2 Uddannelsens formål og kompetenceprofil mv.

Transkript

1 1 Præambel Denne studieordning er godkendt af Dekanen ved det Samfundsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft 1. februar Studieordningen har hjemmel i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelorog kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 233 af 24. marts 2011 om adgang m.v. ved bachelor og kandidatuddannelser ved universiteterne (Adgangsbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (Karakterbekendtgørelsen). 2 Uddannelsens formål og kompetenceprofil mv. 2.1 Formål Tilvalgsuddannelsen i erhvervsøkonomi er en forskningsbaseret universitetsuddannelse, der har til formål at 1. indføre den studerende i basal økonomi med vægten lagt på erhvervsøkonomiske discipliner og disse anvendelser. 2. udvikle de studerendes økonomiske intuition og logiske sans. 3. og på denne baggrund give de studerende mulighed for at undervise i erhvervsøkonomiske emner. 2.2 Kompetenceprofil Målet for Københavns Universitets tilvalgsuddannelse i erhvervsøkonomi er at give de studerende en solid indføring i økonomi med vægten lagt på erhvervsøkonomiske emner og anvendelser. Uddannelsen i erhvervsøkonomi indeholder obligatoriske grundfag og et antal valgfag som kan tone uddannelsen i bestemte retninger. Uddannelsen er akademisk udfordrende og sikrer, at den studerende erhverver kompetence til at erkende, strukturere og formidle erhvervsøkonomisk spørgsmål. Uddannelsen er sammensat på en sådan måde, at evnen til stadig, kritisk, personlig videndeling fremmes. Uddannelsen er tilrettelagt således, at der kan opnås kompetence til at undervise i erhvervsøkonomi på de gymnasiale uddannelser. 1

2 2.3 Normering og gennemførselstid Tilvalgsuddannelsen udgøres af to delelementer: Bachelortilvalg og kandidattilvalg. Bachelortilvalget udgør 45 ects. Kandidattilvalget udgør 75 ects for studerende med centralt fag uden for det samfundsvidenskabelige område og 45 ects for studerende med centralt fag inden for samfundsvidenskab. For studerende med centralt fag uden for det samfundsvidenskabelige område sker der en studietidsforlængelse på ½ år. Studietidsforlængelsen er knyttet til kandidattilvalget, jf. 21 stk. 3 i uddannelsesbekendtgørelsen, så kandidattilvalget udvides med 30 ECTS til i alt 75 ECTS. Det betyder, at en bachelor og kandidatuddannelse med centralt fag uden for det samfundsvidenskabelige område og med tilvalg i erhvervsøkonomi samlet set skal udgøre 330 ects, svarende til 5 ½ års studier. Ønsker man ikke kompetence til at undervise i erhvervsøkonomi på de gymnasiale uddannelser, kan man optages på kandidattilvalget til 45 ects. Den studerende skal overholde eventuelle aktivitetskrav på det centrale fag. 2.4 Optagelseskrav Der optages studerende på tilvalgsuddannelsen, efter der er givet forhåndsgodkendelse til optag på tilvalg af udbyderen af det centrale fag og efter, Økonomisk Institut har godkendt, at det faglige adgangskrav er opfyldt og sikret, at der er plads på tilvalgsuddannelsen. Studerende kan i udgangspunktet senest søge optagelse på tilvalget på kandidatniveau, når tilvalget på bachelorniveau er fem år gammelt. Adgangskrav for optagelse på bachelortilvalget: Der gælder følgende områdespecifikke adgangskrav på alle universitære samfundsvidenskabelige uddannelser, nemlig Dansk på A niveau, Engelsk på B niveau og Historie, eller Samfundsfag eller Samtidshistorie eller Idehistorie på B niveau. På økonomistudierne gælder samtidig et uddannelsesspecifikt adgangskrav om A niveau i matematik. Der gælder tillige et uddannelsesspecifikt karakterkrav, nemlig at optagne studerende skal have 6 (efter 7 trinsskalaen) i gennemsnit af det samlede gennemsnit ved den adgangsgivende eksamen og Matematik på A niveau. Adgangskrav for optagelse på kandidattilvalg: Adgangskravet til en tilvalgsuddannelse på kandidatniveau er en bestået bacheloruddannelse inklusive et bestået bachelortilvalg i erhvervsøkonomi ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet. Studerende optaget på en kandidatuddannelse på Aarhus Universitet eller Syddansk Universitet, og som har en bestået bacheloruddannelse inklusive et bachelortilvalg i erhvervsøkonomi kan optages, såfremt der er ledige pladser. En forudsætning for at blive optaget på kandidattilvalg med henblik på undervisningskompetence i gymnasieskolen er endvidere, at man har centralt fag i et fag in 2

3 den for det naturvidenskabelige, humanistiske eller samfundsvidenskabelige område, der kan føre til undervisningskompetence i gymnasieskolen. Adgangskravet for optagelse på kandidattilvalget til 45 ects for studerende, der ikke ønsker at opnå undervisningskompetence i erhvervsøkonomi er kun, at man har bestået en bacheloruddannelse inlusiv bachelortilvalget i erhvervsøkonomi ved Økonomisk Institut eller en tilsvarende bacheloruddannelse med achelortilvalg på Syddansk Universitet eller Aarhus Universitet. Universitetet kan optage ansøgere på tilvalgsuddannelsen, selv om ovenstående adgangskrav ikke er opfyldt ved ansøgningsfristen, jf. 6 i adgangsbekendtgørelsen. Optagelsen er betinget af, at ansøgeren efter universitetets nærmere bestemmelse inden studiestart eller umiddelbart derefter opfylder adgangskravene eller supplerer til et niveau, der efter universitetets vurdering kan sidestilles med adgangskravene. 2.5 Beståelseskrav For at bestå en tilvalgsuddannelse i erhvervsøkonomi kræves det, at alle karaktergivende eksamener er bestået med mindst 02 og at prøver, der bedømmes Bestået/Ikke bestået, skal være bestået. 3 Uddannelsens indhold og faglige profil Tilvalgsuddannelsen består af et bachelortilvalg på 45 ects og at kandidattilvalg på 75 ects. Dog er kandidattilvalget dog kun 45 ects for studerende med centralt fag inden for samfundsvidenskab. Det er muligt for studerende med centralt fag uden for saumfundsvidenskab at blive optaget på kandidattilvalget på 45 ects, såfremt de IKKE ønsker at opnå undervisningskompetence i erhvervsøkonomi. De obligatoriske fag på kandidatniveau udbydes kun hvert andet semester, og dertil kommer at enkelte af de obligatoriske fag kun udbydes i sommerperioden, og man skal derfor påregne at 1 2 fag skal gennemføres som sommerskolefag på Økonomisk Institut. 3.1 Tilvalgsuddannelsernes opbygning Bachelortilvalg på 45 ects Fag ECTS Økonomiske Principper A* 10 Samfundsbeskrivelse A 10 Økonomiske Principper B* 7,5 Samfundsbeskrivelse B 5 Erhvervsøkonomi 10 Opgave* 2,5 I alt 45 *) Studerende med centralt fag på Statskundskab skal IKKE tage de to fag Økonomiske Principper A og B, da det emnemæssigt er dækket af økonomifaget på Statskundskab. I stedet for Økonomiske Principper A og B samt opgaven til 2,5 ects skal studerende med centralt fag på Statskundskab tage valg 3

