Så er det vist snart på tide at jeg får skrevet et indlæg om Melfar 24 timers løbet 2012 hvis deadline er inden næste løb.

Transkript

1 3 gang lykkes det måske... Så er det vist snart på tide at jeg får skrevet et indlæg om Melfar 24 timers løbet 2012 hvis deadline er inden næste løb. HVAD ER BIANCHI MELFAR24? Bianchi Melfar24 er et motionscykelløb, det afholdes hvert år den første weekend i juni. Løbet starter lørdag kl og slutter 24 timer senere, søndag kl Du har altså 24 timer til din fulde rådighed. Hvad du når på disse 24 timer, er helt op til dig. Det eneste krav der stilles til dig er, at du gennemfører første rute. Alle andre krav stiller du selv. Det er din kamp mod dig selv Uanset hvilket mål du sætter dig, er det din suveræne kamp mod dig selv. Om målet er 150, 350 eller 650 km - så er det dit valg, dit mål og din kamp. Hvil når du vil og hvor du vil Der er hvile- og sovepladser til rådighed i hallen ved start-/målområdet, der er også campingområde til dit telt eller campingvogn. Lokale kan tage hjem for at hvile - du udgår ikke af løbet, selvom du forlader området i en periode. Blot du ikke checker ud (afleverer dit startnummer og chip til arrangørerne), kan du vende tilbage til løbet når som helst du har lyst til, inden for de 24 timer. Det er nok, at være en glad motionist! Du behøver hverken være superatlet, ultracyclist eller ekstremsportsudøver for at deltage. Det eneste det kræver er en glad motionist. Bianchi Melfar24 er for alle, som elsker at cykle og kan lide at sætte sig nye mål.

2 Denne gang startede det med at jeg udfordrede Bjarne, Arne og Henning med at vi skulle køre Melfar, de ville ikke sådan uden videre hoppe med på ideen, men efter at have nævnt det nogle gange meldte de sig på banen. Bjarne og Arne fik desværre mulighed for deltage i nogle andre ture, som tidsmæssig kolliderede med Melfar, men vi kørte hver især en del km i foråret, og når det kunne lade sig gøre, kørte vi nogle ture sammen, det blev dog ikke til mange ture sammen. Formen var desværre ikke den bedste, da vi startede ud, jeg hang som sædvanlig lidt i bremserne, men efter at have justeret dem i løbet af marts måned blev det langsomt bedre. Benene begyndte at fungere, jeg var meget påpasselig med ikke at belaste knæerne under den intensive træning. Det betød at de løse knæ overtræk nærmest var fast monteret, når cyklen blev brugt. Jeg var ligeledes bevist om ikke at stå op og træde igennem over stigningerne, men i stedet blive siddende og bruge et mindre gear. Træningsindsatsen med fokus på ikke at få skader lykkedes. Jeg skiftede jævnligt mellem mtb og racer cyklen for at få noget sejhed og bundtræk med i træningen. Jeg havde sat mig selv det træningsmål, at jeg skulle cykle mindst 30 km pr. dag(gennemsnit). og jeg ikke kunne overføre evt. overskuds km til næste måned. Altså skulle jeg hver måned som minimum cykle ca. 900 km. Det var naturligvis en motiverende faktor, men til tider kunne det også stresse lidt, hvis jeg var komme for langt bagud i mit "regnskab". Heldigvis kunne jeg matche de 3 andre musketer så processen med at køre mig i form fungerede fint. Marts måned klarede jeg igennem med 1025 km. Så da den var overstået og jeg kunne mærke at muskelmasserne var vækket til live. Så blev april nemmere at køre i møde. Vejret var til tider godt og cyklen fungerede. Igen kørte jeg mange dage i træk, og var bevist om ikke at køre for voldsomt, men konstant sørge for ikke at belaste mere end 75% så benene hurtigere kunne restituere. Distancerne, som blev kørt i april var mellem 30 og 110 km. Jeg rundede 1315 km i april måned. Så kom maj måned og det super gode vejr. Nu var benene stærke og mountainbiken blev brugt flittigt. Arne og jeg havde arrangeret en tur for skolehjemmets drenge hvor de skulle cykle fra Struer til København med pit-stop/overnatning i Silkeborg dag 1

