FORURENINGSFLUX FRA EN TCE-FORURENET LOKALITET: SAMMENLIGNING AF METODER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORURENINGSFLUX FRA EN TCE-FORURENET LOKALITET: SAMMENLIGNING AF METODER"

Transkript

1 FORURENINGSFLUX FRA EN TCE-FORURENET LOKALITET: SAMMENLIGNING AF METODER Civilingeniør, ph.d. Nina Tuxen 1 Ph.d.studerende Mads Troldborg Forskningsassistent Julie L.L. Kofoed Forskningsassistent Kristian D. Raun 2 Lektor Philip J. Binning Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer, DTU 1 Nu Orbicon A/S 2 Nu Region Syd ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET marts 2007

2

3 RESUMÉ Massefluxbetragtninger bliver i stigende grad anvendt som supplement til koncentrationsmålinger, når der foretages risikovurderinger af punktkildeforureninger. Fluxen udtrykker påvirkningen af et grundvandsmagasin i masse og tid og kan blandt andet bruges i forbindelse med prioritering af indsatsen overfor punktkilder. I forbindelse med et samarbejdsprojekt mellem Københavns Amt og DTU er forskellige metoder blevet anvendt til at bestemme forureningsfluxen fra en TCE-forurenet lokalitet i Nærum. De to metoder, niveauspecifik prøvetagning og volumenpumpning, bliver sammenlignet resultatmæssigt, praktisk og økonomisk. Desuden bliver de væsentligste usikkerheder forbundet med bestemmelse af forureningsflux analyseret. INDLEDNING Når det skal vurderes hvorvidt en punktkilde udgør en risiko for grundvandet, har den hidtidige praksis været fokuseret på beregning eller måling af koncentrationer umiddelbart nedstrøms punktkilden. På det seneste er der sat spørgsmålstegn ved om koncentrationer alene er repræsentative for risikoen. Et af problemerne er, at koncentrationsberegninger kun fortæller om en forureningskilde udgør en risiko, og ikke hvor stor denne risiko er (Guilbeault et al., 2005; Bjerg, 2002). Til beskrivelse af en punktkildes påvirkning af grundvandet anvendes især i nyere litteratur størrelsen forureningsflux. Forureningsfluxen er en dynamisk størrelse, der udtrykker den samlede forureningsbelastning. En forureningsflux giver mulighed for at sammenligne belastningen af forurenende stoffer fra forskellige forureningskilder kvantitativt. Derudover kan en forureningsflux direkte anvendes til at vurdere, hvordan en forureningskilde påvirker et grundvandsmagasin eller en nedstrøms indvindingsboring. Konkret kan det antages, at hele forureningsfluxen oppumpes i den nedstrøms boring, og den resulterende worst case koncentration i boringen kan beregnes ved at dividere forureningsfluxen med indvindingsraten i boringen (Einarson & Mackay, 2001). Forureningsfluxen angiver, hvor meget forureningsmasse, der udledes fra en punktkilde pr. tid (fx kg/år). Forureningsfluxen har flere benævnelser i den internationale litteratur, men mass flux, mass discharge eller contaminant flux hører til de oftest benyttede. Som symbol for forureningsflux anvendes især J. Det skal bemærkes, at denne terminologi strider mod den traditionelle definition af flux, hvor enheden er masse pr. tid pr. areal. FORMÅL Formålet med dette arbejde, som er et led i et samarbejdsprojekt mellem Københavns Amt og DTU, var at afprøve og sammenligne forskellige metoder til bestemmelse af forureningsflux herunder at vurdere usikkerheder ved metoderne.

4 METODER OG RESULTATER Der er afprøvet to forskellige metoder til fluxbestemmelse: niveauspecifik prøvetagning og volumenpumpning på en testlokalitet - Rundforbivej 176 i Nærum. Fælles for metoderne er, at fluxen estimeres gennem et kontrolplan etableret vinkelret på forureningsfanen. Etablering af kontrolplan Fordelen ved at bestemme fluxen i et transekt på tværs af strømningsretningen af fanen er, at man derved får bestemt hele den forureningsmasse der strømmer væk fra kildeområdet, og at spredning og fortynding af fanen, forårsaget af dispersion, ikke influerer på resultatet. Det forudsættes naturligvis, at boringsnetværket dækker hele forureningsfanen. For at fluxen i transektet skal repræsentere en steady-state situation, skal transektet placeres i en afstand, hvor man kan forvente fuldt gennembrud af forureningsstofferne. På den anden side er det en fordel, hvis transektet ikke ligger for tæt på kildeområdet. Det skyldes, at der tæt på kildeområdet må forventes betydelige koncentrationsgradienter, da der i kort afstand fra kilden kun er sket begrænset opblanding med det omgivende grundvand. Når koncentrations-gradienterne er meget store, vil fluxresultatet i sidste ende være meget afhængig af den nøjagtige placering af boringerne. Figur 1a og 1b. 1a: Placering af det utætte TCE dyppekar, boringer i området og potentialet i det sekundære grundvandsmagasin. 1b: Forureningsudbredelse og placering af transekt til fluxbestemmelse. På figur 1a ses et potentialekort for området omkring Rundforbivej 176 samt kildens placering. Kilden er et gammelt utæt dyppekar med TCE, stammende fra den tid, hvor der var maskinværksted på matriklen. Spildet er sandsynligvis sket i perioden På figur 1b

5 ses transektets placering ca. 165 meter nedstrøms kilden. Ud fra potentialekortet, målte hydrauliske ledningsevner og det organiske indhold i akviferen, er det vurderet, at der er sket fuldt gennembrud af TCE ved transektet. Målinger af TCE indholdet i en række boringer i området, har gjort det muligt at optegne en forureningsudbredelse (figur 1b). Her ses, at transektets placering er placeret fornuftigt, og at der er en god afgrænsning af fanen i det horisontale plan. Niveauspecifik prøvetagning Ved den niveauspecifikke prøvetagning måles koncentration og hydraulisk ledningsevne i alle kontrolplanets filtre. Disse punktmåler skal integreres, så de repræsenterer hele transektets areal. Dette kan gøres på to måder: enten tildeles hvert filter et rektangulært areal eller der laves interpolation mellem målepunkterne i et beregningsnet (fx af polygoner), der kan forfines efter behov. Ved begge metoder opnås en række arealer, med tilhørende koncentrationsmålinger og hydrauliske ledningsevner. TCE fluxen J TCE beregnes nu gennem hvert areal ud fra følgende udtryk: dh J = A C K i, TCE i i i dl hvor A i, C i og K i angiver hhv. størrelsen af arealet, koncentrationen og den hydrauliske ledningsevne hørende til hvert areal i, mens dh/dl er gradienten. Ved at summere flux bidragene gennem samtlige arealer kan en total TCE flux gennem hele tværsnittet beregnes. På Rundforbivej er denne metode benyttet ved at anvende traditionelle boringer med 2-3 filtre af 1 m. I alle boringerne blev der udtaget vandprøver til analyse og den hydrauliske ledningsevne blev bestemt vha. slug tests. I litteraturen har der ofte været anvendt såkaldte multi-level samplere, som typisk er installationer med mange prøvetagningspunkter over dybden. Der kan opnås en meget detaljeret beskrivelse af den vertikale fordeling. Disse typer af installationer giver dog ikke mulighed for at bestemme den hydrauliske ledningsevne og stiller særlige krav til de kemiske analyser, da der kun kan udtages små vandmængder. På figur 2a og 2b ses de målte TCE-koncentrationer og hydrauliske ledningsevner i hvert af filtrene i transektet. Som det også sås på figur 1b er forureningsfanen velafgrænset i horisontal retning, men målingerne viste, at fanen ikke er afgrænset i vertikal retning trods de mange boringer. Især ses der meget høje koncentrationer i de dybe filtre i F5B. Årsagen til de dybe forekomster af TCE er, at der i forureningens kildeområdet sandsynligvis er blevet spildt fri fase TCE (se også diskussion i Troldborg et al., 2007), hvilket ikke var hypotesen fra starten. En af forudsætningerne for at regne på forureningsfluxe, er at transektet dækker hele forurenings-fanen. I det følgende vil der dog alligevel blive regnet på forureningsfluxen, men resultatet kommer ikke til at repræsentere den sande forureningsflux, men snarere en minimumsflux. Principperne og metoderne for beregningerne vil dog være helt de samme, som det ideelle tilfælde, hvor fanen var velafgrænset i alle retninger.

