En voksentilværelse med et socialt udviklingshandicap. Af Lennart Pedersen, psykologisk konsulent ved Ny Allerødgård
|
|
- Thor Michelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En voksentilværelse med et socialt udviklingshandicap Af Lennart Pedersen, psykologisk konsulent ved Ny Allerødgård Fra bogen: STATUS PÅ GÅRDEN - Et hjem for unge med autisme Ny Allerødgård (Gugu og Ernst Kristoffersen (red.)) udgivet af PRENTeS, København 1996 Indledning: Da Ny Allerødgård blev oprettet for 15 år siden, havde vi kun begrænset kendskab til, hvorledes autisme påvirker og ytrer sig hos voksne mennesker. Autisme som en gennemgribende udviklingsforstyrrelse blev først identificeret og beskrevet hos børn. Først efterhånden som børnene blev ældre, fik man kendskab til, hvorledes autismen udvikler sig frem i voksenalderen. De første større efterundersøgelser, hvor man har fulgt autistiske børn op i voksenalderen, blev publiceret i slutningen af 60erne og i 70erne. Schopler og Mesibov (1983) har forsøgt at sammenfatte den foreliggende viden om unge og voksne mennesker med autisme og deres specielle problemer og behov. Denne indledning er baseret på deres konstateringer. Adfærdsmæssigt synes det som om den hyperaktivitet, som ofte er et fremtrædende træk hos autistiske børn, forsvinder eller mindskes i intensitet i ungdoms- og voksenalderen. Adfærdsproblemer som aggressivitet og selvherskende adfærd synes ikke at have nogen generel udviklingslinie; hos nogle personer aftager den, hos andre synes den at tage til op gennem puberteten. Om der er tale om et størrelses-fænomen, hvor problemet vokser med personens kropslige vækst, snarere end om et hyppighedsspørgsmål, er i dag ikke klart. Nogle undersøgelser peger også på, at ritualer og stereotyp adfærd ikke er så fremherskende i voksenalderen som i barndommen. Der synes at kunne ske en betydelig forbedring af de såkaldte selvhjælpsfærdigheder (at kunne spise selv, deltage i husligt arbejde, klare personlig hygiejne osv.) op i ungdoms- og voksenalderen. Noget tyder også på, at den sociale isolation og indesluttethed, som opleves hos mange børn med autisme, ikke er så udpræget hos voksne. Den mest optimistiske vurdering peger dog alene på, at interessen for andre personer synes at vokse. Der synes at være endda meget store problemer, også op i voksenlivet, med at beherske de færdigheder, som ligger til grund for at igangsætte og fastholde social interaktion og kommunikation (Rutter 1970, Mesibov 1984). Tillige synes det som om voksne med autisme, som samtidig har generel udviklingshæmning i sværere grad, i langt større udstrækning forbliver uinteresserede i social kontakt og heller ikke etablerer øjenkontakt. Voksne autistiske menneskers livsforløb præges også af mange tillægshandicap, først og fremmest epilepsi, der hos en overraskende stor del af personer med autisme har vist sig at debutere i puberteten eller den tidlige voksenalder. Hos nogle er der tale om en regression på hjerneorganisk basis, hvorved personens funktionsniveau forringes og en dybere retardering indtræder. Neurologiske lidelser, tuberøs sclerose og andre potentielt progredierende lidelser kan også medføre en alvorlig forværring i den autistiske persons tilstand. Der foreligger i dag ingen større efterundersøgelser, der belyser omfanget og
2 karakteren af disse tillægshandicap i voksenalderen. Bivirkninger af omfattende og langvarig brug af psykofarmaka er velkendt hos andre befolkningsgrupper, men heller ikke dette er specifikt belyst for mennesker med et autistisk syndrom. En nylig undersøgelse påviser, at seksualitet er et normalt forekommende fænomen hos de fleste unge/voksne autistiske personer (L. Pedersen & D. Haracopos 1992). Kun 10 % af de personer, der indgik i undersøgelsen, viste ikke tegn på seksualitet. Undersøgelsen påviste, at den seksuelle modning hos personer med autisme kunne give en øget interesse for social interaktion i form af fysisk/kropslig kontakt eller nysgerrighed/interesse i anden person. Samtidigt kunne dette føre til øget frustration gennem den afvisning, den interesserede part mødte fra den eller de andre personer, som han eller hun kontaktede. Der var således meget stærke indicier i undersøgelsesmaterialet, der pegede på øget selvskadende adfærd hos den gruppe af nogenlunde til velfungerende voksne med autisme, som var seksuelt aktive og samtidigt interesseret i kontakt med andre. Behandling med psykofarmaka vælges i almindelighed ofte som redskab til behandling af selvskadende adfærd, men kan i disse tilfælde være et meget uheldigt valg, idet problemet er socialt i sin karakter og udtryk hos den pågældende for en øget interesse i kontakt. For den gruppe af autistiske unge/voksne, som er sværere retarderede, betyder den øgede seksuelle drift andre former for sociale problemer: manglende forståelse af, hvad der er socialt acceptabelt, og hvad der ikke er det, kan få personen til at masturbere på offentlige steder uden skelen til virkningen på omgivelserne. Sammenfattende kan vi sige, at vi i dag kun ved meget lidt om det faktiske udviklingsforløb for mennesker med autisme, når de når ind i voksenalderen. Efterundersøgelser, der har vurderet autistiske personers generelle funktion i voksenalderen, har