H O V E D S T A D E N S G R Ø N N E R I N G

Transkript

1 H O V E D S T A D E N S G R Ø N N E R I N G Et debatoplæg om hovedstadens fremtidige natur- og friluftsområder Marts 2004 Friluftsrådets og Danmarks Naturfredningsforenings amtsbestyrelser og lokalkomitéer i hovedstadsområdet

2 1 Fingerplanen, der blev skabt i 1947, har siden været grundlaget for det overordnede planlægningsprincip i hovedstadsområdet - men byen er ved at vokse ud af handsken. Baggrund og idé På langs og på tværs Dyrehaven er med sine næsten 250 år et af de første menneskeskabte landskaber omkring København og er stadig juvelen i den grønne krone var året, hvor det måske mest berømte stykke dansk byplanlægning Fingerplanen så dagens lys. I planens hovedstruktur var der en klar afgrænsning mellem byggeområder og det åbne land - de grønne kiler mellem fingrene. For at skabe sammenhæng mellem de grønne kiler, arbejdede man i Fingerplanen med grønne ringe. Et eksempel herpå er Vestvolden, der først er etableret som forsvarsanlæg og senere er blevet et velbesøgt grønt anlæg, der binder Vallensbæk Strand i syd sammen med Glostrup, Husum og Utterslev Mose i nord. Siden hen har hovedstaden dog sprængt alle planerne fra og der er nu behov for nye visioner og en videre-udvikling af hovedstadsregionen - dækkende København, Roskilde og Frederiksborg Amter samt København og Frederiksberg Kommuner. Der er behov for en forlængelse af de grønne kiler i takt med byudviklingen i fingrene. Der er behov for en bedre sikring af kystområderne og adgang til disse, og der er brug for nye grønne ringe. Byudviklingen har gennem årene været meget markant i Københavns Amt - og der er derfor nu stærkt brug for en grøn ring fra nord til syd, for at sikre åbne arealer og natur, der for altid skal friholdes for byudvikling. Naturen har givet befolkningen gode natur- og friluftsoplevelser i kiler som Dyrehaven, Mølleådalen, Hareskovkilen, Hjortespringkilen, Saltholm og Amager Fælled, der alle er fredede. Mennesket har hjulpet naturen på vej i andre områder som Vestskoven, Vallensbækkilen, Køge Bugt Strandpark og Harrestrup Ådal. Alt dette er blot enkelte elementer i det overordnede landskabsbillede, som generation efter generation fortsat skal nyde godt af. Men i udkanten af dette landskabsbillede udviskes konturerne mellem by og land. Byfingrene er vokset i længde og tykkelse uden at de grønne kiler er fulgt med, og der mangler i den ydre del en markant grøn ring på tværs til at forbinde kilerne. Byen er blevet mere diffus og landskabet mindre tilgængeligt, til trods for at der bor relativt mange mennesker og at flere vil komme til. Ligesom trafikmønsteret i hovedstaden ikke længere kun bevæger sig fra periferien ind mod centrum, men i lige så høj grad tager retning på tværs af byfingrene, så bør naturog friluftsområderne med det åbne land ligeledes danne en stor grøn ring omkring den ydre by; et stort landskab, hvor både natur og friluftsliv kan udfolde sig side om side med offentlige anlæg, private interesser, landbrug og gartneri. Der skal skabes en grøn forbindelse fra nord til syd - en stor grøn bue omkring byen, der binder kilerne sammen og skaber en direkte forbindelse til kysterne og havet. Hovedstadsregionen skal i fremtiden kunne byde på unikke naturog friluftsoplevelser. Vi skal kunne opleve et rigt og varieret dyre- og planteliv og kunne færdes til fods og på cykel rundt i regionen. Naturen skal være hovedstadsregionens varemærke.

