statsautoriserede revisorer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "statsautoriserede revisorer 1-2010"

Transkript

1 statsautoriserede revisorer Nye regler for pension i Øget mulighed for at finansiere vækst og eksport 3 Digital tinglysning en verdensnyhed i Danmark 4 Ledelsesmodeller i selskaber nye muligheder 5 Forårspakken moms og afgiftsmæssige konsekvenser 6 Ny selskabslov nye begreber 7 Vi noterer at... 8

2 2 Nye regler For PeNSioN i 2010 Af Søren H. Clausen, Kundechef, PFA Pension Mens vi den 1. januar 2010 ønskede hinanden godt nytår, lød startskuddet samtidig for skattereformen. Det er således vigtigt, at man nu får skabt sig et overblik over, hvordan man vil indrette sin privatøkonomi, med de muligheder og begrænsninger skattereformen giver. Det er ikke mindst på pensionsområdet, at man skal være vågen, og sørge for at få styr på, at man får det optimale ud af sin pensionsopsparing. Der er således kommet en del ændringer, som har betydning for, hvilken måde det bedst kan betale sig at spare op til pension på, og hvordan man kan få sin pension udbetalt. Fradraget er blevet lidt mindre for indbetalinger til pension for en lang række danskere i takt med at marginalskatten er sænket fra ca. 59 % til 51,5 %. Der er dog stadig mange gode grunde til at spare op til alderdommen via en pensionsordning, så man ikke løber tør for penge som pensionist. Loft på indbetalinger Den 1. januar 2010 blev der indført et maksimalt fradrag på kr. om året for indbetalinger til ratepensioner/ophørende livrente. Det gælder uanset, hvor mange af denne type pensioner man har oprettet, så det er altså kr. i alt! Jævnfør dog nedenfor. Indbetaler man mere end kr. om året til pension, er det fortsat attraktivt at spare op. Man får nemlig stadig fuldt fradrag for sine indbetalinger, når de overskydende indbetalinger anvendes til en livspension (livsvarig livrente) uanset størrelse af indskud. Særlige regler for selvstændigt erhvervsdrivende For selvstændigt erhvervsdrivende gælder loftet først fra og med 2015, da selvstændigt erhvervsdrivende de næste fem år med fradragsret fortsat kan indskyde på en ratepensionsordning eller en ophørende livrente med et beløb svarende til op til 30 % af overskuddet fra selvstændig erhvervsvirksomhed - også i det omfang det indskudte beløb overstiger kr. Fra 2015 gælder de nye maksimumsregler for indbetaling til ratepension/ophørende livrente også for selvstændige. Selvstændige kan herefter anvende 30 %-reglen på indbetalinger til livspension (livsvarig livrente). Ligeledes opretholdes de gunstige regler om ophørspension, hvilket giver den selvstændigt erhvervsdrivende, ved ophør af virksomheden, muligheden for med fradragsret at anbringe op til 2,5 mio. kr. (2010) på en ratepension, en ophørende eller livsvarig livspension. Ratepensionen kan etableres, uanset alder, men der er krav om, at udbetalingen tidligst påbegyndes fem år efter etableringen. Pension hele livet Tanken bag det fulde fradrag ved en livspension er, at det nu skal gøres ekstra attraktivt at spare op på en måde, hvor man er sikret udbetalinger resten af livet, efter man er gået på pension. Vi bliver ældre og ældre, og i dag oplever stadig flere, at deres rate- og kapitalpensioner simpelthen ikke rækker, da de ofte er brugt op efter 10 år på pension. Fra årsskiftet vil større pensionsselskaber automatisk oprette en livspension, hvis en pensionskunde indbetaler mere end kr. Frem til pensionering vil der være depotsikring i videst muligt omfang, hvilket betyder, at i tilfælde af død vil udbetalingen svare til opsparingen. Derfor behøver man ikke frygte, at pensionsopsparingen er tabt med en livspension, hvis man dør, før man begynder at bruge af pengene. Først når det er tid til pensionering, skal man tage stilling til, hvor stor en sikring man ønsker, og man kan vælge at tilknytte ægtefælledækning og/eller udbetalingsgaranti i en årrække. Mulighederne er mange og afhængig af pensionsselskab, så det anbefales at tage en snak med sin pensionsrådgiver. Vær i øvrigt opmærksom på, at det kun er pensionsselskaberne, der må tilbyde livspension, hvilket afskærer en del banker fra at tilbyde denne løsning. Udligningsskat Ikke alt på pensionsområdet er endnu faldet helt på plads med skattereformen. Skatteministeriet arbejder således i øjeblikket på en model for at pålægge en midlertidig udligningsskat. Hensigten bag udligningsskatten er, at pensionsmodtagere, der har indbetalt til pension med et højt skattefradrag, ikke straks skal have fordel af de nyere lavere skattesatser. Større fleksibilitet Af øvrige ændringer skal det nævnes, at det er blevet muligt at oprette en ratepension, indtil man fylder 75 år, og samtidig er der for personer over 60 år ingen begrænsninger for, hvor meget der kan indbetales på ratepensionen inden for loftet på de kr. Hidtil har reglen været, at der maksimalt måtte ske en forhøjelse på 50 % af værdien af ratepensionen, efter man var fyldt 60 år. Aldersgrænsen for udbetaling af kapitalpension er samtidig hævet med fem år til 75 år. Der er ligeledes mulighed for at oprette en kapitalpension, indtil du fylder 75 år, hvilket hidtil ikke har været muligt, efter man var fyldt 60 år. Privatpersoner, der ikke indbetaler til en firmapensionsordning, har øgede muligheder for at indbetale mere til pension i et år uden at være bundet til fremtidige indbetalinger. I 2009 kunne en privatperson indbetale kr. samlet til ratepension og livspension mens den samme person i 2010 kan indbetale kr. til ratepension og kr. til livspension.