6 29 0,7 61 5, ,03 0,4 8,5 0,09 0,12 0,16 2,4 2,2 0,5 2,7 2,3 2,0 0, ,6 > 100 µg/l µg/l µg/l 1-25 µg/l????? Figur 2. Figur a og b viser hhv. de målte TCE koncentrationer [µg/l] og de estimerede hydrauliske ledningsevner [10-5 m/s] ved transektet. 1,6 5,6 0,4 2,0 3,8 9,2 Udfra den niveauspecifikke prøvetagning blev fluxen gennem transektet dels udregnet vha programmet Mass Flux Toolkit (GSI-NET, 2006) og dels ved at tildele hvert filter et rektangel (figur 3). Resultaterne blev meget ens ved de to metoder: ca 1150 g/år. RAP10 F1 F2 F2A F3 F4A F4 F5 RAP9 F6 Hydraulisk ledningsevne: > m/s m/s < m/s Koncentration: > 100 µg/l µg/l µg/l 1-25 µg/l < 1 µg/l Figur 3. Beregning af forureningsflux i grundvand vha. den niveauspecifikke prøvetagning. Forureningsfluen estimeres gennem transekt et ud fra målinger af koncentration, hydraulisk ledningsevne og hydraulisk gradient. Det er bemærkelsesværdigt, at en meget stor del af den totale masseflux i transektet kan tilskrives enkelte filtre (fx udgør filter F2-2, F5B-1 og F5B-2 tilsammen 65 % af den totale

7 masseflux). I filter F2-2 (som repræsenterer 25 % af den samlede flux) er der ikke målt en meget TCE koncentration, men kombinationen af en relativt høj koncentration og en høj hydraulisk ledningsevne giver tilsammen en meget høj flux. Således ville en risikovurdering på baggrund af de målte koncentrationer alene identificere et andet hotspot-område end en risikovurdering baseret på fluxberegninger. Omvendt blev det fundet, at filter F5A-1 kun bidrager med 2 % af den samlede flux til trods for, at der her er målt klart den højeste koncentration. Årsagen hertil er, at der i dette filter er estimeret en lav hydraulisk ledningsevne. Dette illustrerer ligesom før, at den hydrauliske ledningsevne er meget afgørende for fluxbestemmelsen. Volumenpumpning Princippet i volumenpumpningen er, at der pumpes fra én eller flere boringer i kontrolplanet. Boringernes placering, pumperater og tider vælges således, at hele forureningsfanen dækkes af influenszonerne. Planlægningen af pumperater- og tider blev på Rundforbivej gjort på baggrund af en lokal grundvandsmodel. Under en konstant pumpning måles forureningskoncentrationen i det oppumpede vand løbende som funktion af tiden. Koncentrationtidsserierne kan enten analytisk eller ved brug af en numerisk grundvandsmodel oversættes til en koncentrationsfordeling i fanen omkring pumpeboringerne. Herudfra kan fluxen gennem kontrolplanet bestemmes (Bockelmann et al., 2001). Det var af praktiske årsager ikke muligt at dække hele transektet med volumenpumpning, så resultaterne fra de forskellige metoder sammenlignes alene i det område af transektet som volumenpumpningen dækkede (F1-F3). I begyndelsen blev der benyttet en pumpeydelse på 0,5 m 3 /time i alle 3 boringer. Efter ca. 2 timer blev pumpeydelsen øget til 1 m 3 /time i F1 og F2, mens ydelsen blev fastholdt på 0,5 m 3 /time i F3. I løbet af de 170 timer, som forsøget varede, blev der fra hver boring udtaget 40 vandprøver til forskellige tidspunkter. I alt blev der således oppumpet ca. 425 m 3 vand, der blev ledt til et nærliggende afværgeanlæg. 5 m 5 m Figur 4a og 4b. De beregnede influenszoner og de målte koncentrations-tid-serier. Koncentration (µg/l) F1 F2 F Timer På figur 4 ses de beregnede influenszoner og de målte koncentrations-tid-serier. Koncentrationen i det oppumpede vand fra F1 ses i løbet af de første 7 timer at stige fra ca. 4 µg/l til knap 7 µg/l. Koncentrationen falder herefter jævnt for at nå et rimeligt konstant niveau på omkring 5,5 µg/l efter ca. 90 timer. De målte koncentrationer i F1 indikerer, at koncentrationen i fanen omkring boringen er relativ konstant.

