Brugerinvolvering på ny bygning til Institut for Byggeri & Anlæg Model- & teoribaseret brugerinvolvering for nybyggeri på Aalborg Universitet

Transkript

1 AALBORG UNIVERSITET Brugerinvolvering på ny bygning til Institut for Byggeri & Anlæg Model- & teoribaseret brugerinvolvering for nybyggeri på Aalborg Universitet GRUPPE: CSTBI 13: SEMESTER: 3.semester Rapport om modelbaseret brugerinvolvering i byggeriet, samt brug af dataindsamlings- og behandlingsværktøjer. Udarbejdet på 3.semester, Bygningsinformatik Aalborg Universitet

2 Indledning Brugerinvolvering på ny bygning til institut for byggeri og anlæg: Model- og teoribaseret brugerinvolvering for nybyggeri på Aalborg Universitet 2013, Aalborg Universitet School of Engineering and Science 3.semester, Cand.scient.techn. i Bygningsinformatik Udarbejdet af: Allan Svabo Jónsson Bjarke Kristensen Daniel Nielsen Nikolaj Stephansen Søren Christensen Søren H. Sternkopf Vejleder: Kjeld Svidt, Aalborg Universitet Rapportens omfang: Sidetal: 109 (inkl. forside) Bilag: 8 Bilag, 31 sider i alt. Afleveringsdato: Forsideillustration: CommLab India 1

3 Indledning Forord Aalborg Universitets Cand.scient.techn. med speciale i bygningsinformatik, er en overbygning på kandidatniveau, tilegnet professionsbachelorer inden for Byggeri og Anlæg. Uddannelsen behandler emner som: informations- og kommunikationsteknologi, digitale værktøjer i byggebranchen, informationsflow i byggebranchen og andre emner der bl.a. efterser de digitale muligheder, der kan forbedre vidensdelingen og produktiviteten i byggebranchen. Denne rapport udgør semesterprojektet udarbejdet på 3. semester af et projektteam på 6 personer, under emnet IKT støttet samarbejde og Usability Engineering. Rapporten er udarbejdet i foråret, fra februar til maj Affinity Diagramming Brugerinvolvering Contextual Design 3D modellering HOQ VIC-MET Power and Politics Videnledelse Virtual Reality QFD Augmented Reality Rapid Contextual Design Proces håndtering Spilmiljø Work Modelling LFA Tablets Visuel brugerinvolvering Rapporten har til formål at undersøge og beskrive, hvordan brugerinvolvering er foregået på en konkret byggesag, samt hvilke problemstillinger der er opstået i forbindelse hermed. Disse tages bagefter i betragtning, og der udvikles løsningsforslag. Hensigten med rapporten er, at interesserede i byggebranchen kan få et indblik i de problemstillinger der er fundet i forbindelse med brugerinvolveringen, samt eventuelle løsninger hertil. Problemstillinger omhandler bl.a. brugen af informations- og kommunikationsteknologi, vidensog kommunikationsformidling, samt brugen og håndteringen af digitale værktøjer og data. Denne rapport henvender sig til rådgivere som arkitekter, ingeniører, konstruktører samt organisationer der skal bygge, eller flytte til anden lokalitet. Rapporten tager udgangspunkt i brugerinvolveringen ifm. flytning til det nye byggeri til Institut for Byggeri og Anlæg på Aalborg Universitet. Byggesagen er i skrivende stund til behandling og godkendelse i Ministeriet. I forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport, er en række samarbejdsparter blevet inddraget i projektarbejdet, og der siges hermed tak til: Institut for Byggeri og Anlæg med følgende sektioner: Architectual Engineering: Sektionsleder og lektor Kjeld Svidt for deltagelse i interview samt test. Architectural Engineering: Studieleder og lektor Henrik Brohus for deltagelse i interview. Food and Design: Ph.d. studerende i arkitektur Mai Brink Rasmussen for deltagelse i interview samt test. Institutsekretariatsleder: Pernille Bisgaard Pedersen for deltagelse i interview. Teknisk Forvaltning: Souschef Marianne Hagbarth for deltagelse i interview. 2

4 Indledning Endvidere skal der siges tak til: Lektor Kjeld Svidt, for rådgivning og vejledning i forbindelse med projektarbejdet. Der bringes hermed en oprigtig tak til samtlige bidragsydere på vegne af gruppe BI-13:72 Aalborg Universitet: Allan Svabo Jónsson, Daniel Nielsen, Nikolaj Stephansen, Søren Christensen, Søren H. Sternkopf og Bjarke Kristensen. Maj

5 Indledning Abstract This thesis forms the semester project for the 3 rd Building Informatics. semester of Aalborg University s master degree in The purpose of this thesis is to analyze different methods for user involvement in larger building projects. In this context, a case has been drawn in, which is Aalborg University s new Institute for Construction. These analyses form a basis for trials with tools for the involvement of the institute s users. In the thesis, special focus is placed on daily work patterns, and wants/needs of Aalborg University s professors and secretaries, in regards to the new institute. These work patterns along with wants and needs, are thoroughly analyzed and treated, as to give a basis for proposals on user involvement methods. The work is based on collected information from empirical data about user involvement, as well as the project groups own experiences with relevant tools. A basis is taken from development reports by Aalborg University, Rambøll etc. The tools and work-methods found in the empirical, have been used in practice throughout the entire thesis, and have been compared to already existing developments within user involvement. Furthermore, a case has been drawn in, to create concrete references. This thesis addresses individuals with a basic knowledge of the building industry, with a particular focus on user involvement, and digital information exchange in the building process. This includes Architects, Engineers, Owners, Users and more, which are affected by relocation or newly constructed buildings, where user involvement could be relevant. Brugerinvolvering på ny bygning til Institut for Byggeri og Anlæg starts with an introduction of the project case, this leads on to an analyses of particular problems which can, and have been linked to user involvement. Then the different methods used in the thesis to solve the problems found in the prior analyses, are listed and explained. Overall, the thesis is parted in four main categories, which supplement each other in order to create a solution. At the end of the thesis concrete trials and tests of visualization tools for user involvements are drawn in. To summarize the project work, a main conclusion has been formulated, wherein the problem statement is answered, as to give the reader an insight to which actions can improve the user involvement in construction projects. To conclude the thesis, a perspective is drawn from the project work, from the viewpoint of the project group. 4

6 Indledning Resumé Denne rapport, udgør semesterprojektet udarbejdet i forbindelse med 3. semester på Aalborg Universitets kandidatuddannelse i byggeri og anlæg, Cand.scient.techn. med speciale i Bygningsinformatik. Formålet med projektrapporten er, at analysere metoder til brugerinvolvering ved større byggesager, såsom Aalborg Universitets nye institut for byggeri og anlæg. Analyserne skal danne grundlag for konkrete forsøg med værktøjer til involveringen af brugerne til det nye institut. I rapporten ligges der særligt fokus på lektorstaben, samt sekretariatsmedarbejdere, og deres daglige arbejdsgang samt ønsker/krav til dette nye institut. Disse arbejdsgange, ønsker og krav, analyseres og behandles grundigt, for at danne grundlag for forslag til brugerinvolveringsmetoder. Grundlaget for rapportarbejdet, er baseret på indsamling af information i den videnskabelige litteratur omkring brugerinvolvering, samt projektgruppens erfaringer med relevante værktøjer. Der tages udgangspunkt i udviklingsrapporter af Aalborg Universitet, Rambøll mfl. Disse værktøjer og metoder fundet i empirien er praktisk anvendt gennem hele rapporten, og sat i forhold til eksisterende udviklingstiltag indenfor brugerinvolveringen. Ydermere, for at skabe en konkret reference er der inddraget en case, omhandlende brugerinvolvering på Aalborg Universitets nye byggeri til Institut for byggeri og anlæg. Rapporten henvender sig til individer med grundlæggende viden om byggebranchen, og med særligt fokus på brugerinvolvering, og digital informationsudveksling i byggeprocessen. Dette udgør arkitekter, ingeniører, bygherrer, brugere mfl. som berøres af flytninger eller nybyggeri, hvor brugerinvolvering vil være relevant. Brugerinvolvering på ny bygning til Institut for Byggeri og Anlæg indledes med en introduktion af projektcasen, der herefter leder videre til en analyse af de konkrete problemstillinger der kan, og har været forbundet med brugerinvolveringen. Herefter oplistes de forskellige metodevalg i rapporten, for løsning af det/de problemer der er afdækket i forhenværende analyse. Rapporten er inddelt i fire hovedområder, der supplerer hinanden, med henblik på at skabe et løsningsforslag. Sidst i rapporten inddrages konkrete forsøg og tests af visualiseringsværktøjer til brugerinvolvering. Opsamlingen af projektarbejdet, er formuleret i en hovedkonklusion, hvor problemformuleringen forsøges besvaret, for at give læseren et indblik i, hvilke tiltag der kan styrke brugerinvolveringen i byggesager. Afslutningsvis gives en perspektivering af projektarbejdet fra projektgruppens synspunkt. 5

7 Indledning Læsevejledning Nedenstående figur 1, viser rapportens opbygning og struktur, dette for at illustrere sammenhængen mellem de forskellige afsnit. I hovedtræk struktureres rapporten med en indledning og case beskrivelse, herefter de anvendte metoder i forbindelse med dataindsamling, analysering, behov og krav samt afklaring og afgrænsning. Efterfølgende afprøves antagelser med konkrete tests på 3D modeller i forskellige visualiseringsmiljøer, såsom Augmented reality og gaming enviroments. Afslutningsvis opsamles og konkluderes der på de fremkomne løsningsforslag, og der perspektiveres på rapporten. Dokumentationen udarbejdet ifm. rapporten findes i bilagslisten. Indledning og case Problemformulering Teori og metoder Analyse og tests Konklusion og perspektivering Slut Indledning VIC-MET, CD, LFA, HOQ, P&P Videnledelse - håndtering Evaluering løsning Begrundelse af metodevalg, fordele ulemper Brugerinddra gelse på casen Teori og metodevalg Kontekstuelle interviews Game-space, AR-miljø, tests med brugere Konklusion Initierende problemstilling, problembeskrivelse Problemformulering vha. LFA analyse HOQ, CD, P&P Perspektivering Start/slut Bearbejdning Casen Beslutning Løsninger Figur 1: Læsevejledning til rapporten med strukturen og underliggende afsnit. Kildehenvisninger er markeret i teksten med parenteser omkring eks.: (VIC-MET). I rapportens slutning er alle kildehenvisninger oplistet med forfattere. Links til eksterne kilder står markeret i teksten med blå tekst og parenteser omkring. Links er ligeledes oplistet til slut i rapporten. Alle figurer og tabeller har fortløbende nummerering med en uddybende forklaring under tabel/figur, og de er ligeledes at finde til slut i rapporten. Ydermere, har billederne på hhv. figur 2 og 14, indbyggede Augmented Reality funktioner, som Easter eggs. Dette kræver en Applet kaldet Layar, hvilken kan hentes på: 6

8 Indledning Indhold INDLEDNING... 9 CASE OG BYGGEPROJEKTETS ORGANISATION AALBORG UNIVERSITETS NYE BYGNING TIL INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG DEN INTERNE PROJEKTORGANISATION PÅ NY BYGNING TIL INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG BRUGERINVOLVERING PÅ NY BYGNING FOR INSTITUTTET HVORFOR BRUGERINVOLVERING?...18 PROBLEMBESKRIVELSE OG -FORMULERING PROBLEMBESKRIVELSE INTERESSENTANALYSE OG PROBLEMAFDÆKNING VED LFA-ANALYSE PROBLEMFORMULERING...25 METODEVALG OG AFGRÆNSNING VIC-MET INTERVIEWS LFA CONTEXTUAL DESIGN (CD) QUALITY FUNCTION DEPLOYMENT (QFD)...30 VIRTUAL INNOVATION IN CONSTRUCTION METHOD INTRODUKTION VIC-MET OPSUMMERING...36 VIDENLEDELSE- & HÅNDTERING HVAD ER VIDENLEDELSE? VIDENSTEORI VIDENSSTRATEGIER VIDENSTYPER- & FORMER OPBYGNING AF ERFARINGS- OG IDÉ BANKERNE OPSUMMERING...46 DATAINDSAMLING & BEHANDLING VED KONTEKSTUELLE METODER DATAINDSAMLING FRA BRUGERE - INTERVIEWS FORTOLKNING AF INTERVIEWS AFFINITETS DIAGRAMMET OPSUMMERING...56 PRIORITERING AF BRUGERØNSKER OG ANLÆGSØKONOMI HOQ - KVALITETSHUSENE POWER AND POLITICS VED BRUGERINVOLVERING OPSUMMERING...66 BESKRIVELSER, ANALYSER OG TESTS AF BYGNINGSMODELLER I VIRTUELLE MILJØER VIRTUAL REALITY

9 Indledning 8.2 AUGMENTED REALITY SPILMILJØ...83 REFLEKSION, DISKUSSION SAMT FORDELE OG ULEMPER VED BRUGERINVOLVERINGSVÆRKTØJER REFLEKSION, DISKUSSION SAMT FORDELE OG ULEMPER VED ARBEJDSMETODIKKER REFLEKSION OVER VALG OG BRUG AF ARBEJDSMETODIKKER SAMT FORDELE, ULEMPER OG SAMMENHÆNGE KONKLUSION PERSPEKTIVERING FIGURLISTE TABELLISTE LITTERATURLISTE BILAG

10 Indledning Indledning Når der projekteres større byggerier, hvor brugere og bygherrer repræsenteres af forskellige instanser, skal det overvejes, hvordan brugerne kan involveres i bygge- og projekteringsprocessen. Det er oftest billigst og hurtigst, at lave ændringer på byggeriet i de tidlige faser af projekteringen. Dette støttes endvidere op af Patrick MacLeamy og the MacLeamy curve, hvori effekten til arbejdsindsats vises. Det kan aflæses af modellen, at effekten af arbejdsindsats er højst på de tidlige faser, og det er herfor billigst og mest effektivt, at køre brugerinvolvering på de tidlige stadier af projekteringen.(for mere omkring the MacLeamy curve, henvises eksempelvis til BIM Handbook, af Eastman et al.) (Eastman, Teicholz, Sacks, & Liston, 2011) Ydermere baseres byggeriers programoplæg og dispositionsforslag på hvad bygherren ønsker, og det er altid i dennes interesse at inddrage brugernes ønsker, da disse vil benytte bygningen i det daglige. Inden for den sidste årrække er der udviklet en lang række nye værktøjer, metoder og teknologier, der kan benyttes i brugerinvolveringen. Dette strækker sig fra 3D modellering, Virtual- og Augmented Reality, til komplette metoder for brugerinvolvering, benyttende kontekstuelle metoder, analyse og prioritering af brugerønsker i matrixer osv. I Årene blev et projekt kaldet VIC-MET gennemført under Erhvervs og Byggestyrelsens program for brugerdreven Innovation. VIC projektet er gennemført ved samarbejde mellem Arkitema, Rambøll og Aalborg Universitet. (Alsdorf, Christiansson, Dybro, Pedersen, Steffensen, & Svidt, 2013) Idéen med projektet, var at udvikle en metodik til brugerinvolvering i byggeprocessen, hvor man ville lægge vægt på brugen af moderne IT-værktøjer. Det konkluderes i VIC-MET rapporten, at man skal fokusere og tilrette brugerinvolveringen, så den passer til den enkelte bruger og det enkelte byggeri. Metoden giver personerne med ansvaret for byggeriet værktøjer til at opnå den fornødne viden om brugerne, og skaber mulighed for at sammensætte et kreativt og innovativt designforløb til indarbejdelse af brugernes behov i byggeriet. (Alsdorf, Christiansson, Dybro, Pedersen, Steffensen, & Svidt, 2013) VIC-MET støtter en række funktioner, inkluderende; En struktureret opsamling af slutbrugerbehov, tidlig brugerinvolvering (hvilket også stemmer overens med MacLeamy), opsamling af tidligere erfaringer, behovsprioritering, 3D visualiseringer, etablering af effektivt IKT-understøttet samarbejde mv. Ved brugerinvolvering i større byggesager, kan de økonomiske begrænsninger, ses som en begrænsning for det kreative miljø brugerne skal inddrages i. (Alsdorf, Christiansson, Dybro, Pedersen, Steffensen, & Svidt, 2013) Økonomien, spiller dog stadig en stor rolle i byggeriet som helhed. Dette økonomiske perspektiv har ofte en tendens til at være altoverskyggende i processen. Dvs. at økonomien bliver den altafgørende magtfaktor i de fleste større byggesager. Ledelsen skal overholde et budget, og vil alt andet lige, kunne sætte en stopper for den kreative process, som brugerinvolveringen er. Denne rapport beskriver brugerinvolveringen på ny bygning til Institut for Byggeri og Anlæg til Aalborg Universitet. Der arbejdes i rapporten med at afdække muligheder for en effektiv brugerinvolvering, så et optimalt miljø for fremtidige brugere kan skabes. Teknologien er i rivende udvikling, og i forbindelse med at bygningen skal fungere som et levende laboratorium, mødes teknologi og byggeri i en højere enhed. Forståelsen for, hvordan byggeri og teknologi kan kobles, og udvikles sammen, ses som krævende megen planlægning og fokus på det sidst nye. Løsningsforslag i rapporten tager udgangspunkt i interviews afholdt med forskellige parter og brugere af byggeriet. Løsningsforslag fremstilles som en samlet helhed, baseret 9

11 Indledning på anvendte metoder og teorier ved bl.a. tidlig brugerinvolvering, prioritering af brugerønsker/krav og anvendte værktøjer til tests. 10

12 Case og byggeprojektets organisation 1 Case og byggeprojektets organisation 1 Dette afsnit beskriver casen ny bygning til Institut for Byggeri og Anlæg til Aalborg universitet, hvor der kort skrives om det nye Institut generelt, og redegøres for byggeprojektets organisation. 1.1 Aalborg Universitets nye bygning til Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet står for en flytning af deres Institut for Byggeri og Anlæg. I forbindelse hermed, har Teknisk Forvaltning forhandlet sig frem til med bygningsstyrelsen, at få bygget en ny undervisnings og forskningsbygning på 9000 m2. Hermed er det bygningsstyrelsen der agerer bygherre på byggeriet. Den nye bygning skal huse studerende på Byggeri og Anlæg samt tilknyttede undervisere. I oplægget til bygningen, er der lagt vægt på at skabe et levende laboratorium, hvor de studerende, underviserne og udefra kommende foredragsholdere, kan mødes og sammen udforske fremtiden inden for Byggeri og Anlæg. Bygningens udformning skal afspejle hvad der foregår inde bag facaderne, og skal få aktiviteterne inde i bygningen til at smelte sammen, så disse præsenteres spiseligt for omverdenen. Det er visionen, at bygningen bliver et eksempel på, hvordan fremtidens bygninger kan anvendes som visuelle lærings miljøer. Eksempelvis ved, at konstruktionssamlinger holdes synlige samt, at bygningen genererer data til de studerendes forskningsopgaver samt til undervisningen. Bygningens udformning og materialevalg skal få den nye bygning til at flyde sammen med omgivelserne, og visionen er dermed, at danne et indtryk af overgangen mellem datidens og fremtidens måde at bygge på. Figur 2: Rendering af Aalborg Universitets nye byggeri til Institut for Byggeri & Anlæg (C) Kjaer & Richter 11

13 Case og byggeprojektets organisation 1 Bygningen ønskes at blive et resultat af et læringsmiljø i rivende udvikling. Ved at integrere undervisningslokalerne med de levende laboratorier ønskes der skabt en bedre forståelse for det der undervises i. Dette sker, ved at materialet visuelt præsenteres for omverdenen. Herved bliver det teoretisk præsenteret materiale støttet op af en praktisk visuel oplevelse, idet at bygningsknudepunkter er holdt synlige. Skabelsen af et levende laboratorium kræver stort indblik i, hvad der skal ske i bygningen fremadrettet, derfor er brugerinvolvering nødvendigt for at få tilpasset bygningen til de fremtidige brugere. Udarbejdelsen af byggeprogrammet og dispositionsforslaget har kørt sideløbende, og har resulteret i at emnerne som er diskuteret på brugermøderne, har været i fokus, da bygningen skulle projekteres. Visionen er, at bygningen kan generere data fra bl.a. solcellerne på taget samt, styring af ventilation og energi til forskning og undervisning, for at give en bedre forståelse for bæredygtigheden i byggeriet. Det er tydeligt at det har været et krav fra bestyrelsens side, at skabe en bygning eller snarere et miljø for de studerende og underviserne, hvor de kan udforske og udvikle nye teorier, teknikker og metoder. Dette valg træder i kraft ved at bruge hele bygningen som et levende laboratorium, da det skal være fagligt inspirerende at være i og omkring bygningen. Bygningen repræsenterer derved også det fremtidige syn på byggeri og bygbarhed som helhed. (Rambøll; Kjaer & Ricther; Møller & Grønborg, 2012) 1.2 Den interne projektorganisation på ny bygning til Institut for Byggeri og Anlæg Den overordnede organisation for byggesagen ny bygning til Institut for Byggeri og Anlæg, er opdelt i tre hovedgrupper: En styregruppe der står for det overordnede ansvar ifm. byggeriet, en bygherregruppe der omhandler bygherrerådgiver, bygherre, brugerorganisation mv. og til sidst rådgivergruppens projektgruppe, som varetager ingeniørydelser, arkitektydelser og landskabsarkitektydelser. For projektets overordnede organisationsdiagram, henvises til rapportens bilag 6. Overordnet set varetager den interne styregruppe på AAU den overordnede ledelse af projektet. Styregruppen har til opgave at varetage projektet set fra AAU side, med vægt på følgende: Godkende planer og afvigelser, herunder væsentlige ændringer i forhold til tid, økonomi og arealer Tager afgørelser i konflikter, hvor formanden har ansvaret for at træffe den endelige beslutning i tilfælde af konflikter og tvivl spørgsmål. Aftaler frekvens af styregruppemøder med projektleder, dog mindst før godkendelse af et projektstadie. (Kilde: interview med Teknisk Forvaltning) I det følgende gives en beskrivelse af gruppernes sammensætning, samt kort omkring deres arbejdsområder ifm. projektet. Dette afsluttes med en beskrivelse af brugergruppen, og dennes tilkobling til projektet. 12

