Kaffe kan beskytte mod sygdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kaffe kan beskytte mod sygdom"

Transkript

1 VIDENSKAB 2293 Netherlands: predominant roles for raw eggs in Enteritidis and sandboxes in Typhimurium infections. Epidemiol Infect 2006;134: Garcia Rodriguez LA, Ruigomez A, Panes J. Use of acid-suppressing drugs and the risk of bacterial gastroenteritis. Clin Gastroenterol Hepatol 2007;5: Howell MD, Novack V, Grgurich P et al. Iatrogenic gastric acid suppression and the risk of nosocomial Clostridium difficile infection. Arch Intern Med 2010;170: Linsky A, Gupta K, Lawler EV et al. Proton pump inhibitors and risk for recurrent Clostridium difficile infection. Arch Intern Med 2010;170: Vestergaard P, Rejnmark L, Mosekilde L. Proton pump inhibitors, histamine H2 receptor antagonists, and other antacid medications and the risk of fracture. Calcif Tissue Int 2006;79: Abrahamsen B, Eiken P, Eastell R. Proton pump inhibitor use and the antifracture efficacy of alendronate. Arch Intern Med 2011;171: Ngamruengphong S, Leontiadis GI, Radhi S et al. Proton pump inhibitors and risk of fracture: a systematic review and meta-analysis of observational studies. Am J Gastroenterol 2011;106: Gill SK, O Brien L, Einarson TR et al. The safety of proton pump inhibitors (PPIs) in pregnancy: a meta-analysis. Am J Gastroenterol 2009;104: Pasternak B, Hviid A. Use of proton-pump inhibitors in early pregnancy and the risk of birth defects. N Engl J Med 2010;363: McColl KE, Gillen D. Evidence that proton-pump inhibitor therapy induces the symptoms it is used to treat. Gastroenterology 2009;137: Reimer C, Søndergaard B, Hilsted L et al. Proton pump inhibitor therapy induces acid-related symptoms in healthy volunteers after withdrawal of therapy. Gastroenterology 2009;137: Niklasson A, Lindstrom L, Simren M et al. Dyspeptic symptom development after discontinuation of a proton pump inhibitor: a double-blind placebo-controlled trial. Am J Gastroenterol 2010;105: Farup PG, Juul-Hansen PH, Rydning A. Does short-term treatment with proton pump inhibitors cause rebound aggravation of symptoms? J Clin Gastroenterol 2001;33: Juul-Hansen P, Rydning A. Clinical and pathophysiological consequences of ondemand treatment with PPI in endoscopy-negative reflux disease. Scand J Gastroenterol 2011;46: Kaffe kan beskytte mod sygdom Kjeld Hermansen 1, Kirstine Suszkiewicz Krogholm 2, Bodil Hammer Bech 3, Lars Ove Dragsted 4, Lars Hyldstrup 5, Kasper Jørgensen 6, Mogens Lytken Larsen 7 & Anne Marie Tjønneland 8 Danskerne drikker i gennemsnit 3-4 kopper kaffe dagligt, og Danmark er det fjerdemest kaffedrikkende land i verden. Nye tal fra DTU Fødevareinstituttet viser, at 86% af de danske mænd og 76% af de danske kvinder drikker kaffe, og at mænd i gennemsnit dagligt drikker en kop mere end kvinder [1]. For både danske mænd og kvinder er der et stigende forbrug af kaffe med alderen op til år, og personer med længst uddannelse drikker mindst kaffe [1]. Den kemiske sammensætning af kaffe er kompleks, og kaffe indeholder en række stoffer, der hos kaffedrikkere med et moderat indtag på 3-4 kopper pr. dag kan have biologiske effekter. Blandt de væsentligste bioaktive indholdsstoffer i kaffe er koffein, cafestol, kahweol, klorogensyrer, trigonellin og magnesium. Indholdsstofferne kan virke på bl.a. centralnervesystemet, glukose- og fedtstofskiftet samt på omsætningen og udskillelsen af fremmedstoffer [1]. Denne statusartikel er baseret på en detaljeret rapport om betydningen af kaffe for nogle af de store folkesygdomme (kræft, hjerte-kar-sygdom, osteoporose, type 2-diabetes, demens, Parkinsons sygdom, depression og angst) samt for kognitive funktioner, selvmord, graviditet og reproduktion. Vidensråd for Forebyggelse står bag udarbejdelsen af rapporten, hvor også den fulde referenceliste findes. En samlet oversigt over de konklusioner, der drages på baggrund af den videnskabelige litteratur om kaffe, sundhed og sygdom, fremgår af Tabel 1. Det skal understreges, at det kun i begrænset omfang har været muligt at skelne mellem de forskellige kaffebrygningsmetoder. Hovedparten af de indsamlede data, der danner baggrund for vore konklusioner, omfatter al drikkeklar kaffe, dvs. filterkaffe, stempelkaffe, espressokaffe, pulverkaffe og kogekaffe. Kun for hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes vedrører hovedparten af litteraturen alene filterkaffe. KAFFE OG DØDELIGHED Der er relativt få større, prospektive kohortestudier, hvor man har undersøgt sammenhængen mellem kaffeforbrug og samlet dødelighed [1-4]. Disse studier viser entydigt, at et moderat kaffeforbrug ikke er associeret med øget dødelighed hos raske personer og hos personer med diabetes, kræft eller hjertekar-sygdom [1]. Flere af studierne har endda vist en svag gunstig sammenhæng mellem kaffeforbrug og dødelighed [1-4]. Helt nye data understøtter den positive sammenhæng mellem kaffe og dødelighed [5]. KRÆFT En metaanalyse fra 2011 baseret på 59 studier viste, at regelmæssige kaffedrikkere havde en 13% lavere relativ risiko (RR) for kræftsygdomme (RR: 0,87 (95% konfidens-interval (KI): 0,82-0,92)) end personer, der sjældent eller aldrig drak kaffe [6]. I en rapport fra World Cancer Research Fund fra 2007 kon- STATUSARTIKEL logisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital 2) Vidensråd for Forebyggelse, København 3) Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet 4) Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet 5) Endokrinologisk Afdeling, Hvidovre Hospital 6) Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet 7) Hjertemedicinsk Afdeling B, Odense Universitetshospital 8) Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse

2 2294 VIDENSKAB Ugeskr Læger 174/ september 2012 kluderede man, at der var overbevisende evidens for, at der ikke er nogen sammenhæng mellem kaffeforbrug og risiko for kræft i bugspytkirtlen og nyrerne [1]. Med hensyn til andre specifikke kræftformer peger resultaterne af en række metaanalyser på, at et forbrug på 3-4 kopper kaffe om dagen ikke øger risikoen for kræft for en række af de almindeligste kræftsygdomme (kræft i mavesækken, brystkræft, prostatakræft, spiserørskræft, æggestokkræft og kræft i de øvre luftveje), men ser ud til at have en mulig beskyttende effekt, specielt i relation til lever, mundhule, svælg, livmoder samt tyk- og endetarm [1]. HJERTE-KAR-SYGDOM Der er i observerende undersøgelser fundet overbevisende evidens for, at der ikke er sammenhæng mellem indtag af filterkaffe og udvikling af iskæmisk hjertesygdom eller forhøjet blodtryk [1, 7-9]. Heller ikke hos personer med forhøjet blodtryk er der fundet sammenhæng mellem indtagelse af filterkaffe og senere udvikling af iskæmisk hjertesygdom [10]. Der er generelt ikke set sammenhæng mellem indtag af filterkaffe og udvikling af blodprop eller blødning i hjernen i observerende undersøgelser [1]. Dog tyder nye metaanalyser på, at 3-4 kopper kaffe om dagen er associeret med en 13% nedsat risiko for apopleksi (RR: 0,87 (95% KI: 0,77-0,97)) [11] og en 17% nedsat risiko for hjerteinsufficiens (RR: 0,83 (95% KI: 0,74-0,92) i forhold til intet forbrug af kaffe [12]. Det kan ikke udelukkes, at f.eks. stempelkaffe, espresso kaffe eller kogekaffe påvirker risikoen for de omtalte sygdomme anderledes, idet disse kaffetyper har et noget højere indhold af de kolesterolforøgende forbindelser cafestol og kahweol end filterkaffe. I observerende undersøgelser har stempelkaffe, espressokaffe og kogekaffe fremkaldt en øgning i total- og lavdensitetslipoproteinkolesterol, hvilket kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Filterkaffe har ikke samme virkning, fordi dens indhold af cafestol og kahweol er betydeligt mindre [1]. TABEL 1 Samlet oversigt over sammenhængen mellem kaffeindtag og hhv. total dødelighed, forskellige kræfttyper, hjerte-kar-sygdom, osteoporotisk brud, knoglemineraltab, type 2- diabetes, neuropsykiatriske sygdomstilstande, kognitive funktioner og reproduktion fordelt på evidensniveau (overbevisende eller mindre overbevisende data). Evidensniveau kan både relateres til omfang, kvalitet og entydighed i de videnskabelige studier på området. Lavere sygdomsrisiko/forbedret funktion Ingen sammenhæng Højere sygdomsrisiko/reduceret funktion Overbevisende data Type 2-diabetes a Bugspytkirtelkræft Angst g Parkinsons sygdom Nyrekræft Spontan abort h Reaktionshastighed b Årvågenhed b Selektiv opmærksomhed b Koncentration b Total- og LDL- kolesterol d Iskæmisk hjertesygdom d Hypertension d, f Indlæring Hukommelse For tidlig fødsel Mindre overbevisende data Kræft i mundhule og svælg Kræft i mavesæk Blærekræft i Leverkræft Brystkræft Lungekræft Tyktarmskræft c Prostatakræft Total- og LDL-kolesterol j Endetarmskræft Spiserørskræft Osteoporotisk brud k Livmoderkræft Kræft i øvre luftveje Knoglemineraltab l Apopleksi d Kræft i æggestokkene Dødfødsel h Alzheimers sygdom e Total dødelighed Reduceret fostervækst h Depression Selvmord Evne til at opnå graviditet Fødselsvægt Gestationsalder Teratogen effekt LDL = lavdensitetslipoprotein. a) Filterkaffe med og uden koffein. b) Kortvarig effekt hos kaffedrikkere, der i en kortere periode har været uden kaffe. Mange forskere mener, at koffein medfører en normalisering snarere end en absolut forbedring af det kognitive funktionsniveau. c) Observeret hos kvinder. d) Filterkaffe. e) Flere befolkningsundersøgelser finder endvidere en tendens til sammenhæng mellem kaffeindtag og nedsat risiko for demens, let kognitiv svækkelse og kognitiv svækkelse over tid. f) Hos personer med normalt blodtryk og hos personer med kendt forhøjet blodtryk. g) Hos personer, der i forvejen har angstlidelser og indtager > 400 mg koffein pr. dag. h) Ved et dagligt koffeinindtag på mere end 300 mg (svarende til mere end 3 kopper kaffe pr. dag). i) Ved meget høj indtagelse (mindst 10 kopper kaffe pr. dag). j) Kogekaffe, stempelkaffe og espressokaffe. k) Ved et samtidigt lavt kalciumindtag (mindre end 700 mg pr. dag) og højt koffeinindtag (mere end 330 mg pr. dag). l) Ved et samtidigt lavt kalciumindtag (mindre end 744 mg pr. dag) og højt koffeinindtag (mere end 419 mg pr. dag).

