Det danske realkreditsystems fremtid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det danske realkreditsystems fremtid"

Transkript

1 H.D.-studiet i Finansiering Afgangsprojekt foråret Opgaveløser: Lasse Bille Jakobsen Vejleder: Karsten Poul Jørgensen Det danske realkreditsystems fremtid Afgangsprojekt, HD Finansiering Forår 2012 Handelshøjskolen i København 1

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problemformulering Struktur og metodevalg Afgrænsning Liberaliseringen af det danske realkreditsystem siden 1990érne og ny lovgivning Grundprincipper i dansk realkredit Liberaliseringen i dansk realkredit siden Ny SDO lovgivning og fokus på balanceprincippet Specifikt balanceprincip Overordnet balanceprincip Basel III Markedsudviklingen indenfor dansk realkredit i de seneste år Renteudvikling Realkreditobligationernes omsættelighed Udstedelser fordelt på låntyper Beholdning af realkreditobligationer efter investortype Likviditeten i dansk realkredit Ratingbureauernes rolle i dansk realkredit Delkonklusion Nuværende udfordringer i det danske realkreditsystem Løbetid, tillægslån og afdragsfrihed Rentetilpasningslån Realkreditinstitutternes kreditrisiko Pengeinstitutternes øgede opkøb af realkreditobligationer SDO-lovgivning, Basel III og Solvens II SDO lovgivning Basel III Solvens II Ratingbureauer Delkonklusion Tiltag der skal til for, at sikre et fremtidig stabilt dansk realkreditsystem Tiltag der skal sikre fremtidens realkreditsystem

3 4.2 Realkreditinstitutternes forslag Nykredit og Totalkredit Realkredit Danmark BRFkredit Sammenfatning af forslag Konklusion Litteraturliste

4 1.0 Indledning Dansk realkredit har historisk set været synonym med sikkerhed og stabilitet, men siden begyndelsen af 1990érne har dansk realkredit gennemgået en række afgørende ændringer. Blandt andet er der gennemført en forlængelse af løbetiden for realkreditlån. Der er givet mulighed for tillægslån og afdragsfrihed, og rentetilpasningslån har særlig siden 2000 haft stor udbredelse og udgør i dag ca. 69 % af de udestående lån. Udover ovennævnte liberaliseringer i realkreditsystemet har forandringer i vilkårene for at drive finansiel virksomhed, i form af højere kapitalkrav og øgede krav til ekstra sikkerhed, gjort fremtiden usikker for dansk realkredit. De hårdere lovkrav sammenholdt med for eksempel rentestigninger samt ugunstig konjunkturudvikling og fortsat faldende ejendomspriser kan derfor udfordre realkreditinstitutterne. Dansk realkredit er således under forandring, og der skal findes nye løsninger for at sikre et fortsat stabilt system, således at ratingbureauer og finansmarkedet i sin helhed ikke ser usikkerhed i det danske realkreditsystem. Realkredit Danmark, Nykredit og BRFkredit har alle kommet med bud på, hvordan en fremtidig realkreditmodel skal se ud, men de er uenige om modellens indhold. Denne opgave søger at finde frem til de udfordringer, der er i det nuværende danske realkreditsystem og samtidig give sit bud på hvilke tiltag, der skal til for at sikre et fortsat stabilt og likvidt realkreditsystem. 4

5 1.1 Problemformulering Indledningen fører til nedenstående problemformulering: Problemformuleringen har et overordnet spørgsmål samt underspørgsmål, der fører til analyse og dermed svarene på det overordnede spørgsmål. Hvilke tiltag skal der til for, at sikre et stabilt dansk realkreditsystem i fremtiden? o Hvilke liberaliseringer har der været i det danske realkreditsystem siden i 1990érne? o Hvilke nye lovkrav har der været i systemet i denne periode? o Hvilke udfordringer står det danske realkreditsystem overfor i fremtiden? 1.2 Struktur og metodevalg Opgaven opbygges således: Del 1: Indledning, Problemformulering, Model- og metodevalg, Afgrænsninger. = Forudsætningerne for opgaven Del 2: Liberaliseringen af det danske realkreditsystem siden 1990érne, samt lovændringer i systemet i samme periode. Endvidere beskrives markedsudviklingen indenfor de seneste år. = Beskrivende del, der danner den grundlæggende viden om problematikken i opgaven. Del 3: Nuværende udfordringerne i det danske realkreditsystem. = Analyserende del, der konkluderer hvilke nuværende udfordringer udviklingen i Del 2 har påført det danske realkreditsystem. Del 4: Tiltag der skal til for at sikre et fremtidig stabilt dansk realkreditsystem. = Analyserende del, der diskuterer hvilke tiltag, der skal til for at løse de udfordringer der findes i Del 3. Del 5: Konklusion. = Sammenfatning af de fire foregående dele af opgaven, og som besvarer problemformuleringen. 5

6 Dataanalyse baseres på data fra offentligt tilgængelige dataleverandører som Nationalbanken, Realkreditrådet, Finanstilsynet, Finansiel Stabilitet og Finansrådet. Disse kilder vurderes at levere data med høj grad af validitet og objektivitet. Jeg har skrevet til Danske Invest, Jyske Invest, Nordea Invest, Realkreditforeningen, Realkreditrådet og Finanstilsynet for at høre, om de har brugbare analyser i forhold til denne opgave. Alle instanser, undtagen Finanstilsynet, har alle meldt tilbage, at de ikke har datamateriale i forhold til realkreditinstitutterne. Jyske Invest har dog sendt materiale omkring Solvens II, som indirekte berører realkreditsektoren. Jævnfør Finanstilsynet skrivelse om Markedsudviklingen 2010, har Finanstilsynet lavet en analyse i forhold til kravet om supplerende sikkerhed. Desværre er denne analyse ikke offentlig tilgængelig. Det har således kun været muligt at finde analyser hos Nationalbanken og Finansiel Stabilitet. Dog mener jeg stadig, at disse har høj grad af validitet og objektivitet. Til støtte for vurderinger og antagelser benyttes analyse fra brancheaktører og økonomiske faglitterære tekster fra anerkendte tidsskrifter og rapporter, herunder FinansInvest og Nationalbankens kvartalsrapporter. 1.3 Afgrænsning Generelt for opgaven ses der kun på de problematikker, der vedrører det danske realkreditsystem. Der vil naturligt blive nævnt problematikker, der vedrører låntagerne, men jeg vil ikke fokusere på, hvilke konsekvenser disse problemer vil have for låntagerne/samfundsøkonomien, idet disse problematikker udgør materiale til en opgave i sig selv. Løsningsforslag i Del 4 vil således primært fokusere på, hvad der kan sikre et stabilt dansk realkreditsystem og sikre tiltro fra investorerne. Det står klart, at det i sidste ende er låntagerne, der skal betale prisen, men grundet opgavens størrelse er der ikke plads til at analysere konsekvenserne heraf. 6

