PwC s bankseminar Ulrik Nødgaard. 13. november 2013
|
|
- Thorvald Carlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PwC s bankseminar 2013 Ulrik Nødgaard 13. november 2013
2 Agenda Nedskrivninger Seneste udvikling i sektoren Ændring af 8+ vejledning Krisehåndteringsdirektiv og Bankunion AQR/CA IRB Likviditet, indfasning af LCR Erfaringer fra inspektioner Kommende lovforslag om rentetilpasningslån Udvalget om finanskrisens årsager anbefalinger 2
3 Udvikling i nedskrivninger, kvartal 2013 Pct. 1,8 Gruppe 1 Gruppe 2, 3 og 4 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 * Kun data for gruppe 1 Kvartalets nedskrivninger i pct. af udlån og garantier 3
4 Coverage ratio for gruppe 1-3, halvår 2013 Pct halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår 2013 Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Anm: Coverage ratio er her bestemt som et simpelt gennemsnit af institutternes coverage ratio i de respektive grupper, dvs. hvert institut indgår med samme vægt. Gruppefordelingen er låst med udgangspunkt ultimo Dette betyder, at der i grupperne kun indgår institutter som er eksisterende ultimo 2012, og at institutterne fastholder denne gruppeplacering for samtlige udregningstidspunkter. Institutter der er ophørt før ultimo 2012, men har eksisteret i perioden indgår ikke i beregningerne. Bemærk yderligere for gruppe 3 institutter, her er data for FS Bank trukket ud. Kilde: Finanstilsynet Det sidste år viser mindre spredning på gruppernes (uvægtede gennemsnitlige) coverage ratio 4
5 Nye nedskrivningsregler, pr. 1. april 2012 Misforståelse af krav til OIV identifikation Ingen OIV og nedskrivningsberegning på kunder, der har tilfredsstillende økonomiske forhold. Generelt: hvis en erhvervskundes fremtidige indtjening og likviditet må forventes at være god, er det mindre afgørende, at kundens kapitalforhold i en kortere eller længere periode må forventes at være dårlige. Der er dog OIV, hvis det ikke kan sandsynliggøres, at indtjeningen og likviditeten vil være tilstrækkelig til, at kapitalforholdene på et tidspunkt bliver således, at alle kreditorer kan få, hvad kunden skylder dem. Indtjenings- og likviditetsproblemer, som skønnes at være midlertidige, udløser ikke OIV. 5
6 Misforståelse af krav til OIV identifikation Dette illustreres af følgende: Intet OIV for nystartede virksomheder, hvor det er sandsynliggjort, at virksomheden fremover vil have positive resultater før skat og en likviditet, der kan dække renter og afdrag OIV på landbrugskunder, når reel egenkapital er negativ( ) og hvor det samtidig gælder, at driften eller likviditeten er utilstrækkelig til at gøre den reelle egenkapital positiv på kortere eller længere sigt. For privatkunder er der som udgangspunkt OIV, hvis kunderne både har en negativ formue og et utilstrækkeligt rådighedsbeløb. Der er derimod ikke OIV, hvis det opgjorte forventede fremtidige rådighedsbeløb sandsynliggør, at kunden vil have en gældsnedbringelse/opsparing, der vil gøre kundens formue positiv. Ej OIV på udlån til andelsboligforeninger, hvis foreningens har tilstrækkelig likviditet, det korrigerede resultat er positivt, og at det kan sandsynliggøre, at den reelle egenkapital kan blive positiv inden for 30 år. 6
7 SIFI-kapitalkrav Minimumkapitalkrav for danske penge- og realkreditinstitutter 10,5 pct. af risikovægtede poster. Herunder større andel tabsabsorberende egenkapital 7 SIFI er: Danske Bank, Nykredit, Nordea Bank Danmark, Jyske Bank, BRFkredit, Sydbank og DLR. Kapitaltillægget afhænger af hvor systemisk instituttet er. Fx: Danske Bank størst med SIFI-tillæg på 3 pct. Sydbank, BRFkredit og DLR mindst med tillæg på 1 pct. Diskussion af regler for krisehåndtering afventer EU-udspil 7
8 Indfasning af nye krav til kapitalgrundlag og -struktur, % af RWA Modcyklisk buffer SIFI buffer Kapitalbevaringsbuffer 1,875% 2,5% Total 8% T1; 4% CET1 2% Total 8% T1; 5,5% CET1 4% 0,6% 0,5% Total 8% T1; 6,0% CET1 4,5% 0,625% 1,2% 1% Total 8% T1; 6,0% CET1 4,5% 1,25% 1,8% 1,5% Total 8% T1; 6,0% CET1 4,5% 2,4% 2% Total 8% T1; 6,0% CET1 4,5% % 2,5% Total 8% T1; 6,0% CET1 4,5% hertil kommer søjle II og strengere krav til kvaliteten af kapitalen 8
9 Udvikling i solvens- og egentlig kernekapital, kvartal 2013 Pct. 25 EKK Solvens kvt kvt kvt kvt kvt kvt
10 8+ vejledning I 2. kvartal 2013 overgik institutterne endegyldigt til 8+ metoden til opgørelse af solvensbehov. De 8 pct. dækker normale risici (Søjle I risici), mens overnormale risici samt risici, der ikke er dækket i Søjle I, lægges ovenpå de 8 pct. Begrænset effekt for den største del af sektoren (institutter med samlet andel på 89 pct. af kreditgivningen inden for +/- 0,5 pct.) Forøgeles for institutter med mange store, svage kunder (institutter med samlet andel på ca. 4 pct. af kreditgivningen har stigning over 0,5 pct.) Finanstilsynet udsender snart en revideret vejledning til opgørelse af tilstrækkelig solvensbehov for kreditinstitutter Bl.a. ændret vejledning til opgørelse af tillæg for renterisiko 10
