Indhold. Borgmesteren lykønskede de første bydelsmødre. Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle Nr. 5 marts Side 2 Læserne spø r
|
|
- Ludvig Mørk
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle Nr. 5 marts 2009 Indhold Side 2 Læserne spø r Side 3 Endelig ret til danskuddannelse for EU-grænsependlere på lige fod med andre udlændinge Fakta om løntabsgodtgørelse Side 4 Hvorfor er dansk svært? (3) Side 5 Og plastspecialisten boede i Vamdrup Side 6 Hvor langt er der til arbejdsmarkedet - og hvad skal der til for at nå derud? Side 7 VIP projekt i Vejle Side 8 Kommende kurser 2009 Borgmesteren lykønskede de første bydelsmødre Af Anne Vind Andersen, jobguide N.T. Krarup/KET Flere end 50 gæster med borgmester Leif Skov i spidsen deltog i festlighederne, da det første hold kvinder afsluttede deres kursus i kvindeprojektet Bydelsmor, som har kørt på Sprogcentret siden 1. oktober kvinder fra 9 forskellige lande har hver uge konverteret en sprogskoledag til kursusdag for at fokusere på og styrke deres viden omkring krop og sundhed, kost og motion, forældrerollen, børneopdragelse, job og familieliv etc. i Danmark. Kurset ledes af Jackiline Hansen i samarbejde med Lea Mortensen, underviser på Sprogcenter Vejle. Jackiline har inddraget gæstelærere som eksperter på de forskellige emner, og kvinderne har desuden været på ekskursion til en folkeskole, svømmehal og motionscenter. Det har været utrolig vigtigt for mig at skabe dette forum for kvinder, hvor de kan snakke om disse vigtige emner i forhold til deres børn og sig selv. Det handler om at styrke kvinderne og deres selvværd, så de kan støtte deres børn og familie. Det lyder måske banalt, men det er utrolig vigtigt og fundamentalt for at kunne fungere og leve i en helt anden kultur end den, de er vokset op med siger Jackiline Hansen, som bruger egne erfaringer i projektet. Hun er selv kommet til Danmark fra Rwanda for 13 år siden og savnede dengang et trygt forum, hvor hun kunne udveksle erfaringer med andre kvinder og lære, hvordan tingene foregår i Danmark, hvilke forventninger og krav der er til dig som kvinde og mor, og hvilke muligheder der er. Fortsættes side 2
2 Sproglærer Lea Mortensen omgivet af de nye bydelsmødre. N.T. Krarup/KET Fortsat fra side 1 Kurset kom i stand efter en forespørgsel fra Jackiline Hansen til Sprogcenter Vejles Erhvervs- og Udviklingsafdeling. Jackiline er ansat som projektleder gennem KIT (Kirkernes Informations Tjeneste) og havde kursusbeskrivelsen klar men manglede bare nogle kvinder og et lokale. Kvinderne og lokalet kunne Sprogcentret godt levere og vi valgte fra Sprogcentrets side også at lade en erfaren underviser følge med i projektet. Det har været spændende at få et frisk pust udefra gennem Jackiline og det netværk af frivillige undervisere, hun har præsenteret i klassen. Alle har fået rigtig meget ud af det, siger underviser Lea Mortensen, der gennem hele forløbet har støttet kursisterne sprogligt og sikret sig, at alle rent faktisk forstod, hvad der blev undervist i. Og den 21. jan 2009 sluttede kurset så festligt med en flot præsentation fra kvindernes side af nogle oplevelser fra kurset for de inviterede gæster og talere ikke mindst Vejles borgmester, Leif Skov, som overrakte diplomer til kvinderne. Forinden havde han holdt en tale, hvori han blandt andet udtrykte et stærkt ønske om, at Vejle kunne blive en multikulturel by, og med henvisning til Barack Obamas tale dagen før med et håb om, at vi kan leve i fredelig sameksistens med respekt for hinanden. Efternavnet må aldrig være en forhindring for at få arbejde i Vejle kommune understregede Leif Skov. Læserne spø r Kolofon Redaktion: Anne-Marie Hatami-Rezania, Anne Vind Andersen, Birger Sørensen og Dorthe Nielsen (ansvarshavende). Layout: Niels Dalager Tryk: ELBO Grafisk Oplag:500 Abonnement: i dialog er et nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle, der informerer om sprogcentrets aktiviteter. i dialog udkommer fire gange om året. Du kan abonnere på en elektronisk udgave af nyhedsbrevet ved at maile til sprogcentret@vejle.dk og komme på maillisten. Min søn har mødt en sød pige fra udlandet; de bor hos os, og de venter nu på at blive gift, men hun vil gerne allerede nu begynde at lære dansk. Kan det lade sig gøre? Og hvad koster det? Ja, hvis din svigerdatter allerede har fået opholdstilladelse i Danmark og fået sit cpr.nr., så kan hun starte med det samme. Hun skal gå til kommunens jobcenter for at få en henvisning til danskuddannelse. Når vi modtager denne, vil vi indkalde hende til samtale, og derefter vil hun med det samme blive tilbudt undervisning. Undervisningen er gratis. Hvis din svigerdatter endnu ikke har fået opholdstilladelse og ikke har fået cpr.nr., kan hun alligevel få danskundervisning, men så skal hun selv betale for det. Du er velkommen til sammen med din svigerdatter at kontakte sprogcentret, hvor vi kan drøfte de forskellige muligheder, der eksisterer. 2
