INDBLIK I EU-POLITIK. Klima. En verden, vi kan lide, med et klima, vi kan lide. En lavkulstoføkonomi sætter gang i den økonomiske vækst og skaber job

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDBLIK I EU-POLITIK. Klima. En verden, vi kan lide, med et klima, vi kan lide. En lavkulstoføkonomi sætter gang i den økonomiske vækst og skaber job"

Transkript

1 INDBLIK I EU-POLITIK Klima En verden, vi kan lide, med et klima, vi kan lide En lavkulstoføkonomi sætter gang i den økonomiske vækst og skaber job

2 INDHOLD Hvorfor vi behøver en europæisk politik for klimaindsats... 3 Hvordan EU griber sagen an... 7 INDBLIK I EU-POLITIK Denne publikation indgår i en serie, der forklarer, hvad EU laver på forskellige politikområder, hvorfor EU er med, og hvad resultaterne er. Hvad den europæiske politik for klimaindsats består af Fremtiden Læs mere...16 Her finder du alle publikationerne: Sådan fungerer EU Europa i 12 lektioner Europa 2020: Europas vækststrategi EU s grundlæggere Bankvæsen og finans Bekæmpelse af svig Beskatning Beskæftigelse og sociale anliggender Budget Den digitale dagsorden Den Økonomiske og Monetære Union og euroen Energi Erhvervspolitik Folkesundhed Forbrugere Forskning og innovation Fødevaresikkerhed Grænser og sikkerhed Handel Humanitær bistand og civilbeskyttelse Indre marked Internationalt samarbejde og udvikling Klima Konkurrence Kultur og audiovisuelle medier Landbrug Maritime anliggender og fiskeri Migration og asyl Miljø Regionalpolitik Retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og ligestilling Told Transport Uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport Udenrigs- og sikkerhedspolitik Udvidelse Indblik i EU politik: Klima Europa Kommissionen Generaldirektoratet for Kommunikation Oplysning til borgerne 1049 Bruxelles BELGIEN Manuskript ajourført i november 2014 Forsidefoto og foto på side 2: istockphoto/leonid Spektor 16 s ,7 cm ISBN doi: /82310 Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2014 Den Europæiske Union, 2014 Eftertryk tilladt. Anvendelse eller gengivelse af individuelle fotos er betinget af, at der indhentes forudgående tilladelse direkte hos indehaverne af ophavsretten.

3 K L I M A 3 Hvorfor vi behøver en europæisk politik for klimaindsats Jordens klima forandrer sig. Den globale gennemsnitstemperatur stiger på grund af stadigt flere drivhusgasser fra menneskelige aktiviteter. Gasserne lukker solens energi ind, men forhindrer varmen i at komme ud. De højere temperaturer har hidtil usete konsekvenser i hele verden. De får gletsjere til at smelte og vandstanden i havene til at stige. De har bragt oversvømmelse eller tørke til regioner, som tidligere var immune over for sådanne ekstreme vejrforhold. Det unormale vejrlig har en stigende indflydelse på vores økonomi, miljø, sundhed og dagligdag. Drivhusgasser De kaldes drivhusgasser, fordi de lukker solens varme ind i atmosfæren, på samme måde som et drivhus fanger varme med glas. Atmosfærens koncentration af kuldioxid (CO 2 ), den vigtigste drivhusgas, ligger nu på det højeste niveau i mindst år. Den verdensomspændende traktat, der kaldes Kyotoprotokollen, begrænser i øjeblikket industrilandenes udledninger af følgende syv drivhusgasser: Kuldioxid (CO 2 ): frigives ved afbrænding af fossile brændstoffer, træ eller andet af kulstof, men optages også af planter og træer. Methan (CH 4 ): Udslippene stammer fra en lang række naturlige kilder og menneskers aktiviteter, herunder produktion af fossilt brændstof, kvægavl, risdyrkning og affaldshåndtering. Nitrogenoxid (N 2 O): Emissionskilderne er gødning, afbrænding af fossilt brændstof og industriel kemikalieproduktion med brug af kvælstof. Fire typer af fluorholdige gasser, som specifikt er udviklet til industriel brug: hydrofluorcarboner (HFC), perfluorcarboner (PFC), svovlhexafluorid (SF 6 ) og nitrogentrifluorid. istockphoto/seppfriedhuber Den globale opvarmning får skylden for smeltende polaris, stigende vandstand og mindre isflager.

4 4 I N D B L I K I E U - P O L I T I K Internationale forhandlinger om en ny global aftale er i gang. Aftalen forventes at blive vedtaget i EU ønsker en ny protokol, der er ambitiøs, omfattende, juridisk bindende og inddrager alle. En række konsekvenser af klimaforandringer Stigende vandstand truer lavtliggende østater og kystsamfund. Ekstremt vejrlig bringer fødevareproduktionen i fare, navnlig i de fattigste udviklingslande. Hedebølger har i det seneste årti ført til titusinder af for tidlige dødsfald i Europa. Vand- og fødevaremangel kan udløse regionale konflikter, sult og flygtningestrømme. Nogle plante- og dyrearter vil blive udsat for en øget risiko for udryddelse. Omkostningerne ved ikke at tilpasse sig klimaændringerne forventes at løbe op i mindst 100 mia. euro om året inden 2020 for EU som helhed. Videnskabens betydning Klimaforandringer kan være et ømtåleligt spørgsmål. Nogle benægter dem pure og insisterer på, at der ikke er behov for at ændre politik og adfærd for at mindske udslippene af drivhusgasser. Denne argumentation ignorerer de konklusioner, et stort flertal af verdens klimaforskere er nået til: 97 % er enige om, at klimaet er ved at ændre sig, og at mennesker forårsager dette gennem aktiviteter, der udleder drivhusgasser, f.eks. afbrænding af fossile brændstoffer kul, olie og gas og skovrydning. Denne konklusion er afspejlet i de internationalt anerkendte videnskabelige vurderinger fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), som består af verdens førende eksperter i atmosfæren. Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) IPCC blev nedsat af FN s miljøprogram og Den Meteorologiske Verdensorganisation i 1988 og er det førende internationale organ for videnskabelig vurdering af klimaforandringer og deres potentielle miljømæssige og socioøkonomiske konsekvenser. IPCC baserer sine vurderinger på titusinder af fagligt evaluerede undersøgelser foretaget af videnskabsmænd i hele verden. I TV får vi ofte billeder af hændelser forårsaget af klimaforandringer lige ind i stuen, uanset hvor de finder sted. Det er mindre indlysende, at klimaforandringer og stigende politiske og sikkerhedsmæssige spændinger over begrænsede naturlige ressourcer, som f.eks. vand, stiller ekstra krav til sundhedstjenester og grundlæggende infrastruktur. Den globale opvarmning er ikke begrænset til smeltende polaris og isbjørne. Den påvirker både vores og kommende generationer. Gennemsnitstemperaturen er steget med ca. 0,8 i hele verden siden 1880, men på det europæiske fastland er temperaturen steget med hele 1,4. De videnskabelige undersøgelser viser, at det bliver mere og mere sandsynligt, at uoprettelige og muligvis katastrofale ændringer i det globale miljø vil opstå, hvis den gennemsnitlige globale opvarmning overstiger 2 over temperaturen i tiden før industrialiseringen (eller ca. 1,2 over niveauet i dag).

