UDKAST. Regionale løsninger på regionale udfordringer

Transkript

1 Punkt nr. 10 Region - Vedtagelse Hovedstaden af handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Regionale løsninger på regionale udfordringer Bilag 1 - Side -1 af 22 Regionale løsninger på regionale udfordringer Handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi: Copenhagen hele Danmarks hovedstad UDKAST

2 Punkt nr Vedtagelse af handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Regionale løsninger på regionale udfordringer Bilag 1 - Side -2 af 22

3 Punkt nr Vedtagelse af handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Regionale løsninger på regionale udfordringer Bilag 1 - Side -3 af 22 Indholdsfortegnelse Regionale løsninger på regionale udfordringer 4 Effektiv og bæredygtig mobilitet 6 Fyrtårnsprojekt: Grøn mobilitetsplanlægning 7 Kompetent arbejdskraft og internationalisering 8 Fyrtårnsprojekt: Kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne frem mod Fyrtårnsprojekt: Efterspørgselsstyret efteruddannelse af voksne 10 Sund vækst 11 Fyrtårnsprojekt: Copenhagen Science Region 12 Fyrtårnsprojekt: Copenhagen Healthtech Cluster 13 Grøn vækst 14 Fyrtårnsprojekt: Klimatilpasning 15 Kreativ vækst 16 Fyrtårnsprojekt: Flere kinesiske turister til Greater Copenhagen 17 Fyrtårnsprojekt: Kommercialisering af de kreative erhverv 18 Smart vækst 19 Fyrtårnsprojekt: Copenhagen wifi og tidssvarende mobil og bredbåndsdækning 20 Fyrtårnsprojekt: Udvikling af fælles data-hub 21 3

4 Punkt nr Vedtagelse af handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Regionale løsninger på regionale udfordringer Bilag 1 - Side -4 af 22 Regionale løsninger på regionale udfordringer Handlingsplanen for skal omsætte Region Hovedstadens vækst- og udviklingsstrategi til konkrete resultater til gavn for borgere og virksomheder i hovedstadsregionen. Stormflod, forurening og trafik stopper ikke ved kommunegrænsen. Handlingsplanen præsenterer derfor 10 strategiske initiativer, hvor Region Hovedstaden går sammen med kommuner, vidensinstitutioner og erhvervsliv om at lave regionale løsninger på regionale udfordringer. Region Hovedstaden vil i udmøntningen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi arbejde på tværs af grænserne mellem kommuner, regioner og lande og skabe et samarbejde, hvor vi i hele Greater Copenhagen trækker i samme retning og bruger vores midler bedst muligt, så der skabes vækst, flere job og livskvalitet for regionens borgere. Effektiv og bæredygtig mobilitet Kompetent arbejdskraft og internationalisering Sund vækst Kreativ vækst Grøn vækst Smart vækst Handlingsplanens opbygning Handlingsplanen er bygget op på samme måde som den regionale vækst- og udviklingsstrategi med to rammevilkår og fire strategiske væksttemaer. Handlingsplanen beskriver under hvert rammevilkår og væksttema de første skridt til, hvordan Region Hovedstaden sammen med kommuner, vidensinstitutioner og erhvervsliv vil adressere de udfordringer, målsætninger og investeringer, som udpeges i den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Målsætninger og investeringer som tilsammen bidrager til at realisere visionen om at skabe en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet. 4

5 Punkt nr Vedtagelse af handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Regionale løsninger på regionale udfordringer Bilag 1 - Side -5 af 22 For at realisere målsætningerne i den regionale vækst- og udviklingsstrategi, kræver det et helhedssyn, hvor vi sammentænker politik, drift og udviklingsprojekter. Politik Drift Udviklingsprojekter Fyrtårnsprojekter Under hvert rammevilkår og vækstvilkår er der angivet fælles udviklingsprojekter på tværs af kommuner, region, erhvervsliv, vidensinstitutioner og organisationer. Vi kalder det fyrtårnsprojekter. Samarbejdet om fyrtårnsprojekterne bygger på et fælles ønske mellem kommuner og region om at skabe en ny måde at udvikle initiativer på, hvor parterne inddrager hinanden fra begyndelsen og udvikler fælles strategiske projekter sammen. Kommuner og region er enige om 10 fælles fyrtårnsprojekter, der i første omgang skal fokuseres på. Fælles for dem er, at de har en bred kommunal opbakning, har fokus på regionale udfordringer, der kalder på regionale løsninger, og de bygger videre på og skaber synergi med eksisterende indsatser. Regionsrådet godkender med denne handlingsplan, at der arbejdes videre med de 10 fyrtårnsprojekter. Beskrivelserne fungerer som en overordnet ramme for projekterne, som udfoldes sammen med deltagerne i en åben proces, hvor der kan komme flere deltagere til. Næste skridt er, at de endelige projektbeskrivelser lægges frem til bevilling i regionsrådet og hos de medvirkende parter. Fyrtårnsprojekterne står ikke alene. Under hvert rammevilkår og væksttema beskrives, hvordan vi gennem politik, drift og udviklingsprojekter vil sætte handling bag ordene i den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Opfølgning på handlingsplanen Region Hovedstaden vil følge fremdriften i fyrtårnsprojekterne og regionsrådet vil blive forelagt en årlig status for at sikre, at projekterne giver reelle resultater. Derudover laves der med regionens vækstbarometer en løbende måling af virksomhedernes forventninger til og vilkår for vækst. Det gør vi, fordi virksomhedernes viden er essentiel, når vi laver erhvervspolitiske prioriteringer og planlægger, hvordan vi bedst muligt understøtter erhvervslivets indsats for at skabe vækst og arbejdspladser. Sådan sætter vi handling bag ordene Der skal sættes en ambitiøs politisk dagsorden For mange strategier på statsligt, regionalt og kommunalt niveau giver mangel på fokus og uklare prioriteringer. Med den regionale vækst- og udviklingsstrategi sættes rammen for et stærkt fælles politisk fokus for alle aktører i hovedstadsregionen. Vi vil i Greater Copenhagen-samarbejdet fortsætte arbejdet med at skabe fælles regionalt fodslag og klare prioriteringer. Udvikling og innovation skal integreres i driften Region Hovedstaden, kommuner og øvrige parter skal skabe vækst og udvikling på de områder, som vi hver især har driftsansvar for. For eksempel på hospitalerne, hvor grøn omstilling, innovation og øget sundhed kan støttes gennem offentlige indkøb. Region Hovedstaden alene bruger godt 15 milliarder kr. årligt på indkøb. Der skal igangsættes strategiske udviklingsprojekter Det kræver fælles bidrag fra kommuner, stat, EU s strukturfonde, Interreg og andre fonde for at lave de nødvendige investeringer, der skal realisere den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Region Hovedstaden går foran ved i budget at afsætte en pulje på 160 millioner kr. til at igangsætte fælles udviklingsprojekter med kommuner og øvrige aktører. Derudover råder Region Hovedstaden og Vækstforum Hovedstaden over cirka 300 millioner kr. i erhvervsfremmemidler over de næste 3 år. For yderligere information om ansøgning til Vækstforum se 5

6 Punkt nr Vedtagelse af handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Regionale løsninger på regionale udfordringer Bilag 1 - Side -6 af 22 Effektiv og bæredygtig mobilitet Alle i regionen, både borgere, studerende og virksomheder, er afhængige af en velfungerende og veludbygget infrastruktur og et effektivt kollektivt trafiksystem. Det skal være let at komme til og fra Greater Copenhagen, og det skal være let at komme rundt i regionen. Med forbedringer af den kollektive transport, herunder rejsetid, styrkelse af lufthavnen som regionalt krydspunkt, bedre og nye veje og flere cykelstier bidrager vi til at mindske trængsel og fremmer en bæredygtig udvikling. Og smarte, intelligente og grønne løsninger til transportsektoren giver både borgerne højere livskvalitet og virksomhederne mulighed for at vokse og skabe nye job. Sådan sætter vi handling bag ordene Mobilitet og sammenhæng på tværs af regionen Regionen Hovedstaden arbejder for at skabe en stærk og sammenhængende infrastruktur. Det indebærer blandt andet at forbedre de trafikale sammenhænge i Nordsjælland mellem baner, stationer og hospitaler og få etableret et net af sammenhængende letbaner og hurtigbusser i Storkøbenhavn. Derfor medfinansierer Region Hovedstaden blandt andet Transport- og Bygningsministeriets analyse af, hvordan der kan skabes et sammenhængende transportnet. I dag hænger de forskellige former for kollektiv trafik ikke ordentligt sammen. Derfor arbejder Region Hovedstaden for, at der etableres én politisk ledelse, der har ansvaret for hele den kollektive trafik i Greater Copenhagen. Det gælder busser, lokalbaner, metro, S-tog, letbane, kystbane og øvrige regionale tog. Sammen med blandt andet kommunerne igangsætter Region Hovedstaden også et fyrtårnsprojekt om Grøn mobilitetsplanlægning. Se beskrivelsen på næste side. Indkøb af kollektiv trafik Regionen Hovedstaden er Danmarks næststørste indkøber af offentlig trafik. Blandt andet er Region Hovedstaden medejer af Trafikselskabet Movia og af Hovedstadens Letbane. Årligt afsættes omkring en halv milliard kr. til kollektiv transport. Mindre forurening Region Hovedstaden arbejder for at fremme en grøn og innovativ region med mindre CO 2 -udledning. Målet er, at transportsektoren skal være helt fri for fossile brændstoffer i Derfor udvides arbejdet med elbiler til også at omfatte grønne busser og en bred indsats for at fremme grønne drivmidler. Derudover fortsættes investeringen i cykling som transportform gennem det fælles kommunale og regionale supercykelsti-sekretariat. International tilgængelighed Virksomhedernes adgang til markeder og arbejdskraft afhænger blandt andet af lufthavnens kapacitet som internationalt knudepunkt. Region Hovedstaden medfinansierer arbejdet i Copenhagen Connected, der tiltrækker flere flyruter til Københavns Lufthavn. Regionen er således med til at understøtte lufthavnens vækstplan, "Expanding Copenhagen", som har som målsætning at fordoble passagertallet fra cirka 25 millioner passagerer i dag til 40 millioner passagerer om året i

7 Punkt Effektiv nr. og 10 bæredygtig - Vedtagelse mobilitet af handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Regionale løsninger på regionale udfordringer Bilag 1 - Side -7 af 22 Fyrtårnsprojekt Grøn mobilitetsplanlægning Projektet skal skabe effektiv og bæredygtig mobilitet, så Greater Copenhagen opnår størst mulig mobilitet for mindst mulig CO 2 -udledning. Flere miljøvenlige busser og elbiler og flere borgere, der kører sammen eller tager cyklen, er vejen til at reducere både trængsel og CO 2 - udledning. Samtidig skal der skabes sammenhæng for pendlere på tværs af transportformer og trafikselskaber. Det er en regional udfordring, der kræver samarbejde, og derfor er de største virksomheder, kommuner, regioner, trafikselskaber og vidensinstitutioner gået sammen om at styrke grøn mobilitetsplanlægning. Elementer i initiativet Udvikle og udrulle en mere sammenhængende og bæredygtig transport gennem et netværk af 100 af de største private og offentlige virksomheder i Greater Copenhagen. Netværket skal blandt andet sætte fokus på: bedre mobilitetsløsninger via ny teknologi påvirke transportvalg optimerede varetransporter guide til virksomheder Understøtte nye markeder og ensartet adgang til nye løsninger som eksempelvis pendlercykler Samarbejde på tværs af kommuner i Greater Copenhagen om at bruge mobilitetsplanlægning til at optimere byplanlægning og byudvikling Samarbejde med videninstitutioner om at evaluere tiltag og udvikle et prioriteringskatalog, der kan tjene som beslutningsgrundlag for eksempelvis virksomheder, når de skal vælge mellem mulige tiltag Initiativet bygger videre på Forventede effekter Cirka 10 procent af bilturene i pendlingen flyttes til kollektiv trafik, cykling, samkørsel og delebiler CO 2 -udledningen fra transport til arbejdspladser reduceres med yderligere 6 procent Bedre pendlingsmuligheder sikrer virksomhederne et større rekrutteringsgrundlag Der skabes vækst i grønne mobilitetsløsninger, som efterspørges i hele verden Nøgletal 75 % Vejtransport står for 75 procent af transportens CO 2 -udledning 9,3 mio. Regionens bilister spildte 9,3 millioner timer i trafikken i 2012, og tallet forventes at være fordoblet til 18,4 millioner timer i 2025 Det tværkommunale mobilitetsprojekt, Formel M, som havde fokus på samarbejde med virksomhedsnetværk, kommunale arbejdspladser og offentlig planlægning 100 De 100 største virksomheder i Region Hovedstaden udgør 1/5 af arbejdspladserne og derfor en væsentlig andel af pendlingen i regionen Samarbejder inden for grøn mobilitet om Supercykelstier, Test en elcykel, cykelparkering ved busstoppesteder og Smart mobilitet i Ringbysamarbejdet Trafikstyrelsens nationale erhvervsnetværk Kontakt Pia Nielsen Enhedschef i Center for Regional Udvikling tlf: pia.nielsen.06@regionh.dk Anna Thormann Programleder i Gate21 tlf: anna.thormann@gate21.dk Deltagende parter Indtil videre følgende kommuner: Albertslund / Ballerup / Fredensborg / Furesø / Gladsaxe / Gribskov / Helsingør / Hillerød / Høje Taastrup / København Derudover: Større virksomheder / vidensinstitutioner / Movia /andre transportudbydere / delebilsorganisationer / Copenhagen Electric / Supercykelstier / By- og pendlercykler / pendlerorganisationer / Trafikstyrelsen / Gate 21 7

8 Punkt nr Vedtagelse af handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Regionale løsninger på regionale udfordringer Bilag 1 - Side -8 af 22 Kompetent arbejdskraft og internationalisering Kompetent arbejdskraft er afgørende for hovedstadsregionens vækst. Mangel på kompetent arbejdskraft er en barriere for at tiltrække investeringer og skabe nye arbejdspladser. Der er derfor behov for, at alle borgere i hovedstadsregionen uddannes med kompetencer, der giver gode karrieremuligheder, og som giver virksomhederne mulighed for at rekruttere den arbejdskraft, de mangler. Der skal uddannes højt kvalificerede unge og voksne med de rette vækstkritiske kompetencer, og det skal være nemt og interessant for udenlandske talenter og medarbejdere at bosætte sig i Greater Copenhagen. Det kræver et bredt regionalt samarbejde mellem kommuner, vidensinstitutioner, erhvervsliv og arbejdsmarkedets parter. Sådan sætter vi handling bag ordene Adgang til kvalificeret arbejdskraft Region Hovedstaden vil, både som virksomhed og som regional aktør, gå forrest for at sikre flere dygtige faglærte. Region Hovedstaden har derfor etableret en regional praktikpladsenhed, en regional ungeenhed samt en række udviklingsprojekter, der til sammen skal gøre erhvervsuddannelserne til et attraktivt førstevalg blandt de unge. Der igangsættes et fyrtårnsprojekt, hvor blandt andet kommunerne og Region Hovedstaden i fællesskab vil løfte kvaliteten af erhvervsuddannelserne. Se beskrivelsen på næste side. Efterspørgselsstyret efteruddannelse af voksne De næste 10 år investeres godt 200 milliarder kr. i store infrastrukturprojekter i Danmark. For at imødekomme efterspørgslen på arbejdskraft har kommuner og Region Hovedstaden aftalt et fælles fyrtårnsprojekt, der sikrer en efterspørgselsstyret efteruddannelse af voksne, så der er hænder nok til de mange byggerier. Se beskrivelsen på side 10. For at regionens virksomheder kan få del i det voksende kinesiske marked har Region Hovedstaden indgået aftaler med den kinesiske provins, Jiangsu, om at samarbejde om oprensning af jordforurening, innovation inden for sundheds- og velfærdsteknologi og hospitalssamarbejde. Tiltrækning af internationale talenter For at imødegå virksomhedernes mangel på arbejdskraft arbejder hovedstadens erhvervsfremmeaktør, Copenhagen Capacity, for at tiltrække og fastholde de internationale talenter. Desuden arbejder Region Hovedstaden sammen med de andre regioner og kommuner i Greater Copenhagen-samarbejdet om at nedbryde grænsehindringer i forhold til at bo, arbejde og studere på tværs af Øresund. Internationalisering af små og mellemstore virksomheder Region Hovedstaden har sammen med Region Sjælland igangsat et projekt for at internationalisere Greater Copenhagens små og mellemstore virksomheder. De to regionale væksthuse er operatører på projektet, som skal hjælpe virksomheder, der har ambitioner om at øge deres eksport. Projektet er støttet med 10 millioner kr. af Region Hovedstaden. 8