11 Lempelse af gældende praksis vedr. opgørelse af tillæg for renterisiko Formål: at tilskynde til anvendelse af metode, der giver mere klarhed og bedre mulighed for aktiv styrring af renterisikoen Ændringen i vejledningens opgørelsen af renterisiko indebærer øget fleksibilitet og er en klar lempelse af gældende praksis. Ændring muliggør anvendelse af den historisk højeste udnyttelse af instruksrammerne de seneste 12 måneder, frem for at anvende selve instruksrammer. Institutter, der har fulgt den gældende solvensvejledning, kan fortsætte med at bruge denne metode uden videre. 11
12 Krav til kapital opfyldelse af solvensbehovstillæg under 8+ metode Anden ansvarlig kapital gældsinstrumenter, der opfylder betingelser for hybrid kernekapital og ansvarlig lånekapital. Den ene type anden ansvarlig kapital, der kan benyttes til at opfylde solvenstillægget, er anden ansvarlig kapital, der ved brud på solvensbehovet automatisk konverteres til egentlig kernekapital eller nedskrives. Dette krav er opfyldt for kapitalinstrumenter, som efter gældende regler medregnes i kapitalopgørelsen efter 15, stk. 1, i basiskapitalbekendtgørelsen, hvorefter instrumentet konverteres, såfremt instituttet ikke overholder solvenskravet eller på anden måde er nødlidende eller Finanstilsynet vurderer, at der er nærliggende risiko for, at instituttet ikke opfylder solvenskravet. Den anden type anden ansvarlig kapital, der kan benyttes, er anden ansvarlig kapital, der ved brud på et passende niveau af egentlig kernekapital automatisk konverteres til egentlig kernekapital eller nedskrives. Det er Finanstilsynets vurdering, at et passende triggerniveau er på mindst 7 pct. egentlig kernekapital. 12
13 Stiliseret eksempel: MUB-trigger med søjle II krav (søjle II krav opfyldt med CET1) MUB 100% 80% 60% 40% 20% 0% Kombinerede buffer Ingen automatisk restriktion på MUB i øverste lag (svarende til søjle II kravet på 1.5 %). Institutter skal udforme en kapitalbevaringsplan MUB restriktioner begynder ved 9% CET Søjle II Andre restriktioner mulige Søjle I Pillar Søjle II requirement II krav opfyldt met med with CET1 CoCo 4. kvartil, CET1 [7.9;9[: MUB højest 60 % 3. kvartil, CET1 [6.8;7.9[: MUB højest 40 % 2. kvartil, CET1 [5.6;6.8[: MUB højest 20 % 1. kvartil, CET1 [4.5;5.6[: MUB 0 % Den kombinerede buffer i eksemplet består af bevaringsbuffer (2,5 %) og SIFI-buffer (2 %). 13
14 Krisehåndteringsdirektivet (BRRD) status: processen Enighed i Rådet 26. juni Men vanskeligheder i forhandlinger med Parlamentet. Om proportionalitet (Parlamentet finder, at kravet om genopretnings- og afviklingsplaner skal gælde alle. Rådet mener at små institutter kan undtages). Krisehåndteringsværktøjerne: Parlamentet finder i videre omfang end Rådet, at forskellige statslige løsninger (eksempelvis midlertidigt offentligt ejerskab) skal være en del af værktøjskassen. Finansieringen og sammenhæng til indskyderdirektivet. Omfanget af indskyderpræference. Parlamentet finder, at det skal gælde alle. Forholdet mellem hjemlande og værtslande. Forhåbentlig enighed i Parlamentet i 2013 således at landene i løbet af 2014 gennemfører fælles krisehåndteringsregler med ikrafttræden: 1. januar
15 Krisehåndteringsdirektivet (BRRD) status: indhold Tidlig indgriben: Genopretningsplaner. Mulighed for indsættelse af særlig administrator. Krisehåndtering: Afviklingsplaner, herunder oprettelse af afviklingsmyndighed. Værktøjer: Afviklingsmyndighed kan sælge hele eller dele af et institut. Etablering af overgangsinstitut. Udskillelse af aktiver. Gældsnedskrivning og / eller konvertering bail-in værktøjet. Formentlig først fra Parlament siger dog MREL krav om vis mængde gæld, der kan anvendes til bail-in Krav om nedskrivning af 8 pct. af balance ifm. insolvens før der kan trækkes på Afviklingsfond (op til 5 pct. af balance). Herefter nedskrivning af gæld før yderligere hjælp fra fond eller stat. Dvs. udvidet, men også vanskeligere værktøjskasse end i dag. 15
16 Bankunionens tre søjler Fælles tilsynsmekanisme (SSM) Fælles afviklingsmekanisme (SRM) Fælles indskudsgaranti (udskudt) Fælles regelsæt (CRD/BRRD fx.) 16
17 Fælles tilsynsmekanisme (SSM) vedtaget oktober
18 Fælles afviklingsmekanisme (SRM) fremsat i juli 2013 Ambition: Enighed i Parlamentet inden april Hvis deltagelse i SSM automatisk deltagelse i SRM. Den Fælles Bankafviklingsfonds målstørrelse Kommissions forslag fastsat til 1 pct. af dækkede indskud i de deltagende medlemsstaters banksystem, dvs. ca. 55 mia. EUR for euro-lande. Kommissionen forventes at få en afgørende rolle ifm. afvikling Nationale afviklingsmyndigheder (Finansiel Stabilitet) deltager via Resolution Board. SRM forslag er baseret på krisehåndteringsdirektivet (BRRD) 18
19 AQR vs. CA AQR: Assets Quality Review i kontekst af EBA forud for stress test øvelse for CA: Comprehensive Assessment i kontekst af etableringen af SSM. Øvelsen består af tre dele: Analyse af bankernes risikoprofil generelt Gennemgang af aktiver på balancerne (AQR) Stresstest af de korrigerede balancer AQR baseret på institutter omfattet af EBAs rekapitaliseringsøvelse: Formål at bidrage til mere ensartede metoder for vurdering af aktivkvalitet Risikobaseret tilgang Gennemgang af udvalgte delporteføljer (incl. nedskrivninger) Anvende EBA tilsynsdefinitioner af forbearance og NPL Gennemføres af myndigheden med ansvaret for det konsoliderede tilsyn 19
