Bliv underleverandør til mineindustrien i Grønland

Transkript

1 Bliv underleverandør til mineindustrien 08. jan. 13 Bliv underleverandør til mineindustrien i Grønland Dansk Industri og Grønlands Arbejdsgiverforening

2 Bliv underleverandør til mineindustrien 08. jan. 13 Velkomst og introduktion Thomas Bustrup Direktør, DI

3 Bliv underleverandør til mineindustrien 08. jan. 13 Råstofsektorens udvikling i Grønland: Udfordringer og muligheder Brian Buus Pedersen Direktør, Grønlands Arbejdsgiverforening

4 Råstofsektorens udvikling i Grønland Udfordringer og muligheder Dansk Industri København, 8. januar 2012 Brian Buus Pedersen Direktør, Grønlands Arbejdsgiverforening Billede: Storfanger Paulus Nikolajsen fra Uummannaq Sulisitsisut The Employers Association of Greenland

5 Disposition: To centrale spørgsmål Grønland lige nu: 1.Hvordan ser virkeligheden ud? 1.Hvordan finder vi et fælles udgangspunkt for nyt samarbejde mellem Grønland og Danmark? Sulisitsisut The Employers Association of Greenland

6 1. Hvordan ser virkeligheden ud? Vi har lige nu - i både Grønland og Danmark - svært ved at orientere os. Vi har endnu ikke forstået, hvad der kommer til at ske. Virkeligheden består af mange løsrevne stumper, som ingen rigtigt har overblik over. Sulisitsisut The Employers Association of Greenland

7 2. Hvordan finder vi et fælles udgangspunkt? Det er svært at svare på, men vi bliver nok nødt til at tale sammen om det. Vi bliver i hvert fald ikke rige af vores ressourcer i sig selv - kun af kloge beslutninger om, hvordan vi skal bruge dem. Kloge beslutninger tager man sjældent alene. Sulisitsisut The Employers Association of Greenland

8 Fragmenter af en ny virkelighed Sulisitsisut The Employers Association of Greenland

9 Fragmenter af en ny virkelighed På 40 år der den internationale arbejdsstyrke vokset med 800 mio. Først udflytning af industriarbejdspladser Nu foregår konkurrencen fra billig østeuropæisk arbejdskraft på dansk jord. Og snart kinesisk arbejdskraft i Grønland Sulisitsisut The Employers Association of Greenland

10 Sulisitsisut The Employers Association of Greenland

11 1. Hvordan ser virkeligheden ud? Indførelsen af hjemmestyret indebar et tab af interesse for grønlandske forhold: Institutionerne forsvandt og måske viden? En splittet holdning: Vi vil ikke kritiseres for indblanding eller nu må de klare sig selv Bloktilskuddet = slangen i paradiset : Er Grønland en klient i det danske sociale system, eller er tilskuddet et abonnement på fremtiden? Politiken : Kuupik Kleist og Minik Rosing Sulisitsisut The Employers Association of Greenland

12 Hvordan ser virkeligheden ud? EU og USA har sovet i timen mht. forsyningssikkerhed for sjældne jordarter. Forvaltningen af strategiske råstoffer en integreret del af et lands udenrigs- og sikkerhedspolitik. Er Grønland klar til at sige nej til mia.- investeringer, hvis Christiansborg er bekymret for strategiske interesser? Politiken : Nils Wang Sulisitsisut The Employers Association of Greenland

13 Hvordan ser virkeligheden ud? Grønlands udfordringer: 1.Økonomien er sårbar: Bloktilskud og fiskerieksport 2.Erhvervsstrukturen: Stor afhængighed af den offentlige sektor 3.Uddannelse: Stor mangel på faglært arbejdskraft lav produktivitet Sulisitsisut The Employers Association of Greenland

14 Økonomien: Landskassen Landskassen 2013 Forventes et lille overskud på 0,1 mia. kr. Den offentlige bruttogæld er på 4,7 mia. kr. (medregnet offentligt ejede virksomheder og kommuner) Bloktilskuddet er kritisk for økonomien: > 85 % af BNP genereres af offentlig efterspørgsel Inkluderer man de offentligt ejede selskaber bliver den offentlige sektor næsten totalt dominerende Derfor: En større eksportindtjenende privat sektor helt afgørende for økonomisk uafhængighed af bloktilskuddet.

15 mio. kr priser mio. kr priser Økonomien: Landskassen Udviklingen i offentlige udgifter og indtægter Udgifter Budgetsaldo Indtægter

16 Økonomien: Produktiviteten Produktiviteten pr. beskæftiget skal øges dvs. output af vores arbejdstid er for lav.: Spredt bosætning, ledighed og lav uddannelse, utilstrækkelig mobilitet

17 Erhvervsstruktur og eksport Figur 1 Værdien af eksport fordelt på brancher, 2010 Bearbejdede varer i.a.n. 1% Øvrige 5% Maskiner og transportmidler 4% Næringsmidler og levende dyr 90% Note: [Note] Source: Grønlands Statistik Sulisitsisut The Employers Association of Greenland

18 Arbejdsmarkedet Arbejdsstyrken består af ca personer Ca personer født udenfor Grønland er på arbejdsmarkedet. Ledigheden? Uddannelse betaler sig: Kun 0,01% af de ledige har en kort eller videregående uddannelse. Ca personer født udenfor Grønland er på arbejdsmarkedet. Branchefordelt beskæftigelse Sulisitsisut The Employers Association of Greenland

19 Erhvervsstrukturen Ca registrerede virksomheder - 47% Fiskeri - 9% Ejendom - 8% Bygge & Anlæg - 8% Handel - 7% Transport Driftsformer Bygge & Anlæg, Handel og Transport står tilsammen for >50% af de samlede lønninger i samfundet (Offentlig administration = 38%) Siden 2007 er de primære former faldet mens udl. filialer er stigende Sulisitsisut The Employers Association of Greenland

20 Mange bække små Kun få store virksomheder og mange små 2-delt erhvervs- og arbejdsmarked. Lønmodtagerkultur i byerne og mange selvstændige u. ansatte i yderdistrikterne (fiskeri) Off. ejede selskaber beskæftiger ca personer (ca. 18% af arb.markedet) De fleste infrastrukturrelaterede virksomheder har koncession/monopol (Telekom, Søfragt, Indrigsflybefordr. osv.) Sulisitsisut The Employers Association of Greenland

21 Økonomien: Uddannelse og arbejdsstyrke Ca. 62 % af de årige er ufaglærte Antallet af førtidspensionister udgør ca. 10 % af de årige 40 % af de beskæftigede er ansat i den offentlige sektor Manglende eller beskedne initiativer til at tage arbejde Sulisitsisut The Employers Association of Greenland

22 Og ja, vi er i samme båd Sulisitsisut The Employers Association of Greenland

23 Vores fremtid dit og mit ansvar - på vej mod 2025 (Naalakkersuisut) Målene Mindst 70 % af en ungdomsårgang skal i 2025 opnå en uddannelse med erhvervskompetence Flere i arbejde Den økonomiske vækst pr. indbygger skal vokse betydeligt frem mod 2025 Tilpasning af den offentlige sektor Et velfungerende velfærdssystem, som giver lige vilkår for deltagelse i samfundslivet og sikre samfundets svage og udsatte grupper Fortsat råd til velfærd i 2025 Sulisitsisut The Employers Association of Greenland

24 Vores fremtid dit og mit ansvar - på vej mod 2025 (Naalakkersuisut) Reformerne Investeringer i uddannelse Beskæftigelsesfremme Øget vækst i en større privat sektor Effektivisering af den offentlige sektor Reformer på skatte-, bolig- og velfærdsområdet Reformer, der kan sikre fortsat råd til velfærd i 2025 Sulisitsisut The Employers Association of Greenland

25 % af BNP Økonomien: Landskassen 8,0% Forskel mellem offentlige indtægter og udgifter som % af BNP 6,0% 4,0% Sådan virker Naalakkersuisuts reformer 2,0% 0,0% ,0% -4,0% Sådan går det uden Naalakkersuisuts reformer -6,0% Sulisitsisut The Employers Association of Greenland

