Status og handlingsplan for Blackboard-projektet på Health 2016
|
|
- Ludvig Christensen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 au AARHUS UNIVERSITET Status og handlingsplan for Blackboard-projektet på Health 2016 Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser Af Janne Saltoft Hansen
2 Indhold Bilag... 1 Opsummering af handlingsplan... 2 Formål med rapporten... 2 Status... 3 Status på aktiviteter... 3 Undervisning og introduktion... 3 Rådgivning og support... 3 Udvikling af learning design-model og guidelines... 3 Pilotprojekter... 4 Projektaktiviteter... 4 Status på anvendelsen... 5 Handlingsplan... 7 Handlingsplan for tydeliggørelse af informationsstrukturer... 7 Handlingsplan for styrkelse af kommunikation... 8 Handlingsplan for transformation af undervisningsforløb... 8 Projektaktiviteter... 8 Milepæle... 9 Bilag Bilag 1: Strategiske områder og mål Bilag 2: Kurser i fase 2 Bilag 3: BLAME-model, parametre, subparametre og kategorier Bilag 4: Uddannelsesplan Edu it, HE 1
3 Opsummering af handlingsplan Inden for de 3 strategiske områder: Tydeliggørelse af informationsstrukturer, styrkelse af kommunikation og transformation af undervisningsforløb vil udvikling primært have fokus på transformations af undervisningsforløb, mens aktiviteter på de to øvrige områder hovedsageligt vil dreje sig om konsolidering. Basiskursus og udvidet kursus i Blackboard er i drift, og i forhold til uddannelsesplanen planlægges løbende udvikling og distribution af inspirationsmateriale og hyldevarer, således at brugerne kan drage fordel af hinandens ideer og erfaringer. Desuden skal Health Learning Design Toolkit (inkl. model) implementeres i relevante kursusforløb med henblik på at sikre kvaliteten og muliggøre skalerbarhed gennem en fælles referenceramme for udvikling af blended learning. Endelig skal der ske en fortsat styrkelse af informationsstrukturer, og der skal foregå projektaktiviteter primært vedrørende overgangen til fase 3. Formål med rapporten I Blackboard-projektet på Health udføres opgaver til opfyldelse af de visioner, der er for Educational IT på AU. Desuden er projektet en del af AU s fælles implementeringsprogram, der står for implementeringen af den fælles Blackboard-løsning på tværs af fakulteter. Planen for Blackboard-programmet på AU er inddelt i følgende faser Fase 1: (1. oktober februar 2015) Specifikation, implementering og ibrugtagning. Fase 2: (1. februar april 2016) Konsolidering, videreudvikling, udfasning, arkivering, samkøring til fælles platform og systemforvaltningsaftale. Fase 3: (1. april august 2016) Nedlukning af implementeringsprogram, endelig overdragelse af viden, dokumentation, assistance til business as usual. Rapporten for Blackboard tager udgangspunkt i den strategi og handlingsplan, som er beskrevet i Status og handleplan for Blackboard-projektet på Health 2015, hvor der blev formuleret en 3-årig strategi for educational it med Blackboard på Health med udgangspunkt i AU Strategi og AU Udviklingskontrakt. Varighed af strategi for Educational IT med Blackboard på AU AU Strategi AU Udviklingskontrakt HE Strategi HE Handlingsplan Figur 1: Varighed af strategi for Educational IT med Blackboard på AU 2
4 I strategien er udvalgt tre strategiske områder 1 : Tydeliggørelse af informationsstrukturer Styrkelse af kommunikation Transformation af undervisningsforløb I strategiens gyldighedsperiode laves årligt en handlingsplan for at sikre opfyldelse af målene på de strategiske områder. I denne rapport gives en status på Fase 2, som det ser ud på Health og desuden fremlægges en handlingsplan for det kommende år. Status Status på aktiviteter Nedenfor gives en status på de aktiviteter, som er udført i projektet i Fase 2. Undervisning og introduktion Blackboard Basiskursus (2t) afholdes som åbent kursus minimum 4 gange årligt. Desuden er udviklet et udvidet Blackboard-kursus, som består af to moduler af hver 2 timers varighed: Indholdsudvikling og aktiverende undervisning. Dette kursus er bygget op omkring Health Learning Design-Model og har fokus på pædagogisk anvendelse af systemet. Begge moduler afholdes minimum en gang pr semester. Det er muligt at tilmelde sig venteliste for både basiskursus og udvidet kursus for at kunne udbyde kurser efter behov. Foruden de åbne kurser tilbydes specialtilrettelagte kurser, hvilket ofte benyttes af undervisergrupper. Ca. 240 medarbejdere har været på kursus i Fase 2 2 Rådgivning og support Relationerne til de faglige miljøer vægtes højt, og vi indgår jævnligt som sparingspartnere og yder individuel rådgivning. Desuden bruges der tid på at facilitere og vedligeholde relationer til superbrugergruppen, der tæller 27 superbrugere (TAP/VIP) fordelt på alle institutter. Udover løbende kontakt afholdes der fast superbrugermøde 2 gange årligt. Udvikling af learning design-model og guidelines Da udviklingen af blended learning-forløb har været nyt for mange undervisere, er der i forbindelse med udviklingen af det udvidede Blackboard-kursus udviklet en learning design-model, der har til formål at sikre kvaliteten og muliggøre skalerbarheden i forbindelse med udvikling af denne type forløb. Samtidig er det hensigten at bruge modellem som fælles referenceramme, der giver aktører i undervisningsudvikling fælles begreber og retningslinjer til at tale og samarbejde om 1 Se bilag 1 for en oversigt over mål i HE Strategi inden for de strategiske områder 2 Se bilag 2 for en oversigt over afholdte kurser i Fase 2 3
5 undervisningsudvikling. Der har været lagt vægt på at en learning design-model skal opfylde følgende kriterier: Skal sætte fokus på at skabe sammenhængende undervisningsforløb Understøtte aktiverende undervisning Understøtte metoder som Flipped Classroom og JiTT Være praktisk anvendelig for undervisere under udvikling af blended learning-forløb Learning design-modellen er en del af et samlet toolkit, som præsenteres i et hæfte med guidelines, procesbeskrivelse og hjælpeværktøjer til understøttelse af modellen og udvikling af materiale og aktiverende undervisning med Blackboard. 3 Pilotprojekter Blackboard implementeringsprojektet på Health har i Fase 2 stået for tre pilotprojekter. Mit Studie-fane til studerende i Blackboard. Fanen er udviklet i samarbejde med HE Studier på baggrund af ønsker fra en brugergruppe af studerende. Man kan fra fanen linke til andre studiesystemer og udvalgte steder på studieportalerne. Fanen vedligeholdes af HE Studier. Figur 2: Health-studerendes fane i Blackboard Deling af specialer i Blackboard er et pilotprojekt i samarbejde med AU Library, HE Studier og uddannelser på Folkesundhed (primært Sygepleje). I projektet er fundet en løsning, hvorpå specieler kan opbevares, tagges med metadata og gøres tilgængelige for studerende. Det forventes, at systemet tages i brug i løbet af forårssemesteret Systemet administreres af HE Studier. Initiering af Blended Learning på IKM er et pilotprojekt, hvori mulighederne for at opstarte brug af blended learning og herunder flipped classroom er undersøgt på Institut for Klinisk Medicin. I initieringsprojektet er afholdt opstartsmøder med kursusleder og undervisere på 5. semester KA. Projektet er i foråret fortsat i et selvstændigt projekt: Blended Learning på IKM. Projektaktiviteter I fase 2 har der stadig været en del projektaktiviteter, hvor de væsentligste er: Møder i projektlederforum hver 14. dag 3 Se hjemmesiden Undervisningsudvikling med blended learning på cesu.au.dk for at downloade learningdesign model og hæftet Indholdsudvikling og aktiverende undervisning med Blackboard 4