4 fag i et samlet omfang på 20 ects. Valgfagene kan vælges ud fra listen over tilgængelige valgfag på kandidattilvalget Kandidattilvalg på 75 ects Kandidattilvalget på 75 ects er for studerende med centralt fag udenfor samfundsvidenskab. Fag ECTS Årsregnskab og Regnskabsanalyse 7,5 Organisationsteori 7,5 Strategic Management 7,5 Entrepreneurship 7,5 Marketing 7,5 Valgfrie kurser 37,5 I alt 75 De mulige valgfag kan ses i kapitel 6 Uddannelsens indhold og fagbeskrivelser Kandidattilvalg på 45 ects Kandidattilvalget på 45 ects er for studerende med centralt fag indenfor samfundsvidenskab. Fag ECTS Årsregnskab og Regnskabsanalyse 7,5 Organisationsteori 7,5 Strategic Management 7,5 Entrepreneurship 7,5 Marketing 7,5 Valgfrie kurser 7,5 I alt 45 De mulige valgfag kan ses i kapitel 6 Uddannelsens indhold og fagbeskrivelser. 3.2 Uddannelsernes enkelte fagelementer Der henvises til kapitel 6, hvor indholdet i alle tilvalgsuddannelsernes fag er beskrevet. Det er også muligt at læse fag fra et andet universitet, hvis disse kan forhåndsgodkendes som valgfag på tilvalgsuddannelsen (se kapitel om merit) 4 Eksamen Formålet med eksamen er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de mål, kompetencer og faglige krav, som er 4

5 fastsat for uddannelsen i Uddannelsesbekendtgørelsen, studieordningen mv., jf. eksamensbekendtgørelsen 2, stk. 1. Prøveformen skal tilgodese fagelementets formål og afspejle undervisningens indhold, jf. 3, stk. 1 i eksamensbekendtgørelsen. 4.1 Generelt om eksamen Tilmelding og afmelding Det er den studerendes eget ansvar at tilmelde sig undervisning og dermed eksamen inden for den fastsatte tidsfrist. Studerende kan efter tilmeldingen til undervisning og eksamen efterfølgende afmelde sig eksamen inden for nærmere fastsatte regler. Afmelder en studerende sig efter den fastsatte frist er brugt et eksamensforsøg med mindre den studerende sygemelder sig, jf. 14 i eksamensbekendtgørelsen og nedenfor Sygeeksamen/ reeksamen På økonomiuddannelsen afholdes syge /reeksamen i samme semester, som de pågældende fag har været udbudt i, jf. eksamensbekendtgørelsens 18. Om sommeren afholdes syge /reeksamen i august, og om vinteren afholdes syge /reeksamen i februar. Som udgangspunkt holdes der ikke eksamen i forlængelse af et semester, hvor et fag ikke har været udbudt, men studienævnet kan dog bestemme, at der alligevel afholdes syge /reeksamen. Syge/reeksamen er forbeholdt studerende, der har deltaget i en prøve uden at bestå denne, og studerende, der er fraværende pga. dokumenteret sygdom. Ved syge /reeksamener anvendes som udgangspunkt samme eksamensform som ved den ordinære eksamen, men studienævnet kan bestemme, at reeksamenen skal være mundtlig, selvom eksamensformen efter denne studieordning er skriftlig. I sådanne situationer skal eksaminanderne indsende en synopsis senest på en af universitetet fastlagt dato, der ligger ca. 14 dage før afholdelsen af første mundtlige eksamen. En synopsis skal være på 2 3 normalsider og beskrive centrale problemstillinger i det pensum, hvori den studerende skal eksamineres. Synopsen skal godkendes, for at den studerende kan gå til den mundtlige eksamen, men den indgår ikke i eksamen Bedømmelse En prøve er bestået, når der er opnået bedømmelsen Bestået, Godkendt eller karakteren 02 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om, jf. 13 i eksamensbekendtgørelsen og 14 i Karakterbekendtgørelsen. Der afholdes prøver ved afslutningen af hvert fag. Det fremgår af beskrivelsen af de enkelte studieelementer (fag), hvilken eksamensform, censur mv., der anvendes til den enkelte eksamen, se Uddannelsens indhold og fagbekrivelse. 5

6 Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(er) og en eller flere censorer beskikket af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, jf. 20 i eksamensbekendtgørelsen. Der forekommer eksterne prøver, hvor kun en stikprøve blandt besvarelser udtages til censur ligesom der efter eksamensbekendtgørelsens regler er prøver uden medvirken af censor Eksamenssproget Eksamenssproget er dansk, jf. 6 i eksamensbekendtgørelsen. Hvis undervisning er foregået på et fremmedsprog, aflægges prøven også på et fremmedsprog. Universitetet (studienævnet) kan fravige denne regel. Universitetet (studienævnet) kan give dispensation til, at eksamen aflægges på andet sprog, medmindre prøven forudsætter fremstilling på dansk. I nogle tilfælde vil der være mulighed for, at prøve kan aflægges på dansk, selvom undervisning er foregået på engelsk. Dette angives ved tilmelding til eksamen, og eksamenssprog vil fremgå af eksamensbeviset Eksamensforsøg Den studerende har højst 3 eksamensforsøg til at bestå en prøve, jf. 13 stk.21, i eksamensbekendtgørelsen. Universitetet (studienævnet) kan undtagelsesvist dispensere og tillade flere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Manglende studieegnethed er ikke et usædvanligt forhold Særlige prøvevilkår Universitetet (studienævnet) kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når universitetet (studienævnet) vurderer, at det er nødvendigt for at sidestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen, jf. 7 i eksamensbekendtgørelsen. 4.2 Skriftlig eksamen Skriftlig eksamen kan afholdes som individuel skriftlig prøve på universitetet, ved aflevering af skriftlig opgavebesvarelse eller som kombination af skriftlig og individuel mundtlig prøve. Regler om eventuel adgang til brug af hjælpemidler ved skriftlig eksamen fremgår af Studiehåndbogen. Prøverne skal tilrettelægges som individuelle prøver, jf. 3, stk. 2 og 3 i eksamensbekendtgørelsen. 6

