Samfundsøkonomisk prioritering af ressourcer ved klimatilpasning af veje
|
|
- Ejnar Therkildsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Samfundsøkonomisk prioritering af ressourcer ved klimatilpasning af veje HENRIK BACKTEMAN LARSEN, VEJDIREKTORATET, KARSTEN STEN PEDERSEN, COWI A/S, OLE KVEIBORG, COWI A/S,
2 Baggrund Klimaet er under forandring Hvordan prioriterer vi en indsats? Kan vi bruge samfundsøkonomisk metode? Hvordan?
3 Indhold 1. Formål 2. Klimakonteksten 3. Dimensioner/elementer i prioriteringen 4. Prioriteringsmetoden principper for prioritering metodeudvikling 3
4 Formål At udvikle en samfundsøkonomisk baseret metode, som Vejdirektoratet kan bruge til at prioritere en given mænge ressourcer til klimatilpasning. Kravet har været, at metoden skal: Kunne bruges til at prioritere mellem og rangordne et antal klimatilpasningsaktiviteter inden for en given økonomisk ramme Være let forståelig, konsistent og bygge på normale samfundsøkonomiske principper Kunne videreudvikles til implementering på et senere tidspunkt. Opgaven her handler mere snævert om, hvordan Vejdirektoratet bør prioritere sin klimatilpasningsindsats ikke om, hvor meget klimatilpasning skal prioriteres i forhold til andre opgaver, eller hvordan klimaforandringer påvirker Vejdirektoratets generelle prioritering af opgaver eller tilgang til løsning af opgaver. 4
5 Mange mulige klimascenarier 2100 Scenarium A2 B2 EU2C Årsmiddeltemperatur +3,1% +2,2% +1,4% Vintertemperatur +3,1% +2,1% +2,0% Sommertemperatur +2,8% +2,0% +1,3% Årsnedbør +9% +8% +0% Vinternedbør +43% +18% +1% Sommernedbør -15% -7% -3% Maximum døgnnedbør +21% +20% +22% Middelvind +4% +2% +1% Max vandstand Vestkysten +0,45 1,05 m Max stormstyrke +10% +1% +1% 5
6 Mange dimensioner af klimakonsekvenser Hvad skal gøres Hvor Hvornår Effekt på kort sigt Strategisk betydning Timing i forhold til budget Effekt på lang sigt Varighed Fordeling af effekter Fysiske konsekvenser Omfang af konsekvenser for brugere Omfang af konsekvenser for ikke-brugere Eksistens af alternativer Timing i forhold til Vejdirektoratets øvrige opgaver Timing i forhold til skaden: forebyggelse/udbedr ing 6
7 Den strategiske betydning af vejene Nogle vejstrækninger er politisk besluttet som værende vigtigere end andre. Vi foreslår, at vejene klassificeres jf. publikationen "Det Strategiske Vejnet vejstrækninger med øget fokus på fremkommelighed" Der opereres med tre klasser Niveau 1: Strækninger der forbinder og fordeler trafikken i landet. Niveau 2: Strækninger der forbinder det regionale eller lokale vejnet, og som har en høj eller middelhøj trafikbelastning Niveau 3: Strækninger der er udpeget som alternative ruter til niveau 1 og niveau 2, og som i perioder derfor fungerer som forbindelses- eller fordelingsveje Statsvejnettet udgør ca. 5% af det offentlige vejnet men bærer ca. 50% af vejtrafiken 7
8 Prioriteringsmetoden formål Formål Samfundsøkonomisk baseret prioritering mellem og rangordning af et antal klimatilpasningsrelaterede aktiviteter inden for en givet økonomisk ramme Metoden skal være forståelig og konsistent Metoden skal kunne videreudvikles til implementering på et senere tidspunkt Om metoden i øvrigt Prioriteringen baseres så vidt muligt på tilgængelig kvantitativ information og data En del af metoden kan dog være baseret på kvalitative vurderinger såfremt kvantitativ information ikke umiddelbart kan etableres 8
9 Prioriteringsmetoden principielt behov & brugere vej net "klima" problemliste akti vite ter model & prioritering klimaproblemer præferencer 9 rangordning af aktiviter som modsvarer problemliste
10 Prioriteringsmetodens trin 0: Identifikation af klimaproblemer 1: Identifikation af problemer og deres omfang, der indgår i prioriteringen Klima problemer 2: Tilpasningsaktiviteter og deres effekter 3: Opgørelse af omkostninger og gevinster ved tilpasningsaktiviteter 4: Rangordning Beregningsmetode 10
11 Prioriteringsmetoden de overordnede trin (I) Trin 0: Identifikation af klimaproblemer og opgørelse af omfang Analyse af klimarelaterede problemstillinger (for valgt klimascenarie) i valgt fremtidig "prioriteringsår" uden ændring i aktiviteter i forhold til i dag ("business-as-usual" / reference aktivitetsniveau) Hvor er der udsatte lokaliteter/typer af lokaliteter Hvad er problemet (f.eks. oversvømmelse af vejbaner, erosion pga. af stigende grundvand osv.) Hvem påvirkes og hvor meget, hvis BAU fastholdes Resultat: Liste med definition af "problemer" der skal indgå i prioriteringen Trin 1: Screening / Hændelser der skal prioriteres imellem Vurdering (kvalitativt/kvantitativt) af effekter (hvad, hvor hvem) i BAU for valgt klimaår/scenarie Resultat: Liste med prioriterede problemer, der skal indgå i prioriteringen 11
12 Prioriteringsmetoden de overordnede trin (I) Trin 2: Klimatilpasningsaktiviteter og deres effekter Hvilke aktiviteter matcher hvilke problemer Hvor stor er gevinsten (hvor meget reduceres problemet, f.eks. reduceret sandsynlig for at det indtræffer) og hvilke konsekvenser har det for brugerne og vejmyndigheden Resultat: For hvert klimaproblem findes en oversigt med beskrivelse og vurdering der skal indgå i prioriteringen: hvad er den tilhørende aktivitet som løser/reducerer problemet hvor meget reduceres problemet 12