6 Deltagelse i arbejdsgruppe vedrørende GAP-analyse i forbindelse med samkøring på fælles platform for BSS/øvrige AU Arbejdsmøder omkring bla: Test af funktionalitet, prioritering af behov, supportsite, eksterne brugere Deltagelse i arbejdsgruppe vedrørende beskrivelse af nyt Edu-IT-forum Møder med interessenter herunder kursusledere, undervisere, studerende og administrativt personale fra He Studier, Institutter og PhD-skolen Status på anvendelsen Alle kurser på Blackboard er i november 2015 med Blame-modellen 4 undersøgt ved hjælp af parametre knyttet til de tre strategiske områder. Som året før er kurserne målt i forhold til informationsstrukturer og kommunikation. Desuden er parameteren transformation af undervisningsforløb, som det sidste år var for tidligt at måle på, medtaget i år. Kurserne er på baggrund af målingerne inddelt i tre kategorier, hvor kategori 3 er kurser med den højeste score, mens kategori 1 har den laveste score. Kategori 0 er kurser helt uden aktivitet. Disse var medtaget sidste år, men er frasorteret i år, da det har vist sig at den manglende aktivitet primært har naturlige årsager, f.eks.: kurset er et valgfag som ikke blev oprettet, kurset kører på BSS, kurset er en forudsætningsaktivitet til administrativt brug, eller kurset er et speciale eller et andet særligt forløb, hvor Blackboard ikke skal benyttes. Kategorierne bruges for at få et samlet overblik over, hvor der bør sættes ind med ekstra information og rådgivning. Parameter Subparameter Subparameterscore Samlet Struktur Kommunik ation Transform ation Kvalitet af forsiden 2,81 Lettilgængeligt 3,50 undervisningsmateriale Rød tråd på kurset 3,16 Rettidige meddelelser 2,92 Relevant og målrettet 3,23 kommunikation Gensidig kommunikation 2,06 Underviserens forståelse 1,62 og anvendelse af aktivitets- og Relevans i 2,15 undervisningen Aktivitetsskabende 1,60 parameterscore 3,16 2,74 1,79 Total score 2,56 Tabel 1: Subparameterscore, samlet parameterscore og total score (Scoren kan være 0-5) Tabel 1 viser de enkelte parametre, subparametre og deres parameterscores. Her ses det, at det er lettest for underviserne at anvende grundlæggende funktionalitet, der allerede er kendt fra AULA. 4 Bilag 3 viser en oversigt over BLAME-modellen, parametre, subparametre og beskrivelse af kategorier 5
7 Informationsstrukturer er den parameter, der scorer højest, mens Transformation af undervisningsforløb scorer lavest. Af figur 3 ses, hvordan områderne Tydeliggørelse af informationsstrukturer og Styrkelse af kommunikation har udviklet sig fra undersøgelsen i 2014 til undersøgelsen i Figuren viser både de offentliggjorte tal fra 2014 med kategori 0 og tallene uden kategori 0, da undersøgelser har vist, at kategori 0-kurser oftest er kurser, som ikke skal benyttes. 4,00 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 Gns. i 2015 Gns i 2014 uden kategori 0 Gns. i 2014 m. kategori 0 Figur 3: Udvikling af subparameterscore fra 2014 til 2015 Generelt kan man se at parameterscoren har været stigende på områderne. Eneste undtagelse er gensidig kommunikation, som er den subparameter, der hænger tættest sammen med transformation af undervisningsmateriale. Det er desuden interessant at se, hvordan de forskellige uddannelser fordeler sig med hensyn til kategorier, hvilket angives i figur 4. Kategori 3 Kategori 2 Kategori 1 0,00% 20,00% 40,00% 60,00% 80,00% Sygepleje Optometri Odontologi Tandplejeruddannelsen Idræt Folkesundhedsvidenskab Medicin Figur 4: Kategorier fordelt på uddannelse 6
8 Her ses det, at Folkesundhedsvidenskab og Sygepleje har flest kurser i kategori 3, og desuden har Sygepleje færrest i kategori 1, mens odontologi har over dobbelt så mange som de øvrige. Handlingsplan Blackboard-projektets fase 1 var primært koncentreret om de strategiske områder Tydeliggørelse af informationsstrukturer og Styrkelse af kommunikation, da funktionalitet til understøttelse af disse områder allerede var kendt fra AULA og desuden har grundlægende betydning for Transformation af undervisningsforløb (jf. Status og handleplan for Blackboard-projektet på Health 2015). I fase 2 er fokus på Transformation af undervisningsforløb øget markant, og området er derfor undersøgt selvstændigt. Dette stemmer overens med det fokus og de prioriteringer, der har været i de enkelte faser, men scoren fortæller også, at selv om transformation af undervisning formentlig er en parameter med stigende score, idet det ikke gav mening at måle i 2015, så er det en parameter, der fortsat skal have et betydeligt fokus. Dette skal suppleres med indsatser på de øvrige områder for at fastholde hensigtsmæssig anvendelse af grundlæggende funktionalitet og skabe rum til forbedringer på begge områder. I forhold til uddannelsesplan 5 har både fase 1 og 2 primært fokuseret på medarbejdergrupperne 1 og 2, som er de grupper med lavest interesse og færrest kompetencer inden for edu it. Dette har resulteret i et basiskursus og et avanceret kursus i Blackboard med fokus på funktionalitet og pædagogisk anvendelse. Gruppe 3 har fået uddannelsestilbud gennem længerevarende forløb, som adjunkt- og seniorpædagogikum eller via samarbejde i enkelte pilotprojekter. I projektets næste fase vil der stadig være fokus på gruppe 1 og 2, men de grundlæggende kurser er udviklet og i drift. Udviklingsarbejdet skal derfor koncentreres om den del af planen, hvor erfaringer fra medarbejdergruppe 3 og 4 skal formidles til øvrige brugere som eksempelvis cases til inspiration eller hyldevarer. Handlingsplan for tydeliggørelse af informationsstrukturer Det ses af undersøgelsen af Blackboardkurser, at informationsstrukturer har været en parameter i stigning, og det er det område, der har den højest scorende parameter. De fleste af årets indsatser er indfriet, idet området har haft specifikt fokus i det 2-timers grundlæggende basiskursus, der er udviklet guidelines på området og indledt samarbede med superbrugere, undervisere og sekretærer om forbedringer. Området er på vej mod en stabilisering, men det er vigtig stadig at holde fast og også det næste år sikre yderligere konsolidering og forbedringer. Indsatser Indsatser for det næste år Opsamling på de kurser, der scorer dårligst og initiativ til forbedringer i samarbejde med superbrugere 5 Se bilag 4: Udannelsesplan: Educational IT Health 7