7 Aflevering af en eller flere skriftlig opgaver kan være en forudsætning for at gå til eksamen, uden at opgaven indgår ved den efterfølgende eksamen i fagelementet. Kravene til opgavens omfang er angivet under de enkelte fagbeskrivelser. Omfanget opgøres i antal normalsider og skal anføres på forsiden af opgaven. Overstiger omfanget det angivne antal normalsider, vil opgaven blive afvist. Når en opgave afvises, kan den ikke indleveres igen i samme eksamenstermin, og der er anvendt et eksamensforsøg. Universitetet (studienævnet) kan dispensere, når der foreligger usædvanlige forhold. Begrebet en normalside og øvrige formkrav er defineret i Studiehåndbogen. Det skal tydeligt fremgå, hvis man i opgaven citerer andre. Citater anføres med citationstegn og tydelig angivelse af kilde. Det skal endvidere tydeligt fremgå med kildehenvisning og ved citater med citationstegn, hvis man i opgaven inddrager dele af egne, tidligere bedømte opgaver. Der henvises til afsnit 4.6 nedenfor om eksamenssnyd. I henhold til bestemmelsen i 10 i eksamensbekendtgørelsen kan universitetet fastsætte regler om brug af computer ved skriftlige eksamen. Alle skriftlige eksamener på Økonomistudiet afvikles som PC eksamener i lokalerne på Peter Bangsvej 36. De nærmere regler for PC eksamen er beskrevet på instituttets hjemmeside. 4.3 Mundtlig eksamen Mundtlig eksamen afholdes som individuel prøve. Det fremgår af beskrivelsen af de enkelte fagelementer, hvilken eksamensform der anvendes til den enkelte eksamen. Se Uddannelsens indhold og fagbeskrivelser for nærmere oplysninger. Ved mundtlig eksamen kan en afleveret skriftlig opgavebesvarelse indgå direkte eller indirekte ved bedømmelsen. Se nærmere herom under beskrivelsen af de enkelte eksamensformer Uddannelsens indhold og fagbeskrivelser og ovenfor under pkt om skriftlige opgaver. 4.4 Overbygningsopgaver En overbygningsopgave skrives, når en studerende vil udbygge sin viden og kompetence inden for emner, der dækkes af et eller flere bachelorfag. Overbygningsopgaver på tilvalgsuddannelserne er normalt af et omfang svarende til enten 2½ eller 5 ects points. Regler vedr. omfang, tidsfrister og formkrav og afleveringsfrister fremgår af Studiehåndbogen. Opgaverne kan skrives til erstatning for ects normeret til valgfag. 4.5 Skriftlige opgaver der inddrager tredjepart ( 53 aftale) Studerende, der i forbindelse med skriftlige opgaver inddrager en tredjepart f.eks. en virksomhed eller organisation der stiller oplysninger eller data til rådighed, skal 7

8 indgå en tredjepartsaftale, som regulerer forholdet mellem studerende, tredjepart og Universitetet. Regler og aftaletekst findes på studiets hjemmeside. 4.6 Eksamenssnyd Sager om snyd i forbindelse med eksamen behandles efter reglerne om Disciplinære foranstaltninger overfor studerende ved Københavns Universitet. Eksamenssnyd omfatter forfalskning, plagiering, fortielse, f.eks. manglende kildeangivelse, eller anden vildledning om pågældendes indsats eller resultater. Bistand til medstuderendes snyd er omfattet af reglerne. Forsøg på at snyde behandles som gennemførte snyderier. Sager om snyd undersøges af studielederen, som hvis der er tale om snyd indberetter forholdet til dekanen, som indberetter sagen til rektor. Rektor kan tildele en mundtlig eller skriftlig irettesættelse, bortvise den studerende fra eksamen, fra samtlige eksaminer i samme eksamenstermin eller fra Universitetet i en bestemt periode eller uden tidsbegrænsning. 4.7 Eksamensklage Klage over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til universitetet (Det samfundsvidenskabelige Fakultets Sekretariat). Klagen skal være skriftlig og begrundet, jf. 32 i Eksamensbekendtgørelsen. Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort, jf. 32, stk. 2 i Eksamensbekendtgørelsen. For så vidt angår de ordinære sommereksamener (prøve afholdt efter 1. juni) er klagefristen den 1. august. Der kan jf. Eksamensbekendtgørelsen 33 klages over: Retlige spørgsmål, Eksaminationsgrundlaget (spørgsmål, opgaver og lignende), Prøveforløbet, Bedømmelsen. Hvis klageren ikke får medhold jf. 34, nr. 3, kan klager indbringe universitetets afgørelse af faglige spørgsmål for et ankenævn. Klageren indgiver anken til universitetet (Det Samfundsvidenskabelige Fakultets Sekretariat). Anken skal være skriftlig og begrundet. Anken skal indgives senest to uger efter, at klageren er gjort bekendt med bedømmernes afgørelse, jf. 36 i Eksamensbekendtgørelsen. Ved ombedømmelse og omprøve samt ved indbringelse for ankenævn kan en karakter både forhøjes og nedsættes. Der kan ikke klages over den nye karakter. Se nærmere om reglerne i eksamensbekendtgørelsens kapitel 7. 8

9 5 Øvrige bestemmelser 5.1 Indskrivning Studerende, der har udskrevet sig fra tilvalgsuddannelsen under denne studieordning, bevarer i fem år retten til at blive genindskrevet. Det er dog en forudsætning for genindskrivning, at den studerende er godkendt til genindskrivning på sit centrale fag, hvorefter der kan søges om genindskrivning på tilvalgsuddannelsen. 5.2 Ophør af indskrivning Indskrivning bringes til ophør, jf. 36 i Adgangsbekendtgørelsen: Når studerende har gennemført uddannelsen. Når studerende er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af, at alle eksamensforsøg er opbrugt, eller førsteårsprøven ikke er bestået. Når studerende ikke har overholdt studieaktivitetskravene, jf. punkt. 2.4 ovenfor og eventuelle studieaktivitetskrav fastsat af universitetet. Når studerende melder sig ud af uddannelsen. Hvis den studerende er afskåret fra at fortsætte på uddannelsen som følge af interne regler Når studerende er varigt bortvist fra universitetet, jf. Universitetslovens 14, stk. 7. Der er i visse tilfælde mulighed for genindskrivning. Der henvises til reglerne herom i 36, stk. 2 6 og 37 i Adgangsbekendtgørelsen. Studerende, der optages/ indskrives på ny på uddannelsen, kan ikke tage beståede prøver om, medmindre de er forældede som følge af regler for uddannelsen, jf. 36, stk. 6 i adgangsbekendtgørelsen. Hvis der ved ansøgning om optagelse/indskrivning på ny er forløbet mere end 5 år siden sidste beståede eksamen, skal studienævnet behandle ansøgningen, herunder tage stilling til spørgsmålet om forældelse. Det er som udgangspunkt den studerendes centrale fag, der bærer ansvaret for, at regler om ophør af indskrivning følges. 5.3 Orlov Orlov fra uddannelsen skal ansøges fra den studerendes centrale fag. En studerende, der har orlov fra sit centrale fag, vil samtidig have orlov fra tilvalgsuddannelsen. 9