3 Retten til danskuddannelse: EU-grænsependlere ligestilles med andre udlændinge Af Dorthe Nielsen, forstander I i dialog nr. 1, februar 2008, omtalte jeg, at den nye udenlandske arbejdskraft, der kom til landet for at være med til at sikre det økonomiske opsving og vores velfærd, ikke havde ret til danskuddannelse som andre udlændinge i Danmark, når de ikke havde bopæl i Danmark. Jeg efterlyste, at hullet i lovgivningen blev dækket, da der var et stort og aktuelt behov hos både arbejdsgivere og arbejdstagere for danskundervisning, således at kommunikationen ude på de danske virksomheder kunne lettes. Det var i første omgang for døve øren; intet skete. Og de tyske og polske pendlere eller deres ansættelsessteder måtte selv betale for undervisningen. Nu et år efter, hvor opsvinget ligesom er gået i stå, sker der imidlertid endelig noget. Foranlediget af en konkret sag rejst af Statsforvaltningen Syddanmark har Integrationsministeriet nøjere overvejet forholdet mellem danskuddannelseslovens regler og EU-rettens regler om fri bevægelighed. Man konkluderer nu, at EU-grænsependlere har ret til danskuddannelse. Statsborgere i EU- og EØS-lande samt schweiziske statsborgere, der arbejder i Danmark uden at bo her, har ret til danskuddannelse på lige fod med udlændinge, der er folkeregistreret i en kommune. Og man vil snarest fremsætte et lovforslag, hvor denne ret tydeligt fremgår. Retten for EU-grænsependlere til danskuddannelse gælder både for arbejdstagere og for personer, der har ret til at etablere selvstændig virksomhed her i landet. Den kommune, der skal tilbyde - og betale for - danskundervisning, er den kommune, hvor EU-borgeren er skattepligtig, og det vil sige den kommune, hvor virksomheden ligger. Retten til danskuddannelse indtræder senest en måned efter, at EU-grænsependleren har ansøgt kommunen (Jobcentret) herom. I Integrationsministeriet informationsbrev af 29. januar fremgår det ikke, hvad der skal ske i forhold til de grænsependlere, der siden 2007 har gået til danskundervisning og selv betalt herfor - fra hvornår har de haft ret til danskundervisning på lige fod med andre udlændinge med bopæl i Danmark? Skal de i givet fald have pengene tilbage? Skal kommunerne i givet fald med tilbagevirkende kraft betale for danskundervisningen? Skal staten betale herfor? Og fremadrettet - hvem skal betale for denne merudgift for kommunerne? Bliver kommunerne tilført flere midler i form af bloktilskud, eller hvordan? Ja, det melder historien ikke noget om endnu. Sagen er under overvejelse i Integrationsministeriet, og vi venter spændt på svarene. FAKTA Løntabsgodtgørelse når medarbejderne skal på danskkursus Den såkaldte finanskrise er over os, men mange virksomheder ønsker ikke at afskedige deres dygtige og kvalificerede medarbejdere. I stedet vælger flere virksomheder for tiden at sende deres medarbejdere på kursus i arbejdstiden, og i mange tilfælde kan der ydes løntabsgodtgørelse, så medarbejderne kan beholde deres normale løn, mens de sidder på kursusbænken. Udenlandske medarbejdere, der går på danskkursus på sprogcentret, har også mulighed for at søge om løntabsgodtgørelse. Hos os er der tale om Statens VoksenUddannelsesstøtte - også kaldet SVU. Betingelserne for at få støtte er i korte træk: Ansøgeren skal være minimum 25 år og maksimum 60 år. Ansøgeren skal være kortuddannet. Ansættelse hos nuværende arbejdsgiver i minimum 6 måneder. 20 lektioners undervisning om ugen ved ansøgning om støtte på fuld tid. Der skal gennemføres et forløb på minimum 37 lektioners undervisning. Sprogcenter Vejle står til rådighed med råd og vejledning omkring et konkret kursusforløb og ansøgning om SVU. 3
4 Hvorfor er dansk svært? (3) Af Anne-Marie Hatami-Rezania, lærer i dansk som andetsprog I de foregående 2 numre af i dialog har vi hørt om det, der gør dansk til et svært sprog at lære, nemlig udtalen med de mange vokallyde, stumme bogstaver og uoverensstemmelsen mellem skrift og tale. Vi har hørt om det måske allersværeste forhold ved dansk: sprogets særlige trykrytmiske udtale, der bevirker, at ord og endelser spises, og gør det vanskeligt at lære at forstå dansk. I denne sidste artikel handler det om de forhold i sprogets grammatik og sprogbrug, som især volder vores kursister problemer. Der er en familie, der bor der At dansk er svært skyldes først og fremmest de lydlige forhold. Dansk har ikke nogen særlig vanskelig grammatisk struktur. På det punkt har sproget samme sværhedsgrad som sine nabosprog, men der er naturligvis grammatiske elementer, som ikke er så ligetil. Et af dem er omvendt ordstilling i hovedsætninger, noget vi kun deler med nabosprogene: Subjekt (grundled) og verbal (udsagnsled) skifter plads, når sætningen er et spørgsmål, eller hvis sætningen indledes med andre led, fx: Hun kommer i morgen. Kommer hun i morgen? I morgen kommer hun. Et andet ordstillingsproblem er, at centraladverbier som ikke og også placeres forskelligt i hoved- og bisætninger: Hun kommer ikke (efter subjekt og verbal), hvis han ikke kommer (mellem subjekt og