Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1"

Transkript

1 Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse, hvor uddannelsesniveauet løftes via en forbedret indsats på voksen-, efterog videreuddannelsesområdet. Notatet fokuser på de økonomiske konsekvenser et højere uddannelsesniveau vil medfører. Hovedeffekten er, at et højere uddannelsesniveau vil løfte arbejdsstyrken og dermed også beskæftigelsen på lang sigt. Dermed øges BNP og de offentlige finanser styrkes, hvilket primært skyldes lavere udgifter til indkomstoverførsler. I analysen medtages der ikke direkte omkostninger til opkvalificeringen, og der medtages heller ikke negative arbejdsudbudseffekter i forbindelse med selve opkvalificeringsperioden. Analysen bygger på DREAM modelsystemets normale antagelser, hvor der dog også udføres en alternativ beregning af de samfundsøkonomiske konsekvenser, såfremt der antages et fuldt gennemslag fra uddannelse over på erhvervsdeltagelsen. I Tabel 1 opsummeres hovedresultaterne af en opkvalificering som mindsker antallet af ufaglærte med personer i løbet af en periode 10 år og personer på lang sigt. Dette sker til fordel for flere faglærte og personer med korte- og mellemlange videregående uddannelser. Tabel 1 Oversigt over notatets hovedresultater HBI-effekt BNP i 2025 Beskæftigelse i 2025 BNP i 2040 Beskæftigelse i 2040 Ændringer i forhold til grundforløb Opkvalificering, DREAMs standardantagelser 0,1 procent af BNP 0,3 procent personer 0,3 procent personer Opkvalificering, Fuldt gennemslag fra uddannelse over på erhvervsdeltagelse 0,3 procent af BNP 0,7 procent personer 0,9 procent personer Kilde: Egne beregninger på DREAM 1 Beregningen er bestilt af LO.

2 Side 2 af 14 Tekniske forudsætninger for beregningerne Den makroøkonomiske model DREAM er en langsigtet ligevægts-strukturmodel, der har som hovedformål at analysere den langsigtede finanspolitiske holdbarhed, og politikændringers konsekvenser for denne. Når DREAM-modellen bruges til at analysere effekter af ændringer i den økonomiske politik, er det dermed de langsigtede strukturelle ændringer, der analyseres, hvorimod kortsigtede og konjunkturafhængige effekter ikke medtages i analysen. Den nærværende DREAM-model er kalibreret via nationalregnskabet fra 2011, hvor nationalregnskabet inden kalibreringen er blevet renset for konjunkturafhængige effekter. Den økonomiske krise er indarbejdet i modellen via Finansministeriets fremskrivning til 2020 ved at tillade, at en række af modellens parametre, der beskriver modellens økonomiske struktur og agenternes adfærd, må afvige fra deres strukturelle niveau. Fra 2020 tilpasses parametrene gradvist til DREAMs strukturelle niveauer. DREAMs grundforløb bygger på den nyeste udgave af DREAM modellen, se DREAM (2016) 2. Denne bygger på Finansministeriets Konvergensprogram 2016 frem til Grundforløbet medtager dermed alt politik, der var vedtaget op til Konvergensprogram Opkvalificeringseksperimentet afvikles som et stød til økonomien fra og med år 2016, hvor udgangspunktet er hhv. DREAMs grundforløb og et modificeret grundforløb. Herved danner opkvalificeringseksperimentet to alternativforløb, som vurderes op imod hhv. DREAMs grundforløb og det modificerede grundforløb. Grundforløbene beskrives under afsnittet Grundforløb. I næste underafsnit beskrives det, hvorledes uddannelse indgår i DREAMs samlede modelsystem. Uddannelse i DREAMs samlede modelsystem DREAMs samlede modelsystem består af 4 model-komponenter. Befolkningsfremskrivningsmodellen, Uddannelsesmodellen, Befolkningsregnskabet (også kaldet den socioøkonomiske fremskrivning) og endelig den økonomiske model DREAM. Dette notat handler hovedsageligt om, hvorledes ændringer i uddannelsesmodellen påvirker det samlede modelsystems resultater. Uddannelsesmodellens resultater indgår som input i den socioøkonomiske fremskrivning, som igen indgår som input i den økonomiske model DREAM. Dette afsnit beskriver, hvorledes ændringer i uddannelsesmodellen påvirker den socioøkonomiske fremskrivning og dermed inputtet til den økonomiske model. Uddannelsesmodellen anvender resultaterne fra befolkningsfremskrivningen om, hvorledes befolkningen forventes at være fordelt på køn, alder og oprindelse fremover. Ud fra befolkningsfremskrivningens resultater beregner uddannelsesmodellen, hvorledes befolkningen forventes at være fordelt mht. igangværende uddannelse og højest fuldførte uddannelse. Dette gøres via overgangssandsynligheder. Befolkningen fordelt på køn, alder, 2 DREAM (2016): Langsigtet økonomisk fremskrivning København