3 VIDENSKAB 2295 OSTEOPOROSE I observerende undersøgelser er det fundet, at kaffens koffein nedsætter knoglemineralindholdet og øger risikoen for osteoporotisk knoglebrud [1]. Denne effekt synes dog kun at være til stede hos personer, der i forvejen har et lavt indtag af kalcium (mindre end 700 mg pr. dag) [13, 14]. Den øgede risiko for osteoporotisk brud skyldes, at koffein øger kalciumudskillelsen i nyrerne og dermed øger knoglenedbrydning. Et samtidigt indtag af kalcium svarende til 40 mg pr. kop kaffe (f.eks. i form af mælk) kan dog kompensere fuldt ud for det koffeinbetingede kalciumtab [15]. I andre kohorte- og case-kontrol-studier har man dog ikke kunnet påvise en sammenhæng mellem kaffeforbrug eller koffeinindtagelse og risikoen for osteoporotisk knoglebrud [1]. Kaffeplante, -bær og -bønner. TYPE 2-DIABETES Indtag af koffeinfri og koffeinholdig filterkaffe har i en lang række observerende undersøgelser vist en overbevisende beskyttende sammenhæng ved udvikling af type 2-diabetes [1, 16]. Den seneste systematiske gennemgang og metaanalyse viser, at et indtag på 3-4 kopper filterkaffe om dagen er associeret med ca. 25% lavere RR for udvikling af type 2-diabetes end et forbrug på ingen eller under to kopper filterkaffe pr. dag (RR: 0,76 (95% KI: 0,69-0,82)) [16]. De, der dagligt drak mere end 3-4 kopper koffeinfri filterkaffe, havde ca. en tredjedel lavere risiko for at få diabetes (RR: 0,64 (95% KI: 0,54-0,77)) end dem, der dagligt drak mindre end 3-4 kopper eller ingen kaffe [16]. I undersøgelsen påviste man også, at for hver ekstra kop filterkaffe der blev drukket op til 6-8 kopper om dagen sås en 7% lavere RR for udvikling af type 2-diabetes [16]. Den positive indflydelse på risikoen for udvikling af type 2-diabetes ses hos både kvinder og mænd og hos personer med forskellig etnicitet [1]. NEUROPSYKIATRISKE SYGDOMSTILSTANDE En gennemgang af 26 observationsstudier viste næsten samstemmende en beskyttende sammenhæng mellem kaffeforbrug og udvikling af Parkinsons sygdom på 25% (RR: 0,75 (95% KI: 0,69-0,82)) [17], hvilket bakkes op i nyere studier [1]. Tilsvarende fandt man i en metaanalyse fra 2010 en beskyttende sammenhæng mellem kaffe og Alzheimers sygdom, men konklusionen her svækkes af en vis heterogenitet i resultaterne [18]. Med hensyn til udvikling af demens uden stillingtagen til sygdomsårsag, kognitiv svækkelse over tid og let kognitiv svækkelse viser flere observerende undersøgelser en tendens til, at indtagelse af kaffe er associeret med en lavere risiko [18]. Resultaterne her er dog langtfra entydige, og der er behov for mere forskning på området, inden endelige konklusioner kan drages. Koffein især i doser højere end 400 mg (svarende til ca. fire kopper kaffe) kan have en umiddelbar angstfremkaldende effekt hos personer, der i forvejen har en angstlidelse [1, 19]. Flere observerende undersøgelser tyder på, at kaffedrikkere har en lavere risiko for depression end ikkekaffedrikkere [20, 21]. Sammenhængen mellem kaffeforbrug og selvmord viser en potentiel beskyttende virkning ved indtagelse af 2-7 kopper pr. dag, mens et meget højt indtag på otte kopper pr. dag eller mere er forbundet med en øget selvmordsrisiko [22-24]. KOGNITIVE FUNKTIONER Der foreligger omfattende forskning vedrørende effekter af koffein og dermed indirekte af kaffe på kognitive funktioner [1, 25-27]. Litteraturen viser, at kaffedrikkere, der i en kortere periode har været uden kaffe, på kort sigt oplever et øget kognitivt præstationsniveau inden for områder som reaktionshastighed, årvågenhed, selektiv opmærksomhed og koncentration efter en koffeindosis svarende til indholdet i 1-5 kopper kaffe. Koffein synes derimod ikke at have nogen specifik effekt på indlæring eller hukommelse [1]. Det er muligt, at den tilsyneladende præstationsfremmende effekt primært afspejler, at koffein afhjælper træthed og andre negative kognitive virkninger, der er forbundet med koffeinabstinens [1]. REPRODUKTION Gennem de seneste 30 år er der publiceret talrige studier, hvor man har set på koffeins betydning for graviditetsudfald [1]. Studiernes konklusioner har

