Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

Transkript

1 Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Biografi i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne møder i sitet. Listen her viser de faser, forløbet består af: Kom godt i gang Faglige mål Undersøg Opgave Planlæg Skriv Evaluer KOM GODT I GANG Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. FAGLIGE MÅL Eleverne præsenteres for de faglige mål for forløbet, og de får en kort præsentation af genren. Herunder er målene udbygget til lærerens brug i forbindelse med planlægningen af undervisningen i overensstemmelse med Fælles mål. Faglige mål for forløbet Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive en biografi. Eleverne skal: lære at finde og udvælge informationer lære at strukturere informationer lære at bygge et afsnit op af en emnesætning med uddybende detaljer lære at opbygge en faglig beretning lære at skrive sagligt, klart og præcist med fagspecifikke ord og udtryk. Side 1 / 12

2 Om genren En biografi er en sandfærdig beretning om en persons liv, som ikke er skrevet af personen selv. Formålet med en biografi er at fortælle om en persons liv og virke til inspiration for andre og give en indsigt i og forståelse for personen. En biografi er som regel skrevet i datid, men kan også være skrevet i historisk/tidløs nutid med en usynlig 3.-persons-fortæller. Der kan være citater af personens udtalelser. Begyndelsen fortæller, hvem man kan læse om i biografien, midten fortæller fakta om personens liv, og slutningen giver en sammenfatning af indholdet i biografien. Indholdet i biografien er som regel bygget kronologisk op. Sproget er sagligt, klart og præcist med fagspecifikke ord og udtryk. Der kan være illustrationer, som uddyber eller udvider teksten. At en biografi er en sandfærdig beretning om en persons liv, betyder ikke, at det er den endelige sandhed om personen. Den, der skriver biografien, giver sin opfattelse af personen, så to biografier om den samme person kan give to helt forskellige udlægninger af personens liv og virke. Det kan der tales med eleverne om. Se også genreplakaten for en biografi her. UNDERSØG Fasen Undersøg indledes med en eksempeltekst, altså et typisk eksempel på en biografi. Den skal eleverne læse og efterfølgende undersøge med henblik på at finde frem til de kendetegn, der er typiske for genren. Eleverne skal undersøge tekstens opbygning, sprog, formål og særlige kendetegn ved at svare på undersøgelsens spørgsmål. Alle fagudtryk er forklaret, så elever, der har behov for det, kan få termer forklaret ved at klikke på dem. Forklarede ord og fagudtryk er markeret med gråt. Eleverne kan arbejde alene, med en makker eller i smågrupper med denne del af arbejdet. Eleverne kan dele svarene i undersøgelsen med hinanden, så alle elever i en gruppe har adgang til gruppens svar. Det gøres på sidste side i Undersøg, hvor eleverne ved hjælp af delefunktionen selv vælger, hvem de vil dele med. Side 2 / 12

3 Elevernes svar bliver automatisk opsamlet og gemt, og de kan finde deres opsamling i Min opsamling. Her har læreren også mulighed for at kommentere elevernes undersøgelse. Har eleverne delt deres svar, vil det fremgå af opsamlingen. Opsamlingen af undersøgelsen kan eleverne bruge til den efterfølgende samtale om eksempelteksten og genren. Samtale om teksten og genren Når eleverne er færdige med undersøgelsen, bør klassen tale om den og om de svar, eleverne har givet på spørgsmålene. Samtalen er vigtig, for her får eleverne sammen med læreren talt om teksten og genren og får sat ord på genrekendetegn for en biografi. Samtalen giver også læreren mulighed for at sikre sig, at eleverne har fået den nødvendige forståelse for og viden om genren. Elevernes undersøgelse af eksempelteksten er udgangspunkt for samtalen. Eleverne kan printe deres opsamling eller have den fremme på skærmen under samtalen. De enkelte spørgsmål i tekstundersøgelsen er gengivet herunder og kommenteret med svarmuligheder og uddybende/opfølgende spørgsmål, som kan anvendes efter behov. Titel og startsætning Biografien, du lige har læst, har titlen Kim Larsen en spillemand. Er det en god titel? Når du begrunder dit svar, kan du tænke over, om titlen fanger læserens opmærksomhed, dækker indholdet og giver lyst til at læse teksten. Overskriften er kort og uden brug af sproglige virkemidler til at skabe særlig opmærksomhed. Ordet en spillemand kan skabe billeder/undren hos læseren. Titlen er dækkende for indholdet, som fortæller om Kim Larsen og hans musikalske karriere. Om den fanger læserens opmærksomhed og giver lyst til at læse biografien, afhænger af, om læseren kender Kim Larsen og interesserer sig for ham og hans musik. Hvordan får startsætningen i Kim Larsen en spillemand gjort læseren interesseret i at læse biografien? Startsætningen Han er verdensberømt i Danmark er en overraskende udtalelse, som indeholder et paradoks for hvordan kan man være verdensberømt i Danmark? Det kan der tales med eleverne om. Side 3 / 12