10 5.4 Merit Det er muligt at afløse valgfag på tilvalgsuddannelserne med fag gennemført uden for Økonomisk Institut. Det er dog ikke muligt at meritoverføre fagelementer der allerede er bestået som en del af den studerendes centrale fag. Det er maksimalt halvdelen af fagelementerne på det enkelte tilvalg, der kan meritoverføres udefra. Dvs. at der maksimalt kan meritoverføres 22,5 ects til bachelortilvalget, mens der maksimalt kan meritoverføres 37,5 ects til kandidattilvalget for studerende med centralt fag uden for det samfundsvidenskabelige område. For studerende med centralt fag inden for samfundsvidenskab kan der maksimalt meritoverføres 22,5 ects til kandidattilvalget. Beståede uddannelseselementer fra samme samfundsvidenskabelige uddannelse på samme niveau i Danmark kan træde i stedet for uddannelseselementer på denne uddannelse, jf. 27 i Uddannelsesbekendtgørelsen og aftale om merit. Universitetet (studienævnet) kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer efter uddannelsesbekendtgørelsen træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter Uddannelsesbekendtgørelsen. Universitetet (studienævnet) kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse, jf. 28 i Uddannelsesbekendtgørelsen. Afgørelsen træffes på baggrund af en faglig vurdering, jf. 28, stk. 3 i Uddannelsesbekendtgørelsen. Har et studienævnet godkendt, at et gennemført/bestået/godkendt fagelement m.v. fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres, skal bedømmelsen overføres som Bestået/Godkendt. Hvis det pågældende fagelement m.v. er bedømt efter 7 skalaen, skal bedømmelsen overføres med karakter. Der henvises til 30 i eksamensbekendtgørelsen. Studerende kan til Meritankenævnet klage over studienævnets afgørelser om Afslag på forhåndsgodkendelse af meritoverførsel af fagelementer fra andre danske uddannelser Afslag på forhåndsgodkendelse af meritoverførsel af udenlandske fagelementer Afslag på endelig meritoverførsel af fagelementer fra andre danske uddannelser Det er studienævnets faglige vurdering, som kan indbringes for meritankenævn. Hvis man vil klage over retlige spørgsmål i studienævnets afgørelse, kan det ske til dekan (fakultet). Klagefristen er 2 uger fra klager er gjort bekendt med studienævnets afgø 10

11 relse. En evt. klage skal være skriftlig og begrundet og sendes til Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Øster Farimagsgade 5, 1353 Kbh. K. Se nærmere regler om meritankenævn i bekendtgørelse nr.102 af 20. februar 2008 om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Afslag på endelig meritoverførsel af udenlandske fagelementer kan ikke indbringes for ankenævnet, men kan fortsat rettes til Kvalifikationsnævnet, jf. 5a, stk. 2 i lovbekendtgørelse nr. 371 af 13.april 2007 om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Klagefristen er 4 uger fra klager har modtaget meddelelse om afgørelsen. En evt. klage stiles til Kvalifikationsnævnet og sendes til Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Øster Farimagsgade 5, 1353 Kbh. K. Når studerendes aktivitet opgøres i relation til overholdelse af aktivitetskravet, så henregnes meriterede fag til det semester, når undervisningen er gennemført. Studerende skal ansøge om endelig godkendelse af meriterede fag ikke senere end tre måneder efter afslutningen af det udenlandske studieophold eller tre måneder efter afholdelsen af eksamen ved et andet universitet. 5.5 Dispensation Der kan dispenseres fra de regler i studieordningen, som alene er fastsat af universitetet, når de er begrundet i usædvanlige forhold. 5.6 Klageadgang Afgørelse om retlige spørgsmål om studerendes forhold truffet af studienævn kan påklages til dekan. Afgørelse om retlige spørgsmål truffet af dekan kan påklages til rektor. De interne klagemuligheder skal være udtømt før klage til ministeriet. Retlige spørgsmål ved universitetets afgørelser om studerendes forhold kan indbringes for ministeren efter regler fastsat af denne, jf. 34 i Universitetsloven. Regler er fastsat i 31 i Uddannelsesbekendtgørelsen, i 46 i Adgangsbekendtgørelsen og i 46 i eksamensbekendtgørelsen. 5.7 Eksamensbevis Sammen med et central fag kan man med en bestået tilvalgsuddannelse i erhvervsøkonomi opnå en to fags kandidatuddannelse. Som altovervejende hovedregel udstedes eksamensbeviset på det centrale fag for den samlede bachelor eller kandidatuddannelse, herunder bachelortilvalg og kandidattilvalg i erhvervsøkonomi. Det Samfundsvidenskabelige Fakultetet kan udstede bevis for gennemført tilvalgsuddannelse i det tilfælde, hvor man har centralt fra på en anden uddannelsesinstitution end Københavns Universitet. 11

12 Studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, har ret til at få dokumentation for beståede dele af uddannelsen med angivelse af ects point, jf. 29 i eksamensbekendtgørelsen. 5.8 Elektronisk kommunikation mellem universitetet og studerende Universitetet kan besluttes, at al kommunikation mellem universitetet og studerende helt eller delvist for den enkelte uddannelse skal foregå digitalt (pligtmæssig elektronisk kommunikation). Der henvises til bekendtgørelse nr af 4. november 2010 om elektronisk kommunikation for universiteterne. Hvis der træffes beslutning om pligtmæssig digital kommunikation, vil de studerende blive orienteret. Økonomisk Institut har besluttet, at al kommunikation mellem instituttet og de studerende foregår elektronisk. Det betyder også, at det til enhver tid er den studerendes eget ansvar, at holde sig orienteret gennem den e mail adresse, der er stillet til rådighed af universitetet. 6 Uddannelsens indhold og fagbeskrivelser I det følgende gennemgås de fag, der udbydes til tilvalgsstuderende på henholdsvis bachelor og kandidatniveau. Fagenes semesterplacering og forventede udbudstidspunkt kan ses i lektionsplanerne på økonomistudiets hjemmeside Enkelte af de obligatoriske fag udbydes kun i sommerperioden, og man skal derfor påregne at 1 2 fag skal gennemføres om sommeren. Udbuddet af fag i de enkelte semestre fremgår af Lektionsplanen. Omfanget af censur fremgår af oversigten nedenfor. De fleste fag bedømmes efter 7 trinsskalaen, mens et mindre antal fag bedømmes med bestået/ikke bestået, når det er tilfældet er det noteret ved omtalen af de enkelte fag. Oversigt over de obligatoriske fag: Fag Censur Eksamensform ECTS Økonomiske Principper A s / 20 2 timer skriftlig uden 10 hjælpemidler Samfundsbeskrivelse A s / 20 7 timer tag hjem 10 Økonomiske Principper B s / timer skriftlig uden 7,5 hjælpemidler Samfundsbeskrivelse B s / timers spot uden hjælpemidler + 8 timers 5 12