talt om en meget dårlig prognose, idet kun ca. 10 % af de undersøgte personer klarede sig godt, medens hele 50 % klarede sig dårligt. I de seneste år har der lydt mere optimistiske toner, specielt fra TEACCH i North Carolina, hvor det er lykkedes at integrere et overvældende stort antal autistiske voksne i samfundslivet i form af delvis støttede arbejdsnicher eller specielt tilvejebragte arbejdshold, der kan fungere på det almindelige arbejdsmarkeds vilkår. Der synes dog at være tale om grupper, som ikke omfatter så stor en del af de mest retarderede autistiske personer som tidligere undersøgelser. Der er tilsyneladende uoverensstemmelse mellem på den ene side prognoserne for, hvor godt personer med autisme klarer sig i voksenalderen, og på den anden side de specifikke tegn på stadige forbedringer i adfærd og funktion. Dette kan hænge sammen med følgende: Den positive udvikling løber ikke hurtigt nok i forhold til de stigende krav til individets tilpasning gennem ungdoms- og voksenalderen Den fysiske vækst i sig selv får de adfærdsmæssige problemer til at synes større og være mere indgribende i forhold til omgivelserne og stiller dermed større krav om selvkontrol og social tilpasning. Tillægshandicap, epilepsi og anden biologisk funderet regression samt bivirkninger af
3 langvarig behandling med psykofarmaka kan have en alvorlig og uoprettelig negativ effekt på personens generelle tilstand i såvel adfærd som funktionsniveau. Den seksuelle modning eller driftsøgning kan på den ene side vække den sociale nysgerrighed og stimulere til social kontakt, men kan på den anden side dermed også skabe nye sociale problemer for den autistiske person i form af uacceptabel social adfærd eller kontaktafvisning. Ny Allerødgård som socialt tilhørssted Iagttagelser som de foran anførte af autistiske menneskers prognose eller forventelige livsbetingelser som voksne har ført til overvejelser om etablering af specielle bo- og arbejdsmiljøer. I Danmark har man været længst og hurtigst fremme med at skabe sådanne rammer i form af beskyttede værksteder og bo-miljøer til nogenlunde til velfungerende autistiske personer. Ny Allerødgård blev etableret som det første forsøg på at skabe et lignende tilbud til moderat til svært retarderede voksne med autisme her i Danmark. Her skulle de unge/voksne have mulighed for at udvikle sig i deres eget tempo og uden den voldsomme krav om social tilpasning, som en placering på andre institutioner og værksteder ville stille dem overfor. De første ti unge/voksne beboeres indflytning på Ny Allerødgård blev nøje fulgt gennem en for- og efterundersøgelse, hvor deres adfærd, kommunikation og funktionsniveau blev vurderet både før indflytning og efter et par års ophold (L. Pedersen & D. Haracopos, 1985). En del af konklusionen fra denne undersøgelse var, at der har været tale om ti meget forskellige reaktionsmønstre, hvor de individuelle forskelle overskygger de fælles træk. Én beboer blev mere kommunikativ, men udviklede samtidig flere stereotype adfærdsmønstre, en anden beboer blev mindre kommunikativ, men til gengæld voksede hans funktionsniveau med hensyn til dagligdagens færdigheder betydeligt. Dog bekræftede undersøgelsen i lighed med tidligere undersøgelser de generelle betragtninger: at den sociale adfærd/kompetence kan påvirkes i positiv retning, at selvstændighedsgraden i daglige funktioner synes at vokse også ind i voksenalderen, og at afvigende adfærd/adfærdsproblemerne ikke synes at blive mindre. At fremme socialt samspil og kommunikation i voksenalderen Samtalegruppen var et af de tidligste tiltag til fremme af socialt samspil og kommunikation blandt beboerne på Ny Allerødgård, jeg som psykolog var involveret i. Fire beboere, som alle havde talesprog, mødtes én gang om ugen en times tid. Tre af de fire var kendetegnet ved en udpræget mangel på initiativ til kommunikation, talen højt med sig selv og megen ekko-tale. En var meget kontaktende, men havde meget svært ved at indgå i en dialog og fastholde den. Alle fire var præget af meget stereotypt og gentagelsespræget talesprog, spørgsmål m.v. Samtalegruppen havde tre formål:
4 1. at fremme deltagernes færdigheder i at kommunikere/være i dialog med andre. Der blev herunder arbejdet med de enkeltes opmærksomhed parathed til at lytte øjenkontakt at kunne afgive og modtage verbale budskaber at kunne imitere kommentere andres budskaber fremme spontan kommunikation at kunne løse problemer ad verbal vej Gennem velstrukturerede samtaleforløb, hvor jeg fungere som ordstyrer, og med udgangspunkt i meget enkle samtaleemner (foretrukne fritidsaktiviteter, yndlingsmad, hvem er ens familie osv.) blev deltagerne vænnet til at: vente på sin tur ved gentagelse vise, at man har hørt, hvad den anden sagde selv afgive en meddelelse kommentere en andens meddelelse Da den enkelte deltager ofte havde en adfærd, som virkede forstyrrende i samtalesituationen (rokken, hvinen, talen højt for sig selv m.v.), blev en del af samtalerne brugt til at fokusere på den form for adfærd og få deltagerne til at hjælpe hinanden med ikke at virke for forstyrrende. Hvis en deltager vedvarende afbrød, blev de andre deltagere bedt om at tage stilling til, hvad der skulle ske. Ofte blev personen bedt om at forlade gruppen, hvorefter der ikke senere forekom lignende problemer. 2. at fremme deltagernes opfattelse af sig selv som beboer på Ny Allerødgård, samt som medlem af en gruppe af unge. Vi arbejdede i gruppen ud fra besøg hos hinanden, hvor den enkelte deltager skulle være vært: sørge for at der var plads til alle på sit værelse, sørge for sodavand el. lign. (naturligvis med hjælp fra undertegnede eller en pædagog). Værten blev så bedt om at fortælle om de ting, der var på værelset: hvem der var på fotos, der hang på væggen; hvilke musikbånd der var de bedste for tiden; hvem han/hun havde fået nogle flotte ting fra
