Snæblen LEDER ISSN Af Søren Thorndal Jørgensen, formand for ADDA, post-doc på Københavns Universitet
|
|
- Bjørn Madsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ISSN NEWS & VIEWS Nr. 24 November 2012 LEDER Snæblen Af Søren Thorndal Jørgensen, formand for ADDA, post-doc på Københavns Universitet Er snæbelen vigtig for mig? Nej, ikke umiddelbart, men den udgør en brik i helheden, som tilsammen danner grundlaget for vor eksistens. Man kan sammenligne mangfoldighed med nitterne, der holder et Boeing fly sammen. Der sker nok ikke det helt store ved at hive et par nitter ud. Men hvornår fjerner vi den nitte, der får flyet til at styrte til jorden? Det er der ikke en formel for. På samme vis er der ikke en formel for, hvor meget mangfoldighed vi har brug for. I istiden var mangfoldigheden nul i Danmark og dét må være vores base-line, altså intet oprindeligt dansk dna. Så toppe- de den for år siden og er gået tilbage siden på grund af inddragelse af vild natur til landbrugsdrift. Er det så ikke hyklerisk at støtte en fisk med en sjov næse for flere hundrede millioner kroner? I det store tidsperspektiv virker det dyrt i forhold til en enkelt dyreart. Men diskussionen må ikke handle om enkelte arter, for derved forplumres målet og erstattes af ligegyldige smålige interesser. Snæblen er truet på verdensplan og den har valgt Danmark som hjemsted. Vi er alle indvandrere, der har fundet et opholdssted og tilpasset os langsomt til danske forhold. Mennesker, planter og ikke mindst snæblen. Naturen retter automatisk op på manglende mangfoldighed ved at give plads til nyt liv, hvis vi har tid nok til at vente. F.eks. vil en fældet regnskov tage ca. 70 millioner år om at genopstå. På den korte bane giver det mere mening at satse på at øge landbrugsproduktiviteten på den allerede dyrkede jord og derved spare regnskoven for yderligere fældning. Her kommer ADDA ind i billedet. Landmænd trænet gennem ADDAs markskoler har efter træningen alle øget produktiviteten og antallet af forskellige afgrøder. De har fået basal viden om naturen som giver værktøj til at træffe de rette beslutninger selv og sprøjter derfor mindre til gavn for miljøet. Vi hjælper også med udbredelse af viden om jordrettigheder og skovbeplantning, som sikrer skovene på lang sigt. Tilsammen bevarer og øger det mangfoldigheden til gavn for alle.
2 ADDAs igangværende projekter Her er en oversigt over hvilke projekter, der løber i øjeblikket og hvem der financierer dem. I de fleste projekter inkluderer budgettet ca % egenfinansiering. Læs mere om de enkelte projekter på Projekt Periode Land Budget ca. (DKK) - financieret af IWEP II (anden fase af IWEP): Styrkelse af landbokvinders livsvilkår Cambodia kr. Danida ADDA-LEAP: Styrkelse af landbokvinders livsvilkår Cambodia kr. Verdensbanken / WorldBank ADDA-INFOSE: Indsats for at imødegå fødevareusikkerhed blandt fattige i semi-urbane områder af Siem Reap Cambodia kr. EU / ADDA FIGNAHB: Styrkelse af bondegrupper blandt etniske minoriteter i provinserne Nghe An og Hoa Binh Vietnam kr CISU VLA-projektet II: Juridisk bistand til landbefolkningen Vietnam kr. Danida Song Da II (anden fase af Song Da): udvikling af etniske minoriteters lokalsamfund Vietnam kr. Danida Økologiprojektet: Udvikling af rammerne for økologisk produktion og markedsføring Vietnam kr. Danida Tanzania: NADO i fokus. Styrkelse af civilsamfundet på landet Tanzania kr. Danida Kilde: Adda News & Views udsendes til ADDAs medlemmer ADDAs 2 yngste gange medlem, om året. Frederik Ældre Koch Jørgensen, hilser på Bodil Pallesen, numre der kan som ses en på af ADDAs initiativtagerne hjemmeside. til ADDA har været længst med i foreningen. Som det ses er der meget spændende at fortælle! Redaktør af News & Views nr. 24: Anne-Marie Foged News & Views / Agricultural Development Denmark Asia 2 ADDAs adresse: Fælledvejens Passage 2, st. tv København N Telefon Mail: adda@adda.dk Tryk: Kolind Bogtrykkeri I/S
3 Nyt projekt i Vietnam FIGNAHB Af Lærke Aaboe-Jacobsen, Projektmedarbejder hos ADDA Alle ADDAs projekter har det med at have et meget langt navn på engelsk, som ingen faktisk kan huske, og derfor får projekterne ofte et forkortet kælenavn, og dette projekt skal selvfølgelig ikke være en undtagelse! Titlen på det nye projekt er: Strengthening Farmer Interest Groups among Ethnic Minorities in Nghe An and Hoa Binh Provinces eller den korte version - FIGNAHB. Projektets danske arbejdstitel er: Styrkelse af bondegrupper blandt etniske minoriteter i provinserne Nghe An og Hoa Binh. ADDA har haft stor succes med at afholde markskoler og derefter opfordre til oprettelse af bondegrupper i det igangværende Song Da-projekt, og det er hos disse grupper at FIGNAHB tager sin begyndelse. Grupperne er samlet med forskellige formål i sigte. Dette er bl.a. fælles produktion og salg, et socialt og økonomisk sikkerhedsnetværk og spare/lånemuligheder. FIG- NAHB vil arbejde med 220 bondegrupper, der har en fælles produktion. Fælles for disse grupper er, at de ikke har modtaget undervisning i denne form for produktion og salg, og dette vil projektet tilbyde. Der vil blive tilbudt undervisning indenfor omkring ti forskellige produkter såsom kyllingeudrugning, opdræt af smågrise og jordnøddeproduktion. Når grupperne er blevet undervist og styrket i deres produktionsmetoder, vil projektet hjælpe dem med at blive oprettet som godkendte kooperativer, da dette vil styrke deres position samt give bedre muligheder for bl.a. lån fra staten