Kildskov Bæk s fysiske tilstand, fisk, smådyr og vandplanter

Transkript

1 Bilag 7 Kildskov Bæk s fysiske tilstand, fisk, smådyr og vandplanter En undersøgelse af bækkens økologiske tilstand og forbedringspotentiale Skive Kommune 2015 Kildskov Bæk øvre del Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium, november 2015 Konsulenter: Per Gørtz og Mikkel Stener Petersen

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Baggrund Opgave og formål Faktorer med betydning for den biologiske tilstand Lokalitetsbeskrivelse Geografisk område Materialer og metoder Feltprocedure Fysisk tilstand StreamGIS og digitalisering af data Fiskeundersøgelser Smådyr og vandløbskvalitet (DVFI) Resultater Fysiske forhold Fiskebestanden Smådyr og vandløbskvalitet (DVFI) Vurdering og konklusion Referenceliste 14

3 Introduktion 1. Introduktion 1.1 Baggrund Baggrund Kildskov Bæk blev tilbage i 2006 genåbnet på en rørlagt strækning fra Hvalpsundvej til sit udløb i Hvalpsund. Genåbningen blev i midlertidig aldrig myndighedsbehandlet og lovliggjort, hvilket en status over bækkens fysiske og biologiske tilstand med denne undersøgelse danner udgangspunkt for. Kildskov Bæk er et privat vandløb, som skal opklassificeres til offentligt. 1.2 Opgave og formål Efter ønske fra Skive Kommune har Fiskeøkologisk Laboratorium foretaget en gennemgang og tilstandsvurdering af Kildskov Bæk, hvorunder den fysiske tilstand blev opgjort og fisk, smådyr og vandplanter undersøgt på to stationer, og øvrige fysiske og biologiske forhold gennemgået i hele bækkens udstrækning. Formål Formålet var at vurdere vandløbets økologiske tilstand på baggrund af de biologiske undersøgelser af smådyr og fisk, herunder resultater i DVFI og relevante fiskeindeks DFFVa/DFFVø. Endvidere var formålet en gennemgang og vurdering af den fysiske tilstand i forhold til det generelle miljømål i vandløb, og hvor tilstanden ikke var tilfredsstillende vurdere potentialet for forbedring af den økologiske tilstand med forslag til vedligeholdelse og til restaureringsindgreb. Som en del af opgaven kortlagdes punktkilder af tvivlsom karakter, unødig hård vedligeholdelse, kreaturvanding, faunaspærringer og andre forhold af enten negativ eller positiv karakter for vandløbets økologiske tilstand. Kortlægningen i felten blev fotodokumenteret ved digitale billeder, der sammen med feltregistreringerne blev indlagt i det digitale vandløbskort StreamGIS (MapInfo-applikation). I skrivende stund gennemgås den fysiske tilstand i alle offentlige vandløb i Skive Kommune, hvor alle registreringer indlægges i GIS-platformen StreamGIS /1/, hvilket nærværende opgave i Kildskov Bæk således er en del af. I opgaven er anvendt data fra tidligere biologiske undersøgelser og andet relevant materiale /2,3/. 1.3 Faktorer med betydning for den biologiske tilstand Fysisk tilstand Vandløbets fysiske tilstand har stor betydning for vandløbsfaunaen, bl.a. /4,5,6,7,8,9,10,11/, hvor fisk og smådyr er vigtige måleparametre for den biologiske tilstand. God fysisk tilstand i vandløbene indgår således sammen med vandets renhed og rigelighed som bærende elementer for en tilfredsstillende økologisk tilstand. Vigtigheden af gode fysiske forhold har sammen med Vandrammedirektivets og Vandplanernes kvalitetsmål i 1

4 Introduktion vandløb betydet, at der gennem en årrække er udviklet et fysisk indeks, der beskriver den fysiske kvalitet i vandløb /9,12/. Arbejdet har ført til et brugbart fysisk indeks i danske vandløb - Dansk Fysisk Indeks (DFI) /13/, der indgår i det nationale overvågningsprogram NOVANA /14/. Vandets renhed og udledningspunkter Vandets renhed har afgørende betydning for trivslen af en rentvandsfauna. Til vandløbene er knyttet udledningspunkter fra renseanlæg, industri, enkelt ejendomme i det åbne land, befæstede arealer, mv. Forureningen med spildevand har sammen med århundredes fysiske forarmelse af vandløbene, såsom regulering, oprensning, rørlægning og vandindvinding, rent historisk været helt afgørende for en landsdækkende tilbagegang af den følsomme vandløbsfauna, bl.a. /15,16/. En udvikling der først begyndte at vende i begyndelsen af 1980 erne, da der bl.a. kom styr på spildevandsrensningen. Udledningsvandets renhed er fortsat af væsentlig betydning for den biologiske tilstand, men også den hydrauliske påvirkning, hvormed en udledning påvirker det fysiske miljø, kan have indflydelse på faunaen både direkte (skylles væk) og indirekte gennem harmonisering af det fysiske vandløbsmiljø (ensartet, regelmæssigt strømregime). Rigeligheden af vand Foruden det fysiske vandløbsmiljø og vandets renhed har rigeligheden af vand over året stor betydning for vandløbsfaunaen. Sommerudtørring kan i sagens natur have store konsekvenser for den stedseværende vandløbsfauna, samt betyde at vandinsekter med lange generationstider forsvinder, mens vandinsekter med korte generationstider, såsom blandt dansemyg, døgnfluer og slørvinger, favoriseres. Robuste grupper for svindende ilt vil samtidig vinde indpas, heriblandt vandbænkebider, mosesnegl, orme og igler. Kildskov Bæk på stykket nedstrøms Hvalpsundvej, d. 5. november

