Det danske realkreditsystems fremtid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det danske realkreditsystems fremtid"

Transkript

1 H.D.-studiet i Finansiering Afgangsprojekt foråret Opgaveløser: Lasse Bille Jakobsen Vejleder: Karsten Poul Jørgensen Det danske realkreditsystems fremtid Afgangsprojekt, HD Finansiering Forår 2012 Handelshøjskolen i København 1

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problemformulering Struktur og metodevalg Afgrænsning Liberaliseringen af det danske realkreditsystem siden 1990érne og ny lovgivning Grundprincipper i dansk realkredit Liberaliseringen i dansk realkredit siden Ny SDO lovgivning og fokus på balanceprincippet Specifikt balanceprincip Overordnet balanceprincip Basel III Markedsudviklingen indenfor dansk realkredit i de seneste år Renteudvikling Realkreditobligationernes omsættelighed Udstedelser fordelt på låntyper Beholdning af realkreditobligationer efter investortype Likviditeten i dansk realkredit Ratingbureauernes rolle i dansk realkredit Delkonklusion Nuværende udfordringer i det danske realkreditsystem Løbetid, tillægslån og afdragsfrihed Rentetilpasningslån Realkreditinstitutternes kreditrisiko Pengeinstitutternes øgede opkøb af realkreditobligationer SDO-lovgivning, Basel III og Solvens II SDO lovgivning Basel III Solvens II Ratingbureauer Delkonklusion Tiltag der skal til for, at sikre et fremtidig stabilt dansk realkreditsystem Tiltag der skal sikre fremtidens realkreditsystem

3 4.2 Realkreditinstitutternes forslag Nykredit og Totalkredit Realkredit Danmark BRFkredit Sammenfatning af forslag Konklusion Litteraturliste

4 1.0 Indledning Dansk realkredit har historisk set været synonym med sikkerhed og stabilitet, men siden begyndelsen af 1990érne har dansk realkredit gennemgået en række afgørende ændringer. Blandt andet er der gennemført en forlængelse af løbetiden for realkreditlån. Der er givet mulighed for tillægslån og afdragsfrihed, og rentetilpasningslån har særlig siden 2000 haft stor udbredelse og udgør i dag ca. 69 % af de udestående lån. Udover ovennævnte liberaliseringer i realkreditsystemet har forandringer i vilkårene for at drive finansiel virksomhed, i form af højere kapitalkrav og øgede krav til ekstra sikkerhed, gjort fremtiden usikker for dansk realkredit. De hårdere lovkrav sammenholdt med for eksempel rentestigninger samt ugunstig konjunkturudvikling og fortsat faldende ejendomspriser kan derfor udfordre realkreditinstitutterne. Dansk realkredit er således under forandring, og der skal findes nye løsninger for at sikre et fortsat stabilt system, således at ratingbureauer og finansmarkedet i sin helhed ikke ser usikkerhed i det danske realkreditsystem. Realkredit Danmark, Nykredit og BRFkredit har alle kommet med bud på, hvordan en fremtidig realkreditmodel skal se ud, men de er uenige om modellens indhold. Denne opgave søger at finde frem til de udfordringer, der er i det nuværende danske realkreditsystem og samtidig give sit bud på hvilke tiltag, der skal til for at sikre et fortsat stabilt og likvidt realkreditsystem. 4

5 1.1 Problemformulering Indledningen fører til nedenstående problemformulering: Problemformuleringen har et overordnet spørgsmål samt underspørgsmål, der fører til analyse og dermed svarene på det overordnede spørgsmål. Hvilke tiltag skal der til for, at sikre et stabilt dansk realkreditsystem i fremtiden? o Hvilke liberaliseringer har der været i det danske realkreditsystem siden i 1990érne? o Hvilke nye lovkrav har der været i systemet i denne periode? o Hvilke udfordringer står det danske realkreditsystem overfor i fremtiden? 1.2 Struktur og metodevalg Opgaven opbygges således: Del 1: Indledning, Problemformulering, Model- og metodevalg, Afgrænsninger. = Forudsætningerne for opgaven Del 2: Liberaliseringen af det danske realkreditsystem siden 1990érne, samt lovændringer i systemet i samme periode. Endvidere beskrives markedsudviklingen indenfor de seneste år. = Beskrivende del, der danner den grundlæggende viden om problematikken i opgaven. Del 3: Nuværende udfordringerne i det danske realkreditsystem. = Analyserende del, der konkluderer hvilke nuværende udfordringer udviklingen i Del 2 har påført det danske realkreditsystem. Del 4: Tiltag der skal til for at sikre et fremtidig stabilt dansk realkreditsystem. = Analyserende del, der diskuterer hvilke tiltag, der skal til for at løse de udfordringer der findes i Del 3. Del 5: Konklusion. = Sammenfatning af de fire foregående dele af opgaven, og som besvarer problemformuleringen. 5

6 Dataanalyse baseres på data fra offentligt tilgængelige dataleverandører som Nationalbanken, Realkreditrådet, Finanstilsynet, Finansiel Stabilitet og Finansrådet. Disse kilder vurderes at levere data med høj grad af validitet og objektivitet. Jeg har skrevet til Danske Invest, Jyske Invest, Nordea Invest, Realkreditforeningen, Realkreditrådet og Finanstilsynet for at høre, om de har brugbare analyser i forhold til denne opgave. Alle instanser, undtagen Finanstilsynet, har alle meldt tilbage, at de ikke har datamateriale i forhold til realkreditinstitutterne. Jyske Invest har dog sendt materiale omkring Solvens II, som indirekte berører realkreditsektoren. Jævnfør Finanstilsynet skrivelse om Markedsudviklingen 2010, har Finanstilsynet lavet en analyse i forhold til kravet om supplerende sikkerhed. Desværre er denne analyse ikke offentlig tilgængelig. Det har således kun været muligt at finde analyser hos Nationalbanken og Finansiel Stabilitet. Dog mener jeg stadig, at disse har høj grad af validitet og objektivitet. Til støtte for vurderinger og antagelser benyttes analyse fra brancheaktører og økonomiske faglitterære tekster fra anerkendte tidsskrifter og rapporter, herunder FinansInvest og Nationalbankens kvartalsrapporter. 1.3 Afgrænsning Generelt for opgaven ses der kun på de problematikker, der vedrører det danske realkreditsystem. Der vil naturligt blive nævnt problematikker, der vedrører låntagerne, men jeg vil ikke fokusere på, hvilke konsekvenser disse problemer vil have for låntagerne/samfundsøkonomien, idet disse problematikker udgør materiale til en opgave i sig selv. Løsningsforslag i Del 4 vil således primært fokusere på, hvad der kan sikre et stabilt dansk realkreditsystem og sikre tiltro fra investorerne. Det står klart, at det i sidste ende er låntagerne, der skal betale prisen, men grundet opgavens størrelse er der ikke plads til at analysere konsekvenserne heraf. 6

