Ikrydsfeltetmelem henviserogbehandler

Transkript

1 EvalueringafCVIiRegionHovedstadensPsykiatri-okt.2012 RegionHovedstadensPsykiatri Ikrydsfeltetmelem henviserogbehandler -EvalueringafDenCentraleVisitationiRegionHovedstadensPsykiatri EnhedenforBrugerundersøgelser UdarbejdetafEnhedenforBrugerundersøgelserpåvegneaf RegionHovedstadensPsykiatri Oktober2012

2 I krydsfeltet mellem henviser og behandler - Evaluering af Den Centrale Visitation i Region Hovedstadens Psykiatri Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser i Region Hovedstaden på vegne af Region Hovedstadens Psykiatri. Karen Skjødt Hansen Charlotte Støy Praktikant: Louise Basse Enhedschef: Marie Fuglsang Region Hovedstadens Psykiatri og Enheden for Brugerundersøgelser, Region Hovedstaden, oktober 2012 ISBN: Rapporten findes på Enheden for Brugerundersøgelsers hjemmeside: Henvendelser vedrørende undersøgelsen kan rettes til: Specialkonsulent Karen Skjødt Hansen Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej Frederiksberg Telefon: karen.s.hansen@regionh.dk

3 Indhold 1 INTRODUKTION Baggrund Formål Metode INTRODUKTION TIL PSYKIATRIENS CVI OG HENVISNINGS- OG VISITATIONSPROCESSEN Formålet med Psykiatriens CVI Organisering af Psykiatriens CVI Henvisningsprocessen INTERNT I PSYKIATRIENS CVI Samarbejde og intern ledelse i CVI CVI s organisatoriske forankring Organisering af personale og arbejdsgange i CVI INTERNT SAMARBEJDE I REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Gensidigt samarbejde Uklare henvisninger Fejlvisitationer Oplevede konsekvenser af etablering af CVI Implementering af CVI og behandlingspakker Information fra CVI Udredningsenhed Booking direkte i behandlerens kalender EKSTERNT SAMARBEJDE PRAKSISSEKTOREN Spørgeskemaets respondenter Information i forbindelse med oprettelsen af Psykiatriens CVI Psykiatriske henvisninger Oplevede konsekvenser af etableringen af Psykiatriens CVI Telefonbetjening i Psykiatriens CVI Henvisende lægers samlede indtryk af CVI Samarbejde med praksissektor set fra CVI og de psykiatriske centre Henvisningers kvalitet og indhold EKSTERNT SAMARBEJDE ENHED FOR SYGEHUSVALG Arbejdsgange og samarbejde Udfordringer... 39

4 7 EFFEKTER OG SIDEEFFEKTER AF ETABLERINGEN AF CVI Lige adgang til behandling for patienter med samme diagnose Én indgang til Region Hovedstadens Psykiatri Bedst mulig kapacitetsudnyttelse i Region Hovedstadens Psykiatri Overblik over alle behandlingstilbud Geografisk afstand til behandlingstilbud KONKLUSION, ANBEFALINGER OG IDÉER TIL VIDEREUDVIKLING... 45

5 1 Introduktion 1.1 Baggrund Den 1. juni 2011 åbnede Den Centrale Visitation til Region Hovedstadens Psykiatri. Psykiatriens Centrale Visitation (CVI 1 ) modtager alle henvisninger til behandling i den hospitalsbaserede psykiatri på voksenområdet. Det betyder, at praktiserende læger og andre, der henviser til psykiatrisk behandling, kun har én indgang til behandlingspsykiatrien. Tidligere skulle henvisende læger sende deres henvisning direkte til det lokale psykiatriske center. Når en læge fra praksissektoren henviser en patient til psykiatrisk behandling i hospitalssektoren, bliver henvisningen vurderet af en speciallæge i psykiatri, der visiterer patienten til det rette behandlingstilbud i ét af Regionens psykiatriske centre. CVI har nu eksisteret knap et år, og på den baggrund har Direktionen i Region Hovedstadens Psykiatri ønsket at få gennemført en evaluering af CVI. Denne rapport beskriver resultaterne af evalueringen. 1.2 Formål Formålet med undersøgelsen er at belyse: Hvordan læger fra almen praksis og speciallæger oplever processen ved henvisning af patienter til Region Hovedstadens Psykiatri via CVI Hvordan visitatorer og sekretærer fra CVI oplever henvisningsprocessen samt arbejdsgange internt i CVI og mellem CVI og hhv. henvisende læger og de psykiatriske centre Hvordan et udvalg af psykiatriske centre oplever henvisningsprocessen via CVI og samarbejdet med CVI Hvordan Enhed for Sygehusvalg oplever arbejdsgange og samarbejde med CVI Derudover skal evalueringen indsamle forslag til forbedringer af visitationsprocessen og samarbejdet omkring visitationen. 1.3 Metode Data til evalueringen af CVI består af en spørgeskemaundersøgelse og en række interview. De forskellige metoder og respondenter fremgår af skemaet på næste side. 1 Når vi i denne rapport skriver CVI refereres til Psykiatriens Centrale Visitation, med mindre andet er angivet. Den 1. maj 2012 åbnede central visitation til somatiske hospitalsafdelinger i Region Hovedstaden, og den somatiske visitation forkortes i visse sammenhænge også CVI. I denne rapport vil det udtrykkeligt fremgå, når der refereres til somatisk CVI. Evaluering af Den Centrale Visitation i Region Hovedstadens Psykiatri 4

6 Deltagere Henvisende læger Læger fra almen praksis og speciallægepraksis i Region Hovedstaden Metode Spørgeskemaundersøgelse Region Hovedstadens Psykiatri Vicedirektør Individuelt interview CVI Teamleder Individuelt interview Koordinerende visitator Individuelt interview 5 visitatorer Fokusgruppeinterview 3 sekretærer Fokusgruppeinterview Psykiatriske centre 6 ansatte fra hvert af de 4 udvalgte centre (min. 1 ledelsesrepræsentant pr. center) 4 fokusgruppeinterview Enhed for Sygehusvalg Medarbejdere med samarbejde med CVI Fokusgruppeinterview Spørgeskemaundersøgelse I forbindelse med evalueringen er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt læger fra almen praksis og speciallægepraksis i Region Hovedstaden. Spørgsmålene vedrørende Psykiatriens CVI var en del af et spørgeskema, hvor de henvisende læger blev spurgt om central visitation til Region Hovedstadens tilbud i både somatikken og psykiatrien. 2 Respondenterne blev spurgt, om de havde benyttet Psykiatriens CVI, og hvis de svarede bekræftende til dette spørgsmål, fik de stillet spørgsmålene vedrørende Psykiatriens CVI. Spørgeskemaet var elektronisk, og et link til spørgeskemaet blev udsendt via mail fra Lægeforeningen i Region Hovedstaden. Det var ikke muligt at få en mailliste til respondenterne, så de kunne modtage en individuel mail med et individuelt link. Derfor modtog de i stedet en fælles mail med ét link til undersøgelsen, som de alle benyttede, når de skulle svare. På grund af den valgte udsendelsesmetode er det ikke muligt at beregne en eksakt svarprocent eller gennemføre en bortfaldsanalyse, der kunne sige, om de, der har besvaret spørgeskemaet, udgør et repræsentativt udsnit af henvisende læger i Region Hovedstaden. Individuelle interview For både individuelle interview og fokusgruppeinterview gælder, at Enheden for Brugerundersøgelser har udarbejdet interviewguider til interviewene, gennemført interviewene samt foretaget analysen og afrapporteringen af disse. Der er gennemført tre individuelle interview i forbindelse med evalueringen af Psykiatriens CVI. Ét interview med vicedirektør for Region Hovedstadens Psykiatri Peter Treufeldt, ét interview med teamleder i CVI Allan Lohmann-Olsen og ét interview med koordinerende visitator i CVI Peter Clemmensen. Interviewene er afholdt i løbet af maj 2012 og varede ca. en time. 2 Resultaterne vedrørende central visitation til somatiske hospitaler er beskrevet i en separat rapport af Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning. Rapporten findes på Evaluering af Den Centrale Visitation i Region Hovedstadens Psykiatri 5

7 Fokusgruppeinterview Der er afholdt i alt syv fokusgruppeinterview: Ét med visitatorer i CVI, ét med sekretærerne i CVI, ét med samarbejdspartnere fra Enhed for Sygehusvalg og fire med ansatte på fire psykiatriske centre, der modtager henvisninger fra praksissektoren via CVI. De fire psykiatriske centre er PC Ballerup, PC København, PC Nordsjælland og PC Stolpegård 3. Disse centre er valgt pga. deres størrelse, deres geografiske placering og fordi de til sammen varetager et meget bredt udsnit af den forskelligartede psykiatriske behandling i Region Hovedstaden. Deltagerne i fokusgruppeinterviewet blandt visitatorer blev udpeget af teamlederen af CVI. I fokusgruppeinterviewet med sekretærerne fra CVI deltog de tre sekretærer, der er ansat i CVI. Deltagerne fra Enhed for Sygehusvalg blev udpeget af enhedschefen for Enhed for Sygehusvalg. I forbindelse med fokusgruppeinterviewene med ansatte fra de modtagende psykiatriske centre, blev fire centre bedt om at udpege 5-6 repræsentanter fra deres center; herunder én repræsentant fra centerledelsen. Hovedparten af repræsentanterne fra de psykiatriske centre er ansat som overlæger, og de øvrige er ansat som henholdsvis afdelingssygeplejerske, overassistent eller registreringsansvarlig. Af hensyn til deres anonymitet benævnes de med fællesbetegnelsen medarbejder i PC XX i rapporten. Med udgangspunkt i en semistruktureret interviewguide er deltagerne blevet bedt om at fortælle om deres samarbejdsrelationer og erfaringer med henvisnings- og visitationsprocessen via CVI samt deres bud på, hvordan henvisnings- og visitationsprocessen kan forbedres. Under interviewene med visitatorer og psykiatriske centre blev deltagernes forbedringsforslag noteret på post it-sedler. Efterfølgende prioriterede deltagerne, hvilke forslag de mente, der var henholdsvis mest og mindst vigtigt at gennemføre. Alle fokusgruppeinterview blev afholdt i maj-juni 2012 og var af ca. to timers varighed. Interviewene blev afholdt i den pågældende enheds lokaler. Analysemetode Under interviewene har deltagerne givet deres samtykke til, at interviewet er blevet lydoptaget for at muliggøre en korrekt citering af de givne udsagn. Efterfølgende er resultaterne af interviewene refereret i et konklusionsskema, og der er foretaget en meningskondenserende analyse, hvor de interviewedes meninger er blevet tematiseret og sammenfattet. I den følgende præsentation af undersøgelsesresultaterne underbygges konklusionerne af citater, der giver indblik i interviewpersonernes oplevelser med og holdninger til central visitation i Region Hovedstadens Psykiatri. Efter hvert citat er angivet, hvor interviewpersonen befinder sig i henvisnings- og visitationsprocessen ( visitator i CVI, sekretær i CVI, medarbejder i PC XX eller rådgiver i Enhed for Sygehusvalg ). Deltagernes anonymitet er med til at sikre, at de kan tale frit, og fx ikke behøver at være nervøse for at eventuel kritik kan medføre repressalier fra ledelsen. Teamlederen i CVI, den koordinerende visitator og vicedirektøren for Region Hovedstadens Psykiatri er efter aftale med dem ikke anonyme i rapporten. 3 PC er i denne forbindelse en forkortelse for psykiatrisk center. Evaluering af Den Centrale Visitation i Region Hovedstadens Psykiatri 6

