Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen"

Transkript

1 Alzheimers sygdom Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen 1

2 2

3 Indholdsfortegnelse Hvad er demens og Alzheimers sygdom...4. At stille diagnosen...4. At få en diagnose...5 Symptomerne ved Alzheimers sygdom...6. Hukommelsen...6 Opmærksomhed og tænkeevne...6. Sproget...7 Rum-retningsevnen...7 Praktiske færdigheder...8 Adfærdsforstyrrelser og psykiske symptomer...8 Forløbet...8 Demensgrader...9 Behandling af Alzheimers sygdom Sociale hjælpeforanstaltninger...10 Pårørendegrupper...10 Alzheimerforeningen...11 Hjælp fra kommunen...11 Dagcenter og aflastning...11 Medikamentel behandling Alzheimermedicin...12 Andre typer medicin...13 Nyttige adresser Litteratur Informationer på Internettet

4 Hvad er demens og Alzheimers sygdom I Danmark er op mod personer ramt af en demenssygdom. Diagnosen demens dækker over svigtende hjernefunktion, hvor hukommelsen sammen med andre intellektuelle funktioner så som sprog, tænkning og planlægning er svækkede, så det påvirker evnen til at fungere normalt. Der findes mere end 100 forskellige sygdomme, der kan være årsag til demens. Alzheimers sygdom er den hyppigste demenssygdom. Alzheimers sygdom er en fremadskridende hjernesygdom, der dog i kortere eller længere perioder kan bremse op. Alzheimers sygdom kan behandles, men ikke helbredes. At stille diagnosen Har man mistanke om symptomer på demens, er det vigtigt at få det undersøgt. Mange sygdomme har symptomer, der kan minde om demens, uden at være det. Blandt andet kan depression i visse tilfælde ligne demens i let grad. Hvis der er tale om demens, er det vigtigt at afgøre hvilken demenssygdom, der er årsagen. Er det Alzheimers sygdom, blodpropsdemens, pandelapsdemens eller en helt fjerde hjernesygdom? Behandlingen af disse forskellige demenssygdomme er ikke den samme. Derfor er det vigtig, at der stilles en diagnose. Lægen stiller demensdiagnosen ud fra en samtale med patienten og helst også en pårørende. Lægen skal vide hvilke symptomer, der præcist er tale om, hvordan de har udviklet sig, hvordan patienten løser opgaver (bl.a. hukommelsestest) og om adfærden er ændret. Når læ- 4

5 gen skal finde ud af hvilken demenssygdom, der er årsagen (f.eks. om det er Alzheimers sygdom), er det oftest nødvendigt med blodprøver og en scanning af hjernen. I nogle tilfælde er der behov for andre undersøgelser, så som undersøgelse ved en neuropsykolog, andre typer scanninger eller undersøgelse af rygmarvsvæsken. At få en diagnose For alle mennesker er det alvorligt og en barsk oplevelse at få en alvorlig diagnose. Visse Alzheimerpatienter har ikke selv indsigt i, at der er noget galt, og i disse tilfælde er diagnosen ofte nok så hård for de pårørende, der føler, at de står mere alene med diagnosen og problemerne. For nogle kommer diagnosen uventet. Andre har haft en mistanke og bliver derfor ikke så overrumplede. For alle udløser diagnosen en krise og en sorgproces. Når chokket over diagnosen har lagt sig, er det ofte en støtte, at der er kommet en diagnose og en afklaring. Det er nemmere at forholde sig til problemerne, når der er en forklaring. I forhold til det offentlige kan en diagnose hyppigt gøre det nemmere at få den hjælp, der er behov for. Det er vigtigt at holde fast i, at diagnosen ikke betyder en ændring i, hvad man kan og ikke kan. Det er vigtigt at fortsætte med at leve livet videre. Diagnosen giver bedre mulighed for at tage stilling til fremtiden og til at få afklaret økonomiske og juridiske forhold. 5