9 Handlingsplan for styrkelse af kommunikation Dette område scorer lidt lavere end informationsstrukturer, formentlig fordi en del online kommunikation hænger sammen med brug af nye sociale læringsværktøjer, hvilket betyder, at transformation af undervisningsforløb har indflydelse på området. Det er derfor et nyt område for mange undervisere og bør styrkes i forbindelse med indsatser for transformation af undervisningsforløb. Indsatser Ingen selvstændige indsatsområder, men området styrkes i forbindelse med indsatser for transformations af undervisningsforløb. Handlingsplan for transformation af undervisningsforløb Dette område har først for alvor fået fokus i fase 2, og det er derfor forventeligt at det vil score lavere end de to øvrige områder. Det er også dette område, som skal have det største fokus, og hvor der skal gøres flest indsatser i det kommende år. De centrale pædagogiske temaer, som sidste år blev udvalgt i samarbejde med superbrugere på institutterne, institutledere fra IKM, IBM og FSV, samt kolleger på CESU er stadig aktuelle. Desuden er aktiverende undervisning tilføjet eksplicit. De pædagogiske temaer er: Aktiverende undervisning ved hjælp af Educational IT og Blackboard både in-class og out-ofclass Blended learning og flipped classroom: Muligheden for i LMS at arbejde med stoffet mellem konfrontationstimerne, således at disse kan bruges på et højere taksonomisk niveau til f.eks. refleksion, diskussion og anvendelse Feedback til studerende Social læring: F.eks. brug af de kollaborative læringsværktøjer Peer Leaning: Muligheden for at studerende lærer og får feedback af hinanden Indsatser Planlægning af hvordan pilotprojekter og ideer i medarbejdergruppe 3 og 4 kan formidles som cases til inspiration og hyldevarer til øvrige brugere. Planen skal både indeholder en plan for udvikling af hyldevarer og for distribution og implementering. Initiering af ovenstående plan, dvs. opsamling af case fra pilotprojekter, udvikling af hyldevarer og distribution. Implementering af Health Learning Design ToolKit (inkl. model) f.eks. gennem Master Class til ambassadører (Faculty Development), Modul 0, adjunkt- og seniorpædagogikum. Undersøgelse af Odontologi og de faktorer, der gør, at fakultetet har markant flere kurser i katagori 0. Projektaktiviteter Fase 3 er en overgang fra implementering til drift. De kommende projektaktiviteter er derfor i høj grad relaterede til denne overgang. Desuden vil der ske fortsat udvikling og forbedringer i Blackboard, som giver løbende aktiviteter. Eksempler på aktiviteter er: Aktiviteter i forbindelse med overgang til fælles platform Løsning for alumner Afmelding fra organisationer Systemforbedringer, f.eks: fremmøderegistrering, løsning for synkron læring mv. 8
10 Samarbejde med øvrige projekter for studiesystemer, herunder planlægningssystem og digital eksamen Milepæle Indsatser fra handleplanerne og de understøttende projektaktiviteter resulterer tilsammen i en række milepæle, som skal nås i løbet af det kommende år. Nedenfor findes en oversigt over de vigtigste milepæle, og det er angivet i hvor høj grad indfrielsen af milepælen er afhængig af andre. Grøn betyder, at der er en lav grad af afhængighed, mens rød betyder, at graden af afhængighed er høj. Listen indeholder kun de overordnede milepæle, og disse kan eventuelt justeres i forhold til det fælles Blackboard-program. Milepæl Dato Afhængighed Statusrapport 2015+Handleplan 2016 Maj 2016 Aftaler for forbedringer på de lavest scorende kurser lavet i September 2016 samarbejde med superbrugerne er fastlagt Plan er udarbejdet for løbende udvikling af September 2016 inspirationsmateriale og hyldevarer Udvikling og distribution af inspirationsmateriale og hyldevarer Maj 2017 i forhold til planen for 2016/17 Learning design model og toolkit integreret i relevante December 2016 undervisningsforløb Resultat af undersøgelse af kurser på odontologi Oktober 2016 Løsning for afmelding fra organisationer Juni 2016 Løsning for synkron læring December 2016 Løsning for fremmøderegistrering December 2016 Tabel 2: Milepæle for 2016 X X X X X X X X X 9
11 Bilag 1: Strategiske omra der og ma l Vi har udvalgt tre strategiske områder, som på hver sin måde skal bidrage til at indfri vores ambitioner, og som derfor også stemmer overens med den konkrete evaluering af anvendelsen af Blackboard: Tydeliggørelse af informationsstrukturer Styrkelse af kommunikation Transformation af undervisningsforløb Områderne og deres strategiske mål er nærmere beskrevet herunder. Tydeliggørelse af informationsstrukturer Med et nyt LMS bliver det nemt at dele informationer undervisere og studerende imellem f.eks. i form af forelæsningsnoter, eksamensopgaver, diskussionsindlæg mv. Det er derfor væsentlig at have en strukturering af informationer og materiale, der er tydelig for alle brugere. Målene er: Tillid hos brugerne til at tilgængelig information findes nemt og uproblematisk Strukturer der fremmer overblik over det enkelte Blackboard-kursus Sammenhængende, logiske og konsekvente informationsstrukturer i Blackboard-kurser Styrkelse af kommunikation Det nye LMS giver nye kanaler for kommunikation mellem studerende, undervisere og administration. Det skal derfor sikres at kanalerne bruges således at kommunikationen styrkes. Målene er Relevant og målrettet kommunikation til den enkelte bruger Effektiv kommunikation, hvor meddelelser når modtageren i rette tid Styrkelse af relationer mellem undervisere og studerende, samt tværfaglige relationer Transformation af undervisningsforløb Endelig bliver der i med det nye LMS stillet en række læringsværktøjer til rådighed, der kan bruges til opbygning af tidssvarende undervisningsforløb med henblik på de studerendes kompetenceudvikling. Målene er: Udnyttelse af de pædagogiske muligheder og integration af Educational IT i undervisningsforløb Øget aktivitet hos de studerende i og mellem forelæsninger Forbedring af de studerendes opfattelse af modtaget feedback Differentiering af undervisning
12 Bilag 2: Kurser i fase 2 1. februar marts 16 Sted Dato Antal Art og tid Superbrugermøde 22/ Workshop 1½ Sygepleje 28/ Introduktion 1t Engelsksprogede 13/ Kursus 2t Biomedicin vest 30/ Kursus 1½ Alle, åbent (basis) 19/ Kursus 2 t Alle, åbent (basis) 19/ Kursus 2 t PhD-skolen 21/ Kursus 2 t Professionsspor 29/ Introduktion 1 t Forskerprogrammet om patientinvolvering 6/ Workshop 2 t Forsknings- og professorsekretærer 29/ Kursus 2 t Alle, åbent (avanceret inholdsudvikling) 6/ Kursus 2 t Alle, åbent (avanceret aktiverende undervisning) 6/ Kursus 2 t Biomedicin 17/ Intro - feedback-workshop Odontologi 24/ Intro - feedback-workshop Folkesundhed 1/ Intro - feedback-workshop Superbrugermøde 8/ Workshop1½t Læger og lægesekretærer Viborg Nov/dec 20 Introduktion 1½t Farmakologi 5/ Introduktion 0,75t Alle, åbent (basis) 15/ Kursus 2t Alle, åbent (basis) 15/ Kursus 2 t Alle, åbent (avanceret indholdsudvikling) 9/ Kursus 2t Alle, åbent (avanceret aktiverende undervisning) 9/ Kursus 2t Læger og lægesekretærer Silkeborg 1/ Kursus 1½t SKT 15/ Kursus 3t Farmakologi 29/ Kursus 0,75t I alt 243
13 Bilag 3: BLAME-model, parametre, subparametre og kategorier BLAME-modellen (Udviklet af Andreas Bennedsen) Parametre og subparametre Kasser viser de 3 parametre og deres subparametre. Subparametrene er beskrevet yderligere nedenfor.