8 2 Introduktion til Psykiatriens CVI og henvisnings- og visitationsprocessen 2.1 Formålet med Psykiatriens CVI Formålet med central visitation er at sikre ensartet visitation for alle patienter, der henvises til Region Hovedstadens Psykiatri. Psykiatriens CVI skal sikre: Lige adgang til behandling for patienter, der fejler det samme Én indgang for henvisende instanser Bedst mulig kapacitetsudnyttelse af de psykiatriske centres behandlingstilbud Organisering af Psykiatriens CVI Der er ansat tre sekretærer og en teamleder i CVI. Teamlederen har en baggrund som sygeplejerske. Desuden har de psykiatriske centre udpeget ca. 20 speciallæger i psykiatri, der varetager visitationen af patienter. Ved udpegning af visitatorerne blev der lagt vægt på, at de skulle have diagnostisk erfaring og også arbejde i klinikken. Én af de udpegede speciallæger fungerer som fagligt ansvarlig visitator (koordinerende visitator). Den centrale visitation er organisatorisk placeret i Kvalitets- og Udviklingsafdelingen, og Kvalitets- og Udviklingschefen er ansvarlig for ledelsen af den centrale visitation. Den daglige ledelse af CVI varetages af teamlederen, der refererer til Kvalitets- og Udviklingschefen. De tre sekretærer i CVI refererer ledelsesmæssigt til teamlederen. Visitatorer, herunder den fagligt ansvarlige visitator, er ansat på de psykiatriske centre og refererer til deres respektive centerledelser. Den faglige kvalitet af visitationerne sikres af den fagligt ansvarlige visitator (koordinerende visitator), som i den kontekst refererer til Kvalitets- og Udviklingschefen. 5 Teamlederens opgaver: Personaleledelse af sekretærer At sikre fremmøde af det aftalte antal visitatorer Sikre at centrene stiller lægelige ressourcer til rådighed via centrenes kontaktperson/klinikchef Daglige driftsopgaver samt at kunne varetage almindelige opgaver ved sygdom eller lignende Identifikation og monitorering af aktivitet og faglig kvalitet Afrapportering til kvalitets- og udviklingschefen/direktion Udvikling af teknik/arbejdsgange Vurdering og kvalitetsudvikling af henvisninger i samarbejde med den koordinerende visitator og praksiskoordinator Rådgivning af centrene i samarbejde med den koordinerende visitator Monitorering og rapportering Ledelsesinformation om visitation/ventetider mm. samt udarbejde bidrag til politikerforespørgsler, klager og spørgsmål fra myndigheder Den koordinerende visitators opgaver: At sikre det faglige indhold af visitationerne herunder samrating mellem visitatorerne Vurdering og kvalitetsudvikling af henvisninger i samarbejde med teamlederen og praksiskoordinator Rådgivning af centrene i samarbejde med teamlederen 4 Kilde: Visitationsvejledning til central visitation i voksenpsykiatrien, Region Hovedstadens Psykiatri, den 9. maj Kilde: Statusnotat omkring etableringen af den centrale visitation, udarbejdet af Økonomi- og Planlægningsafdelingen og behandlet på centerchefmøde den 29. marts Evaluering af Den Centrale Visitation i Region Hovedstadens Psykiatri 7

9 2.3 Henvisningsprocessen Henvisninger via CVI Alle ikke-akutte henvisninger skal sendes til CVI. Som det fremgår af nedenstående figur, visiterer CVI direkte til pakkerforløb, regionsfunktion og højt specialiseret funktion. Henvisninger til den fagspecifikke visitation skal også sendes til CVI, men bliver dog visiteret lokalt i fagspecifik visitation. Øvrige henvisninger videresender CVI til et af de psykiatriske center, der visiterer til behandling i det pågældende center. 2.1: Visitationsmodel for Region Hovedstadens Psykiatri Kilde: Region Hovedstadens Psykiatris hjemmeside: Visitationsretten ligger hos CVI. Når CVI har visiteret en patient, skal det pågældende center modtage den visiterede patient og inden for otte dage sende et brev om første samtale til patienten. Hvis centret i behandlingsforløbet vurderer, at det ikke er det rette behandlingstilbud for patienten, sendes henvisningen tilbage til CVI, som herefter visiterer patienten til det rette behandlingstilbud. Det er centrets opgave at kvalificere henvisningen i en sådan grad, at CVI kan visitere patienten til det rette behandlingstilbud. Visiteringen til OPUS-team er i skrivende stund under forandring, og der er endnu ikke fundet en endelig løsning på, hvordan den skal foregå fremover. Evaluering af Den Centrale Visitation i Region Hovedstadens Psykiatri 8

10 Der visiteres efter følgende retningslinjer i CVI: 1. Ventetid: Ventetiden på det valgte behandlingstilbud skal ikke overstige to måneder. 2. Optageområde: CVI vælger et behandlingstilbud, som er i det optageområde, hvor patienten bor, hvis der er en ventetid på under to måneder. 3. Planområde: Hvis der ikke er et behandlingstilbud i optageområdet, vælger CVI det behandlingstilbud, som er i planområdet, hvor patienten bor, og hvor der er en ventetid på under to måneder. Er der mere end ét tilbud i planområdet med en ventetid på under to måneder, vælges det tilbud, der er tættest på patientens bopælsadresse. 4. Region Hovedstadens Psykiatri: Hvis der ikke er et behandlingstilbud i planområdet, vælger CVI det behandlingstilbud i Region Hovedstadens Psykiatri, hvor der er en ventetid under to måneder. Er der mere end ét tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri med en ventetid på under to måneder, vælges det tilbud, der er tættest på patientens bopælsadresse. 5. Over to måneder: Hvis ventetiden i Region Hovedstadens Psykiatri overstiger to måneder, visiteres til det behandlingstilbud med kortest ventetid i Region Hovedstadens Psykiatri med mulighed for viderehenvisning af patienten til behandling i privat regi. Derudover skal der tages relevant hensyn til behandlingskontinuiteten i patientforløbet. Kilde: Region Hovedstadens Psykiatris hjemmeside: Henvisninger udenom CVI Akutte henvisninger og henvendelser skal ikke via CVI. Ved akut behov for hjælp eller behandling kontaktes nærmeste psykiatriske akutmodtagelse eller lægevagten direkte. Patienter, der møder i en akutmodtagelse, kan henvises direkte til indlæggelse og til ambulant behandling fx OPUS eller distrikt psykiatri i samme center. Henvisninger til pakkeforløb skal godkendes af en bagvagt, inden de sendes til CVI fra den psykiatriske akutmodtagelse. Patienter, der er indlagt på et psykiatrisk center, kan henvises direkte til ambulant behandling fx OPUS eller distriktspsykiatri på samme center. Patienten kan også tilbydes en behandlingspakke på centeret, hvis ventetiden ikke overstiger to måneder. Børn og unge henvises ikke via CVI, men på sigt er det planen, at henvisninger vedrørende børn og unge også skal sendes til CVI. Henvisninger vedrørende børn og unge sendes på nuværende tidspunkt til ét af de tre børne- og ungdomspsykiatriske centre i Regionen. 6 6 Kilde: Region Hovedstadens Psykiatris hjemmeside: Evaluering af Den Centrale Visitation i Region Hovedstadens Psykiatri 9

11 3 Internt i Psykiatriens CVI 3.1 Samarbejde og intern ledelse i CVI Samarbejde mellem sekretærer og teamleder i CVI Både teamlederen og de tre sekretærer, der er ansat i Psykiatriens CVI, fortæller, at de er glade for at arbejde i CVI. Teamlederen fremhæver, at det er sjovt og udfordrende at være med til at starte noget nyt op helt fra bunden af oven i købet noget, som ikke findes i de øvrige regioner i Danmark. Han fortæller, at det bl.a. er udfordrende, fordi etableringen af CVI også er en centraliseringsøvelse. Teamlederen i CVI fortæller, at sekretærerne har en høj grad af selvbestemmelse, hvilket i praksis betyder, at de eksempelvis selv regulerer deres arbejdstid, inden for de rammer, der er givet i CVI (telefontid, arbejdsbyrde mv.). Han oplever, at hans samarbejde med sekretærerne generelt fungerer godt. Sekretærerne fortæller, at de godt kan lide at arbejde i CVI, fordi de har travlt, og fordi de har indflydelse på deres arbejdsopgaver. Endvidere fremhæver én af sekretærerne, at de gør en forskel for patienter og pårørende i Psykiatrien. Sekretærerne har dog lidt delte meninger om, hvor meget indflydelse de har på deres arbejde. De fortæller, at de bruger procent af deres tid på at visitere, mens den resterende tid anvendes på at sende breve og andre ad hoc-opgaver. Proceduren omkring visitationen er, at der sidder en visitator og en sekretær fra CVI sammen foran en pc og behandler henvisningerne. Nogle af sekretærerne vil gerne bruge en større del af deres arbejdstid på at udvikle CVI s hjemmeside og øvrig informationsmateriale om CVI. De foreslår derfor, at der ansættes en sekretær mere, så der også bliver tid til andet end at visitere. Sekretærerne nævner herudover, at de interne afdelingsmøder i CVI ofte har været aflyst pga. sygdom og arbejdspres i CVI. De mener, at det ville være hensigtsmæssigt at holde fast i møderne, fordi de bidrager til informationsudveksling og fælles fodslag i CVI. Visitatorernes samarbejde med sekretærer og teamleder i CVI Hovedparten af de interviewede visitatorer fortæller, at de synes, det er en spændende opgave at være visitator i CVI, og at det giver et godt overblik over Region Hovedstadens Psykiatri som helhed. De fortæller blandt andet, at de pludselig har fået indblik i, at visitationspraksis har været helt forskellig på de psykiatriske centre. Visitatorerne oplever dog også, at der bliver brugt mange speciallægeressourcer i CVI og at disse ressourcer kan være vanskelige at finde i de psykiatriske centre, hvor visitatorerne er ansat. 7 Fx siger en medarbejder: Hvis man kunne systematisere eller gøre et eller andet, så vi havde færre tilstedeværelsesdage derinde [i CVI] og fx kunne visitere på distancen, så ville det være en lettelse. (Medarbejder i PC Ballerup) Det er dog ikke alle visitatorer, der ønsker, at visitationen bliver en opgave, der kan løses på distancen via fx hjemmearbejdsplads eller fjernskrivebord i de enkelte psykiatriske centre. Nogle visitato- 7 Pointen omkring forbruget af speciallægeressourcer i CVI uddybes i kapitel 5.4. Evaluering af Den Centrale Visitation i Region Hovedstadens Psykiatri 10