3 2 For langt den største del af danskerne er en tur i skoven den mest populære fritidsaktivitet. Derfor Hovedstadens Grønne Ring Der bliver øget pres på natur og friluftsområder Over en årrække får regionen måske flere indbyggere og hovedparten vil stifte bo i byfingrene. De næste generationer vil stille krav om areal til mere friluftsliv og naturoplevelser i deres omgivelser. Der vil også fremover være et konstant pres på naturen: Byudvikling, vejanlæg og nye sportsgrene som golf kræver plads. Og alle ønsker at placere disse i frie omgivelser med god afstand til naboen. Regionens planlægningsmyndighed Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) er opmærksom på dette. Regionplanen præciserer nemlig, at de regionale friluftsområder skal friholdes for bebyggelse, befolkningens adgang til det grønne skal forbedres og de rekreative/almene fritidsformål skal stimuleres. HUR har desuden pointeret, at de nærrekreative områder og sportsarealer skal sikres placeret inden for byerne tæt ved brugerne, og at kommunerne skal sikre dette i deres planlægning, da de grønne kiler ikke skal anvendes hertil. Hertil kan føjes, at det totale landskabsvolumen må forøges, hvis der stadig skal være plads til uforstyrrede naturoplevelser. Regionplan for Hovedstadsområdet, udarbejdet af HUR 2001, viser på kortbilaget Byområdet og trafikken de regionale udflugtslandskaber og kiler med grøn skravering som et sammenhængende grønt bælte. Nordsjællands attraktive - og for det meste fredede - skovlandskab er udlagt i op til 12 km bredde, medens Vestegnens grønne bælte bremses af landbrug og ofte er under 1 km bredt. (kilde: Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen, HUR.) En overordnet planlægning skal bl.a. sikre, at landskabet ikke ødelægges af vejanlæg. Derfor er det af stor betydning, at de grønne landskabskiler mellem byfingrene forlænges og udvides og suppleres af nye friholdte landskaber, som binder kilerne sammen på tværs - Hovedstadens Grønne Ring. Hovedstadens Grønne Ring kan udvikles til en stor landskabelig ramme om København, et bælte på km bredde om byen som til stadighed skal friholdes for byudvikling. Området skal fungere som en af hovedstadsområdets grønne lunger på tværs.

4 3 De bedste landskaber vi har i regionen er baseret på gunstige naturskabte forhold, og hvor naturen har været sparsom har vi selv skabt imponerende rekreative områder. Det viser de 12 nedenstående eksempler, som kan inspirere til hvad der skal være fremtidens nærrekreative natur. Hver især er disse steder eksempler på, at der kan nås langt ved en langsigtet planlægning, selvom der startes på bar bund. Men planlægningen af de nye områder skal begynde nu, hvis tiden ikke skal forpasses! 1 Dyrehaven blev anlagt i 1670 som jagtterræn for Christian d. V og senere åbnet for offentligheden. Med skoven, det åbne græsningslandskab samt de mere organiserede forlystelser som Bakken og golfbanen giver området et utal af friluftsmuligheder, og er et af de mest populære fritidslandskaber med over 7,5 millioner gæster om året. 2 Mølleådalen er industrialismens vugge, hvor vandkraften blev udnyttet allerede for 500 år siden. I 1973 flyttede den sidste fabrik fra området, og ådalen var allerede blevet et populært udflugtsmål for cyklister, kano- og kajakroere samt naturelskere, men også et dagligt rekreativt område for indbyggerne i de tilstødende bydele. 3 Hareskovkilen består af en række skove - Store og Lille Hareskov, Nørreskoven, Frederiksdal Skov, Jonstrup Vang, Ryget og Ganløse Orned - der ligger langs med Furesøen og Farum Sø. Det er et dagligt rekreationsområde for de omkringliggende forstæders mange indbyggere, der bl.a. dyrker lystsejlads, fiskeri og anden vandsport på søerne og vandreture og cykling i skovene. 