Spiseforstyrrelser. og ikke-vestlig kultur DIAGNOSE & KULTUR
|
|
- Kaj Dideriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DIAGNOSE & KULTUR modelfoto: bam/scanpix Spiseforstyrrelser og ikke-vestlig kultur Undersøgelser viser, at spiseforstyrrelser rammer bredt i befolkningen, herunder også indvandrere fra ikke-vestlige lande. Men kræver behandling af denne gruppe en særlig kulturel kompetence hos psykologen? SIDE 14 PSYKOLOG NYT NR
2 D e fleste opgørelser over spiseforstyrrelser i den vestlige verden vurderer, at der har været en stigning i løbet af de sidste år. I Danmark anslår man, at kvinder mellem 15 og 24 år og 300 mænd mellem 15 og 65 år lider af anoreksi. Bulimi vurderer man forekommer hos kvinder på år og hos 600 af mændene i samme aldersgruppe. Dertil kommer de spiseforstyrrelser, der ikke opfylder kriterierne for anoreksi og bulimi, men faktisk er dem, der fylder mest i registrene. I alt ser det ud til, at mindst danske kvinder mellem 15 og 66 år har en spiseforstyrrelse med et behandlingsbehov (Waaddegaard, 2010). Bag disse tal befinder der sig også danskere med anden etnisk baggrund. Det er bare sjældent, at de får opmærksomhed i medierne. Da undersøgelser viser, at spiseforstyrrelser generelt underdiagnosticeres blandt transkulturelle patienter (Cachelin, Veisel & Striegel-Moore, 2001), er det sandsynligt, at der fortsat er liv i myterne om, hvem der udvikler spiseforstyrrelser. Et historisk tilbageblik I mange år blev spiseforstyrrelser forbundet med veluddannede, velstående unge kvinder af vestlig oprindelse. I dag ved man imidlertid, at spiseforstyrrelser forekommer på tværs af race, kulturel orientering, geografi, køn og socialt tilhørsforhold, om end ikke lige fordelt (se fx Geller & Thomas, 1999). I 1986 foretog psykiateren Mervat Nasser et pionerstudie, som var med til at afkræfte myten om, at ikke-vestlig kultur giver immunitet over for spiseforstyrrelser (Nasser, 1986). Nasser sammenlignede spisevanerne hos 60 arabiske kvindelige studerende i Cairo med 50 arabiske kvindelige immigrantstuderende i London. Studiet viste, at spiseforstyrrelser var mest udbredt i London-gruppen, hvor man kunne identificere seks tilfælde af bulimi. Ingen opfyldte kriterierne for en spiseforstyrrelse i Cairo-gruppen. Forskellene forklarede Nasser med London-gruppens eksponering til vestlig kultur. I hælene på dette og andre studier kom en række registreringer af spiseforstyrrelser i ikke-vestlige lande, som før regnedes for immune, herunder Tyrkiet, Kina, Singapore og Indien. Til trods for de geografiske og kulturelle forskelle var der temaer, der knyttede disse nye lande sammen; landene havde enten højt udviklede økonomier, eller de oplevede en hurtig markedsudvikling, der forandrede kvinderollen. Man gik derfor fra at anskue spiseforstyrrelser som et kulturbundent syndrom til at betragte dem som et kulturforandringssyndrom, hvor det i højere grad er kulturelle forskelle end kulturen i sig selv, der disponerer til spiseforstyrrelser (Gordon, 2001). Kulturforandring kan i denne optik finde sted på to niveauer: enten gennem landets vestliggørelse eller ved individuel immigration til vesten. Unge, der befinder sig i en af disse to positioner, skønnes at være særligt sårbare over for at udvikle spiseforstyrrelser, idet de samtidig med at gennemgå en indre identitetsudvikling skal forholde sig til ydre kulturelle forandringer. Det må tilføjes, at kulturforandring næppe alene kan føre til udviklingen af en spiseforstyrrelse. Perspektiver fra forskning Forskning i spiseforstyrrelser og ikke-vestlig kultur foretages især med fokus på ikkevestlige populationer i Vesten, mens kun få undersøger spiseforstyrrelser uden for Vesten. Man skelner mellem den nomotetiske PSYKOLOG NYT NR SIDE 15
