Varde kredsens Nyhedsbrev & A- NYT.

Transkript

1 Varde kredsens Nyhedsbrev & A- NYT. Februar 2012 Kredsformand Finn Ladegaard. Debatten kører for tiden meget på om skatten skal sættes ned for alle eller dele af befolkningen. Jeg tror at rigtig mange gerne vil betale den skat de betaler i dag, og endda lidt mere, såfremt pengene går til at sikre vores fælles velfærd. Det viser sig rent faktisk, at vi slet ikke er så skatteplagede endda. Nye tal viser, at skatten på arbejde i Danmark er lavere, end den er i nabolandene Sverige og Tyskland samt i forhold til gennemsnittet for landene i EU. Vi skal passe på, at vi ikke giver skattelettelse med den ene hånd og så er nødsaget til at indføre brugerbetaling med den anden på ydelser, som efter min opfattelse skal være gratis. Her har der på det sidste været flere forslag fremme om blandt andet, at betale for lægebesøg, at betale for at bruge bibliotekerne, og i Varde har der været en debat om, hvorvidt eleverne selv skal betale for computer i folkeskolen. Socialdemokratisk politik bygger på, at vi alle skal have lige adgang til skoler, biblioteker og sundhedsvæsnet. Vi skal passe på, at vi ikke får opbygget et samfund, hvor det er økonomien der afgør om man har råd til at gå til læge, få en uddannelse eller kan gå på biblioteket. En overvejelse kunne være at se på handlen med værdipapirer (Tobinskat) for herigennem, at få råd til at sikre lige adgang til vores velfærds goder. Det er min holdning, at vi ikke skal betale en krone mere i skat end det er nødvendig, men vi må ikke sætte skatten ned og så indføre brugerbetaling. Finn Ladegaard Formand for Socialdemokraterne i Varde. Hovedgaden 7 Næsbjerg, 6800 Varde.

2 Gruppeformand, Socialdemokraterne i byrådet i Varde, Kjeld Anker Espersen. Sparekatalog, igen - igen. Nu begynder virkningerne af sparekataloget for alvor at slå igennem i Varde Kommuner på en række områder.. Vi har nedlagt tre skoler, og deraf følger at omkring 30 lærerstillinger skal væk. Betyder det så ringere undervisning af vore børn? Umiddelbart vil det lette svar være ja. Men det er mere nuanceret end som så. Vi oplever faldende børnetal i Varde Kommune som så mange andre kommuner, klasserne bliver på nogen skoler større med flere elever Og der er kommet flere elever i de private skoler. Den store opgave er, hvordan vi får skolen til at fungere under de ændrede forudsætninger, som nævnt ovenfor. På det seneste har debatten om lærernes arbejdstid fyldt meget i debatten. Flere lærertimer i klasserne er nødvendigt for bedre undervisning, er et af argumenterne. Også KL har været ude med kravet om flere lærertimer i klasserne. Det går ud på, at lærerne skal undervise i flere timer om ugen og bruge mindre tid på forberedelse. For at effektivisere lærernes arbejdstid. - Kan vi veksle noget forberedelsestid til mere undervisningstid, så skal vi gøre det, siger KL. Sådan som jeg det, for at finde flere undervisningstimer må opgaven være, at frigøre lærerne for ikke faglige opgaver, og give lærerne mere frihed til mere uddannelse og skabe mulighed for det, der er lærernes kompetence, at undervise og skabe faglighed. Det handler ikke om, at lærerne skal arbejde mere, og det handler ikke om at skabe forringelser. Hvis vi vil sammenligne med andre, på undervisningstimer, viser det sig der er stor forskel fra kommune til kommune og også blandt de enkelte skoler i samme kommune. Undersøgelsen viser også, at der er kommet mindre undervisning ud af forskellige overenskomster, mellem lærerne og KL. Vi må som kommuner tage på os, at vi har været for dårlige til at forhandle, når der er blevet færre undervisningstimer, Nu bliver vi nødt til at snakke med hinanden om, hvordan vi får sat kvaliteten på dagsordenen igen. Og forholder os til kvaliteten i undervisningen. Vi er nødt til at tage en fordomsfri diskussion af, hvordan vi løfter kvaliteten i folkeskolen Lærerne skal have tid til forberedelse for at lave en god undervisning, det er mit udgangspunkt. Der kommer ikke flere penge, det ved vi. Så det er oplagt, på nuværende tidspunkt og ikke mindst er det en sund øvelse, at se på, hvordan vi alligevel udvikler skolen, løfter kvalitet og arbejdsglæde, på trods af sparekatalog.