26 Vores fremtid dit og mit ansvar - på vej mod 2025 (Naalakkersuisut) Værdierne Bæredygtig udvikling (økonomisk, socialt, kulturelt og miljømæssigt) Alle skal være en del af fællesskabet Større lighed En sund og velfungerende befolkning Sulisitsisut The Employers Association of Greenland

27 Vores fremtid dit og mit ansvar - på vej mod 2025 (Naalakkersuisut) Én sektorpolitisk indsats: Øget vækst i en større privat sektor Ét blandt flere elementer: Igangsættelse af storskalaprojekter og råstofprojekter, herunder vækstpakke bl.a.: Ny lov om bygge- og anlægsarbejder ved storskalaprojekter Ændring af råstofloven Fortsatte drøftelser om aluminiumsprojekt Sulisitsisut The Employers Association of Greenland

28 Sker der noget? Mineralerne Sulisitsisut The Employers Association of Greenland

29 Sker der noget? Kulbrinterne Midler anvendt for seismiske undersøgelser Sulisitsisut The Employers Association of Greenland

30 Potentielle mineprojekter i Grønland 4 Projekt (mineral) Placering Forventet ansøgning om udnyttelsestilladelse Forventet beskæftigelse (drift) Forventet beskæftigelse (anlæg) Forventet anlægssum (mill. DKK) 1) Eudialyt/ sjældne jordarter Killavaat Alanngua (Kringlerne) ) Rubiner/ safirer Quqertarsuatsiaat (Fiskenæsset) ) Jern Isukasia (Isua) ) Zink/bly Citronen Fjord ) Sjældne jordarter Kuannersuit (Kvanefjeld) ) Molybdæn Malmbjerget (udstedt) ) Sjældne jordarter Sarfartoq (Garnet Lake) Sulisitsisut The Employers Association of Greenland 30

31 GA s synspunkter Satsningen på råstofsektoren er helt nødvendig Men glem ikke, at det fortsat er fiskeriet vi lever af Det haster med reformerne ellers risiko for overophedning Sulisitsisut The Employers Association of Greenland

32 GA s synspunkter GA s udgangspunkter: Vi skal sikre et maksimalt afkast til samfundet og samtidigt tilgodese, at investorer og udenlandske selskaber finder betingelserne for efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer i Grønland internationalt konkurrencedygtig. Værditilvæksten skal ske gennem langsigtet opbygning af kompetence i de lokale virksomheder og gennem deres medarbejdere Sulisitsisut The Employers Association of Greenland

33 GA s synspunkter Afgørende forudsætning for, at storskalaindustrien og råstofsektoren fører til en reel og både social og økonomisk bæredygtig værditilvækst: Klare og præcise krav til de industrier, som er på vej til Grønland og nye måder at samarbejde på mellem myndighederne, erhvervslivet og samfundets mange organisationer. Ellers: Vi får skattekroner i kassen i form af skatter/royalty, men den reelle værditilvækst i form af et langvarigt kompetenceløft i de lokale virksomheder udebliver = tomme kalorier og forværring af hollandske syge Sulisitsisut The Employers Association of Greenland

34 Storskalaprojekter og bæredygtig økonomisk vækst læring fra Canada Yukon, Northwest Territories og Nunavut er hjemsted for 6 miner: Produktionsværdi 2010: 2,6 mia. CAN$ (ca. 15 mia. DKK), ca indbyggere 0,03 indb./km2 = Grønland Newfoundland og Labrador (olieudvinding), ca indb. Sulisitsisut The Employers Association of Greenland

35 Storskalaprojekter og bæredygtig økonomisk vækst læring fra Canada 1. Kom godt fra start: Aftaler: Lovgivningen, Impact Benefit Agreements sætter præcise og konkrete mål Opfølgning, f.eks. særlig reguleringsmyndighed til overvågning Velfungerende håndhævelsessystem Sulisitsisut The Employers Association of Greenland

36 Storskalaprojekter og bæredygtig økonomisk vækst læring fra Canada 2. Proaktiv outsourcing: IBA ere specificerer omfanget af outsourcing fra råstofvirksomheden til det lokale erhvervsliv, men samtidigt afkræves en mere proaktiv outsourcingstrategi fra råstofvirksomhedens side F.eks. hjælp til optimering af forretningsgange, nye processer og kvalitetssikring Sulisitsisut The Employers Association of Greenland

37 Storskalaprojekter og bæredygtig økonomisk vækst læring fra Canada 3. Stærke bånd Råstofvirksomhederne opererer i lokalsamfundene i mange år, hvilket kan bruges til at styrke båndene F.eks. gennem håndfaste og målbare CSRmålsætninger (Corporate Social Responsibility) Mining Association of Canada: Towards Sustainable Mining (6 TSM-principper) Bidrag til infrastruktur, uddannelse, sundhed, mv Sulisitsisut The Employers Association of Greenland

38 Storskalaprojekter og bæredygtig økonomisk vækst læring fra Canada Konklusioner i rapporten: Råstofprojekterne kan føre betydelige økonomiske gevinster med sig for landet. Det kræver, at lokale medarbejdere og virksomheder bliver pro-aktivt involveret lige fra anlægsfasen. Den involvering skal skrives tydeligt ned i IBA-aftaler (Impact Benefit Agreement) Sulisitsisut The Employers Association of Greenland

39 Storskalaprojekter og bæredygtig økonomisk vækst læring fra Canada Konklusioner i rapporten: Selvstyret skal holde fokus på omstillingen af traditionelle erhverv, styrke incitamenter til øget arbejdsudbud, forbedre processer for at matche arbejdssøgende med jobs på tværs af landet, etc. = koordination i sektorpolitikkerne jf planen Ellers risiko for overophedning Sulisitsisut The Employers Association of Greenland

40 Fra GA til DI m.fl. med venlig hilsen Vær med til at udvikle Grønland Samarbejd med de lokale virksomheder og bliv en integreret del af lokalsamfundet Tag medansvar for samfundsudviklingen det eneste langtidsholdbare forhold Vær med til at udbygge forholdet Grønland - Danmark Sulisitsisut The Employers Association of Greenland

41 Konklusion 1. Hvordan ser virkeligheden ud? a. Den rummer mange uforudsigelig elementer. Men brændende platform: Vi er nødt til at satse på olie og mineralerne. b. Store interessante investeringsmuligheder som leverandører til olie-mineindustrien. Canada, Australien, Kina og USA er i bevægelse c. Hvor er danske virksomheder/dansk kapital? Sulisitsisut The Employers Association of Greenland

42 Konklusion 2) Hvordan finder vi et fælles udgangspunkt for nyt samarbejde mellem Grønland og Danmark? a. På det politiske niveau: En ekspertgruppe der kan rådgive b. Nye endnu ukendte samarbejdsmekanismer, der afløser tidligere institutioner c. Lad os gå sammen og vise, at erhvervslivet er oppe på mærkerne! Sulisitsisut The Employers Association of Greenland

43 Fra GA til DI m.fl. med venlig hilsen Velkommen til B2B i Nuuk den 5. februar. Offshore Center Danmark og Esbjerg Erhvervsudvikling Velkommen til Future Greenland 6. og 7. februar 2013: Fra vision til virkeliggørelse Og mulighed for at se Danmarks Biennalebidrag i Venedig: Possible Greenland Sulisitsisut The Employers Association of Greenland

44 Grønlands Arbejdsgiverforening Grønlands Arbejdsgiverforening Ca. 400 medlemsvirksomheder Ca. 80% af Grønlands erhvervslivs samlede lønsum Centrale kompetencer Rådgivning Lobbyvirksomhed Medlemsservice Fokusområder 1) Interesseorganisation, der påvirker det politiske miljø 2) Serviceorganisation, der yder juridisk bistand 3) Arbejdsgiverorganisation 4) Erhvervsudvikling - med etablering af netværksgrupper og knytte kontakter Sulisitsisut The Employers Association of Greenland

45 Tak for opmærksomheden Sulisitsisut The Employers Association of Greenland

46 Bliv underleverandør til mineindustrien 08. jan. 13 Hvad har mineselskaberne behov for og hvad kan grønlandsk erhvervsliv tilbyde Henrik Rosenberg Seiding Senior Director, Rambøll Management Consulting

47 DI KONFERENCE MINESELSKABERNES BEHOV OG GRØNLANDSK ERHVERVSLIV HENRIK ROSENBERG SEIDING DIREKTØR

48 PROJEKT BAGGRUND Rambøll på servicekontrakt med Grønlands Selvstyre omkring kompetenceudvikling af grønlandske virksomheder som ønsker at blive leverandører til storskala- og råstofvirksomheder. Den overordnede målsætning: Gøre råstofsektoren og sektoren for vandkraftbaseret industri til bærende erhverv i den grønlandske Udvikling af ydelser Opkvalificering Overvågning af muligheder økonomi. Formålet med aktuelt kompetenceudviklingsprojekt: Øge grønlandske Gapanalyse (2.H. 2012) (Q1 2013) Vedligeholde database over virksomheder (2013) virksomheders kompetencer til og muligheder for at blive konkurrencedygtige underleverandører til råstof- og vandkraftbaserede industriprojekter i Grønland.