4 Tekstens struktur En biografi består af en begyndelse, en midte og en slutning. Hvad fortæller begyndelsen i Kim Larsen en spillemand, at man kan læse om i teksten? Begyndelsen fortæller, hvem man kan læse om i biografien. Hvem personen er, fortælles først i den sidste periode i begyndelsen. Den står som en slags konklusion på de øvrige perioder i begyndelsen, som hver især giver en oplysning om personen. Hver periode er bygget ensartet op som en varieret gentagelse. Tal med eleverne om, at den ensartede start på hver periode her er brugt som et stilistisk virkemiddel. Emnesætninger Midten består af flere afsnit. Hvert afsnit er bygget op af en emnesætning og tilhørende detaljer. Skriv emnesætningen fra hvert afsnit. En emnesætning fortæller, hvad man kan læse om i afsnittet. Emnesætningen står ofte først i afsnittet, men kan også stå inde i eller sidst i afsnittet. I teksten Kim Larsen en spillemand står den som første sætning i hvert afsnit. Emnesætningen virker som overskrift til afsnittet, der gør det let for læseren at orientere sig i teksten. I iskriv lærer eleverne at opbygge et afsnit med en emnesætning og detaljesætninger, der uddyber emnesætningen. Hvis eleverne bygger deres afsnit op med emnesætning og uddybende detaljer, når de selv skriver, kan de få struktur på deres tekst. De kan også bruge deres viden om emnesætninger, når de læser, til at finde de centrale oplysninger i teksterne. Emnesætninger i Kim Larsen en spillemand: Kim Melius Flyvholm Larsen blev født d. 23. oktober 1945 i København. Som barn interesserede Kim Larsen sig egentlig ikke for at spille eller synge. En aften, hvor Kim Larsens storebror og nogle af hans venner holdt fest, hørte Kim Larsen en plade med Little Richard, og den plade ændrede hans liv. Efter studentereksamen skulle Kim Larsen have en uddannelse. I 1969 mødte han Franz Beckerlee, og det blev starten på Kim Larsens musikalske karriere. I to omgange forsøgte Kim Larsen at få et internationalt gennembrud i USA. I de følgende år udgav Kim Larsen med succes flere soloalbum. Efter opløsningen af Bellami forsøgte Kim Larsen at gøre comeback og genopbygge sin karriere. Kim Larsen er en sammensat natur. Side 4 / 12

5 Skriv til hver emnesætning en tilhørende detalje fra afsnittet, som du finder særlig vigtig eller interessant. Eleverne skal vælge den detaljesætning, som de hver især finder mest interessant eller vigtig, så her kan være flere forskellige bud. Faktuelle oplysninger Hvilke faktuelle oplysninger bliver der fortalt om personen Kim Larsen og hans livsforløb? Skriv kort. Eleverne skal kort fortælle, hvilke faktuelle oplysninger teksten giver om Kim Larsen. Tag udgangspunkt i elevernes svar og listen herunder. I en biografi kan der bringes faktuelle oplysninger om fx: personens fulde navn og evt. kunstnernavn fødselsdag og -år fødested familiebaggrund det, personen er kendt for vigtige begivenheder i personens liv/det, personen har udrettet hvordan personen er dødsår og -sted (hvis personen er død) Er oplysningerne relevante og tilstrækkelige? Begrund svaret. Eleverne skal give deres bud på, om oplysningerne er relevante og tilstrækkelige. Alle oplysninger må siges at være relevante, da de hver især lægger noget til det billede, der bliver givet af Kim Larsen og hans liv. En så kort biografi kan kun give et indblik i personen, og det opfylder oplysningerne. Spørgsmålet kan udvides til at se på, om de også er interessante. Giv eksempler, der viser, om begivenhederne bliver fortalt i kronologisk rækkefølge. Størstedelen af biografien er bygget kronologisk op: fra fødsel, til barn, teenager, student, højskole, lærer, Gasolin, udlandsophold, solo, Bellami-årene, Kim Larsen og Kjukken. Det sidste lange afsnit i midterdelen bryder med den kronologiske opbygning. Her bliver der givet en karakteristik af personen Kim Larsen, som lægger op til konklusionen i slutningen. Side 5 / 12