3 Folketingskandidat, Niels Ole Beck I sidste A - Nyt skrev jeg at det lysner for regeringen. Den værste rust er ved at være banket af efter 10 år i opposition. Vores statsminister og regeringen gør det godt med de muligheder der er med en stram økonomi. Vi kan se det på, at nu kan vi begynde at se nogle af de løfter vi gav i valgkampen lige så stille blive indfriet. Det som jeg tænker på er at endelig har man besluttet at der skal være elektrificering af jernbanen. Det første og afgørende skridt for togdriften i Danmark. Elektrificering af jernbanen er både godt for klimaet, en god forretning for samfundet og vil på lidt længere sigt give en mere stabil togdrift i Danmark. Med den nye aftale kan DSB nu gå i gang med at se på nye eltog til strækningen, og vi kan åbne den nye elektriske jernbane mellem København og Esbjerg i Samtidig er det nu besluttet at anlægge dobbeltspor på strækningen mellem Vamdrup og Vojens for at fjerne en flaskehals i den jyske banekorridor mellem Danmark og Tyskland. Der afsættes samtidig penge sådan man mest muligt undgår at genere godstrafikken i korridoren under anlægsarbejderne. Det er et lille skridt men vigtigt for at få flyttet noget af godset fra lastbil over på jernbane. Det kan komme til at have en stor betydning på langt sigt for Esbjerg havn, hvis der kan læsses direkte fra skibene og over på jernbanevogne. Jeg ser frem til at man får afsluttet energi forhandlingerne. Det er en vigtig brik i vækst pakken. Grunden til man ikke er kommet videre, er at regeringen forsøger at lave et bredt forlig, hvor Venstre er med. Venstre har valgt at forsøge om de kan få indført et nyt tilskud til landbruget i forbindelse med forhandlingerne. De vil gerne have at landbruget får en fordelagtig pris for deres gylle til brug i Biogasanlæg. Når venstre vil have en ekstraordinært høj pris på gyllen, vil det betyde at ikke alle af de tre havvindmølle-parker kan blive til noget. Jeg synes ikke der er særlig smart at venstre er begynder at spille højt spil med energi kronerne for at tilgodese landbruget. Landbruget er trængt, men de er selv skyld i at de har en stor gæld at slæbe med. Deres gæld ønsker jeg ikke at være med til at betale ved hjælp af energi kroner. Hvis Biogasanlæg skal etableres med energi kroner bør det ske på vilkår sådan landbruget ikke får monopol på Biogasanlæggene og energi derfra. Noget helt andet er at hvis priserne på den fossile brændsel bliver ved med at stige med de samme takter vil det ikke vare længe før investorerne vil stå i kø for at etablere sådan nogle anlæg. Der er blevet sagt meget om Trængselsringen. Endelig har man truffet en afgørelse. Jeg havde håbet på et andet udfald end det, der kunne findes en enighed om. Ind imellem må man gå en omvej for at nå sit mål. Fakta er stadig det samme På flere motorvejsstrækninger i hovedstadsområdet er hastigheden under 40 km/t i mere end en time hver dag. Der spildes dagligt mere end timer i hovedstadsområdet pga. trængsel. Spildtimerne i bilkøerne giver et samfundsøkonomisk tab på 6-8 mia. kr. om året. Københavns Kommune forventer, at trafikken i Københavns Kommune vil stige procent frem til I både Stockholm og Göteborg er der et positivt samfundsøkonomisk afkast af deres trængselsringe. Trængsel er dyrt for erhvervslivet. En times kø koster ifølge DI 488 kr. for et erhvervskøretøj - eksempelvis en håndværker. Kommer håndværkeren fem minutter hurtigere frem til den næste kunde, er der sparet 40 kr.

