Musik i læreruddannelsen kan noget særligt, men får ikke lov til det!
|
|
- Adam Carlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Musik i læreruddannelsen kan noget særligt, men får ikke lov til det! Af Jesper Juellund Jensen og Signe Adrian Nedenfor er der en introduktion til musik i læreruddannelsen: Hvordan ser læreruddannelsen ud? Hvad kendetegner musikfaget i læreruddannelsen? Hvordan er musikfagets samspil med andre fag? Hvem underviser på linjefaget? Hvilke studerende vælger musik som linjefag? Hvordan er arbejdssituationen for de færdige lærere? Læreruddannelsen Undervisningen i læreruddannelsen støtter og udfordrer den studerende i forberedelsen til det omfattende og komplekse arbejde, der ligger i lærerprofessionen. Undervisning og faglig fordybelse foregår i et miljø, der både lægger op til selvstændighed og til samarbejde og med vægt på den form for engagement og ansvarlighed, der kræves i lærerarbejdet. I læreruddannelsen bliver den studerende uddannet til lærer ikke til musiker og ikke til akademiker. Læreruddannelsen er sammensat af pædagogiske fag, almene fag, praktik, linjefag, et professionsbachelorprojektet samt kurser og er normeret til 4 års studium. Det særlige ved en læreruddannelse er sammenhængen mellem teori og praksis. Den faglighed, den studerende tilegner sig, skal bruges i dagligdagen som lærer. Hun skal både være fagligt stærk og god til at formidle. Den studerende får også andre fag med i sin lærerprofil og møder børnene i andre sammenhænge end musik. Hun kan derfor integrere musik i tværfaglige projekter og kan inddrage musik i andre fag. Det er den særlige musiklærerprofil, som gør at hun for eksempel kan inddrage 1812-ouverturen i historieundervisningen eller bruge noder i forbindelse med brøkregning i matematikundervisningen. Musik bliver på den måde ikke blot en enklave, men en integreret del i skolens hverdag og undervisning. Hun bliver desuden klædt på til at kunne undervise 28 elever, rede trådene ud, når der er konflikter, og have øje for klassens sociale liv o.s.v. Her er det en stor fordel, når hun kender eleverne også fra andre fag, som hun underviser i. Musikfaget i læreruddannelsen Musikfaget i læreruddannelsen adskiller sig grundlæggende fra musikfaget i andre uddannelser ikke mindst andre videregående uddannelser som konservatorie- og universitetsuddannelse: Musikfaget i læreruddannelsen udruster den studerende til at være musiklærer i skolesammenhæng. I nogle situationer kan det være musiklederen, der dirigerer slagets gang med musikalsk overblik og myndighed. I andre situationer kan det være den lyttende og åbne igangsætter og vejleder, der kan fungere som katalysator for elevernes iderigdom og musiceren. Læreruddannelsen sætter den studerende i stand til bevidst og reflekteret at veksle mellem forskellige lærerroller afhængigt af stoffet, eleverne, formålet, rammerne etc. I musikfaget indgår en række elementer, for eksempel musiklytning, musikteori, hørelære, sang, kor, sammenspil, musikledelse, arrangement, komposition, brugsklaver, hovedinstrument, fagdidaktik. I læreruddannelsen optræder elementerne dog sjældent isoleret, men anskues med henblik på den kommende lærergerning. Et eksempel er undervisningen i brugsklaver. Her omfatter håndværket naturligvis de tekniske og motoriske sider, og man træner at sætte fingrene rigtigt, omlægge akkorder og finde passende rytmefigurer o.s.v. Men på læreruddannelsen anskues brugsklaveret i lige så høj grad som et undervisningsredskab. De stude-