5 K L I M A 5 istockphoto/brzi Vedvarende energikilder giver miljømæssige og økonomiske fordele. 13 af de 14 varmeste år, som nogensinde er registreret, er i dette århundrede. De seneste analyser viser, at regeringernes nuværende indsats rundt om i verden ikke er tilstrækkelig til at undgå en opvarmning på mere end 3 ved udgangen af dette århundrede, men en stigning på 4 eller endog 6 kan ikke udelukkes. EU har i lang tid argumenteret for, at det er nødvendigt at begrænse den globale opvarmning til højst 2. Denne bydende nødvendighed er nu anerkendt af det internationale samfund. EU baserer sine politikker på solid videnskabelig dokumentation. EU vil gå forrest med et godt eksempel i den globale indsats for bekæmpelse af klimaforandringer ved at fastsætte bindende mål for medlemslandene og bruge initiativer som emissionshandelsordningen (ETS). Mellem 1990 og 2012 reducerede EU sine egne drivhusgasudledninger med 19 %, selv om økonomien voksede med 45 %. Som følge heraf blev drivhusgasemissionsintensiteten (antal emissioner pr. BNP-enhed) i EU næsten halveret i denne periode. Afkobling at bryde forbindelsen mellem økonomisk vækst og stigende emissioner har fundet sted i alle medlemslande. Tidlig indsats styrker økonomien At forebygge, at den globale opvarmning overstiger tærsklen på 2, er både teknisk muligt og økonomisk overkommeligt. Jo tidligere foranstaltninger bliver iværksat, desto mere effektive og desto billigere bliver de. Dette er grunden til, at EU fortsætter sin klimaindsats trods den økonomiske krise og det pres, krisen lægger på de offentlige finanser. De strukturpolitikker, der er blevet gennemført på klima- og energiområdet, har bidraget væsentligt til EU s emissionsreduktion siden Den økonomiske krise i bidrog til under halvdelen af den observerede reduktion i denne periode. En tidlig indsats for at udvikle en kulstoffattig økonomi bidrager også til at fremme vækst og jobskabelse ved at stimulere innovation inden for rene teknologier, såsom vedvarende energi og energieffektivitet. Denne»grønne økonomi«er ikke kun et af de mest lovende områder for jobskabelse. Den styrker også Europas energiforsyningssikkerhed og begrænser vores udgifter til import ved at mindske afhængigheden af importeret olie og gas.

6 6 I N D B L I K I E U - P O L I T I K Gang i jobskabelsen Der har fundet en betydelig jobskabelse sted i sektoren for miljøvarer og -tjenester såkaldte»grønne job«selv under den økonomiske krise. Beskæftigelsen i EU voksede fra 3 til 4,2 millioner mellem 2002 og 2011, herunder med 20 % i de økonomiske kriseår. I juli 2014 fremlagde Kommissionen en plan for, hvordan man yderligere kan øge beskæftigelsesmulighederne i»grønne«sektorer. Klimaforandringer kræver en reaktion på internationalt plan En international indsats er vigtig, eftersom klimaforandringerne ikke kender til nationale grænser. EU spillede en aktiv rolle i udviklingen af FN s rammekonvention om klimaændringer, der blev undertegnet i 1992, og Kyotoprotokollen fra 1997, der begrænser drivhusgasemissionerne fra de udviklede lande. I dag stammer mere end halvdelen af verdens samlede udledning af drivhusgasser dog fra udviklingslande. Det internationale samfund er derfor ved at udarbejde en ny klimaaftale, som vil kræve en indsats fra alle nationer. Den forventes at blive vedtaget i 2015 og at træde i kraft i Europa Kommissionens rolle i bekæmpelsen af klimaforandringerne omfatter: udvikling og gennemførelse af EU s politikker og strategier for klimaindsatsen at repræsentere EU i internationale klimaforhandlinger sammen med formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union gennemførelse af EU s emissionshandelssystem (ETS) overvågning af EU landenes gennemførelse af emissionsreduktionsmålene i sektorer uden for ETS at fremme overgangen til en lavkulstoføkonomi baseret på rene teknologier gennemførelse af EU s strategi for tilpasning til klimaændringer og støtte til medlemslandenes aktiviteter på dette område at forvalte EU s budget, hvoraf 20 % er øremærket til støtte for klimaindsatsen.