4 2296 VIDENSKAB Ugeskr Læger 174/ september 2012 FAKTABOKS været præget af stor heterogenitet. Entydige konklusioner om koffeins, og hermed indirekte om kaffes, betydning for gravide kvinder er derfor vanskelige at drage. Observerende undersøgelser giver dog basis for at konkludere, at et dagligt koffeinforbrug på mindre end 300 mg pr. dag (svarende til mindre end tre kopper kaffe pr. dag) er uden betydning for evnen til at opnå graviditet eller risikoen for spontan abort, dødfødsel, for tidlig fødsel eller reduceret fostervækst [1]. Det er usikkert, om et større kaffeforbrug kan have betydning for negative graviditetsudfald. Der findes et enkelt randomiseret studie, der viser, at en moderat reduktion i koffeinindtag ikke havde nogen effekt på fødselsvægt eller gestationsalder [28, 29]. Der er ikke fundet forøget risiko for medfødte misdannelser ved et koffeinindtag på mindre end 300 mg pr. dag [30]. Danmark er den fjerdemest kaffedrikkende nation i verden, og danskerne drikker i gennemsnit 3-4 kopper kaffe om dagen. Et kaffeforbrug på 3-4 kopper kaffe om dagen er ikke associeret med øget dødelighed i observerende undersøgelser. Der er i observerende undersøgelser overbevisende dokumentation for, at 3-4 kopper kaffe pr. dag beskytter mod udvikling af type 2-diabetes og Parkinsons sygdom med ca. 25% eller mere sammenlignet med et forbrug på ingen eller under to kopper kaffe pr. dag. Et moderat forbrug af kaffe på 3-4 kopper om dagen ser i observerende undersøgelser ud til at mindske risikoen for kræft i lever, mundhule, svælg, livmoder, tyk- og endetarm samt den samlede kræftrisiko. Der er ikke påvist sammenhæng mellem kaffeforbrug og risiko for kræft i bugspytkirtel, nyrer, mavesæk, bryst eller prostata. Observerende undersøgelser peger entydigt på, at der ikke er sammenhæng mellem et moderat indtag af filterkaffe og udvikling af iskæmisk hjertesygdom, forhøjet blodtryk og apopleksi. Nye metaanalyser tyder på, at 3-4 kopper kaffe om dagen kan mindske risikoen for apopleksi og hjerteinsufficiens med godt 10% sammenlignet med intet kaffeforbrug. En del observerende undersøgelser peger på, at et kaffeindtag på 3-4 kopper om dagen kan beskytte mod selvmord og depression samt mindske risikoen for udvikling af Alzheimers sygdom. Der er overbevisende dokumentation for, at kaffedrikkere, der i en kortere periode har været uden kaffe, på kort sigt oplever en stigning i reaktionshastighed, årvågenhed, selektiv opmærksomhed og koncentration ved indtag af kaffe. Det er muligt, at den tilsyneladende præstationsfremmende effekt primært afspejler, at koffein afhjælper træthed og andre negative kognitive virkninger, der er forbundet med koffeinabstinens. Der er ikke noget, der tyder på, at koffein har nogen specifik effekt på indlæring og hukommelse. Der er ikke fundet sammenhæng mellem moderat kaffeforbrug og øget risiko for knoglebrud og knoglemineraltab hos personer med et normalt kalciumindtag på over 700 mg om dagen. Koffein især i doser højere end 400 mg kan have en angstfremkaldende effekt hos personer, der i forvejen har en angstlidelse. Et koffeinindtag på mindre end 300 mg om dagen har ikke negativ betydning for evnen til at blive gravid og graviditetsudfaldet; det er usikkert, hvilken betydning et koffeinindtag på mere end 300 mg om dagen kan have. Flere undersøgelser tyder på, at et dagligt koffeinindtag på over 400 mg kan nedsætte knoglemineralindholdet og dermed øge risikoen for knoglebrud hos personer, der har et lavt indtag af kalcium (mindre end 700 mg om dagen). DISKUSSION Hovedparten af vores viden om associationer mellem kaffeindtag og udvikling af sygdom stammer fra observerende undersøgelser, idet det i praksis er yderst vanskeligt at gennemføre længerevarende, randomiserede, kontrollerede interventionsundersøgelser med kaffe i større grupper. Ulempen ved de observerende undersøgelser er, at de ikke gør det muligt at drage konklusioner om årsag og virkning, men alene belyser mulige associationer. Der kan være andre livsstilsfaktorer, som forekommer i sammenhæng med kaffeindtag, som det ikke har været muligt at korrigere for i tilstrækkelig grad (f.eks. rygning, kostvaner, manglende fysisk aktivitet, socialt samvær og socialt netværk). En anden begrænsning i den her præsenterede litteratur om kaffe i relation til sygdom og sundhed er, at den oftest indeholder utilstrækkeligt med oplysninger til at skelne mellem effekter af forskellige kaffebrygningsmetoder. Der mangler langtidsundersøgelser af effekten af bl.a. ufiltreret kaffe (f.eks. stempelkaffe, espresso- og kogekaffe). Et andet område, hvor der også er behov for mere viden, er, om virkningen af koffein og andre indholdsstoffer i kaffe påvirkes af personens arveanlæg og miljøfaktorer. F.eks. ville det være interessant, hvis man i fremtidige undersøgelser kunne belyse, om genetisk disposition medfører, at nogle individer har større eller mindre risiko for at få sygdom, hvis de er kaffedrikkere. Hovedparten af den foreliggende evidens stammer fra personer uden kendt sygdom, men der er også behov for undersøgelser hos personer, som allerede er syge og f.eks. har kræft, hjerte-kar-sygdom, osteoporose, type 2-diabetes og neurologisk eller psykiatrisk sygdom. Endelig ville det være ønskeligt at få gennemført større og mere langvarige interventionsstudier for at afdække eventuelle årsagssammenhænge. KONKLUSION Et moderat indtag på 3-4 kopper kaffe om dagen har en overbevisende beskyttende effekt på udvikling af type 2-diabetes og Parkinsons sygdom. Nyere studier tyder på, at kaffe også kan mindske risikoen for blodprop og blødning i hjernen. Andre studier peger i retningen af, at et moderat kaffeindtag beskytter mod Alzheimers sygdom, selvmord og depression, sænker den samlede kræftrisiko og specielt beskytter mod kræft i mundhule, svælg, lever, tyk- og endetarm samt livmoder. Der er nogle få grupper, f.eks. personer med en angstlidelse, gravide og personer med lavt kalciumindtag, der skal være lidt varsomme med kaffeindtaget. KORRESPONDANCE: Kjeld Hermansen, Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, 8000 Aarhus C.