9 Punkt Kompetent nr. 10 arbejdskraft - Vedtagelse og internationalisering af handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Regionale løsninger på regionale udfordringer Bilag 1 - Side -9 af 22 Fyrtårnsprojekt Kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne Projektet bidrager til, at flere vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse og opnår kompetencer, som erhvervslivet efterspørger. I dag får for få unge i hovedstadsregionen en erhvervsuddannelse og risikerer dermed at få svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Nye tværgående samarbejder, styrkede uddannelser og uddannelsesmiljøer og målrettede praktikpladsindsatser skal blandt andet bidrage til mere kompetent faglært arbejdskraft. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Region Hovedstaden, kommuner, uddannelses- og beskæftigelsesaktører. Elementer i initiativet Kendskabet til erhvervsuddannelserne i grundskolen øges gennem styrket samarbejde på tværs af grundskoler, ungdommens uddannelsesvejledning og erhvervsuddannelser Motivere og kvalificere unge mellem 15 og 30 år til uddannelse ved at nytænke og gennemføre praksisnær kompetenceudvikling af unge og voksne, gerne tilknyttet en virksomhed Øge praktikpladser og match gennem eksempelvis målrettede kampagner, test af praktikpladsformer og priskonkurrencer Styrke uddannelsesmiljøer og forbedre udbud af erhvervsuddannelser, blandt andet ved etablering af campus og nye uddannelsesforløb på tværs af ungdomsuddannelser Sikre en kompetent arbejdsstyrke ved at udvikle uddannelserne i dialog med erhvervslivet, så de studerende tilegner sig kompetencer, der er kritiske for vækst Initiativet bygger videre på Den regionale praktikpladsenhed: En målrettet, koordineret praktikpladsopsøgende indsats Strategiske regionale udviklingsprojekter såsom Next EUD, Copenhagen Skills, Upgrade og Fra ufaglært til faglært på rekordtid, der har udviklet og synliggjort erhvervsuddannelse som et attraktivt uddannelsestilbud for unge og voksne MITCampus uddannelses- og virksomhedsmiljø samt Way2go Kontakt Forventede effekter 25 procent af en ungdomsårgang vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i regionen som gennemsnit Flere unge er uddannelses- og jobparate, så virksomhederne i regionen i højere grad får adgang til kompetente faglærte Andelen af årige, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, er faldet med 20 procent i 2020 Nøgletal 14 % procent af en ungdomsårgangs elever vælger i dag en erhvervsuddannelse i hovedstadsregionen direkte efter grundskolen Deltagende parter Cirka unge i Region Hovedstaden mellem 15 og 30 år har hverken en erhvervskompetencegivende uddannelse eller er i job Indtil videre følgende kommuner: Albertslund / Ballerup / Frederikssund (via Frederikssund Erhverv) / Glostrup / Gribskov / Helsingør / Ishøj / København / Vallensbæk Derudover: Region Hovedstaden / erhvervsskoler/ arbejdsmarkedets parter / faglige udvalg / grundskoler / Ungdommens Uddannelsesvejledning / Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering / Uddannelsesforum og Hovedstadens Rekrutteringsservice / Regionale arbejdsmarkedsråd Skånske og Sjællandske samarbejdspartnere afsøges Carsten Krabbe Enhedschef i Center for Regional Udvikling tlf: carsten.krabbe@regionh.dk Birgitte Degnegaard Chefkonsulent i Center for Regional Udvikling tlf: birgitte.degnegaard@regionh.dk 9

10 Punkt nr. Kompetent 10 - arbejdskraft Vedtagelse og internationalisering af handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Regionale løsninger på regionale udfordringer Bilag 1 - Side -10 af 22 Fyrtårnsprojekt Efterspørgselsstyret efteruddannelse af voksne Projektet skal styrke koordineringen af efteruddannelsesindsatsen for at imødekomme den store efterspørgsel på arbejdskraft i de kommende 10 år, hvor der investeres godt 200 milliarder kr. i store infrastrukturprojekter i Danmark. I Region Hovedstaden vil behovet for arbejdskraft fra næste år være på til bygge- og anlægsaktiviteterne. Allerede i dag er der mangel på kvalificeret arbejdskraft til sektoren og de afledte erhverv. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Region Hovedstaden, kommuner, uddannelses- og beskæftigelsesaktører. Elementer i initiativet Der er to hovedspor i initiativet: Etablering af uddannelseshold med ledige og beskæftigede koordineret på tværs af kommunerne i regionen. Dette gøres i første omgang inden for bygge- og anlæg og chaufførområdet. Første skridt er metode og redskabsudvikling, og projektet udvides efterfølgende med flere brancher med afledte arbejdskraftsbehov og øvrige brancher med vækst eller vækstpotentiale Der udvikles ensartede og fælles praksisnære arbejdsredskaber, eksempelvis kompetencekort og tidslinjeskemaer til at understøtte jobcentrenes arbejde med ledige Initiativet bygger videre på Analyser og aktiviteter i forbindelse med de kommende års infrastrukturprojekter og øvrige behovsanalyser Samarbejdet mellem kommuner om etablering af uddannelseshold med deltagere fra flere kommuner Byggepakker og Anlægspakker udviklet i samarbejde med Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund (3F) Erfaringer fra Hovedstadens Rekrutteringsservice og Uddannelsesforum København og Nordsjælland Etablerede netværk for den virksomhedsrettede indsats mellem jobcentrene Forventede effekter I 2017 indgår 70 procent af jobcentrene i regionen i samarbejdet Der gennemføres årligt 1000 uddannelsesforløb i samarbejde med virksomhederne Rekruttering af arbejdskraft fungerer mere smidigt, fordi der er etableret et forpligtende samarbejde på tværs af uddannelsesinstitutioner, jobcentre, rekrutterings- og erhvervsfremmeaktører Nøgletal Der vil mangle faglærte i Region Hovedstaden i 2020, især inden for handel, service, jern og metal Deltagende parter Fra 2016 er der behov for cirka alene til byggeog anlægsaktiviteterne i regionen Indtil videre følgende kommuner: Albertslund / Bornholm / Furesø / Gentofte / Halsnæs / København Derudover: De 27 jobcentre i hovedstadsregionen / relevante skoler / Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering / Region Hovedstaden / arbejdsmarkedets parter Kontakt Pernille Kjeldgård Chef for Borgerservice og Beskæftigelse, Halsnæs Kommune tlf: pekje@halsnaes.dk Birgitte Degnegaard Chefkonsulent i Center for Regional Udvikling tlf: birgitte.degnegaard@regionh.dk 10

11 Punkt nr Vedtagelse af handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Regionale løsninger på regionale udfordringer Bilag 1 - Side -11 af 22 Sund vækst Greater Copenhagen har i dag en international styrkeposition inden for sund vækst. Der er et effektivt offentligt sundhedsvæsen baseret på fri og lige adgang for alle, vidensinstitutioner i verdensklasse og en internationalt stærk tilknyttet erhvervsklynge, som skaber vækst, arbejdspladser og nye produkter, der er grundlaget for fremtidens behandlinger. Styrkepositionen bygger på en stærk tradition for samarbejde mellem den offentlige sundhedssektor, virksomheder og vidensinstitutioner. Men styrkepositionen er udfordret. Sundhedssektoren er under pres for at levere højere produktivitet og flere og bedre ydelser for de samme penge. Samtidig med at andre lande og storbymetropoler satser store summer på forskning og tiltrækning af talenter, virksomheder og investeringer. Fælles satsninger på en række områder er derfor nødvendige for at styrke vores position inden for sund vækst. Sådan sætter vi handling bag ordene Offentlig-privat innovation Kommuner og Region Hovedstaden har aftalt, at Copenhagen Healthtech Cluster er ét af 10 fælles fyrtårnsprojekter. Copenhagen Healthtech Cluster samler aktører fra hospitalsvæsenet, ældre- og socialområdet samt vidensinstitutioner om at tilbyde virksomheder de bedste betingelser for at udvikle, teste og kommercialisere sundheds- og velfærdsløsninger. Se beskrivelsen på side 13. Viden og talent Kommuner og Region Hovedstaden har aftalt, at Copenhagen Science Region er ét af de fælles fyrtårnsprojekter. Copenhagen Science Region er et tværgående initiativ, der udover sund vækst også vedrører grøn vækst og smart vækst. Initiativet skal styrke videnmiljøerne og tiltrække udenlandske talenter og investeringer. Se beskrivelsen på side 12. Greater Copenhagen skal være førende i EU på sund aldring Region Hovedstaden vil placere Greater Copenhagen centralt i det nye EU-konsortium EIT Health, hvor førende europæiske universiteter og virksomheder blandt andet skal finde økonomisk bæredygtige løsninger på de demografiske udfordringer i Europa. EU-satsningen løber frem til 2022 og har et årligt budget på omkring 88 millioner euro. Styrke iværksætteri og kommercialisering Region Hovedstaden er i gang med at etablere et stærkt økosystem for iværksætteri gennem videreudvikling af samarbejdet om Copenhagen Spin-outs og innovations- og inkubatormiljøer mellem universiteter, hospitaler, investorer, forskerparker og virksomheder. Nye banebrydende forskningsanlæg Region Hovedstaden har sammen med blandt andet universiteter og Region Skåne igangsat et Interreg-projekt til 150 millioner kr., der skal nedbryde grænsehindringer og forberede universiteter og virksomheder til at anvende de kommende forskningsanlæg European Spallation Source (ESS) og Max IV. 11

12 Punkt nr. Sund 10 vækst - Vedtagelse af handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Regionale løsninger på regionale udfordringer Bilag 1 - Side -12 af 22 Fyrtårnsprojekt Copenhagen Science Region Projektet skal udvikle Greater Copenhagen som et internationalt knudepunkt for videnmiljøer inden for sund, smart og grøn vækst. Det skal styrke regionens videnmiljøer og tiltrække udenlandske talenter og investeringer. Samtidig skal de fælles satsninger sikre udvikling af excellente miljøer, hvor forskere, virksomheder og studerende samarbejder og stiller viden, erfaring og faciliteter til rådighed i fælles forsknings- og innovationsprojekter. Målet er at udvikle ny teknologi, nye produkter og behandlingsmetoder. Copenhagen Science Region etableres i et samarbejde mellem region, kommuner, universiteter, øvrige vidensinstitutioner, videnbyer, erhvervsliv og erhvervs- og brancheorganisationer. Elementer i initiativet Fælles målrettet branding og synliggørelse af Copenhagen Science Region og resultaterne fra Copenhagen Science City for at få størst mulig effekt både nationalt og internationalt Identifikation af udfordringer, muligheder og behov for fysisk videreudvikling af videnbyer og øvrige stærke videnmiljøer i regionen. Herunder etablering af nødvendig infrastruktur og fysiske rammer, der understøtter at forskere, studerende og erhvervsfolk mødes og samarbejder Forventede effekter Antallet af udstedte patenter er øget med 5 procent årligt inden 2025 Der er tiltrukket 40 nye internationale topforskere inden 2025 Forskerstillinger efter ph.d. uddannelsen er steget med 5 procent inden 2025 Stigning i hjemtagne eksterne forskningsmidler på 3 procent årligt frem mod 2025 Udvikling af fælles strategiske satsninger og konkrete samarbejder inden for forskning, innovation, uddannelse og entreprenørskab indenfor sund, grøn eller smart vækst Initiativet bygger videre på Initiativet bygger videre på en række stærke samarbejdsrelationer med kommuner, universiteter, vidensinstitutioner og erhvervsliv inden for blandt andet: Forskning i sundhedsteknologi via tværsektorielt forskningscenter for sundhedsteknolog Nøgletal I Greater Copenhagen er der samlet 12 universiteter, 6 universitetshospitaler, forskere og studerende Deltagende parter 50 mia. Der forskes og udvikles for cirka 50 milliarder kr. årligt i regionen Tiltrækning af udenlandske talenter og investeringer Udvikling af videnbydelen Copenhagen Science City, Lyngby-Taarbæk Videnby, Frederiksberg Videnby og øvrige videnmiljøer som for eksempel Ballerup Campus og Favrholm i Hillerød Indtil videre følgende kommuner: Ballerup / Hillerød / København / Lyngby-Taarbæk Derudover: viden- og uddannelsesinstitutioner / videnbyer / forskerparker / erhvervsliv / SMV er / offentlige parter / erhvervs- og interesseorganisationer / højteknologiske innovationsnetværk Kontakt Jesper Allerup enhedschef i Center for Regional Udvikling tlf: jesper.allerup@regionh.dk Karin Jørgensen chefkonsulent i Center for Regional Udvikling tlf: karin.jorgensen@regionh.dk 12

13 Punkt Sund nr. vækst 10 - Vedtagelse af handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Regionale løsninger på regionale udfordringer Bilag 1 - Side -13 af 22 Fyrtårnsprojekt Copenhagen Healthtech Cluster (CHC) Projektet skal gøre Greater Copenhagen til et internationalt knudepunkt for udvikling af sundheds- og velfærdsløsninger i Copenhagen Healthtech Cluster samler aktører fra hospitalsvæsenet, ældre- og socialområdet og forskningsmiljøer om at tilbyde virksomheder de bedste betingelser for at udvikle, teste og kommercialisere sundheds- og velfærdsløsninger, som kan øge livskvaliteten for borgerne og skabe job og vækst i Greater Copenhagen. Elementer i initiativet Identificere og igangsætte konkrete sund vækst muligheder med henblik på at udvikle, implementere og udbrede nye løsninger, der bistår hospitaler og kommunal social- og ældrepleje med at sikre borgerne bedre sundhed ved at: Reducere behandlingsfejl Forebygge indlæggelser Sikre hurtig tilbagevenden til eget hjem og liv Mobilisere borgernes egne ressourcer Forventede effekter I perioden vil CHC initiere 9-12 konkrete sund vækst muligheder. De konkrete sund vækst muligheder bidrager til følgende effekter: 10 procents stigning i beskæftigelsen i 2025 inden for sund vækst Antallet af offentlig-private samarbejder om test af løsninger inden for ny sundheds- og velfærdsteknologi er steget med 50 procent i 2025 Facilitere samarbejder mellem hospitaler, social- og ældrepleje og virksomheder, ved at: Drive en systematisk dialog mellem virksomheder, hospitaler og kommuner om konkrete sund vækst muligheder Støtte etablering af specialiserede testmiljøer og forretningsudvikle eksisterende udviklings- og testlabs Udvikle en borgercentreret sund vækst dataplatform Initiativet bygger videre på Nøgletal I 2014 blev der på landsplan gennemført forebyggelige indlæggelser af ældre. Nye løsninger kan reducere antallet af indlæggelser I 2014 var der utilsigtede hændelser i den danske hospitals- og plejesektor. Nye løsninger kan reducere behandlingsfejl Pilotprojekt i 2014 samt CHC s opstartsår i 2015 med deltagelse af Region Hovedstaden, Københavns Kommune, Væksthus Hovedstadsregionen, DTU, Københavns Universitet, en række virksomheder, samarbejdspartnere og Copenhagen Capacity I 2014 blev der på landsplan gennemført forebyggelige genindlæggelser. Nye løsninger kan reducere antallet af genindlæggelser Der samarbejdes løbende med øvrige initiativer såsom den nationale klynge Welfare Tech og kvalitetsfondsbyggerierne Kontakt Thomas Hammer-Jakobsen Direktør for CHC-sekretariatet tlf: thj@copcap.com Jesper Allerup Enhedschef i Center for Regional Udvikling tlf: jesper.allerup@regionh.dk Deltagende parter Indtil videre følgende kommuner: Albertslund / Allerød / Ballerup / Fredensborg / Frederiksberg / Frederikssund / Furesø / Gentofte / Gladsaxe / Hillerød / Helsingør / Høje Taastrup / København / Vallensbæk Derudover: Regioner / hospitaler / danske og udenlandske virksomheder / Københavns Universitet / DTU / CBS / Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter / øvrige vækst-, klynge- og innovationsaktører inden for sundheds- og velfærdsområdet 13

14 Punkt nr Vedtagelse af handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Regionale løsninger på regionale udfordringer Bilag 1 - Side -14 af 22 Grøn vækst I 2050 vil hovedstadsregionen være verdens første metropolregion med et fossilfrit energi- og transportsystem. Greater Copenhagen har allerede en unik international styrkeposition som foregangsregion inden for grøn omstilling. Regionens virksomheder og universiteter skal fortsat være førende i udviklingen af grønne løsninger, der skaber jobs, vækst og øget livskvalitet. Det kræver både en sammenhængende strategisk indsats og en sammenhængende klimaplan, hvis det skal lykkes at nå målet, ligesom der er behov for flere tværgående regionale og kommunale investeringer i CO 2 -reduktion og klimatilpasning. Det giver både positive effekter i forhold til klimaforandringer og skaber arbejdspladser, når nye teknologier og processer skal udvikles. Region Hovedstaden vil, både som en regional aktør og via egen hospitalsvirksomhed, gå forrest og investere i at skabe et fossilfrit energi- og transportsystem i Sådan sætter vi handling bag ordene Regional klimaplan Region Hovedstaden, kommuner og forsyningsselskaber har med projektet Energi på Tværs forpligtet sig til en fælles vision og besluttet en række indsatsområder, der skal føre til, at hovedstadsregionens el- og varmeforsyning er fossilfri i 2035, og at transportsektoren er fossilfri i For at understøtte omstillingen har regionen taget initiativ til at udarbejde en regional klimaplan, der skal danne beslutningsgrundlag for konkrete initiativer, der bidrager til at energi- og transportsystemet i hovedstadsregionen omkostningseffektivt omstilles til vedvarende energi. Klimatilpasning Kommuner og Region Hovedstaden har aftalt, at klimatilpasning er ét af de fælles fyrtårnsprojekter. Region Hovedstaden vil sammen med kommuner, forsyninger, virksomheder og vidensinstitutioner gå forrest i arbejdet for at sikre, at Greater Copenhagen bliver klimatilpasset for at beskytte borgerne og virksomhedernes investeringer. Se beskrivelsen på side 15. Udnyttelse af potentialet omkring letbanen Den kommende letbane langs Ring 3 vil få stor betydning for udviklingen i kommunerne rundt om København og for hele Greater Copenhagen. Regionsrådet har derfor afsat 10 millioner kr. til at styrke samarbejdet med kommunerne om at skabe en bæredygtig og dynamisk by- og erhvervsudvikling omkring letbanen samt til at tiltrække investeringer lokalt og regionalt. Energi og ressourceeffektivisering på regionens hospitaler Region Hovedstaden vil gå foran med egen hospitalsvirksomhed og bidrage til den grønne omstilling. Der er derfor lavet en strategi for at nedbringe CO 2 -udledning fra regionens hospitaler og virksomheder, der hvor muligheden er størst nemlig indenfor energi, transport og affaldsressourcer. Ren jord, rent vand og råstoffer Region Hovedstaden investerer årligt cirka 140 millioner kr. på at sikre ren jord, rent vand og råstoffer til borgere og virksomheder. Ren jord og rent vand er med til at skabe en grøn region med gode livsvilkår for borgerne. 14