5 Lokalitetsbeskrivelse 2. Lokalitetsbeskrivelse 2.1 Geografisk område Kildskov Bæk er beliggende mellem Sundsøre og Øster Hegnet. Bækken starter i en våd lavning lige nord for Sundgården, hvorfra den finder vej gennem en mindre, naturskøn ådal til sit udløb i Hvalpsund. Muligvis udspringer vandløbet fra en rørlagt kilde øverst. Bækken er reguleret og har et ret lige forløb med en samlet længde på godt 600 m. Lidt over halvvejs er den rørlagt 58 m under Hvalpsundvej. Kildskov Bæk er uden deciderede tilløb, bortset fra til ledt vand fra mindre mosede vandflader. Den geografiske placering af Kildskov Bæk (med rødt) er vist i figur 1. St. NY St Kildskov Bæk Figur 1. Den geografisk placering af Kildskov Bæk mellem Sundgården og Gammel Børsting. På kortet er vist de to faunastationer i undersøgelsen. Koncentreret registrering og fangst af hundestejler ved Kildskov Bæk, d. 5. november

6 Materialer og metoder 3. Materialer og metoder Tidspunkt Feltarbejdet blev foretaget d. 5. november 2015, hvor vandløbets fysiske tilstand blev gennemgået i hele dets længde, samt opgørelse af den fysiske tilstand og undersøgelser af fisk, smådyr og vandplanter udført på to stationer, hhv. opstrøms og nedstrøms Hvalpsundvej. 3.1 Feltprocedure Fysisk tilstand Vandløbet blev besigtiget i opstrøms retning, og dets fysiske beskaffenhed systematisk fulgt ved vadning langs eller i vandløbet. Substratforhold blev overvåget visuelt og med en stok, der blev bragt i berøring med bunden. Selvom Kildskov Bæk er et relativt kort vandløb og to stationer på hver 100 m på forhånd var udpeget for fysiske og biologiske undersøgelser, var tilgangen til besigtigelsen den gænges for registreringer i StreamGIS. parametre Strækningsniveau Under tilsynet blev vandløbet opdelt i sektioner efter, hvor de fysiske forhold skiftede blivende karakter (strækninger 100 m). Længden på disse delstrækninger var ikke kendt på forhånd og var en vurderingssag. De fysiske forhold på hver delstrækning blev beskrevet, og den fysiske tilstand opgjort på repræsentative 100 m som standard i Fysisk Indeks (DFI), og evt. problemer klarlagt med forslag til forbedringer af det fysiske miljø til fremme af en rentvandsfauna og målopfyldelse. Forslag til indgreb omfattede sandfang, fjernelse af spærringer, variationsforbedring, indsnævring af profil, udlægning af grus/sten, frilægning af rørlagte strækninger og etablering af dobbeltprofil. Endvidere blev vedligeholdelsen vurderet med forslag til ændringer. På strækninger med utilstrækkelige fysiske forhold vurderedes forbedringspotentialet ift. god økologisk tilstand iht. Vandplanerne, samt generelt potentialet for vandløbet som ørredvand. Vurdering af den biologiske tilstand på grundlag af fysiske forhold Fysisk Indeks (DFI) Fiskenes krav til miljøet er velbeskrevet, hvilket gør det forholdsvis lige til at vurdere de fysiske forhold overfor vandløbets karakter af fiskevand. Opgavens formål var imidlertid at vurdere vandløbets tilstand ift. god økologisk tilstand, (faunaklassen 5 i DVFI). Vurderingen for smådyrene er mere kompleks. Smådyrsfaunaen er et samspil af flere faktorer, hvor vandets renhed og rigelighed (hele året) sammen med det fysiske miljø er af størst betydning, og således også for udfaldet i DVFI. Dertil kommer den aktuelle situation, om rentvandsfaunaen er forsvundet pga. tidligere forurening eller udtørring (trods gode fysiske forhold), indvandringsveje og det nære inoculum, dvs. om der forholdsvist nemt kan indvandre en rentvandsfauna fra uberørte spidser i systemet/andre vandløb, og således er til stede, trods måske ensartede fysiske forhold, osv. Det er eftervist, at god fysisk tilstand i vandløbet er grundlaget for en alsidig smådyrsfauna, herunder rentvandskrævende arter. Vurderingen i denne behandling er et sagligt bud, der bygger på den fysiske tilstand som ramme for en forventet biologisk tilstand ud fra kendskabet til smådyrenes krav til miljøet. Vandløbets fysiske tilstand blev opgjort som standard i Fysisk Indeks (DFI) på et repræsentativt 100 m stykke af hver af de udpegede delstrækninger. 4

