Moderne importord i språka i Norden
|
|
- Sigrid Andresen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Moderne importord i språka i Norden Titel: Forfatter: Opkomling, stenalder, nørd og regneark - om danske afløsningsord i nyordsdannelsen og deres gennemslagskraft Pia Jarvad Kilde: Moderne importord i språka i Norden I. Med bil i Norden i 100 år. Ordlaging og tilpassing av utalandske ord, 2003, s URL: Novus forlag 2003 Betingelser for brug af denne artikel Denne artikel er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra den. Følgende betingelser skal dog være opfyldt: Citatet skal være i overensstemmelse med god skik Der må kun citeres i det omfang, som betinges af formålet Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives, jf. ovenstående bibliografiske oplysninger.
2 Opkomling, stenalder, nørd og regneark om danske afløsningsord i nyordsdannelsen og deres gennemslagskraft Pia Jarvad København 13. marts1902 udskrev dagbladet Politiken følgende tævling blandt sine læsere: Hvad skal avtomobil hedde på dansk? Den 14. marts offentliggjordes svarene. De forslag som bladet tykte bedst om, var maskinvogn, tøf og ordet bil. Det er genialt fundet på. Kan man kalde en bicykle for en cykle og en violoncellist for en cellist, kan man også kalde en avtomobil for en bil. Det er et nemt og smidigt ord. Man danner derav med lethed at bile, biling, lystbil, arbejdsbil, bilfabrik, billøb, biler, bilerinde, biledragt etc. etc. I en uendelighed. Herefter redegør Sven Tito Achen (Achen 1947) for ordets videre vej til norsk, svensk og islandsk og citerer Didrik Arup Seips og Erik Noreens begejstrede tilslutning til det danske ord. Med bil som undertitel for konferencen her, er afløserordet i fokus i nyordsdannelsen og i den lykkelige tilpasning af ord fra fremmede sprog. Selve substantivet avtomobil er dannet af tillægsordet automobil som if. Ordbog over det danske Sprog kommer fra fransk automobile. Ordbog over det danske Sprog angiver også at automobil som substantiv står nær det tyske substantiv automobil. I supplementet til Ordbog over det danske Ordbog over det danske Sprog, København 1919 og 1920.
3 OPKOMLING, STENALDER, NØRD OG REGNEARK 25 Sprog kan man, ved at tolke brugen af sammensætninger og afledninger, se automobil sygne hen og bil blomstre op. Kun i automobilkirkegård og automobilophugning lever ordet længere end til 1930 erne. Den anden forkortelse af automobil er auto som i Ordbog over det danske Sprog karakteriseres som især fagligt og skriftsprogligt og langt sjældnere end bil, og i supplementet som aftagende i brug i det 20. århundrede. I supplementet er auto- med som første sammensætningsled i bil -betydningen og karakteriseres som mere fagligt end bil-. Under selve ordet bil- oplyses det at bil- er det hyppigste førsteled i ord for bilens dele og tilbehør, mens auto- er det almindelige i faglige sammenhænge, fx autoophug; automekaniker, autoværksted. Også i juridisk eller officielt sprog foretrækkes auto- eller automobil- helt op til o hvor bilinspektør og Statens Biltilsyn optræder i bekendtgørelser. Hvad er et afløsningsord? På dansk grund er ordet afløsningsord eller afløserord ikke med i gængse ordbøger. Hverken Ordbog over det danske Sprog eller supplementet dertil, hvor de pågældende bind er fra henholdsvis 1919 og 1992, har det med. På dansk grund er ordet højst sandsynligt brugt første gang af Hannibal P. Selmer i bogen Om de fremmede ord, 1861, hvor anden hoveddel af værket kaldes Fremmed afløsnings ordbog, og der har en betydelig udbredelse (jf. fx Knud Knudsen: Unorsk og norsk eller fremmedords afløsning, og Knud Hjortø: Afløsningsordbog, 1933). Sandøy (1999) definerer afløsningsordet i forbindelse med beskrivelsen af projektet Moderne importord i språka i Norden, og han skriver: Eit avløysarord er altså ord som blir laga anten spontant eller gjennom systematisk språkrøktarbeid for å erstatte eit importord. Dette er uttrykk for den leksikalske purismen og han giver eksempler som feedback > tilbagemelding; snowboard > snøbrett. Her er det spontane afløsningsord det samme som det der ellers kaldes indirekte (oversættelses)lån og som i dansk tradition næppe opleves som det prototypiske afløsningsord. Således skriver Erik Hansen (Hansen 1999) om afløsningsord at det er: et ord af dansk struktur som erstatter et fremmedord der findes i sproget, eller som indføres for at undgå optagelsen af et nyt fremmedord. Her er altså tale om en grad af bevidsthed i afløsningsordet i modsætning til kategorien indirekte lån (oversættelseslån). Mere utvetydig er Brink (Brink 2001) som definerer afløsningsordet som et udtryk, der er skabt eller betydningsændret for at udelukke eller udrydde et andet ord (s. 9). I det følgende vil jeg skelne mellem de to typer af afløsningsord og inddrage begge. Afløsningsord og nordisk samarbejde Det nordiske samarbejde som det har udfoldet sig i de nordiske sprogråd og -nævn siden 1955 hvor Dansk Sprognævn som det sidste blev oprettet, har haft nyordsarbejde som en væsentlig og central opgave. Med nyordssregisteringen påtog sprognævnene sig en forskningsopgave som ikke ellers var institutionsfæstet i de nationale videnskabelige miljøer. En fællesnordisk samordning af nyordene med udgangspunktet i at de nordiske sprog ikke yderligere skulle fjerne sig fra hinanden, lå lige for i det fælles sprogpolitiske
4 26 PIA JARVAD arbejde. Med det videreførte sprognævnene en række markante personligheders arbejder inden for feltet nordisk sprogfællesskab, og det har da også igennem årene været et yndet og jævnligt tilbagevendende emne for de nordiske sprognævns årsmøder. I de første rapporter fra det nordiske samarbejde i sprognævnenes regi er der lister over nye ord i dansk, norsk og svensk og et indlæg om fællesudviklinger og særudviklinger. Det er også her man træffer nogle af de forslag til afløsningsord som i senere omtaler af hele ideen giver det let komiske præg som afløsningsord har blandt sprogforskere i Danmark. Det er fx udtrykt af Jørn Lund (Lund 1991) som nævner at I Dansk Sprognævn møder fremmedord indtil videre ingen principiel modstand, heller ikke de engelske. Herefter giver Lund nogle eksempler på at man tidligere undertiden forsøgte sig med afløsningsord som dog gennemgående ikke er slået an: spisevat i stedet for candy floss (svensk sockervadd ), ventekjole i stedet for svangerskabskjole, bredlærred, tenalder og tenåring i stedet for wide screen, teen