7 K L I M A 7 Hvordan EU griber sagen an EU har konsekvent sat tempoet i bekæmpelsen af klimaforandringerne og overgangen til en økonomi med lavt kulstofforbrug. Indsatsen på dette område startede i 1990, hvor EU forpligtede sig til at stabilisere sine emissioner af kuldioxid (CO 2 ) på dette års niveau i 2000, et mål som blev nået. Siden da har EU indført en lang række politiske foranstaltninger for at reducere drivhusgasemissionerne, mange af dem gennem det europæiske klimaændringsprogram, der blev oprettet i Desuden har medlemslandene truffet specifikke nationale foranstaltninger. EU s ledere har sat nogle af de mest ambitiøse klimaog energimål for 2020, og EU er den første region i verden, der har vedtaget bindende lovgivning for at sikre, at målene nås. I oktober 2014 styrkede EU s ledere deres engagement i at gøre vores økonomi og energisystem mere konkurrencedygtige, sikre og bæredygtige ved at vedtage klima- og energirammen for På længere sigt har EU har sat sig ambitiøse emissionsmål for istockphoto/teun van den Dries EU 2020-strategien Bekæmpelse af klimaforandringerne er et af de fem overordnede temaer i den omfattende Europa 2020-strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. De specifikke mål skal inden 2020 sikre, at EU s drivhusgasemissioner reduceres med 20 %, at 20 % af energien kommer fra vedvarende energikilder, og at energieffektiviteten forbedres med 20 %. De første to af disse mål blev nået med en»klima- og energipakke«med bindende lovgivning, der blev gennemført i juni Denne lovgivning indeholder obligatoriske nationale mål for vedvarende energi, som afspejler EU-landenes forskellige udgangspunkter og potentiale for at øge produktionen af vedvarende energi, samt for emissioner fra sektorer, der ikke er omfattet af EU s emissionshandelsordning. De nationale mål for vedvarende energikilder for 2020 svinger fra 10 % for Malta, et land med en helt ny sektor for vedvarende energi, til 49 % for Sverige, som har en avanceret sektor baseret på bioenergi og vandkraft. Sammen vil disse nationale mål nå målet på 20 % for EU som helhed, en betydelig forøgelse af de vedvarende energikilders gennemsnitlige andel af energiforbruget fra 12,5 % i Lovgivning, der fastsætter ikkebindende nationale mål for forbedring af energieffektiviteten, blev vedtaget i Imødegå og tilpas Imødegåelse betyder at mindske eller begrænse drivhusgasemissioner. Tilpasning betyder at gøre en indsats for at styrke samfundets modstandsdygtighed over for klimaforandringer og minimere deres negative virkninger. Alternativer til fossile brændstoffer kan hjælpe EU med at nå klimamålene.

8 8 I N D B L I K I E U - P O L I T I K Rammen for klima- og energipolitikken frem til 2030 En integreret klima- og energipolitik for perioden fra 2020 til 2030 er nødvendig for at skabe retssikkerhed for investorer og sikre en koordineret tilgang blandt medlemslandene. Den ramme, EU s ledere vedtog i oktober 2014, vil sikre fortsat fremskridt hen imod en lavkulstoføkonomi og bekræfte EU s ambitioner i de internationale klimaforhandlinger. Formålet er at opbygge et energisystem, som sikrer forbrugerne overkommelige energipriser, øger sikkerheden i EU s energiforsyning, mindsker vores afhængighed af importeret energi, mindsker emissionerne af drivhusgasser og skaber nye muligheder for grøn vækst og beskæftigelse. Et centralt element i rammen er det bindende mål om at reducere EU s nationale drivhusgasemissioner med mindst 40 % under 1990-niveauet inden En velfungerende revideret emissionshandels ordning i EU er bekræftet som det vigtigste instrument til at nå dette mål. Vedvarende energi er afgørende for overgangen til et konkurrencedygtigt, sikkert og bæredygtigt energisystem. EU s ledere blev enige om målsætningen om at øge andelen af vedvarende energi til mindst 27 % af EU s energiforbrug inden Endelig er energieffektivitet et centralt element i rammen frem til Et vejledende mål om energibesparelser på 27 % inden 2030 blev godkendt af EU s ledere. Det skal nås på omkostningseffektiv vis, hvor man tager fuldt hensyn til emissionshandelsordningens bidrag til de overordnede klimamål. Dette mål skal revideres i 2020 med et mål på 30 % i sigte. fremskridt der gøres. Køreplanen viser, hvordan forskellige sektorer, lige fra elproduktion til landbruget, kan bidrage til at nå målet. Elproduktionen skal være næsten 100 % kulstoffri i EU vil bruge ca. 30 % mindre energi i 2050 ved at blive mere energieffektivt. Anvendelse af mere lokalt produceret energi vil reducere afhængigheden af importeret energi, og overgangen til en lavkulstoføkonomi vil også medføre en reduktion af luftforureningen og de dermed forbundne sundhedsudgifter. Tilpasning Virkningerne af klimaforandringerne er allerede ved at slå igennem. Selv hvis drivhusgasemissionerne bliver kraftigt reduceret, vil opvarmningen af jorden fortsætte i årtier, og virkningerne vil kunne mærkes i århundreder på grund af den forsinkede virkning af tidligere emissioner. Det er grunden til, at tilpasning og imødegåelse supplerer hinanden. Europa-Kommissionen har udviklet en EUtilpasningsstrategi, der sigter mod at styrke Europas modstandsdygtighed over for klimaforandringer. Tilpasning betyder at foregribe de negative virkninger af klimaforandringerne og træffe passende foranstaltninger til at forhindre eller begrænse de skader, de kan forårsage, eller at udnytte de muligheder, der kan opstå. Det er blevet påvist, at velplanlagte, tidlige tilpasningstiltag sparer penge og liv senere. Eftersom regionerne i Europa er ramt af klimapåvirkningerne i forskellig grad og på forskellig måde, vil det meste af tilpasningen foregå regionalt eller lokalt. Som supplement til disse aktiviteter HVOR KOMMER DRIVHUSGASSERNE FRA? Landbrug 10,5 % Affald 3,2 % Mål for 2050 Som sit bidrag til at holde den globale opvarmning på under 2 er EU fast besluttet på at nå det langsigtede mål om at reducere sine emissioner med % i forhold til 1990-niveauet inden 2050, hvis de udviklede lande som gruppe gennemfører lignende foranstaltninger. For at kunne reducere emissionerne i dette omfang vil EU være nødt til at blive en lavkulstoføkonomi. I 2011 offentliggjorde Kommissionen en»køreplan«, der angiver, hvordan en konkurrencedygtig lavkulstoføkonomi kan opnås på den mest omkostningseffektive måde inden 2050, herunder milepælene for at måle, hvilke Industriprocesser 7,2 % Lækageemissioner 1,8 % Bolig/erhverv 13,5 % Transport 20,1 % (Eksklusive international luftfart) Energiindustrien 31,7 % Fremstillings- og anlægsindustri (energi) 12,0 % Samlede drivhusgasemissioner pr. sektor i de 28 EU-lande, 2012.

