Business case for Islands Brygge 37

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Business case for Islands Brygge 37"

Transkript

1 Business case for Islands Brygge juni 2011 Version 2.0

2 1.0 Baggrund og formål Formål med business casen Islands Brygge 37 i dag IB37 som demonstrationsbygning i Plan C Kobling til politiske mål og strategier Beskrivelse af en klimarenovering som fyrtårnsprojekt Helhedsrenovering Overordnede mål Tematiserede mål Konkretisering af miljømål Prisoverslag og CO 2 -besparelse Udbudsform og tidsplan Økonomi Økonomisk kalkule Udgifter i kalkulen Besparelser, tilskud og indtægtsbevilling indregnet i kalkulen Finansieringsmuligheder Sammensætning af finansiering ved intern lånefinansiering Tabel over ydelser ved finansieringstyper (mio. kr.) Værdi og læring for Københavns Kommune Certificering. Dokumentation af bæredygtighed Risikovurdering Baggrundsmateriale for business case Bilag 1. Et Åbent Hus Bilag 2. Tidsplan. 30

3 Revisionshistorik 1.0 Første udkast udarbejdes CRS og CMI Business Case 2.0 Andet udkast udarbejdes TMF og KEjd Business Case

4 1.0 Baggrund og formål Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) har som lejere af Islands Brygge 37 (IB37) gennem flere år haft et ønske om at renovere ejendommen, for at optimere selve bygningen og for at forbedre indeklimaet og dermed arbejdsforholdene. I forbindelse med Københavns Kommunes medlemskab af foreningen Gate 21, har Københavns Kommune bragt IB37 i spil som demonstrationsbygning i projektet Plan C. Gate 21s mission er at skabe markante projekter på energi, klima og miljøområdet gennem strategiske partnerskaber mellem det offentlige, private erhverv og forskning. Plan C er et partnerprojekt om energirigtig renovering i alment og kommunalt byggeri. Således indgår der i ønsket om en gennemgribende renovering og ombygning af IB37 både ønsket om miljørigtige og bæredygtige løsninger, samt ønsket om flere og bedre kontorarbejdspladser for at kunne fremstå som en attraktiv og moderne arbejdsplads. Visionen for IB37 er: TMF ønsker at samle sin forvaltning i Islands Brygge 37 og det nyrenoverede Njalsgården. IB37 kan blive et fyrtårnsprojekt for Københavns Kommune indenfor klimarenovering og grøn vækst. Målet er at omdanne IB37 til en bæredygtig kontorbygning med udgangspunkt i et bredt bæredygtighedsbegreb, der både omfatter økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed. IB37 skal være et åbent hus for borgere og erhvervsliv, og være med til at skabe rum for øget byliv. 1.1 Formål med business casen I business case version 1.0 har TMF opstillet og beskrevet tre scenarier: Minimums renovering Traditionel renovering Klimarenovering som fyrtårnsprojekt Efter møde i TMF med direktionen den 4. april 2011 blev det besluttet at arbejde videre med scenarie 3, et fyrtårnsprojekt indenfor klimarenovering. Denne business case, version 2.0, omhandler derfor udelukkende en klimarenovering af IB37. 4

5 Formålet med denne business case er at opstille baggrund og formål for udviklingsprojektet, beskrive scenariet om klimarenovering og fremkomme med estimater for anlægs- og driftudgifter, fremtidige besparelser som følge af energibesparende tiltag, samt forventede CO2-resultater. Derudover vil den beskrive mulige finansieringsmodeller samt ikke-økonomiske gevinster. 1.2 Islands Brygge 37 i dag IB37 består af 2 bygninger. Den ene er en fuldmuret bygning fra 1919 med mansardtag. Bygningens oprindelige funktion var produkthandel og frølager. I 1950 blev der opført en tilbygning med fladt tag og facadebeklædning i letbeton. Denne bygnings oprindelige formål var kontorbygning. Det samlede bruttoareal for bygning 1 og 2 er ca m2. I 1970 bliver ejendommen overtaget af Københavns Kommune som indretter Skole- og Teknisk forvaltning. TMF flytter ind i løbet af 2008 og har siden februar 2009 været de eneste lejere. Bygningerne anvendes i dag af TMF udelukkende til administration, men ikke alle m2 er anvendt fuldt ud. Ejendommen er beliggende ved havnen på Islands Brygge, som i dag er blevet et populært udflugtsmål med havnestaden, havneparken, havnebadet og kulturhuset. Luftfoto af IB37 Ejendommen kan umiddelbart anvendes som den fremstår i dag, men har ikke været igennem en større modernisering siden Københavns Kommune overtog bygningen. Klimaskærm og tekniske anlæg er slidt, og indretningen er ufleksibel med cellekontorer. Adgangsforholdene og forbindelserne mellem etagerne er ikke optimale, og der foreligger påbud fra arbejdstilsynet om, 5

6 at arbejdsforhold vedrørende bl.a. indeklima bringes i orden. Københavns Kommune har handlet på baggrund af påbuddene, men det er ikke utænkeligt at flere påbud vil følge. Anvendelse af bygningen til arbejdsplads fremover vil derfor kræve bygningsmæssige tiltag. 1.3 IB37 som demonstrationsbygning i Plan C Islands Brygge 37 har i et 14 dages camp-forløb været genstand for Plan C partnernes udviklingstanker og metoder til renovering af netop denne bygning. Selve arbejdet i Campens workshops har været struktureret om mindre arbejdsgrupper med forskellige fagligheder, der har arbejdet frit og åbent med temaerne huset indefra, huset udefra og huset som en helhed. På campen holdt blandt andre Forster + Partners fra London oplæg om bæredygtig tilgang til renovering af bygninger. Aarhus Kommune fortalte om deres netop udbudte bæredygtige fyrtårnsprojekt, hvor de bl.a. nedbryder og genbruger byggematerialerne på stedet. Campen har resulteret i et idékatalog, der giver bud på en arkitektonisk disponering af bygningen, bæredygtige tiltag og en række prioriteringer, der skal foretages i forbindelse med en bæredygtig tilgang til bygningen. Fra Camp IB37. Idékatalog 6

7 Gennem campen blev der identificeret tre gennemgående temaer/begreber, der indfanger nogle overordnede tilgange til en fyrtårnsrenovering af Islands Brygge 37: HUSET I BYEN handler om et offentligt, aktivt, tilgængeligt og indbydende hus for byens borgere og husets daglige brugere (ansatte). Huset indgår i en bykontekst og skal bidrage til byen som mødested og samlingspunkt. DET FORTÆLLENDE HUS er et hus der umiddelbart fortæller om ressourceforbrug (energi, vand, materialer og affald) og evt. lokal produktion af energi. Et hus der giver den enkelte mulighed for at opnå forståelse for og indsigt i husets opbygning og drift. ET HUS FOR MENNESKER skal give brugeren lyst til at opholde sig i huset. De skal føle komfort, og bygningen skal understøtte arbejdsmiljø og trivsel. Ifølge Cathrine Smith fra Universitets- og Bygningsstyrelsen (oplæg på Dag 3 om brugersynlighed, drift og adfærd) skal fire grundlæggende oplevelser være til stede, for at mennesker trives i en given bygning og udviser en hensigtsmæssig adfærd: Oplevelsen af helhed, agens, relevans og effekt er bærende elementer. Helhed: Udover fokus på energi er social bæredygtighed indtænkt i hverdagen. Agens: Den enkelte er i stand til aktivt at agerer bæredygtigt (via viden om hensigtsmæssig adfærd i den pågældende bygning). Relevans: Social anerkendelse. Drive. Får en rolle. Føler ejerskab. Effekt: Medarbejderne kan se, hvordan deres tiltag påvirker helheden. Skitse fra Idékatalog 7