7 2.0 Liberaliseringen af det danske realkreditsystem siden 1990érne og ny lovgivning I det følgende afsnit beskrives kort principperne for dansk realkredit, hvorefter der fokuseres på liberaliseringen heraf og ny lovgivning. Slutteligt ses på markedsudviklingen de seneste år og ratingbureauernes rolle i dansk realkredit. 2.1 Grundprincipper i dansk realkredit Realkreditinstitutterne i Danmark har en central funktion i dansk økonomi i kraft af deres rolle som specialister i finansiering mod sikkerhed i ejendomspant, og det danske realkreditsystem har vist sig som blandt de sikreste i verden, når der ses på udstedernes evne til at honorere forpligtigelser overfor investorerne. 1 Det grundlæggende princip i dansk realkredit er at skabe en høj grad af sikkerhed bag de udstedte obligationer. Den første lov om realkredit (Lov af 20. juni 1850 om Oprettelse af Kreditforeninger og Lånekasser for Grundejere) 2 fokuserede på dette princip om sikkerhed. Sikkerheden bag de udstedte gældsbeviser skulle opnås igennem en række krav, der skulle være opfyldt af kreditforeningerne, som ejedes af låntagerne: 3 1) Lån skal gives mod pant i fast ejendom og lån skal holdes indenfor 60 % af ejendomsværdien. 2) Der må ikke udstedes gældsbeviser for et større beløb end de optagne lån. 3) Der skal være solidarisk hæftelse mellem låntagerne op til et beløb svarende til 60 % af ejendomsværdien. 4) Det skal betales afdrag svarende til en vis, passende procent af lånet. 5) Kreditforeningen skal årligt udarbejde et regnskab, som skal fremsendes til indenrigsministeren. Ydermere blev sikkerheden bag de udstedte obligationer forbedret ved, at institutterne i tilfælde af misligholdelse fra låntager fik adgang til at overtage den faste ejendom. Lån med 60 års løbetid var normen. 4 Principperne i 1850-loven har indtil de seneste år været gældende, dog med undtagelser af stramninger i lånegrænser, men fra indførelsen af realkreditreformen i er lovgivningen løbende blevet ændret. Siden da er blandt andet lånegrænsen steget til 80 % af ejendomsværdien, hvorfor (1) er æn Finans/Invest Februar Nr Finans/Invest Februar Nr

8 dret. Der er indført afdragsfrihed i 2003, hvilket er et brud på (4), mens der i 2001 skete en ophævelse af det solidariske ansvar blandt låntagerne, der dermed bryder mod (3). 6 Likviditeten i det danske marked for realkreditobligationer er meget høj 7, og kan i særlig grad tilskrives to faktorer: 1) Der er en høj grad af sikkerhed bag de udstedte obligationer. 2) Systemet er simpelt. Sikkerheden bag de udstedte obligationer gør, at investorerne ikke skal foretage en kreditvurdering forud for handler, hvorfor der sker en besparelse på informationsomkostninger. Simpelheden i systemet gør det mere gennemskueligt, og på grund af de to faktorer finder købere og sælgere hurtigere hinanden, og handler kan gennemføres. Det øger yderligere sikkerheden i systemet, at det er det samme realkreditinstitut, der står for långivningen, som senere bærer eventuelle tab. Samtidig er det realkreditinstituttet selv, der skal stå for håndteringen af betalingerne på lånet, herunder inddrivelse af fordringer fra låntagere, der ikke opfylder betalingsforpligtigelserne. 6 Finans/Invest Februar Nr Finans/Invest Februar Nr

9 2.2 Liberaliseringen i dansk realkredit siden 1990 Siden 1990 er der gennemført en række omfattende ændringer i det danske realkreditsystem fra de regler, der blev gennemført fra Ændringerne har lempeliggjort systemet og dermed mindsket sikkerheden og gennemskueligheden. Grundlaget for ændringer er kommet af datidens konjunkturer og har været en del af forsøget på at højne dansk økonomi og vækst. En diskussion af konsekvenserne af de forskellige liberaliseringer kommer i Del 3. Følgende ændringer er sket: 1) Udvidelse af løbetiden og en forhøjelse af lånegrænsen. 2) Der er givet mulighed for, at optage tillægslån. 3) Det er givet mulighed for, at optage lån med afdragsfrihed i 10 år. 4) Der er igen givet mulighed for, at optage rentetilpasningslån. Udover ovennævnte fire direkte liberaliseringer i realkreditsystemet har der også været andre udviklinger i systemet, der har medført en større usikkerhed. Det ene er, at pengeinstitutter siden 2000 har aftaget en stigende andel af realkreditpapirer. 9 Pengeinstitutternes stigende køb af danske realkreditpapirer har gjort realkreditfinansieringerne sårbare overfor ændringer, der måtte påvirke pengeinstitutternes mulighed for at finansiere sig i udlandet. Der er herved blevet en øget risiko i realkreditfinansieringen. Samtidig har ny lovgivning i 2007 om særligt dækkende obligationer (SDO og SDRO) bidraget til, at gøre systemet mere kompliceret, herunder sikkerheden. Denne lovgivning udspecificeres nedenfor. Slutteligt og i sammenhæng med ny lovgivning er balanceprincippet 10 blevet mere kompliceret og dermed mere uigennemskueligt. Ovennævnte liberaliseringer og deres konsekvenser for realkreditsystemet vil, som tidligere skrevet, blive analyseret mere dybdegående i Del 3. 8 Finans/Invest Februar Nr Finans/Invest Februar Nr Balanceprincippet vil blive beskrevet i afsnittet om ny lovgivning under Del 2 9

10 2.3 Ny SDO lovgivning og fokus på balanceprincippet Den seneste lovændring indenfor dansk realkredit kom i 2007 med loven om særligt dækkede obligationer, der indeholdt nye regler for udlån mod pant i fast ejendom. Loven blev vedtaget for at imødekomme EU's kapitaldækningsdirektiv samt opfylde et politisk ønske om, at det skulle være muligt for både realkreditinstitutter og pengeinstitutter at udstede særligt dækkede obligationer. 11 Den Europæiske Centralbank, ECB, har opstillet en række karakteristika ved dækkede obligationer 12 : Investor i en dækket obligation har et krav på det udstedende realkreditinstitut, og udsteder skal være underlagt offentlig overvågning og regulering. Investor i en dækket obligation har et krav i et kapitalcenter af finansielle aktiver. Udsteder har en forpligtelse til at sikre tilstrækkelige aktiver i kapitalcenteret til, at kravene fra investor er dækket på alle tidspunkter. Udsteders forpligtelser i forbindelse med kapitalcenteret overvåges af en offentlig eller anden uafhængig instans. Investorer i dækkede obligationer har således både sikkerhed i det udstedende realkreditinstitut og i det bagvedliggende kapitalcenter. De rammer, som lovgivningen fastsætter for administration af kapitalcentrene, giver investorerne en høj grad af beskyttelse mod tab i tilfælde af udsteders konkurs. 13 Nyudstedelse af realkreditobligationer foregår i dag næsten udelukkende fra kapitalcentre, da det er et lovkrav for realkreditobligationer med SDO status. I kapitalcentrene er de udstedte obligationer og de ydede lån knyttet sammen, og kapitalcentrene skal desuden holde tilstrækkelig kapital til at opfylde solvenskravet på 8 %. Realkreditinstituttet skal løbende sikre, at kapitalcentret har tilstrækkelig kapital og skal om nødvendigt øge kapitalen i kapitalcentret. Derudover skal realkreditinstituttet sikre tilstrækkelig supplerende sikkerhed i SDO-kapitalcentrene, hvis for eksempel markedsværdien af ejendommene falder. Realkreditinstitutterne kan udstede Junior Covered Bonds til at finansiere supplerende sikkerhed. Junior Covered Bonds har sikkerhed i de realkreditlån og andre aktiver, som også ligger til sikkerhed for udstedelsen af SDO er. I tilfælde af det udstedende realkreditinstituts konkurs bliver Junior Cove Danmarks Nationalbanks kvartaloversigt 2009, 3. kvartal. 13 Danmarks Nationalbanks kvartaloversigt 2011, 4. kvartal, Del 1. 10