9 K L I M A 9 EU MINDSKER EMISSIONERNE De samlede drivhusgasemissioner i de 28 EU-lande undtagen landbrugs- og skovbrugssektoren (mio. ton). indeholder EU s strategi flere elementer, der skal støtte medlemslandenes tilpasning: vejledning og finansiering, fremme af vidensdannelse og informationsudveksling og sikring af, at man inddrager tilpasning i alle relevante EU-politikker. Den europæiske klimatilpasningsplatform (http:// climate-adapt.eea.europa.eu), som blev lanceret i 2012, støtter tilpasningsforanstaltninger i Europa. I 2014 tog Kommissionen initiativet Mayors Adapt som led i Borgermesteraftalen for at inddrage byerne, når de gennemfører foranstaltninger for tilpasse sig klimaforandringerne. Initiativet yder til støtte til tilpasning, netværksdannelse og folkeoplysning på lokalt plan, hvor virkningerne af klimaforandringerne vil kunne mærkes mest. Europas bidrag til de globale emissioner EU tegner sig for ca. 10 % af verdens drivhusgasemissioner. Næsten 80 % af EU s emissioner stammer fra produktion og anvendelse af energi, herunder transport. Internationale tiltag På verdensplan fortsætter drivhusgasemissionerne med at stige hvert år. Denne globale udfordring kræver en global løsning. I internationale forhandlinger om klimaforandringer taler EU med én stemme. Kommissionen og det land, der har det skiftende seksmåneders rådsformandskab, forhandler for EU. FN s rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), der blev vedtaget i 1992, var den første større internationale aftale om at imødegå klimaforandringerne. Den er ratificeret af 196 lande, herunder alle EU-landene, plus EU som en separat enhed og er blevet en ramme for de lande, der vil arbejde sammen om at forhindre farlig menneskeskabt indvirkning på det globale klimasystem. I 1997 blev konventionen suppleret af Kyotoprotokollen, den internationale traktat, som fastlægger bindende forpligtelser for industrilandene til at reducere emissionerne af drivhusgasser. Protokollen trådte i kraft i 2005 og udgør det første skridt mod at vende den globale tendens med stigende emissioner.

10 10 I N D B L I K I E U - P O L I T I K Ny international indsats Trods store forventninger mundede de forhandlinger, der startede i 2007, ikke ud i en omfattende ny FN-klimaaftale i København i De førte dog til, at omkring 100 lande, herunder EU s medlemslande, forpligtede sig til at mindske eller begrænse deres emissioner inden På initiativ af EU og de mest sårbare udviklingslande besluttede FN s klimakonference i 2011 at iværksætte en ny forhandlingsrunde, denne gang med det formål at nå til enighed om en global klimaaftale, som kræver handling af alle lande, både industri- og udviklingslande. Den nye aftale ventes at blive vedtaget i Paris i 2015 og træde i kraft i I optakten til Paris er der tegn på fælles fodslag, idet en række udviklede lande og udviklingslande er enige om behovet for at revidere anvendelsen af princippet om fælles, men differentierede ansvarsområder og respektive kapaciteter (CBDR-RC). Opdelingen af lande i dem, som er forpligtet til at mindske udledningen af drivhusgasser, og dem, der ikke har nogen forpligtelser, kan ikke længere baseres på indkomstniveauerne ved afholdelsen af Rio Earth-konferencen i I første kvartal af 2015 bør alle lande, der er i stand til det, oplyse deres planlagte bidrag til reduktion af drivhusgasser, som de er parate til at forpligte sig til i forbindelse med den nye klimaaftale. Det vil muliggøre en åben vurdering af, om de individuelle og kollektive tiltag for at nå målet om at holde den globale opvarmning på under 2 C er tilstrækkelige. Hvad angår EU s bidrag, bekræfter det mål om en reduktion på 40 % af de nationale emissioner, som Det Europæiske Råd har vedtaget, EU s førerstilling i den globale kamp mod klimaforandringerne. Det er samtidig en opfordring til alle andre større økonomier til at udvise ansvarlighed og fremlægge deres respektive mål i god tid inden Paris. Sideløbende med udarbejdelsen af en ny global aftale drøfter det internationale samfund, hvordan man kan øge ambitionsniveauet for den globale klimaindsats frem til Det viser erkendelsen af, at de hidtidige forpligtelser ligger langt under, hvad skal der til for at få de globale emissioner ind på en vej, der kan holde den globale opvarmning under 2. For at holde dette loft inden for rækkevidde skal de globale emissioner ifølge videnskabelige undersøgelser nå deres højdepunkt senest i 2020, være mindst halveret i forhold til 1990-niveauet inden 2050 og derefter fortsætte med at falde. I disse drøftelser deltager politiske ledere på højeste niveau. På klimatopmødet arrangeret af FN s generalsekretær, Ban Ki-moon, i september 2014 gav omkring 120 af verdens ledere udtryk for deres vilje til at forpligte sig til de presserende globale initiativer. Erhvervslivet og det brede civilsamfund deltog i stort antal, og den såkaldte march for klima samlede ca mennesker i New Yorks gader. istockphoto/michaelutech EU s emissionshandelsordning er et vigtigt redskab i en omkostningseffektiv reduktion af drivhusgasemissioner.