5 VIDENSKAB 2297 ANTAGET: 22. august 2012 INTERESSEKONFLIKTER: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk TAKSIGELSE: Vibeke Kildegaard, Afdeling for Ernæring, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet, takkes for udarbejdelse af oplysninger om danskernes indtag af kaffe. LITTERATUR 1. Hermansen K, Bech BH, Dragsted LO et al. Kaffe, sundhed og sygdom. København: Vidensråd for Forebyggelse, 2012:1-132, 2. Lopez-Garcia E, van Dam RM, Li TY et al. The relationship of coffee consumption with mortality. Ann Intern Med 2008;148: Tamakoshi A, Lin Y, Kawado M et al. Effect of coffee consumption on all-cause and total cancer mortality: findings from the JACC study. Eur J Epidemiol 2011;26: Happonen P, Läärä E, Hiltunen L et al. Coffee consumption and mortality in a 14-year follow-up of an elderly northern Finnish population. Br J Nutr 2008;99: Freedman ND, Park Y, Abnet CC et al. Association of coffee drinking with total and cause-specific mortality. N Engl J Med 2012;366: Yu X, Bao Z, Zou J et al. Coffee consumption and risk of cancers: a meta-analysis of cohort studies. BMC Cancer 2011;11: Wu J, Ho SC, Zhou C et al. Coffee consumption and risk of coronary heart diseases: a meta-analysis of 21 prospective cohort studies. Int J Cardiol 2009;137: Lopez-Garcia E, van Dam R, Willett WC et al. Coffee consumption and coronary heart disease in men and women. Circulation 2006;113: Noordzij M, Uiterwaal CS, Arends LR et al. Blood pressure response to chronic intake of coffee and caffeine: a meta-analysis of randomized controlled trials. J Hypertens 2005;23: Mesas AE, Leon-Munoz LM, Rodriguez-Artalejo F et al. The effect of coffee on blood pressure and cardiovascular disease in hypertensive individuals: a systematic review and meta-analysis. Am J Clin Nutr 2011;94: Larsson SC, Orsini N. Coffee consumption and risk of stroke: a dose-response meta-analysis of prospective studies. Am J Epidemiol 2011;174: Mostofsky E, Rice MS, Levitan EB et al. Habitual coffee consumption and risk of heart failure: a dose-response meta-analysis. Circ Heart Fail 26. jun 2012 (epub ahead of print). 13. Harris SS, Dawson-Hughes B. Caffeine and bone loss in healthy postmenopausal women. Am J Clin Nutr 1994;60: Hallstrom H, Wolk A, Glynn A et al. Coffee, tea and caffeine consumption in relation to osteoporotic fracture risk in a cohort of Swedish women. Osteoporos Int 2006;17: Barrett-Connor E, Chang JC, Edelstein SL. Coffee-associated osteoporosis offset by daily milk consumption. The Rancho Bernardo Study. JAMA 1994;271: Huxley R, Lee CM, Barzi F et al. Coffee, decaffeinated coffee, and tea consumption in relation to incident type 2 diabetes mellitus: a systematic review with meta-analysis. Arch Intern Med 2009;169: Tanaka K, Miyake Y, Fukushima W et al. Intake of Japanese and Chinese teas reduces risk of Parkinson s disease. Parkinsonism Relat Disord 2011;17: Santos C, Costa J, Santos J et al. Caffeine intake and dementia: systematic review and meta-analysis. J Alzheimers Dis 2010;20:S187-S Bruce M, Scott N, Shine P et al. Anxiogenic effects of caffeine in patients with anxiety disorders. Arch Gen Psychiatry 1992;49: Smith AP. Caffeine, cognitive failures and health in a non-working community sample. Hum Psychopharmacol 2009;24: Lucas M, Mirzaei F, Pan A et al. Coffee, caffeine, and risk of depression among women. Arch Intern Med 2011;171: Klatsky AL, Armstrong MA, Friedman GD. Coffee, tea, and mortality. Ann Epidemiol 1993;3: Kawachi I, Willett WC, Colditz GA et al. A prospective study of coffee drinking and suicide in women. Arch Intern Med 1996;156: Tanskanen A, Tuomilehto J, Viinamaki H et al. Heavy coffee drinking and the risk of suicide. Eur J Epidemiol 2000;16: Nehlig A. Is caffeine a cognitive enhancer? J Alzheimers Dis 2010;20:S85-S Ruxton CHS. The impact of caffeine on mood, cognitive function, performance and hydration: a review of benefits and risks. Nutr Bull 2008;33: EFSA Panel on Dietetic Products, Nutrition and Allergies (NDA). Scientific opinion on the substantiation of health claims related to caffeine and increased fat oxidation leading to a reduction in body fat mass (ID 735, 1484), increased energy expenditure leading to a reduction in body weight (ID 1487), increased alertness (ID 736, 1101, 1187, 1485, 1491, 2063, 2103) and increased attention (ID 736, 1485, 1491, 2375) pursuant to Article 13(1) of Regulation (EC) No 1924/2006. EFSA Journal 2011;9: Jahanfar S, Sharifah H. Effects of restricted caffeine intake by mother on fetal, neonatal and pregnancy outcome. Cochrane Database Syst Rev 2009;2: CD Bech BH, Obel C, Henriksen TB et al. Effect of reducing caffeine intake on birth weight and length of gestation: randomised controlled trial. BMJ 2007;334: Browne ML. Maternal exposure to caffeine and risk of congenital anomalies: a systematic review. Epidemiology 2006;17: Præhospital behandling af forgiftninger med euforiserende stoffer Rasmus Wulff Hauritz, Mads Hansen & Dennis Köhler Akutte forgiftninger med euforiserende stoffer ses hyppigt præhospitalt. I de seneste ti år har Sundhedsstyrelsen registreret alle alvorlige akutte forgiftninger med euforiserende stoffer. I 2009 var der tilfælde, 90% blev indbragt til en somatisk skadestue, hos resten blev behandlingen afsluttet på skadestedet, eller de blev behandlet på en psykiatrisk skadestue. 75% af forgiftningerne skyldtes indtagelse af opioider, amfetamin, kokain, cannabis eller ecstasy (methyl-dioxy-metamfetamin), mens svampe, hallucinogener og andre centralstimulerende stoffer var årsag til resten [1]. Nogle forgiftninger er alvorlige og kræver hurtig intervention, og den præhospitale læge er nødt til at handle på baggrund af ufuldstændige oplysninger. I alarmmeldingen kan man blive præsenteret for en forgiftningsanamnese, som f.eks.:»indtagelse af Mitsubitsi, Eksplosion eller Bosnisk Benzo«, uden at ambulancelægen kan få oplysninger om, hvad indholdsstoffet er. Ofte er der tale om en blandingsforgiftning, og stofindtagelsen kan endda være suppleret med andre rusmidler som alkohol eller hash. I modsætning til skadestuearbejdet, hvor forgiftningens ætiologi ofte kan erkendes i blod-, sved- eller urinprøver [2], kan det præhospitalt være mere hensigtsmæssigt at opdele forgiftningerne efter symptomatologi, de såkaldte toksidromer (Tabel 1), som er kombinationen af en række symptomer såsom æn- KLINISK PRAKSIS STATUSARTIKEL Anæstesiafdelingen, Kolding Sygehus