13 tag hjem eksamen Erhvervsøkonomi s / timer tag hjem 10 Årsregnskab og Regnskabsanalyse s / 20 3 opgaver i løbet af 7,5 semesteret Organisationsteori s / timer tag hjem 7,5 Strategic Management m / 100 Mundtlig eksamen 7,5 Entrepreneurship s / 100 Projektopgave 7,5 Marketing s / timer skriftlig uden hjælpemidler 7,5 Oversigt over mulige valgfag (vejledende): Fag Censur Eksamensform ECTS Økonomisk Historie s / timer tag hjem 7,5 Erhvervsret s / 20 3 timer skriftlig uden 7,5 hjælpemidler Skatteret s / 20 3 timer skriftlig uden 7,5 hjælpemidler Datamatik 1 Bestået/Ikke 4 obligatoriske opgaver 7,5 bestået, ej censur Sociology s / timers tag hjem 7,5 Videregående Statistik Bestået/Ikke Aktiv undervisningsdeltagelse, 7,5 bestået, ej censur obligatoriske opgaver Corporate Finance and Incentives s / 20 3 timer skriftlig uden 7,5 hjælpemidler Corporate Governance s / timer tag hjem 7,5 Managerial Accounting s / timer skriftlig uden 7,5 hjælpemidler Private Equity s / 100 Projektopgave 10 Overbygningsopgave ekstern censur hvis ects vægt er 5,5 ects eller derover varierer 6.1 Fagbeskrivelser Obligatoriske fag Økonomiske Principper A Målbeskrivelse: Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende vis kan redegøre for husholdningers og virksomheders beslutninger og deres samspil på et marked. Den 13

14 studerende skal ligeledes kunne arbejde videre med argumenterne omkring frie markeder, offentlig regulering, international handel og kunne forstå betydningen af de karakteristika, der knytter sig til forskellige varer og forskellige konkurrenceformer. Alle begreber og økonomiske principper er præcist beskrevet. Alle fagets mål opfyldes, og evnen til selvstændigt arbejde er udtalt. Den studerende skal formå at formulere sig korrekt skriftligt og mundtligt om fagets emner. Indhold: Faget introducerer centrale økonomiske emner og giver en bred, simpel indføring i grundlæggende økonomisk tankegang. I faget gennemgås en række fundamentale økonomiske principper, som er vigtige for økonomisk beslutningstagen (for husholdninger, virksomheder, offentlige institutioner, politikere etc.) samt for forståelse af økonomiens funktionsmåde. En bred økonomisk forståelse kræver kendskab til to delområder: såkaldt mikroøkonomi og makroøkonomi. ØPI fokuserer primært på mikroøkonomiske aspekter. Her beskrives, hvordan husholdninger og virksomheder foretager beslutninger, samt deres interaktion via et marked. Kurset giver bl.a. et indblik i markedsmekanismens funktionsmåde, fordele og ulemper ved et frit marked, reguleringspolitik, gevinster ved international handel, betydningen af forskellige varekarakteristika og betydningen af forskellige konkurrenceformer. Undervisningsform: Pensum vil primært blive gennemgået ved forelæsninger, mens der ved øvelsestimer laves opgaver eller diskuteres økonomiske spørgsmål. Forelæsningerne vil også indeholde forskellige gæsteforedrag. Endelig skal man som studerende deltage i et par enkelte computerbaserede økonomiske eksperimenter i vores IT lab. Formålet med eksperimenterne er at illustrere økonomiens funktionsmåde i praksis og sammenholde dette med den økonomiske teori. Formelle krav: Der indgår en række obligatoriske opgaver og/eller prøver i fagets holdundervisning. For at kunne indstille sig til eksamen, skal man opfylde de krav til deltagelse og godkendelse af opgaver og prøver, som står beskrevet i lektionsplanens beskrivelse af faget for det pågældende semester. Den gældende lektionsplan findes på studiets hjemmeside. Økonomiske Principper B Målbeskrivelse: Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende vis kan redegøre for makroøkonomiens funktionsmåde på kort sigt og på langt sigt. Den studerende skal kunne arbejde videre med argumenterne omkring økonomisk vækst, konjunktursvingninger og åben versus lukket økonomi samt kunne redegøre for betydningen af økonomisk politik samt de særlige forhold, som kendetegner arbejdsmarkedet og de finansielle markeder. Alle begreber og økonomiske principper er præcist beskrevet. Alle fagets mål opfyldes, og evnen til selvstændigt arbejde er udtalt. Den studerende skal formå at formulere sig korrekt skriftligt og mundtligt om fagets emner. Anbefalede forudsætninger: Deltagelse i kurset forudsætter, at man har kvalifikationer svarende til indholdet af faget Økonomiske Principper A, herunder at man har fået godkendt de obligatoriske opgaver i Økonomiske principper A. Indhold: Faget introducerer centrale økonomiske emner og giver en bred, simpel indføring i grundlæggende økonomisk tankegang. I faget gennemgås en række fundamentale økonomiske principper, som er vigtige for økonomisk beslutningstagen samt for forståelse af økono 14