11 K L I M A 11 Hvad den europæiske politik for klimaindsats består af EU har en lang række politikker til at reducere emissioner, fremme renere energi og energieffektivitet og stimulere Europas overgang til en lavkulstoføkonomi. Det vigtigste instrument er emissionshandelsordningen (ETS), som har skabt verdens største kulstofmarked. EU har været banebrydende inden for handel med kvoter for drivhusgasemissioner, og det er nu ved at blive indført andre steder. EU s emissionshandelsordning har gjort erhvervslivet opmærksomt på konsekvenserne af klimaforandringerne ved at sætte en pris på CO 2 -emissioner. Emissionshandelsordningen (ETS) Emissionshandelsordningen blev lanceret i 2005 og er hjørnestenen i EU s klimastrategi. Ordningen omfatter ca. 45 % af emissionerne fra over anlæg i energifremstillingsindustrien og andre energiintensive sektorer i EU, Island, Liechtenstein og Norge. Ordningens grundtanke er enkel. En grænse eller et»loft«lægges over de samlede emissioner fra de anlæg, der er omfattet, f.eks. kraftværker. Inden for denne grænse modtager og køber anlæggene kvoter til udledning af en bestemt mængde drivhusgasser hvert år. De, der producerer mindre, kan sælge deres overskydende kvoter. De, der forventer at producere højere emissioner, end deres kvoter tillader, kan enten investere i foranstaltninger eller teknologier til at reducere deres udledninger eller købe yderligere kvoter på markedet for at dække en del af eller hele deres overforbrug. Denne mulighed for at handle inden for rammerne af det samlede loft for emissioner skaber fleksibilitet. Det sikrer, at emissionerne nedbringes der, hvor det er billigst at gøre det, og at investeringer ledes derhen, hvor de størst mulige emissionsbesparelser kan gøres med de lavest mulige omkostninger. Oprindeligt blev mange af disse kvoter givet gratis til de berørte anlæg, men siden begyndelsen af 2013 har nogle virksomheder været nødt til at købe alle deres kvoter på auktion, mens andre er nødt til at købe en andel, som stiger årligt. Loftet over de samlede emissioner, der er tilladt fra anlæggene, er gradvis blevet sænket. I 2020 vil emissionerne ligge 21 % under niveauet i 2005.»Loft- og handelssystemer«som EU s emissionshandelsordning er ved at sprede sig til andre dele af kloden. De findes allerede eller er planlagt i Japan, Kina, Korea, New Zealand, Schweiz og dele af Canada og USA. EU vil gerne se det internationale CO 2 -marked udvikle sig gennem oprettelse af et netværk af kompatible emissionshandelsordninger. Emissioner fra flyvninger Emissionerne fra luftfarten vokser hurtigt. Inden 2020 forventes de globale emissioner fra international luftfart at blive omkring 70 % højere end i 2005, og i 2050 kunne de være vokset med yderligere %. Siden 2012 har alle flyselskaber, der flyver mellem lufthavne i EU, skullet være med i EU s emissionshandelsordning. For at give FN s civile luftfartsmyndighed mere tid til at etablere en global ordning for luftfartsrelaterede emissioner har EU dog endnu ikke medtaget internationale flyvninger til og fra lufthavne uden for EU i sin emissionshandelsordning (EU ETS). Flere emissioner fra transport En person, der flyver fra London til New York og tilbage, udleder stort set samme emissionsmængde som den gennemsnitlige EU-borger, der opvarmer sit hjem i et helt år. Støtte til innovative teknologier EU har oprettet et af verdens største programmer til støtte for udvikling af innovative teknologier med lavt CO 2 -udslip. NER 300-programmet finansieres af indtægter fra salg af 300 millioner EU-emissionskvoter. Det støtter innovative teknologier for vedvarende energi samt teknologier til optagelse og oplagring af CO 2 fra kraftværker.

12 12 I N D B L I K I E U - P O L I T I K Efter to indkaldelser af forslag i 2012 og 2014 vil NER 300-programmet yde støtte til 38 innovative projekter i vedvarende energiteknologier (VE-teknologier) og kulstofopsamling og -lagring, som vil blive gennemført i 20 EU-lande. Den samlede NER 300-finansiering vil være på 2,1 mia. euro, hvilket vil tiltrække ca. 2,8 mia. euro i private investeringer. Projekter i vedvarende energi vil øge EU s årlige produktion af denne energiform med næsten 18 terawatttimer (TWh). Sammen med de emissioner, der opfanges af projekterne i kulstofopsamling, svarer det til at fjerne tre millioner personbiler fra vejene i EU. Ikkekvotebelagte emissioner Ca. 55 % af EU s emissioner er ikke omfattet af EU s emissionshandelsordning. De berørte sektorer omfatter transport, bygninger, landbrug og affald. For at sikre at der bliver gjort noget ved disse emissioner, har EU-landene underskrevet en byrdefordelingsaftale, der fastsætter bindende nationale mål for de ikkekvotebelagte emissioner, der omfatter regnskabsårene til og med Disse mål varierer fra en emissionsreduktion på 20 % i 2020 i de rigeste EU-lande til en stigning i emissionerne på 20 % for de fattigste. Målene betyder, at EU s samlede udledninger fra de ikkekvotebelagte sektorer vil blive beskåret med 10 % i 2020 sammenlignet med Vejtransport Kommissionens køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi inden 2050 og hvidbogen om transport viser, at transportsektoren istockphoto/ollo Transport er en af de største kilder til drivhusgasemissioner. som helhed inden 2050 bør reducere sine CO 2 - emissioner med omkring 60 % af niveauet i For at støtte målsætningerne i den klimapolitiske ramme frem til 2030 er målet inden da at reducere drivhusgasemissionerne fra transport til omkring 20 % under 2008-niveauet. Biler og varevogne producerer ca. 15 % af EU s CO 2 - emissioner. At reducere dem kan derfor yde et vigtigt bidrag til bekæmpelse af klimaforandringerne. EUlovgivningen fastsætter klare emissionsgrænseværdier, som producenterne skal overholde. Nye biler lukkede i 2007 gennemsnitligt 159 g CO 2 ud pr. kilometer. Fra 2015 skal tallet ned på 130 g/km, en reduktion på 18 %, og fra 2020 må de højst være på 95 g/ km, et yderligere fald på 40 %. For nye varevogne skal de gennemsnitlige emissioner falde til 175 g i 2017, svarende til en reduktion på 14 % i forhold til 2007-niveauet på 203 g/km, og til 147 g i 2020, en yderligere reduktion på 28 %. Politikken med at begrænse køretøjernes emissioner er allerede begyndt at bære frugt. I 2013 lukkede nye biler i gennemsnit 127 g CO 2 ud pr. kilometer. Det vil sige, at lovgivningskravet på 130 g/km for 2015 blev nået to år i forvejen. Lastbiler og busser tegner sig for ca. 5 % af EU s CO 2 -emissioner. I maj 2014 vedtog Kommissionen en strategi for at bekæmpe CO 2 -emissioner fra disse tunge køretøjer og foreslog som første skridt at indføre lovgivning om certificering af deres CO 2 -emissioner. Teknologisk innovation kan lette overgangen til et mere effektivt og bæredygtigt europæisk transportsystem ved at øge brændstofeffektiviteten ved hjælp af nye motorer, materialer og konstruktioner. For at hjælpe bilisterne med at vælge nye biler med den bedst mulige brændstoføkonomi kræver EUlovgivningen, at medlemslandene skal sørge for, at bilkøbere modtager alle relevante oplysninger, herunder et mærke, der viser en bils brændstoføkonomi og dens CO 2 -emissioner. Brændstofkvaliteten er også et vigtigt element i at mindske transportsektorens drivhusgasemissioner. EU kræver, at brændstoffer, som anvendes i køretøjer, skal have reduceret deres»drivhusgasintensitet«mængden af gas, der slippes ud i løbet af brændstoffernes livscyklus, fra udvindelse til distribution med op til 10 % senest i Det er også blevet foreslået at mindske klimapåvirkningen af fremstilling af biobrændstoffer ved at begrænse mængden af arealer, som kan omlægges fra landbrug og skovbrug til denne anvendelse.