4 Hjortespringkilen strækker sig - trods sin ringe bredde - fra det åbne land på den anden side af Ballerup helt til Utterslev Mose. Ballerup, Herlev og Gladsaxes voldsomme vækst i 1960 erne reducerede kilens bredde, som i dag kun er halvdelen af hvad Fingerplanen udlagde. Kilen rummer naturperlerne Smør- og Fedtmosen, landbrug og gartneri samt områder til organiseret friluftsliv som f.eks. nyttehaver, rideskoler, friluftsgård og golf. 5 Vestskoven er 100 % et resultat af Fingerplanen, et mønstereksempel på velgennemført planlægning. Søer er udgravet, træer er plantet og bakker er formet. Visionen opstod i 30 erne, men først i 1965 gik man i gang med planlægning og opkøb af jorde, og det første træ blev plantet i Knap 40 år efter er Vestskoven en varieret skov med sletter og åbne landskaber og en robust ramme for en række uorganiserede sportsgrene, friluftsliv, naturstudier og meget mere. Historisk baggrund De eksisterende kerneområder; begyndelsen til Hovedstadens Grønne Ring En stor del af de rekreative områder er skabt af mennesker til andet formål end rekreation: Vestvolden er et forsvarsværk, og Vestamager er øvelsesterræn. Vestskoven derimod er helt og holdent skabt til rekreation Den Grønne Kile eller Vallensbækkilen blev til omkring Den er rekreativt område for de omkringliggende forstæder og rummer bl.a. golfbane, rideskole, kolonihaver, vandskisø mm., men knapt så megen natur og skov som de øvrige kiler. Den hænger dog sammen med Store Vejleådalen, et eng- og moseområde med forbindelse til Strandparken. 7 Køge Bugt Strandpark åbnede i 1980 og blev hurtigt et populært udflugtsområde for Køge Bugt-fingerens indbyggere. Strandparken er kunstigt anlagt udenpå de strandenge, der tidligere lå langs med bugten og som nu er laguner med et rigt fugleliv. Foruden badning er der sejlads med lystbåde, kanoer og kajakker samt sportsbaner i baglandet. 8 Vestamager åbnede i 1984 for offentligheden efter mere end 40 år som lukket øvelsesterræn for militæret. Trods de senere anlagte motorveje og jernbaner har den militære benyttelse betydet, at der i dag er en artsrig natur, og området er populært til naturstudier, cykling og udflugter. 9 Kongelunden er plantet i 1819 som både dyrknings- og lystskov. Som led i skovrejsningen er Kongelunden siden 1989 gradvist udvidet mod syd og nord til det tredobbelte. Kongelunden udgør sammen med landbrugsarealet og strandengene et enestående regionalt friluftsområde. 10 Saltholm med omgivende fladvand og øer (klapper) er af international betydning for fugletrækket og er delvis reservat for fugle og sæler. Det er tilladt at besøge øen, men besværligt, da det af hensyn til fuglelivet mv. kun er tilladt at gå i land på den nordvestlige del af øen. Middelgrunden og Flakfortet er kunstige øer, opført i hhv og 1910 som forsvarsværker for København. De er åbnet for offentligheden og har fået stor betydning for sejlere. 11 Amager Strand står foran en udvidelse med det igangsatte projekt til Amager Strandpark, et 2 km langt strand- og lagunelandskab, der forventes færdiganlagt i Strandparken strækker sig helt ned til Kastrup Lystbådehavn og Kastrup Strandpark. Tilsammen vil det blive et enestående bynært rekreativt område for København. 12 Bellevue Strand og Strandpark er anlagt i 1935 og er stadig en af Hovedstadens mest benyttede badestrande. I strandparkens bagland ligger en del sportsbaner samt en rideskole. Der er planer om at udvide stranden i de kommende år. Betydelige byggestene i hovedstadens grønne struktur er således tydeligvis tilstede og har været planlagt og udført for år tilbage. Mange af områderne er særlig sikret gennem fredning, fredskovsstatus eller på anden vis, men de eksisterende kiler og naturområder omkring hovedstaden mangler dog i høj grad at blive suppleret med adgang til større, åbne landskaber med frit udsyn. I de sidste år er der ikke sket meget på den grønne front, mens byudviklingen derimod har haft voldsom fart. Der mangler således tydeligvis en forlængelse af de grønne kiler og en bred ydre ring: Hovedstadens Grønne Ring.