til udvidelse af deres forretning. Denne metode tilsigter at oprette reelle landbrugskooperativer blandt de etniske minoritetsgrupper, hvilket vil være til gavn både for medlemmerne, deres familier samt deres lokalområder. Det andet vigtige element i projektet er projektuddannelse af grupperne. Det er et stort ønske blandt bondegrupperne at være med til at udvikle deres lokalsamfund. Manglerne er store i disse afsidesliggende områder, og inkluderer bl.a. små lokale vandtanke og vandforsyninger, mindre stykker vej, afvandingskanaler samt små dæmninger. Med dette projekt vil bønderne dels blive uddannet i hvordan man planlægger, styrer og evaluerer et projekt, samt få 1200 US$ stillet til rådighed til udførelse af et projekt. Grupperne skal inddrage deres lokalsamfund både i udvælgelse, udførelse samt vedligeholdelse af projektet. Desuden vil grupperne blive undervist i fundraising og derudover skal de komme med forslag om yderligere ideer til udvikling til deres lokale 3 myndigheder. På den måde lærer deltagerne om politiske processer samt at tage et ansvar og være med til at udvikle deres eget lokalsamfund. Til denne del af projektet vil 80 grupper deltage, da der ikke er økonomiske midler nok til at støtte alle grupperne. Det er den lokale del af Vietnamese Farmer Union i de to provinser, der er partnere på projektet: Hoa Binh Farmer Union og Nghe An Farmer Union. Det er CISU Civilsamfund i Udvikling (tidligere Projektrådgivningen), der har bevilliget ca. 5 mio. kroner til projektet. Det er første gang at CISU er donor til et af ADDAs projekter. Foto: Lærke Aaboe-Jacobsen
4 ADDA har støttet oprettelsen af fire nye andelsforeninger i Cambodia Af Helge Brunse, seniorrådgiver på ADDA s projekter i Cambodia ADDAs IWEP projekt (Integrated Women s Empowerment Project) har, som et af hovedformålene udover at bekæmpe fattigdom at styrke civilsamfundsstrukturen i projektområderne med dannelse af små selvhjælpsgrupper (SHGer) med ca. 20 medlemmer og efterfølgende sammenslutning af et antal SHGer i samvirkende andelsforeninger I september 2012 var der stiftende generalforsamlinger i 4 nystartede andelsforeninger i Siem Reap provinsen. I gennemsnit er der 52 medlemmer i hver forening. Alle er i forvejen medlemmer i små kvindeselvhjælpsgrupper eller mikrokreditgrupper. De nye andelsforeninger nyder stor opmærksomhed fra officiel side i Cambodia og når IWEP slutter om et års tid, vil der være flere aktører - både den cambodianske regering og lokale NGOer, som er klar til supportere foreningerne og aktiviteterne. Overordnet set er dansk NGO-bistand til udviklingslande baseret på Danidas Strategi for støtte til civilsamfundet i udviklingslandene og det gælder derfor selvfølgelig også ADDA og vores projekter. En hovedtanke i strategien er, at bistanden skal fremme udviklingen af civilsamfundet som led i fattigdomsbekæmpelse og udvikling af demokrati. Civilsamfundene i Cambodia skal udvikles til at repræsentere medlemmerne både lokalt og på nationalt plan. I IWEP har vi støttet oprettelsen af mange mindre andelsforeninger i projektområderne. Over årene er der faktisk dannet omkring 170 kvindeselvhjælpsgrupper, som er demokratisk opbyggede med bestyrelse, bankkonto (og opsparingskonto), budgetter og udviklings- og arbejdsplaner. Alle grupper udvikler en eller anden form for indtægtsgivende virksomhed. Mest almindeligt er salg af forskellige former for farm input (frø, kunstgødning og byggematerialer) til bønderne i landsbyen. Men i områder, hvor der kommer turister, produceres der tasker og kurve eller palmesukkerprodukter. Af enkeltmandsvirksomheder er der en del som opretter små boder med salg af småfornødenheder, drikkevarer og slik. Atter andre får et lille lån fra gruppekassen til køb af et par grise, nogle kyllinger eller såsæd. Mange af grupperne har lavet risbanker eller risopbevaringssiloer, hvor man opbevarer medlemmernes ris efter høst - hvor prisen er lav - til et senere tidspunkt, hvor prisen er højere. Det er kapitalkrævende at opføre sådanne bygninger, men ofte har vi fra projektet været i stand til at yde tilskud til materialer, fordi der er ydet store donationer fra for eksempel Y s Mennetter i Danmark, Lions Clubs og enkeltpersoner. Sådanne tilskud har betydet, at selv de fattigste grupper har kunnet oprette indtægtsgivende aktiviteter langt hurtigere end ellers. De små civilsamfund har fået hjælp til at oprette afsætningsgrupper og bestyrelser for risbankerne, som må holde styr på hvem der har leveret ris, og hvem der tager ris ud, der er også altid et vist tab ved at opbevare ris, det tab skal fordeles. Der skal også beregnes en rente for opbevaringen. Alt dette er faktisk meget krævende for en lille gruppe kvinder, der ikke har gennemgået meget skolegang hvis nogen overhovedet. Men efter noget træning, og ved brug af de af projektet udviklede skemaer med videre, fungerer systemet upåklageligt. Og samtidig er resultatet, at medlemmerne (mest kvinder) får stor erfaring i fortalervirksomhed overfor det omgivende samfund og de tilstedeværende myndigheder. Derved får kvinderne udviklet selvsikkerhed og bliver mere frigjorte så de tør henvende sig til myndigheder og andre hvis det er påkrævet. Foto: Helge Brunse Det sidste møde i Mikrokreditgruppen inden dannelsen af den nye andelsforening. Denne gruppe er en af de 12 grupper som dannede en andelsforening. 4 Director of Agriculture (th.) overrækker beviset godkendelsen af andelsforeningen til sekretæren.