13 K L I M A 13 Bestræbelserne på at gøre private hjem mere energieffektive kan spare penge og hjælpe miljøet. Emissioner fra vejtransport fortsætter med at vokse Drivhusgasemissionerne fra vejtransport steg med 29 % i perioden , men faldt med 9 % mellem 2007 og 2012 som følge af den økonomiske krise, høje oliepriser, mere energieffektive personbiler og en aftagende vækst i mobiliteten. Vejtransport bidrager med ca. en femtedel af EU s samlede emissioner af kuldioxid (CO 2 ). Energieffektivitet For at bidrage til at nå målet for 2020 vedtog EU i 2012 lovgivning, som skal fremme effektiviteten i alle energikædens led fra omdannelse til distribution og forbrug. Den kræver, at medlemslandene opretter ordninger med krav om energieffektivitet og træffer politiske foranstaltninger for at forbedre energiforbruget i husholdninger, industri og transport. Den giver også forbrugerne ret til at vide, hvor meget energi de forbruger. Der er gode muligheder for at spare energi og mindske emissionerne fra bygninger. Kommissionen skønner, at emissionerne kan reduceres med omkring 90 % frem til Ifølge lovgivningen om bygningers energimæssige ydeevne skal nybygninger være energineutrale i nettotal fra 2021 og fremefter, hvilket betyder, at de skal producere lige så meget energi, som de bruger. istockphoto/wicki58 har alle udbud af nationale offentlige indkøb skullet indeholde energieffektivitetsnormer for relevante bygninger og tjenesteydelser. Landbrug, skove og arealanvendelse Skove og anvendelsen af landbrugsjord spiller en vigtig rolle for klimaforandringerne. Træer og planter optager og lagrer kuldioxid og fjerner det dermed fra atmosfæren. Generelt vurderes det, at skove og landbrugsaktiviteter i EU fjerner kulstof fra atmosfæren, som svarer til ca. 9 % af EU s samlede drivhusgasemissioner fra andre sektorer. Men landbrugsaktiviteter som træfældning og høst af afgrøder, dræning af vådområder og pløjning af græsjord mindsker på den anden side optagelsen af kulstof eller vender den sågar, så skov- og landbrug kan blive til emissionskilder. For at overvåge dette forpligter lovgivning, der blev vedtaget i 2013, EU-landene til at udarbejde årsregnskaber for den mængde kuldioxid, der absorberes af deres skove og landbrugsjorder, og for, hvor meget der er udledt. Det er et første skridt i retning af at integrere denne arealanvendelse i EU s emissionsbegrænsende indsats. Det Europæiske Råd gik et skridt videre i oktober 2014, da det bad Kommissionen om at vedtage forslag til retsakter om integrering af sektoren for arealanvendelse i EU s ramme for modvirkning. Ud over foranstaltninger inden for egne grænser yder EU bistand til reducering af skovrydning i udviklingslande. Denne økonomiske støtte er et supplement til en forhandlingsproces under FN s konvention om klimaændringer, kendt som REDD+ (reduktion af emissioner fra skovrydning og skovforringelse), som er mundet ud i et sæt internationale regler for at løse dette problem. istockphoto/brasil2 Processen er allerede indledt, og mange EU-lande bruger allerede strengere energiregler. Siden 2012 Skovrydning bidrager til klimaforandringer.