4 Der skal bare findes en model hvor der gives mulighed for at opkræve nok til at den kollektive trafik kan blive udbygget så den bliver endnu mere attraktiv. For vi kan ikke blive ved med at bygge større motorveje i Københavnsområdet. Når man ikke får det som man ønsker, og det som jeg mener der er brug for, må man forholde sig til den nye verden og se hvad den byder på. Trafikministeren har arbejdet på højtryk for at fremlægge et lovforslag som skulle være med til at mindske trængslen i hovedstadsområdet. Det var en klar målsætning i regeringsgrundlaget. Derfor er der kommet et alternativ, som også kunne opfylde kravet i regeringsgrundlagt om billigere og bedre kollektiv trafik. Aftale som der kan opnås enighed: Regeringen vil fra 2013 årligt afsætte 1 mia. kr. til bedre og billigere kollektiv transport 500 mio. kr. skal anvendes til at nedsætte taksterne i den kollektive trafik. 500 mio. kr. skal anvendes til investeringer i bedre kollektiv trafik i hele landet, herunder til udbygning af den kollektive trafik, så den kan klare et stigende passagertal som følge af de lavere takster. Den årlige udgift på 1 mia. kr. skal finansieres ved at lukke mulighederne for en uhensigtsmæssig brug af reglerne for registreringsafgift af leasing- og demobiler. Regeringen vil nedsætte en bred kommission, som skal udarbejde grundlaget for en samlet strategi for at fremme mobilitet og reducere trængslen i hovedstadsområdet. Det har været en meget lang proces. Og selvom alle erkender, at der er problemer med trængsel, så er det klart, at der har været massiv modstand imod at gøre det på den måde, som vi havde foreslået. Nu har vi så lavet et godt forlig, som giver 1 milliard kroner til bedre og billigere kollektiv trafik hvert eneste år fremover, og det skal komme hele Danmark til gavn. Jeg håber vores lokale politikker vil tage bolden op, Vi har de seneste dage set Venstre byrådspolitikkere og hvordan de ser på den kollektive trafik. Så det er os der har ansvaret for at gøre noget. Hvis vi ønsker folk bruger den kollektive trafik, skal de også have muligheden for at komme med den, derfor er det vigtig at bevare så mange af trinbrætterne langs Vestbanen som muligt. Vi ved alle, når de først er lukket eller nedlagt bliver de ikke åbnet igen. Det bliver spændende at se om de bliver væk den dag hvor man markerer at Vestbanen går helt til Esbjerg til stor gavn for alle borgere i Varde kommune. men det gør de nok ikke, for når først de røde snore skal klippes, skal de nok være der. Et godt kollektivt trafiknet i vores område er alt afgørende for den fremtidige bosætning i de mindre landsbyer. Hvis vi ikke tør investere i fremtiden, hvad skal man så investere i?

5 Danske ministre på besøg i Europa-Parlamentet Af Christel Schaldemose (S), medlem af Europa-Parlamentet Formandskabet har været på danske hænder over en måned nu. På trods af megen debat om blandt andet finanspagten arbejder det danske formandskab fortsat stødt og roligt videre med deres prioriteter - både i Danmark og i Bruxelles, hvor jeg sidder. I slutningen af januar havde vi besøg af intet mindre end 17 danske ministre. Hver især skulle de sidde for bordenden og fremlægge formandskabets prioriteter over for de respektive fagudvalg i Europa-Parlamentet. Jeg havde selv fornøjelsen af at høre fødevareminister Mette Gjerskov (S), og erhvervs- og vækstminister Ole Sohn, som begge leverede solide præstationer. Som europa-parlamentariker og dansker gør det mig stolt, når formandskabets repræsentanter kompetent fremfører det danske formandskabs visioner og følger op på den ambitiøse linje, jeg og mine kollegaer dagligt arbejder efter. Uger som denne er en fantastisk mulighed for at flage med danske og i nogen grad socialdemokratiske mærkesager til en bred flok af vores europæiske politiske