verbal). I en dansk sætning kan vi ikke lide, at subjektet (grundleddet) er ubestemt, så vi sætter et ekstra subjekt, der, ind. Vi siger ikke En flaske står på bordet, men Der står en flaske på bordet. Der har ingen betydning, og det kan være svært at begribe, især når der også er forvekslingsmuligheder med adverbiet dér (på det sted) og det relative pronomen der (som), fx Der er en familie, der bor der. Adjektiverne (tillægsordene) er også vanskelige, idet de bøjes efter køn, tal og bestemthed. De får også den bestemte form af et substantiv (navneord) til at skifte form: uden adjektiv huset, med adjektiv det store hus. På dansk har vi en udbredt forkærlighed for retningsangivelser. Vi vil gerne vide, om en person skal op, ned, ud, ind, hen, over eller hjem til sine venner, og efterfølgende er oppe, nede, ud, inde, henne, hjemme eller ovre hos dem. Og hvorfor hedder det lige ud i køkkenet, men ind i stuen? Præpositioner (forholdsord) volder problemer på de fleste sprog, og dansk har rigtig mange forskellige anvendelser. Det hedder fx på posthuset, i banken, hos bageren, til fest, ved bordet osv. Og så kan præpositioner og adverbier variere betydningen af verbalsammensætninger på utallige måder. Tænk fx på sammensætninger med tager : tager på, tager af, tager til, tager med, tager op osv., eller med holder : holder op, holder til, holder med, holder af, holder ved, holder på, holder ud osv. Sammensatte ord er et kapitel for sig. Et eksempel er ordet langtidsplanlægge, der er sat sammen af ikke mindre end 4 ord. Dertil kommer, at det kan være svært at vide, hvordan man skal sammensætte ordene, om de blot skal sættes sammen, eller skal der indsættes et e eller et s som bindeled. Vi mangler go og please På dansk skelner vi, i modsætning til andre sprog, mellem ord som da og når, mellem ved og kender og ikke mindst mellem tror og synes. Til gengæld har vi ikke noget ord for go, altså et bevægeverbum, der dækker alle former for bevægelse og transport, og vi må i stedet bruge ord som skal og tager, hvis det altså ikke lige er relevant at angive transportmåden, fx cykler, går eller kører. Vi har heller ikke noget ord for please, og må i stedet bruge forskellige spørgsmål for at opnå samme grad af høflighed. Høflighed varieres som på andre sprog efter situationen. Fra det meget uformelle: Giv mig lige bogen!, hvor det lille ord lige har altafgørende betydning, og til det mere formelle Vil du godt række mig bogen? Den gamle formelle form Vil du være så venlig at række mig bogen? har pga. den udbredte brug af ironi i dansk efterhånden fået en kommanderende klang, mens Du kunne vel ikke række mig bogen? stadig kan bruges. Der er også noget, der er nemt Nu har vi hørt en del om det, der gør dansk til et svært sprog. Men fortvivl ikke, der er svære elementer i alle sprog, og dansk har også sine gode sider. Fx bøjes verber (udsagnsord) 4
5 ikke i person og tal, og de har i øvrigt ret få bøjningsformer sammenlignet med mange andre sprog. Substantiver (navneord) har kun 2 kasus på dansk: bogen, bogens; pronominer (stedord) har 3: han, ham, hans. Til sammenligning har tysk 4, polsk 7 og finsk 15. Igen bliver vi mindet om, at sværhedsgraden i et nyt sprog afhænger meget af det sproglige udgangspunkt, man har. Nogle sprog skelner ikke mellem bestemt og ubestemt, nogle sprog bruger kun få præpositioner, nogle bøjer ikke verber i tid, nogle efterhænger elementer, som vi foranstiller osv. Dansk kan læres, men vi kommer ikke uden om, at det især på grund af sin udtale ikke er det nemmeste i verden. Det er vigtigt, at vi, der har dansk som modersmål, er lydhøre, tålmodige og tolerante, og at vi anerkender den indsats, det kræver at lære vores særprægede sprog. Der henvises til de foregående numre af i dialog: Dansk blandt verdens sprog i nr. 2 og Hvorfor er dansk svært 1 og 2 i nr. 3 og 4 på Og plastspecialisten boede i Vamdrup Af Bistra Andersen, civilingeniør og kursist på Sprogcenter Vejle indtil december Jeg kommer fra Bulgarien, og jeg har en uddannelse med i bagagen som civilingeniør i kemi med plastmaterialer som speciale og flere års arbejde inden for karakterisering og levetidsoptimering af plastmaterialer - herunder også et Ph.D.-arbejde. Min uddannelse til kemiingeniør har jeg taget på universitetet i Bulgariens hovedstad, Sofia. I 2001 flyttede jeg til Tyskland for at blive ph.d.