7 Materialer og metoder Fysisk Indeks (DFI) er udviklet til at karakterisere den fysiske kvalitet i små og mellemstore vandløb /12,13/. Registreringen omfatter forhold i kategorierne; stræknings-, vandløbs- og substratparametre samt supplerende parametre, der skønsmæssigt anføres med en intensitet, hvortil der er knyttet en positiv eller negativ faktor, afhængig af parameterets betydning for vandløbsmiljøet /13/. I indekset karakteriseres den fysiske kvalitet på en skala 1-5 (dårlig - ringe - moderat - god - høj), hvor god og høj kvalitet i denne behandling blev vurderet som tilfredsstillende fysisk tilstand. På samme strækninger blev der samtidig foretaget en subjektiv vurdering (i felten) af den fysiske tilstand på samme skala 1-5 for sammenholdelse af udfaldet i indekset (DFI). Resultaterne fremgår af bilag 1. Punkt-forhold Restaureringsindgreb og vedligeholdelse Andre forhold Punktregistreringer knytter sig til forhold af negativ eller positiv karakter for vandløbets smådyr og fisk, den fysiske beskaffenhed og andre forhold af særlig interesse. Negative forhold er f.eks. faunaspærringer, punktkilder af tvivlsom karakter, lammehaler, kreaturvanding, erosion af brinker, hård oprensning, manglende 2 m bræmme og hegning, vandindtag af å-vand og affald i vandløbet, mens positive forhold er partier med grus, sten og særligt godt fald (potentielle gydeområder for ørreden), interessante tilløb uden målsætning og fund af smådyr af særlig interesse, rentvandsfauna mv. Registreringen omfattede forslag til indgreb, der vurderes nødvendige for tilfredsstillende fysiske forhold for god økologisk tilstand (DVFI 5), samt ligeledes karakteren af vedligeholdelsen mv. Forslag til indgreb og ændringer i vedligeholdelsen blev givet ud fra et helhedsindtryk. Kildskov Bæk blev besigtiget, og undersøgelser udført samme dag for at styrke indtrykket af hvilke forhold, der skaber, præger og begrænser dynamikken i vandløbet. Anvisningen til forbedrende tiltag blev således tilstræbt at bygge på en mere helhedsorienteret vurdering. Forud for besigtigelsen var det aftalt, at opgørelsen i Fysisk Indeks (DFI) skulle ligge på de to faunastationer, og kun hvis der var yderligere længere strækninger (> 100 m), skulle der foretages ekstra registreringer i DFI. Den fysiske tilstand på stationer ville således ellers være repræsentative for de fysiske forhold på strækningen hhv. opstrøms og nedstrøms Hvalpsundvej. På hver station blev undervandsvegetationen undersøgt kvalitativt StreamGIS og digitalisering af data IDNR af vandløb Forud for feltarbejdet fik vandløbene i Skive Kommune tildelt et IDNR, hvor Kildskov Bæk har /1,17/. Vandløbene er systematiseret efter et nummereringssystem (IDNR) startende i kommunens sydvestligste hjørne efter marin recipient, der har de to første cifre, hovedløb (vandsystem) - to næste cifre, 1. ordens tilløb til hovedløb - to næste cifre (ulige fra højre og lige cifre fra venstre i strømmens retning), 2. ordens tilløb - to næste cifre, osv. Nummereringssystemet er beskrevet og illustreret i /1/, og udgør platformen for registreringerne i felten. 5

8 Materialer og metoder Parameterkategorier og datahåndtering Feltregistreringer blev opdelt i tre kategorier efter; strækningsparametre, indeksparametre og punktparametre, svarende hhv. til strækningsniveau, Fysisk Indeks (DFI) og punktforhold /1/. Optegnelser af vandløbet, registreringer, mv. blev nedfældet på kort i felten og efterfølgende indtastet i StreamGIS, hvorved alle registreringer dermed er relateret til en geografisk position og indgår som tematisk MapInfo-lag sammen med kortmateriale, eksempelvis 4 cm-kort og ortofoto. StreamGIS er udviklet for at sikre et entydigt og reproducerbart datamateriale og for at skabe et funktionelt og tidssvarende produkt i kommunens videre forvaltning af vandløbene. Strækningernes karakteristika blev fotodokumenteret, og det geokodede billedmateriale følgende arrangeret som GIS-lag. Efter feltarbejdet blev data nøje gennemset, verificeret og overført til en masterudgave af datasættet. En procedure der samtidig fungerede som kvalitetssikring af data. 3.2 Fiskeundersøgelser Elektrofiskeri Fiskebestanden blev undersøgt ved elektrofiskeri på to stationer; hhv. st. NY nedstrøms og st opstrøms Hvalpsundvej. Sidstnævnte station er en fast målestation, mens den nye station er oprettet til formålet og bliver følgende stationeret over Naturstyrelsen. Stationernes geografiske placering fremgår af figur 1. På hver station blev en 100 m strækning befisket som udgangspunkt af to gange for opgørelse af ørredens tæthed pr. 100 m vandløb (± 95 % konfidensgrænser), iht. beskrivelsen i /18/. På stationer med en ørredtæthed < 10 fisk nøjedes med en befiskning /18/. Fangsten blev opbevaret i en balje med frisk vand, og efter endt befiskning blev alle fisk artsbestemt, målt (fra snudespids til halekløft) og varsomt genudsat. Undersøgelsen blev foretaget i efteråret og således i ørredens gydeperiode, hvorved muligheden for fangst af (hav-)ørreder på leg, men også adfærdsbetingede forstyrrelser fra denne aktivitet, forelå. Under arbejdet optaltes gydebanker. Fangsten blev bedømt i fiskeindeksene DFFVa/DFFVø /19/. 3.3 Smådyr og vandløbskvalitet (DVFI) I felten Smådyrsfaunaen blev undersøgt på samme to stationer som fiskebestanden. Undersøgelsen foregik ved sparkeprøvemetoden, iht. beskrivelsen i Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI) /20/. Metoden er semikvantitativ og giver et repræsentativt billede af faunaens sammensætning og tæthed. Prøverne blev konserveret i felten til en slutkoncentration på 80 % alkohol. I resten af vandløbet blev faunaen undersøgt sporadisk. Særlige fund, eller noter om faunaen, indgik i registreringen. I laboratoriet I laboratoriet blev DVFI-prøverne skyllet i en 500 µm sigte, og faunaen frasorteret under lup (x2) over en hvid udsorteringsbakke. Dyrene blev for størstedelen bestemt til et bedre niveau end basisniveauet i DVFI og talt op. Vandløbskvaliteten blev bedømt ved en faunaklasse (DVFI) og vist i oversigt i bilag 1. Faunalister fremgår af bilag 2. Felt- og faunadata er indlagt i Winbio. 6