15 miens funktionsmåde. En bred økonomisk forståelse kræver kendskab til to delområder: såkaldt mikroøkonomi og makroøkonomi. ØPB fokuserer primært på makroøkonomiske aspekter. Dvs. spørgsmål som: Hvad bestemmer den samlede produktion i samfundet? Hvorfor udvikler økonomien sig så ujævnt over tid, og hvilke muligheder har man for at stabilisere økonomien via økonomisk politik? Hvorfor bliver de nominelle priser ved med at stige (også kaldet inflation) over tid, og hvorfor har nogle lande oplevet inflationsrater på fx 100 % om måneden? Er underskud på betalingsbalancen et problem? Hvad er penge, hvem styrer den samlede pengemængde i samfundet, og hvordan påvirker dette økonomien? Undervisningsform: Pensum vil primært blive gennemgået ved forelæsninger, mens der ved øvelsestimer laves opgaver eller diskuteres økonomiske spørgsmål. Forelæsningerne vil også indeholde forskellige gæsteforedrag. Formelle krav: Der indgår en række obligatoriske opgaver og/eller prøver i faget. For at kunne indstille sig til eksamen, skal man opfylde de krav til deltagelse og godkendelse af opgaver og prøver, som står beskrevet i lektionsplanens beskrivelse af faget for det pågældende semester. Den gældende lektionsplan findes på studiets hjemmeside. Samfundsbeskrivelse A Målbeskrivelse: Der er tale om et indledende kursus i samfundsbeskrivelse med særlig fokus på, at de studerende tilegner sig evnen til at finde relevante statistiske rådata eller statistik for et vilkårligt samfundsrelevant område, bearbejde og fremstille data til nye statistikker samt præsentere og beskrive indholdet i statistikkerne med udgangspunkt i den samfundsbeskrivende metode. Kurset er af praktisk betydning for såvel studerende som uddannede økonomer, hvad enten de kommer til at arbejde i den private sektor eller i den offentlige sektor. De konkrete mål for undervisningen i form af forelæsninger og holdundervisning er følgende: Den studerende skal kunne bruge Danmarks Statistiks statistikbank ( Den studerende skal kunne anvende regnearksprogrammet Excel i opgaveløsningen, herunder foretage standardberegninger, vækstbidragsberegninger, ændringsberegninger, indeksberegninger, glidende gennemsnitsberegninger, vendepunktsberegninger, kvotientberegninger, realberegninger, produktivitetsberegninger, elasticitetsberegninger samt udarbejde forskellige figurer f.eks. Lorenz kurve, box plot, lagkagediagrammer, søjlediagrammer, kurvediagrammer mm. Den studerende skal derudover have kendskab til sæsonkorrektionsberegninger og almindelige histogrammer. Den studerende skal kunne redegøre for fertilitetsbegreberne, familiebegreberne og dødelighedsbegreberne samt have kendskab til befolkningsudviklingen historisk og fremskrivningsmæssigt, herunder hvordan fremskrivninger foretages og antagelsernes påvirkning af fremskrivningerne. Den studerende skal kunne forklare udviklingen i udvalgte demografiske nøgletal. Den studerende skal kunne redegøre for nationalregnskabets formål, afgrænsning, prisbegreber, indkomstbegreber, produktivitetsbegreber, beskæftigelsesbegreber, forsyningsba 15

16 lancen og den funktionelle indkomstfordeling, herunder fordelt på erhvervsgrupper samt forklare identiteterne: opsparing = disponibel BNI forbrug, fordringserhvervelsen, netto = opsparing investeringer samt forklare sammenhængen mellem udviklingen i fordringserhvervelsen, netto og udviklingen i kapitalbalancen. Den studerende skal have kundskab om samt kunne finde relevante nøgletal fra nationalregnskabets hovedkonti, institutionelle sektorer, finansielle konti og input output tabeller. Den studerende skal kunne forklare udviklingen i forsyningsbalancens komponenter, nettofordringserhvervelsen og opsparing. Den studerende skal kunne redegøre for inflationsbegrebet, prisfastsættelse, prisdannelse, prisindeks f.eks. forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og indeks for indenlandsk forsyning samt for indkomstbegreber. Den studerende skal kunne forklare udviklingen i udvalgte prisindeks og kunne aflæse en Lorenz kurve. Den studerende skal kunne redegøre for forskellen mellem den liberale, den konservative og den socialdemokratiske velfærdsmodel samt kunne dokumentere en forståelse for socialpolitikkens redskaber. Den studerende skal kunne forklare udviklingen i udvalgte socialpolitiske udgifter. Den studerende skal have kendskab til målsætningen med det europæiske samarbejde med vægt på de økonomiske og monetære dele, den europæiske unions historie, og hvad der gør EU unik i internationalt samarbejde. Den studerende skal kunne redegøre for forskellen mellem de tre søjler, herunder placering af væsentlige politikområder, beskrive opbygningen af samarbejdet og formålet for de vigtigste europæiske institutioner, beskrive budgettets væsentligste poster samt redegøre for formålet med den økonomiske monetære union, herunder den europæiske centralbank. Den studerende skal kunne udarbejde en rapport om et vilkårligt samfundsrelevant område, hvor den studerende selv har fundet relevante statistisk data, foretaget en bearbejdning og fremstilling af data til nye statistikker samt præsenteret og beskrevet indholdet i statistikkerne i et klart og forståeligt sprog med en passende opstilling af tabeller og figurer. Indhold og formål: Formålet med undervisningen i Samfundsbeskrivelse A (SAMF A) er at sikre den studerende indsigt i og forståelse for udviklingen af det danske samfund, med henblik på at opbygge en selvstændig stillingtagen til danske samfundsforhold i en international belysning. Denne selvstændighed skal opnås gennem opbyggelse af kompetence i anvendelse af den samfundsbeskrivende metode, der i princippet består af fire elementer, idet den studerende skal være i stand til at: Finde relevant statistisk data eller statistik for et vilkårligt samfundsrelevant område Bearbejde og fremstille data til nye statistikker Præsentere og beskrive indholdet i statistikkerne Analysere og forklare baggrunden for den iagttagne udvikling el. lign. i det tilgængelige materiale Undervisningsform: Forelæsninger og holdundervisning. I forbindelse med undervisningen stilles der løbende mindre skriftlige statistiske opgaver. Formålet med disse er dels at støtte den mundtlige gennemgang af stoffet, dels at opøve en almindelig færdighed i brugen af det foreliggende samfundsbeskrivende materiale. Formelle krav: Der indgår en række obligatoriske opgaver og/eller prøver i faget. For at kunne indstille sig til eksamen, skal man opfylde de krav til deltagelse og godkendelse af opgaver 16

