Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Transkript

1 Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 1. semester kandidat Klinisk Videnskab og Teknologi - efterår 2017 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for kandidatuddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi Semesterets temaramme Herunder en mere udfoldet redegørelse i prosaform for semesterets fokus, arbejdet med at indfri lærings- og kompetencemål og den eller de tematikker, der arbejdes med på semesteret. Semesterbeskrivelsen rummer altså den temaramme, som de studerende arbejder under, og endvidere beskrives semesterets rolle og bidrag til den faglige progression. Et mål for en kandidat i Klinisk Videnskab og Teknologi er med videnskabelige metoder at analyse, vurdere og udvikle klinisk praksis inden for sundhedsområdet med både fokus på innovation og dokumentation. Med dette overordnede mål for øje har første semester fokus på at skabe viden om og introducere studerende for videnskabelige tilgange til teknologianvendelse i klinisk praksis. Det inkluderer muligheden for at diskutere bl.a. teknologi-implementering på et fler-videnskabeligt grundlag, at vurdere eksisterende vidensgrundlag for anvendelse af ny teknologi og viden i klinisk praksis og at skulle arbejde selvstændigt med en problemstilling fra klinisk praksis. 1. semester intenderer at give de analytiske færdigheder og kompetencer til at vurdere teknologianvendelse i klinisk praksis. Dette ligger forud for 2. Semester hvor der arbejdes med at opnå laboratoriefærdigheder og kompetencer til at vurdere bl.a. effekten af nye behandlinger eller nye teknologier. Temaet: Teknologivurdering i klinisk praksis er rammen for projektarbejdet. Kursusmodulerne er Teknologi i sundhedssektoren, Implementering af teknologi i sundhedssektorens organisationer og Videnskabelig metode og formidling. Alle tre kursusmoduler er beskrevet i modulbeskrivelserne. Semesterets organisering og forløb Kortfattet beskrivelse af hvordan de forskellige aktiviteter på semesteret (såsom studieture, praktik, projektmoduler, kursusmoduler, herunder laboratoriearbejde, samarbejde med eksterne virksomheder, muligheder for tværfaglige samarbejdsrelationer, eventuelt gæsteforelæsere og andre arrangementer med videre) indbyrdes hænger sammen og understøtter hinanden samt den studerende i at nå semesterets kompetencemål. Læringsmålene på 1. semester indfries gennem de udbudte tre kursusmoduler (3* 5 ECTS) og et projektmodul (15 ECTS). Kurserne kan indeholde forelæsninger, opgaveløsninger, workshop, casearbejde, selvstudie mm. Det problemorienteret projektarbejde er gruppebaseret og understøttes af en vejleder og evt. bi-vejleder. Alle tre kursusmoduler og projektmodulet udbydes sideløbende. Kursusmodulernes læringsmål reflekterer i forskellig grad projektmodulets læringsmål. I projektmodulet anvendes bl.a. viden, færdigheder og kompetencer fra de tre kursusmoduler der udbydes på semestret. Fx arbejdes der med et antal teknologimodeller og begreber i kurset Teknologi i Sundhedssektoren de studerende har mulighed for at anvende og fordybe sig i en af disse modeller i projektarbejdet for at imødekomme projektarbejdets læringsmål omkring viden om en aktuel ny teknologi i klinisk praksis. Et andet eksempel er at i kurset Videnskabelig metode og formidling arbejdes der med bl.a. litteratursøgningsfærdigheder og forskellige studiedesigns de studerende har i projektarbejdet mulighed for at anvende disse færdigheder på konkret studie. Herved oparbejdes der erfaringer med projektarbejdet. Der arbejdes fx med implementering af teknologier i sundhedssektoren i kurset Implementering af Teknologi i Sundhedssektorens Organisationer, denne viden anvendes til at gå i dybden med at vurdere de organisatoriske aspekter ved implementering af teknologi i projektarbejdet. Grupperne dannes administrativt. Gruppernes størrelser kan variere mellem 5-6 studerende. Et ECTS er defineret som 30 timers forventet gennemsnitlig arbejdstid for den studerende. Den samlede arbejdsindsats på et semester er således 900 timer. Det er derfor vigtig at være opmærksom på, at skemaet som fremgår på semesterets moodlerum ikke fastlægger projekttid og forberedelsestid til kurser. Dette diskuterer og afklarer projektgrupperne selv, da det er et naturligt og vigtigt led i selvstændigt at kunne organisere både individuelle og fælles studieaktiviteter. Der er således en klar forventning fra universitetets side, at alle studerende diskuterer og afsætter den nødvendige tid til forberedelse af kursusaktiviteter (læse litteratur, lave oplæg eller opgaver m.m.).