9 Resultater 4. Resultater 4.1 Fysiske forhold Kildskov Bæk er med ret ensartede fysiske forhold både op- og nedstrøms Hvalpsundvej, hvorved vandløbet blev inddelt i tre sektioner, hhv. strækningen nedstrøms vejen med st. NY, den rørlagte del under vejen og strækningen opstrøms vejen med st Den fysiske tilstand (DFI) opgjort på stationerne blev vurderet repræsentativ for de to sektioner af bækken adskilt af vejen. Sektion 1: Strækning på godt 190 m fra kysten til rørlægningen med jævnt fald og en bund overvejende af sand, men med indslag af grus/skalgrus. Vandløbet er nydeligt tilgroet i spredte, brede puder af vandstjerne og smalbladet mærke, der giver dynamik og skaber strømkiler og passager med blotlagte mere grusede flader. Af sumpplanter findes grenet pindsvineknop, bredbladet dunhammer og tæppegræs, og langs bredderne vokser fortrinsvis lysesiv i tætte tuer, men også hunde-hvene, glanskapslet siv, lysesiv, gul iris, lodden dueurt, tudsesiv og unge skud fra stød af rødel. Liden andemad er udbredt. Tæt ved kysten findes en tæt tilgroning af tagrør. Der var ikke tegn på vedligeholdelse eller oprensning, og grøden af især vandstjerne efterlod indtryk af et slynget forløb i et for bredt profil. Sandvandring er et problem, og ligeså tagrørene nederst i vandløbet, der ifølge de lokale med det nedfaldne løv giver opstuvning. Den fysiske tilstand blev vurderet til moderat i felten, men ringe i DFI. Forbedringspotentialet vurderes som godt. Udlægning af større sten skiftevis langs den ene og den anden bred vil forstærke det eksisterende svagt slynget forløb og sammen med vandplanterne skærpe strømvariation og blotlægge groft substrat, hvorved forholdene bringes nærmere målopfyldelse af en DVFI 5. Vedligeholdelsen bør vedholdes på et minimum eller med øje for at fremme strøm-, dybde og breddevariation. En effektiv skæring af tagrør bør dog iværksættes, og beskæringen af elletræer lade enkelte træer vokse til for udskygning og skyggeskjul for fisk. Ønskes bækken opkvalificeret til ørredvandløb, kunne udlægning af gydegrus på velvalgte passager sættes i værk, understøttet af etablering af et sandfang ved vejen. Sektion 2: Vandløbet er rørlagt ca. 58 m under Hvalpsundvej med den længste rørstuds nedstrøms vejen. Rørets diameter syner for lille, og sandophobning foran røret og en tilsyneladende regulær opstuvningszone opstrøms i bækken er et problem. Rørlægningen fungerer formentlig til dels som en faunaspærring og bør fjernes og erstattes med en vejbro, hvilket vil give kontinuitet og dynamik i bækkens fulde længde, samt fjerne gener med opstuvet sand, blade mv. Alternativt kunne røret udskiftes til et kortere rør med en større diameter under vejen. Sektion 3: Strækning på omkring 360 m fra vejen til bækkens udspring. Bunden er sandet, og dynamikken ringe fra et for bredt profil. Områder med smalbladet mærke og pletvis nedfaldent træ fremmer variation og et svagt slynget forløb, men områder med mudderflader er udtalt. Kors-andemad og liden andemad er udbredt. Langs bredderne vokser birk, rødel, pil, kær-dueurt, sværtevæld og vandmynte, hvoraf flere er karakterplanter for mose. Passager af vandløbet var mere smalt og mindre dyndet bund. Sandvandring er et problem. Den fysiske tilstand blev opgjort til ringe i felten og i DFI, men forbedringspotentialet vurderet til moderat. 7