49 PROJEKTETS OVERORDNEDE FORLØB 1 Efterspurgte kompetencer fra storskala- og råstofvirksomheder Kompetence gab Kvalificering af kompetencer via eksisterende grønlandske kompetencudviklingse -udbydere Kvalificering af kompetencer via Kompetenceudviklings -projektet 2 Nuværende tilgængelige kompetencer hos grønlandske leverandører

50 MINESELSKABERNES BEHOV VARIERER OVER PROJEKTCYKLUS EFTERFORSKNING (OP TIL 10 ÅR) ANLÆG/UDBYGNING (3 ÅR) DRIFT (5-100 ÅR) AFVIKLING (MINDST 3 ÅR) En række mineprojekter vil indenfor de kommende år potentielt bebæge sig fra efterforskning til anlæg

51 RÅSTOFDIREKTORATET: EFTERSPURGTE ERHVERVSYDELSER I PROJEKTCYKLUS Efterspørgslen efter ydelser i projekternes efterforskningsfaser er generelt ganske specialiseret og kræver stor teknisk og akademisk ekspertise. Anlægsfaserne ofte karakteriseret ved et intensivt behov for arbejdskraft og investeringskapital. De fleste produktionsfaciliteter vil sandsynligvis blive konstrueret andre steder i verden og bugseret til Grønland. Men behov for væsentlige infrastruktur investeringer og arbejder veje, indkvartering, sø- og lufttransport, driftsbygninger. Licenshaverne vil ofte udbyde i få hovedentrepriser eller delkontrakter som have et omfang som vil gøre det vanskeligt for grønlandsk erhvervsliv (alene) at byde på disse kontrakter. I forbindelse med alle faser inkl. driftsfaserne vil en række type af ydelser være efterspurgt fra mineselskaberne. Det gælder både teknisk og mandskabsmæssig bistand direkte til minerne og det gælder omkringliggende serviceerhverv, herunder transport, sikkerhed og administration.

52 RÅSTOFDIREKTORATET: EFTERSPURGTE ERHVERVSYDELSER I MINEPROJETKERNES PROJEKTCYKLUS Transport Services Sikkerhed Administration Helikopterservice Flytransport af mandskab og materiel Charter af både Kran- og truckarbejde Transport af mandskab og materiel Mandskabsservice Catering Havneterminalopgaver Opførsel af lejre Hotelvirksomhed Etablering af telekommunikation Hydrografisk og meteorologisk data service Beredskabstjeneste Kontrol af sikkerhed, sundhed, miljø og kvalitet på produktionsfaciliteter Kontrol af sikkerhed, Miljørådgivning Fiskerilicenskontrol Revisionsvirksomhed Advokatvirksomhed Kommunikations virksomhed Vandforsyning Miljøundersøgelser Geologiske, geofysiske og geokemiske undersøgelser Offshore og onshore sygeplejeservice Vedligeholdelse af redningsflåde Sprængningsarbejde Grave og borearbejde Etablering og montering af produktionsfaciliteter Vedligeholdelse af produktionsudstyr, bygninger og infrastruktur Entreprenørarbejde Energiforsyning

53 GAB-ANALYSEN: UMIDDELBART EFTERSPURGTE YDELSER Telefon- og internetforbindelse Indkvartering og forplejning af personale Kontorartikler og udstyr Brændstofforsyning Transport af mandskab og materiel Leje af lagerfaciliteter Rengøring Konsulentydelser (revision, juridisk bistand, miljø- og tekniske undersøgelser) Håndtering samt transport af farligt materiale Inspektionsservice (bl.a. sikkerhedsprocedurer og beredskab) Affaldshåndtering IT tjenester Sikkerhedsvagter 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Klde: Rambøll/Kisserup, 2012

54 GAB-ANALYSEN: UMIDDELBART EFTERSPURGTE KOMPETENCER Byggeri (civil-, elektroingeniør) Elektrikere Maskinmestre Mekanikere Seismiskeundersøgelser (geologi, geofysik) Sikkerhedspersonale samt instruktører Kranførere Tekniske undersøgelser (civilingeniør, biokemi) Tolke Sundhedspleje (mobile læger) Administration (bogholder, HR, løn, sekretær) Forplejning (kokke og andet catering personale) Transport (helikopterpiloter og skibskaptajner) Miljøundersøgelser (biologi, geografi, hydrologi, 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100% Klde: Rambøll/Kisserup, 2012

55 GAB-ANALYSEN: OPERATØRERNES KRAV TIL UNDERLEVERANDØRERNE Kendskab til internationale sikkerheds- og kvalitetscertificeringer (ISO) Kendskab til råstofsektorens projektcyklus Kendskab til kulturelle forskelle i international handel (kontrakter) samt arbejdsforhold (ansættelse) Kendskab til principper for international projektledelse Konkurrencedygtige internationalt (pris vs. kvalitet) Engelskkundskaber (forretnings/fagligt niveau) Kendskab til vedligeholdelse af udstyr (materiel) Kendskab til sikkerhedsforanstaltninger samt procedurer 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100% Klde: Rambøll/Kisserup, 2012

56 DE GRØNLANDSKE VIRKSOMHEDER Det grønlandske erhvervsliv er præget af mange små og lokale markeder centreret omkring byer og bygder. Denne fragmentering begrænser erhvervsudvikling og konkurrence. Ud af samlet samlet set ialt ca grønlandske virksomheder arbejder 424 virksomheder indenfor bygge- og anlæg, transport og forretningsservice. Uummannaq (10) Der er ca beskæftigede i disse brancher. Den gennemsnitlige virksomhedsstørrelse er lille. Ud afde 424 virksomheder beskæftiger kun 20 virksomheder mere end 30 personer. Uummannaq (16) Ilulissat (4) Aasiaat (22) Sisimiut (16) Nuuk (55) Maniitsoq (10) Qaqortoq (55) Narsaq (35)

57 GAB-ANALYSEN: DE GRØNLANDSKE VIRKSOMHEDER Kun ganske få grønlandske virksomheder har kompetencer og volumen til på egen hånd at indgå som hovedentreprenører/ leverandører til mineselskaberne. Stort set alle interviewede virksomheder erkender, at de skal indgå i konsortier med lokale/internationale partnere for at komme i betragtning til opgaverne. Storskala- og råstofindustrien leverandører Hovedentreprenører/ Underleverandører Der er generelt ikke tradition for dette blandt grønlandske virksomheder (med undtagelser). Usikkerhed omkring hvordan og hvorledes sådanne partnerskaber etableres.