3 Side 3 af 14 oprindelse og uddannelsesniveau anvendes derefter som input til den socioøkonomiske fremskrivning, hvor befolkningens arbejdsmarkedskategorier, arbejdstid, produktivitet mm. bestemmes. Befolkningens uddannelsesniveau har særligt betydning for befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Historisk set ses det, at højtuddannede har en højere erhvervsdeltagelse end lavtuddannede. I den socioøkonomiske fremskrivning antages det, at der er et gennemslag fra uddannelsesniveau over på erhvervsdeltagelsen på 1/3. Dette betyder, at når antallet af højtuddannede stiger i fremskrivningen, så optager de nye højtuddannede ikke helt den samme høje erhvervsfrekvens som de eksisterende højtuddannede. Gennemslaget på 1/3 bygger på et empirisk studie foretaget på dansk data for Finansministeriet, jf. Søgaard (2011) 3. Arbejdstiden afhænger ligeledes af uddannelsesniveau, og påvirkes både direkte og indirekte af en ændring i uddannelsesfremskrivningen. I den socioøkonomiske fremskrivning bestemmes arbejdstiden, hvor der blandt andet tages højde for uddannelsesniveau. Givet personer er i ordinær beskæftigelse ses det, at personer med et højere uddannelsesniveau i gennemsnit har en lidt højere arbejdstid. I den socioøkonomiske fremskrivning antages der at være fuldt gennemslag fra uddannelse over på arbejdstid. Dermed får nye højtuddannede den samme arbejdstid som eksisterende højtuddannede for given køn, alder, oprindelse og arbejdsmarkedstilknytning. Udover denne direkte effekt fra uddannelse over på arbejdstid, er der også en indirekte effekt. Denne effekt opstår, da tilknytningen til arbejdsmarkedet i højere grad er ordinær. Dvs. at højtuddannede i lavere grad kun har en delvis tilknytning til arbejdsmarkedet som f.eks. personer i fleksjob deltidssygmeldte mm. Disse grupper indgår i arbejdsstyrken, men med en lavere arbejdstid. Når et uddannelsesløft mindsker antallet af personer i disse grupper betyder det ligeledes, at den gennemsnitlige arbejdstid stiger. Der antages ikke at være nogen sammenhæng mellem uddannelse og produktivitet samt ledighed. I den socioøkonomiske fremskrivning bestemmes disse to faktorer på baggrund af køn, alder og oprindelse. Man kan læse mere om uddannelsesfremskrivningen og befolkningsregnskabet (den socioøkonomiske fremskrivning) i Markeprand (2016) 4 og Hansen (2016) 5. 3 Søgaard, Jakob Egholt (2011): "Sammenhæng mellem uddannelse og erhvervsdeltagelse". Finansministeriet arbejdspapir 24/ Markeprand, Tobias (2016): "Uddannelsesfremskrivning 2016", DREAM rapport, september Hansen, Jonas Zangenberg (2016): "Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning - Socioøkonomisk fremskrivning 2016", DREAM rapport, august