5 osv. De andre deltagere blev opfordret og støttet til selv at stille spørgsmål. Vi snakkede en del om det at passe på andres ting, at spørge om lov til at låne ting fra hinanden, som led i at styrke deltagernes oplevelse af, at det er en bestemt beboers værelse og dennes ting. Samtaleemnerne var i løbet af disse besøg koncentreret om Ny Allerødgård: dets beboere og ansatte, hvem er hvem? Hvem er nabo til værelset, vi befinder os på? Hvilke problemer oplever den enkelte med sine medbeboere i bo-gruppen? Det viste sig, at den enkelte deltager egentlig havde godt fat i, hvorledes de andre beboere opførte sig, hvad der virkede generende, hvad der var styrker og svagheder hos de enkelte. Lige så forbløffende var det dog, at gruppens deltagere ikke havde en klar fornemmelse af, hvem der boede på gården, og hvem der var ansatte. De havde heller ikke et klart billede af, hvor de selv boede(!). Trods - på det tidspunkt - snart 3 års ophold på Ny Allerødgård blandede de stadig et tidligere bo-sted sammen med deres biologiske familie og med Gården. Vi arbejdede derfor i et godt stykke tid med at styrke bevidstheden om, at jeg bor på Ny Allerødgård. Det fik også den effekt, at et par af deltagerne yndede at fortælle dette som det allerførste, når gæster udefra kom på besøg. 3. at styrke deltagernes identitet og selvopfattelse i almindelighed. Vi arbejdede herunder dels med kropskontakt, dels med samtale om følelser. Som led i gruppens regler skulle man hver gang hilse på hinanden ved at give hånd, trøste hinanden ved hjælp af kram, klappe eller give en anden form for kærtegn. Deltagerne skulle ofte også hjælpe hinanden med at flytte et bord frem og tilbage, hvorved det var nødvendigt at forholde sig til hinandens bevægelser. Vi havde lege, hvor deltagerne skulle kilde hinanden eller berøre hinanden på anden vis, og hvor den berørte skulle sig fra, hvis det blev for meget. Det følelsesmæssige aspekt blev vendt ved at snakke om ting, der kan gøre én glad, der kan gøre én sur osv. Vi legede med at kigge hinanden i ansigtet for at aflæse mimiske udtryk, og vi snakke om mere eksistentielle emner som død eller at være autistisk. Samtalegruppen kørte 1 ½ års tid. Deltagernes engagement og spontane kommunikation øgedes kraftigt i løbet af gruppesamtalerne. Der var tale om et meget struktureret og støttet forløb, hvor deltagerne kendte forløbet rutinemæssigt. Det var dog også klart, at der ikke umiddelbart kunne iagttages en generalisering af denne social-kommunikative fremgang i det daglige. Derfor blev de pædagoger, der arbejdede med de unge, indbudt til at deltage i gruppesamtalerne, så de kunne blive inspireret til at tage emnet op senere og understøtte den enkelte deltagers kommunikative færdigheder i det daglige. Forløbet af arbejdet i samtalegruppen havde imidlertid dokumenteret, at selv personer med en svær autisme og udviklingshæmning også kan engageres i et gensidigt kommunikationssamspil; at deltagerne udtrykkeligt nød socialt samspil og kommunikation, så længe de kunne overskue og fik hjælp til, at det kunne lykkes. DET VIDERE ARBEJDE MED AT FREMME SOCIALT SAMSPIL OG KOMMUNIKATION Det var efterhånden blevet stadig mere klart for personalet på Ny Allerødgård, at socialt
6 samvær og kommunikation er en alvorlig og meget krævende affære for et menneske med autisme. Og i løbet af de 1 ½ år, gruppesamtalerne løb, blev det også åbenbart, at hvis et forsøg på mere varigt at generalisere beboernes evne til at indgå i socialt samvær skulle lykkes, måtte de teknikker og den struktur, som lå i gruppeformen, overføres til daglige situationer, hvor beboerne i forvejen er nødt til at indgå i socialt samspil. Hvorledes de tidlige års erkendelser og lærdom har sat sig spor i det pædagogiske arbejde i dag med beboerne skal belyses med nogle eksempler. At tilrettelægge samværssituationer på en sådan måde, at beboerne i første omgang kan være sammen i samme lokale og evt. udføre parallelle aktiviteter. At være i samme lokale som andre kan ofte provokere den autistiske person, så der udvikler sig betydelige adfærdsmæssige problemer. Andre personers adfærd, sproglige eller anden form bliver ikke tolket ind i en meningsfuld ramme, men opleves som forstyrrelser i eget verdensbillede. Vi har specielt gennem årerne på Gården lært, at vore ambitioner på dette felt må være meget små: vi må 1) først lære os selv at strukturere situationerne, så beboerne kan være i samme lokale, 2) dernæst udføre aktiviteter parallelt og 3) først senere organisere aktiviteter, der indbefatter et samarbejde mellem beboerne At være i samme rum betyder, at den enkelte må have mulighed for at sidde