2 Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Angivelse af ankerlærer, fagkoordinator, semesterkoordinator (eller tilsvarende titel) og sekretariatsdækning. Semesterkoordinator: Louise Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Semestersekretær: Heidi Rothborg Ejlersen, School of Medicine and Health. Semesterrepræsentant: Vælges ved studiestart og fremgår i semesterrummet på Moodle. Side 2 af 15

3 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Teknologivurdering i klinisk praksis / Technology Assessment in Clinical Practice 15 ECTS projektmodul Placering Kandidat, Klinisk Videnskab og Teknologi, 1. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Louise Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Projektmodul. Projektvejledning foregår på dansk, og kan suppleres med vejledning på engelsk, hvis studerende ønsker det. Projektrapporten kan skrives på dansk eller engelsk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Studerende der gennemfører modulet: Viden Har dybdegående viden om en aktuel ny teknologi i klinisk praksis Har viden om sundhedsetik Færdigheder Kan formulere en sundhedsfaglig problemstilling som problematiserer anvendelse af en ny teknologi i sundhedssektoren Kan gennemføre et kritisk litteraturstudie og sammenfatte resultaterne fra valide studier Kan anvende relevante metoder til analyse af relevante faktorer i forhold til teknologiens anvendelighed i klinisk praksis Kan anvende teorier om økonomiske konsekvenser af implementering af ny teknologi i sundhedssektoren Kompetencer Kan kritisk vurdere såvel dansk- som engelsksproget formidling af studier af teknologiers effekt Kan udvælge relevante teorier og begreber ift. vurdering af ny teknologi og anvende disse i analysen og vurderingen af konkrete sundhedsfaglige problemstillinger Kan kritisk vurdere de organisatoriske aspekter af teknologi-implementering Kan anlægge og formidle et flervidenskabeligt perspektiv på projektets problemstilling ift. vurdering af en konkret teknologis implementering i sundhedssektoren Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Projektarbejdet har til hensigt at understøtte en læring, som medfører, at de studerende oparbejder kompeten- Side 3 af 15

4 cer til bl.a. at arbejde problemorienteret med komplekse og relevante kliniske problemstillinger, og derfor også at de studerende anvender internationale og videnskabelig litteratur og studier til at undersøge og understøtte problemformuleringen. Der udbydes et projektkatalog som indeholder et antal projektforslag. Projektforslag er eksemplificeringer på relevante problemstillinger, som studerende kan bruge som inspiration til at komme i dybden med at forstå og vurdere en given teknologi der anvendes eller skal anvendes i sundhedssektoren en sundhedssektor som favner bredte fra borgers eget hjem til højspecialiserede sygehuse. Indholdet i projektmodulet har fokus på, at de studerende bliver introduceret til problembaseret læring ved selv at skulle identificere sammenhæng mellem en sundhedsfaglig problemstilling og en ny teknologi i klinisk praksis og tage ejerskab for projektarbejdet og læreprocessen. Alle projektgrupper anvender det valgte projektforslagsproblemstilling som baggrund til brainstorms, informationssøgninger og diskussioner frem til en sundhedsfaglig problemstilling, som vedrører anvendelse ift. økonomiske konsekvenser og organisatoriske aspekter ved implementering af ny teknologi i sundhedssektoren. Projektarbejdet består i individuelt at søge viden om, og i projektgruppen diskutere en sundhedsfaglige problemstilling og lave en analyse af den valgte sundhedsteknologi. Det betyder, at det er det sundhedsfaglige problem, der er afgørende for, hvad der er vigtigt at undersøge i forhold til den konkrete teknologi. Den resulterende formidling af viden om problem og teknologi i en samlet projektrapport skal demonstrere, at der er arbejdet problem-baseret. For at understøtte projektarbejdet er et antal problemorienteret projektworkshops planlagt, hvor grundelementer i PBL-tankegangen forklares i forhold til hvordan PBL er forankret i både projekter og kurser. I workshops er der fokus på hvad er problemorienteret gruppebaseret projektarbejde, hvordan udføres problemorienteret gruppebaseret projektarbejde og hvorfor er det problemorienteret projektarbejde en anvendelig metode til at arbejde med realistiske, relevante og komplekse problemstillinger. Undervejs i forløbet bliver de studerende udfordret på deres studenterprojekters problemformulering og analyser. Der udbydes et statusseminar, hvor projektarbejdet fremlægges og diskuteres i plenum. Dette statusseminar har flere formål bl.a. at være eksamens-forberedende ift. at få erfaringer med at fremlægge projekt og besvare projektrelevante spørgsmål. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Projektarbejdet har et omfang på 15 ECTS svarende til 450 timers studieaktivitet pr. studerende inkl. gruppedannelse, PBL-workshops, statusseminar, eksamensforberedelse- og afholdelse, disse arbejdstimer anvendes til at opnå læringsmålene i projektmodulet. Den forventede udmøntning af timeforbruget er: 20 timer til opstart og gruppedannelse 30 timer til PBL-workshops (forberedelse, afvikling og refleksion) 60 timer til vejledning (heraf 20 timer til forberedelse, 20 timer til afholdelse og 20 timer til efterbearbejdning) 20 timer til statusseminar (forberedelse, afvikling og efterbearbejdning) 40 timer til eksamen (forberedelse og afvikling) Projektgrupperne koordinerer selv fordeling af arbejdsopgaver og udarbejdelsen af oplæg til vejledning inkl. forberedelse i form af research og læsning. Det forventes at projektgrupperne dagligt diskuterer status for projektarbejdet. Alle projektgrupper har et grupperum til rådighed på universitetet og alle studerende har adgang til universitetets netværk (herunder biblioteks-ressourcer), som kan bruges hele døgnet. Alle projektgrupper skal indhente empiri i projektarbejderne. De studerende kan ansøge om økonomisk tilskud til eventuelle rejseomkostninger i forbindelse med empiriindsamling efter aftale med projektvejleder. Samlet forventes de studerende overordnet at fordele de resterende ca. 280 arbejdstimer som følger: ca. 40 timer på individuel litteratursøgning og møde-forberedelse, ca. 80 timer på deltagelse i møder med medstuderende om videndeling, projektstyring og samarbejde, ca. 90 timer på kritisk litteraturstudie og relevant analyse, ca 70 timer på skriftlig formidling incl. kommentering af andres oplæg, mødeoplæg, referater og projekt-relateret kommunikation. Projektarbejdstiden og forberedelsestiden fremgår ikke af skemaet, så det er de studerende ansvar selv at planlægge deres arbejdstid, hvor det typisk vil være i tidsrummet kl , samt nogle weekender. Projektarbejdet udmunder i en studenterrapport som blandt andet kan være en analyse af projektarbejdets problemstilling. Dette arbejde bedømmes til den mundtlige gruppebaseret problemorienterede projekteksamen, som er en individuel bedømmelse af de studerende. Side 4 af 15