58 GAB-ANALYSEN: DET EKSISTERENDE KOMPETENCEGAB Efterspurgte kompetencer Kompetencegab Kendskab til råstofindustriens projektcyklus Kendskab til råstofindustriens sikkerheds- og kvalitetssikringssystemer samt internationale krav (ISOcertificeringer) Kendskab til principper for international projektledelse Kendskab til basis sikkerhedsforanstaltninger og -procedurer relateret til råstofindustrien Kendskab til vedligeholdelse af udstyr (materiel) Kendskab til international kontrakt- og ansættelsesforhold Kendskab til indgåelse af partnerskaber (lokalt samt internationalt) Engelsksprogkundskaber (forretnings/fagligt niveau) Relevante ISO-certificeringer (ISO 9001, ISO 14001, OHSAS 18001, ISO/TS 29001) Certificerede projektledere Håndværksmæssige kvalifikationer (kort/mellemlanguddannelse) Fagspecialister (universitetsuddannelse)

59

60 Bliv underleverandør til mineindustrien 08. jan. 13 KAFFE OG NETWORKING

61 Bliv underleverandør til mineindustrien 08. jan. 13 Greenland Minerals and Energy: Rare-earths Mining Project at Kvanefjeld Shaun Bunn COO, Greenland Minerals and Energy A/S

62 Kvanefjeld Project Update January 2013 Specialty Metals for a Greener World 62

63 Important Notice This presentation contains only a brief overview of Greenland Minerals and Energy Ltd (Greenland Minerals) and its respective activities and operations. The contents of this presentation may rely on various assumptions and subjective interpretations which are not possible to detail in this presentation and which have not been subject to any independent verification. This presentation contains a number of forward looking statements. Known and unknown risks and uncertainties, as well as factors outside of Greenland Minerals control, may cause the actual results, performance and achievements of Greenland Minerals to differ materially from those expressed or implied in this presentation. To the maximum extent permitted by law, Greenland Minerals and its officers, employees and advisers are not liable for any loss or damage (including, without limitation, any direct, indirect or consequential loss or damage) suffered by any person directly or indirectly as a result of relying on this presentation or otherwise in connection with it. The information contained in this presentation is not a substitute for detailed investigation or analysis of any particular issue and has been prepared without consideration of your objectives and needs and financial position. Current and potential investors and shareholders should seek independent advice before making any investment decision in regard to Greenland Minerals or its activates. JORC Compliance Consent of Competent Persons The information in this report that relates to exploration results, geological interpretations, appropriateness of cutoff grades, and reasonable expectation of potential viability of quoted rare earth element, uranium, and zinc resources is based on information compiled by Jeremy Whybrow. Mr Whybrow is a director of the Company and a Member of the Australasian Institute of Mining and Metallurgy (AusIMM). Mr Whybrow has sufficient experience relevant to the style of mineralisation and type of deposit under consideration and to the activity which he is undertaking to qualify as a Competent Person as defined by the 2004 edition of the Australasian Code for Reporting of Exploration Results, Mineral Resources and Ore Reserves. Mr Whybrow consents to the reporting of this information in the form and context in which it appears..

64 Greenland Minerals and Energy Ltd ASX-listed, Greenland-focussed mineral explorer and developer Kvanefjeld multi-element project (REEs, uranium, zinc): A mineral project of world-wide strategic importance - 100% owned by GMEL Underpinned by one of world s largest REE-uranium resources with significant upside Highly accessible bulk orebodies favourably located in southern Greenland near towns, harbours and airport A non-refractory ore type conducive to simple, cost-effective processing with low-technical risk 2012 PFS demonstrates long-life, cost-effective production of uranium and rare earths Greenland is politically stable and pro-mining; attracting increasing international interest

65 The Kvanefjeld Project Readily Accessible Location Near Existing Infrastructure Strategically located between North American and European markets at a lower latitude than long established mining regions of Alaska and northern Canada Located adjacent to deep water fjords which run directly out to the North Atlantic Ocean new port facilities can be built adjacent to project; short roads required to connect port to the process plant, will be used for all goods movement Town of Narsaq located 10km from Kvanefjeld and is expected to provide both general labour and services to the Project Asset Location GREENLAND

66 The Kvanefjeld Project A more detailed view of the project area License Boundary 4km Project overall resource inventory: (JORC-code compliant) 956 Mt containing 575 Mlbs U 3 O 8, Mt TREO, 2.25 Mt zinc TREO includes: 0.37 Mt heavy REO, 0.84 Mt yttrium oxide 66

67 The Kvanefjeld Project Pre Feasibility Study Completed - Focus on EIA and SIA, mining license application PFS completed, Q The PFS evaluated the Project at a capacity of 7.2 Mt ore/annum GME has identified a preferred processing flowsheet based on: beneficiation of the ore to produce a high grade REE-U mineral concentrate; then conventional atmospheric acid leach, followed by solvent extraction and precipitation to separate the uranium and rare earths. Low unit costs across all product streams: less than US$8/kg TREO and US$31/lb U3O8 Globally significant heavy rare earth and uranium production: ~4kt HREO, 10kt MREO, 26kt LREO & 3Mlbs U 3 O 8 over 33 years mine life The Project is readily scaleable, and the Company is currently conducting studies to determine the optimal start-up capacity

68 Rare Earths Market Kvanefjeld s Endowment of Critical Rare Earths Source: US DoE Critical Materials Strategy Report November 2011

69 The Kvanefjeld Project The 2012 PFS was a great result however it does come with a set of challenges There are physical challenges in Greenland Approvals The hydrometallurgical process is complex REE production will affect the REE market The size of the investment required Topography Climate The project will break new ground in Greenland, no standards or guidelines exist Access to resources skilled labour, maintenance, chemicals? At full capacity will result in over supply of LREOs At full capacity capital investment hurdle too high High NPV (over US$4.6bn) mitigates these to some extent 69

70 The Kvanefjeld Project Testing the PFS assumptions Is there an alternative configuration for the plant? Reduce implementation risk Improve economics Greenland sensitive solution Are we working with the appropriate scale? Appropriate for the project and its location Appropriate for product markets Appropriate for GMEL financing 70

71 The Kvanefjeld Project Is there an alternative configuration, i.e. can we locate the refinery elsewhere? Another Refinery location in Greenland may: reduce the social impact of the project reduce the approvals risk for the project increase the capital cost An oversees Refinery will mean a smaller Greenland footprint: reducing social and environmental impact reducing approvals risk reducing project risk reducing capital costs increasing financial returns 71

72 The Kvanefjeld Project Is there an optimal start up capacity? The Project development could be built in stages: Stage 1: Build smaller concentrator only in Greenland with refinery and REE separation plants built off-shore Mine and Concentrator 3.0Mtpa Refinery 22,000 REO 1.1 Mlbs U 3 O 8 REE Separation (could be more than one) Refinery Options: 25,000 REO GMEL only owns Concentrator and sells concentrates GMEL establishes JV with Refiner and assets jointly owned 1.3Mlbs U 3 O 8 REE Separation 72

73 The Kvanefjeld Project Expansion could be staged with expansion paid out of cash flow Stage 2: Double concentrator capacity in Greenland. Mine and Concentrator 3.0Mtpa Refinery 22,000 REO REE Separation 1.1 Mlbs U 3 O 8 Mine and Concentrator +3.0 Mtpa Refinery +22,000 REO +1.1 Mlbs U 3 O 8 REE Separation Options: GMEL owns new Refinery as well as Concentrator GMEL establishes JV with Refiner and assets jointly owned 73

74 The Kvanefjeld Project Criteria considered to evaluate relocating refinery off-shore Operating Costs - higher transport costs offset by lower reagent and power costs Capital Costs considerable savings expected as infrastructure and acid plants not required Geo-political risks reduced by operating in a well regulated, established location Social and environmental impacts reduced as project footprint and complexity reduced Permitting and implementation schedule improved as project complexity reduced Market and pricing risk reduced by building smaller project initially and expanding as market and pricing dictates Financing and reliance on JV partners financial hurdles reduced, project more attractive to major, strategic partner 74

75 Social and Environmental Risks Mine + Concentrator + Refinery Project Footprint 75

76 Social and Environmental Risks Mine + Concentrator Only Project Footprint 76

77 Greenland Minerals and Energy Marketing Strategy concentrates shipped to off-shore refinery close to market

78 Greenland Minerals and Energy Milestones and Funding Key Milestones Are Being Met Activity Timing Exploration and Resource Definition - Kvanefjeld A$25M spent Preliminary Technical Studies A$10M spent Exploration and Resource Definition -satellite deposits A$7M spent Carry out Pre Feasibility Studies A$16M spent Acquire full ownership of Kvanefjeld 2012 A$5M (plus shares/options) Finalise design criteria for Concentrator and Refinery 2012 A$4M spent Batch and Pilot testing flotation circuit for Concentrator 2012 A$1M spent Cost Finalise EIA, SIA and FS 2013 A$20M Partly funded Refinery Piloting and Detailed Engineering 2014 A$ 60M Construction(concentrator) A$ 400M Commissioning and ramp up to full production 2017 onwards Completed Pending

79 The Kvanefjeld Project The answer to the global rare earth supply crunch Why? The world s largest rare earth resource, and one of world s larger uranium resources (NI or JORC-code constrained) Direct shipping access to Project area year round Large, outcropping orebodies allow for simple, low cost, open-pit mining Unique and highly favourable ore-type conducive to simple, cost-competitive processing Clear scope to be the largest producer of heavy rare earth elements outside of China Uranium revenues allow for highly competitive cost structure for rare earth production Technical studies well advanced, process methodology developed by respected metallurgical team Put simply Kvanefjeld holds the clear potential to break the rare earth supply monopoly

80 Bliv underleverandør til mineindustrien 08. jan. 13 Hudson Resources: Efterforskning efter sjældne jordarter og industrielle mineraler ved Safartoq Flemming Knudsen Director, Hudson Resources Inc.