7 2.0 Liberaliseringen af det danske realkreditsystem siden 1990érne og ny lovgivning I det følgende afsnit beskrives kort principperne for dansk realkredit, hvorefter der fokuseres på liberaliseringen heraf og ny lovgivning. Slutteligt ses på markedsudviklingen de seneste år og ratingbureauernes rolle i dansk realkredit. 2.1 Grundprincipper i dansk realkredit Realkreditinstitutterne i Danmark har en central funktion i dansk økonomi i kraft af deres rolle som specialister i finansiering mod sikkerhed i ejendomspant, og det danske realkreditsystem har vist sig som blandt de sikreste i verden, når der ses på udstedernes evne til at honorere forpligtigelser overfor investorerne. 1 Det grundlæggende princip i dansk realkredit er at skabe en høj grad af sikkerhed bag de udstedte obligationer. Den første lov om realkredit (Lov af 20. juni 1850 om Oprettelse af Kreditforeninger og Lånekasser for Grundejere) 2 fokuserede på dette princip om sikkerhed. Sikkerheden bag de udstedte gældsbeviser skulle opnås igennem en række krav, der skulle være opfyldt af kreditforeningerne, som ejedes af låntagerne: 3 1) Lån skal gives mod pant i fast ejendom og lån skal holdes indenfor 60 % af ejendomsværdien. 2) Der må ikke udstedes gældsbeviser for et større beløb end de optagne lån. 3) Der skal være solidarisk hæftelse mellem låntagerne op til et beløb svarende til 60 % af ejendomsværdien. 4) Det skal betales afdrag svarende til en vis, passende procent af lånet. 5) Kreditforeningen skal årligt udarbejde et regnskab, som skal fremsendes til indenrigsministeren. Ydermere blev sikkerheden bag de udstedte obligationer forbedret ved, at institutterne i tilfælde af misligholdelse fra låntager fik adgang til at overtage den faste ejendom. Lån med 60 års løbetid var normen. 4 Principperne i 1850-loven har indtil de seneste år været gældende, dog med undtagelser af stramninger i lånegrænser, men fra indførelsen af realkreditreformen i er lovgivningen løbende blevet ændret. Siden da er blandt andet lånegrænsen steget til 80 % af ejendomsværdien, hvorfor (1) er æn Finans/Invest Februar Nr Finans/Invest Februar Nr

8 dret. Der er indført afdragsfrihed i 2003, hvilket er et brud på (4), mens der i 2001 skete en ophævelse af det solidariske ansvar blandt låntagerne, der dermed bryder mod (3). 6 Likviditeten i det danske marked for realkreditobligationer er meget høj 7, og kan i særlig grad tilskrives to faktorer: 1) Der er en høj grad af sikkerhed bag de udstedte obligationer. 2) Systemet er simpelt. Sikkerheden bag de udstedte obligationer gør, at investorerne ikke skal foretage en kreditvurdering forud for handler, hvorfor der sker en besparelse på informationsomkostninger. Simpelheden i systemet gør det mere gennemskueligt, og på grund af de to faktorer finder købere og sælgere hurtigere hinanden, og handler kan gennemføres. Det øger yderligere sikkerheden i systemet, at det er det samme realkreditinstitut, der står for långivningen, som senere bærer eventuelle tab. Samtidig er det realkreditinstituttet selv, der skal stå for håndteringen af betalingerne på lånet, herunder inddrivelse af fordringer fra låntagere, der ikke opfylder betalingsforpligtigelserne. 6 Finans/Invest Februar Nr Finans/Invest Februar Nr

9 2.2 Liberaliseringen i dansk realkredit siden 1990 Siden 1990 er der gennemført en række omfattende ændringer i det danske realkreditsystem fra de regler, der blev gennemført fra Ændringerne har lempeliggjort systemet og dermed mindsket sikkerheden og gennemskueligheden. Grundlaget for ændringer er kommet af datidens konjunkturer og har været en del af forsøget på at højne dansk økonomi og vækst. En diskussion af konsekvenserne af de forskellige liberaliseringer kommer i Del 3. Følgende ændringer er sket: 1) Udvidelse af løbetiden og en forhøjelse af lånegrænsen. 2) Der er givet mulighed for, at optage tillægslån. 3) Det er givet mulighed for, at optage lån med afdragsfrihed i 10 år. 4) Der er igen givet mulighed for, at optage rentetilpasningslån. Udover ovennævnte fire direkte liberaliseringer i realkreditsystemet har der også været andre udviklinger i systemet, der har medført en større usikkerhed. Det ene er, at pengeinstitutter siden 2000 har aftaget en stigende andel af realkreditpapirer. 9 Pengeinstitutternes stigende køb af danske realkreditpapirer har gjort realkreditfinansieringerne sårbare overfor ændringer, der måtte påvirke pengeinstitutternes mulighed for at finansiere sig i udlandet. Der er herved blevet en øget risiko i realkreditfinansieringen. Samtidig har ny lovgivning i 2007 om særligt dækkende obligationer (SDO og SDRO) bidraget til, at gøre systemet mere kompliceret, herunder sikkerheden. Denne lovgivning udspecificeres nedenfor. Slutteligt og i sammenhæng med ny lovgivning er balanceprincippet 10 blevet mere kompliceret og dermed mere uigennemskueligt. Ovennævnte liberaliseringer og deres konsekvenser for realkreditsystemet vil, som tidligere skrevet, blive analyseret mere dybdegående i Del 3. 8 Finans/Invest Februar Nr Finans/Invest Februar Nr Balanceprincippet vil blive beskrevet i afsnittet om ny lovgivning under Del 2 9

10 2.3 Ny SDO lovgivning og fokus på balanceprincippet Den seneste lovændring indenfor dansk realkredit kom i 2007 med loven om særligt dækkede obligationer, der indeholdt nye regler for udlån mod pant i fast ejendom. Loven blev vedtaget for at imødekomme EU's kapitaldækningsdirektiv samt opfylde et politisk ønske om, at det skulle være muligt for både realkreditinstitutter og pengeinstitutter at udstede særligt dækkede obligationer. 11 Den Europæiske Centralbank, ECB, har opstillet en række karakteristika ved dækkede obligationer 12 : Investor i en dækket obligation har et krav på det udstedende realkreditinstitut, og udsteder skal være underlagt offentlig overvågning og regulering. Investor i en dækket obligation har et krav i et kapitalcenter af finansielle aktiver. Udsteder har en forpligtelse til at sikre tilstrækkelige aktiver i kapitalcenteret til, at kravene fra investor er dækket på alle tidspunkter. Udsteders forpligtelser i forbindelse med kapitalcenteret overvåges af en offentlig eller anden uafhængig instans. Investorer i dækkede obligationer har således både sikkerhed i det udstedende realkreditinstitut og i det bagvedliggende kapitalcenter. De rammer, som lovgivningen fastsætter for administration af kapitalcentrene, giver investorerne en høj grad af beskyttelse mod tab i tilfælde af udsteders konkurs. 13 Nyudstedelse af realkreditobligationer foregår i dag næsten udelukkende fra kapitalcentre, da det er et lovkrav for realkreditobligationer med SDO status. I kapitalcentrene er de udstedte obligationer og de ydede lån knyttet sammen, og kapitalcentrene skal desuden holde tilstrækkelig kapital til at opfylde solvenskravet på 8 %. Realkreditinstituttet skal løbende sikre, at kapitalcentret har tilstrækkelig kapital og skal om nødvendigt øge kapitalen i kapitalcentret. Derudover skal realkreditinstituttet sikre tilstrækkelig supplerende sikkerhed i SDO-kapitalcentrene, hvis for eksempel markedsværdien af ejendommene falder. Realkreditinstitutterne kan udstede Junior Covered Bonds til at finansiere supplerende sikkerhed. Junior Covered Bonds har sikkerhed i de realkreditlån og andre aktiver, som også ligger til sikkerhed for udstedelsen af SDO er. I tilfælde af det udstedende realkreditinstituts konkurs bliver Junior Cove Danmarks Nationalbanks kvartaloversigt 2009, 3. kvartal. 13 Danmarks Nationalbanks kvartaloversigt 2011, 4. kvartal, Del 1. 10