12 rer peger på, at dette ville gå ud over muligheden for faglig sparring imellem visitatorerne i CVI. Disse visitatorer fremhæver også, at det er godt, at der ligesom nu er to visitatorer i CVI ad gangen, fordi det giver mulighed faglig sparring og dialog med en anden speciallæge, hvis en visitator er i tvivl om en henvisning. Dette er ifølge visitatorerne med til at kvalificere visitationerne. Den koordinerende visitator mener, at der er et godt samarbejde mellem personalet i CVI. Han fortæller: Jeg synes, vi har et rigtig godt samarbejde. Det er klart, at når man har sådan en lille personalegruppe, er man utrolig afhængig af, at folk er der. Som en sekretær sagde: Man har ikke lov til at være syg, fordi vi skal håndtere de der 80 henvisninger om dagen. Og de [sekretærerne] er meget fleksible. [ ] Der er en god tone herinde. (Koordinerede visitator i CVI) Der er lidt forskellige opfattelser af samarbejdet mellem visitatorer og sekretærer i CVI. Visitatorerne fortæller, at sekretærerne er søde, venlige og imødekommende. Både teamlederen og sekretærerne i CVI siger dog, at deres samarbejde med visitatorerne er personafhængigt. Teamlederen oplever, at der er forskel på, hvor motiverede visitatorerne er for at være i CVI, og at dette smitter af på samarbejdet med såvel teamleder som sekretærer. En af visitatorerne mener, at sekretærerne har en vigtig rolle som kulturbærere i CVI, fordi de er de gennemgående personer, der er med ved samtlige visitationer. Dette beskrives også af den koordinerende visitator: Her sidder vi sammen og visiterer, og det er i og for sig sekretærerne, der håndterer systemerne, og det fungerer ganske udmærket. De bruger stadig os meget, men de kan gøre det, uden at de egentlig går ind og blander sig, hvis man kan sige det på den måde. Altså, de ved jo godt, hvordan vi visiterer efterhånden og kan også formidle noget af det videre, og de kender også vores politikker, de har selv skrevet dem ind. (Koordinerede visitator i CVI) Interviewene indikerer, at der er stor forskel på, hvordan sekretærernes rolle defineres af såvel sekretærerne selv som visitatorerne i CVI. Sekretærerne i CVI foreslår, at både visitator og sekretær har en pc at arbejde med, når de sidder og visiterer sammen, fordi det vil give dem mulighed for at arbejde parallelt og fx slå oplysninger op på én pc og skrive på en anden pc. Visitatorerne mener, at visitationsprocessen fungerer bedst, når hver visitator har en sekretær, der kun beskæftiger sig med visitationen. Dette betyder eksempelvis, at visitatorerne foreslår, at sekretæren ikke skal besvare CVI s telefon, imens hun visiterer, og at en visitator ikke skal møde i CVI, hvis én af sekretærerne er syge. Teamlederen i CVI beskriver, at hans samarbejde med visitatorerne generelt er udemærket. De interviewede visitatorer oplever også, at deres samarbejde med teamlederen fungerer fint. Visitatorerne fortæller, at de ikke har meget kontakt med teamlederen, men de tilskriver det hans fortjeneste, at de praktiske forhold i CVI fungerer så godt, som de gør. En af visitatorerne siger: Han fungerer meget godt ved sådan lidt diskret at svæve over vandede og være der, når han skal bruges til det, han skal bruges til. Han blander sig jo ikke i vores arbejde på den måde. (Visitator i CVI) Evaluering af Den Centrale Visitation i Region Hovedstadens Psykiatri 11

13 Den koordinerende visitators samarbejde med visitatorer og teamleder Grunden til at teamlederen ikke blander sig i visitatorernes arbejde, er blandt andet fordelingen af opgaver mellem teamlederen og den koordinerende visitator, som er beskrevet i kapitel 2.2. Dette betyder, at det er den koordinerede visitator, der skal afgøre psykiatrifaglige sager omkring principperne for visitationen. Visitatorerne beskriver deres samarbejde med den koordinerede visitator som uproblematisk. Én af dem udtaler: Peter har en god diplomatisk og forsigtig form for at udøve sit formandskab. (Visitator i CVI) Visitatorerne vurderer, at den koordinerende visitator sidder i en svær position, fordi han også er bindeleddet mellem CVI og Psykiatriens direktion. Da CVI lige var blevet etableret, var der flere eksempler på, at et psykiatrisk center ikke var enigt i CVI s visitation. Dette betød, at den koordinerede visitator var nødt til at gå til direktionen med den pågældende sag. Visitatorerne oplever, at der er blevet færre af den slags sager, hvor der er uenighed mellem CVI og et psykiatrisk center. De interviewede vurderer, at ansættelsen af en koordinerende visitator er en god måde løse ledelsesopgaven i forhold til principperne for visitation i CVI. Teamlederen udtaler fx: Det er smart at have en over-overlæge, hvis jeg må sige det sådan, til at gå ind i en diskussion med lægerne. Men vi aftaler, hvad strategien er i fællesskab. (Teamlederen i CVI) Det bliver blandt andet fremhævet, at det er en fordel, at den koordinerende visitator er en speciallæge og derfor bedre kan gå i dialog med visitatorerne, der også er speciallæger. Både teamlederen og den koordinerede visitator oplever, at deres indbyrdes samarbejde fungerer fint. De fortæller eksempelvis, at de begge er gode til at vurdere, hvilke opgaver de hver især skal varetage, og hvornår det er nødvendigt, at de begge er med på en opgave. 3.2 CVI s organisatoriske forankring CVI er ledelsesmæssigt forankret i Kvalitets- og Udviklingsafdelingen i Psykiatrien, og interviewpersonerne vurderer, at dette er en hensigtsmæssig placering. Flere af interviewpersonerne fremhæver, at det er vigtigt, at CVI er forankret centralt i Psykiatriens organisation og ikke fx er tilknyttet et specifikt center, da dette ville give anledning til for mange spekulationer i forhold til forfordeling af henvisninger. Den koordinerende visitator fremhæver, at det er godt at have AC-medarbejdere i stabsfunktionen at trække på, når CVI eksempelvis skal udarbejde oplæg om videreudvikling af CVI. At der er en mellemleder (Kvalitets- og Udviklingschefen) mellem CVI og direktionen betyder ifølge teamlederen på den ene side, at det tager længere tid at behandle forskellige oplæg, men på den anden side betyder det også, at Kvalitets- og Udviklingschefen kan være med til at kvalificere oplæggene fra CVI. Visitatorerne giver udtryk for, at de er ligeglade med, hvor CVI er forankret så længe det er centralt i Psykiatrien, og visitatorerne har en lægefaglig person, de kan gå til med tvivlsspørgsmål. Sekretærerne i CVI siger til gengæld, at de savner et tilhørsforhold i forhold til den samlede organisation, de er del af: Region Hovedstadens Psykiatri. Kort efter etableringen af CVI oplevede sekretærerne, at de af ren forglemmelse ikke blev inviteret med til afdelingsmøderne i Kvalitet og Udvikling. Efterfølgende har de ikke haft mulighed for at deltage i afdelingsmøderne, hvilket gør, at de ikke føler sig som en del af en større organisation: Evaluering af Den Centrale Visitation i Region Hovedstadens Psykiatri 12

14 Vi går jo heller ikke med til afdelingsmøderne, vi er noget isolerede. (Sekretær i CVI) Den manglende mulighed for deltagelse i afdelingsmøderne skyldes ifølge sekretærerne travlhed og telefontiderne i CVI. Deres forslag til forbedring af situationen går derfor på ansættelse af endnu en sekretær. Dette ville ifølge sekretærerne frigøre tid til at deltage i afdelingsmøder i Kvalitet og Udvikling, samt følge med i hvad der sker i Region Hovedstadens Psykiatri som helhed, så de i højere grad ville føle sig som en del af den samlede organisation. 3.3 Organisering af personale og arbejdsgange i CVI IT-systemer Flere af interviewpersonerne fortæller, at de nuværende IT-systemer vanskeliggør visitationsopgaven. De siger eksempelvis, at ventetidssystemet PLIS lukker ned hver halve time, og at der bliver brugt meget tid på at genstarte systemet. Desuden beskriver interviewpersonerne, at Grønt System (GS) er meget tungt at anvende, og at GS er skyld i, at tilbagemeldingerne til den henvisende læge bliver meget firkantede. Dette skyldes dels, at der kun er fire linjer til rådighed til at skrive til henvisende læge, og dels at man kun kan skrive med store bogstaver i systemet, så henvisende læge får en fornemmelse af, at CVI råber til vedkommende. Herudover er det i det nuværende IT-system ikke muligt at sende en henvisning retur til henvisende læge, selvom CVI har modtaget en elektronisk henvisning. Sekretærerne fortæller, at de er nødt til at printe et brev og sende det med posten. Interviewpersonerne udtaler, at det ville være en fordel med et integreret journalsystem, så de ikke hele tiden skal skifte mellem GS, OPUS og PLIS. Desuden siger én af visitatorerne, at det ville være en fordel, hvis visitator havde mulighed for at skrive direkte i OPUS, hvis fx en patient får tildelt et andet pakkeforløb (bliver ompakket). Ifølge visitatoren vil dette give en bedre dokumentation, i stedet for en fax, der efterfølgende skal oprettes i GS, som kun sekretæren har adgang til. Samratingsmøder for visitatorer Interviewpersonerne fortæller, at etableringen af CVI har gjort det klart, at der tidligere var meget forskellig praksis for visitation på de psykiatriske centre i Region Hovedstaden. CVI holder derfor samratingsmøder, hvor visitatorerne diskuterer visitationspraksis bl.a. ved hjælp af cases. Både teamlederen, den koordinerede visitator og de interviewede visitatorer fortæller, at disse møder er en rigtig god idé, fordi de er medvirkende til at ensarte visitationen i CVI. En visitator siger: Vi prøver at stemme redskabet, så vi kører nogenlunde i den samme toneart. (Visitator i CVI) Nogle af visitatorerne mener dog, at der kommer for få af visitatorerne til samratingsmøderne, og at der skal være mødepligt til møderne, hvis de for alvor skal medvirke til at ensarte visitationspraksis. En visitator siger i den forbindelse: Det nytter ikke noget, at det kun er de samme otte, der kommer hver gang, og det hæver ikke kvaliteten. Folk, der skal arbejde derinde [i CVI], de skal ville det og synes, at de vil hæve kvaliteten. (Visitator i CVI) En medarbejder i et psykiatrisk center udtaler: Evaluering af Den Centrale Visitation i Region Hovedstadens Psykiatri 13