8 1.4 Kobling til politiske mål og strategier En klimarenovering af IB37 vil skabe erfaringer med og være et eksempel på, hvordan kommunen kan nå sine mål i Miljømetropolen i 2015 og i Klimaplanen i Energibesparelser hos københavnerne, virksomhederne og kommunen vil være en helt central del af den CO 2 -reduktion, som er nødvendig for at nå neutralitet i Denne funktion som eksempelprojekt er vigtig for at vise vejen for blandt andet det øvrige kontor- og erhvervsbyggeri i kommunen. Projektet vil også bidrage til at konkretisere kommunens strategier indenfor klimatilpasning, porteføjleudvikling og optimering, grøn vækst og offentlige/private partnerskaber og Metropol for mennesker. Klimaplanen Læring og metode opsamling og formidling Certificering/DGNB struktur på dokumentation og mål proces. Grøn Vækst og partnere Metropol for mennesker Udvikling - relationer, viden og udvikling 8

9 2.0 Beskrivelse af en klimarenovering som fyrtårnsprojekt Et fyrtårnsprojekt skal, i modsætning til en traditionel renovering, inspirere og skabe ny viden og teknologi, som både kommunen, staten og private virksomheder kan nyde godt af til fremtidige klimaprojekter. Københavns Kommune har tidligere iværksat en række spydspidsprojekter, primært nybyggeri, der skal gå foran og vise, hvordan offentlige bygninger kan reducere deres energiniveau maksimalt. Det gælder både i forhold til det tekniske varme, isolering, elektriske installationer mm. og i forhold til medarbejdernes adfærd i hverdagen. På grund af beliggenhed og volumen vil en klimarenovering af IB37 fremstå som en stærk markering og effektiv kommunikationsform for kommunen både nationalt og internationalt. 2.1 Helhedsrenovering En klimarenovering af IB37 vil omfatte en gennemgribende renovering af klimaskærm og tekniske anlæg samt indvendig modernisering af bygningen. Renoveringsbehov, modernisering og energibesparende tiltag gennemføres så vidt muligt samtidig. Det medvirker til at forbedre økonomien i projekterne, begrænser generne for brugerne og skaber mange muligheder for synergieffekt. En helhedsorienteret tilgang giver, udover en totaløkonomisk fordel, en arkitektonisk samlet idé, der kan samtænke modernisering, arealoptimering, klimatilpasning, byggeteknisk renoveringsbehov og energibesparelser. Det medfører i sidste ende et godt og sundt indeklima, samt en øget brugsværdi og trivsel for brugerne af bygningen. Desuden vil kombinationen af byggeteknisk genopretning, energirenovering og klimatilpasning på en gang muliggøre større energibesparelser og reducere de fremtidige udgifter til akut vedligehold og udbedring af skader ved skybrud, storme mv. Hermed reduceres driftsudgifterne, og der frigøres midler til forebyggende vedligeholdelse, der kan sikre, at ejendommenes byggetekniske standard opretholdes og værdi fastholdes. 9

10 2.2 Overordnede mål Med gennemrenoveringen af IB37 skal der skabes en moderne arbejdsplads for 560 TMF - medarbejdere. De fremtidige fysiske rammer skal kunne imødekomme de krav, der stilles i en moderne forvaltningskultur og samtidig være elastisk i forhold til de forandringer, der må forventes i en kompleks og foranderlig organisation. IB 37-ejendommens eksisterende konstruktioner har den fordel at have adaptive konstruktive egenskaber, der tilgodeser dette. Bygningen skal kunne håndtere større ændringer i organisationen gennem en fornuftig disponering af adgangsforhold og arealudlæg. Huset skal være let tilgængeligt for byens borgere og bidrage til bylivet på Islands Brygge. Se bilag 1 om et åbent hus. Projektet for Islands Brygge 37 kan fungere som element i Københavns Kommunes Grøn Vækst strategi på flere måder. Samarbejde med leverandører mv. om udviklingstiltag kan indgå i selve projektet. Desuden vil omdannelsen af Islands Brygge 37 til et bæredygtigt kontorhus, være et eksempel, der har relevans for den vigtigste kategori af erhvervsbygninger i København. Projektet skal vise, hvordan Københavns Kommunes overordnede mål for bæredygtighed udmøntes i praksis i form af konkrete mål og indsatsområder. I den forbindelse skal implementeringen af en række centrale bygningsrelaterede strategier desuden afprøves og demonstreres. Dette omfatter f.eks. kommunens strategier for LAR. 2.3 Tematiserede mål I det følgende præsenteres et forslag til tematisering af projektets mål med forslag til, hvilke emner og målsætninger der inddrages. Tematiseringen tager udgangspunkt i to indbyrdes supplerede tilgange (niveauer), hvor den første tager udgangspunkt i helheder, og den anden går i dybden med enkeltfaktorer. De udvalgte temaer er udtryk for et forslag til prioritering. Tematisering af helheder: 10

11 Bygningens udformning og samspil med stedet (Huset i Byen: åbent bæredygtigt kontorhus med udgangspunkt i bredt bæredygtighedsbegreb, eksempelprojekt med innovative løsninger) Byggeprocessen fra mål til design og udførelse (udgangspunkt i helhedssyn med fokus på totalværdi og anvendelse af totaløkonomi, processer med brugerinddragelse, tværfagligt samarbejde, samarbejde bygherre/myndigheder/private parter, certificering, eksempelprojekt med innovative processer) Bygningens drift, anvendelse og samspil med stedet (Huset i Byen, Det Fortællende Hus og Et Hus for Mennesker: effektiv anvendelse af bygningen, multifunktionel og fleksibel bygning, driftsvenlige løsninger og energirigtig drift, løsninger der fremmer bæredygtig adfærd, eksempelprojekt med innovativ drift og anvendelse) Eksempel på tematisering af enkeltfaktorer (miljømål): Energiforbrug og forsyning (lavt energiforbrug, særlig fokus på elforbrug i bygning og andre elforbrug, bæredygtig forsyning via lavtemperatur fjernvarme og solceller) Vandforbrug (lavt vandforbrug, brug af sekundavand) Materialer (fokus på genanvendelighed og kemiske stoffer) Indeklima (forene lavt energiforbrug og høj indeklimastandard, fokus på passive og energieffektive løsninger, fleksibilitet og brugervenlighed, dagslysudnyttelse og kølebehov) Spildevand og regnvand (separation og minimering af udledning af regnvand, fokus på LAR, grønne tage og genanvendelse af regnvand) Affald (minimering af affald i byggefase og drift, forebyggelse via styring, arbejdsorganisering og teknologi) Jordforurening (relevans afhænger af om udearealer indgår) Trafik (tiltag der fremmer cykeltrafik og adgang til kollektiv trafik, understøtte elbiler) Grøn by (begrønning og samspil med energiforbrug, indeklima og regnvandshåndtering) 11

12 2.4 Konkretisering af miljømål Der skal formulere konkrete målbare mål på alle prioriterede områder. I de følgende er der foreslået en række mål inden for de tidligere nævnte temaer. Forslaget rummer måske for mange mål men er heller ikke dækkende: Energiforbrug og forsyning: Renovering til energiklasse 2015 (udgangspunkt dansk lovgivning, niveau som ligger tæt på passivhusstandard, lavere niveau er næppe realistisk og nødvendigt) Elforbrug til øvrig drift reduceres med mindst 50 % i forhold til nuværende forbrug (mål Vandforbrug: skal udvikles på baggrund af nøgletal og analyser) Vandforbrug reduceres med mindst 50 % i forhold til nuværende forbrug (udgangspunkt forbrug i alle ejendomme der indgår i projekt, mål skal udvikles på baggrund af nøgletal og analyser) 25 % af regnvand på bygning genanvendes Materialer: Mål for genanvendelighed og kemiske stoffer (konkretisering mangler) Indeklima: Niveau svarende til klasse A+ jf. DSF 3033 Mål for fleksibilitet og brugervenlighed, dagslysudnyttelse og løsning af kølebehov (konkretisering mangler) Spildevand og regnvand (separation og minimering af udledning af regnvand, fokus på LAR, grønne tage og genanvendelse af regnvand) Affald: Affald i byggeperiode minimeres og sorteres (konkretisering mangler) Reduktion af affaldsmængder under drift til 25 % af nuværende niveau (fokus på papir og emballage) 100 % af affald under drift sorteres Jordforurening: Mål for jordforurening (konkretisering mangler) 12