11 red Bonds investorerne dog først betalt, når SDO investorerne har fået alle deres penge. Junior Covered Bonds rangerer altså efter SDO og er derfor mere risikable for investorer end SDO. 14 Instituttet kan også af andre hensyn vælge at lægge yderligere aktiver ind i kapitalcentrene. Formålet kan for eksempel være at opnå en bestemt rating af et kapitalcenter. Realkreditinstitutter kan med den nye lovgivning således udstede tre typer af obligationer til at finansiere udlån mod pant i fast ejendom: 1) Realkreditobligationer (RO) 2) SDRO er, som er realkreditobligationer, der opfylder SDO-krav. 3) SDO er på lige vilkår med pengeinstitutters udstedelse af SDO er. Realkreditinstitutterne kan selv vælge om de ønsker at udstede RO-obligationer eller obligationer som opfylder SDO kravene. Dog vægter obligationer, der opfylder SDO kravene, med en lavere risiko i realkreditinstitutternes solvensopgørelser end RO obligationer, hvorfor SDO obligationer er de billigste for realkreditinstitutterne og dermed har en højere kurs. En af de væsentligste ændringer ved lovgivningen er, at realkreditinstitutterne løbende skal overholde lånegrænserne, hvor det tidligere kun skulle være overholdt på långivningstidspunktet. I praksis betyder det, at hvis huspriserne falder skal realkreditinstituttet stille supplerende sikkerhed igennem indskud af godkendte aktiver, for eksempel i form af statsobligationer. Minimum hvert tredje år skal værdien af ejendommen overvåges og for erhvervsejendomme er det hvert år. 15 Lovgivningsmæssigt er realkreditinstitutter begrænset, af hvor store finansielle risici de må tage. Denne begrænsning betyder, at realkreditinstituttet, som mellemled mellem låntager og investor, skal sikre en vis balance mellem udstedte obligationer og ydede lån med pant i fast ejendom. Netop denne balance har gennem tiden været grundstenen i dansk realkredit. For traditionelle realkreditobligationer er der således en tæt relation mellem renter, løbetid og ydelsesprofil på låne- og obligationssiden. Aftalte betalingsstrømme fra låntagere svarer således omtrent til aftalte betalingsstrømme til investor. Realkreditinstituttets betalingsstrømme, indtægter og udgifter, der svarer til balanceprincippet er illustreret nedenfor i Figur 1: Figur 1: Balanceprincippet. Kopi af illustration fra 11

12 Figur 1: balanceprincippet På venstre side er låntager med et realkreditlån. Realkreditinstituttet har udstedt en obligation på Københavns Fondsbørs og afleveret provenuet fra obligationssalget til låntageren. Låntageren betaler markedsrenten. Investoren (Obligationsejeren) modtager ydelser fra låntageren i form af afdrag og renter efter faste terminer i løbetiden. Ydelserne fra låntageren gives direkte videre til investoren med realkreditinstituttet som mellemled. Realkreditinstituttet tager betaling for denne service og for dækning af kreditrisikoen ved at opkræve en rentemarginal, også kaldet bidrag. Bidraget udgør en procentandel af restgælden, som låntager betaler, så længe lånet løber. Bidragets størrelse er dermed justerbart for realkreditinstitutterne. Der kan efter vedtagelsen af SDO loven vælges mellem to balanceprincipper: 1: Specifikt balanceprincip eller 2: Overordnet balanceprincip. Hvilket balanceprincip der vælges, skal fremgå af prospektet for den udstedte serie

13 2.3.1 Specifikt balanceprincip Det specifikke balanceprincip er grundlæggende en videreførelse af det tidligere gældende stramme balanceprincip for traditionelle realkreditobligationer. Det foreskriver, at ydede lån og udstedte obligationer skal være overensstemmende på visse strukturelle områder. Realkreditinstitutterne begrænses i at tage store finansielle risici. De er blandt andet pålagt følgende krav til strukturel balance mellem låne- og obligationssiden for at begrænse risici: Renterisiko o Der må ikke ydes fastforrentede lån på baggrund af variabelt forrentede obligationer og omvendt. o Der må ikke ydes variabelt forrentede lån på baggrund af variabelt forrentede obligationer, hvor renten er knyttet til forskellige indeks. Konverteringsrisiko o Konverterbare lån må ikke ydes på baggrund af in-konverterbare obligationer. Realkreditinstitutterne pålægges altså at have en konstant bidragssats (som en procentandel af restgælden) mellem udlån og udstedte obligationer. De er således afskåret fra at spekulere i markedsrente og undgår derved direkte tab/gevinster ved skift heri. Renterisikoen placeres i stedet hos investor og låntager, der kan vinde eller tabe som resultat af skift i markedsrenten. Vælger låntager med konverterbart realkreditlån at indfri sit lån til kurs 100, kan realkreditinstituttet gå videre i systemet og gøre samme krav til investor, da den bagvedliggende obligation også skal være konverterbar. Risikoen ved at yde lån med tilhørende call-option med indfrielseskurs 100 dækkes således fuldt ud ved, at realkreditinstituttet har netop samme call-option med indfrielseskurs 100 på den udstedte obligation. Risikoen er således hos investor, hvorfor konverterbare lån typisk har en højere rente, risikopræmie for investor, end in-konverterbare lån. De danske realkreditinstitutter har historisk set valgt at begrænse deres risici yderligere, end hvad loven foreskriver. Således har der i sektoren været tradition for matchfunding, hvor de strukturelle vilkår (løbetid, renter og afdragsprofil) på lånesiden er et spejl af tilsvarende udstedte obligationer. Ved matchfunding forstås et meget stramt og dermed risikoneutralt balanceprincip. 13