14 Case og byggeprojektets organisation 1 Styregruppen og dennes sammensætning. Styregruppens overordnede struktur er som følgende: Teknisk chef (styregruppeformand) Dekan Formand for bygherre gruppen. Repræsentanter fra AAU. Repræsentanter fra bygherre. Projektkoordinator (sekretariat) Ad hoc kan tekniske rådgivere særskilt inviteres. Styregruppeformanden har det overordnede ansvar for projektet, dette støttes op af resten af styregruppen. Det er endvidere styregruppens ansvar, at sikre accept hos bestyrelsesformanden samt bestyrelsen. (Kilde: interview med Teknisk forvaltning) Bygherregruppen: Bygherregruppen sørger for løbende at kontrollere, om projektet lever op til kravene fra AAU, og det er herfor også denne gruppes ansvar, at få indsamlet brugerønsker og krav. Bygherregruppens sammensætning: Teknisk Forvaltning (formand) Projektkoordinator. 1 repræsentant fra hver brugergruppe. Bygherrerepræsentant. Teknisk rådgiver Repræsentant fra AAU Repræsentanten fra Teknisk Forvaltning fungerer som formand for bygherregruppen, forestår den overordnede koordinering af krav, ønsker og økonomi. (Kilde: interview med Teknisk Forvaltning) Projektgruppen: Projektgruppen bidrager i grove træk med, at udarbejde byggeprogrammet samt, at projektøkonomien overholdes i forhold til det aftalte beløb med bygherre- og styregruppen. Projektgruppens sammensætning: Projektleder bygherre. Projektleder AAU (Teknisk Forvaltning) Repræsentanter for hovedområdets. Brugerrepræsentanter. Repræsentanter for Teknisk Forvaltning. 13

15 Case og byggeprojektets organisation 1 Rådgiverrepræsentanter. Repræsentanter fra bygherre. Der er 2-3 brugerrepræsentanter fra hovedområdet/instituttet som byggeopgaven berører. Brugerrepræsentanterne skal have stor indsigt i hovedområdets forhold. Foruden brugerrepræsentanterne, er der repræsentanter fra Aalborg Universitets Teknisk Forvaltning, disse repræsentanter skal have stor viden om byggeri samt den fremtidige drift. (Kilde: interview med Teknisk forvaltning) Brugergruppen: Brugergruppen består af en gruppe på fem repræsentanter med indsigt i det Institut som byggeriet omfatter. Repræsentanterne har bred indsigt i hovedområdets forhold. I gruppen er en person af høj organisatorisk placering, som kan tage beslutninger på vegne af gruppen for instituttet. Endvidere er der medtaget en studerende samt en arbejdsmiljørepræsentant i gruppen. Brugergruppens formål er at stille krav til det funktionelle og det faglige i byggesagen. Dette foregår altid igennem Teknisk Forvaltning. Brugergruppen afholder møder efter behov og kan indkalde Teknisk Forvaltning til at deltage, hvis det skulle være nødvendigt. Brugernes ønsker og krav, går gennem Teknisk Forvaltning i bygherre gruppen, og skal herefter ses igennem ved Bygningsstyrelsen, før de når rådgivergruppens projektgruppe. Generelt bliver denne process lang, og selvom denne er klar og struktureret, bruges der store mængder tid på koordinering af opgaver. (Kilde: interview med Teknisk forvaltning) Dette afsnit leder herefter videre i en problemanalyse og analyse ved hjælp af Logical Framework Approach, for at få klarlagt interessenter og problemområder ifm. projektarbejdet, organisationen og brugerinvolveringen herved. 1.3 Brugerinvolvering på ny bygning for Instituttet. Her indledes til hvordan brugerinvolveringen er foregået på det nye byggeri til Institut for Byggeri og Anlæg på Aalborg Universitet. Informationer og beskrivelser er indhentet fra et interview med en brugerrepræsentant fra brugergruppen. For at sikre et godt byggeri hvor brugernes krav og ønsker er i fokus, blev der nedsat 12 emnegrupper, som hver især havde et indsatsområde. Emnegrupperne har til formål, at undersøge og granske emner på et mere detaljeret niveau. Hver emnegruppe skal ses som en mindre brugergruppe med en dybere interesse og viden indenfor det enkelte emne. Emnegrupperne skulle hjælpe styregruppen med at få tilpasset bygningen til brugernes behov, både nuværende og fremtidige behov. 14

16 Case og byggeprojektets organisation 1 Figur 3: Kalender der viser mødestrukturen mellem styregruppe, brugergruppe og emnegrupperne. Udformet fra interview med brugergrupperepræsentant. De røde streger i øverste illustration viser, hvor kommunikationen og vidensdeling kan afbrydes For at sikre at brugerne kunne komme med deres input til byggeriet, blev der hver anden tirsdag afholdt møder mellem brugergruppen og projektgruppen. På møderne blev det fra Bygningsstyrelsen og Teknisk Forvaltning (i det følgende kaldet BS og TF) efterspurgt hvad brugerne ønskede sig. Det kunne brugergruppen ikke selv tage stilling til på daværende tidspunkt. Derfor nedsatte de 12 emnegrupper, for at få specialisterne indenfor hvert Institut til, at fremsætte deres krav og ønsker, som brugergruppen kunne tage med til møderne. Det var vigtigt for BS og TF, at få klarlagt alle emnegruppers behov, for at få et overblik af omfanget og evt. sammenfaldende ønsker til det nye byggeri. Dette var for at fordele udgifterne mellem institutterne. Derudover skulle direktøren for fakultetet samstemme brugernes krav med fakultetets ambitioner og fremtidsplaner for byggeriet. Brugernes ønsker og krav, blev derfor sendt til direktøren for fakultetet til gennemgang, hvorefter de blev sendt videre til BS og TF for at blive gennemgået og godkendt. Møderne med emnegrupperne skulle sikre kommunikationen mellem emnegrupperne og videre op i organisationen for, at deres ønsker og krav kom med i overvejelserne, når bygningen skulle udformes. Herunder beskrives rammerne for brugerinvolvering på AAU. Brugermedvirken på AAU Generelle rammer for brugerne. Brugerne skal som udgangspunkt vurdere, kommentere og komme med reviderede bud på rådgivernes indretningsforslag, men de skal ikke selv designe eller indrette. Brugerne skal så vidt muligt tænke i funktionskrav. Dette gøres ved at tage udgangspunkt i en given dagligdags situation, f.eks. et møde eller undervisningssituation, som beskriver deres behov 15

17 Case og byggeprojektets organisation 1 og ønsker. Brugerne arbejder i emnegrupper og forslagene præsenteres på emnegruppemøderne. Herfra tager en repræsentant fra brugergruppen forslagene, og bringer disse videre til brugergruppemøderne og til bygherremøderne. Emnegrupperne havde forslag klar til deadline, fredag i ulige uger. Tidsplanen var tilpasset møderne I brugergruppens tidsplan. For at sikre at processen kører optimalt, er det en fordel at benytte en standard således, at brugerne får skrevet deres ønsker og krav ned, inden projekteringsprocessen begynder. Herved skal ingeniører og arkitekter ikke vente på godkendelsen af brugernes ønsker og krav. Årsagen til at brugernes ønsker og krav skal godkendes af styregruppen og direktøren for fakultetet er, at der er afsat et beløb pr. M2. Dette har brugerne ikke den fornødne tekniske erfaring eller viden til, at kunne gennemskue, inden rådgiverne modtager deres krav. Det er dog vigtigt at godkendelsesprocessen bliver taget med i overvejelserne, når der skal laves tidsplan for de enkelte processer. På byggesager med mange brugere, kan brugerinvolveringen være meget tidskrævende, især hvis der er flere forskellige brugere i samme bygning. Årsagen er, at omkostninger forbundet med deres ønsker og krav, skal deles mellem flere institutter. På de næste sider bliver processen for brugerinddragelsen på AAU casen gennemgået. (Vaerdibyg, 2013) Figur 4: Processen, som brugerinvolveringen foregik i begyndelsen. Lånt af brugergrupperepræsentant på AAU casen. 16

18 Case og byggeprojektets organisation 1 Figur 4 viser, hvordan projekteringsprocessen foregik. Den illustrerer at rådgiverne, har ventet på brugernes input, for at kunne komme videre. Brugernes krav og ønsker skulle først godkendes, førend rådgiverne kunne få dem. Dette gjorde processen langvarig. Dvs. da brugerne afleverede deres input, gik der ca. 4 uger inden de var indtegnet, og kunne fremvises. Figuren viser processen, hvor styregruppemøder afholdes hver anden tirsdag. Derefter modtager arkitekten og ingeniørerne brugernes ønsker og krav efter mødet. Den anden ring inde fra viser 2 uger, og den yderste ring viser 4 uger. Dette viser, at ønsker og krav visualiseres 4 uger efter, at brugerne har afgivet dem. Figur 5: Viser et forslag fra brugergruppen til en bedre proces. Lånt af brugergrupperepræsentant på AAU casen. Figur 5 illustrerer en optimeret metode ved brugerinvolvering. Den benytter skemaer, brugerne udfylder, således at brugerkrav kan deles op i emnegrupper for de krav, der skal kontrolleres af Teknisk Forvaltning og Bygningsstyrelsen, og de krav der kan sendes direkte til rådgiverene. Denne fremgangsmåde kunne fremskynde arkitekternes og ingeniørernes arbejde med at få brugernes ønsker og krav tegnet. Brugergrupperepræsentanterne havde selv udarbejdet skemaerne, for at strukturere ønsker og krav fra brugerne til styregruppen. Se bilag 7. Hvis brugerinvolveringen ikke er gennemtænkt med den nødvendige tid afsat til at indsamle brugernes ønsker og krav, kan processen hurtigt blive uoverkommelig, og rådgiverne får svært ved, at få brugernes krav til bygningen tegnet. Dette kan endvidere resultere i, at brugerne frakobles i processen, pga. ekstra timer og dermed dyrere projektering. Processen gør det også svært for brugerne at kunne se formålet med deres deltagelse i processen, og kan medføre, at de føler sig overset og deres ejerskab på processen føles tvunget ned over deres hoveder. 17

19 Case og byggeprojektets organisation 1 Det er derfor vigtigt at få klarlagt, hvad brugerne kan have indflydelse på i deres medvirken i byggesagen, samt hvilke krav og behov rådgiverne må bruge i processen. Ellers kan det ende med, at rådgiverne udelukkende fokuserer på institutlederen som den endelige bruger. Dette kan medføre, at brugernes krav og ønsker ikke granskes tilstrækkeligt. (Vaerdibyg, 2013) 1.4 Hvorfor brugerinvolvering? Brugerinvolvering er næsten altid involveret i byggesager, i større eller mindre grad, især hvis projektet skal bruges af flere forskellige bruger efterfølgende. Efter man har erkendt behovet for brugerinvolvering i forbindelse med projektet, er det vigtigt at gøre sig klart, hvor meget brugerinvolvering man ønsker, og hvad man ønsker at opnå med brugerinvolveringen. 3 gode grunde til at anvende brugerinvolvering. 1. Et bedre Produkt Der imødekommer brugernes reelle behov. 2. En bedre proces Fordi brugerne håndteres proaktivt, hvilket vil give færre ændringer senere i processen. 3. En bedre oplevelse Pga. Ejerskab til de valgte løsninger. Hvem er brugerne? Efter at brugerinvolvering er blevet vedtaget, skal det afdækkes, hvem brugerne er. Dette foranstaltes igennem en bruger- og interessantanalyse, som kan danne et billede og præcisere hvornår, hvordan og hvad brugerne skal involveres i, og afhænger af brugernes kompetencer, indflydelsesmuligheder og interesseområder. Brugergrupper kan deles op i en stor gruppe eller flere grupper alt efter interesse og fokusområder samt efter hvor meget indflydelse man vælger at give brugerne. Grunden til at man opdeler en gruppe af brugere i flere grupper, kan være med til, at de afdækker et større område. Brugergrupperne kan indhente eksterne rådgivere til at hjælpe med beslutninger. Der er et eksempel på en interessantanalyse i kap. 2 afs Når brugerne er med i et projekt, gennemgår de en forandringsproces som skal tilpasses deres krav og ønsker, således at projektet tilpasses brugerne. Et gennemgribende projekt kan i nogle tilfælde betyde organisationsændringer, arbejdsgange samt eventuelle sammenlægninger af arbejdsafdelinger. I tilfælde af flere brugergrupper som kører sideløbende med projekteringsprocessen kan betyde mange input som i nogen tilfælde kan betyde konflikter og modsigelser, i disse tilfælde er det vigtigt at alle brugergrupperne bliver hørt og ønskerne gennemgås med brugerne således, at deres ønsker indarbejdes i forslaget, for at nogle brugere ikke føler at deres ønsker er overflødige. Sker der ændringer i indretningen af den nye bygning, som har indflydelse på organisationens samarbejde, skal brugernes input medtages i disse forandringer, således at de stemmer overens efter projektet er afsluttet. Det er vigtigt at brugernes ønsker og krav er fremadsynet, og at der hele tiden er kommunikation mellem projektlederen/projektlederne og brugerorganisationen. 18

20 Case og byggeprojektets organisation 1 Der findes flere måder at involvere brugerne i beslutningsprocessen i en byggesag, disse metoder bliver beskrevet i kap 8, og har forskellige indvirkning på brugerne, og kan anvendes i forskellige sammenhænge. Figur 6: Brugernes indflydelse i projekteringen og udførelsen. Vaerdibyg Behovsafklaring Det kan være svært for brugerne at afklare hvad deres ønsker og krav er om 5 år. Derfor er det vigtigt, at brugerne kender og forstår deres behov, da disse ændrer sig i takt med samfundet samt de nye arbejdsmetoder, og den teknologi som anvendes i brugernes daglige arbejde. Derfor er det betydeligt at når brugerne skal beskrive deres behov og ønsker, at begreberne adskilles mellem, hvad der er nice to have og need to have. Når brugerne introduceres for et projekt og hvilke behov de har disse ofte med hvordan de får deres behov dækket i hverdagen. Til at analyse brugerne og deres behov kan flere metoder tages i brug, hvis det handler om at få afdækket de daglige behov kan Contextual Design benyttes, som er beskrevet i Kapitel 6. 19

21 Problembeskrivelse og -formulering 2 Problembeskrivelse og -formulering 2 I dette afsnit beskrives de problemområder der arbejdes med i rapporten. LFA-analysemetoden (Logical Framework Approach) benyttes til en grundig analyse af interessenter og problemerne der er fundet ud fra casen. 2.1 Problembeskrivelse Gennem de afholdte interviews med Teknisk Forvaltning, lektorer, administrationspersonale på det nye byggeri for Institut for Byggeri og Anlæg, samt gennem indsamlet materiale og oplysninger i empirien, er det fundet frem til, at brugerinvolvering er forgået på byggesagen i denne case i de første faser. Med hensyn til definitionen brugerinvolvering på casen, tænkes der på lektorer, studerende, administrativt personale, rengøringspersonale og teknisk personale som de fremtidige brugere af byggeriet. Brugerne har alle ønsker og krav til deres fremtidige lokaler og deres funktioner. Disse krav og ønsker er beskrevet i rapporter og beskrivelser, som brugerne har udarbejdet gennem forskellige workshops på AAU. Nedenstående problemstillinger er defineret gennem interviews, brugerrapporter og andet materiale der er benyttet i casen. Der arbejdes med hele processen med fokus på hvordan brugerinvolveringen er foregået, og hvordan digitale værktøjer kan benyttes i denne proces. 1. Teknisk Forvaltning og AAU er undersat en beløbsgrænse pr. m2 udlejet areal, uanset om lokaler lejes af private eller hos Bygningsstyrelsen. 2. Bygningsstyrelsen kan jf. bygherrekravene i bekendtgørelse 1381, stille krav om brug af 3D modeller i projekteringen. 3. Arkitekter har brugt 2D tegninger som kommunikationsmateriale ved brugerinvolvering. 4. Ingeniører har brugt skemaer med arealberegninger som kommunikationsmateriale ved brugerinvolvering. 5. Brugerne har ikke været præsenteret for et økonomisk perspektiv eller konsekvens med hensyn til deres tilvalg eller fravalg i processen. Herefter skal en grundig analyse af problemerne være med til, at definere nogle løsningsforslag der kan afhjælpe de problemer, som byggeorganisationen har oplevet ved brugerinvolvering. Den indledende del af analysegrundlaget i forbindelse med byggeorganisationen, foretages som Logical Framework Approach (LFA). Den beskrives i efterfølgende afsnit. 20

22 Problembeskrivelse og -formulering Interessentanalyse og problemafdækning ved LFA-analyse Ud fra studiegruppens erfaring fra tidligere semestre, er det valgt at benytte LFA-analysen som grundlag for afdækning af problemer og deres følgevirkninger i forbindelse med brugerinvolvering på det nye byggeri til Institut for Byggeri og Anlæg. Analysen har fokus på en grundig problemanalyse samt målanalyse, derefter vil løsningsforslag kunne defineres. (Anlægsteknikforeningen i Danmark, 2011) Som beskrevet i LFA metodeafsnittet, indeholder analysen flere faser som er oplistet herunder. 1. Interessentanalysen 2. Problemtræ 3. Måltræ 4. LFA-Matrix Interessentanalysen fokuserer på casens interessenter samt deres krav og behov. Problemtræet viser årsag og virkning på problemet. Måltræet definerer hvilke produkter der skal løse problemet. LFA-Matrixen definerer analysens hensigt med målet, og de aktiviteter der skal medvirke til at løse problemerne. På tabel 1, vises interessentanalysen, efterfølgende vises problemtræ (figur 7), måltræ(figur 8), og til sidst LFA-matrixen (tabel 2). Indvirkning på interessenten Deltagelse i løsningen af problemet Relationer til andre interessenter Interessenter Bygherre Brugere T.F. Drift Rådgivere Bedre produkt, Indflydelse om de forlænget proces skal leje eller og derved senere bygge. ibrugtagning, Forlænget projekteringstid / proces, større honorar i starten Er motiveret til at deltage i løsningen af problemerne på den konkrete sag Kan lægge pres på de projekterende, til at benytte metoder, der understøtter brugerinvolvering Er højt motiveret i direkte at deltage i løsningen Stor relation til T.F. ved at definere deres krav og behov Er højt motiveret i direkte at deltage i løsningen Kan lægge pres på bygherre ifm. IKT aftale, formidle krav til projekterende Tabel 1 Interessentanalyse, viser interessenternes krav og deltagelse i løsning af brugerinvolvering. Nye arbejdsmetoder, efteruddanne/nyt personale, større honorar i starten. Er højt motiveret i direkte at deltage i løsningen Kan lægge pres på hinanden, for at få nødvendige data når det skal bruges LFA analysen viser interessenternes deltagelse i løsningen af problemer ang. brugerinvolvering. Ud fra tabel 1, hentes interessenternes krav til byggesagen over i et problemtræ. Problemtræet definerer kommunikationen mellem brugerne, rådgiverne, bygherren og Teknisk Forvaltning. 21

23 ÅRSAGER NØGLEPROBLEM VIRKNINGER 3. Semester projekt Problembeskrivelse og -formulering 2 Problemtræ Misforståelser opstår Man mødes på forskellige niveauer, forståelsesmæssigt Svært for bruger at vælge mellem løsninger Svært at kommunikere ved 2D tegninger Formidling bliver kompliceret Utilstrækkelig formidling Ikke tilstrækkelig faglig viden Manglende modeller Bygherre sætter ikke krav til rådgiverne om brug af 3D modeller Løsningsforslag ikke visuelt præsenteret Bruger siger ét, men mener noget andet Figur 7. LFA-analysens problemtræ 22

24 Produkt Mål Formål 3. Semester projekt Problembeskrivelse og -formulering 2 Måltræ Misforståelser kan elimineres Man mødes på samme niveau forståelsesmæssigt Bruger har mulighed for at se sammenhænge Kommunikationen til bruger forbedres Formidling forenkles Tilstrækkelig formidling Faglig viden om brug af modeller 3D Modeller benyttes Bygherre sætter krav til rådgiverne ang. tidlig udarbejdelse af modeller Løsningsforslag vises i 3D visualiseringer Bruger får ved støtte af modellen udtrykt sin mening Figur 8. LFA-analysens måltræ 23

25 Problembeskrivelse og -formulering 2 LFA-Matrix Projektbeskrivelse Målbare indikatorer Målemetode Forudsætninger Formål: Kommunikation til brugerne forbedres således at deres krav og ønsker bliver mødt. Brugernes krav bliver indarbejdet i løsningsforslag Interviews med brugerne Mål: Formidling til brugerne ved hjælp af 3D visualiseringer Projektets produkt: 1. Bygherre sætter krav til tidlig udarbejdelse af 3D modeller (IKT aftale). 2. 3D modeller benyttes til visualiseringer. 3. Rådgiverne oplæres i brug af 3D modeller og opnår faglig viden i en bedre formidling. 4. Brugerne får ved støtte af visualiseringer udtrykt sin mening. Brugerne tages med under alle faser i processen. IKT aftale er udspecificeret med krav til 3D modeller Formidling foregår ved hjælp af 3D modeller på workshops. Deltager på kurser i 3D værktøjer Forstår modellen og giver feedback Brugerne præsenteres for 3D modeller. (Rumlige modeller) Måling på tilfredshedsniveau Aftale gennemgås med rådgiverne Spørgeskemaer eller interviews Måling af videreuddannede folk, og brug af 3D modellering. Interviews og spørgeskema Mål til formål: Brugerne opfatter deres inddragelse i processen bliver brugt aktivt Produkt til mål: Rådgiverne forstår at formidle og kommunikere ved aktiv brug af 3D visualiseringer Aktiviteter til produkt: 1. Bygherren sikrer sig at rådgiverne har de fornødne kompetencer. 2. Workshops sættes op således at brugerne kan følge med og give feedback. 3. Rådgiverne iværksætter nye metoder. Aktiviteter Input Input til aktiviteter 1.1 Bygherre holder sig opdateret med de nye IKT aftalegrundlag Best practice fra andre aktører I branchen. F.eks. København Ejd. IKT 1.1 Bygherre indsamler best practice fra branchen 2.1 Visualiseringer forgår på Workshops med brugerne 3.1 Oplæring af eksperter og kursusholdere i de nye arbejdsmetoder. 4.1 Visualisering af bygning skal kunne give brugerne en forståelse af sammenhænge. aftalegrundlag. Få inspiration fra andre som bruger værktøjer til visualiseringer. Kursusdeltagere vidensdeler og informationer indsamles. Brugernes krav og ønsker indsamles under workshops Tabel 2. LFA-Matrix, aktiviteter der medvirker til en bedre kommunikation og vidensdeling på byggesagen. 2.1 Interviewe brugerne efter workshops 3.1 Superbrugere formidler best practice. 4.1 Erfaring fra tidligere workshops med brugerne, indarbejdes i arbejdsmetode og best practice. 24