afsondret og beskyttet imod direkte kontakt med andre, måske beskæftiget med en aktivitet for sig selv, som ikke involverer samspil, f.eks. at lave et puslespil, som for mange autistiske mennesker er en af deres styrker og dermed gør det nemmere at være til stede. Det kan også betyde, at man begrænser den enkelte beboers tid til samvær med andre alt efter dennes personlige tærskel. At acceptere, at nogle beboere foretrækker at tilbringe en del tid alene - og faktisk føler sig godt tilpas hermed - kan være svært, og det kan være svært at finde en rimelig målestok herfor. Netop når det pædagogiske mål er at give de autistiske beboere den kontakt og det samvær, som de ikke selv evner til at etablere, hvornår er det så forsømmelse, og hvornår er det et menneskeligt hensyn at overlade beboeren til sig selv? At strukturere parallelle aktivitetssituationer for at vænne beboere til samvær er efterhånden blevet et kendemærke for Ny Allerødgård. Eksempler herpå er Filmaftener, Folkedans, Løbehold og Morgenmøde, hvor alle medarbejdere og beboere mødes inden starten på dagens arbejde. Sociale begivenheder som Julemarkeder, tilbagevendende fester, afholdelse af løbedag med invitation til andre institutioner for autistiske voksne m.v. Og som noget meget vigtigt afholdelse af søskendefester, hvor beboerne og deres søskende mødes under festlige former. Alt sammen er det aktiviteter, hvor den enkelte beboer takket være en stærk strukturering fra personalets side kan deltage på egne betingelser. Det gælder for alle disse begivenheder, at de efterhånden bliver indarbejdet som en stadig tilbagevendende rutine. Beboeren skal finde genkendelighed i det sociale mønster og ikke tilpasse sig alt for nye/fremmede situationer, indgå i nye arbejdsfunktioner m.v., samtidig med at der kræves social udholdenhed.
7 I det daglige skema er der indlagt samtalesituationer med den enkelte beboer, hvor denne i fred og ro kan samtale om sit selvvalgte tema med pædagogen. Her er det ofte beboerens yndlings-emne, som blodprøver, perler eller vagtplanen, som får lov til at få sin plads. Netop autistiske menneskers trang til at snakke om det samme dag ud og dag ind kan virke alvorligt begrænsende for personens muligheder for at indgå i en meningsfuld kommunikation. Det har vist sig, at netop en sådan ordning med en på forhånd fastlagt privat-snak kan nedsætte eller helt fjerne den autistiske beboers trang til at bringe emnet på bane resten af dagen. Beboeren ved nu, at der bliver tid til dette, og hvornår det vil ske. Disse samtalesituationer kan have forskellig udformning: som en egentlig samtale eller som en dagbogsskrivning, hvor pædagogen skriver de ting ned, som beboeren har lyst til at fortælle og kommentere fra den forgangne dag. I sådanne samtalesituationer vil pædagogen oftest tillige bruge tid til at informere beboeren om aktuelle forhold, som kan være vigtige for netop den pågældende at få information om: kommende besøg, ændringer i dagskema, forberede sociale begivenheder, der ligger forude. Også i de dagligt forekommende situationer omkring måltiderne er blevet struktureret mere entydigt for at fremme social kommunikation mellem beboerne. Her opfordres beboerne til at snakke om, hvem der har lavet maden, hvem der skal tage ud af bordet, hvem der skal vaske op osv. Der er tale om en støttende samtale, hvor beboerne sammen selv skal finde svar på disse spørgsmål. Vigtige informationer af betydning for hele bo-gruppen bringes også frem i sådanne strukturerede samtale-situationer: ændringer i dagsprogrammet osv. Ny Allerødgård er i lokalmiljøet kendt for beboernes aktive café- og restaurationsliv. Besøg på disse steder bruges til at øve beboerne i at være omgængelige og selvhjulpne i sammenhænge af mere krævende social karakter: dvs. blandt fremmede og ofte mange mennesker. At kunne vente på sin tur i en kø, at bestille en ønsket menu, at sidde og spise med gode manérer, at kunne gå på toilettet selv osv. er vigtige mål med disse ture. Det gør beboerne mere selvstændige og selvhjulpne, så de også kan fungere i endnu mere krævende, men også socialt givende sammenhænge: ferierejser, teaterture osv. Efter den gode oplevelse med samtalegruppen og personalets stigende erfaring med at finde veje til at kommunikere med beboerne, tog man et stort skridt ud i beboerdemokratiets felt. I forbindelse med Gårdens udvidelse med fem døgnpladser i 1989 blev der mulighed for at ændre på sammenhængen af beboergrupperne. Man besluttede så, at alle de daværende ti beboere skulle udtale sig om, hvem de helst ville bo sammen med. Personalet var selv kommet frem til den beslutning, at de kommende fem beboere, som alle ville være mere selvhjulpne og med et højere udviklingsniveau, ikke skulle bo i en bo-gruppe for sig, men blandes med resten af beboerne. Oprindelig var det tanken, at de fem nye skulle udgøre en bo-gruppe for sig. Erfaringerne havde imidlertid vist, at flere beboere med svære adfærdsproblemer/forstyrrelser i samme bo-gruppe fik disse beboere til at fungere endnu mere forstyrret i det daglige, end når de kun var få sammen. Derfor opstod ønsket om mere blandede grupper, men samtidig også et ønske om at høre beboernes egne ønsker, så vidt det var muligt at få et spontant svar fra dem.