14 2.3.2 Overordnet balanceprincip Modsat det specifikke balanceprincip adskiller det overordnede balanceprincip sig på flere områder væsentligt fra det tidligere gældende stramme balanceprincip. Således er der noget lempeligere krav til likviditetsrisikoen med mulighed for fuld adskillelse af lån og funding, og der er ingen direkte krav til sammenhæng mellem strukturen på udstedte obligationer og boliglån. Det udstedende realkreditinstitut begrænses i stedet lovgivningsmæssigt i at påtage sig store risici ved konkrete mål for maksimalt tilladte renterisiko, valutarisiko og optionsrisiko. Med indførslen af det overordnede balanceprincip lægges der op til et opgør med den traditionelle matchfunding og til, at risiko i langt højere grad end tidligere styres ved brug af finansielle instrumenter. Det overordnede balanceprincip betragtes generelt som værende noget løsere end det specifikke balanceprincip og særligt i forhold til den måde, hvorpå det tidligere balanceprincip blev anvendt Basel III Efter finanskrisen er der nye krav på vej. Kravene skal sikre en oprydning efter krisen og samtidig sikre en strammere international regulering af den finansielle sektor i fremtiden. 19 Reguleringerne kræves for at genoprette tilliden og begrænse risikoen for nye finanskriser. Regeringscheferne fra G20-landene besluttede i 2009, at Baselkomiteen skulle udarbejde et konkret forslag til en reformpakke (Basel III). Baselkomiteen består af cheferne for nationalbankerne i de større vestlige lande, hvorfor Danmark ikke er repræsenteret i denne komite. Baselkomiteen fremlagde i december 2009 deres anbefalinger, der indeholder nye internationale likviditets- og kapitaldækningsregler, som skal virke for penge- og realkreditinstitutter i Europa, USA og Asien. EU-Kommissionen har efterfølgende foreslået at indføre anbefalingerne i EU. Ændringerne er endnu ikke vedtaget, idet Baselkomiteen og senere EU-Kommissionen ikke er kommet med et endelig udspil. Dette udspil skal så gennem en videre politisk behandling i Europaparlamentet og Ministerrådet. 20 Basel III er ikke bindende for danske finansielle virksomheder, men vil i mere eller mindre tilpasset form blive indført via EU-lovgivning Finans/Invest Februar Nr Danmarks Nationalbanks kvartaloversigt 2011, 1. kvartal Del 1 14

15 Basel III indeholder to likviditetskrav: Et krav, der skal sikre tilstrækkeligt store likviditetsstødpuder i den finansielle sektor, samt et krav om stabil finansiering. 22 Likviditetsstødpuden, Liquidity Coverage Ratio, skal angive den mængde ikke-belånte sikre, højt likvide aktiver, som et realkreditinstitut skal holde for at modgå de nettoudbetalinger som realkreditinstituttet vil opleve under et intensivt 30-dags likviditetsstress, jævnfør ligning 1. Dette er baseret på et stressscenario, som fastsættes af Baselkomiteen. Ligning 1: Likviditetsstødpuden Beholdning af højkvalitets likvide aktiver Nettobetalingsudstrømninger over de kommende 30 dage 100 % Likviditetsstødpuden skal primært bestå af kontanter, centralbankindeståender og statsobligationer (niveau 1-aktiver). Disse aktiver medregnes 100 % i likviditetsstødpuden. Andre aktiver, herunder SDO obligationer (niveau 2-aktiver), kan udgøre op til 40 % af likviditetsstødpuden. Der anvendes et haircut på mindst 15 % på disse aktiver, således at maksimalt 85 % af aktivets værdi kan medregnes i opgørelsen af likviditetsstødpuden. 23 Omfanget af likvide aktiver, som det enkelte realkreditinstitut skal holde, vil således afhænge af den likviditetsrisiko som realkreditinstituttet står overfor. Likviditetsstødpuden skal få realkreditinstitutterne til at holde flere højt likvide aktiver og mindske afhængigheden af kortsigtet markedsbaseret finansiering. Baselkomiteen har lagt op til, at denne likviditetsstødpude skal indføres som minimumskrav i Målet for kravet om stabil finansiering, Net Stable Funding Ratio, angiver mængden af langsigtede og stabile finansieringskilder, som realkreditinstitutterne anvender, jævnfør ligning 2. Målet fastsætter et minimumsniveau af stabil finansiering, som realkreditinstitutterne skal holde. Ligning 2: Stabil finansiering Disponibel mængde stabil finansiering Krævet mængde stabil finansiering 100 % 22 Danmarks Nationalbanks kvartaloversigt 2011, 1. kvartal Del 1 23 Finansiel stabilitet Danmarks Nationalbank, stresstest, 2. halvår

16 Stabil finansiering er defineret som finansiering, der må forventes at være stabil over en etårig tidshorisont. Lange gældudstedelser vurderes i denne sammenhæng som værende mere stabile end almindelige indlån fra private. 25 Så snart en gældsudstedelse har en restløbetid under et år, bliver den dog betragtet som mindre stabil. Dette skal få realkreditinstitutterne til i deres markedsbaserede finansiering at øge løbetiden generelt og at sprede forfald over tid. Baselkomiteen har lagt op til, at dette krav skal indføres som minimumskrav i Da Basel III endnu ikke er indført kan man ikke konkludere på, hvilke konsekvenser det har haft for dansk realkredit. Men det er urealistisk at tro, at der ikke vil komme ændringer af nogen grad, idet der skal reguleringer til for at sikre verden mod en ny finanskrise. I Del 3 vil jeg nærmere belyse de ændringer, der er i forslaget og samtidig diskutere de konsekvenser, som ændringerne kan have for dansk realkredit. 2.5 Markedsudviklingen indenfor dansk realkredit i de seneste år Til min analyse i Del 3 er det nødvendigt med en beskrivelse af, hvordan den nuværende situation ser ud for dansk realkredit. Nedenfor vil det skitseres, hvordan renteudviklingen har været på danske obligationer fra Renten sammenlignes med renten på lignende obligationer fra Frankrig, Tyskland og Holland som må karakteriseres som nogle af de mest kreditværdige lande i Europa. 26 Det danske realkreditmarked er et af verdens største og har i mange år tiltrukket internationale investorer. For investorerne er det en selvfølgelighed at sammenligne de danske realkreditobligationer med andre europæiske landes realkreditobligationer, idet renten viser niveauet af sikkerhed ved investeringen Danmarks Nationalbank, stresstest, 2. halvår Danmarks Nationalbanks kvartaloversigt 2011, 4. kvartal Del 1 27 Danmarks Nationalbanks kvartaloversigt 2011, 4. kvartal Del 1 16