3 Pensionsformer fra 1. januar 2010* Pensionsform Kapitalpension Udbetales som engangsbeløb Kan ændres til rate-, livspension eller ophørende livrente inden udbetaling Ratepension Udbetales over en årrække (Mindst 10 år) Fortsætter til arvinger Kan ændres til livspension eller ophørende livrente inden udbetaling Livspension (ophørende) Udbetales over en årrække (Mindst 10 år) Kan omfatte ægtefælledækning Udbetalingen kan garanteres i en årrække Kan ændres til ratepension eller livspension inden udbetaling Livspension (livsvarig livrente) Udbetales livsvarigt Kan omfatte ægtefælledækning Udbetalingen kan garanteres i en årrække *Vær opmærksom på at der gælder særlige regler for selvstændigt erhvervsdrivende Maksimal årlig indbetaling Maksimal fradragsværdi Beskatning kr. Ca. 38 % (Bundskat) 40 % afgift Samlet kr. Ubegrænset Ca. 51,5 % (Topskat) Ca. 51,5 % (Topskat) Indkomstskat og eventuelt udligningsskat Indkomstskat og eventuelt udligningsskat 3 Kilde: PFA Pension Overvej markedsrente I takt med at pensionsopsparingen får et eftersyn, bør man også overveje, om man får forrentet sine penge optimalt. Markedsrenteprodukterne gav i 2009 i mange tilfælde afkast på omkring 20 %, mens depotrenterne i de fleste selskaber lå under 2 %. I dag er markedsrenteprodukterne blevet forfinet i en sådan grad, at der er mulighed for at spare op uanset hvilken investeringsprofil, man måtte have. Samtidig er der en fleksibilitet og mulighed for høje afkast, som ikke eksisterer på samme måde, hvis man sparer op med gennemsnitsrente. Øget mulighed For At FiNANSiere vækst og eksport Af Susanne lindø, Direktør, grønbech Business Communication A/S Da erhvervspakken blev vedtaget i oktober 2009, fik hundredvis af danske virksomheder bedre mulighed for at opnå kaution for banklån til forretningsudvikling, udvidet drift og etablering af eksport. Virksomheden, som har brug for finansiering til f.eks. ejerskifte, investeringer i vækst og iværksætteri har med den seneste erhvervspakke fået udvidet mulighed for statslige kautioner via Vækstfonden. Desuden er støtten til etablering af eksport øget betydeligt. Den samlede ramme for Vækstkaution er tidoblet, og kautionen til den enkelte virksomhed kan nu gives til lån på op til 10 mio. kr. mod tidligere 5 mio. kr. Der er afsat ekstra 50 mio. kr. til såkaldte kom i gang lån. Ydermere er der afsat 2 mia. kr. til Eksportkaution, så eksportvirksomheder og deres underleverandører kan opnå kautioner til drifts- og oparbejdningskreditter. Kort og godt om Vækstkaution Vækstkaution er rettet mod virksomheder i alle brancher med op til 100 ansatte, og kaution kan gives for 75 % af lån op til 10 mio. kr. Lånet ydes af virksomhedens bank og skal gå til forretningsudvikling og drift relateret til det pågældende projekt. Alle banker og virksomheder har mulighed for at søge om Vækstkaution. De overordnede lånevilkår aftales med virksomhedens egen bank, der indsender ansøgning til Vækstfonden, som vil behandle ansøgningen i løbet af et par uger. Præmien på Vækstkaution er 2 % af garantibeløbet ved kautionens start og 1,25 % af kautionsbeløbet om året. Man kan læse mere på Eksportkautioner for 2 milliarder Hundredvis af danske eksportvirksomheder har siden december 2009 haft mulighed for at få en førsteklasses kautionist i ryggen. De og deres underleverandører kan søge egen bank om at lade Eksport Kredit Fonden (EKF) kautionere for drifts- og oparbejdningskreditter i forbindelse med eksportordrer. De nye eksportkautioner skal give virksomhederne den nødvendige arbejdskapital til at producere deres eksportordrer. EKF kan kautionere for op til 80 % af en udvidelse af virksomhedens drifts- og oparbejdningskredit. Som det gælder for Vækstkaution, skal virksomhederne søge om Eksportkaution via deres bank. I de fleste tilfælde vil bankerne selv kunne bevilge kautionen og vil derfor hurtigt kunne give virksomhederne svar på deres ansøgning. Virksomhederne kan søge om Eksportkaution frem til den 31. december De enkelte kautioner kan løbe op til tre år. Man kan læse mere om ordningen på EFK s hjemmeside

4 4 DigitAl tinglysning en verdensnyhed i DANmArK Af Anja olsen, Sekretariatschef ved retten i roskilde Den 8. september 2009 indførtes der en helt ny måde at tinglyse på i Danmark. Alle rettigheder over fast ejendom er omfattet af den nye ordning. De lokale tinglysningskontorer er blevet lukket og opgaven er overført til en ny ret, Tinglysningsretten i Hobro. Danmark er det første land i verdenen, der har indført digital tinglysning og der er store forventninger til det nye system. Der skal anvendes digitale dokumenter ved tinglysning. Dokumenterne kan opbygges ved at bruge det nye tinglysningssystem som alle har adgang til på Der er indført en høj grad af automatisk tinglysning, og mange registreringer sker direkte, på få minutter og uden at blive behandlet af tinglysningspersonalet i Hobro. Hvordan kan der skrives under på digitale dokumenter? Udgangspunktet er, at de digitale tinglysninger skal underskrives med digital signatur af den eller de personer/virksomheder, der kan råde over den tinglyste rettighed. Det kan være en ejendomsret til en fast ejendom, en panteret (pantebrev, udlæg m.v.) eller en anden type af rettighed (pantsætningsforbud og lignende). Hvis man som virksomhed har et pantebrev eller et udlæg, skal man derfor anskaffe digitale signaturer til de medarbejdere, der tidligere underskrev påtegninger på dokumentet, f.eks. overdragelse af et pantebrev til en ny kreditor eller aflysning af et udlæg. De skal nu underskrive digitalt for virksomheden. Andre muligheder for underskrift Hvis man ikke vil give sig i lag med selv at foretage digital tinglysning, kan man give en rådgiver skriftlig fuldmagt til at foretage de tinglysninger som virksomheden har brug for. Det sker ved brug af fuldmagtsordningen. Denne anvendes i stort omfang af advokater, ejendomsmæglere, og revisorer. Ved at udfylde en særlig fuldmagtsblanket får rådgiveren mulighed for, at hjælpe klienten med tinglysningsekspeditionen. Det digitale tinglysningsdokument underskrives af rådgiveren, med digital signatur, og på vegne af klienten. Som en tredje mulighed, kan man indgå aftale med en rådgiver, typisk en bank eller en kreditforening, om at de kan tinglyse pant i ens navn og uden at man selv behøver at skrive under, hverken digitalt eller via fuldmagt. Rådgiveren tinglyser da dokumentet i klientens navn og anmelder det til tinglysning via en særlig autorisationsordning. Denne ordning findes i to forskellige varianter, en der giver rådgiveren ret til at tinglyse pant for en debitor og en anden ordning, der yderligere giver rådgiveren ret til at tinglyse alle typer af påtegninger på pant for kreditorer. Autorisationsordningerne bruges i stort omfang af den finansielle verden og af kommuner m.v. Krav om konvertering inden man kan tinglyse Forinden man kan tinglyse digitalt, skal de juri- diske rettigheder på pantebreve overføres fra papirdokumentet til digital form. Det sker ved, at man sender pantebrevet til Tinglysningsretten til konvertering. For at undgå at flere hundrede tusinde pantebreve skal sendes frem, har man indført en lang række undtagelser. Udlæg og ejerpantebreve med en hovedstol på maximalt kr. skal således ikke konverteres. Det er først, når der er sket konvertering, eller hvis en af undtagelsesreglerne kan bruges, at det er muligt at tinglyse påtegninger, f.eks. om aflysning, på et pantebrev. Hvad bør virksomheder være opmærksomme på? Den nye tinglysningsordning giver nogle særlige udfordringer for virksomheder. Hvis en virksomhed sælger et pantebrev, er det nu obligatorisk at få tinglyst overdragelsen og man kan ikke længere nøjes med, at underskrive en papirpåtegning om, at pantebrevet er blevet transporteret til en ny kreditor. Alt skal ske i digital form og virksomheden skal skrive under digitalt. Alternativt kan man indgå i et samarbejde med en rådgiver, der kan hjælpe til med tinglysningen, enten via en fuldmagt eller via en autorisationsordning.