5 Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Studerende på semestret. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Ingen. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Det problemorienteret projektarbejdet skal munde ud i en fælles grupperapport eksempler på disse kan ses i projektbiblioteket ( I det problemorienteret projektarbejde er der nogle helt naturlige faser som der skal gennemløbes og - arbejdes. Der arbejdes med litteratursøgning som en fast integreret del for at imødekomme flere af læringsmålene bl.a. gennemføre et kritisk litteraturstudie og sammenfatte resultaterne fra valide studier. En anden fase er at arbejde metodisk med analyse af problemformulering vedr. teknologiens anvendelighed i klinisk praksis det imødekommer blandt andet læringsmålet anvendelse af relevante metoder til analyse af relevante faktorer ift. teknologi i sundhedssektoren. En tredje fase er fx vurdering af organisatoriske aspekter ved teknologi implementering. Der forventes, at de studerende indkalder vejleder til vejledermøder, hertil udarbejder de studerende en dagsorden og fremsender evt. arbejdsblade til vejleder. Antal vejledninger og frekvensen heraf varierer både mellem grupperne men også henover projektets fase. Dog anbefales det at aftale faste ugentligt vejledermøder (som kan aflyses hvis nødvendigt). Projektvejledningen består i feedback til de studerende på fremsendte oplæg med fokus på valg af litteratur, strukturering og organisering af arbejdet, formidling og metoder til samarbejde. Feedback baseres på skriftlige og mundtlige oplæg fra grupperne og sker primært gennem fysiske møder i de studerendes grupperum, men kan også foregå over skype eller via mail. Af vejleder forventes at denne kompetent navigerer rundt i forskellige vejleder-roller og dermed kan være proces-vejleder, produkt-vejleder, laissez-faire vejleder, kontrol-vejleder både i én vejledningsinteraktion men også over projektforløbet. De tilknyttede vejleder på studiet har deres forskningsprofil på Instituttet for Medicin og Sundhedsteknologi og er tilknyttet Faggruppen for Medicinsk Informatik og Center for Sanse-Motorisk Interaktion. Eksamen Projekteksamen afholdes i henhold til Vejledning for projekteksamen på SUND ift. form. Indholdet i eksaminationen tager udgangspunkt i læringsmålene i studieordningen og fortolkningen i semesterbeskrivelsen. Der henvises til eksamenssiden på Side 5 af 15