26 Problembeskrivelse og -formulering Problemformulering På baggrund af LFA-analysen i afsnit 2.2, udarbejdes følgende problemformulering: Hvordan kan brugerinvolvering i en byggesag benyttes, således at der skabes en større vidensdeling imellem aktørerne og et bedre arbejdsmiljø i det færdige byggeri? Ud fra casen Ny forsknings- og undervisningsbygning: Institut for Byggeri og Anlæg, samt ovenstående problemformulering, oplistes følgende underspørgsmål: 1. Hvordan foregår brugerinvolvering i projektering i dag, og i hvilken udstrækning er det brugt på casen? 2. Hvordan kan brugerinvolvering ske på en byggesag, og er det i alle faser af projekteringen, at det vil skabe værdi for byggeriet? 3. Hvilke konkrete brugerinvolveringsværktøjer kan benyttes i projekteringen? 4. Er det muligt at etablere brugerinvolvering med alle aktører på en byggesag, som en integreret del af projekteringen? 5. Hvilke virkninger har brugerinvolvering på projekteringen, samt på brugernes endelige arbejdsmiljø? Problemformuleringen, samt underspørgsmålene hertil, beskriver de forskellige emner der arbejdes med i rapporten. Metodikker til brugerinvolvering, samt antagelser taget ved afprøvning af disse behandles konkret, og analyseres ud fra et deduktivt 1 princip. 1 Det deduktive princip: En teori og antagelse om virkeligheden, logiske konsekvenser af en generel lovmæssighed. 25

27 Metodevalg og afgrænsning 3 Metodevalg og afgrænsning VIC-MET Virtual Innovation in Construction Method, kort benævnt VIC-MET, er en nyere metode til brugerinvolvering mht. at skabe bedre og mere succesrige byggeprojekter. Den bygger på overbevisningen om, at brugerne har en unik viden om det forestående projekt, og at de gennem deltagelse i projekteringsforløbet kan støtte processen positivt. Metoden har sit store afsæt i inddragelsen af ITværktøjer og i særdeleshed 3D-modeller, som grundet udvikling i teknologien har gjort det muligt, at nedsænke omkostninger forbundet med brugerinvolvering. Derudover har dette boom affødt anderledes tilgange til selve brugerinddragelsen, hvor de før blev koblet relativt hurtigt af, følger de nu designprocessen løbende. VIC-MET er opbygget af 4 designrum tilkoblet to vidensbanker, som kort beskrives nedenfor, og mere detaljeret i kapitel 4 og kapitel 5. Figur 1: Skema med beskrivelse af de fire designrum (fra VICMET rapport s. 50) Denne metode understøtter en større andel værktøjer igennem designforløbet, og det er valgt, at arbejde i dybden med et par af dem. Hvert kapitel der arbejder med disse værktøjer indledes og afsluttes med en relatering til VIC-MET, hvor sammenhængen ift. designrum, og fremgangsmåde beskrives. Derudover vil rapporten påvise, hvordan overgangene mellem de forskellige designrum forholder sig, og behandles yderligere i diskussionsafsnittet. Det forholder sig sådan, at det ikke altid er nødvendigt at gennemløbe alle rummene, men kan tildannes det enkelte projekt. 26

28 Metodevalg og afgrænsning Interviews Data- og informationsindsamlingen til denne rapport sker ved indsamling i empirien, samt ved to typer af interviews. Det ene interview tager udgangspunkt i Contextual Design metodologien som nævnt i rapportens metodeafsnit, afsnit 3.4. tilgangen til dette kan læses nærmere i litteraturen (Holtzblatt, Wendell, & Wood, 2005), samt i rapportens kapitel 6. Den anden type interview, er udført ud fra et deduktivt 2 princip, med en tilgang lignende det kvalitative forskningsinterview. Kvalitative forskningsinterviews De interviews, der ikke er afholdt som Contextual Inquiries ifm. udarbejdelsen af rapporten, er udført som kvalitative forskningsinterviews. Dette grunder i et ønske om ekspertviden inden for de emnefelter rapporten omhandler. Det kvalitative interview bygger på en filosofi kaldet epistemologi 3, hvilket omhandler hvordan viden opnås, samt hvad viden består af. (Kvale & Brinkmann, 2009) Det kvalitative forskningsinterview udføres med hovedformålet at tilegne sig en ny viden. Interviewenes formål er at indhente faktuel data og information, herfor der arbejdes med en spørgeteknik, der ikke kan opfattes tvetydigt. Kvale og Brinkmann formulerer syv hovedtræk ved interviewbaseret viden, disse er som følgende: Viden er relationel, samtalebaseret, kontekstuel, sproglig, narrativ og pragmatisk eller handlingsorienteret Disse vil ikke blive yderligere forklaret i denne rapport, for en detaljeret gennemgang af disse hovedtræk, henvises til Kvale og Brinkmann s arbejder med interviewforskning. (Kvale & Brinkmann, 2009) De syv interviewfaser Tilgangen til forskningsinterviewene er udført efter Kvale s syv interviewundersøgelsesfaser. Disse syv faser er opstillet således, at de giver grundlag for en struktureret og velovervejet interviewsession. Indholdet i Kvale s syv faser er listet herunder. 1. Tematisering Det første der sker ifm. de konkrete interviews i rapporten, er tematiseringen af disse. For tematisering af denne rapport, henvises til LFA-modellen vist i metodeafsnittet. 2. Design Spørgsmålene planlægges inden interviewet afholdes. Således, at kunne give den tilsigtede viden og data. Det overvejes yderligere hvordan dataene skal analyseres så disse bliver brugbare. 3. Interview Selve interviewet udføres ud fra en velovervejet tilgang til den viden, samt de data der ønskes indsamlet. Det tages her i betragtning, hvilke personer der ønskes interviewet samt, hvilken viden de kan forventes at besidde. Interviewene i rapporten vil fortrinsvis blive stillet til personer med høj faglig viden og erfaring 2 Deduktion: Logiske konsekvenser af en generel lovmæssighed 3 Epistemologi: En gren i filosofien, som arbejder med egenskaberne, ophavet og grænserne for menneskelig viden og erkendelse. 27

29 Metodevalg og afgrænsning 3 4. Transskription Ved transskription forstås, at interviewet klargøres til analyse, interviewet omdannes fra talesprog til nedskreven tekst. 5. Analyse Det overvejes hvilken analysemetode, der er bedst egnet til interviewene. Dette gøres på basis af de(n) konkrete undersøgelsers formål. 6. Verifikation Informationen indsamlet i interviewene verificeres, så det kan afgøres, hvilke informationer der kan bruges til undersøgelsen. 7. Rapportering Resultaterne fra interviewene, samt anvendte metoder formuleres til et læseværdigt produkt (Kvale & Brinkmann, 2009) 3.3 LFA Gennem studiegruppens erfaring fra tidligere semestre, er det valgt at bruge Logical framework appprach, LFA, hvilket er en systematisk metode, til at planlægge og overvåge projekter. Metoden er opdelt i et procesforløb med mulighed for at gentage processen, hvis resultatet ender ud med en forkert løsning. Metoden giver endvidere mulighed for at springe frem eller tilbage i processen således, at processen ikke skal genstartes. Metoden er fokuseret på en grundig problem- og målanalyse, løsningerne udledes derefter heraf. LFA processens hovedtræk vises herunder på figur 9. Analyse Beslutning om projektmål og stradegi Projektbeskrivelse Forudsætninger og risici Erfaringsopsamling Planlægning af tid, organisation og økonomi Gennemførsel og opfølgning Beslutning om gennemførsel Konsekvensvurdering Figur 9: LFA processen overordnet set. (Anlægsteknik 2, s. 151) Den indledende del af analysen omfatter: en beskrivelse af problemerne, interessentanalyse, problemanalyse og målanalyse. Efter de indledende faser er undersøgt besluttes det, hvilke af de opsatte mål der kan accepteres. Kan de ikke accepteres, må processen startes forfra. Når projektmålet er accepteret, udvikles en viderebearbejdning og beskrivelse af projektet. Denne proces indeholder: 28

30 Metodevalg og afgrænsning 3 projektets formål, projektets mål og produktet af projektet. Processen suppleres med de forudsætninger og risici, der har indflydelse på produktet og projektet. Når alle de ovenstående analyser er beskrevet, kan aktiviteterne der skal støtte processen, danne grundlag for en overordnet implementeringsplan. I planlægningen af implementeringen skal der bl.a. tages stilling til hvordan organisationen skal sammensættes, samt tiden og økonomien i projektbudgettet. Herefter skal der udarbejdes en konsekvensvurdering med en beskrivelse af, hvorvidt projektet bør gennemføres. Organisationens ledelse kan til slut tage stilling til den endelige beslutning af projektets fremtid. (Anlægsteknikforeningen i Danmark, 2011) 3.4 Contextual Design (CD) Til brugerimplementering i forbindelse med den konkrete case, bruges der i denne rapport dele af Contextual Design metodikken. Contextual design metodikken beskæftiger sig hovedsageligt med systemudvikling, samt hvordan man får brugernes behov og ønsker til systemet inddraget i udviklingsprocessen. Dette kan med andre ord betegnes som en kundecentreret designproces. Metoden er udviklet af InContext Enterprises, grundlagt af Karen Holtzblatt og Hugh Beyer. Dette afsnit beskriver de Contextual design værktøjer, der er benyttet i forbindelse med udformningen af denne rapport. (Beyer & Holtzblatt, 2010) Kravindsamling tager tid, og tiden afhænger blandt andet af, hvor mange kunder eller brugere der interviewes, hvor mange folk der kan arbejde på processen, og størrelsen af systemet der udvikles. Brugercentreret design kan ses som rapid, hvis det kan implementeres i projektorganisationens eksisterende strukturer, forventninger og udviklingsprocesser. Heraf Rapid Contextual Design. (Holtzblatt, Wendell, & Wood, 2005) Rapid Contextual Design Rapid Contextual Design, beskriver 3 tilgangsmåder til CD, når ressourcerne er for knappe, eller projektets omfang ikke kræver en fuld CD process. Disse 3 tilgange er som følgende: Lyn hurtig, Lyn hurtig + og Fokuseret Rapid CD. Disse har hver deres anvendelsesområder til indsamling af brugerdata, og varierer i omfang samt tid og ressourcer krævet. Det benyttede i denne rapports omfang, er dele af den fokuserede Rapid CD. Nedenfor beskrives de dele af metodikken der bruges i forbindelse med udfærdigelsen af denne rapport. Contextual Inquiry: Contextual Inquiries, er de interviews der udfærdiges i starten af CD perioden, det er her målet at indsamle data. Interviews foregår på brugerens arbejdsplads, og der tegnes i forbindelse hermed sekvensdiagrammer og fysiske modeller af arbejdspladsen. Disse interviews tager maksimalt 2 timer. Efter interviewet fortolkes dette senest én dag efter det er udført, og der skrives noter til forløbet. Sekvensmodeller: Sekvensmodellen udfærdiges sideløbende med interviewet, og beskriver brugerens arbejde, som det virkelig er sket. Denne indeholder ikke hypotetiske trin om hvad brugeren nogle gange gør. Der kan udarbejdes én sekvens for hver af brugerens arbejdsopgaver. Den fysiske model: Som navnet antyder, afbilder den fysiske model de fysiske forhold, der gør sig gældende for brugeren, når han/hun udfører sit arbejde. Denne model bruges til at se på gangafstande, indretning, arbejdsarealer, fællesarealer osv. Den fysiske model kortlægger de steder, der kan have en 29

31 Metodevalg og afgrænsning 3 indvirkning på udførelsen af brugerens arbejde, med henblik på optimering af dette i det nyudviklede system. Affinitets 4 diagram: De noter der er taget i forbindelse med konsolideringen af interviewene, sekvensmodellerne og de fysiske modeller, samles til et affinitetsdiagram. Affinitetsdiagrammet bringer alle problemer og indsigter på tværs af brugerne sammen på et hierarkisk diagram. Dette gøres for at skabe et overblik af alle interesseområderne på tværs af brugerne. Et affinitetsdiagram kan i grove træk betragtes som en struktureret brainstorm. (Holtzblatt, Wendell, & Wood, 2005) For mere omkring den konkrete brug af Contextual Design i forbindelse med rapporten, henvises til rapportens kapitel 6, samt Bilag 1, 2, 3 og 4 hvori der gøres brug af disse metoder. 3.5 Quality Function Deployment (QFD) Når kunde- eller interessentkrav ønskes oversat til brugbar information I forbindelse med udviklingen af et produkt, kan QFD metodologien tages i brug. QFD (Quality Function Deployment) er en metode udviklet i Japan i 1960erne af Dr. Yoji Akao og Dr. Shigeru Mizuno (QFD institute, 2010). Når kundens stemme er hørt, er det vigtigt ikke kun at registrere denne, det skal tages i betragtning i, hvilken sammenhæng kundens ønsker og krav ligger i forhold til et struktureret analysemiljø. Værktøjet man i QFD bruger til dette kaldes HOQ (House Of Quality), benævnt i denne rapport som kvalitetshuset. (QFD institute, 2010) (Nicholas & Steyn, 2012) Mens LFA benyttes i denne rapport, til at analysere et projektløsningsforslag på projektplan. Benyttes kvalitetshuset i forbindelse med kundeønsker, indsamlet via. Contextual Design. Dette hovedsageligt for at strukturere og konkretisere bruger/kundeønskerne, så der dannes arbejdsgrundlag for, hvilke indsatsområder der kan fokuseres på, i forbindelse med casen brugerinvolvering for nyt byggeri til Institut for Byggeri og Anlæg. HOQ kvalitetshuset Kvalitetshuset bruges til at definere og sammenholde vigtigheden, og dermed vægtningen af diverse funktioner, designs o. l. af et produkt, i forhold til specifikke kundekrav og -ønsker. Selve huset, er opbygget af en række matrixer med indbyrdes forhold. Figur 10, viser den principielle opbygning af disse matrixer i kvalitetshuset. Første del af kvalitetshuset er matrix for kundens behov, også betegnet som HVAD. Denne del beskriver kundens specifikke behov eller ønsker i henhold til emnet. Disse behov og ønsker analyseres herefter med baggrund for at ligge vægtninger på disse. Kundens HVAD, bliver holdt op mod de forskellige tekniske- og designkrav samt funktioner for produktet. Dette kaldes kvalitetshusets HVORDAN. Herefter holdes de forskellige funktioner og krav op mod hinanden i korrelationsmatrixen, så de indbyrdes forhold imellem kan analyseres, og de enkelte tiltags indflydelse og påvirkning på hinanden kan dokumenteres enten som positive, eller negative korrelationer. Til sidst sammenlignes de forskellige forhold, så kundens opfattelse af produktet kan analyseres, og hvordan tiltag eller aftag af de forskellige funktioner påvirker kundeopfattelsen af produktet. I kvalitetshuset slutter man på traditionel vis af med at sammenholde 4 Affinitet: Et filosofisk begreb, der antyder væsensslægtskab imellem to størrelser, tilknytning, slægtskab. 30

32 Metodevalg og afgrænsning 3 denne kundeopfattelse, med kundeopfattelsen af konkurrenters produkter på markedet, så der dannes grundlag for en handlingsplan, for det pågældende produkt. I denne rapports øjemed, har projektteamet omskrevet kvalitetshuset, så dette ligger mere direkte til grundlag for behandling af brugerønsker. Dette er i kongruens med den foreslåede metode, udarbejdet i VIC-metoden, også beskrevet i kapitel 4. Konkret betyder dette bl.a., at matrixerne til de kompetitive antagelser, fjernes fra kvalitetshuset. Grundlaget for denne beslutning er, at disse områder typisk bruges til at sammenligne virksomheders enkeltprodukter med konkurrerende virksomheders tilsvarende produkter, hvilket ikke menes relevant i pågældende undersøgelse. For udspecificering af værktøjer og metodologier i Quality Function Deployment og begreberne QFD og HOQ, henvises til Project management for Engineering Business and Technology (Nicholas & Steyn, 2012)), samt QFDonline (QFD institute, 2010) Korrelationsmatrix Design og/eller tekniske krav og funktioner HVORDAN Kundens behov HVAD Vægtninger Forhold mellem kundebehov og design/tekniske krav Kunders opfattelser Vægtning i alt Ønskede værdier HVOR MEGET Teknisk evaluering Kompetitive antagelser Figur 10: Principiel opbygning af HOQ Kvalitetshuset, baseret på model af Nicholas & Steyn. 31

33 Virtual Innovation in Construction Method 4 Virtual Innovation in Construction Method Introduktion I tidens løb er der opstået mange forskellige teorier, værktøjer og planer for, hvordan man bedst muligt inkorporerer sine brugere således, at skabe bedst værdi for bygherren. En traditionel måde brugerens rolle har været anskuet på er, at skulle levere krav/ønsker til sit byggeri, hvorefter selve skabelsesprocessen blev overgivet til arkitekten, og de blev hægtet af. (Arkitema, 2013) Herfra er essentielle ting såsom indretning, udformning, materialevalg mm. næsten enerådigt besluttet af en ekstern part, der ikke selv skal anvende byggeriet efter endt opførelse. Dette monopol på vigtige beslutninger, er gennem nye metoder kombineret med bedre teknologi f.eks. 3D-modellering klar til at blive udfordret, hvor brugeren går fra at være en passiv modtager til en aktiv medskaber. Men at inddrage en ufaglært i diverse beslutningsprocessor stiller store krav til en facilitator, der skal kunne indsamle, interpretere og videreformidle disse informationer på en hurtig og akkurat måde. Dog er det vigtigt, at brugerinvolvering ikke kun går hen og bliver en samling metoder og processor men, at der bliver tale om en decideret brugerinvolveringsstil. Denne stil bør tage sit udgangspunkt i en empatisk tilgang som gennemsyrer den måde, vi bruger alle de mange konkrete metoder på (Schjørring, 2010). Herved forstås, at fokus skal ligge på at forstå mennesker og deres behov gennem bl.a. fokus på kontekst, fokus på hvad der sker i praksis, bevare åbenhed og altid stille flere spørgsmål mm. Sammenstillingen af disse faktortyper vil øge værdien for det samlede projekt, og skabe den bedste løsning for kunden. I denne rapport tages der udgangspunkt i en nyere metode kaldet Virtual Innovation In Construction Method, da metoden specifikt er udviklet til det formål at få brugere involveret i en byggeproces. Fremadrettet i rapporten benævnes metoden VIC-MET. Metoden er udviklet i perioden under Erhvervs- og Byggestyrelsens program Brugerdreven Innovation, hvor en bevilling på 400 mio. kroner skulle sikre Danmark en plads i det globale innovationskapløb (DESINOVA, 2008). Metoden tager sit udgangspunkt i menneskers bevæggrunde og adfærd, koblet med de muligheder, der kommer fra udviklingen i ny teknologi. En af de større problematikker med traditionel brugerinvolvering er, at der skal udarbejdes specifikt materiale til selve brugerinddragelsen. Det kunne f.eks. være mockups af kritiske rum som toiletter, køkkener, specielle mødelokaler mm., som blev udført under byggeriet af NavitasPark (Århus Universitet, Århus Maskinmesterskole, INCUBA Science Park, 2012) ved havnefronten i Aarhus. Grundet den stadig stigende implementering af 3D modelleringsværktøjer i virksomheder og tilkoblingsmuligheder såsom AR 5 teknologi, er der skabt grobund for genbrug af de bygningsmodeller, der florerer gennem byggefaserne aktørerne imellem. Ved at inddrage 3D bygningsmodeller er der nu mulighed for, at forevise løsninger for brugeren og inddrage ham/hende til at afprøve bygningen virtuelt, for derefter hastigt, at reagere på den feedback der anskaffes ved en sådan seance. Det eneste sted hvor der skal foretages ændringer, bliver i en model, der endnu ikke eksisterer, hvor alt kan gøres relativt hurtigt og billigt kontra 5 Augmented Reality 32

34 Virtual Innovation in Construction Method 4 det, at skulle ombygge mockup modeller o.l. Herved får rådgiveren også mulighed for løbende at tage afsæt i brugernes erkendte og ikke erkendte behov, idet de kontinuerligt bombarderes med løsningsscenarier, som de skal reagere på. Under denne proces opstår der som følge af ændringer i modellerne og feedback fra brugerne, nye problemstillinger, som skal tages hensyn til. Disse kunne bestå af lav praktiske detaljer som rumstørrelser, gangarealers placering, placering af essentielt udstyr som printerrum mm. Vigtigst er, at disse spørgsmål bliver belyst, og parterne reagerer på dem således, at de ikke glemmes i projekteringen af byggeriet, og bliver endnu en hovsa løsning. (Aalborg Universitet; Rambøll; Arkitema, 2009) VIC-MET tankegangen er en IT-understøttet metode til brugerinvolvering, som giver alle involverede i byggeriet en viden, der gør dem i stand til at foretage et kreativt og innovativt designforløb med brugernes behov for øje. Metoden anskuer brugerne som et primært objekt for værdiskabelse i byggeriet, da de ligger inde med en unik viden om, hvad der skal udføres. Dvs. de er med fra start-til-slut, og deres ideer og ønsker inddrages i alle byggefaserne således, at byggeriet udføres korrekt. Metoden udføres ud fra 4 designrum jf. nedenstående figur 11, hvor der i praksis arbejdes frem og tilbage imellem hvert rum indtil den ønskede løsning er opnået. Indholdet af hvert rum og deres indbyrdes sammenspil er kort beskrevet nedenfor. 4.2 VIC-MET Figur 11: VIC-MET, de 4 designrum 33

35 Virtual Innovation in Construction Method 4 Kortlægning af konteksten Rum 1 Her foretages informationsindsamling som afdækker både brugerne, deres rolle og det nødvendige omfang af brugerinvolvering. Det er vigtigt, at den indsamlede dokumentation hovedsageligt belyser de basale forhold f.eks. værdier og sammenhænge, og ikke bliver for detaljeret f.eks. farver og former således at undgå indskrænkninger i senere løsningsforslag. Derudover skal det tilsikres, at brugerne er klædt på, så de er klar over, hvordan tingene kommer til at foregå, og stoppe dem såfremt de tager stilling til forhold, der ligger udenfor rammerne. Denne fase foregår som et samarbejde imellem hhv. rådgiver og brugere i en iterativ proces, hvor der gøres brug af bl.a. interviews og undersøgelser af brugerne i deres aktuelle miljø som ved Contextual Design el. Rapid Contextual Design. Metoden er effektiv til opnåelse af en dybere forståelse for de processor, og i særdeleshed de problemstillinger brugerne arbejder med til dagligt, som det nye byggeri skal kunne håndtere. Tilgangen til de to værktøjer beskrives nærmere i kapitel 6, hvor de er anvendt ifm. rapportens case Ny Forsknings- & Undervisningsbygning Institut for Byggeri og Anlæg. Figur 11 viser desuden, at de 4 designrum i VIC-MET er understøttet af 2 vidensbanker: 1. Idebank Denne bank indeholder ideer fra andre brugerinvolveringsforløb, som er struktureret ud fra de fremkomne informationer, der er genereret i designrummene via forskellige medier. Disse skal mærkes, og herefter kunne hentes vha. søgninger til anvendelse i det første designrum. (Bygherreforeningen, 2009) 2. Erfaringsbank Principielt det samme som ovenstående ift. at materialet skal struktureres, og kunne genskabes effektivt. Dog anvendes denne bank over alle 4 designrum således, at de ting der påviseligt fungerer, inddrages i nye projekter. Dette er som tidligere nævnt også anbefalingen fra Jakob Schjørring fra at brugerinvolveringen bliver en stil for rådgiveren, og ikke et spørgsmål om at have den største værktøjskasse af metoder. Disse 2 banker bliver yderligere diskuteret ift. begrebet viden ledelse i kapitel 5, hvor forskellige løsninger og tilgange til kvalitativ datahåndtering og indsamling diskuteres. (Alsdorf, Christiansson, Dybro, Pedersen, Steffensen, & Svidt, 2013) Fokus: brugere, projektomfang, tid, ressourcer, samarbejdspartnere, hvilke værktøjer, idebank Værktøjer: interviews, projektweb, sociale online medier såsom Facebook, video- og fotodagbog Konceptmodellering Rum 2 Efter informationsindsamlingen er fuldført, skal datamængden systematiseres og konsolideres gennem konceptuelle modeller. Dette er en mulighed for rådgiveren til at synliggøre de funktioner og relationer, som afspejler brugerens ønsker og behov til byggeriet på en enkel måde foruden, at skabe overblik. Her kan værktøjer som 3D-modeller være en stor hjælp til grafisk, at repræsentere sine ideer, og begynde at få struktur på viden. Samtidigt er de enkle for alle at anvende, og skaber materiale, der danner grundlag for fælles forståelse. Vigtigst for denne fase er fastlæggelsen af abstraktionsniveauet, idet brugerne skal kunne forholde sig konkret til forskellige forslag uden at danne fastlåste forventninger til løsningen. Altså er det vigtigt, at der er fokus på funktionsmodellering fremfor komponentmodellering, da disse først skal komme senere. Det er vigtigt, at skabe denne balancegang i tæt samarbejde med både brugere og designteam for, 34