-studerende ved Martin-Luther-Universität Halle (an der Saale). Dér mødte jeg min mand, Torsten Andersen, da han arbejdede som forsker ved Max Planck Institut für Mikrostruktur Physik. Jeg har også arbejdet som forsker ved Institut für Verbundwerkstoffe (Institute of Composite Materials) i Kaiserslautern, ligeledes i Tyskland, hvor jeg udviklede og karakteriserede kompositmaterialer til brug i bil- og flyindustrien. Men det var en midlertidig stilling, og jeg ønskede mig en fast ansættelse. På grund af det søgte jeg et nyt job og blev ansat som forskningsingeniør på Innovation Centret i firmaet BORE- ALIS i Linz i Østrig. Jeg var meget koncentreret om min karri- LEGO søgte en Polymers Specialist til udvikling af plastmaterialer til koncernens fremtidige produkter. Det er Bistra Andersen, og hun bor såmænd i Vamdrup. ere, men jeg ville også have børn. Da jeg blev gravid, besluttede vi os for at flytte til Danmark, fordi der ikke var mulighed for børnepasning i Østrig. Dér eksisterede der nemlig ikke noget som dagplejemor eller vuggestue. Det betød, at jeg enten skulle opgive mit arbejde og passe vores barn eller fortsætte min kariere og finde en au-pair til babyen. I mellemtiden fik min mand et job på LEGO i Billund, og i februar 2007 flyttede vi til Vamdrup. Jeg passede vores datter, indtil hun var 8 måneder, og i februar 2008 begyndte jeg at lære dansk på Sprogcenter Vejle og kom ind på DU 3, modul 3. Det at lære dansk hurtigt har været meget vigtigt for mig her, for i de mange år, jeg har været sammen med min mand i Tyskland og Østrig, talte vi engelsk som fællessprog. Men nu er det efterhånden dansk, der fylder mest. I oktober fandt jeg en meget interessant jobannonce på internettet, hvor LEGO søgte en Polymers Specialist til udvikling af plastmaterialer til koncernens fremtidige produkter. Jeg søgte stillingen, blev indkaldt til en samtale og fik jobbet. - Den 1. december 2008 blev jeg så ansat i LEGOs specialafdeling, Polymer Technology, hvor jeg skal udvikle nye plastmaterialer og sikre, at de lever op til krav fra blandt andre myndigheder, designere og alle led af forsyningskæden. Jobbet omfatter også materialeanalyse, kvalitetskontrol og rådgivning. 5
6 Hvor langt er der til arbejdsmarkedet - og hvad skal der til for at nå derud? Af Britta Toft, souschef Sprogcenter Vejle er med i et udviklingsprojekt TRIB, der sætter fokus på traumatiserede i beskæftigelse 1.. Sprogcentret har mange års erfaring med undervisning af traumeramte borgere. Det nye, der skal afprøves er, om virksomhedskontakt, praktik eller arbejde kan have en rehabiliterende effekt. Dette er udfordringen, ikke bare for kursisterne, men også for de involverede parter, undervisere, virksomhedskonsulent, m.v. Udgangspunkt i den enkelte På Sprogcenter Vejle har vi oplevet, at vejene til arbejdsmarkedet ikke er ens for alle, og at man ikke bare kan udvikle én metode til at komme på arbejdsmarkedet, hvilket nedenstående cases siger noget om. Meliha er bosiddende i en mindre jysk kommune. Hun kommer fra Ex-Jugoslavien, hvor hun har set sin familie og mand blive slået ihjel. Hun er flygtet til Danmark med 2 børn på 6 og 8 år. Kommunen opfatter hurtigt, at Meliha har problemer, og hun henvises til et rehabiliteringscenter og til et særligt tilrettelagt sprogundervisningstilbud. Hun er dog så dårlig, at hun har svært ved at udnytte tilbudet. Hun har dårlig samvittighed over for kommunen, som hun synes prøver at hjælpe hende med både behandling og undervisning. Meliha beklager gang på gang over for sagsbehandleren, at hun ikke formår at deltage i tilbudet. Sagsbehandleren beroliger hende og siger, at hun blot skal komme i det omfang, hun magter det. Meliha er taknemmelig over for sagsbehandleren og for de kommunale tilbud og synes, at hun skylder at gøre noget til gengæld. Det skylder hun også sig selv og sine børn, som bliver kede af det, når hun ligger derhjemme i sengen hele dagen. Den indre motivation styrkes, og en dag beslutter hun sig for, at hendes liv skal være anderledes. Hun deltager aktivt i kommunens tilbud og det ender med, at kommunen finder en praktikplads til hende i et større supermarked. Meliha får ansættelse i supermarkedet, hvor hun arbejder i dag, og hun deltager blandt andet i et lokalt forum omkring integration af etniske minoriteter. Her har hun fortalt sin historie til et publikum på over 80 lokale borgere til en debataften. Motivation er godt, men ikke altid nok Haci er fra Tyrkiet, hvor han har haft sin egen skræddervirksomhed med 10 ansatte under sig. Han er henvist til behandling på et rehabiliteringscenter. Sprogcentret ved godt, at han er ramt af traumer men ikke, at han er henvist til behandling, da han starter i begynderundervisningen. Haci vil gerne arbejde, og i undervisningen møder han sprogcentrets jobguide. Han er ikke meget for praktik, da han har hørt fra andre flygtninge, at det er gratis arbejde for virksomheden, og han vil gerne bruge sine skrædderevner. Jobguiden finder en egnet virksomhed, der gerne vil tage imod Haci. Samtidig søger han om familiesammenføring. Kort efter jobstart skal Haci flytte til en større lejlighed, men han kan ikke finde ud af kommunens forskellige afdelinger, der skal hjælpe ham med flyttepapirer, boligstøtte, skat og flyttetransport. Han stresser meget, og på flyttedagen er ingenting i orden. Det ender med at være sprogcentrets pedel, der tager ud og flytter med Haci, og som også skaffer ham et køleskab. Familiesammenføringen er gået i stå, og Haci sidder i en for dyr lejlighed. Han falder om på arbejdet en dag, men han vil ikke sygemelde sig af frygt for at miste arbejdet. Han