Kig ind i fremtiden - debatmøde om et bæredygtigt Danmark. Hvor går miljøpolitikken hen?

Transkript

1 ØKO NET Årgang N E T V Æ R K E T F O R Ø KO L O G I S K F O L K E O P LY S N I N G O G P R A K S I S N Y H E D S B L A D E T Politikerne må på banen Efter en netop overstået valgkamp, hvor temaerne miljø og bæredygtig udvikling stort set ikke blev berørt, melder spørgsmålet sig: Hvad sker der med miljøpolitikken og visionen om en bæredygtig udvikling under den nye borgerlige regering? Rykker disse temaer nu endnu længere ned på dagsordnen - og hvad skal der ske med den nationale strategi for bæredygtig udvikling, som S-R regeringen fremlagde i juni i år? Alle på det politiske spekter er jo ved festlige lejligheder enige om, at udviklingen skal være bæredygtig - at vi skal integrere miljøhensyn alle steder, at vi skal tænke globalt og sikre kommende generationer Men hvordan ser en liberal vision og strategi for bæredygtig udvikling egentlig ud? Er der forskel i forhold til S-R regeringens strategi, hvor fortsat økonomisk vækst stadig står øverst på dagsordnen - og det så handler...fortsættes side December 2001 Nr. 47 Hvor går miljøpolitikken hen? - et møde om politik og bæredygtig udvikling Øko-net s seminar og årsmøde d januar 2002 på Båring Højskole Mød og oplev i weekendens løb: Eyvind Vesselbo (V) Pernille Blach Hansen (S) Jørn Jespersen (SF) John Holten-Andersen Ejvind Larsen René Karottki Kim Carstensen Nina Schiøtz Se udførligt program og optakts-artikler i dette nr. af Øko-net Arr.: Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis RÅD OM MILJØ OG FORBRUG fra Grøn Information er udkommet i en ny form og består nu af seks tryksager, der omhandler mad, personlig pleje og tøj, børn, have, elektronik, plast, papir og bil samt bolig, der er mere overskuelige og brugervenlige, så det er nemt at finde frem til netop de oplysninger, man ønsker. Råd om Miljø og Forbrug er gratis og bestilles på tlf eller kan løbende findes opdateret på Traditionen tro har Grøn Information også igen i år lavet en guide til julens økologiske indkøb - en liste over forhandlere af økologiske juletræer, julemad, julegodter mm., som også kan findes på hjemmesiden eller rekvireres. Øko-net benytter hermed lejligheden og ønsker alle vore læsere en rigtig glædelig, grøn og hvid jul og et godt nyt år - hvor vi kan ses til årsmøde eller til et Kig ind i fremtiden! Alle har forstand på fremtiden - vi former den selv! Hvordan mener du at et bæredygtigt Danmark skal se ud om 20 år? Det spørgsmål er på dagsordnen på to debatmøder i januar 2002 med bl.a. Jytte Abildstrøm. Kom og formuler visioner for et bæredygtigt hverdagsliv og deltag i debatten om, hvordan vi skaber betingelser for en bæredygtig udvikling. En del af mødet forløber som et scenarieværksted. Kig ind i fremtiden - debatmøde om et bæredygtigt Danmark Torsdag d. 10. januar i Odense (Skibhus 17:48) Fredag d. 11. januar i Ålborg (Huset Sct. Jørgensgård) - se program mv. på bagsiden af dette Øko-net Arrangør: Øko-net Støttet af Den Grønne Fond

2 De bæredygtige valg Af John Holten-Andersen, sekretariatschef i Naturrådet, tlf / At vælge til og fra i tilværelsen er blevet et hovedtema for det moderne menneske. Og da det vel ligger i den menneskelige natur, at man hellere vil sige Ja end Nej, så oplever vi alt for ofte, at vi febrilsk forsøger at vælge alt til og intet fra. Med fare for at vi i sidste ende må vælge alt fra og intet til. Denne konflikt i det enkelte menneskes liv genfinder vi i det politiske liv. Stillet over for befolkningens mangfoldige ønsker og krav til samfundets indretning, er det ofte mere bekvemt for en politiker at sige Ja end Nej. Og det politiske system som helhed har derfor en indbygget tendens til at forsøge at vælge alt til og intet fra. Denne tilbøjelighed præger også S-R regeringens nationale strategi for bæredygtig udvikling Udvikling med omtanke - fælles ansvar, som blev offentliggjort d , der udmærker sig ved sin mangel på fravalg. Vi skal opretholde et højt velfærdsniveau og en høj beskæftigelse og samtidig sikre sunde omgivelser for alle, samt beskytte økosystemerne og den biologiske mangfoldighed. Vi skal have økonomisk vækst og samtidig reducere vores træk på naturens ressourcer. Vi skal have forstærket teknologisk udvikling og samtidig undgå teknologiens mange risici. Vi skal det hele og vil det hele. ALTOMFATTENDE META-BEGREB Oplæggets karakter af at være en godtepose, der kommer alle i møde uden at genere nogen, træder allerede frem i den indledende definition af begrebet om den bæredygtige udvikling. Her citerer man Brundtland Kommissionens rapport, der definerer bæredygtig udvikling som en»udvikling, der opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare«. Men hvor Brundtland Kommissionen forud for denne definition med syvtommersøm slog fast, at visse grundlæggende behov som fx mad, klæder og husly havde forrang frem for andre behov, så glimrer S-R regeringens oplæg ved dets fravær af nogen som helst sondring imellem vore behov. Alle