Spørgsmål og svar 5 - MTU

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Spørgsmål og svar 5 - MTU"

Ernst Knudsen
6 år siden
Visninger:

1 Spørgsmål og svar 5 - MTU Hvor lang tid inden udsendelse af spørgeskemaer skal medarbejderdata kunne ændres? Det vurderes positivt jo tættere det er muligt at ændre medarbejderdata op til udsendelse. Leverandøren bedes redegøre herfor jf. Kontraktbilag 1, pkt Punkt 2.2. i kravspecifikationen: mails og login-breve. Hvad er login-breve, og hvor mange vil der være tale om? Vil I præcisere det med login-breve? Et login-brev er et brev med link til spørgeskemaet med personlig kode. Det er muligheden for at sende informationer omkring login ud pr. brev. Vi kan ikke svare på, hvor stor en del, der skal have login-breve. Så mange som muligt vil søges håndteret via . Login-breve skal sendes til enheden, ikke til hver enkelt deltager. Kontraktbilag 1, pkt. 2.3: Papirbesvarelser. For at kunne give en pris på dette, må antallet af papirbesvarelser kendes, da disse er langt mere ressourcekrævende at håndtere. Ydermere skal antallet kendes for at kunne vælge teknisk løsning: Indtastning eller indscanning. Vi kan ikke give et præcist svar. Erfaringsmæssigt har maksimalt 10 % af medarbejderne ønsket papirbesvarelser men generelt mindre og der er forskel på enhederne. I kravspecifikationen punkt 1.3 fremgår, at konsulenten skal dokumentere, at metodevalget er forskningsbaseret, og punkt 4.11 at der skal være tale om en valideret og forskningsbaseret dokumenteret spørgeramme. Derudover skal konsulenten i hht. punkt 1.3 redegøre for undersøgelsesdesignets definition af trivsel. På samme tid fremgår af punkt 4.10, at spørgerammen skal være sammenlignelig med den fælles spørgeramme, der er kørt i Kan I forklare den forskningsmæssige baggrund for denne spørgeramme? Og har I overvejet, hvorvidt det kan påvirke andre leverandørers mulighed for at byde på opgaven, hvis de har en forskningsbaseret dokumenteret spørgeramme, og definition af trivsel, der er væsentlig anderledes end det, der ligger til grund for den eksisterende spørgeramme?

2 Kan I definere trivsel? Vores definition kan godt være anderledes end den, der er brugt i den eksisterende undersøgelse. Vi lægger vægt på, at metodevalget er forskningsbaseret. Vi er åbne overfor, at der er forskellige definitioner på trivsel og vil vurdere besvarelserne jf. Kontraktbilag 1, pkt Desuden kan det oplyses, at der på de enkelte enheder tidligere har kørt undersøgelser med forskellige metoder og definitioner. Kontraktbilag 1, pkt. 1.4: Her tales om forskningsbaseret metodevalg. Hvad menes der med metode? Der er jo allerede truffet et valg om at arbejde spørgeskemabaseret med en proces bagefter som tilbudsgiver ikke er involveret i?? Vi vurderer, at valg af metode ikke alene er afhængig af om der overordnet er valgt spørgeskemabaseret undersøgelsesdesign. Kravspecifikationen punkt 1.4: Kan dokumentation for forskningsbaseret metodevalg, være anvendelse af NFA s (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø) spørgerammer, den korte, den mellemlange og den lange? Ja. Højtlæsningsfunktionen: skal det være, når man åbner spørgeskemaet eller også ved login-breve? Kontraktbilag 1, pkt er et krav hvorfor Tilbudsgivers redegørelse for opfyldelse vil blive vurderet. Det vil f.eks. blive vurderet positivt, hvis begge funktioner tilbydes. Hvis supplerende rapporter ønskes på enheder med under 5 medarbejdere, skal Region Syddanmark så godkende, at den supplerende rapport udarbejdes? Ja, Region Syddanmark skal godkende det.