20 EBAs AQR Proces vs. Finanstilsynets tilgang AQR proces (foreløbig) Afgrænsning Dataanalyse Undersøgelse Rapportering Omfang Proces Nuværende kendskab Afgrænse porteføljer for data indsamling Afgrænse dataomfang EBA definitioner Indhente og analysere data Inddrage vidensbase Vælge porteføljer til nærmere review Indhente og gennemgå stikprøver Inddrage vidensbase Konkludere Koncernen EBA Offentligt tilgængelige resultater Finanstilsynets tilgang Vores tilsynsmetode omfatter i forvejen grundige kreditvurderinger (AQR s) Vil i høj grad replicere ECBs metode Opdateret vurdering af udvalgte engagementer dog relevant Største erhverv Delporteføljer erhverv med forhøjet risiko (brancher, delsegmenter) Stikprøver privatkunder (delsegmenter med forhøjet risiko) Evt. supplerende porteføljer 20
21 AQR - Næste skridt Yderligere forberedelse af øvelsen med involverede myndigheder, herunder koordineret med SSM (CA) Interaktion med involverede bankkoncerner om dataindsamling baseret på de fælles EBA definitioner af forbearance og NPL Forventet påbegyndelse 4. kvartal 2013 Off- og on-site revision i 1. og 2. kvartal 2014 EBA AQR skal være afsluttet senest 31. oktober
22 IRB-modeller og risikovægte: Hvor stort er problemet? EBA: Half of the variation can be explained roll-out, exposure types etc. Basel: Three quarters of RWA variation reflects variation across banks in actual risk exposure 22
23 Gennemsnitlig risikovægt på erhverv, IRB institutter Risikovægten for usikrede erhvervseksponeringer under standardmetoden er 100 pct. For eksponeringer med en ekstern rating kan mapping til risikovægt foretages 23
24 Gns. risikovægt på detaileksponeringer med pant i fast ejendom Risikovægten for eksponeringer med pant i beboelsesejendomme er 35 pct. under standardmetoden 24
25 Kredittab i realkredit- og pengeinstitutter, Pct. 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 - (0,50) Realkreditinstitutternes nedskrivningspct. Pengeinstitutternes nedskrivningspct. Årets udgiftsførte nedskrivninger i pct. af udlån og garantier 25
26 Nedskrivninger på udlån, IRB vs. ikke-irb banker 1,6 Pct. af udlån og garantier 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 IRB institutter Ikke-IRB institutter På institutniveau - pengeinstitutterne 26
27 Finanstilsynets fokus på risikovægte I henhold til tilsynets strategi 2015 er der øget fokus på IRB-institutternes kapitalgrundlag, herunder: IRB-institutter skal ikke imødegå de øgede kapitalkrav i den internationale regulering ved at gøre modellerne mindre forsigtige Dette skal blandt andet sikres ved at skabe større sammenlignelighed mellem IRB-institutternes interne modeller 27
28 Indsatsområder Håndtere outliere Større gennemsigtighed Floors (Basel I gulve) Leverage ratio 28
29 IRB påbud til Danske Bank Resultaterne fra alle analyserne har været vigtigt input i afgørelsen relateret til IRB risikovægte i Danske Bank Påbud om forøgelse af risikovægten for erhverv Identificerede svagheder var tidligere blevet dækket af tillæg i søjle II Konklusioner anvendt fra den nordiske analyse Resultatet fra EBA øvelsen var baseret på meget begrænset antal modparter, men resultatet pegede i samme retning Påbud om forøgelse af risikovægten for institutter Analysen i EBA omfattede omkring halvdelen af bankens portefølje og resultaterne kunne i højere fra anvendes Institutporteføljen var ikke omfattet af den nordiske og danske analyse Resultaterne af benchmark analyserne bruges også aktivt i tilsynets løbende tilsynet med øvrige IRB institutter 29
30 Øvrigt IRB tilsyn Anvendelse af IRB metoden kræver tilsynets tilladelse Væsentlige ændringer til modellerne mv. kræver også tilsynets forudgående godkendelse Udover benchmark analyser omfatter tilsynet med IRB institutterne endvidere: Kreditundersøgelser med subjektiv vurdering af eksponeringernes tildelte rating IRB undersøgelser, hvor institutternes egne valideringer og øvrige dokumentation gennemgås Løbende dialog med IRB institutterne Løbende overvågning af kvartalsvise indberetninger Øvrige analyser udvalgte elementer undersøges på tværs Internationalt arbejde eksempelvis ensartet fortolkning af regelsættet 30
31 Nedre grænse for anvendte risikovægte De nye kapitalkravsregler omfatter indførelsen af en single rule book og dermed fælles regler for hele EU Begrænsede muligheder for at indføre strengere krav på landeniveau Skal generelt kunne begrundes med betydningen for den finansielle stabilitet I vid udstrækning kan nedre grænser (gulve) kun fastsættes for en begrænset periode Mulighederne for fastsættelse af gulve er i høj grad begrænset til eksponeringer, som er sikret ved pant i fast ejendom Ved fastsættelse af gulve skal EBA (LGD), og i nogle tilfælde også Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, ESRB (RW) underrettes herom 31