14 Informationsstruktur: Kursets opbygning skal være letforståelig og lettilgængelig. Kvaliteten af forsiden: Er der en beskrivelse af, hvordan de studerende skal bruge kurset i Blackboard? Forventninger til arbejdsindsats, vejledningen i opbygningen af kurset. Får underviseren brugt forsiden hensigtsmæssigt i form af at formidle den vigtigste information? Lettilgængeligt undervisningsmateriale: Er undervisningsmaterialet lettilgængeligt? Er materialet struktureret i overskuelige undermapper eller lignende? Kan de studerende få adgang til relevant materiale hurtigt og let? Rød tråd på kurset: Er der sammenhængskraft i kurset? Er der en rød tråd? Anvendes alle menupunkterne? Kommunikation: De studerende skal have adgang til relevant information. Kommunikationen skal være tydelig, præcis og gensidig. Rettidige meddelelser: Hvor tit sender underviserne meddelelser ud? Er de relevante? Relevant og målrettet information: Kan de studerende finde frem til informationerne? Er informationerne eller meddelelserne relevante? Gensidig kommunikation: Kan de studerende kommunikere med underviserne? Og med hinanden? Bliver gruppe-funktionen benyttet? Transformation af undervisningsforløb: Kurset skal lægge op til aktiverende undervisning Anvendelse af forskellige redskaber: Varierer underviserne anvendelsen af forskellige redskaber? Anvendes der nye værktøj? Anvendes både aktivitets- og Relevans i undervisningskontekst: Hvordan passer de anvendte aktivitets- og i den undervisningskontekst, som kurset er rettet mod? Faciliterer aktivitets- og læring? Skabe aktivitet på kurset: Hvordan påvirker aktivitets- og aktiviteten på kurset? Kategorier Bedømte kurser opdeles i 3 kategorier, som beskrives her: Kategori 1: Score 0,00-2,00: Dette er den lavest scorende del af kurserne. Kendetegnende for kategorien er: Kurset har manglende eller ingen struktur Kurset er uoverskueligt og dårligt vejledt Kommunikationen er dårlig eller ikke eksisterende De studerende får ikke besked om relevant information De studerende har ikke mulighed for at kommunikere med underviseren eller medstuderende Der er næsten ingen aktivitets- og på kurset, og de har begrænset eller ingen relevans for undervisningskonteksten. Aktivitets- og ne skaber begrænset eller ingen aktivitet på kurset. Kategori 2: Score 2,01-3,50: Kendetegnende for kategorien er, at kurset har en nogenlunde struktur, men mangler en tydelig rød tråd og/eller vejledning i brug af kurset. Kendetegnende er: Kommunikation er til stede, hvor der bliver givet information vedr. undervisningen, enten i form af mails eller meddelelser Kommunikation er ikke 100 % opdateret, så de mest aktuelle beskeder kommer først frem
15 De studerende har mulighed for at kommunikere med underviser og medstuderende, men fora fungerer ikke optimalt Anvendelsen af aktivitets- og er anvendt med forståelse for elementerne, og hvordan de er relevante i undervisningen. Aktivitets- og ne skaber nogen online aktivitet hos de studerende. Kategori 3: Score 3,51-5,00: Kendetegnende for kategorien er, at strukturen er tydelig, og man kan hurtigt finde frem til det relevante stof. Kendetegnende er: En god og præcis vejledning, der viser, hvordan de studerende skal bruge Blackboard for at få det optimale ud af kurset Kommunikation er kort og præcis Relevant information kommer først og er let at finde frem til De studerende har god mulighed for at kommunikere med underviser og medstuderende igennem fora og grupper på kurset Aktivitets- og ne er anvendt variereret og er relevante undervisningsfremmende og relevante for kurset. Aktivitets- og ne skaber stor online aktivitet og læring hos de studerende.
16 Parameter Subparameter Kvalitet af forsiden Ingen forside Meget begrænset Noget indhold Indhold på forsi- Indhold på forsi- Indhold på forsi- indhold uden med ringe inforden med nogenden med god inden af god infor- informativ kvalitet mativ kvalitet. Der lunde informativ formativ kvalitet mativ kvalitet er dårlig opsætning kvalitet. Der er manglende be- forventningerne ringe opsætning skrivelse af for- til studerendes ventningerne til anvendelse af de studerende. kurset er her beskrevet. Der er nogenlunde Der er opsætning god opsætning Lettilgængeligt Intet materiale Meget materiale undervisningsmateriale Struktur Rød tråd på kurset Ingen aktivitet Meget begrænset upload undervisningsmateriale og af dårlig kvalitet Meget begrænset og usystematisk aktivitet på kurset. Væsentlige ændringer i skabelonen Noget af undervisningsmaterialet er uploadet, men materialet er ikke opdelt og er meget svært at finde rundt i Skabelonen er blevet justeret med den effekt, at det er svært for de studerende at navigere rundt. Der er ingen beskrivelser i anvendelser af de forskellige sektioner på kurset. er uploadet, og det er i nogen grad opdelt. De studerende oplever det dog stadig svært at finde hurtigt og let frem til undervisningsmaterialet Skabelonen er overholdt, men der mangler sammenhængskraft i kurset (ikke alle sektioner er anvendt). Der mangler beskrivelser af anvendelsen af de forskellige sektioner på kurset Alt materiale er uploadet, og det er i høj grad opdelt i mapper. Enkelte elementer forstyrrer de studerendes navigation og giver dem nogen udfordringer ved at hente materialet Skabelonen er overholdt, og der er stor sammenhængskraft i kurset. Der mangler i nogen grad beskrivelse af de anvendte sektioner. De studerende har let ved at navigere rundt på kurset Undervisningsmaterialet er uploadet og opdelt i undermapper, der giver god mening. De studerende kan hurtigt og let tilgå undervisningsmateriale af høj kvalitet Skabelonen er overholdt, og der er stor sammenhængskraft i kurset. Der er fyldestgørende beskrivelser af de fleste sektioner på kurset, og de studerende har meget let ved at navigere rundt
17 Parameter Subparameter Rettidige meddelelseser Ingen meddelel- En introduktions Få meddelelser Ofte udsendelse Mange meddelel- meddelelser uden med lidt relevans af meddelelser ser (for mange?) særlig relevans med høj relevans Kommunikation Relevant og målrettet information Gensidig kommunikation Ingen aktivitet Meget begrænset en vejs kommunikation fra underviser til studerende Ingen aktivitet Information er meget begrænset og svært tilgængeligt Information findes, men det er svært at finde frem til aktuel information Nogen en vejs kommunikation fra underviser til studerende. Kontaktinformation på underviser fremgår på Blackboard med noget relevans Information om undervisning er til stede, men har ikke nogen tydelig orden, så de studerende kan finde de mest aktuelle informationer først Mulighed for to vejs kommunikation mellem underviser og studerende vha. grupperum, diskussionsfora eller lignende. Ingen beskrivelse af anvendelsesformerne. Kontaktinformation på underviser fremgår på Blackboard Informationen om undervisningen er god og up-todate. Opsætningen af information har enkelte mangler for at de studerende hurtigt kan danne sig et overblik Der er mulighed for to vejs kommunikation mellem underviser og studerende vha. grupperum, diskussionsfora eller lignende. Mangler dog en beskrivelse af forventninger til anvendelse Mange meddelelser med høj relevans, der henviser de studerende til de relevante steder på Blackboard kurset Information om undervisningen er god. Opsætningen af information fungerer således, at de studerende hurtigt kan gennemskue, hvad der er mest aktuelt. Der er mulighed for to vejs kommunikation mellem underviser og studerende vha. grupperum, diskussionsfora eller lignende. Der er en god beskrivelse af, hvordan de studerende bør anvende værktøjerne.