5 4 Landskabet omkring Hove å rummer enge, moser og søer, der stort set er upåvirket af byen. Farum Naturparks karakteristiske istidslandskab med de østvest og nord-sydgående tunneldale er et enestående og sammenhængende landskab. Mod nord kæder landskaberne langs med Strandvejen mellem Søllerød og Hørsholm en række fredede områder sammen. Hvad vii vi? Ringens grænser er naturlige Saltholm er med sine vader, øer og fladvand et naturreservat, men det er også et vidnesbyrd om, hvordan landskabet så ud før København blev bygget. Hovedstadens Grønne Ring skal være en overordnet grøn forbindelseszone, hvor natur, landskaber og friluftsliv prioriteres højt. Indenfor Den Grønne Ring skal der være særlige muligheder, regler og begrænsninger. Det er tiltrængt med en koordineret indsats, som dels sikrer de allerede eksisterende kerneområder, dels forlænger kilerne udad og forbinder dem på tværs, og dermed øger brugsværdien. Mellem Frederikssundfingeren og Tåstrupfingeren er landskabet et typisk nordsjællandsk landbrugsland med landsbyer, kuperet terræn og fortidsminder. Længere mod øst dominerer vidstrakte og svært tilgængelige eng- og mosestrækninger landskabet. Ringen giver Storkøbenhavns indbyggere nye rekreative muligheder og sikrer samtidigt de områder, der allerede i større eller mindre grad fungerer som sådan. Grænserne er enkle, når der ses på et kort: Indadtil er det de eksisterende kerneområders sammenstød med byen, der er den naturlige grænse. Mod det åbne land er det de eksisterende landskabsområder, som danner de forlængede kiler, der adskiller de forvoksede byfingre. Imellem byfingrene befinder det åbne land sig, som udover landbrug i mange tilfælde også vil indeholde store naturområder, f.eks. Naturparken mellem Farum og Slangerup, Præste- og Søndersø, hede og overdrev på Flyvestation Værløse samt moserne syd for Måløv. Byen er faktisk omgivet af en række markante landskaber, der - på grund af ringe eller manglende adgangsforhold - måske ikke er så kendte eller så benyttede som de gamle kerneområder, selvom de rummer meget store natur- og kulturværdier. Kortet viser nogle af de mest karakteristiske landskaber. Det vil også være hensigtsmæssigt at lave en samlet fredningsplanlægning for området, idet fredningsinstrumentet sammen med fredskovspligten er de to redskaber, der bedst muligt sikrer områderne for fremtiden. Helhedsplanlægning Den nuværende opdeling af friluftsområderne på mange forskellige planlægningsinstanser er uhensigtsmæssig. Hele Hovedstadens Grønne Ring bør derfor samles under een planlægningsmyndighed. Planlægningen indenfor Ringen skal foregå centralt på et regionalt niveau, mens administration og drift kan bero på både privat og offentlig indsats, som både kan være lokal og regional. Der udarbejdes bl.a. en samlet plan for naturen og brugen af hele Den Grønne Ring - en natur- og friluftsplan - der overordnet set lokaliserer de enkelte friluftsaktiviteter i relation til by, infrastruktur, kulturmiljøer, landskab og natur. Planlægning og sikring af områderne Bevaring af kerneområderne Hedeland er et kunstigt landskab skabt i de store grusgrave syd for Hedehusene. Området rummer mange friluftsanlæg, men også områder med naturlig vegetation, skovplantninger, søer, frøhaver og vinterrasser. Herregårdslandskaberne som de opleves omkring Edelgave, Barfredshøj og Benzonsdal er en sjælden landskabstype i nærheden af København. Hovedstadens Grønne Ring er ikke fysisk etableret i regionen, men dele af den findes som skitse i det regionale plangrundlag (HUR). Det aktuelle problem er, at de enkelte delområder administreres af flere forskellige myndigheder, offentlige som private, og praksis omkring drift og styring af disse områder er ganske uens. De eksisterende kerneområder bevares og sikres i udstrækning og indhold som de er nu. Desuden sikres de vigtige tværkiler, som i dag opdeler bybåndene, så der også her er fremtidig plads til både friluftsaktiviteter, kultur og natur.