får det dog så dårligt, at han indlægges, og får en lægelig udtalelse om, at han ikke fejler noget og sagtens kan arbejde. Haci bryder helt sammen og mister sit arbejde. Han er nu henvist til Sprogcentrets særligt tilrettelagte undervisning for traumeramte. Hans familiesammenføring er ikke gået igennem, og han har problemer med huslejen. Grundforståelser og principper Vi tror, at rehabilitering og heling finder sted, når man oplever, at man (igen) mestrer dagligdagens udfordringer, og når det bliver en del af ens erfaring og bevidsthed, at man besidder kompetencer, der sætter én i stand til at klare hverdagens udfordringer. Vi tror, at arbejde kan blive et led i en sådan rehabiliterende proces. Samtidig tror vi, at mange traumatiserede både kan og gerne vil arbejde, men at vejen derud er forskellig for den enkelte borger. Vi tror på små skridt, tid og tryghed. Allerede nu er det vores erfaring, at det er utroligt vigtigt, at der er sammenhæng mellem indsatserne, og at involverede 6
7 parter tilrettelægger indsatserne i samarbejde med hinanden. VIP projekt i Vejle Vi tror, at virksomhederne kan blive gode til at støtte borgerne, og at det er en god idé at inddrage mentorer i arbejdet med at få traumeramte borgere ind på en virksomhed. Hvor langt er vi, og hvad har vi lært På Sprogcenter Vejle er der pt. 12 borgere, der deltager i projektet. Projektet løber over 3 år, fra , og i denne periode er det målet for delprojektet i Vejle at gennemføre en beskæftigelsesrettet indsats for i alt 25 borgere. Som allerede casene fortalte os, har også virkeligheden og erfaringen i projektet indtil nu gjort det helt klart for os, at det er meget vigtigt med samarbejdet omkring indsatserne overfor den enkelte borger. Virksomhedskonsulenten fra Jobcenter Vejle har i den forbindelse været et uundværligt bindeled mellem både deltagere, Sprogcenter og sagsbehandlerne på Jobcentret. Vi kan næsten ikke se, hvordan projektet skulle kunne lade sig gøre uden denne indsats fra Jobcentrets og virksomhedskonsulentens side. Vi er ét år inde i projektet. Der er endnu ikke nogen, der er kommet i fast, ordinært arbejde Ikke fordi, vi havde troet det, - men måske havde vi alligevel håbet på det. Vi er nødt til at sige til os selv, at det er et forsøgsprojekt, hvor vi vil afprøve metoder og værktøjer på en ny målgruppe og at ting tager den tid, de tager og at vi har næsten 2 år endnu. 1. TRIB-traumatiserede i beskæftigelse er et udviklingsprojekt bestående af 5 delprojekter i samarbejde med Videncenter for tosprogede og interkulturalitet - UC2, finansieret af Integrationsministeriet. De 5 delprojekter er: Etnisk rådgivningscenter NOOR Roskilde Sprogcenter Svendborg Sprogcenter Synergaia Rehabilitering Sprogcenter Vejle I hvert delprojekt indgår samarbejdspartnere, som typisk kan være Jobcentret, behandlingsinstitutioner, virksomheder m.v. I Vejle samarbejder vi med Jobcentret og CETT. Det er målet, at i alt 150 borgere skal gennemføre en beskæftigelsesrettet indsats på de 5 delprojekter tilsammen. Citat: Netop modersmålet er fundamentet for tilegnelsen af andre sprog. Uden en begrebsverden og et vist kendskab til nuancerne inden for sit eget sprog kan man ikke tilegne sig en begrebsverden inden for et fremmedsprog. Undervisningsministeriets vejledning til: Undervisning i dansk af danske børn bosat i udlandet. Huset der danner rammerne for VIP projektet Af Bernadett Marsay Dal, lærer i dansk som andetsprog Efter endt barselsorlov i august 2008 var jeg klar til at tage fat på arbejde igen. I dagene op til august kiggede jeg forventningsfuld på min mailboks for at få mit nye arbejdsskema. Da den længe ventede mail fra sprogcenteret kom, så overskriften meget lovende ud: VIP projekt i Vejle. VIP er et integrationsprojekt under Jobcenter Vejle. Bogstaverne står for Vejen til forandring, Indsigt, mening og Proces. Ikke helt identisk med det velkendte engelske very important person, og dog. Projektets målgruppe er borgere som er visiteret og henvist fra matchgruppe 4 og 5. Gennem hele deres forløb på projektet arbejdes der ud fra idéen om, at borgeren skal være i centrum. Forløbets indhold er tilpasset den enkelte borger individuelt. (Så borgeren kan faktisk føle sig som en VIP). Alle deltagere får udarbejdet en sundhedsprofil, og der tages i muligt omfang skånehensyn. Aktiviteterne er meget varierede. Der er undervisning med forskellige temaer, udflugter, virksomhedsbesøg, værksteder (sy-, køkken-, edb- og træværksted), sprogundervisning og individuelle opfølgende samtaler. Min opgave som sproglærer er dels at træne deltagernes dansksproglige færdigheder, der knytter sig til arbejdet i værkstederne, dels at afklare deres sproglige standpunkt i forhold til jobsøgning. Der arbejdes individuelt med borgeren med arbejdsmarkedsrelateret undervisning, og der er undervisning på hold i værkstederne. Jeg har seks ugentlige lektioner som indholdsmæssigt varierer fra gloser til taxakørekort, madopskrifter, filtning, maleri og til symaskinetilbehør. Jeg blev hurtigt glad for samarbejdet med borgerne og de øv- Fortsættes side 8 7