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede

Læs mere

De gode ting i livet: Kan kaffe være med til at modvirke risikoen for udvikling af type 2-diabetes?

De gode ting i livet: Kan kaffe være med til at modvirke risikoen for udvikling af type 2-diabetes? De gode ting i livet: Kan kaffe være med til at modvirke risikoen for udvikling af type 2-diabetes? Indhold 1. Introduktion 2. Epidemiologiske resultater 3. Kliniske interventionsforsøg 4. Kliniske parametre

Læs mere

Salt, sundhed og sygdom

Salt, sundhed og sygdom Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed.

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed. N O T A T SUNDHEDSSTYRELSENS NYE UDMELDING VEDRØRENDE ALKOHOL Baggrund I Danmark drikker ca. 860.000 voksne over de udmeldte maksimale genstandsgrænser 1. Kun 7 % af danske voksne drikker ikke alkohol

Læs mere

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Salt og Sundhed Ulla Toft 1 Salt Salt består af grundstofferne natrium og klor (NaCL). Salt er livsnødvendigt opretholder kroppens væskebalance Men for meget salt er livsfarligt Kroppen har brug for ca.

Læs mere

Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring

Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Den videnskabelige evidens bag kostrådene Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Definition af officielle kostråd Kostråd er videnskabeligt baserede retningslinjer fra myndighederne om en sund

Læs mere

Østrogenbehandling. kombination med forskellige former for progesteroner. Præparaterne kan administreres oralt,

Østrogenbehandling. kombination med forskellige former for progesteroner. Præparaterne kan administreres oralt, Østrogenbehandling v/peter Vestergaard Østrogen og kombinationspræparater med østrogen Farmakologi Disse præparater omfatter østradiol (17 -ethinyløstradiol) eller konjugerede østrogener i kombination

Læs mere

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver

Læs mere

Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold

Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold PICO 1 Bør voksne patienter (over 18 år) med Body Mass Index (BMI) mellem 40 og 50 kg/m 2 uden specifikke fedmerelaterede komplikationer

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Sundhedseffekter. Vægtkontrol

Sundhedseffekter. Vægtkontrol Sundhedseffekter Vægtkontrol I modsætning til den gængse opfattelse, at mejeriprodukter «feder», viser en stigende mængde forskning, at mælk og mejeriprodukter kan spille en positiv rolle for vægtkontrol

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft Sundhedseffekter Tyktarmskræft Der er stigende evidens for, at mælk og mejeriprodukter kan have en beskyttende rolle i forhold til tyktarmskræft. Oversigtsstudier påviser konsekvent, især for mælk, at

Læs mere

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Fysiske arbejdskrav og fitness

Fysiske arbejdskrav og fitness Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Kort om forebyggelse Indhold Hvorfor betaler det sig at satse på forebyggelse? Hvorfor er det vigtigt at prioritere forebyggelse? Danskerne lever usundt Livsstilssygdomme

Læs mere

KAFFE, SUNDHED OG SYGDOM EN RAPPORT FRA VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE KRISTIANIAGADE 12 2100 KØBENHAVN Ø VFF@DADL.DK WWW.VIDENSRAAD.