36 Virtual Innovation in Construction Method 4 at danne en fælles forståelse og opfattelse af de værdier designet skal udføres efter. (Alsdorf, Christiansson, Dybro, Pedersen, Steffensen, & Svidt, 2013) Fokus: behovsopsamling (internt- & eksternt), værdiafklaring, modellering af arbejdsprocessor Værktøjer: 3D-modeller, modeller jf. Contextual Design metoden, evt. spil Funktionskonsolidering Rum 3 Dette designrum giver mulighed for, at omsætte de fundne brugerbehov til konkrete prioriterede funktionskrav foruden, at sammenholde dem med eksterne krav fra bl.a. offentlige instanser og bygherre. Der skal opnås en konsolidering imellem kravtyperne og en værdiafklaring således at de vigtigste behov medtages. Dette skal ses ift. projektets økonomi, og at det i praksis vil være svært, at honorere alle ønsker grundet prisloftet på budgettet. Denne proces skal inddrage både designteam, brugere og bygherre, hvor de i samråd skal opstille en række kriterier til, hvordan funktionskravene skal prioriteres i bygningen. I rapporten anvendes Quality Function Deployment metoden, som omformulerer kravene til målbare enheder gennem en række forskellige værktøjer såsom House of Quality, der beskrives nærmere i kapitel 7. Ud fra fremkomne resultater skal der på baggrund af disse, formuleres en klar vision for byggeprojektet, som skal videreformidles mellem designerne fra de forskellige rum. Designrum 3 indeholder også en direkte kobling med det sidste designrum, eftersom der allerede her tages stilling til deciderede bygningsdele og komponenter til det færdige byggeri. Herfra inddrages de nødvendige fagspecialister i en iterativ proces, hvor de grove valg træffes, og der arbejdes videre med. (Alsdorf, Christiansson, Dybro, Pedersen, Steffensen, & Svidt, 2013) Fokus: konsolidering, værdiafklaring, prioritering, visionering Værktøjer: mind- & concept maps, kravmatricer som HOQ, post-it notes og affinitets-diagrammer Løsninger Rum 4 Designrum 4 synliggør de resultater, der er fremfundet til brugerne, som giver feedback, hvorefter tidligere designrum forløb revideres, og en optimeret løsning opnås. Vigtigst er, at der bliver taget stilling til samtlige aspekter af projektet f.eks. økonomi, komforthensyn, udformning, indeklima mm. Efterhånden som teknologien er forbedret, har rådgiverne enklere ved at skabe et solidt beslutningsgrundlag, da de kan inddrage 3D-modellernes værktøjer. Heriblandt virtuelle miljøer, som brugerne kan gå rundt i og interagere med via enkelt udstyr f.eks. ipad eller Virtuel Reality briller. Disse beskrives senere i kapitel 8, hvor der ligeledes gives eksempler på, hvordan der bedst gennemføres tests vha. disse værktøjer, og hvad deres begrænsninger/muligheder er. (Alsdorf, Christiansson, Dybro, Pedersen, Steffensen, & Svidt, 2013) Fokus: kommunikation af løsninger, evaluering, revidering, konkrete beslutninger tages Værktøjer: 3D-modeller, fysiske mockups, AR teknologi 35

37 Virtual Innovation in Construction Method Opsummering VIC-MET tænkes ikke gennemført slavisk, men rettere tildannet det specifikke byggeprojekt. Her tages bestik af, hvilke af de 4 designrum der er nødvendige at medtage, samt omfanget af bevægelse mellem dem efterhånden som forskellige forhold opstår. Tankegangen kan sammenlignes med forholdet mellem Contextual Design vs. Rapid Contextual Design, hvor der afhængigt af opgave fravælges nogle modeller og arbejdsgange. Der eksisterer særlig fokus på brugen af 3D modellering, eftersom det i langt højere grad anvendes i projekteringen, og derved øger besparelsen ift. brugerinvolvering. Derudover kan det være enklere for brugerne at forstå, hvordan et byggeri kommer til at påvirke deres arbejdsprocessor og daglige rutiner vha. nye teknologier som simuleringer. Fælles er, at der til hvert designrum, anvendes digitale værktøjer, som støtter brugerne og deres input under hele forløbet. Måden hvorpå rådgiveren tager disse i brug, afhænger bl.a. af virksomhedsstilen, og den softwarepakke de råder over. F.eks. vil nogle primært arbejde med Augmented reality 6 andre med Virtual reality 7, eller endda Alternate reality 8 og Hybrid reality 9. Herved opnås en betydelig større brugerinddragelse der muliggør belysning af både de bevidste såvel som ubevidste behov. Men dette er jo kun et aspekt, der kan hjælpe brugerne med at udtrykke deres holdning til et byggeri. Der eksisterer efterhånden et hav af forskellige IT produkter, der understøtter byggefaserne, og de har det tilfælles at rollerne i byggeprocessen skifter. Arkitekter vil i fremtiden snarere end at tegne bygninger være dem, der tegner spillereglerne for brugernes udformning af de bygninger, de skal bo eller arbejde i (Bundegaard, 2009). I denne rapport vil visse af designrummene og deres værktøjer blive gennemgået, for både at påvise anvendeligheden, men også, hvor der kan opstå problematikker såsom flaskehalse. VIC-MET tilgangen indgår som det overordnede tema, hvorfra de forskellige designrum, værktøjer og cirkuleringer behandles. I næste kapitel behandles begrebet Videns håndtering- & ledelse, hvor de to databiblioteker Idebank & Erfaringsbank fra Designrum 1 bliver hovedtemaerne, der bearbejdes. 6 "Augmented reality", brugeren ser data som digitale billeder, der er lagt oven på det fysiske miljø (ved hjælp af en skærm, man kan se igennem, briller eller lign.). 7 "Virtual reality" er en tredimensionel computergrafisk teknologi, der kan skabe kunstige verdener, som brugeren kan interagere med i realtime. 8 "Alternate reality" er en virkelighed, der udgiver sig for at være en anden, end den er - under spillet lader spillerne som om, de ikke tror, der er tale om en spil-virkelighed, men at det er virkeligt (for alvor) (McGonigal, 2003). 9 "Hybrid reality" er rum, i hvilke grænsen mellem det fysiske og det virtuelle rum er udvisket (de Souza e Silva, 2008). 36

38 Videnledelse- & håndtering 5 Videnledelse- & håndtering 5 Under VIC-MET kapitlet beskrev rapporten kort de to vidensbanker hhv.: ide- & erfaringsbanken, som der arbejdes videre med her. Der gennemgås først, hvad videnledelse er, de grundlæggende teorier bag, og hvordan tankegangen efterhånden vinder større indpas i forskellige områder og organisationer. Samtidigt synliggøres måderne viden kan repræsenteres på, og hvad deres styrker og svagheder er. Ydermere kortlægges der en overordnet strategi til fremtidig brug, da viden hurtigt forældes, og kræver visse vigtige tiltag for at have værdi. Dette kunne være implementering af innovation fornyelse hvor denne tilgang skal omfatte alle processor ligefra opsamling, omsætning og skabelse af nye ideer og løsninger. Et konkret eksempel på mangelfuld videnledelse kan rettes til begyndelsen af år 2000, hvor dot.com bølgen havde rullet afsted i et års tid. Selv store virksomheder blev tvunget til at dreje nøglen om, både fordi de ikke havde reageret på markedstrends, men ligeledes ikke var omstillingsparate. (Bendix & Harbo, 2004) Ud fra disse fremskaffede resultater og teoretisk tilgang, udredes der et løsningsforslag til, hvordan vidensbankerne i VIC-MET kunne opbygges. 5.1 Hvad er videnledelse? Videnledelse handler grundlæggende om at forbedre organiseringen af arbejdet, så virksomheden/institutionen bedre er i stand til at fremskaffe, anvende og dokumentere den viden, som er kritisk for at løse dens opgaver nu og i fremtiden. (Bendix & Harbo, 2004) Vi befinder os i dag i en videnøkonomi set ud fra perspektivet, at videnindholdet i varer og tjenesteydelser bliver større og større. Fokusskiftet har derved ændret på typen af materialer, som tidligere blev genereret i industrisamfundet, hvor det handlede om at udvikle, producere og forbruge varer til nu, hvor samle, skabe, bearbejde og formidle decideret viden er blevet den foretrukne praksis.(videnledelse i praksis en brugsbog kap. 2 s. 23) Holdt op imod Clark s Sector Model i figur 12 ses, hvordan vores samfund følger industritendensen, som har været gældende for betegnelsen i-lande 10. Figur 12: Clark s Sector Model Denne økonomiske model viser, hvordan der groft inddeles i hhv. fire industrisektorer: 1. Primær Udvinding af råmaterialer fra jorden f.eks. minedrift, landbrug, skovning og fiskeri. 10 Industrilande, de økonomisk mest udviklede og højt industrialiserede lande. 37

39 Videnledelse- & håndtering 5 2. Sekundær Produktion og behandling af ovenstående materialer i fabrikker f.eks. olieraffinaderi, metalstøberi, generel forarbejdning mm. 3. Tertiær Levering af tjenesteydelser f.eks. bankvæsen, detailhandel- & salg. Ingen direkte produktion men agerer støttefunktion til de to tidligere sektorer. 4. Kvartær Denne sektor referer til intellekt- og informationsrelaterede positioner f.eks. uddannelse, regering og decideret informationsteknologi. (Seehorn, 2013) Trenden indikerer, at efterhånden som vi bevæger os fremad i tiden, sker der et skift, hvor udvinding og produktion bliver relativt mindre vigtigt, mens videntunge sektorer såsom tre og fire stiger. Begrundelsen herfor er stigning af vidensaspekterne i disse industrier, hvorfra mængden ikke mindskes, men at indholdet differentieres. Dette kan yderligere tilskrives de to bølger af videnledelse, der er strømmet indover industrien igennem tiden. Den første bølge ankom sidst i 1980érne, hvor det postindustrielle 11 samfund var vel undervejs, og teoretisk viden blev central, kombineret med vægtningen af IT-teknologi. Her vægtedes dokumentation, lagring og genfinding af allerede udført videnarbejde (Bendix & Harbo, 2004), som skulle være let tilgængeligt. Jf. artiklen Videnledelsens 2. bølge en recentrering af videnledelsen gennem videnregnskabet har viden en placering i individer, og den overføres herfra til andre individer i selvsamme organisation. Men samtidigt er dette også et decideret videnledelsesproblem, da mobiliseringen og spredningen bliver organisationens ansvar at styre. Dette uddybes senere i kapitlet under Nonakas model omhandlende de fire videnprocesser. I begyndelsen af 2000 tallet kommer den anden bølge med fokus på organisationens evne til at bruge, generere og formidle viden der, hvor den gør størst nytte. (Bendix & Harbo, 2004) Herved bliver hovedopgaven for organisationen at optimere sine videnressourcer ved at definere, hvad den er god til, og placere sin indsats korrekt. Herved udvikles bedste grundlag for, at kunne danne værdi for brugeren af virksomhedens ydelser. Der er tre grundlæggende forskelle på første og anden vidensbølge: 1. Skift fra snævert syn til bredere perspektiv, hvor ledelsesindsatsens betydning bliver vigtigere. Den første bølge afspejlede særlig begejstring for brugen af bl.a. systemer og teknologi. Men der manglede inddragelse af en decideret praktisk ledelse, som organisationsmæssigt skulle arbejde med denne viden. 2. Skift fra forestillingen om sand viden til, at kunne udgøre en positiv forskel for brugeren vha. klar sammenhæng mellem korrekt udnyttelse af viden og virksomhedens bundlinje. 3. Skift fra måden videnledelse anskues på ved at sætte organisationens videnressourcer og videnledelsesaktiviteter i tal. Disse bliver en del af virksomhedens integrerede nøgletalssystemer såsom de økonomiske nøgletal og Balanced Scorecard 12, som kan anvendes til udformning af indsatsområder. Et andet begreb for dette kaldes også populært Strategi. Videnledelsens 2. bølge en recentrering af videnledelsen gennem videnregnskabet side 10 Dog eksisterer der endnu ikke en konsensus om, hvorvidt anden bølge i realiteten er trådt i kraft, eftersom erfaringer fortsat viser vanskeligheder ift. at drage nytte af den lagrede viden, og tilkoblede systemer. Dette 11 Definition: majoriteten af lønarbejdere er ikke i længere beskæftiget i industriarbejde, men med servicearbejde, vidensudvikling- og formidlingen samt administration. 12 Strategiimplementeringsværktøj udviklet af Robert S. Kaplan & David P. Norton 38

40 Videnledelse- & håndtering 5 hænger sammen med positioneringen af fokus, som ifølge Henrik W. Bendix & Anders Harbo stadig koncentrerer sig for meget om dokumentation. Billedligt fortalt var deres konklusion i 2004, at vidensamfundet kun befandt sig på 1½ bølge, og havde den anden i vente. 5.2 Vidensteori En af de største teoretikere indenfor feltet er Dr. Ikujiro Nonaka, som har forsket i videnledelse igennem mere end 40 år. De fleste af hans modeller danner grundlag for måden, vi fortolker viden på i dag, og som udgangspunkt er det disse rapporten beskæftiger sig med. En af hans mest markante holdninger blev udgivet i en Harvard Business Review artikel i 1991: In an economy where the only certainty is uncertainty, the one sure source of lasting competitive advantage is knowledge (Harvard Business Review, 1991) Denne udtalelse kan direkte relateres med dot.com eksemplet givet i indledningen, eftersom trenden i vores samfund og i særdeleshed forskellige markeder er stor omskiftelighed. Dette betyder groft sagt, at den eneste vedvarende kilde til succes, er viden. Nonaka antyder, at det i stigende grad hænger sammen med ændringer i teknologier og markedssegmenter. Derfor er nødvendigt, at tilsikre ens virksomhed succes ved konstant at skabe ny viden, som indarbejdes i ens organisation, produkter og processor. Ifølge Nonaka eksisterer der to typer viden: tacit(tavs) og explicit(eksplicit). Tavs viden Denne type viden sammenlignes ofte med begrebet know-how, som er vanskelig at definere grundet, at den bygger på erfaring. Dette gør den også sværere at formidle videre, da den er dybt funderet i handlinger samt brugere, og kan betegnes som værende implicit. Den vurderes som den mest værdifulde videnressource, da den har størst mulighed for at lede til innovation i organisationen, og derved værdiskabelse. Problematikken ligger i dens form, som skal videregives manuelt eftersom oversættelsen til KMS 13, ikke er optimeret til denne type viden. Herfra konkluderes, at tavs viden enklest overføres via praktisk visning/ storytelling fremfor transskription 14. Det vurderes, at den eksisterer ubevidst i brugerne i form af kulturelle overbevisninger, værdier osv., og visse aspekter af konteksten tabes, hvis ikke denne fremgangsmåde benyttes. Eksplicit viden Her er tale om en formaliseret viden, der enkelt kan overføres til IT systemer og effektivt lagres, identificeres og hentes på tværs af organisationen betegnes ofte som know-what. Den betragtes dog værende simplere i indhold end tavs viden, idet den ikke kan fange alle skabte erfaringer. Det er vigtigt, at forholde sig kritisk til informationen, som skal indgå i organisationens databaser, dokumenter, noter etc. således ikke, at udsætte den for unødige mængder information. Derudover er det vigtigt, at lagret materiale løbende revideres og opdateres, og kasseres når det ikke længere, er anvendeligt. Sammenholdt med tavs viden danner disse grundlag for en organisations videnbase, og trækker på selve individet samt en fastlagt kilde af information. (KMT, ) 13 Knowledge Management System 14 Overførsel fra et medie til et andet f.eks. tale til skrift 39

41 Videnledelse- & håndtering 5 Figur 13: Revideret udgave af "Johari vinduet" Knowledge management kursus lektion 11 En metode til enkel synliggørelse af, hvor en organisation står ift. viden, kan sammenfattes ud fra figur 13, hvor der inddeles i fire scenarier. Eksplicit- & tavs viden er beskrevet ovenfor, men oplyst uvidenhed og uvidenhed kan betegnes som en videreudvikling af begreberne, hvor der dannes ramme, om deciderede mangler. Såfremt virksomheden er i kategorien oplyst uvidenhed har de kendskab til, at der måske er et felt, de bør opprioritere f.eks. gennem efteruddannelse eller hyre ekstern hjælp. Derimod kan uvidenhed sammenlignes med en faldgrube, som afhængigt af størrelse kan få negative følger, hvis ikke manglen identificeres og handles på. Nonaka har udviklet SECI modellen der ses i figur 14, som viser videnprocesserne, og måden de kombineres, og konverteres på. Den kom til i 1996, og baserer sig på tidligere beskrevne videntyper: tavs og eksplicit. Modellen skal fortolkes således at, viden kontinuerligt konverteres gennem de fire processor socialisering, eksternalisering, kombinering og internalisering og danner en videnspiral. Herved bliver individets tavse viden omsat til og formidlet videre til eksplicit viden, som derfra indarbejdes i nye produkter o.l. Formålet er, at der gennem arbejde med den nyskabte eksplicitte viden sker en forstørrelse af individets tavse viden, og forløbet kan starte forfra. Dette synliggøres ved, at spiralen konstant vokser, og derved opnår organisationen større værdi på baggrund af øget viden. De fire videnprocessor beskrives kort nedenfor. Figur 14: SECI modellen Socialisering Her overleveres tavs viden fra et individ til et andet gennem direkte fælles erfaringer. Hertil kan der med fordel anvendes en uformel læringsstil, som håndværkere gennem årtier har anvendt, hvor der opstår mester og lærlingeforhold. Her foretages indlæringen gennem observation og learning by doing, eftersom personlige erfaringer vægter højere end dokumenterbare fakta, som fejler i at fange de små ting. Afhængigt af miljø kan forskellige metoder såsom dialog, mentor ordning, brainstorming osv. tages i brug. 40

42 Videnledelse- & håndtering 5 Eksternalisering Tavs viden omdannes til eksplicit viden, og er en proces, hvor den ubevidste viden er godt forankret i organisationen, men endnu ikke formuleret nogen steder. Herfra artikuleres den videre således, at kunne benyttes af andre individer, og danne grundlag for ny viden. Problematikken ligger i formaliseringen, hvor visse aspekter tabes i oversætningen f.eks. vil ord i visse tilfælde være utilstrækkelige og andre metoder må benyttes. Det kunne med fordel være inddragelse af metaforer, analogier, konceptuelle modeller og dialoger for tilsammen, at nå frem til den samme holdning eller ide. Dette er set ud fra perspektivet, at synkron feedback og gensvar, kan gives med det samme. Forskellen på dialogsiden i eksternalisering kontra socialisering er, at den henvender sig til individer i en gruppe, og er den sværeste af de fire videnprocessor at få succes med. Kombinering Når viden er blevet eksplicit, kan den overføres gennem videnprocessen kombinering, og KMS bliver pludseligt særligt praktiske. Her lagres nuværende viden i dokumenter, databaser mm., hvor det enkelte individ kan udveksle, sammensætte og vurdere dette mhp. skabelsen af ny viden. Et eksempel på dette er den praksis, der eksisterer ved div. læreanstalter såsom Aalborg Universitet. Her udredes nye teorier og konklusioner ved at sammenholde allerede udfærdiget viden produceret af andre parter f.eks. Dr. Ikujiro Nonaka s publikationer vs. Annabeth Aagaards 15 publikationer. Internalisering Herfra konverteres den eksplicitte viden tilbage til tavs viden, og kan sammenlignes med at have gentagne arbejdsgange, der på længere sigt rodfæstes i individerne som rutiner. Arbejdsmetoden kan direkte sammenlignes med indlæringen under det første felt socialisering, idet learning by doing bliver hovedteamet og erfaring opnås. Grundlaget for overgangen til den tavse form er, at der kan handles på den, og brugerens eksisterende viden kan modificeres. Når den eksplicitte viden sidder på rygraden, og internaliseringen er komplet, kan processen starte forfra, og en større spiral skabes. (Nonaka, 1997) (Bukh & Christensen, 2010) 5.3 Vidensstrategier Der er 2 generelle vidensstrategier hhv. kodificering- og personaliseringsstrategi. Valg af strategi skal ses ift. måden en virksomhed servicerer dets kunder, den interne økonomi og de menneskelige ressourcer som hyres ind. Det er essentielt at foretage det korrekte valg, idet forkert fokus kan resultere i en underminering af virksomhedsstrukturen. Dog udelukker en strategi ikke brugen af den anden, men giver mulighed for et vist omfang af supplement. Kodificeringsstrategi Strategien omhandler, at alt viden kan kodificeres og lagres i databaser, hvor den er tilgængelig for alle i virksomheden. Viden omdannes herigennem people-to-documents metoden, hvor objektiv viden 15 Direktør for rådgivningsfirmaet Den Vidende Virksomhed 41