8 SPROGETPÅARBEJDEDANSKICENTRUMKULTU RISPILINTERNATIONALTMILJØDIALOGOGBEVÆ GELSEVIDENOGUDVIKLINGMÅLOGRESULTATER Fortsat fra side 7 rige projektmedarbejdere. Arbejdet tester ens omstillingsparathed og fleksibilitet næsten dagligt og kræver en stor grad af personligt engagement. Borgerne, der hører til matchgruppe 4 og 5, er ofte i en vanskellig situation. Alle har enten fysiske og/eller psykiske problemer, trauma eller andre personlige forhold, der gør, at de har dårlige forudsætninger for at få foden indenfor på arbejdsmarkedet. Svage sproglige færdigheder er langt fra den eneste faktor, der svækker deres muligheder. Forskellige undervisningssituationer kræver også en varierende pædagogisk tilgang, og ikke mindst forskellige vinkler på lærerens personlige engagement. I de 8 år, hvor jeg har virket som sproglærer, har jeg oplevet forskellige situationer, hvor jeg også har måttet bruge vidt forskellige dele af min personlighed til støtte for formidlingen af undervisningen. Lærerrollen er i mine øjne mere end bare en formidlerrolle. Et kig ind i syværkstedet. Jeg har undervejs måttet være den smilende, den skrappe, den energiske, den kærlige og den forstående lærer. Jeg har oplevet, at det at arbejde med marginaliserede og deres liv, sådan at de ikke fastholdes i en utilfredsstillende traumatiserede borgere kræver, at læreren udviser forståelse, hverdag. Dette mål kan kun opnås, hvis de involverede borgere ser og føler, at læreren reelt ønsker dem godt og lever accept og engagement i endnu højere grad end i andre undervisningssituationer. Et undervisningsmiljø, hvor der er med dem i deres glæde, når de har tilegnet sig noget nyt. en så nær kontakt mellem underviseren og borgeren, er meget intens. Uagtet at denne individuelle form økonomisk set Arbejdet kræver mange ressourcer på det personlige plan. Ved at vise følelser bliver man sårbar, men uden følelser er der er kostbar regnet pr. borger, så er denne situation nødvendig ingen menneskekontakt og heller ingen læring. Mødet med for at forpligte med hensyn til borgerens fremmøde og engagement. Men trods indsatsen, så er det desværre sjældent, borgerne på Finlandsvej 12 giver mig mange tanker, og oplevelserne efterlader endnu flere overvejelser. Mit arbejde med at resultaterne kommer i det tempo, jeg kunne ønske. Oftest dette projekt er udfordrende og giver mulighed for personlig handler det ikke kun om sprogundervisning, men om psykiske og i høj grad også faglig udvikling. barrierer, som skal overvindes inden, for at denne gruppe borgere kan nå frem til en egentlig indlæringsparathed. Min primære ambition i arbejdet med denne marginaliserede gruppe af borgere er, at jeg forsøger at bringe dem videre i FLEGBORG VEDELSGADE GÅGADE FAKTA P BLEGBANKEN KLOSTERGADE RÅDHUS TORVET KIRKEGADE DÆMNINGEN Kommende prøver ENGHAVEVEJ GÅGADE Prøve i Dansk 1 torsdag den Prøve i Dansk 2 onsdag den Prøve i Dansk 3 tirsdag den Studieprøven mandag den Tilmeldingsfristen til prøverne i dansk er den 16. marts. BUS BANEGÅRDSPLADSEN Indfødsretsprøven onsdag den 17. juni 2009 Tilmeldingsfrist er onsdag den 13. maj. Klostergade Vejle Tlf sprogcentret@vejle.dk
Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner
Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 9. juni 2009 Pronominer Personlige Fx jeg, du (De), han, hun, den (det), vi, I (De), de; mig, dig (Dem), ham, hende, os,
Læs mereGrammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner
Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest
Læs mereLektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning
Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,
Læs mereAnonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus
Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereGrammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner
Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre
Læs mereDansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift
Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereNyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013
Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,
Læs mereTest din viden om Substantiver
Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Substantiver 7 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din
Læs mereKapitel 5. Noget om arbejde
Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,
Læs mereRespondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0%
Hvilken etnisk baggrund har du: Mellemøstlig 4 26,7% Asiatisk 3 20,0% Afrikansk 0 0,0% Nordeuropæisk 0 0,0% Vesteuropæisk 2 13,3% Østeuropæisk 4 26,7% Sydeuropæisk 1 6,7% Anden 1 6,7% I alt 15 100,0% Hvor
Læs merePraktikant. Sprogpraktik med mentorstøtte
Praktikant Sprogpraktik med mentorstøtte praktikant 2 Kan du dansk nok til at klare et arbejde? n Er du usikker på, om du kan nok dansk til at klare et arbejde? n Har du lyst til at opleve en dansk arbejdsplads?