10 Resultater Indsnævring af profil i et slynget forløb ved udlægning af større sten vil sammen med skånsom pleje af smalbladet mærke favorisere forholdene mod en DVFI 5. En ændring af vejunderføringen vil utvivlsomt øge dynamik og bækkens kraft og bevægelse, hvilket sammen med en profilindsnævring vil gavne bækkens dyreliv. Nedfaldent træ bør blive liggende, som levested og skjul. På strækningen tilstøder mindre tilløb fra vandansamlinger, hist og her med tegn på ringe iltindhold. Kildskov Bæk, sektion 1. Nydeligt, delvist slynget forløb fra puder af vandstjerne og udhængende lysesiv, og nederst eksempel på sandvandring, d. 5. november Kildskov Bæk, sektion 3. Bredt profil flankeret af træer, og nederst antydning af et slynget forløb fra bevoksning af smalbladet mærke, d. 5. november

11 Resultater I tabel 1 fremgår en oversigt over nøgleparametre fra feltregistreringen og vurderingsforhold, mens tabel 2 giver en strækningsbeskrivelse og forslag til indgreb og vedligeholdelse for at opnå god økologisk tilstand (DVFI 5). Bortset fra rørlægningen som en mulig faunaspærring gav besigtigelsen ikke anledning til punktregistreringer af positiv og negativ karakter. Kildskov Bæk er for nærværende ikke målsat, men den generelle målsætning i vandløb er god økologisk tilstand udtrykt ved faunaklassen 5 (DVFI). Tabel 1. Kildskov Bæk. Målsætning (generelt), fysisk tilstand (DFI og feltvurdering), faunaspærringer, punktkilder, målopfyldelse (vurderet for faunaklassen 5 i DVFI) og potentiale for målopfyldelse af DVFI 5 for sektioner (vurderet ift. fysisk beskaffenhed). Skala 1-5 (dårlig-ringe-moderat-god-høj). Kildskov Bæk Skive Kommune Fysisk Indeks (DFI) Felt- Fauna- Punkt- Potentiale for vurdering spærring kilde Sektion DFI Kvalitet DVFI Ringe Ringe 0 0 Moderat Dårlig Ringe Moderat 0 0 God - 4 Tabel 2. Kildskov Bæk. Strækningsbeskrivelse og forslag til indgreb i prioriteret rækkefølge og vedligeholdelse for tilvejebringelse af fysiske forhold for opnåelse af DVFI 5. Udtræk fra StreamGIS. Sektion m Beskrivelse Indgreb og vedligeholdelse Prioritering For bred og præget delvist af opsuvningszone fra rørlægning ved broen Variationsforbedring - udlægning af sten mv. Indsnævring af vandløb Skånsom grødeskæring / ingen vedligeholdelse Rørlægning under vej. Ændring til vejbro eller til et kortere/ større rør Etablering af sandfang (opstrøms) For bred, men med et nydeligt slynget forløb af puder af vandstjerne, - fremelsk smallere strømrende, - mangel på fast substrat. Variationsforbedring - udlægning af sten mv. Indsnævring af vandløb Udlægning af gydegrus Skånsom grødeskæring / ingen vedligeholdelse Skæring af tagrør i bund Fiskebestanden På st. NY (sektion 1) bestod fiskebestanden af tre fiskearter, heriblandt fem bækørreder i størrelsen 7-15 cm, syv tre-pigget hundestejler på 3-5 cm og 26 ni-pigget hundestejler med længden 4-5 cm. Ørredtætheden var omkring fem fisk pr. 100 m vandløb og udgjordes for størsteparten af toårige fisk i størrelsen cm, men også en yngelfisk på 7 cm. Fangsten er uhyre interessant, da ørreden er tegn på god vandkvalitet, fysiske forhold tilstrækkelige for denne strømvandskrævende fisk og fremfor alt, at der foregår sporadisk gydning i vandløbet, selvom der ingen oplagte gydeområder findes. Ørredbestandens tæthed og størrelsesfordeling er i overensstemmelse med strækningens noget magre karakter som ørredvand. Tilstedeværelsen af hundestejler passer fint med bækkens fysiske tilstand. Strækningen er ikke tidligere blevet undersøgt for fisk. Ud fra vandløbets karakteristika som Type 1-vandløb og fangst af tre fiskearter er tilstanden bedømt i fiskeindekset DFFVa (alle fisk), der viste en EQR-værdi på 0,23, der svarer til en ringe økologisk tilstand. Anvendes fiskeindekset DFFVø (ørred), er ørredtætheden i kategorien 0-29 ørreder pr. 100 m², og tilstanden dårlig økologisk tilstand /19/. 9