age og teen ager, husvogn for campingvogn og bæreplansbåd for hydrofoilbåd Eksemplerne er af varierende karakter idet nogle er egentlige afløsningsord, dannet i Dansk Sprognævn, mens andre ord er spontane substitutioner for importord som derefter støttes af Dansk Sprognævn. Ordene spisevat og ventekjole er således afløsningsordsforslag til nye ord som er optaget i listen over nye ord i dansk i publikationen Nordiske Sprogproblemer 1956, bæreplansbåd er medtaget i nyordslisten i Nordiske Sprogproblemer hvor det oplyses at Dansk Sprognævn har tilrådet ordet i stedet for hydrofoilbåd. Ordet tenåring (teen ager) er med som et egentlig afløsningsord i listen over nye ord i Nordiske Sprogproblemer Derimod er ordene bredlærred (i stedet for wide screen) og husvogn nye ord i listen fra Nordiske Sprogproblemer som også angiver at husbil og bobil er gode, men i modsætning til husvogn er de førnævnte uden belæg i virkeligheden. I nyordslisten fra Nordiske sprogproblemer 1956 var der andre forslag til afløsningsord, nemlig disse som er dannet som afløsningsord: hankepose [foreslås i stedet for bærepose] maskefang [forslag til ord for særlig strikning på strømpe til at hindre at en maske løber] strygefri [forslag for engelsk non-iron] Ordet maskefang bruges næppe mere, i hvert fald i almensproget, fænomenet er forsvundet. Derimod er strygefri slået godt igennem og er i dag nærmest enerådende. Ved en søgning på søgemaskinen Google 27. november 2002 fås 4 eksempler med non-iron, mens der er 195 eksempler på strygefri. De følgende eksempler er orddannelser som ikke er bevidst dannet ud fra et afløsningsordssynspunkt, men opstået enten spontant eller i faglig sammenhæng: dahlia [dannet til den svenske botaniker Andreas Dahl; ordet skal afløse georgine] dybvandshummer [ordet skal afløse jomfruhummer] koeksistens [foreslås for det mere almindelige, men også nye ord sameksistens] plast [foreslået af Dansk Ingeniørforenings terminologiudvalg i 1956 i stedet for plastic] samvælde [ordet skal afløse commonwelth]
5 OPKOMLING, STENALDER, NØRD OG REGNEARK 27 Ordet dahlia er i dag mest almindeligt, og dybvandshummer er slået igennem i faglige sammenhænge, fx i forbindelse med EU s mindstemål for fangst af sådanne havdyr, men kogebøger bruger fortsat jomfruhummer. Alt i alt slet ikke så dårlige resultater for den tidlige bevidste styring af ordforrådet i Sprognævnets regi eller var det bare held? Ved Sprognævnenes årsmøde i 1956 holdt K.G. Ljunggren et indlæg om de nye ord og om muligheden for at samordne nyordsudviklingen i Norden efter at der nu var oprettet sprognævn i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Ljunggren konstaterer at en stor del af ordforrådet er fælles, og at en del afvigelser beror på faste ændringer sprogene imellem, fx norsk mammakjole, svensk mammaklänning, dansk ventekjole. Ljunggren finder at en fælles indsats er påkrævet i de tilfælde hvor de tre sprog vælger forskellige termer, fx dansk groundhostess, norsk bakkevertinne og svensk markvärdinna, men uden at lægge vægt på at det er nordisk purisme over for engelske importord. I de følgende år kommenteres listerne i Nordiske Sprogproblemer oftest af K.G.Ljunggren, og de er som regel deskriptive og uden forslag til konkrete afløsningsord. I det andet nummer af tidssskriftet Nordiske Sprogproblemer aftrykkes en indstilling fra nævnene om en samordning af postal terminologi som var vedtaget ved årsmødet 1955 i Stockholm, og det blev foreslået at flytrafikkens terminologi i samarbejde med SAS skulle være et nyt emne for nordisk samarbejde. I de følgende år blev også geografiske navne, herunder transkription af det kyrilliske alfabet, og teletermer inddraget, mens fællesprojekter som Efternavne i Norden og Turistord i Norden blev af mere kuriøs karakter. Ved det nordiske årsmøde redegjorde Alf Hellevik for et forslag om et nordisk samarbejde med hensyn til afløsningsord for især engelsk-amerikanske låneord. Forslaget bliver trykt i Nordiske Sprogproblemer 1961 og 1962, s Det blev vedtaget at sende nye ord og afløsningsord til de andre nævn til kommentering med en vis tidsfrist for ikke at lade det forsinkes af rådslagninger på de nordiske fællesmøder (ibid.). Det blev yderligere tilrådet at nævnene koncentrerer sig om de mest uheldige låneord og om ord fra det almene ordforråd (ibid.). Med dette opdrag gik arbejdet i gang, og Arnulv Sudman udarbejdede et forslag til det fortsatte arbejde. Med udgangspunkt i svenske og danske spontandannelser foreslår han tilsvarende norske dannelser, fx langspillplate/langplate for longplaying record. Også fornorskning af skrivemåden omtales, og fra svensk nævnes fx skoter (scooter), tejp, tejpa (tape, sb. tape, vb.), frilans, (free lance). I norsk kunne således craw(e) fornorskes til krål(e), jf. trål(e), og service > servis, eller bedre: sørvis. I september 1963 er listen sammenstillet og godkendt i de respektive nævn under titlen Ersättningsord för vissa engelsk-amerikanska lånord i danskan, norskan och svenskan, September 1963, udg. af Nämnden för Svensk Språkvård. Den bliver drøftet på det nordiske årsmøde i 1963 og 1964, men herefter sker der ikke mere. Af de danske afløsningsord som er foreslået, er der kun få som slet ikke er slået an, fx kosmetik/æske -taske i stedet for beauty-box; biltag i stedet for carport; påhængsvogn/ påhænger/påhæng i stedet for trailer (nu hedder det hænger); bredlærred i stedet for widescreeen, mens en del ikke er aktuelle mere, fx hulledame for punchedame. Andre er ikke aktuelle for dansk, da det engelske lån ikke brugtes i dansk, fx scullery (dansk bryggers). Listen rummer enkelte eksempler på danificeringer: creativ > kreativ; cafeteria > kafeteria; fully fashioned > fuldfashioneret. En lang række af de foreslående ord lever i dag et parallelliv med importordet, fx shoppe/handle; guide/turistfører hvor guide er