32 Leverage ratio Fra den 1. januar 2014 Ved implementering af det nye regelsæt skal institutterne opgive eksponeringsmål samt gearingsgrad (søjle 2) Tilsynet skal foretage individuel vurdering af institutternes opgjorte tærskel for gearing under hensyntagen til deres forretningsmodel På længere sigt Kommissionen skal ultimo 2016 udsende rapport og eventuelt forslag om et fremtidigt søjle 1 gearingskrav. Indførelse af eventuelt søjle 1 krav fra 2018? 32
33 Indfasning af LCR for SIFI og ikke-sifi institutter Pct. 120 SIFI Ikke-SIFI
34 LCR indfasning generelt Den endelige udformning af LCR kravet kendes fortsat ikke, men vil blive fastlagt af EU-Kommissionens senest den 30. juni Såfremt den endelige definition af LCR indebærer, at nogle institutter kan få lempelse i forhold til deres nuværende likviditetskrav i 152, bevares dette eksisterende likviditetskrav som et gulv dvs. et minimumskrav til og med Dette er for at sikre, at likviditetsniveauet for nogle danske pengeinstitutter ikke falder i forbindelse med den initiale indfasning af LCR. Institutter, der forpligter sig til at leve fuldt op til LCR allerede fra 2015, undtages herefter fra 152 likviditetskravet. 34
35 LCR indfasning for SIFIer Politisk aftale om, at danske SIFIer som udgangspunkt skal opfylde LCR-kravet allerede fra En endegyldig stillingtagen herom afventer dog EU-Kommissionens beslutning medio 2014 om den endelige udformning af LCR-kravet. Såfremt danske realkreditobligationer ikke i tilstrækkeligt omfang kan medregnes som likvide papirer i LCR, indfases LCR-kravet for danske SIFIer gradvist frem til 2018 på linje med de øvrige danske institutter. 35
36 Stabil funding Politiske aftale om danske SIFIer følger op på SIFI-rapportens anbefaling om stabil funding: Erhvervs- og Vækstministeriet og Finanstilsynet vil i samarbejde med Danmarks Nationalbank udarbejde et oplæg til konkrete regler for stabil funding for SIFIpengeinstitutter, der vil blive drøftet med aftaleparterne med henblik på indarbejdelse i lovgivningen på et senere tidspunkt. Der sigtes mod, at kravene i Danmark skal være på linje med forholdene i de oven for nævnte sammenlignelige lande. 36
37 Erfaringer fra inspektioner kreditpolitik Kreditpolitikken tager stilling til kreditmæssige profil og målsætninger. præcision af, hvad man vil / ikke vil finansiere. Også geografisk og være tro mod dette svage formuleringer kan tolkes meget forskelligt (anledning til påbud) skal begrænse udfoldelsesmulighederne, og være i overensstemmelse med den beskrevne forretningsmodel. matche kompetencer hos medarbejderne. stille krav til rapportering ikke for lidt, ikke for meget men det relevante! Afgørende med opfølgning på kreditpolitikkens efterlevelse! 37
38 Erfaringer fra inspektioner organisation og bevillinger Kreditafdelingen bør have tilstrækkeligt med ressourcer/kompetencer og fungere uafhængigt af salgsfunktionerne. I bevillingssituationen: Have mere vægt på likviditet og indtjening frem for værdien af belånbare aktiver i bevillingssituationen Forstå den branche som der bevilges engagementer til. Kunne analysere og udfordre de regnskabsmæssige oplysninger Løbende opfølgning på svage kunder, sikkerhedsværdier mv. 38
39 Tilsynsdiamanten - Revision af pejlemærke for store engagementer Tabel Udvikling i summen af store engagementer siden introduktion af tilsynsdiamanten medio 2010 År\Gns. Store engagementer kvt kvt kvt kvt. 36 Grænse < 125 Udvalget om finanskrisens årsager: Udvalget anbefaler, at Finanstilsynet skærper grænserne i tilsynsdiamanten for store engagementer. Finanstilsynet vil desuden overveje, om der er behov for at justere opgørelsesmåden, så den underliggende risiko afspejles tydeligere En revideret tilsynsdiamant forventes iværksat i løbet af
40 Tilsynsdiamant mm. Foruden anbefaler udvalget om finanskrisens årsager følgende: Det er udvalgets bekymring, at der kommer et pres for en lempelse af de skærpelser af den finansielle regulering, der er, eller er ved at blive gennemført for at sikre robuste kreditinstitutter, herunder de kommende nye kapital- og likviditetskrav, og den ændrede administrative praksis. Et sådant pres kan komme både i en tid, hvor der måtte være et ønske om at få mere gang i økonomien, men måske især i en tid, hvor økonomien er god, optimismen blomstrer og konstaterbare nedskrivninger er lave. Udvalget anbefaler, at der udvises stor varsomhed med sådanne lempelser, også når presset for lempelser bliver stort. Mere konkret anbefaler udvalget, at der holdes fast i tilsynsdiamanten, selv om der måtte komme et pres for en lempelse af kravene heri. Samtidig anbefaler udvalget, at Finanstilsynet løbende er opmærksomt på, om tilsynsdiamanten indeholder de relevante risikofaktorer af væsentlig betydning for det enkelte instituts levedygtighed. 40
41 På vej mod en new normal for realkredit Per cent 80 Fraction of interest-only loans Per cent 80 Fraction of F1 loans