8 Nogle beboere kunne efter verbal instruktion og samtalestøtte give udtryk for deres opfattelse via talesproget. Nogle beboere ved hjælp af billeder og simple instruktioner bedt om at udpege deres foretrukne medbeboere. Nogle var det svært at få en spontan eller støttet respons fra, hvorfor en tolkning ud fra deres daglige adfærd i samværssituationer måtte blive udgangspunktet. Den endelige gruppesammensætning tog derefter højde for beboernes ønsker. Samtidig sagde personalet god for den endelige opdeling i nye bo-grupper ud fra et samlet, fagligt professionelt skøn, der altså også forholdt sig til ønsket om mere blandede bo-grupper. At inddrage så svært autistiske og retarderede personer i en medbestemmelsesproces var et fornemt træk i Gårdens udvikling. Social erfaring - om end så begrænset som den ses hos voksne mennesker med autisme - får en overvældende og samtidig konkret indflydelse på beboernes dagligdag. Det var samtidig et vigtigt træk i Gårdens videre udvikling af sin etik i arbejdet med beboerne. Senere blev tirsdagsklubben en realitet. Som en videreudvikling af den strukturerede sociale kommunikation fra samtalegruppen og erfaringerne med at inddrage beboere mere aktivt i meningsfulde valgsituationer og dermed at give dem medindflydelse blev der nu udviklet et egentligt socialt fritidstilbud til en række af beboerne. Med udvidelsen af Gården med fem nye beboere, som samtidig var en gruppe med et højere sprogligt og for nogle også højere kommunikativt funktionsniveau, forelå der nye muligheder for at udvide med et mere forpligtende socialt samvær. Stadig med den velstrukturerede kommunikationsform, brug af visuelle støttesystemer osv. blev tirsdagsklubben nu udviklet til et egentligt socialt samværssted og ikke overvejende et sted for træning i kommunikation, som var samtalegruppens kendetegn. Se mere om tirsdagsklubben i Mogens Andersens kapitel i bogen. Med en øget forståelse af visualiseringens betydning og styrke i arbejdet med at strukturere egentlige samarbejds- eller samværs-situationer mellem beboerne er det sociale aspekt også blevet inddraget i Gårdens pædagogiske praksis for organisering af beboernes selvhjælpsfunktioner. Det er lykkedes at udvikle et simpelt visualiseringssystem, der gør det muligt for to beboere at samarbejde om at lave mad og købe ind. Ved at få præsenteret en opskrift med to forskellige farvelægninger kan hver beboer orientere sig mod sin del af arbejdet. Den pågældende skal herefter kun forholde sig til den social del af situationen, der består i at være til stede i samme lokale, at give plads til hinanden, at vente på sin tur mv. ARBEJDET MED AT STØTTE BEBOERNES SEKSUELLE UDVIKLING Med den øgede forståelse og indsigt i autistiske voksne menneskers seksuelle udvikling og adfærd er det blevet en naturlig del af arbejdet for Gårdens pædagoger at snakke om seksuelle spørgsmål, der har relevans for den enkelte beboer. Også forældrene taler med om disse spørgsmål. De tages frem på Behandlingsmøderne, når der er relevante problemer at tage stilling til.