17 2.5.1 Renteudvikling Figur 2: 28 Realkreditobligationers renteniveau sammenlignet med Covered Bonds fra Frankrig, Tyskland og Holland. Figur 2: Realkreditobligationers renteniveau sammenlignet med Covered Bonds fra Frankrig, Tyskland og Holland Danske realkreditobligationer har de senere år haft en lav rente på niveau med nogle af de mest kreditværdige udstedelser fra lande som Frankrig, Tyskland og Holland. Både under den finansielle krise og under den nuværende gældskrise er spredningen på obligationsrenterne steget, og siden begyndelsen af 2011, og mest markant siden august 2011, har renten på danske realkreditobligationer været lavere end renten på de andre sammenlignelige europæiske obligationer. Forskellen på renten mellem danske realkreditobligationer og renten på obligationerne fra nogle af de største franske og tyske udstedere har været op til henholdsvis 1,5 og 0,7 %. De danske realkreditobligationers spænd til statsobligationer har ligget lavt det seneste år sammenlignet med tilsvarende spænd i Tyskland og Frankrig, jf. figur 3: 29 Realkreditobligationers og Covered Bonds spænd til statsobligationer. 28 Kilde: Danmarks Nationalbanks kvartaloversigt 2011, 4. kvartal Del 1. Deres kilde: Bloomberg. Anm.: I figuren angives den effektive rente på store, fastforrentede stående lån udstedt af Realkredit Danmark, Eurohypo AG, CIE Financement Foncier og ABN Amro Bank NV. De enkelte tidsserier er sammensat af flere obligationer for at fastholde en løbetid på 4-5 år. Hvor der ikke eksisterer en sammenlignelig obligation med passende restløbetid, er der anvendt lineær interpolation mellem obligationer med omkringliggende restløbetider. Det vurderes, at de valgte obligationer afspejler den generelle udvikling. De danske obligationer er i kroner, mens de øvrige obligationer er i euro. 29 Kilde: Danmarks Nationalbanks kvartaloversigt 2011, 4. kvartal Del 1. Deres kilde: Bloomberg 17

18 Figur 3: Realkreditobligationers og Covered Bonds spænd til statsobligationer I lande med høj kreditværdighed er spændet mellem realkreditobligationer og statsobligationer en indikation for markedets pris på kreditrisiko, i det omfang statsobligationerne tilnærmelsesvis opfattes som et risikofrit aktiv. Investorerne har på det seneste krævet en højere risikopræmie for eksempelvis tyske og franske obligationer end for danske realkreditobligationer. Den seneste spændindsnævring for franske Covered Bonds i slutningen af 2011 skyldes blandt andet, at renten på franske statsobligationer i forhold til tyske er steget i forbindelse med gældskrisen. 30 Anm.: Rentespænd er opgjort som forskellen mellem renterne i figur 2 og renterne på statsobligationer fra samme land og med tilsvarende løbetid. Hvor der ikke eksisterer en sammenlignelig obligation med passende restløbetid, er der anvendt lineær interpolation mellem obligationer med omkringliggende restløbetider. 30 Danmarks Nationalbanks kvartaloversigt 2011, 4. kvartal Del 1 18

19 2.5.2 Realkreditobligationernes omsættelighed Danske realkreditobligationer bevarede gennem hele den finansielle krise markedsadgangen. I 2. halvår 2008 og 1. halvår 2009 faldt udstedelsesniveauerne for europæiske Covered Bonds betydeligt, mens der fortsat blev udstedt realkreditobligationer i sædvanligt omfang, jf. figur 4: 31 Udstedelse af realkreditobligationer i Danmark og Jumbo Covered Bonds 32 i Euroområdet. Figur 4: Udstedelse af realkreditobligationer i Danmark og Jumbo Covered Bonds i Euroområdet Situationen var mest markant under kulminationen af den finansielle krise i sidste kvartal af I den periode udgjorde udstedelserne af Jumbo Covered Bonds blot 2 % af mængden udstedt i samme periode det foregående år. Det danske udstedelsesniveau i samme periode var lidt større end det foregående år. En væsentlig del af udstedelserne var refinansieringen af rentetilpasningslån på auktioner i november og december, der forløb uden væsentlige problemer. Den Sociale Pensionsfonds køb af korte realkreditobligationer for 27 mia. kr. i december 2008 var blandt andet medvirkende hertil Kilde: Danmarks Nationalbanks kvartaloversigt 2011, 4. kvartal Del 1. Deres kilde: Danmarks Nationalbank og Credit Suisse First Boston. Anm.: For euroområdet er kun medtaget jumboudstedelser, dvs. udstedelser, som har et udestående på mindst 1 mia. euro, og som opfylder nærmere fastsatte krav til market making og obligat onstype. Opgørelsen af jumboudstedelser dækker således ikke alle udstedelser af Covered Bonds i euroområdet. Særligt dækkede obligationer udstedt af pengeinstitutter og et skibsfinansieringsinstitut indgår ikke. 32 Se definition af Jumbo Covered Bonds i kildehenvisning nr Danmarks Nationalbanks kvartaloversigt 2011, 4. kvartal Del 1 19

20 Nationalbanken har analyseret likviditeten i danske realkreditobligationer sammenlignet med danske statsobligationer i perioden fra januar 2005 til maj Analysen viser, at danske realkreditobligationers likviditet generelt er i samme størrelsesorden som likviditeten i danske statsobligationer i perioder med uro på de finansielle markeder. 34 Danske realkreditobligationer har derfor egenskaber, som kendetegner aktiver, der betragtes som en sikker investering under en finansiel uro. Denne status fås ved at bevare en stabil værdi og høj omsættelighed i en periode, hvor mange andre aktiver falder i værdi Udstedelser fordelt på låntyper I forhold til at vurdere risikoen hos dansk realkredit er det meget relevant at se på hvilke typer lån, der udstedes. I Figur 5 35 ses udviklingen i udestående realkreditobligationer fordelt på låntyper. Figur 5: Udviklingen i udestående realkreditobligationer fordelt på låntyper Den samlede udestående mængde danske realkreditobligationer udgjorde ved udgangen af oktober 2011 kr mia. 36 Låntagers valg af låntype er afgørende for sammensætningen af de udestående realkreditobligationer. Før år 2000 udgjorde lange, fastforrentede konverterbare obligationer stort set hele markedet for realkreditobligationer, men i 1997 begyndte realkreditinstitutterne at tilbyde rentetilpasningslån og 34 Danmarks Nationalbanks kvartaloversigt 2011, 4. kvartal Del 1 35 Kilde: Danmarks Nationalbanks kvartaloversigt 2011, 4. kvartal Del 1. Deres kilde: Danmarks Nationalbank. Anm.: Markedsværdi af udestående ultimo august Før 2006 er variabelt forrentede rentegarantiobligationer medregnet under variabelt forrentede obligationer uden rentegaranti. 36 Danmarks Nationalbanks kvartaloversigt 2011, 4. kvartal Del 1 20

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Til Københavns Fondsbørs 16. august 2007 Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

realkreditobligationer

realkreditobligationer Løbetidsforlængelse af realkreditobligationer indledning Nationalbanken ser med tilfredshed på, at Folketinget 11. marts 2014 vedtog en lovændring 1, der indfører betinget løbetidsforlængelse for de realkreditobligationer,

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Boliglån med variabel rente

Boliglån med variabel rente Boliglån med variabel rente BoligXlån fra Totalkredit BoligXlån er et lån med variabel rente. Renten tilpasses med kortere eller længere mellemrum, alt afhængig af hvilket BoligXlån du vælger. BoligXlån

Læs mere

udsteder særligt dækkede obligationer (SDO er) til finansiering af realkreditudlån

udsteder særligt dækkede obligationer (SDO er) til finansiering af realkreditudlån Til OMX Den Nordiske Børs, København Luxembourg Stock Exchange og pressen 15. november 2007 Nykredit og Totalkredit udsteder særligt dækkede obligationer Nykredit og Totalkredit udsteder særligt dækkede

Læs mere

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 5 sider i alt Tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt BRFkredit offentliggør hermed tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt for realkreditobligationer,

Læs mere

Den klassiske danske realkreditmodel

Den klassiske danske realkreditmodel Den klassiske danske realkreditmodel Realkreditrådet Zieglers Gaard Nybrogade 12 DK-1203 København K Telefon: +45 33 12 48 11 Fax +45 33 32 90 17 rkr@rkr.dk www.rkr.dk Indhold 1 Den klassiske danske realkreditmodel...