Læs mereJobcentrets beskæftigelsesindsats i relation til integrationspolitikken. BIU 5. marts 2014 v. Peter Sidelmann
Jobcentrets beskæftigelsesindsats i relation til integrationspolitikken BIU 5. marts 2014 v. Peter Sidelmann 3 centrale målsætninger for udlændinges integration Nyankomne udlændinge skal sikres den bedst
Læs mereVelkommen til Sprogcenter Vejles nyhedsbrev
Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle Nr. 1 februar 2008 Indhold Side 2 Opgangstider på godt og ondt Side 3 Dansk på Lego Tal fra Sprogcenter Vejle Side 4 Klar til sidste eksamen Side 5 Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk
Læs mereCFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet
CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken
Læs mereTest din viden om Pronominer
Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din
Læs mereLUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00
»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den
Læs mereJuni 2012. Sprogmentorordningen
Juni 2012 Sprogmentorordningen 03 Indholdsfortegnelse Forord Side 3 Side 4 Side 7 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 13 Side 14 Forord Hvad er en sprogmentor? Hvordan etableres et forløb med sprogmentor
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereOpgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?
Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad
Læs mereTest din viden om Adjektiver
Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adjektiver 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden
Læs mereMIDLER FRA SIRI TIL VIRKSOMHEDSRETTET INDSATS MED BRANCHERETTET TILGANG
NYTÆNKENDE DANSKUNDERVISNING OG VIRKSOMHEDSFORLØB BRINGER FLYGTNINGEKVINDER TÆTTERE PÅ ARBEJDSMARKEDET I ODDER KOMMUNE ODDER KOMMUNE Odder en kommune på ca. 22.600 antal indbyggere. Beliggende med Aarhus,
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1
Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp
Læs mereMIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG
MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereKVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre
KVINFOs MENTOR NETVÆRK KVINFOs MENTOR NETVÆRK åbner døre mentee Alle burde have en mentor! Sådan lyder rådet fra mentee Scholastique Nyiragwanesa. Scholastique har været i et mentorforløb med Britta i
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereDansk som andetsprog G
Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,
Læs mereFind værdierne og prioriteringer i dit liv
værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering
Læs mereStorskoven STU
Storskoven 42 13 15 81 STU SÆRLIGT TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE STU på Storskoven Målet for Storskovens skoles STU forløb er klart: At give den unge en tilknytning til arbejdsmarkedet, og at indgå aktivt
Læs mereAnalyse af brugerundersøgelse på integrationsområdet 2015
Analyse af brugerundersøgelse på integrationsområdet 2015 I forbindelse med drifts- og udviklingsaftalen 2015 udarbejdes en brugerundersøgelse på integrationsområdet. Brugerundersøgelsen har til formål
Læs mereSprogcenter Viborg Vævervej 10, 8800 Viborg
Bilag 1 Side 1-8 Sprogcenter Viborg Vævervej 10, 8800 Viborg Tlf.: 87 87 46 87 E-mail: sprogcenterviborg@viborg.dk www.viborg.dk/sprogcenter Undervisning på Sprogcenter Viborg Sprogcenter Viborg er en
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER
ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb
Læs mereMailene. Dit liv B side 14
Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:
Læs mereIntegration. - plads til forskellighed
Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde
Læs mere1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender
Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne
Læs mereMinigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk
Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,
Læs mereLejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige
Pressemeddelelse den 12. september 2013 Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Lejre Kommune igangsatte i foråret en ekstraordinær indsats for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs via
Læs mereInterview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken
BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mereFremtidens arbejdskraft...
PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler
Læs mereDet er mig, Anna! Indhold. 1. Facebook... side En ny ven... side En lille hilsen... side På Skype... side En god idé...
Det er mig, Anna! Polfoto Maskot Indhold 1. Facebook....................... side 2 2. En ny ven....................... side 2 3. En lille hilsen................... side 2 4. På Skype.......................
Læs mere0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.
0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.
Læs mereDansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution
Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen
Læs mereSe punkt 2.5. og 2.6 i vejledningen
Se punkt 2.5. og 2.6 i vejledningen BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende
Læs mereHar du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.
Læs mereUndervisning af unge fra januar 2017
Målgruppe: Formål: Målsætning: Periode: Overordnet tilgang: Unge fra 18 25 år med opholdstilladelse efter 7, 8 eller 9c i Udlændingeloven. Unge fra 16 18 år, der ikke har relevant skoletilbud jf. Folkeskoleloven
Læs mereKæreste nej tak- opgaver
Kapitler Spørgsmål teori med eksempler side 2 Kapitel 1 Mikkel side 3 Kapitel 2 Sport side 4 Kapitel 3 Arbejde side 5 Kapitel 4 Posthuset side 6 Kapitel 5 Chefen side 7 Kapitel 6 Postbud side 8 Kapitel
Læs mereSorgen forsvinder aldrig
Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn
Læs mereCase 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte
Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær
Læs mereHVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser
HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende
Læs mereLærervejledning. www.5emner.dk
Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er
Læs mereNAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!
NAVIGATOR For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 16. AUGUST 2015-17. JUNI 2016 5 facts om Navigator * Uddannelsen varer 42 uger * Eleverne bor på Navigator Campus
Læs mereNyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d
Læs mereBILAG 10: Citater fra interview med virksomheder
BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og
Læs mereØnsker du at blive bedre til dansk? DANMARK. Hej! Hola! Tjek hvad der findes af danskundervisning. indvandrere
Ønsker du at blive bedre til dansk? DANMARK Hej! Hola! Tjek hvad der findes af danskundervisning for indvandrere 2017 Forord Vi har alle behov for at kunne kommunikere med de mennesker, vi møder i hverdagen.