2 Musik i læreruddanelsen 2 rende lærer blandt andet at give tegn til at trække vejret, når sangen starter, kigge ud på eleverne og inspirere dem til at synge med, således at brugsklaveret fra starten er et integreret musikleder-værktøj. Også repertoirevalget inddrages, og man ser ikke bare på, hvad der virker, men på begrundelser for inddragelse af sangen og måden at spille den på blandt andet i forhold til bestemmelser for faget og folkeskolens formål. Skal en gammel dansk sang for eksempel peppes op ved inddragelse af en rytmisk spillestil, eller sker der herved et vigtigt tab? Dette afhænger af begrundelsen for at inddrage sangen, og didaktisk refleksion forbindes altså helt konkret med praktisk musikerskab. Selve øveprocessen inddrages også som et eksempel på færdighedslæring, og refleksioner over egen læring fx med brug af redskaber som logbog eller portfolio ses som et aktiv rettet mod den fremtidige undervisningsgerning. Alt i alt er brugsklaver i læreruddannelsen altså ikke blot en isoleret, teknisk disciplin, men en velintegreret del af uddannelsen frem mod professionen som musiklærer. Ikke kun i brugsklaver, men i hele musikfaget integreres forskellige discipliner. Det er nødvendigt med solide musikfaglige kvalifikationer og gode pædagogiske evner, men det er ikke tilstrækkeligt: De må nemlig også konstant bringes i spil i gensidig udvikling. Samspil med andre fag Musiklinjefaget er som nævnt kun ét af de studerendes fag. Ud over linjefag indgår kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab, almen didaktik, psykologi, pædagogik, praktik. Hertil kommer diverse kurser, for eksempel færdselslære, førstehjælp, seksualundervisning, skrivning/retorik, drama, kor, svømmelæreruddannelsen, it, innovation og entreprenørskab. Det er kendetegnende i læreruddannelsen, at linjefagene læses i et samspil med praktik og de pædagogiske fag. Et eksempel er praktikken, der således ikke blot er et øvelsesrum, hvor oparbejdet viden omsættes til en praktisk undervisningssituation. Praktikken omfatter i lige så høj grad indsamling af data og empiri til brug for faglig og didaktisk refleksion, hvilket skærper evnen til at iagttage, analysere og evaluere undervisning i musik. Et andet eksempel er undervisningen i fagdidaktik, der i høj grad trækker på de almene pædagogiske fag. Der er således i bedste fald en lige tråd fra meget konkrete valg i udøvelsen af musikfaget over musikfaglige, teoretiske spørgsmål til almene teorier om læring og pædagogik. Lærerprofessionaliteten er netop kompetencen til undervise i faget, gøre sig overvejelser om hvordan, hvorfor, hvorhen og indtænke børns alder, køn, baggrund o.s.v. Professionsbachelorprojekt I bachelorprojektet samler trådene sig fra de forskellige fag, praktik, erfaringer og teoretiseren. Opgaven, som både skal skrives og formidles, bliver således en kulmination i studieforløbet og har sammenhæng med hele lærerstudiet. Det særlige ved bachelorprojektet ud over standardkravene til brug af akademisk arbejdsmåde og videnskabelig metode er, at det er professionsrettet. Det sigter mod den kommende lærers arbejde. Praksis fra lærergerningen inddrages. Både elementer af faglig og pædagogisk viden er i spil.