6 28 PIA JARVAD almindeligst, mens turistfører er det officielle navn i forbindelse med erhvervet; marketing /markedsføring (søgning på Google i oktober 2002 viser denne fordeling: over for ). I Danmark bliver listen ikke publiceret, og der tages ikke flere initiativer i denne retning. Derimod kommer der gang i arbejdet med nye ord. Gennem og 80-årene intensiveres arbejdet med de samlede nyordsundersøgelser, og også her var der planer om at foreslå afløsningsord for importord, men det endte med at man nøjedes med at anføre nordiske dvs. i den danske ordbog norske og svenske modsvarigheder på alfabetisk plads som inspiration for læseren. Det forekom urealistisk at foreslå afløsningsord for velindarbejdede importord som kunne have op mod tyve år på bagen. Afløsningsordsarbejdet blev derimod en opgave for det Nordiske Sprogsekretariat som i perioden 1978 (hvor det blev oprettet) til midten af 90 erne behandlede mere end 200, fx sikkerhedspude i stedet for airbag; e-post i stedet for ; køkkenmaskine i stedet for foodprocessor; drageflyvning i stedet for hanggliding. Fra dansk side er Else Bojsens dom (Bojsen 1988) over bestræbelserne sikkert karakteristisk for den tids danske holdninger: Det er sagt så ofte at det næsten er trivielt at gentage det, men nordiske sprogrøgteres anstrengelser for at finde og foreslå nordiske afløsningsord har på det nærmeste været forgæves i al den tid anstrengelserne har stået på, og det vil rundt regnet sige 100 år. Heller ikke efter at sprogrøgten blev sat mere i system med oprettelsen af sprognævnene.. og Nordisk Sprogsekretariat. Og hun nævner en eneste stensikker succes, som netop har til hensigt at give det hele et let komisk skær, nemlig dansk pattekopslip, norsk spenegummislipp, svensk spengummisläpp af liner slip. Afløsningsord når man bliver bedt om det Gennem årene har Sprognævnet foreslået en lang række afløsningsord, men karakteristisk er det at det er svar på spørgsmålet om hvilken dansk betegnelse man kan bruge for det og det ord. Og i mange tilfælde slår ordet også an, godt støttet af sprogbrugeren som ønsker det danske ord. Det drejer sig fx om sådanne nyere ord som hvalsafari (212 eksemplarer på Google i oktober 2002) for whale watching (98); våddragt (713 eksemplarer på Google i oktober 2002) for wetsuit (47); kiss and ride-anlæg (326 eksemplarer på Google i oktober 2002) for kys og kør-anlæg (269); e-post ( eksemplarer på Google i oktober 2002) for ( ). Mindre gennemslagskraft har fx afløsningsordet for hospice haft, sikkert fordi det bestod af flere forslag som alle var for lange: hospital for lindrende pleje/palliativ pleje/ LP-hospital. Nye ord og spontane afløsningsord At låne eller importere indholds- og udtryksmidler fra andre sprog er et fundamentalt vilkår for ethvert sprog, og på den måde er alle sprog blandingssprog. Det afspejler sig fx i etymologien og i sproghistorien, men det afspejler sig ikke altid i sprogets indhold eller udtryk ved en synkron betragtning. Det er fx ikke til at se, høre eller forstå at ordet bil er et afløsningsord for det på tysk eller fransk dannede automobil(e). Det er heller ikke til at
7 OPKOMLING, STENALDER, NØRD OG REGNEARK 29 gennemskue at fil i betydningen datasamling er et indirekte lån fra engelsk file, at fil som vi kender det i ord som neglefil, grovfil, er nedertysk indlån (vile), og at pil er tidligt indlånt fra latin pilum, mens hvil og smil er af hjemlig herkomst. Når man derfor redegør for typer af indlån, er det nødvendigt at forholde sig til om importen er i overensstemmelse med den hjemlige struktur eller bryder med den. Ved synkron import af fremmed gods benytter sprogbrugeren sit kendskab til det fremmede sprog på sit eget sprog. Sprogbrugeren importerer og udbreder importen til andre sprogbrugere. Det importerede kan være på alle sprogets niveauer, det kan være orddele, ord, ordkombinationer, bøjning, syntaks, pragmatiske signaler og brug af større dele af talen i en kodevekslen. I udbredelsen af det importerede til andre sprogbrugere bliver det importerede bearbejdet, og det vil i mange tilfælde også forrykke strukturen i modtagersproget. Den hjemlige struktur er således hele tiden under forvandling, og det er med til at den synkrone kategorisering vanskeliggøres. Her ser jeg på det leksikalske niveau inden for danske nye ord som er opstået efter påvirkning fra andre sprog, især engelsk, efter de sædvanlige kategorier som benyttes i karakteristikken. Ved en tidligere lejlighed (Jarvad 1999) har jeg redegjort for kategorierne og deres andel i de nye ord. Her er en oversigt: lån fra andre sprog end engelsk (fx bonsai, tortilla, berufsverbot, boule) % navne, enkeltord, fraser direkte fra engelsk (fx Dolby, deathmetal, carvery, never mind) % hybrider med et led fra engelsk (fx hårspray, vejrtainment) % pseudoengelske ord (fx bigshopper, slowfood) % betydningslån fra engelsk (fx turbulens, dumpe affald) og oversættelseslån fra engelsk (fx dødsmetal, posedame) % danske dannelser (fx reservebedstemor, salgsbrev) % Det spontane afløsningsord repræsenterer således forskellige typer: OVERSÆTTELSER er ord og udtryk der er en mere eller mindre tæt oversættelse af et fremmed ord, ofte led for led, fx posedame (efter bag lady); bombeskjold (efter bomb shield); salamitaktik (efter salami tactics); sejlbræt (efter sailboard); seriemord (efter serial killings); sneglepost (efter snail mail). Det gælder også for ordforbindelser som sikker sex (efter safe sex); skjult dagsorden/hemmelig dagsorden (efter a hidden/secret agenda); og substantiviske ordforbindelser som i begge sprog bruges overført, fx skelet i (klæde)skabet (efter skele-
8 30 PIA JARVAD ton in the closet/cupboard); sommerfugle i maven (efter butterflies in the stomach); og verbale forbindelser, fx sidde ind (efter sit in); starte op (efter start up), og i overført brug, fx skyde sig selv i foden (efter shoot oneself in the foot); stemme med fødderne (efter vote with one s feet hvor det er fra russisk). UNDERSÆTTELSER er fx skyskraber (efter sky-scraper = himmelskraber ) og kold tyrker (efter cold turkey = kold kalkun ), gråhundbus dansk busselskab med bl.a. ruten København-Rønne (fra det amerikanske busselskab Greyhound opkaldt efter hunderacen som også i dansk kaldes greyhound). Det er ikke en hyppig gruppe, og det er ofte dannelser af spøgende karakter. OMSÆTNINGER til dansk af et engelsk ord er fx solblokker (efter sun block = solspærre, jf. startspærre, og jf. skriveblokering for writer s block) og styrtbøjle (efter crash bar styrt + stang, bom ). BETYDNINGSUDVIDELSER sker når et dansk ord eller udtryk får ny betydning under indflydelse af det tilsvarende engelske ord, dvs. man overtager en fremmed ordbetydning på et hjemligt ord, fx virus edb-program som ændrer eller ødelægger data i et edb-anlæg (efter samme brug af virus i engelsk), orm program som kopierer sig selv og vokser ukontrolleret uden at være afhængigt af et andet program, og programmet ender med at ødelægge pc ens data (efter engelsk worm som betyder