15 Det er klart at hvis man samler 24 speciallæger i to timer, så skal der godt nok være kød på dagsordenen. Ellers får man fuldstændig stress over de patientbehandlinger, man går glip af. (Medarbejder i PC Nordsjælland) En af visitatorerne foreslår, at teamlederen sammensætter en interessant dagsorden og udsender dagsorden og mødetidspunktet i god tid med henblik på at motivere flere visitatorer til at deltage i møderne. Andre faggrupper til visitering? I forhold til optimering af visitationsprocessen er der flere overvejelser omkring, hvordan man kan spare speciallægeressourcer i CVI. Allerede nu foretager sekretærerne i CVI en grovsortering af henvisningerne og videresender de henvisninger, som de er sikre på, skal sendes til fagspecifik visitation. En sekretær siger: Hvis der er nogen som helst tvivl, om hvad det er, så lader vi den ligge til en læge. Altså det skal være fuldstændigt klokkeklart, at det er en spiseforstyrrelse eller en retslig. (Sekretær i CVI) Der er lidt uenighed blandt interviewpersonerne om, hvorvidt sekretærerne kunne visitere eller sortere endnu flere henvisninger fra, således at færre henvisninger skulle ses af en speciallæge. Nogle af visitatorerne mener ikke, at sekretærerne kan frasortere flere henvisninger, end de allerede gør, mens andre vurderer, at de ville kunne gøre dette, hvis de fik nogle klare retningslinjer. Ligeledes er der delte meninger om, hvorvidt andre faggrupper vil kunne varetage nogle af visitationerne med henblik på at spare speciallægeressourcer. Teamlederen i CVI vurderer, at nogle af henvisningerne kan visiteres af en sygeplejerske i stedet: Kvaliteten af henvisningerne er blevet bedre og bedre, fordi vi stiller krav til henvisningerne. Og når henvisningerne bliver gode nok, så kan man i virkeligheden sætte en bredspektret sygeplejerske til at visitere. Det behøver ikke at være en speciallæge. (Teamlederen i CVI) Den bredspektrede sygeplejerske skal forstås som en sygeplejerske med erfaring inden for både psykiatri og visitation. Teamlederens synspunkt deles af en medarbejder i PC Stolpegård, der også mener, at sygeplejersker kan indgå i visitationsarbejdet. Teamlederen foreslår, at visitationsprocessen opbygges som en 3-trinsraket, hvor 1. trin er sekretæren, der gennemfører den første grovsortering; 2. trin er sygeplejersken, der visiterer de henvisninger, vedkommende kan; og det 3. trin er speciallægen, der kun tager sig af de mest komplicerede henvisninger. Nogle af visitatorerne mener dog ikke, at der kan vindes meget ved at ansætte nye faggrupper i CVI. En visitator siger: At visitere er at fordele arbejde, og man skal være kvalificeret for at indgå i dialog med både henviser og modtagende centre. Visitator skal være en god solid kliniker. (Visitator i CVI) Denne visitator mener ikke, at visitationsopgaven kan varetages af andre faggrupper end en speciallæge i psykiatri. Han udtaler senere: Jeg ville personligt være lidt ræd for at sætte sekretærer til at lave nogen som helst form for selektion [i henvisningerne]. De er ikke dygtige nok efter min mening. Der er selvfølgelig en eller anden total underlægger, men det gør de også allerede. (Visitator i CVI) Evaluering af Den Centrale Visitation i Region Hovedstadens Psykiatri 14

16 Kultur for grundig visitering i CVI Nogle speciallæger argumenterer også for, at der kunne spares tid i de psykiatriske centre, hvis CVI brugte mere tid på den enkelte henvisning. I forlængelse heraf mener nogle af medarbejderne fra centrene, at visse visitatorer ikke gør sig tilstrækkeligt umage, hvis henvisningen visiteres til et andet center end deres eget: Hvis nu jeg kommer fra Amager, og hovedparten går til PCK [PC København], så er mit incitament til at sørge for, at henvisningerne er ordentligt beskrevet mindre, end hvis jeg sidder i front og ved, at den her patient har jeg fra nu af og det næste halve eller hele år. Så der er også noget med, hvordan får man bundet CVI s måde at behandle henvisninger samvittighedsfuldt på, op på sådan en måde så det kan bruges af klinikerne derude. (Medarbejder i PC København) Nogle medarbejdere i centrene fremhæver, at der i højere grad skal skabes en kultur i CVI, hvor der bruges lang tid på at gennemgå den enkelte henvisning med henblik på at spare ressourcer, når henvisningen modtages lokalt i det enkelte behandlingstilbud eller psykiatriske center. Medarbejderne mener i forlængelse heraf, at CVI skal kontakte den henvisende læge eller afvise de henvisninger fra praksissektoren, hvor der ikke er tilstrækkelige oplysninger om patienten, eller hvor patienten måske ikke nødvendigvis har et behov for et hospitalsbaseret behandlingstilbud. Desuden foreslår nogle af medarbejderne i de psykiatriske centre, at det bliver standard, at CVI tjekker patientens forhistorie i OPUS for fx at få et billede af, om patienten tidligere har været tilbudt behandling, og om patienten var motiveret for behandling. Derudover mener de, at CVI skal kontakte patienten, inden vedkommende henvises til et behandlingstilbud, hvor der er stor geografisk afstand fra patientens bopæl til behandlingstilbuddet med kortest ventetid 8, da dette ellers kan resultere i, at patienten ikke møder frem til aftalt behandling. En visitator fortæller: Hvis vi skal følge reglerne, skal patienten fra Amager måske have en angstpakke i Nordsjælland. Så er der nogen, der synes; Sådan er det. Jeg tager telefonen og ringer til patienten og spørger, om patienten hellere vil vente to uger ekstra og få et tilbud på Amager. (Visitator i CVI) Visitatoren mener, at kontakt til patienten skal være standardprocedure i CVI, hvis behandlingstilbuddet med kortest ventetid ligger langt fra patientens bopæl. Alternativt kunne muligheden for at vælge et andet behandlingstilbud (tættere på patientens bopæl) være en del af indkaldelsesbrevet til patienten, der sendes fra centrene, hvis det ikke er lykkedes at få kontakt til patienten inden visitationen. Flere af de interviewede fremhæver endvidere, at visitatorerne i CVI ikke er dygtige nok til at skelne mellem forskellige grader af sygdom hos patienterne. Dette gør sig gældende både i forhold til at skelne mellem henvisninger til basispakker og udvidede pakker, og i forhold til at skelne mellem henvisninger til basispakker og regionsfunktioner. En medarbejder fra PC Nordsjælland udtaler: Problemet er, at man på CVI ikke er skarpe nok til at sortere til regionsfunktionerne. De bliver først sorteret, når man har været igennem et basispakkeforløb, selvom de er oplagte regionsfunktionspatienter. (Medarbejder i PC Nordsjælland) 8 Med henblik på at afklare, om patientens vil foretrække et behandlingstilbud tættere på sin bopæl, selvom dette vil resultere i længere ventetid på behandling. Evaluering af Den Centrale Visitation i Region Hovedstadens Psykiatri 15

17 Medarbejderen fra PC Stolpegård fortæller, at der ofte opstår uenighed mellem CVI og centrene i forbindelse med visitationen til pakkeforløb. Han nævner eksempelvis, at centret får henvist patienter til 14 timers behandling, som ifølge centret vurdering skulle henvises til 125 timers behandling. Problematikken omkring manglende skelnen mellem forskellige sygdomsgrader genkendes af en sekretær i CVI: Hvilket niveau starter man behandlingen på? Der har været en vis opdragelse af de læger, der kommer herind, fordi man har to pakkeforløb, hvor man kalder det ene et basis og den anden et udvidet. Så sker der det inde i folks hoveder, at man skal starte med en basispakke, og så skal de have en udvidet, men sådan er det ikke. Der er nogle selvstændige krav til de to pakker. [ ] Man kan godt visitere til et udvidet behandlingsforløb, selvom det er første gang. (Sekretær i CVI) Både medarbejderne i centrene og sekretæren anbefaler, at visitatorerne bliver bedre til at skelne mellem henvisninger til henholdsvis, basispakkeforløb, udvidede pakkeforløb og regionsfunktioner. Teamlederen i CVI peger på, at forskellen mellem basispakker og udvidede pakker måske ikke er beskrevet tydeligt nok, og at dette kan gøre det vanskeligt for visitatorerne at skelne. Endvidere oplyser han, at Psykiatrien i efteråret 2012 vil implementere pakkeforløb udarbejdet af Danske Regioner. Disse pakker skelner ikke mellem basisniveau og udvidet niveau. Udvælgelse af visitatorer Interviewpersonerne er enige om, at det er en fordel, at det er speciallæger i psykiatri, der fungerer som visitatorer i CVI. For det første er det en fordel for patienterne, at deres henvisning gennemgås af en erfaren læge inden for psykiatri. For det andet bliver det fremhævet, at det giver en større gennemslagskraft i forhold til både centre og henvisende læger, at det er en speciallæge, der har truffet en afgørelse i forhold til henvisningen. Den største ulempe er ifølge interviewpersonerne, at der bliver brugt mange speciallægeressourcer i CVI. De interviewede fra centrene fremhæver, at dette er problematisk, fordi der i forvejen er mangel på speciallægeressourcer i Psykiatrien. Allerede i planlægningen af etableringen af CVI blev der lagt op til, at alle psykiatriske centre skulle levere speciallægeressourcer, der kunne indgå i den centrale visitation. Dette har betydet, at alle centre var repræsenteret i CVI fra etableringen af visitationen. Den koordinerende visitator fortæller om fordelen ved denne løsning: Vi valgte helt bevidst at have et stort antal visitatorer i starten, eller at alle centre skulle repræsenteres, for så kommer der også et fælles ejerskab i det, og vi fik også noget feedback fra centrene. (Koordinerede visitator i CVI) Ifølge flere interviewpersoner har dette været en god løsning, fordi visitatorerne har fungeret som en slags dobbelt-ambassadører, da de dels har været centrenes repræsentant centralt i CVI, og dels har været CVI s repræsentant lokalt i deres eget center. Denne dobbeltrolle kan ifølge teamlederen være vanskelig at håndtere: Det er to forskellige organisatoriske perspektiver, man i virkeligheden beder folk om at operere indenfor. Det er to vidt forskellige kulturer, som man skal kunne træde ind og ud af, og det er ikke så let. Man kan nok træne sig i det og blive bedre til det. (Teamlederen i CVI) Han fremhæver, at visitatorerne forståeligt nok nogle gange har svært ved at skifte fra lokalhatten til centralhatten, og at de kommer til at foretage visitationer, der er præget af, hvilket psykiatrisk center, de kommer fra. Evaluering af Den Centrale Visitation i Region Hovedstadens Psykiatri 16