6 Citater Hvordan virker det, at der er bragt citater i teksten? Citaterne i teksten bringer læseren tættere på personen Kim Larsen og gør teksten mere autentisk. Gennem den måde, han udtrykker sig på, er de med til at nuancere billedet af ham og gøre det mere klart og levende. Sprog Skriv et par eksempler, der viser, at dele af teksten er skrevet i nutid. Eksempler på brug af nutid i teksten: Han giver gerne politikerne en opsang og mener, at de indfører for mange forbud. Han er storryger og stærkt imod, at samfundet blander sig i folks ret til selv at bestemme, om man vil ryge eller ej. Skriv et par eksempler, der viser, at andre dele af teksten er skrevet i datid. Eksempler på brug af datid i teksten: En aften, hvor Kims storebror og nogle af hans venner holdt fest, hørte Kim en plade med Little Richard, og den plade ændrede hans liv. Han blev rock n roller, og nu ville han gerne spille musik. Hans mor viste ham nogle noder og akkorder, men klaverspillet fængede ikke hos ham, han ville hellere spille guitar. I 2 år plagede han sin mor, før han fik han sin første guitar Forklar, hvornår der er brugt nutid, og hvornår der er brugt datid i teksten. Den overvejende del af teksten er skrevet i datid, da der fortælles om begivenheder, der er sket i fortiden fra 1945 til nu. De oplysninger, der fortæller om, hvordan personen Kim Larsen er, fortælles i nutid. Det sidste citat er også i nutid. Modtager Hvem er tekstens modtager? Modtageren er personer, der er interesseret i musikeren og mennesket Kim Larsen og gerne vil vide noget om ham. Det er der mange personer, som er, så man kan sige, at modtagergruppen er et bredt udsnit af den danske befolkning fra 14 år og opefter. Side 6 / 12

7 Giv eksempler på, om sproget er tilpasset modtageren. Sproget er forholdsvis letlæseligt med en varieret periodelængde. Der er kun få fagudtryk og fremmedord, som ikke forklares, da de vil være almindelig kendt. De fleste afsnit er korte, og hvert afsnit indledes med en emnesætning, hvad der er med til at gøre det nemmere at forstå indholdet. Slutningen I slutningen kan forfatteren runde af med en sammenfatning af indholdet eller følge op på eller vende tilbage til noget af det, der er omtalt i biografien. Hvordan er slutningen i Kim Larsen en spillemand? Slutningen forsøger at give svar på, hvorfor Kim Larsens musik er så populær, og slutter af med at vende tilbage til den første sætning i teksten: Han er verdensberømt i Danmark. Er det en passende slutning? Begrund dit svar. Det skal eleverne give deres mening om. Med den sidste sætning i teksten er ringen sluttet. Formål Hvad er formålet med at skrive en biografi? Formålet med biografien er at give en beskrivelse af Kim Larsens liv og virke og give en vis forståelse af ham som person. I hvor høj grad synes du, at biografien om Kim Larsen opfylder formålet? En så kort biografi kan selvfølgelig kun ridse i overfladen, men måske kan teksten give interesse for at vide mere om Kim Larsen. Afrund samtalen med at lade eleverne sætte ord på, hvilke genretræk de skal opfylde, når de skriver en biografi. Brug evt. genreplakaten for en biografi. Elevernes genreplakat ligger, så der er adgang til den fra samtlige sider i forløbet, mens læreren har adgang til den fra infoboksen i mosaikken. Se også genreplakaten for en biografi her. Side 7 / 12