42 Kommende lovforslag om rentetilpasningslån Formålet med lovforslag: at reducere refinansieringsrisikoen hos realkreditinstitutterne samt øge tilliden til sektoren Lovforslaget vil adressere løbetiden på realkreditobligationer med kortere løbetid end de bagvedliggende lån, så den i særligere situationer bliver forlænget. Forlængelse forventes at blive udløst i følgende særlige situationer: Hvis renten i forbindelse med refinansiering bliver mere end 5 pct. point højere end kuponen på den obligation, der skal refinansieres, eller hvis auktionen fejler Det er forventningen, at ændringen ikke vil påføre låntagerne væsentlige omkostninger, henset til markedets vurdering af risiko for løbetidsforlængelse 42
43 Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter I tillæg hertil anbefales udformning af tilsynsdiamant for realkreditinstitutter: Udvalget er bekymret for, om realkreditinstitutternes egne initiativer til at mindske den øgede risiko, der er opstået som følge af udbredelsen af lån med refinansieringsrisiko og lån med afdragsfrihed, er tilstrækkelige til fremover at sikre en robust sektor. Udvalget anbefaler derfor, at Finanstilsynet udformer en tilsynsdiamant særligt målrettet realkreditinstitutter. Udvalget vurderer, at der bør fastsættes pejlemærker i tilsynsdiamanten, som afspejler et instituts risici, herunder f.eks. grænser for andelen af realkreditlån udstedt af et institut, der skal refinansieres hyppigt (oftere end hvert andet år) og grænser for andelen af udlån til udvalgte kundegrupper, der er afdragsfrie, og som udgør en væsentlig del af ejendomsværdien. 43
Tilsyn, risikovægtede aktiver og kapital. 31. oktober 2013
Tilsyn, risikovægtede aktiver og kapital 31. oktober 2013 IRB fordele og udfordringer Med implementering af Basel II primo 2007 blev standardiserede risikovægte suppleret med muligheden for at anvende
Læs mereRedegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)
Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
Læs mereIndhold. Indhold. Side
1. Solvensrapport kvartal 2016pr. 30. september 2017 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig
Læs mereIndhold. Solvensrapport. Side
2017 Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkeligt kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig overdækning... 7 Solvensmål... 7 Solvensrapport december
Læs mereIndhold. Indhold. Side
1. Solvensrapport kvartal 2016pr. 31. marts 2017 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig
Læs mereIndhold. Indhold. Side
2016 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig overdækning... 7 Solvensmål... 7 Solvensrapport
Læs mereHvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?
17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført
Læs mereIndhold. Indhold. Side
1. kvartal 2016pr. 30. september 2016 Solvensrapport Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig
Læs mereIndhold. Indhold. Side
Solvensrapport 2015 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Den interne proces... 4 Beskrivelse af metode... 4 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov...
Læs mereRisikorapport pr. 30. juni 2014
pr. 30. juni 2014 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2014 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...
Læs mereLokale Pengeinstitutters. Årsmøde Ulrik Nødgaard 26. maj 2011
Lokale Pengeinstitutters Årsmøde 2011 Ulrik Nødgaard 26. maj 2011 Indfasning af nye krav til kapitalgrundlag og -struktur, 2013-19 14 % af RWA 12 Konjunkturbuffer Bevaringsbuffer +1,875% +2,5% 10 8 +0,625%
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014
DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV Jens Lundager 7. november 2014 Agenda Formålet med regulering Kapitalgrundlag for kreditinstitutter Bankunion Formålet med regulering
Læs mereIndhold. Indhold. Side
1. kvartal 2016pr. 30. juni 2016 Solvensrapport Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig
Læs mereFastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed
Til direktionen i Danske Bank A/S 26. februar 2019 J.nr. 3022-0003 Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed 1. Afgørelse Finanstilsynet fastsætter kravet
Læs merekraka Danmarks uafhængige tænketank
kraka Danmarks uafhængige tænketank Risikovægte og SIFI-krav 31. oktober, 2013 Fire overordnede pointer: SIFI-aftalen ser umiddelbart ud til at være en del lempeligere end forslaget fra ekspertudvalget
Læs mereNye kapitalkrav efter finanskrisen
Nye kapitalkrav efter finanskrisen Her kan du læse om de konkrete stramninger i allerede vedtagne kapitalkrav, som er indført siden finanskrisen, og som har medført, at -koncernen skal forøge sin egentlige
Læs mereFastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed
Til direktionen i Jyske Bank A/S 26. februar 2019 J.nr. 3022-0003 Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed 1. Afgørelse Finanstilsynet fastsætter kravet
Læs mereIndhold. Indhold risikorapport Side
Indhold Indhold risikorapport 30.09.2015 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning... 6 Solvensmål...