6 5 Markvejene er en vigtig del af stisystemet Regionalt stisystem Jonstrup Vang Hovedstierne skal have høj komfort og sikre hurtig transport Tilgængelighed Et sammenhængende stinet Selv smalle stier har betydning for oplevelsen af landskabet Kontakt til S-tog Kontakt til lokalt bysamfund Lokalt stisystem Frederiksundsvejen bør kunne krydses niveaufrit Frederiksundsbanen kan krydses niveaufrit Rideskole Cykel- og gangstier adskilles fra ridestier Hvis der ikke er mulighed for at færdes forholdsvis frit i Hovedstadens Grønne Ring, er ideen om et stort sammenhængende landskab omkring hovedstaden af begrænset betydning. Et sammenhængende stisystem, der binder Ringens forskellige landskaber og biotoper sammen er derfor et must. Det overordnede hovedstinet for gående, cyklende og ridende, som længe har været undervejs i amterne, skal hurtigt realiseres fuldt ud. Der skal udarbejdes en samlet stiplan for Den Grønne Ring, så både langsgående og tværgående forbindelser forbedres. Planen skal også omfatte bedre og mere direkte stier fra byområderne ud i landskabet. Som et vigtigt grundlag for planen, kortlægges de barrierer for færdsel, som de - overalt i ringen - opfattes på lokalt niveau. Paradoksalt nok er de moderne trafiksystemer en stor barriere for befolkningens adgang til det åbne land. Der er derfor behov for etablering af fauna- og menneskepassager. Alle stier og stimuligheder skal sikres inden for Hovedstadens Grønne Ring. Stiplanen skal derfor også sikre eksisterende markveje, skole- og kirkestier samt andre stier, der er i fare for at blive nedlagt. Regionalt stisystem Regional ridesti Kontakt til Vestskoven Pederstrup: Økologisk landbrug Traktørsted mv Kontakt til lokalt bysamfund Kontakt til S-tog Stisystemets princip er : 1. Genbrug af eksisterende mindre markveje mv 2. Stiforløb langs vandløb og/eller i kanten af ådalssystemerne. 3. Krydsning af mindre veje i niveau 4. Krydsning af større veje og jernbaner niveaufrit. Eksempel på forbedring: En stiforbindelse fra Vestskoven til Hareskovene er delvist etableret, men et fuldt udbygget stiforløb med såvel cykel-og gangsti som ridesti kan uden større indgreb etableres. Stierne forløber i hvert sit adskilte tracé. Cykel/gangstien forløber ad eksisterende markvej fra Ledøje gennem Grønså- Ådalen til det rekreative knudepunkt Pederstrup, hvorfra der er en eksisterende forbindelse under Frederikssundsbanen. Frederikssundsvej må krydses ude af niveau for at få det fulde udbytte af stien. Midlertidigt kan nærliggende lysregulerede kryds anvendes, med en beskeden omvej til følge. Mod nord igennem Hjortespringkilens yderste dele forløber stien ad eksisterende markveje og over offentligt ejede arealer frem til Jonstrupvang. På hele stiforløbet er der her og der tilsluttet lokale stier, således at den regionale sti også kan fungere som lokal sti. Ridestien anlægges langs eksisterende markskel mv, men må selvsagt krydse jernbane og Frederikssundsvej sammen med cykel- og gangstien. Mere skal der ikke til for at etablere en rekreativ stiforbindelse mellem Vestskoven og Hareskovene. De fleste steder vil det være ligeså nemt, men naturligvis kræver det både lokalkendskab, hensyn til lokale biotoper og gode forhandlingsevner. Trampestier skal være et væsentligt element. Derfor realiseres projekt,spor i landskabet som er markerede trampestier, beliggende på privat jord. Herfra kan naturen nydes på tætteste hold, også i Hovedstadens Grønne Ring. I dag er fremkommeligheden meget forskellig fra sted til sted. I den nordlige del giver de mange statsskove god tilgængelighed, mens der i de øvrige områder kun i nogen grad er udført kommunale stier. I strategien er det vigtigere at der anlægges sammenhængende stiforløb end at de får en høj komfort: Belægningskvalitet, belysning osv. Et stisystem virker ikke uden sammenhæng - så er det ikke attraktivt og brugeren får ikke den forventede oplevelse. En smal sti udlagt i grus er langt at foretrække for ingen sti, og standarden må gerne variere. I planlægningen og administrationen bør der tages hensyn til en differentieret brug af stierne, og der skal være mulighed for mange forskellige stityper som trampestier, befæstede stier, handicapvenlige stier, ridestier m.v. Alle stier skal ikke være anlagt og udstyret ens, og tankerne om flersidigt brug skal også gælde for stierne. De private lodsejere, som må tåle disse stiudlæg, skal selvsagt have økonomisk kompensation, men det er en beskeden pris i forhold til den kvalitet, det er, at skabe bedre adgang til landskab, naturværdier og fritidsaktiviteter.