18 En anden væsentlig fordel ved, at visitatorerne kommer fra de psykiatriske centre, er ifølge nogle interviewpersoner, at de stadig har god kontakt til det kliniske arbejde. Under interviewet med visitatorerne giver de udtryk for, at det er meget forskelligt, hvordan de blev valgt til at være visitator i deres center. Nogle visitatorer blev meget bevidst udpeget, fordi de havde kvalifikationer og opgaver, der i forvejen var relaterede til visitationen i deres center. Andre mener, at de blev valgt, fordi de havde bedst tid på det pågældende tidspunkt. Én af visitatorerne lægger vægt på, at visitatorerne i CVI ikke skal være mere eller mindre tilfældigt udvalgt. Han siger: At være visitator er et meget kvalificeret job, som man ikke kan sætte hvem som helst til. Det er et job, der kræver betydelig klinisk erfaring og et betydeligt overblik over, hvordan Regionens hospitals- og sundhedsvæsen er skruet sammen. Det er ikke lige noget, man får på en halv eftermiddag. [ ] Det er absolut fagligt udfordrende, og ikke noget man bare lige gør med venstre hånd. (Visitator i CVI) I ét af de psykiatriske centre fremhæver interviewpersonerne, at visitatorerne helst skal være de lokale eksperter. Det vil sige nogle speciallæger, der arbejder klinisk inden for det ambulante område og sidder med fingeren på det, de omtaler som den lokale visitation i de psykiatriske centre. Antallet af visitatorer På nuværende tidspunkt er der omkring 20 speciallæger, som varetager visitationerne i den centrale visitation. Ifølge et af de psykiatriske centre har nogle centre rullende visitatorer, hvor alle speciallæger er visitatorer, hvilket betyder, at der går længere tid imellem, de har vagt i CVI. Fordelen ved dette er, at arbejdsbyrden bliver fordelt på flere forskellige personer, og de afsnit, hvor de pågældende læger er ansat, vil ikke så ofte opleve, at lægen er fraværende pga. sine opgaver i CVI. Ulempen er, at de ikke får så stort kendskab til organisationen og Psykiatriens behandlingstilbud, fordi de ikke er i CVI så tit. Flere af interviewpersonerne fremhæver, at det ville være mere hensigtsmæssigt, hvis der var færre speciallæger, der var visitatorer i CVI. De siger blandt andet, at færre visitatorer vil resultere i en mere ens visitationspraksis i CVI. En ansat fra PC Nordsjælland udtaler: Vi kunne godt ønske os, at CVI gennemtrumfede, at det blev nogle faste visitatorer fra hvert center. Det ville også kvalificere debatten mellem visitatorerne. (Medarbejder i PC Nordsjælland) Medarbejderen mener, at antallet af visitatorer fra hvert center med fordel kunne reduceres. Samtidig fremhæver hun dog også, at der er megen vidensdeling i, at visitatorerne kommer fra forskellige psykiatriske centre, så det er vigtigt at fastholde dette element i udvælgelsen af visitatorer også for at sikre det fortsatte ejerskab i forhold til CVI i hele Region Hovedstadens Psykiatri. Én af visitatorerne mener også, at antallet af visitatorer skal reduceres, men han er imod fuldtidsvisitatorer, da han mener, det er vigtigt, at visitatorerne fortsat har kontakt til klinikken. Evaluering af Den Centrale Visitation i Region Hovedstadens Psykiatri 17

19 4 Internt samarbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Dette kapitel omhandler samarbejdet mellem Psykiatriens CVI og de psykiatriske centre. De interviewede medarbejdere i de psykiatriske centre og CVI s medarbejdere oplever henvisningsprocessen og samarbejdet forskelligt. I det følgende beskrives en række forhold, der karakteriserer henvisningsprocessen og samarbejdet mellem CVI og de psykiatriske centre. 4.1 Gensidigt samarbejde Interviewpersonerne giver udtryk for, at samarbejdet mellem CVI og de psykiatriske centre var en stor udfordring, da CVI lige var blevet etableret. Samarbejdet var blandt andet udfordret af, at CVI pludselig skulle tage beslutninger, som de psykiatriske centre tidligere havde bemyndigelse til at træffe selv. Groft sagt kunne CVI nu beslutte, hvilke patienter det enkelte center skulle behandle. Konkret kommer denne kamp om visitationsretten fx til udtryk i dette citat: Vi havde en henvisning i dag, der blev sendt til affektiv klinik. Der var to overlæger herindefra, der havde læst den grundigt igennem, hvorefter vi så fik et brev tilbage [med svaret]: Ikke målgruppe. Vi sendte den tilbage til dem og sagde, at de skulle se patienten. (Sekretær i Psykiatriens CVI) Sekretæren udtrykker i citatet, at den kamp, der eksisterer om, hvem der har visitationsretten, er en udfordring i samarbejdet mellem CVI og centrene. Desuden har samarbejdet mellem CVI og visse centre været præget af, at henvendelserne til CVI skete i en uhensigtsmæssig tone. Vicedirektøren i Region Hovedstadens Psykiatri fortæller: Vi har fået uforskammede henvendelser fra speciallæger [i de psykiatriske centre] i vores system [med] nedsættende, udskældende bemærkninger. Så det har ikke været konstruktivt. (Vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri) Citatet illustrerer, at tilbagemeldinger fra nogle af de psykiatriske centre ikke er kommunikeret i en god tone. Dog har der i de fleste tilfælde været en god og konstruktiv tone mellem CVI og centrene, og teamlederen i CVI udtrykker, at samarbejdet mellem CVI og centrene generelt er blevet bedre. En anden udfordring i forhold til samarbejdet er, at behandlings- og visitationspraksis har været forskellig på centrene. Om dette siger vicedirektøren: Nogle centre skal til at tage flere patienter ind, der er lidt mindre syge, end de har været vant til at beskæftige sig med. Altså de skal have en bredere palet af tilbud. Men andre centre skal nok vænne sig til i højere grad til at afvise og sige, at de må blive i primærsektoren. (Vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri) Kulturen i de enkelte centre er ikke fuldstændig forandret, fordi CVI er blevet oprettet. Når et center modtager en visiteret patient fra CVI, bliver visitationen derfor ofte stadig bedømt i forhold til den praksis, som var gældende, inden etableringen af CVI. Den koordinerende visitator forklarer, at medarbejderne i Psykiatrien skal til at vænne sig til at se alle psykiatriske centre som én og samme organisation med samme retningslinjer: Som vores tidligere udviklingschef sagde det: Det er altså ikke en Hillerød-patient det er en Region Hovedstadens Psykiatri-patient. (Koordinerende visitator i CVI) Evaluering af Den Centrale Visitation i Region Hovedstadens Psykiatri 18

20 Det er en udfordring for medarbejderne i centrene, at de nu skal til at tænke på Psykiatrien som én fælles organisation med én visitation og én gruppe af patienter. En anden pointe i forbindelse med det gensidige samarbejde vedrører incitamentsstrukturen for at yde en ekstra indsats. En medarbejder i et psykiatrisk center fortæller: Hvad er mit incitament, hvis jeg får færre patienter, hvis jeg har lang venteliste? Hvordan tager man hånd om det i forhold til de ressourcer, der er blevet overført til de forskellige centre? Jeg ved godt, at det ikke er CVI, der gør det. Men det er jo CVI, der fordeler, og hvordan hænger det sammen. [ ] Vi løser rigtig gerne mange opgaver, men det er svært at finde incitamentet til at løbe stærkere og nedbringe ventelister. [ ] Ja og det gør vi jo gerne, men det kræver jo en enorm tillid inden for organisationen, at alle bevarer lysten og gå-på-modet i forhold til, at alle forsøger at udvikle sig på den front. (Medarbejder i PC København) Ifølge interviewpersonen bliver det enkelte center tildelt flere patienter, hvis medarbejderne løber stærkere for at nedbringe ventelisten til Region Hovedstadens Psykiatri. Derfor kræver den nuværende visitationsprocedure tillid til, at alle medarbejdere på tværs af centrene vil arbejde lige hårdt for at nedbringe ventelisten. Interviewpersonernes udtalelser tyder på, at medarbejderne i de psykiatriske centre ikke har tradition for at opfatte sig selv som én fælles organisation: Region Hovedstaden Psykiatri. Medarbejdernes udtalelser peger i retning af, at de først og fremmest ser sig selv som ansatte i et specifikt center, og at de ikke har fuld tillid til medarbejderne i de øvrige centre i Psykiatrien. Både samarbejdet mellem CVI og centrene og samarbejdet centrene imellem bliver tilsyneladende udfordret af den manglende tillid på tværs af organisationen. 4.2 Uklare henvisninger Når vi ser nærmere på samarbejdet mellem de psykiatriske centre og CVI, er samarbejdet udfordret af, at henvisninger som centrene modtager fra CVI ikke er gode nok. En gennemgående pointe baseret på oplevelser fra medarbejderne i centrene er, at de praktiserende læger ikke udfylder de otte punkter, som er et krav i henvisningen fra CVI: De bliver langt fra udfyldt, de otte punkter. Så er henvisningerne ikke særlige sufficiente set med vores øjne. (Medarbejder i PC Stolpegård) Medarbejderens kollega følger op på dette udsagn og siger: Hvis alle otte punkter ikke er udfyldte, skal henvisningen sendes tilbage. Det skulle være en forudsætning for at kunne modtage en henvisning. [ ] Det vil forbedre patienternes forløb i det her system. (Medarbejder i PC Stolpegård) Pointen om, at henvisningernes kvalitet skal højnes, er en gennemgående pointe hos de psykiatriske centre. De psykiatriske centre appellerer derfor til CVI om, at CVI stiller krav til henvisninger i praksissektoren, da henvisninger ikke altid er tilstrækkelig udfyldt, når de modtages i centrene. Før etableringen af CVI kontaktede centrerne de henvisende læger for yderlige information om patienten. Dette er nu ændret, da centrenes kontakt til de henvisende læger skal gå gennem CVI. Men dette samarbejde er ikke altid lige let med CVI, hvilket nedenstående citat illustrerer: Evaluering af Den Centrale Visitation i Region Hovedstadens Psykiatri 19