6 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Teknologi i sundhedssektoren / Health Care Technology 5 ECTS kursusmodul Placering Kandidat, Klinisk Videnskab og Teknologi, 1. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Lotte N. S. Andreasen Struijk, naja@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodulet kan foregå på dansk og/eller engelsk. Der er både dansk- og engelsksproget litteratur. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Studerende som gennemfører modulet: Viden Har viden om teknologi som begreb Har viden om teknologier til diagnosticering Har viden om videns teknologi, herunder behandlingsprocedurer, kliniske retningslinjer og standarder Har viden om rehabiliteringsteknologier, herunder robotter, virtual reality, elektrisk stimulering samt implanterbare neurale proteser og elektroder Har viden om telemedicin og tele-homecare teknologier, herunder store and forward samt smart house teknologier Har viden om informationsteknologier, herunder kliniske informationssystemer til information og dokumentation Færdigheder Kan analysere en teknologi i henhold til teknologimodel Kan diskutere krav til teknologi, der anvendes til diagnosticering og behandling Kan diskutere hvilke krav sundhedssektoren stiller til en teknologis anvendelighed i klinisk praksis Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. I kurset vil den studerende gennem forelæsninger få kendskab til teknologimodeller og præsenteres for eksempler på forskellige sundhedsteknologier. Disse teknologier vil befinde sig på forskellige stadier; forskningsstadiet, nyudviklet og færdigimplementeret. Gennem workshops får den studerende mulighed for at anvende teknologimodellerne på de forskellige teknologier, med henblik på kvalitetssikring til analyse, vurdering og diskussion af teknologierne. På baggrund at dette kan den studerende opstille kvalitetssikringskrav til sundhedsteknologier. Side 6 af 15

7 Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Kursets omfang svarer til 150 timers studier for en gennemsnitlig studerende og er planlagt med 15 konfrontationsgange, hvoraf de 5 afvikles som workshops, og resten som forelæsninger. Det forventes at 50 timer anvendes i relation til eksamen. De 5 workshops forventes at optage 5 timers arbejde hver, da disse kræver mindre forberedelse, og det forventes at der bruges 7.5 timers arbejde til forberedelse og afvikling af forelæsningerne. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Deltagere på semestret. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Ingen forudsætninger for deltagelse. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) En forelæsning er undervisers præsentation af et emne, som tager udgangspunkt i det materiale/den litteratur, der er oplyst forud for undervisningen. Varighed er typisk 2x45 minutter. Opgaveløsning betyder at underviser stiller opgaver i relation til kursets læringsmål som de studerende enten løser i forbindelse med en forelæsning eller mellem forelæsninger. Varighed er typisk 2-8 timer. Workshops giver de studerende mulighed for at samle op på flere emner og diskutere sammenhænge og forståelser i grupper og på plenum. Workshops superviseres af underviser og vil ofte indebære at de studerende afsluttende udarbejder oplæg, som præsenteres for de øvrige workshop deltagere. Varighed er typisk 4 timer. Undervisere: Pia Elberg (PBE), Lotte Struijk (LS), Erika Spaich (ES), Birthe Dinesen () og Uffe Læssøe (UL). Niveau 1 Aktivitet - type og titel Forelæsning: Introduktion til teknologibegreber og teknologimodel Forelæsning: Informationsteknologi Workshop: Teknologianalyse Forelæsning: Teknologier til behandling: Elektrisk stimulation Forelæsning: Teknologier til behandling: Implanterbare neurale proteser og elektroder Forelæsning: Teknologier til kommunikation mellem den funktionsnedsatte og udstyr/mennesker I omgivelserne. Dette inkluderer hjerne-, tunge-, og øjencomputer interfaces. Planlagt underviser* PBE PBE PBE ES LS LS Læringsmål fra studieordning Viden om teknologi som begreb Har viden om informationsteknologier, herunder kliniske informationssystemer til information og dokumentation Kan analysere en teknologi i henhold til teknologimodel Har viden om videns teknologi, herunder behandlingsprocedurer Har viden om rehabiliteringsteknologier, herunder robotter, virtual reality, elektrisk stimulering samt implanterbare neurale proteser og elektroder Har viden om rehabiliteringsteknologier, herunder robotter, virtual reality, elektrisk stimulering samt implanterbare neurale proteser og elektroder Har viden om rehabiliteringsteknologier, herunder robotter, virtual reality, elektrisk stimulering samt implanterbare neurale proteser og elektroder Forelæsning: Rehabilitation LS Har viden om rehabiliteringsteknologier, herunder robotter, virtual reality, Side 7 af 15

