Indhold. Psykolog Christina Schlander KTCÅ

Transkript

1 Indhold Præsentation samt afgrænsning af emne og formål Cases Hjernens udviklingsprincipper Sensitive udviklingsperioder Informationsstrømme det implicitte og eksplicitte hukommelsessystem Udviklingsfaser 5 grundlæggende behov Personlighedsdannelse / forstyrrelser Behovsudvekslingsmodellen

2 Jakob depression, angst Morgen, sover for længe, kvalme, for meget fravær studietur Separationsangst - mor og far skilt

3 Gitte Sygemeldt fysisk sygdom + stress Voldsomt temperament mange brud i relationer Symbiotiske familieforhold mand og børn Målrettet og perfektionistisk

4 Nina Krise Lillebror 11 mdr. yngre Far død da Nina var 12 år Mistet barn Mand vil skilles

5 Hjernens udviklingsprincipper Hjernen afviger fra de fleste andre af kroppens organer ved at have vækstspurt før fødslen og indtil de første par år efter fødslen.

6 Hjernens udviklingsprincipper En følge af den tidlige vækstspurt er, at hjernen i visse henseender er mest følsom over for såvel gode påvirkninger som skadevirkninger på dette tidspunkt

7 Hjernens udviklingsprincipper Hjernens vækst finder sted i kritiske perioder og påvirkes af det sociale miljø Barnets hjerne udvikler sig i stadier og organiseres hierarkisk (Allan Schore)

8 Hjernens udviklingsprincipper Neurons that fire together wire together (Hebb) Lille Albert og den hvide kanin

9 Hjernens udviklingsprincipper Pruning: beskæring Parcellation: specialisering (Susan Hart)

10 Hjernens udviklingsprincipper opsummering Børn fødes med forskellige temperamenter og på denne baggrund bliver deres møde med omverdenen forskelligt Det er nødvendigt med optimale niveauer af arousal og stimulation for at udvikle neurale kredsløb Der er et biologisk beredskab til at deltage i sociale interaktioner og kommunikation Børn er aktive fra fødslen og tager initiativ og styring i samspilssituationer Børn er afhængige af social tilknytning og erfaring for at udvikle sig normalt.

11 Hjernens sensitive udviklingsperioder Erfaringer kan ændre den modne hjerne MEN erfaringer i barndommens kritiske faser organiserer hjernesystemer (Bruce Perry)

12 Hjernens sensitive udviklingsperioder Windows of opportunity: Kritiske sensitive perioder Versus Selvoplevelse: - Åbne systemer som kan påvirkes livet igennem

13 Hjernens sensitive udviklingsperioder Vores sprogudvikling som eksempel

14 Hjernens sensitive udviklingsperioder Centrale neurologiske strukturer: Det limbiske system center for emotioner Hippocampus autobiografisk hukommelse Amygdala kamp-flugt Neocortex tænkning og bevidsthed Thalamus relæstation Hypothalamus har betydning for afbalancering og kontrol af umiddelbare behov Orbitofrontal cortex socioemotionel regulering Corpus callosum forbindelsen mellem højre og ventre hjernehalvdel

15 Hjernens sensitive udviklingsperioder Det limbiske system glæde, vrede, frygt (6-12 mdr.) Orbitofrontal cortex (10-12 mdr.) Hippocampus (1½ år) Brocca og wernicke området (18-24 mdr.)

16 Hjernens sensitive udviklingsperioder Genkendelse: Opstår tidligt og findes i organismer langt nede på den fylogenetiske skala Genkaldelse: Opstår i 1½ - 2 års alderen og kræver symbolske funktioner

17 Hjernens udvikling Udvikling er transformation fra ekstern til intern regulering

18 Informationsstrømme Thalamus Det limbiske system neocortex

19 Hukommelse Det implicitte hukommelsessystem (genkendelse) Det eksplicitte hukommelsessystem (genkaldelse)

20 Udviklingsfaser Affektiv afstemning: Omsorgspersonen og spædbarn skaber i fællesskab kæder og sekvenser af gensidig adfærd Selvoplevelse: Er afhængig af andres nærvær og handlinger (stern)

21 Udviklingsfaser Imitation Affektiv afstemning Empatisk sansning Forståelse for andres intentioner Viden om andres og egne mentale tilstande Selvreflektion

22 Udviklingsfaser Skam Skyld Moral

23 udviklingsfaser Fødsel 2-3 mdr.: Aktive hjerneområder: hjernestamme, vermis, thalamus, sensomotorisk cortex Referencepunktet er kroppen. Mærker sin afgrænsning og eksistens gennem kropsansning Udvekslingsformen er symbiose

24 Udviklingsfaser 2 mdr. 6 mdr. Aktive hjerneområder: parietal, temporal og occipitalcortex. Basalganglier og resten af cerebellum (hippocampus bliver aktiv) Fornemmelser for egen handling. Oplevelse af fysisk helhed. Socialt smil. Begynder at kunne indgå i relation. Oplevelse af selv og andre. Udvekslingsformer: lukke af, iagttage, afvise, smil

25 udviklingsfaser 6 mdr. 1½ år: Aktive hjerneområder: orbitofrontal cortex, frontallapperne, associationsområder. Motorisk cortex. Udvikling af objektkonstans, empati, adskillelse af virkelighed og fantasi, selvregulering, skam, jalousi (bange for at noget går fra en). Forudse hændelser. Udvekslingsformer: appellere, forvente, kræve, undersøge (bevægelse), manipulere og sætte i gang.