5 5 Udfordringer for brugerne af digital tinglysning Nok er digital tinglysning en verdensnyhed, men den nye ordning er ikke uden problemer for dem, der bruger systemet. Der har været mange artikler og nyhedsindslag siden starten der har fortalt om de mange problemer som brugerne har med systemet. Automatiseringsgraden har vist sig ikke at være så høj som man havde forventet og mange må vente længe på at få besked om deres tinglysningsekspedition. Det er kommet bag på Tinglysningsretten, at så mange ekspeditioner tinglyses ved brug af fuldmagter, der jo giver arbejde med registrering af fuldmagten ved retten. Det skal jo nok forklares med, at anvendelsen af digital signatur endnu ikke er særligt udbredt i Danmark og at mange er tilbageholdende med at bruge denne måde at skrive under på. Bil- og personbog og andelsboligbogen omlægges i sommeren 2010 Selv om der er nogle store sten på vejen for den digitale tinglysning, er Tinglysningsretten allerede gået i gang med arbejdet med omlægning af de øvrige tinglysningsbøger bil- og personbogen og andelsboligbogen. De forventes omlagt til digital form i løbet af sommeren Når det sker, skal alle dokumenter der indtil nu er blevet tinglyst i disse bøger, f.eks. pant eller ejendomsforbehold i biler og virksomhedspant, tinglyses i digital form. På det tidspunkt er det håbet, at den digitale tinglysning fungerer som det var tænkt, og at brugerne kan få en direkte og hurtig tinglysning, foretaget i løbet af nogle få minutter. ledelsesmodeller i SelSKABer Nye muligheder Af Finn elkjær, Statsautoriseret revisor Som endnu et led i internationaliseringen, og for at øge fleksibiliteten, er der i den nye selskabslovgivning indført mulighed for nye ledelsesformer. Hidtil har vi kun kendt begreberne bestyrelse og direktion, hvor bestyrelsen er det overordnede ledelsesorgan, og hvor direktionen har forestået den daglige ledelse af et sel skab. Den nye selskabslov ændrer ikke noget i denne retstilstand, men indfører som supplement nye muligheder. Supplerende mulighed Loven indfører således et, i Danmark, helt nyt begreb, tilsynsråd, der er velkendt i Tysk land som Aufsichtsrat. Modsat en bestyrelse, har et tilsynsråd ingen lederbeføjelser; kun kontrolbeføjelser. Man overlader altså ledelsen til direktionen alene. Anpartsselskaber kan fortsat vælge blot at have en direktion, men aktieselskaber skal have en direktion og en bestyrelse eller et tilsynsråd. Fravælger man bestyrelsen, og er statter denne med et tilsynsråd, har dette følgende tilsynsopgaver: At bogføring og regnskabsaflæggelse er forsvarlig Risikostyring og interne kontroller Rapportering om selskabets finansielle forhold Direktionens udøvelse af sit hverv Selskabets kapitalberedskab og likviditet Derimod er de strategiudviklingsopgaver m.v. der påhviler en bestyrelse, helt henlagt til direktionen. Tilsynsrådet vælges af generalforsamlingen. Det skal i anpartsselskaber bestå af mindst 1 person og i aktieselskaber af mindst 3 personer. Der er ikke nogen øvre grænser for antallet af medlemmer. Hvilken model er bedst Der foreligger ingen tilgængelige undersøgelser der viser om hvilken ledelsesstruktur i et selskab der er den bedste. Det er således lidt af en smagssag, hvad man vælger. Umiddelbart er det ikke min opfattelse at tilsynsråd vil slå igennem i Danmark indenfor en kortere årrække. De personer der har ladet sig indvælge i en bestyrelse, forventer vel nok at de er med til at præge selskabets strategiske udvikling, og ikke blot føre tilsyn med en direktion. Formalia Eventuel indførelse af tilsynsråd kræver vedtægtsændringer. Generelt må alle selskaber opfordres til når den nye selskabslov er trådt i kraft at lade selskabets dokumenter gen nemgå af en jurist, allerede af den grund at der indføres en række nye begreber, som erstatter gældende begreber. Bestyrelsen eller tilsynsrådet vil således blive betegnet det øverste ledelsesorgan mens direktionen vil være det centrale ledelsesorgan. I anpartsselskaber der vælger alene at have en direktion, vil denne både være det øverste og det centrale ledelsesorgan.