behov anses således i princippet som værende lige gyldige. I forlængelse heraf slås det fast,»at en bæredygtig udvikling er en proces, som indebærer, at de miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige hensyn integreres bedre«, og man tilslutter sig visse økonomers opfattelse af bæredygtighed som en situation, hvor»samfundets samlede formue, det vil sige værdien af både de økonomiske, sociale og miljømæssige ressourcer, ikke falder«. Begrebet om den bæredygtige udvikling er således blevet et altomfattende meta-begreb, der skal rumme såvel den økonomiske, sociale som miljømæssige udvikling. Men sådanne altomfattende begreber der søger at rumme det hele uden nogen antydning af rangorden eller vigtighed ender som regel med at sige intet. De bliver tomme eller meningsløse. De giver os ingen hjælp til at vælge. VI MÅ VÆLGE Og dog ved vi, at vi er nødt til at vælge. Vælge til men i lige så høj grad vælge fra. For mig at se bliver begrebet om en bæredygtig udvikling først meningsfyldt, når man gør sig klart, hvad det er for vanskelige valg, det er nødvendigt at træffe i relation til natur og miljø. For vi er overbeviste om, at vi ikke kan det hele. Helt grundlæggende er det umuligt at forestille sig, at vi kan forlænge de foregående hundrede års vækstkurver for befolkning, velstandsniveau og ressourceforbrug yderligere hundrede år ud i fremtiden. Der er med andre ord brug for at træffe nogle helt afgørende valg om samfundets udviklingsretning. Vi kan ikke i længden både blæse og have mel i munden. Vi kan ikke tilgodese alle behov på samme tid. Vi kan således ikke både få mere velstand i form af flere biler, mere transport, flere flyrejser, større boligareal, flere bøffer, flere svin osv. og samtidig sikre, at miljø og natur kan udgøre en ramme for et værdigt liv i fremtiden. Vi må vælge. Peger flere og flere ting ikke efterhånden på, at velstand og velfærd faktisk er to forskellige størrelser. Og at vi på mange måder er på vej derhen, hvor jagten efter materiel velstand faktisk modarbejder vores velfærd? Er tiden ikke moden til, at vi hver især og i fællesskab alvorligt begynder at overveje, om vi gør de rigtige ting? NYE VISIONER Den nationale strategi for en bæredygtig udvikling præsenterer os for en vision, hvor vi gør de samme ting som hidtil, men på en mere effektiv måde. Dvs. en vision, hvor hensynet til natur- og miljø er underlagt kravet om vækst i velstanden. Men i debatten om en bæredygtig udvikling er der også lagt andre visioner frem. I DanmarksDeklarationen - erklæring om en dansk dagsorden for Bæredygtig Udvikling i det 21. århundrede, som ca. 100 folkelige organisationer og kommuner har tilsluttet sig, og som Folketinget og regeringen fik overrakt i januar er der en vision som sætter velfærd frem for velstand. Visionen peger på, at mange af de ting, som giver livet betydning, netop ikke drejer sig om økonomisk vækst og flere materielle ting. Det er således en vision, som handler om at give mere plads til den frie natur. Men også mere plads til det frie menneske, som når det har fået tilfredsstillet sine basale behov, foretrækker at beundre frem for at beherske denne verden. Og DanmarksDeklarationen indeholder mere end blot en vision. Visionen følges op af 10 konkrete forslag til handling, og en række af disse forslag byder på frisk nytænkning - se: ET BÆREDYGTIGT EU Mange af de tanker, som DanmarksDeklarationen har gjort sig, kan genfindes i et andet dokument, som Naturrådet også har bidraget til. Det er oplægget Greening Sustainable Development Strategies, som 23 uafhængige natur- og miljøråd i Europa har udarbejdet (European Environmental Advisory Councils, 2001). I dette dokument, som er rettet mod EU og dets medlemslande, siges bl.a., at»en bæredygtig udvikling kun kan opnås, hvis EU tilegner sig et nyt udviklingskoncept, som indebærer vidtrækkende forandringer i såvel produktions som forbrugsmønstre«. I forlængelse heraf fremfører dette oplæg en lang række forslag til ændringer af såvel EU s konkrete politikker som dets beslutningsprocedurer. Der foreslås bl.a. en radikal omlægning af landbrugssubsidierne, så de fremover understøtter en naturvenlig og bæredygtig landbrugsproduktion; radikal omlægning af fiskeripolitikken og sikring af det marine miljø; indførsel af CO2-afgifter på europæisk plan; udvikling af miljøvenlige produkter med mindre ressourceforbrug samt en helt ny kemikaliestrategi. Med hensyn til procedurerne foreslås opstilling af klare mål snarere end løse hensigtserklæringer løbende overvågning og evaluering af processen samt endelig: En forpligtigende involvering fra højeste politiske myndighed. 2