6 Symptomerne ved Alzheimers sygdom Forløbet af Alzheimers sygdom er individuelt. I de tidlige faser af Alzheimers sygdom er det få og bestemte områder af hjernen, der er ramt. Det betyder også, at det meste af hjernen fungerer normalt. Man skal derfor huske fortsat at respektere og omgås den demente som en voksen og selvstændig person. Nedenfor er gennemgået de hyppigste symptomer. Det er sjældent, patienterne får alle symptomer. Hukommelsen Typisk er det første symptom ved Alzheimers sygdom problemer med hukommelsen. Mere præcist er det problematisk at lære nyt og dermed huske nye begivenheder. Det, man tidligere har lært eller oplevet, vil stadig være bevaret i hukommelsen i de tidlige faser af sygdommen. Det er i første omgang hukommelsen for, hvad man oplever i dagligdagen, og hvad der skete for nyligt, som er påvirket. Det kan være inden for timer eller de seneste dage og vil opleves som en dårlig korttidshukommelse. Opmærksomhed og tænkeevne I de tidlige faser af Alzheimers sygdom er der hyppigt en påvirkning af opmærksomhed og årvågenhed. Det kniber specielt med at dele op- 6

7 mærksomheden mellem flere opgaver, altså at have flere bolde i luften. Tænkeevnen, det at kunne løse komplicerede opgaver eller tilpasse sig nye situationer, vil ofte være påvirket i de tidlige faser, hvilket gør det svært at planlægge og løse opgaver. Sproget Efter nogen tid vil sproget som oftest blive påvirket. Mange oplever, at det bliver sværere at finde ordene. Det kniber specielt med navneordene, og den demente bruger eventuelt andre ord eller laver i stedet helt nye ord. Hvis sygdommen udvikler sig til det svære stadium, kan man risikere at miste sproget. Hvis sproget er meget påvirket på et tidligt tidspunkt i forløbet, er der ofte tale om andre demenssygdomme end Alzheimers sygdom. Rum-retningsevnen Rum-retningsevnen kan være påvirket. Det begynder ofte med, at det er svært at finde rundt i nye omgivelser. Senere kan man miste evnen til at finde rundt kendte steder. Man kan således have svært ved at finde hjem, hvis man er gået ud alene. 7

8 Praktiske færdigheder I den moderate fase af sygdommen begynder det at være svært at foretage dagligdagens praktiske gøremål. Det kan være problemer med at få købt ind, lavet mad, gøre rent, komme i bad eller selv komme i tøjet. Adfærdsforstyrrelser og psykiske symptomer I de senere faser kan der opstå psykiske symptomer eller ændringer i adfærden. Man kan have tendens til at miste initiativet, blive apatisk. Nogle får det modsat og bliver opfarende og vrede. Der kan sjældnere opstå hallucinationer, hvor man ser ting eller personer, der ikke er der, eller man kan få vrangforestillinger, hvor man er fast overbevist om, at man f.eks. er blevet bestjålet, eller at personer ikke er dem, de giver sig ud for at være. Forløbet Alzheimers sygdom kan forløbe på mange måder. Der er ingen, der præcist kan forudsige forløbet for den enkelte. Mange oplever, at sygdommen kan gå i stå i længere perioder. Samtidig er det også en sygdom, hvor man på et tidspunkt må forudse, at der kommer en forværring. Det er derfor ikke muligt at angive et fast antal år, før sygdommen har udviklet sig til det svære stadium. Der findes tilfælde, hvor sygdommen udvikler sig meget langsomt over 20 år. De fleste sygdomsforløb er på mellem 5 og 15 år, fra diagnosen er stillet. At syg- 8

9 domsforløbet er forskelligt fra person til person betyder også, at ingen udvikler alle de symptomer, der kan opstå ved Alzheimers sygdom. Endelig har en del god gavn af medikamentel behandling, hvilket kan reducere både mængden af symptomer og den tid, man er generet af bestemte symptomer. Demensgrader Demens inddeles normalt i 3 grader: mild, moderat og svær. Ved demens i mild grad kan man klare sig selv uden hjælp Ved demens i moderat grad vil man skulle have nogen hjælp Ved svær demens kan man ikke klare sig uden hjælp og opsyn i stort set alle døgnets timer 9

10 Behandling af Alzheimers sygdom Behandlingen af Alzheimers sygdom er individuel og forskellig fra person til person. Behandlingen er afhængig af hvordan og hvor hårdt, man er ramt af sygdommen, og hvilke andre sygdomme man eventuelt har. De sociale hjælpeforanstaltninger er en meget vigtig del af behandlingen. En del patienter kan have gavn af medicin mod Alzheimers sygdom. Sociale hjælpeforanstaltninger Der findes mange forskellige typer hjælp og hvilken type hjælp, der kan være behov for, ændrer sig i forskellige faser af sygdommen. Det kan ofte være godt at få kontakt til kommunens folk fra lokalområdet, som kan rådgive om, hvilke muligheder der er, netop dér hvor man bor. I det følgende er nævnt nogle forskellige muligheder. Pårørendegrupper Mange pårørende oplever en stor hjælp og støtte af at deltage i en pårørendegruppe. Ofte er der i lokalområdet pårørendegrupper, hvor man kan udveksle erfaringer og få læsset af blandt andre, der står i samme situation. Det betyder, at man ikke føler sig så alene med problemerne. Pårørendegrupper arrangeres af forskellige alt efter, hvor i landet man bor. Visse steder er det Alzheimerforeningen eller Ældresagen, andre steder er det ældre- eller lokalcentret, der arrangerer pårørendegrupper. Det kan også være det sted, der har taget sig af at stille diagnosen og tager sig af behandlingen, som har et tilbud om pårørendegrupper. 10