13 Trafik: Indendørs cykelparkering med let adgang for alle brugere af bygningen Ladestation for elbiler der betjener bygningens brugere og naboer/kvarteret Grøn by: Mål for begrønning og samspil (konkretisering mangler) Procesmål: Mål for helhedssyn i proces (konkretisering mangler) Mål for offentligt-privat samarbejde (konkretisering mangler) Certificering efter DGNB Et åbent hus 2.5 Prisoverslag og CO 2 -besparelse Med udgangspunkt i erfaringstal og nøgletal er der lavet et overslag på en klimarenovering af IB37. Klimaandelen er opgjort skønsmæssigt som den del af de samlede investeringer, der ikke ville være medtaget i et tilsvarende traditionelt projekt. Skema 1. Klimatiltagenes andel af ombygningerne er opgjort i mio. kr. Udgiftspost Klimarenovering Basisinvestering 160,0 Klimaandel af projektudgift 25,0 Total projektudgift 185,0 Skema 1 viser beløb fordelt på udgiftsposter for ombygningerne. Af skemaet fremgår det, at klimaandelen af den totale projektudgift er forholdsvis lille. Dette skal ses på baggrund af, at der som bygningsreglementet 2010 og Københavns Kommunes miljøretningslinier foreskriver, vælges miljørigtige løsninger i basisinvesteringen, som en del af projektet. 13

14 Tilbagebetalingstiden på de samlede investeringer er beregnet med udgangspunkt i klimaandelen af den samlede investering og den samlede forbrugsbesparelse. Skema 2. Besparelser og tilbagebetalingstid ved miljørigtige foranstaltninger Område Klimarenovering Besparelser v. klimatiltag i mio. kr 1,5 - heraf bygningsrelateret i mio. kr. 1,2 - andre miljøtiltag i mio. kr. 0,3 Tilbagebetalingstid i antal år 16 CO2-reduktion i KgCO 2 pr. år Skema 2 viser besparelser ved klimarenovering og tilbagebetalingstid på klimaandelen. CO 2 -reduktionen i KgCO 2 pr. år svarer til ca % sammenlignet med forholdene i dag. CO 2 -udledningen fra energiforbruget i bygningen i dag er ca KgCO 2 pr. år (baseret på forbrug og CO 2 -faktor 2008). Efter en renovering vil der være en CO2-reduktion på 295 ton/år. Samfundsøkonomisk koster et ton besparet CO2 113,4 kr./år.( i 2009-kr./ton. Kvotepris). For IB37 betyder det kr./år. 2.6 Udbudsform og tidsplan Kravene til udbudsmodellen kan kort sammenfattes som: Bygherren skal have maksimal indflydelse på projektet gennem hele projektperioden. Projektprocessen skal være baseret på dialog og samarbejde. Der skal i tidsplanen for projektet indlægges milepæle, der kræver bygherrens godkendelse, inden projektet fortsættes. I et udbudsnotat udarbejdet af en ekstern rådgiver, peges der på en totalentreprisekonkurrence baseret på en partnering lignende samarbejdsform som en mulig udbudsform. Notatet skal ses som inspirationsoplæg. Tidsplan. Se bilag 2. 14

15 3.0 Økonomi En finansiering af klimarenovering af IB37 kan i dag tilvejebringes ved en anlægsbevilling eller et lån til 4,9% over 6 år. Alternative muligheder for finansiering af ombygningen er endnu i analysefasen. Der er eksempler på projekter i kommunen, hvor man til renovering har opnået at få en stor del af anlægsudgifterne dækket af eksempelvis fondsmidler og partnerskaber, som ved ombygningen af Osramhuset på Nørrebro og Dans i Nordvest, Bispebjerg kapel. Disse projekter havde dog andre forudsætninger i form af et forestående klimatopmøde (Osram) og kvarterløft (begge projekter). I scenariet er der anvendt en intern rente på 4,9 %, som afspejler den rente, som er gældende for Københavns Kommune. Pris og løn fremskrivningen på 2,0 % er ligeledes i overensstemmelse med den gældende sats i Københavns Kommune. Efter gældende regler vil en merleje for forvaltningerne ved ombygninger og renoveringer af kommunale ejendomme kun udløses for tilførte ekstra m2. På samme måde vil en optimering af bygningen med gennemskæringer i dæk, hvor man fjerner m2, gøre huslejen tilsvarende mindre. 3.1 Økonomisk kalkule Udgifter i kalkulen Udgiften til renoveringen på de 185 mio. kr. fordeles over tre år. Se bilag 2, tidsplan. Dog med 2 mio. kr. til ibrugtagning i år 5 til adfærdsprojekt mv. Der forventes et merforbrug på el og varme på Islands Brygge i 2014 på kr. da det er besluttet at flytte Center for Parkering fra 3. mandslejemål i Borgergade til IB37. Merforbruget på el og varme estimeres at blive på kr. fra 2015, dette beløb er pris og løn fremskrevet. Grunden til at beløbet er forholdsvist højt er, at det forventes at et øget antal arbejdspladser og aktivitetsniveau i bygningen vil bidrage til yderligere omkostninger til el og varme. 15

16 Besparelser, tilskud og indtægtsbevilling indregnet i kalkulen Ved en klimarenovering af bygningen estimeres en driftsbesparelse på bygningens energiforbrug på cirka 1,5 mio. kr. pr. år. Besparelsen på 1,5 mio. kr. er løn og pris fremskrevet. Den reelle besparelse antages først at gælde fra år 2015, når renoveringen af ejendommen står færdig. TMF ønsker at beholde driftsbesparelsen, da kommunen tidligere har haft lignede praksis for spydspidsprojekter. Det er vurderingen, at det vil være muligt at tiltrække partnere og opnå fondsaftaler for 50 mio. kr. Københavns Kommune er i øjeblikket i kontakt med Kuben Management og Real Dania om et sådant partnerskab. Der er ingen tilgængelig dokumentation for at indtægterne fra partnerskaber og fonde vil realiseres i forbindelse med projektet. Med baggrund i bygningssyn (jan. 2009) foretaget af ekstern rådgiver, vurderer Københavns Ejendomme et renoverings- og vedligeholdelsesbehov på omkring 28,5 mio. kr. på ejendommen Islands Brygge 37. Dette beløb er vejledende, og der må sættes penge af til at kvalitetssikre beløbet. En klimarenovering af IB37 vil indbefatte en grundlæggende renovering samt modernisering. KEjd mener, at summen til vedligeholdelsesbehovet bør indgå i det samlede finansieringsgrundlag og anbefaler, at der søges en anlægsbevilling hertil som en del af den samlede finansiering. Vedligeholdelsesbehov og -efterslæb, der påhviler KEjd i forhold til snitflader, på estimeret 28,5 mio. kr. ønskes dækket af en anlægsbevilling, idet KEjd som udgangspunkt ikke har budget til, og ej heller har planer om, at gennemføre en sådan renovering på nuværende tidspunkt. 16

17 Renovering af Islands Brygge 37 Denne beregning omhandler renovering og ombygning Aktivitet Beløb Renovering + Ombygning ( ) Driftsbesparelser Partnerskab Fondsmidler Vedligeholdelsesefterslæb Rente: 4,90% P/L fremskrivning 2,00% Aktivitet/År Periode Renovering + Ombygning ( ) ( ) ( ) ( ) Driftsbesparelse Partnerskab Fondsmidler Vedligeholdelsesefterslæb Betalingsrække ( ) ( ) ( ) ( ) Beregninger Beløb Kommentar Nutidsværdi af betalingsrækken ( ) Det ses, at investeringen har en negativ nutidsværdi, den er altså ufordelagtig set fra et økonomisk perspektiv Max omkostninger ved breakeven Den maksimale værdi som man bør betale for de kommende besparelser, set fra et økonomisk perspektiv Nutidsværdi af drift Nutidsværdi leje Nutidsværdi af partnerskab Nutidsværdi af fondsmidler Nutidsværdi af omkostninger ( ) Samlet Nutidsværdi ( ) 17