kollegaer. "Mindst holdbar til"-mærkning øger madspild - kan vi mon gøre det anderledes? Af Christel Schaldemose (S), medlem af Europa-Parlamentet Madspild er et stort problem. Ifølge en undersøgelse fra FDB Analyse vælger 40 procent af danskerne at smide mad ud, så snart den har overskredet "mindst holdbar til"-datoen. Denne simple rutine er hovedårsag til, at vi danskere årligt smider for milliarder af kroner madvarer ud, som sagtens kunne spises. Oven i det skønner Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, at detailhandlen årligt skaber et madspild på tons. Alt lige fra stødt frugt og grønt, daggammelt brød til varer hvis sidste holdbarhedsdato er overskrevet kasseres. Hvad mange ikke er opmærksom på er, at madspild, der skyldes "mindst holdbar til", beror på en misforståelse. Mærkningen betyder faktisk ikke, at varen ikke er spiselig. Derimod er "mindst holdbar til" et kvalitetstempel for, at produktet indtil den dato har den rette smagsmæssige kvalitet. Varerne kan altså stadig spises. Men hvordan udnytter vi det bedst muligt, så madspildet mindskes samtidig med, at fødevaresikkerheden opretholdes? Der er mange løsninger. Vi har brug for at vide, at maden stadig er sikker at spise. Så mere information om datomærkningens betydning er vigtig. Det kunne fx stå på fødevaren. Men der er ingen tvivl om, at hvis detail-ledet satte prisen ned på varer, hvor "mindst holdbar til" nærmer sig, så ville flere gerne købe varen. Der skal også arbejdes meget mere med emballagens størrelse - ikke alle husholdninger består af 2 voksne og 2 børn. Ja, løsningerne kan være mange, men vigtigt er det, at forbrugerne aldrig må være i tvivl om, at varens kvalitetsholdbarhed er overskredet. Både fødevareproducenter, detail-led og forbrugere må i fællesskab gøre en indsats. Det er i alles interesse at reducere de enorme mængder af fødevarespild. Det belaster miljøet og klimaet, at vi producerer for mange fødevarer. Og så koster det også mange penge. Det er fjollet at betale for noget, man alligevel ikke bruger. Det er en svær øvelse, da hensynene er mange. Forbrugersikkerheden er alfa og omega. Men vi skal have gjort noget ved de enorme mængder af madspild. Vi må i gang med at tænke kreative tanker og handle derefter. I Europa-Parlamentet har et kæmpe flertal derfor bedt EU-Kommissionen om at lave en handlingsplan for at reducere madspildet. Vi ønsker det skal være halveret i år Så der skal handles hurtigt.

6 Socialdemokraterne er efter 10 år kommet i regering. Vores ministre er sammen med Folketingets nye flertal i fuld gang med at håndtere de mange store udfordringer og arbejder hårdt for at gøre det fælles regeringsgrundlag til virkelighed. Men der er også brug for at løfte blikket og se længere frem, end man gør i årlige finanslove og 2020-planer. Hvordan skal Danmark se ud om 20 år i 2032 hvis det står til Socialdemokraterne? Hvordan løser vi vores samfunds langsigtede udfordringer? Hvad er vores mål for Danmark i 2032, og hvordan skal vi nå dem? Debatten skydes i gang med tre oplæg, som behandler tre centrale temaer. Oplæggene indeholder ikke svar eller ny politik, men opridser problemerne og stiller nogle vigtige spørgsmål. Det første oplæg handler om, hvordan vi sikrer vækst og beskæftigelse i Danmark. Det andet oplæg, handler om de nødvendige og svære prioriteringer, der skal foretages på velfærdsområdet. Det tredje oplæg handler om Danmark i Europa. Vækst og beskæftigelse. Det danske samfund må aldrig gå i stå. Vi må hele tiden udvikle os og skabe ny viden, ydelser og produktion, så vi kan udvikle Danmark og konkurrere med resten af verden. Det kræver bæredygtig vækst, og det kræver, at alle bidrager - også dem, der ikke kan yde 100 pct. hver dag, og de nye danskere, som skal finde en plads i samfundet. Vækst skabes gennem