18 Parameter Subparameter Underviserens Ingen aktivitet Meget begrænset forståelse og eller indhold aktivitet og indhold anvendelse af på kurserne aktivitets- og Transformering af undervisningsforløb Relevans i undervisningskontekst Aktivitetsskabende Ingen relevans Aktivitets- og skaber ingen aktivitet Aktivitets- og på kurset har meget begrænset relevans for faget Aktivitets- og skaber meget begrænset aktivitet på kurset Nogle aktivitetsog på kurset. Anvendt uden forståelse for læringsfremmende anvendelse af elementerne Aktivitets- og på kurset har nogenlunde relevans for faget Aktivitets- og på kurset skaber noget aktivitet Nogle aktivitetsog på kurset. Anvendt med nogenlunde forståelse for læringsfremmende anvendelse af elementerne Aktivitets- og på kurset har god relevans for faget. Læringsmålet og sammenhæng mellem aktiviteter på online delen er mangelfuldt beskrevet. Aktivitets- og på kurset skaber meget aktivitet på kurset Både aktivitets- og anvendes med variation på kurset. Der vises en nogenlunde forståelse af en læringsfremmende anvendelse af elementerne Aktivitets- og på kurset har god relevans for faget. Læringsmål, sammenhæng mellem aktiviteter inclass og out-offclass samt sammenhængen mellem fagligt indhold og online aktiviteter er nogenlunde beskrevet. Aktivitets- og på kurset skaber meget aktivitet på kurset, og de studerende har lidt interaktion med hinanden Både aktivitets- og anvendes med variation på kurset. Der vises en god forståelse af en læringsfremmende anvendelse af elementerne Aktivitets- og på kurset har god relevans for faget. Læringsmål, sammenhæng mellem aktiviteter in-class og out-off-class samt sammenhængen mellem fagligt indhold og online aktiviteter er tydeligt og godt beskrevet. Aktivitets- og på kurset skaber meget aktivitet på kurset, og de studerende har meget interaktion med hinanden
19 Bilag 4: Udannelsesplan Edu IT, HE Målgrupper I kompetenceudviklingen inden for Educational IT på Health arbejder vi med fire forskellige målgruppe: Studerende VIP, faste undervisere DVIP, eksterne/deltidsundervisere TAP, ansat i AU Studier Health eller som kursussekretærer Foruden denne overordnede opdeling er medarbejderne (VIP og TAP) også opdelt i 4 grupper i forhold til deres interesse og kompetencer inden for Educational IT: Gruppe 1: Medarbejder med lav eller ingen interesse/kompetencer i Educational IT Gruppe 2: Den almene medarbejder uden ekstra interesse/kompetencer i Educational IT Gruppe 3: Medarbejderen med ekstra interesse/kompetencer i Educational IT Gruppe 4: Medarbejderen med et særligt engagement/kompetencer i Educational IT Grundlæggende principper i uddannelsesplan for medarbejdere Uddannelsesplanen har individuelt fokus på målgrupperne for at målrette uddannelsestilbud og udnytte medarbejdernes kompetencer bedst muligt. Planen for uddannelse af medarbejdere tager udgangspunkt i gruppeopdelingen af medarbejderne i forhold til deres interesse- og kompetenceniveau, da dette har betydning for typen af uddannelsestilbud. Opdelingen i forhold til de overordnede målgrupper benyttes, når indholdet i Educational IT-undervisningen fastlægges i detaljer. Planen er illustreret i figuren herunder. Illustration af uddannelsesplan for medarbejdere i Educational IT.