3 Musik i læreruddanelsen 3 Ofte tager de studerende afsæt i relevante problemstillinger eller noget, som de har undret sig over i praktikken og inddrager feltarbejde og observationer fra praktikken. Det kan fx være at de observerer opførsel i klasserummet eller udforsker kønsaspekter i klasserummet. Andre eksempler kunne være: Sangens rolle i folkeskolen og sang-kanon-tænkningen. Styrker og svagheder ved inddragelse af it i skabende musikalske aktiviteter. Børns musikalske vurderingssprogbrug. Musikalsk mindreværd. De studerende nøjes ikke blot med at undersøge, men udvikler også faget inden for et særligt område, som er relevant for den kommende lærergerning. Derfor ser vi også bachelorprojekter, som ender som artikler i fagblade eller konkrete brugbare initiativer i skolesammenhænge. Censorrapporten 2007 konkluderer om bachelorprojekterne i musik: Censorerne skriver, at der generelt er tale om gode opgaver med styrket kvalitet i koblingen mellem linjefag og det almenpædagogiske. Det professionrettede aspekt er til stede i form af eksempler, cases og empirimateriale fra skolepraktikperioder, og refleksioner over disse indgår i opgavens argumentation. Den todelte struktur med en efterfølgende samtale vurderes som særdeles egnet i en professionsuddannelse. Der er i læreruddannelsen gode erfaringer med bachelorprojektet, og den ses som et integreret og stærk kvalificerende element i uddannelsen. Musikfagets bestemmelser Linjefaget musik er det ene ud af de studerendes to eller tre linjefag, og det er normeret til 0,6 årsværk (36 ECTS). Læreruddannelsen er underlagt landsdækkende bestemmelser om fagenes mål og indhold. For musikfagets vedkommende er de centrale kundskabs- og færdighedsområder (ckf): 1. Fagdidaktik herunder bl.a. musikdidaktik, undervisningsmetoder, arbejdsformer, progression, æstetiske læreprocesser, musikledelse, instruktion, vejledning, observation, analyse, evaluering, musiksyn, musikpædagogiske begreber og teorier samt udviklings- og forskningsarbejde i musikundervisning. 2. Musikforståelse herunder musiklytning, musikalsk analyse, musikteori, hørelære samt refleksion og perspektivering af musik som kunstnerisk, kulturelt, samfundsmæssigt og historisk fænomen. 3. Musikudøvelse herunder sammenspil, korsang, bevægelse, musikteknologi, repertoirekendskab, musikledelse, instruktion, sammenspils- og kormetodik samt ledelse af børnekor 4. Musikalsk skaben herunder arrangement, elementær komposition og improvisation, kreative processer og eksperimentelt arbejde, brug af it 5. Personlige musikalske færdigheder sang, brugsklaver og hovedinstrument som pædagogiske redskaber og som egen musikalsk fordybelse Linjefagets undervisning tilrettelægges som en blanding af holdundervisning, undervisning på mindre hold og individuel undervisning. På nogle institutioner tilrettelægges linjefaget over 1 år, andre steder over 2 år. Linjefaget musik indgår som et enkelt element i den studerendes uddannelse i et samspil med andre elementer. For eksempel indgår praktik i musik også som en væsentlig del af den
4 Musik i læreruddanelsen 4 studerendes praktik, ligesom den studerende kan vælge at skrive bacheloropgave i musikfaget. På mange institutioner er der desuden temauger med deltagelse af et eller flere linjefag sammen med pædagogiske fag. Der er i læreruddannelsesloven endvidere et krav om, at den studerende skal tilbydes et praktisk-musisk kursus (3 ECTS), hvor musik indgår, ligesom den studerende som regel tilbydes andre kurser med musik, fx kor. Man bør derfor ikke isoleret betragte linjefaget musik i læreruddannelsen, men må se det i en bredere uddannelsessammenhæng. Hvem underviser på læreruddannelsen i musik? Af undersøgelsen Lektorkvalificering ved lærerseminarier i faget musik i perioden af Steen Lembcke er fordelingen af nyansatte musikundervisere i læreruddannelsen: 45% med universitetsbaggrund, 33% konservatorie-uddannede, 10% fra DHL/DPU. De sidste fordeler sig på seminariebaggrund og kombinationsuddannelser. Inden ansættelsen har underviserne typisk en bred vifte af undervisningserfaringer fra blandt andet musikskoler, gymnasier, fritidsundervisning, folkeskoler og som kor- og bandledere. En typisk underviser har altså med et citat fra undersøgelsen en kandidatuddannelse + et eller flere længerevarende ansættelsesforhold som professionel underviser bag sig ved adjunktperiodens start (...). Den kunstneriske, håndværksmæssige side og den musikvidenskabelige side er til stede i lærerprofilerne, både i form af ensidig konservatoriebaggrund eller universitetsbaggrund, men ses snarere i udstrakt grad kombineret i den enkeltes uddannelsesprofil. Herved besidder lærergruppen brede forudsætninger for at reflektere over og tilrettelægge uddannelse af lærere i skolefaget Musik, der netop balancerer imellem kunstfag og videnskabsfag med en overvægt til kunstfaget. Underviserne på læreruddannelsen skal være musikfagligt velfunderede, kunne tænke musikken i et uddannelsesperspektiv, indgå i tværfaglige og -institutionelle samarbejder med praktikskoler, pædagogiske fag i læreruddannelsen, kurser med andre fag o.s.v. De er altså ikke blot musiklærere, men tænkes bredt som undervisere i læreruddannelsen. En underviser skal lektorkvalificeres 3½ år efter ansættelsen. I bedømmelsen lægges der ikke primært vægt forskningskvalifikationer (som på universitetet), men på at læreren kan arbejde fagligt-pædagogisk reflekteret med undervisning samt have kompetencer til at se sit fag i uddannelses- og dannelsessammenhæng. Ansøgeren skal dokumentere evner til at reflektere over undervisning i faget med relevant inddragelse af almendidaktiske og fagdidaktiske aspekter og i retning af at medvirke til udviklingen af lærerkvalifikationer hos de studerende til brug i det tilsvarende skolefag samt i skolen generelt. Hertil kommer indsigt i almen pædagogisk og didaktisk terminologi og teoridannelser.