18 Konklusioner og risici Nutidsværdien for investeringen er mio. kr. 94,2, hvilket ud fra et økonomisk perspektiv ikke er fordelagtigt. Nutidsværdien afhænger også af, om hvornår de forventede udbetalinger til renoveringen finder sted. Det vurderes, at der en stor usikkerhed om nutidsværdien, idet den beror på, at man vil kunne opnå fonds- og partnerskabsmidlerne på 50 mio. kr. Hvis disse midler ikke modtages vil nutidsværdien udvise et større negativt tal. Omvendt hvis det lykkedes at få yderligere fondsmidler vil dette naturligvis bidrage positivt til nutidsværdien. De eksterne bidrag til investering må konkluderes at være behæftet med en meget stor usikkerhed. Risici ved investeringerne I nedenstående skema er nutidsværdierne udskilt for de tre investeringsalternativer. Kapacitetsudnyttelse Kapacitetsudnyttelse Nederst i tabellen er risiciene ved færre partnerskaber estimeret. Tabellen skal læses således, at hvis kun 50 % af den eksterne finansiering fra partnerskaberne realiseres forringes nutidsværdien med yderligere 18 mio. kr. Finansiering fra partnerskaber 75% % % % Finansieringsmuligheder Totalentreprisen på Islands Brygge 37 vil andrage 185 mio. kr. Det forudsættes ved låntagning, at lånet afdrages over 6 år med en rente på 4,9 % i henhold til retningslinjerne på Økonomiforvaltningens portal. Nedenfor er der præsenteret forskellige mulige bidragsmetoder til den samlede finansiering af Islands Brygge 37: Fuld anlægsbevilling på 185 mio. kr. Der bevilliges en anlægsbevilling på 185 mio. kr. Eventuelle indtægter fra fondsmidler og partnerskaber vil gå tilbage til kommunekassen. 18

19 Blandet finansiering: Anlægsbevilling udelukkende til genopretning og vedligeholdelsesbehov Energimidler fra energipuljen til energibesparende tiltag. De afsatte energimidler i budget 2010 og 2011 ville muligvis kunne finansiere energibesparelser for ca. 7 mio. kr. i IB37. Beløbet er meget usikkert, da det er afhængigt af rentabiliteten af de konkrete løsninger i det fremtidige projekt. De samlede midler er begrænsede, og skal først og fremmest finansiere energispareforslag fra energimærkningen med tilbagebetalingstid op til 10 år. På baggrund af det samlede energisparepotentiale, det foreliggende energimærke og erfaringer fra andre projekter kan det blive muligt at finansiere energispareforslag for 2-7 mio. kr. med længere tilbagebetalingstid end 10 år. For forenklingens skyld og finansieringsformens usikkerhed taget i betragtning har vi undladt at regne denne ind i casen. Mindre husleje og forbrug ved arealoptimering, energibesparelser og opsigelse af overskydende areal. Intelligente m2. Partnerskaber Fondsmidler Internt lån med 6-årig løbetid. TMF optager selv et lån hos ØKF, eller TMF optager et lån via KEjd. Arealoptimering og opsigelse af overskydende m2 En forundersøgelse, udarbejdet af ekstern bygherrerådgiver, har afdækket de fysiske muligheder for lejemålet, samt vurderet omkostningerne ved en eventuel ombygning. Foranalysen er blandt andet kommet med forslag til, hvordan man kan forbedre dagslysforholdene. Denne ændring reducerer bygningens areal med ca. 700 m2, men vil muliggøre indretning af flere m2 til lyse, brugbare kontorarbejdspladser. Bygningen antages, at kunne rumme 560 kontorarbejdspladser á 24 m2 (estimeret af rådgiver) efter en ombygning, samt faciliteter til 110 udkørende P-vagter. 19

20 Skema 3. Anslået antal kontorarbejdspladser Scenarie Arbejdspladser i Mulige Overskydende antal brug arbejdspladser arbejdspladser I dag Klimarenovering Af skema 3 fremgår det hvor mange kontorarbejdspladser man har i dag, hvor mange man vil kunne opnå ved en renovering og optimering af bygningen, og hvor mange overskydende kontorarbejdspladser forholdene i dag og en renovering byder. Der indgår tillige faciliteter til 110 udkørende P-vagter. Der vil således sidde 436 kontormedarbejdere fra TMF i IB37, når man har rykket Center for Parkering ind (se business case á for flytning af Center for Parkering fra Borgergade til IB37). Kan man allerede i dag sørge for, at det overskydende areal bliver genudlejeligt med opfyldelse af de dertil hørende krav, giver dette mulighed for besparelser på både husleje og forbrug. Det skal bemærkes, at der kan være nogle bygningsmæssige forhold, som forhindrer, at man laver en opdeling udelukkende ud fra, hvor mange kontorarbejdspladser/m2, der bliver i overskud. Ved en eventuel afståelse af genudlejeligt areal, vil TMF fortsat blive belastet af afdraget på den fulde finansiering af klimarenoveringen. Afdraget bør ikke påhvile KEjd, men det skal ved en vurdering af modellen fastlægges, om afdrag eventuelt skal betales af ny lejer, når denne findes. Ellers vil det i princippet svare til, at lejemålet er uopsigeligt i finansieringens løbetid. Skema 4. Husleje og forbrugsudgifter i dag Beløb Samlet årlig husleje inklusiv forbrug Årlig husleje ekskl. forbrug Årlige forbrugsudgifter kr kr kr. 20

21 Skema 4 viser husleje og forbrugsudgifter, som de er i dag. Det skal bemærkes for casen her, at husleje også indeholder basisleje, udvendigt vedligehold, administrationsbidrag, driftsudgifter og forsikring. Forbrugsudgifter omfatter varme, vand, el og renovation. Besparelse på forbrugsudgifterne I klimarenoveringen af IB37 vil man, som tidligere beskrevet, prioritere at involvere grønne og forbrugsbesparende foranstaltninger. De steder man har særligt fokus på, og de steder som er målbare, er varme-, el- og vandforbrug og renovation. Med en indsats på disse områder vil forbrugsbesparelserne svare til 59%. Se skema 5. Andre grønne tiltag, hvor en mulig besparelse også vil være til stede, vil være i medarbejdernes adfærd omkring forbrug af lys/el, varme, vand og affald (forbrug af eksempelvis papir). Skema 5. Årlige forbrugsudgifter for i dag og ved en klimarenovering Scenarie I dag klimarenovering Årlige forbrugs-udgifter kr kr. Skema 5 viser de årlige forbrugsudgifter for i dag og for en klimarenovering. Det ses, at de årlige udgifter for forbrug ligger lavere end ved forholdene i dag. Dette forhold skyldes, at man i klimarenoveringen har tilført ejendommen energibesparende foranstaltninger. Og det på trods af at de årlige udgifter for forbrug vil ligge højere efter en renovering end ved forholdene i dag. Dette forhold skyldes, at man ved en renovering har udnyttet huset optimalt, med udnyttelse af alle kontorarbejdspladser (hvilket man ikke har i dag) og indflytning af 110 udkørende P-vagter og tilhørende mandskabsfaciliteter. Merforbruget på el og varme efter en klimarenovering estimeres at blive på kr. fra