3 modelfoto: bam/scanpix Baggrund Studier af spiseforstyrrelser og ikke-vestlig kultur fokuserer overvejende på kernesymptomer relateret til anoreksi og bulimi, der i ICD-10 betegnes nervøs spisevægring og nervøs spiseanfaldstilbøjelighed. Spiseforstyrrelser er dog en samlet betegnelse for en række psykiske lidelser med varierende sværhedsgrad. Der er bred enighed om, at ætiologien skal forstås som et komplekst samspil af familiemæssige, individuelle og sociokulturelle faktorer (Lunn, 2010). Artiklen udspringer af et speciale skrevet i Ønsker læseren nærmere kildeanvisninger eller specialet tilsendt, kan forfatteren kontaktes på signe@klifoth.dk. SIDE 16 PSYKOLOG NYT NR
4 forskning, der søger det almene og universelle ved hjælp af kvantitative metoder, og den idiografiske, der gennem antropologiske metoder søger det særegne ved mennesket. Interessen for nomotetisk forskning er klart størst. Nomotetisk forskning Det helt store spørgsmål er, om vestlige populationer er mere sårbare over for spiseforstyrrelser end ikke-vestlige grupper, jf. teorien, at jo mere eksponering til vestlige slankeidealer, des større risiko for spiseforstyrrelser. Der findes ingen repræsentative data, idet registrering af etnicitet de fleste steder i Europa strider mod privatlivets fred. Interessant er imidlertid en helt ny rapport fra Center for Ungdomsforskning om åriges trivsel og mistrivsel i Danmark. Ifølge den har unge af ikke-vestlig herkomst på nogle områder en øget tilbøjelighed til at udvise adfærd associeret med spiseforstyrrelser: Kvinderne er generelt mere utilfredse med deres krop og føler mere skyld ved at spise, begge køn tænker generelt mere på vægten, og mændene er mere tilbøjelige til at have sultet sig inden for den seneste måned (Nielsen et al., 2010). En række randomiserede metaundersøgelser peger dog i hver sin retning og konkluderer, at ikke-vestlige populationer har henholdsvis færre, tilsvarende eller flere spiseforstyrrelser end vestlige populationer i Vesten. Det meget ensidige fokus på prævalens, der kendetegner den nomotetiske forskningstradition, er formentlig årsagen til det brogede billede, da etnicitet som regel sidestilles med kultur for at forenkle formålet ved undersøgelserne. Derved antager man implicit, at grupperne, man studerer, er homogene, og underkender kulturelle forskelle, fx graden af akkulturation, som kunne have noget at sige i forhold til psykisk sårbarhed. Akkulturation henviser til den psykosociale forandringsproces, der opstår, når to forskellige kulturelle grupper kontinuerligt mødes med efterfølgende forandringer i det kulturelle mønster hos den ene eller begge grupper. Den nomotetiske forskningstradition har yderligere metodologiske svagheder, idet studierne ofte undersøger noget forskelligt, dvs. både adfærd og risikofaktorer forbundet med spiseforstyrrelser og kliniske såvel som subkliniske spiseforstyrrelser. Sluttelig baserer de fleste prævalensstudier sig på vestlige diagnoseredskaber, hvilket underkender alternative kulturelle definitioner på skønhed og holdninger til mad. Man kan derfor spørge sig selv, om vestligt socialt konstruerede diagnosekategorier i DSM-IV og ICD- 10 har universel anvendelighed? En islamisk sårbarhed? Skal man endelig sige noget generelt om etnicitet, peger en del studier efterhånden på, at asiater (herunder folk fra Mellemøsten) har flere symptomer associeret med spiseforstyrrelser end andre etniske grupper. Hvorfor det forholder sig sådan, er uvist, men nogle mener, det drejer sig om, at mange asiatiske forældre udøver meget kontrol med deres børn. Det faktum, at størstedelen af den asiatiske population i disse studier er muslimer, rejser dog det spørgsmål, om det er den islamiske kultur og ikke asiatisk etnicitet i sig selv, der initierer forældrenes kontrol og derpå øget forekomst af spiseforstyrrelser (Mc Court & Waller, 1996). Netop kontrol bliver på mange niveauer associeret med spiseforstyrrelser. I mange tilfælde som her fortolket som en disponerende faktor uden at skæve til den mulighed, at det kunne være spiseforstyrrelsen, der initierer kontrollen. Imidlertid er en