15 Punkt Grøn nr. vækst 10 - Vedtagelse af handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Regionale løsninger på regionale udfordringer Bilag 1 - Side -15 af 22 Fyrtårnsprojekt Klimatilpasning Projektet skal sikre, at hovedstadsregionen er internationalt bredt anerkendt som en klimaberedt region i Klimatilpasning er afgørende for at beskytte regionens bygninger, infrastruktur og rekreative arealer, blandt andet de attraktive kyster, der har værdi i forhold til turisme, bosætning og livskvalitet. Dertil rummer området et enormt vækst- og innovationspotentiale for nye teknologier og løsninger, der kan realiseres gennem øget markedsgørelse og eksport. Skybrud, stormflod og øgede mængder regnvand kender ikke til kommunegrænser. Derfor samarbejder kommuner, forsyninger og andre aktører i initiativet om i fællesskab at udvikle regionale løsninger med blandt andet etablering af en regional task force og en effektiv beredskabsindsats. Elementer i initiativet Etablering af Task Force for klimatilpasning, som skal give kommuner og region kompetencer til at gå fra plan til handling. Task Force skal også medvirke til tværgående koordinering, formidling og match-making. Endelig skal Task Force også igangsætte for-projekter med innovative klimatilpasningsløsninger Etablering af Living Lab en platform for innovativ udvikling og koordinering af efterspørgsel efter løsninger på tværs af kommuner og forsyningsselskaber. Living Lab vil samtidig være et Internationalt showroom for løsninger i fuld skala Etablering af et effektivt og koordineret beredskab på tværs af kommuner, forsyninger, beredskaber og øvrige aktører Analyse af kyst- og stormflodssikring, som blandt andet skal belyse de økonomiske potentialer ved en bedre regional kyst- og stormflodssikring Igangsættelse af konkrete tværgående demonstrationsprojekter, herunder projektet Nordkystens fremtid om kystsikring på nordkysten Ansøgning om EU-midler til et storskala demonstrationsprojekt om naturbaseret klimatilpasning Initiativet bygger videre på Erfaring fra formaliserede samarbejder mellem kommuner og vandselskaber i hovedstadsregionen, herunder KLIKOVAND, Regnvandsforum, DOLL-projektet, Harrestrup Å-projektet samt miljøtjenesten i Københavns Kommune Kontakt Camilla Lønborg Enhedschef i Center for Regional Udvikling tlf: , camilla. loenborg-jensen@regionh.dk Bjarke Tveterås Tind Konsulent i Center for Regional Udvikling tlf: , bjarke. tveteraas.tind@regionh.dk Forventede effekter I perioden er der i gangsat 500 klimatilpasningsprojekter i hovedstadsregionen Eksporten af danske løsninger for klimatilpasning er steget med 25 procent i perioden Bedre fremkommelighed som følge af reduktion af regnvand på indfaldsvejene Klimatilpasning løses som en fælles opgave og ud fra en fælles forståelse på tværs af aktørerne Nøgletal 6 mia. 10 mia. Skybruddet over København 2. juli 2011 kostede cirka 6 milliarder kr. i skader 85 mio. Deltagende parter Investeringer til klimasikring af hovedstadsregionen forventes at løbe op i milliarder kr. over de næste år Stormen Bodil i 2013 kostede cirka 85 millioner kroner i direkte skader alene på Sjællands nordkyst. I 2014 havde de nordsjællandske kystkommuner en omsætning relateret til turisme på 3 milliarder kr. og en nedslidning af kysten vil påvirke turismeøkonomien negativt Indtil videre følgende kommuner: Fredensborg / Gribskov / Høje-Taastrup / Frederiksberg / Gladsaxe / København Derudover: Region Hovedstaden / vandselskaber / KLIKOVAND / Regnvandsforum / Gate 21 / CLEAN / VandiByer / DTU / Teknologisk Institut / Copenhagen Solutions Lab / øvrige vidensinstitutioner / virksomheder, fonde og interesseorganisationer 15

16 Punkt nr Vedtagelse af handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Regionale løsninger på regionale udfordringer Bilag 1 - Side -16 af 22 Kreativ vækst Dansk design, arkitektur og mode er kendt i hele verden, og computerspil, film- og tv-produktion udgør kæmpe eksportsuccesser og er en vigtig del af regionens brand. Michelin-restauranter og store events har også sat regionen på det gastronomiske verdenskort, og antallet af turister i Copenhagen vokser med 7 procent om året. De kreative erhverv er desuden afgørende for, at Greater Copenhagen gentagne gange topper de internationale lister som et af verdens mest attraktive steder i verden at bo og leve. Kreativ vækst og øget turisme kommer dog ikke af sig selv. Derfor skal indsatsen styrkes på tværs af regionen i et samspil mellem kommuner og erhvervene til gavn for jobskabelsen og borgernes livskvalitet. Sådan sætter vi handling bag ordene Kommercialisering, professionalisering og internationalisering af de kreative erhverv Virksomhederne i de kreative erhverv lever af gode ideer, men de har vanskeligt ved at omsætte ideerne til produkter og løsninger, der kan skabe vækst og arbejdspladser. Som ét af de fælles fyrtårnsprojekter har kommuner og Region Hovedstaden derfor aftalt en fælles indsats for, at der bliver lavet værktøjer og rammer for de kreative, som kan øge kommercialisering og professionalisering ude i erhvervet. Se beskrivelsen på side 18. Internationale kultur- og sportsevents Region Hovedstaden investerer 10 millioner kr. om året i 2015 til 2019 i at tiltrække store, internationale kultur- og sportsevents. Når internationale events afholdes i regionen, skaber det vækst i turismeerhvervet og relaterede erhverv, brander Greater Copenhagen og gør regionen til et mere attraktivt sted at bo. Hvert år rejser 100 millioner kinesiske turister ud af Kina. Det gør Kina til verdens største udrejsemarked. Derfor har kommuner og Region Hovedstaden aftalt en fælles indsats for at tiltrække flere kinesiske turister, som ét af de fælles fyrtårnsprojekter. Se beskrivelsen på side 17. Jobs og branding gennem internationale film- og TV-serier Gennem investeringer på 7 millioner kr. i Copenhagen Film Fund har Region Hovedstaden fra 2013 til 2015 medvirket til at skabe en værditilvækst i Danmark for millioner kr. og danske arbejdspladser om året. Region Hovedstaden vil skabe yderligere vækst på området ved at videreudvikle mulighederne for at tiltrække flere og større internationale produktioner til regionen. Flere turister til regionen For at skabe vækst og beskæftigelse i turismeerhvervet og relaterede brancher afsætter Region Hovedstaden årligt omkring 35 millioner kr. til regionens turismeaktør, Wonderful Copenhagen, der har til opgave at udvikle turismeindsatsen inden for regionens styrkepositioner: krydstogt- og kongresturisme, storby- og kulturturisme samt nye vækstmarkeder. 16

17 Punkt Kreativ nr. vækst 10 - Vedtagelse af handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Regionale løsninger på regionale udfordringer Bilag 1 - Side -17 af 22 Fyrtårnsprojekt Flere kinesiske turister til regionen Projektet skal sikre, at Greater Copenhagen senest i 2025 er i top 10 over de mest attraktive regioner i Europa for kinesiske turister. Destinationer verden over ser en stigende gæstestrøm fra Kina og konkurrencen om de kinesiske turister er i dag global og intens. Der er behov for at forbedre hovedstadsregionens position i konkurrencen, og derfor samarbejder Region Hovedstaden, kommuner, turismeaktører samt øvrige relevante aktører i Greater Copenhagen om at yde en ambitiøs og målrettet indsats for at sikre fortsat vækst i kinesiske overnatninger og en styrket europæisk markedsandel på det kinesiske rejsemarked. Det skal blandt andet ske gennem et bedre modtageapparat og bedre service. Elementer i initiativet Greater Copenhagen skal sættes på det kinesiske verdenskort gennem ambitiøse digitale kampagner på Kinas førende online platforme og sociale medier Der skal udvikles og samles produktpakker på tværs af metropolregionen, så de matcher markedets efterspørgsel og har en stærkere appel til det kinesiske marked Modtagelsen og relationen til kinesiske gæster og samarbejdspartnere skal styrkes. Der skal leveres Kina-klar servicekurser for Greater Copenhagen s serviceaktører, der suppleres med målrettede online servicekurser, information og rådgivning Der skal udvikles nye direkte inter-kontinentale flyruter og vigtige forbindelsesruter til København og Danmark Initiativet bygger videre på Initiativet er en geografisk og indholdsmæssig udvidelse af det eksisterende Chinavia-projekt, der er forankret i Wonderful Copenhagen og medfinansieres af Vækstforum Hovedstaden Initiativet har stærke synergier til ruteudviklingsindsatsen i regi af Global Connected, samt til indsatsen i regi af den nationale kompetenceudviklingsindsats inden for turisme Kontakt Carsten Krabbe Enhedschef i Center for Regional Udvikling tlf: carsten.krabbe@regionh.dk Signe Jungersted Chef i Wonderful Copenhagen tlf: sij@woco.dk Forventede effekter unikke besøg på projektets digitale platforme i Eksponeringer af historier til kinesiske forbrugere på det sociale medie Sina Weibo: 1,3 millioner i 2015; 1,5 millioner i 2016; 2 millioner i 2017 Øget andel af kinesiske turister, der opholder sig i Danmark mere end én overnatning 80 procent af partnere, der deltager i kulturtræningskurser og kinaklar-rådgivning, skal være meget tilfredse med forløbene Nøgletal 92 % I 2014 stod hovedstadsregionen for 92 procent af samtlige kinesiske overnatninger i Danmark 107 mio. Deltagende parter 52 % Kinesiske besøgendes bruger i gennemsnit kr. i døgnet. Og i 2013 stod kinesiske besøgende for 52,5 procent af al tax free shopping i Danmark Kina er verdens største udrejsemarked med 107 mio. udrejser i 2014 Indtil videre følgende kommuner: København / Helsingør Derudover: Region Hovedstaden og Wonderful Copenhagen 17

18 Punkt nr. Kreativ 10 vækst - Vedtagelse af handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Regionale løsninger på regionale udfordringer Bilag 1 - Side -18 af 22 Fyrtårnsprojekt Kommercialisering af de kreative erhverv Projektet skal få kreative virksomheder med vækstpotentiale og vækstambitioner ind i varige vækstforløb, der øger eksport og skaber flere jobs. Vækstlaget blandt de kreative virksomheder har behov for øget fokus på innovation, produktudvikling og tiltrækning af risikovillig kapital. Og potentialet for kommercialisering og internationalisering skal udnyttes bedre. Derfor går Region Hovedstaden sammen med kommuner, erhvervsliv og relevante organisationer om en målrettet og koordineret indsats, der skal kommercialisere inden for erhvervsområderne interaktive digitale medier, design og fødevarer. Elementer i initiativet Videreudvikling af klyngesekretariat inden for interaktive digitale medier, som skal arbejde med forretningsudvikling, private investeringer og internationalisering Videreudvikling af Masteruddannelse i spil og interaktive produktioner Design Society skal forankres som kreativ erhvervsklynge for design og mode Udvikling af markedsmodningsforløb for mindre design- og modevirksomheder med vækstpotentiale og gennemførelse af matchmaking mellem mindre design- og modevirksomheder og investorer Konkretisering af hvordan vækstpotentialet inden for fødevareområdet kan udnyttes Initiativet bygger videre på Inden for erhvervsområdet for interaktive digitale medier videreudvikles og samles klyngeinitiativet Interactive Denmark og computerspiluddannelsen EUCROMA Inden for erhvervsområdet design samles og udvikles dele af de aktiviteter, der finder sted i Danish Fashion Institute, INDEX: Design to Improve Life og Dansk Design Center Forventede effekter Der skabes 2000 nye jobs inden for de interaktive digitale medier i Danmark i Heraf vil cirka 1700 jobs blive skabt i Greater Copenhagen Designvirksomheder der deltager i aktiviteter i Design Society øger omsætningen med mindst 15 procentpoint eller øger beskæftigelsen med mindst 10 procentpoint Design Society skal gennem sine aktiviteter bidrage til at øge den private værditilvækst med 500 millioner kr. i perioden Nøgletal 50 % Det globale marked for interaktive produkter er i dag 1,7 milliarder kr. og forventes at stige med 50 procent i de kommende tre år 64 % 24 mia. I 2014 steg eksporten af modetøj i Danmark med 9 procent. Således blev der i 2014 eksporteret for 24 milliarder kr. - det højeste niveau nogensinde i branchen 64 procent af alle danske spiludviklervirksomheder er lokaliseret i hovedstadsregionen Kontakt Carsten Krabbe Enhedschef i Center for Regional Udvikling tlf: carsten.krabbe@regionh.dk Kenneth Kay Jensen Konsulent i Center for Regional Udvikling tlf: kekj@regionh.dk Deltagende parter Indtil videre følgende kommuner: Egedal / Furesø / Gribskov / Halsnæs / Ishøj / København / Vallensbæk Derudover: Region Hovedstaden / Interactive Denmark/ EUCROMA / Design Society / Danish Fashion Institute / INDEX: Design to Improve Life / Dansk Design Center / Væksthus Hovedstadsregionen / Erhvervsstyrelsen / Innovationsnetværket Livsstil - Bolig & Beklædning / andre offentlige og private aktører 18

19 Punkt nr Vedtagelse af handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Regionale løsninger på regionale udfordringer Bilag 1 - Side -19 af 22 Smart vækst Hele verden står over for en voldsom urbanisering, hvor flere og flere vil bo i metropoler og storbyer. Det stiller betydelige krav til den offentlige infrastruktur i byen og nødvendiggør, at moderne teknologi bruges til at indrette byerne bedre. For eksempel intelligent elforsyning, smarte trafiksystemer og affaldsbeholdere, der får energi fra solceller og kommunikerer om, hvornår de skal tømmes. Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Samtidig har Greater Copenhagen med mange års innovativ byudvikling gode forudsætninger for at blive et af verdens førende udviklingscentre for intelligente og smarte byer. Forudsætningen er en sammenhængende datainfrastruktur i hovedstadsregionen i tæt samarbejde med kommuner og øvrige aktører. Sådan sætter vi handling bag ordene Copenhagen wifi og styrket regional bredbånds- og mobildækning Kommuner og Region Hovedstaden har aftalt, at Copenhagen wifi og styrket regional bredbånds- og mobildækning er ét af de fælles fyrtårnsprojekter. Målet er at udvikle bedre servicetilbud til borgere og besøgende. Se beskrivelsen på næste side. Smart udnyttelse af data Kommuner og Region Hovedstaden har aftalt, at udviklingen af en fælles data-hub er ét af de fælles fyrtårnsprojekter. Målet er at udvikle en fælles data-hub og kompetencecenter, der skal fremme anvendelsen af data og intelligente byløsninger i Greater Copenhagen, blandt andet på trafik og energiområdet. Se beskrivelsen på side 21. Sammenhængende digitale systemer Region Hovedstaden er gået sammen med aktører i hele Greater Copenhagen om at udvikle muligheder for at teste og demonstrere intelligente teknologier med globalt vækstpotentiale. Blandt andet projektet Lighting Metropolis, som skal udvikle smarte løsninger til belysning i eksempelvis skoler, parker og hospitaler. Ved at gøre den samlede region til et levende laboratorium for lys, skal samarbejdet positionere Greater Copenhagen internationalt inden for intelligent belysning, som er et globalt vækstområde. Deleøkonomi som vækstdriver inden for den smarte vækst Region Hovedstaden har i samarbejde med blandt andet Arriva lanceret et delebilsprojekt, hvor 400 elbiler integreres i den kollektive trafik og gør det mere attraktivt at fravælge egen bil. Regionen vil desuden arbejde for at udvikle flere løsninger, som kan øge mobiliteten, sænke CO 2 -udledningen og skabe øget vækst inden for deleøkonomien. Små og mellemstore virksomheder skal drage fordel af digitalisering og automatisering Region Hovedstaden støtter det nationale vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder, hvor 500 produktionsvirksomheder skal realisere deres vækstpotentiale gennem blandt andet automatisering, digitalisering og ressourceeffektiv produktion. Desuden støtter Region Hovedstaden projektet Smart innovation, hvor forskere skal hjælpe små og mellemstore virksomheder blandt andet med at udnytte data til at udvikle nye produkter, services og forretningsgange. 19

20 Punkt nr. Smart 10 vækst - Vedtagelse af handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Regionale løsninger på regionale udfordringer Bilag 1 - Side -20 af 22 Fyrtårnsprojekt Copenhagen wifi og tidssvarende mobil og bredbåndsdækning Projektet skal etablere et mere sammenhængende wifi-net og en tidssvarende mobil- og bredbåndsdækning i regionen, hvor der i dag er områder med mindre god forbindelse og dækning. Et wifi-net kan styrke mulighederne for at udvikle bedre servicetilbud til borgere, virksomheder og turister samt løse samfundsudfordringer baseret på intelligent teknologi. Desuden etableres en tidssvarende mobil- og bredbåndsdækning i hele Greater Copenhagen, som gør det attraktivt at besøge, drive virksomhed og bosætte sig i regionen. Initiativet gennemføres i samarbejde med andre offentlige myndigheder, virksomheder og vidensinstitutioner. Elementer i initiativet Samarbejde om at udvikle, udbrede og markedsføre en fælles wifi-løsning i Greater Copenhagen til borgere, turister og forretningsdrivende Udvikle og teste wifi-løsninger til blandt andet intelligente byløsninger samt undersøge aspekter vedrørende standarder, sikkerhed og beskyttelse af private oplysninger Samarbejde med staten, kommuner og teleselskaber om at kortlægge områder i Greater Copenhagen med mindre god mobil- og bredbåndsdækning samt udvikle og finde løsningsmodeller på udfordringerne i områderne, som er mere tidsvarende Initiativet bygger videre på Vækstpartnerskabsaftalen for 2015 mellem regeringen og Vækstforum Hovedstaden og Vækstforum Sjælland om at fremme mobil- og bredbåndsdækningen, blandt andet gennem udvikling af offentlige-private partnerskaber DOLL Living Lab som udvikler og tester intelligente byløsninger baseret på kommunikation via wifi-net En konsulentundersøgelse i regi af Øresundskomiteen som afdækker erfaringer med etablering af wifi til brug for partnerne i Øresundsregionen Kontakt Forventede effekter I 2020 er der etableret en mere sammenhængende wifiløsning i Greater Copenhagen I 2020 har alle boliger og virksomheder i den danske del af Greater Copenhagen adgang til en god mobildækning og en bredbåndshastighed på mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload Det er mere attraktivt at bo og drive virksomhed i Greater Copenhagen Nøgletal 15 % 1 time I 2014 havde 15 procent af alle boliger og virksomheder ikke adgang til en downloadhastighed på 100 Mbit/s Deltagende parter I dag tillader den eksisterende lovgivning kun gratis wifi-adgang til afgrænsede formål i én time om dagen Indtil videre følgende kommuner: Ballerup / Bornholm / Høje-Taastrup / København / Vallensbæk Derudover: Region Hovedstaden / DTU / Københavns Universitet / Gate 21 Pia Nielsen Enhedschef i Center for Regional Udvikling tlf: pia.nielsen.06@regionh.dk Henrik Aagaard Johanson Chefkonsulent tlf: henrik.johanson@regionh.dk 20