13 Prioriteringsmetoden de overordnede trin Trin 3: Opgørelse af gevinster og omkostninger ved at gennemføre en given klimatilpasningsaktivitet Årlige samfundsøkonomiske gevinster for alle (brugere, ikke-brugere, vejmyndighed) per undgået klimahændelse; evt. opskaleret til statsligt vejnet Årlige samfundsøkonomiske meromkostninger (drift, investering) for alle (brugere, ikke-brugere, vejmyndighed) for at undgå en hændelse; evt. opskaleret til statsligt vejnet Resultat: For hver klimatilpasningsaktivitet findes en oversigt med beregning/vurdering der skal indgå i prioriteringen: samlede gevinster samlede omkostninger Trin 4: Rangordning af klimatilpasningsaktiviteter Beregning af 'Benefit/Cost ratio' for alle aktiviteter Resultat: Samfundsøkonomisk prioriteret rangliste af aktiviteter : B/C ratio for all aktiviteter kun aktiviteter med B/C ratio >1 og som kan rummes inden for ressourcerammen kan anbefales 13
14 Opsummering Kan bidrage til prioritering af, hvilke steder på statsvejnettet, hvor konsekvenserne af klimarelaterede hændelser er 'størst': ud fra en 'business-as-usual-tilgang' hvis niveau for vedligehold og udbygning opretholdes som det er i dag Tager hensyn til: Et forventet antal hændelser (evt. af forskellig art: hvor og hvad f.eks. i forhold til vind/vand) Beskrivelse af hændelsernes art og type 'omfanget' af konsekvenser ved hver type af hændelse for brugerne for vejmyndigheden for andre ikke brugere 14
15 Trin 0: Opgørelse af effekter 'Business as usual' Effekter skal opgøres for Brugerne Hensyn til hvor mange, hvor lang tid og hvilke alternativer Ikke-brugerne Hensyn til omfanget af eventuelle skader Vejmyndigheden Hensyn til omkostninger til uundgåelig reparation af opståede skader ved hændelse Hensyn til akkumuleret nedbrydning af infrastruktur 15
16 Trin 0: Grundlæggende input Hvilket 'beregningsår' skal ligge til grund for screeningen? F.eks. vælger 2030 som det år konsekvenserne opgøres for Dette overvurderer klimakonsekvenserne i årene forud og undervurderer i årene efter Alternativt skal der ses på en samlet konsekvensopgørelse over hele tidsforløbet Kræver meget information i forhold til opgørelse af konsekvenser (hele tidsforløbet skal kendes) Hvordan de enkelte år skal vægtes i forhold til hinanden Men ville give et mere præcist billede Vi foreslår: IKKE at benytte denne tilgang Fastlægge aktuelt 'service-niveau' Hvilke aktiviteter udføres allerede i dag og hvilket vedligeholdelsesniveau er fastlagt Centralt at dette danner grundlaget for vurderingen af hvilke hændelser og omfang af konsekvenser 16
17 Trin 0: Identifikation/beskrivelse af klimaproblemer Business as Usual aktivitetsniveau Hvor Hvad sker der Hvor ofte sker en hændelse Hvilket omfang ('omkostninger' ved hændelse) Lokalitet 1 (eller evt. km vej af type X) Beskrivelse af hændelser (forskellige typer) Type 1: #gange Type 2: #gange Effekt for brugere Effekt for ikke-brugere Effekt for vejmyndighed Lokalitet 2. Effekt for brugere Effekt for ikke-brugere Effekt for vejmyndighed
18 Trin 0-3: Bruger-effekter (kan detaljeres fra trin til trin) Omfatter Trin 0-1: Total effekt ved BAU scenario Trin 2-3: Ændringer i effekter Ændret tidsforbrug Forsinkelse (ekstra tidsforbrug) ved hændelse Evt. at turen ikke gennemføres Principielt tager beregningen hensyn til at der skal køres en omvej (ALTERNATIVER), men kan være, dette element skal inddrages separat Ændret tidsforbrug omfatter også varigheden af hændelsen Ekstra direkte omkostninger Meromkostning pga. evt. omvejskørsel Skal beregnes for hver type effekt for hver lokalitet For at kunne gennemføre sådanne beregning kan trafikmodeller tages i brug, hvis de eksisterer Ellers skal det baseres på andre vurderinger 18
19 Trin 0: Ikke-bruger effekter (kan detaljeres fra trin til trin) Trin 0-1: Total effekt ved BAU scenario Trin 2-3: Ændringer i effekter Ikke-brugere er f.eks. Boliger/bygninger i relation til statsvejene, der kan blive belastet af hændelser med effekt på vejene (eks. oversvømmelser foranlediget af akkumuleret vand på veje mv.) Landbrugsarealer, der oversvømmes fordi vand ikke ledes væk i kloaker 19
20 Trin 0: Effekter for Vejmyndighed (kan detaljeres fra trin til trin) Trin 0-1: Total effekt ved BAU scenario Trin 2-3: Ændringer i effekter En hændelse vil medføre visse udgifter for vejmyndigheden; f.eks. Hvis infrastrukturen beskadiges og skal udbedres Ekstra udgifter til oprydning, fjernelse af vand, oprensning af afløb mv. Akkumulering/forøget nedbrydning af infrastrukturen pga. gentagne hændelser Elementer, der her har betydning er: Omfanget af skaden (f.eks. antal km. der er berørt) Omkostninger til genoprettelse af evt. skade Varigheden af skaden (særligt beredskab, der skal opretholdes) 20