Læs mereDen Danske Finansanalytiker Forening. Fremtidssikring af dansk realkredit!
Den Danske Finansanalytiker Forening Torsdag den 12. december 2013 Fremtidssikring af dansk realkredit! Vicedirektør Kristian Vie Madsen Finanstilsynet 1 Lovforslag L 89 fremsat 28. november 2013. Forventes
Læs mereErhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. september 2015
Læs mereSolvensbehovsrapport halvår 2019
Broager Sparekasses Solvensbehovsrapport halvår 219 Søjle III - oplysninger 1. Formål og indhold Formål Hensigten med nærværende risikorapport er at leve op til søjle III-oplysningsforpligtelserne i CRRforordningen,
Læs mereFastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed
Til direktionen i Danske Bank-koncernen 23. marts 2018 J.nr. 3022-0003 Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed 1. Afgørelse Finanstilsynet fastsætter
Læs mereRisikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov
Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 25. oktober 2017) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget
Læs mereNy EU-stresstest: Danske storbanker kan modstå hård recession
Finanstilsynet 2. november 2018 Ny EU-stresstest: Danske storbanker kan modstå hård recession Den fælleseuropæiske stresstest viser, at de fire største danske banker vil opretholde en positiv kapitaloverdækning
Læs mereRisikorapport. pr. 31. marts 2014
Risikorapport pr. 31. marts 2014 Indhold Indhold risikorapport 31.03.2014 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig
Læs mereINDIVIDUELT KAPITALBEHOV
WWW.SPKS.DK 1. KVARTAL 2013201420152016 INDIVIDUELT KAPITALBEHOV SPAREKASSEN SJÆLLAND-FYN A/S I CVR: 36 53 21 30 Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland - Fyn koncernen Redegørelse vedrørende individuelt
Læs mereSIFI-aftalen. Notat, oktober 2013
SIFI-aftalen Notat, oktober 2013 1 KRAKAfinans - Finanskrisekommissionens sekretariat Notat (udkast) 24. oktober 2013 Indledning Torsdag den 10.oktober blev der indgået en bred politisk aftale om hvilke
Læs mereTILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q CVR-nr /8
TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q1 2019 CVR-nr. 80050410 1/8 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse
Læs mereFinans Danmark pengeinstitutternes aktuelle og fremtidige udfordringer hovedvægt på kapitalforhold
Finans Danmark pengeinstitutternes aktuelle og fremtidige udfordringer hovedvægt på kapitalforhold Økonomisk direktør, Jakob Legård Jakobsen PwC s Bankseminar, 22. november 2018 Tendenser Hvidvask Status
Læs mereTILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8
TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q2 2017 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse
Læs mereRealkreditinstitutter. Halvårsartikel 2017
Realkreditinstitutter Halvårsartikel 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. En stor stigning i resultatet...3 2. Hovedtendenser i realkreditinstitutternes årsregnskaber...4 3. Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter...7
Læs mereRisikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov
Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 5. august 2015) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget
Læs mereFinanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer
Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer Koncernchef Peter Engberg Jensen Nykredit 11. januar 2010 De regulatoriske rammer Spørgsmål som skal besvares: 2 Hvad skabte krisen?
Læs mereFremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister (Henrik Sass Larsen) Forslag. til
Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister (Henrik Sass Larsen) Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og
Læs mereSIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver
SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver Er SIFI-kravene baseret på et for løst grundlag? Notat fra sekretariatet, september 2013 1 Konklusioner Ved overgang til Basel II regler i 0 erne, fik danske kreditinstitutter
Læs mereRisikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt
Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 18. august 2016) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces
Læs mereVejledende udtalelse vedrørende NEPinstrumenter
Finanstilsynet Maj 2018 Vejledende udtalelse vedrørende NEPinstrumenter og kreditinstitutters risikostyring heraf Som led i den danske implementering af EU's Krisehåndteringsdirektiv (BRRD) skal Finanstilsynet
Læs mereTILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8
TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q2 2018 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse
Læs mereRedegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.
Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud
Læs meremere robust finansiel sektor er en vigtig forudsætning for langsigtet vækst og beskæftigelse i samfundet.