8 I F2 er koncentrationen konstant på ca. 3 µg/l i de første 3 timer, hvorefter der er observeret en stigende koncentration i resten af pumpeperioden fra ca. 3 µg/l til ca. 17 µg/l ved afslutningen af forsøget. Dette indikerer, at koncentrationen i fanen stiger jo længere væk vi kommer fra F2. Da der i F2 opnås et koncentrationsniveau, der er over 3 gange så højt som i F1 forventes det, at den målte koncentrationsstigning især vil skyldes forhøjede koncentrationer i fanen øst for F2 i retning mod F3. Koncentrationsstigningen kan dog også være forårsaget af høje koncentrationer i fanen over eller under filteret i F2. I det oppumpede vand fra F3 er der klart fundet de højeste koncentrationer, og der er generelt fundet aftagende koncentrationer gennem hele pumpeperioden. Det største fald ses i starten af forsøget, hvor koncentrationen i løbet af de første 8 timer falder fra knap 100 µg/l til 80 µg/l. Dette tyder på, at filteret i F3 er placeret i eller meget tæt på et område med højere koncentrationer. Koncentrationen falder derefter mindre kraftigt og efter ca. 120 timer er koncentrationen aftaget til 60 µg/l, hvorefter koncentrationen forbliver relativ konstant i resten af pumpeperioden. At koncentrationen i F3 falder mindre kraftigt efter ca. 8 timers pumpning skyldes sandsynligvis, at der indvindes vand fra et område i fanen med høje koncentrationer. Efter 7 dages oppumpning ligger koncentrationen i F3 stadig på omkring 60 µg/l, hvilket indikerer, at koncentrationen i fanen er relativ høj selv i en afstand på op til 7 10 meter væk fra F3. Fluxen blev i alt bestemt til 275 g/år. I samme deltransekt blev der ved den niveauspecifikke prøvetagning (tolket med rektangulærmetoden) fundet 400 g/år (volumenpumpningen dækkede et areal på 170 m 2 og den niveauspecifikke prøvetagning i deltransektet dækkede et areal på 175 m 2 ). SAMMENLIGNING AF METODER Der er ved Rundforbivej 176 opnået meget ens resultater med de to metoder. Fluxestimaterne er derfor ikke evalueret kvalitetsmæssigt. I stedet er metoderne evalueret i forhold til deres anvendelighed i forskellige naturgivne situationer, og de mere praktiske forhold omkring metoderne er blevet sammenlignet (se tabel 1) Tabel 1. Sammenligning og evaluering af de to afprøvede metoder til bestemmelse af forureningsflux. Volumenpumpning Niveauspecifik prøvetagning Anvendelighed i naturgivne situationer Heterogen geologi Bred /dyb fane Mindre anvendelig Mindre anvendelig Anvendelig Anvendelig Smal fane / tæt ved forureningskilden Anvendelig Mindre anvendelig Praktiske forhold Antal boringer Udstyr og prøvetagning Få boringer påkrævet Behov for meget udstyr Mange boringer påkrævet Lidt udstyr Datatolkning Svær Simpel Store lokale variationer i magasinets hydrauliske ledningsevne er problematisk for begge metoder, men især for volumenpumpningen. Dette skyldes, at der ved den analytiske tolkning af volumenpumpningsdata antages homogene forhold omkring pumpeboringen. Kontrolplanets placering i forhold til forureningskilden har betydning af valg af metode. Placeres kontrolplanet tæt på forureningskilden kan der være betydelige lokale koncentrationsgradienter. Her vil fluxbestemmelsen med den niveauspecifikke prøvetagning være

9 meget afhængig af boringernes placering i kontrolplanet. Placeres kontrolplanet derimod længere fra forureningskilden, vil fanen dække et større areal, og koncentrationsgradienterne vil være mindre på grund af fortynding. Det kan i denne situation være meget svært at dække hele forureningsfanen med influenszoner fra en volumenpumpning. Den praktiske udførsel og tolkning af data er relativ simpel for den niveauspecifikke prøvetagning i forhold til volumenpumpning. Ved volumenpumpning behøves generelt færre boringer, men til gengæld skal der bruges mere udstyr og installationer, og det oppumpede vand skal afledes og evt. renses. De to metoder kan endvidere sammenlignes økonomisk. Omkostningerne er estimeret, hvis projektet var udført som et rådgiverprojekt og der er selvsagt gjort en hel del antagelser. Beregningerne er lavet på det deltransekt, hvor begge metoder blev afprøvet dvs. en forureningsbredde på ca. 35 meter og en dybde på ca. 15 meter. Udgifterne er i dette tilfælde størst for den niveauspecifikke prøvetagning (ca kr i forhold til ca for volumenpumpning), hvilket primært skyldes de flere boringer med flere filtre (i alt 15 filtre). Til gengæld stilles der større krav til kvaliteten af boringerne til volumenpumpning, da de skal kunne pumpes konstant i længere tid fx med en MP-1 pumpe. Usikkerhedsanalyser (se næste afsnit) har vist, at et godt bud på forureningsfluxen kunne opnås med den niveauspecifikke prøvetagning med færre end de 15 filtre, og dermed kommer prisen på de to metoder tættere på hinanden. De steder, hvor omkostningerne til volumenpumpning er større end ved den niveauspecifikke prøvetagning er ved de krævede installationer, det nødvendige øgede tilsyn, rensningen af det oppumpede vand samt en mere tidskrævende (tabel 2) datatolkning. Tabel 2. Procentvis fordeling af økonomiske udgifter på forskellige poster. Totalsummen for volumenpumpning var ca kr og ca kr. for den niveauspecifikke prøvetagning. Boringer Installationer Prøvetagning, tilsyn Rensning af vand Vandanalyser Datatolkning Volumenpumpning Niveauspecifik prøvetagning Selvom det kan forekomme dyrt at bestemme forureningsfluxen fra en lokalitet, skal omkostning ses i sammenhæng med den væsentlig forbedrede risikovurdering, der kan komme ud af en sådan fluxbestemmelse. En forbedret risikovurdering kan i nogle sager betyde, at omkostninger til afværge kan nedsættes. Det bør også nævnes, at der i den konkrete sag på Rundforbivej var tale om en meget bred forureningsfane, hvilket gjorde borearbejdet meget omkostningsfuldt. USIKKERHEDER VED FLUXBESTEMMELSER Usikkerhederne forbundet med kvantificeringen af forureningsfluxe forårsages af flere faktorer såsom heterogen geologi og komplekse forureningsfordelinger. I forhold til risiko-

10 vurdering og prioritering er det afgørende, at usikkerhederne tages med i betragtningerne, da der ellers er risiko for, at der ofres penge og ressourcer på de forkerte forureningskilder. Hidtil har usikkerheder på fluxbestemmelser imidlertid ikke været undersøgt i særlig høj grad. Der er ved afprøvningen og sammenligningen af de to metoder til bestemmelse af forureningsflux identificeret 3 faktorer, der giver anledning til de største usikkerheder: Afgrænsning af fane (placering og antal boringer/filtre) Tidsmæssige koncentrationsvariationer (både nutidige og historiske) Variationer i hydraulisk ledningsevne Afgrænsning af fane For at estimere hvor meget forureningsmasse, der totalt set udledes fra en punktkilde er det essentielt, at boringerne i kontrolplanet placeres således, at hele forureningsfanen dækkes horisontalt og vertikalt. Afgrænsning af fanen og kvaliteten af fluxbestemmelsen vil især for den niveauspecifikke prøvetagning afhænge af placering og antal af boringer. Ved Rundforbivej er forureningsfanen ikke afgrænset vertikalt til trods for, at der er etableret 28 filtre i kontrolplanet 165 meter nedstrøms forureningskilden. Den manglende afgrænsning skyldes som tidligere diskuteret at der formentlig i kildeområdet har forekommet fri fase på et tidspunkt. Det betyder, at den beregnede forureningsflux ikke repræsenterer den totale belastning fra Rundforbivej. Hvis det antages, at den estimerede forureningsflux er den korrekte, kan der foretages en usikkerhedsvurdering af placeringen og antallet af filtre i kontrolplanet ved Rundforbivej. Dette er gjort ved 10 gange tilfældigt at udvælge 10 filtre og derefter foretage fluxbestemmelserne udelukkende på baggrund af disse 10 målepunkter (figur 5). Forureningsflux (g/år) Basis A B C D E F G H J I Figur 5. Resultatet af fluxberegninger baseret på 10 udvalgte filtre (blå søjler) sammenlignet med resultatet, hvor alle filtre er inddraget (rød søjle). Der er for de 10 tilfælde estimeret fluxe, der i gennemsnit er ca. 50 % af fluxen beregnet for det oprindelige scenarium, hvor alle 28 filtre er inkluderet. For basisscenariet har det vist sig, at en meget stor del af den samlede flux kan tilskrives nogle få filtre, primært fordi der her er bestemt høje hydrauliske ledningsevner. I de scenarier, hvor disse filtre ikke er udvalgt, er der opnået de mindste fluxestimater. Beregningen af forureningsfluxen er derfor afhængig af om kontrolplanets filtre placeres i de rigtige områder af fanen.