12 Resultater På st udgjordes fiskebestanden af to fiskearter, heriblandt syv tre-pigget hundestejler i størrelsen 3-5 cm og fem ni-pigget hundestejler på 4-5 cm. Tilsyneladende spredes ørreden ikke til den øvre del, hvilket kan tilskrives de mere dæmpede vandløbsfysiske forhold på denne del af bækken og måske vanskeligheder ved at passere rørlægningen under vejen. Fangsten af hundestejler er i overensstemmelse med bækkens fysiske beskaffenhed. Strækningen er ikke tidligere blevet undersøgt for fisk. Ud fra vandløbets karakteristika som Type 1-vandløb og fangst af to fiskearter bestemmes tilstanden ikke /19/. Figur 2. Størrelsesfordeling af bækørreder fanget ved elektrofiskeri på st. NY, sektion 1, i Kildskov Bæk, d. 5. november Tabel 3. Fiskebestanden registreret ved elektrofiskeri på sektioner og stationer i Kildskov Bæk d. 5. november I oversigten er vist tilstand i fiskeindeks DFFVa /19/. Sektion Station 3 St St. NY Fisk Tre-pigget hundestejler og ni-pigget hundestejler Bækørred, tre-pigget hundestejler og ni-pigget hundestejler Tilstand Ringe Elektrofiskeri på sektion 3 (tv.) og bækørred fra sektion 1 (nedenfor) i Kildskov Bæk, d. 5. november

13 Resultater 4.3 Smådyr og vandløbskvalitet (DVFI) Smådyrsfaunaen blev undersøgt på samme to stationer som fiskebestanden, beliggende hhv. på sektion 1 og 3. Stationernes placering fremgår af figur 2. En oversigt over resultaterne i DVFI er vist i bilag 1, og faunalister findes i bilag 2. St. NY rummer en moderat artsrig og individrig fauna, der domineres af dansemyg af grupperne; Tanypodinae, Tanytarsini og Prodiamesa, men også vandbænkebider Asellus aquaticus, slørvingerne; Nemoura cinerea og Nemurella picteti, og almindelig mosesnegl Lymnaea peregra er talrig. Faunaen er uden rentvandsgrupper fra nøglegruppe 1 og 2 i DVFI, og kun enkeltfund af den fritlevende vårflue Plectrocnemia conspersa og fåtalligt kvægmyggen Eusimulium repræsenterer en rentvandsfauna. Mest følsom er grupper af den husbyggende vårfluefamilie Limnephilidae; Limnephilus og Micropterna, fra nøglegruppe 3 i DVFI. Faunaen præges af robuste grupper, bl.a. vandbænkebider og mosesnegl i stor tæthed, der formentlig skal henføres bækkens ophav fra mosede områder og en dæmpet vandløbsdynamik mere end næringspåvirkning. Forekomsten af kildeslørvingen Nemurella er interessant og peger på formodningen om, at bækken til dels er kildefødt. Tilstanden på bækkens nedre del er ikke tidligere blevet undersøgt. Vandløbskvaliteten blev bedømt til en faunaklasse 4 (DVFI), hvilket opnås i vandløb med en noget forurenet biologisk tilstand. Strækningen er uden faunainteresser og er i øvrigt uden flere typiske grupper af smådyr, såsom fladorme og igler, samt sparsom på døgnfluer, vårfluer og snegle. St huser ligesom nedstrøms en moderat artsrig og individrig fauna, der domineres af vandbænkebider Asellus aquaticus, mens slørvingerne; Nemoura cinerea og Nemurella picteti, og almindelig mosesnegl Lymnaea peregra også er af betydning. Som nedstrøms er robuste grupper af smådyr i overvægt, og faunaen uden følsomme grupper fra nøglegruppe 1 og 2 i DVFI. Rentvandsfaunaen udgøres af den netspinnende vårflue Plectrocnemia conspersa som enkeltfund i prøven. Mest følsom er den husbyggende vårflue Limnephilidae; Limnephilus og Micropterna, fra nøglegruppe 3 i DVFI. Og så på denne station sladrer en tæt forekomst af kildeslørvingen Nemurella picteti om, at bækken til dels fødes af en kilde. Vandløbskvaliteten blev bedømt til en faunaklasse 4 (DVFI), hvilket opnås i vandløb med en noget forurenet biologisk tilstand. Tilstanden afviger ikke fra den seneste bedømmelse i 2011 /3/. Ligesom opstrøms skal tætheden af vandbænkebider nok mere tilskrives vandløbets mosede ophav og ringe karakter af strømvandslokalitet end en næringspåvirkning. Strækningen er uden faunainteresser. Tabel 4. Vandløbskvalitet udtrykt ved en faunaklasse (DVFI) og den relative forekomst af rentvandsgrupper og robuste grupper i faunaprøver i Kildskov Bæk, november Sektion Station DVFI Rentvandsfauna Fauna robuste grupper Yderst sparsom Stor 1 NY 4 Yderst sparsom Stor Modsat tidligere faunaundersøgelser (DVFI) optrådte hverken ferskvandstangloppe Gammarus pulex eller den rentvandskrævende døgnflue Leptophlebiidae, der begge stiller særlige krav til det fysiske miljø og iltforhold, hvor sidstnævnte er fra nøglegruppe 2 i DVFI /3/. 11