6 6 ForårSPAKKeN moms og AFgiFtSmæSSige KoNSeKveNSer Af Jens A. Staugaard, Senior vat manager, revitax Som led i regeringens skattereform vedtog folketinget i maj måned 2009 en lang række ændringer til den danske momslov samt øvrige energi- og afgiftslove. I denne artikel vil der kort blive redegjort for de mest betydningsfulde ændringer, hvoraf nogle allerede er trådt i kraft fra årsskiftet Ophævelse af godtgørelse af energi anvendt til komfortkøling Adgangen til godtgørelse af energiafgiften af energiforbruget anvendt til køling med hensyn til personers komfort i indendørs lokaler, ophæves fra 1. januar Dermed sker der en ligestilling med reglerne om energiforbrug anvendt til rumvarme, hvor opvarmningen alene sker af hensyn til ansatte eller kunders komfort. Mange momsregistrerede virksomheder i detailhandlen, forretningscentre, hoteller mv. samt kontor- og administrationsbygninger vil blive berørt af de nye regler fra 1. januar Et eksempel på en energiafgift, der ikke længere tilbagebetales, er elektricitet der anvendes til komfortkøling i klima- og airconditionanlæg. Andre eksempler, der berøres af ændringerne er reversible varmepumper, der i visse perioder af året fremstiller varme og i andre perioder fremstiller komfortkøling. Der vil dog stadig være adgang til at få tilbagebetalt energiafgiften af energiforbruget anvendt til andre formål end komfortkøling, dvs. til den nødvendige køling af varer eller køling af lokaler, der alene er betinget af produktionsprocesser. Nedsættelse af godtgørelsen for energiafgifter grøn energiafgift Energiafgiften på brændsler anvendt til opvarmning øges generelt, og på el øges afgiften 5 % med virkning fra 1. januar 2010, hvilket svarer til ca. 3 øre pr. kwh. Fra den 1. januar 2011 indføres der desuden en tillægsafgift på 6 øre pr. kwh. Den nye tillægsafgift (grøn energiafgift) vil dog ikke være fuldt ud godtgørelsesberettiget eftersom 1,6 øre pr. kwh ikke kan godtgøres. Momsregistrerede virksomheder der hidtil har haft mulighed for at opnå fuld godtgørelse for energiafgifter anvendt til procesformål, skal være opmærksomme på, at der sker en reduktion i adgangen til at opnå godtgørelse allerede fra 1. januar Tillæg til vægt- og ejerafgift for dieseldrevne biler uden partikelfiltre Fra 1. april 2010 indføres et tillæg på kr. årligt for alle dieseldrevne personbiler og for nye dieseldrevne varebiler, der enten ikke overholder EU-normen om udledning af højst 5 mg partikler pr. kilometer, eller hvor der ikke er eftermonteret et partikelfilter, der effektivt reducerer bilens udledning af partikler. Det nye tillæg omfatter: dieseldrevne personbiler, der er indrettet til befordring af højst 9 personer, og dieseldrevne varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over kg, der er erhvervet som nye den 18. marts 2009 eller senere. Ovenstående betyder, at allerede indregistrerede personbiler uden partikelfilter også skal betale tillægget fra og med den 1. april Tillægget bliver efteropkrævet løbende i For dieseldrevne varebiler uden partikelfilter betales tillægget, hvis bilen er erhvervet som ny den 18. marts 2009 eller senere. Tillægget opkræves sammen med første opkrævning af vægt- eller brændstofforbrugsafgift, der udsendes efter 1. april Moms på salg af grunde og bygninger Fra 1. januar 2011 vil der komme moms på salg af byggegrunde og nye bygninger. Momspligten kommer dermed til at ramme virksomheder mv. der sælger en bebygget eller ubebygget byggegrund, eller sælger nye huse og bygninger. Væsentlig ombyggede ejendomme med eller uden jord betragtes også som nye. Virksomheder som i dag har påbegyndt opførelsen eller ombygningen af en ejendom, vil ikke blive berørt af de nye regler. Hvorimod virksomheder der påbegynder opførelsen eller ombygninger af ejendomme efter 1. januar 2011 vil blive berørt. Moms på ejendomsadministration Den nuværende momsfritagelse for ejendomsadministration ophæves fra 1. januar Administratorer skal dermed ikke længere betale lønsumsafgift, men i stedet svare moms af vederlaget for ejendomsadministrationen. Der vil herefter være fuldt fradrag for momsen på afholdte omkostninger, herunder ret til at regulere for momsen på investeringsgoder. Moms på rejseydelser Hidtil har det været momsfrit at sælge rejseydelser inden for EU. Denne fritagelse ophæves dog fra 1. januar Lidt forenklet sagt så vil rejsebureauers provisioner/ fortjenester på rejser inden for EU blive momspligtige, mens rejser uden for EU ikke vil være omfattet af momspligten. Rejsebureauer skal dermed ikke længere betale lønsumsafgift, og der vil som udgangspunkt være ret til fradrag for momsen på afholdte omkostninger.