4 Side 4 af 14 Grundforløbet DREAMs grundforløb beskrives nedenfor med hovedvægt på den makroøkonomiske udvikling og offentlige finanser. For en uddybning af DREAMs grundforløb henvises til DREAM (2016). Slutligt beskrives det, hvorledes det alternative grundforløb med fuldt gennemslag fra uddannelse over på arbejdsmarkedstilknytning adskiller sig fra DREAMs normale grundforløb. Makroøkonomisk udvikling I Tabel 2 ses vækstregnskabet for DREAMs grundforløb, som dekomponerer væksten i BNP i faste priser. Frem til 2025 forventes en gennemsnitlig vækst på 2 procent om året. Derefter forventes væksten at falde en smule frem til 2045, hvorefter den igen forventes at stabilisere sig omkring 2 procent. I tabellen ses det, at den underliggende trendvækst giver et konstant bidrag på 1,5 procent. Den konjunkturbetingende produktivitet trækker dog den anden vej, da denne først forventes at være neutral omkring Det samlede arbejdsomfang målt ved antal arbejdstimer er konstant stigende i hele fremskrivningen. Stigningen er dog knap så kraftig fra 2025 til 2045, hvilket blandt andet hænger sammen med den aldrende befolkning. Endelig skal det bemærkes, at Tabel 2 beskriver væksten i Danmarks samlede BNP i faste priser. BNP-væksten per indbygger er lavere, da der er en konstant befolkningsvækst i fremskrivningen. Væksten i BNP per indbygger kan udregnes ved, at man trækker væksten i befolkningen fra væksten i BNP i faste priser. Dermed bliver den gennemsnitlige årlige vækst i real BNP per indbygger på 1,4 procent i perioden 2015 til Tabel 2 - Vækstregnskab for DREAMs grundforløb, gennemsnitlige årlige vækstrater i procent BNP i faste priser Timeproduktivitet Teknologiske fremskridt Faktortilpasning Demografiske effekter* Samlet antal arbejdstimer Gennemsnitlig arbejdstid Beskæftigelse Beskæftigelsesandel Arbejdsstyrken Erhvervsfrekvens Forsørgelsesandel Samlet befolkning Kilde: Egen beregninger på DREAM *I perioden frem til 2020 påvirkes denne variable ligeledes af konjunkturtilpasningen.

5 Side 5 af 14 I Tabel 3 ses, hvorledes en række makroøkonomiske variable udvikler sig relativt til BNP i DREAMs grundforløb. Det private forbrug forventes at stige svagt frem mod 2030 som andel af BNP, hvorefter det stabiliseres. Det offentlige forbrug forventes at falde frem mod 2020, hvorefter det individuelle offentlige forbrug igen forventes at stige, hvilket skyldes alderssammensætningen i befolkningen, samt at der i DREAMs grundforløb antages en mervækst i sundhedsudgifter og ældreomsorg frem mod Investeringerne forventes at stige frem mod 2020, hvorefter de stabiliseres. Nettoeksporten forventes at falde, hvilket skyldes, at de andre komponenter samlet set stiger, hvorved importen stiger, samt at der forbruges en større mængde af den samlede produktion i hjemlandet, hvilket mindsker eksporten. Beskæftigelsen stiger, hvilket skyldes stigningen i den samlede arbejdsstyrke. Beskæftigelsen stiger både i den private og den offentlige sektor. Stigningen i den offentlige sektor skyldes, at det reale offentlige forbrug stiger i DREAMs grundforløb, hvorved den offentlige sektor har brug for mere arbejdskraft. Nettoledigheden forventes at falde til 3,2 procent af arbejdsstyrken i 2020, hvorefter ledigheden stabiliseres. Tabel 3 Makroøkonomiske variable for DREAMs grundforløb Procent af BNP Privat forbrug Offentligt forbrug Individuelt offentligt forbrug Kollektivt offentligt forbrug Nettoeksport Eksport Import Investeringer Private investeringer Offentlige investeringer personer Beskæftigelse Private sektorer Offentlige sektor Procent af arbejdsstyrken Arbejdsløshed Kilde: Egen beregninger på DREAM