11 red Bonds investorerne dog først betalt, når SDO investorerne har fået alle deres penge. Junior Covered Bonds rangerer altså efter SDO og er derfor mere risikable for investorer end SDO. 14 Instituttet kan også af andre hensyn vælge at lægge yderligere aktiver ind i kapitalcentrene. Formålet kan for eksempel være at opnå en bestemt rating af et kapitalcenter. Realkreditinstitutter kan med den nye lovgivning således udstede tre typer af obligationer til at finansiere udlån mod pant i fast ejendom: 1) Realkreditobligationer (RO) 2) SDRO er, som er realkreditobligationer, der opfylder SDO-krav. 3) SDO er på lige vilkår med pengeinstitutters udstedelse af SDO er. Realkreditinstitutterne kan selv vælge om de ønsker at udstede RO-obligationer eller obligationer som opfylder SDO kravene. Dog vægter obligationer, der opfylder SDO kravene, med en lavere risiko i realkreditinstitutternes solvensopgørelser end RO obligationer, hvorfor SDO obligationer er de billigste for realkreditinstitutterne og dermed har en højere kurs. En af de væsentligste ændringer ved lovgivningen er, at realkreditinstitutterne løbende skal overholde lånegrænserne, hvor det tidligere kun skulle være overholdt på långivningstidspunktet. I praksis betyder det, at hvis huspriserne falder skal realkreditinstituttet stille supplerende sikkerhed igennem indskud af godkendte aktiver, for eksempel i form af statsobligationer. Minimum hvert tredje år skal værdien af ejendommen overvåges og for erhvervsejendomme er det hvert år. 15 Lovgivningsmæssigt er realkreditinstitutter begrænset, af hvor store finansielle risici de må tage. Denne begrænsning betyder, at realkreditinstituttet, som mellemled mellem låntager og investor, skal sikre en vis balance mellem udstedte obligationer og ydede lån med pant i fast ejendom. Netop denne balance har gennem tiden været grundstenen i dansk realkredit. For traditionelle realkreditobligationer er der således en tæt relation mellem renter, løbetid og ydelsesprofil på låne- og obligationssiden. Aftalte betalingsstrømme fra låntagere svarer således omtrent til aftalte betalingsstrømme til investor. Realkreditinstituttets betalingsstrømme, indtægter og udgifter, der svarer til balanceprincippet er illustreret nedenfor i Figur 1: Figur 1: Balanceprincippet. Kopi af illustration fra 11

12 Figur 1: balanceprincippet På venstre side er låntager med et realkreditlån. Realkreditinstituttet har udstedt en obligation på Københavns Fondsbørs og afleveret provenuet fra obligationssalget til låntageren. Låntageren betaler markedsrenten. Investoren (Obligationsejeren) modtager ydelser fra låntageren i form af afdrag og renter efter faste terminer i løbetiden. Ydelserne fra låntageren gives direkte videre til investoren med realkreditinstituttet som mellemled. Realkreditinstituttet tager betaling for denne service og for dækning af kreditrisikoen ved at opkræve en rentemarginal, også kaldet bidrag. Bidraget udgør en procentandel af restgælden, som låntager betaler, så længe lånet løber. Bidragets størrelse er dermed justerbart for realkreditinstitutterne. Der kan efter vedtagelsen af SDO loven vælges mellem to balanceprincipper: 1: Specifikt balanceprincip eller 2: Overordnet balanceprincip. Hvilket balanceprincip der vælges, skal fremgå af prospektet for den udstedte serie

13 2.3.1 Specifikt balanceprincip Det specifikke balanceprincip er grundlæggende en videreførelse af det tidligere gældende stramme balanceprincip for traditionelle realkreditobligationer. Det foreskriver, at ydede lån og udstedte obligationer skal være overensstemmende på visse strukturelle områder. Realkreditinstitutterne begrænses i at tage store finansielle risici. De er blandt andet pålagt følgende krav til strukturel balance mellem låne- og obligationssiden for at begrænse risici: Renterisiko o Der må ikke ydes fastforrentede lån på baggrund af variabelt forrentede obligationer og omvendt. o Der må ikke ydes variabelt forrentede lån på baggrund af variabelt forrentede obligationer, hvor renten er knyttet til forskellige indeks. Konverteringsrisiko o Konverterbare lån må ikke ydes på baggrund af in-konverterbare obligationer. Realkreditinstitutterne pålægges altså at have en konstant bidragssats (som en procentandel af restgælden) mellem udlån og udstedte obligationer. De er således afskåret fra at spekulere i markedsrente og undgår derved direkte tab/gevinster ved skift heri. Renterisikoen placeres i stedet hos investor og låntager, der kan vinde eller tabe som resultat af skift i markedsrenten. Vælger låntager med konverterbart realkreditlån at indfri sit lån til kurs 100, kan realkreditinstituttet gå videre i systemet og gøre samme krav til investor, da den bagvedliggende obligation også skal være konverterbar. Risikoen ved at yde lån med tilhørende call-option med indfrielseskurs 100 dækkes således fuldt ud ved, at realkreditinstituttet har netop samme call-option med indfrielseskurs 100 på den udstedte obligation. Risikoen er således hos investor, hvorfor konverterbare lån typisk har en højere rente, risikopræmie for investor, end in-konverterbare lån. De danske realkreditinstitutter har historisk set valgt at begrænse deres risici yderligere, end hvad loven foreskriver. Således har der i sektoren været tradition for matchfunding, hvor de strukturelle vilkår (løbetid, renter og afdragsprofil) på lånesiden er et spejl af tilsvarende udstedte obligationer. Ved matchfunding forstås et meget stramt og dermed risikoneutralt balanceprincip. 13

14 2.3.2 Overordnet balanceprincip Modsat det specifikke balanceprincip adskiller det overordnede balanceprincip sig på flere områder væsentligt fra det tidligere gældende stramme balanceprincip. Således er der noget lempeligere krav til likviditetsrisikoen med mulighed for fuld adskillelse af lån og funding, og der er ingen direkte krav til sammenhæng mellem strukturen på udstedte obligationer og boliglån. Det udstedende realkreditinstitut begrænses i stedet lovgivningsmæssigt i at påtage sig store risici ved konkrete mål for maksimalt tilladte renterisiko, valutarisiko og optionsrisiko. Med indførslen af det overordnede balanceprincip lægges der op til et opgør med den traditionelle matchfunding og til, at risiko i langt højere grad end tidligere styres ved brug af finansielle instrumenter. Det overordnede balanceprincip betragtes generelt som værende noget løsere end det specifikke balanceprincip og særligt i forhold til den måde, hvorpå det tidligere balanceprincip blev anvendt Basel III Efter finanskrisen er der nye krav på vej. Kravene skal sikre en oprydning efter krisen og samtidig sikre en strammere international regulering af den finansielle sektor i fremtiden. 19 Reguleringerne kræves for at genoprette tilliden og begrænse risikoen for nye finanskriser. Regeringscheferne fra G20-landene besluttede i 2009, at Baselkomiteen skulle udarbejde et konkret forslag til en reformpakke (Basel III). Baselkomiteen består af cheferne for nationalbankerne i de større vestlige lande, hvorfor Danmark ikke er repræsenteret i denne komite. Baselkomiteen fremlagde i december 2009 deres anbefalinger, der indeholder nye internationale likviditets- og kapitaldækningsregler, som skal virke for penge- og realkreditinstitutter i Europa, USA og Asien. EU-Kommissionen har efterfølgende foreslået at indføre anbefalingerne i EU. Ændringerne er endnu ikke vedtaget, idet Baselkomiteen og senere EU-Kommissionen ikke er kommet med et endelig udspil. Dette udspil skal så gennem en videre politisk behandling i Europaparlamentet og Ministerrådet. 20 Basel III er ikke bindende for danske finansielle virksomheder, men vil i mere eller mindre tilpasset form blive indført via EU-lovgivning Finans/Invest Februar Nr Danmarks Nationalbanks kvartaloversigt 2011, 1. kvartal Del 1 14