14 14 I N D B L I K I E U - P O L I T I K Optagelse af industrielle emissioner Teknologi til CO 2 -opsamling og -lagring gør det muligt at opsamle kuldioxid fra kraftværker og industrielle processer, gøre det flydende, transportere det og sprøjte det ned i underjordiske geologiske formationer, så det ikke kan slippe ud. EU har indført et regelsæt for at minimere de sikkerheds- og miljømæssige risici ved sådanne lagre. Integration Alle relevante EU-politikker, som f.eks. regional udvikling, landbrug, fiskeri og energi, er i stigende grad nødt til at tage imødegåelse af og tilpasning til klimaforandringer i betragtning. EU s ledere er blevet enige om at bruge mindst 20 % af EU s budget for til klimarelaterede foranstaltninger. Hjælp til udviklingslandene Udviklingslandene, især de fattigste og mest sårbare, har brug for betydelige finansielle bidrag for at nedbringe deres drivhusgasemissioner og tilpasse sig til konsekvenserne af klimaforandringerne. EU er den største donor af oversøisk udviklingsbistand og klimafinansiering. På klimakonferencen i Doha i 2012 bekendtgjorde EU og en række medlemslande frivillige bidrag til klimafinansiering til udviklingslande og tilføjede op til 5,5 mia. euro fra deres respektive budgetter i EU og medlemslandene er fast besluttede på at fortsætte den finansielle bistand og agter at yde deres del af de 100 mia. dollars, som de udviklede lande har lovet at yde årligt fra Nogle af de 100 mia. dollars vil blive kanaliseret gennem den nye grønne klimafond. EU planlægger at afsætte op mod 14 mia. euro i tilskud fra EU-budgettet og Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) for perioden til at støtte klimaindsatsen i partnerlande uden for EU i overensstemmelse med målet om at investere mindst 20 % af EU s budget i klimarelaterede foranstaltninger i perioden LIFE investering i klimaindsatsen, investering i LIFE Siden 1992 har EU s finansielle instrument LIFE med stor succes medfinansieret projekter og bidraget med 3,4 mia. euro til beskyttelse af miljøet og klimaet i Europa. LIFE s nye delprogram for klimaindsatsen vil stille 864 mio. euro til rådighed til medfinansiering i perioden af udvikling og indførelse af innovative metoder til at imødegå udfordringerne i forbindelse med klimaforandringerne. LIFE s delprogram for klimaindsatsen vil bidrage til overgangen til en kulstoffattig og klimarobust økonomi, forbedre udviklingen, gennemførelsen og håndhævelsen af EU s klimaforandringspolitik og klimalovgivning og støtte bedre forvaltning af miljø- og klimaforandringerne på alle niveauer. Flere typer støtte er tilgængelige. Offentlige myndigheder, almennyttige organisationer og private aktører, især små og mellemstore virksomheder, vil få støtte til at indføre mindre lavemissions- og tilpasningsteknologier og nye metoder og fremgangsmåder gennem årlige indkaldelser af projekter. istockphoto/clarkandcompany Finansieringen kanaliseres også gennem to finansielle pilotinstrumenter, nemlig finansieringsfaciliteten for naturkapital (NCFF) og den private finansiering til energieffektivitet (PF4EE). De giver mulighed for at finansiere projekter gennem lån og er i stand til at tiltrække private midler gennem garantiordninger med Den Europæiske Investeringsbank og lokale banker. Bare det at skifte til energieffektive elpærer kan gøre en forskel.

15 K L I M A 15 Udsigter Kommissionen understreger det overordnede engagement i klimaindsatsen. En af dets politiske prioriteter er at skabe en robust energiunion med en fremadskuende politik for klimaforandringer. Kommissionen vil hjælpe EU med at nå målet om at blive verdens førende inden for vedvarende energi og vil forbedre energieffektiviteten betydeligt for at frigøre grøn vækst. EU og det internationale samfund har gjort betydelige fremskridt i kampen mod klimaforandringerne i det seneste årti. For at holde den globale opvarmning under 2 skal de globale emissioner dog toppe i god tid inden 2020 og derefter reduceres kraftigt hvert år. Det er en af grundene til, at EU vil have en ambitiøs og juridisk bindende international traktat vedtaget i 2015, hvorefter alle lande påtager sig forpligtelser, der afspejler deres ansvar og handleevne. FN s topmøde med verdens ledere i september 2014 gav øget politisk opbakning til arbejdet med den nye traktat og med at finde metoder til at nå mere ambitiøse globale emissionsreduktioner inden Det Internationale Energiagentur har understreget, at det haster, og har gentagne gange advaret om, at målet om at holde den globale opvarmning under 2 bliver vanskeligere og mere omkostningskrævende at nå for hvert år, der går. Prisen for ikke at investere i renere teknologi bliver fire gange højere efter På vej mod I øjeblikket er EU godt på vej til at overopfylde sine mål om at nedbringe emissionerne med 20 % ved udgangen af tiåret. Det sker takket være 2020-strategien, dvs. lovgivning, der allerede er vedtaget, og nye foranstaltninger, der er på bedding. CO 2 -målene for personbiler og varevogne vil yderligere øge transportsektorens bidrag til kampen mod klimaforandringerne. De planlagte foranstaltninger omfatter en yderligere reduktion af udledningen af fluorholdige drivhusgasser i køle- og airconditionanlæg, der bidrager til den globale opvarmning. Disse såkaldte F-gasser har en opvarmende effekt, der er op til gange stærkere end CO 2. En ny EU-forordning, der træder i kraft pr. 1. januar 2015, styrker de eksisterende foranstaltninger. I 2030 vil EU s F-gasemissioner være reduceret med to tredjedele i forhold til det aktuelle niveau.... og frem mod 2030 Året 2030 er den næste milepæl på vejen mod en konkurrencedygtig og kulstoffattig europæisk økonomi inden For at nå det overordnede mål på 40 % vil de sektorer, der er omfattet af EU s emissionshandelsordning (EU ETS), være nødt til at reducere deres emissioner med 43 % i forhold til Emissioner fra sektorer uden for EU ETS skal reduceres med 30 % i forhold til 2005-niveauet. Tallene skal omsættes til mål for de enkelte medlemslande. På Det Europæiske Råds møde i oktober 2014 skitseredes de overordnede principper for at opnå dette. Reform af EU s emissionshandelsordning (ETS) I januar 2014 foreslog Kommissionen at oprette en markedsstabilitetsreserve fra 2021 og fremefter. Den skal afhjælpe det overskud af kvoter i EU s emissionshandelsordning, der har ophobet sig i de senere år, og gøre systemet mere modstandsdygtigt over for større chok. Det vil sikre, at EU ETS i fremtiden bliver mere robust og effektiv til at fremme lavemissionsinvesteringer til de lavest mulige omkostninger for samfundet. På sit møde i oktober 2014 understregede Det Europæiske Råd, at en reformeret, velfungerende emissionshandelsordning med et instrument til at stabilisere markedet på linje med Kommissionens forslag bliver det vigtigste instrument til at nå reduktionerne af drivhusgasemissionerne.