6 Side 6 af 14 Finanspolitisk udvikling Finanspolitikken vurderes til at være overholdbar i DREAMs grundforløb med en holdbarhedsindikator på 0,7 procent af BNP 6. Finanspolitikken er dog hovedsageligt overholdbar pga. væsentlige overskud, som kommer efter I overensstemmelse med budgetloven forventes den strukturelle saldo at være neutral i I årene derefter forventes den strukturelle saldo at være nogenlunde neutral med meget begrænsede underskud, hvilket er i overensstemmelse med budgetlovens maksimale tilladte underskud på 0,5 procent af BNP. Dermed er den såkaldte hængekøje-problematik, for nuværende, ikke aktuel. Udviklingen i statens primære og faktiske saldo kan ses i Figur 1. Fra 2020 og frem kan de to saldi betragtes som strukturelle. Figur 1 Statens primære og strukturelle saldo 6 Holdbarhedsindikatoren beskrives nærmere i DREAM (2016): Langsigtet økonomisk fremskrivning København

7 Side 7 af 14 Alternativt grundforløb med fuldt gennemslag fra uddannelse over på erhvervsdeltagelsen Såfremt det antages, at gennemslaget fra uddannelse over på erhvervsdeltagelsen er fuldt ud således, at nye højtuddannede opnår samme erhvervsdeltagelse som eksisterende højtuddannede, så fremskrives dansk økonomi mere positivt end under DREAMs standardantagelser. Således løftes den årlige vækst i BNP med omkring 0,5 promillepoint i hele fremskrivningsperioden, hvilket hovedsageligt skyldes, at arbejdsstyrken stiger yderligere. Den finanspolitiske holdbarhedsindikator forbedres ligeledes, og finanspolitikken vurderes nu til at være overholdbar med 1,5 pct. af BNP. I Figur 2 ses det, hvorledes statens primære saldo udvikler sig i det alternative grundforløb med fuldt gennemslag fra uddannelsesniveau over på erhvervsdeltagelse relativt til DREAMs normale grundforløb. Forbedringen af den primære saldo skyldes hovedsageligt lavere udgifter til indkomstoverførsler. Figur 2 Statens primære saldo i DREAMs grundforløb (Basisforløb) og det alternative grundforløb (Alternativforløb)

8 Side 8 af 14 Højere uddannelsesniveau via forbedret indsats på i voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet I dette afsnit undersøges de samfundsøkonomiske gevinster ved et løft i uddannelsesniveauet. Uddannelsesniveauet løftes via en forbedret indsats på voksen-, efterog videreuddannelsesområdet (VEU). Koblingen mellem løftet på VEU-området og det højere uddannelsesniveau er foretaget af LO. Konkret regnes der med et løft i aktiviteten på AMU-kursister og kursister på videregående VEU årligt. Det antages at 20 ugers uddannelsesaktivitet på AMU-niveau svarer til et formelt løft fra ufaglært til faglært, mens et løft fra faglært til KVU afspejler ét årsværk på videregående VEU og løft fra faglært til MVU afspejler to årsværk på videregående VEU. Dette omsættes til at yderligere 2½ pct. af personer mellem 20 og 60 år med grundskole som højest fuldført uddannelse hvert år overgår til erhvervsfagligt uddannelsesniveau, samt at yderligere ½ pct. af personer mellem 25 og 60 år med højest fuldført uddannelse som erhvervsfaglig hvert år overgår til KVU (25 pct.) og MVU (75 pct.). I Figur 3 ses det hvorledes dette påvirker uddannelsesfordelingen i befolkningen. Det ses at antallet af ufaglærte falder til fordel for flere faglærte og personer med korte- og mellemlange videregående uddannelser. Figur 3 Ændring i højst fuldførte uddannelse, personer MVU Erhvervsfaglig KVU Ufaglært Kilde: Egen beregninger på DREAMs uddannelsesfremskrivning Disse ændrede forudsætninger indlægges i DREAMs uddannelsesfremskrivning. I befolkningsregnskabet udregnes derefter det socioøkonomiske tilhørsforhold baseret på det højere uddannelsesniveau, hvor det antages, at gennemslaget fra uddannelsesniveau til erhvervsdeltagelse er hhv. 1/3 og fuldt. Derefter indlægges de socioøkonomiske fremskrivninger i den økonomiske model DREAM, hvor effekten af det højere