43 Videnledelse- & håndtering 5 udvindes fra individet der har skabt den, og gøres uafhængig samt genbruges til div. formål. Denne metodik kan yderligere strømlines ved udvikling af procedurer for identifikation og lagring af viden i organisationen. Samtidigt er brugen af KMS- & IT systemer særlig anvendelig til distribution af denne viden, eftersom den er eksplicit orienteret. Her handles der på baggrund af effektivitet og omkostningsbevidsthed, som præger standardiseringen i organisationen således, at produktet kan konkurrere på prisen. Personaliseringsstrategi Strategien betyder, at indeholdt intern viden er tæt knyttet til individerne og typisk udveksles gennem personlig kontakt. Den fungerer bedst i virksomheder, der leverer unikke løsninger til deres kunder, som udspringer af det innovative aspekt kombineret med en stor baggrund i tavs viden. Herfra konkurreres der ikke længere på prisen, men rettere indholdet af det opnåede resultat. (Hansen, Nohria, & Tierney, 1999) (Fischer, 2013) 42

44 Videnledelse- & håndtering Videnstyper- & former Til yderligere at understøtte virksomhedsstrategi, og sikre at tiden anvendes på værdiskabende viden fremfor nytteløs information, er det nødvendigt med en gennemgang af de to dimensioner af viden: videnstyper- & former. Den ene indeholder fire slags viden, som kan eksistere i en organisation, hvor den anden indeholder de fire former, den kan optræde i. Nedenstående figur 15 beskriver kort hvert af disse emner, og der fokuseres nærmere på de ydre rammer under, hvilket modellen er skabt. Eksplicit Kodificeret Distribueret Tavs Personaliseret Udistribueret Objektiveret viden Subjektiveret viden Samle viden Skabe viden Bearbejde viden Formidle viden Der skabes værdi gennem vidensprocessen Processen er kontinuerlig, og gentager sig selv Figur 15 Udviklet af rapportgruppen, hvor flere af tidligere nævnte vidensmodeller og teorier er samlet til en fællesmodel. Blandt de anvendte er SECI modellen, forretningskritiske vidensprocessor, tavs/eksplicit viden, kodificeret og personaliseret vidensstrategi, videnstyper- og former samt hierarkisk videnspyramide. Modellen beskriver sammensætningen af både typen såvel som formen, og koblingen imellem, deraf de stiplede kasser. Herved forstås videnskategoriernes grad af afhængighed i forhold til individet. Den skal læses fra venstre mod højre, startende med en distribueret eksplicit viden, der er enkel at kodificere dvs. enkel at overføre til IT systemer. Herfra omdannes vidensdelen til tavs viden, som er betydeligt sværere at 43

45 Videnledelse- & håndtering 5 formidle, grundet øget erfaringsbehov samt praktisk tilgang. Der inddeles yderligere i objektiveret viden, der kan eksistere uafhængigt af det enkelte individ samt subjektiveret viden, som kun eksisterer i det enkelte individ. Skillegrænsen er her sat mellem fælles og refleksiv viden, idet forskellen består i, hvorvidt det enkelte individ har opnået indsigt eller ej. Her er tale om to forskellige håndteringsformer, som blev beskrevet ovenfor hhv. kodificeringsstrategi og personaliseringsstrategi. Modellen er tilkoblet yderligere en dimension inspireret af den Forretningskritiske Videnproces fra bogen Videnledelse i Praksis af Henrik W. Bendix og Anders Harbo. Her gennemgår organisationen en række processor, som er anført over de stiplede kasser: samle viden, skabe viden, bearbejde viden og formidle viden. Samtidigt kobles tankegangen fra SECI modellen figur 14, hvor videnspiralen konstant cirkulerer ved at overføre tavs viden til eksplicit viden, og derfra tilbage til en fornyet optimeret tavs viden, som på sigt forbedrer organisationen. Modellen kan overordnet tolkes, som startende med formidlingen af handleviden til en modtager, som har fanget det som data. Dvs. at afsender og modtager er på forskellige stadier i videnhierarkiet og starter derved forfra. Denne fremgangsmåde ses i nedenstående figur 16, hvor afsender befinder i toppen af pyramiden, hvorimod modtager starter ud i fundamentet. Figur 16 Overførsel af data, information og viden (Petersen & Østergaard, 2001) Set ud fra et strategisk synspunkt, er der flere ting der bør tages i betragtning: Skal en virksomhed sælge sig selv baseret på tidligere erfaringer og bred faglighed dvs. offentlig og fælles viden. Eller opnås mere ved at fokusere på enkeltpersoner med særlige kompetencer, hvor forretningsgrundlaget bliver refleksiv og handleviden. Jf. undersøgelse af Rambøll vil handleviden i stigende grad få betydning og spille en afgørende rolle for videnvirksomheders succes (Petersen & Østergaard, 2001). Tilsikre bedst mulig oversættelse af handle- og refleksiv viden til fælles organisatorisk viden, således at den ubesværet kan flyttes rundt i organisationen. Dog med konstant fokus på, at der samtidig skabes processor, som kan støtte distribuering af viden i dens immaterielle form. F.eks. ved at forankre den i et fælleskab gennem mund-til-mund metodik. Best practice må antages at være et balanceret samspil mellem formaliserede processor og rutiner samt etablering af de fornødne uformelle sociale, fysiske og virtuelle rammer. 44

46 Videnledelse- & håndtering Opbygning af erfarings- og idé bankerne I kapitel 4 blev VIC-MET beskrevet med fokus på opbygningen af de fire designrum, som tilsammen omfatter et komplet brugerinvolveringsforløb. Derudover blev der præsenteret to vidensbanker, som fungerer ved at yde løbende støtte til de fire designrum, og selve designprocessen. For at bankerne bliver værdiskabende, og derved attraktive at anvende, kræver det en sammensætning med begrebet videnledelse, som dette kapitel omhandler. Her er bankerne sat op imod kendte teorier for, at kunne skabe et løsningsforslag til deres opbygning og anvendelse, som gennemgås i nedenstående. Vidensbankernes primære rolle er, at få styr på den viden, som genereres via aktører under forskellige VIC- MET handlingsforløb. Derfor er der behov for en struktureret, overskuelig og løbende opdateret maskine, der på kontinuerlig vis opsamler og systematiserer denne datamængde på en let tilgængelig måde. Men for at udvikle en værdiskabende vidensbank er det nødvendigt at anskue de forskellige aspekter, som den opbygges, og berøres af. Kapitlet har tidligere beskrevet, at der eksisterer to typer viden: den tavse og den eksplicitte. Måden bankerne tænkes udfærdiget baserer sig hovedsageligt på den eksplicitte viden, da den skal være tilgængelig for andre i organisationen. Dette betyder, at den skal være formaliseret og artikuleret til enkel overførsel i div. IT medier, der med fordel er opbygget jf. ISO 9001 kvalitetsledelse standarden. (Fischer, 2013) Herfra kan den tilgås af alle i organisationen, og en best practice skabes set ud fra synspunktet i VIC-MET afsnittet, hvor der tales om at have en decideret brugerinvolveringsstil. Derudover afhjælper teknologien vidensdelingen ved, at barriererne for tid og rumlige forhold nedbrydes gennem forbedringen af adgang. (Davenport & Prusak, 2005) Typer af værktøjer kunne være: databaser, intranet, CRM systemer mm. Men eksplicit viden er kun toppen af isbjerget, som det ses på figur 17, og kan ikke vurderes tilstrækkelig, eftersom den tavse viden indeholder alle sammenkoblingerne, hvor vi som individer skiller os ud fra hinanden. Figur 17: Isbjerg metaforen for forholdet ml. tavs og eksplicit viden (c) Cognitive Design Solutions 45

47 Videnledelse- & håndtering 5 Denne problematik tænkes løst ved kanalisering af facilitatorens tavse viden, og deraf individets erfaringsgrundlag ifm. de forskellige fire designrum i VIC-MET. Herved sammenkobles praktisk tilgang med teoretisk, og ny viden genereres på baggrund af dette, som på sigt overføres til ny eksplicit viden, der ydermere forøger den tavse. Resultatmæssigt ender opskriften ud med at være to erfaringsbanker og to idebanker, eftersom der til hver vil eksistere et formelt og uformelt approach. Disse to banker opsummeres nedenfor: Formelle banker Eksplicit viden kollektiviseret/distribueret i IT systemer(databaser, intranet o.l.), som skrift, tal, konceptuelle modeller, rapporter, historier, materiel form. Uformelle banker Tavs viden kollektiviseret/distribueret gennem mentorordning, mund-til-mund, samvær, immateriel form. 5.6 Opsummering Videnledelse er forsøgt besvaret ud fra en historisk baggrund, hovedteorierne indenfor feltet, de forskellige værktøjer og de to implementeringsstrategier. Kapitlets hovedformål har været, at belyse den nødvendige opbygning og tilgang til de to vidensbanker, som blev præsenteret i VIC-MET afsnittet. Succes i de 4 designrum kan afhjælpes ud fra tidligere generede erfaringer og ideer, og blive startskuddet på en sådan proces. De betragtninger der bør indgå omhandler følgende: Hvordan vil organisationen lagre og formidle deres viden? Hvordan tilsikres den bedste kombination af både tavs og eksplicit viden? Hvilken konkurrencestrategi har virksomheden valgt at anvende? Ud fra disse kan indholdet i vidensbankerne struktureres, og behandles bedst muligt. 46

48 Dataindsamling & behandling ved kontekstuelle metoder 6 Dataindsamling & behandling ved kontekstuelle metoder 6 Dette kapitel beskriver, hvilken data der er indsamlet i forbindelse med rapportarbejdet, samt hvordan dette er behandlet og struktureret. Contextual Design (CD), bruges i denne sammenhæng til at indsamle dataene og kravene fra de kommende brugere af Nyt byggeri til Institut for Byggeri og Anlæg på Aalborg Universitet. Denne metode benyttes, for at involvere brugerne, samt for at få struktureret deres meninger, ideer og krav til det nye Institut. Dette omhandler designrum et og to i VIC-MET, hvor kortlægning af konteksten og konceptmodellering er. Ifm. det nye institut, er brugerinvolveringen foretaget i planlægningsfasen. Involveringen i denne fase er yderligere underopdelt i tre: A. Idéfase med planlægning og behovsafklaring B. Programfase med programoplæg og byggeprogram. C. Forslagsfase med dispositionsforslag og projektforslag. I idé og planlægningsfasen formulerede brugerne deres krav og ønsker til projektet. Brugerne udarbejdede en rapport, hvori alle deres krav og ønsker var beskrevet. Denne rapport er efterfølgende behandlet af Teknisk Forvaltning og brugergruppeudvalget. For udspecificering af dette, henvises til rapportens afsnit 1.3. I forhold til casen er planlægningsfasen afsluttet på byggeriet. Undersøgelse og analyserne i denne rapport, vil derfor omhandle brugernes nuværende forhold. Konkret, har to personer fra rapportteamet, udvalgt de brugere, der er interviewet i forbindelse med casen. Derefter er de udvalgte aflagt et besøg, hvor interviews er udført, for at undersøge den nuværende indretning af kontorer, afstande til omkringliggende mødelokaler, afstande til printere, arbejdsprocesser, samt andre forhold der kan have indflydelse på brugernes daglige arbejdsforhold. Derudover er der skitseret modeller af de fysiske forhold, samt sekvensmodeller, der beskriver den nøjagtige rækkefølge, de foretager arbejdet på. Der er i alt 5 brugergrupper på den ny bygning: 1. Administrativt personale (Studienævnssekretær) 2. Administrativt personale (Studiesekretær) 3. Lektorer 4. Studerende på Ph.d. stipendiat (ansat på Byggeri og Anlæg Institut) 5. Studerende på Byggeri og Anlæg Instituttet. 47

49 Dataindsamling & behandling ved kontekstuelle metoder 6 Grundet denne rapports omfang er der valgt, at fokusere på interviewene med lektorer samt administrativt personale. Da det er disse brugere, som har den daglige gang på instituttet i flest år frem. De studerende og Ph.d. studerende kunne have været inddraget i interviewene. Dog er denne gruppe meget stor og har til dels meget forskellige behov. Eftersom de studerende ydermere ikke sidder over en længere årrække på Universitet, er analyser ifm. denne brugergruppe fravalgt. 6.1 Dataindsamling fra brugere - interviews En generel retningslinje når der interviewes med henblik på indsamling af data, er at dataene kun er så gode, som de personer der interviewes. Målet er at få hele brugerpopulationen godt repræsenteret med kun få deltagere, endvidere skal der være nok personer repræsenteret i hver jobrolle. I denne rapport er denne metodik forsimplet ved at der kun ses på én overordnet brugergruppe og jobrolle. Litteraturen på området foreslår at interviewe 4-12 personer alt efter, hvor mange job og brugerroller der er til stede i projektet (Holtzblatt, Wendell, & Wood, 2005). Igen da der i denne rapports øjemed blot ses på én, arbejdes der med interview af 3 brugerrepræsentanter. Dette tal er tilskyndet på baggrund af Apropos Technologies 16 opbyggede erfaringsgrundlag med at udføre interviews på ikke mere end 3-4 personer pr. jobrolle. Ifølge Apropos vil 3-4 personer være mere end tilstrækkeligt for, at afdække de nøgleproblemer og arbejdsstrukturer der er nødvendige for at karakterisere en brugerbefolkning. (Apropos Technologies, 2011) (Holtzblatt, Wendell, & Wood, 2005) (for yderligere afklaring af antallet af interviewede brugere henvises til rapportens perspektivering, afsnit 12). Udover antallet af personer der interviewes, skal der yderligere tages hensyn til de sammenhænge der interviewes i, da der er forskel på om der udvikles løsninger til et marked, eller til én specifik bruger. Det er vigtigt, at få dækket hvert enkelt segment på et marked korrekt, for at kunne danne et realistisk billede af brugerne, hvormed dataene bliver brugbare. Dette beskrives ikke yderligere, da der som ovennævnt arbejdes med specifikke brugergrupper i denne rapport. På tabel 3: Jobroller og sammenhænge, ses en oversigt over de jobroller og deltagere der indgår i dataindsamlingen til denne rapport. Institut for byggeri & anlæg 1. Administration 2. Forskning/lektorer Totale sammenhænge Kontor til én person Kontor til flere personer Totale job roller Tabel 3: Jobroller og sammenhænge for interviewede brugere Som det kan aflæses af tabel 3, og som ovennævnt, er der udført interview med 3 brugerrepræsentanter, én fra administrationsstaben, samt to fra forsknings/lektor staben. Jobrollerne sættes i samme bås i rapportens øjemed, da der generelt ses på indretning af kontorarealer til fastansat personel. Dvs., at der som ovennævnt arbejdes overordnet med én jobrolle. Disse interviews er afviklet som grundlag for indsamling af data omkring de fysiske rammer, samt de sekvenser og arbejdsopgaver der udspringer fra brugernes daglige arbejde. Samtlige brugerrepræsentanter har kontorer på Sohngårdsholmsvej i Aalborg, på Aalborg Universitets nuværende Institut for Byggeri og Anlæg. Brugerne skal alle flytte kontor til det nye 16 Apropos Technologies: Virksomhed der specialiserer sig i design og implementering af software og nye teknologier på tværs af adskillelige industrier. 48

50 Dataindsamling & behandling ved kontekstuelle metoder 6 Institut for Byggeri og Anlæg afgrænset mod Bertil Ohlins Vej. Da rapportens omfang begrænser sig til kontorarealer på instituttet, vurderes disse jobfunktioner som de mest relevante ifm. dataindsamlingen til projektarbejdet. Hermed er sammenhængen af jobroller på tabel 3. Interviewstil og forberedelse Interviewene i denne rapport udføres som feltstudier, dvs. at disse udføres på brugernes arbejdsplads, eller de steder hvor arbejdet udføres. Da det kan være svært at kortlægge en hel arbejdsproces på blot et par timer, er dele af interviewene udført som retrospektive interviews. Herved ses der tilbageskuende på konkrete arbejdssituationer. Interviewene udføres som Contextual Inquirys (Beyer & Holtzblatt, 2010), suppleret med traditionelle interviewmetoder. (For interviewmetodik se rapportens metodeafsnit afsnit 3.2 og 3.4) Som forberedelse til interviewene er der skrevet et sammendrag, der inkluderer information omkring casen, de relevante punkter der arbejdes med i forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport, samt en beskrivelse af hvad et Contextual Inquiry interview er. Grundlaget for dette er, at sætte en dagsorden for interviewet, samt at give interviewede brugere supplerende information, der hjælper dem med at forstå, hvad der forventes (Holtzblatt, Wendell, & Wood, 2005). Figur 18 Sammendrag for kontekstuelt interview, illustrerer en del af dette dokument. Dokumentet findes endvidere i dets fulde form, i rapportens bilagsliste, som bilag 8. Figur 18: Sammendrag for kontekstuelt interview. 49

51 Dataindsamling & behandling ved kontekstuelle metoder 6 Ydermere, for at kunne følge hvilke brugere der er interviewet, er der opstillet en tabel som registrerer brugerne, samt sammenhængen mellem disse. Tabel 4, viser denne oplistning af brugerne. Bruger nr. Arbejdssted Funktionsbetegnelse Jobrolle Arbejdsopgaver Sammenhæng B1 AAU Lektor Studiekoordinator, Forskning, 2 sektionsleder vejledning, undervisning B2 AAU Afdelingsleder Institutsekretær, H-R, ansættelser 1 Sekretariatsleder m.fl. B3 AAU Lektor Studieleder Forskning, 2 vejledning, koordinering i institutter m.fl. Tabel 4: Oplistning af interviewede brugere. Tabellen lister brugerne op, stedet de arbejder, deres funktionsbetegnelser, jobroller og arbejdsopgaver. Til dette sættes de hver i en sammenhæng, hvor 1 står for administration, og 2 står for forskning, som også oplistet i tabel 3: Jobroller og sammenhænge. Ifm. tabellen, er opstillet brugerprofiler på de interviewede brugere. Disse brugerprofiler beskriver mere detaljeret brugernes arbejdsfunktioner, processer og præferencer. Brugerprofilerne kan ses og læses i bilag 1. Efter opstilling af brugere i tabeller, og udarbejdelse af sammendrag udføres de kontekstuelle interviews. 6.2 Fortolkning af interviews Efter de kontekstuelle interviews er udført, startes fortolkningsrunder af de indsamlede data fra brugerne. Dette med grundlag i at få afdækket konkrete indsatsområder i den fortsatte behandling af dataene til brugerinvolvering. Hvert interview, er udført af en gruppe på 2 mand, så der sideløbende med interviewet kunne nedskrives affinitetsnoter, tegnes fysiske modeller af arbejdsmiljøet, samt opstilles sekvensmodeller over diverse arbejdsgange. Hvad disse noter og modeller omfatter, samt deres indflydelse på analysearbejdet beskrives nedenfor. Affinitetsnoter Noterne der er taget ifm. interviewene tolkes ca. 24 timer efter interviewet er udført, for at informationerne stadig ligger friskt i erindringen. Måden hvorpå dette er gjort, er ved at opstille en regel der siger affinitetsnoter 17 pr. bruger. Disse affiniteter er skrevet i denne rapports øjemed, med baggrund i 3 delelementer: 1. Konsolidering af noter taget ved interviews: De noter der er taget sammen med interviewet analyseres, så der på baggrund af disse kan opstilles en række påstande. 2. Konsolidering og analyse af interviewet optaget på digital diktafon: Har til formål at supplere noterne nedskrevet ved interviews. 17 affinitetsnoter er brugbare udsagn baseret på den indsamlede information ved interviews 50

52 Dataindsamling & behandling ved kontekstuelle metoder 6 3. Konsolidering af sekvensmodeller: Med baggrund i de sekvenser arbejdet udgør, opstiller disse også en række påstande, der supplerer de yderligere noter. Affinitets noterne er, i denne rapport, en blanding af ønsker, krav, og generelle arbejdssekvenser. Noterne er nummereret efter brugernumre angivet i tabel 4, for at have en struktur, over i hvilken sammenhæng disse spiller ind i forhold til brugerne. Figur 19 viser et eksempel af udvalgte noter fra henholdsvis bruger 1, 2 og 3. Figur 19: Eksempler på Affinitetsnoter indhentet ved kontekstuelle interviews. Som det ses på figur 19, kan affinitetsnoterne spænde over meget forskellige emner, og formuleringer. Den ene note på figuren omhandler informationsindsamling, den anden fortrolighed, og den tredje struktur og arbejdsgang ved møder i organisationen. Foran noterne står som ovennævnt brugernummeret, efterfulgt af et serienummer. For strukturering af affinitetsnoterne i emner og indsatsområder, er der udarbejdet et affinitetsdiagram, der har samlet de forskellige noter på tværs af brugerne til én samlet helhed afbilledet i et hierarkisk diagram (se afsnit 6.3). For samtlige affinitetsnoter udarbejdet ifm. rapporten henvises til bilag 2. Sekvensmodeller Traditionelt i Contextual Design metodologien benyttes sekvensmodeller til at måle effektiviteten af programmer og processer, og disse konsolideres til eksempler på nye, og mere effektive sekvenser i forbindelse med det, eller de programmer der udvikles (Beyer & Holtzblatt, 2010). Sekvensmodellerne anvendes dog i denne rapport som grundlag for affinitetsnoter, og til supplering af den nedskrevne og verbale information indhentet ved interviews (se ovenfor, affinitetsnoter). Dette da, der i denne sammenhæng ikke arbejdes med udvikling af programmer, men med udarbejdelse af et nyt Institut, der huser brugerne. Dette betyder, at der her blot kan ses på de fysiske forhold og begrænsninger, der påvirker arbejdssekvenserne. For de konkrete sekvensmodeller se bilag 3. Fysiske modeller Som grundlag for senere brugerinvolvering ved fremvisning af nye lokaler, og arbejdsområder, er der tegnet fysiske modeller over brugernes nuværende arbejdsforhold. Disse inkluderer indretning af arbejdspladser, pladsforhold, placering af arbejdspladser, afstande mv. Disse fysiske modeller anvendes i rapportens kapitel 8, som en del af en struktureret tilgang til inddragelse af brugerne i 3D bygningsmodeller, hvorpå de kan se deres egen indflydelse på det nye byggeri, visualiseret. De konsoliderede fysiske modeller er at forefinde i bilag 4. 51