3 Ikke mindst det sidste er vigtigt også i en dansk sammenhæng. Omstillingen af vore samfund til bæredygtighed indebærer som tidligere fremhævet nogle vanskelige tilvalg og fravalg. Dermed indebærer det også en udfordring af vel erhvervede rettigheder såvel som traditionsbundne rutiner. Og disse rettigheder og rutiner rækker langt ud over miljøforvaltningen og dybt ind i andre sektorer i samfundet. Derfor er en sådan proces på alle planer i samfundet utænkelig uden et aktivt engagement fra samfundets øverste ledelse. Omstillingen til en bæredygtig udvikling er ikke en opgave, som alene kan overlades til Miljøministeren. STOR UDFORDRING FOR V-K Det er imidlertid min opfattelse, at et ægte engagement fra»den øverste myndighed«vil blive besvaret med oprigtig støtte fra et stort flertal i befolkningen, som er villig til at lægge både hjerne og hjerte til en proces, hvor de kan se en meningsfuld sammenhæng mellem det de selv gør og det landets ledelse gør. DanmarksDeklarationen er således efter min opfattelse et udtryk for, at flere og flere mennesker kan se en sammenhæng mellem den måde vi behandler vor natur på og den måde vi behandler os selv på. Deklarationen er udtryk for en erkendelse af, at vi godt kan få mere velfærd men næppe mere velstand og samtidig værne om vor natur og vort miljø.»regeringen kan gøre meget, men kan ikke løfte udfordringerne alene«- siges det i forordet til S-R regeringens bæredygtighedsstrategi. Men heller ikke græsrødderne kan løfte denne opgave alene. Der findes i befolkningen en stor frustration over, at bestræbelserne på at gøre en forskel i det nære alt for ofte modvirkes af store beslutninger i det fjerne. Der er brug for at græsrødderne og den politiske ledelse kommer til trække på samme hammel. Her er en stor udfordring til den nye V-K regering. Vi skal derfor opfordre såvel den nye regering som Folketing at lytte til disse kræfter og til at erkende, at det nuværende oplæg fra S-R regeringen er godt begyndt, men kun halvt fuldendt. Det handler nemlig indtil videre kun om, hvordan vi kan gøre tingene rigtigt. Det mangler derimod helt at overveje, om vi nu også gør de rigtige ting. Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling kan rekvireres i Miljøbutikken på tlf eller læses på Miljøstyrelsens hjemmeside: Det mener de politiske partier på Christiansborg Citaterne er fra partiernes principprogram, arbejdsprogram eller lignende om miljø, natur, energi mv. Læs mere på partiernes hjemmesider, som kan findes på Dansk Folkeparti: Det overordnede mål for Dansk Folkepartis miljøpolitik er at forhindre, at mennesket griber ind i naturen på en måde, der forstyrrer den naturlige balance. Det skal sikres, at både vi og fremtidige generationer kan leve i et sundt miljø... Borgerne skal have sikkerhed for kvaliteten af det vand, der kommer ud af vandhanen, for hvad der er i den mad, vi spiser, og i den luft, vi indånder. Vi skal i størst muligt omfang have sikkerhed for, at de stoffer, der omgiver os i hverdagen, ikke har skadelige virkninger på vores helbred Venstre: Miljøbeskyttelsen skal være effektiv således, at der sikres mest mulig miljø for pengene Brugen af bekæmpelsesmidler skal minimeres. Hvis et stof er sundhedsskadeligt, skal det forbydes - ikke belægges med høje afgifter, sådan som Nyrup-regeringen har gjort. Venstre er imod, at man skal kunne betale sig fra at forurene Subsidier og tilskud skal minimeres, og energiproduktion skal foregå på markedsvilkår ligesom for andre varer. Det Konservative Folkeparti: På miljøområdet vil der ( ) være situationer, hvor man er nødsaget til at begrænse den enkeltes frie udfoldelse Kender man de negative konsekvenser for eget miljø af bestemte handlinger, føles det ikke som en grov indskrænkning i den personlige frihed at ændre vaner Når det enkelte menneske deltager aktivt, er det for eksempel muligt at løse problemer med skraldforureningen af vore gader, parker og offentlige transportmidler Når det er nødvendigt at benytte gifte, er det vigtigt, at såvel forbrugerne som virksomhederne anvender de for miljøet mest skånsomme midler. Der bør derfor for eksempel være giftighedsindeks på alle kemikalier. Kristeligt Folkeparti: Jordens goder og den politiske magt skal fordeles mere ligeligt. De kløfter, der i dag adskiller mennesker i syd og nord, øst og vest og i regionale og etniske grupperinger inden for nationer, må udjævnes Udslippet af CO2 skal mindskes kraftigt i overensstemmelse med Brundtland-rapportens målsætning. Derfor skal energieffektiviseringen samt anvendelsen af brændsler med mindre CO2-forurening fremmes... Omkostningerne skal principielt udredes af den, der forurener. Miljøbelastningen i forbindelse med varen skal så vidt muligt indregnes i dens pris. Det Radikale Venstre: De miljømæssige omkostninger ved produktion, transport, forbrug og affaldshåndtering skal afspejles i priserne Miljøafgifter skal bl.a. bruges til en løbende forebyggende indsats over for både producenter og forbrugere, f.eks. i form af oplysningskampagner der skal betales højere energiafgifter på forurenende energiformer med henblik på at fremme brugen af vedvarende energi Det Radikale Venstres holdning til brugen af sprøjtegifte er klar. De skal udfases i Danmark så hurtigt som muligt dette gælder for både erhvervsliv, landbrug og husholdninger. Socialdemokratiet: Økologi er vigtigere end økonomi. Langsigtede