8 via Robot-, Computer- samt Virtual Reality Systemer Forelæsning: Teknologier til behandling og diagnosticering af problemer i bevægeapparatet Forelæsning: Telerehabilitering: Balancetræning, Kinect, Mitii, Wii Workshop: Krav til teknologi i sundhedssektoren Forelæsning: Telehealth teknologier i dag og i fremtiden: Udfordringer ved implementering af telehealth teknologier Forelæsning: Telehealth løsninger: Fra pleje- og behandlingsteknologier til wellness teknologier Forelæsning: Telehealth: Fremtidens patient 3.0 (Workshop) Workshop: Teknologis anvendelighed Workshop: Eksamensforberedelse UL ES PBE & LS PBE & LS elektrisk stimulering samt implanterbare neurale proteser og elektroder Kan diskutere krav til teknologi, der anvendes til diagnosticering og behandling Har viden om teknologier til diagnosticering Har viden om rehabiliteringsteknologier, herunder robotter, virtual reality, elektrisk stimulering samt implanterbare neurale proteser og elektroder Kan diskutere hvilke krav sundhedssektoren stiller til en teknologis anvendelighed i klinisk praksis Har viden om telemedicin og telehomecare teknologier, herunder store and forward samt smart house teknologier Har viden om telemedicin og telehomecare teknologier, herunder store and forward samt smart house teknologier Har viden om telemedicin og telehomecare teknologier, herunder store and forward samt smart house teknologier Kan diskutere krav til teknologi, der anvendes til diagnosticering og behandling *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Denne information erstatter og supplerer de hidtidige eksamens-formater/eksamensforsider. Her beskrives: 1. Skriftlig stedprøve 2. De studerende træner gennem opgaveløsning, diskussioner og præsentationer under kursets forløb at analysere forskellige typer teknologier ift. forskellige perspektiver. Gennem skriftlig prøve får de studerende mulighed for at anvende analyseværtøjer indenfor de temaer, der er berørt i de overbliksgivende forelæsninger. 3. Kursusansvarlig og kursus-underviser bedømmer eksamen 4. Eksamen afvikles i Digital Eksamen 5. Varighed 3 timer 6. Alle hjælpemidler er tilladt Hvis eksamensformen ændres i forbindelse med reeksamen, skal det senest 14 dage før reeksamen fremgå af eksamensplanen. For yderligere oplysninger vedrørende eksamen, henvises til eksamenssiden på Side 8 af 15

9 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Implementering af teknologi i sundhedssektorens organisationer / Implementation of Technology in Health Care Organisations 5 ECTS kursusmodul Placering Kandidat, Klinisk Videnskab og Teknologi, 1. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Birthe Dinesen, bid@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodulet kan foregå på dansk og/eller engelsk. Kursuslitteratur er både på dansk og engelsk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Studerende som gennemfører modulet: Viden Har viden om organisationsteori og inter-organisationsteori i relation til sundhedssektoren Har viden om organisationskulturer Kan forklare sammenhænge mellem teknologi og organisation i en sundhedsorganisation Har viden om beslutningsprocesser i sundhedssektoren Har viden om sundhedsøkonomiske teorier, herunder cost-effectiveness, cost utility, cost benefit og quality adjusted life years Færdigheder Kan anvende modellen til medicinsk teknologivurdering Kan analysere muligheder for implementering af ny teknologi i klinisk praksis Kan kritisk vurdere de anvendte analysemetoder som indgår en i konkret medicinsk teknologivurdering Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Sundhedsvæsenet er en kompleks organisation med en primær og sekundær sektor. Den stigende teknologiske udvikling påvirker organisering og koordinering af arbejdsgange og patientforløb på sygehusene og mellem sygehuse og primærsektor. Flere teknologier understøtter informations- og kommunikationsveje mellem sygehuse, hjemmesygepleje, praktiserende læger og sundhedscentre. Med udgangspunkt i definitioner om ny teknologi fra kurset Teknologi i sundhedsvæsnet er baggrunden at give de studerende en forståelse for, hvordan teknologi og organisation spiller sammen i sundhedsvæsenet. Målet er at de studerende kan forklare en sammenhæng mellem teknologi og organisation, analysere muligheder for at indføre ny teknologi i en organisation/ mellem organisationer og kritisk analysere effekten af indføring af ny teknologi i sundhedsvæsenet ved hjælp af medicinsk teknologi vurdering (MTV). Side 9 af 15