81 GREENLAND: A SECURE SUPPLY OF NEODYMIUM AND INDUSTRIAL MINERALS DI PRESENTATION COPENHAGEN January 2013 Flemming Knudsen non executive director

82 Forward Looking Statements Forward-looking Statements This presentation includes certain forward-looking statements about future events and/or financial results which are forward-looking in nature and subject to risks and uncertainties. Forward-looking statements include without limitation, statements regarding the company s plan, goals or objectives and future mineral projects, potential mineralization, resources and reserves, exploration results and future plans and objectives of Hudson Resources. Forward- looking statements can generally be identified by the use of forward-looking terminology such as "may", "will", "expect", "intend", "estimate", "anticipate", "believe", or "continue" or the negative thereof or variations thereon or similar terminology. There can be no assurance that such statements will prove to be accurate and actual results and future events could differ materially from those anticipated in such statements. Important factors that could cause actual results to differ materially from expectations include risks associated with mining generally and pre-development stage projects in particular. Potential investors should conduct their own investigations as to the suitability of investing in securities of Hudson Resources. Cautionary Note Regarding Mineral Reserves and Mineral Resources Readers should refer to the current Technical Report of Hudson and other continuous disclosure documents filed by Hudson available on SEDAR at for further information on Mineral Resources, which is subject to the qualifications and notes set forth therein as well as for additional information relating to Hudson more generally. Mineral Resources which are not Mineral Reserves, do not have demonstrated economic viability. Cautionary Note to U.S. Investors Concerning Estimates of Measured, Indicated and Inferred Resources This presentation uses the term "Inferred" Mineral Resources. U.S. investors are advised that while such terms are recognized and required by Canadian regulations, the Securities and Exchange Commission does not recognize them. "Inferred Resources" have a great amount of uncertainty as to their existence, and great uncertainty as to their economic and legal feasibility. It cannot be assumed that all or any part of an inferred resource will ever be upgraded to a higher category. Under Canadian rules, estimates of Inferred Resources may not form the basis of feasibility or other economic studies. U.S. investors are also cautioned not to assume that all or any part of an Inferred Mineral Resource exists, or is economically or legally mineable. Qualified Person (QP) Dr. Michael Druecker, CPG, is a qualified person as defined by National Instrument and reviewed the preparation of the scientific and technical information in this presentation. Ronald G. Simpson, B.Sc., P,Geo., President of Geosim Services Inc., is an independent Qualified Person as defined by NI and was responsible for the resource estimate on the ST1 Zone. QP certificates can be found on Hudson s website. 2

83 Ten Year History in Greenland Hudson has been actively exploring in Greenland since 2003 Originally explored for diamonds at Garnet Lake. Built a small diamond sampling plant in 2007 Began exploring the Sarfartoq Carbonatite for rare earth minerals in 2009 and have since drilled over 30,000m Identified a Rare Earth mineral resource and Preliminary Economic Assessment (PEA) demonstrates the economic potential of the project In 2012 began to quickly advance the White Mountain calcium feldspar project. Potential to provide raw feed to the aluminum and fiberglass industries Awarded the Prospector and Developer of the Year in 2009 by the BMP 3

84 Strategically Located Projects Shipping route 4

85 The Greenland Advantage Mining-friendly jurisdiction Ranks #14 of 93 countries in the Fraser Institute s 2012 Policy Index Community supportive of foreign investment for developing natural resources Streamlined permitting process with oversight from only one government body Six month process to receive exploitation permit Excellent access to both North American and European markets No royalties Select Mining Jurisdictions Fraser Institute Policy Index 2012 New Brunswick Finland Alberta Wyoming Quebec Sweden Nevada Yukon Ireland Western Australia Northern Territory Ontario Greenland Nfld./Labrador Botswana South Australia Chile Utah Norway Alaska Idaho Queensland Tasmania British Columbia New South Wales Mexico Nunavut Spain Burkina Faso Mali Ghana Namibia Zambia California Guyana South Africa Peru Brazil China Turkey San Juan (Argentina) Tanzania Colombia Russia Zimbabwe Egypt DRC (Congo) Mongolia Panama Vietnam Indonesia Kyrgyzstan Ecuador Philippines India Venezuela Bolivia Guatemala Honduras - 20,0 40,0 60,0 80,0 100,0 Jurisdictions with active rare earth projects in red. 5

86 Exploration Licenses Conveniently Located KANGERLUSSUAQ (SONDRE STROM) 20 minutes away by helicopter High Tonnage/High Quality Calcium Feldspar (Anorthosite) Deposit 15 20kms to Deep water shipping REE CAMP SARFARTOQ CARBONATITE COMPLEX HUDSON EXPLORATION LICENCES HEADWATERS OF ALCOA 600 MW POWER PROJECT 6

87 Sarfartoq Well Endowed in Neodymium Rare Earth Elements are key components in many green energy application and high tech products. One of the most important REEs is Neodymium Neodymium Iron Boron Magnets - the strongest magnets known and a critical component in Green Technologies, fuel efficiency and the miniaturization of electronic devices Major uses: Gearless wind turbines (approximately kg Nd/MW) Hybrid cars (Prius 1 kg Nd) Computer hard drives Speakers, headphones, cell phones, MP3 players, cameras MRI machines (1-3 tonnes Nd) 25% of all new technologies contain some amount of rare earths Rare Earths reduce carbon emissions 7

88 White Mountain Alumina/E-Glass/Filler White Mountain is a very large anorthosite intrusion located close to shipping. It is almost pure plagioclase (also known as calcium feldspar) comprised of silicon, aluminum, calcium and no deleterious or heavy metal impurities. Alumina (Al2O3) Three major potential markets: 1. A primary source of alumina 1. A replacement for Kaolin (and minor limestone and dolomite) in the production of E-glass 2. A replacement for Kaolin, etc in the filler market (ie. paint and cosmetics) Paint E-Glass Fiberglass Cosmetics 8

89 Potential Future Mining Operations SARFARTOQ RARE EARTH PROJECT $350 - $500 million in project capital A construction workforce of (approximately 2 years) An operations workforce of people (20 years or more) Ongoing supplies of consumable (food, fuel, materials) which can all be provided locally Potential for a 20 year project providing local employment, training and opportunities for local businesses WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJECT $20 - $40 million in project capital A construction workforce of (approximately 1 years) An operations workforce of people (minimum 20 years) Ongoing supplies of consumable (food, fuel, materials) which can all be provided locally Potential for a minimum 20 year project providing local employment, training and opportunities for local businesses. The amount of material could provide generations of employment if the product proves to be economic Airport 9

90 Existing Infrastructure Lowers Costs Deep water access within 20 km of site Location is critical given that reagents comprise 40% of operating costs in a production facility Low-cost hydroelectric power potential Alcoa is planning to construct an aluminum smelter on the coast 600MW hydroelectric power plant located within several km of the project International airport 60 km from the project located in the town of Kangerlussuaq Year round access available for drilling, development and production. Airport 10