11 Koncentrationsvariationer Med begge metoder opnås et øjebliksbillede af forureningsfluxen til et givent tidspunkt. Tidslige variationer i koncentrationen vil derfor være kritiske for fluxbestemmelsen. Koncentrationen er målt over tid i 2 af boringerne i transektet ved Rundforbivej (figur 6). Der er observeret en maksimal variation i koncentrationen på omkring en faktor 3, hvilket betyder, at fluxen ligeledes vil kunne variere en faktor 3. Ved Rundforbivej er kontrolplanet placeret relativ langt fra kildeområdet. Det er meget sandsynligt, at variationen i koncentrationerne vil være større tættere på forureningskilden. Koncentration (ug/l) februar 06 Koncentration i F5-2 Koncentration i F2-2 april 06 juni 06 Figur 6. Variation i koncentration i to udvalgte boringer over tid. august 06 oktober 06 Usikkerheder som følge af koncentrationsvariationerne kan omgås ved i stedet at benytte passive prøvetagere til prøvetagningen (Annable et al., 2005). Fordelen ved at anvende passive samplere er, at de måler en gennemsnitlig koncentration for den periode, de er installeret i en boring. På den måde vil en gennemsnitlig flux kunne estimeres (hvis ændringer i grundvandsfluxen også kendes), der i forhold til en risikovurdering er mere repræsentativ for den reelle belastning. To typer passive samplere har været anvendt ved Rundforbivej. Der er med begge metoder opnået koncentrationer, der ligger en faktor 2-3 under gennemsnittet af de målte koncentrationer i boringerne. Dette kan skyldes, at der ikke er opnået fuld genfinding ved ekstraktionen. Passiv prøvetagning er en interessant metode, der dog endnu ikke er færdigudviklet. Det kritiske ved anvendelsen af passiv prøvetagning er især valget af sorbent materiale. Hydraulisk ledningsevne Bestemmelse af den hydrauliske ledningsevne er meget kritisk for både den niveauspecifikke prøvetagning og volumenpumpningen, da den indgår lineært i fluxberegningen. Dette skal især ses i lyset af, at et grundvandsmagasins hydrauliske ledningsevne i naturen let kan variere flere størrelsesordener. Eksempelvis er der ved kontrolplanet ved Rundforbivej fundet en variation i sandmagasinets hydrauliske ledningsevne på over en faktor 100. Variationen i den hydrauliske ledningsevne har således en markant større indflydelse på fluxresultatet sammenlignet med de observerede koncentrationsvariationer. Ved Rundforbivej er den hydrauliske ledningsevne estimeret lokalt omkring alle filtre ud fra gennemførte slug tests. På flere filtre er der udført dobbeltbestemmelser, og der er herved opnået meget ens værdier for hydraulisk ledningsevne (varierer op til en faktor 1,5). Det vurderes således, at bestemmelsen af de opnåede hydrauliske ledningsevner generelt er pålidelige. Udførelsen og datatolkningen af slug tests er forholdsvis nem, men værdierne repræsenterer selvfølgelig en

12 lokal hydraulisk ledningsevne. I forhold til hvor vigtigt det er at kende den hydrauliske ledningsevne, kan det derfor klart anbefales at inddrage slug tests eller andre metoder til bestemmelse af hydraulisk ledningsevne ved forureningsundersøgelser. KONKLUSION Hovedkonklusionerne på det udførte arbejde kan sammenfattes i følgende punkter: Forureningsflux er et godt mål i risikovurderinger Der er opnået ens forureningsfluxe med niveauspecifik prøvetagning og volumenpumpning Niveauspecifik prøvetagning er en velegnet metode til fluxbestemmelse i praksis Volumenpumpning egner sig ikke til brede og dybe forureningsfaner Placering og antal af boringer er væsentlig for usikkerheden ved kvantificeringen af forureningsfluxe Bestemmelse af den hydrauliske ledningsevne anbefales som led i fluxbestemmelse Koncentrationsvariationer kan være væsentlig for bestemmelse af forureningsfluxe tæt ved forureningskilden. I øvrigt henvises til rapporten Risikovurdering af punktkilder (Tuxen et al., 2006), som beskriver alle dele af samarbejdsprojektet mellem Københavns Amt og DTU. Den kan downloades på sara.er.dtu.dk, hvor også detaljerede resultater fra projektet er tilgængelig. REFERENCER Annable, M.D., Hatfield, K., Cho, J., Klammler, H., Parker, B.L., Cherry, J.A. and Rao, P.S.C., Field-scale evaluation of the passive flux meter for simultaneous measurement of groundwater and contaminant fluxes, Environmental Science and Technology, 39, Bjerg, P.L., Hvordan skal vi vurdere risikoen fra en punktkilde? ATV møde. Undersøgelsesstrategier, Schæffergården 21. november Bockelmann, A., Ptak, T., Teutsch, G. (2001). An analytical quantification of mass fluxes and natural attenuation rate constants at a former gasworks site. Journal of Contaminant Hydrology, 53, 2001, Einarson, M.D. & Mackay, D.M., Predicting Impacts of groundwater contamination. Environmental Science and Technology, 35, 2001, 66A-73A. GSI-NET, Guilbeault, M.A., Parker, B.L., Cherry, J.A., Mass and flux distributions from DNAPL zones in sandy aquifers. Ground Water, 43, 1, Troldborg, M., Binning, P.J., Tuxen, N. og Poul L. Bjerg, Risikovurdering og opsporing af forureningskilder i et grundvandsopland ved hjælp af integreret stoftransportmodellering, ATV Vintermøde om jord og grundvandsforurening, 6-7. marts, Tuxen, N., Troldborg, M., Binning, P.J., Kjeldsen, P. og Bjerg, P.L., Risikovurdering af punktkilder. Institut for Miljø & Ressourcer, DTU. ISBN nr , sara.er.dtu.dk.