interesser i miljøet er vigtigere end kortsigtede økonomiske interesser Miljøødelæggelse skal forebygges allerede ved valg af teknologi og produkt Der skal ske en forskydning fra individuel transport til kollektiv transport, samtidig med at den kollektive transport forbedres, skal godstransport på jernbane generelt styrkes Afgifter og takster skal understøtte de nødvendige omstillinger, og miljøødelæggelser skal følges op af skærpede sanktioner. Socialistisk Folkeparti: Den nuværende måde at forbruge på i vor del af verden kan ikke fortsætte. De økologiske balanceproblemer er for store, og folk i ulandene har krav på forbedret levestandard Økonomisk vækst i traditionel forstand vil ikke længere være muligt Udviklingen skal drejes: fra satsning på materiel vækst til satsning på kvalitativ vækst: på livskvalitet og tid til hinanden Skattebyrden skal flyttes fra skat på arbejdskraft til skat på brug af energi- og råstofressourcer Dansk landbrug, skovbrug og gartneri skal være pesticidfrit. Enhedslisten: Det overordnede mål for en ny socialisme, som bygger på en demokratisk, behovsstyret produktion er, at ( ) de store uligheder i levevilkårene udjævnes Takster og skatter skal indrettes, så de trækker udviklingen i en økologisk retning. Grønne afgifter skal pålægges uhensigtsmæssigt (over)forbrug og anvendes til økologisk rigtige omstillinger inden for den pågældende sektor. Energiafgifter kan f.eks. anvendes til energibesparende tiltag og til omstilling til vedvarende energi 3

4 Hvor går miljøpolitikken hen? - et møde om politik og bæredygtig udvikling Øko-net s seminar og årsmøde d januar 2002 på Båring Højskole Fredag d. 18. januar PROGRAM Lørdag d. 19. januar : Ankomst og indkvartering 18.00: Aftensmad 19.15: Samling i mødesalen og velkomst v. Lars Myrthu- Nielsen, sekretariatsleder i Øko-net, og højskoleforstander Bjarne Ottesen, der vil give en kort introduktion til Båring Højskole og dens arbejde med bl.a. bæredygtighed og medborgerskab. Tema - fredag aften: Den danske plan for bæredygtighed og den globale sammenhæng - en aften med indbudte politikere Miljøordførerne fra hhv. Venstre, Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti indleder aftenen med hvert et oplæg med bl.a. udgangspunkt i nedenstående emner. Eyvind Vesselbo (V), miljøordfører for Venstre og formand for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Pernille Blach Hansen (S), miljøordfører for Socialdemokratiet Jørn Jespersen (SF), miljøordfører for Socialistisk Folkeparti, tidligere formand for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Efterfølgende er der fælles debat Emne-oplæg til politiker-debatten: Danmarks nationale plan for bæredygtig udvikling skal fremlægges på Verdenstopmødet for bæredygtig udvikling i Johannesburg, september S-R regeringen kom i juni 2001 med dens bud på en dansk national strategi for bæredygtig udvikling. Men står vi nu reelt - med den nye V-K regering - over for et politikskifte på miljøområdet og derfor over for en ny offentlig debatrunde om, hvordan den danske strategi for bæredygtig udvikling skal se ud? Hvordan får vi i det hele taget skabt en politisk debat og en reel folkelig inddragelse i og interesse for den fortsatte proces om bæredygtig udvikling, som hele processen siden Rio-topmødet om miljø og udvikling i 1992 har lagt op til, bl.a. med Agenda 21-deklarationen? Hvordan skal Danmark føre arbejdet videre med planerne for en global aftale (A Global Deal), som et næsten enigt Folketing vedtog d. 29. maj 2001 (læs nærmere derom på side 6) - en aftale, bl.a. med målet at give fuld gældslettelse for de fattige lande og et åbent marked for de fattige landes produkter, mod at de forpligter sig til at efterleve globale miljøregler? 8.00: Morgenmad 9.00: Tema - lørdag formiddag: Politik og bæredygtig udvikling To oplæg med efterfølgende debat: John Holten-Andersen, sekretariatschef for Naturrådet og medredaktør af tidsskriftet SALT:»Interesse- eller værdipolitik«ejvind Larsen, journalist, Dagbladet Information:»Kan folkeflertallet vindes når sandheden skal ses i øjnene?« : Pause : Fortsat debat : Frokost : Eftermiddagens tema: Verdenstopmødet for bæredygtig udvikling Det er verdenstopmødernes tid - EU, WTO og FN holder jævnligt internationale møder om fremtiden - men er der en grundlæggende fælles dagsorden for udviklingen? Eftermiddagen har to oplæg om den kommende danske deltagelse i Verdensmødet for bæredygtig udvikling - med indblik fra hhv. den officielle danske deltagelse og den danske NGO-deltagelse. René Karottki, specialrådgiver i Udenrigsministeriet vedr. Verdenstopmødet i Johannesburg 2002 Kim Carstensen, generalsekretær i Verdensnaturfonden, der også er medlem af 92-gruppen, som er et samarbejde mellem 20 danske udviklings- og miljøorganisationer om opfølgningen på FN s konference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro : Pause - åben bar ca : Generalforsamling i Netværket / Øko-net. Dagsorden iflg. vedtægterne (kan findes på Øko-net s hjemmeside), herunder beretning om Netværkets forgangne år. Forslag, der ønskes drøftet på generalforsamlingen, sendes senest 14 dage før mødet til bestyrelsen / sekretariatet : Festmiddag med økologisk buffet Senere er der fest med musik af Højt til Loftet, der spiller glad dansemusik med glød og gejst. Akustisk musik, der uanset elektrisk forstærkning lyder iørefaldende godt. Rullende rock, rykkende reggae og svedig swing samt blide ballader og sørgmodige sjælere. 4