21 Punkt Smart nr. vækst 10 - Vedtagelse af handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Regionale løsninger på regionale udfordringer Bilag 1 - Side -21 af 22 Fyrtårnsprojekt Udvikling af fælles data-hub Projektet skal fremme anvendelsen af Big Data og intelligente byløsninger i Greater Copenhagen ved at etablere en fælles kommunal og regional data-hub samt et kompetencecenter for intelligente byløsninger. Greater Copenhagen har gode forudsætninger for at blive blandt verdens førende udviklingscenter for intelligente og smarte byer. For at realisere potentialet skal projektet blandt andet styrke opsamling og formidling af offentlig data samt koordinere udvikling og implementering af intelligente byløsninger i tæt samarbejde mellem kommuner, region, private virksomheder og vidensinstitutioner. Elementer i initiativet På baggrund af en behovsanalyse etableres en fælles kommunal og regional data-hub og kompetencecenter inden 2018 Data hub en formidler offentlige data til forskning, offentlig og kommerciel anvendelse samt demonstrerer og understøtter fælles projekter blandt kommuner, forskningsinstitutioner og virksomheder Udvikling af fælles regionalt og kommunalt charter for håndtering af offentlige data inden for intelligente byløsninger Initiativet bygger videre på Den fælles data-markedsplads, som udvikles i partnerskab mellem Region Hovedstaden, Københavns Kommune, CLEAN og Hitachi, OpenData.dk og eksisterende livinglabs Grunddataprogrammet fra 2012 aftalt mellem regeringen, KL og Danske Regioner, som løber frem til 2016 Invest in Denmarks igangværende analyse af potentialer og muligheder for intelligente byløsninger i Danmark i partnerskab med blandt andet Region Hovedstaden og Københavns Kommune Forventede effekter Andelen af virksomheder som anvender data og udnytter digitaliseringens fordele stiger med mindst 10 procent årligt Mere end halvdelen af kommunerne i regionen har implementeret mindst én smart city løsning indenfor for eksempel mobilitet, energi og belysning Styrkede kompetencer inden for data og intelligente byløsninger Øget tiltrækning af internationale virksomheder og investeringer Nøgletal 5 6 % 40 % Virksomheder, der baserer sig på data fra for ekempel sensorer, offentlige datasæt og sociale medier, klarer sig generelt 5-6 procent bedre målt på indtjening end andre virksomheder Big Data løsninger havde et marked på knap 125 milliarder kr. i 2010 og forventes at vokse med 40 procent årligt Kontakt Pia Nielsen Enhedschef i Center for Regional Udvikling tlf: pia.nielsen.06@regionh.dk Henrik Aagaard Johanson Chefkonsulent tlf: henrik.johanson@regionh.dk Deltagende parter Indtil videre følgende kommuner: Albertslund (Gate 21) / Egedal / Fredensborg / Frederiksberg / Frederikssund / Furesø / Gentofte / Høje-Taastrup / København / Vallensbæk Derudover: Region Hovedstaden / CLEAN / Hitachi / DTU / Københavns Universitet 21

22 Punkt nr Vedtagelse af handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Regionale løsninger på regionale udfordringer Bilag 1 - Side -22 af 22 Sammen skaber vi resultater I indsatsen for at sikre høj vækst og livskvalitet i Greater Copenhagen, må vi samarbejde om fælles politiske målsætninger. Derfor inviterer Region Hovedstaden staten, andre regioner, kommuner, virksomheder, videninstitutioner og organisationer til at indgå i stærke partnerskaber, så vi i fællesskab kan sætte handling bag ordene i strategien. I første omgang implementeres strategien gennem denne handlingsplan. Læs mere om den regionale vækst- og udviklingsstrategi og udmøntningen på Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Tlf regionh@regionh.dk

23 Punkt nr Vedtagelse af handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Regionale løsninger på regionale udfordringer Bilag 2 - Side -1 af 4 Center for Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Telefon Web Dato: 28. august 2015 NOTAT Kommunal deltagelse i de 10 fælles fyrtårnsprojekter På baggrund af drøftelser mellem Region Hovedstaden og kommunaldirektører i K29, borgmestre i Kommunekontaktudvalget (KKU) og fælles arbejdsgrupper er der udarbejdet 10 fælles fyrtårnsprojekter, der i første omgang skal udmønte den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Samarbejdet om implementering af ReVUS bygger på et fælles ønske mellem kommuner og region om at udvikle initiativerne sammen fra begyndelsen. Udvælgelsen og udviklingen af de ti fælles fyrtårnsprojekter er derfor foregået i en åben proces, hvor alle kommuner har haft mulighed for at bidrage til indholdet og deltage i projekterne. Det vil også gøre sig gældende fremadrettet, når projekterne skal gennemføres. Nedenfor er angivet hvilke kommuner, der indtil videre har meldt sig som deltagere i fyrtårnsprojekterne. Der er ikke tale om en endelig liste, da det fortsat er muligt at tilslutte sig. Baggrund Fyrtårnsprojekterne er blevet til på baggrund af en række administrative og politiske drøftelser i foråret og sommeren. I marts gennemførte KKR og Region Hovedstaden sammen en administrativ høring i alle kommuner med henblik på at udvikle fælles strategiske initiativer, der skal implementere ReVUS. 18 af de 29 kommuner indsendte tilsammen 140 forslag til initiativer. Desuden har universiteter og erhvervsorganisationer indsendt forslag. Kommunaldirektørkredsen (K29) udtrykte på mødet den 8. april ønske om, at region og kommuner i fællesskab prioriterede forslag til initiativer. Derfor blev forslagene og den videre proces drøftet først med formanden for K29 og formand for Embedsmandsudvalget for vækst, uddannelse og beskæftigelse den 13. maj dernæst på Embedsmandsudvalget for vækst, uddannelse og beskæftigelse den 18. maj. På baggrund af drøftelserne blev der udarbejdet ti foreløbige beskrivelser af fælles initiativer, som blev behandlet på K29 den 3. juni. Her var der opbakning til processen og til, at initiativerne skulle indgå som fyrtårnsprojekter i handlingsplanen for ReVUS. Alle kommuner blev derefter via K29 1

24 Punkt nr Vedtagelse af handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Regionale løsninger på regionale udfordringer inviteret til at konkretisere initiativerne i arbejdsgrupper sammen med øvrige relevante interessenbilag 2 Side -2 af 4 ter. Arbejdsgrupperne har henover sommeren arbejdet med beskrivelserne, som blev drøftet og bakket op af borgmestrene på KKU-mødet den 20. august. Herefter aftalte kommunaldirektørkredsen, at de kommuner, som endnu ikke har meldt sig på banen, overvejer at tilmelde sig de projekter, som er relevante for dem. Kommunale deltagere Følgende kommuner har tilkendegivet, at de ønsker at deltage i de enkelte fyrtårnsprojekter, som indgår i ReVUS-handlingsplanen. De fleste af kommunerne har derfor også deltaget i arbejdsgrupperne, der formulerede initiativet: Effektiv og bæredygtig mobilitet 1. Grøn mobilitetsplanlægning Deltagende kommuner: Albertslund Ballerup Fredensborg Furesø Gladsaxe Gribskov Helsingør Hillerød Høje Taastrup København Kompetent arbejdskraft og internationalisering 2. Kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne frem mod 2020 Deltagende kommuner: Albertslund Ballerup Frederikssund? (via Frederikssund Erhverv) Glostrup Gribskov Helsingør Ishøj København Vallensbæk 3. Efterspørgselsstyret efteruddannelse af voksne Deltagende kommuner: Albertslund Bornholm Furesø Gentofte

25 Punkt nr Vedtagelse af handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Regionale løsninger på regionale udfordringer Halsnæs Bilag 2 - Side -3 af 4 København Sund vækst 4. Copenhagen Science Region Deltagende kommuner: Ballerup Hillerød København Lyngby-Taarbæk Kommune (via repræsentant fra LT videnby) 5. Copenhagen Healthtech Cluster Deltagende kommuner: Albertslund Allerød Ballerup Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Hillerød Helsingør Høje Taastrup København Vallensbæk Grøn vækst 6. Klimatilpasning Deltagende kommuner: Fredensborg Gribskov Høje-Taastrup Frederiksberg Gladsaxe (repræsenterer også KLIKOVAND i) København (repræsenterer også Regnvandsforum ii) Kreativ vækst 7. Flere kinesiske turister til Greater Copenhagen Deltagende kommuner: Helsingør København 8. Kommercialisering af de kreative erhverv Deltagende kommuner: Egedal Furesø

26 Punkt nr Vedtagelse af handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Regionale løsninger på regionale udfordringer Gribskov Bilag 2 - Side -4 af 4 Halsnæs Ishøj København Vallensbæk Smart vækst 9. Copenhagen Wifi mobil og bredbåndsdækning i hele regionen Deltagende kommuner: Ballerup Bornholm Høje-Taastrup København Vallensbæk 10. Udvikling af fælles data-hub Deltagende kommuner: Albertslund (Gate 21) Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Høje-Taastrup København Vallensbæk i KLIKOVAND er et samarbejde mellem følgende kommuner og vandselskaber: Albertslund Kommune, Allerød Rudersdal Forsyning, Allerød Kommune, Ballerup Forsyning, Ballerup Kommune, Egedal Furesø Forsyning, Egedal Kommune, Fredensborg Forsyning, Fredensborg Kommune, Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg Kommune, Frederikssund Forsyning, Frederikssund Kommune, Furesø Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Gribskov Kommune, Halsnæs Forsyning, Halsnæs Kommune, Helsingør Kommune, Helsingør Forsyning, Herlev Kommune, Hillerød Forsyning, Hillerød Kommune, HOFOR, Høje Taastrup Kommune, Hvidovre Kommune, Hørsholm Kommune, Hørsholm Vand, København Kommune, Lyngby-Taarbæk Forsyning, Lyngby-Taarbæk Kommune, Nordvand Gentofte/Gladsaxe, Rudersdal Kommune, Rødovre Kommune ii Regnvandsforum er et samarbejde mellem følgende kommuner og vandselskaber: kommuner og forsyningsselskaber i: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje Taastrup, Ishøj, København, Lyngby Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk

27 Punkt nr Realtidsmoduler på lokalbanen Bilag 1 - Side -1 af 7 Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Count down til Pendlernettet 2. Resumé Trafikinformationen på pendlernettet fremtidens hovednet for kollektiv trafik på Sjælland - skal styrkes, som del af Movias Trafikplan Derfor ansøger Movia sammen med 18 kommuner, Region Hovedstaden og Lokalbanen A/S om støtte til at opgradere stoppestederne i byer uden for Storkøbenhavn med realtidsinformation via såkaldte count down moduler. Opgraderingen skal understøtte et mål om 6,3 mio. flere påstigere i 2020 i områderne region Sjælland og Nordsjælland. Udbredelsen af realtidsinformation skal højne kvaliteten af den samlede rejse ved at reducere den oplevede gene ved ventetid og skift. Count down moduler giver her passagererne den helt basale information, der er så vigtig på stoppestedet, nemlig svaret på "hvornår kommer min bus?" Usikkerhed om, hvor længe det varer, før bussen kommer, er en af de vigtigste årsager til, at passagerne vægter ventetiden op mod tre gange så tungt som selve transporttiden. Samtidig kan de bruges til at informere ved driftsafvigelser. I alt dækker projektet indkøb og installation af ca moduler, 14 TUS-skærme til de større lokalbanestationer og indkøb af 100 designstandere, som skal løfte den samlede oplevelse af stoppestedet. Indsatsen vurderes at styrke kundetilfredsheden mærkbart blandt de ca. 17 mio. påstigere, der årligt benytter de udvalgte stop/stationer, og skønnes på den baggrund at tiltrække omkring flere årlige påstigere til den kollektive trafik. Dato: 26/

28 Punkt nr Realtidsmoduler på lokalbanen Bilag 1 - Side -2 af 7 3. Baggrund Kommuner og regioner fastsatte med Movia trafikplan 2013 målene for at få flere passagerer, og herunder også passagervækstmålene i yderområderne af Movia. I Område Nord i region Hovedstaden er målet 3 mio. flere påstigere i 2020, mens det tilsvarende mål i region Sjælland er 3,3 mio. kr. Et af midlerne var at udpege "pendlernettet"; et nyt hovednet af de vigtigste linjer i den lokale og regionale betjening, som skal kendetegnes ved høj stabilitet - pendlerne skal kunne stole på det. Pendlernettet skal samtidig styrkes bl.a. ved at øge driften af og give et samlet kvalitetsløft af stoppestederne. Forbedret trafikinformation gennem øget brug af realtid fremhæves her som et vigtigt punkt. Den teknologiske mulighed er allerede i dag til stede i kommunerne i hovedstadsområdet og indfases i busserne i region Sjælland i løbet af Fra Movias seneste kundepræferenceundersøgelse ved vi, at muligheden for god trafikinformationen er et af de områder, som har stor betydning for passagererne og dermed spiller en vigtig rolle ift. at tiltrække flere passagerer. Count down giver passagererne den helt basale information, der er så vigtig på stoppestedet, nemlig svaret på "hvornår kommer min bus?" Usikkerhed om, hvor længe det varer, før bussen kommer, er en af de vigtigste årsager til, at passagererne vægter ventetiden op mod tre gange så tungt som selve transporttiden. Erfaringer fra evaluering af tidligere projekter, bl.a. indførelsen af A-busser i Køge og Helsingør, viser da også, at Count down er ét af de tiltag, der opleves meget positivt. I Køge angav 7 ud af 10 passagerer på stoppesteder med realtid, at det er en væsentlig forbedring ved rejsen, og mange fremhævede netop at de oplevede ventetiden kortere. Movia har indhentet tilbud på næste generation af count down moduler, og de udmærker sig i forhold til ældre modeller på en række punkter, herunder at de har større, tydeligere og mere fleksibel skærm, der også kan bruges til vise driftsforstyrrelser. Samtidig er de robuste over for hærværk og drives af en kombination af batterier og solceller, der reducerer omfang af vedligehold, herunder at batterierne ikke skal skiftes så ofte. De nye moduler testes netop nu i Frederiksberg kommune for at fastlægge det endelige layout. På den baggrund koordinerer Movia en fællesansøgning til Yderpuljen om støtte til at give stoppestederne på pendlernettet, herunder også lokalbanerne i Nordsjælland, et løft. Projektet dækker primært indkøb og installation af count down moduler, men også indkøb og installation af designstandere og infoskærme til et udvalg af lokalbanestationer. Dato: 26/

29 Punkt nr Realtidsmoduler på lokalbanen Bilag 1 - Side -3 af 7 4. Formål Formålet med projektet er at forbedre informationsniveauet og dermed rejseoplevelsen for de mange passagerer på pendlernettet uden for Storkøbenhavn. Pendlernettet er det overordnede hovednet af busser og lokalbaner på Sjælland. Nettet binder Sjælland sammen, føder ind til jernbanenettet og forbinder yderområder og mindre byer med hovedbyerne. Pendlernettet skal være et net som pendlerne på hele Sjælland kan stole på ligger fast, og er samtidig der hvor det største passagerpotentiale er. Installation af count down moduler skal understøtte dette net og give det et synligt og mærkbart løft. Count down modulerne installeres som udgangspunkt i alle byer over 200 indbyggere, som dækkes af pendlernettet. Som infrastrukturanlæg skal count down modulerne dermed støtte op omkring den fortsatte udvikling af pendlernettet og fremme den positive passagerudvikling nettet er inde i. Dermed spiller projektet en vigtig rolle i at understøtte kommunernes og regionernes mål om 6,3 mio. nye passagerer frem mod 2020 i region Sjælland og den nordlige del af region Hovedstaden. Med den udvalgte geografi og med pendlernettet som udgangspunkt rammer investeringen både en stor del af Sjællands yderområder og landsbyer og giver et serviceløft, der hvor efterspørgslen er størst. Dato: 26/

30 Punkt nr Realtidsmoduler på lokalbanen Bilag 1 - Side -4 af 7 5. Projektets indhold Projektet dækker indkøb og installation af i alt 977 count down moduler. Samlet fordeler antallet af count down moduler sig geografisk jf. nedenstående: Tabel 1 Overblik over kommunernes ønsker til count down moduler på pendlernettet i deres område. Kommune Antal moduler installeret pr. år I alt Greve Holbæk Kalundborg Køge Lejre Roskilde Slagelse Solrød Sorø Stevns Vordingborg Region Sjælland i alt Allerød Fredensborg 61 Frederikssund Gribskov Halsnæs Helsingør Hillerød Hørsholm Region Hovedstaden i alt Lokalbanen A/S i alt 35 Alt i alt Lokalbanen har som del af projektet udarbejdet en analyse af behovet for realtid på stationerne og søger på den baggrund tilskud til indkøb af 35 count down moduler, designstandere til at installere dem i samt 14 TUS skærme til de største stationer. Flere kommuner har ligeledes behov for at indkøbe og installerede designstandere som del af projekter og der søges derfor endvidere om støtte til indkøb og installation af 100 designstandere. 4 Dato: 26/3 2015