7 6 Vallensbækkilen kan udvikles naturmæssigt, så der skabes et landskabeligt modspil til de store skovpartier nord for hovedstaden. I dag er Vallensbækkilen en stor, ret åben landskabskile, efterhånden med en del aktiviteter af fritidsmæssig art. En zonering af hele kilen i skovdominerede områder og mere åbne landskaber kan skabe de første retningslinier for en udvikling af kilen og et mere varieret landskabsbillede. byfronten mod Vallensbækkilen skovplantninger mod motorveje åbent landskab Naturen og landskabet Naturen skal ind mellem husene. Der skal i hverdagen være muligheder for at få snå, men gode naturoplevelse. Analogt med dette eksempel kan Den Grønne Ring udvikles i andre dele af regionen. Store Vejleådalen landskabskanten fortsætter ud i den forlængede kile Naturen skal have plads mellem husene. Skov, vådområder, sletter, byparker, krat og vådområder skal indgå i byplanlægningen. Naturoplevelser Hovedstadens grønne områder skal give plads til familieture, fredfyldte naturoplevelser og plads til naturoplevelser i hverdagen. Hverdagsnaturen skal byde på blåklokke, sommerfugle, pindsvin og kvækkende frøer, men det skal også være muligt at opleve gøgeurt, vandstær, isfugl, grævling og andre sjældne planter og dyr. De eksisterende landskabers geologiske oprindelse og naturværdier skal fastholdes og forbedres som noget værdifuldt og umisteligt. Det kræver driftsindsigt, naturpleje og forståelse for, at noget skal lades uberørt. Vi skal understøtte den eksisterende natur og dermed skabe nye oplevelser. Naturen - og især skoven - er et populært besøgsmål i fritiden. Ved siden af nutidens behov og interesse for et avanceret sports- og friluftsliv er der et stort ønske om at kunne færdes i,uberørt natur eller blot gå en tur i skoven. Ligeledes bruger danskerne havet, åerne og søerne, som giver gode muligheder for natur- og friluftsoplevelser. Skoler og børneinstitutioner bruger naturen i undervisningsøjemed. Skovbørnehaver er langt mere udbredte end for blot få årtier siden, og de mange naturcentre er flittigt benyttede ekskursionsmål af både børn og voksne. Nuancerede hensyn til naturen skal have høj prioritet. I naturkvalitetsplanerne skal spredningskorridorer og faunapassager sikres. miljø og som både faunapassage, robust naturområde og populært udflugtsmål. I byzoneområder kan der med fordel arbejdes med grøn byggemodning med henblik på at sikre naturoplevelserne i bomiljøet. I strategien indgår, at de enkelte kommuner forpligtes til at udarbejde naturplaner som led i kommuneplanen, som skal danne basis for en samlet naturstrategi for hele Den Grønne Ring. Strategien skal omfatte fredede områder, skove, vådområder, 3-områder, habitatområder, særlige landskaber og naturskønne områder mv., og skal fastlægge udviklingsmuligheder, spredningskorridorer, tilgængelighed og beskyttelseszoner for disse områder. Naturbræmme Langs med og på tværs i byfingrene etableres naturbræmmer, der skal fremstå som et landskabeligt modspil til byens kanter. Denne bufferzone består af skovplantninger, vådområder og øvrige naturområder og vil veksle mellem åbne og mere lukkede områder. Den kan benyttes til støttepunkter for friluftslivet, men den må ikke udnyttes som erstatning for friluftsarealer i byzone. I Hovedstadens Grønne Ring spiller hensynet til disse faktorer en stor rolle. Der bør udarbejdes en landskabsanalyse for Ringen, der fortæller om landskabets sammensætning, muligheder og begrænsninger, og som danner basis for