53 Dataindsamling & behandling ved kontekstuelle metoder Affinitets Diagrammet Affinitetsdiagrammet bringer alle problemer og indsigter, samt ønsker og krav på tværs af brugerne til ét samlet hierarkisk diagram. De affinitetsnoter der er udarbejdet i fortolkningen af interviewene bruges til at bygge affinitetsdiagrammet. Holtzblatt, Wendell og Wood betragter i bogen Rapid Contextual Design Affinitetsdiagrammet som, your fastest and best method to see all the issues across your user population (Holtzblatt, Wendell, & Wood, 2005). Konsolidering af affinitetsnoterne og de individuelle work models (sekvenser og fysiske modeller i denne sammenhæng) bevirker, at man ser problemerne og mulighederne for hele brugerpopulationen, og ikke kun ét individ (Holtzblatt, Wendell, & Wood, 2005). Fremgangsmåden Litteraturen foreslår, at et affinitetsdiagram kan bygges på én dag alt efter, hvor mange hjælpere man har rådighed over, til at bygge diagrammet (Holtzblatt, Wendell, & Wood, 2005). Diagrammet udviklet ifm. denne rapport, er udviklet over én dag, hvor det 2 persons hold der udførte interviewene, byggede modellerne mv. blev støttet af 4 hjælpere (resten af projektgruppen). Bygningen af affinitetsdiagrammet til denne rapport, er opdelt i 3 faser, for at strukturere arbejdet, og få mest muligt ud af analysen. Faserne er inspireret af arbejdstilgangen beskrevet i bogen Rapid Contextual Design, af Holtzblatt et al. (Holtzblatt, Wendell, & Wood, 2005). De 3 faser er oplistet herunder, og arbejdet udført ved hver enkelt fase, er efterfølgende beskrevet. Forberedelse og introduktion af medhjælpere Strukturer affinitetsnoter på væggen Gruppér i blå, grønne og pink labels Forberedelse og introduktion af medhjælpere Inden affinitetsdiagrammet kan bygges, skal det forberedende arbejde gøres. Dette inkluderer at få de nedskrevne affinitetsnoter udskrevet og formateret, så hver enkelt er uafhængig af hinanden. Rummet skal gøres klar til udarbejdelsen af affinitetsdiagrammet, en tavle der kan rumme samtlige noter skal sættes klar, og der skal være knappenåle, tape eller lignende klar til at fastgøre samtlige noter på tavlen. Fremgangsmåden ved forberedelsen har foregået som nedenstående. 1. Samtlige affinitetsnoter er blevet skrevet ud på A4 ark, hvorefter de er blevet klippet ud enkeltvis. 2. Noterne er blevet blandet, og opdelt i stakke til samtlige personer der hjalp med bygningen af affinitetsdiagrammet. 3. To tavler er blevet sat sammen, for at give plads til at få hængt hele diagrammet op. 4. Medhjælpere er blevet introduceret til brugerprofilerne, og brugerprofilbilaget er blevet gennemgået (bilag 1). 5. Bygningsprocessen af affinitetsdiagrammet er blevet gennemgået for hjælpere på grov plan (da det er almindeligt forekommende, at antallet af affinitetsnoter kan overvælde hjælperne, der ikke har siddet hele processen igennem) (Holtzblatt, Wendell, & Wood, 2005). 6. Affinitetsnoter der ikke giver mening, er omskrevet, så de afbilder kernen i det tilsigtede. Efter forberedelsen er afsluttet, kan selve opbygningen af affinitetsdiagrammet påbegyndes. 52

54 Dataindsamling & behandling ved kontekstuelle metoder 6 Strukturer affinitetsnoter på væggen Det første trin af selve bygningen af diagrammet er, at få samtlige noter grupperet og sat op på tavlen. Denne process er som forberedelsesfasen også inddelt i trin, hvilke er at forefinde nedenfor. Figur 20, viser den færdige tavle med grupperede noter. 1. Indtil de første 12 emneområder var opsat på tavlerne, blev struktureringen af noterne varetaget af én person, for at få en overordnet struktur på tilgangen. I denne sammenhæng læste samtlige hjælpere deres noter igennem, for at finde sammenhænge i denne overordnede struktur. Hver ny note der blev placeret på tavlerne, blev læst op for at skabe et foreløbigt overblik over processen. 2. Som hovedregel blev det bestemt, at ethvert emne kunne have alt fra 2-10 noter. 3. For hver gang en note ikke kunne sættes under et emneområde, oprettedes et nyt. Et eksempel kunne være emneområdet printere, og privatliv på kontoret, disse emner sættes af gode grunde ikke sammen. 4. Efter de første emneområder var sat op, blev processen om at læse hver note op, lavet om til kun at læse op hver gang et nyt emne oprettedes. 5. Da alle var godt inde i byggedelen af affinitetsdiagrammet, blev der givet frit spil, og alle noter blev sat op på tavlen, uden at læse op. 6. Til slut blev alle noterne gennemgået for kongruens, til alle var enige om disponerede emner og opstillinger af noter. Som ovennævnt vises den færdige strukturering af affinitetsnoter inden inddeling i hovedemne nedenfor, på figur 20. Figur 20: Affinitetsnoter grupperet på tavle, som fase 1 i bygning af affinitetsdiagram. 53

55 Dataindsamling & behandling ved kontekstuelle metoder 6 Gruppér i blå, grønne og pink labels Som værktøj for at gruppere de emneområder der var fundet ved struktureringen af affinitetsnoterne, blev der gjort brug af blå, grønne og pink labels. Dette var for at skabe en mere overordnet struktur, og for at inddele de enkelte noter under specifikke indsatsområder. Dette er en 3-delt proces som følgende: 1. Inddel noter under blå labels 2. Inddel blå labels under grønne labels 3. Nedbryd grønne labels i pink labels, for yderligere strukturering af blå labels. De blå labels har som hovedopgave, at inddele noternes emneområder i grupperinger. Dvs. at nært beslægtede emneområder samles under én blå label, hvor det er muligt. Der er i alt blevet sat 1-3 emneområder ind i hver gruppering. Figur 21 illustrer dette. Figur 21: Inddeling af emneområder i grupperinger i affinitetsdiagrammet. Efter grupperingen ved hjælp af blå labels, skulle disse organiseres i hovedemner, eller som det i denne rapport kaldes indsatsområder til brugerinvolvering. Dette visualiseres ved grønne labels. Da hovedemnerne og grupperingerne var organiseret under deres respektive indsatsområde, blev disse ud fra hovedindsatsområder brudt ned til spiselige disponeringer af grupperingerne og emneområderne, dette blev gjort ved brug af de pink labels. Når samtlige emneområder har en gruppering, hver gruppering har et indsatsområde, og hvert indsatsområde er inddelt i spiselige disponeringer, har vi et færdigt hierarkisk inddelt affinitetsdiagram. Dette færdige affinitetsdiagram vises på figur

56 Dataindsamling & behandling ved kontekstuelle metoder 6 Figur 22: Det færdige affinitetsdiagram. Brugerinddragelsens 4 indsatsområder som grundlag for brugerkravanalyse Som det kan aflæses på figur 22, samt beskrevet tidligere i afsnittet, blev affinitetsnoterne inddelt i 4 hovedindsatsområder og en lang række underemner. Det er disse 4 indsatsområder analyserne og testene i denne rapport tager udgangspunkt i. Nedenfor er indsatsområderne, samt deres underopdelinger beskrevet, for at give et overblik over de valgte problemstillinger. Brugerinddragelsens 4 indsatsområder De 4 indsatsområder, samt underopdelinger afdækket i affinitetsdiagrammet blev som følger: 1. Krav til indretningen af nyt byggeri a. Krav til kontorlokaler b. Krav til fællesfunktionslokaler c. Ønsker for disponering af lokaler d. Krav til nærhed mellem funktioner 2. Kommunikation og arbejdsfunktioner a. Krav til digital kommunikation og funktion b. Deling af arbejde 3. Fred og ro a. Der skal ikke være forstyrrelser, når der arbejdes med fortroligt materiale b. Der skal ikke være forstyrrelser, når der arbejdes frem mod deadlines 4. Brugerinvolvering og økonomi a. Manglende emner i allerede foregået brugerinvolvering Disse 4 indsatsområder udspecificeres og analyseres i takt med denne rapports analyseafsnit, og ligger derefter til grund for konkrete tests af brugernes inddragelse i, samt opfattelse af den nye bygning til 55

57 Dataindsamling & behandling ved kontekstuelle metoder 6 Institut for Byggeri og Anlæg. For analyse og vægtning af indsatsområder, henvises til rapportens kapitel 7: prioritering af brugerønsker og anlægsøkonomi, og for konkrete tests med brugere, henvises til rapportens kapitel Opsummering Ved hjælp af udvalgte områder af Contextual Design metodologien, er brugernes ønsker og krav til ny bygning til Institut for Byggeri og Anlæg indsamlet, samt behandlet. Nedenstående oplistes kort kapitlets emneområder, samt deres anvendelsesområder. Kontekstuelle interviews: Er benyttet til at afdække brugernes krav og ønsker, i forbindelse med arbejdssekvenser set bl.a. i retrospektivt perspektiv. Brugerne er oplistet i tabeller, og der er udviklet work models for nogle af de forskellige eksterne og interne påvirkninger ifm. arbejdsfunktioner. Affinitets noter: Informationer indhentet ved kontekstuelle interviews, er sammensat ved analyse til en række affinitetsnoter, ca pr. bruger til senere grundlag for affinitetsdiagrammet. Affinitetsdiagrammet: Affinitetsdiagrammet er udført på baggrund af udviklede affinitetsnoter, for at finde konkrete indsatsområder til behandling i rapportens testmiljøer, samt analyser. Affinitetsdiagrammet er opdelt hierarkisk i 4 niveauer; Indsatsområder, grove grupperinger, findelte grupperinger og emneområder. De 4 indsatsområder, samt deres undergrupperinger afdækket i dette kapitel, ligger til grundlag for rapportens analyse- og testdel. Ud fra VIC-MET (Kapitel 4), danner denne kontekstuelle tilgang til informationsindsamlingen det første designrum, kortlægning af konteksten. 56

58 Prioritering af brugerønsker og anlægsøkonomi 7 Prioritering af brugerønsker og anlægsøkonomi 7 Efter analyse og fastlæggelse af indsatsområder ifm. dataindsamling og brugerinterviews, etableres en prioritering af brugernes krav/ønsker. Prioriteringen sker på baggrund af affinitetsdiagrammet, og de indsatsområder afdækket i denne. Værktøjerne brugt i denne rapport til prioritering, er henholdsvis Quality Function Deployment, og denne metodes kvalitetshuse (HOQ) (QFD institute, 2010) (Nicholas & Steyn, 2012)Disse suppleres med Saunders teorier omkring Power and Politics (Saunders, 1981). Prioriteringerne tager herved afsæt i brugernes egne ønsker, suppleret med et politisk og økonomisk perspektiv. Ved dette, befinder vi os i designrum 3 i VIC-MET funktionskonsolidering 7.1 HOQ - kvalitetshusene I kapitel 6, blev brugernes krav og ønsker analyseret ved hjælp af Contextual Design værktøjer, for at skabe en struktur over kravene, samt at skabe 4 konkrete indsatsområder. Disse indsatsområder ligger i dette kapitel til grund for de udviklede kvalitetshuse, der har til opgave, at prioritere brugernes ønsker. Konkret er indsatsområderne delt over to separate kvalitetshuse, hvoraf det ene indeholder områderne 1, 2 og 3, dvs.; Krav til indretningen af nyt byggeri, kommunikation og arbejdsfunktioner, samt fred og ro, hvor det andet indeholder område 4; brugerinvolvering og økonomi. Grundlaget for denne opdeling er, at mens område 1, 2 og 3 omhandler brugernes konkrete ønsker til det nye byggeri, omhandler område 4 brugernes syn på den allerede foregåede brugerinvolvering, samt deres ønsker til forbedring. I dette afsnit beskrives de to kvalitetshuse, samt brugen af disse i rapportarbejdet. HOQ over Brugernes ønsker for ny bygning til Institut for Byggeri og A nlæg Figur 23, viser kvalitetshuset udarbejdet på baggrund af brugernes ønsker og krav til Aalborg Universitets nye bygning til Institut for Byggeri og Anlæg. Kvalitetshuset behandler de forskellige ønsker, og deres sammenhæng med konkrete fokusområder og fysiske rammer i det nye Institut. Det øverste område i kvalitetshuset trekanten, viser fokusområdernes indbyrdes forhold. Disse forhold er angivet i positive og negative korrelationer, afbilledet med plusser og minusser. Et, eller to blå plusser angiver henholdsvis en svagt positiv, og stærk positiv korrelation, hvor et blåt minus, og/eller blå pil nedad, angiver svagt og stærkt negative korrelationer. Eksempler på positive korrelationer er at finde i eks. samspillet mellem indvendig transparens mellem lokaler, og indretning af kontorlokaler. Disse supplerer hinanden på en sådan måde, at de sammen kan opfylde flere brugerønsker. For negative korrelationer, kan ses anlægsøkonomiens samspil med stort set alle indretningsbaserede områder, da ekstra fokus på hver enkelt af disse sandsynligt vil resultere i ekstraomkostninger. Det midterste område af kvalitetshuset, betegnet i denne rapports metodeafsnit, som forholdet mellem kundens behov og tekniske designområder, og beskriver den sammenhæng, der findes mellem brugernes ønsker/krav, og de områder de påvirker. Alt efter hvor stærk denne påvirkning er, gives der 1, 3 eller 9 point til vægtningen, visualiseret ved en lilla pil op, en lilla cirkel, og en lilla cirkel med en streg i midten. Denne vægtning sammen med kundernes prioritering af 57

59 Prioritering af brugerønsker og anlægsøkonomi 7 Figur 23: Kvalitetshus over brugernes ønsker for ny bygning til Institut for Byggeri og Anlæg (Leveret af QFDonline). 58

60 Prioritering af brugerønsker og anlægsøkonomi 7 deres krav, danner grundlaget for den relative vægt, som arbejdsområderne får i den konkrete behandling af brugernes ønsker. Det er senere ved hjælp af denne relative vægt, at fokusområder kan prioriteres i forhold til hinanden, så en handlingsplan for implementering af brugernes ønsker kan oprettes. Dette giver anledning til at ligge hoveddelen af arbejdsindsatsen på de højst prioriterede fokusområder. Med andre ord, de områder med størst relativ vægt. Figur 24, viser arbejdsområdernes relative vægt opstillet grafisk. Fælles tagterasse 1% Kreativt fællesmiljø 6% Transparente udvendige materialer 8% Støjniveau 4% Indretning af kontorlokaler 19% Indretning af grupperum 5% Anlægssum 17% Indretning af seminarrum 2% Tekniske installationer 4% Transparente materialer indvendigt 6% Fælles opholdsrum 3% Placering af Placering af D&V rum print/kopirum 4% 6% Disponering af lokaler 14% Disponering af møderum 1% Figur 24: Arbejdsområders relative vægt for brugernes ønsker for ny bygning til Institut for Byggeri og Anlæg. Som det umiddelbart kan aflæses af figur 24, er de klart største punkter, og derved ønsker fra brugerne, indretningen af kontorarealer, samt lokalers disponering. Det er herfor disse to emner, der i første omgang skal have særlig fokus, når bygningen projekteres. Endvidere har anlægssummen en meget høj relativ vægt. Dette kommer alene af den påvirkning, samtlige tiltag for at behage brugeren, har økonomisk på den samlede anlægssum. Økonomien spiller ydermere ind som en af hovedfaktorerne, når brugeres krav og ønsker prioriteres. For udspecificering af dette, henvises til afsnit 7.2: Power and Politics. Udover at vise, hvilke hovedfokusområder vi bør have i brugerinvolveringen, kan det også aflæses af figur 24, hvilke områder der evt. kan nedprioriteres, eller decideret spares på. Umiddelbart springer to områder ud, når figuren anskues med besparelsesøjne. Disse er: disponering af møderum og fælles tagterrasse. Det er dog vigtigt, at tage i betragtning, hvorfor disse områder er nedprioriteret. For disponering af møderum kan forklaringen være, at brugerne ikke har et stort behov for mange og nære møderum, hvis deres kontorlokaler indrettes med mindre mødefaciliteter. I dette tilfælde vil det kun være nødvendigt med mødelokaler ved større møder. Ses der på den fælles tagterrasse, overses denne typisk af brugerne, grundet fokus på egne lokaler og funktionsmæssige bestemmelser såsom indeklima, kreative fællesmiljøer i fællesarealerne indvendigt, og krav til transparens imellem lokaler. Dermed kan man sige at ønsket om en fælles tagterrasse drukner, i prioriteringen af de andre ønsker. 59

61 Prioritering af brugerønsker og anlægsøkonomi 7 HOQ over brugernes syn på den allerede foregåede brugerinv olvering I forbindelse med projekteringen af dispositionsforslaget på ny bygning til Institut for Byggeri og Anlæg, er der allerede lavet en brugerinvolvering med instituttets brugere. Figur 25, viser et kvalitetshus baseret på det erfaringsgrundlag brugerne har opbygget over denne brugerinvolvering, mere konkret, hvad brugerne mener de har manglet i denne. Figur 25 er principielt opbygget på samme måde som figur 23. Blå plusser og minusser angiver negative og positive korrelationer. Lilla cirkler og pile angiver påvirkningens vægt af brugernes krav på indsatsområder. Og den relative vægt er et produkt af brugernes prioritering, samt dens påvirkning af indsatsområderne. På tværs af samtlige brugere interviewet i forbindelse med udarbejdelsen af affinitetsdiagrammet i kapitel 6 (se endvidere bilag 2), er der et tilbagevendende ønske om, at få vist visuelle repræsentationer af projektmaterialet. Dette kommer til udtryk i kvalitetshuset, ved ønsker omkring tegningsmateriale, 3D modeller og generel visuel fremvisning, kontra blot en verbal fremlæggelse af byggeriet. Herfor fokuserer dette kvalitetshus på måder til fremvisningen af dette materiale, samt hvilke metodikker der benyttes til analyser af brugernes behov. Konkrete ønsker sat af brugerne, som mening til allerede gennemførte brugerinvolveringsforløb, eller som punkter til ønsker for fremtidig brugerinvolvering, er bl.a. 1. Et ønske om mere tid til at komme med brugerinput 2. Tilbagemelding, og mulighed for indsigelse efter første brugerinvolvering 3. Ønske om en klar prioritering af brugernes ønsker 4. Gerne se flere tegninger 5. Gerne se rumlige modeller af bygningen Her omhandler de første tre ønsker måden, hvorpå informationen indhentet fra brugerne har været håndteret, eller det indtryk brugerne har haft af dette. Som det ses på kvalitetshuset, kan disse ønsker behandles med VICMET, Contextual Design, og QFD, hvilket er de værktøjer der bliver brugt i denne rapport til netop denne behandling. VICMET, står som en overordnet ramme over behandlingen af oplysninger. Contextual design behandler og organiserer brugerdataene, og QFD har som en af sine hovedopgaver, i denne sammenhæng med kvalitetshuset (HOQ), at behandle og prioritere brugernes ønsker. For mere omkring VICMET, henvises til rapportens metodeafsnit, samt kapitel 4. For Contextual Design metoder, henvises til kapitel 6 og for QFD og HOQ, dette kapitel. Punkt 4 og 5 omhandler visualiseringen af det nye byggeri, konkret, at brugerne har ønsket mere visuelle fremvisninger af den nye bygning. Her er bl.a. tale om både 2D tegninger, samt 3D modeller. Måden hvorpå denne rapport behandler disse visualiseringer, er til dels vha. visualiseringer ved brug af 3D modeller på digitale skærme, en analyse af Virtual Reality, og konkrete tests i et Augmented reality miljø. For disse tests og analyser, henvises til rapportens kapitel 8. Som ved kvalitetshuset over brugernes ønsker til ny bygning til Institut for Byggeri og Anlæg (Figur 23), er der også opsat et diagram over arbejdsområders relative vægt for brugernes syn på den allerede foregåede brugerinvolveringsproces fra kvalitetshuset på figur 25. Dette diagram findes på figur

62 Prioritering af brugerønsker og anlægsøkonomi 7 Figur 25: HOQ over brugernes syn på den allerede foregåede brugerinvolvering. 61

63 Prioritering af brugerønsker og anlægsøkonomi 7 QFD 9% Anlægssum 8% Visualisering ved 3D bygningsmodel 23% Contextual Design 10% VICMET 11% Visualisering ved 2D plantegninger 12% Virtual reality 10% Augmented Reality visualisering 18% Figur 26: Arbejdsområders relative vægt for brugernes syn på den allerede foregåede brugerinvolvering. Som det kan aflæses af diagrammet på figur 26, er det analyseret, at brugerne i form af deres ønsker og krav ligger mest vægt på visualisering ved 3D bygningsmodeller, samt visualisering ved Augmented Reality. Disse to punkter udgør 41 % af det samlede diagram, og udgør næsten to tredjedele af de samlede procenter for visualiseringer, da Virtual Reality og visualisering ved plantegninger udgør 22 % i alt. Det er herfor, efter prioriteringens øjemed, almindelige visualiseringer med 3D modeller, samt Augmented Reality modeller der tager bedst hensyn til brugernes prioriteringer. Ses der på selve behandlingen af brugerdataene, og analyseværktøjer samt metoder anvendt til dette, er VICMET, Contextual Design, og QFD vægtet lige højt. Et af grundlagende for dette, kan være, at de tre metoder supplerer hinanden som et samlet framework.(se kapitel 9: Begrundelser for metodevalg) Disse er anvendt i rapporten som en metode til at strukturere dataene indhentet fra brugerne. Anlægssummen har også her en plads i figuren, da flere af disse metoder, eller arbejdsgange, kan have en vis økonomisk konsekvens for det samlede anlægsbudget. Desto mere tid der bliver brugt på en præliminær brugerinvolvering, og på analyse af denne, desto mere koster det. Dvs., at et miljø der tager mere hensyn til brugerne, tager mindre hensyn til økonomien. For økonomiske overvejelser ifm. projektorganisationen, se da afsnit 7.2: Power and Politics. 7.2 Power and Politics ved brugerinvolvering Som grundlag for et økonomisk magtperspektiv på, hvordan de forskellige krav og behov fra de fremtidige brugere prioriteres i HOQ afsnittet, er der brugt teorier og modeller som Instituttet for Politik & Administration på AAU, benytter på Cand.It studiet. Teorierne benyttes, når brugerne inddrages ved implementering af nye informationssystemer i organisationer. I denne sammenhæng bruges Saunders model benævnt: Informationssystemer og intern magt distribution, den konceptuelle model, Power and 62