21 Trin 1: Screening og udvælgelse af problemer som indgår i prioriteringen Trin 0-1: Total effekt ved BAU scenario Trin 2-3: Ændringer i effekter Problemer og effekter skal sammenholdes Ekspertvurdering Multi-kriterie-baseret vægtning (hvis der er data til det) I en traditionel velfærdsøkonomisk analyse vil sammenvægtningsparameteren være omkostninger i kr. Mertidsforbrug omregnes med tidsværdier Direkte udgifter Andre eksterne omkostninger omregnet med enhedsværdier På dette trin kan udvælgelsen baseres på ekspertvurderingen eller en simpel "multikriterie-lignende" tilgang 21 De forskellige dimensioners relative betydning vægtes Indenfor hver dimension opgøres omfanget af effekten indenfor dimensionen F.eks. omfang af ekstra tidsforbrug (dimensionen: konsekvens for brugere) F.eks. meromkostningerne for vejmyndigheden omfanget omregnes til en score (f.eks. 1-5 eller lignende) Kombinationen af score og vægt af dimension giver en samlet 'værdi' af konsekvenser Ulempe: subjektivt hvordan vægte laves
22 Trin 1: Sammenvægtning Multi-kriterie (hvis anvendes) En sammenvægtning baseret på scores Uafhængighed antages for de enkelte dimensioner Uafhængighed mellem dimensioner ikke sikret F.eks. kan man ikke adskille mulighed for andre ruter fra brugernes tidsforbrug Der kan være overlap/komplementaritet mellem brugere og ikke-brugeres effekter Der findes en række metoder til at lave scores mellem delvist afhængige dimensioner f.eks. ved at opbygge dem hierarkisk 22
23 Trin 1: Screening af klimaproblemer Hvor Hvad sker der Hvor ofte sker en hændelse Hvilket omfang ('omkostninger' ved hændelse) Prioritere s Lokalitet 1 (eller evt. km vej af type X) Beskrivelse af hændelser (forskellige typer) Type 1: #gange Type 2: #gange Effekt for brugere Effekt for ikke-brugere Effekt for vejmyndighed Lokalitet 2. Effekt for brugere Effekt for ikke-brugere Effekt for vejmyndighed JA JA.. NEJ.. NEJ.. 23
24 Trin 2: Klimatilpasningsaktiviteter og deres effekter Hvilke aktiviteter matcher hvilke problemer Hvor stor er gevinsten hvor meget reduceres problemet, f.eks. reduceret sandsynlig for, at det indtræffer hvilke konsekvenser har det for brugerne og vejmyndigheden Resultat: For hvert klimaproblem findes en oversigt med beskrivelse og vurdering der skal indgå i den samfundsøkonomiske beregning: hvad er problemet hvis referenceaktivitetsniveauet bibeholdes hvad er den tilhørende aktivitet som løser/reducerer problemet hvor meget reduceres problemet 24
25 Trin 3: Beregning af omkostninger og benefits Trin 3: Opgørelse af gevinster og omkostninger ved at gennemføre en given klimatilpasningsaktivitet Årlige samfundsøkonomiske gevinster for alle (brugere, ikke-brugere, vejmyndighed) per undgået klimahændelse; evt. opskaleret til statsligt vejnet Årlige samfundsøkonomiske meromkostninger (drift, investering) for alle (brugere, ikke-brugere, vejmyndighed) for at undgå en hændelse; evt. opskaleret til statsligt vejnet Resultat: For hver klimatilpasningsaktivitet findes en oversigt med beregning/vurdering der skal indgå i prioriteringen: samlede gevinster samlede omkostninger 25
26 Trin 3: Beregningsmodellen er blot et forenklet billede af virkeligheden virkeligheden Beregningsmodellen 26
27 Trin 4: Rangordning Beregning af 'Benefit/Cost ratio' for alle aktiviteter Resultat: Samfundsøkonomisk prioriteret rangliste af aktiviteter : B/C ratio for all aktiviteter kun aktiviteter med B/C ratio >1 og som kan rummes inden for ressourcerammen kan anbefales 27
28 Klimascenarie IPCC A1B for Danmark Scenarium 2030 / År X Årsmiddeltemperatur +2,2% Vintertemperatur +3,3% Sommertemperatur +1,2% Årsnedbør +22% Vinternedbør +20% Sommernedbør +16% Maximum døgnnedbør? Middelvind? Max vandstand Vestkysten Disse skal fastlægges Max stormstyrke?? 28
29 Trin 0: Screening Med udgangspunkt i specifik Klima-scenarie udpeges udvalgte kritiske steder på vejnettet INPUT: udpegning på basis af klimascenarie Oversvømmelser / Blue spot Underminering Kraftige vinde (Vurderinger af antal hændelser af alle typer) Peger på 3 lokaliteter (eksempel): Lillebæltsbroens tilkørselsrampe Udfletning ved Holbækmotorvejen Motorvejen ved Dronningborg 29
30 EKSEMPEL TRIN 0: Identifikation/beskrivelse af klimaproblemer Business as usual aktivitetsniveau Hvor Hvad sker der Hvor ofte sker en hændelse Hvilket omfang ('omkostninger' ved hændelse) Tilkørselsrampen til Lillebæltsbroen fra østlig side 1. 2 ud af 3 spor må lukkes pga. vand 2. alle 3 spor er lukket pga. vand 3. kraftig vind lukker broen for lette køretøjer 1. 3,0 gange 2. 1,3 gange 3. 2,5 gange Effekt for brugere: Ventetid, omvejskørsel mange (82.000) trafikanter kører ekstra (12) km Effekt for ikke-brugere: Ingen Effekt for vejmyndighed: reparation af asfalt: dyrt ; reparation af kabler: dyrt. Udfletningen mellem Holbækmotorvejen mod Sjællands Odde og Kalundborg 1. Der kan ikke flettes fra mod Sjællands Odde 2. der kan ikke flettes fra mod Kalundborg 3. Der kan ikke flettes fra i begge retninger 1. 3,4 gange 2. 2,7 gange 3. 1,2 gange Effekt for brugere: Forsinkelser og mertidsforbrug: relativt stort (2130 timer;) Omvejskørsel: mange(47.000) trafikanter (a 16) km. Effekt for ikke-brugere: Oversvømmede marker: meget stor udgift (2,2 millioner kr.) Kældre: stor udgift (1,3 millioner kr.) Effekt for vejmyndighed: Vejen underminineret: meget dyrt (10 millioner kr.); Opsætning af midlertidige varslinger: overkommeligt ( kr.) Motorvejsbroen ved Dronningborg (E45) 1. motorvejen i begge retninger står under vand 2. skiltene, blæser ned på vejbanen 1. 1,2 gange 2. 4,1 gange Effekt for brugere: Mertidsforbrug: 100 timer Omvejskørsel: trafikanter a 23 km Effekt for ikke-brugere: Ingen 30 Effekt for vejmyndighed: Midlertidig skiltning: kr. Opsætning nye skilte: kr.