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Henrik Hjortshøj-Nielsen, vicedirektør Finansafdelingen

Henrik Hjortshøj-Nielsen, vicedirektør Finansafdelingen Henrik Hjortshøj-Nielsen, vicedirektør Finansafdelingen Lovgivning og produktudvikling Københavns brand (1795) Første realkredit institut (1797) Første realkredit lovgivning (1850) Hypotekforeningslov,

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt Balanceprincippet Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Hvad er formålet med balanceprincippet? Formålet med balanceprincippet er at begrænse institutterne risiko

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.

Læs mere

Tirsdag den 23. oktober 2012

Tirsdag den 23. oktober 2012 Tirsdag den 23. oktober 2012 Dagsorden Velkommen! Ejendomsinvestering hvorfor investering i fast ejendom? Cheføkonom Morten Marott Larsen, Ejendomsforeningen Danmark. Udfordringer & muligheder i det danske

Læs mere

Flest SDO-baserede realkreditlån

Flest SDO-baserede realkreditlån NR. 7 SEPTEMBER 2010 Flest SDO-baserede realkreditlån Tre år efter SDO-loven trådte i kraft, er der nu flere SDO-baserede realkreditlån til danske boligejere end lån baseret på traditionelle realkreditobligationer,

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

SDO er danske covered bonds. Henrik Hjortshøj-Nielsen Vicedirektør Finansafdelingen, Nykredit

SDO er danske covered bonds. Henrik Hjortshøj-Nielsen Vicedirektør Finansafdelingen, Nykredit SDO er danske covered bonds Henrik Hjortshøj-Nielsen Vicedirektør Finansafdelingen, Nykredit Finansanalytikerforeningen, 29. maj 2007 1 Disposition Lovgivningen næsten i hus Betydning for udlånet Konsekvenser

Læs mere

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr.

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. P R E S S E M E D D E L E L S E Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. Realkreditsektorens udlånsstatistik for 1. kvartal 215 viser et nettoudlån til boligejere på hele 7 mia. kr., der tyder på tillægslån

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar.

En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar. Realkreditforeningen takker for muligheden for at

Læs mere

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2015. 25.

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2015. 25. Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo Mundtlig beretning Realkreditforeningens årsmøde 2015 25. marts 2015 Det talte ord gælder! Indledning Velkommen til Realkreditforeningens

Læs mere

Foto: Scanpix/Iris. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Få styr på dit. boliglån. sider. Sådan er dit boliglån skruet sammen

Foto: Scanpix/Iris. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Få styr på dit. boliglån. sider. Sådan er dit boliglån skruet sammen Foto: Scanpix/Iris Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få styr på dit boliglån 12 sider Sådan er dit boliglån skruet sammen INDHOLD: Få styr på dit boliglån Uvidenhed koster dyrt...4-5

Læs mere

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring P R E S S E M E D D E L E L S E Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring "Nettoudlånet til ejerboliger blev på 13 mia. kr. i 2. kvartal. Det er det højeste niveau siden 4. kvartal 2009.

Læs mere

Lad os få ro om dansk boligfinansiering

Lad os få ro om dansk boligfinansiering NR 3. DECEMBER 2009 Lad os få ro om dansk boligfinansiering SDO-lån er kommet for at blive; lad os derfor lægge SDO-diskussionerne bag os og få ro om den danske boligfinansieringsmodel. Da SDO-reglerne

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Til Københavns Fondsbørs og pressen. 21. september 2005. Nykredit lancerer euro-udgave af to populære erhvervs- og landbrugslån

Til Københavns Fondsbørs og pressen. 21. september 2005. Nykredit lancerer euro-udgave af to populære erhvervs- og landbrugslån Til Københavns Fondsbørs og pressen Nykredit lancerer euro-udgave af to populære erhvervs- og landbrugslån 21. september 2005 Nykredit Realkredit A/S åbner pr. 21. september 2005 to nye obligationer til

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditudlånet 2.. kvartal 2010 28. juli 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

Information om rentetilpasningslån(rt-lån)

Information om rentetilpasningslån(rt-lån) Information om rentetilpasningslån(rt-lån) DLR Kredit tilbyder rentetilpasningslån(rt-lån) i kroner(dkk) og i euro(eur). Bortset fra skattemæssige forhold og valutakursrisikoen ved lån i euro er karakteristika

Læs mere

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg Nu skal du have det lange lys på, når det gælder din bolig-økonomi, lyder rådet fra økonomerne Af Uffe Jørgensen og Morten Mærsk, 23. oktober 2012 03 Eksperter:

Læs mere

Hvad er en obligation?

Hvad er en obligation? Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder

Læs mere

Afdragsfrie lån bruges til at styrke privatøkonomien!

Afdragsfrie lån bruges til at styrke privatøkonomien! Afdragsfrie lån bruges til at styrke privatøkonomien! Realkreditrådet besvarer kritikken af de afdragsfrie lån. Mere end halvdelen af realkreditudlånet til boligejerne er afdragsfrit. Det har udløst en

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Markedsudvikling i 2008 for realkreditinstitutter

Markedsudvikling i 2008 for realkreditinstitutter Markedsudvikling i 2008 for realkreditinstitutter 1. Konklusioner Realkreditinstitutterne er på den SDO baserede långivning forpligtet til stille supplerende sikkerhed, såfremt værdien af den belånte ejendom

Læs mere

Finansielt overblik. A/B Valborghus II CVR.nr. 33283598. Beboermøde 29. september 2015

Finansielt overblik. A/B Valborghus II CVR.nr. 33283598. Beboermøde 29. september 2015 Finansielt overblik A/B Valborghus II CVR.nr. 33283598 Udarbejdet af: Karina Herrmann Seniorerhvervsrådgiver Tlf.nr.: 44 55 36 94 email: karh@nykredit.dk Beboermøde 29. september 2015 Morten Blicher Senior

Læs mere

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet Ved udgangen af 214 valgte ekstraordinært mange boligejere mere rentesikkerhed ved enten at gå ud af rentekurven til fx F3-lån eller