Erfaringer fra et boringstransekt

Erfaringer fra et boringstransekt Erfaringer fra et boringstransekt Workshop Vintermøde 2018, onsdag den 7. marts Mads Møller, Katerina Tsitonaki, Bertil B. Carlson og Lars Larsen, Orbicon Nina Tuxen og Mette Munk Hansen, Region Hovedstaden

Læs mere

Risikovurdering af punktkilder. Nina Tuxen, Mads Troldborg, Philip J. Binning, Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg

Risikovurdering af punktkilder. Nina Tuxen, Mads Troldborg, Philip J. Binning, Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Risikovurdering af punktkilder Nina Tuxen, Mads Troldborg, Philip J. Binning, Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Titel: Risikovurdering af punktkilder Forfattere: Nina Tuxen, Mads Troldborg, Philip J. Binning,

Læs mere

Dansk Historik 1998: JAGG : JAGG 1.5. Hvad kan JAGG ikke? 2010: JAGG 2.0

Dansk Historik 1998: JAGG : JAGG 1.5. Hvad kan JAGG ikke? 2010: JAGG 2.0 HVILKE RISIKOVURDERINGSVÆRKT RKTØJER FINDES? Philip Binning, Mads Troldborg, Julie Chambon & Poul Bjerg Dansk Historik 1998: JAGG 1.0 2001: JAGG 1.5 Strømlinet approach for alle kilder Simpel få data Koncentrationsberegning

Læs mere

Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd)

Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd) Kan en model for fortynding i vandløb bidrage til bestemmelse af forureningsflux, kildeopsporing og konceptuel forståelse ved forureningsundersøgelser? Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og

Læs mere

Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder?

Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder? Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder? Lotte Banke, Region Midtjylland; Kaspar Rüegg, Region Midtjylland og Søren Rygaard Lenschow, NIRAS www.regionmidtjylland.dk Gennemgang Fase

Læs mere

Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model

Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model ATV Vintermøde 7. marts 2017 Annika S. Fjordbøge (asfj@env.dtu.dk) Klaus

Læs mere

Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder

Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder 14. september 2011 Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder Ida Holm Olesen, Region Syddanmark Nina Tuxen, Orbicon Jacqueline Falkenberg,

Læs mere

Kvantificering af forureningsflux i transekt ved Skuldelev Datarapport

Kvantificering af forureningsflux i transekt ved Skuldelev Datarapport Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 05, 2018 Kvantificering af forureningsflux i transekt ved Skuldelev Datarapport Lange, Ida Vedel; Troldborg, Mads; Pompeia Ramos dos Santos, Marta Cecilia; Binning,

Læs mere

Sag 1 Pesticider i et dansk opland

Sag 1 Pesticider i et dansk opland Risikovurdering af punktkildeforureninger i moræneler DTU V1D Julie C. Chambon1, Poul L. Bjerg1, Peter R. Jørgensen2 og Philip J. Binning1 1 2 DTU Miljø PJ-Bluetech Sag 1 Pesticider i et dansk opland Hvidovre

Læs mere

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER PhD studerende Nanna Isbak Thomsen PhD studerende Nemanja Milosevic Civilingeniør Monika Balicki Civilingeniør

Læs mere

Kvantificering af forureningsflux til et vandløb ved hjælp af Point Velocity Probes (PVP)

Kvantificering af forureningsflux til et vandløb ved hjælp af Point Velocity Probes (PVP) Kvantificering af forureningsflux til et vandløb ved hjælp af Point Velocity Probes (PVP) Ph.D. studerende Ph.D. studerende Anne T. Sonne Assistant Professor Ursula S. McKnight Professor John F. Devlin

Læs mere

Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J.

Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J. Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier Professor Philip J. Binning Postdoc Luca Locatelli Videnskabelig assistent Louise Rosenberg

Læs mere

Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1

Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1 Metode til kvantificering af konceptuel og parameterusikkerhed ved beregning af forureningsflux og koncentrationer fra forurenede lokaliteter (V2 niveau) Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S.

Læs mere

Pesticider i dansk grundvand

Pesticider i dansk grundvand Pesticider i dansk grundvand -kilder og handlemuligheder Indlæg på grundvands erfamøde 28. Februar 2013, Silkeborg Nina Tuxen Fund i grundvand 37 % 23 % I ca. 10 % af boringerne er grænseværdien overskredet

Læs mere

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Baggrund Mange forureningskilder i Grindsted by der potentielt kan true drikkevandskvaliteten og Grindsted Å

Læs mere

Metode til måling af flux i grundvand: Sorbisense Fluxsampler

Metode til måling af flux i grundvand: Sorbisense Fluxsampler Metode til måling af flux i grundvand: Sorbisense Fluxsampler PhD. Hubert de Jonge, Sorbisense A/S, Denmark hubert@sorbisense.com Indhold Introduktion Baggrund for Fluxmålinger ved forureningsundersøgelser

Læs mere

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki kats@orbicon.dk Og mange andre fra

Læs mere

Hvilke data bør indgå ved revurdering af pump & treat anlæg og hvordan måles effekten af indsatsen

Hvilke data bør indgå ved revurdering af pump & treat anlæg og hvordan måles effekten af indsatsen Hvilke data bør indgå ved revurdering af pump & treat anlæg og hvordan måles effekten af indsatsen Workshop Vintermøde 2019, tirsdag den 5. marts Bertil Ben Carlson, Orbicon 1 Indhold Hvilke data er relevante

Læs mere

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger DEL 2: RESULTATER AF SCREENING Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling, Poul L. Bjerg ATV

Læs mere

AFPRØVNING AF GRUNDRISK RISIKOVURDERING PESTICID-PUNKTKILDER

AFPRØVNING AF GRUNDRISK RISIKOVURDERING PESTICID-PUNKTKILDER AFPRØVNING AF GRUNDRISK RISIKOVURDERING PESTICID-PUNKTKILDER Gitte Lemming Søndergaard ATV Vintermøde 6-3-219 TEKNOLOGIUDVIKLINGSPROJEKT Følgegruppe Region Sjælland (Projektholder): Nanette Schouw, Henrik

Læs mere

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

VENTILERING I UMÆTTET ZONE VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of

Læs mere

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Nanna Isbak Thomsen, Philip J. Binning, Poul L. Bjerg DTU Miljø Hans Skou Region Syddanmark Jens Aabling Miljøstyrelsen Niels

Læs mere

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT - udfordringer ved Platanvej, Nykøbing Falster Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Gro Lilbæk, Anders G Christensen, Peter Tyge, Mikael Jørgensen, NIRAS Martin

Læs mere

Forurening i vores kalkmagasiner Hvad er problemet og hvordan handler vi? ATV møde Schæffergården Gentofte den 26. november 2014 Peter Tyge, NIRAS

Forurening i vores kalkmagasiner Hvad er problemet og hvordan handler vi? ATV møde Schæffergården Gentofte den 26. november 2014 Peter Tyge, NIRAS Forurening i vores kalkmagasiner Hvad er problemet og hvordan handler vi? ATV møde Schæffergården Gentofte den 26. november 2014 Peter Tyge, NIRAS HVOR LIGGER ØLSEMAGLE 2,5 km fra Køge Bugt Terrænkote

Læs mere

GrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger

GrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger GrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger Principper og resultater af screening Gitte Lemming Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Poul

Læs mere

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts

Læs mere

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser Forbedringsprocesser Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Oplæg til ATV-MØDE 20. MAJ 2009 Disposition Omfanget