5 I ADDA er vi særdeles tilfredse med, at selvhjælpsgrupperne har ønsket at slutte sig sammen til større og mere bæredygtige andelsforeninger, hvis formål det er at styrke medlemmernes økonomi, selvværd og indflydelse i lokalsamfundet. I Cambodia fandt vi ellers ud af, at man ikke skulle snakke for højt om dannelse af kooperativer, for det ville lede tankerne hen på de forfærdelige forhold, der herskede i de tvangsoprettede risdyrkningskooperativer under Khmer Rouge regimet og Pol Pot i 1970erne, og hvortil folk fra byerne blev udkommanderet, og hvor mange sultede ihjel eller blev dræbt på anden måde. Men som tiden er gået, har den cambodianske regering udformet et såkaldt Royal Decree om etablering og funktion af landbrugsandelsselskaber. Landbrugsministeriet og de lokale kommuner har godkendt de fire nye andelsselskaber, de er nu officielle med et velklingende navn, eget domicil, En af de økonomiske aktiviteter for Kvalitetstømmer og lyse kvinder foreningen er fabrikering af kurve, som der er et godt marked for. medlemmer, medlemskapital og en demokratisk valgt bestyrelse uden indflydelse udefra. Vedtægterne for en cambodiansk andelsforening er ikke de samme, som er gældende for andelsforeninger i Danmark med en mand - en stemmeprincippet. I Cambodia siger Royal Decree for eksempel, at et medlem kan eje medlemsandele op til 20 % af stemmerne i den enkelte forening. Det vil sige at et medlem kan købe 20 andele hvis der er 100 andele i foreningen. I et tilfælde har kommunen stillet et kontor og mødelokale til rådighed for andelsselskabet og en koreansk NGO er ved at opføre et solcelleanlæg, så der bliver gratis elektricitet. En anden forening har fået stillet kontor og mødelokale til rådighed af et af medlemmerne. Medlemmet håber dog så på, at foreningen senere vil blive i stand til at betale leje for bygningen. De fire foreninger er navngivet med nogle flotte navne: Den ene forening, omfattende 9 SHGer i 9 landsbyer, hedder: Pram Baun Neang Noun Changsar. I dansk oversættelse bliver det noget i retning af: De ni landsbyer med kvalitetstømmer og smukke lyse kvinder. Det kunne måske godt lyde lidt som et navn, der er opfundet af mænd. Delegerede fra det første møde i Kvalitetstømmer og lyse kvinder foreningen 5 I ADDA er vi tilfredse med, at der er ved at komme godt gang i dannelsen af andelsforeninger og det skyldes ikke mindst, at Danida som financierer projektet, har givet IWEP tid nok til at processen kan gennemføres. (Civilsamfundsprojekter tager ikke under 5-7år for at blive bæredygtige). Der er et års tid tilbage af projektet og vi planlægger, at der kan dannes endnu flere små andelsselskaber.
6 Fra gave til gavn Når danske donationer bliver til gavn for cambodianske selvhjælpsgrupper I det forløbne år har ADDA modtaget mange donationer fra private og foreninger. Det er vi meget glade for, for det, der i dansk sammenhæng kan synes som et mindre beløb, kan i et uland virkelig betyde en forskel for dem der modtager gaven. En af de store bidragydere har været Y s Menetterne, der i flere omgange har sendt store beløb, der var øremærket til selvhjælpsgrupperne i Cambodia, som omtalt i foregående artikel. Y s Menetterne er en kvindebevægelse på kristent grundlag, der læner sig tæt op ad Y s Men International. På samme måde har Lions Club Skjern-Tarm sendt et øremærket beløb til Cambodia, hvor donationerne blandt andet er blevet brugt til at opføre ris-siloer, som den der ses på baggrunden i billedet, hvor Helge Brunse sidder med medlemmerne af selvhjælpsgruppen. Indvejningen af risen fra de enkelte bønder følges nøjes og opmagasineres samlet i siloen. Andre selvhjælpsgrupper har i kraft af donationen fået mulighed for at etablere brønde, hvor deltagerne bidrager med arbejdet, mens pengene går til materialer, såsom brøndringe. Til grupper i Vietnam har ADDA modtaget store beløb fra Foreningen Roskilde Festival, Lauritzen Fonden og Jubilæumsfonden. 6
7 Verdens Bedste Nyheder - er at det går fremad for verdens fattige, og at udviklingsbistand nytter noget. Det var det opløftende budskab fra den store landsdækkende kampagne, der for tredje år i træk blev afviklet i september. Målet med kampagnen var at give befolkningen mere viden om de konkrete resultater af udviklingshjælpen og arbejdet med at bekæmpe global fattigdom. Konkret var kampagnen knyttet an til FN s 2015 Mål, som er den bredt anerkendte målestok for verdens udvikling. Verdens Bedste Nyheder er en opfordring til at få taget de sidste afgørende skridt mod 2015 Målene. Verdens Bedste Nyheder blev finansieret gennem en bevilling fra Danida/ Udenrigsministeriet, som gik til at koordinere kampagnen og udvikle kampagnematerialer. Afsender for Verdens Bedste Nyheder var et helt unikt samarbejde mellem FN, Danida og mere end 80 danske udviklingsorganisationer store som små. Verdens Bedste Nyheder havde ikke et budget til at købe annonceplads, men fik en uvurderlig hjælp fra det danske erhvervsliv i og med at over 75 danske virksomheder hjalp med at få kampagnen ud til danskerne ved at stille plads til rådighed på websider, i kundemedier og lignende. Som en af de mange udviklingsorganisationer deltog ADDA d. 14. september dagen lang i flere arrangementer. Om morgenen trodsede frivillige, heraf en lille flok fra ADDA, den truende regn. Med gratis æbler (fordi kampen mod fattigdom bærer frugt!) og en avis fyldt med gode nyheder spredte de mange frivillige smil hos morgenfriske danskere. Senere på dagen havde ADDA sit helt eget arrangement i Café Væksthuset på Frederiksberg. Caféen var en meget positiv og hjælpsom samarbejdspartner og stillede plads til rådighed, så ADDA s repræsentanter kunne fortælle interessere- de blandt caféens gæster om ADDA s projekter. De til lejligheden fremstillede flotte plakater var udstillet og blev uddelt sammen med ADDA-kasketter, hatte og informationsmateriale. Som et yderligere bidrag til dagen bestod Caféens menu denne dag af vietnamesisk pho suppe, cambodiansk Fish Amok og afrikansk risret, alt uhyre velsmagende og en fryd for øjet, så det blev en rigtig dejlig dag, helt i kampagnens ånd. FNs 2015 MÅL 1. FATTIGDOM: Halvere fattigdom og sult i verden 2. UDDANNELSE: Opnå grundskole til alle 3. LIGESTILLING: Fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, og styrke kvinders rettigheder 4. BØRNEDØDELIGHED: Formindske børnedødeligheden med to tredjedele 5. MØDREDØDELIGHED: Reducere dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder 6. SYGDOMME: Bekæmpe udbredelsen af hiv/aids, malaria og andre sygdomme 7. BÆREDYGTIGT MILJØ: Sikre en miljøvenlig og bæredygtig udvikling 8. GLOBALT PARTNERSKAB: Opbygge et globalt partnerskab for udvikling 7 Kirsten, Lærke og Anne-Marie fortalte om ADDA i Café Væksthuset FNs 2015 MÅL 2015 Målene er verdens samlede plan for at bekæmpe fattigdom: Siden år 2000 har verdens regeringer, FN og udviklingsorganisationerne lovet hinanden at fokusere på at nå disse otte FN-mål. De er den første, store milepæl på vejen mod at helt udrydde ekstrem global fattigdom. Vi er allerede tæt på at indfri mange af målene men det er vigtigt at vi fortsætter opbakningen. FNs 2015 MÅL DE VIGTIGSTE FREMSKRIDT 1. FATTIGDOM: Andelen af ekstremt fattige er halveret siden UDDANNELSE: 90% af alle børn i u-landene kommer nu i skole 3. LIGESTILLING: Lige så mange piger som drenge starter nu i skole 4. BØRNEDØDELIGHED: Der dør færre børn om dagen 5. MØDREDØDELIGHED: Dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder er halveret 6. SYGDOMME: Aids-epidemien er bremset og færre smittes 7. BÆREDYGTIGT MILJØ: 2 milliarder mennesker har fået adgang til rent vand. 8. GLOBALT PARTNERSKAB: Har ingen klar deadline at blive målt på