64 Prioritering af brugerønsker og anlægsøkonomi 7 Politics (Saunders, 1981). Modellen viser de flaskehalse/begrænsninger, der kan opstå i en organisation, når deres informations- eller kommunikationssystemer omstruktureres, eller laves helt om. Nedenfor gives en beskrivelse af teorien, og efterfølgende gives en beskrivelse af, hvordan den kan tages i brug, i denne rapport. Saunders definerer magt som, the capability of one subunit, either through formal position or through actual or perceived participation in organizational activities, to exert influence on another subunit to act in a prescribed manner (Saunders, 1981) Oversat til: Magt som, "den evne én underenhed, enten gennem en formel position eller gennem faktisk eller opfattet deltagelse i organisatoriske aktiviteter har, til at udøve indflydelse på en anden underenhed til at handle på en foreskreven måde" Figur 27: Informationssystemer og intern magt distribution, den konceptuelle model, Saunders Figur 27, viser Saunders konceptuelle model for Power and Politics. Modellen vurderes ikke som optimal i forbindelse med dette projekt, da projektet undersøger brugernes ønsker og krav i forbindelse med brugernes flytning fra deres nuværende lokaliteter, over til en ny bygning. Modellen er derfor lavet om, så den viser de forskellige magtfaktorer, der kan have indflydelse på brugernes ønsker og krav til de nye lokaler, samt deres funktion i disse nye sammenhænge. Dette er gjort for at gøre modellen mere konkret til anvendelsesområdet, så denne ikke blot håndterer sammenhængen ved implementeringen af informationssystemer. Byggeorganisationen på den nye bygning til Institut for Byggeri og Anlæg består af: Bygningsstyrelsen, Teknisk Forvaltning, Institutter, Fakultetet og de forskellige rådgivere. Ifm. brugerinvolveringen på instituttet, er denne organisation underlagt en politisk styring/lovgivning, der har indflydelse på de beslutninger der tages i de forskellige faser af brugerinvolveringen. Som beskrevet i kapitel 1, er denne brugerinvolvering benyttet i de første faser af byggeprocessen. (Kilde Teknisk Forvaltning) Nedenstående oplistes nogle af de forskellige faktorer, der kan påvirke aktørernes interne samspil ifm. byggesagen. Der ses på følgende sammenhænge. Bygningsstyrelsen vs. Teknisk Forvaltning. Instituttets brugere vs. Teknisk Forvaltning Rådgivere vs. Instituttets brugere 63

65 Prioritering af brugerønsker og anlægsøkonomi 7 Teknisk personale vs. Instituttets brugere Rådgiverne vs. Bygningsstyrelsen Ovenstående sammenhænge, og samspilsfaktorer uddybes i det følgende. Bygningsstyrelsen vs. Teknisk Forvaltning. Som udgangspunkt er det Bygningsstyrelsen der råder over de økonomiske bevillinger til nye byggerier. Derudover har Teknisk Forvaltning på AAU dog en mulighed for selv at bedømme, om de vil leje lokaler af Bygningsstyrelsen eller leje lokaler ved private andre steder i Aalborg (Kilde: interview med Teknisk Forvaltning). Når Teknisk Forvaltning skal vælge, om de vil leje lokaler i byen eller af Bygningsstyrelen, har de udregnet en fast pris pr. m2 der maksimalt betales uanset, hvem der lejes af. Dette valg vil derfor ikke være svært for dem, da de konstant skal betragte, at m2 prisen ikke bliver for dyr. Hvis m2 prisen på det nye byggeri, som Bygningsstyrelen finansierer, ender med at blive for høj i forhold til den pris Teknisk Forvaltning giver pr. m2 på nuværende lokaler, vil de vælge at benytte lejede lokaler andre steder. Derfor ses m2 prisen i denne sammenhæng, som en magtfaktor der har stor betydning.(kilde: Teknisk Forvaltning) Instituttets brugere vs. Teknisk Forvaltning. Instituttets brugere har som udgangspunkt uendelige lokalebehov, hvis ikke der tages hensyn til økonomiske betragtninger. (Der henvises til Bilag 2, affinitetsnoter, samt rapportens kapitel 6). Da de interviewede brugere i denne undersøgelse er henholdsvis lektorer og administrativt personale tages disse i betragtning. Lektorerne har brug for et kontor, hvor de kan afholde vejledermøder og hvor der er fred og ro til fordybelse. Derudover har de brug for mødelokaler til afholdelse af større møder og videokonferencer. Lektorerne benytter ikke deres kontorer hele tiden, da meget af deres arbejde foregår på andre lokaliteter i Danmark, som bl.a. København og Esbjerg. Se bilag 2, affinitetsnoter. Den del af det administrative personale, der tager sig af sager ang. de ansatte på instituttet, har brug for et kontor hvor der er fred og ro, og hvor der kan afholdes samtaler med ansatte i instituttet. Der er behov for fortrolighed, da der arbejdes med følsomme oplysninger. De studerende varetages af et andet sekretariat, og man vil derfor ikke forstyrres unødigt af studerende der søger vejledning. Det administrative personale, benytter i modsætning til lektorerne deres kontor hele dagen. Se bilag 2, affinitetsnoter. Ses der på brugernes behov og vægtes disse i forhold til m2 pris som Teknisk Forvaltning har fokus på, kan det udledes at m2 prisen har indflydelse de m2 som brugerne vil få. Derfor er m2 prisen igen en magtfaktor. (Kilde: interview med Teknisk Forvaltning) Rådgivere vs. Instituttets brugere Rådgiverne er arkitekter og ingeniører som har udarbejdet dispositionsforslaget for ny bygning til Institut for Byggeri og Anlæg.(ikke interviewet i denne undersøgelse) Dette forslag er præsenteret for instituttets brugere og Teknisk Forvaltning, og efterfølgende kommenteret. (kilde: interview med Teknisk Forvaltning). Rådgivernes første forslag til indretningen, havde en stor trappe midt i bygningen. Trappen var et behov som rådgiverne havde prioriteret højt. Behovet var fremkommet i forbindelse med at de Ph.d. studerende og lektorerne ofte mødes på gangen og i kaffestuen for at vidensdele. Dette havde rådgiverne opfattet som et vigtigt mødested. Teknisk Forvaltning fik dog dette lavet om, grundet det store forbrug af m2 til denne 64

66 Prioritering af brugerønsker og anlægsøkonomi 7 løsning. Trappen blev skaleret ned, så m2 blev udnyttet bedre.(kilde: Teknisk Forvaltning) Derfor ses m2 prisen igen som en magtfaktor. Teknisk personale vs. Instituttets brugere I en bygning skal der disponeres plads til teknikrum, toiletter samt rum til oplag mv. (Statens Byggeforskningsinstitut, 2010) Fra brugernes synspunkt, er de m2 der sættes af til dette formål, ikke noget der opfattes som et behov.(kilde: se bilag 2, affinitetsnoter). Derimod har Teknisk Forvaltning noget personale, der skal have plads til deres udstyr ifm. renholdelse og vedligeholdelse af faciliteterne. Teknisk Forvaltning har derfor et minimumskrav til de m2, der skal afsættes til dette formål. Igen udgør m2 prisen en magtfaktor. Rådgiverne vs. Bygningsstyrelsen Rådgivere der projekterer det nye byggeri til Institut for Byggeri og Anlæg, er konstant underlagt de love og regulativer, som byggerier skal overholde. Disse krav skal hele tiden opvejes i forhold til de krav som bygherren, (i denne sag, Bygningsstyrelsen) stiller til bygningen. Det kan derfor være svært at tilfredsstille bygherren samtidig med at overholde regulativerne. Ser man på de krav som Bygningsstyrelsen stiller til bygningen, har Bygningsstyrelsen også nogle krav fra brugerne til den nye bygning. Dette giver forskellige krav og ønsker fra tre forskellige instanser, som kan være besværlige at få samlet til én løsning der tilgodeser alle. Det vil til slut være Bygningsreglementet, som har den afgørende magt, da byggeriet ellers ikke kan realiseres. Det kan derfor uddrages, at rådgiverne har overvejende magt i forhold til at håndhæve reglementet. Dette kan resultere i, at Bygningsstyrelsen skal træffe en afgørelse med hensyn til m2 fordelingen mellem kontorer, mødelokaler, gangarealer og semesterrum, hvilket ændrer de krav instituttets brugere har ønsket. Derfor er m2 prisen, og den samlede anlægssum igen en magtfaktor. Der findes flere magtfaktorer som kan påvirke brugernes(lektorer og adm. personale) valg. Men der er i denne rapport valgt at se på de brugere som er ansat på Universitetet, og deres ønsker og krav til den nye bygning. De studerende som også bliver brugere af den nye bygning, er derfor ikke blevet interviewet i denne analyse. Endvidere er det tekniske personale, som er ansat ved Tekniske Forvaltning på AAU, også fravalgt i denne analyse. Kravene fra de interviewede brugere, er efterfølgende sammensat ud fra den magt, de har haft i en ny magtfordelingsmodel som vises herunder på figur 28. Figur 28:Magtfordelingsmodel baseret på Saunders model for informationssystemer og intern magt distribution. 65

67 Prioritering af brugerønsker og anlægsøkonomi 7 Ud fra denne analyse, kan det konstateres, at m2 prisen, og den samlede anlægssum, har den største magtfaktor på de valg der foretages i de indledende faser af byggeprocessen ved den nye bygning til Institut for Byggeri og Anlæg. Det skal tages i betragtning, at rådgiveren skal formidle de økonomiske konsekvenser for brugerne, så dette danner grundlag for økonomiske prioriteringer. Begreberne i Saunders model, samt figur 28, oversættes i det følgende. Coping with uncertainty: Problemet med usikkerhed: I hvilken grad kan uforudsigeligheden reduceres som følge af manglende information om fremtidige begivenheder. Non-substitutability: Non-substitution/vanskeligt at udføre af andre: Vanskeligheder med hvordan aktiviteterne i en afdeling kan udføres af en suppleant afdeling. Pervasiveness: Gennemslagskraft: Antallet af informations- eller arbejdsgangs forbindelser mellem afdelinger. Task criticalness: Hvor kritisk opgaven er: Hastigheden og vigtigheden, hvormed aktiviteterne i en afdeling påvirker den primære organisations aktiviteter. Magtfordelingsanalysen på figur 28, sammenlignes med de foregående kvalitetshuse i afsnit 7.1, for at skabe målkongruens mellem kravene, og deres vægtning og betydning i forhold til hinanden. Kongruens kan kun skabes ved at benytte de samme faktorer, som er analyseret på tværs af arbejdet. Resultaterne fra kvalitetshusenes anlægsøkonomiske perspektiv, skal herfor ifm. analyserne i dette afsnit, ses som det punkt der har størst indflydelse på brugerinvolveringen. Den samlede økonomi bestemmer, i hvilken omfang brugernes ønsker kan tilgodeses på pågældende case. 7.3 Opsummering I dette kapitel er brugernes ønsker og krav prioriteret på baggrund af inddelingen sket i affinitetsdiagrammet udviklet ifm. kapitel 6. Måden hvorpå dette er gjort, er ved at føre disse data ind i kvalitetshuse, der behandler ønskerne/kravene i forhold til konkrete indsatsområder, og skaber en prioritering på baggrund heraf. Kvalitetshusene prioriterer ud fra brugernes egne ønsker og krav, og der tages ikke, ud fra et analytisk synspunkt fast i, hvad der konkret kan lade sig gøre ifm. politiske processer og økonomi. Resultaterne af denne prioritering er bl.a., at brugerne har stort fokus på indretningen og disponeringen af lokaler, samt at de ønsker projektmaterialet præsenteret hovedsageligt i rumlige bygningsmodeller. Prioriteringen suppleres op med overvejelser over magtfaktorer på casen, og det er analyseret frem til, at m2 prisen for byggeriet, er den vigtigste magtfaktor når der ses på opfyldelse af brugernes ønsker og krav. Disse brugerprioriteringer, suppleret med den viden, at m2 pris er den afgørende faktor for tiltag og aftag ifm. det konkrete byggeri, kan herfor bruges i disponeringen af det nye byggeri. Dette kan senere ligge til grundlag for overvejelser og yderligere prioriteringer af indsatsområder, baseret på de højst prioriterede områder, sammenholdt med prispåvirkningen fra disse på byggeriets m2 pris og anlægssum. 66

68 Beskrivelser, analyser og tests af bygningsmodeller i virtuelle miljøer 8 Beskrivelser, analyser og tests af bygningsmodeller i virtuelle miljøer 8 Dette kapitel, omhandler analyser og test af forskellige visualiseringsmetoder og værktøjer ifm. brugerinvolveringen, og de prioriteringer brugernes ønsker og krav er tildelt ud fra kapitel 7. Dette udgør designrum tre og fire, af VICMET s struktur. Dette vil sige rummene funktionskonsolidering og løsninger hvor fokus ligger på løsningsdesignrummet. Det kan ofte være svært for brugere, der ikke har en teknisk baggrund, at forholde sig til 2D tegninger og 3D stil-billeder, som byggeprojekter traditionelt præsenteres i. For at afhjælpe dette findes der flere nyere metoder til at repræsentere 3D modeller i. Disse metoder vurderes, at kunne anvendes i byggebranchen. For at forklare nogle af disse betegnelser/ metoder, tager figur 29 udgangspunkt i en modificeret version af Milgram s Reality- Virtuality Continuum, der traditionelt viser en sammenhæng mellem forskellige visualiseringsmetoder af 3D modeller, Milgram benævner sammenhængene mellem disse metoder, for Mixed Reality. (Billinghurst, Kato, & Poupyrev, 2001) (Milgram & Kishino, 1994) Real Environment Mixed Reality Virtual Environment Alternate Reality Virtual Reality Spilmiljø Hybrid Reality Augmented Virtuality Augmented Reality & Deminished Reality Tangible User Interfaces Alternate Reality Figur 29: Oversigt over mixed reality metodikker, og deres placering mellem det virkelige og det virtuelle 67

69 Beskrivelser, analyser og tests af bygningsmodeller i virtuelle miljøer 8 På figur 29 forklares det, hvordan de forskellige metodikker placeres i forhold til det virkelige miljø (på figuren Real Enviroment) og det virtuelle miljø (på figuren Virtual Environment). Alt imellem disse ydrepunkter kaldes for Mixed Reality og det er her de respektive metodikker er placeret, da alle kan ses som blanding af det virkelige og det virtuelle. I det følgende redegøres kort for metodikkerne: Alternate Reality: Dette er, en virkelighed, hvor spilleren indtager en karakter, og lever sig så meget ind i miljøet, at personen mener, at dette er virkeligt. Alternate Reality er valgt placeret i begge figurens ender, da der findes to versioner af denne metode. I den virkelige verden findes live rollespil, og i den virtuelle findes Second Life 18. Begge, hvor man udlever en fantasi igennem en anden rolle. Tangible User Interfaces: Her interagerer brugeren med et digitalt system, gennem manipulation af et fysisk objekt, som er linket direkte til at repræsentere den digitale version af objektet. Her kan nævnes en computermus, hvor sammenhængen på skærmen, afhænger af manipulationen af musen. Augmented Reality: Man taler om Augmented Reality, når der er tale om et lag computeranimeret grafik, som ligges ovenpå den virkelige verden, vha. computer, tablets eller anden form for egnet hardware. Dette kan eksempelvis bruges til at vise en bygningsmodel i dens virkelige miljø. Bygningsmodeller i deres virkelige miljøer vil blive viderearbejdet i rapportens afsnit 8.2. Deminished Reality: Dette er det modsatte af Augmented Reality, hvor der fjernes et objekt fra den virkelige verden vha. et sløret lag, som ligger det underliggende materiale ovenpå et objekt, for at skjule dette i real time. Augmented Virtuality: Er når der tages udgangspunkt i et computergeneret miljø, som et spilmiljø, hvorpå der tilføres reel information fra den virkelige verden. Dette kan være i forbindelse med et spilmiljø, af brugerens projekt, hvorefter der tilføres reelt information omkring eks. bygningens konstruktioner. Hybrid reality: Her kan tages udgangspunkt i billedet på figur 29, dette ses i denne rapports øjemed, som hvor grænsen mellem det fysiske og det virtuelle rum er udvisket. (virtuelle miljøer indarbejdet i den fysiske verden) Spilmiljø: Brugeren kan vha. en computer eller spillekonsol kan bevæge sig rundt en model. Dette emne uddybes i rapportens afsnit 8.3. Virtual Reality: Dette udtryk bruges, når alt andet virkelighed lukkes helt ude, vha. eks. briller der KUN viser et virtuelt miljø. Derved virker det, som om brugeren går rundt i det virtuelle miljø. Dette emne vil blive viderearbejdet i rapportens afsnit 8.1. Ovenstående metoder har det til fælles, at brugere kan interagere med modeller og se dem fra forskellige vinkler, for at danne sig et realistisk billede, af hvordan bygningen kommer til at stå færdigbygget. Brug af nogle af metoderne ligger måske langt fremme i tiden, imens andre er klare til at tage i brug. Håndgribelige værktøjer omfatter Virtual reality, Augmentet Reality og Spilmiljøer, og beskrives nærmere i det efterfølgende. 18 Second life: En Virtuel verden, hvor brugere kan socialisere ved brug af avatars, virtuelle repræsentationer af brugeren. 68

70 Beskrivelser, analyser og tests af bygningsmodeller i virtuelle miljøer Virtual reality En metode som kan bruges i forbindelse med brugerinvolvering, er Virtual reality (VR). VR kan defineres som: En metode til at gøre det abstrakte mindre abstrakt. (Bygherreforeningen, 2009) Med en computerskabt illusion frembringes en form for parallelverden, så brugeren oplever sig værende i den verden, der gengives af et computerdisplay (Immersion). For at skabe en Virtual Reality effekt, skal der oftest et stort set-up til, bl.a. meget kraftige computere, kombineret med avancerede display systemer. Den virtuelle verden fremstår stereoskopisk, dvs. at computeren genererer to billeder, ét til hvert øje, og på denne måde skabes en dybde i billedet. For at billedet ikke skal virke sløret skal de separeres, så hvert øje kun ser det ene billede, enten med polariserede brilleglas, eller aktive briller 19 (på samme måde som det kendes fra de nye 3D fjernsyn). Der er flere måder at repræsentere Virtual Reality på, bl.a. storskærme, power walls 20 og store panoramiske skærme, som henvender sig til små forsamlinger, hvor flere kan opleve VR samtidig. En ulempe med denne opsætning er, at tilskuerne ikke omringes af skærmene, men kan se ud over skærmkanten samt de andre deltagere, og derved ikke får den fulde indlevelse i VR miljøet. Andre måder at repræsentere VR på er Head mounted displays og CAVES, der henvender sig til en enkelt person ad gangen, ved at brugeren er omringet af skærme. En CAVE er en terning på ca. 3x3x3 m, hvor brugeren frit kan bevæge sig inde i. Siderne på terningen kan enten bestå af computerskærme eller skærme, hvor billeder bliver projicerede på. Ved at montere Head tracking målere på brillerne (som blev omtalt ovenfor), kan computeren generere billeder i forhold til brugerens position og synsretning, og på denne måde få brugeren til at føle sig som en del af den virtuelle verden (Immersion). Head mounted displays er, som navnet antyder, displays der er monteret på hovedet. Traditionelt har det været i store tunge hjelme men med tiden er disse blevet mindre, og kan nu (maj 2013) anskaffes i relativt små størrelser med en vægt på ca. 1 kg. På samme måde som ved CAVE er der monteret head tracking målere på brillerne så computeren kan generere billeder i forhold til brugerens position og synsretning. En ulempe med mange head-mounts har været, et meget snævert synsfelt, på ca. 30 o - 40 o, som resulterer i at brugeren ser mere end selve skærmene i brillerne. Der findes dog Head-mounts med op til 180 o synsfelt, dog primært til militært og videnskabeligt brug idet det er displays til en pris på ca. ½ mio. kr. Et amerikansk firma arbejder med at udvikle et head mount, der skal være på størrelse med et sæt skibriller, og skal have et synsfelt på hele 110 o, hvor skærmen er opbygget således, at der er højere opløsning i den midterste del af skærmen end i resten. Denne løsning understøttes af en artikel fra Computer Society, som hævder, at mennesker almindeligvis drejer hovedet, når der fokuseres på et punkt uden for ca. ±20 o af hovedets center linje. Derved begrænses rotationen af øjnene og nødvendigheden for at have samme høje opløsning i hele synsfeltet. (Computer Society, 2004) Firmaet bag dette head-mount lover også, at Head tracking sensorerne er meget hurtigere end i dem, der findes på markedet i dag (2013). Ydermere skulle dette minimere forsinkelse af billedet når hovedretningen ændres, der angiveligt er i andre head-mounts. Denne Head-mount" er primært udviklet til brug i forbindelse med computer spil, og af denne grund er der lagt stor vægt på, at sættet skal være billig at anskaffe og har fået en vejledende udsalgspris på $300 eller omkring 1750 kr. (Ocolus VR, 2013) 19 En teknik til at vise stereoskopiske 3D billeder, teknikken fungerer ved at der skiftevis blokeres for det ene øje, imens det andet frit kan se. 20 Power wall: En væg sammensat af flere aktive skærme. 69

71 Beskrivelser, analyser og tests af bygningsmodeller i virtuelle miljøer 8 Med VR gadgets i denne prisklasse kunne det tænkes, at blive attraktivt for tegnestuer at tilbyde kunder at opleve byggeriet i et VR miljø, i en tidlig fase af et projekt, uden at skulle investere femcifrede beløb. Dog skal det tages i betragtning, at arkitektmodeller skal forberedes/omdannes til, at kunne repræsenteres i VR miljø, dette kræver endvidere, at tegnestuer også investerer i softwaretilbehøret, og enten ansætte nyt, eller uddanne personale til at håndtere denne proces. Opsummering Et VR miljø kræver et stort set-up og anskaffelsen af VR udstyr/kompetencer er en større investering. Bygningsmodeller skal omdannes, så de kan repræsenteres i VR miljøer. VR kan måske ses som den mest immersive og optimale løsning til brugerinvolvering, men det kan være en for stor investering for de fleste mindre tegnestuer her i landet. En løsning kunne dog være samarbejde med en konsulent virksomhed med specialisering inden for Virtual Reality. Et set-up til et VR miljø kræver mange resurser, idet at VR er i et tidligt stadie i udviklingen, og udstyret til at skabe en immersion er en større investering samtidig med, at de modeller en tegnestue skal repræsentere for en bruger, skal redigeres, så de kan bruges til VR. VR er måske ikke den mest optimale løsning til en tegnestue på nuværende tidspunkt, men kan ses som eventuelt at være en større del af brugerinvolvering i fremtiden. 8.2 Augmented reality Augmented Reality, er en blanding af virkeligheden og et lag computergrafik, som ses vha. eksempelvis tablet, smartphone, computer eller anden form for kompatibel skærm. Begrebet integreres mere og mere i næsten alle brancher, lige fra spilindustri, turistbranchen og til byggeindustrien. Der er med tiden udviklet flere versioner af Augmented Reality funktionen, disse vil blive vist i det følgende, da flere begynder at satse på denne fremgangsmåde som værende en del af deres softwareinvesteringer. De forskellige Augmented Reality funktioner har alle det til fælles, at de er bundet sammen med en database over forudbestemte objekter, som kan indlæses i softwaren, hvorfor denne betragtes som værende fastlåst. Objekterne bliver indlæst i softwaren vha. et bestemt symbol, kaldet en AR tag, meget lig en QR code 21, som er programmeret og foruddefineret til det enkelte objekt. I bestemte butikker har eksempelvis Lego lavet deres egen version af softwaren, hvor børnene kan interagere med en skærm, ved at vise specifikke pakker med legetøj til skærmen. Herefter vises pakkens indhold i samlet tilstand, med animationer, så kunden kan få et indblik i hvordan Lego modellen er. Dette sker vha. et symbol på pakken, som kan scannes. Herunder er link til Youtube, der illustrerer dette: Flere af disse AR programmer, er blevet udviklet tilstrækkeligt til, at muliggøre interaktion med objektet, eller figuren, der indlæses. Eksempler herpå, er udgivet af Sony og Microsoft de sidste par år (pt. 2013). Hertil kan f.eks. nævnes to eksempler fra Playstation 3: Eyepet, som er et virtuelt kæledyr, der skal passes med interaktion via PS 3 ens move controller. Andet eksempel er Book of spells som er skrevet af Harry 21 QR-Code: Quick Response Code, en todimensionel stregkode, kan give links til eksempelvis websider ved scanning med mobil enhed. 70