14 Vurdering og konklusion 5. Vurdering og konklusion Fysisk tilstand Kildskov Bæk er gennem tiden blevet reguleret, (dybt) rørunderført Hvalpsundvej og eventuelle udspring rørlagt i spidserne, hvilket fortsat præger vandløbet med for stor bredde, ensartede fysiske forhold og en stuvningszone frem mod rørlægningen. Ingen eller skånsom vedligeholdelse bibringer især på strækningen nedstrøms vejen en fin egenmæandrering i det regulerede, brede leje fra puder af vandstjerne og smalbladet mærke, hvilket på kortere partier også kan erkendes på den øverste strækning. Bortset fra rørlægningen tyder bækken ikke på at være påvirket af punktkilder eller vandindvinding, dog påvirkes vandkvaliteten måske i ny og næ af iltfattigt vand til ledt fra nærtliggende vandansamlinger. Den fysiske tilstand (DFI) var ringe både op- og nedstrøms rørlægningen ved vejen, men hhv. vurderet moderat nedstrøms og ringe opstrøms i felten. Forbedringspotentialet for god økologisk tilstand vurderes derimod godt nedstrøms (sektion 1) og moderat opstrøms (sektion 3), hvilket viser, at mulighederne er gode for at nå målet med rette indgreb og vandløbspleje. Biologisk tilstand Kildskov Bæk huser aktuelt, tilsyneladende en yderst sparsom rentvandsfauna, bestående af den følsomme vårflue Plectrocnemia conspersa og kvægmyg af slægten Eusimulium. Derudover findes ingen faunainteresser. Vandløbskvaliteten blev bedømt til faunaklassen 4 på begge stationer, hvilket også har været tilfældet på den ene faste station tidligere. Vandløbet er dog ganske rigt på smådyr, heriblandt husbyggende vårfluer, der kan trives i vandløb med noget ustabilt iltmiljø, men samtidig stiller visse krav til god vandkvalitet. Samtidig optræder kildeslørvingen Nemurella picteti, der viser, at dele af vandløbet er kildefødt, og vandet herved køligt og rent. Faunaens overvægt af robuste grupper af smådyr er formentlig et udtryk for vandløbets utilstrækkelige fysiske forhold og dæmpede dynamik, hvilket er områder, der må skrides ind overfor for at opnå god økologisk tilstand ved en faunaklasse 5 i DVFI. Dertil kommer måske til tider ustabile iltforhold fra til ledt iltfattigt vand fra nærtliggende mosede områder, hvilket får betydning grundet bækkens dæmpede karakter af strømvandslokalitet. Afsøgning af eventuelle punktkilder til de stående vandflader langs den øvre del af vandløbet vil være tilrådelig for sikring af vandkvaliteten i bækken. Tidligere er fundet ferskvandstangloppe Gammarus pulex ( ) og den rentvandskrævende døgnflue Leptophlebiidae (2011) i Kildskov Bæk, der ikke optrådte i nærværende undersøgelse. Det er vanskeligt at sige, om dyrene helt er forsvundet, og hvorfor de er forsvundet. Kildskov Bæk huser en lille ørredbestand, hvis størrelsesfordeling viser, at ørreden tilsyneladende gyder på den nederste del af bækken. Tætheden begrænses formentlig af de fysiske forhold, men registreringen er uhyre interessant, da ørreden kræver rent, strømmende og gerne køligt vand, hvilket også er kravene hos hovedparten af følsomme smådyr. Udgangspunktet for indvandring af en rentvandsfauna vurderes derfor som godt. 12

15 Vurdering og konklusion Indvandring af rentvandsarter Vurdering af miljømål Indgreb til fremme af det fysiske miljø Fremmes de fysiske forhold med mere variation og mere fast substrat af sten, grus og træ, øges muligheden for indvandring af rentvandskrævende døgnfluer, slørvinger, vandbiller og vårfluer, der finders i vandløbene regionalt, og hvoraf flere er gode flyvere Kildskov Bæk må betegnes som et normal type vandløb i sin fulde længde, hvorved miljømålet ifm. med en målsætning af vandløbet må være god økologisk tilstand iht. Vandplanerne. Som udgangspunkt bør der foretages indgreb, der vil fremme den fysiske variation og levebetingelserne for den del af smådyrsfaunaen, der bringer vandløbskvaliteten i overensstemmelse med god økologisk tilstand og ligeså den spinkle ørredbestand. Forholdene skal samtidig være tilpas stabile, og vandkvaliteten god nok til, at en rentvandsfauna vil kunne indvandre og kolonisere vandløbet. Vigtigst i Kildskov Bæk er indsnævring af et for bredt profil, udlægning af variationsskabende sten og eventuelt gydegrus på passende partier (sektion 1), samt en ændring af den eksisterende rørunderføring af Hvalpsundvej. Rørlægningen ligger dybt og skaber en opstuvningszone, hvilket giver problemer med ophobet sand og samtidig bryder vandløbets kontinuitet og dynamik. En ændring til en vejbro eller til et kortere, større rør vil gøre forskellen. Dertil kommer implementering (og opretholdelse) af ingen eller skånsom vedligeholdelse, at lade træ og grene ligge som fast substrat (og levested og på sigt føde for smådyr) i vandløbet, udskyg med rødel de steder, hvor vandløbet gror til, og udlæg boulders-store sten pletvis langs kanterne af vandløbet for fysisk variation og tillige rasteplads for mindre fugle, f.eks. vandstær. Skånsom vedligeholdelse og variation Andre indgreb Potentiale - fisk og smådyr, og økologisk tilstand Den skånsomme vedligeholdelse skal foregå med øje for at fremme fysisk variation og vandløbets dynamik, og samtidig blik for afledning af vand. De steder, hvor det er nødvendigt skæres grøden i en strømrende, der år for år forstærker egenmæandreringen. Tagrørene nederst i vandløbet bør skæres dybt og hårdt. Etablering af sandfang på et strategisk vigtigt sted opstrøms vejen for at forebygge tildækning af stenet/gruset bund, samt tilsanding af gydebanker. Sandfanget proportioneres efter behov og anslået mængde af sandvandringen. Tømning af sandfang behøves i så fald integreret i driften. Kildskov Bæk har et stort potentiale for en DVFI 5 og tillige som et fint ørredvand nedstrøms Hvalpsundvej, men potentialet er også til stede opstrøms, såfremt forbedrende indgreb kan sætte mere liv og dynamik i bækken her. Fuld udnyttelse af potentialet forudsætter, at indsatsen dimensioneres efter og målrettes mulighederne. Aktuelt er den generelle målsætning for god økologisk tilstand i vandløb ikke opfyldt i Kildskov Bæk, hverken for fisk, hvor bedømmelsen var ringe/dårlig (DFFVa/DFFVø), eller for smådyr, hvor vandløbskvaliteten blev bedømt til faunaklassen 4 (DVFI). 13