5 Søndag d. 20. januar 8.00: Morgenmad 9.00: Tema - søndag formiddag: Hvordan får vi skabt både et folkeligt og et politisk engagement - og en reel dialog om bæredygtig udvikling? Dagen indledes med et oplæg som inspiration til det efterfølgende café-idé-værksted: Nina Schiøtz, generalsekretær i Max Havelaar Fonden:»Bæredygtig udvikling og folkeoplysning« : Idéværksted om hvordan vi får sat bæredygtig udvikling på alles læber? Weekenden afrundes med et kort men intenst idé-værksted. Med udgangspunkt i weekendens tema og indlæg lægges op til en afsluttende debat om, hvordan Øko-net kan medvirke til at skabe politisk debat og en bred folkelig deltagelse i spørgsmålet om bæredygtig udvikling. Sekretariatet og bestyrelsen håber på ideer til et nytænkende og banebrydende folkeoplysningsprojekt for bæredygtig udvikling. Processen ledes af Anne Mette de Visser, projektleder i Øko-net, og Birgitte Hoffmann, forsker og udviklingskonsulent, DTU. De ca. tre timer til idéværkstedet vil foregå i et café-miljø - med kaffe, te, kage og frugt til at holde humør og blodsukker i balance. Formen er en vekslen mellem debat i plenum og mindre grupper : Frokost 14.00: Afrejse - farvel og på gensyn Formidlingen af budskabet om bæredygtig udvikling er vanskelig, fordi: det handler om tværgående, komplicerede, ofte globale sammenhænge, især imellem hvordan vores livsstil (og kultur) påvirker natur og miljø også andre steder i verden og i fremtiden der findes ikke en videnskabelig sandhed om, hvad en bæredygtig udvikling indebærer det er i høj grad et etisk budskab, der handler om retfærdighed, lighed og solidaritet med nogen et andet sted på jorden og i en anden tid det handler om respekt for andet i naturen end mennesker det handler ikke om at sælge en på forhånd defineret løsning - det handler snarere om at skabe rammer for fælles læring og klæde folk på til indsigt, eftertanke, ansvarsfølelse og stillingtagen visionen om bæredygtig udvikling forekommer ukonkret, teoretisk og uoverskuelig for de fleste det handler om at tage vores livsstil op til revision, hviket forekommer uoverkommeligt for mange Tilmelding og praktiske oplysninger: Pris for deltagelse: 675 kr., der dækker deltagelse, fuld øko-kost samt overnatning i mindre sovesale / klasselokaler på madras (medbring selv sovepose og lagen). Overnatning på højskoleværelse: Det er desuden muligt at bestille et højskoleværelse for et tillæg på 300 kr. inkl. sengelinned for enkeltværelse - eller 200 kr. inkl. sengelinned i dobbeltværelse pr. person. Rabat til medlemmer af Øko-net: Er du medlem af Øko-net, eller melder du dig ind nu, er der som noget nyt også en fordel ved det. For medlemmer koster mødet 550 kr. Rabat til studerende: Studerende tilbydes deltagelse i mødet for 425 kr. inkl. fuld kost og overnatning i sovesal i medbragt sovepose. Tilmelding sker ved forudbetaling af deltagergebyret på enten giro nr. (reg. nr. 1199) eller pr. check inden mødet, dog senest fredag d. 11. januar Tilmelding er bindende og først gældende, når betalingen er registreret. Ring eller send samtidig dit navn / din stilling / navn på organisation / forening du kommer fra / din adresse / dit telefon-nr. / & wwwadresse til: Øko-net, Svendborgvej 9, Ollerup, 5762 Vester Skerninge. Oplys desuden om du overnatter på skolen - hvis, så skriv madras. Et højskoleværelse kræver forudbestilling hos Øko-net (ring og bestil). Oplys også om du er fuldtidsvegetar. Skriv vegetar. En rejsekoordinering laves på følgende måde: Har du fx to pladser i din bil, så skriv bil+2 stk, eller ønsker du kørelejlighed, så skriv ø.k. (ønsker kørelejlighed). I ugen op til mødet udsendes en komplet deltagerliste for mødet samt en rejsebeskrivelse til Båring Højskole, der ligger i Båring ved Middelfart på adressen: Højskolevej 2, 5466 Asperup. Telefonisk kontakt rettes til Øko-net på tlf eller via eco-net@eco-net.dk NORSK -NYHEDSBREV OM BÆREDYGTIG UDVIKLING I Norge udsender ProSus et meget informativt og indholdsrigt nyhedsbrev ProSusNett om bæredygtig udvikling og Agenda 21. ProSusNett udkommer 10 gange om året og sendes ud den første uge i måneden. ProSus er et anvendt strategisk forskningsprogram, der har som hensigt at bidrage med ny viden til støtte for en bedre realisering af nationale mål for bæredygtig udvikling. ProSus blev oprettet af Norges Forskningsråd, Området for Miljø og utvikling. Programmet blev oprettet for perioden 1/1-96 til 31/ Efter 1/ blev ProSus lagt som et strategisk universitetsprogram under Universitetet i Oslo, Senter for utvikling og miljø (SUM). ProSus arbejder bl.a. med kortlægning og evaluering af Norges opfølgning på Rio-aftalerne og retningslinjerne fra FN-kommisionen for bæredygtig udvikling. Programmet fokuserer på de politiske, sociale og økonomiske mål og skal regelmæssigt fremlægge rapporter om fremskridtene i Norge i forhold til de erklærede mål og værdier. Tilmelding til ProSusNett kan ske på: 5