22 3.3 Sammensætning af finansiering ved intern lånefinansiering Tages der udgangspunkt i, at der skulle være et vedligeholdelsesbehov på 28,5 mio. kr., der bevilliges via en anlægsbevilling, vil lånebehovet derefter andrage 156,5 mio. kr. og den årlige ydelse vil være 30,7 mio. kr. inkl. renter. For så vidt angår bidrag til finansiering via partnerskaber og fondsmidler, så er disse en smule konjunkturfølsomme, men det ses som en forudsætning for hele projektets gennemførelse, at der kommer partnerskaber. Hvis der ikke træffes en beslutning om klimaløsningen vil det anses, som usandsynligt, at det vil være muligt at tiltrække partnerskaber til finansieringen af Islands Brygge. Det er vurderingen, at man vil realiserer partnerskaberne i forhold til levering af materialer, f.eks. vinduer og isoleringsmaterialer. Derudover kan man forestille sig solceller til test på bygningen. Der vurderes at fondsmidlerne og partnerskaberne vil have en værdi på 48,25 mio. kr. Der er i forbindelse med andre anlægsprojekter i Københavns Kommune opnået en 50 % finansiering fra partnerskaber og fonde af projekter til cirka 30 mio. kr. Hvis der kun kommer eksterne bidrag i form af partnerskaber, vil lånebehovet være cirka 136,7 mio. kr. og den årlige ydelse vil være 26,8 mio. kr. inkl. renter. Tabel over ydelser ved finansieringstyper (mio. kr.) BO-1 BO-2 BO-3 BO-4 BO-5 BO-6 Bidragsyder/ BOår Kun 30,7 30,7 30,7 30,7 30,7 30,7 anlægsbevilling Kun Partnerskaber 26,8 26,8 26,8 26,8 26,8 26,8 anlægsbevilling og 21,2 21,2 21,2 21,2 21,2 21,2 Partnerskaber Ingen ekstern 36,3 36,3 36,3 36,3 36,3 36,3 finansiering Hvis der opnås partnerskabsmidler (i estimeret størrelse) samtidigt med anlægsbevilling, vil lånebehovet være 108,25 mio. kr., som skal afdrages med 21,2 mio. kr. om året. 22

23 Det ses af tabellen, at der skal findes 36,3 mio. kr. i budgettet til afdrag på lån, hvis der ikke ydes bidrag fra fonde og partnerskaber samt anlægsbevilling til renoveringsbehov. Teknik- og Miljøforvaltningens ramme vil blive reduceret med 36,3 mio. kr. om året i lånets 6 årige løbetid i henhold til størrelsen på afdragene. Hvis der forudsættes at entreprisesummen holder, og at Teknik- og Miljøforvaltningen skal afholde hele udgiften til renoveringen, vil TMFs afdrag udgøre 36,3 mio. kroner årligt i en 6-årig periode. Hvilket vil medføre den ovennævnte rammereduktion. Udover rammereduktionen, skal huslejen finansieres, som udgør mio. kr. i basisleje årligt. Dertil kommer bidrag til udvendig vedligeholdelse, den årlige husleje udgør således i alt 12 mio. kr. om året. Teknik- og Miljøforvaltningen betaler på nuværende tidspunkt en nærmere fastsat kvadratmeterpris. Denne forventes uændret ved en eventuel renovering af Islands Brygge 37. Da projektet vedrører en klimarenovering af Islands Brygge 37 som spydspidsprojekt kunne økonomiforvaltningen have interesse i at finansiere en del af renoveringen. Det anbefales, at styregruppen anviser den endelige finansiering af Islands Brygge, hvis projektet skal realiseres. 23

24 4.0 Værdi og læring for Københavns Kommune Udover de økonomiske aspekter ved en klimarenovering af Islands Brygge 37, er der nedenfor listet nogle ikke-økonomiske gevinster, som har stor værdi men er svære at prissætte: København har en vision om at være verdens bedste by at leve i, samt at være verdens miljømetropol i Det vil sige en bæredygtig by med det bedste storbymiljø og med byrum, der inviterer til et mangfoldigt og spændende byliv. København arbejder desuden hen imod at være CO2-neutral i For at kunne nå denne målsætning på bygningsområdet, kræver det stor fokus på den eksisterende bygningsmasse. Der er behov for nytænkning, innovative løsninger og synlige eksempler fra kommunen, der skal gå forrest og inspirere og hjælpe erhvervslivet og byens borgere på vej mod den fælles ambition om et bæredygtigt byliv. En stor klimarenovering af Islands Brygge 37 vil give Københavns Kommune et fyrtårnsprojekt i stor skala med central beliggenhed, der kan eksemplificere kommunens visioner både lokalt og globalt og være med til at brande København som verdens grønneste by. Et sådant projekt vil give stor værdi og læring i forhold til implementering af kommunens overordnede strategier og langsigtede mål: - Hvordan arbejder vi konkret med partnerskaber, grøn vækst initiativer og ønsket om at være et grønt laboratorium? - Hvordan arbejder vi konkret med kommunens mål og visioner i Miljømetropol, Klimaplanen, Klimatilpasningsplanen og Metropol for mennesker ved renovering af eksisterende byggeri og bæredygtig byudvikling? - Hvordan håndterer vi fyrtårnsprojekter/prestige projekter og sikrer fokus på udvikling og innovation i alle projektets faser fra idé til drift? - Hvordan får vi opsamlet erfaringer fra processen og viderebragt den læring i vores organisation? 24

25 - Hvordan arbejder vi med vores portefølje. Dvs. i forhold til arealoptimering, blandet anvendelse af bygningerne mv.? - Hvordan håndterer vi erfaringer med at inddrage totalværdi og totaløkonomiske beregninger, og hvilken konsekvens og værdi har det for de valg, vi træffer? - Hvilke byggetekniske virkemidler kan vi tage i brug ved en klimarenovering af IB37? Bygningen rummer to tilgange: Forbygningen er en typisk københavner rødstensbygning fra 1914, med et karakteristisk bevaringsværdigt tegltag. Bagbygningen derimod er fra 1950 og repræsenterer en anden stor del af Københavns bygningsmasse - Fremtidens kontorhus. Hvordan indretter vi os i en stor organisation med ønske om mobilitet og fleksibilitet? - Fokus på brugerne. Udover at have fokus på energi og kwh, miljø og klima skal vi have fokus på at vi bygger huse for mennesker. Det er ofte de bløde værdier, som ikke umiddelbart kan måles i kr. og kwh, der har den største betydning for, om en renovering opleves som vellykket, af de mennesker der bruger bygningen. - Et eksempelprojekt til inspiration for erhvervslivet, ejendomsudviklere, bygningsudlejere. Hvordan opnås en øget værdi ved en energirigtig renovering af en bygning ift. øgede lejeindtægter mv. - Fælles arbejde på tværs af forvaltningerne - KK/KEjd som professionel bygherre Hvilken merværdi kan tilføres bygningen og dermed brugeren/ lejeren/ejeren ved renovering af en bygning: Generelt vedligehold af bygningen og opretholdelse af brugsmæssig og økonomisk værdi. Intelligent og betjeningsvenlig bygning. Besparelse på el og varmeregning og dermed mindre udledning af CO2. Bedre plandisponering. Bedre sammenhængskraft. Inspirerende rumligheder. En ny altan, en karnap, et dobbelthøjt rum et ovenlys osv. Fleksibilitet i anvendelse og evne til omprogrammering. Kommunale bygninger skifter anvendelse og brugere. (adaptive egenskaber) Godt og sundt indeklima: Mindre støj og træk, bedre luftkvalitet, bedre dagslysforhold, passiv solvarme samtidig med effektiv solafskærmning. 25

26 Optimering af komfortzoner. Mennesket er ikke alene beskyttet mod vejr og vind men føler også velvære og inspiration. Øget arbejdsevne og trivsel kan resultere i mindre sygefravær. Æstetisk løft af facader. En forskønnelse af byrummet. Kvarterløft. Skabelse af identitet, tilhørsforhold og ejerskab. 4.1 Certificering. Dokumentation af bæredygtighed Certificeringsordninger gør bæredygtighed målbar og bekræfter, at man har brugt en bestemt systematik samt lever op til nogle bestemte krav. DGNB er en tysk certificeringsordning på linje med BREEAM og LEED. Green Building Council Denmark har peget på DGNB som det certificeringssystem, der skal tilpasses danske forhold. Den første ejendom vil sandsynligvis være certificeret inden udgangen af DGNB tager meget specifikt udgangspunkt i tre dimensioner, der tilsammen giver et billede af bæredygtigheden: miljøet, det sociale og økonomi. På den måde kan man dokumentere bæredygtigheden i projektet. DGNB vægter miljøet, økonomi og det sociale ligeligt i sin analyse (hver med 22,5 pct.). Hertil kommer også en analyse af procesmæssig kvalitet (vægtning 10 pct.) og teknisk kvalitet (vægtning 22,5 pct.). Hvis man vælger at blive certificeret, skal det besluttes helt fra starten, da det vil påvirke måden at strukturere projektet på. Desuden koster det en del penge. Så målet med certificeringen skal være helt klar. Men det vil være god signalværdi for KK, at kunne fremvise en guldcertificering af IB Risikovurdering Risici: Partnerskaber og fonde; Medfinansierings summen er usikker, og hvad betyder det for projektet, hvis mange partnere er involveret. Hvor stor indflydelse vil det have på proces og resultat Vi ender med at gøre, som vi plejer 26