arbejde. Arbejde er vigtigt for hele samfundets værdiskabelse, for velfærden og for den enkelte. Som børn og unge er vi kun modtagere af velfærdsydelser. Vi modtager børnepenge, bruger børnehaven, skolen og diverse sundhedsydelser, men betaler ikke skat. På samme måde er vi modtagere, når vi bliver syge og gamle. Det er folk i den arbejdsdygtige alder, der skal bidrage til velfærdssamfundet. Det er denne kontrakt mellem generationerne, som gør, at regnestykket går op. Pligten til at yde et bidrag, hvis man kan, går hånd i hånd med retten til at modtage støtte, når man er ung, er blevet gammel eller af andre grunde har brug for støtte. En væsentlig udfordring er fortsat at opfylde generationskontrakten: Vi som lever i dag må dække vores behov uden at ødelægge kommende generationers muligheder for at dække sine. Generationerne må stille op for hinanden og bidrage til hinandens velfærd. Generationskontrakten kræver, at alle, der er i stand til det, bidrager til samfundet. Selvom arbejde kan være hårdt, så er det ikke bare en sur pligt, som man betaler skat af - arbejde handler om at have et sted at være, at bidrage og udrette noget. Det handler om socialt fællesskab. At have et arbejde skaber tryghed, fjerner fattigdom, giver muligheder og penge til hus, bil og børnenes fritidsaktiviteter. Passiv modtagelse af ydelser skal erstattes med deltagelse, uddannelse og arbejde. Alle skal med. Alle skal bidrage. Socialdemokraterne har høje ambitioner for danskernes liv i Vi skal være blandt de rigeste lande i verden. Vi skal have det bedste sundhedsvæsen, de bedste skoler og den bedste ældreomsorg. Vi skal være et foregangsland på miljøområdet og reducere udledningen af CO2 mere, end de gør i andre lande. Og det danske samfund skal være et trygt samfund, hvor vi bekymrer os om hinanden. Vi vil ikke acceptere, at fællesskabet udelukker vores nye medborgere fra andre lande, eller de medborgere, der ikke kan bidrage 100 pct. Så høje ambitioner indfrier ikke sig selv. For at nå derhen skal vi svare på fire spørgsmål: Hvordan sikrer vi økonomisk holdbarhed, når der bliver flere ældre og færre på arbejdsmarkedet? Hvad skal vi leve af i 2032? Hvordan skaber vi vækst, der ikke går ud over klimaet og miljøet? Hvordan bidrager de nye danskere til vækst og beskæftigelse? Prioriteringer på velfærdsområdet Fremtidens velfærdssamfund står over for store udfordringer. I fremtiden vil der være langt flere ældre og langt færre i den arbejdsdygtige alder. I år 2032 vil mange flere have behov for hjælp, og færre vil kunne bidrage til velfærdssamfundet. Den offentlige sektor mødes i disse år med stadig flere krav om hjælp - hjælp til omsorg, hjælp til sundhed og økonomisk hjælp. Flere mennesker end tidligere har særlige behov. Flere får en psykisk diagnose. Flere har behov for specialundervisning. Behandling af mange sygdomme er blevet bedre, men også dyrere. Den udvikling ser ud til at fortsætte frem mod Hvis vi skal opfylde det umættelige behov, der er, stiller det store krav til vores alle samens velfærdssamfund måske endda for store. Derfor er det nødvendigt at prioritere og gøre det klart, hvordan vi ønsker at prioritere. Vi bliver nødt til at stille os selv spørgsmålet om, hvordan vi skal leve i fremtiden, og hvilket velfærdssamfund vi ønsker fremover. Dette papir fokuserer på fire store udfordringer i debatten om fremtidens velfærdssamfund: Har vi råd til universelle velfærdsydelser? Har vi fundet den rette balance mellem ret og pligt? Hvordan imødegår vi udfordringen om, at flere mennesker har behov for pleje, behandling og omsorg uden at gå på kompromis med princippet om, at alle har ret til hjælp, hvis de har brug for det? Hvordan sikrer vi et solidt velfærdssamfund med plads