31 Punkt nr Realtidsmoduler på lokalbanen Bilag 1 - Side -5 af 7 6. Passagertal før projektets gennemførelse De stop/stationer på pendlernettet, der ansøges om støtte til, betjener i alt 16,9 mio. påstigere på årsbasis alene på pendlerlinjerne (jf. Movias regnskab 2014). Hertil kommer, at count down modulerne også kan benyttes til at vise information om linjer uden for pendlernettet, der hvor de betjener samme stop som pendlerlinjerne. Som en sideeffekt af opgraderingen af pendlernettet vil mange passagerer på øvrige linjer således også få glæde af tiltaget. Omfanget af disse passagerer er dog ikke estimeret nærmere. 7. Succeskriterier for passagertilvæksten efter projektets gennemførelse Count down moduler vil øge tilfredsheden hos kunderne, og derfor ventes de at øge passagertallet, som konsekvens af bedre venteforhold. Passagereffekten er svær at isolere fra andre effekter, men erfaringer fra tidligere Movia-projekter med installation af count down viser, at 2 % tilvækst kan bruges som et forsigtigt skøn. Gennemførelse af projektet skønnes dermed samlet at medføre en vækst på ca årlige påstigere på pendlernettet alle sammen nye påstigere i den kollektive trafik. Hertil kommer passagereffekten på de linjer uden for pendlernettet, der betjener samme stop som pendlerlinjerne. Her vil passagererne også opleve et serviceløft som kan understøtte en passagerfremgang. 8. Øvrige succeskriterier for projektet Et af formålene med projektet er at øge informationsniveau undervejs på rejsen til gavn for passagererne. Dette gælder ikke mindst ved driftsafvigelser, hvor skærmene kan bruges til at informere specifikt. Dette skal give en samlet positiv indvirkning på kundetilfredsheden, som især bør give sig udslag i tilfredsheden med information på stoppestedet. 9. Projektorganisering Movia står for at koordinere ansøgning og har samtidig ansvaret for projektledelsen videre frem. Ud over projektledelsen står Movia for at udarbejde de endelige installationsplaner sammen med kommunerne, indkøbe udstyr og installere udstyret på stoppestederne. 18 kommuner, Region Hovedstaden og Lokalbanen A/S står for at medfinansiere indkøbet af modulerne og inddrages i øvrigt i processen omkring udarbejdelsen af den endelig installationsplan. 10. Tidsplan Tidsplanen fremgår af nedenstående figur. Ved tilsagn om støtte bruges andet halvår 2015 på detailplanlægning med kommunerne, herunder en detaljeret gennemgang af stoppestederne, opstilling af installationsplan og endelig bekræftelse og bestilling fra kommunerne. På den baggrund bestilles det samlede antal moduler til opsætning i 2016 hos leverandøren. Installationen vil forløbe gennem 2016, 2017 og 2018, mens evalueringen og den endelige afrapportering finder sted ultimo Tilskuddet ønskes udbetalt i 4 rater Dato: 26/

32 Punkt nr Realtidsmoduler på lokalbanen Bilag 1 - Side -6 af , 2.H Installationsplaner 2. Indkøb af udstyr 3. Installation af udstyr 4. Evalue ring 5. Proje ktledelse Udbe taling af tilskud Afrapportering 11. Rapportering af projektet Projektets rapportering følger tidsplanen under afsnit 10. Der afrapporteres således årligt i januar, mens den endelige afrapportering finder sted i slutningen af I afrapporteringerne oplistes status for: Projektets fremdrift, målt gennem indkøbt og installeret udstyr Overholdelse af tidsplan Udfordringer og ændringer i projektet Årsregnskab, herunder redegørelse for budgetafvigelser Vurdering af udviklingen på succeskriterierne. Ved den endelige afrapportering foretages en udvidet gennemgang af ovenstående punkter, suppleret med: Endeligt revisionspåtegnet projektregnskab Effektvurdering passagertal Effektvurderingen vil ske gennem sammenligning af konkrete før- og eftertal for passagertal. 12. Projektets finansiering Overordnet budget for projektet fremgår af Tabel 2. For tidsopdeling henvises der til projektets detaljerede budget vedlagt som bilag. Det samlede budget for projektet udgør ca. 30 mio. kr. fordelt med 50 % finansiering fra Yderpuljen og 50 % medfinansiering fra projektets parter 18 kommuner, Region Hovedstaden, Lokalbanen A/S og Movia. Af det samlede budget går ca. 25 mio. kr. til indkøb og installation af count down moduler samt 100 designstandere på i alt ca. 942 stoppesteder på pendlernettets buslinjer i de 18 kommuner, der deltager. På lokalbanestationerne i Nordsjælland opgraderes realtidsinformationen for samlet ca. 4 mio. kr. Der er afsat 0,85 mio. kr. til løbende projektledelse, herunder udarbejdelse af implementeringsplaner med kommunerne og Lokalbanen samt evaluering og revision. 6 Dato: 26/3 2015

33 Punkt nr Realtidsmoduler på lokalbanen Bilag 1 - Side -7 af 7 Tabel 2 Overordnet projektbudget (inkl. moms) fordelt på hovedposter og underposter. Støtte fra Yderpuljen Medfinansiering fra projektets parter Projektets samlede omkostninger 1. Count down i Region Sjælland Indkøb af count down moduler Indkøb af 14 T US-skærme Indkøb i 35 designstandere Installation inkl. gravearbejder på stationer Projektledelse - tidsforbrug Movia Projektledelse - tidsforbrug Lokalbanen A/S I alt Uforudsete udgifter (5 %) i alt % 50% Indkøb af count down moduler Installation - inkl. tidsforbrug Movia Indkøb af 100 designstandere Installation af 100 designstandere 1. I alt 2. Count down i region Hovedstaden Indkøb af count down moduler Installation - inkl. tidsforbrug Movia 2. I alt 3. Count down og udstyr til lokalbanerne 3. I alt 4. Projektledelse og evaluering Projektledelse og evaluering - konsulent Revision Alt i alt Procentandel Projektet ønskes udbetalt i 2 rater. Iht. til tidsplan og detaljeret budget falder første medio 2016 og udgør i ca. 60 %. Succeskriteriet for denne rate er at alle count down moduler til opsætning i 2016 er indkøbt (ca. 600) samt at alle designstandere og al udstyr til lokalbanerne er indkøbt. Sidste rate falder med projektafslutningen ultimo 2019 og udgør ca. 40 %. 7 Dato: 26/3 2015

34 Punkt nr Realtidsmoduler på lokalbanen Bilag 2 - Side -1 af 2 Center for Regional Udvikling Enhed for Grøn Transport Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Fax Web Journal nr.: Dato: 28. august 2015 Bilag 2: Realtidsmoduler på Lokalbanen Typer af moduler I sagen Realtidsmoduler på Lokalbanen indstilles indkøbt to typer af realtidsmoduler til lokalbanestationer; Skærme til større stationer og mindre realtidsvisende moduler til mindre stationer. Desuden indstilles indkøbt designstandere til stationer som foreslås indrettet med moduler. I dette korte bilag viser de forskellige elementer, samt gives et kort prisoverslag på enkeltelementerne. Realtidsmodul: Det særlige modul modtager information om togets position, som omregnes til en forventet ankomsttid for toget til den pågældende station. Samme skærm kan også vise næste busafgange, ved de stationer som også betjenes af buslinjer. Skærmene er dobbeltsidet, og består af en højopløsningsskærm som kan vise grafik og tekst i hvilken som helst grafisk opsætning. Panelet er solcelledrevet (en lille solcelle på toppen af standeren). Hvor der dog også er mulighed for at opsætte moduler på en såkaldt rørstander vil de pågældende lokalbanestationer blive udstyret med såkaldte designstandere (vist til venstre) som kendes fra busstoppestederne. Prisen per modul er cirka kr. for et dobbeltsidet modul, mens standeren koster cirka kr. per enhed, plus omkostninger til fæstning af standeren (typisk støbes en fod i beton).

35 Punkt nr Realtidsmoduler på lokalbanen Bilag 2 - Side -2 af 2 Realtidsskærm: Ved de større lokalbanestationer opsættes realtidsvisende skærme som alternativ til de mindre moduler. Disse kan vise mere information, men kræver strømtilførsel via kabel. Der er flere leverandører af skærme, som enten kan være vægophængt eller på separat stander, og kan være udendørs eller indendørs. Den dyreste løsning med egen stander koster cirka kr. mens en løsning med en vægophængt skærm udendørs koster cirka kr. Skærmen kan, ligesom realtidsmodulerne, vise afgange, grafik samt tekst, information eksempelvis angående driftsforstyrrelser og korrespondancer, og kan vise både bus og tog afgange fra den pågældende station. Placering og typer Placering af de enkelte skærme og moduler er ikke endeligt fastlagt, samt ligeledes om det eventuelt egner sig bedst som dobbelt/enkeltsidet modul eller vægophængt eller separat placeret skærm. Den endelige placering bliver aftalt i dialog mellem Movia, Region Hovedstaden og Lokaltog, som vil gennemgå de individueller placeringer. Side 2

36 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -1 af 34 Opgradering af Hillerød Station April 2015 Afrapportering

37 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -2 af 34 2 Opgradering af Hillerød station afrapportering Baggrund Borgmestrene fra de fem nordsjællandske kommuner; Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør har, støttet af Region Hovedstaden, anmodet transportministeren om i fællesskab at gennemføre en forundersøgelse af en ombygning af Hillerød station. Arbejdet med opgradering af Hillerød station blev igangsat med et kommissorium besluttet den 26. marts Der skal undersøges to løsninger: 1. En lokalbaneløsning: at etablere sporforbindelse mellem Lokalbanens sydvestlige linje, Frederiksværksbanen, og Lokalbanens nordlige linjer til Tisvildeleje, Gilleleje og Helsingør 2. En lokalbane- og S-togsløsning: lokalbaneløsningen samt udvidelse af S-togsbetjeningen af Hillerød fra 10-minuttersdrift til 5-minuttersdrift ved etablering af et vendeanlæg. Desuden indgår lokalbaneløsningens behov i forhold til udformningen af den nye Favrholm station på Frederiksværkbanen ved det nye Hospital Nordsjælland i undersøgelsen. Der er tale om en forundersøgelse på definitionsfaseniveau jf. ny anlægsbudgettering (NAB) fase 1. Desuden indgår en godhedsvurdering af de trafikale effekter samt en vurdering af behov for togmateriel. Forundersøgelsen er gennemført i en arbejdsgruppe, der refererer til en styregruppe. I begge grupper deltager Transportministeriets departement, Hillerød Kommune (repræsenterer også kommunerne Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør), Region Hovedstaden, Lokalbanen, DSB og Movia. Banedanmark varetager formandskabet i arbejdsgruppen og i styregruppen. Grontmij er tilknyttet opgaven som teknisk rådgiver, og undersøgelsen er holdt indenfor et budget på 1,0 mio. kr. Region Hovedstaden bidrager for de lokale parter med 50 % og staten med 50 % af omkostningerne til rådgiver. Endvidere stilles egne ressourcer til rådighed. Med aftale af 12. juni 2012 om takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den kollektive trafik er der reserveret 15,6 mio. kr. (2013-priser) i statsligt bidrag til en ombygning af Hillerød station. Lokalbaneløsningens formål Det væsentligste formål er at skabe mulighed for direkte tog fra bl.a. Helsingør og Helsinge til den nye station i Favrholm syd for Hillerød ved det kommende Hospital Nordsjælland. Løsningen vil

38 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -3 af 34 3 også medføre, at lokalbanens tog fra Frederiksværkbanen til lokalbanens værksted ikke længere behøver at køre på tværs af S-togssporene. Forundersøgelsen omfatter dels forslag med udgangspunkt i nuværende trafikomfang på lokalbanen og dels regionens visionsplan, som indebærer et udvidet trafikomfang på lokalbanen. Med en ombygning i Hillerød samt en udvidelse i Favrholm, hvor der udover det hidtil forudsatte anlæg etableres en krydsningsstation og et vendespor, kan man etablere fuld gennemkørsel med nuværende trafikomfang. I så fald kan der køre 6 tog i timen pr. retning mellem Hillerød og Favrholm stationer, hvoraf 3 tog i timen skal vende i Favrholm og 3 tog i timen bindes sammen med Frederiksværkbanen (se figur side 5). De hidtil forudsatte statslige, regionale og kommunale midler til etablering af en station i Favrholm omfatter kun en sideperron på det eksisterende enkeltspor (trinbræt). Dette giver kun mulighed for standsning med Frederiksværkbanens tog. Hvis flere tog skal betjene Favrholm, bliver der behov for et udvidet anlæg. Uden den nævnte udvidelse i Favrholm kan der etableres delvis gennemkørsel, hvor 3 tog i timen efter en ombygning i Hillerød køres i samdrift med Frederiksværkbanens (se figur side 4). I disse tog opnås dermed direkte forbindelse til Favrholm. De øvrige 3 tog i timen må vende i Hillerød. Passagerer fra disse til Favrholm må stige om i Hillerød til enten S-tog eller Frederiksværkbanens tog. Opstillede køreplaneksempler viser, at man i begge tilfælde kan spare vendetid ved samdriften med Frederiksværkbanen, således at man kan afvikle den samlede køreplan med et togsæt mindre på lokalbanen end i dag. Hvis visionsplanen realiseres, vil det medføre en betydelig driftsudvidelse i forhold til den nuværende trafik. Således udvides fra 2 til 3 tog i timen på lokalbanens linjer til både Tisvildeleje, Gilleleje og Helsingør. I så fald skal der køre 8 tog i timen pr. retning mellem Hillerød og Favrholm, hvoraf 5 tog i timen skal vende i Favrholm. Desuden skal 1 tog i timen vende i Hillerød (se figur side 5). Dette kræver udover ombygning i Hillerød en udvidelse i Favrholm, hvor der etableres en krydsningsstation og to vendespor. Regionens visionsplan, nuværende køreplan og de belyste muligheder med fuld eller delvis gennemkørsel efter ombygning i Hillerød fremgår af figurerne på side 4-5. I bilag 1 findes tilhørende eksempler på køreplantabeller. Der er tale om eksempler. Fx kan det være muligt at sammenbinde Frederiksværkbanens tog med andre toglinjer end vist. Det er dog ikke muligt at sammenbinde samtidig med alle tre nordlige linjer. Alle baner kører i halvtimesdrift i dagtimer. Derfor kan kun sammenbindes med en af banerne. I myldretider kører endnu et tog, som kan sammenbindes med en anden strækning. Det betyder samtidig, at der i scenariet med delvis gennemkørsel, nuværende trafikomfang ikke kan etableres direkte forbindelse til Favrholm fra alle tre nordlige linjer på samme tid. I det viste eksempel er der etableret direkte forbindelse til Favrholm fra Lokalbanelinjen til Tisvildeleje og i myldretiden fra Lokalbanen til Gilleleje.

39 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -4 af 34 4

40 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -5 af 34 5

41 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -6 af 34 6 Pris for lokalbaneløsning i Hillerød Forundersøgelse viser, at den billigst mulige ombygning til realisering af lokalbaneløsningen i Hillerød vil koste 149 mio. kr. (2015-prisniveau inkl 50% NAB-tillæg), uanset om man vil realisere visionsplanen eller bevare det nuværende trafikomfang. En delvis gennemkørsel uden udvidelse i Favrholm kræver også samme ombygning i Hillerød. Det vil således også koste det samme. De nødvendige sporforbindelser koster 121 mio kr at etablere. Det skal bemærkes, at der heri indgår et særdeles usikkert skøn vedrørende sikringsanlæg. Problemet er nærmere beskrevet i bilag 2. Anlægsoverslagene vil blive opdateret, når der foreligger nærmere oplysninger. Øverste figur viser nuværende spor og perroner på Hillerød station (S-togsspor med blåt, lokalbanens spor med grønt). Nederste figur viser sporombygninger i lokalbaneløsningen (nye spor med rødt, nedlagte spor med grå, desuden er korridorer for nye gangveje angivet med rødt). Udover de nødvendige sporforbindelser indgår en forlængelse af en eksisterende gangtunnel med etablering af elevatorer for at skabe adgang til perronerne, idet den nuværende perronadgang i niveau afbrydes af de nye sporforbindelser. Dette koster 28 mio kr at etablere. Denne billigste løsning (L1) giver forlængede gangveje for en række rejsestrømme i forhold til i dag. Især

42 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -7 af 34 7 rejsetrømme på tværs af stationen får markant forlænget og besværet gangvej, som både indebærer brug af eksisterende gangbro og omvej via gangtunnel. Der er foretaget en godhedsvurdering af gangvejsløsningerne, som viser store tidstab for gangstrømmene i Hillerød i denne løsning i forhold til den nuværende situation. Beregning af tidsforbrug er baseret på en simpel opgørelse af de forskellige gangvejes længde. Der er forudsat en ganghastighed på 5 km/t på flade strækninger og 3 km/t på trapper og regnet med nuværende passagerantal i Hillerød. Ændringer på Hillerød station berører mange brugere. Det er en af landets 10 største stationer. På S- banen og lokalbanen var der i 2014 tilsammen 7,0 mio togrejser årligt på Hillerød station, hvilket er på niveau med fx Lyngby, Vesterport eller Odense. Yderligere 1,5 mio gangture passerer årligt gennem stationen. Det er især mange af disse, som vil opleve store tidstab med den billigste løsning (L1). Gangforbindelser i Hillerød i billigste løsning (L1) Derfor er der undersøgt en udvidet løsning (L2), hvor man udover gangtunnel-forlængelsen også etablerer en ny 4 meter bred gangbro henover hele sporterrænet med trapper og elevatorer, der også kan tjene som bydelsforbindelse. I så fald etableres ikke elevatorer ved gangtunnellen, og den eksisterende gangbro nedrives. Denne løsning vil koste 175 mio kr. Godhedsvurderingen af denne løsning (L2) viser, at der nu kun er meget små tidstab sammenlignet med i dag. Sammenlignet med den billigste løsning er der tidsgevinster for 60 mio kr (Nettonutidsværdi, NNV, i 2015) og ekstra anlægsomkostninger for 27 mio kr. Det forbedrer det samfundsøkonomiske resultat med 34 mio kr. I lokalplanen for byudviklingsområdet (Campusområdet) øst for stationen er brofæstet placeret en anelse længere mod nord i forhold til eksisterende brofæste. Et mere diagonalt forløb af gangbroen med mere direkte tilknytning til byudviklingsområdet vil medføre kortere gangtider. Desuden foreslås en direkte trappe til busterminalen, som udover kortere gangtider vil reducere trængsel. En sådan løsning (L3) vurderes at forøge prisen med 7 mio kr til 182 mio kr. Til gengæld forbedres den samfundsøkonomiske nettonutidsværdi med yderligere 12 mio kr. Sammenlignet med i dag er der nu en lille tidsgevinst.