6 ...leder fortsat fra forsiden... om at væksten skal ske uden stigning i energi og ressourceforbrug? Kravet om at udvikling skal være bæredygtig indeholder ikke i sig selv et svar på, hvad der er samfundsmæssig udvikling - og hvad der er målet med det hele. Ser Utopia, altså det bæredygtige samfund, stadig forskelligt ud med liberale og socialistiske øjne - for nu at bruge de klassiske politiske kategorier, selv om klassekampen ifølge statsminister Anders Fogh Rasmussen er slut? Eller er det kun strategierne, altså hvordan vi skal nå bæredygtigheden, som skiller vandene? Eller er der i virkeligheden tale om forskellige opfattelser af, hvilken udfordring vi står overfor? Ikke en videnskab Måske er det slet og ret et spørgsmål om forskellige opfattelser af, om vi overhovedet har et presserende problem, og dermed hvor højt på dagsordnen temaet står, eller om det overhovedet figurerer på dagsordnen. Kigger man på partiernes miljøpolitikker, ser det dog ikke umiddelbart ud til, at der er nogen, der tror på Lomborgs meldinger om, at det går ufattelig godt med miljøet og bæredygtigheden. Men når man kigger på de politiske programmer og konkrete initiativer og handlingsforslag, så fremtræder en tendens til højere prioritering af miljø og bæredygtighed, jo længere man går fra højre mod venstre. Når det er svært at gennemskue, hvor de politiske enigheder og forskelle omkring bæredygtighed reelt ligger, er det fordi, vi ikke har haft en politisk debat om det. Når partier og politikere ikke fremlægger nye samfundsvisioner og ikke tør tage den nødvendige prioriteringsdiskussion om valg og fravalg, men næsten alle blot indirekte påstår, at vi kan og skal have det hele - både fortsætte som hidtil med mere forbrug og mere vækst og samtidig bekæmpe forurening, fremme natur og miljø og opnå bæredygtighed - vælger de reelt det samme, nemlig at lade stå til. Men politikerne må på banen. Bæredygtighed er ikke en videnskab - her er brug for visioner, strategier og realpolitik. AMdV En global aftale - A Global Deal Folketingsvedtagelse V127 fra 29. maj 2001:»Folketinget noterer med tilfredshed redegørelsen for regeringens forhandlingslinje frem til topmødet om bæredygtig udvikling i 2002, der finder sted i Sydafrika under det danske EU-formandskab. Det gælder særligt bestræbelserne på at nå til enighed om en global aftale for bæredygtig udvikling og et globalt partnerskab. Folketinget opfordrer regeringen til aktivt at arbejde for: at en sådan aftale, baseret på fælles, men differentieret ansvar, indeholder konkrete indrømmelser fra den rige del af verden i form af afkobling af økonomisk vækst på den ene side og miljøbelastning og øget ressourceforbrug på den anden, ikke mindst hvad angår områder som energi, affald, kemikalieanvendelse og biodiversitet, at en sådan aftale imødekommer ulandenes behov for vækst og reduktion af fattigdom, fastholder målsætningerne om bistand, øget markedsadgang for navnlig de fattigste landes produkter, gældslettelse, flere investeringer og overførsel af bæredygtig teknologi, en styrkelse af den globale organisering af en bæredygtig udvikling og af befolkningens adgang til miljøinformation og deltagelse, at alle lande gennemfører internationale miljøaftaler, og at handelspolitikken under WTO i højere grad inddrager og respekterer hensyn til miljø, arbejdstagerrettigheder og bæredygtig udvikling, samt at konkretisere den aktive danske forhandlingslinje i takt med den internationale forberedelsesproces og sikre bred folkelig deltagelse i processen, at rapportere løbende til Folketinget og at afsætte de nødvendige ressourcer til det fortsatte forberedelsesarbejde.«for folketingsvedtagelsen stemte alle partier, bortset fra Enhedslisten. ØKO-NET FØLGER I DET NÆSTE ÅR PROCESSEN FREM MOD FN S NÆSTE STORE TOPMØDE OM BÆREDYGTIG UDVIKLING, I TI-ÅRET FOR FN S KONFERENCE OM MILJØ OG UDVIKLING I RIO DE JANEIRO I BRASILIEN PÅ VEJ MOD VERDENSTOPMØDET OM BÆREDYGTIG UDVIKLING SEPTEMBER 2002, JOHANNESBURG, SYDAFRIKA Folketingsvedtagelsen får her en kommentar med på vejen af koordinator John Nordbo fra 92-gruppen (tlf / Danmark kommer til at spille en nøglerolle på Verdentopmødet i Johannesburg, idet Danmark vil være formandsskabsland i EU under mødet. Folketingsvedtagelsen er et godt grundlag for den danske indsats. Allerede på Rio-konferencen i 1992 arbejdede den daværende danske regering for et globalt kompromis. Det var således en dansk mærkesag, at de rige lande skulle skabe bæredygtig udvikling og samtidig bidrage med additionel ulandsbistand til gengæld for, at de fattige lande forpligtede sig til også at skabe bæredygtig udvikling. De danske synspunkter blev afspejlet