31 EKSEMPEL TRIN 1: Screening Hvor Hvad sker der Hvor ofte sker en hændelse Hvilket omfang ('omkostninger' ved hændelse) Prioriteres Tilkørselsra mpen til Lillebæltsbroen fra østlig side 1. 2 ud af 3 spor må lukkes pga. vand 2. alle 3 spor er lukket pga. vand 3. kraftig vind lukker broen for lette køretøjer 1. 3,0 gange 2. 1,3 gange 3. 2,5 gange Effekt for brugere: Ventetid, omvejskørsel mange (82.000) trafikanter kører ekstra (12) km Effekt for ikke-brugere: Ingen Effekt for vejmyndighed: reparation af asfalt: dyrt ; reparation af kabler: dyrt. Ja Udfletninge n mellem Holbækmotorvejen mod Sjællands Odde og Kalundborg 1. Der kan ikke flettes fra mod Sjællands Odde 2. der kan ikke flettes fra mod Kalundborg 3. Der kan ikke flettes fra i begge retninger 1. 3,4 gange 2. 2,7 gange 3. 1,2 gange Effekt for brugere: Forsinkelser og mertidsforbrug: relativt stort (2130 timer;) Omvejskørsel: mange(47.000) trafikanter (a 16) km. Effekt for ikke-brugere: Oversvømmede marker: meget stor udgift (2,2 millioner kr.) Kældre: stor udgift (1,3 millioner kr.) Ja Effekt for vejmyndighed: Vejen underminineret: meget dyrt (10 millioner kr.); Opsætning af midlertidige varslinger: overkommeligt ( kr.) Motorvejsbroen ved Dronningborg (E45) 1. motorvejen i begge retninger står under vand 2. skiltene, blæser ned på vejbanen 1. 1,2 gange 2. 4,1 gange Effekt for brugere: Mertidsforbrug: 100 timer Omvejskørsel: trafikanter a 23 km Effekt for ikke-brugere: Ingen Nej 31 Effekt for vejmyndighed: Midlertidig skiltning: kr. Opsætning nye skilte: kr.
32 TRIN 2: Klimatilpasningsaktiviteter og deres effekter Hvor Tiltag Ændring i hændelser Ændringer i omkostninger Omkostning er ved tiltag Tilkørselsrampen til Lillebæltsbroen fra østlig side Tilkørselsrampen hæves 5 meter så vandet løber af Der opsættes vindskærme ,2 gange ,3 gange ,5 gange Effekt for brugere (per hændelse): Ventetid omvejskørsel 2500 timer; trafikanter kører ekstra 12 km Effekt for ikke-brugere: Ingen Rampe hævning : kr Vindskærme: kr Effekt for vejmyndighed (per hændelse): reparation af asfalt: 4,5 millioner kr. ; reparation af kabler: 2,4 millioner Udfletning mellem Holbækmotorvejen mod Sjællands Odde og Kalundborg 1. Afvandingskanalerne forbedres og gøres større ,0 gange 2. -2,1 gange 3. -0,2 gange Effekt for brugere (per hændelse): Forsinkelser og mertidsforbrug: 2130 timer Omvejskørsel: trafikanter a 16 km. Effekt for ikke-brugere (per hændelse): Oversvømmede marker: meget stor udgift (2,2 millioner kr.) Kældre: stor udgift (1,3 millioner kr.) Afvandingska naler: kr Effekt for vejmyndighed (per hændelse): Vejen underminineret: 10 millioner kr. Opsætning af midlertidige varslinger: kr. 32
33 TRIN 3: Beregning af omkostninger og benefits Hvor Tiltag Ændring i hændelser Ændringer i omkostninger Omkostning er ved tiltag Tilkørselsrampen til Lillebæltsbroen fra østlig side Tilkørselsrampen hæves 5 meter så vandet løber af Der opsættes vindskærme ,2 gange ,3 gange ,5 gange Effekt for brugere (per hændelse): Ventetid omvejskørsel 2500 timer; trafikanter kører ekstra 12 km I alt = kr Effekt for ikke-brugere: Ingen Effekt for vejmyndighed (per hændelse): reparation af asfalt: 4,5 millioner kr. ; reparation af kabler: 2,4 millioner I alt = kr. Rampe hævning : kr Vindskærme : kr Udfletning mellem Holbækmotorvejen mod Sjællands Odde og Kalundborg 1. Afvandingskanalerne forbedres og gøres større ,0 gange 2. -2,1 gange 3. -0,2 gange Effekt for brugere (per hændelse): Forsinkelser og mertidsforbrug: 2130 timer Omvejskørsel: trafikanter a 16 km. I alt = kr. Effekt for ikke-brugere (per hændelse): Oversvømmede marker: meget stor udgift (2,2 millioner kr.) Kældre: stor udgift (1,3 millioner kr.) I alt = ,00 kr. Afvandingsk analer: kr 33 Effekt for vejmyndighed (per hændelse): Vejen underminineret: 10 millioner kr. Opsætning af midlertidige varslinger: kr. I alt = kr.