15 Basel III indeholder to likviditetskrav: Et krav, der skal sikre tilstrækkeligt store likviditetsstødpuder i den finansielle sektor, samt et krav om stabil finansiering. 22 Likviditetsstødpuden, Liquidity Coverage Ratio, skal angive den mængde ikke-belånte sikre, højt likvide aktiver, som et realkreditinstitut skal holde for at modgå de nettoudbetalinger som realkreditinstituttet vil opleve under et intensivt 30-dags likviditetsstress, jævnfør ligning 1. Dette er baseret på et stressscenario, som fastsættes af Baselkomiteen. Ligning 1: Likviditetsstødpuden Beholdning af højkvalitets likvide aktiver Nettobetalingsudstrømninger over de kommende 30 dage 100 % Likviditetsstødpuden skal primært bestå af kontanter, centralbankindeståender og statsobligationer (niveau 1-aktiver). Disse aktiver medregnes 100 % i likviditetsstødpuden. Andre aktiver, herunder SDO obligationer (niveau 2-aktiver), kan udgøre op til 40 % af likviditetsstødpuden. Der anvendes et haircut på mindst 15 % på disse aktiver, således at maksimalt 85 % af aktivets værdi kan medregnes i opgørelsen af likviditetsstødpuden. 23 Omfanget af likvide aktiver, som det enkelte realkreditinstitut skal holde, vil således afhænge af den likviditetsrisiko som realkreditinstituttet står overfor. Likviditetsstødpuden skal få realkreditinstitutterne til at holde flere højt likvide aktiver og mindske afhængigheden af kortsigtet markedsbaseret finansiering. Baselkomiteen har lagt op til, at denne likviditetsstødpude skal indføres som minimumskrav i Målet for kravet om stabil finansiering, Net Stable Funding Ratio, angiver mængden af langsigtede og stabile finansieringskilder, som realkreditinstitutterne anvender, jævnfør ligning 2. Målet fastsætter et minimumsniveau af stabil finansiering, som realkreditinstitutterne skal holde. Ligning 2: Stabil finansiering Disponibel mængde stabil finansiering Krævet mængde stabil finansiering 100 % 22 Danmarks Nationalbanks kvartaloversigt 2011, 1. kvartal Del 1 23 Finansiel stabilitet Danmarks Nationalbank, stresstest, 2. halvår

16 Stabil finansiering er defineret som finansiering, der må forventes at være stabil over en etårig tidshorisont. Lange gældudstedelser vurderes i denne sammenhæng som værende mere stabile end almindelige indlån fra private. 25 Så snart en gældsudstedelse har en restløbetid under et år, bliver den dog betragtet som mindre stabil. Dette skal få realkreditinstitutterne til i deres markedsbaserede finansiering at øge løbetiden generelt og at sprede forfald over tid. Baselkomiteen har lagt op til, at dette krav skal indføres som minimumskrav i Da Basel III endnu ikke er indført kan man ikke konkludere på, hvilke konsekvenser det har haft for dansk realkredit. Men det er urealistisk at tro, at der ikke vil komme ændringer af nogen grad, idet der skal reguleringer til for at sikre verden mod en ny finanskrise. I Del 3 vil jeg nærmere belyse de ændringer, der er i forslaget og samtidig diskutere de konsekvenser, som ændringerne kan have for dansk realkredit. 2.5 Markedsudviklingen indenfor dansk realkredit i de seneste år Til min analyse i Del 3 er det nødvendigt med en beskrivelse af, hvordan den nuværende situation ser ud for dansk realkredit. Nedenfor vil det skitseres, hvordan renteudviklingen har været på danske obligationer fra Renten sammenlignes med renten på lignende obligationer fra Frankrig, Tyskland og Holland som må karakteriseres som nogle af de mest kreditværdige lande i Europa. 26 Det danske realkreditmarked er et af verdens største og har i mange år tiltrukket internationale investorer. For investorerne er det en selvfølgelighed at sammenligne de danske realkreditobligationer med andre europæiske landes realkreditobligationer, idet renten viser niveauet af sikkerhed ved investeringen Danmarks Nationalbank, stresstest, 2. halvår Danmarks Nationalbanks kvartaloversigt 2011, 4. kvartal Del 1 27 Danmarks Nationalbanks kvartaloversigt 2011, 4. kvartal Del 1 16

17 2.5.1 Renteudvikling Figur 2: 28 Realkreditobligationers renteniveau sammenlignet med Covered Bonds fra Frankrig, Tyskland og Holland. Figur 2: Realkreditobligationers renteniveau sammenlignet med Covered Bonds fra Frankrig, Tyskland og Holland Danske realkreditobligationer har de senere år haft en lav rente på niveau med nogle af de mest kreditværdige udstedelser fra lande som Frankrig, Tyskland og Holland. Både under den finansielle krise og under den nuværende gældskrise er spredningen på obligationsrenterne steget, og siden begyndelsen af 2011, og mest markant siden august 2011, har renten på danske realkreditobligationer været lavere end renten på de andre sammenlignelige europæiske obligationer. Forskellen på renten mellem danske realkreditobligationer og renten på obligationerne fra nogle af de største franske og tyske udstedere har været op til henholdsvis 1,5 og 0,7 %. De danske realkreditobligationers spænd til statsobligationer har ligget lavt det seneste år sammenlignet med tilsvarende spænd i Tyskland og Frankrig, jf. figur 3: 29 Realkreditobligationers og Covered Bonds spænd til statsobligationer. 28 Kilde: Danmarks Nationalbanks kvartaloversigt 2011, 4. kvartal Del 1. Deres kilde: Bloomberg. Anm.: I figuren angives den effektive rente på store, fastforrentede stående lån udstedt af Realkredit Danmark, Eurohypo AG, CIE Financement Foncier og ABN Amro Bank NV. De enkelte tidsserier er sammensat af flere obligationer for at fastholde en løbetid på 4-5 år. Hvor der ikke eksisterer en sammenlignelig obligation med passende restløbetid, er der anvendt lineær interpolation mellem obligationer med omkringliggende restløbetider. Det vurderes, at de valgte obligationer afspejler den generelle udvikling. De danske obligationer er i kroner, mens de øvrige obligationer er i euro. 29 Kilde: Danmarks Nationalbanks kvartaloversigt 2011, 4. kvartal Del 1. Deres kilde: Bloomberg 17