8 Evaluering af det økologiske projekt i Vietnam Af Lærke Aaboe-Jacobsen, Projektleder hos ADDA Det økologiske projekt eller mere korrekt: Udvikling af en produktions- og marketingsstruktur for økologisk jordbrug i Vietnam, har været i gang siden 2004 med slutdato d. 30. september Projektet er den første af sin slags i Vietnam, hvor begrebet økologi for mange vietnamesere stadig er en by Rusland. Derfor har der undervejs været mange forhindringer for arbejdet, men alligevel er der også opnået mange frugtbare resultater! Et meget vigtigt element i projektet har været udvikling af et certificeringssystem for økologiske produkter. Projektet har udviklet et Participatory Guarantee System (PGS) tilpasset vietnamesiske forhold. PGS er et brugerdrevet system, der bygger på tillid mellem medlemmerne, der bl.a. består af producentgrupper, forhandlere og forbrugere. Systemet bygger på et sæt standarder for både producenter og forhandlere, og når disse standarder overholdes, kan parterne bruge PGS logoet på deres produkter. Der er en intern inspektion, hvor de forskellige deltagere er med til at inspicere de andre og på den måde beslutte om standarderne er overholdt. Ved projektets afslutning er der i alt 28 producentgrupper med PGS certificering. Disse grupper dyrker økologiske grøntsager og frugter. Det er planen at det inden årets udgang også bliver muligt at avle økologiske kyllinger med certificering. Disse produkter bliver solgt i supermarkeder og økologiske forretninger, samt via en udbringningsservice til private hjem og firmaer. Det var oprindeligt planlagt at der skulle være etableret mange flere producentgrupper, men forskellige forhindringer har ført til et lavere antal. Bl.a. har det været svært og meget tidskrævende for bønderne at få adgang til jord og vand, der har været rent nok til at kunne bruges til økologisk produktion. Derudover har det også for nogle grupper været for svært at overholde de økologiske standarder, da det kræver udholdenhed og tålmodighed specielt i opstartsfasen. Generelt kræver økologisk produktion mere manuelt arbejde og mere tid end ved konventionelt landbrug, hvor der bl.a. kan bruges pesticider ved bekæmpelse af skadedyr. Dertil kommer at producenterne i ca. et år dyrker deres produkter efter økologiske principper, men først kan få deres PGS-godkendelse når de har bevist at de kan overholde dem. Dvs. at de må sælge deres produkter til samme pris som konventionelle grøntsager. For de 28 grupper, der i dag er en del af PGS, er det både en højere indkomst, grundet højere pris for økologiske produkter, samt et Billederne er taget af Lærke Aaboe-Jacobsen Lugt-fælde til skadedyr 8 Høst og rengøring af økologiske agurker
9 bedre helbred, der gør at medlemmerne er virkelig glade for den økologiske produktion. Det faktum at ingen kemikalier er tilladt i produktionen, gør at bønderne ikke er udsat for disse som tidligere når de sprøjtede deres marker, og da de nu selv også spiser økologiske grøntsager, fortæller bønderne at de har det fysisk bedre. Specielt de kvindelige bønder er meget glade for projektet, da de nu kan tilbyde deres børn sundere mad og renere omgivelser. Et andet vigtigt resultat har været tilblivelsen af en økologisk organisation Vietnam Organic Association, der officielt blev til i maj Foreningens mål er bl.a. at varetage medlemmernes interesser og sørge for, at økologi kommer højere på dagsordenen Besøg hos en af de butikker, der sælger økologiske grøntsager hos forbrugere og myndigheder. Organisationen er i sin spæde opstart med et lille medlemstal. Det er ADDAs håb at både producenter, forhandlere, forbrugere samt forskere mm. vil være blandt medlemmerne i fremtiden, således at organisationen kan stå som en stærk fortaler for økologien i Vietnam. Fremtiden for økologisk jordbrugsproduktion i Vietnam er lysere end den nogensinde har været, men der er stadig lang vej igen. Et vigtigt element er forbrugerne og deres fortsatte tillid til økologi. ADDAs projekt er stoppet, men projektets resultater fortsætter forhåbentlig langt ud i fremtiden. Certificeringssystemet PGS er sat op til at fungere med klare rollebeskrivelser til deltagerne. En lokal NGO, Action for the City, der har været en del af projektet, vil være tovholder for PGS efter projektets afslutning. Projektet har en hjemmeside hvorfra en frivillig koordineringsgruppe vil uploade vigtige dokumenter mm. Derudover er der meget arbejde, der fortsat skal laves, bl.a. er der stadig flere produkter, hvortil der skal laves standarder, således at disse kan inkluderes i PGS. Økologisk kød er en efterspurgt vare, og griseproduktion er bl.a. i gang på forsøgsbasis. Derudover skal der også en større produktion til at kunne dække efterspørgslen, og mere information til forbrugerne vil være med til at udvide efterspørgslen endnu mere. Projekter tager lang tid fra ide til udførelse. Dette billede fra 2003 viser Niels Johansen, Ole Henriksen og Koen der Braber, der inspicerer en grønsagsbutik og diskuterer muligheden for at starte et øko-projekt i ADDA-regi 9 Det bliver spændende at følge med i udviklingen af økologien i Vietnam, som ADDA har været med til at give en god start!
10 Et billede siger mere end tusind ord I forbindelse med Verden Bedste Nyheder fik ADDA støtte fra CISUs (tidligere Projektrådgivningen) Oplysningspulje til at få lavet fire smukke og oplysende plakater om ADDAs arbejde med landbrugs- og civilsamfundsudvikling i Vietnam, Cambodia og Tanzania. Unni Nørløv Iwanczuk, Arkitekt MAA - Byrum og Design, blev valgt som den der skulle designe plakaterne og 10 Kolind Bogtrykkeri stod for trykket. Ved arrangementet fik nye medlemmer en plakat med hjem, og de resterende plakater skal senere bruges til markedsføring af ADDA.