planlægningen af hele området. Her kan der med fordel tages udgangspunkt i Danmarks Naturfredningsforenings nationale landskabsanalyse. Eksemplet øverst til venstre viser hvordan en grøn kile kan inddeles og hvorledes rammerne kan fyldes ud. Herved bliver landskabet mere brugervenligt, byen bliver smukkere og glæden ved friluftslivet så meget større. Landbrug Danmarks Naturfredningsforenings landsdækkende landskabsanalyse tager udgangspunkt i naturens kerneområder og beskyttelsen af disse. Landskabsanalysen er et godt planlægningsredskab for både kommuner og amter. Udsnit. Som et led heri fortsættes skovrejsningen, hvor Skov- og Naturstyrelsens og de enkelte kommuners initiativer samles i en fælles strategi. Der bør plantes flere sammenhængende skovområder ikke kun som en arkitektonisk ramme, men også af hensyn til deres betydning for det lokale klima og Landbrugsdriften bevares som en naturlig del af landskabet omkring byen. Der indgås f.eks. frivillige aftaler med enkelte landmænd om naturgenopretning, miljøvenlig drift, tilgængelighed, plantning mv.

8 7 Friluftslivet Friluftsstrategi for Den Grønne Ring Friluftsanlæggenes arkitektur skal tilpasses naturen og landskabet på stedet. Hovedstadens Grønne Ring vil give befolkningen rige muligheder for naturoplevelser og friluftsaktiviteter, men både de organiserede og uorganiserede aktiviteter kræver plads. I begge tilfælde kræver det en nøje overvejet planlægning og aktiv indsts at bevare og sikre værdierne i Ringen, samtidig med at der bliver plads til nuværende og fremtidige friluftsaktiviteter. En del størttepunkter for friluftslivet anlægges i det åbne land, og her er naturbræmmen langs byfingrene en rummelig og fornuftig landskabelig ramme. Friluftslivet må betragtes som en helhed. Derfor udarbejdes en friluftsstrategi for det samlede område. Friluftsstrategien er en samlet, prioriteret plan for, hvordan fremtidens friluftsliv kan tilrettelægges bedst muligt. Der kan med fordel hentes inspiration i Friluftsrådets publikation Planlæg for friluftslivet og de Regionale Friluftsoplæg, der er udarbejdet for hele hovedstadsregionen. Naturcentre og støttepunkter Den Blå Plan skal sikre et sammenhængende friluiftsliv i hovedstadens vandområder. Stisystemet koordineres med Friluftsstrategiens anlæg. Indenfor den fremtidige Hovedstadens Grønne Ring er allerede anlagt flere naturcentre, friluftsgårde mv. Denne aktivitet ønskes fortsat og udbygget, men under hensyntagen til, at hver enkelt støttepunkt afpasses efter landskabets muligheder og lokalbefolkningens ønsker til friluftslivet. Desuden ønskes flere støttepunkter for friluftslivet f.eks. i form af primitive raste- og overnatningspladser. Blå plan Som et led i planlægningen af friluftslivet udarbejdes en plan for alle vandområder, der har eller kan få en friluftsmæssig værdi. Det omfatter søer, åer, kyststrækninger, havet og øer. Adgangen og færdsel til og på disse land- og vandarealer bør sikres og udbygges. De eksisterende strandparker er et stort aktiv for hovedstadens indbyggere, og udbygning af Amager Strandpark og planer om udvidelse af Bellevue Strandpark er noget der vinder stor popularitet i befolkningen. Generelt bør mulighederne for friluftslivet her udbygges. Desuden udarbejdes samlet information om de enkelte områder. Og mulighederne for turisme kan udvikles med sejlerferie, kanoferie, lystfiskerferie, sportsudøvelse, naturoplevelser mv. Der oprettes desuden primitive raste- og overnatningssteder.