5 Musik i læreruddanelsen 5 Hvilke studerende vælger musik som linjefag? Studerende på læreruddannelsen er hovedsageligt unge i 20 erne, men er ellers karakteriseret ved stor spredning i faglige forudsætninger, hvilket ikke mindst gælder musikfaget. For at blive optaget på linjefaget musik skal den studerende have fuldført et gymnasialt B-niveau i musik med mindst karakteren 7 (ny karakterskala), et gymnasialt A-niveau i musik eller have tilsvarende kompetencer. Størstedelen af de studerende har dog kompetencer langt ud over det krævede minimum. Det kan for eksempel dreje sig om instrumentale færdigheder, og vi oplever da også jævnligt, at der er studerende, som har fundet ud af, at de gerne vil være lærere, og som kommer fra en afbrudt uddannelse på universitet, konservatorium eller andre uddannelser. Baggrunden for valget af læreruddannelsen er ofte en stærk professionsbevidsthed, hvilket også præger de studerendes aktive og modne deltagelse i studiet og dets tilrettelæggelse. Tendens i valg af linjefaget musik Musik i den nye læreruddannelse har på grund af strukturen i den nye læreruddannelse et kæmpe problem: Der uddannes nu kun halvt så mange musiklærere som tidligere. I forvejen er der stor mangel på musiklærere, hvorfor lærere uden musik som linjefag sættes til at undervise i musik. Problemet er derfor alarmerende. Nedenfor ses antallet af studerende, der har valgt musik, i gammel og ny læreruddannelse: Antal studerende, der har valgt musik som linjefag Gammel læreruddannelse (Gennemsnit for Ny læreruddannelse (2007) 2005 & 2006) Blaagaard Seminarium % Frederiksberg Seminarium % Haderslev Seminarium % Haslev Seminarium Valg ikke foretaget Hjørring Seminarium % Holbæk Seminarium % Jelling Seminarium % Københavns Dag- og Aftenseminarium % Nr. Nissum Seminarium % Odense Seminarium % Ribe Seminarium % Silkeborg Seminarium % Skive Seminarium % Skårup Seminarium % Vordingborg Seminarium % Zahles Seminarium % Aalborg Seminarium % Århus Seminarium % I alt %
6 Musik i læreruddanelsen 6 I forhold til behovet for faguddannede musiklærere på de cirka 2500 skoler i Danmark er nedgangen i produktionen af faguddannede lærere til blot halvdelen ganske enkelt katastrofal. Selv hvis alle godt to hundrede studerende gennemfører studiet og efterfølgende underviser i folkeskolen, vil det ikke tilnærmelsesvist kunne dække behovet for undervisning af folkeskolens over elever. For blot få år siden var produktionen op imod 400 og allerede nu er der bud efter alle nyuddannede musiklærere. Kort om musik i folkeskolen Musik i folkeskolen er placeret som obligatorisk fag i folkeskolen med 1-2 timer om ugen i klasse. Der er stor spredning i det samlede timetal over de seks år fra kommune til kommune, jvnf. undersøgelse af Finn Holst: 15 % af skolerne har et samlet timetal på ugentlige lektioner 42 % af skolerne har et samlet timetal på 9-10 ugentlige lektioner 33 % af skolerne har et samlet timetal på 7-8 ugentlige lektioner 10 % af skolerne har et samlet timetal på 5-6 ugentlige lektioner Ifølge samme undersøgelse benytter kun halvdelen (48 %) af skolerne helt, eller i væsentlig grad, kvalificerede musiklærere eller, hvad de opfatter som kvalificerede musiklærere. På dette A-hold fungerer musikundervisningen som hovedregel glimrende. Omvendt er det naturligvis beskæmmende, at B-holdet med over halvdelen af skolerne og med en stigende tendens ikke kan eller vil sørge for, at al eller i hvert fald det meste af musikundervisning varetages af kvalificerede musiklærere. Finn Holst konkluderer: Det er et væsentligt resultat af