27 Renoveringsbehovet er estimeret på baggrund af bygningssyn fra Kan variere i beløbsstørrelse. Der bør på nuværende tidspunkt afsættes penge til en bygningsgennemgang, der udover gennemgang af tekniske anlæg og klimaskærm også undersøger for PCB, asbest, råd og svamp. Dette vil minimere risikoen for uforudsete udgifter i udførelsesfasen Forudsætninger for gennemførelse af projektet: Anlægsbevilling til renoveringsbehov Genhusning under projektudførelse. Hvor og pris TMF/KK er villig til at tage en risiko, hvis det skal være et innovativt projekt 6.0 Baggrundsmateriale for business case Forundersøgelse: Areal- og energianalyse. Udarbejdet af Ai-gruppen. (17. maj 2010) Idékatalog fra CAMP IB37. Udarbejdet i samarbejde med Plan C. (nov. 2010) Business Case udarbejdet af KEjd. (8. dec. 2010) Business Case Version 1.0 udarbejdet af TMF. (31. marts 2011) Islands Brygge 37. Udbud og organisering. Udarbejdet af Holteprojekt. (6. maj 2011) Summarisk vurdering. Udarbejdet af Sadolin & Albæk. (11. maj 2011) Business casen er udarbejdet af: Teknik- og Miljøforvaltningen Thomas Chapelle, Jens Kristian Jacobsen og Jesper Kristensen Københavns Ejendomme Bo Fjordbøge og Signe Bang Korsnes 27

28 Bilag 1a. Et Åbent Hus 28

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Fra idécamp til helhedsløsning

Fra idécamp til helhedsløsning Fra idécamp til helhedsløsning Om idécamp Hvorfor idécamp Idéen Eksempelprojekt Projektet anno 2013 Kontakter En renoveringsklar bygning på Islands Brygge 37. En vision om Bæredygtigt Byggeri. Det var

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

SOF og BUF ønsker begge at fraflytte lejemålet, der ikke kan opsiges delvist.

SOF og BUF ønsker begge at fraflytte lejemålet, der ikke kan opsiges delvist. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Ejendomme NOTAT 07-08-2014 Opsigelse af lejemål på Tycho Brahes Allé - bilag til august-indstillingen Formål Casen understøtter udfasning af

Læs mere

Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov. Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk

Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov. Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk KØBENHAVNS 1 Om Københavns Ejendomme (KEjd) KØBENHAVNS 2 Porteføljen er vores omdrejningspunkt

Læs mere

Lokale funktionsbygninger (skoler og andre undervisningsfaciliteter).

Lokale funktionsbygninger (skoler og andre undervisningsfaciliteter). KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Ejendomme NOTAT Intelligente m 2 12-01-2012 Sagsnr. 2011-185553 Dokumentnr. 2012-36513 Københavns Kommunes Porteføljestrategi 2012 Københavns

Læs mere

Hvad kan bygherrerne bidrage med? - Vi skal tænke i helheder! v. Direktør Gyrithe Saltorp, Københavns Ejendomme EJENDOMME KØBENHAVNS

Hvad kan bygherrerne bidrage med? - Vi skal tænke i helheder! v. Direktør Gyrithe Saltorp, Københavns Ejendomme EJENDOMME KØBENHAVNS Hvad kan bygherrerne bidrage med? - Vi skal tænke i helheder! v. Direktør Gyrithe Saltorp, Københavns Ejendomme KOMMUNE De næste 15 minutter Energirenovering i København Vi skal tænke i helheder Hvad kan

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Camp IB37. 13. sept. - 24. sept. 2010 Program

Camp IB37. 13. sept. - 24. sept. 2010 Program Camp IB37 13. sept. - 24. sept. 2010 Program Kære partner i Plan C, Velkommen til Camp IB37! Programmet som du sidder med, indeholder en række oplæg fra ledende aktører indenfor bæredygtigt byggeri og

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Energirenovering i København v. Direktør Gyrithe Saltorp

Energirenovering i København v. Direktør Gyrithe Saltorp InnoByg Efterårskonference den 9. november 2011 Energirenovering i København v. Direktør Gyrithe Saltorp KOMMUNE De næste 20 minutter Kort om Københavns Ejendomme Energirenovering i København Overvejelser

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Hållbar Udveckling Väst, 29. maj 2012 Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Agenda 14:00 14:45: Albertslund Kommune, miljø- og klimaprojekter 14:45 15:00: Walk and talk 15:00 15:45:

Læs mere

BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET KØBENHAVNS EJENDOMME BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET 2014 SOCIAL bæredygtighed ØKONOMISK bæredygtighed MILJØMÆSSIG bæredygtighed KØBENHAVNS EJENDOMME NYROPSGADE 1, 5 1602 KØBENHAVN V Definition og Baggrund Helene

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan

Læs mere

Renovering af administrationsbygningerne i Terndrup og Nørager. Temamøde for byrådet, 27. januar 2014, Lars Schou

Renovering af administrationsbygningerne i Terndrup og Nørager. Temamøde for byrådet, 27. januar 2014, Lars Schou Renovering af administrationsbygningerne i Terndrup og Nørager Temamøde for byrådet, 27. januar 2014, Lars Schou Plan for den næste time Formål: At give indblik i historik og nyt beslutningsgrundlag for

Læs mere

Projektbeskrivelse Projektgruppen(ISP)

Projektbeskrivelse Projektgruppen(ISP) Projektbeskrivelse Projektgruppen(ISP) Dato 12-10-2012 Rev. 7-12-2012 1. Baggrund Baggrund Styregruppen Der har fra politisk side været ønske om et større fokus på energibesparelser i Svendborg kommune.

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Aktstykke nr. 31 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 7. november 2014.

Aktstykke nr. 31 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 7. november 2014. Aktstykke nr. 31 Folketinget 2014-15 Afgjort den 18. december 2014 31 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 7. november 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme Politikområde 4 Politik for kommunale ejendomme 1 Forord Det er med glæde, at jeg på udvalgets vegne nu kan præsentere den første politik for de kommunale bygninger. Med denne politik er det vores håb,

Læs mere

Bilag 3. Økonomiske konsekvenser af MBA 2016 sammenlignet med lovgivning og gældende praksis

Bilag 3. Økonomiske konsekvenser af MBA 2016 sammenlignet med lovgivning og gældende praksis KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydækkende Strategier NOTAT Bilag 3. Økonomiske konsekvenser af MBA 2016 sammenlignet med lovgivning og gældende praksis Formål og baggrund For

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

DNV Gødstrup. Bilag 10.11 Miljøplan

DNV Gødstrup. Bilag 10.11 Miljøplan DNV Gødstrup Bilag 10.11 Miljøplan Dokumentnummer: DNV C BP 08 Bilag 10_11 til Byggeprogram Projekt: H10159 Rev. Dato Tekst Firma Udarbejdet Kontrolleret Godkendt 29.06.2012 Byggeprogram etape 1 HLH PWA

Læs mere

Bilag 1 KØBENHAVNS EJENDOMME KULTUR- OG FRITIDSFORVALTNINGEN. 14. juni 2012

Bilag 1 KØBENHAVNS EJENDOMME KULTUR- OG FRITIDSFORVALTNINGEN. 14. juni 2012 KULTUR- OG FRITIDSFORVALTNINGEN KØBENHAVNS EJENDOMME Bilag 1 14. juni 2012 NOTAT OM PRIORITERINGSPRINCIPPPER 2013 1. Indledning Nærværende notat specificerer kriterierne for udvælgelse af de vedligeholdelsesopgaver,

Læs mere

Investeringsmodel for energirenoveringer i de kommunale bygninger - bilag 2

Investeringsmodel for energirenoveringer i de kommunale bygninger - bilag 2 smodel for energirenoveringer i de kommunale bygninger - bilag 2 smodel for energirenoveringer i de kommunale bygninger - Teknik & Miljø September 11 Ekstern ESCO, 15. m2 Scenarie 1: Ekstern ESCO, 15.