91 Managing Thorium Risks The Sarfartoq project contains no uranium above normal background levels of 10 ppm (0.001%) The project has low levels of thorium ( ppm %) that can be removed during the processing of rock and can be safely stored on site as a potential future energy supply Unlike uranium, thorium can not be upgraded in a nuclear reactor for the manufacture of nuclear weapons. Thorium has no commercial value and is a natural by-product of almost all rare earth projects Environmental and radiation protection requirements well understood and easy to address The preliminary economic assessment will include a plan and cost to safely store any thorium in an environmentally safe manner to meet international guidelines The Greenland government will own any radioactive products from the project and they will not be removed from Greenland Airport 11

92 Project Challenges Constructing and operating a mine and processing facility in an Arctic environment Potentially high operating costs relative to other jurisdictions Needs to be cost competitive Overcoming perceived risks of thorium associated with the Rare Earth project Hiring and training a local work force Availability of skills Managing local lifestyles while maintaining a steady workforce Development in world economy (demand and prices) Airport 12

93 Timeline of Key Events - Sarfartoq 13 13

94 Timeline of Key Events - White Mountain 14 14

95 Hudson and the EU A safe and secure supply of rare earths for European industries. Security of supply would justify investing in European smelter capacity Over 27 million kilograms of neodymium, a critical rare earth, which is forecast to be in short supply and very important to European manufacturing A long term guaranteed supply of feed material to the fiberglass (e-glass) industry that purports to reduce carbon emissions and energy consumption in comparison to traditional feed material (kaolin, etc) Potential to supply Smelter Grade Alumina (SGA) and High Purity Alumina (HPA) to European industry. Working with potential end users to identify solid customer base Open to joint venture opportunities with EU industries Interested in funding opportunities if EU-structural funding become available. This is critical to developing the Rare Earth project due to the high capital costs. The low capital costs of the calcium feldspar project minimize this issue Hudson is working to expand current dialogue with the EU, related industrial organizations and European end users Airport 15

96 Hudson looking for skills Geologist Mining engineers Production engineers (arctic engineers available with mining skills?) Chemical engineers Accountants, HR, adm. Skills, IT, purchasing, shipping. Laboratory technicians Heavy equipment operators Blasting technicians Skilled labor s like carpenters, electricians, mechanics etc. Unskilled labor Expect to continue working with the mining school and universities (Greenland/Denmark) in developing new skills but expect lack of mining skills to be brought in from North America or Sweden. Lack of specific mining skills are evident as education is lacking behind because of no international dimension Language skills - English 16

97 Hudson demands on suppliers Company requirements Large scale turn key project management experience from international mining and construction industry Equipment manufacturer of mining equipment/heavy machinery Speed and high quality (different demands during construction than during operation) Camp operation Ability to work in a consortium with different nationalities Logistic experience Challenges The ability to supply cost effective, simple solutions (The KISS principle) The Danish and Greenlandic cost levels Consultants cost level to high compared to international levels Lack of mining skills Greenlandic experience Ability to supply solutions at cost lower to the mining company than employment of own staff 17

98 Bliv underleverandør til mineindustrien 08. jan. 13 FROKOST OG NETWORKING

99 Bliv underleverandør til mineindustrien 08. jan. 13 Dansk netværk som afsæt for forretning i Grønland Poul Hededal Bestyrelsesformand for Arctic Business Network

100 ARCTIC BUSINESS NETWORK GRØNLANDSK/DANSK NETVÆRK SOM AFSÆT FOR FORRETNING I GRØNLAND POUL HEDEDAL, BESTYRELSESFORMAND ABN BUSINESS GREENLAND

101 ARCTIC BUSINESS NETWORK 2.0 FORENINGENS FORMÅL Foreningens formål er udvikling af og samarbejde mellem virksomheder, organisationer, institutioner og kommuner i Grønland og Nordjylland med fokus på etablering, drift og udvikling af et gensidigt transatlantisk erhvervsnetværk ved at: fremme samarbejdsmuligheder for erhvervslivet i Arktis og Nordjylland løbende identificere interesserne i Arktis til netværkets konkrete arbejde fremme forretningsudvikling for medlemmerne støtte etablering af udviklingsprojekter blandt medlemmerne arrangere netværksmøder BUSINESS GREENLAND

102 ABN EN PLATFORM FOR SAMARBEJDE Kompetencer Arctic Business Network Kapacitet Grønlandserfaring BUSINESS GREENLAND

103 ABN ARBEJDSGRUPPER (ÅR 0 5) Råstoffer Infrastruktur Fødevarer Turisme Public Relations Uddannelse BUSINESS GREENLAND

104 ABN ARBEJDSGRUPPER (ÅR 5 - ) Råstoffer Infrastruktur Fødevarer Turisme Public Relations Uddannelse BUSINESS GREENLAND

105 ABN ARBEJDSGRUPPER (ÅR 5 - ) Samarbejdsudvikling Udvikle rammevilkår for samarbejdet mellem medlemsvirksomhederne og for styrkelse af den enkelte virksomheds muligheder i netværket Samarbejdsformidling Afdække og beskrive konkrete projekt- og samarbejdsmuligheder Råstoffer BUSINESS GREENLAND

106 ABN ARBEJDSGRUPPER (ÅR 5 - ) Samarbejdsudvikling Udvikle rammevilkår for samarbejdet mellem medlemsvirksomhederne og for styrkelse af den enkelte virksomheds muligheder i netværket Samarbejdsformidling Afdække og beskrive konkrete projekt- og samarbejdsmuligheder Konsortiedannelse Råstoffer Certificering Sikkerhedskrav BUSINESS GREENLAND

107 ABN ARBEJDSGRUPPER (ÅR 5 - ) Samarbejdsudvikling Udvikle rammevilkår for samarbejdet mellem medlemsvirksomhederne og for styrkelse af den enkelte virksomheds muligheder i netværket Samarbejdsformidling Afdække og beskrive konkrete projekt- og samarbejdsmuligheder Leverandørevent Råstoffer Speed-dating event De 10 mest modne mineprojekter BUSINESS GREENLAND

108 RÅSTOFOMRÅDET Perspektivering Hvad er det for et spørgsmål, som ABN er svaret på? Fokusering Operationalisering BUSINESS GREENLAND

109 DE NYE ERHVERV DE NYE MULIGHEDER DE NYE UDFORDRINGER Olie- og mineraludvindingsindustrien: Global og selvregulerende Bærer af globale standarder og krav Back-to-back policies Environment, Health and Safety:..We comply with all laws and set higher standards for ourselves and our Suppliers where unacceptable risks are identified We recognize that there are different legal and cultural environments in which Suppliers operate throughout the world. These standards set forth the minimum requirements that Suppliers must meet to do business with us. In order to comply with these requirements, Suppliers should communicate the principles of these standards throughout their supply chain. BUSINESS GREENLAND

110 BUSINESS GREENLAND

111 STORT POTENTIALE OG NYE FORRETNINGSMULIGHEDER MEN HVAD SKAL VI FOKUSERERE PÅ, OG HVAD LIGGER GODT TIL OS? BUSINESS GREENLAND

112 RÅSTOFOMRÅDET Perspektivering Hvad er det for et spørgsmål, som ABN er svaret på? Fokusering Operationalisering BUSINESS GREENLAND

113 FOKUSERET TILGANG Selskab Råstof Lokalitet Mineraler London Mining Plc. Jern Isua, Godthåbsfjorden Angel Mining Plc. Guld Nalunaq Platina Resources Ltd. Guld og Platin Skærgården Malmbjerg Molybdenum A/S Molybdæn Mestervig Tanbreez Greenland A/S REE Kringlerne Greenland Mineral & Energy A/S REE Kvanefjeld Hudson Resources Inc. REE Sarfartoq True North Gems Inc. Rubiner Fiskenæsset Ironbark Zink Ltd. Zink Citronfjorden Angel Mining Plc Zink Black Angel, Marmorilik Petroleum Cairn Energy Plc./NUNAOIL Hydrocarbon Offshore Cairn Energy Plc./ Petronas/ NUNAOIL Hydrocarbon Offshore ConocoPhilips/ Dong Energy/ NUNAOIL Hydrocarbon Offshore Dong Energy/ Exxon/ Chevron/ NUNAOIL Hydrocarbon Offshore Husky Oil/ NUNAOIL Hydrocarbon Offshore Shell/ Statoil/ GDF Suez/ NUNAOIL Hydrocarbon Offshore PA Resources/ NUNAOIL Hydrocarbon Offshore Maersk Oil/ NUNAOIL Hydrocarbon Offshore Aluminiumssmelteværk Alcoa Inc. Aluminium Maniitsoq Exploration & Assessment Construction/ Establishing Exploitation/ Operation BUSINESS GREENLAND