KAFFE, SUNDHED OG SYGDOM EN RAPPORT FRA VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE KRISTIANIAGADE 12 2100 KØBENHAVN Ø VFF@DADL.DK WWW.VIDENSRAAD. EN RAPPORT FRA VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE KRISTIANIAGADE 12 2100 KØBENHAVN Ø VFF@DADL.DK WWW.VIDENSRAAD.DK KAFFE, SUNDHED OG SYGDOM AF KJELD HERMANSEN BODIL HAMMER BECH LARS OVE DRAGSTED LARS HYLDSTRUP

Læs mere

KAFFE, SUNDHED OG SYGDOM EN RAPPORT FRA VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE KRISTIANIAGADE 12 VFF@DADL.DK WWW.VIDENSRAAD.DK LARS HYLDSTRUP KASPER JØRGENSEN

KAFFE, SUNDHED OG SYGDOM EN RAPPORT FRA VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE KRISTIANIAGADE 12 VFF@DADL.DK WWW.VIDENSRAAD.DK LARS HYLDSTRUP KASPER JØRGENSEN EN RAPPORT FRA VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE KRISTIANIAGADE 12 2100 KØBENHAVN Ø VFF@DADL.DK WWW.VIDENSRAAD.DK KAFFE, SUNDHED OG SYGDOM AF KJELD HERMANSEN BODIL HAMMER BECH LARS OVE DRAGSTED LARS HYLDSTRUP

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død

Læs mere

Besvarelser fra diætister 2014

Besvarelser fra diætister 2014 Besvarelser fra diætister 2014 1. Køn: Mand 5 2,6% Kvinde 187 97,4% 2. Alder: Under 30 år 35 18,2% 30-39 år 46 24,0% 40-49 år 46 24,0% 50-59 år 56 29,2% Over 60 år 9 4,7% 3. Region: Hovedstaden 53 27,6%

Læs mere

Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet. N O T A T Juli 2011

Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet. N O T A T Juli 2011 Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet N O T A T Juli 2011 Alkohol- og Narkotikarådets udmelding vedrørende alkohol Grønlands

Læs mere

Sundhedseffekter. Blodtryk

Sundhedseffekter. Blodtryk Sundhedseffekter Blodtryk Observationsstudier og kliniske studier peger på, at mælk og mejeriprodukter, især fedtfattige mejeriprodukter, kan have en positiv effekt på blodtrykket og bidrage til at forebygge

Læs mere

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Fejlkilder Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Læringsmål Tilfældig variation Selektionsproblemer Informationsproblemer Confounding Effekt modifikation

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015 HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng

Læs mere

Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd?

Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Ulla Holmboe Gondolf, Postdoc Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Nye kostråd lanceres 17/9-2013 Arbejdet

Læs mere

Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse

Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse Fuldkorn, fibre og sundhed Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse Kost- & Ernæringsforbundet Erhvervsskolen Nordsjælland 3. september 2014 Antal tilfælde per

Læs mere

Middelfart den 22. april Alkoholepidemiologi

Middelfart den 22. april Alkoholepidemiologi Middelfart den 22. april 2008 Alkoholepidemiologi Alkoholforbruget i Danmark Fysiologiske aspekter: alkoholnedbrydning Alkohol og sygelighed Genstandsgrænser og alkoholpolitik Janne Tolstrup (jst@niph.dk)

Læs mere

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 20 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var i 200:

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

kaffe, sundhed og sygdom en rapport fra vidensråd for forebyggelse Kristianiagade 12 2100 københavn ø vff@dadl.dk www.vidensraad.

kaffe, sundhed og sygdom en rapport fra vidensråd for forebyggelse Kristianiagade 12 2100 københavn ø vff@dadl.dk www.vidensraad. en rapport fra vidensråd for forebyggelse Kristianiagade 12 2100 københavn ø vff@dadl.dk www.vidensraad.dk kaffe, sundhed og sygdom af Kjeld Hermansen Bodil Hammer Bech Lars Ove Dragsted Lars Hyldstrup

Læs mere

kaffe, sundhed og sygdom en rapport fra vidensråd for forebyggelse Kristianiagade 12 2100 københavn ø vff@dadl.dk www.vidensraad.

kaffe, sundhed og sygdom en rapport fra vidensråd for forebyggelse Kristianiagade 12 2100 københavn ø vff@dadl.dk www.vidensraad. en rapport fra vidensråd for forebyggelse Kristianiagade 12 2100 københavn ø vff@dadl.dk www.vidensraad.dk kaffe, sundhed og sygdom af Kjeld Hermansen Bodil Hammer Bech Lars Ove Dragsted Lars Hyldstrup

Læs mere

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

LOW CARB DIÆT OG DIABETES LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Calcium- og D- vitamin- tilskud til forebyggelse og behandling af osteoporose

Calcium- og D- vitamin- tilskud til forebyggelse og behandling af osteoporose DKMS baggrundsartikel dec. 2009. 1 Calcium- og D- vitamin- tilskud til forebyggelse og behandling af osteoporose Leif Mosekilde, Kim Brixen Ved forebyggelse og behandling af osteoporose skelnes der sædvanligvis

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup

Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Liaisonpsykiatri Liaison= forening/forbindelse Forening mellem psyke og soma. Opgør med dualistisk

Læs mere

Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark

Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Forskning i støj -historisk 1970 støj i arbejdsmiljøet (epidemiologi) 1980 trafikstøj (epidemiologi)

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 6 Bilag 6 Resumé Titel: Klinisk retningslinje om farmakologisk behandling af patienter i tidlig og sen palliativ fase med Cancer Relateret Fatigue (CRF). Arbejdsgruppe Marianne Spile, klinisk sygeplejespecialist,

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

ERNÆRINGSFOKUS om kød og kræft. v/lars Ove Dragsted, Institut for Idræt og Ernæring på KU

ERNÆRINGSFOKUS om kød og kræft. v/lars Ove Dragsted, Institut for Idræt og Ernæring på KU ERNÆRINGSFOKUS 2015..om kød og kræft v/lars Ove Dragsted, Institut for Idræt og Ernæring på KU Rapporterne fra World Cancer Research Fund Rapporterne er skrevet af eksperter, der ses som uvildige. Målet

Læs mere

UDDYBENDE KOMMENTAR. Mættet fedt i passende mængder. Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk

UDDYBENDE KOMMENTAR. Mættet fedt i passende mængder. Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk UDDYBENDE KOMMENTAR Mættet fedt i passende mængder Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk Uddybende kommentar fra DTU Fødevareinstituttet: Mættet fedt i passende mængder Den

Læs mere

Hvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter

Hvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter Hvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter Rikke Egeberg Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse MAPP-konference

Læs mere

Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost

Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost Hvad er under videnskabelig debat for tiden, og hvordan går det med proteinanbefalingerne? Ledende klinisk diætist, M.Sc., cand.