7 Danmark i Europa Det er et EU i problemer, som Danmark dette første halvår af 2012 er formand for. Vores kontinent er fanget i en dyb og alvorlig økonomisk krise. Lav vækst, stor arbejdsløshed og meget høj gæld præger landene, særligt i Sydeuropa. EU-samarbejdet er dybt påvirket af krisen og sammenholdet mellem EU-landene er blevet udfordret. Men krisen kan ikke skygge for, at EU grundlæggende er en succes. Projektet blev oprindelig sat i søen for at hele sårene fra 2. Verdenskrig og bygge bro mellem de tidligere fjender. Det lykkedes. Da turen kom til at hele sårene fra den Kolde Krig og bygge bro mellem øst og vest var EU også parat. Ikke med en blankocheck, men med kontante krav om demokrati og reformer til gengæld for medlemskab. Det virkede. De tidligere diktaturer blev til demokratier og den seneste tid har vist, at der fortsat er behov for EU for at holde alle medlemslandene fast på de demokratiske idealer. Danmark har snart været medlem i 40 år. Vi har bidraget til EU s udvikling, til at EU er vokset i størrelse og vokset i betydning. Som socialdemokrater har vi kæmpet for, at EU ikke kun skal tjene markedskræfterne, men skal være rammen om en social og miljømæssig forsvarlig markedsøkonomi. Det er på mange måder lykkedes, selvom det er en kamp, der aldrig slutter. Vores forhold til EU har også været præget af skepsis i forhold til, om det gik for langt og for stærkt. Men der sættes ikke længere spørgsmålstegn ved selve medlemskabet af unionen. Vi er som folk og som land en del af det europæiske fællesskab. Det vil vi også være i Og meget tyder på, at EU vil spille en mindst lige så stor rolle i dansk politik til den tid, som unionen gør i dag. For nok er EU i krise i disse år. Men de løsninger, der arbejdes med i Europas hovedstæder, går alle i retning af et endnu tættere samarbejde. EUlandene har indset, at vi hænger så tæt sammen økonomisk, at vi er en del af et skæbnefællesskab. Bortset fra Storbritannien har EU-landene accepteret, at vejen ud af krisen og vejen til at genoprette tilliden til euroen går via mere integration. Selvom EU i disse måneder er kriseramt, kan unionen meget vel stå styrket tilbage efter krisen. Derfor må en diskussion af Danmarks fremtid også omfatte en diskussion af Danmarks rolle i EU og EU s rolle i Danmark. Dette oplæg rejser fem spørgsmål: Hvordan styrker vi EU s demokrati og den folkelige deltagelse? Hvordan sikrer vi vækst og beskæftigelse i et gældsplaget Europa? Hvordan sikrer vi ordentlige arbejdsbetingelser på et fælleseuropæisk arbejdsmarked? Er EU på vej mod et bæredygtigt samfund i 2032? Skal EU føre Danmarks udenrigspolitik? Debat møder Hvordan skal Danmark se ud om 20 år Kredsforeningen i Varde har planlagt 3 medlemsmøder hen over foråret hvor medlemmerne inviteres til at diskutere hvordan Danmark skal se ud om 20 år. Der vil blive udsendt invitationer til de 3 møder med oplysninger om hvor og hvornår. Kredsforeningen håber på at rigtig mange vil tage del i denne debat om vores fælles fremtid.

8 Går du med en drøm om at blive Politiker? Socialdemokraterne i Varde Kredsen opfordrer dig til at melde dig som kandidat, enten til kommunalvalget eller til regionsrådsvalget som finder sted d. 19. november Har du som medlem lyst til at tage denne udfordring op, så mød op til Kredsens generalforsamling d. 19. marts 2012 kl på 3F. Ndr. Boulevard 97, Varde. Her vil du møde flere af vore øvrige kredsmedlemmer og bestyrelsen, samt vore lokale byrådsmedlemmer og vores Folketingskandidat, og her kan du få svar på evt. spørgsmål om at blive opstillet som kandidat, og derved nå frem til drømmen om en fremtid som Politiker. Skulle du allerede nu have lyst til at melde dig som kandidat, kan du kontakte vores Formand Finn Ladegaard på tlf , mail: fla@nnf.dk eller til vores medlemsansvarlige Frede S. Pedersen tlf , mail:6840@c.dk Med venlig hilsen Bestyrelsen