i Agenda 21, men desværre holdt kompromiset ikke i virkelighedens verden. I den forbindelse springer det i øjnene, at de fleste rige lande - i stedet for at øge ulandsbistanden - har reduceret den med mere end en fjerdedel siden Derfor er der også behov for et nyt globalt kompromis, eller en Global Deal, som er den betegnelse, der anvendes internationalt. Men set med nutidens øjne, bør et globalt kompromis omfatte en lidt anden kreds af problemstillinger, end i Rio. De rige landes forpligtelser bør ikke alene bestå i forøgelse af ulandsbistanden, men også i at sikre de fattige lande bedre handelsvilkår og flere investeringer. De fattige landes forpligtelser bør omvendt bestå i forpligtelser i forhold til såvel miljøbeskyttelse som fattigdomsbekæmpelse (herunder gennemførelse af beslutningerne fra Det Sociale Topmøde i København, 1995) samt god regeringsførelse. Folketingsvedtagelsen er lidt uklar. Der tales om behovet for at afkoble økonomisk vækst og miljøbelastning. Men i de fleste tilfælde er det ikke nok at afkoble de to størrelser. Miljøbelastningen må reduceres til de tålegrænser, naturen sætter. Det er eksempelvis nødvendigt at nedbringe verdens udslip af drivhusgasser med 60-80% i løbet af få årtier for at undgå farlige klimaforandringer. Læs også i det sidste nummer af Global Økologi, nr. 5, 2001 hvad Svend Auken (S), Anders Fogh Rasmussen (V) og Jørn Jespersen (SF) siger om Global Deal - se 6

7 DIVERSE NYE UDGIVELSER OM ØKOLOGI OG MILJØ GLOBALE UDFORDRINGER En ny debatbog fra Mellemfolkeligt Samvirke Globale udfordringer - miljø, udvikling og sikkerhed leverer baggrund, sammenhænge og modspil til terrorangrebene d. 11. september i USA og tager over, hvor massemediernes dag-til-dag orientering slipper. I bogen belyser en række centrale danske fagfolk, hvordan miljø, samfundsudvikling og fredsindsats er uadskillige, og at udvikling uden miljøgenopretning er umulig. Men også at de globale vekselvirkninger går langt videre: Bæredygtig udvikling kan kun lykkes gennem indsats for nedrustning, våbenkontrol og støtte til afspænding over for de mange interessemodsætninger ud over kloden. Kort sagt, fredsarbejde med udgangspunkt i en ny sikkerhedsdagsorden rettet mod voldens og terrorens årsager i fattigdom og undertrykkelse. Bogen - redigeret af Uffe Geertsen - er på 176 sider og koster 198 kr. Kan bestilles på tlf UNDERVISNINGSNYT er et nyt -baseret nyhedsbrev, der udgives fra Institut for Curriculumforskning på Danmarks Pædagogiske Universitet. Nyhedsbrevet bringer oplysninger om nyttige resurser og begivenheder for undervisningen i biologi, geografi, natur/teknik samt for miljøundervisning og sundhedspædagogik. Redaktør af nyhedsbrevet er Søren Breiting, tlf , lok / breiting@dpu.dk Tilmelding for fremtidige månedlige numre af UndervisningsNYT sker på EU S MILJØPOLITIK En ny bog fra Det Økologiske Råd er skrevet til folk, der interesserer sig for miljøpolitik i Danmark og Europa. Bogen fokuserer på de sider af EU s miljøpolitik, der har at gøre med miljøkrav til produkter, fra kemiske produkter over gensplejsede afgrøder til biler. Det er her konflikten med hensynet til varernes fri bevægelighed opstår. Bogen giver et faktuelt overblik over området og kan bruges som opslagsbog. Bogen præsenterer også Det Økologiske Råds anbefalinger til ændringer og forbedringer af EU s miljøpolitik. Bogen er på 136 sider og koster 50 kr. Kan bestilles på tlf DEN GRØNNE KARAVANE er en ny bog (mappe på 120 sider), der er blevet til som et resultat af et fællesprojekt mellem fem grønne guider. Bogen samler erfaringerne fra et alternativt undervisningsprojekt. Den rummer grydefærdige vejledninger til en række aktiviteter, der som hovedmål skal inspirere skoleelever fra klasse til at inddrage miljødimensionen i alle livets forhold. Bogen er for undervisere, der savner inspiration eller alternative ideer til, hvordan miljøundervisningen kan gribes an. Alle aktiviteter er gennemprøvede, justerede og lige til at gå til. Hovedbudskabet i bogen er, at børn skal lære om miljø via sjove oplevelser og aktiv deltagelse. Det øger forståelsen og hermed handleparatheden. De forskellige aktiviteter i bogen spænder meget vidt. I modsætning til den boglige undervisning bliver der lagt meget vægt på det oplevelsesmæssige eller sansende. Bogen er gratis (dog påregnes porto og forsendelsesemballage) og kan bestilles på tlf eller AKTIV OG ANSVARLIG - NATIONALT OG GLOBALT er et deltema af årets tema Den aktive borger i det 21. århundrede i Folkeligt Oplysnings Forbund (FOF) omhandlende forhold som den enkeltes handlemuligheder i forhold til den tredje verdens lande, rollen som bevidst forbruger, bæredygtig udvikling, og hvad den enkelte kan gøre for at sikre et sundt globalt miljø. FOF s tidskrift Folk og Fritid - Kultur nu har i sit december-nummer fokus på temaet Aktivtet og ansvarlighed. Tidsskriftet kan rekvireres for 20 kr. på tlf eller info@fof.dk DET GRØNNE REGNSKAB Nr. 6, december 2001, af det internationale magasin Kontakt fra Mellemfolkeligt Samvirke er et temanummer om bæredygtig udvikling og handler om, hvad der blev af løfterne fra FN s verdenskonference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i I tidsskriftet gør miljøeksperter og aktivister regnskabet op forud for næste års topmøde om bæredygtig udvikling i Sydafrika. Den samlede globale udviklingsbistand er nemlig ikke blevet øget, men er derimod faldet. De rige lande har ganske enkelt ignoreret de forpligtelser, som de skrev under på i Rio. Og de er sluppet godt fra det. Derfor må ulandene i højere grad indstille sig på selv at gøre noget ved deres alarmerende miljøproblemer, fattigdommen og befolkningens sundhed. Nummeret kan bestilles for 48 kr. på tlf / butik@ms-dan.dk 7