9 Side 9 af 14 uddannelsesniveau evalueres op imod DREAMs grundforløb såfremt gennemslaget er 1/3, og hvor effekten af det højere uddannelsesniveau evalueres op imod det modificerede grundforløb såfremt der antages et fuldt gennemslag fra uddannelse til erhvervsdeltagelse. I de næste to underafsnit beskrives de økonomiske konsekvenser af et højere uddannelsesniveau under DREAMs standardantagelser. Derefter beskrives de økonomiske konsekvenser af et højere uddannelsesniveau såfremt der antages et fuldt gennemslag fra uddannelse til erhvervsdeltagelse. Analyserne medtager ikke direkte omkostninger forbundet med opkvalificeringen. Analyserne medtager heller ikke indirekte omkostninger forbundet med opkvalificeringen, som kunne skyldes et lavere arbejdsudbud for personer, der er under opkvalificering. Makroøkonomiske effekter ved DREAMs standardantagelser Opkvalificeringen bevirker en stigning i den samlede arbejdsstyrke på omkring personer på sigt, såfremt man regner med et gennemslag fra uddannelsesniveau og over på erhvervsdeltagelsen på 1/3, som er DREAMs standardantagelse. Som det kan ses i Figur 1 kommer stigningen hovedsageligt fra et fald i antallet af førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere udenfor arbejdsstyrken 7. Figur 4 Ændring i arbejdsstyrken, personer 7 På sigt vil der også ske et ganske svagt fald i antallet af studerende, som vil nedbringe antallet af SUmodtagere. Denne effekt er dog ganske minimal.

10 Side 10 af 14 Udover stigningen i arbejdsstyrken målt i antal personer sker der også en stigning i den gennemsnitlige arbejdstid som følge af det højere uddannelsesniveau. Der er en positiv sammenhæng mellem arbejdstid og uddannelsesniveau 8, og gennemslaget fra uddannelsesniveau og over på arbejdstiden regnes med at være fuldt i DREAM. Dernæst er der også en sammensætningseffekt via tilknytningen til arbejdsmarkedet som beskrevet tidligere. Det samlede antal arbejdstimer forventes at stige med knap 0,4 procent relativt til grundforløbet. Dette skyldes hovedsageligt stigningen i arbejdsstyrken, men arbejdstiden har også et væsentligt bidrag. BNP stiger med godt 0,3 procent relativt til grundforløbet. At der ikke er fuldt gennemslag fra det samlede antal arbejdstimer over på BNP skyldes, at der sker en substitution i produktionen over imod en højere anvendelse af arbejdskraft relativt til materialer og kapital. Dette sker da udbuddet af arbejdskraft stiger, hvormed prisen (lønnen) på arbejdskraft falder relativt til grundforløbet. Figur 5 Relative ændringer i arbejdsudbud og BNP, procentvis ændring ift. grundforløbet 8 Hovedsageligt ses det, at personer med grundskole som højeste uddannelsesniveau har en lavere arbejdstid end gennemsnittet.