undersøgelsen, at faget i betydelig udstrækning, så vidt det drejer sig om skoler fra A-holdet, tegnes af velkvalificerede og professionelle musiklærere. Dette bryder med et negativt billede, som ofte er blevet præget af folkeskolens musiklærere. Status Læreruddannelsen på professionshøjskolerne har altså de (unge) musik-interesserede studerende som gerne vil og har et ønske om at undervise børn i musik. Undersøgelser peger på, at musikundervisningen fungerer godt på de skoler, hvor man overvejende anvender linjefagsuddannede musiklærere. Professionshøjskolerne kan bare ikke få lov til at undervise dem, der gerne vil: Den nye læreruddannelse spænder ben for antallet af studerende, der kan tage musik som linjefag. At tage interesserede konservatorieuddannede ind i skolen kan være et fint supplement, men vil på ingen måde løse problemet det er ren utopi at forestille sig. Der er et akut behov for at uddanne flere hundrede musiklærere hvert år.
København 4. marts 2008. Til : Undervisningsministeren Følgegruppen for ny læreruddannelse
København 4. marts 2008 Til : Undervisningsministeren Følgegruppen for ny læreruddannelse Af: Jesper Juellund Jensen (ph.d., seminarielektor, formand for Seminariernes Musiklærerforening) Steen Lembcke
Læs mereDette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.
Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mere7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik
7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester et med observationspraktikken er, at den studerende introduceres til dagligdagen i skolen vha. deltagerobservation i sine linjefag. tilegner sig viden
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Læs merea) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,
Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.
Læs mereBilag Kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse
Bilag Kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse 1. Overordnede kriterier for samtlige mål og CKF er Den faglige,
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (musikpædagogik)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (musikpædagogik) Danmarks Pædagogiske Universitet December 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereForskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag.
Musik Musik omhandler særlige oplevelses-, erkendelses- og udtryksmuligheder med betydning for sansemæssig, motorisk, følelsesmæssig, æstetisk, intellektuel og social udvikling. Det sætter den studerende
Læs mereForskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag.
Musik Musik omhandler særlige oplevelses-, erkendelses- og udtryksmuligheder med betydning for sansemæssig, motorisk, følelsesmæssig, æstetisk, intellektuel og social udvikling. Det sætter den studerende
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum
Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereLæreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00
Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...
Læs mereKandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae)
Valgfagskatalog Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae) RYTMISK MUSIK Aalborg 2018 Godkendt af Studienævnet maj 2018. Indhold 1. Indledning... 3 2. Sangskrivning... 4 3. Komposition... 5 4.
Læs mereModeller for en styrket musiklæreruddannelse med henblik på folkeskolen
Modeller for en styrket musiklæreruddannelse med henblik på folkeskolen Kulturministeriet og Undervisningsministeriet november 2009 2 Indholdsfortegnelse Side Indledning... 3 Arbejdsgruppens kommissorium...