8 Kig ind i fremtiden - debatmøde om et bæredygtigt Danmark Torsdag d. 10. januar 2002 kl i Odense Skibhus 17:48 Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C (1 km fra Odense Station) Fredag d. 11. januar 2002 kl i Ålborg Huset Sct. Jørgensgård Hasserisgade 10, 9000 Aalborg (1 km fra Ålborg Station) Program: Kl : Skuespiller Jytte Abildstrøm»Hvor får vi kræfterne fra?«om livskvalitet og bæredygtigt hverdagsliv. Kl : Skuespiller og højskolelærer Carl Henrik Mølgaard: Tre fremtidsbilleder af et bæredygtigt Danmark. Kl : Pause Kl : Scenarieværksted ved værkstedsleder Troels Bom Kritik af de tre fremtidsbilleder af et bæredygtigt Danmark: Hvad tiltaler dig og hvad bekymrer dig ved de samfund, som fremtidsbillederne beskriver? (gruppearbejde). Kl : Mad og drikke Varm suppe og kolde drikke kan købes. Kl : Visioner for et bæredygtigt Danmark Scenarieværksted fortsat (gruppearbejde). Kl : Hvordan kan visionerne gennemføres? Hvad kan den enkelte gøre? Hvilke politiske virkemidler skal tages i brug? Hvilke konflikter træder frem? (gruppearbejde og afsluttende fællesdebat). Bæredygtig udvikling kræver folkelig debat I sommeren 2001 præsenterede S-R regeringen en dansk strategi for bæredygtig udvikling, som forhåbentlig bliver fulgt op af den nye borgerlige regering. For trods politiske udmeldinger om at det går godt på miljøområdet, er problemerne langt fra løst. Danmark har et af verdens højeste udslip af CO2 pr. indbygger. Den danske natur er på retur; affaldsmængderne vokser i takt med forbruget, og der kommer flere og flere kemiske stoffer ind i vores dagligdag, hvis skadelige virkninger vi ikke kender for blot at nævne nogle eksempler. Problemerne bliver ofte betragtet isoleret, men de er tæt forbundet med vores livsstil og forbrug. En bæredygtig udvikling må betyde, at vi ændrer vores forbrugsmønstre, transportvaner, boligvaner mv. Men på hvilken måde? Kunne vi fx få både et bedre miljø og højere livskvalitet ved at arbejde mindre? Hvilke drømme og visioner har du om et hverdagsliv, hvor miljø og social trivsel er vigtigere end materiel velstand? Og hvad skal der til for at realisere visionerne? Det er vigtigt med en folkelig debat, hvis bæredygtig udvikling fremover skal på den politiske dagsorden. Øko-net har udarbejdet et debathæfte med tre fremtidsbilleder af et bæredygtigt Danmark år 2020, som skuespiller Carl Henrik Mølgaard vil præsentere på mødet. Målet er at inspirere deltagerne til at formulere egne visioner for et bæredygtigt Danmark og lægge op til diskussioner om, hvordan visionerne kan realiseres. Deltagelse er gratis og tilmelding er ikke et krav men ønskeligt, så vi kan tilpasse mad og drikke. Tilmelding pr. mail senest fredag d. 4. januar til Øko-net: eco-net@eco-net.dk Skriv navn og adresse, så sender vi hæftet Vejen formes mens vi går tre fremtidsbilleder af et bæredygtigt Danmark, som danner udgangspunkt for mødet. Hæftet mv. kan også hentes på Øko-net s portal Du kan også tilmelde dig pr. telefon til Øko-net på en portal med nyt om politik, projekter, møder mv. om bæredygtig udvikling ØKO NET Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis udgiver Nyhedsbladet Øko-net, både i en trykt udgave og på Internettet. Nyhedsbladet formidler idéer, inspiration og oplysning inden for økologi, miljø og natur til dansk folkeoplysning, samt bredt for alle der er interesserede. Bladets primære opgave er at danne et lettilgængeligt overblik over hvilke tiltag, der er på økologi- og miljøområdet til brug for alle undervisere, folkeoplysere, græsrødder, offentlige og private personer. Netværket / Øko-net er støttet af Den Grønne Fond. Nyhedsbladet Øko-net udkommer seks gange årligt. Medlemskab af Netværket for år 2001 inkl. Nyhedsbladet Øko-net koster 130 kr. Fås ved indbetaling på: Giro-nr UDGIVER Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis Højskolehjemmet Svendborgvej 9, Ollerup 5762 Vester Skerninge Tlf.: Fax: eco-net@eco-net.dk Hjemmeside: REDAKTION Lars Myrthu-Nielsen, Anne Mette de Visser og Steen Puggaard Stof og indlæg modtages løbende. TRYK Denne tryksag er Svanemærket. Licensnummer eksemplarer trykt på miljøgodkendt, klorfrit og 100 % genbrugspapir med vegetabilsk trykfarve uden opløsningsmidler. Phønix-Trykkeriet as, Århus. Miljøcertificeret og EMAS-godkendt. ISSN