Læs mere

Edo-design for the construktion industry

Edo-design for the construktion industry Edo-design for the construktion industry En offentlig bygherres krav om bæredygtighedscertificering Kontorchef Niels Sloth 2 Overskrifter Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion

Læs mere

Indstilling. Investeringer i energioptimeringer i Børn og Unge. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Investeringer i energioptimeringer i Børn og Unge. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 14. januar 2013 Aarhus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge 1. Resume Der er i Børn og Unges budget afsat 58,1 mio. kr. til investeringer

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14 110 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til,

Læs mere

Bilag 6: Københavns Ejendomme

Bilag 6: Københavns Ejendomme Bilag 6 Københavns Ejendomme Plan C, delprojekt 1: Beslutningsprocesser og finansiering I dette bilag redegør vi kort for beslutningsprocessen i forbindelse med energirigtig renovering i Københavns Ejendomme

Læs mere

De første erfaringer med den nye danske standard DGNB

De første erfaringer med den nye danske standard DGNB De første erfaringer med den nye danske standard DGNB En offentlig bygherre investerer i fremtiden Lars Lundsgaard 2 Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion Drift af bygninger

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Aktstykke nr. 10 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 24. oktober 2013.

Aktstykke nr. 10 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 24. oktober 2013. Aktstykke nr. 10 Folketinget 2013-14 10 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 24. oktober 2013. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14 Afgjort den 4. juni 2014 111 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Skolen i Ryparken er en specialskole med tilhørende special-kkfo målrettet elever med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse.

Skolen i Ryparken er en specialskole med tilhørende special-kkfo målrettet elever med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT BUDGET 2015 Skolen i Ryparken Baggrund Skolen i Ryparken anbefales flyttet til Frederiksgård Skole. Indhold Det fremgår af overførelsessagen

Læs mere

Årsmøde Lean Construction Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne?

Årsmøde Lean Construction Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne? Årsmøde Lean Construction - 2012 Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne? Årsmøde Lean Construction - 2012 Policy værdier Sektor og branche værdier Bygherreværdier Projektværdier Brugerværdier

Læs mere

Revideret Forslag til ejendomsstrategi

Revideret Forslag til ejendomsstrategi Revideret Forslag til ejendomsstrategi Bruger Økonomi Bygning 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Baggrund og udfordringer... 4 Vision... 6 Mission... 6 Mål... 6 Hvor skal vi hen?...

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Energipolitiske milepæle 2035 2 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan imødegår

Læs mere

VIDENSHUS. Sønderborg Havn

VIDENSHUS. Sønderborg Havn VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg

Læs mere

Implementering af ny strategi for 2220 medarbejdere i Københavns Kommune Pernille Andersen, administrerende direktør Teknik- og miljøforvaltningen

Implementering af ny strategi for 2220 medarbejdere i Københavns Kommune Pernille Andersen, administrerende direktør Teknik- og miljøforvaltningen Implementering af ny strategi for 2220 medarbejdere i Københavns Kommune Pernille Andersen, administrerende direktør Teknik- og miljøforvaltningen Udgangspunktet var 3 temaer og intet andet Den sammenhængende

Læs mere

Region Hovedstaden - Bæredygtigt byggeri Metodik til fokus på bæredygtighed Standardprojekter

Region Hovedstaden - Bæredygtigt byggeri Metodik til fokus på bæredygtighed Standardprojekter Notat Region Hovedstaden - Bæredygtigt byggeri Metodik til fokus på bæredygtighed Standardprojekter 7. juli 2011 Udarbejdet af PHe Kontrolleret af Merete Schmidt Petersen, Ole Gerner Jacobsen og Anne Marie

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Jørgen Lange Partner, Ingeniør

Jørgen Lange Partner, Ingeniør Jørgen Lange Partner, Ingeniør Jørgen Lange Bygningsingeniør 1987, Aarhus Teknikum Partner i firmaet Ellehauge & Kildemoes Deltidsansættelse som lektor på Ingeniørhøjskolen i Århus Praktisk og teoretisk

Læs mere

Budget 2012. Anlægsbudget 2012-15. Udvalget for Miljø og Teknik. Byg, Vej og Miljø: 1.000 kr.

Budget 2012. Anlægsbudget 2012-15. Udvalget for Miljø og Teknik. Byg, Vej og Miljø: 1.000 kr. Byg, Vej og Miljø: 1.000 kr. 2012 2013 2014 2015 1: Byfornyelse 2: Små trafiksikkerhedsprojekter 2: Ny skolestruktur - sikre skoleveje 2: Innovationsproj. - statslige puljer 3: Renovering af signalanlæg

Læs mere

Den samlede økonomi. Resume

Den samlede økonomi. Resume Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg

Læs mere

BÆREDYGTIGT BYGGERI Erfaringer og udfordringer set fra entreprenørperspektiv

BÆREDYGTIGT BYGGERI Erfaringer og udfordringer set fra entreprenørperspektiv BÆREDYGTIGT BYGGERI Erfaringer og udfordringer set fra entreprenørperspektiv Lars Jess Hansen Enemærke & Petersen a/s Hvad ved en entreprenør som Enemærke & Petersen a/s egentlig om bæredygtighed? Social

Læs mere

Forstudie Høje Taastrup Kommune

Forstudie Høje Taastrup Kommune Forstudie Høje Taastrup Kommune Arbejdsmøde 1, d. 17.2. 2009 We help the best buildings in the world get that way. Agenda 1. Dagsorden og målsætning 2. Udfordringer og projektide (15 min) 3. Forstudiet

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

VEJLEDNING til udarbejdelse af forslag på skitseniveau til DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN

VEJLEDNING til udarbejdelse af forslag på skitseniveau til DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN VEJLEDNING til udarbejdelse af forslag på skitseniveau til DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN Det er kun de kommuner og skoler, som har fået støtte til at udvikle deres visionsforslag, der kan indsende et forslag på

Læs mere

BILAG 1 FREMTIDIGE STYRINGSPRINCIPPER

BILAG 1 FREMTIDIGE STYRINGSPRINCIPPER Til Randers Kommune Dokumenttype Bilag 1 Dato 04. juli 2014 BILAG 1 FREMTIDIGE STYRINGSPRINCIPPER BILAG 1 FREMTIDIGE STYRINGSPRINCIPPER Rambøll Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Aarhus N T +45 8944 7800 F +45

Læs mere

Indstilling Aarhus Kommune Finansiering af samlet og koordineret PC-anskaffelse i Aarhus Kommune 1. Resume

Indstilling Aarhus Kommune Finansiering af samlet og koordineret PC-anskaffelse i Aarhus Kommune 1. Resume Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 21. september 2011 Aarhus Kommune Finansiering af samlet og koordineret PC-anskaffelse i Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling 1.