11 Side 11 af 14 Offentlige finanser ved DREAMs standardantagelser Den finanspolitiske holdbarhedsindikator forbedres med 0,10 procent af BNP ved opkvalificering og gennemslag på 1/3 på erhvervsfrekvensen. Effekten på den primære saldo slår ret hurtigt igennem, som det ses i Figur 6. Den positive effekt kommer hovedsageligt fra lavere udgifter til indkomstoverførsler. Det skal dog bemærkes at det øgede arbejdsudbud medfører et fald i lønniveauet relativt til grundforløbet, hvilket isoleret set påvirker både offentlige indtægter og udgifter negativt. Figur 6 Den primære saldo, pct. af BNP (øverst) og ændring i offentlige indtægter og udgifter relativt til grundforløbet, mia. kr niveau (nederst)

12 Side 12 af 14 Makroøkonomiske effekter ved fuldt gennemslag fra uddannelse til erhvervsdeltagelse Opkvalificeringen bevirker en stigning i den samlede arbejdsstyrke på omkring personer på sigt, såfremt man regner med et fuldt gennemslag fra uddannelsesniveau og over på erhvervsfrekvensen. Som det kan ses i Figur 7 kommer stigningen igen hovedsageligt fra et fald i antallet af førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere udenfor arbejdsstyrken. Ikke overraskende er arbejdsstyrkeeffekten cirka 3 gange så stor som ved 1/3 gennemslag. Figur 7 Ændring i arbejdsstyrken, personer Udover stigningen i arbejdsstyrken målt i antal personer sker der også en stigning i den gennemsnitlige arbejdstid som følge af det højere uddannelsesniveau. Den direkte effekt fra uddannelsesniveau og over på arbejdstiden er den samme som i det første eksperiment. Sammensætningseffekten via arbejdsmarkedstilknytningen er derimod større, da gennemslaget fra uddannelsesniveau og over på erhvervsfrekvensen nu er fuldt. Den samlede effekt på den gennemsnitlige arbejdstid er dermed en smule højere end i det første eksperiment.

13 Side 13 af 14 Det samlede antal arbejdstimer forventes at stige med omkring 1 procent relativt til grundforløbet. Det er nu arbejdsstyrkeeffekten, der er klart mest tungtvejende, da denne er 3 gange så stor som i det første eksperiment. BNP stiger med omkring 0,9 procent relativt til grundforløbet. At der ikke er fuldt gennemslag fra det samlede antal arbejdstimer over på BNP skyldes igen, at der sker en substitution i produktionen over imod en højere anvendelse af arbejdskraft relativt til materialer og kapital. Figur 8 Relative ændringer i arbejdsudbud og BNP, procentvis ændring ift. grundforløbet Offentlige finanser ved fuldt gennemslag fra uddannelse til erhvervsdeltagelse Den finanspolitiske holdbarhedsindikator forbedres med 0,25 procent af BNP ved opkvalificering og fuldt gennemslag på erhvervsdeltagelse. Effekten på den primære saldo slår igen ret hurtigt igennem, som det ses i Figur 9. Den positive effekt kommer hovedsageligt fra lavere udgifter til indkomstoverførsler. Det skal dog igen bemærkes at det øgede arbejdsudbud medfører et fald i lønniveauet relativt til grundforløbet, hvilket isoleret set påvirker både offentlige indtægter og udgifter negativt. Effekten på de offentlige finanser er altså 2½ gange så høje ved fuldt gennemslag. At effekten ikke er 3 gange så høj skyldes at arbejdstidsændringen, som ikke er meget forskellig i de to eksperimenter.

14 Side 14 af 14 Figur 9 Den primære saldo, pct. af BNP (øverst) og ændring i offentlige indtægter og udgifter relativt til grundforløbet, mia. kr niveau (nederst)

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 2. november 2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 15. august 2016 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af at anvende det såkaldte råderum til skattelettelser.

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1

Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1 Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1 12. februar 2016 Indledning Dette notat beskriver, hvordan nettobidraget til de offentlige finanser afhænger af oprindelse.