10. oktober 2013 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om regulering af
Læs mereDANMARKS. Too-big-to-fail kan løses billigt. Et krav om nedskrivningsegnede. passiver for realkreditinstitutterne
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK JANUAR 2017 NR. 1 Too-big-to-fail kan løses billigt Et krav om nedskrivningsegnede passiver til realkreditinstitutterne på 8 pct. af deres passiver vil løse too-big-to-fail
Læs mereTILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8
TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q1 2016 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse
Læs mereDeloittes kommentarer til halvårsrapporten for 2015 for pengeinstitutter
Deloittes pengeinstitutgruppe Deloittes kommentarer til halvårsrapporten for 2015 for pengeinstitutter 1. januar 30. juni 2015 Revision. Skat. Consulting. Corporate Finance Deloittes kommentarer til halvårsrapport
Læs mereKonsekvenser og implikationer af BIS IV
www.pwc.dk Konsekvenser og implikationer af BIS IV Lars Norup November, 2016 Basel IV - Indhold 1. Baggrund og Historik 2. BIS IV de væsentligste ændringer 3. BIS IV - de overordnede konsekvenser 4. Afsluttende
Læs mereNyhedsbrev. Bank & Finans. Januar 2015
Januar 2015 Nyhedsbrev Bank & Finans Nye regler om kapitalbuffere De nye regler om kapitalbuffere implementerer kapitel 4 i CRD IV 1. De nye regler om kapitalbuffere blev vedtaget ved Lov nr. 268 af den
Læs mere6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer
6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer REALKREDITRÅDETS Å RSMØDE 2 014 2. OKTOBER 2 014 J E S P E R R A N G V I D P R O F E S S O R, C B S Plan 2 Overordnet status 6 år efter finanskrisen.
Læs mereInformation. pr. 6. marts Solvensbehovsrapport. Halvår Søjle III - oplysninger
Information pr. 6. marts 2012 Solvensbehovsrapport Halvår 2016 Søjle III - oplysninger INDHOLDSFORTEGNELSE Formål og indhold...3 Kapitalgrundlag...4 Kapitalkrav - herunder opgørelse af solvensbehov...5
Læs mereEvaluering af gældsbufferen i et realkreditinstitut
Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø e-mail: hoeringer@ftnet.dk og bjj@ftnet.dk Evaluering af gældsbufferen i et realkreditinstitut Resumé Danske realkreditinstitutter er med baggrund i EU-reglerne
Læs mereRisikorapport pr. 31. marts 2015
pr. 31. marts 2015 Indhold Indhold risikorapport 31.03.2015 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkelig kapitalgrundlag og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...
Læs mereTillæg til risikorapport
2016 Tillæg til risikorapport 31.3.2017 Tillæg til risikorapport 2016-31.3.2017 1 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 31. marts 2017 Indledning Tillæg til risikorapporten udarbejdes kvartalsvis
Læs merePeriodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S
NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 11. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 5/2015 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL REGULERING OG DEN FINANSIELLE SEKTORS UDFORDRINGER Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen Indlæg på PWC finanskonference Disposition Indtjeningen i danske kreditinstitutter
Læs mereVejledende udtalelse om NEPinstrumenter
Finanstilsynet Att. Anders Raun Vejledende udtalelse om NEPinstrumenter Resumé Finanstilsynet har sendt en vejledende udtalelse i høring vedrørende kreditinstitutternes risikostyring af egne udstedte NEP-instrumenter
Læs mereRisikorapport pr. 30. juni 2013
pr. 30. juni 2013 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2013 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...
Læs mereFinansrådets direktørkonference. Hindsgavl Slot 31. august 2015 Kristian Vie Madsen
Finansrådets direktørkonference Hindsgavl Slot 31. august 2015 Kristian Vie Madsen Oversigt Konsekvensen af lave renter Er indtjeningen i pengeinstitutterne under pres? Boligboble? Hvad kan gøres? Tilsynsdiamanten
Læs mereRisikooplysninger for Kreditbanken Kvartalsvis redegørelse om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 30.
1. Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag, CRR artikel 438, litra a Bankens metode til vurdering af, hvorvidt solvensbehovet er tilstrækkelig til at understøtte nuværende og kommende aktiviteter
Læs mere1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...
Læs mereRisikorapport. 1. halvår 2018
Risikorapport 1. halvår 2018 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.
Læs mereRisikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt
Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 30. april 2015) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces for
Læs mereSalling Banks oplysningsforpligtelse, bilag 20, punkt 510
Salling Banks oplysningsforpligtelse, bilag 20, punkt 510 Indholdsfortegnelse 5. ICAAP og 8+ metoden... 2 6. Den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet... 3 7. Kommentar til opgørelsen af den tilstrækkelige
Læs mereRisikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31.
Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31. december 2013) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal
Læs mereRisikooplysninger for Kreditbanken Kvartalsvis redegørelse om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 30.
1. Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag, CRR artikel 438, litra a Bankens metode til vurdering af, hvorvidt den interne kapital er tilstrækkelig til at understøtte nuværende og kommende
Læs mereRISIKO RAPPORT TILLÆG 30. JUNI 2019
RISIKO RAPPORT TILLÆG 30. JUNI 2019 1 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Solvensbehov 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet 2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 30. juni 2019
Læs mereMREL OG TLAC - OVERBLIK OG STRATEGISK BETYDNING
MREL OG TLAC - OVERBLIK OG STRATEGISK BETYDNING A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP December 2015 Made simple: Med implementeringen af BRRD vil alle finansielle institutter i EU fremadrettet
Læs mereRisikorapport. 1. halvår 2017
Risikorapport 1. halvår 2017 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.
Læs mereSparekassen Sjælland A/S
Risikooplysninger Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkeligt kapitalgrundlag pr. 30-09-2015 Sparekassen Sjælland A/S Lovgrundlag Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen
Læs mereVejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg
Finanstilsynet Vejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg under 8+ metoden 1. Formål Formålet med denne vejledning er at beskrive Finanstilsynets
Læs mereTilstrækkeligt kapitalgrundlag. 1. kvartal 2019
Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 1. kvartal 2019 Risikooplysninger for koncernen Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkeligt kapitalgrundlag (pr. 31. mars 2019) Ifølge
Læs mereHøring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 47 Offentligt Høring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter - Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 13. november 2014 Tilsynsdiamant
Læs mere1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...