7 7 Ny SelSKABSlov Nye BegreBer Af Birte rasmussen, Advokat, Advokatfirma Hjulmand & Kaptain I 2010 træder den nye selskabslov i kraft. Denne lov medfører en række nye betegnelser. Hensigten fra lovgivers side er, at disse nye betegnelser skal benyttes i fuldt omfang fra lovens ikrafttræden. De nye begreber Kapitalselskab, ejeraftaler m.m. Begrebet kapitalselskaber er fremover betegnelsen for aktieselskaber og anpartsselskaber. I tråd hermed bliver kapitalandel en samlet betegnelse for både aktier og anparter og aktionærer og anpartshavere kaldes fremover kapitalejere. Reglerne i den nye lov er i høj grad fælles for aktieselskaber og anpartsselskaber, hvorfor det er hensigtsmæssigt med disse samlebetegnelser. Aktionæroverenskomster og anpartshaveroverenskomster kaldes fremover ejeraftaler og et aktiebevis kaldes fremover et ejerbevis. På samme måde skal aktiebogen og aktionærfortegnelsen kaldes ejerbogen og storaktionærfortegnelsen ændrer navn til ejerregister. Det centrale og det øverste ledelsesorgan Som noget nyt indføres betegnelserne det centrale ledelsesorgan og det øverste ledelsesorgan. Disse anvendes samlet for bestyrelsen, direktionen og tilsynsrådet, idet ét af disse organer udgør det centrale ledelsesorgan og ét udgør det øverste ledelsesorgan. Når selskabsloven træder i kraft, bliver der et stort behov for at få ændret selskabets vedtægter, aktieprotokollen mv., så disse også formelt set stemmer overens med de nye begreber i selskabsloven. Med den nye selskabslov skal der også foretages en række indholdsmæssige ændringer. Ejeraftaler og vedtægter i relation til afstemninger Selskabslovens 82 regulerer forholdet mellem ejeraftaler og selskabet, herunder generalforsamlingen. I de senere år har det været den overvejende opfattelse, at ejeraftaler i visse tilfælde kan have retsvirkning på generalforsamlingen og dermed forpligte selskabet blandt andet i relation til afstemninger. Med 82 i Selskabsloven er der gjort op med denne usikkerhed, idet reglen siger: Ejeraftaler er ikke bindende for kapitalselskabet og de beslutninger, der træffes på generalforsamlingen. Konsekvensen er, at ejeraftalen fremover ikke kan binde generalforsamlingen. Virkningen af den nye regel om ejeraftaler i relation til afstemninger At en ejeraftale ikke er bindende i forhold til de beslutninger, der træffes på generalforsamlingen har flere praktiske konsekvenser. Det betyder bl.a., at en beslutning, der er vedtaget på generalforsamlingen, men som strider imod ejeraftalen, ikke kan tilsidesættes. En kapitalejer kan ikke med virkning for selskabet tvinges til at stemme på en bestemt måde, uanset at han ved sin stemme bryder ejeraftalen. Kapitalejere, som på generalforsamlingen råder over mere end 50 % af stemmerne, kan derfor gennemtvinge en beslutning, der er i strid med ejeraftalen. Dette gælder uanset om ejeraftalen indeholder bestemmelser om beskyttelse af minoriteten. Noget andet er, om den kapitalejer, der selv har tiltrådt ejeraftalen, og på trods af dette stemmer imod denne, kan drages til ansvar herfor, uanset at selve afstemningen ikke kan ændres. Denne problemstilling skal som udgangspunkt bedømmes efter almindelige kontraktsretlige regler, og det må forventes, at en kapitalejer i de fleste tilfælde kan gøres ansvarlig ud fra et aftalemæssigt synspunkt. Dirigenten er på generalforsamlingen efter 82 ikke forpligtet til at tage stilling til ejeraftalen og indholdet heraf. Dirigenten er berettiget og forpligtet til at henholde sig til de på generalforsamlingen vedtagne beslutninger. Dirigenten er før en afstemning berettiget til at råde og vejlede aktionærerne om indholdet af ejeraftalen og konsekvenserne ved ikke at stemme i overensstemmelse med denne. Den praktiske løsning En nærliggende løsning er at skrive en del af eller hele ejeraftalen i vedtægterne, idet indholdet af disse binder selskabet. En ulempe ved dette er dog, at vedtægterne, modsat ejeraftalen, offentliggøres. Dette betyder, at de interne aftaler mellem kapitalejerne dermed gøres helt eller delvist tilgængelige for offentligheden. Derfor vil vi formentlig fremover se, at kun de mere væsentlige punkter skrives ind i vedtægterne. Selskabets vedtægter og ejeraftale bør revideres, så de stemmer overens med 82 i den nye selskabslov. I forbindelse med denne revidering skal blandt andet selskabets struktur og størrelse tages i betragtning, idet omfanget og indholdet af ændringerne i høj grad afhænger af disse faktorer.

8 8 vi Noterer At... Betalingsfrister moms Fristen for angivelse og betaling af moms forlænges ikke. For angivelse og betaling af moms er vi tilbage ved de sædvanlige frister For månedsafregnede virksomheder gælder det fra og med momsangivelsen for november 2009 For kvartalsafregnede virksomheder gælder det fra og med momsangivelsen for oktober kvartal 2009 for halvårsafregnede virksomheder gælder det fra og med 2. halvår Rentesatser vedrørende selskabsskat Med virkning for indkomståret 2010 er der fastsat følgende procenter vedrørende selskabsskat Godtgørelsesprocent overskydende skat 1,6 % Tillæg til restskat 5,1 % Procenttillæg acontoskat 0,4 % Rettelse til nr Pensionsbeskatningsloven 2010 Højeste indbetaling på ratepension og anden pension, der ikke er livsvarig arbejdsgiverordning kr. privat ordning kr. kapitalpension kr. Selvstændigt erhvervsdrivende kan indbetale op til 30 % af årets overskud. Højeste indbetaling på en ratepension eller pensionsordning med løbende udbetalinger af fortjeneste ved salg af en virksomhed kr. Befordringsfradrag 2010 SKAT har offentliggjort de af Skatterådet fastsatte kilometersatser for befordringsfradrag for kørsel mellem hjem og arbejdsplads for indkomståret 2010 således: 0-24 km daglig transport intet fradrag km daglig transport 1,90 kr. pr. km Over 100 km daglig transport 0,95 kr. pr. km. Rentesatser for ikke rettidig betalte skatter Efter opkrævningsloven er rentesatsen fastsat til 0,1 % pr. påbegyndt måned med virkning fra den 1. januar Med tillæg af den faste tillægsprocent vil den samlede månedlige rente herefter blive 0,9 %. Rettelse til nr Forfatter til "Hovedregler ved opsigelse af medarbejdere" skal retteligt være Helene Amsinck, Advokat, Kromann Reumert. Værdi af helårsbolig Ansatte, der har hel eller delvis fri helårsbolig til rådighed, beskattes, hvis der betales en leje, der ligger under den faktiske markedsleje eller under den skematiske markedsleje for Den ansatte beskattes af forskellen mellem den faktisk betalte leje og værdien opgjort efter disse regler. Hvis arbejdsgiveren betaler for el, varme m.v. beskattes medarbejderen af den faktiske udgift hertil. De skematiske satser reguleres op med 10 % for De skematiske satser findes under meddelelser fra SKAT ( SKM ) Af erik Høegh, tax partner Indberetningspligt for personalegoder Skatteministeriet har offentliggjort en ny bekendtgørelse om indberetningspligter efter skattekontrollen. Herefter udvides indberetningspligten til at omfatte alle personalegoder. Værdiansættelsen skal foretages ved angivelse af godets værdi, dog således at der for visse goder er særlige regler for værdiansættelsen. Frikort til offentlig befordring skal dog alene angives ved krydsmarkering. Goder som er undtaget fra indberetningspligt: Goder omfattet af bagatelgrænsen (2010 sats kr kr.) Bonuspoint i forbindelse med flyrejser Firmabørnehave og firmavuggestue til rådighed Privatbenyttelse af goder som stilles til rådighed af hensyn til arbejdet, uden at godet er omfattet af bagatelgrænsen, f.eks. brobizz. Privat lejlighedsvis benyttelse af arbejdsredskaber m.v. Privat benyttelse af arbejdsgiverbetalt parkeringsplads i tilknytning til arbejdspladsen Der er mulighed for at udskyde indberetningen til det seneste tidspunkt, hvor man indberetter for april måned Værdi af fri bil til rådighed samt værdi af kost og logi skal dog indberettes efter de almindelige regler for månederne januar til marts Dato Diskontoen Nationalbankens udlånsrente Fra 16. januar ,75 % 3,00 % Fra 6. marts ,00 % 2,25 % Fra 3. april ,75 % 2,00 % Fra 11. maj ,40 % 1,65 % Fra 8. juni ,20 % 1,55 % Fra 14. august ,10 % 1,45 % Fra 28. august ,00 % 1,35 % Fra 25. september ,00 % 1,25 % Fra 8. januar ,00 % 1,15 % Befordringsgodtgørelse Godtgørelser til dækning af udgifter ved benyttelse af egen bil til erhvervsmæssig kørsel er skattefri, hvis godtgørelsen ikke overstiger kørsel til og med km. årligt 3,56 kr. pr. km kørsel ud over km årligt 1,90 kr. pr. km Ansvarshavende redaktør: Statsautoriseret revisor Niels Lynge Pedersen Redaktion: Statsautoriseret revisor Finn Steen Christensen Statsautoriseret revisor Finn Elkjær Statsautoriseret revisor Jørgen C.S. Jacobsen Statsautoriseret revisor Henning Kjeldsen Statsautoriseret revisor Svend Therchilsen Redaktører, Thomson Reuters A/S Majbritt Cordt og Birgitte Strange Design/Sats: Thomson Reuters A/S Tryk: Silkeborg Bogtryk ISSN nr.: Redaktion afsluttet d. 27. januar 2010