34 TRIN 4: Benefit cost rater Hvor Tiltag Ændringer i omkostninger Omkostning er ved tiltag Benefit / cost ratio Tilkørselsrampen til Lillebæltsbroen fra østlig side Tilkørselsrampen hæves 5 meter så vandet løber af Der opsættes vindskærme Effekt for brugere (per hændelse): Ventetid omvejskørsel 2500 timer; trafikanter kører ekstra 12 km I alt = kr Effekt for ikke-brugere: Ingen Effekt for vejmyndighed (per hændelse): reparation af asfalt: 4,5 millioner kr. ; reparation af kabler: 2,4 millioner I alt = kr. Rampe hævning : kr Vindskærme: kr 0,31 Udfletning mellem Holbækmotorvejen mod Sjællands Odde og Kalundborg Afvandingskanalerne forbedres og gøres større Effekt for brugere (per hændelse): Forsinkelser og mertidsforbrug: 2130 timer Omvejskørsel: trafikanter a 16 km. I alt = kr. Effekt for ikke-brugere (per hændelse): Oversvømmede marker: meget stor udgift (2,2 millioner kr.) Kældre: stor udgift (1,3 millioner kr.) I alt = ,00 kr. Afvandingska naler: kr 14,72 Effekt for vejmyndighed (per hændelse): Vejen underminineret: 10 millioner kr. Opsætning af midlertidige varslinger: kr. I alt = kr. 34
Samfundsøkonomisk prioritering af ressourcer til klimatilpasning af veje - principper og metode
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereKlimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann
Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Dagsorden Præsentation Klimaforandringer Orbispot risikokort Hvorledes kan udfordringen omkring håndtering
Læs mereKlimatilpasning i praksis. Vintermøde om jord og grundvandsforurening marts 2010 Vingstedcentret
Klimatilpasning i praksis Vintermøde om jord og grundvandsforurening 9.-10. marts 2010 Vingstedcentret Klimatilpasning i praksis Hvilke klimaændringer kan vi forvente? Rambøll Overfladevand, kloakker og
Læs mereTrafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet
Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Fremkommelighed 2. Trafikanten i fokus Trafikanten skal
Læs mereKONCEPT FOR FASTE OMKØRSELSRUTER
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 30. juni 2014 14/07479-2 KONCEPT FOR FASTE OMKØRSELSRUTER Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk EAN 5798000893450 Postboks 9018 Telefon 7244 3333 vejdirektoratet.dk
Læs mereSamfundsøkonomiske gevinster ved samtidig anlæg af bane og udvidelse af motorvejen på Vestfyn
Samfundsøkonomiske gevinster ved samtidig anlæg af bane og udvidelse af motorvejen på Vestfyn Ole Kveiborg, COWI Leif Hald Pedersen, Vejdirektoratet 1 Ny jernbane over Vestfyn Linjeføring for Forslag Syd,
Læs mereVejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt?
Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt? 1 Indhold Udfordringen Hvad er det lige med det vand, og hvorfor er det så stort et problem? Hvordan
Læs mereModel til fremkommelighedsprognose på veje
Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose
Læs merei trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet
Forsinkelser og regularitet i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet Trafikdage, 23. august 2011 Henrik Nejst Jensen Vejdirektoratet SIDE 2 Tidsbesparelser Er normalt sammen
Læs mereSamfundsøkonomiske gevinster ved samtidig projektgennemførelse af store anlægsprojekter
Udvidet resumé 37 Samfundsøkonomiske gevinster ved samtidig projektgennemførelse af store anlægsprojekter - med ny bane og motorvejsudvidelse på Vestfyn som illustrativt eksempel Ole Kveiborg, COWI A/S,
Læs mereTrafikken bliver værre og værre
Af Annette Christensen, Seniorchefkonsulent Anch@di.dk NOVEMBER 2017 Trafikken bliver værre og værre Over halvdelen af virksomhederne oplever, at trafikken er blevet værre de seneste fem år. Det gælder
Læs mereNOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet
NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,
Læs mereKlimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan
Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?