øget islamisk sårbarhed ikke noget entydigt billede, når man sammenligner forekomst på tværs af religiøse grupper. Der er forsket minimalt i spiseforstyrrelser i islamisk kultur, og man har næsten udelukkende fokuseret på, om ramadanen kan udløse og vedligeholde anoreksi og bulimi. Caserapporter har bekræftet denne hypotese, mens større studier afviser, at ramadanen udgør en risikofaktor. Idiografisk forskning Det lader til, at kernesymptomer, adfærd associeret med spiseforstyrrelser og ætiologi ikke varierer påfaldende på tværs af kultur. Studier har dog fundet kulturelle forskelle med hensyn til at idealiseringen af det tynde kropsideal, frygten for fedme samt kontrol som individuel såvel som familiær risikofaktor og forbliver stridspunkter i debatten. En dominerende teori inden for den idiografiske forskningstradition er, at kultursammenstød i traditionelle familier kan udløse spiseforstyrrelser hos immigranter i takt med den unges akkulturation (Soh, 2006). Kultursammenstød menes at kunne disponere til en spiseforstyrrelse, idet det kan fremme nogle af de familiemønstre, der forbindes med spiseforstyrrelser, herunder rigiditet, overbeskyttelse og sammenfiltring. Imidlertid kan den idiografiske forskningstradition heller ikke sige sig fri for metodologiske svagheder, da den typisk er retrospektiv i designet og mangler kontrolgrupper. En kvalitativ undersøgelse Sammen med Psykoterapeutisk Center Stolpegård har jeg gennemført en begrænset kvalitativ undersøgelse for at få skabt et omrids af, hvordan islamisk kultur influerer på ætiologien for anoreksi hos to kvindelige andengenerationsindvandrere? Kvalitative metoder er netop meget velegnede til at undersøge kvaliteten af noget ukendt, generere nye forskningshypoteser, som man så siden hen kan kvantificere. Mine informanter var to kvindelige andengenerationsindvandrere fra Pakistan og Tyrkiet, begge muslimer og i behandling for anoreksi på Stolpegård. Undersøgelsen har givet anledning til en række ideer om mulige sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og islamisk kultur. To temaer skiller sig ud: Kultursammenstød Undersøgelsen peger på, at sammenstød mellem vestlig og ikke-vestlig kultur kan forstærke familiære risikofaktorer, såsom rigiditet: Eftersom jeg er den ældste pige, skulle jeg allerede i en alder af 8-10 år lære at lave mad, og jeg kan huske, at det irriterede PSYKOLOG NYT NR SIDE 17
5 Min mor så arrene for første gang i går. Hun spurgte, om det kløede. Jeg svarede ja, og hun foreslog, at jeg smurte creme på. mig meget, at jeg ikke måtte gå ud og lege ligesom mine veninder. Men jeg gjorde alligevel tingene, fordi jeg var bange for, at jeg ellers ville blive slået (Harika). Det nye, undersøgelsen peger på, er, at kultursammenstød også ser ud til at kunne udløse en indre såvel som ydre konflikt med hensyn til foretrukket skønhedsideal, som kan ses som en variation over idealiseringen af det slanke skønhedsideal, der anskues som en sociokulturel risikofaktor i udviklingen af en spiseforstyrrelse: Da jeg var i Pakistan blev jeg mødt med mange kommentarer om, at jeg ikke var flot. Mine søstre, som vejede meget mere end mig, var pænere, de var mere kvindelige, og jeg var bare sådan en tynd én, som ikke engang kunne bære et barn. Det var det helt modsatte af her. Derovre skal man være lidt mere rund. (Harika). Imidlertid ser kultursammenstød også ud til at kunne initiere individuelle risikofaktorer i form af drilleri med kropsbillede, hvad der kan føre til lavt selvværd, selvusikkerhed, negativ selvevaluering og få venner, der alle er fundet at være individuelle disponerende faktorer. Yalda, der bærer hijab, fortæller: Normalt plejede jeg også at skifte til fastelavn, men det påvirkede mig sådan lidt, da læreren sagde, at jeg ikke behøver klæde om til fastelavn, da jeg går klædt, som om jeg holder fastelavn hver dag. Sygdomsforståelse Undersøgelsen giver også anledning til ideen om, at en