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 12 2009

ØkonomiNyt nr. 12 2009 ØkonomiNyt nr. 12 2009 Skatterefor m Skatterefor m Folketinget vedtog den 28. maj 2009 Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat. Hovedelementerne er markante nedsættelser af skat på arbejds og virksomhedsindkomst.

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

Guide til eksportkautioner

Guide til eksportkautioner 01. Guide til eksportkautioner Hvad er Eksportkaution? Eksportkaution er et tilbud til danske eksportvirksomheder og deres underleverandører om at lade Eksport Kredit Fonden (EKF) kautionere for deres

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvem indbetaler til pensionen? 3 Privat indbetaling (selvbetaler) 3 Arbejdsmarkedsbidrag 4 Fradrag som selvbetaler 4 Fradragsregler

Læs mere

Aldersforsikring. Spørgsmål og svar

Aldersforsikring. Spørgsmål og svar Aldersforsikring Spørgsmål og svar Hvad er en aldersforsikring? Aldersforsikring blev indført ved lov den 18. september 2012 med virkning fra den 1. januar 2013. Samtidig blev det ikke længere muligt at

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

1. Acontoskat for selskaber

1. Acontoskat for selskaber STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Skatteinformation november 2013 REVISION & RÅDGIVNING REVISION & RÅDGIVNING RINGAGER 4C, 2. TH. // 2605 BRØNDBY // TEL 38 28 42 84 // CVR 35 38 28 79 // INFO@ALBJERG.DK

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. Stiftelse af kapitalselskab...

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 CORPORATE COMMERCIAL Lovforslag om den nye selskabslov Af Advokat Jacob Christensen og Advokatfuldmægtig Husna Sahar Jahangir I forsættelse af vores nyhedsbrev af november

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Nye regler kræver eftersyn af din pension

Nye regler kræver eftersyn af din pension Nye regler kræver eftersyn af din pension Lige nu sker der sker der store ændringer i pensionernes vilkår, og det gør det til en særlig god idé at sende pensionen til eftersyn. Fra 1. januar træder ydermere

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab?

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab? Status på kapitalpension/aldersforsikring Hvad gør dit pensionsselskab? SEB Pension Spørgsmål Kan jeg betale skatten i 2014 på min kapitalpension på 37,3 procent? Kan jeg fortsat indbetale på aldersopsparingen

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Link

Investeringsbetingelser for Danica Link Side 1 Ref. D999 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Sådan tilskrives afkast - Sådan vælger du en indbetalingsprofil - Hvis du har valgt udbetalingsgaranti - Sådan handler vi med investeringsforeningsbeviser

Læs mere

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev oktober 2013 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2013 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010 SØREN THEILGAARD Advokat, møderet for Højesteret Søren Theilgaard Advokatanpartsselskab, CVR.nr. 16 93 63 08 H.C. Ørstedsvej 38. 2.th. 1879 Frederiksberg C e-mail: theilgaardlaw@gmail.com www.theilgaardlaw.dk

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde

Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde Weekendpension for dig der vil spare mere op Fugt kanten og fold kortet Aftale om Weekendpension Navn CPR-nr. Adresse Postnr. og by E-mail

Læs mere

PENSIONSORDNINGEN OPDATERES - DEN 1. MARTS FÅR PHARMADANMARK PFA PLUS

PENSIONSORDNINGEN OPDATERES - DEN 1. MARTS FÅR PHARMADANMARK PFA PLUS PENSIONSORDNINGEN OPDATERES - DEN 1. MARTS FÅR PHARMADANMARK PFA PLUS Søren Palfelt, marts 2013 DAGSORDEN PFA Plus Fremtidens pensionsløsning Hvad er det nye? Investering og afkast Forsikringsdækninger

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner

ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner HVORFOR ER PENSIONSPLANLÆGNING VIGTIG? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til din

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Hvis du har valgt garanti - Sådan kan du følge udviklingen af din pension - Når pensionen skal udbetales

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Følgende dele af loven forventes sat i kraft Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og

Læs mere

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab?

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab? Status på kapitalpension/aldersforsikring Hvad gør dit pensionsselskab? Nordea Liv & Pension Spørgsmål Kan jeg betale skatten i 2014 på min kapitalpension på 37,3 procent? Kan jeg fortsat indbetale på

Læs mere

Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne

Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne Ny selskabslov Tilgang i oplæg Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne Fravalgt visse emner, der omhandler et begrænset antal Fravalgt visse emner,

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene en stor del af dit liv skal leves efter du er gået på pension En stor del af dit liv skal leves, efter at du er

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Sådan får du mest i pension Få styr på din pension INDHOLD: Undgå en fattig alderdom...4 Kapitalpensionen og dens

Læs mere

Om håndteringen af forskellige praktiske situationer i forbindelse med Bilbogens overgang til digital tinglysning.