18 Figur 3: Realkreditobligationers og Covered Bonds spænd til statsobligationer I lande med høj kreditværdighed er spændet mellem realkreditobligationer og statsobligationer en indikation for markedets pris på kreditrisiko, i det omfang statsobligationerne tilnærmelsesvis opfattes som et risikofrit aktiv. Investorerne har på det seneste krævet en højere risikopræmie for eksempelvis tyske og franske obligationer end for danske realkreditobligationer. Den seneste spændindsnævring for franske Covered Bonds i slutningen af 2011 skyldes blandt andet, at renten på franske statsobligationer i forhold til tyske er steget i forbindelse med gældskrisen. 30 Anm.: Rentespænd er opgjort som forskellen mellem renterne i figur 2 og renterne på statsobligationer fra samme land og med tilsvarende løbetid. Hvor der ikke eksisterer en sammenlignelig obligation med passende restløbetid, er der anvendt lineær interpolation mellem obligationer med omkringliggende restløbetider. 30 Danmarks Nationalbanks kvartaloversigt 2011, 4. kvartal Del 1 18

19 2.5.2 Realkreditobligationernes omsættelighed Danske realkreditobligationer bevarede gennem hele den finansielle krise markedsadgangen. I 2. halvår 2008 og 1. halvår 2009 faldt udstedelsesniveauerne for europæiske Covered Bonds betydeligt, mens der fortsat blev udstedt realkreditobligationer i sædvanligt omfang, jf. figur 4: 31 Udstedelse af realkreditobligationer i Danmark og Jumbo Covered Bonds 32 i Euroområdet. Figur 4: Udstedelse af realkreditobligationer i Danmark og Jumbo Covered Bonds i Euroområdet Situationen var mest markant under kulminationen af den finansielle krise i sidste kvartal af I den periode udgjorde udstedelserne af Jumbo Covered Bonds blot 2 % af mængden udstedt i samme periode det foregående år. Det danske udstedelsesniveau i samme periode var lidt større end det foregående år. En væsentlig del af udstedelserne var refinansieringen af rentetilpasningslån på auktioner i november og december, der forløb uden væsentlige problemer. Den Sociale Pensionsfonds køb af korte realkreditobligationer for 27 mia. kr. i december 2008 var blandt andet medvirkende hertil Kilde: Danmarks Nationalbanks kvartaloversigt 2011, 4. kvartal Del 1. Deres kilde: Danmarks Nationalbank og Credit Suisse First Boston. Anm.: For euroområdet er kun medtaget jumboudstedelser, dvs. udstedelser, som har et udestående på mindst 1 mia. euro, og som opfylder nærmere fastsatte krav til market making og obligat onstype. Opgørelsen af jumboudstedelser dækker således ikke alle udstedelser af Covered Bonds i euroområdet. Særligt dækkede obligationer udstedt af pengeinstitutter og et skibsfinansieringsinstitut indgår ikke. 32 Se definition af Jumbo Covered Bonds i kildehenvisning nr Danmarks Nationalbanks kvartaloversigt 2011, 4. kvartal Del 1 19

20 Nationalbanken har analyseret likviditeten i danske realkreditobligationer sammenlignet med danske statsobligationer i perioden fra januar 2005 til maj Analysen viser, at danske realkreditobligationers likviditet generelt er i samme størrelsesorden som likviditeten i danske statsobligationer i perioder med uro på de finansielle markeder. 34 Danske realkreditobligationer har derfor egenskaber, som kendetegner aktiver, der betragtes som en sikker investering under en finansiel uro. Denne status fås ved at bevare en stabil værdi og høj omsættelighed i en periode, hvor mange andre aktiver falder i værdi Udstedelser fordelt på låntyper I forhold til at vurdere risikoen hos dansk realkredit er det meget relevant at se på hvilke typer lån, der udstedes. I Figur 5 35 ses udviklingen i udestående realkreditobligationer fordelt på låntyper. Figur 5: Udviklingen i udestående realkreditobligationer fordelt på låntyper Den samlede udestående mængde danske realkreditobligationer udgjorde ved udgangen af oktober 2011 kr mia. 36 Låntagers valg af låntype er afgørende for sammensætningen af de udestående realkreditobligationer. Før år 2000 udgjorde lange, fastforrentede konverterbare obligationer stort set hele markedet for realkreditobligationer, men i 1997 begyndte realkreditinstitutterne at tilbyde rentetilpasningslån og 34 Danmarks Nationalbanks kvartaloversigt 2011, 4. kvartal Del 1 35 Kilde: Danmarks Nationalbanks kvartaloversigt 2011, 4. kvartal Del 1. Deres kilde: Danmarks Nationalbank. Anm.: Markedsværdi af udestående ultimo august Før 2006 er variabelt forrentede rentegarantiobligationer medregnet under variabelt forrentede obligationer uden rentegaranti. 36 Danmarks Nationalbanks kvartaloversigt 2011, 4. kvartal Del 1 20

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Set i lyset af den aktuelle Økonomiske situation og nye regler for finansielle virksomheder Hvad bringer fremtiden? Mere regulering

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Til Københavns Fondsbørs 16. august 2007 Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger

Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger 135 Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger Ib Hansen og Hans Henrik Knudsen, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den danske realkreditmodel bygger på fleksibilitet og gennemsigtighed.

Læs mere

Likviditetsreglerne gør rentetilpasningslånene så dyre, at de reelt vil forsvinde fra realkreditmarkedet

Likviditetsreglerne gør rentetilpasningslånene så dyre, at de reelt vil forsvinde fra realkreditmarkedet S429 - D12703 16. april 2010 Nyhed til hjemmesiden Realkreditrådet svarer på EU's forslag om nye likviditets- og kapitaldækningsregler Det danske realkreditsystem bliver stærkt svækket, hvis EU's forslag

Læs mere

Boliglån med variabel rente

Boliglån med variabel rente Boliglån med variabel rente BoligXlån fra Totalkredit BoligXlån er et lån med variabel rente. Renten tilpasses med kortere eller længere mellemrum, alt afhængig af hvilket BoligXlån du vælger. BoligXlån

Læs mere

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 5 sider i alt Tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt BRFkredit offentliggør hermed tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt for realkreditobligationer,

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Ændring af balanceprincip til det overordnede balanceprincip vil også gælde øvrige realkreditobligationer udstedt af Nykredit.

Ændring af balanceprincip til det overordnede balanceprincip vil også gælde øvrige realkreditobligationer udstedt af Nykredit. Til Københavns Fondsbørs Nykredit Realkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer 7. februar 2007 16. august 2007 Nykredit Realkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

udsteder særligt dækkede obligationer (SDO er) til finansiering af realkreditudlån

udsteder særligt dækkede obligationer (SDO er) til finansiering af realkreditudlån Til OMX Den Nordiske Børs, København Luxembourg Stock Exchange og pressen 15. november 2007 Nykredit og Totalkredit udsteder særligt dækkede obligationer Nykredit og Totalkredit udsteder særligt dækkede

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt Balanceprincippet Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Hvad er formålet med balanceprincippet? Formålet med balanceprincippet er at begrænse institutterne risiko

Læs mere

Konverteringer af 30-årige realkreditobligationer

Konverteringer af 30-årige realkreditobligationer 59 Konverteringer af 3-årige realkreditobligationer gennem de sidste 1 år Ulrik Knudsen, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det generelle rentefald siden begyndelsen af 199'erne har sammen med

Læs mere

realkreditobligationer

realkreditobligationer Løbetidsforlængelse af realkreditobligationer indledning Nationalbanken ser med tilfredshed på, at Folketinget 11. marts 2014 vedtog en lovændring 1, der indfører betinget løbetidsforlængelse for de realkreditobligationer,

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.