114 RÅSTOFOMRÅDET Perspektivering Hvad er det for et spørgsmål, som ABN er svaret på? Fokusering Operationalisering BUSINESS GREENLAND

115 NYE MULIGHEDER NYE UDFORDRINGER Key considerations (London Mining) Local resources Kompetencer Capability in cold regions Cost impact to overall Project Training ground for both construction and operations Kritiske konkurrenceparametre for ABN virksomhedsnetværket! Kapacitet Grønlandserfaring BUSINESS GREENLAND

116 FOKUS PÅ DET ENKELTE PROJEKT OG PÅ HELHEDEN Det grønlandske samfund Arctic Business Network De globale selskaber De lokale/regionale leverandører BUSINESS GREENLAND

117 Bliv underleverandør til mineindustrien 08. jan. 13 Maersk Oil Activities in Greenland Carsten Sønderskov Managing Director, Mærsk Oil Kalaallit Nunaat A/S

118 Bliv underleverandør til mineindustrien 08. jan. 13 Sektorudviklingsprojekt for underleverandører til den arktiske mineindustri Niels Axel Nielsen Koncerndirektør for Erhverv og Myndigheder, DTU

119 Sektorudviklingsprojekt for underleverandører til den arktiske mineindustri DI 8. januar 2013 Niels Axel Nielsen Koncerndirektør DTU

120 Nøgledata Forskning DTU er blandt top 10 på relevante internationale ranglister Innovation Ca aftaler med erhvervsvirksomheder Omkring 90 anmeldte opfindelser Omkring 50 indleverede patentansøgninger Virksomhedssamarbejde*: 1-5 i Norden 1-7 i Europa 1-10 i Verden Myndighedsbetjening Strategiske rammeaftaler med 3 danske ministerier: 359 mio. kr. Rådgivning til 8 danske ministerier Uddannelse 8500 BSc, MSc og BEng-studerende heraf 626 Int. MSc-studerende 1200 PhD-studerende (3 år) Personale 5000 medarbejdere, heraf 3000 forskere * Leidens UIC Scoreboard, 2011 Danmarks Tekniske Universitet

121 104 Danmarks Tekniske Universitet

122 DTUs mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Uddannelse Innovation Myndighedsbetjening Forskning 105 Danmarks Tekniske Universitet

123 DTU i Grønland og Arktis Mere end 100 års erfaring med at operere i Grønland og Arktis Arktisk Teknologi i Sisimiut - en 4-årig ingeniøruddannelse specielt rettet mod at løse opgaver i Grønland og andre arktiske egne Polar DTU nyt strategisk initiativ for forskningsbaseret innovation for private og offentlige aktører i Grønland og Arktis 106 Danmarks Tekniske Universitet

124 DTU i Grønland og Arktis Mere end 100 års erfaring med at operere i Grønland og Arktis Arktisk Teknologi i Sisimiut - en 4-årig ingeniøruddannelse specielt rettet mod at løse opgaver i Grønland og andre arktiske egne Uddannelse i Arktisk Teknologi Tre specialiseringer: Byggeri husbyggeri i arktisk klima By, Plan & Miljø bæredygtig udvikling Geologi Anlæg & Råstof Vision 125 (125 studerende i 2025) Polar DTU nyt strategisk initiativ for forskningsbaseret innovation for private og offentlige aktører i Grønland og Arktis Apisseq - det nye ingeniørkollegium i Sisimiut 107 Danmarks Tekniske Universitet

125 DTU i Grønland og Arktis Mere end 100 års erfaring med at operere i Grønland og Arktis Arktisk Teknologi i Sisimiut - en 4-årig ingeniøruddannelse specielt rettet mod at løse opgaver i Grønland og andre arktiske egne Polar DTU nyt strategisk initiativ for forskningsbaseret innovation for private og offentlige aktører i Grønland og Arktis Polar DTU tilbyder forskningsbaseret innovation baseret på tværfaglig viden fra over 10 institutter inden for: Råstofeftersøgning og -udvinding Effektiv og sikker søtransport Fiskeri og fiskeriteknologi Overvågning, navigation og kommunikation 108 Danmarks Tekniske Universitet

126 Sektorudvikling for underleverandører til mineindustrien DTU ønsker at bidrage til en målsætning om at styrke danske og grønlandske virksomheders internationale konkurrenceevne i forhold til at kunne blive underleverandører til mineindustrien. Ambitionen er at løfte virksomhedernes teknologiske muligheder for at kunne udvikle eksisterende og nye forretningsområder ift. minedrift i Grønland. 109 Danmarks Tekniske Universitet

127 DTU sektorudviklingsprojekter: Konceptet Hovedelementer: Kortlægning af sektorens teknologiske udfordringer og muligheder på kort og lang sigt Inddragelse af DTU s forskere og virksomhedsrepræsentanter med viden om udfordringerne i branchen Identificere og prioritere FU-aktiviteter og foreslå relevante aktører Målrettet teknologiintensive og vidensbaserede virksomheder 110 Danmarks Tekniske Universitet

128 Eksempel: Rengøringsteknologier og - processer på danske mejerier og slagterier Samarbejde med brancheorganisationen Landbrug og Fødevarer Virksomhedeltagere: Danish Crown, Rose Poultry og Arla Fire temaer: Vandteknologier Kemikalier og rengøringsmidler Materialer, overflade- og procesudstyr Overvågning og beslutningsstøtte 111 Danmarks Tekniske Universitet

129 Tværgående DTU kompetencer gennem hele værdikæden for mineindustrien Eksempler på relevante DTU kompetencer: Bygge- og anlægsarbejde under arktiske forhold Procesteknologi: Behandling (eks. knusning/formaling og raffinering) Genindvinding af mineraler Kommunikationsinfrastruktur Sikker og pålidelig navigation ifm. skibstransport Energiproduktion med lokale, vedvarende ressourcer Transport og logistikoptimering Overvågning med satellit Miljøpåvirkning og risikovurderinger Anlæg Drift (udvinding) Forædling Produktion Efterforskning Genindvinding 112 Danmarks Tekniske Universitet

130 Foreløbig tidsplan Nu Dialog med DI, GA m.fl. Vinter Afgrænsning af sektor og interessenter Forår/sommer Dataindsamling (møder og workshops ) Efterår Afrapportering 113 Danmarks Tekniske Universitet

131 Kontaktinfo Niels Axel Nielsen, Koncerndirektør for Erhverv og Myndigheder, DTU, Jan Molzen, kontorchef, Afdelingen for Erhverv og Myndigheder, , Sune Nordentoft Lauritsen, sekretariatschef, Polar DTU, Danmarks Tekniske Universitet

132 Bliv underleverandør til mineindustrien 08. jan. 13 KAFFE OG NETWORKING

133 Bliv underleverandør til mineindustrien 08. jan. 13 MT Højgaard Greenland: Lokalt kendskab giver forspring Nikolaj P. Brandt Project Manager, MT Højgaard A/S

134 Minerals and Mining in Greenland From an MT Højgaard perspective Dansk Industri & Grønlands Arbejdsgiverforening, 8 January 2013 Senior Project Manager Nikolaj Brandt 117 mth.com 10. januar 2013

135 Agenda Our background and focus areas Phases of a mining project Competitors Rare earth minerals Our view of the future How to get involved January 2013

136 Greenland and the world Jameson Land East Greenland January 2013

137 Our background and approach Fiskefjorden (olivine) Strategic evaluation and commitment in 2007 Focus on the Greenlandic mining segment Close relations and cooperation with our clients Following our clients Participation in conferences (Canada, Australia and China) Source: BMP.gl January 2013