10 I kurset gives der forelæsninger om, hvordan sundhedsvæsenet set i et teoretisk perspektiv kan være opbygget i forskellige organisationsformer både internt på et sygehus og i samspil med primær sektor (interorganisatorisk). For at forstå hvordan medarbejdere og ledelse agerer i en organisation eller mellem organisationer præsenteres teori om organisationskultur (formel og uformel) for, at de studerende bliver i stand til at kunne forstå og facilitere fx modstand mod forandring ved indførelse af ny teknologi. Sundhedsvæsenet er en del af en politisk og økonomisk kontekst, hvorfor de studerende undervises i beslutningsteori. Indføring af nye behandlingsformer og teknologier er ikke altid rationelle, hvorfor de studerende præsenteres for teori og faktuelle forhold om beslutningsprocesser og organer i organisationer / mellem organisationer. Indføring af ny teknologi i sundhedsvæsenet har økonomiske konsekvenser og de studerende bliver derfor præsenteret for sundhedsøkonomiske teorier, således at de kan forholde sig kritisk til disse ved implementering af nye teknologier. Indførelse af ny teknologi påvirker mange forhold som det kliniske arbejde, arbejdsgange, patienttilfredshed, økonomi, mv. Derfor præsenteres de studerende for modellen Medicinsk teknologivurdering (MTV), som er en alsidig, systematisk vurdering af forudsætningerne for og konsekvenserne af at anvende teknologi i sundhedsvæsenet. Formålet med MTV er at forbedre beslutningsgrundlaget til prioritering og planlægning af sundhedsområdet. De studerende bliver indført i at bruge modellen, således at de kritisk kan analyse og vurdere analysemetoder som indgår i en MTV.Teori og modeller fra kurset indgår i projektarbejde på semesteret. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Kurset har et omfang af 5 ECTS, hvilket svarer til ca. 150 timers studier for en gennemsnitlig studerende fra start til aflevering af eksamensopgave. Der estimeres med ca. 60 timers forberedelse til undervisning. Det er typisk 2*45min forelæsning og efterfølgende opgaveløsning i grupperummet. Forelæsning og opgaveløsning varer 60 timer, og der er afsat 30 timer til eksamensopgaveløsning. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Deltagere på semestret. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Ingen forudsætninger. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Ved forelæsning forstås at et emne bliver præsenteret teoretisk og med eksempler. Ved opgaveløsning får studerende udleveret spørgsmål om et fagligt emne relateret til kurset. Opgaveløsningen kan løses individuelt eller i gruppe. Litteraturliste findes på i kursusrummet på Moodle. Underviser på kurset er Birthe Dinesen (). Niveau 1 Aktivitet - type og titel Forelæsning: Introduktion til kurset, læringsmål og eksamen Organisationsforskning som disciplin Organisering af sundhedsvæsenet Traditioner med styring i den offentlige sektor Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning Har viden om organisationsteori og inter-organisationsteori i relation til sundhedssektoren Kan forklare sammenhænge mellem teknologi og organisation i Side 10 af 15

11 Organisationsstruktur Strukturelle konfigurationer Koordinering af arbejdsopgaver Teknologi og struktur Kultur i organisationer Præsentation af formel og uformel kultur Kulturniveauer Analyse af organisationskultur Praktiske metoder til afdækning af kultur i en organisation Forandringsprocesser i organisationer Strategier for organisationsudvikling Teknologi som forandringsagent Implementering af teknologier Ledelse af forandrings- og implementeringsprocesser med teknologi som en drivkraft Beslutningsprocesser i organisationer Introduktion til forskellige modeller/teoretiske perspektiver Præsentation af medbestemmelse- og medindflydelsessystemet (MED-udvalg) i den offentlige sektor Case: Blødersagen et eksempel på en garbage can beslutningsmodel MTV & MAST -processen Hvad er MTV/ MAST? Præsentation af MTV/ MASTmodellen Det samarbejdende sundhedsvæsen med teknologi som omdrejningspunkt inter-organisatoriske perspektiver Implementering af telehealth teknologier i et netværk af sundhedsprofessionelle, eksempler fra Telekat, Teledi@log projektet og Future Patient projekterne Finansiering af sundhedsydelser og sundhedsøkonomisk evaluering en sundhedsorganisation Har viden om organisationskulturer Har viden om organisationskulturer Har viden om organisationsteori og inter-organisations-teori i relation til sundhedssektoren Har viden om organisationsteori og inter-organisationsteori i relation til sundhedssektoren Har viden om beslutningsprocesser i sundhedssektoren Har viden om beslutningsprocesser i sundhedssektoren Har viden om beslutningsprocesser i sundhedssektoren Kan anvende modellen til medicinsk teknologivurdering Har viden om organisationsteori og inter-organisations-teori i relation til sundhedssektoren Har viden om organisationsteori og inter-organisationsteori i relation til sundhedssektoren Har viden om sundhedsøkonomiske teorier, herunder costeffectiveness, cost utility, cost benefit og quality adjusted life years Side 11 af 15