9 Ny Allerødgårds egen holdning og pædagogiske praksis har været: at hjælpe den enkelte beboer til at kunne finde seksuel tilfredsstillelse med sig selv, hvis vedkommende selv viser tegn på et behov eller ønske herom. Det har på den ene side betydet en meget accepterende holdning fra personalets side over for enkelte beboeres valg af masturbationsmetode, samtidig med at der på den anden side har været behov for skærpet opmærksomhed over for muligheden for selvskadende aktivitet. at hjælpe beboerne til at udvise en seksuel adfærd, der ikke virker krænkende eller stødende på andre, herunder at henvise beboeren til sit værelse, når han/hun ønsker at masturbere og at hjælpe vedkommende til at regulere sit eget kontaktbehov, således at det ikke virker truende eller krænkende for andre. at hjælpe beboerne med at lede øget initiativ til og behov for kropslig kontakt med andre - som ofte ses i forbindelse med øget seksuel drift og modning - ind i mere hensigtsmæssige baner: at give beboeren øget mulighed for at få social kontakt og samvær, at bruge kroppen på anden vis, at øge kropsopfattelse og fornemmelse, bl.a. ved brug af massage i forbindelse med løbetræningen. Det overvejende flertal af Ny Allerødgårds beboere har i dag et tilfredsstillende forhold til deres egen seksualitet, såvel personligt som socialt. De beboere, som ønsker at masturbere, klarer dette ved egen hjælp og i socialt acceptable rammer. For de beboere, som i dag har et mere udtalt og gensidigt socialt samvær med andre beboere, er der tale om mere venskabelige eller kammeratlige forhold end der er tale om forhold med seksuelt indhold. Om der på et senere tidspunkt i beboerens liv kommer et punkt, hvor et seksuelt samvær bliver et mere presserende behov, ved vi ikke i dag; men at fremme sociale færdigheder og evne til gensidighed i mere overskuelige rammer som venskaber og bekendtskaber er under alle omstændigheder et mere sikkert grundlag for al videre udvikling i denne henseende. HVOR UDVIKLER NY ALLERØDGÅRD OG GÅRDENS BEBOERE SIG HEN - SOCIALT? En opfølgning af den første undersøgelse (fra 1985) af beboernes udvikling og adfærd på Ny Allerødgård er ved at være afsluttet. Beboerne er nu 15 år ældre og har levet 15 år i et specielt støttende bo- og arbejdsmiljø. For de tilbageværende ni af de oprindelige ti beboere tyder den ny undersøgelse på, at de tidligste antagelser om svært autistiske menneskers udvikling i voksenalderen stadig holder stik. Beboerne kan med den tilstrækkelige støtte og struktur involveres i socialt samspil i mange forskellige varianter, først og fremmest i begivenheder, hvor den enkelte har sin egen individuelle placering og rolle og kender rutinen heri. Men også parallelt samvær, hvor man indgår i fællesskab i samme aktivitet eller beskæftiges ved siden af hinanden, er
10 beboerne blevet stadig bedre til. Indflytningen af fem nye beboere med et højere funktionsniveau har på nogle måder haft en gavnlig indflydelse på de andre beboere, dels har deres mere rolige fremtræden en afsmittende virkning, dels kan disse beboere indgå i et samarbejdende, socialt samspil - f.eks. lave mad sammen, købe ind sammen - og dermed give mere plads til, at andre beboere kan medvirke positivt ved siden af uden at skulle være helt isoleret sammen med en enkelt pædagog. Samtidig viser de 15 år tydeligt, at svært autistiske mennesker med et lavt udviklingsniveau også i høj grad mærkes af deres alvorlige tillægshandicaps og af den langvarige behandling med psykofarmaka. Adfærdsforstyrrelserne synes ikke at aftage, og svingningerne i humør bliver hos en del beboere stadig mere udtalt. Epileptiske anfald og egentlige psykotiske episoder dukker til stadighed op og medfører en alvorlig regression i den ramte beboeres funktionsniveau. Det varer ofte lang tid, måske helt op til et år, før beboeren finder tilbage til sit oprindelige leje. Indvundne sociale færdigheder og samværstryghed blandt resten af beboerne er ofte det, der i sådanne tilfælde først forsvinder og er sværest at genopbygge. MÅLSÆTNINGER Fremtidens arbejde med det sociale samvær for Ny Allerødgårds beboere synes allerede at tegne sig. Jeg ønsker blot her at fremhæve nogle af de aspekter, jeg mener, bør have en høj prioritet i fremtiden. For det første synes der at være en tendens til at organisere de sociale samværssituationer endnu mere differentieret og selektivt end tidligere, det vil sige i mindre grupper og med mere målrettede prioriteringer for netop den enkelte gruppes medlemmer. Det kan ske i forbindelse med valg af ferierejse eller ved at gøre det frivilligt at deltage i fælles arrangementer. Der vil blive udviklet mere krævende sociale samværssituationer for nogle beboere, f.eks. i tirsdagsklubben, og mere enkle samværssituationer for andre, hvor hovedpunktet er beboerens yndlingsbeskæftigelse. Retten til at sige fra er blevet et godt grundlag for den enkelte beboers personlige integritet: personalets indgående kendskab til den enkelte beboer gør, at man nu tør overlade denne flere selvstændige beslutninger (ofte at trække sig fra samvær) og samtidigt være på banen og støtte samme beboer til fornyet samvær, når tendensen til isolation virker negativt ind på beboerens psykiske tilstand. For det andet er der ved at udvikle sig et mere mangfoldigt og mere individualiseret hjælpesystem til kommunikation for beboerne. Brugen af de visuelle systemer som billeder, fotos, computer og skrift har øget muligheden for, at den enkelte beboer lettere kan give udtryk for sine tanker og behov. Der synes at ligge meget udviklingsarbejde forude med at individualisere kommunikationssystemet yderligere. Individualisering har ofte umiddelbart givet gode resultater og tilskynder derfor til at arbejde videre i den retning. For det tredje må det sociale netværk omkring Gårdens enkelte beboere yderligere udbygges og styrkes. Det er helt klart, at beboerne resten af deres liv må have et socialt netværk også uden for institutionens rammer, et netværk der kan tale deres sag og