Læs mereStøjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse
Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,
Læs mereForbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor
Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Årsager til og effekter af trængsel Definition af trængsel Trængsel er et udtryk for trafikanternes nedsatte bevægelsesfrihed
Læs mereWILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE
WILLIS Konference Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI 1 Disposition Udfordringer Kortlægningstyper Case: Screening af ejendomsportefølje
Læs mereKlimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser
Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 117 Offentligt Klimaforandringer Dansk og europæisk perspektiv med fokus på vand fremtidens vigtige ressource Forskningschef Kurt Nielsen Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereDen samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik
Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Ole Kveiborg, COWI Lise Bjørg Pedersen, DI Transport, Dansk Kollektiv Trafik 1 Formål DI Transport har bedt COWI gennemføre en analyse af: Betydning for
Læs mereNOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB
NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten
Læs mereKlimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen
Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål
Læs mereBaggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning
Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning Klimatilpasningsplanen Baggrund Der er i Næstved Kommune udarbejdet en klimatilpasningsplan som indeholder oversvømmelseskort for hele kommunen i forbindelse
Læs mere1 Projektets baggrund og formål
MEMO TITEL Rejsetid og forsinkelser igennem Ribe DATO 29. oktober 2013 TIL Vejforum 2013 FRA Ole Svendsen, Vejdirektoratet og Jonas Olesen, COWI ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45
Læs mereSammentænkning af anlæg og drift VEJFORUM 2014 Områdechef Erik Birk Madsen
Sammentænkning af anlæg og drift VEJFORUM 2014 Områdechef Erik Birk Madsen Statsvejnettet 3.797km* Udgør 1.167 km er motorveje Det svarer til ca. 5% af det samlede offentlige vejnet i Danmark (74.407 km)
Læs mereVejdirektoratet. Building Network, Netværkskonference, Høje Taastrup 18. jan Ulrik Larsen, Projektchef
Vejdirektoratet Building Network, Netværkskonference, Høje Taastrup 18. jan. 2018 Ulrik Larsen, Projektchef Vejdirektoratet Er en del af: Har ansvaret for statsvejnettet, som består af: Vores opgaver består
Læs mereKlimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon
Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt
Læs mereDAGSORDEN. Indledning. Vejens funktion. Vejtekniske parametre. Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker. Målestrategier hvor ligger fokus
MÅLESTRATEGI I KOMMUNER NIELS DUJARDIN DAGSORDEN Indledning Vejens funktion Vejtekniske parametre Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker Målestrategier hvor ligger fokus INDLEDNING Vejdirektoratet
Læs mereVejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor
Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen
Læs mereSamfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt
Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper
Læs mereVejdirektoratet. 8 maj 2017
Vejdirektoratet 8 maj 2017 Vejdirektoratet Har ansvaret for statsvejnettet, som består af: Er en del af: Vores opgaver består primært af: Motorveje Motortrafikveje Hovedlandeveje Broer Planlægning Vi undersøger
Læs mereLandstrafikmodellens anvendelse
Landstrafikmodellens anvendelse Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Fra Landstrafikmodel til beslutningsgrundlag Lands- trafikmodel Basis- fremskrivning Scenario- fremskrivning 2
Læs mereKlimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff
Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?
Læs mereNOTAT. Udkast. 1.0 Indledning. 2.0 Fordeling af trængsel. Trængselskommissionen OAN
NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Vejtrængsel Hvor, hvornår, hvor meget? Fra DTU Transport 7. oktober 2012 OAN Udkast 1.0 Indledning Dette notat opsumerer kort de dele af Otto Anker Nielsens præsentation
Læs mereRETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE
RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde
Læs mereSamfundsøkonomisk vurdering af ITS
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereProjektområde og problemstilling
Cost-benefit-analyse af klimatilpasning på Horsedammen i kommune Projektområde og problemstilling 1 Forsyningens forventning ønsker en cost-benefit-analyse (CBA) af mulig klimatilpasning i Horsedammen
Læs mereStrategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken
Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Formål... 3 3 Forudsætninger for vejinfrastrukturen... 3 3.1 Overordnet
Læs mereKan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør
Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet
Læs merePå figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist.
NOTAT Projekt Omfartsvej omkring Løjt Kirkeby Kunde Aabenraa Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-01-20 Til Fra Anne Bjorholm Stig Grønning Søbjærg 1. Indledning Dette notat omhandler en screening af de samfundsøkonomiske
Læs mereKlimaets betydning for de kommunale veje
Klimaets betydning for de kommunale veje Ib Doktor Vej og Parkchef Fredericia Kommune Formand for Kommunal Teknisk Chefforenings faggruppe; Veje, trafik og trafiksikkerhed, VTT. Hvordan ser KTC på klimaudfordringerne
Læs mereVejforum Trafikafvikling ved entrepriser
Vejforum Trafikafvikling ved entrepriser 4. december 2014 Bo Stilling Christiansen Civilingeniør, trafiksikkerhedsrevisor Trafikafvikling Vest, Vejdirektoratet Trafikafvikling ved entrepriser Statsvejnettet
Læs mereTrafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5
DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse
Læs mereTrafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet.
Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet. Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet. Vejdirektoratet gennemførte med bistand fra konsulentfirmaerne COWI,
Læs mereSTORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK
STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright
Læs merePERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER
PERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER HOVEDPUNKTER Noget om statsvejnettet i Danmark Noget om perspektiv/omverdens analyse Problemstillinger
Læs mereIndholdsfortegnelse. Følsomhedsberegninger - rejsetid og rejseafstand. Region Midtjylland. Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Grundlag for beregninger
Region Midtjylland Følsomhedsberegninger - og rejseafstand Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund
Læs mereBynær vandindvinding i et samfundsøkonomisk perspektiv. Anne Stalk Specialkonsulent
Bynær vandindvinding i et samfundsøkonomisk perspektiv Anne Stalk Specialkonsulent Frederiksberg Forsyning leverer vand til borgere og virksomheder på Frederiksberg 2,5 mio. m 3 grundvand pumpes årligt
Læs mereWorkshop om Kontraktpraksis, drift. Standarder for drift og vedligehold. Dansk indlæg. 24.-25. november 2009
Workshop om Kontraktpraksis, drift. Standarder for drift og vedligehold. Dansk indlæg 24.-25. november 2009 Statsvejene i Danmark Vejdirektoratet anlægger, driver og vedligeholder statsvejnettet Med kommunalreformens
Læs mere60-punktstællinger. Hovedresultater 2012
60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes
Læs mereEtablering af ny midtjysk motorvej
Notat: Etablering af ny midtjysk motorvej Aftale om En grøn transportpolitik I januar 2009 blev der indgået en aftale mellem regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Læs mereBilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger
Vejdirektoratet Side 1 Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger Bilaget er opdelt i følgende hovedoverskrifter: Resultatet af følsomhedsberegning på evalueringen og analysens resultater Besparelse
Læs mereFREMKOMMELIGHED VED HERNINGVEJ/SKAUTRUPVEJ INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Basis Prognose VEJDIREKTORATET NOTAT
VEJDIREKTORATET FREMKOMMELIGHED VED HERNINGVEJ/SKAUTRUPVEJ ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Basis 2014
Læs mereOversvømmelser og klimatilpasning i Danmark
Oversvømmelser og klimatilpasning i Danmark Ole Mark Forsknings- og Udviklingschef, DHI Hvorfor en ny klimatilpasningsstrategi? 1. Selvom verdenssamfundet i dag fastfrøs/stoppede dets udledning af drivhusgasser,
Læs mereVejdirektoratet. 1. Februar 2018 Topmøde 3.0 i Fredericia. Mette Bentzen Afdelingsleder Planlægning og myndighed (Middelfart)
Vejdirektoratet 1. Februar 2018 Topmøde 3.0 i Fredericia Mette Bentzen Afdelingsleder Planlægning og myndighed (Middelfart) Vejdirektoratet Statens veje Planlægning og igangværende projekter Trafikken
Læs mereDet strategiske vejnet og faste omkørselsruter Vejforum december 2014
Det strategiske vejnet og faste omkørselsruter Vejforum december 2014 Det strategiske vejnet Trafikanten skal komme nemt og sikkert fra A til B Trafikinformation skal være fælles og sammenhængende Vejnettet
Læs mereRessourcer til at bevare vejkapitalen. - processen mellem bevillingsgiver og vejforvalter om ressourcer til drift og vedligeholdelse.