11 Alzheimerforeningen Det kan være en god ide at melde sig ind i Alzheimerforeningen, der er en patient- og pårørendeforening. Her kan man få råd og vejledning bl.a. af nogle, der selv har stået i den samme situation. Alzheimerforeningen udgiver et medlemsblad, der giver god information om aktuelle emner vedrørende demens. Hjælp fra kommunen Når byrden begynder at blive for stor for den pårørende, er det vigtigt at få kontakt til kommunen og få den hjælp, man har behov for. Hjælp til praktiske og daglige gøremål og hjælp til pleje varetages af kommunen. Det er kommunen, der tildeler - eller som det også kaldes: visiterer - hvilken hjælp man kan få. Det gælder både typen af hjælp og indstilling til dagcentertilbud og plejebolig. Den praktiske hjælp kan bl.a. være hjælp til medicindosering, rengøring, påklædning og det at komme i bad. Dagcenter og aflastning Der kan være situationer, hvor det at være pårørende er et 24-timers job. Det betyder, at man ikke får mulighed for at lade op eller få tid til sig selv. Pårørende til demente er hyppigere syge og får bl.a. hyppigere depression end jævnaldrende personer. Aflastning i dagligdagen, f.eks. ved et dagcenter, kan være til stor hjælp. Er det hele ved at brænde sammen, kan en aflastningsplads på et plejehjem være løsningen. 11

12 Medikamentel behandling I dag er der i Danmark fire slags medicin specielt godkendt til behandling af Alzheimers sygdom. Ved Alzheimers sygdom rammes flere forskellige af hjernens signalsystemer. De forskellige slags medicin regulerer mængden af forskellige signalstoffer i hjernen og får dermed nogle af nervecellerne til at fungere bedre. Der er forskel på, hvilke faser af sygdommen de forskellige slags medicin er godkendt til. Spørg lægen. Alzheimermedicin Den medicin, der fås i dag, behandler symptomerne og ikke selve sygdomsprocessen i hjernen. Det betyder også, at medicinen ikke kan helbrede sygdommen, og at den kun virker i den periode, man tager medicinen. For nogle er virkningen, at symptomerne ikke udvikler sig så hurtigt. Man kan derfor ikke altid forvente en bedring ved at tage medicinen. Alzheimermedicinen virker også mod visse adfærdsforstyrrelser og er til tider bedre end andre typer medicin, der kan have flere bivirkninger. Det er dårligt belyst, hvor længe medicinen virker og dermed præcis, hvornår behandlingen bør stoppe. Hvis sygdommen bliver så fremskreden, at patienten ligger i sengen hele tiden uden sprog, bør behandlingen forsøges stoppet. Kommer der flere eller forværrede symptomer lige efter behandlingen er stoppet, bør man begynde igen. Man kan så forsøge at holde pause igen f.eks. 6 måneder senere for at se, om der fortsat er effekt 12

13 Der er ikke et såkaldt generelt medicintilskud til Alzheimermedicin. Derfor skal lægen søge Lægemiddelstyrelsen om et individuelt medicintilskud. Tilskuddet kan søges af alle læger, og diagnosen kan godt være stillet flere år før behandlingen begyndes. Tilskuddet er normalt tidsbegrænset til 15 måneder, hvorefter der skal søges om forlængelse. Man kan søge tilskuddet med op til 6 måneders tilbagevirkende kraft. Lægemiddelstyrelsen sender tilskudsbevillingen direkte hjem til patienten, der får behandlingen. Når tilskuddet er bevilget, er det apoteket, der sørger for at trække tilskuddet fra prisen, samt at refundere det man eventuelt har lagt for meget ud. Andre typer medicin Ved Alzheimers sygdom kan der være gavn af forskellig slags medicin. Der forekommer f.eks. hyppigt depressionssymptomer, hvor der kan være gavn af depressionsmedicin. Der kan være behov for andre typer medicin såsom psykosemedicin. Det er en specialistopgave at påbegynde behandling med psykosemedicin, og det skal være sikret, at problemet ikke kan løses uden medicin. Behandling med psykosemedicin bør være så kort som muligt. 13