17 og prøver, som står beskrevet i lektionsplanens beskrivelse af faget for det pågældende semester. Den gældende lektionsplan findes på studiets hjemmeside. Samfundsbeskrivelse B Målbeskrivelse: Der er tale om en udbygning af samfundsbeskrivelse A med særlig fokus på, at den studerende kan analysere og forklare baggrunden for en iagttaget udvikling el. lign. i et tilgængeligt statistisk materiale med udgangspunkt i den samfundsbeskrivelse metode. Det forudsættes, at den studerende fra Samfundsbeskrivelse A behersker evnen til at finde relevante statistiske rådata eller statistik for et vilkårligt samfundsrelevant område, bearbejde og fremstille data til nye statistikker samt præsentere og beskrive indholdet i statistikkerne med udgangspunkt i den samfundsbeskrivende metode. Sidstnævnte indebærer forklaring af udvikling og/eller struktur, med baggrund i kendskab til samfundets indretning og den nationaløkonomiske metode. Kurset er af stor praktisk betydning for såvel studerende som uddannede økonomer, hvad enten de kommer til at arbejde i den private sektor eller i den offentlige sektor. De konkrete mål for undervisningen i form af forelæsninger og holdundervisning i Samfundsbeskrivelse B følgende: Den studerende skal kunne mestre de konkrete mål for forelæsningerne og holdundervisningen i Samfundsbeskrivelse A. Den studerende skal kunne anvende lommeregner (ved eksamen kun ved brug af tilsvarende funktionaliteter på de i eksamenslokalet tilknyttede PC ere) til at beregne procentpointsberegninger, gennemsnitlig faktisk ændringsberegninger, procentberegninger, faktisk ændringsberegninger, vækstrateberegninger, procentberegninger, vækstbidragsberegninger, produktivitetsberegninger, kvotientberegninger, implicitprisindeksberegninger og realberegninger. Den studerende skal kunne redegøre for definitionerne på offentlig sektor, offentlig forvaltning og service samt forskellen mellem de to definitioner. Den studerende skal kunne redegøre for de fire offentlige delsektorer, herunder de vigtigste opgaver samt det offentliges tre hovedpolitiske målsætninger. Den studerende skal kunne redegøre for formålet med samt centrale begreber i den realøkonomiske fordeling, den funktionelle fordeling og opgave byrde fordelingen. Den studerende skal kunne redegøre for skattetrykket, skattestrukturen, personbeskatningen, moms og de vigtigste afgiftstyper. Den studerende skal kunne redegøre for forskellen mellem engangsindtægter og øvrige indtægter, finanspolitikkens indtægtsinstrumenter og udgiftsinstrumenter samt forskellen mellem finanseffekt, DAU saldo og strukturelle budgetsaldo samt have kendskab til finanslovscyklus en. Den studerende skal kunne redegøre for forskellen mellem nettofinansieringsbehov og bruttofinansieringsbehov samt mellem ØMU gæld og statsgæld samt mellem indenlandsk statsgæld og udenlandsk statsgæld, herunder normen for de to gældstyper. Den studerende skal kunne forklare udviklingen i udgiftstrykket, udvalgte offentlige udgiftsposter, skattetryk, udvalgte skatter samt i den offentlige forvaltning og services fordringserhvervelse, netto og i statsgælden og i ØMU gælden. 17

18 Den studerende skal kunne redegøre for arbejdsmarkedet funktionsmåde, arbejdsmarkedsstatistikkerne og deres grundbegreber, overenskomstsystemet, arbejdsmarkedspolitikken samt koblingen mellem beskæftigelse, ledighed og arbejdsmarkedspolitik. Den studerende skal kunne forklare udviklingen i udvalgte arbejdsmarkedsstatistiske nøgletal. Den studerende skal kunne redegøre for begreberne handelspolitik og konkurrenceevne. Den studerende skal kunne redegøre for de udenrigsøkonomiske statistikker, herunder forskellen mellem udenrigshandelstal/handelsbalance, betalingsbalances løbende poster og kapital poster, kapitalbalance og nationalregnskabets udlandskonto. Den studerende skal kunne forklare udviklingen i udvalgte udenrigsøkonomiske nøgletal. Den studerende skal kunne redegøre for formålet med pengepolitikken, pengepolitikkens redskaber, formålet med valutapolitikken, valutapolitikkens redskaber samt sammenhængen mellem statsgældspolitik, pengepolitik og valutapolitik. Den studerende skal have kendskab til definitionen af rente, fordringer og likviditet. Den studerende skal også have kendskab til forskellige finansielle instrumenter og markeder. Den studerende skal kunne forklare udviklingen i udvalgte valutaer, lange renter og rentespænd. Den studerende skal kunne udarbejde en rapport om et samfundsbeskrivende emne med angivelse af de statistiske begreber, herunder definitoriske forskelle, med såvel en beskrivende del som en forklarende del, herunder en klar sammenhæng mellem de to dele, samt fremstille besvarelsen i et klart og forståeligt sprog med en passende opstilling af tabeller og figurer. Anbefalede forudsætninger: Kvalifikationer svarende til Samfundsbeskrivelse A. Indhold og formål: Formålet med undervisningen i SAMF B er med udgangspunkt i SAMF A, at den studerendes udbygger sin indsigt i og forståelse for udviklingen af det danske samfund, med henblik på at opbygge en selvstændig stillingtagen til danske samfundsforhold i en international belysning. Denne selvstændighed skal opnås gennem opbyggelse af kompetence i anvendelse af den samfundsbeskrivende metode, der i princippet består af fire elementer, idet den studerende skal være i stand til at: Finde relevant statistisk data eller statistik for et vilkårligt samfundsrelevant område Bearbejde og fremstille data til nye statistikker Præsentere og beskrive indholdet i statistikkerne Analysere og forklare baggrunden for den iagttagne udvikling el. lign. i det tilgængelige materiale Undervisningsform: Forelæsninger og holdundervisning. I forbindelse med undervisningen stilles der løbende skriftlige statistiske opgaver. Formålet med disse er dels at støtte gennemgangen af stoffet, dels at opøve en almindelig færdighed i brugen af det foreliggende samfundsbeskrivende materiale. I forbindelse med undervisningen stilles der løbende skriftlige statistiske opgaver. Formålet med disse er dels at støtte gennemgangen af stoffet, dels at opøve en almindelig færdighed i brugen af det foreliggende samfundsbeskrivende materiale. Formelle krav: Der indgår en række obligatoriske opgaver og/eller prøver i faget. For at kunne indstille sig til eksamen, skal man opfylde de krav til deltagelse og godkendelse af opgaver 18