11 Kort nyt ADDA godkendt af SKAT efter ligningsloven 8 A Dette betyder at gavegivere/bidragydere kan få fradrag for bidrag de yder til ADDA. Såfremt man ønsker at benytte muligheden for fradrag, er det vigtigt at man ved donation oplyser sit cpr.nr eller CVR-nr., så ADDA kan indberette beløbet til SKAT. Medlemskontingent er ikke omfattet af begrebet gave/bidrag, da dette er betaling for medlemskab af foreningen. Øremærkede gaver, som gives med udtrykkelige betingelser om anvendelse kan ikke opnå fradrag. Fradragsretten mistes dog ikke, hvis en gavegiver i forbindelse med gaveindbetalingen fremsætter ønske om, at gaven skal gå til et bestemt formål. Du er meget velkommen til at kontakte os på adda@adda.dk eller for at høre mere om donationer. En donation kan for eksempel gives til bygning af en rissilo Tanzania De involverede i ADDAs nystartede 4-årige projekt i Tanzania har meget travlt, bl.a. er ADDAs projektkontor i Njombe blevet flyttet til Igwachanya, den nye distriktshovedstad, hvor NADOs kontor er blevet indrettet til formålet. Det 4-årige projekt har fokus på kapacitetsopbygning af den lokale landbrugsforening NADO, for derved at styrke civilsamfundet på landet. Læs mere i næste nummer. John Wihallah, der ses til venstre på billedet, er direktør for NADO. ADDA online Husk at medlemsbladet News & Views ikke den eneste måde at følge med i ADDAs aktiviteter. På hjemmesiden kan du løbende læse nyheder fra ADDA og her kan du også få et overblik over ADDAs projekter, se billeder fra vores tre samarbejdslande mm. På hjemmesiden kan du også tilmelde dig et elektronisk nyhedsbrev, der som supplement til News & Views mailes til alle interesserede, og indeholder nyheder om projekterne og aktiviteter i Danmark. ADDA har også en Facebook-side, der bliver opdateret dels med nyheder fra ADDA og dels med interessante artikler, events mm., der omhandler de samme emner, som ADDA arbejder med. Søg på: Agricultural Develop- ment Denmark Asia (ADDA) på Facebook for at Synes godt om ADDA. 11 Snæblen hvaffor en fisk? Hvis du ikke helt har present hvad den snæbel, der bliver omtalt i lederen, er for noget, kan du læse mere på www. snaebel.dk.
12 Flyttet? Kære medlem. Husk at fortælle når du skifter adresse. Hver gang vi sender medlemsbladet ud, kommer der nogle retur, fordi adressen er forkert. Det kan gøres nemt ved enten at sende en mail til eller ringe til kontoret på Glemt at betale kontingent? Det er meget nemmere at betale gennem PBS, du kan tilmelde dit medlemskab til betalingsservice ved at klikke på linket på og udfyld formularen. Dit medlemsnr. samt Deb.grp.nr. finder du på opkrævningen udsendt af ADDA. Har du spørgsmål vedr. dine medlemsoplysninger kontakt da venligst kontoret på eller på telefon Bemærk du kan ikke tilmelde dig medlemskab af ADDA via betalingsservice, dette skal ske via tilmeldingsblanketten under Støt ADDA. Bliv medlem af ADDA! Derved bidrager du til at fattige bønder i Asien og Afrika kan forbedre deres og deres landsbyers levevilkår. Det er billigt, for du får to gange om året tilsendt medlemsbladet News & Views, og kan derudover følge med i hvad der sker i projekterne ved at tilmelde dig ADDAs nyhedsmail eller følge med på vores hjemmeside og Facebook. Tilmeld dig via eller ring til Årligt medlemskontingent: Alm kr. Familie kr. Firma kr. Stud. og pens kr. Tillykke... Du har fundet firmaets nye trykkeri og vi glæder os til at byde dig velkommen som kunde! Vi er meget alsidige og har egen produktion Vi trykker på plast, papir og karton Vi har nogle af Danmarks bedste priser Vi har Danmarks nyeste og mest effektive trykmaskine Tryksager med et smil det er vores stil Flyers - Postkort - Plakater - Visitkort - Foldere - Klistermærker Fakturasæt - Hæfter - Bøger - Brevpapir - Roll-ups - Bannere - Plasttryk KOLIND BOGTRYKKERI I/S kvalitet og levering er altid i orden Mårupvej Kolind Tlf kbtryk.dk
En epoke er slut - en ny start
ISSN 1904-7126 NEWS & VIEWS Nr. 25 Maj 2013 LEDER En epoke er slut - en ny start Af Søren Thorndal Jørgensen, formand for ADDA I starten af 2013 har ADDA sagt farvel til Niels Dumas-Johansen, medlem af
Læs merePresseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september
Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne
Læs mereSamarbejde, collaboration, hợp tác, umoja, sar hark prart te bart kar
NEWS & VIEWS Nr. 23 April 2012 LEDER Samarbejde, collaboration, hợp tác, umoja, sar hark prart te bart kar Af Søren Thorndal Jørgensen, formand for ADDA, post-doc på København Universitet Budgetstøtte
Læs mere2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.
Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte
Læs mereParaplyen LEDER ISSN 1904-7126. Af Søren Thorndal Jørgensen, formand for ADDA. Så skynd jer, der er plads til mange flere under ADDA-paraplyen.
ISSN 1904-7126 NEWS & VIEWS Nr. 26 December 2013 LEDER Paraplyen Af Søren Thorndal Jørgensen, formand for ADDA ADDA har eksisteret i snart 20 år, og der har aldrig været flere aktiviteter end nu. For nyligt
Læs mereKIRSTEN TORPE SI DANMARK FOR SI DANMARK S VERDENS BEDSTE NYHEDER S KAMPAGNE
KIRSTEN TORPE SI DANMARK FOR SI DANMARK S VERDENS BEDSTE NYHEDER S KAMPAGNE Soroptimist International Danmark Advocacy Verdens Bedste Nyheder Hvad Hvem er VBN??????? VBN start 2010. Selvstændig forening
Læs merePresseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september
Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne
Læs mereFNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:
FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden
Læs mereFNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:
FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden
Læs mereHvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2
Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for
Læs mereLIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse
HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes
Læs mereManual for lokalkoordinatorer
Manual for lokalkoordinatorer Morgenevent d. 14. september 2012 1 Indholdsfortegnelse Velkommen s. 3 Bag om kampagnen s. 4 Lokalkoordinatorens opgaver s. 5 Huskeliste for koordinatorer s. 9 Tilladelser
Læs mereOm de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 %
Rapport Oktober 2015 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller stærke tilhængere af udviklingsbistand De tillidsfulde,
Læs mere1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september
Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne
Læs mereAppetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag
Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige
Læs mereEt kærligt hjem til alle børn
SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...