14 Nyttige adresser Alzheimerforeningen Sankt Lukasvej 7A 2900 Hellerup tlf fax Alzheimerforeningen er en landsdækkende patient- og pårørendeforening med lokalforeninger i alle regioner og i visse kommuner. Alzheimerforeningen er også relevant for pårørende til patienter med demens af anden årsag end Alzheimers sygdom. Demenslinien tlf Rådgivningstelefon for patienter, pårørende og professionelle drevet af Alzheimerforeningen. Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl ; torsdag kl

15 Ældresagen Nørregade København K 15

16 Litteratur At forstå Demens Alzheimerforeningen. Redigeret af Steen Hasselbalch, Nils Engelbrecht og Ole Thage. Lindhardt og Ringhof, Praktisk gerontopsykiatri Nils Chr. Gulmann. Hans Reitzels Forlag, Sindslidelser hos gamle Knud Jensen m.fl. Dafolo, Demens i familien H. Kirk og C. Swane. Frydenlund, Håndbog i demens Else Melin og Rolf Bang Olsen. Omsorgsorganisationernes Samråd,

17 Information på Internettet Den danske Alzheimerforening. Den europæiske Alzheimerforening. Den internationale Alzheimerforening. Nationalt Videnscenter for Demens. Indeholder oplysninger om demenssygdomme og deres behandling. Hjemmeside med informationer om demens og mulighed for at oprette sig som bruger og dermed stille spørgsmål til ekspertpanel og komme i kontakt med andre brugere af DemensNet. Sundhedshjemmesider med generel information om demens. 17

18 18

19 19

20 Lundbeck Pharma A/S Dalbergstrøget Taastrup Telefon Telefax B PrinfoHolbæk-Hedehusene-Køge a/s

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

Værd at vide om Alzheimers demens

Værd at vide om Alzheimers demens Værd at vide om Alzheimers demens Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-41 EXE.1874 Indhold Demens

Læs mere

Susanne Ohrt og Lene Poulsen. at være Pårørende til en parkinsonramt

Susanne Ohrt og Lene Poulsen. at være Pårørende til en parkinsonramt Susanne Ohrt og Lene Poulsen at være Pårørende til en parkinsonramt formål Parkinsonforeningen har udarbejdet denne pjece for at støtte pårørende, der ligesom den parkinsonramte er blevet kastet ud i en

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

ET BEDRE LIV AT LEVE MED SKIZOFRENI

ET BEDRE LIV AT LEVE MED SKIZOFRENI ET BEDRE LIV AT LEVE MED SKIZOFRENI 1 Forord: - At leve med skizofreni Formålet med dette hæfte er at informere patienter med skizofreni og deres pårørende om sygdommen og dens behandling. Der er flere

Læs mere

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Jeg har fået kræft. hvad kan jeg selv gøre?

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Jeg har fået kræft. hvad kan jeg selv gøre? Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse Jeg har fået kræft hvad kan jeg selv gøre? Tekst og redaktion: Nanna Kathrine Riiber Heidi Friis Sisse Bang Kilder: Cand. scient., ph.d. Nina Føns Johnsen Socialrådgiver

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen

DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende DepressionsForeningen INDLEDNING 3 Indhold Om depression og bipolar lidelse....3 Depression Sådan opleves

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt Det har du ret til til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt 2 Til forældre Dit barn er anbragt eller skal anbringes Det er dit barn, det handler om Serviceloven beskriver reglerne for anbringelser

Læs mere

Introduktion til arbejdet med veteraner

Introduktion til arbejdet med veteraner VETERANCENTRET Når veteraner skal videre i ET CIVILT job Introduktion til arbejdet med veteraner INDHOLD INDLEDNING HVAD ER EN VETERAN OPLEVELSER UNDER UDSENDELSEN PSYKISKE REAKTIONER PÅ EN UDSENDELSE

Læs mere

NÅR DÆMONERNE RØRER PÅ SIG

NÅR DÆMONERNE RØRER PÅ SIG 4 December 2014 nr. 4 21. årgang Elektrochok SOCIALMINISTER MANU SAREEN: 1.700 danskere får hvert år ECT ved svær psykisk sygdom. Men hvordan virker behandlingen, som mange fortsat er skræmte over. Tilskud