19 og prøver, som står beskrevet i lektionsplanens beskrivelse af faget for det pågældende semester. Den gældende lektionsplan findes på studiets hjemmeside. Erhvervsøkonomi Målbeskrivelse: Den studerende skal kunne læse et normalt regnskab, forstå forskellen mellem aktiver og passiver, indtægter og udgifter, redegøre for indholdet af de normalt forekommende poster på et regnskab og kunne opstille et regnskab. Den studerende skal i den forbindelse kunne give en fortolkning af begreberne likviditet, soliditet og rentabilitet i forbindelse med et givet regnskab. Den studerende skal kunne foretage økonomiske kalkuler med brug af økonomiske principper, herunder opportunity cost princippet. Den studerende skal kunne foretage almindelige investeringskalkuler og vurdere rentabiliteten af en konkret investering samt vurdere risikoen ved denne investering. Den studerende skal ligeledes kunne foretage likviditetsanalyser. Den studerende skal kunne foretage simple maksimeringsprocedurer, herunder at fastsætte den optimale pris. Den studerende skal kunne formulere og løse et konkret lineært programmeringsproblem. Den studerende skal kunne anvende regnearksprogrammet Excel i opgaveløsningen, herunder have kendskab til de særlige finansielle funktioner samt anvendelse af de særlige funktioner Målsøgning og Problemløser. Den studerende skal dokumentere en forståelse af en virksomhed som en helhed, hvor organisation, afsætning, produktion, omkostningsstyring, finansiering, rentabilitet og likviditet veksler sammen. Den studerende skal kunne levere en rapport om et erhvervsøkonomisk problem med angivelse af forudsætningernes betydning for resultatet, herunder tage stilling til og arbejde med ufuldstændige data, som de forekommer i det virkelige liv. Rapporten skal fremstille problemerne i et klart og forståeligt sprog med en passende opstilling af tabeller og figurer. Indhold og formål: Der er tale om et indledende kursus i erhvervsøkonomi med vægt på et helhedssyn på virksomheden. Næsten alle emner vil kunne suppleres med videregående fag. Kurset er af praktisk betydning for alle økonomer og vil give studerende, som ikke har økonomistudiet som hovedstudie, et godt udgangspunkt for at arbejde i erhvervslivet. Kurset supplerer undervisningen i økonomiske principper. Kurset dækker teoretisk regnskabsopstilling og regnskabsanalyse, investeringsteori, finansieringsteori, organisationsteori, afsætningsøkonomi, internt regnskabsvæsen samt budgettering. Praktisk gives der vejledning og træning i regnearksprogrammet Excel. Undervisningsform: Et koncentreret kursus med forelæsninger og øvelser. Formelle krav: Der indgår en række obligatoriske opgaver og/eller prøver i faget. For at kunne indstille sig til eksamen, skal man opfylde de krav til deltagelse og godkendelse af opgaver og prøver, som står beskrevet i lektionsplanens beskrivelse af faget for det pågældende semester. Den gældende lektionsplan findes på studiets hjemmeside. Årsregnskab og regnskabsanalyse 19

20 Undervisningsform: Forelæsninger vekslende med opgaveregningstimer Målbeskrivelse: Viden: De studerende skal kunne gøre rede for strukturen i et årsregnskab og den information, der kan udledes af et årsregnskab årsregnskabslovens terminologi, regler og modeller de økonomiske og regnskabsmæssige principper, der ligger bag årsregnskabsloven videnregnskaber, grønne regnskaber og forretningsplaner bidragsmodellen og dens relation til årsregnskabet som institution Færdigheder: De studerende skal kunne foretage bogføring. årsafslutning og opstilling af årsregnskab analysere et årsregnskab og beslægtede gængse, økonomiske analyser ved anvendelse af nøgletal og indekstal, herunder foretage de fornødne korrektioner af regnskabet læse en årsrapport i sin helhed og uddrage de centrale informationer identificere regnskabsmæssige problemer, diskutere disse og forholde sig kritisk til de opstillede metoder og modeller. Kompetencer: De studerende skal kunne anvende årsrapporter på et professionelt brugerniveau til vurdering af en virksomhed, herunder vurdere dens strategi, marked og organisation. Indhold: Emneområdet i faget årsregnskab og regnskabsanalyse er eksternt regnskabsvæsen, dvs. beskrivelse og vurdering af virksomheders økonomiske stilling og udvikling under anvendelse af årsrapporter. Ved en omfattende regnskabsregulering, både nationalt og internationalt, er der gennem årtier arbejdet på både at højne kvalitet og fremme ensartethed af årsrapporter gennem regler og standarder, som for en stor del gælder internationalt. Anbefalede forudsætninger: 1. år af bacheloruddannelsen i økonomi eller tilsvarende. Ects: 7½ Eksamensform: Aflevering af tre opgaver. Til besvarelsen af de tre opgaver ses det gerne, at der dannes grupper på indtil tre studerende, som afleverer én samlet besvarelse. Da bedømmelsen efter eksamensreglerne er individuel, skal det af besvarelsen klart fremgå, for hver studerende i gruppen, hvilke sider og afsnit, den pågældende studerende skal bedømmes ud fra. Det anbefales ikke at udarbejde opgaverne alene; men det er tilladt. Der gives ikke delkarakterer for de enkelte øvelsesopgaver; men alene én samlet karakter for faget på grundlag af de tre afleverede øvelsesopgaver. Undervisningssprog: Kun dansk Organization Theory Academic aim: 20

21 The aims are that the student after participation in the course is able to: Describe basic principles of the following theories: Classical Organization Theory, Human Relations, Human Resources, Contingency Theory, Institutional Theory, Resource Dependence Theory, Population Ecology, Transaction Cost Theory, New Public Management and Lean Production. Describe theories about: Strategy, structure, network, culture, leadership, groups, communication, power, decisions, motivation and learning. Analyse and compare the theories, their strengths and weaknesses with regard to obtaining an understanding of concrete organizations and organizational phenomena. Analyse the relevance of the theories, their strengths and weaknesses from the point of view of practical action and management of tasks and problems in organizations. Select, justify and apply relevant theory in analysis of organizational issues or themes described in a concrete case; and present analysis and proposed solution in a written essay in a grammatically correct, clear and coherent way. Describe differences and similarities between economic perspectives on organizations and perspectives from other social science disciplines. Describe the difference between Organization Theory as a scientific discipline and management literature. Course content: The course focuses on work organizations: Business organizations (private firms) and organizations within the public sector, for example public administration, public hospitals, educational and social institutions. A number of basic theories are presented such as Classical Organization Theory, Human Relations, Human Resources and recent theories about structure, processes and culture in organizations. Strengths and weaknesses of the theories are discussed among other things based on empirical research. Organization theory is an interdisciplinary field and the course draws on perspectives from different social science disciplines. A central theme is organizational structure, in other words, how work in an organization is divided into jobs, departments and hierarchical levels and how coordinated effort is achieved. A number of structural forms are discussed such as the simple structure, machine bureaucracy, professional bureaucracy, adhocracy and the divisional form. It is discussed how in particular organizational strategy, size, technology and environment influence the structure of an organization. Both so called rational and natural theories are discussed. A special theme concerns the choice between market and hierarchy in coordination of economic activity. This leads to a discussion of mergers and acquisitions, outsourcing, virtual organization and hybrids between market and hierarchy such as strategic alliances and networks. Informal structure and group dynamics are also touched upon together with organizational culture comprising the values and basic assumptions of organizational members. The influence of informal structure and culture on the performance of the organization is discussed. 21