Om håndteringen af forskellige praktiske situationer i forbindelse med Bilbogens overgang til digital tinglysning. Tinglysningsretten Om håndteringen af forskellige praktiske situationer i forbindelse med Bilbogens overgang til digital tinglysning. I forbindelse med Bilbogens overgang til digital tinglysning den 2.

Læs mere

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009 Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 22. april 2009 Kort overblik- Lempelser Mellemskatten på 6% afskaffes. Grænsen for betaling af topskat sættes op til 389.900 kr. og til 409.100 kr. (2010-niveau)

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene en stor del af dit liv skal leves efter du er gået på pension En stor del af dit liv skal leves, efter at du er

Læs mere

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Hvad er formuerådgivning i Nordea Hvilke

Læs mere

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Den 16. maj 2013 har folketinget vedtaget en række ændringer i selskabsloven. De væsentligste ændringer af loven vedrører:

Læs mere

Nyt om Skat og Socialjura

Nyt om Skat og Socialjura Nyt om Skat og Socialjura Årsmøde 26. februar 2013 Af økonomikonsulent Eva Christensen evc@landbocenter.dk Tlf. 5679 1934 ØkonomiRådgivning - En del af Dansk Nyt om SKAT Håndværkerfradrag 2012: Faktura

Læs mere

Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04%

Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04% Statsskat Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04% Mellemskat af personlig indkomst + positiv 6% 6% nettokapitalindkomst over samlet DKK 279.800 347.200 Topskat af personlig

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ENERGI OG SOL APS CVR-NR. 20 04 25 83. Advokat Kelvin V. Thelin. Sags nr. 66268.17.37./MS. Slettet: 58134 Slettet: av.

VEDTÆGTER FOR ENERGI OG SOL APS CVR-NR. 20 04 25 83. Advokat Kelvin V. Thelin. Sags nr. 66268.17.37./MS. Slettet: 58134 Slettet: av. Advokat Kelvin V. Thelin Sags nr. 66268.17.37./MS Slettet: 58134 Slettet: av VEDTÆGTER FOR ENERGI OG SOL APS CVR-NR. 20 04 25 83 Slettet: l Slettet: 3 Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Navn og formål...

Læs mere

VEDTÆGTER. for ENERGIMIDT NET A/S

VEDTÆGTER. for ENERGIMIDT NET A/S VEDTÆGTER for ENERGIMIDT NET A/S CVR-nr. 28 33 18 78 18. juni 2015 SELSKABETS NAVN OG FORMÅL Selskabets navn er EnergiMidt Net A/S. 1 Selskabets binavne er EnergiMidt Net Vest A/S, ELRO Net A/S og ELRO

Læs mere

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen Agenda Skattereform 2012 Opsparingsmuligheder Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen SKATTEREFORM 2012 - - med fokus på pensionsområdet SKATTEREFORM 2012 Fokuspunkter : Skattelettelser via ændringer i

Læs mere

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S VEDTÆGTER For Access Small Cap A/S K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S K R O M A N N R E U M E R T, A D V O K A T F I R M A SUNDKROGSGADE 5, D K - 2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø, T E

Læs mere

Har du styr på pensionen?

Har du styr på pensionen? SÆRNUMMER, NOVEMBER 2014 VÆRDIFULD VIDEN OM ØKONOMI tema PENSION Har du styr på pensionen? statsautoriseret revisionsinteressentskab Telefon: + 45 57614540 E-mail: dan www.ecovis.dk Udskyd din pension

Læs mere

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Emne Grænser Sats i kroner Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,70 Over 20.000 km 2,05 Rejsegodtgørelse

Læs mere

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde Dato for offentliggørelse Til 25 nov 2011 13:06 Sagsnummer 2011-260-0607 Ansvarlig fagkontor Resumé Yderligere oplysninger - klik her. Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*.

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*. Pensionsordning med løbende er, bortset fra ophørende livrenter Beskrivelse En pensionsordning med løbende er omfatter bl.a.: Livsvarige livrenter Evt. tilknyttede garantidækninger Overlevelsesrenter Dækning

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007

Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007 Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 129 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1 DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION Dansk Aktionærforening V/ Carsten Holdum Maj 2012 side 1 AGENDA Finanskrise Nye vilkår for din pension Opsparing i et lavrentesamfund At få drømme og

Læs mere

statsautoriseret revisionsinteressentskab

statsautoriseret revisionsinteressentskab statsautoriseret revisionsinteressentskab Telefon: + 45 57614540 E-mail: danmark@ecovis.com www.ecovis.dk RevisorInformerer Kundemagasin fra din revisor Hvordan får jeg sparet nok op? 4. kvartal 2012 De

Læs mere

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Kapitel 1: De realiserede delresultater Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag

Læs mere

Hvordan ser fremtiden ud?

Hvordan ser fremtiden ud? 10 11 Hvordan ser fremtiden ud? Når du begynder at overveje et generationsskifte af din virksomhed, melder der sig en lang række spørgsmål, der ikke kun har med din virksomhed at gøre: Vil du kunne få

Læs mere

Vedtægter for PenSam Bank A/S

Vedtægter for PenSam Bank A/S Vedtægter for PenSam Bank A/S 2 Vedtægter for PenSam Bank A/S Kapitel I Navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er PenSam Bank A/S. 2 Selskabets hjemsted er Furesø kommune. 3 Selskabets formål er at

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. september 2012 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse

Læs mere

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet)

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet) 28. april 2011 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet) Selskabets bestyrelse indkalder hermed til ekstraordinær

Læs mere

Guide. Udnyt skattefordelene. Kapitalpension: Guide: Omlæg eller ej? Guide: Sådan gør du. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. Udnyt skattefordelene. Kapitalpension: Guide: Omlæg eller ej? Guide: Sådan gør du. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Kapitalpension: Udnyt skattefordelene Guide: Omlæg eller ej? Guide: Sådan gør du Kapitalpension vs. aldersopsparing INDHOLD:

Læs mere

Nye regler i selskabsloven

Nye regler i selskabsloven Nye regler i selskabsloven Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Kontakt Henrik Steffensen Telefon: 3945 3214 Mobil: 2373 2147 E-mail: hns@pwc.dk Martin Kristensen Telefon: 3945 3683 Mobil: 5120 6478

Læs mere

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor.