Læs mereNyhedsbrev nr. 14 September 2014
Nyhedsbrev nr. 14 September 2014 Med dette nyhedsbrev ønsker vi at bringe alle den glædelige nyhed, at Venskabsforeningen d. 11. juni fik meddelelsen om, at vores nye projekt Drømmen om et bedre Murra
Læs mereRapport September 2016
Rapport September 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE OM DE FEM SEGMENTER HOVEDKONKLUSIONER FN S VERDENSMÅL VERDENSTIMEN VERDENS BEDSTE NYHEDER UDVIKLINGSBISTAND METODE 3 4 6 18 20 28 44 2 Om de fem segmenter I rapporten
Læs mereBæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller
AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens
Læs mereVerdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse
Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller
Læs mereBed og mærk fællesskabet!
Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert
Læs mereBæredygtig. Spare og låne grupper MAD. Skov KLIMA JORD HANDEL. 1 CARE Danmarks arbejde. Foto: Nepal / CARE - / Lucy Beck
AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov MAD KLIMA JORD HANDEL Foto: Nepal / CARE - / Lucy Beck 1 OM CARE DANMARK Fattigdom og klimaforandringer truer hver dag millioner af mennesker og deres
Læs mereVerdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012
Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige
Læs mereVERDENS BEDSTE NYHEDER
Idekatalog for VERDENS BEDSTE NYHEDER Hjælp os med at give Verdens Bedste Nyheder til danskerne! Verdens Bedste Nyheders formål er at fortælle om de fremskridt, der sker hver dag i udviklingslandene. Derfor
Læs mereverdens bedste nyheder
Idekatalog for verdens bedste nyheder Hjælp os med at give Verdens Bedste Nyheder til danskerne! Verdens Bedste Nyheders formål er at fortælle om de fremskridt, der sker hver dag i udviklingslandene. Derfor
Læs mereInnovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU
Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge
Læs merefinansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.
Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om
Læs mereMINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet Teksten: Det e ektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. I kan beskrive jeres eget liv og jeres mad i forhold til børn
Læs mereHvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand
Hvad laver dine skattekroner i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Udgivet i forbindelse med Debatkaravanens rundtur i Danmark efteråret 2014 med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. AOF DANMARK
Læs mereDansk Sejlunion - Klubkonference. 21. november 2015
Dansk Sejlunion - Klubkonference 21. november 2015 Vi vil fortælle om Baggrunden for projekt Vild med Vand Status for projektet Hvad består projektet af Hvad leverer projektsekretariatet Hvordan kommer
Læs mereDanske organisationers rolle i udviklingsarbejde
Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Hvorfor skal der gå penge til udviklingsarbejde gennem organisationer baseret i Nord? -----------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereCykelhandler projekt KOM / IT
2015 Cykelhandler projekt KOM / IT Indhold Indledning... 2 Tidsplan... 2 Fase 1 - Problemanalyse... 3 Informations problem... 3 Markedsundersøgelse... 3 Analyse af deres eksisterende medieprodukter...
Læs mereFATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande
FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til
Læs mereMINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold
Læs mereArbejd lokalt - tænk globalt ISSN 1904-7126. Af Søren Thorndal Jørgensen, formand i ADDA. Nr. 31 April 2016
ISSN 1904-7126 NEWS & VIEWS Nr. 31 April 2016 Arbejd lokalt - tænk globalt Af Søren Thorndal Jørgensen, formand i ADDA Fokus på internationalt udviklingsarbejde skal flyttes fra globale dagsordener til
Læs mereFNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:
FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden
Læs mere2. I kan gennemlæse en tekst og inddele den i et passende antal afsnit i forhold til emnet Mad til alle og have fokus på tegnsætning (Korrektur).
LEKTION 5C KAMPEN OM MADEN DET SKAL I BRUGE Teksten Kamp om jord og vand - kamp om mad Stopur LÆRINGSMÅL 1. I ved, hvordan en argumenterende tekst er bygget op (Tekstforståelse). 2. I kan gennemlæse en
Læs mereAnsøgningsskema. Bemærk venligst:
Ansøgningsskema Bemærk venligst: Det udfyldte ansøgningsskema skal uploades online på www.framevoicereport.org. Hjemmesiden og ansøgningsmodulet vil være tilgængeligt fra den 15.04.2018. Indtil da vil
Læs mereHvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL
Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske
Læs mereARRANGØRGUIDE. Denne korte manual giver et overblik over, hvad I som klub kan gøre for at optimere jeres arrangement på Motionsfodboldens Dag.
D O F S N O I T O M 2018 DAG guide r ø g n Arra S N E D L O B ARRANGØRGUIDE Denne korte manual giver et overblik over, hvad I som klub kan gøre for at optimere jeres arrangement på Motionsfodboldens Dag.
Læs mereFra fødsel til ungdom sådan arbejder vi
Fra fødsel til ungdom sådan arbejder vi VI TÆNKER LANGSIGTET VI HAR MANGE STØTTER VI ARBEJDER BREDT VI ER TIL STEDE I AFRIKA VI RÅDGIVER OM UDFORDRINGER VI UNDERSTØTTER VERDENSMÅLENE BØRNEfonden har i
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereVærløse Boldklub. Beretning 2013/2014
Side 1 af 5 Beretning 2013/2014 2013 har været et år, hvor der har været travlt med at se fremad i Værløse Boldklub, men for en kort bemærkning kigger vi lige tilbage og gør status på, hvad vi har opnået,
Læs mereINSTRUKTIONSMANUAL FOR SPILLERE OG FORÆLDRE TIL HIFEREN
INSTRUKTIONSMANUAL FOR SPILLERE OG FORÆLDRE TIL HIFEREN Hjallerup Idrætsforening har fået ny hjemmeside. Dette har betydning for dig som bruger/medlem af HIF og som forældre til børn, der er bruger/medlem
Læs mereGuide til nye lokale afdelinger af BROEN
Guide til nye lokale afdelinger af BROEN - om at komme godt i gang som ny forening hjælper udsatte børn til en aktiv fritid www.broen-danmark.dk Indhold Etablering af ny lokalafdeling af BROEN 3 Stiftende
Læs mereDokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter
Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Anke Stubsgaard 6. oktober 2014 Kompetenceudvikling til Økologisk Bæredygtighed 66% reduktion af klimaaftryk Aug 2014: Aug 2014: Fyens Stiftstidene
Læs mereNyhedsbrev, september 2015 DET SKER NU!