3 og med pit-stop/overnatning i Frederiksværk på 2. dagen og så slutte af på Amager Vandrehjem, så på den måde kunne jeg både være på arbejde og skrive 270 km i regnskabet. Maj måned blev afsluttet med 1295 km. på tælleren. Så nærmede ugen sig hvor styrkeprøven skulle aflægges (første lørdag i juni) Henning meldte ud, at han ikke mente at han havde fået trænet nok til at ville køre 24 timer, men at han gerne ville holde mig ved selskab i 12 timer, så kunne vi jo følges ad til løbet. Det betød så også at logistikken ville blive lidt nemmere, for så kunne Henning gå ind i hallen og sove lidt i løbet af natten, når han havde kørt, og så være lidt mere frisk til morgenkaffen og efterfølgende køre den første del af vejen hjem. Vi ved af erfaring, at det bestemt ikke er tilrådeligt at køre hjem efter at have deltaget i et løb som Melfar. Cyklen blev pudset en sidste gang og dækkene blev tjekket igen. Hmm... bagdækket havde indkasseret en del flænger i løbet af foråret og måtte vige pladsen for et GP 4000s dæk, som ikke havde rullet så meget. Så blev det lørdag morgen, Henning og jeg kørte mod Middelfart. Men sikke et blæsevejr det var. Det blæste mere end vi havde forventet, men mere om det senere. Henning havde deltaget i løbet en gang tidligere (b.la. sammen med Bjarne ut.) og jeg selv deltog for 3. gang. Så derfor var vi i kendte omgivelser og vidste hvad vi gik ind til. Vi fik udleveret vores start chips og start nr. mm. og fik det fastgjort efter forskrifterne. Henning og jeg havde noget snak om, hvor meget tøj vi burde tage på eftersom det ikke var varmt og shortsene lokkede ikke, Henning besluttede sig til 3/4 bukser og ingen overtræk på skoene, jeg derimod valgte lange bukser, og vinter jakke og overtræks sko. Vintertøj i juni! Det betød desværre at vi så ikke kunne øge tøjmængden til nattens kørsel, godt nok havde vi mere tøj med, men shortsene ville formentligt ikke komme i brug. Henning og jeg havde ikke forhåndstilmeldt os, derfor blev vi inddelt i nogle startgrupper, som startede som nogle af de sidste. Jeg var i gruppen som startede kl og kørte over startlinjen kl Der var 3 ruter, som skulle køres, en dagsrute på ca. 60 km, som var åbent til sidst på

4 eftermiddagen. Efterfølgende en 13 km. nat rute, som var i og omkring industrikvarteret i Middelfart og under Lillebæltsbroen til Strib fyr og retur igen. Den sidste time blev der så åbnet en 4 km rute, som vi skulle afslutte på. Det blæste så meget i den weekend, at sejlskib sejladsen "Fyn Rundt" blev aflyst det år. Det er første gang nogensinde, at sejladsen er blevet aflyst. Vejr-profeten Anders Brandt fra TV2 vejret, havde været ude på molerne for at måle, og her viste en håndholdt måler mellem 16 og 18 sekundmeter, og så endda i relativ lav højde - at det blæste en del fik vi at mærke ude på vejene. Gruppen jeg sad i kørte vildt stærkt og medvinden var medvirkende til at mange, incl. undertegnede kørte over evne og efter 30 km i medvind var gruppen nem at tælle på 2 hænder. Så kom de næste 30 km som var med vinden lige i hovedet - ikke sjovt. Vinden hev "tænderne ud" stille og roligt og da vi kørte ind i målområdet efter første omgang var det ikke med det store smil på læberne. Jeg kørte ikke i depot men fortsatte ud på 2 omgang sammen med nogle af de rytter som jeg havde tilbagelagt første omgang med. Igen kørte det godt for mig, medvind gør noget godt for de fleste, igen blev der kørt godt til og så var "uheldet" over mig. jeg kørte i 2-3 huller og drikkedunken som sidder lodret på stellet hoppede ud selvom den var fyldt helt op. Jeg havde stort set tømt den første (750 ml) på de 90 km, som var tilbagelagt. Jeg havde så 2 muligheder, enten stoppe og finde dunken, men med risiko for så at køre alene i modvinden de næste 30 km eller også glemme dunken, og bide tænderne samme, mens jeg blev i den gruppe, som jeg sad i. Valgte var nemt. Jeg blev i gruppen og trænede "kamel" kørsel. Heldigvis var der nogle stærke unge fyre i gruppen som trak mere end gennemsnittet. Jeg tog min del af føringerne, men var mere end glad da jeg så depot området forude og ikke mindst væskebeholderne forude. Bjarne Justesen mener godt nok, at jeg bør drikke noget mere, når jeg cykler, den dag var jeg ikke uenig med ham :-) Efter 5 min. var gruppen klar til at rulle igen. Jeg var dog begyndt at få lidt ondt i ryggen, de forreste af fodsålen var begyndt at føltes varme og generelt var der flere faktorer som ikke udviklede sig som jeg kunne ønske mig. Men jeg valgte at følge gruppen. Gruppen var reduceret til 3 inkl. undertegnede, igen blev der kørt godt til i medvinden.