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Skattelovforslag Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Ratepensioner og ophørende livrenter Det gældende loft på 100.000 kr. for

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Nordicom A/S. (CVR-nr. 12 93 25 02)

VEDTÆGTER. for. Nordicom A/S. (CVR-nr. 12 93 25 02) VEDTÆGTER for Nordicom A/S (CVR-nr. 12 93 25 02) - 1 - 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er Nordicom A/S. 2. FORMÅL 2.1 Selskabets formål er at foretage anlægsinvestering i fast ejendom efter bestyrelsens skøn

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 30/2013 23.05 05.06.2013

TimeTax NYHEDSBREV 30/2013 23.05 05.06.2013 Nye regler for stiftelse af selskaber m.v. er vedtaget den 16. maj 2013 Side 1 Gæld i brugt bil Side 2 Nye regler for stiftelse af selskaber m.v. er vedtaget den 16. maj 2013. Folketinget har den 16. maj

Læs mere

TILVALG & MULIGHEDER MERE SOM PENSIONIST? 2 MERE HVIS DU BLIVER INVALID? 2 MERE HVIS DU DØR? 3 MULIGHEDERNE I DIN PENSIONSORDNING 3

TILVALG & MULIGHEDER MERE SOM PENSIONIST? 2 MERE HVIS DU BLIVER INVALID? 2 MERE HVIS DU DØR? 3 MULIGHEDERNE I DIN PENSIONSORDNING 3 TILVALG & MULIGHEDER Er der stor forskel mellem din indtægt nu, og når du går på pension, skal du overveje at spare mere op. Det gælder også, hvis du vil have udbetalt mere, hvis du bliver invalid eller

Læs mere

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Moms. 28. maj 2009

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Moms. 28. maj 2009 Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 28. maj 2009 Kort overblik Moms på administration af fast ejendom. Salg af nyopførte bygninger og byggegrunde bliver momspligtigt. Rejsebureauer

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler 15. september 2009 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler Kapitel 1 - Indledende bestemmelser. Kapitlet indeholder en

Læs mere

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S)

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) ERHVERVSSTYRELSEN INDLEDNING... 2 1. GRUNDLÆGGENDE BETINGELSER FOR EN GENOPTAGELSE... 3 1.1. SELSKABER UNDER TVANGSOPLØSNING...

Læs mere

Jordemoderforeningen. 21. november 2011 (København) 29. november 2011 (Århus)

Jordemoderforeningen. 21. november 2011 (København) 29. november 2011 (Århus) Jordemoderforeningen 21. november 2011 (København) 29. november 2011 (Århus) Statsautoriseret Revisor: Per Kristensen (e-mail: pk@n-c.dk) Revisor: Gitte Levin Krogh (e-mail: gl@n-c.dk) Nielsen & Christensen

Læs mere

Personalegoder og godtgørelser

Personalegoder og godtgørelser Personalegoder og godtgørelser MARTS 2010 Indhold Forord 3 Befordringsgodtgørelse 4 Skattefri befordringsgodtgørelse 4 Rejsegodtgørelse 5 Hvilke udgifter dækker en skattefri logigodtgørelse? 5 Generelt

Læs mere

Ny selskabslov - første etape sat i kraft

Ny selskabslov - første etape sat i kraft Ny selskabslov - første etape sat i kraft Orientering fra Faglig udviklingsafdeling, Beierholm Folketinget vedtog før sommerferien 2009 en ny selskabslov, der først her i marts 2010 sættes i kraft og faktisk

Læs mere

VEJLEDNING OM. Stiftelsesdokument og vedtægter for et iværksætterselskab (IVS)

VEJLEDNING OM. Stiftelsesdokument og vedtægter for et iværksætterselskab (IVS) VEJLEDNING OM Stiftelsesdokument og vedtægter for et iværksætterselskab (IVS) Januar 2014 Denne vejledning er opdateret for så vidt angår angivelse af tegningskurs i stiftelsesdokumentet. 1. Indledning

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig Ny pensionsleverandør I EG Koncernen har vi valgt Nordea Liv & Pension som pensionsleverandør fordi de opfylder vores høje

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

For god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at følgende 3 dokumenter skal være CAD i hænde på samme tid, og meget gerne via mail (ror@cad.

For god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at følgende 3 dokumenter skal være CAD i hænde på samme tid, og meget gerne via mail (ror@cad. Taastrup den 2. maj 2014 Cirkulære nr. 1/2014 4. Forsikring Mekanisk svigt. 6. Uddannelse Lovpligtig lærlingeforsikring. 6. Uddannelse Korttidsaftaler. 6. Uddannelse Elever lønrefusion og befordringstilskud.

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

Vedtægter for PenSam A/S

Vedtægter for PenSam A/S Vedtægter for PenSam A/S 2 Vedtægter for PenSam A/S Kapitel I Navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er PenSam A/S. 2 Selskabets hjemsted er Furesø kommune. 3 Selskabets formål er at levere services

Læs mere

Pensionsseminar 14. september 2010. PFA Soraarneq

Pensionsseminar 14. september 2010. PFA Soraarneq Pensionsseminar 14. september 2010 PFA Soraarneq Program PFA Soraarneq Pensionsaftalen mellem SSK og PFA Soraarneq Hvem er omfattet Hvad indbetales Sådan virker udbetalingerne Hvad sker ved fratrædelse

Læs mere

P E N S I O N S O R D N I N G E R

P E N S I O N S O R D N I N G E R PENSIONSORDNINGER FORORD Pensionering handler i høj grad om opsparing altså at udskyde forbrug til senere. Politisk set har man i mange år ønsket at fremme privat pensionsopsparing ved at give fradrag

Læs mere

FLSmidth temamøde 14. maj 2013

FLSmidth temamøde 14. maj 2013 FLSmidth temamøde 14. maj 2013 Finanshuset i Fredensborg A/S Aftale med FLS Erfaring med FLS-ansatte fra hjælp af afskedigede/andet Uvildig økonomisk og finansiel rådgivning Prisreduktion på første faktura

Læs mere

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet I februar 2009 kom den af regeringen nedsatte Skattekommission med sit forslag til en skattereform med overskriften Lavere skat på arbejde. På baggrund

Læs mere