11 samtidigt kender dem som enkeltindivider, deres specielle særpræg og deres familiehistorie, som kan besøge dem og have dem på besøg på hverdage såvel som ved festlige lejligheder. At kunne opretholde et socialt sammenhængende liv inden for og uden for Gården har stor betydning ikke alene for den enkelte beboer, men også for Gårdens selvopfattelse. Ny Allerødgård har altid været præget af socialt meget involverede forældregruppe, som i sin tid var med til at oprette institutionen. Forældregruppen har med sin egen måde at fungere på - involvering, sammenhold, aktivitetsvilje og engagement samt en fantastisk høj grad af indlevelsesevne overfor pædagogens situation - samtidig virket som et godt spejl for, hvorledes beboerne bør behandles: involvering fra personalet, sammenhold med og mellem beboerne, vilje til stadig nye aktiviteter med beboerne og en stadig større indlevelse i beboernes situation. Derfor bør arbejdet med at etablere et søskendenetværk som arvtager for forældregruppen prioriteres meget højt. Mennesker, der har et så alvorligt socialt og kommunikativt handicap som Ny Allerødgårds beboere, har både brug for de specielle, pædagogiske værktøjer, som Gården selv har frembragt og draget ind i sit arbejde, såvel som for den strukturering og professionelle tilrettelæggelse, som det pædagogiske miljø har været præget af. Men beboerne har også brug for et levende socialt samvær med de mennesker, som holder af dem, fordi de er deres søster eller bror, søn eller datter. LITTERATUR Mesibov, G.B Pedersen, L. & Haracopos, D Alternativt behandlingsarbejde af 10 psykotiske unge på den selvejende institution "Ny Allerødgård", Socialstyrelsens Forsøgsudvalg nr. 125, 1985 Pedersen, L. & Haracopos, D. Seksualitet og Autisme. En landsdækkende undersøgelse, Foreløbig rapport, 1992 Rutter, M. Autistic Children: Infancy to Adulthood, i Seminars in Psychiatry 1970, p Schopler, E. & Mesibov, G. B. Autism in Adolescent and Adults, 1983, Plenum Press, N.Y., USA
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereSunde og glade børn lærer bedre
Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereNr. 3 September 2013 25. årgang
KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereStatus- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder
ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer
Læs mereAlfer Vuggestue/Børnehave
Hasselvej 40A 8751 Gedved Alfer Vuggestue/Børnehave Krop og bevægelse Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation.
Læs mereVærdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Læs mereUdviklingssamtale førskolebarnet
Udviklingssamtale førskolebarnet Vejledning: Udviklingssamtalen afholdes i perioden september til november året forud for skolestart. I samtalen skal alle punkter indgå. Brug underpunkterne som inspiration
Læs mereEt værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12
Læs mereLæringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder
Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer
Læs mere14 TEMA: Pædagogiske Læreplaner, version 2.0
0-14 Reportage fra Grøftekanten i Holstebro. Kjeld Rasmussen besøger institutionen og samtaler med lederen Lone Hubert samt pædagogerne Eni Noesgaard (bhv.) og Trine Skelkjær (vu.st.). En 0-6 års institution
Læs mereAutisme. Socialt samspil og forståelse. Beskriv jeres elev ud fra følgende kernesymptomer: NB: I dette skema referer man til eleven
NB: I dette skema referer man til eleven Autisme. Beskriv jeres elev ud fra følgende kernesymptomer: Socialt samspil og forståelse Gennemgående problemer i forhold til: At kunne sætte pris på at være sammen
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs merePædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.
Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Personlige kompetencer. - At styrke selvtillid og selvværd. - At barnet kan give udtryk for egne følelser og troen på sig selv - At børnene udviser empati
Læs mereDe pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Bognæs
De pårørende har ordet 2012 for pårørende til beboere på Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med gennemførelsen af pårørendeundersøgelsen
Læs mereI den kommunale dagpleje arbejder vi med Pædagogiske Læreplaner. Indhold:
Pædagogiske Indhold: Seks temaer...3 Sociale kompetencer...4 Sproglig udvikling...5 Kulturelle udtryk og værdier...6 Natur og naturfænomener...7 Krop og bevægelse...8 Alsidig personlig udvikling...9 Et
Læs mereVærdighedspolitik, Vejle Kommune
Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk
Læs mereAUTISMESPEKTRUM FORSTYRRELSER SUPPLEMENT
Nr. 6 AUTISMESPEKTRUM FORYRRELSER SUPPLEMENT Undersøgtes cpr.nr. og initialer Dato for interview Interviewer ID-kode: INDHOLDSFORTEGNELSE GENNMGRIBENDE UDVIKLINGSFORYRRELSE... 3 2 GENNMGRIBENDE UDVIKLINGSFORYRRELSE
Læs mereINSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB
INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan
Læs mereFor os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.
Læs mereVejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse
Vejledning til Ydelsesbeskrivelser Indhold Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Herefter følger
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereEt værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er
Læs mereGimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer
Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereMobbehandlingsplan for. Langebjergskolen
Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores
Læs mereOrientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole
Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med
Læs mereAnsvar. Arbejdet med ansvar betyder, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Efter 2. klassetrin
INDSKOLINGEN På Toftevangskolen skal det være rart at gå i skole Vi ønsker, at eleverne udvikler kompetencer indenfor følgende områder: Ansvar Empati personlig integritet Selvkontrol Ansvar Arbejdet med
Læs mereAutismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov
Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk
Læs mereIngen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.
Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig
Læs mereHvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:
Hvordan går det børn med ASF senere i livet? - Outcome -undersøgelser Lennart Pedersen Psykolog Center for Autisme Hvordan måler man outcome? 1. Normativ vurdering: sammenligner med alderssvarende funktion
Læs merePædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.
Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen. Alsidig personlig udvikling Handler om den måde, barnets personlige
Læs mereVi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning
Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget
Læs mereSocial og kommunikativ udvikling hos autistiske børn og de pædagogiske konsekvenser
Social og kommunikativ udvikling hos autistiske børn og de pædagogiske konsekvenser v/psykolog Lennart Pedersen og forstander Demetrious Haracopos, begge ved Sofieskolen (tekst stammer fra Børn, unge og
Læs merePROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme
PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af
Læs mereLæreplaner Dagtilbud Ø-gaderne
Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereAnerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.
Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereDit barns trivsel, læring og udvikling
Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder
Læs mereDe pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Lilleskov
De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med gennemførelsen af pårørendeundersøgelsen
Læs mereGRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN. Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne
GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne Tryg fritid i en gammel gård med sjæl De rette fysiske rammer til personer med specielle behov Skovridergården ligger midt i
Læs mereTiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.
Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en
Læs merePsykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge
Psykiatri Information om AUTISME hos børn og unge 2 HVAD ER AUTISME hos børn og unge? Autisme er en arvelig udviklingsforstyrrelse, der kommer til udtryk ved, at barnet eller den unge har en begrænset
Læs mereSociale kompetencer er nøglen til fællesskabet, hvor børnene får mulighed for at udfolde sig i samspil med andre børn og voksne.
Sociale kompetencer De sociale spilleregler og kommunikation er centralt i forhold til at kunne indgå og omgås med andre mennesker i sociale sammenhænge, samt til at kunne begå sig i det offentlige rum.
Læs merePædagogiske læreplaner Holme dagtilbud
Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereTROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017
Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer etablere og fastholde venskaber tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege,
Læs mere01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier
Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at
Læs mereDit barns trivsel, læring og udvikling
Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs merePædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter
Vuggestuen At føle at egne personlige grænser respekteres At styrke sit selvværd. At udvikle /videreudvikle kompetencer At lære at bede om hjælp. At lege alene. Vi er anerkendende i vores relationer til
Læs mereBørnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.
Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mereBørneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi - 1 Plan Introduktion Hjernen set fra psykologens stol Vanskeligheder med indlæring, opmærksomhed, social kognition Psykosociale
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereBarnets sproglige udvikling fra 3-6 år
Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling
Læs mereI artiklen her kan du læse mere om, hvordan man har implementeret PMTO i Ikast-Brande Kommunes familiebehandling.
Erfaringer med PMTO Artiklen beskriver erfaringer fra Ikast-Brande kommuner og er udvalgt efter Vidensportalens kriterier Hanne Mark PMTO-koordinator, Ikast-Brande Kommune Børne- og Familieafdelingen Det
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
Læs merePolitik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016
Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereTema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs mereUdviklingshæmning og Autismespektrumforstyrrelser
Udviklingshæmning og Autismespektrumforstyrrelser Fagkonference, 9. maj Marie Louise Stochholm, Cand.scient.soc i psykologi og socialvidenskab VISO-specialist 1 Oplæggets opbygning Udviklingsforstyrrelser
Læs mereAdfærdsproblemer. Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008
Adfærdsproblemer Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008 Indhold af foredraget Hvorfor retter man opmærksomhed mod problemadfærd? Vigtige overvejelser Adfærdsanalyse Behandlingsindsats Eksempler på
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs mereLæringsmål og indikatorer
Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereKrone 1 s evaluering af Københavns Kommunes pejlemærker 2015
Krone 1 s evaluering af Københavns Kommunes pejlemærker 2015 Sprogindsatsen muligheder gennem sprog Sammenhæng også i overgange Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Sprogindsatsen
Læs merePædagogisk læreplan for vuggestuen
Pædagogisk læreplan for vuggestuen Personlige kompetencer - At udvikle og styrke sit selvvære. - At egne grænser respekteres. - At lære, at respektere andres grænser. - At udvikle og videreudvikle kompetencer.
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereVærdighedspolitik. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Forord... 2 Derfor en værdighedspolitik... 2 Hvorfor værdighed... 2 Værdighed i Gribskov Kommune er:... 2 Visioner og hvordan de opnås... 4 Livskvalitet... 4 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs merePatientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643
Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,
Læs mereBarnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.
BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid
Læs mereSocial udvikling. Sammenhæng:
Social udvikling Sammenhæng: Mennesket er et socialt væsen. Barnet er fra fødslen afhængigt af kontakt med og stimulation fra andre mennesker. Gennem barndommen er et tæt følelsesmæssigt samspil med betydningsfulde
Læs mereAf Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT
Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge
Læs mereLæreplaner for vuggestuen Østergade
Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,
Læs mereRosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250
Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger
Læs mereCoaching og beskrivende kommentarer
Coaching og beskrivende kommentarer Forældre vil gerne hjælpe deres børn på vej i den rigtige retning, og et redskab der egner sig godt til dette er coaching. Man coacher ved at bruge beskrivende kommentarer,
Læs merePÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD
PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD Børn gør det godt hvis de kan ADHD Koncentration Impulsgennembrud Hyperaktivitet Eksekutive vanskeligheder Opmærksomheds forstyrrelser Eksekutive styre funktioner Neuropsykologiske
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs mereForebyggelse af mobning - og fremme af trivsel
Rugvængets Skole Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Side 1 Kære forældre Med denne folder ønsker Rugvængets Skole, dvs. skole og BFO, at præcisere skolens, forældrenes og elevernes roller og
Læs mereSkovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereDer er nogle gode ting at vende tilbage til!
Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har
Læs mere