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Sundhedseffekter. Vitamin B2

Sundhedseffekter. Vitamin B2 Sundhedseffekter Type 2-diabetes Der er stigende evidens for, at mejeriprodukter kan bidrage til at reducere risikoen for type 2-diabetes. Sammenhængen er både påvist for det totale indtag af mejeriprodukter

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet

Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen

Læs mere

Nedsætter nødder kolesteroltallet?

Nedsætter nødder kolesteroltallet? Birgitte Lindved, Helle Kirkegaard, Esben H. Madsen & Lone J. Bjerregaard FORE- BYGGELSE 925 Nedsætter nødder kolesteroltallet? Kostindtag af nødder som erstatning for anden energi har en gavnlig effekt

Læs mere

Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Det samlede ostestudie. Ost og hjertesundhed evidens fra: kost

Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Det samlede ostestudie. Ost og hjertesundhed evidens fra: kost kost Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Tine Tholstrup, Observationelle undersøgelser tydede på, at ost adskilte sig fra andre mejeriprodukter i relation til CVD Institut for idræt og ernæring, det

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

Demenssygdomme og høretab

Demenssygdomme og høretab Demenssygdomme og høretab - Neuropsykolog Hukommelsesklinikken - Rigshospitalet Nationalt Videnscenter for Demens Hørekonference november 2012 NB! Materialet her er stillet til rådighed for Høreforeningen

Læs mere

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

Fakta til "Er det mon en prop i hjernen?"

Fakta til Er det mon en prop i hjernen? 29. januar 2009 Fakta til "Er det mon en prop i hjernen?" - HjerneSagen og Hjerteforeningen Apopleksi skader hjernen Apopleksi er fællesbetegnelsen for blodprop i hjernen og hjerneblødning og kaldes også

Læs mere

DIÆTISTEN. FOKUS på gastric bypass-patienter og ny behandling af overvægtige. Else og Mathias blev kåret med FaKD s nyindstiftede priser på årsmødet

DIÆTISTEN. FOKUS på gastric bypass-patienter og ny behandling af overvægtige. Else og Mathias blev kåret med FaKD s nyindstiftede priser på årsmødet Nr. 132. December 2014. 22. årgang DIÆTISTEN FOKUS på gastric bypass-patienter og ny behandling af overvægtige Else og Mathias blev kåret med FaKD s nyindstiftede priser på årsmødet Se billederne fra FaKD

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;

Læs mere

Sundhedseffekter. Knoglesundhed

Sundhedseffekter. Knoglesundhed Sundhedseffekter Knoglesundhed Calciums rolle i opbygning og vedligeholdelse af sunde knogler er velkendt, og mejeriprodukter anerkendes som en vigtig calciumkilde, der leverer op til to tredjedele af

Læs mere

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

Skader som følge af alkoholindtag

Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Sociale relationers betydning for helbred

Sociale relationers betydning for helbred Sociale relationers betydning for helbred Rikke Lund, lektor, cand.med. ph.d. Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte, naboer, professionelle (lægen fx) osv.) Struktur

Læs mere

Kapitel 9. DØDSÅRSAGER

Kapitel 9. DØDSÅRSAGER Kapitel. DØDSÅRSAGER Embedslægeinstitutionen foretager en løbende registrering og kvalitetssikring af indkomne dødsattester vedrørende borgere bosat i Grønland. Data indtastes i Embedslægeinstitutionens

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

Når hele befolkningen er et kohorte studie

Når hele befolkningen er et kohorte studie Når hele befolkningen er et kohorte studie De danske registre er unikke en investering i milliardklassen følge hvert individ fra vugge til grav sygdommes vandring gennem generationer (gen/miljø) millioner

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias

Læs mere

Hvad kan gøres? "Blandingsmisbrug"

Hvad kan gøres? Blandingsmisbrug Blandingsmisbrug Hvad kan gøres? Fred Glæde Frihed Pause Problemer Sygdom Skade Holdning Fordømmelse Accept Billigelse Tilvænning Afhængighed Abstinenser Visse farmaka kræver ved længerevarende brug større

Læs mere

Hvor mange har egentlig kræft?

Hvor mange har egentlig kræft? Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland

Læs mere

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Konferencens hashtag: #patient16 Følg os på Twitter: @patientsikker Praktisk info og præsentationer: patientsikkerhed.dk/patient16

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

Alkohol og ældre Ulrik Becker

Alkohol og ældre Ulrik Becker Alkohol og ældre Ulrik Becker Vingsted 4. maj 2011 Aldersudvikling Danskere Karen Andersen Ranberg, MD, PhD Geriatrisk Afd., Odense Universitetshospital 1 Udviklingen i restlevetiden for 60- årige, 1901-2100

Læs mere

Luftforurening og støj fra gadetrafik ved boligen og risiko for. lav fødselsvægt, abort, dødfødsel og spædbarnsdød, udvikling af

Luftforurening og støj fra gadetrafik ved boligen og risiko for. lav fødselsvægt, abort, dødfødsel og spædbarnsdød, udvikling af d. 9.4.2015 Luftforurening og støj fra gadetrafik ved boligen og risiko for lav fødselsvægt, abort, dødfødsel og spædbarnsdød, udvikling af graviditetsdiabetes, graviditetsudløst forhøjet blodtryk og målinger

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial

Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial A 10 year follow-up of a randomised multi-centre trial of intensive early intervention versus standard treatment for patients with first episode

Læs mere