Læs mere

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder Risikovurdering af overfladevand, som er påvirket af punktkildeforurenet grundvand Teknologiudviklingsprojekt for Region Syddanmark og

Læs mere

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra

Læs mere

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen

Læs mere

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2

Læs mere

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Per Loll, udviklings- og projektleder DMR Claus Larsen, kvalitetschef DMR Laila Bruun, hydrogeolog DMR (nu Rambøll) Anders Riiber Høj, projektchef OM (nu Metroselskabet)

Læs mere

Optimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter

Optimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter Optimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter Henrik Østergård, Hanne Kristensen, Flemming Vormbak, Carsten Bagge Jensen, John Flyvbjerg, Region Hovedstaden Pernille Kjærsgaard, Niels D. Overheu,

Læs mere

Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet

Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet Andreas Houlberg Kristensen DMR A/S Claus Ølund Ejlskov A/S Flemming Hauge Andersen Region Sjælland Per Loll DMR

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Konceptuel forståelse af fordeling af residual og mobil DNAPL. Mette M. Broholm, Ida V. Lange og Poul L. Bjerg

Konceptuel forståelse af fordeling af residual og mobil DNAPL. Mette M. Broholm, Ida V. Lange og Poul L. Bjerg Konceptuel forståelse af fordeling af residual og mobil DNAPL Mette M. Broholm, Ida V. Lange og Poul L. Bjerg Udviklingsprojekt DTU og Region Hovedstaden Fase 1 Mobil og residual (fri fases) DNAPLs betydning

Læs mere

Opblanding i vandløb. Angelina Aisopou Anne Sonne Ursula McKnight Poul L. Bjerg Philip Binning, projektleder

Opblanding i vandløb. Angelina Aisopou Anne Sonne Ursula McKnight Poul L. Bjerg Philip Binning, projektleder Opblanding i vandløb Angelina Aisopou Anne Sonne Ursula McKnight Poul L. Bjerg Philip Binning, projektleder Hvordan håndteres opblanding i et vandløb? Hvordan håndteres opblanding i et vandløb? Udledning

Læs mere

Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder

Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder ATV vintermøde 2015 Vi må da kunne bruge vores samlede erfaringer til noget fremadrettet. Nina Tuxen Sandra Roost Trine Skov Jepsen Katarina Tsitonaki

Læs mere

ANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODEL TIL KILDESPORING, RISIKOVURDERING OG DESIGN AF AFVÆRGETILTAG

ANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODEL TIL KILDESPORING, RISIKOVURDERING OG DESIGN AF AFVÆRGETILTAG ANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODEL TIL KILDESPORING, RISIKOVURDERING OG DESIGN AF AFVÆRGETILTAG Civilingeniør, ph.d. Jacob Birk Jensen Afdelingsleder, civilingeniør, Lars Boye Mortensen NIRAS A/S Civilingeniør

Læs mere

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger GrundRisk Screeningsværktøj til struende forureninger DEL 1: PRINCIPPER FOR SCREENING Poul L. Bjerg Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling ATV møde 29.

Læs mere

Notat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse:

Notat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse: Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Ringkjøbing Amt HØFDE 42 UDKAST 2. august 2005 NIRAS Banegårdspladsen 6 B DK-7400 Herning Telefon 9626 6226 Fax 9626 6225 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

Vandløb påvirket af jordforurening tidslig variation i opblandet koncentration og vandføringen, TUP-projekt

Vandløb påvirket af jordforurening tidslig variation i opblandet koncentration og vandføringen, TUP-projekt Gro Lilbæk NIRAS Vandløb påvirket af jordforurening tidslig variation i opblandet koncentration og vandføringen, TUP-projekt Vintermøde 2018, 7. marts 2018, Sandra Roost, saro@orbicon.dk Sandra Roost Sanne

Læs mere

Pesticidkilder- punktkilder og fladekilder. Seniorrådgiver, geokemiker, Lærke Thorling, GEUS Hydrogeolog, Peter Madsen, Esbjerg Forsyning

Pesticidkilder- punktkilder og fladekilder. Seniorrådgiver, geokemiker, Lærke Thorling, GEUS Hydrogeolog, Peter Madsen, Esbjerg Forsyning Pesticidkilder- punktkilder og fladekilder Seniorrådgiver, geokemiker, Lærke Thorling, GEUS Hydrogeolog, Peter Madsen, Esbjerg Forsyning Skelnen mellem pesticidkilder Projekt udført for MST i 2012 Løfte

Læs mere

RISIKOVURDERING OG OPSPORING AF FORURENINGSKILDER I ET GRUNDVANDSOPLAND VED HJÆLP AF INTEGRERET STOFTRANSPORTMODELLERING

RISIKOVURDERING OG OPSPORING AF FORURENINGSKILDER I ET GRUNDVANDSOPLAND VED HJÆLP AF INTEGRERET STOFTRANSPORTMODELLERING RISIKOVURDERING OG OPSPORING AF FORURENINGSKILDER I ET GRUNDVANDSOPLAND VED HJÆLP AF INTEGRERET STOFTRANSPORTMODELLERING Ph.d. studerende Mads Troldborg Lektor Philip Binning Professor Poul L. Bjerg Institut

Læs mere

3 Beregning af kritiske forureningsniveauer ift. dyrkning af. 4 Vurdering af risiko ved spisning af hjemmedyrkede

3 Beregning af kritiske forureningsniveauer ift. dyrkning af. 4 Vurdering af risiko ved spisning af hjemmedyrkede 26. marts 2018 Notat Region Hovedstaden Skuldelev Risikovurdering af afgrødernes optag af forurening Projekt nr.: 228882 Dokument nr.: 1227560478 Version 2 Revision 0 Indhold 1 Sammenfatning 2 Udarbejdet

Læs mere

Low Level MIP/MiHPT. Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner

Low Level MIP/MiHPT. Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner Low Level MIP/MiHPT Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner Malene Tørnqvist Front, NIRAS ATV Vintermøde Workshop om dynamiske undersøgelser 10. marts 2015 KORTLÆGNING AF FORURENINGSFANER

Læs mere

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering

Læs mere

Lokalisering af hot-spot under bygning på renserigrund

Lokalisering af hot-spot under bygning på renserigrund Lokalisering af hot-spot under bygning på renserigrund Af Poul Larsen, Per Loll og Claus Larsen, Dansk Miljørådgivning A/S og Annette Dohm, Region Nordjylland DMR har afprøvet en ny undersøgelsesstrategi

Læs mere

Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi

Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi Af, Lektor i Naturgeografi, Ph.d., 2015 Har man først bestemt vandføringen ud fra målinger af et vandløbs brede,

Læs mere

Notat. Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017

Notat. Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017 Notat Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017 24. april 2017 Projekt nr. 227678 Dokument nr. 1223154487

Læs mere

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1 VEJDIREKTORATET STITUNNEL RIBE TOLKNING AF PRØVEPUMPNING OG FORSLAG TIL GRUNDVANDSSÆNKNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD

Læs mere

Pesticider i dansk grundvand -punktkilder kontra fladekilder. Indlæg på ATV møde d. 23. maj 2013, Odense Nina Tuxen