138 Our focus areas Core drilling Field activities Camp management Geotechnical drilling Infrastructure Logistics etc. Consultancy Feasibility studies Conceptual/scoping 50% Feasibility studies 20-30% Definitive/bankable feasibility studies 10-15% Application January 2013

139 The phases of a mining project Closure Grass-root investigation Prospecting Continuity investigations Exploration Feasibility Authorities processing Establishing/ Operations Stop Stop 1-3 years 2-4 years 2-6 years 2 years 1 year 1 year Establishing: 2-5 years Operations: 20+ years One out of 10,000 discoveries results in an operating mine* *Source: Natural Resources Canada January 2013

140 MT Højgaard projects in Greenland Citronen Fjord Fiskefjorden Aappaluttoq Ruby Project Garnet Lake Isua Jameson Land Malmbjerget Mestersvig Skærgården TANBREEZ Vagar January 2013

141 Competitors Canada Number one mining nation in the world 980 mines in operation Australia Number two mining nation in the world 364 mines in operation China?? mines in operation 20 million metres of core drilling in 2010 Greenland 1 mine in operation Nalunaq - Gold 65,000 metres of drilling in January 2013

142 Rare earth minerals - projects in Greenland 1. Karrat (Niaq & Umia) Avannaa Resources Ltd. 2. Sarfartoq REE Hudson Resources Ltd. 3. Qeqertaasqa REE Nuna Minerals A/S 4. Tikiusaaq REE - Nuna Minerals A/S 5. Kvanefjeld Greenland Minerals and Energy Ltd. 6. Kringlerne TANBREEZ Mining Greenland A/S 7. Motzfeldt Sø RAM Resources Ltd. 8. Milne Land Sirius Minerals Ltd January 2013

143 Rare earth minerals China and the world Source: D. Kingsnorth/IMCOA (2011) January 2013

144 Rare earth minerals and the demand Mount Weld Australien 2-3% per year increase in world demand for metals The present demand would be satisfied by opening 2-3 new mines The time gap from discovery to production is typically between 7 and 20 years Mount Weld in Australia was discovered in 1970 and went into production in 2012 Greenland does hold potential but who comes first? Source: Pär Weihed, Professor in Ore Geology, Luleå University of Technology January 2013

145 Our view of the future In recent years, the mining sector in Greenland has been driven by projects with a long exploration history Some projects have reached a phase where external input is required A few new licensees without Greenlandic experience Canadian exploration and mining companies know their business, contractors, suppliers etc. - and have arctic experience Foreign companies have spotted the opportunities in consultation, core drilling etc January 2013

146 How to get involved? Clients will not come to you automatically Find and meet the clients on their home turf Be flexible Know and understand your clients' businesses and their needs Respect your clients' culture January 2013

147 januar 2013

148 Peter Lykke Fick Hvordan kan DI hjælpe dig til Grønland? 8. jan. 13 Hvordan kan Dansk Industri hjælpe dig til Grønland? Peter Lykke Fick

149 Peter Lykke Fick Hvordan kan DI hjælpe dig til Grønland? 8. jan. 13 De næste 20 min udfordringer i at opdyrke forretning - måske genkender du også dem for din forretning i Grønland 2..hvad kan Dansk Industri byde ind med? 3. Næste skridt: Vi samler snarest de af jer med interesse i at samarbejde om at opdyrke mulighederne i Grønland 4. ->Tanker og reflektion 132

150 Peter Lykke Fick Hvordan kan DI hjælpe dig til Grønland? 8. jan. 13 Hvor vi er og hvor vi har virket OMI-kontorer Andre DI-kontorer Lande, hvor DI har/har haft medlemsprojekter 133

151 Peter Lykke Fick Hvordan kan DI hjælpe dig til Grønland? 8. jan. 13 Hjælp til din internationale forretningsudv. - Eks. på hvor DI løfter Opkvalificering - Virksomheder og organisationer Sparring og udvikling/forretning i netværk Praktisk eksportteknik Etablering i udland Adgang til beslutningstagere hos storkunder Finansering Makker-par dansk virksomhed og partner i udland

152 Peter Lykke Fick Hvordan kan DI hjælpe dig til Grønland? 8. jan. 13 Kun 1 ting gælder hos kunden: - Sid med ved bordet!

153 Peter Lykke Fick Hvordan kan DI hjælpe dig til Grønland? 8. jan. 13 Udfordring 1: Hvem er min kunde? - & hvor og hvornår i projektet skal jeg sætte ind? Conceptual timeline on-shore infra-structure (example from an oil company s LNG plant) Pre-FEED study LNGplan: KBR & Technip Competitive FEED study EPC bidding Investment decision & EPC contract awarded Sign LNG Sales Contracts Construct facilities Secure Shipping Agreements First shipment 2012 Mid 2013 End How impact Pre-feed and FEED through who & when What type of contract for what packages of the project: EPC, EPxyz???? What local content? Example of opportunities: Soft engineering & Legal affairs - Environmental & social impact assessments - Legal consulting Loading & Export Terminal - Jetty and marine structures Civil Works Mechanical Works Commissioning & Production Process Plant: Equipment & Offsite - Civil & site works: - Power Station: what type source who? - Security/protection - Construction of camp facilities - Offsite accommodation camp facilities and related services (water, sewage, waste, power, hospitals, etc.) - Internal roads - Procurement and management contract services - Training, training and training...

154 Peter Lykke Fick Hvordan kan DI hjælpe dig til Grønland? 8. jan. 13 Udfordring 2: Er jeg i den rigtige værdikæde? - Er den placering fordelagtig? - Og er min placering holdbar? Aluværk /grossist Bearbejdning Modul Anlæg Bruger

155 Peter Lykke Fick Hvordan kan DI hjælpe dig til Grønland? 8. jan. 13 Category Manageren hos storkunden - muligheden og truslen.. Ungarn Danmark European Category Manager for XYZ Frankrig Tyskland

156 Peter Lykke Fick Hvordan kan DI hjælpe dig til Grønland? 8. jan. 13 Underleverandørens nye rolle 1. Systemkoordinerende leverandør Hvor underleverandøren skal koordinere det sekundære lag af underleverandører 2. Videns- og teknologitunge leverandør Må udvikle produktløsninger (systemløsninger) med et større videnindhold og en større værditilvækst Samarbejdets karakter vil at være forskelligt for de 3 typer 3. Standardprægede leverandør Som kan levere komponenter I høj volumen Resterende leverandører forskydes til det sekundære lag eller længere bagud

157 Peter Lykke Fick Hvordan kan DI hjælpe dig til Grønland? 8. jan. 13..Udfordring 3: hvordan positionerer du dig så bedst i kæden til at få forretningen? 1. Gå selv? 2. Med en lokal partner? hvilken? 3. I et konsortium med hvem? 4. Opkøb? 5. En blanding af ovenstående? 6. Noget helt tredje..?

158 3) Konsortier - Leveringer: Slå fælles front med partnere mod fælles kunder i en værdikæde, der dækker større dele en kundes behov: - Udbytte: Konkurrencestyrke ved at understøtte kunders behov for at gå fra multi-sourcing til single-sourcing Peter Lykke Fick Hvordan kan DI hjælpe dig til Grønland? 8. jan. 13 DIs hjælp til disse udfordringer - Liste m. stigende kompleksitet og krav til egen involvering & økonomi: 1) Workshops med nøglekunder (key accounts): - Leveringer: indsigt i projekter og deres status + adgang til nøglepersoner - Udbytte: 1) bedre kvalificerede beslutninger om hvilke projekter, der skal prioriteres med hvilke partnere, hvornår, og hvordan 2) kunde-kontakter som livliner til at målstyre indsatsen 2) Netværk/erfa-grupper - Leveringer: sparring og læring om forretningsudvikling i forhold til et konkret marked/segment: værktøjer, kontakter hos kunder og partnere i markedet, evt. samarb. - Udbytte: 1) Bedre kvalificerede beslutninger om indsatsen over for kunder og partnere og kæden bag til at understøtte den 2) Kollega-kontakter som livliner

159 Peter Lykke Fick Hvordan kan DI hjælpe dig til Grønland? 8. jan Workshops med nøglekunder (key accounts) løst netværk: Eks.: Eks. olieselskaber Eks. kraftværkskoncerner