Nyhedsbrev, september 2015 DET SKER NU! Vi har atter lånt Danske Bank bygningen, for endnu engang at illustrere hvad bygningen kan bruges til. Denne gang er det en kombination af Åbent Hus, høstmarked
Læs mereFlertal eller mindretal du bestemmer stadig selv
ISSN 1904-7126 NEWS & VIEWS Nr. 30 November 2015 Flertal eller mindretal du bestemmer stadig selv Af Søren Thorndal Jørgensen, formand i ADDA Et flertal af folketinget vedtager med stor sandsynlighed en
Læs mereØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1
ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var
Læs mereFÅ KAN SIGE, DE HAR FORANDRET VERDEN. DET KAN DU. BLIV MAJOR DONOR I UNICEF
FÅ KAN SIGE, DE HAR FORANDRET VERDEN. DET KAN DU. BLIV MAJOR DONOR I UNICEF Steen M. Andersen 2 I UNICEF Generalsekretær, UNICEF Danmark UNICEF/UNI194536/KHUZAIE J eg har mødt rigtig mange udsatte børn,
Læs mereDEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU
DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse
Læs mereBefolkningsundersøgelse NGO Forum
Befolkningsundersøgelse NGO Forum 11.-17. september 2011 1 Fire segmenter 1) Vundne er A) alle dem, der allerede er medlem af en u-landsorganisation (16 15 pct.) 2) Motiverede synes det er C) meget vigtigt,
Læs mereNyhedsbrev fra Sjællandske prøveudvalg. April 2014
Kære modtager af dette Nyhedsbrev Nyhedsbrev fra Sjællandske prøveudvalg April 2014 Du modtager dette Nyhedsbrev fordi du på et tidspunkt har været til træning/aktivitet ved træningsgraven i Bjæverskov
Læs mereKampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Læs mereKom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1
Kom/It - Oplysning Problemstilling Rundt om på danske og udenlandske marker, frugtmarker og plantager bliver der brugt tonsvis af giftige sprøjtemidler, de såkaldte pesticider. Sprøjtemidler, til at forhindre
Læs mereHvad kan vi gøre for dig som leverandør til det offentlige?
Hvad kan vi gøre for dig som leverandør til det offentlige? Hvem er IKA og hvorfor vil vi gerne have dig som medlem? Kravene fra EU om anvendelse af direktiverne om offentlige indkøb, bevidstheden om bedre
Læs mereÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE
SEKSUALITET RETTIGHEDER SEX & POLITIK REGERINGER R MÆND UNGE REGERINGER SUNDHEDSYDELSER RETTIGHEDER AVIDITETER MØDREDØDELIGHED ABORT PRÆVENTION ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM
Læs mereVejledning til FORENINGEN: Kommunikation om Rigtige Mænd
Vejledning til FORENINGEN: Kommunikation om Rigtige Mænd Tak, fordi I vil være en del af Rigtige Mænd-projektet og fordi I vil være med til at arrangere Rigtige Mænd Løbet, som er det første mandeløb,
Læs mereANSØGNING OM ØKONOMISK STØTTE TIL BYGGERI AF COMMUNITY CENTER I IFAKARA TANZANIA. FASE 2/3 og 4.
Kilangoro ANSØGNING OM ØKONOMISK STØTTE TIL BYGGERI AF COMMUNITY CENTER I IFAKARA TANZANIA. FASE 2/3 og 4. Samlet budget ca. 220.000/-DKK. (1005 d.kr./m2) pr 15. Februar 2025. FASE 1-80.000/- afsluttet
Læs merePens for Kids sender skriveredskaber til Afrika..
Pens for Kids sender skriveredskaber til Afrika.. ..fordi vi må starte et sted.. I Afrika vokser mange børn op i hytter som disse - lavet af ko-lort eller diverse affald. Fattige mennesker har ingen pension,
Læs mere41. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet April kvartal 2015
41. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet April kvartal 2015 Nyt fra skolen Tak for støtte gennem ti år 19 frivillige og plads til flere Mariann Brandt nyt medlem af bestyrelsen ET GODT BØRNELIV OG BEDRE
Læs mereReferat af generalforsamling i Venskabsforeningen Danmark- Mali.
Referat af generalforsamling i Venskabsforeningen Danmark- Mali. Mandag den 26. maj 2014 kl 19.00 i Danafrika Kultur, Ndr. fasanvej 192-194. kld. 2000 Frederiksberg med dagsordenen: 1) Valg af dirigent
Læs mereAktiviteter og kapacitetsopbygning går hånd i hånd
NEWS & VIEWS Nr. 18 November 2009 LEDER Aktiviteter og kapacitetsopbygning går hånd i hånd af Søren Thorndal Jørgensen, formand ADDA og Ph-D studerende, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Læs mereUDSTILLERINVITATION KØBENHAVN TERMINALERNE 29/9 2015. FYR OP UNDER DIN FORRETNING - og udvid dit netværk!
UDSTILLERINVITATION KØBENHAVN TERMINALERNE 29/9 2015 FYR OP UNDER DIN FORRETNING - og udvid dit netværk! 1 Hvem kommer på værk&vækst? Vær med til at styrke og inspirere fremtidens Vækst Danmark og skab
Læs mere2015-målene og beyond 2015
2015-målene og beyond 2015 Camilla Brückner, chef for UNDP s nordiske kontor Verdens Bedste Nyheder startmøde, UN House, 15 Marts 2012 2015-mål Fattigdom/ sult Uddannelse Ligestilling Børnedødelighed Mødredødelighed
Læs mereDanboat. 27. november 2015
Danboat 27. november 2015 Hvorfor projekt Vild med Vand? Dansk Sejlunion Færre og ældre medlemmer 1/3-del af klubberne mister medlemmer 1/3-del har status quo Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID)
Læs mereSammen er vi stærkere!
Sammen er vi stærkere! KlubDanmarks ambition er at skabe et stort netværk af uafhængige fitnesscentre og mindre fitnesskæder. Dagsorden Dl KlubDanmarks netværksmøde Kl. 09.30 10.00 Kl. 10.00 10.20 Kl.
Læs mereAnsøgningsskema til CISUs Oplysningspulje
J.nr. (udfyldes af CISU) Ansøgningsskema til CISUs Oplysningspulje A. Basale informationer om ansøger og aktivitet Navn på den ansøgende organisation Skoleliv i Nepal Adresse Søndervangs Alle 40, 2500
Læs mereVelkommen til dansk softball! Sådan danner I en softball klub
Velkommen til dansk softball! Sådan danner I en softball klub Faser af klubopstart Fase 1 Fase 2 Fase 3 Initiativ Formål og organisering Udformning af vedtægter Godkendelse af klub hos kommunen Formel
Læs mereBondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2
Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Runde 2 1. Hvilket af de nedennævnte problemer vil normalt være det mindste for landsbykvinder i mange u-lande? A) Der er for langt til indkøbsmuligheder.