9 8 Tidligere tiders idérigdom og beslutsomhed er i dag en væsentlig forudsætning for de mange naturoplevelser, der kan fås omkring København. Hvordan kommer vi videre? Oplægget er tænkt som debatoplæg Hovedstadens Grønne Ring skal realiseres over en længere årrække og vil kræve både støtte og velvilje fra offentlige forvaltninger, politikere, erhvervsliv og private borgere. Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening ønsker med ideen om Den Grønne Ring, at bidrage til HUR s kommende planlægning. Naturen og landskabet i hovedstadsregionen er en meget begrænset ressource, som kun kan sikres gennem restriktiv og overordnet planlægning. Ideen om Den Grønne Ring skal forankres folkeligt og lokalt blandt borgere, foreninger, institutioner og gennem medier i hovedstadsregionen. Som opfølgning på Den Grønne Ring forestår et stort og krævende arbejde. Vi skal løfte de visioner, der blev påbegyndt med udlægning af Dyrehaven for næsten 250 år siden, og som siden har været fortsat gennem generationerne og sat på papiret med Fingerplanen i Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening peger på følgende: Visionær helhedsplanlægning - Fingerplan II: - Der skal laves en ny samlet vision for hovedstadsregionen, som skal sikre landskaber og naturområder for fremtiden - Fingerplan II. Udviklingen af hovedstadsregionen skal i fremtiden tage udgangspunkt i tre elementer: 1. byfingre, 2. grønne kiler og 3. grønne ringe. Den overordnede udviklingsplan skal give en robust ramme for den lokale udvikling, så byområder, vejnet og offentlig transport udvikles i respekt for naturen og på en måde, der sikrer en bæredygtig udvikling. Sikring af en varieret natur og smukke landskaber: - Landskaber og naturområder i Den Grønne Ring og i de grønne kiler sikres i fremtiden på samme niveau som fredskovsområder og Dyrehaven. Dette kan gøres gennem opkøb, fredninger samt en mere restriktiv landzoneadministration i hovedstadsregionen. Der skal her tages hensyn til behovet for rekreative landskaber med stilhed, mørke og udsyn. Kvaliteten af naturen i områderne sikres gennem naturkvalitetsplanlægning. - Der skal udarbejdes en Blå Plan for hovedstadsregionen dækkende havet, kysterne, søer, åer og tilgrænsende arealer med henblik på at sikre disse særlige naturområder og den rekreative anvendelse. - Der udarbejdes en samlet fredningsstrategi for hovedstadsregionen med henblik på at sikre arealerne i Den Grønne Ring. Gode muligheder for friluftslivet: - Der udarbejdes en samlet friluftsstrategi for hovedstadsregionen med henblik på at styrke de rekreative muligheder. - I Den Grønne Ring kortlægges det eksisterende friluftsliv i form af arealkrævende udeaktiviteter i både organiseret og uorganiseret form. Herunder skal eksisterende muligheder for primitiv overnatning og andre overnatningsformer kortlægges og fremtidige behov vurderes. Analysen skal afdække de fysiske områder, hvor friluftslivet kan komme i konflikt med fredninger eller naturbeskyttelse. - I Den Grønne Ring etableres et sammenhængende stiforløb/system for bløde trafikanter som cyklister, ridende og gående. Barrierer, der hindrer sammenhængende stier og områder, overkommes f.eks. ved etablering af niveaufrie skæringer af veje og jernbaner og ved etablering af manglende stier og broer over vandløb, således at adgangen til Den Grønne Ring fra lokalområderne sikres. - Formidlingen af mulighederne for naturoplevelser i Den Grønne Ring er vigtig. Der skal laves en samlet plan for natur,- kultur,- formidlings- og oplevelsescentre, idet både nuværende og potentielle lokaliteter inddrages.

10 9 Titel: Hovedstadens Grønne Ring Udarbejdet af: Møller og Grønborg A/S og Niels Lützen, landskabsarkitekt Udarbejdet for: Friluftsrådets og Danmarks Naturfredningsforenings amtsbestyrelser og lokalkomiteer i hovedstadsområdet. Kort: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kortmateriale er gengivet i henhold til tilladelse G Oplag: 250 stk. Udgivet med støtte fra Tips- og Lottomidler til friluftslivet. Debatoplægget fås ved henvendelse til: Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening, eller kan hentes i elektronisk form fra: eller