Læs mere

Den Danske Finansanalytiker Forening. Fremtidssikring af dansk realkredit!

Den Danske Finansanalytiker Forening. Fremtidssikring af dansk realkredit! Den Danske Finansanalytiker Forening Torsdag den 12. december 2013 Fremtidssikring af dansk realkredit! Vicedirektør Kristian Vie Madsen Finanstilsynet 1 Lovforslag L 89 fremsat 28. november 2013. Forventes

Læs mere

Henrik Hjortshøj-Nielsen, vicedirektør Finansafdelingen

Henrik Hjortshøj-Nielsen, vicedirektør Finansafdelingen Henrik Hjortshøj-Nielsen, vicedirektør Finansafdelingen Lovgivning og produktudvikling Københavns brand (1795) Første realkredit institut (1797) Første realkredit lovgivning (1850) Hypotekforeningslov,

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.

Læs mere

Den klassiske danske realkreditmodel

Den klassiske danske realkreditmodel Den klassiske danske realkreditmodel Realkreditrådet Zieglers Gaard Nybrogade 12 DK-1203 København K Telefon: +45 33 12 48 11 Fax +45 3332 90 17 rkr@rkr.dk www.rkr.dk Indhold 1 Den klassiske danske realkreditmodel...

Læs mere

Til Københavns Fondsbørs. 20. september 2005. Nykredit Realkredit A/S åbner tre nye obligationer

Til Københavns Fondsbørs. 20. september 2005. Nykredit Realkredit A/S åbner tre nye obligationer Til Københavns Fondsbørs Nykredit Realkredit A/S åbner tre nye obligationer 20. september 2005 Nykredit Realkredit A/S åbner pr. 21. september 2005 tre nye fondskoder til finansiering af udlån i udlandet.

Læs mere

REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE

REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 26-09-2012 14:47 REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2012 26. september 2012 Ingeniørforeningens Mødecenter VELKOMMEN DISPOSITION 1. KRISEN HVOR STÅR VI NU? 2. DANSK REALKREDIT 2011 STATUS 3. UDFORDRINGER - I DANMARK

Læs mere

Kvartalsoversigt, 4. kvartal 2011, Del 1. Poul Gundersen, Handelsafdelingen, Stig Secher Hesselberg og Sean Hove, Kapitalmarkedsafdelingen

Kvartalsoversigt, 4. kvartal 2011, Del 1. Poul Gundersen, Handelsafdelingen, Stig Secher Hesselberg og Sean Hove, Kapitalmarkedsafdelingen 59 Dansk realkredit Poul Gundersen, Handelsafdelingen, Stig Secher Hesselberg og Sean Hove, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Danske realkreditobligationer har klaret sig godt både under

Læs mere

Investorernes syn på realkreditobligationer. Den Danske Finansanalytikerforening, 29 marts 2011 Henrik Gade Jepsen, CIO

Investorernes syn på realkreditobligationer. Den Danske Finansanalytikerforening, 29 marts 2011 Henrik Gade Jepsen, CIO Investorernes syn på realkreditobligationer Den Danske Finansanalytikerforening, 29 marts 2011 Henrik Gade Jepsen, CIO Det seneste årti havde fokus på boligejerne Der er udviklet mange nye interessante

Læs mere

Den klassiske danske realkreditmodel

Den klassiske danske realkreditmodel Den klassiske danske realkreditmodel Realkreditrådet Zieglers Gaard Nybrogade 12 DK-1203 København K Telefon: +45 33 12 48 11 Fax +45 33 32 90 17 rkr@rkr.dk www.rkr.dk Indhold 1 Den klassiske danske realkreditmodel...

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

Jeg vil gerne byde velkommen til Realkreditrådets årsmøde 2012.

Jeg vil gerne byde velkommen til Realkreditrådets årsmøde 2012. Det talte ord gælder. FORMAND FOR REALKREDITRÅDET KONCERNCHEF PETER ENGBERG JENSEN Mundtlig beretning Realkreditrådets årsmøde 2012 26. september 2012 Jeg vil gerne byde velkommen til Realkreditrådets

Læs mere

REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2010

REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2010 REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2010 Torsdag den 22. april 2010 Ingeniørforeningens Mødecenter DISPOSITION DEL 1.: FINANSKRISEN HVOR LANGT ER VI? DEL 2.: REALKREDITTEN UNDER FINANSKRISEN DEL 3.: SDO-EVALUERINGEN

Læs mere

REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE Torsdag den 23. april 2009 Ingeniørforeningens Mødecenter

REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE Torsdag den 23. april 2009 Ingeniørforeningens Mødecenter REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2009 Torsdag den 23. april 2009 Ingeniørforeningens Mødecenter 2 HOVEDDISPOSITION DEL 1.: FINANSKRISENS ANATOMI DEL 2.: DANSK REALKREDIT I DET FINANSIELLE STORMVEJR DEL 3.: DET

Læs mere

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr.

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. P R E S S E M E D D E L E L S E Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. Realkreditsektorens udlånsstatistik for 1. kvartal 215 viser et nettoudlån til boligejere på hele 7 mia. kr., der tyder på tillægslån

Læs mere

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg Nu skal du have det lange lys på, når det gælder din bolig-økonomi, lyder rådet fra økonomerne Af Uffe Jørgensen og Morten Mærsk, 23. oktober 2012 03 Eksperter:

Læs mere

Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2010

Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2010 PRESSEBRIEFING: MANDAG, DEN 9. MAJ 2011 Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2010 2 Hovedkonklusioner 239.000 låntagere omlagde og/eller optog tillægslån i 2010 Opsparing,

Læs mere

Finansforeningen 22. juni 2015

Finansforeningen 22. juni 2015 Finansforeningen 22. juni 215 Udvikling i L&P der har betydning for allokering til obligationer Generel vurdering af realkredittens udfordringer 2 Udviklingen i pensionsselskaberne i Danmark Pensionsproduktet

Læs mere

Låntagerne vælger fastforrentede realkreditlån

Låntagerne vælger fastforrentede realkreditlån Pressemeddelelse 18. oktober 2007 Låntagerne vælger fastforrentede realkreditlån Realkreditinstitutternes udlån var større i 3. kvartal 2007 end kvartalet før. Låntagere vælger fastforrentede lån og andelen

Læs mere

Investorrapport BRFkredit 1. kvartal 2012

Investorrapport BRFkredit 1. kvartal 2012 Investorrapport BRFkredit 1. kvartal 2012 Side 1 af 18 Indledning Af Investorrapporten fremgår de væsentligste forhold, der relaterer sig til BRFkredits kapital- og risikoeksponeringer. Investorrapporten

Læs mere

Asset Allocation Netværk IV-2013: PensionDanmark og det danske realkreditmarked. 18. november 2013

Asset Allocation Netværk IV-2013: PensionDanmark og det danske realkreditmarked. 18. november 2013 Asset Allocation Netværk IV-2013: PensionDanmark og det danske realkreditmarked 18. november 2013 Agenda Kort om PensionDanmark Hvilken rolle spiller realkreditobligationer i investeringsporteføljen Hvad

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditudlånet 2.. kvartal 2010 28. juli 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring P R E S S E M E D D E L E L S E Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring "Nettoudlånet til ejerboliger blev på 13 mia. kr. i 2. kvartal. Det er det højeste niveau siden 4. kvartal 2009.