8 SPROGKASSEN Sprogforløb, der kan bruges i forbindelse med forløbet om biografi: Emnesætninger og detaljer OPGAVE Sådan lyder opgaven i elevdelen: Du skal skrive en biografi om en person. Du kan skrive om en musiker, en forfatter, en opfinder, en sportsmand eller -kvinde, en opdagelsesrejsende, en politiker, en kongelig person, en historisk person eller en person, du kender godt i din familie eller omgangskreds. Før du skriver din biografi, skal du samle information om personen og planlægge indholdet i biografien. Du kan bruge nettet til at søge oplysninger, og du skal bruge det, du har lært, da du undersøgte biografien Kim Larsen en spillemand. Gennem arbejdet med eksempelteksten er eleverne blevet klar til selv at planlægge og skrive en biografi. Da opgaveformuleringen er meget bred, vil alle kunne finde en person at skrive om. Når opgaven præsenteres for eleverne, kan der tales om: den genre, eleverne skal skrive i hvilken skriverolle eleverne skal have hvad formålet med teksten er hvem der skal være modtager af teksten at en biografi skal give faktuelle oplysninger om den person, der skrives om, fx personens fulde navn og evt. kunstnernavn, fødselsdag og -år, fødested, familiebaggrund, det, personen er kendt for, vigtige begivenheder i personens liv/det, personen har udrettet, hvordan personen er, evt. dødsår og -sted hvordan teksten skal layoutes, fx fotos, overskrift, overskrift til de enkelte afsnit m.m. hvordan teksten skal bruges hvilke skrivekrav eleverne skal opfylde. Side 8 / 12

9 PLANLÆG Inden eleverne går i gang med at skrive deres biografi, skal de planlægge den. Eleverne har to valgmuligheder for, hvordan de vil planlægge teksten: A er en planlægningsassistent, der hjælper eleverne igennem planlægningsprocessen. Assistenten stilladserer elevernes refleksioner og strukturerer forberedelsen til at kunne skrive en biografi. Ved at svare på spørgsmålene i assistenten, får eleverne tænkt over og skrevet delelementer af deres biografi. Assistenten introducerer og forklarer relevante faglige udtryk, og den hjælper eleverne med at sørge for, at de får opfyldt genrekendetegnene for en biografi. Assistenten husker elevernes svar, så de undervejs i planlægningsprocessen kan huske og forholde sig til egne svar uden at skulle gå tilbage i forløbet. B giver mulighed for, at de elever, der er klar til at gå i gang med at skrive, kan springe assistenten over og i stedet bruge genreplakaten og skrivemålene for en biografi og evt. et eller flere af værktøjerne til at planlægge hvad og hvordan, de vil skrive. Det er op til læreren sammen med eleven at afgøre, hvad den enkelte elev skal vælge. Før og under planlægningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med nogle af eleverne. Side 9 / 12

10 SKRIV Eleverne er nu klar til at skrive deres biografi. De skal følge de fire trin, der er angivet i fasen Skriv. 1) Åbn skrivemål Eleverne skal være helt på det rene med, hvilke krav der stilles til dem i en given opgave. At kende kravene er forudsætningen for at kunne opfylde dem og dermed også forudsætningen for, at eleverne kan besvare en opgave tilfredsstillende. Derfor er der i iskriv lavet skrivemål til hver genre. Skrivemålene er en liste, der åbner i et selvstændigt vindue fra siden Skriv. Skrivemålene kan placeres ved siden af tekstdokumentet, så eleverne har mulighed for at orientere sig i dem under hele skriveprocessen. Ved at have skrivemålene ved hånden under skrivningen kan eleverne få hjælp til at opfylde skrivemålene og sideløbende tjekke, om de opfylder de stillede skrivekrav. Det er vigtigt, at læreren sikrer sig, at eleverne kender skrivemålene og forstår dem, før eleverne begynder på en skriveopgave. Det kan læreren gøre ved at gennemgå og tale om skrivemålene sammen med eleverne. Læreren kan differentiere skrivemålene for enkelte elever eller vælge nogle ud, som der skal sættes særligt fokus på. Læreren har adgang til en pdf med skrivemålene fra infoboksene i mosaikken. Se også skrivemålene for en biografi her. 2) Åbn skriveprogram Eleverne skriver deres tekster i det tekstbehandlingsprogram, de har på deres computer. Under skrivningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med enkelte elever. Før eleverne gør klar til at udgive deres biografier, skal de læse teksten grundigt igennem og tjekke retstavning og tegnsætning. De skal opfordres til at gå indholdet kritisk igennem og se, om ordvalget er præcist og varieret, om sætningsopbygningen og sætningslængden er varieret, så der er en god læserytme. Denne fase går eleverne ofte for let hen over, så her skal eleverne vejledes i at være omhyggelige. 3) Se guide til layout Når eleverne har skrevet deres tekst, skal de layoute den. Husk eleverne på, at teksten først skal layoutes, når den er skrevet. I layoutguiden kan eleverne få hjælp til at layoute teksten, så layoutet passer til genren. 4) Upload din tekst Eleverne kan uploade deres færdige tekster til sitet, så de har alt deres arbejde samlet på ét sted. Upload sker fra fasen Skriv. Elevernes tekst bliver gemt under den pågældende genre i Min opsamling. Her har læreren mulighed for at se og kommentere teksten. Hvis eleverne retter i teksten, skal de uploade en ny version. Side 10 / 12