20 Gruppe 1 og 2 skal løbende have forbedret deres kompetencer og skal tilbydes grundlæggende kurser på forskellige niveauer, der har til formål at hæve kompetenceniveauet for den enkelte medarbejder. Gruppe 3 skal tilbydes mere avanceret uddannelse i længerevarende uddannelsesforløb. Gennem disse uddannelsesforløb skal der etableres konkrete pilotprojekter, der på den ene side har til formål at skabe cases til inspiration og erfaring til resten af organisationen og på den anden side skal bruges til, at CESU kan udvikle konkrete pakker og hyldevarer til almene medarbejdere ved integreringen af Educational IT i undervisningsforløb. Keglerne symboliserer inspiration, erfaring og redskaber, der via pilotprojekter bliver til gavn for den almene bruger. Medarbejdere i gruppe 4 vil vi ikke i først omgang tilbydes et forløb, da de sagtens selv kan håndtere projekterne. Vi vil dog så vidt muligt skabe kontakt og bruge deres erfaringer i det omfang, det kan lade sig gøre. Grundlæggende principper i uddannelsesplan for studerende Generelt tager meget få studerende imod deciderede kurser i Educational IT. Information, f.eks. omkring kommunikationskanaler, overordnede strukturer mv., der er essentielt for studerende, er en integreret del af AU Library s introduktion til alle nye studerende. Desuden findes der til denne gruppe korte vejledninger og videoer. De studerende er repræsenteret i flere brugergrupper for at sikre, at deres behov imødekommes bedst muligt
Status og handleplan for Blackboard-projektet på Health 2015
au AARHUS UNIVERSITET Status og handleplan for Blackboard-projektet på Health 2015 Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser Af Janne Saltoft Hansen Andreas Bennedsen Indhold Formål og introduktion
Læs mereFAKULTETERNES HANDLEPLANER
FAKULTETERNES HANDLEPLANER Health, Charlotte Ringsted Arts, Tina Keiding Science and Technology, Finn Borchsenius Aarhus BSS, Per Andersen AARHUS UNIVERSITET EDU-IT KICK OFF BERIT EIKA 13. MARTS 2018 PROREKTOR
Læs mereEDUCATIONAL IT PÅ AU - EN UDVIKLERS PERSPEKTIV
EDUCATIONAL IT PÅ AU - EN UDVIKLERS PERSPEKTIV AGENDA Kort præsentation Hvad er EDU IT? i et internationalt perspektiv og på AU Eksempler fra AU Mere EDU IT - hvad kræver det? KORT PRÆSENTATION Educational
Læs mereStudiemiljø2014 Aarhus Universitet
Studiemiljø2014 Aarhus Universitet Rapport nr. 4 Studiemiljøtal for uddannelser ved Faculty of Health Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Læsevejledning til skalaer... 4 MEDICIN... 5 MOLEKYLÆR MEDICIN
Læs mereHEALTH EDU-IT SATSNING
Side 1/7 Modtager(e): Health EDU-IT SATSNING 2018-2023 Baggrund: AU s EDU-IT satsning I dec 2017 besluttede Bestyrelsen på Aarhus Universitet at afsætte 60 mio. kr. i perioden 2018-2023 til en storstilet
Læs mereat understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale
STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder
Læs mereBLACKBOARD KURSUSSKABELON TIL STATSKUNDSKAB INFORMATIONSMATERIALE OG BRUGERGUIDE
BLACKBOARD KURSUSSKABELON TIL STATSKUNDSKAB INFORMATIONSMATERIALE OG BRUGERGUIDE Informationsmateriale og brugerguide Version Version 2 Udgiver Vidensgruppe AU BSS - Center for Undervisning og Læring Fuglesangs
Læs mereBLACKBOARD KURSUSSKABELON TIL STATSKUNDSKAB INFORMATIONSMATERIALE OG BRUGERGUIDE
BLACKBOARD KURSUSSKABELON TIL STATSKUNDSKAB INFORMATIONSMATERIALE OG BRUGERGUIDE Informationsmateriale og brugerguide Version Version 1 Udgiver Vidensgruppe AU BSS - Center for Undervisning og Læring Fuglesangs
Læs mereHandleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering
VIA University College Dato: 10. marts 2015 Handleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2014 Svarprocent Thisted 82% Svarprocent Viborg 59% Handleplan
Læs mereVil du udvikle din undervisning ved at bruge Blackboard og andre digitale værktøjer?
Blackboard og andre digitale værktøjer 1 Vil du udvikle din undervisning ved at bruge Blackboard og andre digitale værktøjer? Som led i Aarhus BSS blended learning strategi tilbyder Center for Undervisning
Læs mereVELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL
VELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL Konference om Blended Learning for undervisere og ledere på Aarhus BSS, 26. november 2015, Comwell Aarhus CENTER FOR UNDERVISNING OG LÆRING KONFERENCES FORMÅL Velkommen til
Læs mereDIGITALISERING AF EVALUERING
DIGITALISERING AF EVALUERING Intern uddannelsesdag om educational-it Aarhus Universitet, 8. oktober 2015 DIGITALISERING AF UNDERVISNING PÅ BSS 1. Implementering af Blackboard i 2013 1. 1.200 undervisere,
Læs mereStudieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
Læs mereRolle- og ansvarsfordeling på uddannelsesområdet på Institut for Folkesundhed
Modtager(e): Dekanatet, Health Notat Rolle- og ansvarsfordeling på uddannelsesområdet på Institut for Folkesundhed Institut for Folkesundhed står for en række uddannelser: Bachelor og kandidatuddannelsen
Læs mereRetningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health
Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering
Læs mereSeminaroversigt Modul 3 Efterår 2017 Udvikling i klinisk sygeplejepraksis
Seminaroversigt Modul 3 Efterår 2017 Udvikling i klinisk sygeplejepraksis Der tages forbehold for ændringer! Ændringer til oversigten vil blive meddelt på BLACKBOARD Generelle oplysninger lokaler Adresse
Læs merePædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion
Læs mereSeminaroversigt Modul 3 Efterår 2017 Udvikling i klinisk sygeplejepraksis
Seminaroversigt Modul 3 Efterår 2017 Udvikling i klinisk sygeplejepraksis Der tages forbehold for ændringer! Ændringer til oversigten vil blive meddelt på BLACKBOARD Generelle oplysninger lokaler og Idræt,
Læs mereSidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X
Fleksibelt forløb tag et, flere eller alle moduler alt efter interesse Modul: Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist Learning & Development specialist Den strategiske ledelse
Læs merepå Institut for Statskundskab
københavns universitet institut for statskundskab på Institut for Statskundskab 1 en samtale mellem studerende og undervisere Samtalen mellem studerende og undervisere, og studerende imellem, har altid
Læs mereNotat AARHUS UNIVERSITET. Kompetenceudvikling af undervisere ifm. implementeringen af Blackboard på Arts
Notat Kompetenceudvikling af undervisere ifm. implementeringen af Blackboard på Arts Baggrund AU har i 2011 fastlagt en politik for Educational IT og Arts har efterfølgende formuleret Vision og strategi
Læs mereVedr.: Evalueringsrapport for 2013
D E T I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B E L I G E A K A D E M I K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET S A G S N O T A T 28. MAJ 2014 Vedr.: Evalueringsrapport for 2013 Evalueringsprocedure Evalueringspolitik
Læs mereGuide til undervisningsevaluering: gennemførelse, opfølgning og offentliggørelse
oktober 2016 Guide til undervisningsevaluering: gennemførelse, opfølgning og offentliggørelse Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU Der er ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet fælles retningslinjer
Læs mereFAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende
FAGLIG DAG Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende Institut for Statskundskab har i samarbejde med Center for Læring og Undervisning i efteråret 2010 gennemført en temadag om studieteknik
Læs mereBesvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik
Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår 2016 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik Kolofon Maj 2017 Besvarelser af elektronisk modulevaluering efteråret 2016 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik
Læs mereOPFØLGNINGSPLAN HANSENBERG. Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionsnummer:
OPFØLGNINGSPLAN HANSENBERG Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionsnummer: 621401 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Opfølgning på arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) 4 4
Læs mereTværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri
En beskrivelse af Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette materiale indeholder en beskrivelse af: 1. Baggrunden for at afholde kurset 2. Målgruppen for kurset 3. Kursets indhold og opbygning
Læs mereDIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING
DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2019-2021 STATUS Produktet Denne digitaliseringsstrategi skal ses i forlængelse af IBA s overordnede strategi, Tændt af at lære, og skal således mål-
Læs mereIDÉKATALOG TIL EDU IT 7 FORSLAG TIL ONLINE AKTIVITETER I UNDERVISNINGEN ARTS AARHUS UNIVERSITET
EDU It IDÉKATALOG TIL EDU IT 7 FORSLAG TIL ONLINE AKTIVITETER I UNDERVISNINGEN au ARTS AARHUS UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 1. STUDENTEROPLÆG MED KOMMENTARER FRA STUDERENDE 3 2. DISKUSSION
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010
Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt undervisning i følgende to moduler indenfor suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik: og Videnskabsteori
Læs mereAARHUS Gældende fra 2016 UNIVERSITET Godkendt af fakultetsledelsen 26. januar 2016
Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets
Læs mereUNIVERSITETSPÆDAGOGISK NETVÆRK
Kursus i Universitetspædagogik for adjunkter Universitetspædagogisk netværk Torben K. Jensen Koordinator Dato: 31. oktober 2011 Side 1/5 Universitetspædagogisk Netværk, AU afholder også i foråret 2012
Læs mereEvaluering af masteruddannelserne, foråret 2010
Evaluering af masteruddannelserne, foråret 2010 Som en del af kvalitetssikringen af uddannelserne ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, AU, foretages der efter hvert afsluttet semester en evaluering
Læs mereGuide til undervisningsevaluering: gennemførelse, opfølgning og offentliggørelse
oktober 2016 Guide til undervisningsevaluering: gennemførelse, opfølgning og offentliggørelse Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU Der er ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet fælles retningslinjer
Læs mereEvalueringsrapport - efteråret 2017 Institut for Engelsk, Germansk og Romansk
Evalueringsrapport - efteråret 2017 Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Fordeling af evalueringsresultater Indledningsvis angives, hvor mange af de evaluerede kurser, der placerer sig i de enkelte
Læs mereDelpolitik for e-læring
Delpolitik for e-læring Dette dokument definerer en delpolitik til DTU s uddannelsespolitik. Delpolitikken ejes af DTU s e- læringsudvalg. 1 Formål Delpolitikkens formål er at klargøre overordnede målsætninger
Læs mereNedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.
Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af ekstern ekspert ved Health finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets
Læs mereE-læring og blended learning på VEUområdet. Tabelrapport Institutionsrepræsentanter på hhv. erhvervsakademier, professionshøjskoler og VUC
E-læring og blended learning på VEUområdet Tabelrapport Institutionsrepræsentanter på hhv. erhvervsakademier, professionshøjskoler og VUC 1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af e-læring og blended learning
Læs mereForår 2017 Valgfrie evalueringsspørgsmål Oversigt over spørgsmålsbanken for digital kursusevaluering på Aarhus BSS
Forår 2017 Valgfrie evalueringsspørgsmål Oversigt over spørgsmålsbanken for digital kursusevaluering på Aarhus BSS Spørgsmålene i spørgsmålsbanken er opdelt i dimensioner. Vælg en dimension herunder for
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Fraværende: lektor Hanne Kronborg Foverskov (afbud), studerende
Møde den: 29. januar, 2010, kl. 13.00-15.00 Studienævn for Sygeplejevidenskab REFERAT Lokaler: Aarhus: Værkstedet, Sygepleje Emdrup: 1. sal indgang B8 Deltagere: Studieleder Kirsten Frederiksen, lektor
Læs mere#ICILSDK Del venligst ikke resultater før kl. 10! Diskuter på it-didaktik.dk/icils/
#ICILSDK Del venligst ikke resultater før kl. 10! Diskuter på it-didaktik.dk/icils/ DPU Aarhus Universitet 20. november 2014 ICILS 2013 Hovedresultater Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard National forskningskoordinator
Læs mereRETNINGSLINJER FOR GULDBORGSUND.DK - DET BLIVER RIGTIG GODT VERSION 1.0
RETNINGSLINJER FOR GULDBORGSUND.DK - DET BLIVER RIGTIG GODT... - 2015-2017 - VERSION 1.0 GULDBORGSUND KOMMUNE NOVEMBER 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Velkommen...... 3 Vision og indsatser... 4 Visionen for hjemmesiden...
Læs mereEfterår 2016 Valgfrie evalueringsspørgsmål Oversigt over spørgsmålsbanken for digital kursusevaluering på Aarhus BSS
Efterår 2016 Valgfrie evalueringsspørgsmål Oversigt over spørgsmålsbanken for digital kursusevaluering på Aarhus BSS Spørgsmålene i spørgsmålsbanken er opdelt i dimensioner. Vælg en dimension herunder
Læs mereModel for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social
Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social Sciences Indledning Nedenstående model tager udgangspunkt i den overordnede model for uddannelsesevaluering på Aarhus Universitet og baserer
Læs mereNedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.
Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af eksterne eksperter finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets fælles principper
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereEt fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:
1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle
Læs mereK U R S U S K A T A L O G
KURSUSKATALOG Kursuskatalog Kursuskataloget indeholder alle Restudys præsentationer, workshops og seminarer. 2 Eleverne Elevpræsentationer sikrer, at alle elever kommer godt i gang med at benytte Restudys
Læs mereEDU-IT-SATSNINGEN AARHUS UNIVERSITET EDU-IT KICK OFF BERIT EIKA 13. MARTS 2018 PROREKTOR
EDU-IT-SATSNINGEN UDVALGET FOR BEDRE SUDDANNELSER DISPOSITION Hvorfor Hvad er afsættet til satsningen og hvad ønsker vi at opnå? Hvordan Hvilken indsats skal der til på flere niveauer? FORSKNINGSBASERET
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk September 2013 (revideret juni/dec.2014, april/sep.2015, dec. 2016, okt. 2018) Sagsnr.: 2018-412-01052 Procedure for selvevaluering
Læs mereRetningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand
Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011 Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Frivilligrådet og Center for frivilligt socialt arbejde
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i Generel pædagogik, forår 2010
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Generel pædagogik, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt undervisning i følgende tre moduler indenfor kandidatuddannelsen i Generel Pædagogik:, Pædagogisk
Læs mereVIRKSOMHEDSSPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER 2018 Center for Socialpædagogik Vordingborg
VIRKSOMHEDSSPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER 2018 Center for Socialpædagogik Vordingborg INDSATSOMRÅDERNE FOR 2018 PERFORMANCEKULTUR SAMSKABELSE SEKSUALITET FAGLIGHED OG DOKUMENTATION VELFÆRDSTEKNOLOGI SOCIAL
Læs mereOpsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater
Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.
Læs mereProcedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter 31. MARTS 2009 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Fælles procedure for
Læs mereAkkreditering i Socialforvaltningen i Københavns Kommune
Akkreditering i Socialforvaltningen i Københavns Kommune Hvorfor kommunal akkreditering Pilotprojekt Beslutning om akkreditering i Socialforvaltningen i KK Formålet med akkreditering i Socialforvaltningen
Læs mereStrategi Blended Learning i KomU
Notat Afdeling/enhed Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Oprettelsesdato 15-apr-2016, rev. 6-maj-2016, rev. 5-juli-2016, rev. 2 nov-2016. Udarbejdet af Peder Ohrt med sparring af ledere og medarbejdere
Læs mereArtikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.
ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.
Læs mereSeminaroversigt Modul 2 Forår Aarhus Metoder til undersøgelse og dokumentation af klinisk sygeplejepraksis
Seminaroversigt Modul 2 Forår 2017 - Aarhus Metoder til undersøgelse og dokumentation af klinisk sygeplejepraksis Der tages forbehold for ændringer! Seminaroversigt vil blive opdateret løbende Generelle
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi 2010F
Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi 2010F I forårssemesteret 2010 blev der udbudt 1 modul indenfor pædagogisk psykologi Videnskabsteori og metode i et. I alt var der 69 tilmeldte
Læs mereÅrsrapport BIAS - BIostatistical Advisory Service. Bo Martin Bibby. 17. januar Aarhus Universitet
Årsrapport BIAS - BIostatistical Advisory Service Bo Martin Bibby 17. januar 218 Health Aarhus Universitet 1 1 Indledning Den biostatistiske rådgivningsenhed (BIAS - BIostatistical Advisory Service) blev
Læs mereKompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015
Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.
Læs mereGuide til undervisningsevaluering: gennemførelse, opfølgning og offentliggørelse
oktober 2016 Guide til undervisningsevaluering: gennemførelse, opfølgning og offentliggørelse Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU Der er ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet fælles retningslinjer
Læs mereArtikel 5: Organisering af superbrugere samt planlægning af uddannelsesforløb og ressourceallokering
Artikel 5: Organisering af superbrugere samt planlægning af uddannelsesforløb og ressourceallokering Uddannelse af administratorer og superbrugere Netcompany gennemfører følgende uddannelsesforløb inden
Læs mereTUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.
TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og
Læs mereDPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE
Side 1/5 Undervisningsevaluering på DPU 2016 Nærværende notat er en sammenfatning af drøftelserne i studienævnet på DPU på baggrund af undervisningsevalueringerne for 2016 behandlet og fremsendt af de
Læs meremoving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling
moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder
Læs mereVidendeling 1-11-2013
Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse
Læs mereHelhedsorienteret undervisning.
Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce
Læs mereVirksomhedsplan. IA Sprog
IA Sprog Virksomhedsplan 2018 Om IA Sprog IA Sprogs målsætning Områder med særligt fokus i 2018: Nyt undervisningsmateriale med fokus på blended learning Lærerhåndbog i blended learning Én online indgang
Læs mereInspirationskatalog. Introduktion
Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,
Læs mereFeedback hyppig og konstruktiv feedback identificerer styrker og svagheder og motiverer til fortsat læring
Det Nationale Videncenter for e-læring Certificering af e-læringsforløb Koncepter Certificering af e-læringsforløb har til formål at gøre det gennemskueligt for potentielle deltagere, hvad de melder sig
Læs mereDen Digitale Døttreskole
Den Digitale Døttreskole Juni 2016 1 Status Den Digitale Døttreskole, Christianhavns Døttreskoles strategi for Pædagogisk IT, er opdateret i maj 2016 på baggrund af til dels afslutningen og evalueringen
Læs mereD E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET E V A L U E R I N G S R A P P O R T F O R B A C H E L O R - O G K A N D I D A T U D D A N N E L S E N I I N F O R
Læs mereU- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB
U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.
Læs mereKategorier af it i undervisningen
Kategorier af it i undervisningen Janus Aaen Christian Dalsgaard Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Program 9.45-10.30: Oplæg 10.45-11.30: Workshop 11.30-12.00: Plenum
Læs mereVEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier
VEJLEDNING om anvendelse af undervisningsportfolier Denne vejledning retter sig til ansøgere til videnskabelige stillinger og bedømmelsesudvalg nedsat af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledningen
Læs mereErhvervsuddannelsernes arbejde med digitalisering
Erhvervsuddannelsernes arbejde med digitalisering Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på erhvervsuddannelserne om deres arbejde med digitalisering Opfølgning på erhvervsuddannelsernes arbejde med digitalisering
Læs mereSemesterevaluering for 2. semester kandidatuddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi
Semesterevaluering for 2. semester kandidatuddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi Svarprocent Ikke-gennemført 1 6,7% Nogen svar 1 6,7% Gennemført 13 86,6% I alt 15 100,0% Spørgsmål til semestret:
Læs mereLæringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Læs mere1. Beskrivelse af evaluering af undervisning
1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for
Læs mereResultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017
Resultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres særligt i rektors
Læs mereSTRATEGI FOR STUDIEMILJØ. Del af Aalborg Universitets strategi Viden for Verden
STRATEGI FOR STUDIEMILJØ Del af Aalborg Universitets strategi Viden for Verden 2016-2021 indledning Aalborg Universitets strategi for 2016-2021, Viden for Verden, beskriver studiemiljøet som et af sine
Læs mereNedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.
Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af eksterne eksperter finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets fælles principper
Læs mereDen socialfaglige værktøjskasse
Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM Den Socialfaglige værktøjskasse
Læs meredecember 2017 Organisering af superbrugere samt planlægning af uddannelsesforløb og ressourceallokering
december 2017 Organisering af superbrugere samt planlægning af uddannelsesforløb og ressourceallokering Indhold Uddannelse af administratorer og superbrugere... 223 Uddannelse af institutionsadministratorer
Læs mereSemesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester
Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereAnsøgning om projekttimer i 2011 Sundhedsfaglig Højskole
Dette skema vedrører ansøgning af timer til udviklingsprojekter i 2011 i VIA,, der falder inden for en af følgende kategorier (jf. Organisering af forsknings- og udviklingsindsatsen i 2010 2012): Projekter
Læs mereBesvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik
Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår 2017 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik Kolofon Februar 2018 Besvarelser af elektronisk modulevaluering efteråret 2017 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik
Læs merePræsentationsteknik og overbevisende budskaber
Præsentationsteknik og overbevisende budskaber Underviser: Undervisningen varetages af konsulenter fra kursus- og konsulenthuset Rhetorica. Alle kursusledere og rådgivere har en cand.mag. i retorik og
Læs merePortfolioanvendelse i Radiografuddannelsen University College Lillebælt
Portfolioanvendelse i Radiografuddannelsen University College Lillebælt Redigeret november 2009 Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Portfolio... 3 2.1 Portfolio og læringsmål i uddannelsen... 3 2.2 Samarbejdsportfolio/
Læs mereReferat fra mødet i HD Studienævnet Tirsdag den 15. maj Bygning 2630, lokale K102
Referat fra mødet i HD Studienævnet Tirsdag den 15. maj 11.00 13.00 Bygning 2630, lokale K102 Deltagere: Studienævnsformand Søren Erik Nielsen, studienævnsmedlemmer René Franz Henschel, Finn Schøler og
Læs mereENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Læs mereBallerup Kommunes kommunikationspolitik
Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad
Læs mereKompetenceudviklingsplan for 2016
Kompetenceudviklingsplan for 2016 Platangårdens kompetenceudviklingsplan beskriver fokusområder for medarbejdernes kompetenceudvikling i 2016. Planen tager afsæt i Platangårdens Politik for kompetenceudvikling,
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mere