Case fra Danmark: Ressourcer til at bevare vejkapitalen - processen mellem bevillingsgiver og vejforvalter om ressourcer til drift og vedligeholdelse Søren Fogh Vejdirektoratet i København Danmark sfo@vd.dk
Læs mereDen Sjællandske Tværforbindelse
Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 206 Offentligt Den Sjællandske Tværforbindelse CVR 48233511 Udgivelsesdato : 9. marts 2015 Vores reference : 22.2758.02 Udarbejdet : Sara Elisabeth Svantesson;
Læs mereVÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN
DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX
Læs mereKlimatilpasning i Danmark
Klimatilpasning i Danmark Den ubehagelige usikkerhed Informationsdag Clarion Hotel Olso Airport, Gardermoen Af Michael Quist Vejdirektoratet Regeringens udspil i forhold til klimatilpasning i Danmark Katalog
Læs mereRIBE OMFARTSVEJ, TRAFIKBEREGNINGER LINJE A2 (2025) INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Trafikbelastninger 3
VEJDIREKTORATET RIBE OMFARTSVEJ, TRAFIKBEREGNINGER LINJE A2 (2025) ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT, TRAFIKMODELBEREGNING
Læs mereKlimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune
Forslag til Ændring 2013.02 i Kommuneplan 2014-2026 Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune December 2013 Esbjerg Kommune Forslag til Ændring 2013.02 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2013.02
Læs mereSamfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen
Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 328 Offentligt Dato 9. februar 2015 Sagsbehandler Jakob Fryd og Jens Foller Mail JAF@vd.dk/JFO@vd.dk Telefon Dokument 15/00993-1 Side 1/7
Læs mereEKSTERNE OMKOSTNINGER FRA LASTBILTRANSPORTEN INDHOLD. 1 Indledning. Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 296 Offentligt
Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 296 Offentligt SKAT/VEJDIREKTORATET EKSTERNE OMKOSTNINGER FRA LASTBILTRANSPORTEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45
Læs mereIndholdsfortegnelse. 2 Køretidsmålinger og tavlevisninger. Køretiderne er målt i begge retninger.
Aalborg Kommune, VIKING Fremkommelighed på vejnettet - Aktivitet ATI 7 Analyse af trafik på Vesterbro mm. Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk
Læs mereKlimaets betydning for de kommunale veje
Klimaets betydning for de kommunale veje Hvordan afhjælpes klimaforandringernes effekt på infrastrukturen? Af Birgit W. Nørgaard, adm. direktør, Grontmij Carl Bro Odense 25. marts 2009 Scenarier: Vandstandsstigning
Læs mereBedre Fremkommelighed København
Jakob Bülow Find, Københavns Kommune / Jakob Tønnesen, COWI 1 Baggrund Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune ønskede at få foretaget en screening af vejnettet i København og på den baggrund at fremlægge
Læs mereKlimatilpasning i Københavns Kommune
Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer
Læs mereAnalysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.
Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring
Læs mereA7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs
A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger
Læs mereBenefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer
Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Trafikplanlægger Jane Ildensborg-Hansen, TetraPlan A/S, København (jih@tetraplan.dk) Indledning Banedanmark arbejder pt. på at tilvejebringe
Læs mereVEJLEDNING TIL KOMMUNER OM VIRKSOMHEDSORDNINGEN FOR MODULVOGNTOG
VEJLEDNING TIL KOMMUNER OM VIRKSOMHEDSORDNINGEN FOR MODULVOGNTOG Virksomhedsordningen for modulvogntog giver virksomheder og kommuner mulighed for selv at investere i de fornødne ombygninger, så kørsel
Læs mereDET STRATEGISKE VEJNET OVERBLIKSKORTET 10. OKTOBER 2013 VEJMAN.DK ÅRSMØDE
DET STRATEGISKE VEJNET OVERBLIKSKORTET 10. OKTOBER 2013 VEJMAN.DK ÅRSMØDE 2 AGENDA Det Strategiske Vejnet baggrund og formål Overblikskortet koordinering og planlægning - ved Jannik Thalbitzer Thiberg
Læs mereBillund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan
Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:
Læs mereFREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ
Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt
Læs mere3. Trafik og fremkommelighed
3. Trafik og fremkommelighed 3.1 Trafik Fra 1998 til 1999 konstateredes en stigning på 3,6 pct. i trafikarbejdet, dvs. det samlede antal kørte km, på vejnettet i Danmark. En del af stigningen (ca. 1 pct.)