11 EVALUER Til hver genre er der udarbejdet en evalueringsassistent, som eleverne kan bruge til selv at evaluere deres tekst, før den afleveres. Evalueringsassistenten er lavet som en lille tjekboks, der trin for trin fører eleverne gennem de forskellige dele af evalueringen. Assistenten åbner i et selvstændigt vindue, så eleverne kan have den placeret ved siden af teksten. Eleverne kan evaluere deres egen tekst eller få en kammerat til at evaluere den. Gennem iskriv kan eleverne sende en anmodning og deres tekst til én eller flere kammerater. De valgte kammerater vil modtage en notifikation øverst på deres startside. Evalueringen munder ud i en opsamlingsside. Den kan eleven åbne fra Min opsamling, og eleven kan nu lægge sidste hånd på sin tekst. Eleven kan aflevere den færdige tekst ved at uploade den til sitet. Upload sker fra fasen Skriv. LÆRERENS VURDERING AF ELEVENS BESVARELSE Som en hjælp til lærerens arbejde med at vurdere elevernes besvarelse og evt. give karakterer for dem, er der i iskriv et vurderingsskema, som læreren kan anvende. Skemaet findes her. I en undervisningssituation bør en vurdering af elevernes besvarelser i skriftlig fremstilling ledsages af en samtale mellem elev og lærer, hvor læreren forklarer og rådgiver eleven om, hvad eleven har gjort godt, og hvad eleven skal koncentrere sig om ved den næste opgave i skriftlig fremstilling. Først når denne samtale er gennemført, kan man betragte elevens arbejde med en opgave i skriftlig fremstilling som færdig. Til hver genre og opgave i iskriv er der, som tidligere omtalt, lavet et skema med skrivemål for den aktuelle opgave, og dette skema vil være et meget velegnet redskab til at strukturere samtalen og dens indhold. Under samtalen kan elev og lærer også aftale eller korrigere, hvilke generelle skrivemål eleven skal forsøge at opfylde, så eleven ved, hvad hun/han skal være særligt opmærksom på i sit arbejde med skriftlig dansk. Side 11 / 12

12 SKRIVEMÅL Giv din tekst en passende og interessant titel. Skriv i 3. person. Del teksten i begyndelse, midte og slutning. Skriv en god startsætning. Præsenter personen. Skriv faktuelle oplysninger som fødselssted, -dato og -år, evt. familie, arbejde, det personen er kendt for. Beskriv vigtige begivenheder i personens liv. Begynd hvert afsnit med en emnesætning. Uddyb emnesætningen med interessante detaljer. Bring oplysningerne i en logisk rækkefølge. Bring evt. citater. Rund teksten af. Skrivemål, du altid skal opfylde: Del teksten i passende afsnit. Varier dit ordvalg. Varier din sætningsopbygning. Kontroller tegnsætning og retstavning. Brug fx Side 12 / 12