Læs mereTILLÆG TIL RISIKORAPPORT 31. MARTS 2019
2018 TILLÆG TIL RISIKORAPPORT 31. MARTS 2019 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 31. marts 2019 Indledning Tillæg til risikorapporten udarbejdes kvartalsvis i forbindelse med bankens offentliggørelse
Læs mere21.08.2014 10042. Risikorapport
21.08.2014 10042 Risikorapport 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.
Læs mereTillæg til risikorapport 2. kvartal 2018
Tillæg til risikorapport 2. kvartal 2018 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2018 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i henhold til bestemmelserne
Læs mereFastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed
Til direktionen i Nykredit A/S 30. oktober 2018 J.nr. 3022-0003 Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed 1. Afgørelse Finanstilsynet fastsætter kravet
Læs mereKapitalbehov 4. kvartal 2017
Kapitalbehov 4. kvartal 2017 Risikooplysninger for koncernen Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkeligt kapitalgrundlag (pr. 31. december 2017) Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen
Læs mereRisikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt
Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 14. august 2014) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces
Læs merePeriodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S
NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 9. november 2015 Selskabsmeddelelse nr. 8/2015 Periodemeddelelse 1. januar 30. september 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:
Læs mereFortsat pæn indtjening i bankerne
Fortsat pæn indtjening i bankerne De danske bank- og realkreditkoncerner har fortsat pæn indtjening, selv om resultatet er lidt lavere i 1. halvår 2018 end i samme periode i 2017. Sektoren opbygger fortsat
Læs mereKvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr.
Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015 GER-nr. 80050410 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag
Læs mereRISIKO RAPPORT TILLÆG 31. MARTS 2019
RISIKO RAPPORT TILLÆG 31. MARTS 2019 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Solvensbehov 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet 2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 31. marts 2019
Læs mereRedegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr.
Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt
Læs mereVejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter
Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst
Læs mereTilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q3 2018
Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q3 2018 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget
Læs mereTillæg til risikorapport. Individuelt solvensbehov
Tillæg til risikorapport Individuelt solvensbehov 3. juni 217 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 2. SOLVENSBEHOV... 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet... 2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag
Læs mereRisikorapport. 1. halvår 2016
Risikorapport 1. halvår 2016 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.
Læs mereHøringsnotat: Vejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg under 8+ metoden.
Finanstilsynet 9. august 2013 J.nr.: 123-0004 /mhj Høringsnotat: Vejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg under 8+ metoden. Et udkast
Læs mereRisikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30.
Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. juni 2014) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen
Læs mereLikviditetsreglerne gør rentetilpasningslånene så dyre, at de reelt vil forsvinde fra realkreditmarkedet
S429 - D12703 16. april 2010 Nyhed til hjemmesiden Realkreditrådet svarer på EU's forslag om nye likviditets- og kapitaldækningsregler Det danske realkreditsystem bliver stærkt svækket, hvis EU's forslag
Læs mereIndividuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 30. september 2012
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2012 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...
Læs mereVækst & kreditkonference - hånd i hånd. Heden og Fjorden Herning 5. januar 2016 Kristian Vie Madsen
Vækst & kreditkonference - hånd i hånd Heden og Fjorden Herning 5. januar 2016 Kristian Vie Madsen Overblik Dansk landbrug er økonomisk presset Pengeinstitutterne er generelt velkapitaliserede og likvide
Læs mereRisikostyring. Pr. 30. juni 2014. Side 1 af 5
Risikostyring Pr. 3. juni 214 Side 1 af 5 Baggrund I overensstemmelse med bilag 2 i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov nr. 295 af den 27. marts 214 gives
Læs mereRisikorapport. 1. halvår 2015
Risikorapport 1. halvår 2015 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.
Læs mereIndividuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 30. juni 2011
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. juni 2011 1 1 Indledning...3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov...3 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...6 3.1
Læs mereINDIVIDUELT KAPITALBEHOV
WWW.SPKS.DK INDIVIDUELT KAPITALBEHOV 2011201220132014201520 CVR: 29 15 78 12 SIDEN 1825 Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkeligt kapitalgrundlag
Læs mereIndividuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. december 2011
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2011 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 3 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...
Læs mereTilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014
Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget
Læs mereKravene til offentliggørelse af pengeinstitutternes oplysningsforpligtelse følger af CRR-forordningen artikel 431 til 455.
Risikorapport Pr. 3. september 218 Baggrund Som supplement til kapitaldækningsreglernes to første søjler - opgørelse af henholdsvis kapitalprocent og solvensbehov - fastlægges der i søjle III krav til
Læs mereForeløbige effektberegninger af Baselkomitéens forventede anbefalinger til kapitaldækning i kreditinstitutter
Ekspertgruppe om Baselkomitéens anbefalinger 11. august 2017 Foreløbige effektberegninger af Baselkomitéens forventede anbefalinger til kapitaldækning i kreditinstitutter Introduktion Baselkomitéen forventes
Læs mereDen finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv
Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand
Læs mereIndividuelt solvensbehov 30. juni 2016
Individuelt solvensbehov 30. juni 2016 Side 1/8 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Solvenskrav og det tilstrækkelige kapitalgrundlag... 3 Individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav for virksomheder
Læs mere