Læs mere

Svendborg Kommunes Innovative Energispareprojekt 2012 2018 V. Kristian R. Bernhard. Offentlig / privat partnering

Svendborg Kommunes Innovative Energispareprojekt 2012 2018 V. Kristian R. Bernhard. Offentlig / privat partnering Svendborg Kommunes Innovative Energispareprojekt 2012 2018 V. Kristian R. Bernhard Offentlig / privat partnering Hvor stod Svendborg Kommune i 2012? De tekniske forbedringer er gennemført ca. 80 % CTS

Læs mere

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Energy Renovation of Existing Buildings Diskussionsoplæg om Klimaløsninger i Workshop Gruppe 2 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Tre drivende faktorer for energibesparelser Klima Det er værre, end vi

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

307. Forslag til Klimatilpasningsplan 307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag

Læs mere

Fra sund fornuft til god forretning. Realdania ErhvervsForum

Fra sund fornuft til god forretning. Realdania ErhvervsForum Fra sund fornuft til god forretning Realdania ErhvervsForum Den 9. november 2011 Aktivt ejerskab ATP Koncernen arbejder med samfundsansvar på flere niveauer Kunder og samfund Medarbejdere Miljø og klima

Læs mere

Københavns klimaplan 2015

Københavns klimaplan 2015 Københavns klimaplan 2015 Adm. direktør Hjalte Aaberg, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Københavns klimaprojekter i 2009 Virksomheder Borgere Klimavenlig transport Virtuelt borgermøde

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

miljømæssig bæredygtighed

miljømæssig bæredygtighed Velkommen bæredygtige fællesskaber i Engdraget workshop 1 miljømæssig bæredygtighed 26.09.2016 PROGRAM velkommen vision for Engdraget workshoppens formål Hvor står du i forhold til bæredygtighed? oplæg:

Læs mere

DABYFO Byggesymposie 2013 Aalborg Kongres- og Kulturcenter BÆREDYGTIGHED. John Sommer, salgsdirektør 12. november mth.dk

DABYFO Byggesymposie 2013 Aalborg Kongres- og Kulturcenter BÆREDYGTIGHED. John Sommer, salgsdirektør 12. november mth.dk DABYFO Byggesymposie 2013 Aalborg Kongres- og Kulturcenter BÆREDYGTIGHED John Sommer, salgsdirektør 12. november 2013 1 mth.dk 29. november 2013 Agenda 1. Bæredygtighed definition, systemer fordele mv.

Læs mere

Vurdering af tandklinikker i Holbæk Kommune Et bygningsmæssigt perspektiv

Vurdering af tandklinikker i Holbæk Kommune Et bygningsmæssigt perspektiv HOLBÆK Notat Dato: 19. december 2016 Sagsb.: Kim Ravnkilde Sagsnr.: Dir.tlf.: 72361377 E-mail: kirav@holb.dk Vurdering af tandklinikker i Holbæk Kommune Et bygningsmæssigt perspektiv Baggrund og formål

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Indstilling. Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen og Viby Skole. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Indstilling. Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen og Viby Skole. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 27. maj 2011 Aarhus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen

Læs mere

Klimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen

Klimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen Klimaarbejdet i Helsingør 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen Agenda Klimaarbejdet i Helsingør: Organisation Klimaplan Tiltag og resultater kommunen som virksomhed Borgerne / Agenda 21 Virksomheder

Læs mere

Vurdering af ramme for lån til finansiering af byggeri

Vurdering af ramme for lån til finansiering af byggeri Bilag 35.4.4. Bestyrelsesmøde 23.04.13 17. april 2013 MGO Vurdering af ramme for lån til finansiering af byggeri Baggrund På bestyrelsesmødet den 23. april 2013 skal der træffes en beslutning om omfanget

Læs mere

NOV 2015 / HANS ANDERSEN

NOV 2015 / HANS ANDERSEN E N E R G I B E S P A R E L S E R E N E R G I R E N O V E R I N G A F B Y G N I N G E R, D G N B? M O N E Y F O R N O T H I N G A N D C H I C K S F O R F R E E NOV 2015 / HANS ANDERSEN A G E N D A 1. KORT

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

PensionDanmark Ejendomme

PensionDanmark Ejendomme PensionDanmark Ejendomme Investor som driver på bæredygtigt byggeri 6. september 2016 Oversigt Samlet porteføljeværdi på ca. 14 mia. OVERSIGT 1 2 3 4 Erhverv Retail Boliger OPP Retail 16,6% SEGMENTER Hoteller

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard » Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard Inde klima Workshop B Input til energirenovering Indledende screening Pris Design Behov D & V FBBB - Via University College 2. nov. 2011 Total økono mi

Læs mere

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1.

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 1. april 2014 Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding Ombygning af fjernvarmesystemet i Geding til en mere energieffektiv drift ved

Læs mere

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Forfaldne huse. Istandsættelse af Toldboden, Havnegade 7a-7b, Hals.

Forfaldne huse. Istandsættelse af Toldboden, Havnegade 7a-7b, Hals. Punkt 6. Forfaldne huse. Istandsættelse af Toldboden, Havnegade 7a-7b, Hals. 2014-36580. By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender Bygningsforbedringsbeslutning (istandsættelse)

Læs mere

Aktstykke nr. 140 Folketinget 2014-15. Afgjort den 28. maj 2015. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 19. maj 2015.

Aktstykke nr. 140 Folketinget 2014-15. Afgjort den 28. maj 2015. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 19. maj 2015. Aktstykke nr. 140 Folketinget 2014-15 Afgjort den 28. maj 2015 140 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 19. maj 2015. a. Klima-, Energi og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne Når Københavns Kommune renoverer skoler - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne 2 Indhold Hvorfor skal du læse denne pjece? 4 Beslutning - hvorfor skal der renoveres? 5 Ansvar og roller for helhedsrenovering

Læs mere

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Hverken byggelovens eller kommunernes egne krav til bæredygtighed i byggeriet følges. Gjorde de det, ville det ikke blot revolutionere byggebranchen,

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Evaluering af bæredygtige danske byggerier til best practise

Evaluering af bæredygtige danske byggerier til best practise Evaluering af bæredygtige danske byggerier til best practise Sæby Strand bebyggelsen under Frederikshavn Boligforening vandt i 2014 NBO Boligprisen, der har en vision om økonomisk, økologisk og socialt

Læs mere

Anlægsbevilling på 20,3 mio. til et nyt "Skytternes Hus"

Anlægsbevilling på 20,3 mio. til et nyt Skytternes Hus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Kultur og Borgerservice Dato 6. januar 2015 Anlægsbevilling på 20,3 mio. til et nyt "Skytternes Hus" Denne indstilling handler om, at der skal opføres et

Læs mere

KLIMAINDSATSEN 2015 2016

KLIMAINDSATSEN 2015 2016 KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Middelfart kommune energirenovering Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Grøn vækstkommune 1. Tage ansvar for natur, miljø og klima 2. Skabe vækst inden for det grønne område

Læs mere

Bilag 1 KØBENHAVNS EJENDOMME KULTUR- OG FRITIDSFORVALTNINGEN. Oktober 2013

Bilag 1 KØBENHAVNS EJENDOMME KULTUR- OG FRITIDSFORVALTNINGEN. Oktober 2013 KULTUR- OG FRITIDSFORVALTNINGEN KØBENHAVNS EJENDOMME Bilag 1 Oktober 2013 VEDLIGEHOLDELSESPLAN 2014 1. Indledning Vedligeholdelsesplanen specificerer kriterierne for udvælgelse af de udvendige vedligeholdelsesopgaver,

Læs mere

Udbud af entrepriser i Københavns Ejendomme

Udbud af entrepriser i Københavns Ejendomme Udbud af entrepriser i Københavns Ejendomme Oplæg v. Dansk Byggeris temamøde, 25. maj 2010 i Ballerup v. Projektchef Kasper Jacoby Kilde ØKF 1 Formålet med Københavns Ejendomme Tværgående / Overblik Fokus

Læs mere

Bæredygtighed - fra strategi til undervisning. Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen

Bæredygtighed - fra strategi til undervisning. Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen Bæredygtighed - fra strategi til undervisning Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen Disposition - Organisering - Strategier og mål - Initiativer - Resultater Organisation

Læs mere

Opsamling på juristmøde 23. februar 2011 vedr. demonstrationsprojekter i Plan C. Baggrund:

Opsamling på juristmøde 23. februar 2011 vedr. demonstrationsprojekter i Plan C. Baggrund: Opsamling på juristmøde 23. februar 2011 vedr. demonstrationsprojekter i Plan C Baggrund: Albertslund 14. marts 2011 Vi har i forbindelse med arbejdet i Plan C og partnerkredsens deltagelse i idégenerering

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere