Kaffe kan beskytte mod sygdom
|
|
- Oliver Olsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VIDENSKAB 2293 Netherlands: predominant roles for raw eggs in Enteritidis and sandboxes in Typhimurium infections. Epidemiol Infect 2006;134: Garcia Rodriguez LA, Ruigomez A, Panes J. Use of acid-suppressing drugs and the risk of bacterial gastroenteritis. Clin Gastroenterol Hepatol 2007;5: Howell MD, Novack V, Grgurich P et al. Iatrogenic gastric acid suppression and the risk of nosocomial Clostridium difficile infection. Arch Intern Med 2010;170: Linsky A, Gupta K, Lawler EV et al. Proton pump inhibitors and risk for recurrent Clostridium difficile infection. Arch Intern Med 2010;170: Vestergaard P, Rejnmark L, Mosekilde L. Proton pump inhibitors, histamine H2 receptor antagonists, and other antacid medications and the risk of fracture. Calcif Tissue Int 2006;79: Abrahamsen B, Eiken P, Eastell R. Proton pump inhibitor use and the antifracture efficacy of alendronate. Arch Intern Med 2011;171: Ngamruengphong S, Leontiadis GI, Radhi S et al. Proton pump inhibitors and risk of fracture: a systematic review and meta-analysis of observational studies. Am J Gastroenterol 2011;106: Gill SK, O Brien L, Einarson TR et al. The safety of proton pump inhibitors (PPIs) in pregnancy: a meta-analysis. Am J Gastroenterol 2009;104: Pasternak B, Hviid A. Use of proton-pump inhibitors in early pregnancy and the risk of birth defects. N Engl J Med 2010;363: McColl KE, Gillen D. Evidence that proton-pump inhibitor therapy induces the symptoms it is used to treat. Gastroenterology 2009;137: Reimer C, Søndergaard B, Hilsted L et al. Proton pump inhibitor therapy induces acid-related symptoms in healthy volunteers after withdrawal of therapy. Gastroenterology 2009;137: Niklasson A, Lindstrom L, Simren M et al. Dyspeptic symptom development after discontinuation of a proton pump inhibitor: a double-blind placebo-controlled trial. Am J Gastroenterol 2010;105: Farup PG, Juul-Hansen PH, Rydning A. Does short-term treatment with proton pump inhibitors cause rebound aggravation of symptoms? J Clin Gastroenterol 2001;33: Juul-Hansen P, Rydning A. Clinical and pathophysiological consequences of ondemand treatment with PPI in endoscopy-negative reflux disease. Scand J Gastroenterol 2011;46: Kaffe kan beskytte mod sygdom Kjeld Hermansen 1, Kirstine Suszkiewicz Krogholm 2, Bodil Hammer Bech 3, Lars Ove Dragsted 4, Lars Hyldstrup 5, Kasper Jørgensen 6, Mogens Lytken Larsen 7 & Anne Marie Tjønneland 8 Danskerne drikker i gennemsnit 3-4 kopper kaffe dagligt, og Danmark er det fjerdemest kaffedrikkende land i verden. Nye tal fra DTU Fødevareinstituttet viser, at 86% af de danske mænd og 76% af de danske kvinder drikker kaffe, og at mænd i gennemsnit dagligt drikker en kop mere end kvinder [1]. For både danske mænd og kvinder er der et stigende forbrug af kaffe med alderen op til år, og personer med længst uddannelse drikker mindst kaffe [1]. Den kemiske sammensætning af kaffe er kompleks, og kaffe indeholder en række stoffer, der hos kaffedrikkere med et moderat indtag på 3-4 kopper pr. dag kan have biologiske effekter. Blandt de væsentligste bioaktive indholdsstoffer i kaffe er koffein, cafestol, kahweol, klorogensyrer, trigonellin og magnesium. Indholdsstofferne kan virke på bl.a. centralnervesystemet, glukose- og fedtstofskiftet samt på omsætningen og udskillelsen af fremmedstoffer [1]. Denne statusartikel er baseret på en detaljeret rapport om betydningen af kaffe for nogle af de store folkesygdomme (kræft, hjerte-kar-sygdom, osteoporose, type 2-diabetes, demens, Parkinsons sygdom, depression og angst) samt for kognitive funktioner, selvmord, graviditet og reproduktion. Vidensråd for Forebyggelse står bag udarbejdelsen af rapporten, hvor også den fulde referenceliste findes. En samlet oversigt over de konklusioner, der drages på baggrund af den videnskabelige litteratur om kaffe, sundhed og sygdom, fremgår af Tabel 1. Det skal understreges, at det kun i begrænset omfang har været muligt at skelne mellem de forskellige kaffebrygningsmetoder. Hovedparten af de indsamlede data, der danner baggrund for vore konklusioner, omfatter al drikkeklar kaffe, dvs. filterkaffe, stempelkaffe, espressokaffe, pulverkaffe og kogekaffe. Kun for hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes vedrører hovedparten af litteraturen alene filterkaffe. KAFFE OG DØDELIGHED Der er relativt få større, prospektive kohortestudier, hvor man har undersøgt sammenhængen mellem kaffeforbrug og samlet dødelighed [1-4]. Disse studier viser entydigt, at et moderat kaffeforbrug ikke er associeret med øget dødelighed hos raske personer og hos personer med diabetes, kræft eller hjertekar-sygdom [1]. Flere af studierne har endda vist en svag gunstig sammenhæng mellem kaffeforbrug og dødelighed [1-4]. Helt nye data understøtter den positive sammenhæng mellem kaffe og dødelighed [5]. KRÆFT En metaanalyse fra 2011 baseret på 59 studier viste, at regelmæssige kaffedrikkere havde en 13% lavere relativ risiko (RR) for kræftsygdomme (RR: 0,87 (95% konfidens-interval (KI): 0,82-0,92)) end personer, der sjældent eller aldrig drak kaffe [6]. I en rapport fra World Cancer Research Fund fra 2007 kon- STATUSARTIKEL logisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital 2) Vidensråd for Forebyggelse, København 3) Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet 4) Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet 5) Endokrinologisk Afdeling, Hvidovre Hospital 6) Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet 7) Hjertemedicinsk Afdeling B, Odense Universitetshospital 8) Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse
2 2294 VIDENSKAB Ugeskr Læger 174/ september 2012 kluderede man, at der var overbevisende evidens for, at der ikke er nogen sammenhæng mellem kaffeforbrug og risiko for kræft i bugspytkirtlen og nyrerne [1]. Med hensyn til andre specifikke kræftformer peger resultaterne af en række metaanalyser på, at et forbrug på 3-4 kopper kaffe om dagen ikke øger risikoen for kræft for en række af de almindeligste kræftsygdomme (kræft i mavesækken, brystkræft, prostatakræft, spiserørskræft, æggestokkræft og kræft i de øvre luftveje), men ser ud til at have en mulig beskyttende effekt, specielt i relation til lever, mundhule, svælg, livmoder samt tyk- og endetarm [1]. HJERTE-KAR-SYGDOM Der er i observerende undersøgelser fundet overbevisende evidens for, at der ikke er sammenhæng mellem indtag af filterkaffe og udvikling af iskæmisk hjertesygdom eller forhøjet blodtryk [1, 7-9]. Heller ikke hos personer med forhøjet blodtryk er der fundet sammenhæng mellem indtagelse af filterkaffe og senere udvikling af iskæmisk hjertesygdom [10]. Der er generelt ikke set sammenhæng mellem indtag af filterkaffe og udvikling af blodprop eller blødning i hjernen i observerende undersøgelser [1]. Dog tyder nye metaanalyser på, at 3-4 kopper kaffe om dagen er associeret med en 13% nedsat risiko for apopleksi (RR: 0,87 (95% KI: 0,77-0,97)) [11] og en 17% nedsat risiko for hjerteinsufficiens (RR: 0,83 (95% KI: 0,74-0,92) i forhold til intet forbrug af kaffe [12]. Det kan ikke udelukkes, at f.eks. stempelkaffe, espresso kaffe eller kogekaffe påvirker risikoen for de omtalte sygdomme anderledes, idet disse kaffetyper har et noget højere indhold af de kolesterolforøgende forbindelser cafestol og kahweol end filterkaffe. I observerende undersøgelser har stempelkaffe, espressokaffe og kogekaffe fremkaldt en øgning i total- og lavdensitetslipoproteinkolesterol, hvilket kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Filterkaffe har ikke samme virkning, fordi dens indhold af cafestol og kahweol er betydeligt mindre [1]. TABEL 1 Samlet oversigt over sammenhængen mellem kaffeindtag og hhv. total dødelighed, forskellige kræfttyper, hjerte-kar-sygdom, osteoporotisk brud, knoglemineraltab, type 2- diabetes, neuropsykiatriske sygdomstilstande, kognitive funktioner og reproduktion fordelt på evidensniveau (overbevisende eller mindre overbevisende data). Evidensniveau kan både relateres til omfang, kvalitet og entydighed i de videnskabelige studier på området. Lavere sygdomsrisiko/forbedret funktion Ingen sammenhæng Højere sygdomsrisiko/reduceret funktion Overbevisende data Type 2-diabetes a Bugspytkirtelkræft Angst g Parkinsons sygdom Nyrekræft Spontan abort h Reaktionshastighed b Årvågenhed b Selektiv opmærksomhed b Koncentration b Total- og LDL- kolesterol d Iskæmisk hjertesygdom d Hypertension d, f Indlæring Hukommelse For tidlig fødsel Mindre overbevisende data Kræft i mundhule og svælg Kræft i mavesæk Blærekræft i Leverkræft Brystkræft Lungekræft Tyktarmskræft c Prostatakræft Total- og LDL-kolesterol j Endetarmskræft Spiserørskræft Osteoporotisk brud k Livmoderkræft Kræft i øvre luftveje Knoglemineraltab l Apopleksi d Kræft i æggestokkene Dødfødsel h Alzheimers sygdom e Total dødelighed Reduceret fostervækst h Depression Selvmord Evne til at opnå graviditet Fødselsvægt Gestationsalder Teratogen effekt LDL = lavdensitetslipoprotein. a) Filterkaffe med og uden koffein. b) Kortvarig effekt hos kaffedrikkere, der i en kortere periode har været uden kaffe. Mange forskere mener, at koffein medfører en normalisering snarere end en absolut forbedring af det kognitive funktionsniveau. c) Observeret hos kvinder. d) Filterkaffe. e) Flere befolkningsundersøgelser finder endvidere en tendens til sammenhæng mellem kaffeindtag og nedsat risiko for demens, let kognitiv svækkelse og kognitiv svækkelse over tid. f) Hos personer med normalt blodtryk og hos personer med kendt forhøjet blodtryk. g) Hos personer, der i forvejen har angstlidelser og indtager > 400 mg koffein pr. dag. h) Ved et dagligt koffeinindtag på mere end 300 mg (svarende til mere end 3 kopper kaffe pr. dag). i) Ved meget høj indtagelse (mindst 10 kopper kaffe pr. dag). j) Kogekaffe, stempelkaffe og espressokaffe. k) Ved et samtidigt lavt kalciumindtag (mindre end 700 mg pr. dag) og højt koffeinindtag (mere end 330 mg pr. dag). l) Ved et samtidigt lavt kalciumindtag (mindre end 744 mg pr. dag) og højt koffeinindtag (mere end 419 mg pr. dag).
3 VIDENSKAB 2295 OSTEOPOROSE I observerende undersøgelser er det fundet, at kaffens koffein nedsætter knoglemineralindholdet og øger risikoen for osteoporotisk knoglebrud [1]. Denne effekt synes dog kun at være til stede hos personer, der i forvejen har et lavt indtag af kalcium (mindre end 700 mg pr. dag) [13, 14]. Den øgede risiko for osteoporotisk brud skyldes, at koffein øger kalciumudskillelsen i nyrerne og dermed øger knoglenedbrydning. Et samtidigt indtag af kalcium svarende til 40 mg pr. kop kaffe (f.eks. i form af mælk) kan dog kompensere fuldt ud for det koffeinbetingede kalciumtab [15]. I andre kohorte- og case-kontrol-studier har man dog ikke kunnet påvise en sammenhæng mellem kaffeforbrug eller koffeinindtagelse og risikoen for osteoporotisk knoglebrud [1]. Kaffeplante, -bær og -bønner. TYPE 2-DIABETES Indtag af koffeinfri og koffeinholdig filterkaffe har i en lang række observerende undersøgelser vist en overbevisende beskyttende sammenhæng ved udvikling af type 2-diabetes [1, 16]. Den seneste systematiske gennemgang og metaanalyse viser, at et indtag på 3-4 kopper filterkaffe om dagen er associeret med ca. 25% lavere RR for udvikling af type 2-diabetes end et forbrug på ingen eller under to kopper filterkaffe pr. dag (RR: 0,76 (95% KI: 0,69-0,82)) [16]. De, der dagligt drak mere end 3-4 kopper koffeinfri filterkaffe, havde ca. en tredjedel lavere risiko for at få diabetes (RR: 0,64 (95% KI: 0,54-0,77)) end dem, der dagligt drak mindre end 3-4 kopper eller ingen kaffe [16]. I undersøgelsen påviste man også, at for hver ekstra kop filterkaffe der blev drukket op til 6-8 kopper om dagen sås en 7% lavere RR for udvikling af type 2-diabetes [16]. Den positive indflydelse på risikoen for udvikling af type 2-diabetes ses hos både kvinder og mænd og hos personer med forskellig etnicitet [1]. NEUROPSYKIATRISKE SYGDOMSTILSTANDE En gennemgang af 26 observationsstudier viste næsten samstemmende en beskyttende sammenhæng mellem kaffeforbrug og udvikling af Parkinsons sygdom på 25% (RR: 0,75 (95% KI: 0,69-0,82)) [17], hvilket bakkes op i nyere studier [1]. Tilsvarende fandt man i en metaanalyse fra 2010 en beskyttende sammenhæng mellem kaffe og Alzheimers sygdom, men konklusionen her svækkes af en vis heterogenitet i resultaterne [18]. Med hensyn til udvikling af demens uden stillingtagen til sygdomsårsag, kognitiv svækkelse over tid og let kognitiv svækkelse viser flere observerende undersøgelser en tendens til, at indtagelse af kaffe er associeret med en lavere risiko [18]. Resultaterne her er dog langtfra entydige, og der er behov for mere forskning på området, inden endelige konklusioner kan drages. Koffein især i doser højere end 400 mg (svarende til ca. fire kopper kaffe) kan have en umiddelbar angstfremkaldende effekt hos personer, der i forvejen har en angstlidelse [1, 19]. Flere observerende undersøgelser tyder på, at kaffedrikkere har en lavere risiko for depression end ikkekaffedrikkere [20, 21]. Sammenhængen mellem kaffeforbrug og selvmord viser en potentiel beskyttende virkning ved indtagelse af 2-7 kopper pr. dag, mens et meget højt indtag på otte kopper pr. dag eller mere er forbundet med en øget selvmordsrisiko [22-24]. KOGNITIVE FUNKTIONER Der foreligger omfattende forskning vedrørende effekter af koffein og dermed indirekte af kaffe på kognitive funktioner [1, 25-27]. Litteraturen viser, at kaffedrikkere, der i en kortere periode har været uden kaffe, på kort sigt oplever et øget kognitivt præstationsniveau inden for områder som reaktionshastighed, årvågenhed, selektiv opmærksomhed og koncentration efter en koffeindosis svarende til indholdet i 1-5 kopper kaffe. Koffein synes derimod ikke at have nogen specifik effekt på indlæring eller hukommelse [1]. Det er muligt, at den tilsyneladende præstationsfremmende effekt primært afspejler, at koffein afhjælper træthed og andre negative kognitive virkninger, der er forbundet med koffeinabstinens [1]. REPRODUKTION Gennem de seneste 30 år er der publiceret talrige studier, hvor man har set på koffeins betydning for graviditetsudfald [1]. Studiernes konklusioner har
4 2296 VIDENSKAB Ugeskr Læger 174/ september 2012 FAKTABOKS været præget af stor heterogenitet. Entydige konklusioner om koffeins, og hermed indirekte om kaffes, betydning for gravide kvinder er derfor vanskelige at drage. Observerende undersøgelser giver dog basis for at konkludere, at et dagligt koffeinforbrug på mindre end 300 mg pr. dag (svarende til mindre end tre kopper kaffe pr. dag) er uden betydning for evnen til at opnå graviditet eller risikoen for spontan abort, dødfødsel, for tidlig fødsel eller reduceret fostervækst [1]. Det er usikkert, om et større kaffeforbrug kan have betydning for negative graviditetsudfald. Der findes et enkelt randomiseret studie, der viser, at en moderat reduktion i koffeinindtag ikke havde nogen effekt på fødselsvægt eller gestationsalder [28, 29]. Der er ikke fundet forøget risiko for medfødte misdannelser ved et koffeinindtag på mindre end 300 mg pr. dag [30]. Danmark er den fjerdemest kaffedrikkende nation i verden, og danskerne drikker i gennemsnit 3-4 kopper kaffe om dagen. Et kaffeforbrug på 3-4 kopper kaffe om dagen er ikke associeret med øget dødelighed i observerende undersøgelser. Der er i observerende undersøgelser overbevisende dokumentation for, at 3-4 kopper kaffe pr. dag beskytter mod udvikling af type 2-diabetes og Parkinsons sygdom med ca. 25% eller mere sammenlignet med et forbrug på ingen eller under to kopper kaffe pr. dag. Et moderat forbrug af kaffe på 3-4 kopper om dagen ser i observerende undersøgelser ud til at mindske risikoen for kræft i lever, mundhule, svælg, livmoder, tyk- og endetarm samt den samlede kræftrisiko. Der er ikke påvist sammenhæng mellem kaffeforbrug og risiko for kræft i bugspytkirtel, nyrer, mavesæk, bryst eller prostata. Observerende undersøgelser peger entydigt på, at der ikke er sammenhæng mellem et moderat indtag af filterkaffe og udvikling af iskæmisk hjertesygdom, forhøjet blodtryk og apopleksi. Nye metaanalyser tyder på, at 3-4 kopper kaffe om dagen kan mindske risikoen for apopleksi og hjerteinsufficiens med godt 10% sammenlignet med intet kaffeforbrug. En del observerende undersøgelser peger på, at et kaffeindtag på 3-4 kopper om dagen kan beskytte mod selvmord og depression samt mindske risikoen for udvikling af Alzheimers sygdom. Der er overbevisende dokumentation for, at kaffedrikkere, der i en kortere periode har været uden kaffe, på kort sigt oplever en stigning i reaktionshastighed, årvågenhed, selektiv opmærksomhed og koncentration ved indtag af kaffe. Det er muligt, at den tilsyneladende præstationsfremmende effekt primært afspejler, at koffein afhjælper træthed og andre negative kognitive virkninger, der er forbundet med koffeinabstinens. Der er ikke noget, der tyder på, at koffein har nogen specifik effekt på indlæring og hukommelse. Der er ikke fundet sammenhæng mellem moderat kaffeforbrug og øget risiko for knoglebrud og knoglemineraltab hos personer med et normalt kalciumindtag på over 700 mg om dagen. Koffein især i doser højere end 400 mg kan have en angstfremkaldende effekt hos personer, der i forvejen har en angstlidelse. Et koffeinindtag på mindre end 300 mg om dagen har ikke negativ betydning for evnen til at blive gravid og graviditetsudfaldet; det er usikkert, hvilken betydning et koffeinindtag på mere end 300 mg om dagen kan have. Flere undersøgelser tyder på, at et dagligt koffeinindtag på over 400 mg kan nedsætte knoglemineralindholdet og dermed øge risikoen for knoglebrud hos personer, der har et lavt indtag af kalcium (mindre end 700 mg om dagen). DISKUSSION Hovedparten af vores viden om associationer mellem kaffeindtag og udvikling af sygdom stammer fra observerende undersøgelser, idet det i praksis er yderst vanskeligt at gennemføre længerevarende, randomiserede, kontrollerede interventionsundersøgelser med kaffe i større grupper. Ulempen ved de observerende undersøgelser er, at de ikke gør det muligt at drage konklusioner om årsag og virkning, men alene belyser mulige associationer. Der kan være andre livsstilsfaktorer, som forekommer i sammenhæng med kaffeindtag, som det ikke har været muligt at korrigere for i tilstrækkelig grad (f.eks. rygning, kostvaner, manglende fysisk aktivitet, socialt samvær og socialt netværk). En anden begrænsning i den her præsenterede litteratur om kaffe i relation til sygdom og sundhed er, at den oftest indeholder utilstrækkeligt med oplysninger til at skelne mellem effekter af forskellige kaffebrygningsmetoder. Der mangler langtidsundersøgelser af effekten af bl.a. ufiltreret kaffe (f.eks. stempelkaffe, espresso- og kogekaffe). Et andet område, hvor der også er behov for mere viden, er, om virkningen af koffein og andre indholdsstoffer i kaffe påvirkes af personens arveanlæg og miljøfaktorer. F.eks. ville det være interessant, hvis man i fremtidige undersøgelser kunne belyse, om genetisk disposition medfører, at nogle individer har større eller mindre risiko for at få sygdom, hvis de er kaffedrikkere. Hovedparten af den foreliggende evidens stammer fra personer uden kendt sygdom, men der er også behov for undersøgelser hos personer, som allerede er syge og f.eks. har kræft, hjerte-kar-sygdom, osteoporose, type 2-diabetes og neurologisk eller psykiatrisk sygdom. Endelig ville det være ønskeligt at få gennemført større og mere langvarige interventionsstudier for at afdække eventuelle årsagssammenhænge. KONKLUSION Et moderat indtag på 3-4 kopper kaffe om dagen har en overbevisende beskyttende effekt på udvikling af type 2-diabetes og Parkinsons sygdom. Nyere studier tyder på, at kaffe også kan mindske risikoen for blodprop og blødning i hjernen. Andre studier peger i retningen af, at et moderat kaffeindtag beskytter mod Alzheimers sygdom, selvmord og depression, sænker den samlede kræftrisiko og specielt beskytter mod kræft i mundhule, svælg, lever, tyk- og endetarm samt livmoder. Der er nogle få grupper, f.eks. personer med en angstlidelse, gravide og personer med lavt kalciumindtag, der skal være lidt varsomme med kaffeindtaget. KORRESPONDANCE: Kjeld Hermansen, Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, 8000 Aarhus C. kjeld.hermansen@ki.au.dk
5 VIDENSKAB 2297 ANTAGET: 22. august 2012 INTERESSEKONFLIKTER: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk TAKSIGELSE: Vibeke Kildegaard, Afdeling for Ernæring, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet, takkes for udarbejdelse af oplysninger om danskernes indtag af kaffe. LITTERATUR 1. Hermansen K, Bech BH, Dragsted LO et al. Kaffe, sundhed og sygdom. København: Vidensråd for Forebyggelse, 2012:1-132, 2. Lopez-Garcia E, van Dam RM, Li TY et al. The relationship of coffee consumption with mortality. Ann Intern Med 2008;148: Tamakoshi A, Lin Y, Kawado M et al. Effect of coffee consumption on all-cause and total cancer mortality: findings from the JACC study. Eur J Epidemiol 2011;26: Happonen P, Läärä E, Hiltunen L et al. Coffee consumption and mortality in a 14-year follow-up of an elderly northern Finnish population. Br J Nutr 2008;99: Freedman ND, Park Y, Abnet CC et al. Association of coffee drinking with total and cause-specific mortality. N Engl J Med 2012;366: Yu X, Bao Z, Zou J et al. Coffee consumption and risk of cancers: a meta-analysis of cohort studies. BMC Cancer 2011;11: Wu J, Ho SC, Zhou C et al. Coffee consumption and risk of coronary heart diseases: a meta-analysis of 21 prospective cohort studies. Int J Cardiol 2009;137: Lopez-Garcia E, van Dam R, Willett WC et al. Coffee consumption and coronary heart disease in men and women. Circulation 2006;113: Noordzij M, Uiterwaal CS, Arends LR et al. Blood pressure response to chronic intake of coffee and caffeine: a meta-analysis of randomized controlled trials. J Hypertens 2005;23: Mesas AE, Leon-Munoz LM, Rodriguez-Artalejo F et al. The effect of coffee on blood pressure and cardiovascular disease in hypertensive individuals: a systematic review and meta-analysis. Am J Clin Nutr 2011;94: Larsson SC, Orsini N. Coffee consumption and risk of stroke: a dose-response meta-analysis of prospective studies. Am J Epidemiol 2011;174: Mostofsky E, Rice MS, Levitan EB et al. Habitual coffee consumption and risk of heart failure: a dose-response meta-analysis. Circ Heart Fail 26. jun 2012 (epub ahead of print). 13. Harris SS, Dawson-Hughes B. Caffeine and bone loss in healthy postmenopausal women. Am J Clin Nutr 1994;60: Hallstrom H, Wolk A, Glynn A et al. Coffee, tea and caffeine consumption in relation to osteoporotic fracture risk in a cohort of Swedish women. Osteoporos Int 2006;17: Barrett-Connor E, Chang JC, Edelstein SL. Coffee-associated osteoporosis offset by daily milk consumption. The Rancho Bernardo Study. JAMA 1994;271: Huxley R, Lee CM, Barzi F et al. Coffee, decaffeinated coffee, and tea consumption in relation to incident type 2 diabetes mellitus: a systematic review with meta-analysis. Arch Intern Med 2009;169: Tanaka K, Miyake Y, Fukushima W et al. Intake of Japanese and Chinese teas reduces risk of Parkinson s disease. Parkinsonism Relat Disord 2011;17: Santos C, Costa J, Santos J et al. Caffeine intake and dementia: systematic review and meta-analysis. J Alzheimers Dis 2010;20:S187-S Bruce M, Scott N, Shine P et al. Anxiogenic effects of caffeine in patients with anxiety disorders. Arch Gen Psychiatry 1992;49: Smith AP. Caffeine, cognitive failures and health in a non-working community sample. Hum Psychopharmacol 2009;24: Lucas M, Mirzaei F, Pan A et al. Coffee, caffeine, and risk of depression among women. Arch Intern Med 2011;171: Klatsky AL, Armstrong MA, Friedman GD. Coffee, tea, and mortality. Ann Epidemiol 1993;3: Kawachi I, Willett WC, Colditz GA et al. A prospective study of coffee drinking and suicide in women. Arch Intern Med 1996;156: Tanskanen A, Tuomilehto J, Viinamaki H et al. Heavy coffee drinking and the risk of suicide. Eur J Epidemiol 2000;16: Nehlig A. Is caffeine a cognitive enhancer? J Alzheimers Dis 2010;20:S85-S Ruxton CHS. The impact of caffeine on mood, cognitive function, performance and hydration: a review of benefits and risks. Nutr Bull 2008;33: EFSA Panel on Dietetic Products, Nutrition and Allergies (NDA). Scientific opinion on the substantiation of health claims related to caffeine and increased fat oxidation leading to a reduction in body fat mass (ID 735, 1484), increased energy expenditure leading to a reduction in body weight (ID 1487), increased alertness (ID 736, 1101, 1187, 1485, 1491, 2063, 2103) and increased attention (ID 736, 1485, 1491, 2375) pursuant to Article 13(1) of Regulation (EC) No 1924/2006. EFSA Journal 2011;9: Jahanfar S, Sharifah H. Effects of restricted caffeine intake by mother on fetal, neonatal and pregnancy outcome. Cochrane Database Syst Rev 2009;2: CD Bech BH, Obel C, Henriksen TB et al. Effect of reducing caffeine intake on birth weight and length of gestation: randomised controlled trial. BMJ 2007;334: Browne ML. Maternal exposure to caffeine and risk of congenital anomalies: a systematic review. Epidemiology 2006;17: Præhospital behandling af forgiftninger med euforiserende stoffer Rasmus Wulff Hauritz, Mads Hansen & Dennis Köhler Akutte forgiftninger med euforiserende stoffer ses hyppigt præhospitalt. I de seneste ti år har Sundhedsstyrelsen registreret alle alvorlige akutte forgiftninger med euforiserende stoffer. I 2009 var der tilfælde, 90% blev indbragt til en somatisk skadestue, hos resten blev behandlingen afsluttet på skadestedet, eller de blev behandlet på en psykiatrisk skadestue. 75% af forgiftningerne skyldtes indtagelse af opioider, amfetamin, kokain, cannabis eller ecstasy (methyl-dioxy-metamfetamin), mens svampe, hallucinogener og andre centralstimulerende stoffer var årsag til resten [1]. Nogle forgiftninger er alvorlige og kræver hurtig intervention, og den præhospitale læge er nødt til at handle på baggrund af ufuldstændige oplysninger. I alarmmeldingen kan man blive præsenteret for en forgiftningsanamnese, som f.eks.:»indtagelse af Mitsubitsi, Eksplosion eller Bosnisk Benzo«, uden at ambulancelægen kan få oplysninger om, hvad indholdsstoffet er. Ofte er der tale om en blandingsforgiftning, og stofindtagelsen kan endda være suppleret med andre rusmidler som alkohol eller hash. I modsætning til skadestuearbejdet, hvor forgiftningens ætiologi ofte kan erkendes i blod-, sved- eller urinprøver [2], kan det præhospitalt være mere hensigtsmæssigt at opdele forgiftningerne efter symptomatologi, de såkaldte toksidromer (Tabel 1), som er kombinationen af en række symptomer såsom æn- KLINISK PRAKSIS STATUSARTIKEL Anæstesiafdelingen, Kolding Sygehus
guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug
Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre
Læs mereSundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme
Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede
Læs mereDe gode ting i livet: Kan kaffe være med til at modvirke risikoen for udvikling af type 2-diabetes?
De gode ting i livet: Kan kaffe være med til at modvirke risikoen for udvikling af type 2-diabetes? Indhold 1. Introduktion 2. Epidemiologiske resultater 3. Kliniske interventionsforsøg 4. Kliniske parametre
Læs mereSalt, sundhed og sygdom
Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1
Læs mereSociale relationer, helbred og aldring
Sociale relationer, helbred og aldring Rikke Lund læge, ph.d., lektor Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte,
Læs mereKost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Læs mereDen videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring
Den videnskabelige evidens bag kostrådene Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Definition af officielle kostråd Kostråd er videnskabeligt baserede retningslinjer fra myndighederne om en sund
Læs mereRegion Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Salt og Sundhed Ulla Toft 1 Salt Salt består af grundstofferne natrium og klor (NaCL). Salt er livsnødvendigt opretholder kroppens væskebalance Men for meget salt er livsfarligt Kroppen har brug for ca.
Læs mereBehovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed.
N O T A T SUNDHEDSSTYRELSENS NYE UDMELDING VEDRØRENDE ALKOHOL Baggrund I Danmark drikker ca. 860.000 voksne over de udmeldte maksimale genstandsgrænser 1. Kun 7 % af danske voksne drikker ikke alkohol
Læs mereHVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?
HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk
Læs mereSelective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen
SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereØstrogenbehandling. kombination med forskellige former for progesteroner. Præparaterne kan administreres oralt,
Østrogenbehandling v/peter Vestergaard Østrogen og kombinationspræparater med østrogen Farmakologi Disse præparater omfatter østradiol (17 -ethinyløstradiol) eller konjugerede østrogener i kombination
Læs mereFremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier
Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for
Læs mereKost og kræft - sandheder og myter
Kost og kræft - sandheder og myter Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse SKA Tirsdag den 18. september 2018 Hvad ved vi om kost og kræft? WWW.WCRF.ORG Oversigt Hvad ved
Læs mereEr hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig?
Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig? Hospitalsindlæggelser og dødelighed hos danskere, der har været på hospitalet med et alkoholproblem. GRO ASKGAARD, LÆGE OG
Læs mereFokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold
Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold PICO 1 Bør voksne patienter (over 18 år) med Body Mass Index (BMI) mellem 40 og 50 kg/m 2 uden specifikke fedmerelaterede komplikationer
Læs mereGenetisk laktose-intolerance og comorbiditet
SLUTRAPPORT Genetisk laktose-intolerance og comorbiditet Mejeribrugets ForskningsFond OKTOBER 2015 Dato 21. oktober 2015 Side 1 af 7 Slutrapport 2015 for samarbejdsprojekter under MFF 1. Projektets titel
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke
Læs mereSundhedseffekter. Vægtkontrol
Sundhedseffekter Vægtkontrol I modsætning til den gængse opfattelse, at mejeriprodukter «feder», viser en stigende mængde forskning, at mælk og mejeriprodukter kan spille en positiv rolle for vægtkontrol
Læs mereHvad gør alkohol for dig?
Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv
Læs mereSundhedseffekter. Tyktarmskræft
Sundhedseffekter Tyktarmskræft Der er stigende evidens for, at mælk og mejeriprodukter kan have en beskyttende rolle i forhold til tyktarmskræft. Oversigtsstudier påviser konsekvent, især for mælk, at
Læs mereEvidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling
Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet
Læs mereKAFFE, SUNDHED OG SYGDOM EN RAPPORT FRA VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE KRISTIANIAGADE 12 2100 KØBENHAVN Ø VFF@DADL.DK WWW.VIDENSRAAD.
EN RAPPORT FRA VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE KRISTIANIAGADE 12 2100 KØBENHAVN Ø VFF@DADL.DK WWW.VIDENSRAAD.DK KAFFE, SUNDHED OG SYGDOM AF KJELD HERMANSEN BODIL HAMMER BECH LARS OVE DRAGSTED LARS HYLDSTRUP
Læs mereFysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Læs mereSocial ulighed i kræftbehandling
Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton
Læs mereKræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
Læs mereHvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd?
Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Ulla Holmboe Gondolf, Postdoc Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Nye kostråd lanceres 17/9-2013 Arbejdet
Læs mereBesvarelser fra diætister 2014
Besvarelser fra diætister 2014 1. Køn: Mand 5 2,6% Kvinde 187 97,4% 2. Alder: Under 30 år 35 18,2% 30-39 år 46 24,0% 40-49 år 46 24,0% 50-59 år 56 29,2% Over 60 år 9 4,7% 3. Region: Hovedstaden 53 27,6%
Læs mereKAFFE, SUNDHED OG SYGDOM EN RAPPORT FRA VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE KRISTIANIAGADE 12 VFF@DADL.DK WWW.VIDENSRAAD.DK LARS HYLDSTRUP KASPER JØRGENSEN
EN RAPPORT FRA VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE KRISTIANIAGADE 12 2100 KØBENHAVN Ø VFF@DADL.DK WWW.VIDENSRAAD.DK KAFFE, SUNDHED OG SYGDOM AF KJELD HERMANSEN BODIL HAMMER BECH LARS OVE DRAGSTED LARS HYLDSTRUP
Læs mereFrugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning
Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske
Læs mereForebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse
Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Kort om forebyggelse Indhold Hvorfor betaler det sig at satse på forebyggelse? Hvorfor er det vigtigt at prioritere forebyggelse? Danskerne lever usundt Livsstilssygdomme
Læs mereEnsomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Læs mereMiddelfart den 22. april Alkoholepidemiologi
Middelfart den 22. april 2008 Alkoholepidemiologi Alkoholforbruget i Danmark Fysiologiske aspekter: alkoholnedbrydning Alkohol og sygelighed Genstandsgrænser og alkoholpolitik Janne Tolstrup (jst@niph.dk)
Læs mereFejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011
Fejlkilder Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Læringsmål Tilfældig variation Selektionsproblemer Informationsproblemer Confounding Effekt modifikation
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereStatus for internationale forskningsresultater: trafikstøj og sundhed
Status for internationale forskningsresultater: trafikstøj og sundhed Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Professor Institut for Naturvidenskab og Miljø Roskilde Universitet
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse
ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereHJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015
HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng
Læs mereGeriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG
Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død
Læs mereKapitel 9. KRÆFT/CANCER
Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 20 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var i 200:
Læs mereMotion under graviditeten forskning og resultater
Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.
Læs merePeqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet. N O T A T Juli 2011
Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet N O T A T Juli 2011 Alkohol- og Narkotikarådets udmelding vedrørende alkohol Grønlands
Læs mereSundhedseffekter. Blodtryk
Sundhedseffekter Blodtryk Observationsstudier og kliniske studier peger på, at mælk og mejeriprodukter, især fedtfattige mejeriprodukter, kan have en positiv effekt på blodtrykket og bidrage til at forebygge
Læs mereKost, livsstil og tarmkræft
Kost, livsstil og tarmkræft Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Tarmkræftkonference Onsdag den 21. marts 2018 Hvorfor tror vi at kost og anden livsstil har betydning
Læs mereAlzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?
Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk
Læs mereFup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereVil du gå videre med et emne omtalt i bogen, kan du ofte starte med en af de følgende henvisninger.