13 biografi 1:3 Kim Larsen en spillemand Han er verdensberømt i Danmark. Han har lavet det 20. århundredes mest populære danske plade. Han har sunget rock, børnesange, julesalmer og danske sange. Han har skrevet utallige danske hits og er blevet kaldt Danmarks nationalskjald. Han er sanger, guitarist, sangskriver og forfatter. Han er Kim Larsen. Kim Melius Flyvholm Larsen blev født d. 23. oktober 1945 i København. Hans forældre, der begge var folkeskolelærere, blev skilt, da Kim Larsen var 5 år. Kim Larsen boede derefter sammen med sin mor og storebror og havde ingen forbindelse til sin far. Om sin far siger han selv: Mor smed ham ud. Jeg har ikke set ham siden og har heller ikke haft lyst. Sådan er det. Jeg var 5, da han skred. Som barn interesserede Kim Larsen sig egentlig ikke for at spille eller synge, selvom han kom fra en musikalsk familie, hvor der både blev sunget og spillet fra den danske sangskat. Han ville hellere læse, og når han ikke læste, skrev han. I skolen var han dygtig til dansk og til at skrive stil. Allerede som barn skrev han to romaner, som han dog senere kasserede. En aften, hvor Kim Larsens storebror og nogle af hans venner holdt fest, hørte Kim Larsen en plade med Little Richard, og den plade ændrede hans liv. Han blev rock n roller, og nu ville han gerne spille musik. Hans mor viste ham nogle noder og akkorder, men at spille klaver fangede ham ikke, han ville hellere spille guitar. I 2 år plagede han sin mor, før han fik han sin første guitar, og inspireret af rock and roll og tidens nye musik begyndte han som 14-årig at skrive sange og spille guitar. Efter studentereksamen skulle Kim Larsen have en uddannelse, og han startede med et år på Askov Højskole. Det var hans mors ønske, at han skulle læse historie på universitetet, men det var Kim Larsen ikke interesseret i, han ville være lærer. I 1968 fik han sin lærereksamen og fik job i folkeskolen. Det varede dog kun 4 måneder, før Kim Larsen havde fået nok af folkeskolen og af undervisning. Han vidste, at han ville noget andet med sit liv. Han ville spille musik og være musiker. Alinea

14 biografi 2:3 I 1969 mødte han Franz Beckerlee, og det blev starten på Kim Larsens musikalske karriere. Sammen med Wili Jønsson og Bjørn Uglebjerg, der senere blev erstattet af Søren Berlev, grundlagde de bandet Gasolin, hvor Kim Larsen blev forsanger. Gasolin blev 70 ernes mest populære danske rockorkester, som solgte plader og koncertbilletter i et omfang, man aldrig tidligere havde oplevet i Danmark. Deres produktion rummer rockklassikere som Kvinde min, (se klip her) der blev kåret til det 20. århundredes bedste danske sang. Men gennem alle de år bandet eksisterede, var der spændinger og uenigheder mellem bandets medlemmer, især mellem Kim Larsen og Franz Beckerlee, og efter 9 år blev bandet opløst. I to omgange forsøgte Kim Larsen at få et internationalt gennembrud i USA. Første gang i 1977, og anden gang i årene , hvor Kim Larsen flyttede til New York. Han skrev sange på engelsk, og sammen med sit amerikanske band udgav han to album, som dog ikke blev nogen succes, og han flyttede efter 3 år tilbage til Danmark. I de følgende år udgav Kim Larsen med succes flere soloalbum. Succesen toppede i 1983, hvor han udgav albummet Midt om natten (se klip her), som blev et megahit med mere end en halv million solgte album det mest solgte danske album i historien. Efter udgivelsen af Alinea