21 Før CVI der kunne jeg ringe til lægen og spørge: Kan du ikke fremskaffe lidt flere oplysninger? Men nu hvor du så sender det tilbage til CVI, så siger CVI: Du må tage det på det forestående. (Medarbejder i PC København) 4.3 Fejlvisitationer En anden central pointe blandt medarbejderne i centrene er, at flere patienter ikke bliver visiteret korrekt fra CVI til de rette pakkeforløb, formentligt fordi CVI og centrene foretager forskellige faglige vurderinger. Et eksempel er beskrevet af en medarbejder med følgende ord: Der er rigtig mange, der ikke har fået den pakke, de skal have. Nogle af dem kan man se allerede på henvisningen, og rigtig mange ser man først, når de har været til første samtale. (Medarbejder i PC Stolpegård) Medarbejderne fra centrene fortæller, at CVI ikke er god nok til at skelne mellem visitation til regionsfunktioner og basispakker (dette uddybes i kapitel 3.3). Desuden er der problemer omkring, at patienter er blevet henvist til pakker uden om CVI igennem eksempelvis psykiatriske skadestuer. Nogle læger i skadestuerne henviser patienterne, hvilket stiller patienten en behandlingsform i sigte, som ikke er hensigtsmæssig, når patienten udredes yderligere. Der er flere af medarbejderne i centrene, der ikke mener, at der skal kunne henvises direkte fra skadestuen. I et center bliver det foreslået, at en erfaren læge skal kigge skadessedlerne igennem dagen efter og henvise derfra. Der er allerede på nuværende tidspunkt er en retningslinje, der foreskriver, at det skal være en overlæge, der henviser fra de psykiatriske skadestuer, men interviewpersonernes udsagn kan tyde på, at retningslinjen ikke er kendt i hele Psykiatrien. 4.4 Oplevede konsekvenser af etablering af CVI Antallet af patienter er steget En konsekvens af etableringen af CVI er, at flere psykiatriske centre oplever en stor stigning i antallet af patienter. En medarbejder ytrer: Tallet var eksploderet voldsomt i de første måneder efter, at vi fik CVI på banen. Men det kan jo være, der har ligget nogen og ventet på at komme igennem møllen derinde. (Medarbejder i PC Ballerup) I et andet center, hvor de også oplever, at antallet af patienter til hospitalerne er steget voldsomt, vurderer de, at årsagen til dette er, at praktiserende læger har svært ved at få behandling til deres patienter, og derfor henviser flere til hospitalspsykiatri, da de ikke har andre steder at gøre af dårlige patienter. En medarbejder i et psykiatrisk center fortæller: Jeg har en forestilling om, at der er kommet flere hospitalshenvisninger med CVI, fordi de praktiserende læger står med de her patienter. Mange speciallæger har lukket for tilgangen af patienter, eller også er der et års ventetid, og hvad søren stiller de op med dem. Tanken var jo, at der skulle ikke flere ind i hospitalspsykiatrien. Men med det problem, de praktiserende læger står med, så kan jeg ikke forestille mig andet, end at de forsøger at henvise, for hvad skal de stille op med dem? (Medarbejder i PC København) Billedet med et stigende antal henvisninger til Psykiatrien genkendes af medarbejderne i CVI. Evaluering af Den Centrale Visitation i Region Hovedstadens Psykiatri 20

22 Målgruppeændring i distriktspsykiatrien Udover det stigende antal henvisninger af patienter, oplever de psykiatriske centre, at det er en konsekvens af oprettelsen af CVI og pakkeforløb, at målgruppen for distriktspsykiatriske henvisninger er ændret. En medarbejder fortæller: Der sker en målgruppeændring i distrikterne uden den har været oppe og vende. (Medarbejder i PC Ballerup) Citatet illustrer en form for utilfredshed, idet distriktspsykiatrien ikke oplever, at de er blevet hørt i forbindelse med, at deres målgruppe af patienter er blevet ændret efter oprettelsen af CVI og pakkerne. Spørgsmålet er dog, om den oplevede målgruppeændring i højere grad er et resultat af indførelsen af pakkeforløb, end oprettelsen af CVI. Ekstra arbejde og mangel på speciallægeressourcer Medarbejdere i de psykiatriske centre oplever, at visitationen er for uensartet. Dette medfører, at centrene får tildelt patienter, som de ikke har tilbud til: Det handler også om, hvad man lader gå igennem [CVI] [ ]. Indtrykket er, at der er en ret ujævn visitering, og ind i mellem går der patienter igennem, hvor man tænker, at de slet ikke lever op til de otte punkter, der er aftalt.[ ] Det vil sige et helt klart ekstra stykke arbejde ud i distrikterne med patienter, vi ikke har tilbud til. (Medarbejder i PC Ballerup) Medarbejderne oplever, at den uensartede visitering skaber ekstra arbejde i centrene. En interviewperson beskriver dette på følgende måde: Der er for stor forskel i det, der kommer ud. Den ene dag sidder vi og får 50 % elendige viderehenvisninger, som burde have været afvist on the spot, og hvis vi kan se, hvem der sidder som visitator en dag, så ved vi: Okay, så kommer lortet. Sådan er det. Man visiterer utroligt forskelligt. (Medarbejder i PC Nordsjælland) Flere medarbejdere i de psykiatriske centre fortæller, at en udfordring ved CVI er, at der er meget store forskelle i visitationerne blandt visitatorerne. Der er vide rammer for individuel vurdering, hvilket gør det vanskeligt. Blandt visitatorerne er der ikke enighed om, hvor streng man skal være, når patienter visiteres. En anden udfordring i forbindelse med CVI er, at der bruges mange speciallægeressourcer i visitationen. En visitator fortæller, at når han har vagt i CVI, er det et problem, at der ikke er nogen speciallæger tilbage i afsnittet i det psykiatriske center. Når jeg tager ind til CVI hver 14. dag, er der ikke nogen speciallæge tilbage på mit afsnit. Det er et problem, som ikke er helt løst. (Visitator i CVI) Speciallægers visitationsvagt i CVI medfører ifølge interviewpersonen mangel på speciallæger i de psykiatriske centre. Dette problematiserer medarbejderen som værende en udfordring fremadrettet, idet det giver ekstra arbejde i det lokale psykiatriske center. Modtagelse af henvisninger på de psykiatriske centre En pointe blandt de interviewede medarbejdere fra nogle af de psykiatriske centre er, at de oplever, at de bruger mere tid på visitation i dag end før etableringen af CVI, idet medarbejderne også mødes ude i centrene for at visitere. Evaluering af Den Centrale Visitation i Region Hovedstadens Psykiatri 21

23 En medarbejder fra et psykiatrisk center fortæller følgende: Nu sidder vi både og visiterer i CVI og også på centeret. Det, der er problemet, er, at vi bi-visiterer, for vi kan ikke stole på, at de [henvisningerne] er rigtige, og det er de meget ofte slet ikke, så skal de til noget andet. Det problem opstår jo kun, fordi vi sidder og læser dem igennem endnu en gang, for ellers var den [henvisningen ] jo bare gledet ind, det var jo det, der var meningen. CVI skulle helt ud på den enkelte behandler, på længere sigt, så det var jo ikke meningen, at vi skal sidde og bruge tid på det en gang til. Men det bliver vi nødt til for ikke at spilde vores terapeut. For ellers ender vi med at sidde med en, vi bruger meget tid på, som slet ikke er vores patient. (Medarbejder i PC Stolpegård) Citatet illustrerer, at nogle medarbejdere oplever det som værende et problem, at henvisningerne skal bi-visiteres, hvilket vil sige, at henvisningerne skal læses igennem igen, da medarbejderne ikke mener at kunne stole på henvisningernes gyldighed. I nogle psykiatriske centre er der etableret en enhed, der omtales centervisitation, og fungerer som bindeled mellem CVI og det pågældende center. Enheden modtager alle henvisningerne fra CVI til centrene (dog ikke pakker). Interviewpersonerne fortæller, at det fungerer godt med en sådan enhed, som virker som filter mellem CVI og selve centret, og det har yderligere den fordel, at medarbejderne ved, hvem de skal gå til med spørgsmål vedrørende visitation. Nogle interviewpersoner mener desuden, at det er ressourcebesparende at have en enhed, der modtager henvisningerne, fordi nogle henvisninger stoppes, inden de viderehenvises til de lokale behandlingsenheder i det psykiatriske center. En medarbejder udtaler følgende: I vores center er det de samme mennesker, der sidder i CVI og vores lokale visitation, og det giver altså en helt anden rød tråd. (Medarbejder i PC Nordsjælland) 4.5 Implementering af CVI og behandlingspakker At CVI er kommet nogenlunde samtidig med pakkeforløb gør henvisningsprocessen meget kompleks. En central pointe er, at medarbejderne i centrene ikke altid har mulighed for at skelne mellem, hvorvidt det er pakkerne eller CVI, der medfører udfordringer i forbindelse med henvisningsprocesserne. En anden oplevelse, som kommer til udtryk blandt medarbejdere i centrene er, at der ikke er brugt tilstrækkelig tid på at implementere CVI. Medarbejderne i centrene oplever etableringen af CVI som en kulturforandring, der er kommet meget hurtigt: Man har nok ikke brugt nok tid på den kulturforandring [ ]. Måske man skulle have været hurtigere ude. Tingene er gået meget hurtigt. CVI er ligesom kommet: BUM, så var den der. Altså hvis man så på timing af det, så er det måske kommet meget hurtigt. (Medarbejder i PC Ballerup) At lave en sådan kulturforandring har implikationer, da den skaber kulturændringer ude i centrene. En af medarbejderne i centrene mener, at CVI skulle have været mere proaktiv omkring etableringen af CVI. Men også at Regions Hovedstadens Psykiatri skulle have været mere proaktiv omkring etableringen af pakkerne. Evaluering af Den Centrale Visitation i Region Hovedstadens Psykiatri 22