43 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -8 af 34 8 Hvis denne gangforbindelse ønskes udformet som tunnel, vil den samlede løsning (L4) i stedet koste 214 mio kr. Dette er så dyrt i forhold til gevinsterne, at det medfører et betydelig dårligere samfundsøkonomisk resultat end begge udvidelser med gangbro (L2 og L3). Gangforbindelser i Hillerød i udvidet løsning med enkleste nye gangbro (L2) Gangforbindelser i Hillerød i udvidet løsning med mere direkte gangbro (L3), der også kan udføres som gangtunnel (L4) Diplomingeniør Marie Zølner har i sit afgangsprojekt fra DTU Transport i marts 2015 opbygget en simuleringsmodel for fodgængeradfærd på Hillerød station. I denne er testet nogle af de foreslåede gangvejsløsninger (L1 og L2). Resultatet fremgår af figurer side 9, der illustrerer den beregnede trængsel (fodgængerdensitet) i de mest belastede tidsrum i løbet af spidstimen klokken

44 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -9 af 34 9 Resultatet viser, at der i den billigste løsning (L1) vil forekomme kritisk trængsel med mærkbart nedsat ganghastighed i gangtunnelen og på den eksisterende gangbro i de mest belastede situationer i spidstimen. Problemet haves allerede i dag på den nuværende gangbro. Hvis gangtunnelen suppleres med den ny brede gennemgående gangbro (L2), vil disse hændelser ikke længere forekomme. Løsningerne med den mere direkte gangforbindelse (L3 og L4) vil vise et stort set tilsvarende mønster. Resultat af fodgængersimulering (L1 øverst og L2 nederst) i det mest belastede tidsrum i løbet af spidstimen på et tidspunkt mellem klokken 7.30 og Farverne viser trængsel målt ved fodgængerdensitet (passerende fodgængere pr kvadratmeter). Rød angiver områder med kritisk trængsel, som giver mærkbart forlængede rejsetider. Orange angiver begyndende trængsel med lidt forlængede rejsetider, gul angiver befærdet, men uden problemer, grøn noget trafik, lysblå begrænset trafik og mørkblå ingen trafik. Som det ses er der i den mest belastede situation betydelige forsinkelser på den eksisterende gangbro og i gangtunnelen i L1, men ingen særlige problemer i L2 (L3 og L4 vurderes at give lignende resultater).

45 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -10 af Der er også vurderet andre løsninger. Man kan eventuelt nøjes med den ny gangbro og undgå udgifter til forlængelse af eksisterende gangtunnel, som i stedet må fjernes. Denne løsning (L5) koster 159 mio kr. Den medfører dog trængsel samt længere gangveje for en række store rejsestrømme, der samlet set medfører større ulemper for passagererne end i den billigste løsning og derfor også et meget dårligt samfundsøkonomisk resultat. Løsning hvor der kun etableres ny gangbro i enkleste udformning (L5) Den ny gangbro eller gangtunnel kan evt. helt undværes, hvis den eksisterende perrontunnel udover forlængelsen til stationsbygningen også forlænges helt til østsiden af sporterrænet til stien langs østsiden til byudviklingsområdet. En sådan løsning (L6) koster 196 mio kr og vil ligeledes medføre trængsel samt længere gangveje for en række rejsestrømme. For passagererne er det en bedre løsning end den billigste løsning og betydelig bedre end løsningen, hvor der kun etableres gangbro (L5), men ikke så god som de udvidede løsninger (L2 og L3). Stor forlængelse af eksisterende gangtunnel (L6)

46 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -11 af Anlægsomkostninger for lokalbaneløsningens elementer i Hillerød. Anlægselementerne, der indgår i hver løsning, er markeret med X er i tabellen. Anlægselement pris Billigste Udvidet Andre løsninger (mio kr) L1 L2 L3 L4 L5 L6 Nødvendige sporforbindelser 121 X X X X X X Lille gangtunnel-udvidelse (u. elevator) 16 - X X X - - Lille gangtunnel-udvidelse (m. elevator) 28 X Stor gangtunnel-udvidelse (m. elevator) X Ny gangbro, enkleste udførelse (m. elevator) 37 - X - - X - Ny gangbro, mere direkte forløb (m. elevator) X Ny gennemgående gangtunnel (m. elevator) X - - Nedrivning eksisterende gangtunnel X X Samlet anlægsomkostning i Hillerød (mio kr) Heraf til gangveje (mio kr) Beregnede tidsgevinster (timer pr år samt mio kr pr år og NNV i mio kr) for de forskellige gangvejsløsninger sammenlignet med nuværende situation (negative tal angiver samlet gangtidsforlængelse). Disse tidsgevinster indgår i godhedsvurderingen af de samlede lokalbaneløsninger. Tidsgevinst (timer/år) Billigste Udvidet Andre løsninger L1 L2 L3 L4 L5 L6 Togrejser Øvrige brugere total Årlig værdi (mio kr/år) -2,7-0,3 0,5 0,6-4,6-0,8 Netttonutidsværdi i 2015 (mio kr) Det fremgår af ovenstående, at L4 er bedste løsning, når man alene ser på forholdene for de rejsende. L3 er dog næsten lige så god. Og begge medfører lidt bedre forhold end i dag. L5 er klart dårligste løsning, som medfører betydelige ulemper sammenlignet med nuværende forhold. Billigste løsning L1 giver også mærkbare ulemper. L2 og L6 giver små ulemper. Godhedsvurdering af de forskellige gangvejsløsninger (L2-L6) i forhold til billigste løsning (L1) (nettonutidsværdi NNV i 2015). Anvendes til sammenligning af gangvejsløsningerne. NNV i 2015, mio kr (2015-prisniveau) Udvidet Andre løsninger L2 L3 L4 L5 L6 Anlægsomkostning Tidsgevinst Arbejdsudbud Resultat ift. billigste løsning (L1) Det fremgår af ovenstående, at L3 er den mest optimale løsning til genetablering af adgangsforhold efter sammenbindingen af lokalbanerne set ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv, hvor man sammenvægter dels gevinster for de rejsende og dels ulemper i form af anlægsomkostninger.

47 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -12 af Hidtil forudsat anlæg i Favrholm Indtil nu har staten i en politisk aftale om Elektrificering af jernbanen mv. af 7. februar 2012 afsat 46,5 mio kr (i 2012-prisniveau svarende til ca. 49 mio kr i 2015-prisniveau) til etablering af en station ved det kommende Hospital Nordsjælland. Dette beløb omfatter alene etablering af sideperroner ved S-banens spor med nødvendige trapper og elevatorer samt bidrag til en indre forplads med gangveje etc. Derudover er der forudsat etablering af en regionsfinansieret perron ved Frederiksværkbanen, et kommunalt finansieret forpladsanlæg samt et lokalfinansieret stianlæg til det nye Hospital Nordsjælland. Samlet anlægsoverslag for dette indtil nu forudsatte anlæg er 161 mio kr i 2011-prisniveau, hvilket svarer til ca. 172 mio kr i 2015-prisniveau. Hidtil forudsat anlæg i Favrholm Anlægsoverslag 2011-prisniveau 2015-prisniveau (mio kr) Fysikestimat Inkl. NAB-tillæg inkl. NAB-tillæg Banedanmark, S-baneperroner m.m Lokalbanen, perron m.m Hillerød Kommune, forplads Lokalfinansieret sti og stibro I alt Hidtil forudsat løsning i Favrholm (giver kun mulighed for trafikering med Frederiksværkbanens tog) Merpris for lokalbaneløsning i Favrholm Det hidtil forudsatte anlæg i Favrholm giver alene mulighed for at standse med nuværende tog på Frederiksværkbanen. I så fald giver den foreslåede ombygning i Hillerød kun mulighed for at etablere delvis gennemkørsel med op til 3 tog i timen. Hvis der skal etableres fuld gennemkørsel med nuværende trafikomfang, dvs op til 6 tog i timen, er der behov for et vendespor samt etablering af en krydsningsstation, dvs. et ekstra spor, så togene fra hver køreretning kan passere hinanden. Løsningen kræver etablering af fem sporskifter, en bro, der

48 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -13 af fører det ekstra spor over en sti, tilpasning af perron og etablering af ekstra elevator m.v. Dette giver en meromkostning ift. de afsatte statslige og regionale midler på ca 82 mio kr. Hvis visionsplanen skal realiseres, dvs. gennemkørsel med op til 8 tog i timen, må der udover ovennævnte anlæg etableres et ekstra vendespor, hvilket kræver tre ekstra sporskifter og længere nyanlæg af spor. Dette giver en meromkostning ift. de afsatte statslige og regionale midler på ca 116 mio kr. Merpris i Favrholm ved etablering af fuld gennemkørsel i Hillerød (mio kr, 2015-prisniveau) Nuværende trafikomfang (krydsningsmulighed og 1 vendespor) Regionens visionsplan (krydsningsmulighed og 2 vendespor) Pris Udvidet løsning med krydsningsspor og 1 vendespor, som muliggør fuld gennemkørsel med nuværende trafikomfang (udvidelser i forhold til hidtil løsning markeret med rød) Udvidet løsning med krydsningsspor og 2 vendespor, som muliggør realisering af visionsplanen (udvidelser i forhold til hidtil løsning markeret med rød)

49 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -14 af Etablering af yderligere kapacitet Visionsplanen medfører en meget intensiv drift med 8 tog i timen mellem Hillerød og Favrholm. Der er undersøgt muligheder for at skabe større robusthed i trafikafviklingen. Det kan ske ved at etablere ekstra sporskifter nord for Hillerød dobbeltspor mellem Hillerød og Favrholm et ekstra indkørselsspor sydvest for Favrholm De to enkeltsporede baner mod Helsingør og Gribskov forløber parallelt de første ca. 700 meter fra Hillerød station. Ved etablering af ekstra sporskifter umiddelbart før forgreningen kan disse parallelle spor udnyttes som dobbeltspor for tog ad begge banestrækninger. Det kræver en merinvestering på 22 mio kr, hvilket umiddelbart forekommer at være en lav pris for en mærkbar ekstra robusthed. Det er desuden muligt at etablere et dobbeltspor mellem Hillerød og Favrholm. Der er tale om en strækning på 1400 meter. Et foreløbigt anlægsoverslag på screeningsniveau anslår merprisen for dette til 99 mio kr. Dette forekommer umiddelbart lav pris for en betydelig ekstra robusthed. Der kan også tilføjes et spor udenom vendesporene i Favrholm, som giver mulighed for konfliktfri indkørsel fra Frederiksværkbanen i Favrholm. Dette vurderes at koste yderligere 40 mio kr. Dette forekommer umiddelbart at være en høj pris i forhold til en formentlig beskeden effekt. Der er desuden undersøgt mulighed for at etablere ekstra opstillingskapacitet i Favrholm. Visionsplanen medfører større behov for togmateriel og dermed et større behov for opstilling. Det kan ud fra en driftsteknisk betragtning med fordel foregå i Favrholm, men kan også etableres andre steder. Vendesporene har hver kapacitet til 2 togsæt. De kan forlænges, så det giver mulighed for opstilling af yderligere 4 togsæt. Merprisen vurderes at være ca. 7 mio kr. mio kr (2015-prisniveau) pris Ekstra sporskifter nord for Hillerød 22 Dobbeltspor Hillerød-Favrholm 99 Ekstra indkørselsspor i Favrholm 40 Ekstra opstillingskapacitet i Favrholm 7 Mulige ekstra sporskifter nord for Hillerød er markeret med rødt

50 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -15 af Muligt dobbeltspor mellem Hillerød og Favrholm er markeret med rødt Muligt ekstra indkørselsspor fra Frederiksværkbanen i Favrholm er markeret med rødt Mulig forlængelse af opstillingsspor i Favrholm er markeret med rødt

51 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -16 af Samlet pris for lokalbaneløsning Såfremt man nøjes med trinbræt i Favrholm og kun etablerer delvis gennemkørsel til Favrholm med Frederiksværkbanens tog bliver prisen 149 mio kr for den billigste løsning til ombygning i Hillerød (L1) og 182 mio kr for den udvidede løsning med bedre gangveje (L3), som er vurderet samfundsøkonomisk mest fordelagtig. Hvis man vil etablere fuld gennemkørsel med nuværende trafikomfang, skal man udvide i Favrholm med en krydsningsstation og et vendespor. Så bliver prisen 230 mio kr med den billigste løsning til ombygning i Hillerød (L1) og 264 mio kr for den udvidede løsning med bedre gangveje (L3). Hvis man vil realisere visionsplanen, skal man udvide i Favrholm med en krydsningsstation og to vendespor. Så bliver prisen 264 mio kr med den billigste løsning til ombygning i Hillerød (L1) og 297 mio kr for den udvidede løsning med bedre gangveje (L3). I forbindelse med visionsplanen kan der skabes øget robusthed ved at etablere ekstra sporskifter nord for Hillerød, dobbeltspor mellem Hillerød og Favrholm og ekstra sporindføring i Favrholm. Desuden kan der skabes ekstra opstillingskapacitet i Favrholm. Gennemføres alle tiltag bliver den samlede pris yderligere 168 mio kr, som skal lægges til 297 mio kr, hvis man vælger den udvidede løsning i Hillerød. Anlægsomkostninger for lokalbaneløsningens forskellige forudsætninger mio kr Nuværende trafikomfang Visionsplan (2015-prisniveau) Delvis gennemkørsel Fuld gennemkørsel Billigste (L1) Udvidet (L3) Billigste (L1) Udvidet (L3) Billigste (L1) Udvidet (L3) Omkostning i Hillerød Heraf sporforbindelser Heraf gangforbindelser Merpris i Favrholm Sum Godhedsvurderingen, som er en forsimplet samfundsøkonomisk beregning, viser i alle tilfælde en intern rente på omkring 3% for de billigste løsninger og mellem 3,5% og 3,8% for de udvidede løsninger. Dette er meget tæt på Finansministeriets anbefaling vedrørende tilstrækkelig samfundsøkonomisk rentabilitet på 4%. Forskellen mellem resultaterne for de udvidede løsninger er så lille, at de må konkluderes lige gode ud fra en samfundsøkonomisk betragtning. Det betyder samtidig, at tidsfordelene ved mere gennemkørsel nogenlunde opvejer merudgifterne til anlæg og drift. Der er ikke regnet med løbende baggrundsvækst i godhedsvurderingen, men til gengæld er der heller ikke regnet med indsvingsperiode for de nye rejser til Favrholm. Der er foretaget en følsomhedsberegning med en baggrundsvækst på henholdsvis 1% og 2% årligt. I så fald fås en højere intern rente på henholdsvis 4,1-4,3% og 4,7-4,9%.

52 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -17 af Samlet godhedsvurdering (nettonutidsværdi i 2015, mio kr i 2015-prisniveau) for lokalbaneløsningens forskellige forudsætninger NNV, mio kr Nuværende trafikomfang Visionsplan (2015-prisniveau) Delvis gennemkørsel Fuld gennemkørsel Billigste (L1) Udvidet (L3) Billigste (L1) Udvidet (L3) Billigste (L1) Udvidet (L3) Anlægsomkostninger Tidsgevinst gangveje Tidsgevinst gennemkørsel Togdriftsomkostninger Arbejdsudbud Resultat Intern rente 2,9% 3,8% 3,0% 3,6% 2,9% 3,5% Følsomhedsvurdering af intern rente ved forskellige forudsætninger om baggrundsvækst Forudsat Nuværende trafikomfang Visionsplan Baggrundsvækst Delvis gennemkørsel Fuld gennemkørsel Pr. år efter 50 år Billigste (L1) Udvidet (L3) Billigste (L1) Udvidet (L3) Billigste (L1) Udvidet (L3) 0% 0% 2,9% 3,8% 3,0% 3,6% 2,9% 3,5% 1% 63% 3,2% 4,3% 3,5% 4,2% 3,4% 4,1% 2% 164% 3,6% 4,9% 4,1% 4,8% 4,0% 4,7% I denne forundersøgelse ses alene på effekterne af ombygning i Hillerød og udvidelse i Favrholm. Visionsplanen indeholder en driftsudvidelse, som medfører gevinster i mange andre relationer på lokalbanen, men også medfører anlægsomkostninger andre steder end i Hillerød og Favrholm, bl.a. til flere krydsningsstationer og nye standsningssteder. Godheden af disse tiltag ligger udenfor denne forundersøgelse at vurdere. Det er principielt muligt at udvide driften på linjerne nord for Hillerød som forudsat i visionsplanen uden at ombygge til gennemkørsel. En sådan situation er derfor sammenligningsgrundlag for vurderingen af ombygning i Hillerød og Favrholm i den løsning, som forudsætter visionsplanens køreplan. I de andre løsninger er det den nuværende køreplan, som er sammenligningsgrundlag. Cowi har for Lokalbanen udført en samfundsøkonomisk beregning af den samlede visionsplan, som viser et bedre resultat end denne godhedsvurdering. Det kan godt samtidig være tilfældet, idet der i visionsplanen indgår en lang række andre gevinster, som måske er billigere at opnå end tidsgevinsterne som følge af gennemkørsel i Hillerød. Banedanmark har ikke kunnet verificere den samfundsøkonomiske beregning af den samlede visionsplan.