3 Forventninger til kvalitet af benchmarking til andre offentlige institutioner, er der krav til datering osv.? Jf. Kontraktbilag 1, pkt. 3.4, 3.5 og 3.6 skal der være mulighed for sammenligning på tværs af enheder. Derudover vil det blive vurderet positivt, hvis der kan benchmarkes på brancheniveau jf. pkt. 3.7 Vil I overveje i brugergruppen: Hvilken konsekvens vil det få for kvaliteten af spørgeskemaet, hvis det skal udvikles til at kunne bruges hos en anden leverandør i fremtiden? Ja, idet vi henviser til punkt 16.3 i udkast til kontrakt. Udbudsbilag 5: Hvad er årsagen til at der ikke fortsættes med denne spørgeramme eller en udbygget/modificeret udgave af denne? For at få så bred en konkurrence som muligt. Kontraktbilag 1, pkt. 4.13: Uddyb, hvad er indholdet af og tidshorisonten for den fælles spørgeramme det er svært at aligne med noget der ikke er kendt. Der skal være mulighed for at sammenkoble det fremadrettet. Leveres data samlet for alle enheder eller for hver enhed separat? Separat for hver enhed. Kontraktbilag 1, pkt. 1.6: Hvilke stamdata leveres på medarbejdere? (Fødselsdato, køn, ancienneitet..)

4 I samarbejde med leverandøren vil Region Syddanmark levere de relevante stamdata. Kontraktbilag 1, pkt. 3.1: Leveres der data på organisationsopbygning? Leveres medarbejderdata med modsvarende oplysninger om organisatorisk tilhørsforhold? Ja, men de skal valideres i samarbejde med enheden. Punkt 3.5 og 3.6. i kravspecifikationen: Forestiller I jer, at sammenligningen skal foregå i rapporten eller i et selvstændigt system? Gør I det selv, eller skal leverandøren gøre det? Jf. mindstekrav i Kontraktbilag 1, pkt. 3.5 og 3.6 skal leverandøren finde benchmark. Kravspecifikationen punkt 3.5: Til sammenligning (benchmarking) med andre offentlige ansatte, skal den anvendte spørgeramme være identisk/sammenlignelig med tilsvarende spørgerammer for sektoren. Kan Region Syddanmark bekræfte, at den ønskede spørgeramme i Udbudsbilag 5 opfylder disse kriterier? Er det alle faggrupper i Region Syddanmark, der skal kunne sammenlignes med tilsvarende faggrupper for andre offentlige ansatte? Udbudsbilag 5 er kun et eksempel. Ja, der skal kunne sammenlignes på alle faggrupper. Kravspecifikationen punkt 3.6: Til sammenligning (benchmarking) med privatansatte, skal den anvendte spørgeramme være identisk/sammenlignelig med tilsvarende spørgerammer for sektoren. Kan Region Syddanmark bekræfte, at den ønskede spørgeramme i Udbudsbilag 5 opfylder disse kriterier? Udbudsbilag 5 er et eksempel på en spørgeramme. Er det alle faggrupper i Region Syddanmark, der skal kunne sammenlignes med tilsvarende faggrupper for privatansatte?

5 Ja. Kontraktbilag 1, pkt. 3.5 og 3.6: Der ønskes sammenligning med andre offentligt ansatte og privatansatte. Hvordan tænkes det forenet med ønsket om sammenlignelighed med 2009 resultaterne (4.10)? Foreligger der benchmarks på 2009 resultaterne? Desuden: Hvorledes tænkes det forenet med ønsket om lokale tilpasninger Da spørgerammen er beskyttet af leverandøren ønsker vi at kunne sammenligne resultaterne af pilotprojektet med de resultater, der fremkommer på baggrund af den udbudte analyse. Spørgerammen skal ikke være identisk, men sammenlignelig. Der er foretaget benchmarking i 2009 for pilotprojektet. Der benchmarkes udelukkende på de fælles spørgsmål. Vi efterspørger en uddybning af punkt 2.10 i kravspecifikationen: Hvilke perioder er der tale om? De enkelte undersøgelsesperioder. Der efterspørges i udbudsmaterialet, at leverandøren dokumenter anvendelse af kvalitetsstyringssystem. Hvad er minimumskravet for en sådan system, og kan der gives et eksempel på hvilke systemer brugergruppen har i tankerne? I bedes beskrive jeres kvalitetsstyringssystem for eksempel brug af certificering der sandsynliggør overfor ordregiver, at I har teknisk kapacitet til at udføre opgaven jg. Udbudsbetingelsernes pkt

Relaterede dokumenter

Sagsnr Spørgsmål og svar Kontraktbilag 5 Udbud af CPAP behandling til patienter i eget hjem

Sagsnr Spørgsmål og svar Kontraktbilag 5 Udbud af CPAP behandling til patienter i eget hjem Sagsnr. 1-23-4-101-1-13 Spørgsmål og svar Kontraktbilag 5 Udbud af CPAP behandling til patienter i eget hjem 1. Spørgsmål til UDBUDSBETINGELSER + UDBUDSBILAG 1-3 Nr. Spørgsmål Svar Modtaget Besvaret 1.1