24 4.6 Information fra CVI Når der ses nærmere på samarbejde mellem CVI og de psykiatriske centre, tegner der sig et billede med af, at informationen er god nu, men at der har været mangel på information ved etableringen af CVI. Nogle medarbejdere er godt tilfredse med information fra CVI, hvilket følgende citat afspejler: Der har været en meget fin information fra CVI, mange invitationer til møder, fine data og nyhedsbreve. Og hvis der er noget, jeg ikke har fattet, og har skrevet til Allan Lohmann og har undret mig over et eller andet. Så har jeg fået svar, eller det er blevet taget op. [ ] Så jeg oplever, at der er en enorm åbenhed for dialog og meget god information. (Medarbejder i PC Ballerup) CVI har et nyhedsbrev, som løbende sendes til de psykiatriske centre. Pointerne fra nyhedsbrevet lægges i et katalog, som findes på CVI s hjemmeside og intranettet. En medarbejder fra Psykiatrisk Center København fremhæver, at kataloget er en fantastisk hjælp. I forhold til nyhedsbrevet nævner en medarbejder: Det er meget berigende at modtage nyhedsbrev fra CVI, så man ligesom kan beroliges ved at se, at projektet udvikler sig og også udvikler sig i en positiv retning. (Medarbejder i PC København) Modsatte oplevelser gør sig også gældende, idet andre medarbejdere oplever, at informationsudvekslingen og kommunikationen med CVI ikke er god. En medarbejder udtrykker følgende: En forbedring synes jeg helt klart kunne være, hvis vi blev bedre til at tale sammen med dem der inde [i CVI]. At de ville høre på, hvad er det for nogle problemer, vi sidder med, hvad er det, vi fortæller, hvad er det, vi ikke kan styre herude, fordi de ikke vil høre, hvad vi siger. En bedre dialog. (Medarbejder i PC Stolpegård) En anden pointe er, at medarbejderne i de psykiatriske centre oplever, at der har manglet information om etableringen af CVI. En medarbejder fortæller følgende: Der har været i hele det her forløb med etableringen af CVI, en manglende udmelding og kommunikation, som jeg synes har været lidt kedelig. (Medarbejder i PC København) Der er divergerende oplysninger om, hvem der gør hvad internt i centrene i forhold til CVI. En årsag til dette nævnes at være, at CVI ikke har forklaret tilstrækkeligt om sig selv og opbygningen af CVI fra starten. Det havde været rigtig rart, hvis de havde startet med at sælge sig selv lidt bedre og forklare om opbygningen, for hvor har det taget lang tid og ført mange misforståelser med sig, ved ikke at kende den. Det måtte de godt have forberedt lidt bedre. (Medarbejder i PC København) 4.7 Udredningsenhed Et tema, der går igen blandt nogle af medarbejderne i de psykiatriske centre, er, at patienterne ikke altid er diagnosticeret tilfredsstillende. Efter etableringen af CVI er der lagt større vægt på, at henvisende læge skriver en henvisningsdiagnose på henvisningen. Ifølge nogle interviewpersoner er det en udfordring, fordi praktiserende læger ofte mangler færdigheder i forhold til at kunne diagnosticere psykiatriske patienter tilstrækkeligt. En medarbejder fra et psykiatrisk center fortæller: Evaluering af Den Centrale Visitation i Region Hovedstadens Psykiatri 23

25 Der er noget i den måde, vi har bygget det op på. Vi har lagt evnen til at diagnosticere ude hos den praktiserende læge, hvor færdighederne muligvis ikke findes. (Medarbejder i PC København) Den manglende udredning resulterer i, at patienter venter på en forkert venteliste eller starter på fx en pakke, hvor de slet ikke hører til. Det beskrives, at 40 % falder fra pakke-behandlingerne, fordi de ikke har den rigtige diagnose, ikke egner sig eller ikke har lyst til at modtage behandling. Dette problem kunne mindskes ved at udrede patienterne grundigere, inden de kommer på venteliste til behandling. I tilknytning hertil forklarer en medarbejder fra et psykiatrisk center: Udredningssamtalerne bliver betragtet som en del af behandlingen, de skulle først på ventelisten efter udredningen, så ville det være en meget mere reel venteliste. (Medarbejder i PC København) En anbefaling er at etablere en udredningsenhed enten i CVI eller i hvert center, for eksempel som en diagnostisk enhed i distriktspsykiatriske centre. Det arbejde kunne man tænke ind i organisationen, så man laver en udredningsenhed, hvor der ikke skulle være ventetid, og en masse speciallæger, der bemander den [med] hurtig udredning, og så ville de blive sendt ud, hvor de hører til. (Medarbejder i PC København) Der er ikke enighed blandt interviewpersonerne om, hvorvidt en udredningsenhed skal placeres centralt i organisationen, fx som del af CVI, eller under hvert psykiatrisk center. Nogle interviewpersoner fremhæver, at en udredningsenhed ville ligge naturligt som en del af CVI s opgaver, imens andre mener, at det ville tage kraft ud af centrene, hvis udredning og behandling blev splittet op på den måde. 4.8 Booking direkte i behandlerens kalender Nogle af interviewpersonerne nævner, at det ville være ressourcebesparende, hvis CVI kunne booke en tid til patienten direkte i en behandlers kalender. Dette ville spare nogle arbejdsgange i forhold til nu, hvor henvisningerne først sendes til et psykiatrisk center, og centeret derefter sørger for at indkalde patienterne. Teamlederen i CVI fremhæver dog, at der er flere barrierer for en sådan løsning. For det første er det ikke muligt at gennemføre rent teknisk med det nuværende kalender-system. For det andet ville det kræve, at alle behandlere skulle have åbne kalendere. Medarbejderne i PC Ballerup kan se en fordel i, at CVI også sender indkaldelsesbreve ud til patienterne, men de giver udtryk for deres betænkeligheder i forhold til forslaget: Det er vi ambivalente omkring. [ ] Men hvis vi må have lov til at sige, at de her timer, dem freder vi hver uge i kalenderen til det [møder mv.], så kan det sagtens lade sig gøre. (Medarbejder i PC Ballerup) Medarbejderen mener, at der i givet fald skal være faste tidsrum i løbet af ugen, som behandleren selv kan råde over til fx afholdelse af møder, således at der ikke bookes behandling i disse tidsrum. Medarbejderne fra PC Nordsjælland er til gengæld ikke fortaler for, at CVI skal booke direkte i behandlernes kalender. De siger blandt andet, at det kræver lokalkendskab at booke behandling i deres kalender, fordi besøg hos patienten skal tilrettelægges, så behandleren kan se flere patienter i samme lokalområde på samme dag med henblik på at minimere transporttiden. Desuden fremhæver medarbejderne fra PC Nordsjælland, at nogle behandlingstilbud er tværfaglige, og ved disse tilbud Evaluering af Den Centrale Visitation i Region Hovedstadens Psykiatri 24

26 skal der først tages beslutning om, hvilke faggrupper der skal inddrages i patientens forløb, før der kan bookes tid i de relevante kalendere. Medarbejderne fra PC Nordsjælland mener derfor ikke, at det er realistisk, at CVI kan varetage bookning direkte i behandlernes kalender. Evaluering af Den Centrale Visitation i Region Hovedstadens Psykiatri 25

27 5 Eksternt samarbejde praksissektoren Som tidligere nævnt er der i forbindelse med evalueringen gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt læger fra almen praksis og speciallægepraksis i Region Hovedstaden. Psykiatriens CVI blev etableret den 1. juni 2011, og spørgeskemaundersøgelsen blev udsendt i marts 2012, så CVI havde eksisteret omkring ni måneder, da de henvisende læger besvarede spørgeskemaet. Der var syv åbne kommentarfelter i spørgeskemaet, hvor lægerne havde mulighed for at uddybe deres besvarelse. Nogle af disse uddybninger er refereret i dette kapitel sammen med de øvrige resultater af undersøgelsen. 5.1 Spørgeskemaets respondenter I alt 268 læger har besvaret spørgsmålene om Psykiatriens CVI. De 268 læger har alle svaret bekræftende til, at de har benyttet Psykiatriens CVI. Det vil sige, at læger, der ikke har benyttet CVI, inden de modtog spørgeskemaet, heller ikke har besvaret skemaet. 5.1: Praksistype Af de 268 henvisende læger er 250 (93 %) alment praktiserende læger, 16 (6 %) er praktiserende speciallæger, og de resterende 2 (1 %) har kategoriseret sig som andet og uddybet dette med, at de er vagtlæger (figur 5.1). Hovedparten af de praktiserende speciallæger, der har deltaget i undersøgelsen, er speciallæger i psykiatri (12 personer/76 %). De resterende er speciallæger inden for henholdsvis børne- og ungdomspsykiatri, neurologi, pædiatri og reumatologi (1 person/6 % inden for hvert speciale) (figur 5.2). 37 % af respondenterne har været 0-10 år i deres nuværende praksis, 35 % af respondenterne har været år i deres nuværende praksis, og de resterende 28 % har været mere end 20 år i deres nuværende praksis (figur 5.3). 5.2: Privat praktiserende speciallægers speciale 5.3: Antal år i nuværende praksis Forskelle mellem almen praksis og speciallægepraksis Andelen af speciallæger er så begrænset, at vi har valgt at lægge hovedvægten på det samlede resultat i den efterfølgende beskrivelse af resultaterne. Tendenser i forskellene mellem almen praksis og speciallægepraksis vil blive beskrevet - men uden angivelse af procenttal, da resultaterne er baseret på få besvarelser og derfor også behæftet med en vis usikkerhed. Evaluering af Den Centrale Visitation i Region Hovedstadens Psykiatri 26