orm ). I nogle tilfælde sker der en billedlig eller overført brug af gammelt ord. Fx betyder sparringspartner nu diskussionspartner, og det er en overført betydning fra den gamle betydning i boksning. Ordet spydspids er uleksikaliseret i den traditionelle brug, jf. Ordbog over det danske Sprog, mens den billedlige betydning er banebryder. I andre tilfælde har ordet sin almindelige betydning, men udvider brugsområdet: den gamle betydning af sabbatår er hver 7. år i jødedommen hvor arbejdet i mark og vingård skulle hvile ; i moderne brug er betydningen orlov fra arbejde i længere tid. Andre såkaldte betydningsudvidelser har kun den gamle betydning som teoretisk mulighed, fx spot med den nye betydning kort indslag som næppe har noget at gøre med den gamle betydning hån. HYBRIDER består af en del engelsk ord og en del hjemligt eller i forvejen kendt ord. Det er ord som hårspray, vejrtainment, backinggruppe, og de kan tolkes som en blanding af importord og indirekte lån som er behandlet ovenfor, fx backinggruppe (efter backing group), fuzzylogik (efter fuzzy logic), crosstræning (efter cross training), stand upkomiker (efter stand-up comedian). De spontane afløsningsord og deres modsvarende ophav I forbindelse med det fællesnordiske importordsprojekt skulle vi i foråret 2002 opstille ordpar bestående af afløsningsord og det tilsvarende nationale ord til brug for en opinionsundersøgelse i alle de nordiske lande. Formålet var at afdække holdninger til spørgsmål som Bør der laves nye danske ord som erstatter de engelske ord som vi får ind i sproget? og Hvilket ord foretrækker du at bruge af mail og e-post; bodyguard og livvagt; og design og formgivning? Om undersøgelsen og resultater derfra, se Lars Vikørs artikel, s. 42ff. Men at finde disse fælles ordpar viste sig at være sværere end som så. I nogle tilfælde kendes kun det engelske ord: benchmarking, cyberspace, tee (i golf), i andre tilfælde er det danske ord enerådende, fx slyngelstat (engelsk: rogue state), søgemaskine (engelsk: search machine), myldretid (engelsk rush hour).
9 OPKOMLING, STENALDER, NØRD OG REGNEARK 31 Andre ordpar er karakteriseret ved at det engelske ord er det primære, mens afløsningsordet er kendt, men ikke almindeligt, fx e-brev (Google: over for ), skateboard rullebræt (Google: over for 71), eller også er det omvendt at afløsningsordet er det primære og det engelske det sekundære, fx bundkort motherboard ( over for 8.600); hjemmeside homepage ( over for ). At ordpar lever et parallelliv, eventuelt i konkurrence med hinanden, er den sjældne situation. Det gælder ordpar som backup sikkerhedskopi; bodyguard livvagt; design formgivning; fighte kæmpe; safe pengeskab; party fest; (web)site (web)sted; men helt sikkert er det også at disse ordpar ikke har samme konnotationer eller brugsområder. Succeser Lad mig afslutte med nogle kommentarer til de ord som er nævnt i titlen: opkomling er et af H.C. Ørsteds forslag. Det er dannet efter tysk mønster efter Emporkömmling og skulle erstatte det franske ord parveny. Hermed er ordet et egentlig afløsningsord, og som sådan hører det til blandt de mange afløsningsord som Ørsted har foreslået og som er slået igennem. Simon Skovgaard har i en studenteropgave undersøgt livskraften i Ørsteds ord og fundet at ca. 220 af orddannelserne er i brug i dag. Det er udregnet til at ca. 8 % af hans nydannelser har været succeser, hvilket er en betydelig bedrift som Skovgaard konkluderer. Nydannelserne er ikke inden for det kemiske fagsprog, som ilt og brint, men inden for dagligsproget, fx nejsiger, grundide, nærsyn, naturfølelse. Ordet stenalder er sammen med jernalder og kobberalder ikke egentlige afløsningsord idet de ikke afløser et andet eller fremmed ord, men de er kunstigt skabte ord. Ordene er rimeligvis dannet af L.S. Vedel Simonsen (Vedel Simonsen 1813), og han skriver (citeret efter Achen 1947): Oldskandinavernes våben og husgeråd var således først av sten og træ, senere lærte de at bearbejde kobberet og, som det synes, senest jærnet. Deres kulturhistorie kunde altså fra denne side betragtet inddeles i en sten-, en kobber- og en jærnalder. Ordet bronzealder er analogt hermed dannet af arkæologen C.J. Thomsen (C.J. Thomsen 1836). Ordene har haft stor gennemslagskraft og er således optaget i svensk, norsk, engelsk og tysk. Ordet nørd er tilpasset dansk stavning og bogstavet -ø- gengiver udtalen af det amerikanske nerd eller nurd som både amerikansk og dansk betegner en charmeforladt, lidt kedelig, men ikke ubegavet mand, som ikke interesserer sig for at være med på noderne. Ved denne fuldstændige danificering, idet ordet også udtales med stød, har det fået dansk morfologi, jf. Retskrivningsordbogens angivelser: -en, -er og afledningen nørdet; og det i engelsk ukendte verbum at nørde. Ordet regneark er dannet i fagkredse som afløsningsord for spread sheet, og det har været en succes. Opslag i Google resulterede i eksempler på regneark, mens spreadsheet kun var repræsenteret med 962 eksempler. I den optik der her er lagt for dagen over for bevidste og spontane afløsningsord, er resultaterne ikke så ringe endda. Hvis man yderligere er villig til at acceptere at ikke alt
10 32 PIA JARVAD hvad der foreslås, er succeser, kan arbejdet med afløsningsord også være et område for sprogpolitikken. Referencer Achen, Sven Tito Hundrede gængse, kunstigt skabte ord. I: Språgfronten. 4. årgang, nr. 9 og 10, dec., s Bojsen, Else Det spontane fællesskab om nordiske afløsningsord. I: Nyt fra Sprognævnet 1988/2, s Brink, Lars. Bilag til indlæg fra Lars Brink ved ADLA s årsmøde Københavns Universitet, , s. 6. Dansk Sprognævn: Årsberetning 1964/65. Hansen, Erik og Jørn Lund Kulturens gesandter. Fremmedordene i dansk. Munksgaard. København. Hjortø, Knud Afløsningsordbog. København. Jacobsen, Henrik Galberg Sprogrøgt i Danmark i 1930rne og 1940rne. Dansk Sprognævns Skrifter nr. 6. København. Jarvad, Pia Nye ord? hvorfor og hvordan? Gyldendal. København. Jarvad, Pia Den engelske påvirknings art og mængde. I: Niels Davidsen-Nielsen, Erik Hansen og Pia Jarvad (red.), Engelsk eller ikke engelsk? That is the question. Dansk Sprognævns skrifter 28. Gyldendals Forlag, s Lund, Jørn Statsstyring, markedsmekanismer og brugsbehov. I: Sprog i Norden København, s Nordiske Sprogproblemer Sandøy, Helge Moderne importord i språka i Norden. Ei gransking av bruk, normer og språkholdningar. Skisse til prosjekt under Nordisk språkråd, Selmer, Hannibal Peter Om de i det danske Sprog forekommende fremmede Ord, samt Tyskagtigheder, andre Ufuldkommenheder, Sprog- og Retskrivningsfejl I-II. København. Skovgaard, Simon H.C. Ørsted. Studenteropgave i dansk sprog ved Københavns Universitet. Thomsen, C.J Ledetraad til Nordisk Oldkyndighed. København. Vedel Simonsen, L.S Nationalhistoriens ældste og mærkeligste perioder Bd. 1, del 2, s. 46.
Antallet og arten af moderne importord i Nye ord i dansk 1955 til i dag
Antallet og arten af moderne importord i Nye ord i dansk 1955 til i dag Konference om importord i dansk 7.11.2018 Jørgen Nørby Jensen, Dansk Sprognævn Importordsprojektet I importordsprojektet undersøger
Læs mereOm påvirkningen af dansk ordforråd fra andre sprog.
Om påvirkningen af dansk ordforråd fra andre sprog. Deltagere: Philip Diderichsen, videnskabelig medarbejder, ph.d., Margrethe Heidemann Andersen, seniorforsker, ph.d., Pia Jarvad, seniorforsker, cand.mag.
Læs mereModerne importord i språka i Norden
Moderne importord i språka i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Afløsningsord i dansk Pia Jarvad Moderne importord i språka i Norden VI. Udenlandske eller hjemlige ord. En undersøgelse af sprogene i
Læs mereDansk sproghistorie 12
Dansk sproghistorie 12 opsamling og afrunding Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 29. november 2010 i dag opfølgning dansk sproghistorie i overblik fonetik morfosyntaks og leksikon
Læs mereIslandsk i officiel teori og individuel praksis
1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,
Læs mereProgram. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation
Den journalistiske Efteruddannelse 19. november 2004. Program Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Hvor mange engelske ord bruger vi egentlig? - Hvilken slags ord bruger vi? - Bruger vi
Læs mereForslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.
Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov
Læs mereEn fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll
En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll Kort faglig baggrund: Hans Basbøll er uddannet cand.mag. fra Københavns Universitet i dansk og fonetik 1969. Herudover har han læst fransk og lingvistik
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Lidt om færøsk sprogrøgt Kaj T. Larsen Sprog i Norden, 1975, s. 53-56 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn Betingelser
Læs meresproget.dk en internetportal for det danske sprog
sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006
Læs mereHans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen
Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som
Læs mereKlart språk i Norden. Det laaange seje træk. Louise Seest, Domstolsstyrelsen. Kilde: Klart språk i Norden, 2005, s
Klart språk i Norden Titel: Forfatter: Det laaange seje træk Louise Seest, Domstolsstyrelsen Kilde: Klart språk i Norden, 2005, s. 53-58 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive
Læs mereTal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng
Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,
Læs mereKlart språk i Norden. Norden i klartekst. Guðrún Kvaran, leiar i Nordens språkråd. Kilde: Klart språk i Norden, 2005, s
Klart språk i Norden Titel: Forfatter: Norden i klartekst Guðrún Kvaran, leiar i Nordens språkråd Kilde: Klart språk i Norden, 2005, s. 11-16 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive
Læs mereOpgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015
Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden
Læs mereOpgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015
Opgaveteknisk vejledning Word 2013 Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden mens man
Læs mereManuskriptvejledning for Juristen
Manuskriptvejledning for Juristen Forfattervejledning til udarbejdelse af manuskript til tidsskriftartikler Indsendelse af manuskripter Juristen modtager bidrag inden for alle retsområder. Tidsskriftet
Læs mereImportord i danske aviser i 2000 og 2016
Importord i danske aviser i 2000 og 2016 Margrethe Heidemann Andersen Dansk Sprognævn Københavns Universitet 7. november 2018 Importord i dansk 2016 Hovedformål: beskrive den påvirkning af ordforrådet
Læs mereOpgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015
Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden
Læs mereRita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side
Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering
Læs merePå Dansk Sprognævns vegne
NR. 12 MAJ 1974 På Dansk Sprognævns vegne Om Sprognævnets oplysnings- og rådgivningsarbejde siger Kulturministeriets bekendtgørelse at nævnet»på videnskabeligt grundlag«skal give»myndighederne og offentligheden
Læs mereLexicoNordica. Nyt fra bestyrelsen for Nordisk Forening for Leksikografi. Kilde: LexicoNordica 21, 2014, s
LexicoNordica Titel: Forfatter: Nyt fra bestyrelsen for Nordisk Forening for Leksikografi Kilde: LexicoNordica 21, 2014, s. 375-378 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lexn/issue/archive LexicoNordica
Læs mereHVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank
HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet 2010 C: RAPPORTEN OM HUMANT Rapporten om HumanT er udarbejdet af Jesper Hede
Læs mereBogomtaler. Til forsvar for Nordens sprog
Bogomtaler Til forsvar for Nordens sprog Helge Sandøy (red.): Med 'bil' i Norden i 100 år. Ordlaging og tilpassing av utalandske ord. Oslo: Novus 2003. 152 sider. NOK 198,- Med bil i Norden er den første
Læs mereEngelsk indflydelse i norske, danske og svenske blogsider
Islands Universitet Ord i nord Efterår 2010 Engelsk indflydelse i norske, danske og svenske blogsider Alma Sigurðardóttir almas@hi.is Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1 Baggrund 1.2 Formål 1.3 Disposition
Læs mereNyS. NyS og artiklens forfatter
NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:
Læs mereRetningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke
Retningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke Version 2.1 (april 2016) Redaktionen vil være taknemmelig for, om tidsskriftets artikelforfattere gør sig bekendt med og følger
Læs mereKildehenvisninger. - Information og guide til korrekte kildehenvisninger
Kildehenvisninger - Information og guide til korrekte kildehenvisninger Af: Emil Madsen Slotshaven Gymnasium d.12/12 2016 Indhold Hvorfor overhovedet kildehenvise?:... 1 Hvad er en kildehenvisning så?:...
Læs mereFærøsk under dobbeltpres
1 Færøsk under dobbeltpres Jógvan í Lon Jacobsen Tórshavn Færøsk er ligesom i en sandwichsituation mellem dansk og engelsk. Dobbeltheden i titlen på mit indlæg hentyder til, at færøsk påvirkes både fra
Læs mereHybrider blandt andre importord i moderne dansk
Hybrider blandt andre importord i moderne dansk Andrzej Szubert Dansk Sprognævns konference København, 7. november 2018 1. Definition 2. Herkomst 3. Ordklassefordeling 4. Fugeelementer 5. Hyppighed 6.
Læs mereAfløsningsord, tilpassede ord eller importord. Hvad vinder, og hvad skal sprogrøgten satse på?
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Afløsningsord, tilpassede ord eller importord. Hvad vinder, og hvad skal sprogrøgten satse på? Pia Jarvad Kilde: Sprog i Norden, 2009, s. 121-139 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10
Sprogtip 2010 Indholdsfortegnelse Hvordan skriver man citater? 4 De mest benyttede ord i dansk 6 Tillægsordenes bøjning 8 Gradbøjning af tillægsord 10 Ordklasser 12 Køb himbær hos kømanden 14 Spørg om
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Termer og normer på vestgrønlandsk Carl Christian Olsen Sprog i Norden, 1998, s. 94-98 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språkråd
Læs mereFuldstændig fantastisk?
Fuldstændig fantastisk? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Enten-eller vs. både-og I marts-nummeret af Nyt om Ordblindhed tager Erik Arendal afstand fra det han
Læs mereForside Her skal du anvende det udleverede officielle ark med opgaveformuleringen. Andet er ikke nødvendigt.
Praktiske råd vedrørende udformningen af DHO Hvordan laver jeg fodnoter? Skal indholdsfortegnelsen stå før indledningen? Når du skal i gang med at skrive din DHO, vil du sikkert opleve, at du har en masse
Læs mereSprog i Norden. Sprogdeklaration, sprogkultur og parallelsproglighed. Kilde: Sprog i Norden, 2009, s
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Sprogdeklaration, sprogkultur og parallelsproglighed Ari Páll Kristinsson Kilde: Sprog i Norden, 2009, s. 45-51 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereNordisk. Systematisk oversigt. Faglitteratur: 01 Bibliografier og biografier. 03 Encyklopædier og leksika. 04 Offentlige publikationer
Systematisk oversigt Nordisk Faglitteratur: 01 Bibliografier og biografier 03 Encyklopædier og leksika 04 Offentlige publikationer 10 Filosofi i alm. 10.8 Filosofiske skoler og retninger 11 Logik 13 Psykologi
Læs mereSkrivevejledning for Kulturstudier juli 2017
Skrivevejledning for Kulturstudier juli 2017 Kulturstudier modtager bidrag året rundt, dog kun færdige artikler. Bidraget må ikke være publiceret tidligere eller på samme tid være indsendt til et andet
Læs mereKlart språk i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Klarsprogsarbejdet i Island Ari Páll Kristinsson og Eygló S. Halldórsdóttir Klart språk i Norden, 1999, s. 16-19 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive
Læs mereProblem 1: Trykbevidsthed
Page 1 of 5 04/20/09 - Sammen satte ord - fra et fonetisk perspektiv Retskrivningsordbogen har en enkelt regel hvor skrivemåden gøres afhængig af udtalen. Det drejer om 18? om hvorvidt en ordforbindelse
Læs mereGodthåb Samråd. Dato: onsdag den 15. februar 2017 kl Medlemmer af Godthåb Samråd, samt øvrige interesserede.
Referat fra: Emne: Årsmøde / Arbejdsgruppemøde Dato: onsdag den 15. februar 2017 kl. 1630-1830. Sted: Deltagere: Lyngbjerggårdskolen, lærerværelset. Medlemmer af, samt øvrige interesserede. Derudover deltog
Læs mereKLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2012-0074 Klager: PowerMax A/S Industrivej 50 6740 Bramming Indklagede: Torben Kügler Sørensen Åstrup Strandvej 7 8250 Egå Parternes påstande: Klagerens påstand Domænenavnet
Læs mereIndholdsfortegnelse Opret engelsk version af hjemmesiden... 2
Indholdsfortegnelse Opret engelsk version af hjemmesiden... 2 Indledning:... 2 Metode 1 en samling af sider, med kun en engelsk version:... 3 Metode 2 Eksisterende sider med både en dansk og en engelsk
Læs mereDelma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen
Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe
Læs mereAt plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.
Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en
Læs mereStrategi for brugerinvolvering
Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk
Læs merekampen om sproget 5:5
kampen om sproget 5:5 truslen fra engelsk Før udsendelsen Et arveord er et ord som hele vejen tilbage i sprogets historie er gået videre fra den ene generation til den næste som en fast del af samme sprog.
Læs mereEt nyt vindue vil åbne beder dig om at indtaste dit "Navn ", " Last Name " og " Password" - "Job Title " er ikke nødvendigt at bruge.
Yammer for " Dummies " Manual Den URL Yammer er : www.yammer.com Du vil modtage en invitation til Yammer. Invitationen sendes til butikken e- mail -adresse (f.eks 2199@br-leg.dk ) og / eller til din butikschef
Læs mereChristina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat
Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen 195 Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Dette er en emnebaseret opsummering af de diskussioner, der fandt sted efter hvert enkelt indlæg samt i den afsluttende
Læs mereTillæg til Libris-hæftet: WordPress. Temaredigering og sikkerhed m.m.
Tillæg til Libris-hæftet: WordPress Temaredigering og sikkerhed m.m. 1. Temaopbygning og -redigering I det trykte hæfte gennemgår jeg, hvordan du installerer temaer i WordPress. Der findes tusindvis af
Læs mereReferencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på:
Referencer Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Normalt anføres kildeangivelse, hver eneste gang man trækker
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereBitumen og bituminøse bindemidler Terminologi
Dansk Standard DS/EN 12597 1. udgave 2001-09-18 Bitumen og bituminøse bindemidler Terminologi Bitumen and bituminous binders Terminology DANSK STANDARD Danish Standards Association Kollegievej 6 DK-2920
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereKjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder:
143 Kjær Jensen Henrik Galberg Jacobsen: Danske Dobbeltformer. Valgfri former i retskrivningen. (Serien Dansk Sprognævns skrifter & Munksgaards ordbøger). København: Munksgaard, 1992. Danske Dobbeltformer
Læs mereEn svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)
Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt
Læs mere10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer
10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer Indledning 10 Vigtigste Ranking Faktorer Agilitor Der findes en lang række faktorer, der har indflydelse på din websites position i Google på forskellige søgeord. Faktisk
Læs mereSprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog
Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Af Mia Steen Johnsen I de seneste 10 år er sprog, sprogbrug og sprogpolitik for alvor kommet på den politiske dagsorden i Danmark, og emnerne
Læs mereBedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog
Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,
Læs mereTips til siden Slægtstræ
Tips til siden Slægtstræ Indholdsfortegnelse Indledning 1 Kom godt i gang 1 Kildecitater og links til online arkivalier: 5 Familier 9 Export, import og backup: 10 Folketællinger: 10 Om noter og rapporter
Læs merePsykisk Syge Gerningsmænd
Psykisk Syge Gerningsmænd Retspsykiatri og strafferet i de nordiske lande Simon Kamber Aarhus Universitet Juridisk Institut Januar 2013 Overskrifter 1 Introduktion Overblik over projektet Introduktion
Læs mereIndledning 10 I NDLEDNING
Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:
Læs mereFrederikke Bækhøj Ulv Aarhus Universitet, Business and Social Science Februar 2016
Bilag 1-4 Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse af den primære brugergruppes brug af MultiTerm Respondent 1 1. Hvad bruger du MultiTerm til i forbindelse med dit arbejde? Svar: Når kolleger spørger efter en
Læs mereStørre Skriftlig Opgave SSO
Større Skriftlig Opgave SSO Opgavebesvarelsen har et omfang på 10-15 sider a 2400 enheder (ink. Mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, figurer, tabeller og lign materiale medregnes
Læs mereApps. Kompenserende apps til mennesker med handicap www.digst.dk/~/media/files/mødet%20med%20borgeren/tilgængelighed...
Forslag til Apps til elever på mellemtrinnet, der har brug for kompenserende hjælpemidler. Nogle af informationerne er hentet fra Digitaliseringsstyrelsens materiale. Kompenserende apps til mennesker med
Læs mereSociolingvistisk studiekreds 15. marts 2005.
Sociolingvistisk studiekreds 15. marts 2005. MIN - 7 sprogsamfund - 2001?-2006? - 5 delprojekter (nogle med egne delprojekter) o A finder at der er de forventede forskelle, men at de er mindre i år 2000
Læs mereBliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner
Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Af Henrik Bro og Martin T. Hansen I har måske allerede en flot, og informativ hjemmeside. Og alle jeres kursister
Læs mereEngelsk i dansk: Sproglig normering. En undersøgelse af unge storkøbenhavneres holdninger til bøjning og stavning af engelske ord i dansk
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Engelsk i dansk: Sproglig normering. En undersøgelse af unge storkøbenhavneres holdninger til bøjning og stavning af engelske ord i dansk Margrethe Heidemann
Læs mereEN VEJLEDNING FRA UCL BIBLIOTEKET. Zotero. version 5
EN VEJLEDNING FRA UCL BIBLIOTEKET Zotero version 5 En praktisk guide - sådan henter du referencer - sådan redigerer du referencer - sådan indsætter du referencer i Word - sådan deler du referencer November
Læs mereZotero. En praktisk guide - sådan henter du referencer - sådan redigerer du referencer - sådan indsætter du referencer i Word
EN VEJLEDNING FRA UCL BIBLIOTEKET Zotero En praktisk guide - sådan henter du referencer - sådan redigerer du referencer - sådan indsætter du referencer i Word Maj 2017 Indholdsfortegnelse Tilføj/Download
Læs mereØvelse gør mester... også når du læser gotisk2
Gotisk håndskrift Øvelse gør mester... også når du læser gotisk2 Gotisk skrift er den håndskrift, som man lærte i skolen, indtil 1875. Derfor er alle gamle, håndskrevne dokumenter og protokoller skrevet
Læs mereBertel Haarder og Helge Sanders ambitioner fejler ingenting. De skriver i et fælles forord:
Nordiske ambitioner I 2010 har Danmark formandskabet for Nordisk Ministerråd. Ambitionerne er tårnhøje. Ikke mindst på uddannelses- og forskningsområdet, der også inkluderer overvejelser om de nordiske
Læs mereInvestpleje Frie Midler
Investering Investpleje Frie Midler Investpleje Frie Midler 1 Investpleje Frie Midler En aftale om Investpleje Frie Midler er Andelskassens tilbud til dig om pleje af dine investeringer ud fra en strategi
Læs mereFOR BETTER UNDERSTANDING. WordFinder. Professional 10. Kvikguide
FOR BETTER UNDERSTANDING WordFinder Professional 10 Kvikguide Installationsvejledning 1 Indsæt program-dvd en i computeren. Installationsprogrammet starter nu automatisk. 2 Kontroller, at det nummer, som
Læs mereLexicoNordica. Leksikografi og lingvistik i Norden. Henrik Lorentzen & Emma Sköldberg. Kilde: LexicoNordica 20, 2013, s. 9-16
LexicoNordica Titel: Forfatter: Leksikografi og lingvistik i Norden Henrik Lorentzen & Emma Sköldberg Kilde: LexicoNordica 20, 2013, s. 9-16 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lexn/issue/archive
Læs mereDanske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.
Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog
Læs mereTÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne
TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning
Læs mereSådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog
Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.
Læs mereForslag til opgavestruktur, typografi og layout
Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Af Maj Wedderkopp, december 2009 Opgavestrukturen er opgavens skelet, der allerede i indholdsfortegnelsen giver et overblik over opgaveelementerne. Sammen
Læs mereVelkommen. Hvad er forandring?
Velkommen. Jeg håber du bliver glad for denne lille bog. I den, vil jeg fortælle dig lidt om hvad forandring er for en størrelse, hvorfor det kan være så pokkers svært og hvordan det kan blive temmelig
Læs mereStart med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.
At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse
Læs mereLexicoNordica. Sproglige varieteter i nordiske ordbogsresurser. Henrik Lorentzen & Emma Sköldberg. Kilde: LexicoNordica 22, 2015, s.
LexicoNordica Titel: Forfatter: Sproglige varieteter i nordiske ordbogsresurser Henrik Lorentzen & Emma Sköldberg Kilde: LexicoNordica 22, 2015, s. 9-12 URL: https://tidsskrift.dk/index.php/lexn/issue/archive
Læs mereCensorvejledning engelsk B, HF 2017-læreplan
Maj 2019 Line Flintholm, fagkonsulent line.flintholm@stukuvm.dk 33 92 53 83 Indholdsfortegnelse... 1 Det skriftlige opgavesæt HF B... 1 Bedømmelsen af opgaven... 1 Hvad prøves der i?...2 Prøver i opgavens
Læs mereInvestering. Investpleje VSO. Investpleje VSO 1
Investering Investpleje VSO Investpleje VSO 1 Investpleje VSO Investering i virksomhedsskatteordningen kræver ikke alene den rigtige strategi, men også at man, grundet skattereglerne for virksomhedsskatteordningen,
Læs mere- A) Overskrift Hvis du ikke kan finde på en oplagt overskrift lige nu, så skriv bare et eller andet. Du kan redigere i det senere:
Sådan opretter du en nyhed 1. Klik på Log ind: 2. Skriv dit netværksid og din adgangskode og klik igen på Log ind: 3. Klik på Opret nyhed: 4. Nu åbner din editor. TIP: Det er hensigtsmæssigt at arbejde
Læs mereDansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.
Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,
Læs mereJørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI Jurist- og Økonomforbundets Forlag Pragmatisme er en amerikansk tankeretning vendt mod vanetænkning og virkelighedsfjerne teorier fra omkring år 1900, der i de
Læs mereHarvard referencestandard
Udarbejdet af bibliotekar på UC SYD Roald Frøsig, 17. januar 2017. Harvard referencestandard Man skal referere, hver gang man anvender en kilde i sin tekst, det gælder både når man citerer en tekst direkte,
Læs mereCD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet
CD-ORD 8 Værktøjet til læsning og skrivning mikro Værkstedet CD-ORD CD-ORD er et personligt værktøj, der tilbyder støtte til læsning og skrivning for alle - i skolen, på jobbet, under uddannelse eller
Læs mereSprogpolitik for RUC
ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det
Læs mereALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?
ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Årets bog Den Store Danske Udtaleordbog Jørgen Schack Sprog i Norden, 1992, s. 120-123 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs mere»Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil.
»Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil. Under den franske revolution lå en mand allerede med hovedet i guillotinen da der kom et meddelelse på en lap papir fra Nationalkonventet med ordene:
Læs mereKryptologi og RSA. Jonas Lindstrøm Jensen (jonas@imf.au.dk)
Kryptologi og RSA Jonas Lindstrøm Jensen (jonas@imf.au.dk) 1 Introduktion Der har formodentlig eksisteret kryptologi lige så længe, som vi har haft et sprog. Ønsket om at kunne sende beskeder, som uvedkommende
Læs mereAALBORGHUS GYMNASIUM TIL SKRIFTLIGE OPGAVER & AKADEMISK SKRIVNING
AALBORGHUS GYMNASIUM TIL SKRIFTLIGE OPGAVER & AKADEMISK SKRIVNING Indhold Formål... 2 Layout... 2 Hvordan laver man citater?... 2 Kortere citater... 2 Længere citater... 3 Når man udelader ord og sætninger
Læs mereInvestpleje Frie Midler
Investering Investpleje Frie Midler Investpleje Frie Midler 1 Investpleje Frie Midler En aftale om Investpleje Frie Midler er Andelskassens tilbud til dig om pleje af dine investeringer ud fra en strategi
Læs mereSKRIFTLIG EKSAMEN OG VEJEN DERHEN. 12/11/15 Side 1
SKRIFTLIG EKSAMEN OG VEJEN DERHEN Side 1 Skriftlig eksamen 2015 STX B på vej Antal eksaminander til prøve Landsgennemsnit baseret på censorindtastninger 14.06.15 Landsgennemsnit fra www.uddannelsesstatistik.dk
Læs mere- 1) Overskrift Hvis du ikke kan finde på en oplagt overskrift lige nu, så skriv bare et eller andet. Du kan redigere i det senere:
Sådan opretter du en nyhed med tilknyttede materialer 1. Klik på Log ind: 2. Skriv dit netværksid og din adgangskode og klik igen på Log ind: 3. Klik på Opret nyhed: 4. Nu åbner din editor. Det er hensigtsmæssigt
Læs mereOrdbogssamarbejde i Norden
Tema: Lyst og mod til det nordiske i dansk Af Lars Trap-Jensen, ledende redaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Ordbogssamarbejde i Norden En forudsætning for bedre sprogforståelse i Norden
Læs mere