12 Omkostninger Cost-effectiveness-analyse Cost-utility-analyse Cost-benefit-analyse Eksempler på de forskellige evalueringstyper Økonomiske analyser ved implementering af ny teknologi MTV & MAST -processen Organisatoriske perspektiver Eksempler fra praksis MTV & MAST -processen Patientperspektivet Eksempler fra forskningsprojekter Har viden om sundhedsøkonomiske teorier, herunder costeffectiveness, cost utility, cost benefit og quality adjusted life years Kan forklare sammenhænge mellem teknologi og organisation i en sundhedsorganisation Har viden om beslutningsprocesser i sundhedssektoren Kan anvende modellen til medicinsk teknologivurdering Kan analysere muligheder for implementering af ny teknologi i klinisk praksis Kan kritisk vurdere de anvendte analysemetoder som indgår en i konkret medicinsk teknologivurdering Kan forklare sammenhænge mellem teknologi og organisation i en sundhedsorganisation Kan anvende modellen til medicinsk teknologivurdering Kan analysere muligheder for implementering af ny teknologi i klinisk praksis Kan kritisk vurdere de anvendte analysemetoder som indgår en i konkret medicinsk teknologivurdering *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen I forbindelse med kurset i Implementering af teknologi i sundhedssektorens organisationer skal der udarbejdes en skriftlig hjemmeopgave i form af en Mini-MTV/MAST analyse, som er dækkende for kursets centrale læringsmål. Opgaven skal indeholde en kort medicinsk teknologivurdering af en selvvalgt teknologi fx ny behandlingsform, ny velfærdsteknologi, nyt koncept for pleje- og behandling af kroniske patienter, nyt telesundheds- eller rehabiliteringsteknologi. Opgavens omfang er max 12 A4 sider (excl. referencer og bilag). Der skal refereres til litteratur fra kurset samt anden relevant litteratur i opgaven. Opgaven må gerne løses i grupper, men afleveres individuelt. Der ydes ingen vejledning i forbindelse med udarbejdelse af opgaven. Opgaven skal afleveres med den studerendes studienummer (ikke navn) i Digital Eksamen. Mini-MTV/MAST opgaven bedømmes bestået /ikke bestået af kursusansvarlig. Hvis eksamensformen ændres i forbindelse med reeksamen, skal det senest 14 dage før reeksamen fremgå af eksamensplanen. For yderligere oplysninger vedrørende eksamen, henvises til eksamenssiden på Side 12 af 15

13 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Videnskabelig metode og formidling/scientific Methods and Communication 5 ECTS kursusmodul Placering Kandidat, Klinisk Videnskab og Teknologi, 1. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Louise Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodulet kan foregå på dansk og/eller engelsk. Kursuslitteraturen er på både dansk og engelsk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Studerende som gennemfører modulet: Viden Har viden om relevante metoder til analyse og design af klinisk og sundhedsteknologisk forskning Har viden om sammenhænge mellem problemformulering og problemanalyse i det problemorienterede projektarbejde Har viden om hypotese udvikling og relaterede metodevalg Har viden om kvalitative og kvantitative metoder til data- og informationsopsamling Har viden om triangulering af dataopsamlingsteknikker Kan forklare videnskabelige artiklers struktur Har viden om videnskabeligt arbejdes karakteristika, herunder betydningen af formidling Færdigheder Kan anvende avancerede metoder til systematisk litteratursøgning Kan diskutere søgestrategier i forhold til konkret problemstilling Kan diskutere videnskabelige artiklers kvalitet Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Formålet med kurset: Opnå grundlæggende viden om metoder til at understøtte og forstå videnskabelige arbejde for herigennem også at kunne diskutere andres arbejde. Endvidere arbejdes der i kurset med at opnå viden om hypotesegenerering samt hvordan forskellige hypoteser og problemformuleringer kan afdækkes. Færdigheder udi avanceret metoder til litteratursøgninger og anvendelse af litteratur opnås også. Der tages udgangspunkt i videnskab med fokus på tre områder: Eksisterende forskning som udgangspunkt, kvalitative og kvantitative dataindsamlingsmetoder, samt hvordan viden kommunikeres videnskabeligt. Derfor undervises der i en række metoder for at forstå, analysere, designe, anvende og diskutere videnskabeli- Side 13 af 15

14 ge artiklers indhold og kvalitet i forhold til et givent problem. Det fordrer, at der er viden om relevante metoder til analyse og design af kliniske og sundhedsteknologisk forskning. Derudover arbejdes der med sammenhænge mellem problemformulering og problemanalyse i det problemorienterede projektarbejde og relaterede metodevalg. Disse metodevalg er både af kvalitative og kvantitative karakter til data- og informationsopsamling, samt hvordan disse trianguleres. Desuden arbejdes med at opnå færdigheder til at forklare videnskabelige artiklers struktur, hvad der karakteriserer videnskabeligt arbejde og herunder betydningen af formidling. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Kursusmodulet er på 5 ECTS, og en gennemsnitlig studerende forventes at levere en arbejdsindsats svarende til 150 timer. De studerende forventes at forberede sig til og deltage i 12 forelæsninger med tilhørende opgaveløsning i grupper. Til hver forelæsning forventes den studerende at læse den angivne litteratur som forberedelse til forelæsning og opgaveløsning. Opgaveløsningen inkluderer øvelser som vedr. den pågældende kursusaktivitet i form af analyse, vidensdeling eller præsentation/formidling. De studerende skal derudover udarbejde en individuel opgavebesvarelse der forløber gennem semestret. Opgavebesvarelsen anvendes som en del af den skriftlige del til eksamen. Samlet forventes den studerende at anvende i gennemsnit 10 timer pr. forelæsning på forberedelse, deltagelse og opgaveløsning, hvoraf nogle skal afleveres (i alt 120 timer). Bemærk at der kun er skemalagt 4 timer pr forelæsning, så det betyder at forberedelse og en del af opgaveløsning skal planlægges. Dertil kommer eksamensforberedelse og -deltagelse (ca 30 timer). Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Deltagere på semesteret. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Ingen. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Forelæsning: min. undervisning/præsentation ved underviser. Undervisningsmedia er både tavle og slides baseret, og der lægges op til spørgsmål og interaktion undervejs i undervisningen Opgaveløsning: De studerende arbejder i grupper med opgaver stillet af underviser med mulighed for at stille spørgsmål til underviser/hjælpelærer. Underviser stiller opgaver i relation til kursets læringsmål som de studerende enten løser i forbindelse med en forelæsning eller mellem forelæsninger, det vil typisk være en gennemgående opgave som løses i etaper og fremlægges til workshop. Workshop: Fremlæggelser/præsentationer ved studerende med feedback, spørgsmål fra underviser og medstuderende Litteraturen vil fremgå af moodle, og er primært videnskabelige artikler. Planlagt underviser er Louise Pape- Haugaard (). Niveau 1 Aktivitet - type og titel Videnskabelighed Hypotese generering og studiedesigns Litteratursøgning og læsning Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning Har viden om sammenhænge mellem problemformulering og problemanalyse i det problemorienterede projektarbejde Har viden om sammenhænge mellem problemformulering og problemanalyse i det problemorienterede projektarbejde Har viden om hypotese udvikling og relaterede metodevalg Har viden om relevante metoder til analyse og design af klinisk og sundhedsteknologisk forskning Kan anvende avancerede metoder til systematisk litteratursøgning Kan diskutere søgestrategier i forhold til konkret problemstilling Side 14 af 15