Læs mereMed Pigegruppen i Sydafrika
Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania
Læs mereBilag 2 Resultater af borgerundersøgelse
Bilag 2 Resultater af borgerundersøgelse Besvaret af borgere, der har haft en sag på rehabiliteringsteammødet. Spørgeskemaet er udfyldt umiddelbart efter endt møde. 77 svar ud af 107, svarprocent 72 %
Læs mereSPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE
SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også
Læs mereFrivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?
Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge
Læs mereRapport fra udvekslingsophold
Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1
Læs mereModul 3 Læsning, Opgave 1
Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin
Læs mereDato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mereProjekt Æblehaven/Rønnebærparken - den fremskudte indsats
Social, Job og Sundhed Sagsnr. 297990 Brevid. 2997021 Ref. TAPO Dir. tlf. 4631 7705 Tanjap@roskilde.dk NOTAT: Brugerundersøgelse på beskæftigelsesområdet den fremskudte beskæftigelsesindsats 27. november
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 83 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 64% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Det er helt
Læs merePrøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3
Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereDansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 7. december 2010 kl. 9.00-10.00. AVU101-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution
Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen
Læs mereProfil Årstids Dagplejer i Vamdrup Øst. Mig og min familie
Profil Årstids Dagplejer i Vamdrup Øst Mig og min familie Mit navn er Lene Brun Munkholm, jeg er født i 1974 og har boet i Vamdrup siden 1992. Jeg bor sammen med min mand Sandi, som er fængselsbetjent
Læs mereÅBNE HOLD EFTERÅR 2010
ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog
Læs mereUDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.
UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var
Læs mereAnalyseresultater Graviditetsbesøg
Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende
Læs mereKvalitetssikring. Måling 1: Opstart på Integro. Er du: Gift Samlevende Enlig. Blev der under samtalen taget hensyn til dig og vist dig respekt?
Kvalitetssikring Måling : Opstart på Integro Baggrund: Cpr. nummer: _ Køn: Kvinde Mand Er du: Gift Samlevende Enlig Hvor mange børn har du: Hvor længe har du været ledig inden for de sidste år? Har du
Læs mereUfaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode
Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes
Læs mereTilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014
Den 20.november 2013 J.nr. 13/4205 Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Udviklings- og beskæftigelsesrettede tilbud til alle Indsatserne på Job og Kompetencecentret er målrettet kompetenceafklaring,
Læs mereAktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk
Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring
Læs mereVi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende. Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre
Vi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre Jeg savner omklædningsrummet eller rettere snakken, for det var her, erfaringerne
Læs mereFokus på job og motivation
Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus
Læs mereNyhedsbrev 5 Brobygning Kronjylland
Nyhedsbrev 5 Brobygning Kronjylland Juni 204 Kære Alle Med dette nyhedsbrev vil vi gerne informere om Brobygning Kronjylland. Formålet er at give en opdateret status på projektet og at give inspiration
Læs mereGode råd - når du skal søge praktikplads
Gode råd - når du skal søge praktikplads Hvert år er der er mange, der gerne vil i gang med en erhvervsuddannelse og det kan være svært at finde en praktikplads. Derfor skal du finde den rigtige praktikplads
Læs mereFrikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk
Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet set gennem borgernes øjne vejle.dk Forord Vejle Kommune fik status af frikommune 1. januar 2012. Væk er de stramme regler om tidsfrister, de snævre rammer for aktivering
Læs mereDansk som andetsprog G
Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,
Læs mereEn skole af elever- For elever
En skole af elever- For elever Efter 10 års økonomisk og politisk forsømmelse af vores erhvervsuddannelser er det endeligt gået op for politikerne, at der er brug for en reform. Vi har et behov for øget
Læs mereBILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland
BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første
Læs mereSpørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning
Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Generelle spørgsmål og svar Kan skolen selv bestemme, hvilken klasse der skal modtage indsatsen? Nej. Det er i forsøgsprogrammet
Læs mere31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7
31 oktober 2013 Nr. 7-31. oktober 2013. Nr. 7 Seniorjobbere: Skriv endelig at vi morer os Der er plads til flere på Københavns Stadsarkiv Fotos: Per Sichlau Hvis man gerne vil vide, hvad børn vejede og
Læs mereIntegration af medarbejdere
Opdateret september 2019 Integration af medarbejdere Det skal være nemmere og mere overskueligt for virksomheder at ansætte medarbejdere fra udlandet. I dette dokument kan du få et overblik over, hvilken
Læs mereOverordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.
Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....
Læs mereDansk som andetsprog G
Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende
Læs mereIndhold. Side 2 af 21
Forårskurser 2018 ... 2 Velkommen til Hovedstadens Ordblindeskole... 3 Skema - dansk... 4 Skema - engelsk... 5 Stavning... 6 Læsning og læsestrategier... 7 Lyt til lyden... 8 Få styr på endelserne... 9
Læs mereDansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift
Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen
Læs mereMellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne
1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at
Læs mereKursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter
Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres
Læs mereJobcenter. Sprogpraktik med mentorstøtte
Sprogpraktik med mentorstøtte Arbejdsrettet danskundervisning Danskundervisning i tilknytning til arbejde har været på den politiske og pædagogiske dagsorden i en årrække. Den udvikling vil fortsætte.
Læs mereVibeke skriver. Vibeke Gaden
Vibeke skriver. Så er et nyt skoleår godt i gang på Kragelund Skole og med det ligeledes en masse nye og spændende ting. Skolen summer af liv og forventninger til ny viden, nye oplevelser og nye venner.
Læs mereEVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Læs mere