Læs mere

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december

Læs mere

Flest SDO-baserede realkreditlån

Flest SDO-baserede realkreditlån NR. 7 SEPTEMBER 2010 Flest SDO-baserede realkreditlån Tre år efter SDO-loven trådte i kraft, er der nu flere SDO-baserede realkreditlån til danske boligejere end lån baseret på traditionelle realkreditobligationer,

Læs mere

6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer

6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer 6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer REALKREDITRÅDETS Å RSMØDE 2 014 2. OKTOBER 2 014 J E S P E R R A N G V I D P R O F E S S O R, C B S Plan 2 Overordnet status 6 år efter finanskrisen.

Læs mere

Realkredit med i toppen af ny undersøgelse

Realkredit med i toppen af ny undersøgelse NR. 1 SEPTEMBER 2009 Realkredit med i toppen af ny undersøgelse Forbrugerstyrelsen har udsendt den nye Forbrugerredegørelse for 2009. Undersøgelsen vurderer, at forholdene for forbrugerne i FFI (ForbrugerForholdsIndekset)

Læs mere

Realkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005

Realkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005 Pressemeddelelse nr. 1 19. januar 2006 Rekordhøjt realkreditudlån i 2005 i alt 748 mia. kr. Realkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005 Realkreditinstitutterne har igen i 2005 ydet

Læs mere

Tirsdag den 23. oktober 2012

Tirsdag den 23. oktober 2012 Tirsdag den 23. oktober 2012 Dagsorden Velkommen! Ejendomsinvestering hvorfor investering i fast ejendom? Cheføkonom Morten Marott Larsen, Ejendomsforeningen Danmark. Udfordringer & muligheder i det danske

Læs mere

Samråd i ERU d.15. november 2016 om realkreditsektorens bidragssatser mv.

Samråd i ERU d.15. november 2016 om realkreditsektorens bidragssatser mv. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 34 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER Click here to enter text. [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Samråd i ERU d.15. november 2016

Læs mere

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån?

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? 22.oktober 2012. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? Årets største rentetilpasningsauktion står snart for døren. Samlet set skal realkreditinstitutterne refinansiere lån for over 450 milliarder

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 3. APRIL 2014

REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 3. APRIL 2014 REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 3. APRIL 2014 KUN DET TALTE ORD GÆLDER Fornylig var jeg en tur på Bornholm. Desværre ikke på ferie, men for at besøge det lokale erhvervsliv. Her fik jeg også lejlighed

Læs mere

Bruttoudlån for ejerboliger og fritidshuse fordelt på lånetyper (procentvis fordeling)

Bruttoudlån for ejerboliger og fritidshuse fordelt på lånetyper (procentvis fordeling) København, den 21. april 2008 Pressemeddelelse Flere vælger rentetilpasningslån Realkreditrådets udlånsstatistik for 1. kvartal 2008 viser, at stadig flere låntagere vælger rentetilpasningslån, fordi de

Læs mere

Bolig: Låneanbefaling, marts 2017

Bolig: Låneanbefaling, marts 2017 Bolig: Låneanbefaling, marts 2017 14. marts 2017 Af Dorthe Petersen og Teis Knuthsen Positivt syn på global økonomi presser lange renter op Lange obligationsrenter er fortsat med at stige i begyndelsen

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Dansk realkredit er noget helt specielt I mere end 200 år har danskerne kunnet låne penge på en ganske særlig måde. Muligheden

Læs mere

SDO er danske covered bonds. Henrik Hjortshøj-Nielsen Vicedirektør Finansafdelingen, Nykredit

SDO er danske covered bonds. Henrik Hjortshøj-Nielsen Vicedirektør Finansafdelingen, Nykredit SDO er danske covered bonds Henrik Hjortshøj-Nielsen Vicedirektør Finansafdelingen, Nykredit Finansanalytikerforeningen, 29. maj 2007 1 Disposition Lovgivningen næsten i hus Betydning for udlånet Konsekvenser

Læs mere

Ugeseddel nr. 14 uge 21

Ugeseddel nr. 14 uge 21 Driftsøkonomi 2 Forår 2004 Matematik-Økonomi Investering og Finansiering Mikkel Svenstrup Ugeseddel nr. 14 uge 21 Forelæsningerne i uge 21 Vi afslutter emnet konverterbare obligationer og forsætter med

Læs mere

Hvad er en obligation?

Hvad er en obligation? Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet Ved udgangen af 214 valgte ekstraordinært mange boligejere mere rentesikkerhed ved enten at gå ud af rentekurven til fx F3-lån eller

Læs mere

Bolig: Låneanbefaling, december 2016

Bolig: Låneanbefaling, december 2016 Bolig: Låneanbefaling, december 2016 20. december 2016 Af Dorthe Petersen og Teis Knuthsen Positivt syn på global økonomi presser lange renter op Lange obligationsrenter er efter et kraftigt fald henover

Læs mere

Flere vælger fastforrentede lån

Flere vælger fastforrentede lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flere vælger fastforrentede lån Fastforrentede lån vinder igen frem, og blandt de boligejere der vælger variabelt forrentede lån, vælger de fleste lån med 3 eller 5 års

Læs mere

Realkreditudlånet tilbage på sporet

Realkreditudlånet tilbage på sporet P R E S S E M E D D E L E L S E Realkreditudlånet tilbage på sporet Markant fremgang for fastforrentede lån til boligejerne. Også pæne tal for konverteringsaktiviteten. Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 4. december 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Landbrugets realkreditgæld 2015

Landbrugets realkreditgæld 2015 Landbrugets realkreditgæld 215 Juli 216 Resume og indledende kommentarer Nærværende notat beskriver de seneste bevægelser indenfor landbrugets gælds- og renteforhold relateret til lån i realkreditinstitutterne.

Læs mere

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 L 89 Bilag 7 Offentligt (01) Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til Lov om ændring af lov om realkreditlan og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel

Læs mere

Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2009

Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2009 PRESSEBRIEFING: MANDAG, DEN 28. JUNI 2010 Præsentation af undersøgelse: Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2009 Hovedkonklusioner 190.000 låntagere omlagde og/eller

Læs mere

Realkreditinstitutter. Markedsudvikling 2009

Realkreditinstitutter. Markedsudvikling 2009 Realkreditinstitutter Markedsudvikling 2009 1. Konklusioner... 3 2. Hovedtendenser i realkreditinstitutternes årsregnskaber... 4 Tabel 1: Realkreditinstitutternes årsregnskaber, 2005-2009... 5 Boks 1.

Læs mere

Kursspænd på BRFkredits lange konverterbare

Kursspænd på BRFkredits lange konverterbare Analyse Kursspænd på BRFkredits lange konverterbare obligationer BRFkredit Rating & IR Indhold 1 Indledning og opsamling...1 2 Datagrundlag...3 3 Kreditrisikoen...3 4 Likviditet...5 5 Udtræk i BRF-obligationer...7

Læs mere

Bolig: Låneanbefaling, september 2016

Bolig: Låneanbefaling, september 2016 Bolig: Låneanbefaling, september 2016 26. september 2016 Af Dorthe Petersen og Teis Knuthsen Negative renter og positive boligmarkeder Den Europæiske Centralbank (ECB) har i år udvidet både længden og

Læs mere

Nye internationale reglers betydning for dansk realkredit (Basel III / CRD IV)

Nye internationale reglers betydning for dansk realkredit (Basel III / CRD IV) Nye internationale reglers betydning for dansk realkredit (Basel III / CRD IV) De internationale anbefalinger til nye likviditets- og kapitaldækningsregler for banker og realkreditinstitutter vil føre

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Fondsbørsmeddelelse nr. 8 6. maj 2003 Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Realkredit Danmark 1. kvartal 2003 1/7 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 19,6 mia. kr. i 1. kvartal 2010 og udgør nu mia.kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 19,6 mia. kr. i 1. kvartal 2010 og udgør nu mia.kr. Realkreditudlånet 1.. kvartal 2010 23. april 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 19,6 mia. kr. i 1. kvartal 2010 og udgør nu 2.312 mia.kr. Realkreditinstitutterne havde

Læs mere

Flere vælger rentetilpasningslån, mens færre vælger lån med renteloft

Flere vælger rentetilpasningslån, mens færre vælger lån med renteloft København, den 31. juli 2008 Pressemeddelelse Flere vælger rentetilpasningslån, mens færre vælger lån med renteloft Realkreditrådets udlånsstatistik for 2. kvartal 2008 viser, at stadig flere låntagere

Læs mere

Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån

Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån - hovedresultater fra en repræsentativ undersøgelse i 00 foretaget af Synovate side 0 Realkreditrådet har hvert år siden 00 fået gennemført

Læs mere

Nye kapitalkrav efter finanskrisen

Nye kapitalkrav efter finanskrisen Nye kapitalkrav efter finanskrisen Her kan du læse om de konkrete stramninger i allerede vedtagne kapitalkrav, som er indført siden finanskrisen, og som har medført, at -koncernen skal forøge sin egentlige

Læs mere

En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar.

En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar. Realkreditforeningen takker for muligheden for at

Læs mere

Statistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Realkreditudlånet 3. kvartal 2009 23. oktober 2009 Statistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Realkreditinstitutternes udlån steg igen i 3. kvartal

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Hovedkonklusionerne i vores analyse af danske virksomheders låneadfærd de seneste 3 år er:

Hovedkonklusionerne i vores analyse af danske virksomheders låneadfærd de seneste 3 år er: 25.aug 2015. Danske virksomheder har taget bestik af de lave renter og reduceret rentefølsomheden De seneste år har hovedanbefalingen fra realkreditinstitutterne været, at man skal overveje at binde sin

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

Til Københavns Fondsbørs og pressen. 21. september 2005. Nykredit lancerer euro-udgave af to populære erhvervs- og landbrugslån

Til Københavns Fondsbørs og pressen. 21. september 2005. Nykredit lancerer euro-udgave af to populære erhvervs- og landbrugslån Til Københavns Fondsbørs og pressen Nykredit lancerer euro-udgave af to populære erhvervs- og landbrugslån 21. september 2005 Nykredit Realkredit A/S åbner pr. 21. september 2005 to nye obligationer til

Læs mere

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde P R E S S E M E D D E L E L S E Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde Boligejerne har i 1. kvartal 2013 indfriet flere afdragsfrie lån, end de har optaget. Det er første gang, at der er noteret

Læs mere

Kraftig vækst i realkreditlån til erhvervslivet

Kraftig vækst i realkreditlån til erhvervslivet 21. januar 2008 Pressemeddelelse Kraftig vækst i realkreditlån til erhvervslivet Realkreditinstitutternes udlånsaktivitet i 2007 var på samme niveau som året før. Der har været et lavere udlån til private

Læs mere

Bekendtgørelse om realkreditinstitutters obligationsudstedelse, balanceprincip, rente- og valutakursrisici

Bekendtgørelse om realkreditinstitutters obligationsudstedelse, balanceprincip, rente- og valutakursrisici Bekendtgørelse nr. 1190 af 17. december 2003 Bekendtgørelse om realkreditinstitutters obligationsudstedelse, balanceprincip, rente- og valutakursrisici I medfør af 20, stk. 2, 21, 26, stk. 4, og 39, stk.

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

Betingelser for et godt realkreditsystem

Betingelser for et godt realkreditsystem Betingelser for et godt realkreditsystem Koncernchef Peter Engberg Jensen 29. marts 2011 Hvad vil det sige at have verdens bedste realkreditsystem? I låntagernes øjne? Fra investorernes synsvinkel? Fra

Læs mere

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2015. 25.

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2015. 25. Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo Mundtlig beretning Realkreditforeningens årsmøde 2015 25. marts 2015 Det talte ord gælder! Indledning Velkommen til Realkreditforeningens

Læs mere

Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne

Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne 10. september 2014 Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne Renterne på fastforrentede realkreditlån har aldrig i nyere tid været lavere, og det giver boligejerne gunstige muligheder for at optimere

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

Hovedkonklusionerne i vores analyse er:

Hovedkonklusionerne i vores analyse er: 19. april 2017. Lave belåninger og høj grad af afdragsbetaling kendetegner andelsboligforeninger bedst Der har på de senere år været skrevet en del i medierne om gældstyngede andelsboligforeninger, hvilket

Læs mere

Foto: Scanpix/Iris. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Få styr på dit. boliglån. sider. Sådan er dit boliglån skruet sammen

Foto: Scanpix/Iris. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Få styr på dit. boliglån. sider. Sådan er dit boliglån skruet sammen Foto: Scanpix/Iris Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få styr på dit boliglån 12 sider Sådan er dit boliglån skruet sammen INDHOLD: Få styr på dit boliglån Uvidenhed koster dyrt...4-5

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Den klassiske danske realkreditmodel

Den klassiske danske realkreditmodel Den klassiske danske realkreditmodel Realkreditrådet Zieglers Gaard Indhold 1 Den klassiske danske realkreditmodel...side 6 2 Finansiering med pant i fast ejendom...side 12 3 Danske realkreditobligationer

Læs mere

Sikkerhed i danske covered bonds

Sikkerhed i danske covered bonds Sikkerhed i danske covered bonds Morten Bækmand, afdelingschef Finansafdelingen Den Danske Finansanalytikerforening 23. oktober 28 af d n a t s e b s t i d re k y N f ga n e i l m b o m d o e nd Tr e j

Læs mere

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Dato: 28. april 2013 NOTAT Sagsbehandler: Niels F.K. Madsen Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 Indledning Økonomi- og Erhvervsudvalget skal

Læs mere

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån 19.oktober 2009 Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån Flere og flere danskere vælger at finansiere deres bolig med et rentetilpasningslån. Det har bragt andelen af boligejere med en renteafhængig

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Udviklingen på det københavnske boligmarked er derimod bekymrende. En fortsat prisstigningstakt på op mod 10 pct. pr. år er uholdbar i længden.

Udviklingen på det københavnske boligmarked er derimod bekymrende. En fortsat prisstigningstakt på op mod 10 pct. pr. år er uholdbar i længden. TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER 5. oktober 2016 Tak for invitationen til at tale. Jeg har i dag disse tre overordnede budskaber: 1. Udviklingen

Læs mere

Ordforklaring til Långuide

Ordforklaring til Långuide 20. april 2015 Ordforklaring til Långuide Oversigt Belåningsinterval... 2 Delydelse... 2 Effektiv rente ekskl. omkostninger... 2 Fradragskonto... 2 Færdigmelding i forbindelse med forhåndslån... 3 Kalkulationsrente...

Læs mere