53 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -18 af S-togsløsning I dag ender S-togssporene i Hillerød som blindspor ved perron. Der er undersøgt en ombygning med lokalbaneløsningen som udgangspunkt, så man i stedet får gennemgående perronspor med bagvedliggende vendespor. Samtidig fås øget opstillingskapacitet svarende til 2 ekstra togsæt og god forbindelse mellem vendespor og opstillingsspor. Løsningen vil blandt andet flytte en krydsningskonflikt syd for Hillerød, som i dag medfører 2 minutters ekstra køretid i den ene retning, til et sted hvor den kan håndteres bedre. Det giver et mere robust anlæg med forøget rettidighed og bedre muligheder for at køre flere tog. S-togsløsningen giver bedre mulighed for at opgradere S-togsbetjeningen af Hillerød fra nuværende 6 tog i timen til 12 tog i timen ved at føre S-togslinjen, der i dag vender i Holte, videre til Hillerød. Transportministeriet har nedsat en arbejdsgruppe, der undersøger projektet Udredning om omlægning af S-banen til metrodrift. Arbejdsgruppen undersøger i øjeblikket de overordnede scenarier. Blandt andet undersøges det, om de forbedrede vendemuligheder på Hillerød station er en nødvendighed for at kunne køre 5-minuttersdrift til Hillerød med automatiske S-tog. Arbejdsgruppen vil i løbet af foråret 2015 opstille køreplanseksempler med og uden vendespor og analysere disse. Forundersøgelsen viser, at den foreslåede ombygning koster 137 mio. kr. (2015-prisniveau inkl. 50% NAB-tillæg). I forhold til lokalbaneløsningen bliver det nødvendigt at etablere en ekstra elevator til en S-togsperron, som afbrydes. Desuden skal det nordlige vendespor til lokalbanen (spor 16) flyttes, og en perron skal nyetableres. Eventuelt nødvendige ændringer på strækningen fra Holte til Hillerød forårsaget af det øgede togantal, fx øget behov for strømforsyning, er ikke undersøgt. Såfremt man i lokalbaneløsningen vælger billigste mulighed, hvor der alene sker en lille udvidelse af gangtunnel, skal der i S-togsløsningen efterfølgende ske yderligere udbygning af gangforbindelser. Enten skal der etableres en ny gangbro til 37 eller 45 mio kr afhængig af udformning. En anden mulighed er at udvide gangtunnelen til østsiden, hvilket har en merpris på 46 mio kr. S-togsløsningen (ændringer i forhold til lokalbaneløsningen vist med rødt)

54 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -19 af Der er foretaget en godhedsvurdering, dvs. en forenklet samfundsøkonomisk beregning, af tre forskellige principkøreplaner med forlængelse af 6 tog i timen mellem Holte og Hillerød i dagtimer. Første mulighed (K1) er at forlænge nuværende stoptog til Holte videre til Hillerød med stop undervejs i Allerød og Birkerød. I så fald bliver der kun tilnærmet 5-minuttersdrift med henholdsvis 3 og 7 minutter mellem togene. En anden mulighed (K2) er at forlænge disse tog til Hillerød uden stop i Allerød og Birkerød. Det giver ren 5-minuttersdrift og hurtigere rejsetid til Hillerød. Til gengæld opnås ingen fordele for store rejsestrømme i Allerød og Birkerød. Samlet giver denne løsning mindre tidsgevinster. En alternativ situation (K3) er en forlængelse med stop undervejs i Allerød og Birkerød med udgangspunkt i metro-lignende drift. Det betyder, at der ikke er benyttet nuværende køreplan som sammenligningsgrundlag, men en køreplan, hvor alle tog stopper ved alle stationer. I Hillerød har denne ca. 5 minutters længere køretid til København, men direkte forbindelse til Virum, Sorgenfri, Jægersborg, Gentofte og Bernstorffsvej. Det giver et ringere udgangspunkt i Hillerød, Allerød og Birkerød, men forlængelsen medfører i så tilfælde en større gevinst. Der er ikke regnet med førerløs drift, som ville give et bedre resultat, idet driftsudvidelserne i så tilfælde bliver billigere. Værdien af de samlede tidsgevinster for de tre principkøreplaner med forlængelser fra Holte til Hillerød kan med udgangspunkt i nuværende passagertal beregnes til henholdsvis 38 mio kr årligt (K1), 22 mio kr årligt (K2) og 57 mio kr årligt (K3). Der er tale om betydelig større tidsgevinster end i lokalbaneløsningen. Sammenlignet med anlægsomkostningen på 137 mio kr er det store gevinster. Alligevel bliver det samlede samfundsøkonomiske resultat meget dårligere end i lokalbaneløsningen. Årsagen er, at forlængelsen fra Holte til Hillerød udløser markante ekstra togdriftsomkostninger. I lokalbaneløsningen medfører ombygningen, som giver mulighed for samdrift, derimod en effektivisering. S-togsløsningen udløser således hvert år ekstra 0,8 mio togkm og mere end togtimer. Desuden udløser det 3-4 togstammer ekstra. Ud fra transportøkonomiske enhedspriser vurderes meromkostningen til ca 70 mio kr årligt. Dette overstiger i alle tilfælde de årlige fordele. Dermed bliver det årlige resultat negativt selv uden anlægsinvesteringer. Den interne rente bliver negativ. Resultatet af godhedsvurderingen fremgår af nedenstående tabel. Den anvendte metode er nærmere beskrevet i bilag 3. Godhedsvurdering af S-togsløsning, nettonutidsværdi i 2015 (mio kr i 2015-prisniveau) NNV i 2015 (mio kr) K1 K2 K3 Anlægsomkostninger Tidsgevinster Togdrift heraf togkørsel heraf personale heraf materielforbrug Arbejdsudbud Resultat Intern rente neg. neg. neg.

55 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -20 af Bilag 1: Køreplaneksempler Nuværende køreplan Delvis gennmkørsel med nuværende trafikomfang Helsingør O Helsingør O Grønnehave Grønnehave Marienlyst Marienlyst Højstrup Højstrup Hellebæk Hellebæk Ålsgårde Ålsgårde Skibstrup Skibstrup Saunte Saunte Karinebæk Karinebæk Hornbæk Hornbæk Horneby Sand Horneby Sand Kildekrog Kildekrog Dronningmølle Dronningmølle Firhøj Firhøj Søborg Søborg Stæremosen Stæremosen Gilleleje Øst Gilleleje Øst Gilleleje Gilleleje Fjellenstrup Fjellenstrup Pårup Pårup Græsted Græsted Græsted Syd Græsted Syd Saltrup Saltrup Mårum Mårum : 54 : 24 Tisvildeleje O : 51 : 21 : 24 : 54 Tisvildeleje O 51 : 21 : : 56 : 26 Godhavn : 48 : : 26 : 56 Godhavn 48 : : : 57 : 27 Holløse : 46 : : 27 : 57 Holløse 46 : : : 00 : 30 Vejby : 45 : 15 : 30 : 00 Vejby 45 : 15 : : : 32 Ørby : : 11 : 32 : Ørby : 11 : : 04 : Laugø : 39 : : : 04 Laugø 39 : : : 08 : 38 Helsinge : 37 : 07 : 38 : 08 Helsinge 37 : 07 : : 11 : 41 Duemose : 31 : 01 : 41 : 11 Duemose 31 : 01 : Kagerup Kagerup Gribsø Gribsø Slotspavillonen Slotspavillonen O Hillerød : : 32 : : 02 Helsingør O 41 : : 13 : : : : 38 : : 08 Snekkersten 37 : : 07 : : Helsingør O : : 41 : : 11 Mørdrup 32 : : 02 : : Snekkersten : : 45 : : 15 Kvistgård 30 : : 00 : : Mørdrup : : 48 : : 18 Langerød 26 : : 56 : : Kvistgård : : 54 : : 24 Fredensborg 24 : : 54 : : Langerød : : : : 25 Kratbjerg 21 : : : : Fredensborg : : 57 : : Grønholt : : 49 : : 10 Kratbjerg O Hillerød Grønholt Hillerød O O Hillerød Favrholm Brødeskov Hillerød O Gørløse Brødeskov Skævinge Gørløse Grimstrup Skævinge Ølsted Grimstrup Kregme Ølsted Lille Kregme Kregme Frederiksværk Lille Kregme Hanehoved Frederiksværk Melby Hanehoved Dyssekilde Melby Østerbjerg Dyssekilde Vibehus Østerbjerg O Hundested Vibehus Hundested Havn O Hundested Hundested Havn 25

56 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -21 af Fuld gennmkørsel med nuværende trafikomfang Helsingør O Grønnehave Marienlyst Højstrup Hellebæk Ålsgårde Skibstrup Saunte Karinebæk Hornbæk Horneby Sand Kildekrog Dronningmølle Firhøj Søborg Stæremosen Gilleleje Øst Gilleleje Fjellenstrup Pårup Græsted Græsted Syd Saltrup Mårum : 24 : 54 Tisvildeleje O 51 : 21 : : 26 : 56 Godhavn 48 : : : 27 : 57 Holløse 46 : : : 30 : 00 Vejby 45 : 15 : : 32 : Ørby : 11 : : : 04 Laugø 39 : : : 38 : 08 Helsinge 37 : 07 : : 41 : 11 Duemose 31 : 01 : Kagerup Gribsø Slotspavillonen : : 32 : : 02 Helsingør O 41 : : 13 : : : : 38 : : 08 Snekkersten 37 : : 07 : : : : 41 : : 11 Mørdrup 32 : : 02 : : : : 45 : : 15 Kvistgård 30 : : 00 : : : : 48 : : 18 Langerød 26 : : 56 : : : : 54 : : 24 Fredensborg 24 : : 54 : : : : : : 25 Kratbjerg 21 : : : : : : 57 : : Grønholt : : 49 : : O Hillerød Hillerød O Favrholm Brødeskov Gørløse Skævinge Grimstrup Ølsted Kregme Lille Kregme Frederiksværk Hanehoved Melby Dyssekilde Østerbjerg Vibehus O Hundested Hundested Havn 25

57 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -22 af Visionsplanen Helsingør O v Kulturværftet Grønnehave Marienlyst Højstrup Hellebæk Ålsgårde Skibstrup Saunte Karinebæk Hornbæk Horneby Sand Dronningmølle Firhøj Stæremosen Gilleleje Øst Gilleleje Fjellenstrup Græsted Græsted Syd Saltrup Mårum : 24 : 54 : Tisvildeleje O 21 : : 51 : : 26 : 56 : Godhavn 18 : : 48 : : 27 : 57 : Holløse 16 : : 46 : : 30 : 00 : Vejby 15 : : 45 : : 32 : : Ørby 11 : : : : : 04 : Laugø : : 39 : : : 08 : Helsinge 07 : : : : 57 : : Duemose : : 46 : Kagerup Gribsø 41 X X X X X Ny krydsningsstation X X X X X Slotspavillonen : : 35 : : 51 : 05 : Helsingør O : 25 : 39 : : 55 : : : : 40 : : 56 : 10 : Snekkersten : 21 : 35 : : 51 : : : : 43 : : 59 : 13 : Mørdrup : 17 : 31 : : 47 : : : : 45 : : 01 : 15 : Kvistgård : 15 : 28 : : 45 : : : : : : 04 : : Langerød : : 25 : : : : : : 51 : : 08 : 21 : Fredensborg : 08 : 22 : : 38 : : : : : : 09 : : Kratbjerg : : 19 : : : : : : : : 12 : : Grønholt : : 16 : : : : : : 56 : : 14 : 26 : Hillerød Øst : 02 : 14 : : 32 : : O Hillerød Hillerød O Favrholm Brødeskov Gørløse Skævinge Grimstrup Ølsted Kregme Lille Kregme Frederiksværk Hanehoved Melby Dyssekilde Østerbjerg Vibehus O Hundested Hundested Havn 25

58 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -23 af Bilag 2: Anvendte prisskøn på sikringsanlæg Banedanmarks Signalprogram er ved at udskifte signalanlægget på strækningen Jægersborg Hillerød, herunder både S-banedelen og lokalbanedelen. Anlægsoverslagene for lokalbaneløsningerne er baseret på en ombygning af dette endnu ikke færdig-etablerede nye sikringsanlæg i Hillerød. Leverandøren af sikringsanlægget (Siemens) har ikke været i stand til at give et skøn indenfor forundersøgelsens tidsfrist. Derfor har Grontmilj måttet afgive særdeles usikre prisskøn på ændringer i en igangværende leverance fra Siemens. Det nuværende sikringsanlæg i Hillerød er en ældre type (DSB 1946), som håndterer hele Hillerød station fra en lokal kommandopost. Signalprogrammet udskifter dette med et Siemens SICAS-anlæg, hvorefter hele den centralsikrede del af Hillerød station, dvs. både S-banedelen og lokalbanedelen, overgår til fjernstyring fra Trafiktårnet i København. Med denne løsning skal Lokalbanens tog overleveres mellem Lokalbanens fjernstyringscentral i Hillerød og Trafiktårnet ved stationsgrænsen i Hillerød. Der opstilles ydre signaler på de dele af sporanlægget i Hillerød, som benyttes af Lokalbanens tog. I øvrigt udstyres togene med det nødvendige interface-udstyr, der gør det muligt at befare og kommunikere med ERTMS på strækningen Snekkersten Helsingør. Signalprogrammet har oplyst, at der ikke er nogen tekniske hindringer for, at SICAS-anlægget i Hillerød udvides til at håndtere den foreslåede gennemkørsel på lokalbanen. Det kan ligeledes udvides til at håndtere en krydsningsstation og de foreslåede vendespor i Favrholm. En anden mulighed er at separere Lokalbanedelen fra Siemens SICAS-anlæg og opbygge selvstændigt anlæg SR-sikringsanlæg (type 1972, E-80 eller EBILOCK) for denne del af stationen. I så fald kan hele lokalbanen styres fra eget fjernstyringsanlæg. Samtidig undgås sammenblanding af to regelsæt (SR75 og OR). Grontmijs prisskøn for denne løsning viser, at det medfører en betydeligt højere pris i Hillerød (ca 75 mio kr) og en lidt højere pris i Favrholm (2-3 mio kr). Siemens har på et møde belyst en tredje mulighed, som er at adskille SICAS anlægget i to selvstændige SICAS sikringsanlæg, et for S-togsdelen og et for Lokalbanedelen. S-togsdelen fjernstyres så fra Trafiktårnet og Lokalbanedelen fra Lokalbanens fjernstyringsanlæg i Hillerød. Det har ikke været muligt at få et prisskøn for denne løsning. Samlet anlægsomkostning for lokalbaneløsningerne med forskellige sikringstekniske forudsætninger mio kr Nuværende trafikomfang Visionsplan (2015-prisniveau) Delvis gennemkørsel Fuld gennemkørsel Billigste Udvidet Billigste Udvidet Billigste Udvidet Udvidelse af SICAS Etablering af 72-anlæg Forskel

59 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -24 af Bilag 3: Godhedsvurderinger Fælles forudsætninger i alle beregninger Beregningerne udføres efter metoderne i transportsektorens manual for samfundsøkonomiske vurderinger. Anlægsomkostningen er forudsat i 2017 og med en restværdi i Tidsgevinster og togdriftomkostninger beregnes over en 50-årig periode fra 2018 til Anlægspris og togdriftsomkostninger tillægges en nettoafgiftsfaktor (NAF) på 32,5%. Udover anlægsomkostninger, tidsgevinster og togdriftomkostninger skal der ifølge metoden indregnes afledte effekter på arbejdsudbud, hvilket skal beregnes som 20% af effekten på tilskudsbehov samt 20% af effekten på rejsetid for erhverv og pendling. De årlige effekter regnes sammen til en samlet nettonutidsværdi i 2015 med en diskonteringsrente på 4% fra 2015 til 2050 og 3% derefter. Samlet fås følgende omregningsfaktorer fra anlægsomkostninger, årlige tidsgevinster og årlige togdriftsomkostninger til samlet nettonutidsværdi (NNV). Anlægsomkostning Tidsværdi Togdriftsomkostning NNV faktor bemærkning -1,03 anlæg i 2017, restværdi i 2067, tillægges NAF 24,99 løbende , fremskrives med BNP-vækst 25,84 løbende , tillægges NAF Tidsværdi beregnes ved at multiplicere tidsforbruget for rejsetid med en enhedspris på 93 kr pr time (2015-prisniveau) ud fra nedenstående vurdering af turformål. Ventetid beregnes med en faktor 2,0 og skiftetid med en faktor 1,5 i forhold til rejsetid. Desuden anvendes en skiftestraf svarende til 6 rejsetidsminutter. Tidsværdierne kommer fra transportøkonomiske enhedspriser. De opskrives over årene med den forventede BNP-vækst. Turformål Andel kr/time Erhverv 5% 398 Pendling 38% 83 Fritid 42% 83 Børn/unge 15% 42 Total rejsetid 100% 93 Ventetid faktor 2,0 186 Skiftetid faktor 1,5 139 skiftestraf 9,29 kr/skift Der regnes ikke med løbende baggrundsvækst i passagertal. Dette er dog indregnet i en følsomhedsberegning. Togdriftsomkostninger beregnes ved at multiplicere produktionsdata for henholdsvis drift og vedligehold, personale og materielforbrug med nedenstående enhedspriser, der kommer fra transportøkonomiske enhedspriser. Materieludgiften er en løbende afskrivning, som omfatter

60 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -25 af anskaffelsesudgift, finansiering, forsikring, fornyelse og bidrag til etablering af vedligeholdelsesfaciliteter over en 25-årig levetid. Drift/vedligehold - lokalbanetog Drift/vedligehold - S-tog Personaleforbrug Materiel - lokalbanetog Materiel - S-tog pris enhed 13,45 kr/togkm 28,64 kr/togkm kr/togtime 8,61 mio kr/togsæt/år 2,41 mio kr/togsæt/år Vurdering af gangvejsløsninger i Hillerød I godhedsvurderingen indgår effekter mht: Anlægsomkostninger Tidsgevinster Arbejdsudbud (afledt) Tidsgevinster er beregnet ved at opgøre tidsforbruget for den samlede gangtrafik på Hillerød station i nuværende situation samt i hver løsning. Gangtiden i de forskellige gangveje er beregnet ud fra en opmåling af gangvejenes længde i hver løsning. Der forudsættes en ganghastighed på 5 km/t på flade strækninger og 3 km/t på trapper. Skitse til opmåling af gangveje i Hillerød (afstande skrevet med rødt). Det årlige tidsforbrug fås ved at multiplicere gangtiderne med de årlige passagermængder, der er nærmere beskrevet i bilag 4. I tabeller på næste side er vist forbedringerne i gangtider i forhold til den billigste løsning (L1) i hver relation på stationen. Desuden er vist de beregnede samlede tidsgevinster sammenlignet med nuværende situation.