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1

Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1 Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1 23. juni 2016 Indledning Indvandreres indvirkning på den finanspolitiske holdbarhed er ofte i fokus. Ikke-vestlige indvandreres indvirkning

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 15. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget erhvervsdeltagelse for udsatte 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget erhvervsdeltagelse for udsatte 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget erhvervsdeltagelse for udsatte 1 25. november 2015 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser ved en øget erhvervsdeltagelse for udsatte

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 16. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1

De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1 De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1 28. august 2012 Indledning Med afsæt i mikrostudier omhandlende sammenhængen mellem indeklimaforbedringer, sygefravær

Læs mere

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Martin Aarøe Christensen DREAM-Workshop 25. april 2012 Introduktion Kalibrering Konjunkturrensning og strukturelle niveauer i modellen Modellering af

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri

Læs mere

Følsomhedsanalyse af udviklingen i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne 1.

Følsomhedsanalyse af udviklingen i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne 1. Demografiske udgiftstræk Følsomhedsanalyse af udviklingen i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne 1. Januar, 2016 1. Indledning Notatet opsummerer resultaterne af en række marginaleksperimenter udført på

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011 Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 9. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 580 (Alm. del) af 18. september

Læs mere

Produktiviteten i den offentlige sektor 1

Produktiviteten i den offentlige sektor 1 Produktiviteten i den offentlige sektor 1 20. marts 2014 Indhold Indledning...1 Tekniske forudsætninger for beregningerne...3 Offentlige indtægter og udgifter...3 Produktivitetskommissionens...5 Højere

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Mindre årligt indvandringsomfang fra ikkevestlige

Mindre årligt indvandringsomfang fra ikkevestlige Mindre årligt indvandringsomfang fra ikkevestlige lande 1 5. september 2013 Indledning Med udgangspunkt i DREAMs langsigtede økonomiske fremskrivning 2013 gennemføres et scenarie, der nedjusterer det årlige

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.

Læs mere

Analyse af 11 reformforslag 1

Analyse af 11 reformforslag 1 Analyse af 11 reformforslag 1 6. juni 2012 Indledning Dette notat beskriver, hvorledes DREAM-modellen vurderer, at 11 reformforslag vil påvirke den danske økonomi. Reformforslagene er stillet af Dansk

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2013

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2013 Langsigtet økonomisk fremskrivning 2013 August 2013 Langsigtet økonomisk fremskrivning 2013 August 2013 Indledning I dette notat fremlægges DREAMs langsigtede økonomiske fremskrivning 2013. Fremskrivningen

Læs mere

Fremtidens offentlige udgifter og finanspolitisk holdbarhed

Fremtidens offentlige udgifter og finanspolitisk holdbarhed Fremtidens offentlige udgifter Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Fremskrivning

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 d. 26.05.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 I notatet foretages først en sammenligning af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 med regeringens Konvergensprogram

Læs mere

Grønt lys til det aktuelle opsving

Grønt lys til det aktuelle opsving November 2017 Grønt lys til det aktuelle opsving Opsvinget i dansk økonomi er taget til i styrke, og der ventes en vækst på og lidt over 2 pct. de næste år. Der er også udsigt til, at beskæftigelse fortsætter

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere

Læs mere

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE 11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Den økonomiske gevinst ved at inkludere de udsatte unge Marie Louise Schultz-Nielsen og Jan Rose Skaksen

Den økonomiske gevinst ved at inkludere de udsatte unge Marie Louise Schultz-Nielsen og Jan Rose Skaksen Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir nr. 39 Den økonomiske gevinst ved at inkludere de udsatte unge Marie Louise Schultz-Nielsen og Jan Rose Skaksen København 2016 Den økonomiske gevinst ved at

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) md@ae.dk Temperaturen på arbejdsmarkedet i Norden Unges uddannelsesniveau

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013.

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - IMFs Gældskvotemålsætning 1 02-11-2013 Indledning IMF og EU-kommissionen har en målsætning om at ØMU-gældskvoten ikke må overstige 60 procent i henholdsvis

Læs mere

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke"

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: Reformpakke Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke" 1. juli 2011 Indledning Dette notat beskriver effekten på befolkningens arbejdsmarkedstilknytning af et marginaleksperiment,

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af hurtigere studiegennemførelse og studiestart. En analyse foretaget for Arbejdsmarkedskommissionen

Samfundsøkonomiske konsekvenser af hurtigere studiegennemførelse og studiestart. En analyse foretaget for Arbejdsmarkedskommissionen Samfundsøkonomiske konsekvenser af hurtigere studiegennemførelse og studiestart En analyse foretaget for Arbejdsmarkedskommissionen 19. august 2009 Side 2 af 28 1 Indledning I denne rapport analyseres

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud

Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Martin Vesterbæk Mortensen Arbejdspapir 22. Marts 211 Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud Resumé: I denne note sammenlignes effekten

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2014

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2014 Langsigtet økonomisk fremskrivning 2014 0 August 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 1.1 Læsevejledning... 4 1.2 Nyt siden sidst... 5 1.3 DREAM-systemet... 5 1.4 De offentlige indtægter og udgifter...

Læs mere

Arbejdsudbuddet blandt akademikere

Arbejdsudbuddet blandt akademikere Arbejdsudbuddet blandt akademikere fremover Ifølge Regeringsgrundlaget er det målet at pct. af en ungdomsårgang fra skal fuldføre en lang videregående uddannelse. I denne analyse belyses hvilke konsekvenser

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Arbejdsstyrkefremskrivning til 2020 i Dansk Økonomi, forår 2012

Arbejdsstyrkefremskrivning til 2020 i Dansk Økonomi, forår 2012 UDKAST pr. 23.5.212 kl. 17. Arbejdsstyrkefremskrivning til 22 i Dansk Økonomi, forår 212 Arbejdsstyrkefremskrivningen i SMEC består af to dele: 1) Strukturel udvikling bestemt af demografisk udvikling

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge

Akademiet for talentfulde unge Akademiet for talentfulde unge Cand. Scient. Stud, detrullende UNIVERSITET HVEM ER JEG?, 26 år Startede på Matematik-Økonomi på Aarhus Universitet i 2010 Vil undervise jer i Hvem skal betale for din uddannelse?

Læs mere

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012 DREAM Workshop April 25, 2012 DREAM består af 4 modeller Befolkningsfremskrivning Uddannelsesfremskrivning Socio-økonomisk fremskrivning (befolkningsregnskab) Makromodel Dette foredrag handler om makromodellen

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Fremskrivning af uddannelsesniveauet Teknisk baggrundsnotat 2016-2 1. Indledning Der er i de sidste ti år sket en beskeden fremgang i befolkningens

Læs mere

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.)

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) 21. marts 2017 Hovedresultater Faktaboks Analysens hovedresultater Model 130/130 Økonomisk aktivitet. Permanent BNP-effekt på 0,6 pct., svarende til 12,3 mia. i

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Vækst, offentlige finanser og indvandring

Vækst, offentlige finanser og indvandring 113 Vækst, offentlige finanser og indvandring Erik Haller Pedersen og Johanne Dinesen Riishøj, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Produktionen pr. hoved er et ofte anvendt mål for velstandsniveauet

Læs mere

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud. Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Fysioterapeuters arbejdsmarked 2015-2025 Dato: 6. august 2015 Dette notat præsenterer fremskrivninger af fysioterapeuters arbejdsmarked i de kommende 10 år. Fremskrivningerne

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2015 Teknisk baggrundsnotat 2015-1 1. Indledning Naalakkersuisut har givet Økonomiske Råd til opgave at vurdere

Læs mere

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse Sagsnr. 10-3513 Vores ref. AKB Den 27. marts 2017 Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse LO har i samarbejde med Danmarks Statistik fulgt årgang 1988 s vej gennem uddannelsessystemet. Den første rapport

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017.

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017. d. 06.02.2017 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017. Indhold

Læs mere

UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040

UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Februar 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Interessen for, hvorledes arbejdsstyrken udvikler sig de næste 40 år, er stor. Og med rette. Muligheden for at finansiere

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere