SUPERVISIONsværktøj. til PPR-psykologer. Inspiration til supervision af lærer- og pædagogteam
|
|
- Inger Kristiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SUPERVISIONsværktøj til PPR-psykologer Inspiration til supervision af lærer- og pædagogteam 1
2 Supervisionsværktøj til PPR-psykologer Denne mappe indeholder en mødeguide og procesbeskrivelse, som giver PPR-psykologer inspiration til at planlægge, gennemføre og evaluere supervisionsforløb for et team, som oplever udfordringer med en klasse. Et team kan bestå af lærere eller både lærere og pædagoger. Materialet giver konkret inspiration til at gennemføre et supervisionsforløb med 6 supervisionsmøder. Derudover beskrives det, hvordan man kan gennemføre et mindre omfattende forløb med 4 supervisionsmøder. Supervisionsforløbene består af: 1 opstartsmøde med skoleledelse og team 4-6 x 2 timers supervision med team 1 evalueringsmøde med skoleledelse og team Det er relevant at indlede et supervisionsforløb, når et team oplever udfordringer med læringsmiljøet i en klasse, og når de er motiverede for at arbejde med udfordringen i fællesskab. Aftalen om at indgå i et supervisionsforløb skal altid ske i en tæt en dialog mellem skoleledelse, team og PPR-psykolog. Supervisionsforløb Forrest i mappen finder I forskellige ark, der giver overblik over supervisionsforløbet. Kort supervisionsforløb - 4 supervisionsmøder: Kort supervisionsforløb: Giver et visuelt overblik over, hvordan I kan gennemføre et mindre omfattende supervisionsforløb. Indhold og tidsplan: Her kan I få overblik over, hvilke øvelser det anbefales, at I benytter til et kort supervisionsforløb, og I kan skrive ned, hvornår I vil holde møder. evalueringsmøde med team og skoleledelse Opstartsmøde med team lan og skoleledelse Tidsp evalueringsmøde med team e elsesmød Forbered Forberedelse øde Opstartsm og team delse med skole sen Undtagel ision:om undtagelsen ew 2. superv r: Intervi Bevidning Fra supervision til handling Udfordringen Forberedelse Øvelse inger nde Elevru : De gode fortæll øvelse Alternativ RVISION PE 2. supervision værdier ner og n: Visio og værdier Ervisio ew om visioner tion r 3. sup Intervi ing Motiva r og værdie Øvelser: Alternativ 6. supervision 1. supervision gen om klassens ew Udfordrin ision:med teamet Intervi smiljø ns læring 1. superv samtale om klasse pørgsmål stafklarende ringen En kontek smiljø Skalas : Iagttag udford Øvelser: læring øvelse aktuelle Alternativ Evaluering Undtagelsen Kort bevidn ap om visione øvelse: Mindm Handleplan n Handlepla nu ision:isionsforløbet indtil plan 5. superv ew om superv je Handle Evaluering Forberedelse 3. supervision 4. supervision Visioner og værdier Nye muligheder Intervi Tidslin Øvelser: ringsmatrix Priorite Evaluering Forberedelse ling til hand rvision planer Fra supe ision: ew om status på handle plan ing Handle Intervi 6. superv rt bevidn Øvelser: ing/ko Bevidn 1 med team smøde Opsamling ew Evaluering r: Intervi Øvelse med smøde Evaluering 1 se og team skoleledel Kort supervisionsforløb (ca. 2 måneder) lan b og tidsp Indhold pervisionsforlø - Kort su start FOrbErEdElsEsmødE EValUEriNgsmødE med team og skoleledelse OpstartsmødE med team lan og skoleledelse Tidsp e elsesmød Forbered Forberedelse t. og team isionsforløbe skoledelse mål for superv øde med overordnede Opstartsm ering af ing og formul Rammesætn 4. supervision 1. supervision tagelsen gen + und udfordrin r: 19) ision: Forslag til øvelse smiljø (side team (side 34) le læring 1. SupErv ing fra Udfordringen Undtagelsen ns aktuel Kort bevidn + om klasse Interview elsen (side 24) ew om undtag Intervi RVISION PE Elevrunden 34) + Kort bevidn r (side r og værdie ew om visione Intervi lan + Handlep gheder 41) 2. supervision nye muli r: eder (side ision: Forslag til øvelse nye muligh (side 49) 3. SupErv torm om plan Visioner og værdier 37) Brains 48) Handle Evaluering Forberedelse 3. supervision Nye muligheder Handleplan (side (side Motivation ringsmatrix Priorite ling til hand rvision Fra Supe ision: Evaluering 34) r: + ing (side 4. SupErv til øvelse Kort bevidn Fra supervision til handling Evaluering RLØB SFO Evaluering Forberedelse Forslag 53) + je (side 47) plan (side på handle (side 48) + Tidslin ew (side 57) indsatser intervi om status atrix Interview Prioriteringsm 49) Evaluerende ejs, fremtidige(side 57) ser underv oplevelse plan (side Handle på konkrete indsat og lærernes opsamling skoleledelsen Fælles elle ønsker til og eventu 2 3 ledelse og skolestatus, på med team smøde skoleledelsen. Fokus ser. indsat til Evaluering melding fremtidige r Opsta Før det første faneblad finder I et introduktionsskriv, som kan udleveres til team, der overvejer at deltage i et supervisionsforløb. Introduktionsskrivet giver en kort beskrivelse af, hvad supervisionsforløbet består af, hvilke forventninger der er til teamets deltagelse, samt hvad teamet kan forvente at opnå gennem forløbet. 5. supervision Evaluering er mulighed Forberedelse Nye ision: om nye mulighedernhænge 4. superv Brainstorm til nye samme Øvelser: Fra byggesten øvelse: Alternativ værdier ner og Evaluering ision: visio øvelser: Forberedelse (side 34) 2. SupErv Forslag til (side 24) ing fra team Introduktion til teamet, der skal deltage i et supervisionsforløb Evaluering Forberedelse RLØB SFO Supervisionsforløb - 6 supervisionsmøder: Supervisionsforløb: Giver et visuelt overblik over supervisionsforløbet. Indhold og tidsplan: Her kan I få overblik over indholdet i mappen og skrive ned, hvornår I vil holde møder. start FOrberedelsesmøde SU Overblik (ca. 4 måneder) lan og tidsp Indhold isionsforløb - superv SU Sådan bruger I mappen til at planlægge supervisionsforløb Tilbage indsatser, konkrete Indhold Under hvert faneblad finder I inspiration til, hvordan I kan tilrettelægge det enkelte supervisionsmøde. Fanebladene er bygget op omkring et supervisionsforløb med 6 supervisionsmøder. Formål og forslag til dagsorden: Her finder I en beskrivelse af formålet med mødet, samt baggrundsviden og forslag til, hvordan I kan tilrettelægge processen på mødet. Opstartsmøde Ejerskab og fælles forståelse af processen Opstartsmødet repræsenterer den formelle start på supervisionsforløbet. Opstartsmødet skal gennem dialog om teamets udfordring sikre fælles ejerskab mellem skoleledelse, team og psykologer. På opstartsmødet skal der skabes en fælles forståelse af den kommende proces, og der skal afstemmes forventninger til opgaveog ansvarsfordeling i supervisionsforløbet. Roller og forpligtelser i supervisionen Måske er det nyt for teamet - og skoleledelsen - at samarbejde med PPR-psykologen om supervision. Derfor er det vigtigt at gøre det klart, hvordan skoleledelse, team og psykologer er forpligtet i supervisionsforløbet. Skoleledelsen er forpligtet til: At vurdere hvorvidt lærerteamet er egnet til at indgå i et supervisionsforløb At formulere overordnede mål for supervisionsforløbet (at stille opgaven) Teamet er forpligtet til: At samarbejde om at løse den fælles udfordring med klassens læringsmiljø At deltage i samtlige supervisionsmøder og evalueringsmøder At deltage i fælls forberedelse i forbindelse med iværksættelse af handleplaner Psykologerne er forpligtede til: At tage ansvar for supervisionsforløbets gennemførelse (at løse opgaven) tsm øde Forslag til dagsorden til mødet med skoleledelse, team og psykologer 1 Præsentationsrunde og formålet med mødet 2 Kort beskrivelse af supervisionsforløbet 6 supervisionsmøder á 2 timer. Brug fx den visuelle oversigt forrest i mappen 3 Afstem forventninger til supervisionsforløbet, særligt i forhold til opgave- og ansvarsfordeling Fx ved at tale om: Forskelle mellem typiske PPR-funktioner og supervision Forpligtelser for den enkelte; både skoleledelse, team og psykolog 4 Skoleledelse og lærerteam beskriver udfordringen ift. klassens læringsmiljø 5 Skoleledelsen beskriver det overordnede mål med supervisionsforløbet 6 Evalueringsskema: Hver lærer/pædagog udfylder Evalueringsskema (førmåling) 7 Afrunding og aftaler: Aftal dato, tid og sted for samtlige supervisionsmøder og evalueringsmødet med Evaluering (førmåling sskema ) skoleledelsen At tilbyde den enkelte lærer en individuel udviklingsproces At initiere en evaluering i henhold til skoleledelsens formulering af overordnede mål for supervisionsforløbet Øvelser: Til hvert supervisionsmøde er der inspiration til forskellige øvelser, som I kan bruge i supervisionen. Løbende forberedelse af supervisionsmøderne: Her kan I samle op på den enkelte supervision og forberede den næste. Dokumentation undervejs i forløbet: Det er afgørende i supervisionsforløbet, at ny viden, nye opdagelser og andre vigtige elementer fra supervisionsmøderne sikres og ikke bliver glemt. Det kan I fx gøre ved løbende at skrive pointer fra møderne på flip-over. Du får her mulighed for at svare Du skal svare på, kan du skrive det, du synes, passer hvordan du oplever lidt mere bedst læringsmiljøet under punktet for dig og din i din klasse. klasse. Øvrige kommentarer. Hvis du har lyst til at uddybe Spørgsmål enkelte svar, På en skala 1 fra i din klasse? 1-10 hvor godt er læringsmiljøet Meget dårligt Spørgsmål 2 Klassefællesskabet I hvor høj grad trives dine elever Meget 1 i klassefællesskabet? Slet ikke Spørgsmål 3 Klasseledelse og medindflydelse I hvor høj grad og inddragelse fungerer din klasseledelse af eleverne? 10 godt 10 I høj grad Slet ikke Spørgsmål Motivation 4 og lyst I hvor høj til grad oplever læring og har lyst du at eleverne til at lære? er motiverede 9 10 I høj grad Slet ikke Spørgsmål 5 Undervisningsdifferentiering I hvor høj grad benytter af undervisningsdifferentiering? du dig I høj grad 1 2 Slet ikke Spørgsmål 6 Inkluderende forældresamarbejde I hvor høj grad om klassens bakker forældrene trivsel og op fællesskab? I høj grad 1 2 Slet ikke I høj grad KOPIÈR ARKET 14 11
3 SUPERVISIONSFORLØB Supervisionsforløb (ca. 4 måneder) Start Forberedelsesmøde Opstartsmøde med team og skoleledelse Evalueringsmøde med team og skoleledelse Evalueringsmøde med team Forberedelse 1. supervision Udfordringen 6. supervision Fra supervision til handling Evaluering Forberedelse Evaluering Forberedelse 2. supervision Undtagelsen 5. supervision Handleplan Evaluering Forberedelse Evaluering Forberedelse 3. supervision Visioner og værdier 4. supervision Nye muligheder Evaluering Forberedelse 1
4 Indhold og tidsplan - supervisionsforløb Tidsplan Forberedelsesmøde Opstartsmøde med skoledelse og team 1. supervision: Udfordringen Øvelser: En kontekstafklarende samtale med teamet Interview om klassens aktuelle læringsmiljø Skalaspørgsmål om klassens læringsmiljø Alternativ øvelse: Iagttag udfordringen 2. supervision: Undtagelsen Øvelser: Interview om undtagelsen Elevrunde Bevidning Alternativ øvelse: De gode fortællinger 3. supervision: Visioner og værdier Øvelser: Interview om visioner og værdier Kort bevidning Motivation Alternativ øvelse: Mindmap om visioner og værdier 4. supervision: Nye muligheder Øvelser: Brainstorm om nye muligheder Alternativ øvelse: Fra byggesten til nye sammenhænge 5. supervision: Handleplan Øvelser: Interview om supervisionsforløbet indtil nu Prioriteringsmatrix Tidslinje Handleplan 6. supervision: Fra supervision til handling Øvelser: Interview om status på handleplaner Bevidning/Kort bevidning Handleplan Evalueringsmøde med team Øvelser: Interview Opsamling Evalueringsmøde med skoleledelse og team 1
5 SUPERVISIONSFORLØB Kort supervisionsforløb (ca. 2 måneder) Start Forberedelsesmøde Opstartsmøde med team og skoleledelse Evalueringsmøde med team og skoleledelse Forberedelse 1. supervision Udfordringen Undtagelsen 4. supervision Fra supervision til handling Evaluering Evaluering Forberedelse Evaluering Forberedelse 2. supervision Visioner og værdier 3. supervision Nye muligheder Handleplan Evaluering Forberedelse 2
6 Indhold og tidsplan - Kort supervisionsforløb Tidsplan Forberedelsesmøde Opstartsmøde med skoledelse og team Rammesætning og formulering af overordnede mål for supervisionsforløbet. 1. Supervision: Udfordringen + Undtagelsen Forslag til øvelser: Interview om klassens aktuelle læringsmiljø (side 19) Interview om undtagelsen (side 24) + Kort bevidning fra team (side 34) 2. Supervision: Visioner og værdier Forslag til øvelser: Elevrunden (side 24) Interview om visioner og værdier (side 34) + Kort bevidning fra team (side 34) 3. Supervision: Nye muligheder + Handleplan Forslag til øvelser: Motivation (side 37) Brainstorm om nye muligheder (side 41) Prioriteringsmatrix (side 48) Handleplan (side 49) 4. Supervision: Fra Supervision til handling + Evaluering Forslag til øvelser: Interview om status på handleplan (side 53) + Kort bevidning (side 34) Prioriteringsmatrix (side 48) + Tidslinje (side 47) Handleplan (side 49) Evaluerende interview (side 57) Fælles opsamling på konkrete indsatser undervejs, fremtidige indsatser og eventuelle ønsker til skoleledelsen og lærernes oplevelse (side 57) Evalueringsmøde med team og skoleledelse Tilbagemelding til skoleledelsen. Fokus på status, konkrete indsatser, fremtidige indsatser. 3
7 Til teamet der skal deltage i et supervisionsforløb Målgruppen for supervisionsforløbet er lærere og pædagoger, der samarbejder i et team omkring en klasse. Det er afgørende, at alle i teamet har undervisningsansvar eller løser pædagogiske opgaver med fast tilknytning til klassen. Supervisionsforløbet giver teamet mulighed for at samarbejde om at løse udfordringer i forhold til at udvikle et inkluderende læringsmiljø. Aftalen om at indgå i et supervisionsforløb, skal altid ske i et samarbejde mellem skoleledelse, team og PPRpsykolog. Hvad er supervision med fokus på inkluderende læringsmiljøer? Supervision med fokus på inkluderende læringsmiljøer er en pædagogisk-psykologisk interventionsmetode, der kendetegnes ved at være et afgrænset progressivt læringsforløb med fagligt relevante læringsmål og evaluering. Supervision kan understøtte udviklingen af et inkluderende læringsmiljø for team og elever. Supervisionsforløbet tager afsæt i konkrete og oplevede udfordringer i en klasse og skaber mulighed for faglig udvikling i et refleksionsrum præget af spørgsmål fremfor svar. Omdrejningspunktet for supervisionsforløbet er at skabe forståelse og forbindelse mellem de gode oplevelser, der allerede er, og de didaktiske og pædagogiske visioner, der kunne være for fremtiden. Gennem fælles refleksion formulerer teamet handleplaner og afprøver løbende tiltag i undervisningen, der kan styrke et inkluderende læringsmiljø. Hvad består supervisionsforløbet af? Et supervisionsforløb varer ca. 2-4 måneder og består af: 1 opstartsmøde med skoleledelse, team og PPR-psykolog 4-6 x 2 timers supervision med team og PPR-psykolog, der blandt andet består af interview, øvelser og udarbejdelse af handleplaner 1 evalueringsmøde med skoleledelse, team og PPR-psykolog Hvad forventes af teamet? Et ønske om at arbejde sammen som team med klassens udfordringer og styrke et inkluderende læringsmiljø Deltagelse i opstartsmøde, supervisionsmøder og evalueringsmøde Deltagelse i fælles forberedelse i forbindelse med iværksættelse af handleplaner Engagement og ejerskab Hvad opnår teamet? En koordineret teambaseret indsats i forhold til klassens udfordringer Fælles ansvar og øget samarbejde i teamet Et fagligt udviklingsrum med fokus på at udvikle et inkluderende læringsmiljø Praktisk kendskab til systemisk og narrativ teoridannelse Øvelse i anerkendende metode 4
8 Tankerne bag supervisionsforløbet Interventionsmetoder målrettet læringsmiljøet frem for det enkelte barn Der er behov for metodeudvikling til at støtte op om det konkrete arbejde med visionen om en mere inkluderende folkeskole. Et fagligt kvalificeret og målrettet teamsamarbejde samt et inkluderende læringsmiljø er den væsentligste forudsætning for en mere inkluderende folkeskole. Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) og den pædagogiske psykologi kan bidrage med interventionsmetoder målrettet læringsmiljøet frem for det enkelte barn, og kan dermed være med til at styrke arbejdet mod en mere inkluderende folkeskole. Supervision er et bud på en pædagogisk-psykologisk interventionsmetode målrettet læringsmiljøet. Supervision til lærere og pædagoger Supervision er en psykologisk interventionsmetode, der kendetegnes ved at være et afgrænset læringsforløb med overordnede mål og en afsluttende evaluering. Supervisionen tager afsæt i en konkret oplevet udfordring og indeholder et læringsforløb med fagligt relevante læringsmål for den enkelte lærer og pædagog. Supervision foregår i en asymmetrisk relation; det er psykologens ansvar at supervisionen forløber konstruktivt og forsvarligt. Supervision handler om konkret intervention og tværgående kompetenceudvikling. Det, at supervisionsforløbet tager afsæt i konkrete udfordringer, øger læringskurven og sikrer overførsel af nye faglige kompetencer til praksis. Supervision er ikke rådgivning og vejledning. Supervision skaber mulighed for faglig udvikling og bevægelse i et refleksionsrum præget af spørgsmål fremfor svar. Systemisk og narrativ tilgang Supervisionsforløbet tager afsæt i systemisk og narrativ teoridannelse. Fokus er på, hvordan lærerne forstår og fortæller om deres oplevelser og erfaringer i klassen. Formålet er at skabe nysgerrighed på fortællingerne og skabe en tilpas forstyrrelse i de etablerede antagelser om egen praksis. Det er gennem en undersøgende nysgerrighed, at man skaber mulighed for nye fortællinger om egen praksis med dertilhørende nye handlemuligheder. Appreciative Inquiry Supervisionsforløbet tager metodisk afsæt i Appreciative Inquiry. Omdrejningspunktet for supervisionsforløbet er således at skabe forståelse og forbindelse mellem de gode oplevelser, der allerede er og de visioner, der kunne være for fremtiden. 5
9 6
10 Forberedelse Forberedelse til supervisionsforløb med 2 psykologer Øvelserne i denne mappe lægger op til, at to psykologer gennemfører supervisionsforløbet i fællesskab. Men det er ikke en forudsætning at være to for at gennemføre supervisionsforløbet, der lægges op til i denne mappe. De følgende sider giver inspiration til, hvordan 2 psykologer sammen kan forberede og tilrettelægge supervisionsforløbet. Hvorfor 2 psykologer i supervisionsforløbet? At være to psykologer om et supervisionsforløb giver mulighed for faglig sparring og anledning til at udvikle supervisionsmetoder i et fagligt refleksionsrum, hvor en naturlig indbyrdes forskellighed åbner for flere muligheder i supervisionsforløbet. To psykologer vil således kunne bidrage til en variation og bredde i metode- og øvelsesvalg. Det kan være en fordel at være to psykologer: De første gange man bruger materialet i denne mappe Når problemstillingen er særlig kompleks Når den ene psykolog i forvejen er tilknyttet skolen og derfor har aktuelle og jævnlige samarbejdsrelationer på tværs af skolen Forslag til dagsorden 1 Formålet med mødet 2 Tal sammen om jeres erfaringer som supervisor Spørg gerne hinanden om erfaringer og oplevelser fra systemisk-narrativ supervision, Appreciative Inquiry, øvrige metodeprogrammer? Spørg også gerne hinanden om erfaringer og oplevelser med at udføre supervision sammen med en kollega. 3 Succeskriterier for supervisionsforløb 4 Aftaler og spilleregler for at lave supervision sammen 5 Planlæg forberedelse og evaluering undervejs i forløbet Forventningsafstemning Der findes mange forskellige opfattelser af, hvad der er god supervision. Som forberedelse til et supervisionsforløb er det derfor vigtigt, at I taler sammen om jeres forskellige erfaringer og afstemmer forventninger i forhold til det supervisionsforløb, I skal samarbejde om at gennemføre. Evaluering og forberedelse af hver supervisionsgang Det er en fordel at forberede og evaluere hver enkelt supervisionsmøde sammen. Det vil hjælpe jer til klare og konkrete aftaler om, hvem der gør hvad, og det vil sikre en fælles retning i supervisionsprocessen. Som forberedelse til et supervisionsforløb er det derfor en god idé, at I taler sammen om, hvordan I vil sikre jer tilstrækkelig forberedelse og evaluering i forløbet. 7 7
11 Forberedelse Opsamlings- og aftaleark Succeskriterier: Hvad skal der til, for at I hver især vil føle jer tilpas i supervisionsforløbet? Hvad er vigtigt for jer hver især? Supervisor 1: Supervisor 2: Spilleregler og aftaler for at lave supervision sammen: Hvilke aftaler vil I have med hinanden for jeres supervisions-samarbejde? Dokumentation og fastholdelse af proces Hvordan sikrer I fastholdelse af processen med teamet over tid? Fx ny viden, nye opdagelser og vigtige elementer, som I ikke må glemme i løbet af processen. TIP Skriv fx teamets pointer og refleksioner på plancher/flip-over-papir på hvert møde. KOPIÉR ARKET 8
12 Forberedelse Aftaler for fælles forberedelse og evaluering Hvor og hvornår forbereder vi løbende supervisionsforløbene? Sted: Hvor meget tid vil vi bruge? Tidsforbrug: Hvor og hvornår evaluerer vi løbende supervisionsforløbene? Sted: Hvor meget tid vil vi bruge? Tidsforbrug: TIP I kan også skrive jeres aftaler ind på Indhold og tidsplan på side 1 i mappen. KOPIÉR ARKET 9
13 10
14 Undervisningsdifferentiering I hvor høj grad benytter du dig af undervisningsdifferentiering? Spørgsmål 6 Inkluderende forældresamarbejde I hvor høj grad bakker forældrene op om klassens trivsel og fællesskab? Opstartsmøde Opstartsmøde Ejerskab og fælles forståelse af processen Opstartsmødet repræsenterer den formelle start på supervisionsforløbet. Opstartsmødet skal gennem dialog om teamets udfordring sikre fælles ejerskab mellem skoleledelse, team og psykologer. På opstartsmødet skal der skabes en fælles forståelse af den kommende proces, og der skal afstemmes forventninger til opgaveog ansvarsfordeling i supervisionsforløbet. Roller og forpligtelser i supervisionen Måske er det nyt for teamet - og skoleledelsen - at samarbejde med PPR-psykologen om supervision. Derfor er det vigtigt at gøre det klart, hvordan skoleledelse, team og psykologer er forpligtet i supervisionsforløbet. Skoleledelsen er forpligtet til: At vurdere hvorvidt lærerteamet er egnet til at indgå i et supervisionsforløb At formulere overordnede mål for supervisionsforløbet (at stille opgaven) Teamet er forpligtet til: At samarbejde om at løse den fælles udfordring med klassens læringsmiljø At deltage i samtlige supervisionsmøder og evalueringsmøder At deltage i fælls forberedelse i forbindelse med iværksættelse af handleplaner Psykologerne er forpligtede til: At tage ansvar for supervisionsforløbets gennemførelse (at løse opgaven) At tilbyde den enkelte lærer en individuel udviklingsproces At initiere en evaluering i henhold til skoleledelsens formulering af overordnede mål for supervisionsforløbet Forslag til dagsorden til mødet med skoleledelse, team og psykologer 1 Præsentationsrunde og formålet med mødet 2 Kort beskrivelse af supervisionsforløbet 6 supervisionsmøder á 2 timer. Brug fx den visuelle oversigt forrest i mappen 3 Afstem forventninger til supervisionsforløbet, særligt i forhold til opgave- og ansvarsfordeling Fx ved at tale om: Forskelle mellem typiske PPR-funktioner og supervision Forpligtelser for den enkelte; både skoleledelse, team og psykolog 4 Skoleledelse og lærerteam beskriver udfordringen ift. klassens læringsmiljø 5 Skoleledelsen beskriver det overordnede mål med supervisionsforløbet 6 Evalueringsskema: Hver lærer/pædagog udfylder Evalueringsskema (førmåling) 7 Afrunding og aftaler: Aftal dato, tid og sted for samtlige supervisionsmøder og evalueringsmødet med skoleledelsen Evalueringsskema (førmåling) Du får her mulighed for at svare på, hvordan du oplever læringsmiljøet i din klasse. Du skal svare det, du synes, passer bedst for dig og din klasse. Hvis du har lyst til at uddybe enkelte svar, kan du skrive lidt mere under punktet Øvrige kommentarer. Spørgsmål På en skala fra 1-10 hvor godt er læringsmiljøet i din klasse? Meget dårligt Meget godt Spørgsmål Klassefællesskabet I hvor høj grad trives dine elever i klassefællesskabet? Slet ikke I høj grad Spørgsmål Klasseledelse og medindflydelse I hvor høj grad fungerer din klasseledelse og inddragelse af eleverne? Slet ikke I høj grad Spørgsmål Motivation og lyst til læring I hvor høj grad oplever du at eleverne er motiverede og har lyst til at lære? Slet ikke I høj grad Spørgsmål Slet ikke I høj grad Slet ikke I høj grad KOPIÈR ARKET 14 11
15 Opstartsmøde Opsamlingsark - 6 supervisionsmøder Vigtige fortællinger om teamets udfordring fra hhv. skoleledelse og team: Skoleledelsens formulering af overordnede mål for supervisionsforløbet: Mødeaftale for supervisionsforløbet: Møde 1. supervision (2 timer) 2. supervision (2 timer) Dato og tidspunkt Ca dage mellem møderne Sted 3. supervision (2 timer) 4. supervision (2 timer) 5. supervision (2 timer) 6. supervision (2 timer) Buffer i tilfælde af aflysning Buffer i tilfælde af aflysning Evalueringsmøde med team (1 time) Evalueringsmøde med skoleledelse og team (1 time) TIP Supervisionsmøderne kan med fordel ligge tæt i begyndelsen af forløbet, mens der er behov for mere tid mellem møderne senere i processen. KOPIÉR ARKET og uddel det udfyldte ark til skoleledelse og team 12
16 Opstartsmøde Opsamlingsark - 4 supervisionsmøder Vigtige fortællinger om teamets udfordring fra hhv. skoleledelse og team: Skoleledelsens formulering af overordnede mål for supervisionsforløbet: Mødeaftale for supervisionsforløbet: Møde 1. supervision (2 timer) 2. supervision (2 timer) Dato og tidspunkt Ca dage mellem møderne Sted 3. supervision (2 timer) 4. supervision (2 timer) Buffer i tilfælde af aflysning Buffer i tilfælde af aflysning Evalueringsmøde med skoleledelse og lærerteam (1 time) TIP Supervisionsmøderne kan med fordel ligge tæt i begyndelsen af forløbet, mens der er behov for mere tid mellem møderne senere i processen. 13 KOPIÉR ARKET og uddel det udfyldte ark til skoleledelse og team
17 Evalueringsskema (førmåling) Du får her mulighed for at svare på, hvordan du oplever læringsmiljøet i din klasse. Du skal svare det, du synes, passer bedst for dig og din klasse. Hvis du har lyst til at uddybe enkelte svar, kan du skrive lidt mere under punktet Øvrige kommentarer. Spørgsmål 1 På en skala fra 1-10 hvor godt er læringsmiljøet i din klasse? Meget dårligt M meget godt Spørgsmål 2 Klassefællesskabet I hvor høj grad trives dine elever i klassefællesskabet? Slet ikke I i høj grad Spørgsmål 3 Klasseledelse og medindflydelse I hvor høj grad fungerer din klasseledelse og inddragelse af eleverne? Slet ikke I i høj grad Spørgsmål 4 Motivation og lyst til læring I hvor høj grad oplever du at eleverne er motiverede og har lyst til at lære? Slet ikke I i høj grad Spørgsmål 5 Undervisningsdifferentiering I hvor høj grad benytter du dig af undervisningsdifferentiering? Slet ikke I i høj grad Spørgsmål 6 Inkluderende forældresamarbejde I hvor høj grad bakker forældrene op om klassens trivsel og fællesskab? Slet ikke I i høj grad KOPIÉR ARKET 14
18 Spørgsmål 7 Hvor mange elever overvejer du, at tage kontakt til PPR om i det kommende skoleår? 0 elever 1-2 elever 3-4 elever 0 elever Spørgsmål 8 Hvor ofte taler du med dit team om konkrete pædagogiske eller didaktiske initiativer med henblik på at styrke et inkluderende læringsmiljø? Hver time Hver dag Et par gange om ugen Månedligt Et par gange om året Aldrig Øvrige kommentarer 15 KOPIÉR ARKET
19 Opstartsmøde Løbende forberedelse af supervisionsmøderne Refleksioner fra opstartsmødet Er der nogen vigtige pointer, vi skal huske? Refleksioner om næste supervisionsmøde Er der noget vi skal justere på baggrund af sidste supervisionsmøde? Planlæg næste supervisionsmøde Hvordan gennemfører vi næste supervisionsmøde? Hvem gør hvad? Rækkefølge? Hvordan prioriterer vi tiden? Andet? KOPIÉR ARKET 16
20 17
21 1. supervision Udfordringen Fortællinger om klassen 1. supervisionsmøde er begyndelsen på et forløb og starten på en længerevarende arbejdsalliance. Supervisionsmødet har til formål at arbejde med fortællingen om klassens læringsmiljø. Klassens læringsmiljø udfoldes som en fortælling - en social konstruktion - af tanker, handlinger og viden om klassen. Fokus på lærernes forskellige oplevelser og perspektiver giver mulighed for at samle råstof til fortællingen om klassens læringsmiljø som en delt fortælling og forudsætningen for kommende fælles handlinger. Den enkelte lærer fortæller om sine oplevelser og perspektiver på klassens læringsmiljø og udfordringen med afsæt i de overordnede mål for supervisionsforløbet. Øvelser En kontekstafklarende samtale, Interview og Skalaspørgsmål På de følgende sider, er der inspiration til fire forskellige øvelser. Første øvelse adskiller sig fra de øvrige ved at være oplæg til en kontekstafklarende samtale, der sætter fokus på teamet og den enkelte lærer/pædagog, som dele af et system med flere interessenter og flere forskellige dagsordener. Forslag til dagsorden 1 Formålet med mødet 2 Øvelse: En kontekstafklarende samtale med teamet 3 Øvelse: Interview om klassens aktuelle læringsmiljø 4 Øvelse: Skalaspørgsmål om klassens læringsmiljø 5 Afrunding Hvad har vi fået ud af mødet i dag? Er der noget, jeg har fået lyst til at gøre allerede i morgen i forhold til klassens læringsmiljø? Hvad skal der ske næste gang vi mødes? Anden og tredje øvelse er målrettet arbejdet med fortællingen om klassens læringsmiljø, set fra den enkelte lærers perspektiv. Disse to øvelser arbejder henholdsvis kvalitativt og kvantitativt med teamets oplevelse af klassens læringsmiljø. Begge øvelser har også til hensigt at tage en status-måling på lærernes oplevelse af klassens læringsmiljø, som kan bruges i den afsluttende evaluering af supervisionsforløbet. Alternativ øvelse: Iagttag udfordringen Endelig er der inspiration til en alternativ øvelse Iagttag udfordringen, der lægger op til en mere kreativ tilgang til teamets fortælling om klassens læringsmiljø. 18
22 1. supervision Inspiration til øvelser En kontekstafklarende samtale med teamet Materialer: Flip-over-board inkl. tuscher En fælles dialog med teamet ud fra følgende spørgsmål: Hvad førte til jeres deltagelse i dette supervisionsforløb? Hvorfor deltager netop I? Hvem har aktier i jeres deltagelse? (fx elever, team, øvrige kollegaer, skoleledelsen, forældre m.fl.) Hvad ønsker de af jer? Hvilke krav stiller I til jer selv som deltagere i dette supervisionsforløb? Supervisor noterer stikord og vigtige pointer omkring konteksten for lærernes deltagelse på flip-over. Supervisor er opmærksom på, at alle i teamet kommer til orde og bliver hørt i deres overvejelser. Interview om klassens aktuelle læringsmiljø Materialer: Flip-over-board inkl. tuscher Supervisor interviewer hver enkelt lærer ud fra spørgsmålet: Hvordan oplever du klassens aktuelle læringsmiljø? Den ene supervisor kan spørge nysgerrigt ind til lærerens oplevelse. Den anden supervisor noterer stikord eller vigtige sætninger/metaforer/billeder på flip-over. TIP Supervisorerne kan evt. skiftes til at interviewe. Skalaspørgsmål om klassens læringsmiljø Hver enkelt lærer skriver på en seddel, uden de andre kan se det, et tal fra 1-10 på baggrund af spørgsmålet: På en skala fra 1-10, hvor 1 er ikke så godt og 10 er meget godt, hvordan vil du så vurdere læringsmiljøet i klassen? Tag en runde, hvor hver lærer fortæller, hvad de har skrevet. 19
23 1. supervision Alternativ øvelse: Iagttag udfordringen Materialer: Hvidt A4 papir + tuscher/farveblyanter Teamet forestiller sig, at udfordringen er et billede, de kan stå ude fra og se på. Lærere/pædagoger skriver eller tegner hver især - i tavshed - svarene på nedenstående spørgsmål: Hvordan ser udfordringen ud? Hvad består udfordringen af? Hvilke dele og elementer indgår i eller har indflydelse på udfordringen? Efterfølgende fortæller teamet hver især, hvad de har skrevet/tegnet. Supervisor spørger nysgerrigt ind undervejs. Udviklet med inspiration fra: Strategi viaart - værktøj, playscapes denmark, Charlotte Prang 20
24 1. supervision Løbende forberedelse af supervisionsmøderne Refleksioner fra sidste supervisionsmøde Er der nogen vigtige pointer, vi skal huske? Refleksioner om næste supervisionsmøde Er der noget vi skal justere på baggrund af sidste supervisionsmøde? Planlæg næste supervisionsmøde Hvordan gennemfører vi næste supervisionsmøde? Hvem gør hvad? Rækkefølge? Hvordan prioriterer vi tiden? Andet? KOPIÉR ARKET 21
25 22
26 2. supervision Undtagelsen Undersøgende og nysgerrig samtale 2. supervisionsmøde tager afsæt i antagelsen om at undersøgelse og forandring foregår samtidig. Supervisionsmødet arbejder med at skabe en åben og undersøgende nysgerrighed i forhold til udfordringen i klassens læringsmiljø og dermed de videste rammer for den kommende udviklingsproces. Team og supervisor går på opdagelse i de situationer, hvor der har været undtagelser fra udfordringen. Det vil sige, hvor noget er lykkedes i forhold til udfordringen. Undtagelser hvor det lykkes Målet er, at finde frem til undtagelser, hvor læreren/pædagogen har haft en god oplevelse og udfordringen forekom anderledes end sædvanlig. Undtagelsen repræsenterer det atypiske, den tynde historie, hvor fortællingen om udfordringen tilføres ny viden, nye overvejelser, en anden forståelse og andre årsagsforklaringer. Udgangspunktet er, at selvom det kan være svært at få øje på, er der altid noget der lykkes. Der er altid en undtagelse. Supervisionsmødet arbejder ligeledes med den enkeltes evne til at indgå konstruktivt i en fælles læringsproces med teamet. En fælles proces med plads til både forskellighed og individuel læring. Øvelser Interview, Bevidning og Elevrunde På de næste sider er der inspiration til to øvelser til at arbejde med en undersøgelse af undtagelsen (det uventede, det atypiske, det særlige, den tynde historie). Der er også inspiration til en øvelse med bevidning. Alternativ øvelse: De gode fortællinger Derudover er der inspiration til en alternativ øvelse De gode fortællinge, der adresserer undtagelsen som fortælling med anslag, højdepunkt og udtoning. Forslag til dagsorden 1 Formålet med mødet 2 Øvelse: Interview om undtagelsen Interviewet gennemføres med hver enkelt lærer/pædagog. Teamet præsenteres for øvelsen Bevidning og gennemfører ved interviewets afslutning en bevidning støttet af supervisor. 3 Øvelse: Elevrunde 4 Afrunding Hvad har vi fået ud af mødet i dag? Er der noget, jeg har fået lyst til at gøre allerede i morgen i forhold til klassens læringsmiljø? Hvad skal der ske næste gang vi mødes? 23
27 2. supervision Inspiration til øvelser Interview om undtagelsen Materialer: Flip-over-board inkl. tuscher Supervisor interviewer hver enkelt lærer ud fra spørgsmålene: Fortæl kort om en situation i klassen, hvor du oplevede udfordringen anderledes end sædvanlig. En situation, hvor udfordringen ikke stod i vejen for det du gerne vil. Fortæl hvem der gjorde hvad, for at gøre det muligt? Hvad gjorde du? Hvad gjorde eleverne, kollegaer, forældre, skoleledelse, andre? Hvilken betydning havde det for dig? Hvad gjorde du anderledes? Hvad gjorde du mere/mindre af? Hvad har du hæftet dig særligt ved i det vi har talt om? Supervisor spørger nysgerrigt ind undervejs. Den anden supervisor noterer stikord på flip-over. Udviklet med inspiration fra: Slip anerkendelsen løs, Dall og Hansen (red.), 2001 og Anette Holmgren Elevrunde Materialer: Sedler med navne på alle klassens elever, et navn på hver seddel. Lærerne skiftes til at trække et navn, og supervisor spørger denne lærer: Hvordan bidrager lige præcis denne elev positivt til klassens læringsmiljø? Det vil være let med nogle elever og svært med andre. Pointen er, at alle elever bidrager med noget, men at det for nogle kan være svært at få øje på. Supervisor støtter lærerne i at fastholde et anerkendende sprogbrug. Aftal evt. at forbyde ordet men. Udviklet med inspiration fra: På højde med klassen - Mere trivsel, René Juhl,
28 2. supervision Bevidning Teamet præsenteres for øvelsen Bevidning og spørgsmålene uddeles til hver enkelt lærer. Læg billedkortene frem på bordet, så lærerne kan se dem. Umiddelbart inden interviewet får teamet til opgave at lytte efter 2 vigtige sætninger i det deres kollega fortæller. Sætningerne noteres ordret. Når interviewet af læreren er afsluttet, interviewer supervisor teamet ud fra spørgsmålene: Hvilke konkrete sætninger og ord hæfter du dig særligt ved i det din kollega fortæller? Hvad hører du din kollega bestræber sig på? Hvad hører du er betydningsfuldt for din kollega? Hvilket billede får du af din kollega, som beskriver det? Hvilke værdier står frem? Find gerne inspiration i de billedkort, der ligger på bordet Genkender du værdierne fra dit eget arbejde? Beskriv gerne en konkret situation Hvor bringer det dig hen at have lyttet til din kollega? Er der noget du får lyst til at gøre mere af i dit arbejde? Og hvad tror du drøftelserne i dag kan komme til at betyde for jeres arbejdsfællesskab fremover? Slut af med at den modtagende lærer får mulighed for at reflektere over bevidningerne, ved fx at formidle det han/hun har hæftet sig ved og tager med sig videre i udviklingsprocessen. Kopiark med spørgsmål se side 25. Kopiark med billeder se side Udviklet med inspiration fra: Anette Holmgren og Kort over narrative landskaber, Michael White,
29 Spørgsmål til bevidning Hvilke konkrete sætninger og ord hæfter du dig særligt ved i det din kollega fortæller? (Skriv 2 vigtige sætninger ned) Hvad hører du din kollega bestræber sig på? Hvad hører du er betydningsfuldt for din kollega? Hvilket billede får du af din kollega, som beskriver det? Hvilke værdier står frem? Find gerne inspiration i de billedkort der ligger på bordet. Genkender du værdierne fra dit eget arbejde? Beskriv gerne en konkret situation. Hvor bringer det dig hen at have lyttet til din kollega? Er der noget du får lyst til at gøre mere af i dit arbejde? Og hvad tror du drøftelserne i dag kan komme til at betyde for jeres arbejdsfællesskab fremover? 2 vigtige sætninger: Hvilke konkrete sætninger og ord hæfter du dig særligt ved i det din kollega fortæller? (Skriv 2 vigtige sætninger ned) Hvad hører du din kollega bestræber sig på? Hvad hører du er betydningsfuldt for din kollega? Hvilket billede får du af din kollega, som beskriver det? Hvilke værdier står frem? Find gerne inspiration i de billedkort der ligger på bordet. Genkender du værdierne fra dit eget arbejde? Beskriv gerne en konkret situation. Hvor bringer det dig hen at have lyttet til din kollega? Er der noget du får lyst til at gøre mere af i dit arbejde? Og hvad tror du drøftelserne i dag kan komme til at betyde for jeres arbejdsfællesskab fremover? 2 vigtige sætninger: KOPIÉR ARKET 26
30 Billeder til bevidning Klip kortene ud og laminér dem enkeltvis, så I kan genbruge billederne. Supplér selv med fx postkort. KOPIÉR ARKET 27
31 Billeder til bevidning Klip kortene ud og laminér dem enkeltvis, så I kan genbruge billederne. Supplér selv med fx postkort. KOPIÉR ARKET 28
32 2. supervision Alternativ øvelse: De gode fortællinger Lærerne/pædagogerne skiftes til at fortælle om læringssituationer, hvor de oplevede undtagelser. Anslag Udtoning Højdepunkt Anslag: Hvordan startede læringssituationen? Hvilken stemning var der i klassen? Hvad gjorde du? Hvad gjorde eleverne? Højdepunkt: Beskriv højdepunktet, hvor det lykkedes særligt godt Hvad gjorde du? Hvad gjorde eleverne? Udtoning: Hvad gik du fra læringssituationen med? Hvad gik eleverne fra læringssituationen med? Supervisor spørger nysgerrigt ind undervejs. 29
33 2. supervision Løbende forberedelse af supervisionsmøderne Refleksioner fra sidste supervisionsmøde Er der nogen vigtige pointer, vi skal huske? Refleksioner om næste supervisionsmøde Er der noget vi skal justere på baggrund af sidste supervisionsmøde? Planlæg næste supervisionsmøde Hvordan gennemfører vi næste supervisionsmøde? Hvem gør hvad? Rækkefølge? Hvordan prioriterer vi tiden? Andet? KOPIÉR ARKET 30
34 31
35 3. supervision Visioner og værdier Konkretisering af visioner og værdier Formålet med 3. supervisionsmøde er, at lærerne formulerer og konkretiserer visioner for klassens læringsmiljø, og formulerer hvilke personlige og faglige værdier visionerne bygger på. Fokus på supervisionsmødet er, at støtte lærerne i at indtage en anden position i forhold til udfordringen. En position ud af rutinen og udover hverdagens naturlige og sædvanlige begrænsninger. Lærerne støttes til at bringe fantasi og kreativitet i spil i skabelsen af en ny fortælling om mulige fremtidige handlinger. Teamet får mulighed for at lære hinandens bevæggrunde, forhåbninger, visioner og værdier at kende og bidrager således til et bredt og varieret felt af mulige fremtidige handlinger. Teamets motivation Et omdrejningspunkt for supervisionsmødet er lærernes motivation i forhold til at arbejde med udfordringen. Motivation forstået som et samspil mellem interesse, prioritet og tro på egne evner. Brug eventuelt arket Om motivationsbegrebet på næste side til at folde motivationsbegrebet ud for teamet. Øvelser Interview, Bevidning og Motivation På de følgende sider er der inspiration til 3 forskellige øvelser. Formålet med interviewet er at støtte lærerne i en fantasifuld og kreativ tegning af et fremtidigt mulighedsfelt. Gennem en visions- og værdibaseret refleksion over den aktuelle udfordring set i forhold til deres lærergerning suppleres fortællingen om udfordringen med en fortælling om mulige fremtidige handlinger. Der er inspiration til 2 forskellige bevidningsøvelser henholdsvis Bevidning og Kort bevidning. Hensigten er fortsat at træne lærernes evne til at lytte efter den gode historie og anerkende kollegaernes indsats, samt at dele hinandens succeser i en fælles fortælling. Derudover er der inspiration til en øvelse om motivation målrettet den enkelte lærer. Øvelsen er bygget op omkring skalaspørgsmål, og arbejder med at trække den gode historie frem ved at spørge til succeserne. Alternativ øvelse: Mindmap om visioner og værdier Endelig er der inspiration til en alternativ øvelse Mindmap om visioner og værdier, som arbejder med at konkretisere teamets visioner og værdier. Forslag til dagsorden 1 Formålet med mødet 2 Øvelse: Interview om visioner og værdier Teamet inddrages i en bevidning. Efter vurdering af teamets behov og tid til rådighed benyttes enten Bevidning eller Kort bevidning 3 Øvelse: Motivation 4 Afrunding Hvad har vi fået ud af mødet i dag? Er der noget, jeg har fået lyst til at gøre allerede i morgen i forhold til klassens læringsmiljø? Hvad skal der ske næste gang vi mødes? 32
36 3. supervision Om motivationsbegrebet Motivation beskrives bedst som følgende: Motivation = Tro på egne evner x Vigtighed Tro på egne evner I elevens tro på egne evner indgår yderligere 2 størrelser: Tro på + egne evner Tro på (selvtillid) Elevens tro på egne evner handler i høj grad om elevens selvtillid, at eleven har en tro på og tillid til, at det kan lykkes at nå læringsmålet. Egne evner (given forudsætning) Elevens egne evner er en given forudsætning for ethvert læringsforløb, og i udvikling af motivation handler det om en nøje afstemning mellem evner og faglige udfordringer. Overskrides elevens nærmeste zone for udvikling, vil det være en væsentlig udfordring i etableringen af motivation og lyst til at lære. Eleven vil opleve motivation og lyst til at lære, når undervisningen tilrettelægges inden for elevens nærmeste zone for udvikling. Vigtighed I vigtighed indgår ligeledes yderligere 2 størrelser: Interesse + prioritet Interesse Elevens interesse for læringsindhold, tema, metoder og samarbejdspartnere er afgørende for, hvorvidt eleven oplever læringsindholdet interessant og vedkommende og dermed vigtigt. Prioritet Elevens oplevelse af prioritet handler om, hvorvidt eleven ser netop dette læringsmål som væsentligt. Enten som byggesten for yderligere indlæring, for konkrete uddannelsesønsker eller i samarbejdet med klassekammeraterne. Tilsammen skaber interesse og prioritet elevens oplevelse af vigtighed. Motivation Tro på (selvtillid) Egne evner (given forudsætning) rtro på egne evne Vigtighed Interesse Prioritet 33
37 Inspiration til øvelser 3. supervision Interview om visioner og værdier Materialer: Flip-over-board inkl. tuscher Supervisor interviewer på skift hver enkelt lærer ud fra spørgsmålene: Hvad er dine ønsker og visioner for klassens læringsmiljø? Beskriv konkret og giv eksempler. Forestil dig, at dine ønsker og visioner er blevet til virkelighed - beskriv konkret. Hvordan opleves klassens læringsmiljø? Hvad gør du? Hvad gør eleverne? Hvad gør kollegaer? Ledelse? Forældrene? Hvilke historier fortæller du om klassens læringsmiljø til dine kollegaer? Hvilke værdi-ord ønsker du at kunne beskrive klassens læringsmiljø med? Hvilke værdi-ord ønsker du andre vil beskrive klassens læringsmiljø med? Supervisor spørger nysgerrigt ind undervejs. Den anden supervisor noterer stikord på flip-over. Udviklet med inspiration fra: Slip anerkendelsen løs, Dall og Hansen (red.), 2001 Kort bevidning Teamet præsenteres for øvelsen Kort bevidning og teamet gøres opmærksom på, at øvelsen repræsenterer en mindre del af øvelsen Bevidning, som de kender fra 2. supervision. Umiddelbart inden interviewet får teamet til opgave at lytte efter følgende: Hvilke konkrete sætninger og ord hæfter du dig særligt ved i det din kollega fortæller? Skriv 2 vigtige sætninger ned Hvad hører du din kollega bestræber sig på? Kender du bestræbelsen fra dit eget arbejdsliv? Hvis ja, giv gerne et kort konkret eksempel Når interviewet er afsluttet fortæller teamet på skift, hvad han eller hun har hæftet sig ved. Supervisor støtter teamet i et positivt og anerkendende sprogbrug
38 3. supervision Alternativ øvelse: Mindmap om visioner og værdier Materialer: Flip-over-board 1. Hver lærer/pædagog skriver i tavshed 3 sætninger, der starter med: Det vigtigste ved at være lærer/pædagog er Supervisor tegner tre cirkler pr. lærer på flip-over, og skriver lærernes sætninger ind i cirklerne. 2. Herefter fuldender lærerne/pædagogerne sætningen: Det vil sige at om hver af de tre værdiudsagn Supervisor skriver svarene som næste led på mindmappet. 3. Lærerne/pædagogerne udfylder sidste led på mindmappet, hvor de fuldender sætningen: Helt konkret gør jeg/vi Supervisor skriver svarene som tredje led på mindmappet. Helt konkret gør jeg/vi... Helt konkret gør jeg/vi... Det vil sige at... Det vigtigste ved at være lærer er... Det vil sige at... Helt konkret gør jeg/vi... Helt konkret gør jeg/vi... 35
39 3. supervision Bevidning Lærerteamet præsenteres for øvelsen Bevidning og spørgsmålene uddeles til hver enkelt lærer. Læg billedkortene frem på bordet, så lærerne kan se dem. Umiddelbart inden interviewet får teamet til opgave at lytte efter 2 vigtige sætninger i det deres kollega fortæller. Sætningerne noteres ordret. Når interviewet af læreren er afsluttet, interviewer supervisor teamet ud fra spørgsmålene: Hvilke konkrete sætninger og ord hæfter du dig særligt ved i det din kollega fortæller? Hvad hører du din kollega bestræber sig på? Hvad hører du er betydningsfuldt for din kollega? Hvilket billede får du af din kollega, som beskriver det? Hvilke værdier står frem? Find gerne inspiration i de billedkort, der ligger på bordet Genkender du værdierne fra dit eget arbejde? Beskriv gerne en konkret situation Hvor bringer det dig hen at have lyttet til din kollega? Er der noget du får lyst til at gøre mere af i dit arbejde? Og hvad tror du drøftelserne i dag kan komme til at betyde for jeres arbejdsfællesskab fremover? Slut af med at den modtagende lærer får mulighed for at reflektere over bevidningerne, ved fx at formidle det han/hun har hæftet sig ved og tager med sig videre i udviklingsprocessen. Kopiark med spørgsmål se side 25. Kopiark med billeder se side Udviklet med inspiration fra: Anette Holmgren og Kort over narrative landskaber, Michael White,
40 3. supervision Motivation Materialer: Flip-over-board inkl. tuscher 1. Forklar motivationsbegrebet Supervisor fortæller kort om motivationsbegrebet fx ved at vise eller tegne nedenstående illustration. Tal med teamet om, hvordan motivationsbegrebet både kan bruges i forhold til at beskrive og analysere egen motivation og elevernes motivation. Motivation beskrives bedst som følgende: Motivation = Tro på egne evner x Vigtighed Tro på (selvtillid) Egne evner (given forudsætning) Tro på egne evner Motivation Vigtighed Interesse Prioritet 2. Interview om motivation Tegn en tom skål/bøtte på flip-over-papiret. Tegn løbende farvede kugler svarende til det antal, som den enkelte lærer/pædagog svarer i skala spørgsmålene. Brug forskellige farver til, hvert spørgsmål. Supervisor interviewer hver enkelt lærer/pædagog ud fra spørgsmålene: Interesse: På en skala fra 1-10, hvor vigtigt vil du så sige, det er for dig at løse udfordringen i klassen? Prioritet: På en skala fra 1-10, hvor højt vil du sige, du prioriterer at løse udfordringen i klassen? På en skala fra 1-10, hvor højt vil du sige, du er parat til at løse udfordringen i klassen? Tro på egne evner: På en skala fra 1-10, hvor sikker er du på, at du vil kunne være med til at løse udfordringen i klassen? Supervisor spørger løbende ind til svarene: Hvordan kan det være, at du er kommet helt op på? Supervisor forklarer pointen om at summen af alle svar tegner et billede af den samlede motivation for den enkelte lærer/pædagog. Supervisor forklarer også formålet med skalaspørgsmålene, som understøttende for fortællingen af den gode historie og skaber dermed fokus på det teamet allerede gør, som virker. Udviklet med inspiration fra: Motivationssamtalen, Miller og Rollnick,
41 3. supervision Løbende forberedelse af supervisionsmøderne Refleksioner fra sidste supervisionsmøde Er der nogen vigtige pointer, vi skal huske? Refleksioner om næste supervisionsmøde Er der noget vi skal justere på baggrund af sidste supervisionsmøde? Planlæg næste supervisionsmøde Hvordan gennemfører vi næste supervisionsmøde? Hvem gør hvad? Rækkefølge? Hvordan prioriterer vi tiden? Andet? KOPIÉR ARKET 38
Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune
Hvordan bestiller man en Temapakke? Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR mail: pprgreve@greve.dk, eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få yderligere
Læs mereGuide. til skoleledelse og PPR. Inspiration til at understøtte en skolekultur, der styrker inkluderende læringsmiljøer
Guide til skoleledelse og PPR Inspiration til at understøtte en skolekultur, der styrker inkluderende læringsmiljøer Forord Formål Formålet med denne guide er, at give skoleledelser, PPR og skoleforvaltninger
Læs mereVærktøjskassen Skoleledelsen. Skab en anerkendende skole-hjem samarbejdskultur med fokus på nydanske forældre
Værktøjskassen Skoleledelsen Skab en anerkendende skole-hjem samarbejdskultur med fokus på nydanske forældre ledelsesteam skolebestyrelsen 1,5 timer 45 min. arbejdsgruppen Tema: Hvorfor skal vi skole-hjem
Læs mereHold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:
Læs merePROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes
Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereHvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereArbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads
Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen
Læs mereAktionslæring. Sommeruni 2015
Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mere9. Bilagsoversigt. Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger. Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger. Bilag 3: Interviewguide Leder
9. Bilagsoversigt Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger Bilag 3: Interviewguide Leder Bilag 4: Værdier og pædagogisk fundament 1 Bilag 1: Interviewguide Interview
Læs mereUddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492
Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn
Læs mereStrategi for læring Daginstitution Torsted
2016-2017 SMTTE Pædagogisk læreplan via 2016-17 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed
Læs mereFormand, Majbrit Berlau
Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereForbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2
Forbered dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 2 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver handlinger i Forbered fasen, og hvordan de kan træne innovationskompetencer gennem disse
Læs meredig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Læs mereINSPIRATION TIL LÆRERE
INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry
Læs mereStudieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb
Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb 1 Denne håndbog er tænkt som et dynamisk værktøj med konkrete ideer til metoder og redskaber
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereKollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Læs mereOPGAVE 1 X min LEDER
OPGAVE 1 X min LEDER Marts 2018 1 BLIV INSPIRERET (X min - individuelt) Hvad vil du gerne opnå med arbejdsfællesskab? Inden du påbegynder arbejdet med arbejdsfællesskaber, kan du med fordel lade dig inspirere.
Læs mereProcesværktøj om trivsel
Procesværktøj om trivsel www.samarbejdefortrivsel.dk Procesværktøj om trivsel Introduktion Det kan styrke dagtilbuds arbejde med børns trivsel, hvis I som personalegruppe, legestuegruppe eller bestyrelse
Læs mereSammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler
Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen kan der være mulighed for supplerende opgaver til inspiration og som aftales
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Modul 1 10.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere til kollegial supervision
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereMetode til feedback i grupper
Metode til feedback i grupper 20.11.17 Hvordan skaber du en god og brugbar feedbackkultur i en hektisk hverdag? Her får du en metode, der klæder dine medarbejdere på til at arbejde struktureret med feedback,
Læs mereIntrodag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1
Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne
Læs mereDet gode forældresamarbejde. Lykke Mose, cand. psych., konsulent, Perspektivgruppen.
Det gode forældresamarbejde Lykke Mose, cand. psych., konsulent, Perspektivgruppen. Formål At styrke og udvikle forældresamarbejdet At få viden om pejlemærker for et godt forældresamarbejde Få drøftet
Læs mereUdviklingsplan/indsatsområder 2017/18
Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereSkolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION
Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen
Læs mereDialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge
Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereMålene for praktikken og hjælp til vejledning
Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der
Læs mereDEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune
DEN RØDE TRÅD Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole Dragør kommune Redigeret oktober 2017 0 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Formål...2 1. Fælles grundfaglighed...3
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereTil Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk
Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
Afdeling: Malurt Udfyldt af gruppe: Græsrødder Dato: 20-2-2106 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.
Læs mereAntimobbestrategi for
Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at
Læs mereHvis din hest er død - så stå af
Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter
Læs mereOrdstyrerens køreplan
Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen
Læs mereFormålet med metoden er, at deltagerne lærer af egen praksis samtidig med, at de kvalificerer egen praksis.
Aktionslæring Aktionslæring er en analytisk reflekteret social læringsproces. Deltagerne lærer af praksis, i praksis ved skiftevis at zoome ind på og distancere fra egen praksis. Metoden består af fem
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereVORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
VORES PERSONALEPOLITIK Guide BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Introduktion En personalepolitik kan laves på mange måder, men den bedste personalepolitik skabes, når alle i institutionen bliver
Læs mereWorkshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman
Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere
Læs mereIntrodag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1
Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
Afdeling: Østerhåb Udfyldt af gruppe: Rødder Dato: 9.9.2015 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.
Læs mereElevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching
Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereHvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune
Hvordan bestiller man en Temapakke? Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR mail: pprgreve@greve.dk, eller på telefon 43 97 37 70 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få yderligere
Læs mereFEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE
FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE Modul 1 4.4.2017 Karen Wistoft, professor, ph.d. Formål - Feedback At introducere til feedback i form af kollegial supervision eller sparring
Læs mereSammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler
Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen kan der være mulighed for supplerende opgaver til inspiration og som aftales
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereEt tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde
T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereSide. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?
Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du
Læs mereDen inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013
Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles
Læs mereB. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Skole- og fritidspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Udvikling og læringsrum Området retter sig mod pædagogisk
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereHvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune
Hvordan bestiller man en Temapakke? Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR mail: pprgreve@greve.dk, eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få yderligere
Læs mereTOPi Sammenhæng i barnets liv i overgangen mellem dagtilbud FORMÅL FORBEREDELSE OVERGANGSSAMTALEN
FORMÅL At give barnet de bedste forudsætninger for en god overgang ved at give relevant information om barnets trivsel, udvikling og læring via overgangsskemaet. Der tages udgangspunkt i barnets ressourcer
Læs mereMedarbejder-Udviklings-Samtale. Klynge C KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Medarbejder-Udviklings-Samtale Klynge C 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte
Læs mereUndervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus
Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...
Læs mereKonkrete indsatsområder
Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereElevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:
Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene
Læs mereGør tanke til handling VIA University College PRAKTIK START EFTERÅR 2019
Gør tanke til handling VIA University College PRAKTIK START EFTERÅR 2019 1 VELKOMMEN Klikforatredigerei master 4 5 Gad vide, hvordan man gør ting på mit praktiksted? Gad vide, hvordan min praktikvejleder
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereAntimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
Læs mere9 punkts plan til Afrapportering
9 punkts plan til Afrapportering Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi er blevet inspireret af Fremtidens dagtilbud og arbejder med aktivitetstemaer og dannelses temaer. Alle afdelinger
Læs mereHvor var det nu vi kom fra?
Hvor var det nu vi kom fra? Korte møder: Sidste gang arbejdede vi med den professionelle samtale samtalens faser og spørgeteknik. Hvilke refleksioner har det givet dig efterfølgende? Har du anvendt nogen
Læs mereLÆRING DER SÆTTER SPOR
LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet
Læs mereUdvikling af social resiliens i læringsmiljøer/praksisfællesskaber
Udvikling af social resiliens i læringsmiljøer/praksisfællesskaber 1 KONFERENCEN: SOCIAL RESILIENS UDVIKLING AF GENSIDIGT FORPLIGTENDE RELATIONER I FÆLLESSKABER MELLEM BØRN OG UNGE 3. OKTOBER, 2017 HANS
Læs mereSamtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.
Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration
Læs mereSpecialtillbuddet Kridthuset. Assens Skole
Specialtillbuddet Kridthuset Assens Skole 1 Målgruppebeskrivelse Kridthuset er et specialpædagogisk og tidsbegrænset skole- og fritidstilbud med en fælles pædagogisk målsætning til elever i den undervisningspligtige
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereDe 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November
De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.
Læs mereSkab interesse, dialog og internalisering for. Ledelseskommissionens anbefalinger
Skab interesse, dialog og internalisering for Ledelseskommissionens anbefalinger Skrevet af Mette Berner og Michael Meinhardt Skab interesse og internalisering for Ledelseskommissionens anbefalinger Tirsdag
Læs mereProjektarbejde med børn i daginstitutionen
Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................
Læs mereForældresamtaler som metode
Forældresamtaler som metode Styrket samvær for børn og forældre Pixi-udgave Indhold Forældresamtaler Side 3 Guide: Forberedelse til forældresamtalen og samværet Side 4 Guide: Forberedelse til forældresamtalen
Læs merePædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole
Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Vision og mission for Silkeborg Ungdomsskole Silkeborg Ungdomsskole skal være kraft- og videnscenter for og om de 14-18-årige i Silkeborg
Læs mereTitel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune
Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn
Læs mereJo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)
København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe
Læs mereUdarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1
Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Et princip skal formuleres så det både udtrykker skolens værdier, sætter retning for skolen og samtidig er til at arbejde med i praksis. Et princip sætter
Læs mere