15 Forelæsning: Systematisk review Workshop: Præsentation af søgning og én identificeret artikel Kvalitative metoder (Indsamlingsteknikker:) Design og gennemførelse af kvalitative studier Analyse og formidling af kvalitative data Kvantitative metoder (Indsamlingsteknikker): Design og gennemførelse af kvantitative studier Analyse og formidling af kvantitative data Workshop: Formidling af kvalitativ eller kvantitative studie Erfaringsudveksling Applicering og eksemplificering af forskellige metoder ift. til forskellige problemformuleringer og hypoteser Videnskabelig kommunikation og formidling Workshop: Præsentation af poster, abstract and paper Kan anvende avancerede metoder til systematisk litteratursøgning Kan diskutere søgestrategier i forhold til konkret problemstilling Har viden om kvalitative metoder til data- og informationsopsamling Har viden om relevante metoder til analyse og design af klinisk og sundhedsteknologisk forskning Har viden om kvalitative metoder til data- og informationsopsamling Har viden om relevante metoder til analyse og design af klinisk og sundhedsteknologisk forskning Kan diskutere videnskabelige artiklers kvalitet Har viden om kvantitative metoder til data- og informationsopsamling Har viden om relevante metoder til analyse og design af klinisk og sundhedsteknologisk forskning Har viden om kvantitative metoder til data- og informationsopsamling Har viden om relevante metoder til analyse og design af klinisk og sundhedsteknologisk forskning Kan diskutere videnskabelige artiklers kvalitet Har viden om kvantitative metoder til data- og informationsopsamling Har viden om relevante metoder til analyse og design af klinisk og sundhedsteknologisk forskning Har viden om kvalitative og kvantitative metoder til data- og informationsopsamling Har viden om triangulering af dataopsamlingsteknikker Har viden om relevante metoder til analyse og design af klinisk og sundhedsteknologisk forskning Har viden om videnskabeligt arbejdes karakteristika, herunder betydningen af formidling Kan diskutere videnskabelige artiklers kvalitet Har viden om videnskabeligt arbejdes karakteristika, herunder betydningen af formidling Kan diskutere videnskabelige artiklers kvalitet *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen 1. Mundtlig eksamen med udgangspunkt i et skriftligt oplæg 2. Eksamensopgaven består af spørgsmål, som dækker et udvalg af videns- og færdighedslæringsmål. Den studerende skal gennem beskrivelser, argumentation, diskussion, eksempler og referencer dokumentere tilstrækkelig opnåelse af læringsmål for at bestå. Den studerende skal lave en individuel besvarelse af spørgsmålene, men både spørgsmål og mulige svar kan diskuteres med medstuderende. 3. Kursusansvarlig og kursus-underviser er til stede og bedømmer eksamen. 4. Den praktiske afvikling af eksamen: a. Skriftligt oplæg uploades i Digital Eksamen b. Mundtlig eksamen: der trækkes et spørgsmål som besvares. Spørgsmål er identiske med spørgsmål i det skriftlige oplæg 5. Varighed: 15 min. inkl. votering og bedømmelse Hvis eksamensformen ændres i forbindelse med reeksamen, skal det senest 14 dage før reeksamen fremgå af eksamensplanen. For yderligere oplysninger vedrørende eksamen, henvises til eksamenssiden på Side 15 af 15