9 Stillingsopslag Vi søger et til to medlemmer med interesse og kompetence indenfor it, hjemmesider og Facebook. Har du lyst til at have (med)ansvaret for at opdatere og udvikle partiforeningens hjemmeside vil vi gerne høre fra dig. På samme måde søger vi efter et medlem, som har lyst til at stå for arbejdet med en profil på Facebook, som partiforeningen vil oprette. Opgaverne kan fordeles på to eller varetages af den samme person, alt efter hvad der er interesse for. Jobbet er særdeles ulønnet og varetages helt på frivillig basis Formanden Finn Ladegaard kan kontaktes via eller på tlf. nr Stillingsopslag Vi søger et til to medlemmer med interesse og kompetence indenfor it, hjemmesider og Facebook. Har du lyst til at have (med)ansvaret for at opdatere og udvikle partiforeningens hjemmeside vil vi gerne høre fra dig. På samme måde søger vi efter et medlem, som har lyst til at stå for arbejdet med en profil på Facebook, som partiforeningen vil oprette. Opgaverne kan fordeles på to eller varetages af den samme person, alt efter hvad der er interesse for. Jobbet er særdeles ulønnet og varetages helt på frivillig basis Formanden Finn Ladegaard kan kontaktes via eller på tlf. nr

10 Bestyrelsen: Formand: Finn W. Ladegaard, Hovedgaden 7, Næsbjerg 6800 Varde, Tlf / fla@nnf.dk Næstformand: John Knigge, Nymindegabvej Outrup, Tlf johnkn@sol.dk Kasserer: Søren Ejstrup, Sønderskovvej Varde, Tlf k-s-ejstrup@hotmail.com Medlemsregistrering: Frede S. Pedersen, Elmevej Oksbøl, Tlf: Mail: 6840@c.dk Øvrige medlemmer af bestyrelsen: Poul Verner Christensen, Årre Birger Filskov, Nr.Nebel Mette Klint Gubi, Nordenskov Jørn Lund Nielsen, Varde Suppl. Kim Christensen, Varde Byrådsgruppen: Gruppeformand: Kjeld Anker Espersen, Lupinvænget 1, 6800 Varde, Tlf: , Mail: kjae@varde.dk Byrådsmedlemmer: Ingvard Ladefoged, Byparken 21, Næsbjerg, 6800 Varde, Tlf: Mail: inla@varde.dk Marianne Bruun Kristiansen, Hedestien 37, 6800 Varde, mkri@varde.dk Alf Vinther, Søndervang 7, 6840 Oksbøl, Tlf: Mail: alvi@varde.dk Søren Laulund, Sletten Varde, tlf Mail: sola@varde.dk Folketingskandidat: Niels Ole Beck, Revlingevej Varde, tlf , Mobil: Nielsolebeck@mail.dk DSU Formand: Kontakt Finn W. Ladegaard Socialdemokraterne - Varde Kredsforening Ønsker du fortsat at modtage Nyhedsbrevet & A- Nyt pr. post? Ellers har du mulighed for at modtage Nyhedsbrevet & A-NYT pr. e-post, det vil hjælpe os rigtig meget, hvis du ville overgå til e- post. TØV ikke - Skynd dig! Tilmeld dig pr. e - mail til: 6840@c.dk

11 Kredsforeningen for Socialdemokraterne i Varde Kommune inviterer hermed alle vore medlemmer til at deltage i den årlige generalforsamling, med følgende dagsorden. Dagsorden til Generalforsamling den 19. marts hos 3F Varde KL Velkomst og sang 2. Valg af dirigent. 3. Godkendelse af dagsorden og forretningsorden. 4. Bestyrelsens beretning ved Formanden Orientering fra DSU. 6. Orientering fra Region Syddanmark v/niels Ole Beck. 7. Regnskab v/kassereren. 8. Kontingent fastsættelse. 9. Fremlæggelse af Aktivitets- og uddannelsesplan. 10. Politisk beretning fra folketingskandidaten. 11. Indkomne forslag. a) Nye vedtægter 12. Byrådsgruppens beretning. 13. Orientering fra Menighedsrådet v/per Bonde Nielsen. 14. Valg til bestyrelsen: a) På valg er: Formand, Finn Ladegaard Bestyrelsesmedlem, Mette Klint Gubi Bestyrelsesmedlem, Poul Verner Christensen Bestyrelsesmedlem for Jakob Mikkelsen for 1. år (Udtrådt af bestyrelsen) Kasserer, Søren Ejstrup modtager ikke genvalg b) Valg af medlemsansvarlig: c) Valg af 4 bestyrelsessuppleanter: d) Valg af 2 Revisorer. e) Valg af 2 Revisorsuppleanter. 15. Valg af delegerede til Kongressen. 16. Valg af 6 delegerede til Regionsrepræsentantskabsmødet d. 21. april Valg af uddannelsessekretær. 18. Valg af Folketingskandidat. 19. Valg af Borgmesterkandidat. 20. Eventuelt.