islamisk sygdomsforståelse kan problematisere en tidlig behandlingsindsats, som studier viser er forbundet med en god prognose. Kvinderne fortæller begge, at de voksede op i familier, hvor der ikke var tradition for at tale om svære følelser. Yalda knytter selv det manglende fokus på følelser til sin kulturelle baggrund: Man har jo ikke det der forhold til forældrene, som man har i mange af de danske familier, hvor man bare kan sidde og tale om problemerne. Det kan man ikke i indvandrerkredse. Inden for den transkulturelle psykologi taler man om, at forskellige kulturer varierer, med hensyn til hvor meget man kommunikerer følelser, og særligt patriarkalske mellemøstlige kulturer associeres med et forbehold mod at udtrykke sig for følelsesladet (Nørregaard, 2002). Undersøgelsen viser også eksempler på meget autoritære må modelfoto: bam/scanpix SIDE 18 PSYKOLOG NYT NR
6 der at gribe spisevægringen an på, der muligvis kan relateres til, at fysisk afstraffelse stadig er udbredt i mange kollektivistiske samfund (Larsen, 2004). Min far prøvede virkelig at tvinge mig til at spise. Han prøvede at forklare mig det, talte pænt til mig, sagde jeg kunne spise det, jeg ville, bare jeg spiste et eller andet. Da det så heller ikke hjalp, begyndte han at slå mig. Det hjalp heller ikke Mine forældre mente da, at jeg ville have godt af at komme væk. De sendte mig derfor til Pakistan, hvor jeg var i et halvt år. Den tur hjalp ikke (Harika). Undersøgelsen peger på, at der i islamisk kultur kan herske uvidenhed om psykiske lidelser og deres manifestationer. Harika fortæller om moderen, der ser hendes nøgne arme med zebramønstre efter mere end ti års cutting. Min mor så arrene for første gang i går. Hun spurgte, om det kløede. Jeg svarede ja, og hun foreslog, at jeg smurte creme på. Men kulturelt betingede sygdomsforståelser kan også virke den anden vej rundt, idet det tidligere er blevet beskrevet, hvordan et sundhedssystem kan udskyde behandlingen af spiseforstyrrelser hos indvandrere og efterkommere, i den udstrækning de professionelle mener, at ikke-vestlige grupper er immune over for spiseforstyrrelser (Cachelin et al., 2001). Yalda fortæller da også, at hendes danske læge flere gange negligerede hendes drastiske vægttab, til trods for at hun selv mente hun led af anoreksi. En kulturel kompetence? Undersøgelsens måske vigtigste perspektiv viser sig at være, at det, der på overfladen signalerer noget meget religiøst, først kan forstås, når det undersøges nærmere. Fx var Yalda, der bar hijab, i sin adfærd langt mindre religiøs og langt mere vestligt orienteret end Harika, der kom med løsthængende hår og tætsiddende tøj. Hypotesen om, at islam i sig selv skulle kunne udgøre en risikofaktor for udviklingen af spiseforstyrrelser vurderes derfor at være en grov forenkling, da de praksisser, der synes at underbygge denne teori i undersøgelsen, herunder kvindelig afsondring fra det offentlige rum og fysisk afstraffelse, i virkeligheden er præislamiske traditioner, som uheldigvis ofte retfærdiggøres i islams navn (se fx Hjärpe, 2004). Det er derfor langt mere sandsynligt, at det er sammenstødet mellem en traditionel patriarkalsk fortolkning af islam og Vesten mere end islam i sig selv, der kan udgøre en risikofaktor for spiseforstyrrelser og foranledige sygdomsforståelser, som placerer sig langt fra dem, der forbindes med vestlig kultur. En faktor, der komplicerer forståelsen af Yalda og Harikas anoreksi yderligere, er, at teorier om ætiologi på nuværende tidspunkt kun er begrænset empirisk underbygget, og at der fortsat er usikkerhed om, hvad der er årsag og konsekvens. Forholder man sig endnu mere kritisk til spiseforstyrrelser og ikke-vestlig kultur, opstår spørgsmålet, hvordan man identificerer kultur, når kultur er i konstant bevægelse. Her vil jeg referere til en dansk antropolog, der om arbejdet med minoritetspiger skriver: Det, der ser traditionelt ud, kan meget vel være en moderne