72 Beskrivelser, analyser og tests af bygningsmodeller i virtuelle miljøer 8 Potter forfatteren J. K. Rowling. Heri interageres også med spillet via en move controller, som i spillet bliver omdannet til ens tryllestav. (Sony Playstation Network, 2013) Reklamebranchen bruger også denne salgsteknik, f.eks. har firmaet VW lavet en avisannonce, hvorfra der kommer en VW bil op på skærmen, som kan skaleres, skifte farve og vælges fælge osv. Dette kan ses i aktion via Youtube linket herunder: Flere begynder, at anvende denne taktik til markedsføring af deres produkter, og for særligt interesserede henvises til Youtube for yderligere eksempler herpå. Der er også andre former for brug af AR, f.eks. kommer flere nyere telefoner med en version heraf, som indeholder databaser over lokaliteter, som barer, museer eller andet. Hvorefter deres placering i forhold til brugeren kommer til syne via deres GPS koordinat, samt telefonens koordinat, herudover kan der også være forskellige informationer omkring stedet, koblet til linket. Der er flere AR producenter, der fokuserer på brugerinvolvering i deres software, f.eks. app en Mitsubishi Maintenance, som bruges af forbrugeren, til udskiftningsvejledning af forskellige dele i en ventilationsenhed vha. en tablet eller smartphone og Augmented Reality. Her vælger brugeren en problemstilling, som er foruddefineret fra producenten. Dette kan være blæseren, der skal udskiftes, hvorefter tablet eller smartphone holdes op foran enheden. På displayet vises de forskellige komponenter der skal skiftes ud vha. en animation, som vejleder brugeren, hertil vises hvilket værktøj der skal anvendes. Dette koncept vil højne brugerinvolveringen i forskellige enheder, som denne. Youtube link: I andre programmer er det muligt at importere egne objekter, såsom en bygningsmodel, installationer eller andet, for efterfølgende at se modellen i virkelige omgivelser, hvorved modellen/ installationerne, kan ses på deres aktuelle placering, via GPS koordinater. Denne version af programmer, bliver der arbejdet videre med gennem resten af afsnittet. Hardware: Adskillige af de nye smartphones begynder, at have lokalitetsbestemte AR programmer præinstalleret, som værende en del af telefonen. Men dette marked undergår pt. en evolution, hvor der bliver kæmpet om at udvikle det bedste produkt. Pt. arbejder Google på deres Project Glass, hvilket er en brille, som kan bruges til videosamtaler, tage billeder og optage video. Der er også tale om udvidelser til Augmented Reality funktioner (disse er dog ikke bekræftet). Andre producenter som f.eks. Oakley kommer også med deres bud, her er dog ikke mange informationer endnu. Som udviklingen raser, kan der med tiden også komme kontaktlinser, som gør det muligt at se AR information, foreløbig er der opfundet intelligente kontaktlinser, som kan hjælpe personer med grøn stær til at se bedre, samt linser der kan vise 1 pixel. 71

73 Beskrivelser, analyser og tests af bygningsmodeller i virtuelle miljøer 8 Hvordan virker det? Grafikken lægges ovenpå en transparent skærm, f.eks. som et par briller, eller ovenpå kamerafunktionen af en tablet eller pc, hvorved grafikken levendegøres. Funktionen kan hente billeder, videoer, animationer eller 3D modeller ind via. QR tags eller GPS placeringer alt efter, hvilken software der bruges. På figur 31 ses, hvordan brugeren viser et AR tag til computerens webcam, hvorefter AR objektet (i dette tilfælde en bil) kommer til live på skærmen. Figur 30 viser en tablet version, af samme procedure. Først findes tagget og scannes med tablet (1 + 2). På midten af dette tag findes modellens startpunkt (3). Dette koordinatpunkt er det samme som i tegneprogrammet (4), herved lægges modellens koordinatpunkt oveni taggets koordinatpunkt hvorefter modellen vises på tagget. Figur 31: Eksempel på pc version SingularityHUB Figur 30: Eksempel på tablet version På figur 32 & 33 er vist to forskellige versioner, som begge kobler en database til deres software. På figur 32 ses en software, som er i stand til at lave egne AR tags, hvortil modellerne tilkobles, enten fra Model Warehouse (grenen til højre for midten), hvor modeller tegnet af andre personer, kan hentes. Disse modeller kan efterfølgende bindes til foruddefinerede tags, eller egne. Det er også muligt at lave egne modeller i skitseringsprogrammer, som Sketchup, og enten ligge disse på Model Warehouse, eller i egen Dropbox mappe, hvorefter disse kan bindes til AR tags, som kan læses af brugerne. Denne løsning er dog låst fast til den bruger, der har lavet løsningen, med mindre modellen offentliggøres på Model Warehouse, og knyttes til standard tag. Versionen på figur 33 viser en software, som kunne være udgivet på Appstore/ Androidmarked f.eks. som AR spillene, der findes her. Her vises det, hvordan databasen over objekterne, serveren og et interface, udgør en samlet applikation. Producenten af app en kan efterfølgende tilføje eller fjerne objekter i databasen, som er knyttet til deres server, hvorved opdateringerne kan ses direkte i app en f.eks. i forbindelse med en opdatering af softwaren, da denne er tilkoblet deres server. Dette udgør også forskellen fra de to systemer, da et objekt i databasen er knyttet til et bestemt tag fra producentens side. 72

74 Beskrivelser, analyser og tests af bygningsmodeller i virtuelle miljøer 8 Herved vil programmet loade en bestemt figur frem på tag en uanset, hvilken bruger det er. På modellen til venstre er dette ikke en mulighed, med mindre modellen bliver offentliggjort, hvilket i visse tilfælde ikke er optimalt pga. copyright osv. Men app versionen til højre giver også mulighed for større og mere komplekse modeller som f.eks. kan interagere med forskellige objekter eller personer. Egenmodel 1 AR tag 1 Egenmodel 2 AR tag 2 Model server 3D model OSV. fra model warehouse AR tag 3 AR tag 4 Fællesdrev Model server 3D model fra model warehouse AR tag 5 Modeller bliver låst fast til bestemt AR tag i model program Model bliver lagt på enten fællesdrev eller 3D model warehouse Database over modeller med AR tags tilknyttet Server Interface Applikation Her er der interface, Servertilgang og tilhørende database, som er inkorporeret i Applikationen AR software Model bliver hentet ind i AR software på tablet Person 1 Person 2 Person 1 Person 2 AR tag 1 AR tag 3 AR tag 5 AR tag 4 AR tag 5 3D model fra 3D model 3D model Egenmodel 1 Egenmodel 3 model fra model fra model warehouse warehouse warehouse Personen henter den model, som skal fremvises AR tag bliver scannet med tablet, hvorefter model kommer frem på skærmen. Foruddefineret AR tag 1 Foruddefineret model 1 Foruddefineret AR tag 2 Foruddefineret model 2 Foruddefineret AR tag 3 Foruddefineret model 3 Foruddefineret AR tag 4 Foruddefineret model 4 Det foruddefinerede AR tag skannes ind. Hvorefter den foruddefinerede model kommer frem. Figur 32: Software uden tilknyttet database Figur 33: Software med tilknyttet database Software eksemplet på figur 32, har været udgangspunktet for det videre projektarbejde, da gruppen ellers har måttet udvikle en ny, selvstændig app. Dette har dog gjort processen, fra 3D bygningsmodel til indscannet/ vist AR model til en længere varende proces, da AR tags/ geo locations, hermed ikke er foruddefinerede. Denne procedure, er blevet testet af gruppen, hvorefter denne sekvensmodel over forløbet, er udført. Gruppen havde i forvejen fået udleveret en model, hvilken var lavet på en 3D modelleringsplatform. Denne kunne dog ikke åbnes i AR softwaren pga. dets størrelse, hvorfor formatet konverteres til skitseringsprogrammet. Dog mister modellen sine teksturer, som efterfølgende skal males på bygningen igen. Modellen deles efterfølgende op i komponenter og kobles til markers. De forskellige komponenter kan efterfølgende bindes til individuelle markører. Efter det er bestemt, om modellen skal anvendes til visualisering ift. en markør, et tag eller AR ude i terrænet for at se, hvordan ens bygning ser ud i virkelige omgivelser, konverteres modellen til det Figur 34: Sekvensmodel over forløbet 73

75 Beskrivelser, analyser og tests af bygningsmodeller i virtuelle miljøer 8 angivne format og ligges på et fællesdrev, hvorfra den kan tilgås fra tablet og det krævede program. Herefter ses modellen på enten tag eller ude i miljøet. Dog kan AR tag/ marker versionen, også benyttes vha. en computer, hvorpå softwaren har langt flere funktioner, som f.eks. snit i bygningen, animationer og fjernelse af delelementer. Disse funktioner understøttes ikke på tablet versionen. (Maj 2013). Nogle af de versioner der bliver brugt af reklame bureauerne og spilindustrier, tilknytter former for motiontracking, f.eks. som PS 3 s Movecontroller, som har en lyskegle i toppen af kontrolleren, for at kunne ses af den tilknyttede webcam. Xbox har deres Kinect kamera, som registrerer hvor brugeren er i rummet, samt hvilke bevægelser personen foretager sig, ud fra aflæsningspunkter på personen. Disse to metoder kan bruges til at interagere med det pågældende AR objekt, som findes på skærmen. De 3 sekvensmodeller, samt liste over testede programmer, kan findes i bilag 5. Beskrivelse af forsøg: På baggrund af affinitetsdiagrammet, beskrevet i kapitel 6, samt prioriteringen af brugernes ønsker i kapitel 7, er forsøgene udformet, således, at målene dannes på baggrund af brugernes konkrete ønsker og krav. På baggrund af disse krav og ønsker, som har omfattet mangel på visualiseringer af bygningen vha. 2D tegninger og 3D modeller, er forsøget udført med benyttelse af Augmented Reality og en 3D repræsentation af bygningen, for at give en bedre brugeroplevelse, via denne form for Hands-on approach. Formålet med forsøget er at registrere, hvordan denne form for brugerinvolvering opfattes af slutbrugeren, samt for at vise en fremvisningsmetodik, hvor brugeren kan mærke afstandene i bygningen tillige med, hvor godt de mener at systemet opererer, og om denne metodik kan anbefales til fremtidig brug. Ydermere udføres forsøget for at se, om dette kan være en løsning på kravene i affinitetsdiagrammet og HOQ. Til forsøget er der udarbejdet forskellige scenarier, som er dannet med fokus på kravene fra affinity diagrammet. Scenarierne er opbygget som værende en normal hverdag for henholdsvis studerende som ryger, studerende som ikke ryger og for en lektor. Et eksempel på et scenarie for en studerende, som ikke ryger, kan ses herunder (de resterende scenarier kan ses under bilag 5): 74

76 Beskrivelser, analyser og tests af bygningsmodeller i virtuelle miljøer 8 Forsøg med studerende: Ikke ryger: Scenarie 1: 8.00 Start i grupperum Videosamtale Tilbage til grupperum Middagsmad i kaffestue (pga. forsøget, ellers i kantinen) Med ud og have lidt luft de andre ryger Til forelæsning i seminarrum På WC Tilbage til forelæsning Tilbage til grupperum Fyraften 10 Figur 35: 2. sals plantegning over ny bygning til Institut for Byggeri og Anlæg Figur 36: 3. sals plantegning over ny bygning til Institut for Byggeri og Anlæg 75

77 Beskrivelser, analyser og tests af bygningsmodeller i virtuelle miljøer 8 Til forsøget anvendes en ipad 2, med simkort kombineret med programmet Sightspace, (Limitless Computing, 2013) dette som værende AR software til ipad for at kunne se bygningen. Hertil forsøges endvidere, at koble computer og ipad sammen vha. af reflector applikation til PC. Først går forsøgspersonen rundt udenfor bygningen, for at se, hvordan denne ser ud på grunden, samt dens samlede udformning, i forhold til miljøet den er placeret i. Efterfølgende inviteres personen til at gå rundt i den nye bygning og finde rundt vha. en printet 2D plantegning (vist i figur 35 og 36), som bliver holdt af ekstern part. I bygningen findes frem til de forskellige rum, som angivet i scenarierne og på samtidig bedes forsøgspersonen komme med meninger om, hvad de mener om måden at gå rundt i modellen. Meningen med forsøget var hermed, at finde ud af om dette kan være en fremtidig metode til at fremvise ikke opførte byggerier overfor deres fremtidige brugere. Herved kan fejl og mangler ved et byggeri findes, inden det bliver bygget. Desuden bruges forsøget til at teste, hvor præcis metoden Augmented Reality er, i forhold til den virkelige verden, dette gøres vha. markers. I testen, blev der foretaget forsøg på i alt 10 personer, hvoraf 6 var studerende, 3 udefra kommende og 1 var lektor på Universitetet. Herunder beskrives et af forsøgene, dette omhandler to studerende fra Aalborg Universitet. I det efterfølgende benævnt person 1 og person 2. AR Test: Først tænder person 1 for ipad en og åbner programmet Sightspace 3D, hvori modellen af bygningen loades ind, for at kunne se denne udefra. Efter modellen blev loadet ind i softwaren, begyndte person 1 at gå rundt med ipad en for at se bygningen udefra. Således at se, hvordan denne så ud i miljøet, og hvordan der kunne interageres med den. Efter person 1 var gået rundt udenfor byggeriet en tid, blev han bedt om at loade en anden model ind i softwaren, hvor han efterfølgende befandt sig på 2 sal i byggeriet. (Der er fokuseret på 2 og 3 sal af byggeriet i forsøget). Her startede person 1 dog i en installationsskakt, da dette var GPS punktet han befandt sig på, da der blev skiftet model. Koordinaterne blev korrigeret, og person 1 startede i et af grupperummene, som angivet i scenariet, Figur 37: Billede af forsøg med Augmented Reality 1 beskrevet ovenover. I dette rum blev der placeret en markør (en ½ liters flaske), for at måle, hvor koordinatet var i forhold til modellen. Herefter blev person 1 bedt, om at gennemgå scenariet beskrevet i det forestående. Sideløbende med, at scenariet blev gennemgået og testet, blev markører placeret i det fysiske miljø, for at give mulighed for koordination af præcisionsniveauet af softwaren. Person 1, sluttede sit forsøg af i kaffestuen. Efter endt forsøg, bedes person 1 om at kigge rundt, og ikke mindst op, for at kunne danne sig et overblik over dør- og vinduesåbninger, inklusive tagvinduer, som kan kigges ud af. 76

78 Beskrivelser, analyser og tests af bygningsmodeller i virtuelle miljøer 8 I forbindelse med slutdestinationen for person 1, overtog person 2 for at fuldføre resten af scenariet. Person 2 blev her bedt om at gå ud på tagterrassen mod syd, for at ryge, ifølge scenariet. Herefter bedtes han gå mod et seminarrum, for at deltage i en forelæsning. På denne rute opstår der dog div. problemer med orienteringen ift. ipad en og plantegningen. Dette antages at være forsaget af afleveringen af ipad en mellem person 1 og person 2, da denne blev lagt i vandret stilling her (dette uddybes i diskussionsafsnittet). Dette resulterede i at person 2 hakkede igennem vægge og glasfacader, som det er vises på figur 38. Herudover passede orienteringen af ipad en ikke særlig præcist i forhold til hvad person 1 oplevede. Herved viste det sig problematisk, for person 2 at orientere sig i bygningen, da retningen han gik, ikke passede præcist i forhold Figur 38: Billede af forsøg med Augmented Reality 2 til plantegningen. Dog ankommer person 2 til Seminarrummet, som bestemt, hvorefter han bedes gå mod toilettet, ved kaffestuen. På vejen hertil bliver han dog bedt om at genindlæse modellen, for at få præcisionen tilbage, da oplevelsen ellers vil være for upræcis. Efter modellen er genindlæst, genoprettedes præcisionen af oplevelsen. Scenariets slutplacering, endte i modellen, hvor den oprindelige markør for person 1 blev placeret. Præcisionen efter endt scenarie vurderedes som værende meget præcis, da person 2, her endte ca. 1,5 meter fra markøren. Efter endt scenarie, blev forsøgspersonen bedt om at forlade bygningen til fyraften. Hele forsøget, kan ses i sin fulde længde, på følgende webadresse: Resultater I starten af kapitlet, er det beskrevet hvordan brugere uden teknisk baggrund der ikke har forståelse af tegningsmaterialer, kan have svært ved at forholde sig hertil. Dette er årsagen til forsøget, da en illustrativ hands-on metode, kan være mere håndgribelig end almindelige tegninger. Derfor er forsøgspersonerne blevet bedt om at udfylde et spørgeskema, om deres mening omkring denne metode af fremvisning af 3D modeller. Her er spurgt om generelle ting, som hvad de synes om bygningens udformning, til måden man indlæste modeller på. Ydermere også mere uddybende ting, som hvad de mente om måden man så tingene på i bygningen til, om det var til at finde rundt i bygningen vha. den tilhørende plantegning. Alt sammen for at undersøge om løsningen kunne blive en fremtidig metodik for fremvisning af nye bygninger, der giver en flydende og brugbar brugeroplevelse. I det følgende kan læses et sammendrag af svarene fra de forskellige spørgeskemaer: Der blev i spørgeskemaet spurgt om, hvor flydende personen oplevede rundvisningen af bygningen udefra. Hvorved diagrammet på figur 40 blev dannet: 77

79 Beskrivelser, analyser og tests af bygningsmodeller i virtuelle miljøer 8 Det hakkede meget 20% Det kørte flydende 10% Det hakkede en smule 70% Figur 39: Pie chart over oplevelsen af AR rundvisningen udefra Resultaterne af spørgeskemaet blev uddybet med kommentarer, hvor nogle gav udtryk for at være glædeligt overrasket over hvordan metoden virkede i forhold til forventet, da de på denne måde kunne få et overblik over, hvor stort byggeriet reelt set ville blive på grunden. Dog er de fleste kommentarer anlagt på, at modellen hakker en smule, når personen bevægede sig imod bygningen, i nogle tilfælde bevægede bygningen sig endda med personen, dog tages det i betragtning, at hvis personen stod stille og kiggede rundt, kørte det flydende. Herudover blev der spurgt ind til, hvad personen mente om byggeriets udformning. Mange svarede, at det virkede meget lyst og åbent, hvorved aktiviteterne i bygningen kunne reflekteres. Dog virkede bygningen en smule anderledes i forhold til de eksisterende bygninger på Universitetet. Ang. modellen manglede bedre teksturer, for at give et komplet helhedsbillede. Endvidere virkede løsningerne specielle og dyre, hvorved brugerne kunne have fået et større byggeri for samme penge, ved ikke at have så mange specielle løsninger. De adspurgte mente desuden, at de fik et reelt indtryk af hvordan bygningen ville være at gå rundt i. Tillige kunne dette være en måde, fremtidige bygninger kunne fremvises overfor deres brugere. Dog var der en enkelt der mente at det var besværligt at indlæse nye modeller i softwaren. Efter modellen blev skiftet til en indvendig version, blev der spurgt om, hvordan de synes om måden, man så tingene på i modellen. Alle svarede, at det virkede meget overskueligt og realistisk at gå rundt inde i modellen, dog hakkede det lidt, når personen gik rundt, da modellen kontinuerligt skal opdateres. Yderligere kunne grafikken have været skarpere, men muligheden for at se den virkelige verden gennem vinduerne blev rost. Herudover skulle der svares om måden hvorpå ipad en blev holdt, da gyroskopet heri kunne forstyrre retningen af modellen. Yderligere blev det foreslået at der kunne laves boundaries på vægge og værn, sådan at disse ikke kunne gennemtrænges, og at døre i modellen skulle kunne åbnes, for at få en bedre virkning. Sidst men ikke mindst blev det påpeget, at skalleringsforholdet på modellen i forhold til virkeligheden, ikke passede, når der blev kigget ud gennem vinduerne i bygningen. På figur 41, kan det ses hvor flydende de respektive parter mente at modellen kørte, da de gik rundt i den: 78

80 Beskrivelser, analyser og tests af bygningsmodeller i virtuelle miljøer 8 Det hakkede meget 10% Det kørte flydende 10% Det hakkede en smule 80% Figur 40: Pie chart over hvordan oplevelsen af rundvisningen indeni blev oplevet. Testpersonerne blev spurgt ind til, hvordan de syntes at navigere i modellen og finde rundt via den eksterne plantegning. Det største minus var stadig, at modellen hakkede en smule, hvorved det kunne være en smule svært at navigere rundt, da der manglede lidt mere bevægelsesfrihed pga. det ikke var muligt, at gå i sit normale gå tempo, da personen så ville gå fra modellen. Ligeledes beklagede flere sig over, at ipad en til tider skulle tiltes til en af siderne, for at se i den rigtige retning i forhold til hvilken retning der reelt blev gået. Det var dog ikke alle der var af denne mening, da andre mente at orienteringen og placeringerne på grunden ikke var relevant, når der ikke skulle interageres med noget virkeligt, så længe det der blev vist på skærmen var rigtigt. I øvrigt mente flere af parterne, at det ville være en god ide at have et minikort i hjørnet af skærmen, for at kunne finde ud af hvor personen var i modellen. I form af en markør i modellen, f.eks. i form af tekst på dørene med mødelokale 3 osv. Dette kunne også være således, at have et punkt i modellen personen kan sætte sig i forhold til, da der ikke var nogle møbler i modellen, der ellers kunne forklare rummets udnyttelse. Dog mente flere at det var muligt at finde rundt i bygningen, ved at gå lidt rundt heri, og lære bygningen at kende, da der trods alt ikke er nogle der har været i bygningen før. Tillige mente flere, at det var en god måde at fremvise en ny bygning på, og se om der var brug for ændringer, før videreprojektering. Herudover kunne forsøget bruges til at finde ud af hvor lang afstand der var mellem de forskellige destinationer, ved faktisk at gå rundt med ipad en. Oveni købet mente nogle, at det kunne være en mulighed at tilkoble VR briller til forsøget, hvorved der kunne dannes en bedre levendegørende fornemmelse af byggeriet. På figur 42 kan ses, hvor præcis de adspurgte mente metoden var: Noget upræcis 20% Meget præcis 30% Lidt præcis 50% Figur 41: Pie chart over hvor præcis metoden er, ifm. gennemgang. 79