61 Vestsiden-Syd Vestsiden-Vest Vestsiden-Nord Busholdeplads Østsiden Perron 1 Perron 2 Perron 3 Vestsiden-Syd Vestsiden-Vest Vestsiden-Nord Busholdeplads Østsiden Perron 1 Perron 2 Perron 3 Vestsiden-Syd Vestsiden-Vest Vestsiden-Nord Busholdeplads Østsiden Perron 1 Perron 2 Perron 3 Vestsiden-Syd Vestsiden-Vest Vestsiden-Nord Busholdeplads Østsiden Perron 1 Perron 2 Perron 3 Vestsiden-Syd Vestsiden-Vest Vestsiden-Nord Busholdeplads Østsiden Perron 1 Perron 2 Perron 3 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -26 af Forskel i gangtid (sekunder) i løsningerne L2-L6 sammenlignet med L1 L2 Forskel gangtid (sekunder) L3 Forskel gangtid (sekunder) Vestsiden-sydlig Vestsiden-sydlig Vestsiden-vestlig Vestsiden-vestlig Vestsiden-nordlig Vestsiden-nordlig Busholdeplads Busholdeplads Østsiden Østsiden Perron 1 (sp 12) Perron 1 (sp 12) Perron 2 (sp 11/1) Perron 2 (sp 11/1) Perron 3 (sp 3/4) Perron 3 (sp 3/4) L4 Forskel gangtid (sekunder) L5 Forskel gangtid (sekunder) Vestsiden-sydlig Vestsiden-sydlig Vestsiden-vestlig Vestsiden-vestlig Vestsiden-nordlig Vestsiden-nordlig Busholdeplads Busholdeplads Østsiden Østsiden Perron 1 (sp 12) Perron 1 (sp 12) Perron 2 (sp 11/1) Perron 2 (sp 11/1) Perron 3 (sp 3/4) Perron 3 (sp 3/4) L6 Forskel gangtid (sekunder) Vestsiden-sydlig Vestsiden-vestlig Vestsiden-nordlig Busholdeplads Østsiden Perron 1 (sp 12) Perron 2 (sp 11/1) Perron 3 (sp 3/4) Beregnede tidsgevinster (timer pr år samt mio kr pr år og NNV i mio kr) for de forskellige gangvejsløsninger sammenlignet med nuværende situation (negative tal angiver samlet gangtidsforlængelse) Tidsgevinst (timer/år) Billigste Udvidet Andre løsninger L1 L2 L3 L4 L5 L6 Togrejser Øvrige brugere total Årlig værdi (mio kr/år) Netttonutidsværdi i 2015 (mio kr)

62 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -27 af Vurdering af samlede lokalbane-løsninger Der er foretaget en godhedsvurdering af de samlede lokalbane-løsninger med ombygning i Hillerød og udvidelse i Favrholm, dvs. henholdsvis løsning med delvis og fuld gennemkørsel med nuværende trafikomfang, samt med regionens visionsplan, der indeholder udvidet trafikomfang i forhold til i dag. For hver af disse løsninger er foretaget en beregning både for billigste forslag mht gangveje i Hillerød (L1) og det samfundsøkonomisk bedste forslag, dvs. løsningen med lille udvidelse af gangtunnel suppleret af den direkte gangbro (L3). Mht alternativerne med nuværende trafikomfang sammenlignes med nuværende situation uden gennemkørsel. Mht visionsplanen medfører udvidelsen både gevinster og omkostninger andre steder end i Hillerød og Favrholm, hvilket ligger udenfor denne forundersøgelse at vurdere. Det er dog principielt muligt at udvide driften på linjerne nord for Hillerød som forudsat i visionsplanen uden at ombygge til gennemkørsel. En sådan situation er derfor basis for vurderingen af ombygning i Hillerød og Favrholm under forudsætning af visionsplanens køreplan. Således sikres, at det alene er de særskilte effekter af ombygningen i Hillerød og udvidelsen i Favrholm, som indgår i godhedsvurderingen. I godhedsvurderingen indgår effekter mht: Anlægsomkostninger Tidsgevinster Togdriftomkostninger Arbejdsudbud (afledt) Tidsgevinsterne omfatter: Ændringer i gangvejene i Hillerød (for hhv L1 og L3 i forhold til nuværende situation, er beregnet i forrige afsnit) Direkte togforbindelse nordfra til Favrholm Direkte togforbindelse nordfra til Frederiksværkbanen Gevinsten som følge af direkte togforbindelse nordfra til Favrholm beregnes på følgende måde: Alternativet er at skifte til S-tog i Hillerød. Med 10-minuttersdrift haves i gennemsnit 5 minutters skiftetid til næste afgang. Hertil kommer skiftetid som følge af gangtid mellem tog på anslået 2 minutter samt skiftestraf. Omvendt forventes 2 minutters opholdstid i Hillerød med direkte tog. Om aftenen er S-togsdriften mindre og skiftetiden dermed længere. Det er der set bort fra. Omvendt er der også set bort fra skiftemulighed til Frederiksværkbanen. Samlet svarer et skift dermed til 14,5 minutters rejsetid. Dette multipliceres med forventet antal passagerer nordfra til Favrholm. Cowi har for lokalbanen vurderet et samlet antal lokalbanerejser til hospitalet i Favrholm på knap årligt med visionsplanens køreplan. Disse er fordelt på de forskellige lokalbanestrækninger efter nuværende

63 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -28 af passagertal. Det giver rejsende årligt nordfra til Favrholm. Uden visionsplan er antaget 15% færre lokalbanerejsende til Favrholm. Det giver rejsende årligt. Med delvis gennemkørsel regnes med direkte forbindelse for rejsende årligt. Trafikstyrelsen har i notat om Stationsplaceringer mellem Allerød og Hillerød af vurderet et samlet rejsepotentiale på henholdsvis 0,5 mio rejser årligt uden anden byudvikling end hospitalet, 1,2 mio rejser årligt ved såkaldt harmoniseret byudvikling og 2,2 mio rejser årligt ved fuld udnyttelse af byrummelighed. S-banen må ud fra samme forudsætning som anvendt for lokalbanerne formodes at få omkring halvdelen af det samlede antal passagerer. Dermed svarer forventningen nogenlunde til Trafikstyrelsens vurdering ved harmoniseret byudvikling. Gevinsten ved at opnå direkte togforbindelse nordfra til Frederiksværkbanen beregnes på følgende måde: Alternativet er et skift til Frederiksværkbanens tog, der i dagtimer kører i halvtimesdrift. Dermed regnes i gennemsnit fås 15 minutters skiftetid. Hertil kommer gangtid, skiftestraf og fradrag for ophold i Hillerød for gennemkørende tog. Samlet svarer et skift dermed til 29,5 minutters rejsetid. Dette multipliceres med forventet antal passagerer mellem Frederiksværkbanen og de tog nordfra, hvor det er muligt at opnå direkte forbindelse. Der forudsættes direkte forbindelse til Lille Nord, hvor der er flest omstigere fra Frederiksværkbanen samt i myldretiden desuden mod Tisvildeleje. Dette vurderes at omfatte rejser årligt. Samlet beregnes følgende tidsgevinster (omregnet til rejsetid i timer pr år). Nuværende trafikomfang Tidsgevinster Visionsplanen Delvis Fuld (timer pr år) Billigste Udvidet Billigste Udvidet Billigste Udvidet Gangveje Hillerød Sparet skift Favrholm Sparet skift Fr.værkb Total Togdriftsomkostningerne omfatter: En sparet togstamme som følge af samdrift Ekstra togkørsel mellem Hillerød og Favrholm Med samdrift mellem Frederiksværkbanen og de nordlige linjer kan i alle tilfælde spares en togstamme. Dette kan vises ud fra køreplaneksemplerne i bilag 1. Lokalbanerne har i dag tilsammen 17 togstammer i omløb og i alt 21 togsæt. De fleste tog kører altid med 1 togsæt. Derfor omregnes en stamme til et togsæt. Ud fra transportøkonomiske enhedspriser opgøres værdien af et lokaltogsæt (diesel, 120 km/t, 112 siddepladser, længde ca 40 m) til 2,4 mio kr årligt. Fuld gennemkørsel med nuværende trafikomfang og visionsplanen udløser på den anden side ekstra kørsel mellem Hillerød og Favrholm, der kan beregnes til henholdsvis og togkm årligt. Ifølge transportøkonomiske enhedspriser kan dette opregnes med en enhedspris på 13,45 kr pr togsætkm (der regnes 1 togsæt pr tog). Samlede driftsomkostninger findes i nedenstående tabel.

64 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -29 af Nuværende trafikomfang Togdrift (mio kr/år) Delvis gennemkørsel Fuld gennemkørsel Visionsplanen Sparet togmateriel 2,4 2,4 2,4 Ekstra togkørsel - -0,7-0,9 Total 2,4 1,7 1,5 Samlet fås i alle tilfælde en intern rente på omkring 3% for de billigste løsninger og lidt under 4% (mellem 3,5% og 3,8%) for de udvidede løsninger. Dette er lidt under, hvad der normalt ses som ønskværdigt. At alle tre løsninger udviser nogenlunde samme resultat betyder, at tidsfordelene ved mere gennemkørsel nogenlunde opvejer merudgifterne til anlæg og drift. Samlet godhedsvurdering (nettonutidsværdi i 2015, mio kr i 2015-prisniveau) for lokalbaneløsningens forskellige forudsætninger NNV, mio kr Nuværende trafikomfang Visionsplan (2015-prisniveau) Delvis gennemkørsel Fuld gennemkørsel Billigste Udvidet Billigste Udvidet Billigste Udvidet Anlægsomkostninger Tidsgevinst gangveje Tidsgevinst gennemkørsel Togdriftsomkostninger Arbejdsudbud Resultat Intern rente 2,9% 3,8% 3,0% 3,6% 2,9% 3,5% Vurdering af S-togsløsning I godhedsvurderingen indgår effekter mht: Anlægsomkostninger Tidsgevinster Togdriftomkostninger Arbejdsudbud (afledt) Der er foretaget en godhedsvurdering af tre forskellige principkøreplaner, hvor der sker en forlængelse af 6 tog i timen mellem Holte og Hillerød i dagtimer. Første mulighed (K1) er at forlænge nuværende stoptog til Holte videre til Hillerød med stop undervejs i Allerød og Birkerød. I så fald bliver der kun tilnærmet 5-minuttersdrift med henholdsvis 3 og 7 minutter mellem togene. En anden mulighed (K2) er at forlænge disse tog til Hillerød uden stop i Allerød og Birkerød. Det giver ren 5-minuttersdrift og hurtigere rejsetid til Hillerød. Til gengæld opnås ingen fordele for store rejsestrømme i Allerød og Birkerød. Samlet giver denne løsning mindre tidsgevinster. En alternativ situation (K3) er en forlængelse med stop undervejs i Allerød og Birkerød med udgangspunkt i metro-style drift. Det betyder, at der ikke er benyttet nuværende køreplan som sammenligningsgrundlag, men en køreplan, hvor alle tog stopper ved alle stationer. I Hillerød har

65 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -30 af denne ca. 5 minutters længere køretid til København, men direkte forbindelse til Virum, Sorgenfri, Jægersborg, Gentofte og Bernstorffsvej. Det giver et ringere udgangspunkt i Hillerød, Allerød og Birkerød, men forlængelsen medfører i så tilfælde større gevinst. Tidsgevinsterne i forskellige relationer fremgår af nedenstående tabel. Rejsetid, ventetid og skiftetid er skønnet hver for sig (skiftestraf er indregnet under rejsetid som 6 minutter). De forskellige bidrag er vægtet sammen til en ækvivalent rejsetid. Minutter pr rejse Rejsetid Ventetid Skiftetid Ækv. rejsetid K1 K2 K3 K1 K2 K3 K1 K2 K3 K1 K2 K3 Hi - Li,Bi ,1-2, ,2-5,0 Hi - Hot - 1,0-2,1 2,5 2, ,2 6,0 5,0 Hi - Vir,Sbt,Jæt,Bst 6,0 6,0 6, ,0 3,0 3,0 10,5 10,5 10,5 Hi - Ly -0, ,1 2,5 2, ,6 5,0 5,0 Hi - øvr -1,2-1,0-2,1 2,5 2, ,0 4,0 5,0 Li,Bi - Li,Bi ,1-2, ,2-5,0 Li,Bi - Hot ,1-2, ,2-5,0 Li,Bi - Vir,Sbt,Jæt,Bst 6,0-6, ,0-3,0 10,5-10,5 Li,Bi - Ly -0, ,1-2, ,6-5,0 Li,Bi - øvr -1, ,1-2, ,0-5,0 De samlede tidsgevinster for de tre principkøreplaner med forlængelser fra Holte til Hillerød kan beregnes ved at multiplicere med passagertal for de forskellige relationer samt med enhedsprisen for tid. Der anvendes nuværende passagertal. De samlede tidsgevinster beregnes til henholdsvis 38 mio kr årligt (K1), 22 mio kr årligt (K2) og 57 mio kr årligt (K3). rejser/år timer/år mio kr/år K1 K2 K3 K1 K2 K3 Hi - Li,Bi ,2-5,0 Hi - Hot ,8 1,1 0,9 Hi - Vir,Sbt,Jæt,Bst ,9 0,9 0,9 Hi - Ly ,8 2,5 2,5 Hi - øvr ,9 17,2 21,5 Li,Bi - Li,Bi ,0-1,1 Li,Bi - Hot ,8-0,9 Li,Bi - Vir,Sbt,Jæt,Bst ,4-1,4 Li,Bi - Ly ,6-3,6 Li,Bi - øvr ,4-19,0 Sum I alle køreplaner køres 6 ekstra tog i timen i hver retning i dagtimer på 17,5 km mellem Holte og Hillerød. Dagtimer forudsættes at være 12 drifts timer mandag-fredag og 8 driftstimer lørdag-søndag og helligdage. Køretiden er 16 minutter i K1 og K3 og 14 minutter i K2. Det giver følgende produktionsudvidelse i kørsel, personale- og materielforbrug.

66 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -31 af K1 / K3 K2 Ektra togkørsel (mio togkm/år) 0,823 0,823 Ekstra personale (timer/år) Ekstra materiel (antal stammer) 3,2 2,8 Ud fra transportøkonomiske enhedspriser kan beregnes følgende omkostninger til drift og vedligehold, personale og materielforbrug. mio kr/år, 2015-prisniveau K1 / K3 K2 Ektra togkørsel 23,6 23,6 Ekstra personale 17,7 15,5 Ekstra materiel 27,6 24,1 Sum 68,8 63,2 Tilsammen fås følgende godhedsvurdering (samfundsøkonomisk resultat). Godhedsvurdering af S-togsløsning, nettonutidsværdi i 2015 (mio kr i 2015-prisniveau) NNV i 2015 (mio kr) K1 K2 K3 Anlægsomkostninger Tidsgevinster Togdrift heraf togkørsel heraf personale heraf materielforbrug Arbejdsudbud Resultat Intern rente neg. neg. neg.

67 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -32 af Bilag 4: Passagerdata Der er opstillet matricer for passagerstrømmene de senest tilgængelige data om passagerstrømme for både S-tog, lokalbanetog og busser. Desuden er der foretaget en tælling med 7 samtidige tællesteder for at få viden om passagerernes fordeling på de forskellige adgangsveje til og fra stationen, hvilket har stor betydning for passagerstrømmene på gangvejene inde på stationen. S-banens passagertal stammer fra de såkaldte APO-tal fra 2013 (Automatisk Passager Opregning baseret på løbede vejninger af alle tog). Fra Lokalbanen er modtaget passagerdata fra november 2014, som er et hverdagsgennemsnit baseret på personalets løbende tællinger. For at opstille matricer for passagerstrømmene indenfor togtrafikken behøves endvidere forudsætninger om mængden af omstigere, dels mellem lokalbanens tog og S-banen og internt mellem lokalbanens tog. Fordelingen af lokalbanens passagerer på hverdagstotal, som forudsættes symmetrisk i de to retninger, er skønnet på baggrund af data fra østtælling Den blev i tidsrummet klokken foretaget en tælling samtidig i 7 tællesnit i 5- minutters intervaller. Tællestederne var placeret som vist på nedenstående plantegning. På tegningen er adgangsvejene også markeret. Der måtte erkendes visse problemer ved tællingen, som har nødvendiggjort korrektioner. Tællested 3 blev ved en fejl talt et andet sted end tiltænkt. Den tiltænkte placering er markeret som tællested 8 på plantegningen. Problemet med tællested 3 er, at det ikke alene indeholder særskilte ture fra adgangsvejene, men også allerede talte ture fra tællested 1 og 2 samt ture fra en togankomst i spor 12 klokken 7.47, som også er talt andre steder. Tællested 5 havde i tidsrummet så mange passerende, at situationen ikke kunne overskues og tælles nøjagtigt. Det vurderes ud fra tællerens fornemmelse, at der her er sket

68 Punkt nr Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd) Bilag 1 - Side -33 af en vis overtælling. Rejsende i indadgående retning kunne samtidig være vanskelige at få øje på i fuldt omfang i den store modsat gående strøm. Der vurderes her en vis undertælling. Der er en tidsforskydning mellem tællesnit og tog. Ankommende passagerer skønnes at passere tællesnit gennemsnitligt sker 2 minutter efter togankomst. Ankommende passagerer skønnes at passere tællesnit gennemsnitligt sker 7 minutter før togafgang. Nedenstående tabel viser resultatet af tællingen, hvor der er korrigeret for ovennævnte forhold og fordelt på de enkelte adgangsveje. Heri indgår også passagerdata fra Movia om buspassagerer på Hillerød station, hvor der er modtaget data om et hverdagsgennemsnit fra november 2014 fordelt på de enkelte timer.