15 biografi 3:3 albummet skrev Kim Larsen manuskript til filmen af samme navn. Han spillede selv hovedrollen, skrev, sang og spillede desuden det meste af musikken i filmen. I 1986 dannede Kim Larsen et nyt band med navnet Bellami. Bandets første album, Forklædt som voksen, blev en kæmpe salgssucces. Albummet indeholder blandt andet den smukke sang Om lidt blir her stille, der er blevet en af Kim Larsens mest populære og afholdte sange. Gennem de 6 år bandet eksisterede, udgav det tre succesfulde album, men det fjerde og sidste album, der havde en mere rå tone end normalt, faldt ikke i publikums smag. Det solgte ikke, og kort efter udgivelsen blev bandet opløst. Efter opløsningen af Bellami forsøgte Kim Larsen at gøre comeback og genopbygge sin karriere. Det skete med albummet Hvem kan sige nej til en engel fra Året efter flyttede han fra København for at bosætte sig i Odense. Her samlede han en ny gruppe under navnet Kim Larsen og Kjukken, som han har spillet sammen med siden Gruppen har udgivet flere album, blandt andet Luft under vingerne, Gammel hankat, Sange fra glemmebogen og Glemmebogen for børn. Kim Larsen er en sammensat natur. Han har fået tilnavnet Lune Larsen, men han er ikke kun lun, han er også diskussionslysten, temperamentsfuld og stridbar og har blandet sig i samfundsdebatten. Han giver gerne politikerne en opsang og mener, at de indfører for mange forbud. Han er storryger og stærkt imod, at samfundet blander sig i folks ret til selv at bestemme, om man vil ryge eller ej. I et interview afslørede han, at han trods alt har prøvet at holde med at ryge, men det gik ikke så godt, for som han siger: Jeg har prøvet at holde op med at ryge, selv om det er længe siden. Det var fand me kedeligt. Det holdt i 4 måneder. Så blev jeg skilt. Han har fået tildelt flere udmærkelser og priser, som han dog ikke har taget imod. Således takkede han nej til at modtage ridderkorset med denne begrundelse: Da jeg ikke synes, det sømmer sig for en gammel gadedreng og popsanger at føre sig frem med kors og bånd og stjerner, takker jeg pænt nej til ridderkorset... Det kunne ellers have været hyggeligt at ryge en smøg med dronningen inde i privaten hvis hun ellers må for personalet. Kim Larsen er måske sin tids største danske sanger og sangskriver. Hans musik er en blanding af forskellige genrer som rock, folkemusik, pop, viser, salmer og børnesange. Der er noget for enhver smag og enhver aldersgruppe. Musikken er enkel og nem at synge med på, teksterne er mundrette med poetiske og litterære kvaliteter i en grad, så soloalbummet Værsgo, trods Kim Larsens protester, er blevet optaget i Kulturministeriets Kulturkanon som eksempel på populærmusik af høj kvalitet. Nok synger Kim Larsen ikke ligefremt smukt, men hans fremførelse af sangene er original og ægte. Det er nok årsagen til, at han er verdensberømt i Danmark. Kilde: Peder Bundgaard: Larsen. Lindhardt og Ringhof. 3. udgave, 1. oplag, Alinea

16 Berette Genrekendetegn OPBYGNING OG KENDETEGN Delt i begyndelse, midte og slutning. Begyndelsen fortæller, hvem man kan læse om i biografien. ET LIV I ORD En biografi er en beretning om en persons liv og virke. Den kan være meget udførlig og fylde en hel bog eller være kort og fylde en enkelt side. En biografi kan være skrevet af en anden end personen selv, eller den kan være en selvbiografi skrevet af personen selv. Midten giver faktuelle oplysninger om personen. Oplysningerne bringes i logisk rækkefølge. Hvert afsnit består af en emnesætning og uddybende detaljer. At fortælle om en persons liv og virke og give en forståelse af personen. SPROG 3.-persons-fortæller Faktuelle oplysninger Ofte citater Alinea FORMÅL Slutningen konkluderer.

17 VURDERING Elevens navn DATO Opgave Samlet karakter Fremragende Fremragende Fortrinligt Godt Jævnt Tilstrækkeligt Utilstrækkeligt Ingen eller få uvæsentlige fejl Mindre væsentlige mangler En del mangler Adskillige væsentlige mangler Minimalt acceptabelt Uacceptabel besvarelse KARAKTER /-3 VURDERING AF INDHOLD Lærerens bemærkninger Besvarelsen er dækkende i forhold til opgavens formulering Genrekravene er opfyldt Indholdet er struktureret korrekt og hensigtsmæssigt Indholdet er relevant og tilstrækkeligt Sproget er forståeligt entydigt og varieret Retstavning og tegnsætning VURDERING AF LAYOUT/ORDEN Besvarelsens grafiske opsætning fx margen, afsnitsinddeling, skrifttype og størrelse m.m. Passende layout til genren fx spalter m.m.