Læs mere

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 v/ Driftsøkonom Jørgen Thorø KHL Temaer: Er Europa på vej i Japans vækstfælde? Overlever euroen? Renteniveauer pt. Stigende marginer og bidragssatser

Læs mere

Information om rentetilpasningslån (RT-lån)

Information om rentetilpasningslån (RT-lån) Side 1 af 5 Information om rentetilpasningslån (RT-lån) Maj 2015 DLR Kredit tilbyder rentetilpasningslån (RT-lån) i kroner (DKK) og i euro (EUR). Bortset fra skattemæssige forhold og valutakursrisikoen

Læs mere

Realkreditudlånet tilbage på sporet

Realkreditudlånet tilbage på sporet P R E S S E M E D D E L E L S E Realkreditudlånet tilbage på sporet Markant fremgang for fastforrentede lån til boligejerne. Også pæne tal for konverteringsaktiviteten. Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Fondsbørsmeddelelse nr. 8 6. maj 2003 Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Realkredit Danmark 1. kvartal 2003 1/7 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG

Læs mere

Onsdag den 13. november blev der fremlagt et lovforslag til ny realkreditlov.

Onsdag den 13. november blev der fremlagt et lovforslag til ny realkreditlov. Erhvervs- og Vækstministeriet Att. Jacob Thomassen Slotholmsgade 12 1216 København K 20. november 2013 PEM Høring over forslag til Lov om ændring af lov om realkreditlån og Onsdag den 13. november blev

Læs mere

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde P R E S S E M E D D E L E L S E Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde Boligejerne har i 1. kvartal 2013 indfriet flere afdragsfrie lån, end de har optaget. Det er første gang, at der er noteret

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Dansk realkredit er noget helt specielt I mere end 200 år har danskerne kunnet låne penge på en ganske særlig måde. Muligheden

Læs mere

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse 23. februar 211 Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse Afdragsfrie lån kan ved første øjekast fremstå som en ekstrem billig finansieringsløsning, men i princippet udskyder man blot regningen til et senere

Læs mere

Bekendtgørelse om indberetning af supplerende sikkerhed for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer

Bekendtgørelse om indberetning af supplerende sikkerhed for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer Bekendtgørelse om indberetning af supplerende sikkerhed for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer I medfør af 152 h, nr. 7, og 373, stk. 4 og 5, i lov om finansiel virksomhed,

Læs mere

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december

Læs mere

Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes bidragssatser mv.

Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes bidragssatser mv. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 197 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 24. april 2015 Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes

Læs mere

Flere vælger fastforrentede lån

Flere vælger fastforrentede lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flere vælger fastforrentede lån Fastforrentede lån vinder igen frem, og blandt de boligejere der vælger variabelt forrentede lån, vælger de fleste lån med 3 eller 5 års

Læs mere

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter NR. 6 SEPTEMBER 2011 Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter Under sommerens uro på de finansielle markeder søgte investorerne mod sikre aktiver. Obligationer klarede

Læs mere

Realkreditrådgivning,

Realkreditrådgivning, Realkreditrådgivning, god skik og afdragsfrie lån 4 FORFATTER Lektor ph.d. Svend Jakobsen Handelshøjskolen i Århus E-mail: skj@asb.dk Figur 1 Udvikling i resultat før skat for realkreditinstitutterne,

Læs mere

Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne

Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne 10. september 2014 Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne Renterne på fastforrentede realkreditlån har aldrig i nyere tid været lavere, og det giver boligejerne gunstige muligheder for at optimere

Læs mere

Vedr. henvendelse om kommuners mulighed for at anbringe midler i skibskreditobligationer

Vedr. henvendelse om kommuners mulighed for at anbringe midler i skibskreditobligationer Danmarks Skibskredit Att.: Daniel Wodstrup Christiansen DWC@skibskredit.dk Sagsnr. 2014-6928 Doknr. 86956 Dato 03-02-2015 Vedr. henvendelse om kommuners mulighed for at anbringe midler i skibskreditobligationer

Læs mere

Råd om værdipapirhandel

Råd om værdipapirhandel Rådgivning Den rådgivning, du får i banken, tager altid udgangspunkt i din investeringsprofil. Profilen fastlægger du og din rådgiver ud fra dine oplysninger om blandt andet formålet med investeringen,

Læs mere

Skærpede krav til rådgivning om boliglån

Skærpede krav til rådgivning om boliglån Skærpede krav til rådgivning om boliglån Under folketingets forhandlinger om den nye SDO lov blev der fra mange sider udtrykt frygt for, at de traditionelle realkreditlån fremover ville blive udkonkurreret

Læs mere

O P L Y S N I N G E R O M H A N D E L M E D V Æ R D I P A P I R E R Gælder fra marts 2012

O P L Y S N I N G E R O M H A N D E L M E D V Æ R D I P A P I R E R Gælder fra marts 2012 O P L Y S N I N G E R O M H A N D E L M E D V Æ R D I P A P I R E R Gælder fra marts 2012 I det følgende kan du læse om, hvad du bør være opmærksom på, når du investerer, og hvilke overvejelser du bør

Læs mere

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Indledning I sparekassen kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks.

Læs mere

Velkommen til temamøde om: Rentetilpasning december 2012. Ved Senior Erhvervsrådgiver Rasmus Østergaard

Velkommen til temamøde om: Rentetilpasning december 2012. Ved Senior Erhvervsrådgiver Rasmus Østergaard Velkommen til temamøde om: Rentetilpasning december 2012 Ved Senior Erhvervsrådgiver Rasmus Østergaard Konceptrådgivning 24-10-2012 1 Agenda Status på økonomien og lav rente Nykredits forventninger til

Læs mere

Halvårsrapport 2007 Nykredit Realkredit koncernen. Koncernchef Peter Engberg Jensen 16. august 2007

Halvårsrapport 2007 Nykredit Realkredit koncernen. Koncernchef Peter Engberg Jensen 16. august 2007 Halvårsrapport 27 Nykredit Realkredit koncernen Koncernchef Peter Engberg Jensen 16. august 27 Dagens program Resultat og aktivitet Ejendomsmarkedet SDO Subprime Dialog Halvårsrapport 27 Forventninger

Læs mere

Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån

Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån Nettoudlånet til boligejere steg i 3. kvartal 2010 med 10,7 mia., hvilket dækker over et nettoudlån på 14 mia.

Læs mere

Finansrådet. Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet

Finansrådet. Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet Finansrådet - Hotel Munkebjerg den 11. september 2006 Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet 1 Først vil jeg sige - tak for invitationen til at tale her i dag ved denne konference. Jeg

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E t Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne til de danske boligejere blev negativt med 4,1

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune Risk & Cash Management Faaborg-Midtfyn Kommune Global økonomi kort fortalt Låneporteføljeanalyse: Historik for 2011 samt status lige nu 27. februar 2012 Status 2011 2 Renteudvikling 3 Globale risikofaktorer

Læs mere

Ordforklaring til Långuide

Ordforklaring til Långuide 20. april 2015 Ordforklaring til Långuide Oversigt Belåningsinterval... 2 Delydelse... 2 Effektiv rente ekskl. omkostninger... 2 Fradragskonto... 2 Færdigmelding i forbindelse med forhåndslån... 3 Kalkulationsrente...