Læs mere

ADD - Den stille ADHD

ADD - Den stille ADHD ADD - Den stille ADHD Hvad er ADD? ADD er en betegnelse for en bestemt type ADHD. ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, som giver forstyrrelser i forskellige hjernemæssige funktioner, der blandt andet har

Læs mere

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom DU ER IKKE ALENE Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Indhold DEL 1 Reaktioner 4 Nye tanker og følelser 4 Om oplevelser, tanker og følelser ved hjertekarsygdom At huske alt det praktiske

Læs mere

11 HVORDAN MESTRER VI TAB?

11 HVORDAN MESTRER VI TAB? 76 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 11 HVORDAN MESTRER VI TAB? Mestring handler om, hvordan vi håndterer de problemer og udfordringer, vi møder. I dette kapitel oversætter vi nogle gange mestring

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Bliv ikke væk. Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient

Bliv ikke væk. Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient Bliv ikke væk Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient Hvem henvender brochuren sig til? Plejepersonale og pårørende der er involveret i plejen af den demente patient. Udarbejdet af

Læs mere

Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst

Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Indhold Forord............................. 3 De forskellige angstlidelser................. 4-5 Mette er pårørende.................... 6-7 Angsten

Læs mere

Tag dig nu sammen, skat

Tag dig nu sammen, skat Lisbeth Fruensgaard Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes af stress eller angst Go Bog Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes

Læs mere

Hvordan har beboere med demens selvbestemmelsesret?

Hvordan har beboere med demens selvbestemmelsesret? Hvordan har beboere med demens selvbestemmelsesret? Denne opgave er udarbejdet af: Tina Rosten Jacobsen Michella Lytzen Vivi Lottenburger Gert M. Laustsen Omsorgsorganisationernes Samråd / Holmegårdsparken

Læs mere

og hvad gør jeg så? HÅNDBOG MED GODE RÅD FRA DEMENTE TIL DEMENTE OG DERES PÅRØRENDE

og hvad gør jeg så? HÅNDBOG MED GODE RÅD FRA DEMENTE TIL DEMENTE OG DERES PÅRØRENDE D E M E N S og hvad gør jeg så? HÅNDBOG MED GODE RÅD FRA DEMENTE TIL DEMENTE OG DERES PÅRØRENDE Rådgivnings- og kontaktcentret for demensramte og pårørende Kallerupvej Odense Forord I 2002 etablerede Alzheimerforeningen

Læs mere

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Hvad er brugerinddragelse i sundhedsvæsenet? VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet

Læs mere

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!(

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!( Indhold Forord.......................... 2 Udsendelsen betyder nye oplevelser......... 3 Hverdagen ændrer sig.................. 3 Den fremmede kultur.................. 3 Klima..........................

Læs mere

Af Karina Rohr Sørensen, Rusnavigatørerne Københavns Amts Behandlingscenter for Stofbrugere

Af Karina Rohr Sørensen, Rusnavigatørerne Københavns Amts Behandlingscenter for Stofbrugere Stof til eftertanke - ideer til arbejdet med unge misbrugere og deres forældre Af Karina Rohr Sørensen, Rusnavigatørerne Københavns Amts Behandlingscenter for Stofbrugere Manualen er udarbejdet som led

Læs mere

Del 1: Hvad er æresrelateret vold? Mellem ære og skam. En håndbog til arbejdet med æresrelaterede konflikter

Del 1: Hvad er æresrelateret vold? Mellem ære og skam. En håndbog til arbejdet med æresrelaterede konflikter Del 1: Hvad er æresrelateret vold? 1 Mellem ære og skam En håndbog til arbejdet med æresrelaterede konflikter 2 mellem Ære og skam / 2014 Rådgivning til fagfolk: alle hverdage 9-15 på telefon 32 95 90

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM VOLDSOMME OPLEVELSER CHOKERENDE BEGIVENHEDER. og hvad man kan gøre ved det

EN VÆRKTØJSKASSE OM VOLDSOMME OPLEVELSER CHOKERENDE BEGIVENHEDER. og hvad man kan gøre ved det EN VÆRKTØJSKASSE OM VOLDSOMME OPLEVELSER CHOKERENDE BEGIVENHEDER og hvad man kan gøre ved det Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne vejledning støtte virksomheden

Læs mere