28 5.2 Information i forbindelse med oprettelsen af Psykiatriens CVI Omkring halvdelen af lægerne fra praksissektoren oplever, at de er blevet godt informeret i forbindelse med oprettelsen af CVI. Den resterende del af de adspurgte læger vurderer, at de enten er blevet dårligt informeret i forbindelse med etableringen af CVI, eller at de ikke er blevet informeret i det hele taget. De adspurgte læger føler sig især dårligt informeret om, hvordan de kommer i kontakt med Psykiatriens CVI. Der er 39 % af lægerne, der vurderer, at de er blevet meget godt eller godt informeret om kontaktmuligheder til CVI, mens 51 % af lægerne vurderer, at de er blevet meget godt eller godt informeret om henholdsvis formålet med CVI, og hvordan de henviser via CVI (figur 5.4). Figur 5.4: Information i forbindelse med etablering af CVI Forskel ml. almen praksis og speciallægepraksis Andelen af læger, der oplever at være dårligt informeret i forbindelse med etableringen af CVI, er generelt højere blandt praktiserende speciallæger, end den er blandt læger fra almen praksis. Overordnet viser kommentarfelterne i spørgeskemaerne, at der mangler information om, at CVI eksisterer, idet respondenterne ikke er blevet informeret om, at CVI er etableret. En kommentar fra en alment praktiserende læge hertil er: Øh, har psykiatrien en CVI? Jeg bruger da bare den centrale CVI. (Alment praktiserende læge) I forlængelse heraf efterlyser respondenterne mere, bedre og tydeligere information om CVI. Et konkret eksempel på dette er, at der efterlyses en hjemmeside om CVI med information om optageområder, telefonnumre, ventetider m.m. En sådan hjemmeside findes allerede, men det fremgår af de henvisende lægers besvarelser, at nogle af lægerne ikke er klar over, at den eksisterer. Evaluering af Den Centrale Visitation i Region Hovedstadens Psykiatri 27

29 5.3 Psykiatriske henvisninger Hovedparten af lægerne fra praksissektoren synes, at det er klart, hvornår de skal henvise en patient via CVI. Således oplever 68 %, at det i høj eller nogen grad er klart, hvornår de skal henvise via CVI (figur 5.5). Figur 5.5: Klarhed omkring hvornår en patient skal henvises via CVI Forskel ml. almen praksis og speciallægepraksis Der er ikke særlig stor forskel på svarene fra speciallægepraksis og almen praksis på dette spørgsmål. En større del af lægerne savner klarhed i forhold til, hvilke oplysninger CVI ønsker for at kunne visitere patienten. 46 % af de adspurgte læger mener, at det i høj eller nogen grad er klart, hvilke oplysninger CVI ønsker for at kunne visitere patienten, hvilket betyder, at det er uklart for 53 % af lægerne 9 (figur 5.6). Figur 5.6: Klarhed omkring hvilke patientoplysninger CVI ønsker Forskel ml. almen praksis og speciallægepraksis Andelen af læger, for hvem det er uklart, hvilke oplysninger CVI ønsker, er højest blandt praktiserende speciallæger. 9 Procenttallene summer ikke til 100 % på grund af afrunding til hele tal. Evaluering af Den Centrale Visitation i Region Hovedstadens Psykiatri 28

30 I forhold til information skriver respondenterne, at det er uklart, hvad henvisningerne skal indeholde. Derfor efterspørger respondenterne en præcisering af hvilke oplysninger, CVI ønsker at modtage. En alment praktiserende læge skriver følgende: Forenkling og helt klare oplysninger til os om, hvad der forlanges i en henvisning. Nogle gange er den [henvisningen] returneret med helt uforståelige/irrelevante krav trods alle oplysninger om, hvad der har været muligt i situationen. (Almen praktiserende læge) Som forbedringsforslag til denne problematik anbefaler respondenterne en tilgængelig vejledning som ved den somatiske CVI. Som tidligere nævnt findes der en hjemmeside om Psykiatriens CVI, hvor der bl.a. findes en vejledning til udfyldelse af henvisninger til Region Hovedstadens Psykiatri. Endvidere findes der på forløbsbeskrivelser for psykiatriske diagnoser, hvor det også beskrives, hvad henvisninger skal indeholde. De henvisende lægers kommentarer i spørgeskemaet tyder imidlertid på, at praksissektoren ikke er informeret om, at den eksisterer. 75 % af de adspurgte læger har prøvet at få en henvisning afvist af CVI. Blandt de læger, der har fået en henvisning afvist, mener 48 %, at de i høj eller nogen grad får tilstrækkelig information om, hvorfor nogle henvisninger afvises af Psykiatriens CVI. 38 % synes, at de kun i mindre grad får tilstrækkelig information om, hvorfor nogle henvisninger afvises, og 14 % mener, at de slet ikke får tilstrækkelig information om dette (figur 5.7). Figur 5.7: Information om hvorfor nogen henvisninger afvises af CVI Figur 5.7 omfatter kun læger, der har prøvet at få en henvisning afvist af CVI. Forskel ml. almen praksis og speciallægepraksis Andelen af læger, der oplever, at de kun i mindre grad eller slet ikke får tilstrækkelig information om, hvorfor nogen henvisninger afvises af CVI, er højere blandt alment praktiserende læger end den er blandt praktiserende speciallæger. Evaluering af Den Centrale Visitation i Region Hovedstadens Psykiatri 29

31 5.4 Oplevede konsekvenser af etableringen af Psykiatriens CVI 16 % af de adspurgte læger fra praksissektoren mener ikke, at de kan vurdere, om det er blevet nemmere eller sværere at sende henvisninger til Region Hovedstadens Psykiatri efter etableringen af CVI. Blandt de læger, der har givet en vurdering, mener hovedparten (46 %), at det er blevet nemmere. 33 % synes hverken det er blevet nemmere eller sværere, og de resterende 22 % mener, at det er blevet sværere at sende henvisninger 10 (figur 5.8). Figur 5.8: CVI's betydning for hvor vanskeligt det er at sende henvisning Læger, der svarer: Det kan jeg ikke vurdere er ikke illustreret i figur 5.8. Forskel ml. almen praksis og speciallægepraksis Andelen af læger, der mener, at det er blevet sværere at henvise, er højere blandt praktiserende speciallæger, end den er blandt læger fra almen praksis. 14 % af de adspurgte kan ikke vurdere, om etableringen af CVI har haft betydning for tidsforbruget på henvisninger til Region Hovedstadens Psykiatri i deres praksis. Blandt de læger, der mener, at de kan vurdere tidsforbruget, er der flest (45 %), der vurderer, at tidsforbruget er uændret. 32 % mener, at de bruger mindre tid, og 23 % mener, at de bruger mere tid (figur 5.9). Figur 5.9: CVI's betydning for tidsforbrug på henvisninger Læger, der svarer: Det kan jeg ikke vurdere er ikke illustreret i figur Procenttallene summer ikke til 100 % på grund af afrunding til hele tal. Evaluering af Den Centrale Visitation i Region Hovedstadens Psykiatri 30

32 Forskel ml. almen praksis og speciallægepraksis Andelen af læger, der mener, at de bruger mere tid på henvisninger, er højere blandt speciallæger end blandt alment praktiserende læger. Flertallet (73 %) af læger fra praksissektoren synes, at de ikke kan vurdere, om etableringen af CVI har haft betydning for ventetiden på psykiatrisk behandling i Region Hovedstadens Psykiatri. Blandt de læger, der kan vurdere ventetiden, mener 56 %, at ventetiden er uændret. 27 % af lægerne vurderer, at ventetiden er blevet kortere, og 17 % vurderer, at den er blevet længere efter etableringen af CVI (figur 5.10). Figur 5.10: CVI's betydning for ventetid på psykiatrisk behandling Læger, der svarer: Det kan jeg ikke vurdere er ikke illustreret i figur Forskel ml. almen praksis og speciallægepraksis Flertallet af praktiserende speciallæger vurderer, at ventetiden er blevet længere, mens flertallet af alment praktiserende læger vurderer, at den er uændret. 5.5 Telefonbetjening i Psykiatriens CVI 71 % af de adspurgte læger fra praksissektoren har ikke ringet til Psykiatriens CVI. Blandt de læger, der har ringet til CVI, vurderer hovedparten (87 %), at svartiden i telefonbetjeningen er tilpas, og 13 % vurderer, at svartiden er for lang (figur 5.11). Figur 5.11: Svartid på telefonkontakt til CVI Figur 4.11 omfatter kun læger, der har ringet til CVI. Forskel ml. almen praksis og speciallægepraksis De læger, der mener, at svartiden er for lang, er alle læger fra almen praksis. Evaluering af Den Centrale Visitation i Region Hovedstadens Psykiatri 31

33 En mulig forklaring på, at 71 % af de adspurgte læger fra praksissektoren ikke har ringet til CVI kan være den pointe, som kommer til udtryk i følgende kommentar, der er skrevet i spørgeskemaet: Der er slet ingen telefon- eller fax-numre oplyst på psykiatriens CVI øv øv øv. (Alment praktiserende læge) Dette er en gennemgående pointe i kommentarfelterne fra spørgeskemaundersøgelsen. CVI s kontaktinformationer findes bl.a. på Psykiatriens hjemmeside, men spørgeskemabesvarelserne kunne tyde på, at de henvisende læger savner yderligere information om, hvordan de kan kontakte CVI. De læger, der har ringet til CVI, har overvejende et positivt indtryk af telefonbetjeningen. Således har 75 % af de adspurgte et godt eller meget godt indtryk af serviceniveauet i telefonbetjeningen, og den resterende fjerdedel har et dårligt eller meget dårligt indtryk (figur 5.12). Figur 5.12: Serviceniveau i telefonbetjeningen i CVI Figur 5.12 omfatter kun læger, der har ringet til CVI. Forskel ml. almen praksis og speciallægepraksis Der er en tendens til, at praktiserende speciallæger har et dårligere indtryk af serviceniveauet i telefonbetjeningen, men tallene bygger på meget få personer, fordi det er få af respondenterne, der har ringet til CVI. 5.6 Henvisende lægers samlede indtryk af CVI Hovedparten (65 %) af de adspurgte læger fra praksissektoren har et godt eller meget godt samlet indtryk af CVI. 35 % af de henvisende læger har et dårligt eller meget dårligt indtryk af CVI (figur 5.13). Figur 5.13: Samlet indtryk af CVI Evaluering af Den Centrale Visitation i Region Hovedstadens Psykiatri 32