26 Udviklingsfaser 1½ - 4 år: Aktive hjerneområder: venstre hemisfære funktioner bliver centrale. Orbitofrontal (emotionspræget funktioner og dysfunktioner) og dorsolateral cortex (kognitive funktioner og dysfunktioner) forbinder sig. Forøgelse af kognitiv bearbejdning. Genkaldelseshukommelsen udvikles. Udvikling af forestillingsevne. Skyld, misundelse (rettet mod andre og det de har) og forlegenhed. Hæmning af impulser uden omsorgspersons tilstedeværelse. Sprogudvikling. Udvekslingsformer: bytteleg, underholde, nyde, spejle, holde tilbage, samarbejde. Holde tilbage, bede om, acceptere (tage ved lære). Selvstændighed adskillelse og gentilnærmelse.

27 Udviklingsfaser 4 8 år: forstår skjulte hensigter. Kan indgå i samarbejde med jævnaldrende år: hypotetisk tænkning. Selvobservation / selvreflektion. Abstrakt tænkning Pubertet: kritisk udviklingsfase hvor personligheden sætter sig mere permanent.

28 5 grundlæggende behov Sikker tilknytning Autonomi Subjektive oplevelser bekræftes Spontanitet Grænser

29 Tilknytningsteori Beskriver det psykologiske bånd mellem det lille barn og dets nærmeste omsorgspersoner. Betegner hvordan barn og forældre knytter sig til hinanden og hvordan separationer påvirker barnet. Både barn og voksen er biologisk klar til tilknytning hvordan tilknytningsstilen bliver afhænger af miljøet Bowlby antager, at individet i barndommen opbygger opfattelser af sig selv og virkeligheden ud fra sine faktiske erfaringer. Disse indre arbejdsmodeller bliver bestemmende for barnets opfattelse af omverdenens forudsigelighed og tilforladelighed. Deslige for barnets opfattelse af sig selv som værd at være opmærksom på, elsket osv. Arbejdsmodellerne bliver grundlaget for: Forudsigelser / forventninger i forhold til hvad fremtiden bringer Forklaringer på det oplevede Strategier der kan bekræfte ovenstående benyttes

30 Tilknytningsstil Tryg og utryg binding Usikker tilknytning er et resultat af en erfaringsbaseret usikkerhed om tilknytningspersonens tilgængelighed fysisk og psykisk. Utryg tilknytning er ikke patologisk i sig selv, men øger risikoen for psykopatologiske reaktioner ved stressede hændelser senere i livet (ca. 40% af en population) Sikker tilknytning (Type B) er karakteriseret ved en tryg binding til en speciel person. Denne tilknytning fremmer barnets lyst til at udforske og giver en oplevelse af kompetence og selvtillid (ca. 60 % af en population)

31 Tilknytningsstil utryg tilknytning A undvigende: Tilknytningspersonen har ikke været tilgængelig fysisk og / eller psykisk. Barnet tror ikke det kan få dækket sine behov og trækker sig. C ambivalent: Tilknytningspersonen har ikke været forudsigelig (svingende). Barnet ved at det kan få dækket sine behov, men ikke hvornår og hvordan. Barnet klamrer sig derfor ængsteligt fast. D disorganiseret: Samtidig med at barnet har brug for tilknytningspersonens nærhed og beskyttelse har den voksne udgjort en fare for barnet. Barnet søger kontrol snarere end beskyttelse magtkamp. Det bliver forkert uanset,hvad man gør. Blanding af at søge efter nærhed og vrede rette mod tilknytningspersonen.

32 autonomi Adskillelse og gentilnærmelse

33 Subjektive oplevelser Sikker og usikker oplevelse af selvet åhh så tie dog stille, så ondt gør det jo ikke

34 spontanitet Passende tilskyndelse, anerkendelse og hæmning

35 Grænser Struktur, rammer, forudsigelighed overskud til at udforske. Passende hæmning er nødvendig for hjernens udvikling. Struktur versus kaos

36 Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser er kendetegnede ved karakteristiske, gennemgribende, langvarige og uhensigtsmæssige mønstre for tanker, følelser og adfærd. Personlighedsstrukturen skal: afvige væsentligt fra omgivelsernes; det vil sige, at man fx er alt for impulsiv eller er meget hæmmet eller er særligt mistroisk anlagt. være dyb, gennemgribende og vedvarende, dvs. stikke dybt i personen som noget karakteristisk, der viser sig i alle livets forhold og være stabil over tid. medføre væsentlige vanskeligheder og indskrænkninger i personens dagligliv, herunder især evnen til at indgå i og håndtere relationer til andre mennesker, dvs. vise sig gennem gentagne konflikter og typiske mønstre i forhold til arbejdskollegaer og i parforhold. Psykolog Christina Schlander - KTCÅ

37 Trusselssystem og evne til beroligelse Centralnervesystemet det limbiske system mad, sex, ydre trusler, indre trusler

38 cases Caseformulering Problemer og mål Afgrænsning af problemsituationer Undersøgelse af problemsituationer (sokratiske spørgsmål og behovsudvekslingsmodel) Interventioner

39 Behovsudvekslingsmodellen Det er ikke behovet i sig selv der er noget galt med, men måden man forholder sig til behovet på, og måden man forsøger at få sit behov dækket.

40 Behovsudvekslingsmodellen Hver gang man giver noget får man noget At bede om noget at give noget At modtage noget at tilbyde noget At kræve noget at påtvinge noget At opgive at få noget at opgive at give noget