5 Når vi indhentede nogle som kørte solo, forsøgte vi at få dem til at indgå i vores gruppe, på den måde ville vi være flere til at trække når vi skulle køre i modvind igen. Det lykkes også, dog i meget korte intervaller. Dem vi hentede hang efter os 3-4 km og satte så dem selv. Da vi havde fik modvinden igen, var gruppen oppe på 5, og det burde kunne lade sig gøre at spare nogle kræfter, men ak, de 2 sidste vi havde samlet op var ikke interesseret i at yde, de ville kun nyde godt af vores læ. Da mine unge makkere havde givet dem en opsang om fælles indsat, ville komme os alle til gode, og de igen valgte at trække med en fart, som medførte en risiko for at dræbersnegle ville kunne indhente os, besluttede vi tre at så ville vi ikke trække dem mere. Vi rykkede fra dem på en stigning i modvind, når jeg skriver vi, så skal det læses at de to unge rykkede, jeg var på hjul da det skete, Jeg tog igen mine føringer og vi opnåede en rimelig god synergi effekt. Vi kom igen, igen i mål området og fik lidt at spise og drikke. 240 km var tilbagelagt. 5 min. senere var det igen ud for at lide på landevejen, mine fodflader var vildt ømme, det føltes som jeg kørte med søm i skoene, min ryg var noget medtaget, eftersom det blæste meget, hang vi meget på styrene, for at opnå en så lav vindmodstand som muligt. Ud over det var mit styr åbenbart justeret for lavt, til almindelig træning havde der ikke været nogle problemer, men under forhold som disse bliver marginalerne afgørende. De 2 unge kørte igen stærkt, og jeg meldte ud, at hvis jeg skulle holde tiden ud, så var vi nød til at holde farten under 40 km/timen selv om der var medvind ellers stod det dem frit for at køre. Jeg havde nået at overveje det lidt inden jeg meldte det ud, men omstændighederne var ikke til andet, heldigvis valgte de at lide sammen med mig og vi justerede farten ned. Så var start området igen foran os, vi havde aftalt at vi skulle have aftensmad efter 300 km. og det var en dejlig fornemmelse at komme i pitstop. Inden aftensmaden blev indtaget var jeg dog omkring den venlige cykelsmed som afhjalp problemet med styret. og så var næste problem fødderne. Det føltes om jeg kørte på skruehovederne og det viste sig faktisk at holde stik. De skruer mine klammer var monteret med var 2-3 mm. for lange (standard skruer). Men de skruer som han havde var ikke kortere, selv nye look keo klammer blev solgt med skruer i samme længde, årsagen til problemet er, at nogle Carbon sko har tyndere bunde end

6 standard - Hmm... hvad gør man så..? Cykelsmeden og jeg overvejede at lave ekstra såler af en papkasse eller andet materiale men kom dog på den ide, at hvis vi tog ventilskruerne og satte dem imellem, så kunne vi undgå at skruerne gik igennem skoene. Så derfor blev 6 slanger "skilt" ad og skoene blev modificeret lidt. Så blev der monteret lys på cyklen. Alle cykelrytter skulle have refleksvest på under aften/natkørslen. Da jeg kom ind i forplejningsteltet mødte jeg for første gang Henning, han havde slået følgeskab med en rytter som han havde kørt med i Frankrig. Vi spiste aftensmad sammen, og blev ret hurtige enige om at det var et stort brød vi havde fået slået op. Jeg tror ikke, at jeg fornærmer Henning når jeg siger, at vi vist begge ønskede os et andet sted hen. Henning havde kørt 240 km. indtil videre Han fortalte at skulderen ikke havde det godt, men at han var glad for at have fået følgeskab af Frankrigsmakkeren. Henning var klar til nat ruten og kørte ud på den 10 min inden jeg. Mine to tro følgesvende var klar til aftalt tid, men desværre punkterede den ene efter få km. og den anden fik problemer med maven og måtte sidde noget tid på tønden for at få maven i gang igen. Det viste sig måske at være min "redning" da jeg så måtte finde et andet tempo, denne gang valgte jeg mit eget. Jeg fik kørt mig op igen (eller måske nærmere ned i fart) og benene, ryggen og ikke mindst fødderne havde det bedre og bedre. Humøret og gejsten havde været langt nede, men efter km var den i klar bedring. Jeg satte mig nogle mål for resten af aftenen, og ikke mindst natten, jeg ville ikke begå de samme fejl som tidligere. Jeg ville køre 3 og måske 4 omgange imellem depot besøgene (en omgang er ca. 13 km). De tidligere gange havde jeg kørt i depot efter 2 omgange og det havde været for hårdt at starte kroppen op igen og igen. Forplejningen var som vanligt super god, med den store grill buffet om aftenen og aspargessuppe natten igennem, samt mange andre lækkerier, men det var jo ikke den, som jeg var kørt efter, selv om god mad aldrig er at foragte, og buffet er jo min livret! På en af mine depot besøg snakkede jeg igen med Henning. Han havde brugt de 12 timer, og var sluttet på 339 km. super flot, eftersom Hennings egen forventning var 300 km. Så kanon godt kørt af Madsen. Henning havde så god tid til at få klædt om, få noget at spise og måske få lidt søvn på kontoen. Desværre var en strækning af natruten udsat for vejarbejde. ca. 3