iscenesættelse af det traditionelle eller et resultat af social marginalisering. De valg, etniske minoritetsfamilier foretager, kan lige så vel have sociale, økonomiske eller politiske årsager som kulturelle eller traditionelle. (Larsen, 2004, s. 26). Spørgsmålet er i virkeligheden, om faderen, der forsøger at tæve anoreksien ud af sin datter, gør det som led i en autoritær diskurs om opdragelse eller af forståelig desperation over at se sin datter sulte sig ihjel? Og moderen, hvis løsning på cutting er creme, kunne vel lige så godt være en dansk mor, der aldrig har hørt om selvskadende adfærd, men som har god erfaring med Helosan? Om behandling af spiseforstyrrelser i ikke-vestlige populationer kræver en særlig kulturel kompetence hos psykologen, må afhænge af, om man tror, der er et facit på, hvordan kulturen forstås. I så fald er der risiko for, at man kan gå hen at begrænse sine klienters udbytte af terapi ved at forsøge at påtvinge dem en bestemt opfattelse af deres liv. Opgiver man derimod at finde en essens i kulturen, ligesom man for længst har opgivet at finde en essens i forståelsen af spiseforstyrrelser, og indtager en ydmyg holdning som ikke-eksperten på sine klienters kultur, tror jeg, det vil føre en bort fra kulturreduktionisme og tættere på de mange mulige sandheder. litteratur Signe Elisabeth Klifoth, cand.psych. Psykoterapeutisk Center Stolpegård Cachelin, F.M.; Rebeck, R.; Veisel, C. & Striegel-Moore, R.H. (2001). Barriers to treatment for eating disorders among ethnically diverse women. International Journal of Eating Disorders Nov; 30(3): Geller, G. & Thomas, C.D. (1999). A review of eating disorders in immigrant woman: Possible evidence for a culture-change model. Eating Disorders 7: Gordon, A.R. (2001). Eating disorders East and West: A culture-bound syndrome unbound. I: Nasser M., Katzman M.A. & Gordon R.A. (red.). Eating Disorders and Cultures in Transition. Brunner-Routledge, New York. Hjärpe, J.; Bergenhorn M. (2006). 99 Spørgsmål om Islam og lidt færre svar. Gyldendal, Haslev Larsen, M.N. (2004). De små oprør. Aarhus Universitetsforlag. Lunn, S. (2010). Teorier om årsager til spiseforstyrrelser. I: Lunn, S., Rokkedal, K. og Rosenbaum B. (red.). Frås og faste. Dansk Psykologisk Forlag. McCourt, J. & Waller, G. (1996). The Influence of Sociocultural Factors on the Eating Psychopathology of Asian Women in British Society. European Eating Disorders Review, 4(2): Nasser, M. (1986). Comparative study of the prevalence of abnormal eating attitudes among Arab female students of both London and Cairo Universities. Psychological Medicine, 16, 3, Nielsen J.C., Sørensen N.U. & Osmec M.N. (2010). Når det er svært at være ung i DK unges trivsel og mistrivsel i tal. Center For Ungdomsforskning. Nørregaard, C. (2002). Kulturbundne syndromer, somatoforme tilstande, dissociation og angst. I: Alberdi, F., Nørregaard C., Kastrup M. og Kristensen M. (red.).transkulturel Psykiatri. Hans Reitzels Forlag, København. Soh, N.L.; Touyz, S.W. & Surgenor, L.J. (2006). Eating and Body Image Disturbances Across Cultures: A Review. European Eating Disorders Review (14), Waaddegaard, M. (2010). Spiseforstyrrelsernes forekomst og udbredelse. I: Lunn, S., Rokkedal, K. og Rosenbaum B. (red.). Frås og faste. Dansk Psykologisk Forlag. PSYKOLOG NYT NR SIDE 19
University of Copenhagen
University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,
Læs mereDanskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs mereGod appetit! Privatansattes løn. Vente, vente, vente. Islamisk kultur
4. marts 2011 65. årgang Dansk Psykolog Forening 4 God appetit! Slankekure sælger ugeblade, men er ikke vejen til varigt vægttab. De får os nemlig til at tænke på mad. Side 5 Vente, vente, vente Islamisk
Læs merePernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg
Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes
Læs mereUngdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.
Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mereFakta om spiseforstyrrelser
SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller
Læs mereVi skal styrke børn og unges karakterdannelse. Odense konference Unges robusthed 23. april 2015 Per Schultz Jørgensen
Vi skal styrke børn og unges karakterdannelse Odense konference Unges robusthed 23. april 2015 Per Schultz Jørgensen Pia er 17 år og lige begyndt På grundforløbet på social- og sundhedsskolen En dag vil
Læs mereFakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden
Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mereRegion Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne
Læs mereSelvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?
Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs meredepression Viden og gode råd
depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en
Læs mereFilosofien bag Recovery i en Housing first kontekst
Modul 1 Dan Hermann Helle Thorning Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst 1 Housing First - grundprincipperne Boligen som en basal menneskeret Respekt, varme og medmenneskelighed over for
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs merePsykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser
Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager
Læs mereSpiseforstyrrelser. Psykolog Lene W Pedersen Center for Spiseforstyrrelser, Team Herning
Spiseforstyrrelser Psykolog Lene W Pedersen Center for Spiseforstyrrelser, Team Herning www.spiseforstyrrelser.net Åben anonym rådgivningr 78473349/21370193 Program Hvad er spiseforstyrrelser? Hvorfor
Læs mereKultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet
Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.
Læs mereForbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?
Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes
Læs mereOverspisning- Tankernes magt
Overspisning- Tankernes magt d. 12 januar 2017 Hvad er overspisning Definition og hyppighed Årsager til overspisning Den kognitive model Øvelse: Min bedste ven Psykologiske aspekter Hvad kan jeg selv gøre?
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereCharlotte Møller Nikolajsen
Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING
Læs mereBØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN
BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.
Læs mereNOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 731 Offentligt NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE Indholdsfortegnelse Muligheder for forbedring af
Læs mereDet psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv
Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene
Læs mereBinge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Program Hvad er Binge Eating Disorder (BED)? Set i forhold til
Læs merePatientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet
Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,
Læs mereDen tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereINDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?
INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereBØRN. cerebral parese
BØRN Selvaccept og anerkendelse Børn med CP er vant til at adskille sig fra andre børn med hensyn til fysisk formåen. I det umiddelbare møde med barnet med CP vil det ofte være denne del af barnets personligmed
Læs mereKreativt projekt i SFO
Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var
Læs mereEtisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek
Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs meredobbeltliv På en måde lever man jo et
Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.
Læs mereFå problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen
Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere
Læs mereBØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER
BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,
Læs mereHeldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012
Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012 Annemette Nielsen anmn@foi.ku.dk Viden og praksis omkring småbørnsmad Centrale sundhedsfaglige
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereTre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver
Tolkning - udfordringer og muligheder Projektleder, antropolog Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Tre er et umage par Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver
Læs mereBilag B Redegørelse for vores performance
Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.
Læs mereTaler vi om det samme? Når etniske minoriteter med sjældne handicap møder socialog sundhedsvæsenet
Taler vi om det samme? Når etniske minoriteter med sjældne handicap møder socialog sundhedsvæsenet Projektet: Etniske minoriteter med sjældne handicap Treårigt projekt, der har til formål at afdække ressourcer,
Læs mereAt the Moment I Belong to Australia
At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter
Læs mereBeredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge
Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere
Læs mereKultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet
Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 11.11.2015 Side 0 Side 1 Program 1. Rammesætning - flygtninges livssituation 2. Kultursensitivitet 3. At
Læs mereStøtte til psykisk sårbare elever
Støtte til psykisk sårbare elever FUETS-konference 17. november 2010 Hallur Gilstón Thorsteinsson, afdelingsleder PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling De fleste trives, men... 1 Hvad ved vi om dem,
Læs mereDagbog fra Ramadan 2005
Dagbog fra Ramadan 2005 Af Astrid Fribo Så er det Ramadan, muslimernes fastemåned. Den måned, hvor muslimer over hele verden faster for at vise solidaritet med fattige og for at vise deres respekt for
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs mereOplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08
Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes
Læs mereAnonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus
Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En
Læs mereThe cultural interview
The cultural interview Til Videnscenterets internationale symposium blev der sat fokus på dilemmaer knyttet til diagnosticering på tværs af kulturer. Indlæg fra Danmark, Holland og USA bragte forskellige
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereKapitel 5. Noget om arbejde
Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,
Læs mereAf Agnieszka Piasna Seniorforsker ved europæisk fagbevægelses
ANALYSE Hvordan går det med 'flere og bedre' job i Europa? Fredag den 19. januar 2018 I år 2000 vedtog EU-landene med Lissabon-traktaten et mål om at skabe 'flere og bedre job'. Men her 17 år efter Lissabontraktaten
Læs mere7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid
7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden
Læs mereBørn og Unge med Spiseforstyrrelser
Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til
Læs mereC e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 241 Offentligt C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g 1 Kan Ministeren redegøre for, hvilke generelle selvmordsforebyggende tiltag
Læs mere#stopvoldmodbørn 11/2/2017
Links til materiale fra Red Barnet Fakta og film om skærpet underretningspligt: redbarnet.dk/stopvold Fire film, bl.a. Den perfekte middag om vold i familien: redbarnet.dk/sigdet Kvinders vold og seksuelle
Læs mereFysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?
Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs merePatienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS
Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Hvad er LMS? Formål: at give støtte, rådgivning og information til personer, der
Læs mereSpiseforstyrrelser. Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention
Spiseforstyrrelser Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention Anorexia Nervosa Vægttab på 15% under normalvægt Frygt for at blive fed Forstyrret kropsopfattelse Menstruationsophør
Læs mereDen næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer
Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer
Læs mereAngst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center
Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereUnges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne
Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs merePrædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står
Læs mereMor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning
3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil
Læs mereUnge og mobning. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec
4 Unge og mobning Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 49 1. Indledning I dette kapitel fortsætter vi analysen af rapportens andet trivselsspor, hvor vi ser nærmere på de mange
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereNordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07
Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi
Læs mereFORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ
16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.
Læs merePårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle
Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle
Læs mereHvad ved vi om HC i Kina?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.
Læs mereaf konkurrence med mig selv.
4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også
Læs mereBørn i familier med alkoholproblemer
Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn
Læs mereTILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR
TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.
Læs mereBørn og unge fra familier med rusmiddelproblemer
Børn og unge fra familier med rusmiddelproblemer - Hvordan hjælper vi som praktiserende læger? Tina Rathje, psykolog Katrine Nordbjærg, enhedsleder Lene Caspersen, klinisk overlæge Center for Rusmiddelbehandling
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs mereBehovsanalyse omkring ældre og ensomhed
Behovsanalyse omkring ældre og ensomhed Esbjerg Kommune 2015 1 Indhold Indledning... 3 Hvad betyder det at være ensom?... 3 Omfang af ensomhed... 4 Baggrund for behovsanalysen... 4 Risikofaktorer der kan
Læs mereInterview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn
NORMALITET OG SELVDESTRUKTIVITET Interview: Liv Johns Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn Det er både skræmmende, provokerende og fascinerende at møde personer, der insisterer og kæmper for
Læs mereStress - definition og behandling
Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede
Læs mereHvad gør en forskel. Hvad gør en forskel
Hjælp Terapi kaos Miljø udvikling Ressourcer Lidt om mig: J Kirsten Kallesøe, 46 år, gift J 1980-2002: bruger af psykiatrien (15-36 år) anoreksi, bulimi, selvskade, angst, depression, bordeline personlighedsforstyrrelse,
Læs mereOverspisning Teori og Praksis
Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning
Læs mereOm betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv
Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med
Læs mereTillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol
Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December
Læs mereANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES
ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereTil patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri
Til patienter og pårørende Spiseforstyrrelser - fakta om spiseforstyrrelser Vælg billede Vælg farve Børne- og Ungdomspsykiatri Der bliver talt meget om spiseforstyrrelser. Denne pjece fortæller kort om
Læs mereWWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014
WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.
Læs mereSelvskadende unge er styret af negative tanker
Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,
Læs mereSMERTEMONSTERET DER ELSKEDE AT KØRE RÆS
SMERTEMONSTERET DER ELSKEDE AT KØRE RÆS KÆRE DU, SOM ER FORÆLDER, BEDSTEFORÆLDER, MOSTER, FASTER, VENINDE, ONKEL ETC. Denne historie er skrevet ud fra en sand samtale, som jeg har haft med min egen søn
Læs mereADHD i et socialt perspektiv
ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person
Læs mere