LÆS VIDERE Vil du gå videre med et emne omtalt i bogen, kan du ofte starte med en af de følgende henvisninger. OM FORHØJET BLODTRYK Forhøjet blodtryk. Behandlingsvejledning. Dansk Hypertensionsselskab
Læs mereNÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE
NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE Lars Larsen, cand.psych., ph.d., Professor MSO Chef for Center for Livskvalitet Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Email:
Læs mereMaja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3
Maja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3 1 kræft 2 Livet efter Kræft 2 Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning 2 Afdeling for
Læs mereAlkohol og rygning i ammeperioden
Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes
Læs mereGitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse
Fuldkorn, fibre og sundhed Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse Kost- & Ernæringsforbundet Erhvervsskolen Nordsjælland 3. september 2014 Antal tilfælde per
Læs mereRegions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018
Rikke Lund lektor cand.med. ph.d. dr.med. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse
Læs mereVed undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:
Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences
Læs mereHvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter
Hvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter Rikke Egeberg Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse MAPP-konference
Læs mereStatus -virker rehabilitering efter kræft
Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange
Læs mereStepped care. Allan Jones - PSYDOC
Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i
Læs mereSocial ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
Læs merekaffe, sundhed og sygdom en rapport fra vidensråd for forebyggelse Kristianiagade 12 2100 københavn ø vff@dadl.dk www.vidensraad.
en rapport fra vidensråd for forebyggelse Kristianiagade 12 2100 københavn ø vff@dadl.dk www.vidensraad.dk kaffe, sundhed og sygdom af Kjeld Hermansen Bodil Hammer Bech Lars Ove Dragsted Lars Hyldstrup
Læs merekaffe, sundhed og sygdom en rapport fra vidensråd for forebyggelse Kristianiagade 12 2100 københavn ø vff@dadl.dk www.vidensraad.
en rapport fra vidensråd for forebyggelse Kristianiagade 12 2100 københavn ø vff@dadl.dk www.vidensraad.dk kaffe, sundhed og sygdom af Kjeld Hermansen Bodil Hammer Bech Lars Ove Dragsted Lars Hyldstrup
Læs mereFiskeolie: Er dine penge spildt?
Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard
Læs mereANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING
ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum
Læs mereLOW CARB DIÆT OG DIABETES
LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer
Læs mereERNÆRINGSFOKUS om kød og kræft. v/lars Ove Dragsted, Institut for Idræt og Ernæring på KU
ERNÆRINGSFOKUS 2015..om kød og kræft v/lars Ove Dragsted, Institut for Idræt og Ernæring på KU Rapporterne fra World Cancer Research Fund Rapporterne er skrevet af eksperter, der ses som uvildige. Målet
Læs mereBliver man syg af trafikstøj?
Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Professor Institut for Naturvidenskab og Miljø Roskilde Universitet Bradford Hill kriterierne for kausalitet
Læs merePsykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser
Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager
Læs mereCalcium- og D- vitamin- tilskud til forebyggelse og behandling af osteoporose
DKMS baggrundsartikel dec. 2009. 1 Calcium- og D- vitamin- tilskud til forebyggelse og behandling af osteoporose Leif Mosekilde, Kim Brixen Ved forebyggelse og behandling af osteoporose skelnes der sædvanligvis
Læs mereBrandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013
Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende
Læs mereNeurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet
Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk
Læs mereBliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark
Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Forskning i støj -historisk 1970 støj i arbejdsmiljøet (epidemiologi) 1980 trafikstøj (epidemiologi)
Læs mereKorns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes
Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal
Læs mereNår sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup
Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Liaisonpsykiatri Liaison= forening/forbindelse Forening mellem psyke og soma. Opgør med dualistisk
Læs mereBetydningen af uterus fibromer for fertilitet og fødselskomplikationer, et register baseret studie.
Betydningen af uterus fibromer for fertilitet og fødselskomplikationer, et register baseret studie. Formål Formålet med studiet er at undersøge fertiliteten, samt risikoen for fødselskomplikationer, blandt
Læs mereRapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.
SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 6 Bilag 6 Resumé Titel: Klinisk retningslinje om farmakologisk behandling af patienter i tidlig og sen palliativ fase med Cancer Relateret Fatigue (CRF). Arbejdsgruppe Marianne Spile, klinisk sygeplejespecialist,
Læs mereTræthed efter apopleksi
Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt
Læs mereDemenssygdomme og høretab
Demenssygdomme og høretab - Neuropsykolog Hukommelsesklinikken - Rigshospitalet Nationalt Videnscenter for Demens Hørekonference november 2012 NB! Materialet her er stillet til rådighed for Høreforeningen
Læs mereKAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?
KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,
Læs mereUDDYBENDE KOMMENTAR. Mættet fedt i passende mængder. Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk
UDDYBENDE KOMMENTAR Mættet fedt i passende mængder Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk Uddybende kommentar fra DTU Fødevareinstituttet: Mættet fedt i passende mængder Den
Læs mereNøgletal for kræft august 2008
Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter
Læs mereEKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm
EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen
Læs mere1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom
Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle
Læs mereStatus for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost
Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost Hvad er under videnskabelig debat for tiden, og hvordan går det med proteinanbefalingerne? Ledende klinisk diætist, M.Sc., cand.
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereHvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Det samlede ostestudie. Ost og hjertesundhed evidens fra: kost
kost Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Tine Tholstrup, Observationelle undersøgelser tydede på, at ost adskilte sig fra andre mejeriprodukter i relation til CVD Institut for idræt og ernæring, det
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk
Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet
Læs mereSkader som følge af alkoholindtag
Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater
Læs mereSundhedseffekter. Vitamin B2
Sundhedseffekter Type 2-diabetes Der er stigende evidens for, at mejeriprodukter kan bidrage til at reducere risikoen for type 2-diabetes. Sammenhængen er både påvist for det totale indtag af mejeriprodukter
Læs mereFarligt? Her er sandheden om smertestillende piller
Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard
Læs mereSundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen
2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereUlighed i sundhed - set i et livsforløb
Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid
Læs mereMultisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?
Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver
Læs mereSociale relationers betydning for helbred
Sociale relationers betydning for helbred Rikke Lund, lektor, cand.med. ph.d. Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte, naboer, professionelle (lægen fx) osv.) Struktur
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut
Læs mere