16 Referenceliste 6. Referenceliste /1/ Fiskeøkologisk Laboratorium (2015). Tilbud på en gennemgang og opgørelse i Fysisk Indeks (DFI) af offentlige vandløbs fysiske tilstand i Skive Kommune i /2/ Skive Kommune (2015). Udbudsmateriale vedr. en undersøgelse af den økologiske tilstand i Kildskov Bæk i /3/ Miljødatabasen (2015). Faunaundersøgelser (fisk og smådyr) i perioden i Kildskov Bæk. /4/ Hynes H.B.N. (1970). The Ecology of Running Waters. Liverpool University Press. Great Britain. 555s. /5/ Iversen, T.M. et al. (1993). Re-establishment of Danish streams: restoration and maintenance measures. Aquatic Conservation: Marine and Freshwater Ecosystems 3: /6/ Hansen, H.O. (1996). Vandløbsrestaurering eksempler og erfaringer fra Danmark. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser /7/ Friberg, N. et al. (1998). Long-term, habitat-specific response of a macroinvertebrate community to river restoration. Aquatic Conservation: Marine and Freshwater Ecosystems 8: /8/ Gørtz, P. (2001). Vandløbsrestaurering i Esrum Å og Pøleå, - En vurdering af effekten på smådyrsfaunaen og fiskebestanden. Rapport udarbejdet for Frederiksborg Amt. Vandmiljøundersøgelser nr s. /9/ Baattrup-Pedersen, A. et al. (2004). Anvendelse af Vandrammedirektivet i danske vandløb. Danmarks Miljøundersøgelser. 145 s. Faglig rapport fra DMU nr /10/ Storstrøms Amt (2006). Vandløbsrestaurering i Danmark 24 eksempler. Rapport udgivet af Storstrøms Amt, Teknik og Miljøforvaltningen. 96s. /11/ Kristensen, E.A. et al. (2008). Identifikation af referencevandløb til implementering af vandrammedirektivet i Danmark. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 56s. Faglig Rapport fra DMU nr /12/ Pedersen, M.L. et al. (2006). Fysisk kvalitet i vandløb. Test af to danske indices og udvikling af et nationalt indeks til brug ved overvågning i vandløb. Danmarks Miljøundersøgelser. 44 s. Faglig Rapport fra DMU nr /13/ Wiberg-Larsen, P. & Kronvang, B. (2015). Dansk Fysisk Indeks - DFI. TA V05. FDC for Ferskvand, Bioscience, AU /14/ Pedersen, M.L. et al. (red.) (2007). Økologisk overvågning i vandløb og på vandløbsnære arealer under NOVANA udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. Aarhus Universitet. 146 s. Teknisk Anvisning fra DMU nr

17 Referenceliste /15/ Brookes, A. (1987). The Distribution and Management of Channelized Streams in Denmark. Regulated Rivers 1: /16/ Markmann, P. (1990) km vandløb Halvdelen har vi selv skabt. MiljøDanmark 6: /17/ Fiskeøkologisk Laboratorium (in. prep,). Vandløbenes fysiske tilstand og forbedringspotentiale i Skive Kommune. En opgørelse af fysiske forhold og registreringer i felten GIS-platform StreamGIS udarbejdet for Skive Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium og Naturfocus. /18/ Wiberg-Larsen, P. & Kristensen, E.A. (2011). Fiskeundersøgelser i vandløb. TA V18. FDC for Ferskvand, Bioscience, AU. /19/ Kristensen, E.A., Jepsen, N., Nielsen, J., Pedersen, S. & Koed A. (2014). Dansk Fiskeindeks For Vandløb (DFFV). Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 58 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 95. /20/ Wiberg-Larsen, P. (2010). Makroinvertebrater (smådyr) i vandløb. Teknisk anvisning V07. FDC for Ferskvand, Bioscience, AU. 15

18