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Låneanbefaling Bolig Markedsføringsmateriale 8. juni 2012 Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Det kan lyde som en forslidt frase, men renterne er historisk lave og lavere end langt de fleste nogensinde

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån 2011 Boligejerne anvender deres afdragsfrihed med omtanke - og mest af alt til investeringer, opsparing og nedbringelse af anden gæld. Boligejerne

Læs mere

Strategi for lån A/B Lindstrand. Præsenteret på generalforsamlingen 2013 Senest opdateret efter refinansiering april 2013

Strategi for lån A/B Lindstrand. Præsenteret på generalforsamlingen 2013 Senest opdateret efter refinansiering april 2013 Strategi for lån A/B Lindstrand Præsenteret på generalforsamlingen 2013 Senest opdateret efter refinansiering april 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Foreningens lån i hovedtræk... 3

Læs mere

Nykredit Realkredit koncernens halvårsrapport 2006

Nykredit Realkredit koncernens halvårsrapport 2006 Nykredit Realkredit koncernens halvårsrapport 2006 Halvåret i overskrifter God aktivitet Godt fat i markedet Realkreditudlån normaliseret efter år med rekord Fortsat stærk udvikling i Totalkredit Kapitalforhøjelse

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2. OKTOBER 2014 DET TALTE ORD GÆLDER. 2. oktober 2014

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2. OKTOBER 2014 DET TALTE ORD GÆLDER. 2. oktober 2014 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2. OKTOBER 2014 2. oktober 2014 DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil starte med at glæde mig over, at I har lagt jeres årsmøde 2. oktober

Læs mere

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån?

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? 22.oktober 2012. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? Årets største rentetilpasningsauktion står snart for døren. Samlet set skal realkreditinstitutterne refinansiere lån for over 450 milliarder

Læs mere

Ugeseddel nr. 14 uge 21

Ugeseddel nr. 14 uge 21 Driftsøkonomi 2 Forår 2004 Matematik-Økonomi Investering og Finansiering Mikkel Svenstrup Ugeseddel nr. 14 uge 21 Forelæsningerne i uge 21 Vi afslutter emnet konverterbare obligationer og forsætter med

Læs mere

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2014. 3.

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2014. 3. Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo Mundtlig beretning Realkreditforeningens årsmøde 2014 3. april 2014 Det talte ord gælder! Indledning Velkommen til Realkreditforeningens

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Konklusioner Resultat før skat er steget kraftigt i 2005 (rekord højt). Stigende nettorente- og gebyrindtægter og større kursgevinster på værdipapirbeholdninger.

Læs mere

Covered bonds. Usikkert om køreplanen for covered bonds holder Får vi SDO-udstedelse i 2007? Hvilke realkreditobligationer erstattes af SDO er?

Covered bonds. Usikkert om køreplanen for covered bonds holder Får vi SDO-udstedelse i 2007? Hvilke realkreditobligationer erstattes af SDO er? Covered bonds Usikkert om køreplanen for covered bonds holder Får vi SDO-udstedelse i 2007? Hvilke realkreditobligationer erstattes af SDO er? Af Martin Hagelskjær Nielsen, marn@nykredit.dk, 33 42 11 56

Læs mere

Stor tvivl om konvertering hos boligejerne

Stor tvivl om konvertering hos boligejerne 22. marts 2011 Stor tvivl om konvertering hos boligejerne Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Seniorøkonom Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800

Læs mere

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån 18. juli 2011 Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Realkredit Danmark sætter i øjeblikket fokus på danskernes tvivl i forbindelse med

Læs mere

Hovedkonklusionerne i vores analyse af danske virksomheders låneadfærd de seneste 3 år er:

Hovedkonklusionerne i vores analyse af danske virksomheders låneadfærd de seneste 3 år er: 25.aug 2015. Danske virksomheder har taget bestik af de lave renter og reduceret rentefølsomheden De seneste år har hovedanbefalingen fra realkreditinstitutterne været, at man skal overveje at binde sin

Læs mere

Guide. Guide: Sådan undgår du et AFDRAGSCHOK. sider. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix

Guide. Guide: Sådan undgår du et AFDRAGSCHOK. sider. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Guide: Sådan undgår du et AFDRAGSCHOK INDHOLD: AFDRAGSCHOK Stor boliggyser på vej...4 EU-bombe under boligmarkedet...6

Læs mere

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser Oversigtsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status E E Dato

Læs mere

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Flex eller fast? Vælg det rigtige boliglån 12 sider Spar 15.000 kr. om året Boliglån INDHOLD I DETTE HÆFTE: Spar 15.000 kr. om året...

Læs mere

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansrapport. pr. 1. april 2015 Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.

Læs mere

Endelige vilkår til Prospekt for udbud af realkreditobligationer i Nykredit Realkredit A/S ny serie 48D, fondskode DK000976334-4

Endelige vilkår til Prospekt for udbud af realkreditobligationer i Nykredit Realkredit A/S ny serie 48D, fondskode DK000976334-4 Til Københavns Fondsbørs Endelige vilkår til Prospekt for udbud af realkreditobligationer i Nykredit Realkredit A/S ny serie 48D, fondskode DK000976334-4 9. december 2005 Nykredit knytter en ny obligationsserie

Læs mere

Er det nu du skal konvertere dit FlexLån?

Er det nu du skal konvertere dit FlexLån? 27. august 2010 Er det nu du skal konvertere dit FlexLån? I sommerens løb er kursen på de 30-årige fastforrentede 4 % lån steget ganske pænt. I skrivende stund ligger kursen på den 30-årige 4 % obligation

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

KOMMUNEKREDIT LÅNEPRODUKTER

KOMMUNEKREDIT LÅNEPRODUKTER OM KommuneKredit er en forening, der har til formål at yde lån til kommuner, regioner, kommunale interessentskaber, samt til selskaber og institutioner med 100 pct. kommunegaranti. KommuneKredits mission

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Silkeborg kommunes finansielle strategi.

Silkeborg kommunes finansielle strategi. 1 Bilag til Silkeborg Kommunes overordnede økonomistyringsprincipper Silkeborg kommunes finansielle strategi. Formålet med denne strategi er at beskrive de muligheder og afgrænsninger Silkeborg Kommunes

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes Bilag 11 Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab for kommunens forvaltning til brug

Læs mere

FlexLån Hvis du har fokus på en lav rente

FlexLån Hvis du har fokus på en lav rente FlexLån Hvis du har fokus på en lav rente FlexLån en kort introduktion I Realkredit Danmark kan vi tilbyde FlexLån, hvor ydelsen er lav og valgmulighederne mange. Lånet er et såkaldt rentetilpasningslån,

Læs mere

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån 19.oktober 2009 Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån Flere og flere danskere vælger at finansiere deres bolig med et rentetilpasningslån. Det har bragt andelen af boligejere med en renteafhængig

Læs mere