Pesticider i dansk grundvand -punktkilder kontra fladekilder. Indlæg på ATV møde d. 23. maj 2013, Odense Nina Tuxen Pesticider i dansk grundvand -punktkilder kontra fladekilder Indlæg på ATV møde d. 23. maj 2013, Odense Nina Tuxen Motivation Indhold Fund i 50 % af alle GRUMO boringer Typisk af gamle pesticider Pesticider

Læs mere

Direct Push State of The Art. Ekspertisechefer Charlotte Riis og Anders G. Christensen, NIRAS A/S

Direct Push State of The Art. Ekspertisechefer Charlotte Riis og Anders G. Christensen, NIRAS A/S Direct Push State of The Art Ekspertisechefer Charlotte Riis og Anders G. Christensen, NIRAS A/S KILDE OG FANE Styrende faktorer der skal afklares Fane område: Opløste stoffer af LNAPL/DNAPL og koncentrationer

Læs mere

Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening

Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening M iljøpr ojekt nr. 449 1999 Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening Lektor, cand.scient., lic.tech. Helle Holst IMM, Institut for Matematisk Modellering DTU, Danmarks

Læs mere

GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016

GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016 GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016 Baggrund I får en lynudgave af baggrunden til Temadagen, så spring endelig over til spørgsmålene på side 4! På Rugårdsvej 234-238 i

Læs mere

Fluorescerende tracer brugt til karakterisering af interaktion og mixing mellem grundvand og overfladevand

Fluorescerende tracer brugt til karakterisering af interaktion og mixing mellem grundvand og overfladevand Fluorescerende tracer brugt til karakterisering af interaktion og mixing mellem grundvand og overfladevand Gro Lilbæk, Anders Christensen, Anne Storgaard, Benjamin Hunner NIRAS A/S Nicklas Larsson, Filip

Læs mere

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af

Læs mere

Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand

Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand Perspektivering ift. administrative afgørelser, grænseværdier og direktivkrav Ole Kiilerich Jord og Affald Sagshåndtering

Læs mere

AFPRØVNING AF SORBICELL-METODEN EN PASSIV VANDPRØVETAGER

AFPRØVNING AF SORBICELL-METODEN EN PASSIV VANDPRØVETAGER AFPRØVNING AF SORBICELL-METODEN EN PASSIV VANDPRØVETAGER Henriette Kerrn-Jespersen, Civilingeniør, Region Hovedstaden Steffen Damgaard Nielsen, Biolog, Grontmij Carl Bro A/S Jesper Albinus, Hydrogeolog,

Læs mere

UDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN. Af Flemming Damgaard Christensen,

UDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN. Af Flemming Damgaard Christensen, UDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN Af Flemming Damgaard Christensen, fldc@hofor.dk AGENDA Baggrund for BNBO istorie for BNBO Fremtiden for BNBO Konceptuelt model for BNBO Forudsætninger & matematik Betydningen

Læs mere

Innovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe

Innovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe Innovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe Post Doc. Klaus Mosthaf DTU Miljø Lektor Mette Broholm DTU Miljø MSc Mie B. Sørensen DTU Miljø Civilingenør Henriette Kerrn-Jespersen Region H Professor

Læs mere

Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre

Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre Overblik 1. Det nuværende paradigme 2. En vision 3. Byggesten og

Læs mere

PRIORITERING AF INDSATS MOD GRUNDVANDSTRUENDE FORURENINGER

PRIORITERING AF INDSATS MOD GRUNDVANDSTRUENDE FORURENINGER PRIORITERING AF INDSATS MOD GRUNDVANDSTRUENDE FORURENINGER Er den hydrogeologiske kortlægning fra statens miljøcentre god nok? Civilingeniør Hans Skou Civilingeniør Jørn K. Pedersen Geolog Jørgen F. Christensen

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Baggrund. Formål og målgruppe. Forord. Afgrænsning. Vil du vide mere? Bidragsydere. Projektgruppen

Baggrund. Formål og målgruppe. Forord. Afgrænsning. Vil du vide mere? Bidragsydere. Projektgruppen 1 Baggrund Forord Brugen af pesticider i Danmark har udviklet sig over mange år, og i takt med at vi har fået større viden om pesticiders opførsel i jorden og grundvandet, er mange af de problematiske

Læs mere

INTRODUKTION TIL SOIL MIXING (ISS/ISCO) PÅ SØLLERØD GASVÆRK.

INTRODUKTION TIL SOIL MIXING (ISS/ISCO) PÅ SØLLERØD GASVÆRK. Vintermøde 2019, Temadag om Soil Mixing som afværgemetode INTRODUKTION TIL SOIL MIXING (ISS/ISCO) PÅ SØLLERØD GASVÆRK. Anna Toft og Line Mørkebjerg Fischer, Region Hovedstaden Torben Højbjerg Jørgensen

Læs mere

Strømningsfordeling i mættet zone

Strømningsfordeling i mættet zone Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling

Læs mere

Status for arbejdet med forureningerne relateret til Grindstedværkets aktiviteter

Status for arbejdet med forureningerne relateret til Grindstedværkets aktiviteter Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Christophersen/Jakob Sønderskov Weber Afdeling: Jordforurening E-mail: Mette.Christophersen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/7173 Telefon: 76631939 Dato:

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Koncentrationer, fluxe og afstandskriterier. Jordforureningers påvirkning af overfladevand Delopgave 2 og november 2013

Koncentrationer, fluxe og afstandskriterier. Jordforureningers påvirkning af overfladevand Delopgave 2 og november 2013 Koncentrationer, fluxe og afstandskriterier Jordforureningers påvirkning af overfladevand Delopgave 2 og 3 27. november 2013 Jordforureningers påvirkning af overfladevand Delprojekt 2: Afstandskriterier

Læs mere

SPRÆKKER I KALK - LILLE ÅRSAG, STOR VIRKNING

SPRÆKKER I KALK - LILLE ÅRSAG, STOR VIRKNING SPRÆKKER I KALK - LILLE ÅRSAG, STOR VIRKNING Hydrogeolog, ph..d. Peter R. Jørgensen Hydrogeolog, cand.scient. Mads R. Mølgaard GEO ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 2006 RESUME Strømning

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager

Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager Per Loll, udviklingsleder, Ph.D Poul Larsen, civilingeniør, Ph.D. Nanna Muchitsch, fagchef, civilingeniør Niels Christian Bergsøe, seniorforsker,

Læs mere

SorbiCell - en passiv vandprøvetager. Henriette Kerrn-Jespersen, Region Hovedstaden

SorbiCell - en passiv vandprøvetager. Henriette Kerrn-Jespersen, Region Hovedstaden SorbiCell - en passiv vandprøvetager Henriette Kerrn-Jespersen, Region Hovedstaden Hvad er en SorbiCell? SorbiCell er en metode til måling af vandkvalitet Anvendelsesmuligheder: Fokus på måling i grundvand