Læs mereLærerstuderendes Landskreds. Principprogram
Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere
Læs mereGRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag
Hovedfag GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING - ALMEN At den studerende: - tilegner sig metoder, der er fremmende for arbejdet med musik samt skabelse af musik for børn i alderen 0-11 år med fokus på motivation,
Læs mereFaglig identitet. Thomas Binderup
Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange
Læs mereBACHELORPROJEKTET VURDERINGSKRITERIER OG KARAKTERGIVNING
BACHELORPROJEKTET VURDERINGSKRITERIER OG KARAKTERGIVNING Fie Høyrup (fiho@kp.dk) Morten Korf Madsen (moko@kp.dk) Kenneth Reinecke Hansen (keha@kp.dk) Formål med workshoppen Formålet med workshoppen er,
Læs mereMusik B stx, juni 2010
Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer
Læs mereNy pædagoguddannelse
Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Professionsbachelorprojektet... 1 Modul 1... 1 Modul 2... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 4 Prøven i professionsbachelorprojektet... 5 Professionsbachelorprojektet BEK,
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)... 5 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt...
Læs mereFra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Læs mereUndersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen
Undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen Tabelrapport undervisere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen,
Læs merePraktikpjece for 3. praktik
Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Læs mereForslag til undervisningsplan for MGK
Forslag til undervisningsplan for MGK Rytmisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs merePRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden praktikperiode D. Uddannelsesplan
Læs merePædagogisk diplomuddannelse MUSIK
Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Formålet med uddannelsen Musikpædagogiske uddannelser, der retter sig mod skoler, gymnasier, institutioner og den frivillige musikundervisning samt uddannelse af professionelle
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereLæreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen
Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Professionsbacheloruddannelse: Professionsrettet og vidensbaseret Ny læreruddannelse
Læs mereUddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse
Læs mereUdkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: MUSIK... 1 MU 1: Musikalske udtryksformer i undervisning og læring... 1 MU 2: Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik... 5 MU 3: Musiklære og kreative processer...
Læs mereKurser for vikarer, vejledere og kursusledere
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren
Læs mereUddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Efter- og videreuddannelsesenheden December 2007 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Modul Omfang
Læs mereMatematik i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Michael Wahl Andersen Hans Jørgen Beck Karen B. Braad Lotte Skinnebach Marianne Thrane Peter Weng Matematik i læreruddannelsen Kroghs
Læs mereGrønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk
Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN I FOKUS
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Lis Pøhler Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Indhold 5 Forord 9 Dansk i læreruddannelsen 32 Hvad er læring
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus) Uddannelsesretning: GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING VERSION 1 031215 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer
Læs mereSpørgsmål 1: Vil ministeren kommentere alle de rejste punkter i LVU s høringssvar af 24. oktober 2007, jf. L 56 bilag 2
Uddannelsesudvalget (2. samling) L 56 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk
Læs mereForslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014
Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015
Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen
Læs mereProfessionsbachelorprojektet
Professionsbachelorprojektet Indhold Kompetenceområde:... 1 Professionsbachelorprojektet modul 1 (BA Modul 1)... 1 Det tvæprofessionelle element (TPE)... 3 Professionsbachelorprojektet modul 2 (BA modul
Læs mereLigeledes kan der være forskel på, hvor mange moduler den enkelte studerende har fået i musik inden eksamen.
Censormøde Odense 29.4.2014. Referat fra musik v. Erik Lyhne 30.4.2014 Nedenuden er vedhæftet ppt. oplæg for mødet. Jeg vil knytte disse kommentarer til specielt pkt. 3: Der var en stor debat om eksamensformer
Læs mereEvaluering af forårssemestret 2012 på musikuddannelsen
Studienævnet for musik Kroghstræde 6 9220 Aalborg Ø Evaluering af forårssemestret 2012 på musikuddannelsen Generelt Nogle tal for Musikuddannelsen i foråret 2012 11 aktive studerende på første studieår,
Læs mereOrienteringsmøde. Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven
Orienteringsmøde Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven Det bedste springbræt til din musikalske karriere højt fagligt niveau lærere og medstuderende vil med stor entusiasme
Læs mereEleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.
Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre
Læs mereStudieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik
Pædagoguddannelsen Oktober 2017 Studieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik Institutionel Studieordning for pædagoguddannelsen på Professionshøjskolen University College Nordjylland Oktober
Læs mereVejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet
Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere
Læs merePraktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011
Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Den organisatoriske ramme Uddannelsesbekendtgørelsen 13: Praktikkens omfang og længde 14: Praktikstedets
Læs mereSpecifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.
Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets
Læs mere2. MERITPRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ
2. MERITPRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ 2014-15 www.ucsj.dk 2. MERITPRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ Praktikken forbinder uddannelsens teori og praksis med henblik på, at den studerende opnår både en praktisk/pædagogisk
Læs mereIdékatalog. Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen
Idékatalog Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen Hillerøds folkeskoler og musikskolen har igennem mange år haft et særdeles godt og tæt samarbejde, som nu udvides gennem læringsreformen. Dette katalog
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i musik (komposition)
Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (komposition) Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelle bestemmelser... 4 1 Titulatur, adgangskrav, optagelse... 4 2 Formål og mål for læringsudbytte...
Læs merePRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.
INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne
Læs mereL æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m
Indhold BACHELORPROJEKTET... 1 BAC 1... 1 BAC 2... 4 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 7 Stave- og formuleringsevne i professionsbachelorprojektet... 7 Prøven i professionsbachelorprojektet...
Læs mereFagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Læs mereAfrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027
Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk
Læs mereMeritlæreruddannelsen
Meritlæreruddannelsen Det pædagogiske fagområde Undervisningen i de pædagogiske fag foregår på merithold. Der er på Frederiksberg Seminarium lavet en speciel studieordning for de pædagogiske fag på meritlæreruddannelsen.
Læs mereDe lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni.
Praktikuddannelse o Organisering og indhold Praktikkoordinator Ole Tophøj Bork oltb@ucl.dk Praktikkoordinator Lone Tang Jørgensen lotj@ucl.dk Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik i 1.
Læs mereKurser for vikarer, vejledere og kursusledere
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren
Læs mereKompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.
Uddannelsesplan for Modul 4 - Praktikperiode 1 Institutionens navn: Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende.
Læs merePraktik i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Martin Bayer Tine Sofie Højrup Jørgen Kuhlmann Hanne Møller Helen Nyboe Elsebeth Treschow Bjarne Wahlgren Praktik i læreruddannelsen
Læs mereTværinstitutionelt samarbejde og didaktisk baserede samarbejdsformer med musik som eksempel
Tværinstitutionelt samarbejde og didaktisk baserede samarbejdsformer med musik som eksempel Finn Holst, Ph.D. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Forskningsprogrammet Fagdidaktik Aarhus Universitet
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Indstillet af studienævnet i Odense den 11. februar 2016 og i Esbjerg
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN UCSJ
4. ÅRS PRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ Praktikken forbinder uddannelsens teori og praksis med henblik på, at den studerende opnår både en praktisk/pædagogisk og en analytisk kompetence (Studieordningen for
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs mereTema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession
Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål
Læs mereMediefag B. 1. Fagets rolle
Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereHvad er MGK? Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven
Hvad er MGK? Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven Det bedste springbræt til din musikalske karriere Landets største søgning uden for København Højt fagligt niveau blandt
Læs mereLokale valg. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Lokale valg 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Lokale valg de praktisk-musiske fag Indhold Konklusion afgangsprøverne 2014 i fagområdet lokale
Læs merePraktikinformation for 3. og 4. årgang 15. September 2014
Praktikinformation for 3. og 4. årgang 15. September 2014 Rammeplanen praktik 3. 4. årg. Rammeplan 2013/ 2014 3. årg. 43 20/10 Praktik 44 27/10 Praktik 45 3/11 Praktik 46 10/11 Praktik 47 17/11 Praktik
Læs mereStudieordning - Almen del. Gældende fra august 2009
Indledning Læreruddannelsen i Silkeborg uddanner lærere til folkeskolen inden for rammerne af de til enhver tid gældende regler for læreruddannelse. Nærværende studieordning gælder for læreruddannelsen
Læs mereKommission om fremtidens læreruddannelse. Kommissorium
Kommission om fremtidens læreruddannelse Kommissorium Baggrund Læreruddannelsen spiller en central rolle i det danske uddannelsessystem og det danske samfund. En læreruddannelse af høj kvalitet og på et
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere
Vejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere Indhold Forord... 1 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen... 2 Kompetencemålsprøve
Læs mereVejledning i bedømmelse af bachelorprojektet i læreruddannelsen
13/11/15 Vejledning i bedømmelse af bachelorprojektet i læreruddannelsen Professionsbachelorprojektet afsluttes på 4. studieår. Den studerende skal udarbejde et skriftligt professionsbachelorprojekt med
Læs mereFagdidaktisk kursus. Fagdidaktisk kursus i biologi Uge 40, 2012
Fagdidaktisk kursus Fagdidaktisk kursus i biologi Uge 40, 2012 Hvem er vi? Ingrid Sigvardsen Bleeg Rasmus Gjedsted Tore Rubak Kresten Cæsar Torp Fagdidaktik i biologi Læs studieordningen Hurtigskrivning:
Læs mereSTUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musikpædagog (Cand. Musicae) Uddannelseslinje RYTMISK MUSIK IM, HOVEDINSTRU- MENT OG MUSIKLEDELSE Aalborg
STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musikpædagog (Cand. Musicae) Uddannelseslinje RYTMISK MUSIK IM, HOVEDINSTRU- MENT OG MUSIKLEDELSE Aalborg Gældende fra 2011 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Uddannelsens
Læs mereEkspert i at undervise
september 2008 LÆRERUDDANNELSEN I SILKEBORG Ekspert i at undervise Kære alle Hermed nogle informationer omkring projekt Ekspert i at Undervise. Dette er en pixi udgave, hvor jeg har lagt vægt på at beskrive
Læs mereHovedfagskompleks. Guitar. Undervisningens læringsmål og indhold
Hovedfagskompleks Har opnået klar forståelse af og viden om forskellige musikalske genrer og stilarter Har opnået dyb forståelse af interpretationsprincipper Har udviklet egen praksis omkring instrumental
Læs mere11.11 Sløjd og design
11.11 Sløjd og design Fagets identitet Sløjd og design har afsæt i menneskers skabertrang og ønske om at finde nye løsninger på hverdagsproblemer. Faget knytter sig til design processer, håndværksmæssig
Læs mereRisingskolen og Odense Musikskole
Risingskolen og Odense Musikskole TALENTKLASSE I MUSIK HVAD ER TALENTKLASSER? Musik hele ugen Talentklassen i musik er et tilbud til elever, der brænder for at arbejde med musik både klassisk og rytmisk.
Læs mereTeori-praksis i pædagogikum
Teori-praksis i pædagogikum Orienteringsmøder om pædagogikum efteråret 2013 Erik Damberg IKV/SDU Efterår Forår Ikke på skolen AP1 W1 W2 W3 W4 W5 W6 AP2 (aug..(3)) (Sept.(1)) (okt.(1)) (nov.(1)) (dec.(1))
Læs mereGodkendt af Akademisk råd 31.juni 2014
1.0 Det formelle lovgrundlag for læreruddannelsen Studieordningen er udarbejdet med hjemmel i: Landstingslov nr. 19 af 19. november 2007 om Ilisimatusarfik. Kapitel 2 2. 1b) Professionsrettet bacheloruddannelse
Læs mereForventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?
Bacheloruddannelsen i Musik (Almen) - Aalborg Studienævnet for Musik 4 respondenter 9 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 44% Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken
Læs merePartnerskabsaftale praktik mellem xxx Kommune og Læreruddannelsen i UCL
Partnerskabsaftale praktik mellem xxx Kommune og Læreruddannelsen i UCL 1.0 Indledning I forbindelse med reform af læreruddannelsen (LU13) er det et erklæret mål at få mere folkeskole i læreruddannelsen
Læs mere