Læs mereOpgørelse af erhvervseffekter i den danske model
Seminarium GODSINFRASTRUKTURÅTGÂRDER FÖR NORDENS VÄLFÄRD 23. September 2014 Opgørelse af erhvervseffekter i den danske model Ole Kveiborg, Chief Project Manager olek@cowi.dk 1 NVF SEMINAR 23 SEPTEMBER
Læs mereAkut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej
Akut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion Det koster min virksomhed 100.000 kr. om måneden, når jeg sidder her i 15 min hver dag. Akut udbygningsbehov
Læs mereSkautrupvej. Trafiktal fra VVM-analysen for Holstebro i Sorte tal viser trafikken uden motorvejen, og de røde med motorvejen.
Dato 2017-07-04 Sagsbehandler Niels Boesgaard Lauridsen Mail nbje@vd.dk Telefon 7244 2048 Dokument DokNr Side 1/12 Vurdering af trafik på H422 Herningvej ved Tvis I krydset mellem Herningvej og Skautrupvej
Læs mereInterface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM
Interface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM Søren Frost Rasmussen, COWI Lars Jørgensen, COWI Indledning Trafikmodeller kan opdeles i makroskopiske og mikroskopiske modeller, hvor
Læs mereStøjkortlægning efter tiltag
Støjkortlægning efter tiltag Støjskærme ved Birkedalshusene Støjvold øst for Hillerødmotorvejen Hastighedsreduktion Borgmester Jespersens Vej Kollekollevej (ét kørespor) Støjreducerende asfalt på Dele
Læs mereTSA 52, Odense SV. Evaluering af dynamisk ruderanlæg. Annette Jørgensen, Vejdirektoratet Ole Svendsen, Vejdirektoratet Jonas H.
TSA 52, Odense SV Evaluering af dynamisk ruderanlæg Annette Jørgensen, Vejdirektoratet Ole Svendsen, Vejdirektoratet Jonas H. Olesen, Cowi Før 2 Efter 3 4 5 6 Hvad forventer vi af det dynamiske ruderanlæg?
Læs mereFremkommelighed i Region Nordjylland
INFRASTUKTUR Fremkommelighed i Region Nordjylland Formål Formålet med projektet er at skabe et beslutningsgrundlag med konkrete anbefalinger til politiske beslutninger af indsatser for forbedring af fremkommeligheden
Læs mereDen Sjællandske Tværforbindelse
CVR 48233511 Udgivelsesdato : 8. juni 2015 Vores reference : 22.2758.02 Udarbejdet : Sara Elisabeth Svantesson; Martin Elmegaard Mortensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereAkut udbygningsbehov på E45 i Østjylland
Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion maj 2015 »» Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion dokumenterer, at behovet for udbygning af den østjyske
Læs mereKvantitative Metoder 1 - Efterår 2006. Dagens program
Dagens program Afsnit 2.4-2.5 Bayes sætning Uafhængige stokastiske variable - Simultane fordelinger - Marginale fordelinger - Betingede fordelinger Uafhængige hændelser - Indikatorvariable Afledte stokastiske
Læs mereTRAFIKPLAN FOR VEJENE OMKRING LOKALPLAN 88 og 89, KASSØ INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1
AABENRAA KOMMUNE TRAFIKPLAN FOR VEJENE OMKRING LOKALPLAN 88 og 89, KASSØ ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Vejnettet
Læs mereNEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET
NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket
Læs mere1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17
VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT
Læs mereEvaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby
Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby Københavns Amt har etableret flere områder med adaptiv styring inden for de seneste 3 år, heraf 3-4 områder med MOTION omfattende i alt
Læs mereResultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne
Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer
Læs mereTRAFIKSTØJ HVOR MEGET STØJER DET I DANMARK?
TRAFIKSTØJ HVOR MEGET STØJER DET I DANMARK? Allan Jensen, afdelingsleder, Rambøll Tlf. 51615812 aaj@ramboll.dk LYDEN AF TRAFIK Kontakten mellem dæk og vejbane Hastigheden Antallet af køretøjer En lastvogn
Læs mereDen klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan
Den klimatilpassede kommuneplan Et Plan09-projekt December 07 Projektplan PROJEKTPLAN I projektplanen redegøres for selve projektets indhold og realisering i en række trin. I projektplanen er tilføjet
Læs mereVejregler om vejafmærkning
Nyheder Kommende ændringer Kim Schwartzlose Afdelingsleder, Moe & Brødsgaard Fagsekretær for vejregelgruppen om vejafmærkning side 1 Præsentation Baggrund Hvad er der sket i 2010? Hvad er planen i 2011?
Læs mereVedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby
Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby Indhold Resume Referat fra byrådsmøde inkl. sagsfremstilling. Bilag til byrådsmøde s. 1 s. 2 s. 7 Resume: Løjt Kirkeby får ikke en omfartsvej Borgere på Løjt Land har
Læs mereFælles midtjysk indspil til Infrastrukturkommissionen
Fælles midtjysk indspil til Infrastrukturkommissionen Pressemøde den 1. juni 2007 Borgmester Anders G. Christensen, Favrskov Kommune Formand for Kommunekontaktrådet 5 anbefalinger til infrastrukturkommissionen
Læs mereResultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen
Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Charlotte Vithen Lone Dörge Peter Lund-Sørensen 1. Indledning Dette indlæg beskriver de evalueringsresultater, der
Læs mereRejsetidsvariabilitet på veje. Vejdirektoratet og Transport DTU Trafikdage 2017
Rejsetidsvariabilitet på veje Vejdirektoratet og Transport DTU Trafikdage 2017 Baggrund Rejsetidsvariabilitet -> mulighed for at forudsige rejsetider Risiko for forsinkelse tage for tidligt af sted
Læs mere