Læs mere

Påvirker forurening fra punktkilder overfladevand? Poul L. Bjerg

Påvirker forurening fra punktkilder overfladevand? Poul L. Bjerg Påvirker forurening fra punktkilder overfladevand? Poul L. Bjerg Tre spørgsm rgsmål Påvirker forureningen fra punktkilder overfladevand? Har vi styr på processerne og metoderne? Er det et problem? Punktkilder

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND Notat STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand INDHOLD 25. marts 2015 Projekt nr. 220227 Dokument nr. 1215365374 Version 1 Udarbejdet af MDO Kontrolleret af

Læs mere

NOTAT. 1. Ansøgning om bortledningstilladelse

NOTAT. 1. Ansøgning om bortledningstilladelse NOTAT Projekt Slambehandling Renseanlæg Lynetten Kunde Biofos A/S Notat nr. 1 Dato 2014-06-10 Til Fra Københavns kommune, Center for miljøbeskyttelse Mikkel Ankerstjerne Dalgaard 1. Ansøgning om bortledningstilladelse

Læs mere

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Intern projekt rapport udarbejdet af Per Bjerager og Marina Bergen Jensen KU-Science, nov. 2014 Introduktion SorbiCell er et porøst engangsmodul til analyse

Læs mere

Transportprocesser i umættet zone

Transportprocesser i umættet zone Transportprocesser i umættet zone Temadag Vintermøde 2018: Grundvand til indeklima - hvor konservativ (korrekt) er vores risikovurdering? Thomas H. Larsen JAGGS tilgang Det kan da ikke være så kompliceret

Læs mere

Mette Christophersen, Rambøll Danmark, tidl. Region Syddanmark

Mette Christophersen, Rambøll Danmark, tidl. Region Syddanmark Grindstedværkets påvirkning af Grindsted Å via grundvandet Variationer i poreluftens Indledning forureningsindhold - projektkatalog for det videre arbejde Mette Christophersen, Rambøll Danmark, tidl. Region

Læs mere

Udvikling og afprøvning af FluxSampler. Vingsted Hydrogeolog Jesper Albinus

Udvikling og afprøvning af FluxSampler. Vingsted Hydrogeolog Jesper Albinus Udvikling og afprøvning af FluxSampler Copyright Copyright 2013 2013 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR CVR 48233511 48233511 1 Vingsted Hydrogeolog Jesper Albinus 05.03.2013 Flux Sampleren er et udviklingsarbejde

Læs mere

ATV VINTERMØDE 2012 SAMMENLIGNING AF MIMS OG KULRØRSANALYSER - FEJLFINDING OG TOLKNING MIMS 2012/03/07

ATV VINTERMØDE 2012 SAMMENLIGNING AF MIMS OG KULRØRSANALYSER - FEJLFINDING OG TOLKNING MIMS 2012/03/07 ATV VINTERMØDE 2012 SAMMENLIGNING AF OG KULRØRSANALYSER - FEJLFINDING OG TOLKNING SAMMENLIGNING AF OG KULRØRSANALYSER - FEJLFINDING OG TOLKNING Arbejdet er udført for Region Syddanmark hvor Kristian Dragsbæk

Læs mere

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse

Læs mere

Bilag 1 Hedensted Vandværk

Bilag 1 Hedensted Vandværk ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Undersøgelser af fri fase praktiske erfaringer

Undersøgelser af fri fase praktiske erfaringer Undersøgelser af fri fase praktiske erfaringer Charlotte Riis, NIRAS 26. november 2009 ATV Øst gå-hjem møde, DTU Tak til: Maria Heisterberg Hansen, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS Inger Asp Fuglsang,

Læs mere

Slutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe

Slutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe WORKSHOP ATV VINTERMØDE 2017-10 ÅR MED STIMULERET REDUKTIV DECHLORERING ERFARINGER OG UDFORDRINGER Slutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe Torben Højbjerg Jørgensen

Læs mere

DOKUMENTATION AF NATURLIG NEDBRYDNING AF PESTICIDFORURENEDE LOSSEPLADSER. ATV møde 28. januar 2015

DOKUMENTATION AF NATURLIG NEDBRYDNING AF PESTICIDFORURENEDE LOSSEPLADSER. ATV møde 28. januar 2015 DOKUMENTATION AF NATURLIG NEDBRYDNING AF PESTICIDFORURENEDE LOSSEPLADSER Nina Tuxen, Orbicon Trine Skov Jepsen, Orbicon Poul L. Bjerg, DTU Miljø ATV møde 28. januar 2015 Indhold Pesticider og lossepladser

Læs mere

ATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU

ATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Den fremtidige hospitalsbyen kommer til at består af det nuværende ca. 160.000 m 2 store sygehus i Skejby opført i 3 etager, der sammenbygges med ca. 216.000

Læs mere

Grindstedværkets forureninger Indledning Variationer i poreluftens forureningsindhold - projektkatalog

Grindstedværkets forureninger Indledning Variationer i poreluftens forureningsindhold - projektkatalog Grindstedværkets forureninger Indledning Variationer i poreluftens forureningsindhold - projektkatalog Jørgen Fjeldsøfor det videre arbejde Jørn K. Pedersen, Lone Dissing, geolog Christensen, geolog ingeniør

Læs mere

Fyldjord og fyldpladser Erfaring og teori

Fyldjord og fyldpladser Erfaring og teori Fyldjord og fyldpladser Erfaring og teori Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS ATV Vintermøde 2017 Fagsession 2 Håndtering af usikkerheder i forbindelse med regionernes indsats - Geostatistik Konceptuelle

Læs mere

Skelnen mellem pesticidkilder - diskussionsoplæg på workshop på ATV Vintermøde Nina Tuxen

Skelnen mellem pesticidkilder - diskussionsoplæg på workshop på ATV Vintermøde Nina Tuxen Skelnen mellem pesticidkilder - diskussionsoplæg på workshop på ATV Vintermøde 2012 Nina Tuxen Mange forskellige kilder Fladekilder Fladekilder stammer fra regelret anvendelse af pesticider. Pesticiderne

Læs mere

Bilag 1 Solkær Vandværk

Bilag 1 Solkær Vandværk Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding

Læs mere

Formål. Risikovurdering i moræneler er kompleks

Formål. Risikovurdering i moræneler er kompleks Risikovurdering af forurening i moræneler Processer, modellering og værktv rktøj Julie hambon, Poul L. Bjerg og Philip J. Binning DTU Miljø Formål Risikovurdering i moræneler er kompleks vordan udfører

Læs mere

Undersøgelse af flow- og trykvariation

Undersøgelse af flow- og trykvariation Undersøgelse af flow- og trykvariation Formål Med henblik på at skabe et kalibrerings og valideringsmål for de opstillede modeller er trykniveauerne i de 6 observationspunkter i sandkassen undersøgt ved

Læs mere

Nyt initiativ på grundvandsområdet

Nyt initiativ på grundvandsområdet Nyt initiativ på grundvandsområdet ATV, 6. november 2014 - møde nr. 33. Risikovurdering og prioritering af grundvandstruende jordforureninger Civilingeniør Jens Aabling, Enhed for Jord og Affald Nye måder

Læs mere