Læs mereVERDE. fra fattigdom til fremtid
K A P VERDE fra fattigdom til fremtid NU KAN KAP VERDE SELV Det er en glædelig begivenhed i BØRNEfondens 45-årige historie, at vi nu kan afslutte vores arbejde i Kap Verde. Vores lange, seje træk har bidraget
Læs mere2. Korrektur. I kan gennemlæse en tekst og inddele den i et passende antal afsnit i forhold til emnet Mad til alle og have fokus på tegnsætning.
LEKTION 5C KAMPEN OM MADEN DET SKAL I BRUGE Skriveredskaber Stopur LÆRINGSMÅL 1. Tekstforståelse. I ved, hvordan en argumenterende tekst er bygget op. 2. Korrektur. I kan gennemlæse en tekst og inddele
Læs mereBestyrelsen. - Regnskab - Budget - Medlemsliste - Udsender giro kort. - Referat fra møder - Kontakt med webmaster (CIF.dk) - Møde ordstyrer.
Bestyrelsen Navn Formand Bjarne Andersen Tromsøgade 8 8200 Århus N Tlf: 86165889 trom8@webspeed.dk Kasser Peter Iversen Laurvigsgade 16 8200 Århus N Tlf: 86101046 PeterIversen@Get2net.dk Sekretær Poul
Læs mereBliv red barnet AMBASSADØRSKOLE
Bliv red barnet AMBASSADØRSKOLE VELKOMMEN! Tak fordi I nu overvejer eller har besluttet jer for at blive Red Barnet ambassadørskole. Red Barnet har nemlig meget brug for at samarbejde med jer. Over hele
Læs mereDin Håndbog Støt et barn - og skab udvikling
Din Håndbog Støt et barn - og skab udvikling Velkommen Tak fordi du vil støtte et barn gennem BØRNEfonden. Som sponsor i BØRNEfonden bidrager du til at skabe en bedre fremtid for det enkelte barn, dets
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban
Læs mereHPV Nyhedsbrev #5. Nyeste tal fra SSI stadig flere bliver vaccineret mod HPV
HPV Nyhedsbrev #5 Kære alle Vi håber, at I har haft en dejlig sommer og er kommet godt i gang med efterårssæsonen. Stop HPV-indsatsen har ikke stået stille hen over sommeren. Det nye tilbud til drenge
Læs mereÅRETS STORE 2018 KAMPAGNE
ÅRETS STORE 2018 KAMPAGNE Overblik over alt hvad du kan bruge for at gøre opmærksom på jeres arrangementer - HVEM TAGER DU MED? Sidste år var Danmark Spiser Sammen på næsten alles læber. Vi gentager successen
Læs mereIndkaldelse til Projektrådgivningens generalforsamling 28. april 2012 med efterfølgende middag
Indkaldelse til Projektrådgivningens generalforsamling 28. april 2012 med efterfølgende middag Årets hovedtema: Projektrådgivningen under forandring: Ny lov, ny udviklingsstrategi, nye støtteformer: I
Læs mereADDA I 20 ÅR 1994-2014
ISSN 1904-7126 NEWS & VIEWS Nr. 27 Maj 2014 ADDA I 20 ÅR 1994-2014 Foto: Niels Dumas-Johansen ADDAs igangværende projekter Her er en oversigt over hvilke projekter, der løber i øjeblikket samt hvem der
Læs mereØkologisk Landsforening
Økologisk Landsforening Vigtigste konklusioner fra Medlemsundersøgelsen, del 1 (september 2018) Antal respondenter i fire medlemsgrupper Køkkener 47 5,4% Landmænd 260 29,7% Virksomheder 58 6,6% Personlige
Læs mereAC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN
AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER
Læs mereBæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020
ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereSpildt tid er ikke tidsspilde ISSN 1904-7126
ISSN 1904-7126 NEWS & VIEWS Nr. 28 November 2014 Spildt tid er ikke tidsspilde Af Søren Thorndal Jørgensen, bestyrelsesformand i ADDA ADDA har mange gode og lange samarbejder med vores partnere i syd.
Læs mereGå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav
Gå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav Dagens program 13.00-13.15: Kaffe og registrering 13.15-13.25: Velkomst ved 13.25-13.45: Introduktion til og FSC-ordningen 13.45-14:05:
Læs mereBorgerbudgettering - i landsbyerne i Randers Kommune
Borgerbudgettering - i landsbyerne i Randers Kommune Indledning Landdistriktsudvalget i Randers Kommune har besluttet at gennemføre et forsøgsprojekt med borgerbudgettering. Kort fortalt vælges et antal
Læs mereAfrika FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereIBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand
IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis
Læs mereBilag 3 Transskription af interview med Kenneth
Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.
Læs mereØL Projekter i Øst Afrika. Beretning Ulandsudvalgets Årsmøde 20-03-2013. 2. marts 2013
Beretning Ulandsudvalgets Årsmøde 2. marts 2013 ØL i Øst Afrika Torben på besøg i SATNET. Her skal plantes flere ananas til saft og gin produktion 1 NOGAMU ØL Partnerskabs Aktiviteter Africa 2000 Network
Læs mereHvordan skaffer man mad til ni milliarder?
Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi
Læs mereFredericia forenede Fodboldklubber Fredericia.dk. Referat af bestyrelses møde den 29. august 2013
Fredericia forenede Fodboldklubber Fredericia.dk Referat af bestyrelses møde den 29. august 2013 Dagsorden for bestyrelses møder i Fredericia f.f. 1 Gennemgang og godkendelse af sidste referat 2 Nyt fra
Læs mereBrug af online Egen Indsamling ved forespørgsler om indsamling til fødselsdag, jubilæum, begravelser m.m.
Brug af online Egen Indsamling ved forespørgsler om indsamling til fødselsdag, jubilæum, begravelser m.m. - Guide fra BetterNow Juli 2012 - version 1.0 BetterNow Kristen Bernikowsgade 6 1105 Kbh. K www.betternow.dk
Læs mereTematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07
Læs mereVibeke Grønskov fra Ikast kåret som Årets Folkehjælper
Vibeke Grønskov fra Ikast kåret som Årets Folkehjælper Flot - og velfortjent - hæder til Vibeke Grønskov, frivillig-koordinator i Ikast-Brande Kommune Med kåringen af Årets Folkehjælpere hylder Dansk Folkehjælp
Læs mereSTOP SPILD AF S T O P SPILD AF
STOP Madspild Ifølge Landbrug & Fødevarer, smider hver dansker hvert år i gennemsnit 63 kilo mad i skraldespanden i stedet for at spise det. Hvert år dør på verdensplan ca. 6 millioner børn af sult. Vi
Læs mereKapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde?
Kapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde? Hvorfor kapacitetsopbygning? Udfordring Boligsociale indsatser er tidsbegrænsede og ret små i forhold til udfordringerne og i sammenligning med
Læs mere