7 meter af vejen var en sandkasse som vi skulle igennem, og det forløb ok først på aftenen, men jeg kunne forstå på nogle at de andre, at det havde medført nogle styrt. Løbsledelsen var måske lidt langsomme i starten, men da det kom dem for øre, at der havde været styrt pga. vejarbejdet, blev der straks sendt to mand af sted med Douglas plader og lys til at markere stedet, der blev også fejet glasskår op efter et trafik uheld, som der havde været på ruten. Nat ruten var ok at køre på udover det, dog blæste det stadig, specielt når ruten gik langs vandet, mange valgte at hoppe i soveposerne nogle timer, med håbet om at vinden ville løje af i løbet af aftenen eller natten, det viste sig dog ikke at være tilfældet. Vinden var nærmest konstant, så der var faktisk en del som valgte at stoppe i løbet af aftenen/natten. For dem, som ikke har prøvet at cykle om natten kan det varmt anbefales, det er noget ganske specielt at cykle når det er mørkt, ikke mindste mellem kl og kl når solen står op over Strib fyr :-). Natten igennem havde jeg gang i hovedregningen.. ville det lykkes? Eller ville det blive lige ved og næsten, og dermed kræve nok en deltagelse af mig at komme over magiske 600 km? Kl. 9 blev den korte 4 km. rute åbnet og der blev kørt ræs. Selv om jeg/vi havde siddet på cyklen i mange timer så blev reserverne fundet frem. Jeg havde i løbet af natten fået en australsk mand på hjul, vi fulgtes ad de sidste timer. Der var også deltagelse af RAAM rytter(racing Across America ) og de var jo rigtig godt kørende. Reglen var at de IKKE måtte sidde "på hjul" af os. Men vi måtte godt "udnytte dem". Så det var et gratis lift når der var en RAAM mand/kvinde foran og på den lille rute var de nemmere at styre, de havde jo hængt til tørre alene ude på landevejene i blæsevejret, så de var nu menneskelige. Ude på landevejene var det nærmest selvmord at forsøge at følge dem. Henning stod i mål området den sidste time, og jeg fik hele tiden meldinger om hvordan min distance var, dejligt. Henning fik del i det store morgenkaffe bord, med både rundstykker, basser, kaffe, the og sodavand og hvad man ellers måtte have lyst til. Jeg valgte at blive på cyklen, for hvis mine udregninger ikke passede helt, så ville jeg hellere have morgenmaden til gode, og så gøre alt for at nå målet. Der blev kørt godt til, kæmpet om placeringerne, når vi havde fået en RAAM rytter i nettet, og jeg slap ikke den forankørendes hjul selv om andre forsøgte at presse sig

8 ind, så måtte de gå ned i bunden af gruppen, nogle vil måske syntes at det er underordnet hvor i gruppen man ligger, men det er jo alment kendt at det er betydelig hårdere at sidde i den sidste 1/3 del af gruppen, for når førerrytteren drejer eller accelerere så mærkes det meget hårdere nederst i gruppen. Min sidste omgang blev desværre ikke medregnet, da brutto tiden var overskredet, jeg kom mål kl og havde derfor brugt 12 sek. for meget, men var startet 15 sek. senere end brutto tiden. En mindre detalje. Distancen blev 606 km. Efter en omgang morgenmad og lidt massage var det tiden til et bad. Så var der kun at pakke cyklerne på bilen. Henning kørte som lovet, den først strækning, og jeg mener, jeg sov inden Fredericia frakørslen. Henning kapitulerede da vi kørte fra motorvejen ved Herning. Heldigvis, og klogt af Henning valget han at holde sig vågen resten af turen hjem til Roslev, for jeg kørte på nød reserverne. En god, men ekstra krævende tur, hvor målene blev indfriet. om der kommer en 4 gang med et nyt mål vil tiden vise. Skrevet af Benny Teglgaard