16 16 I N D B L I K I E U - P O L I T I K Kulstoffattig vej ud af krisen I den aktuelle situation, hvor Europa kæmper med umiddelbare udfordringer som svag økonomisk vækst og arbejdsløshed, kan år 2030 synes langt væk. Men at optrappe overgangen til en klimavenlig økonomi med lave kulstofemissioner kan medvirke til at trække Europa ud af den økonomiske krise. Det er derfor absolut nødvendigt at handle nu. Borgerne forventer også, at der bliver gjort noget. En opinionsundersøgelse foretaget for Kommissionen i 2013 viste stærk støtte til klimaindsatsen: Fire ud af fem europæere erkender, at bekæmpelse af klimaforandringerne og mere effektiv udnyttelse af energien kan stimulere økonomien og jobskabelsen, og ni ud af ti ser klimaforandringerne som et alvorligt problem. NA DA-C Læs mere XX Europa-Kommissionen website for klimaindsatsen: findes på alle EU-sprog XX Europa-Kommissionens klimaindsats på de sociale medier: https://www.facebook.com/euclimateaction https://twitter.com/euclimateaction https://www.youtube.com/user/euclimateaction XX Websitet for Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer: XX Spørgsmål om EU? Europe Direct kan hjælpe: ISBN doi: /82310

Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? En introduktion for unge

Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? En introduktion for unge 1 Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? En introduktion for unge Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Frikaldsnummer (*):

Læs mere

Klimaændringer Hvad handler det egentlig om?

Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? En introduktion for unge Europa-Kommissionen Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? En introduktion for unge Europa-Kommissionen Generaldirektoratet

Læs mere

Det indre marked. Fra krise til muligheder borgere og virksomheder på vej mod velstand INDBLIK I EU-POLITIK

Det indre marked. Fra krise til muligheder borgere og virksomheder på vej mod velstand INDBLIK I EU-POLITIK INDBLIK I EU-POLITIK Fra krise til muligheder borgere og virksomheder på vej mod velstand Det indre marked»et bedre fungerende indre marked er afgørende for europæisk vækst.«michel Barnier, kommissær for

Læs mere

Forfatter: Trine Bang Hansen. Layout: Hanne Koch, DesignKonsortiet Fotos: Mikkel Østergård side: 22, 24, 25 Tryk: Øko-tryk på svanemærket papir

Forfatter: Trine Bang Hansen. Layout: Hanne Koch, DesignKonsortiet Fotos: Mikkel Østergård side: 22, 24, 25 Tryk: Øko-tryk på svanemærket papir Forfatter: Trine Bang Hansen Medforfattere: Asbjørn Wejdling, Christian Ege & Philipp von Hessberg Layout: Hanne Koch, DesignKonsortiet Fotos: Mikkel Østergård side: 22, 24, 25 Tryk: Øko-tryk på svanemærket

Læs mere

Alle taler om vejret. hvad gør EU ved det? Europa-Kommissionen i Danmark

Alle taler om vejret. hvad gør EU ved det? Europa-Kommissionen i Danmark Alle taler om vejret hvad gør EU ved det? Europa-Kommissionen i Danmark Forfattet af: Kjeld Mazanti Sørensen efter oplæg af Peter Nedergaard Produktion: Rostra Kommunikation A/S Tryk: Publikationskontoret.

Læs mere

1 Vores energi VORES ENERGI REGERINGEN NOVEMBER 2011

1 Vores energi VORES ENERGI REGERINGEN NOVEMBER 2011 1 Vores energi VORES ENERGI 1 REGERINGEN NOVEMBER 2011 2 1 Vores energi 1 Vores energi Klodens svindende ressourcer og den stigende globale efterspørgsel efter energi presser priserne på de fossile brændsler

Læs mere

kebmin.dk Regeringen klimaplan På vej mod et samfund uden drivhusgasser

kebmin.dk Regeringen klimaplan På vej mod et samfund uden drivhusgasser kebmin.dk Regeringens klimaplan På vej mod et samfund uden drivhusgasser August 213 Regeringen Regeringens klimaplan På vej mod et samfund uden drivhusgasser 4 5 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 7 1. Danmarks

Læs mere

Hvad kan vi gøre ved klimaudfordringerne? debatoplæg til borgerne fra Region Sjælland

Hvad kan vi gøre ved klimaudfordringerne? debatoplæg til borgerne fra Region Sjælland Hvad kan vi gøre ved klimaudfordringerne? debatoplæg til borgerne fra Region Sjælland Indhold Forord 3 Et resumé 4 Mennesker og klimaforandringer 6 Om kilder til de menneskeskabte klimaforandringer 10

Læs mere

EU i hverdagen. Hvad gør EU for mig?

EU i hverdagen. Hvad gør EU for mig? EU i hverdagen Hvad gør EU for mig? EU-formandskabet varetages på skift af EU s lande. Fra januar til juli 2012 er det Danmark, der som formandsland skal tilrettelægge og lede arbejdet i EU s Ministerråd.

Læs mere

Migration og asyl. Et åbent og sikkert Europa INDBLIK I EU POLITIK

Migration og asyl. Et åbent og sikkert Europa INDBLIK I EU POLITIK INDBLIK I EU POLITIK Migration og asyl Et åbent og sikkert Europa Indvandring til Europa er ikke nogen ny foreteelse. For at benytte mulighederne og møde udfordringerne ved denne internationale mobilitet

Læs mere

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER VÆKST GRØN STABILITET OG SOCIALE FREMSKRIDT

Læs mere

Gør noget ved klimaforandringerne: Brug træ

Gør noget ved klimaforandringerne: Brug træ Gør noget ved klimaforandringerne: Brug træ Forord I marts 2000 fremlagde Det Europæiske Råd i Lissabon en tiårig strategi med henblik på at gøre EU til verdens mest dynamiske og konkurrencedygtige økonomi.

Læs mere

det handler om Velstand og velfærd slutrapport

det handler om Velstand og velfærd slutrapport det handler om Velstand og velfærd slutrapport Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Tlf.: 5077 5680 E-mail: post@produktivitetskommissionen.dk www.produktivitetskommissionen.dk Oplag:

Læs mere

Mad og brændstof til europa. - på en klode med klimaforandringer og begrænsede resurser - med kritisk fokus på husdyrfoder og biomasse til energi

Mad og brændstof til europa. - på en klode med klimaforandringer og begrænsede resurser - med kritisk fokus på husdyrfoder og biomasse til energi Mad og brændstof til europa - på en klode med klimaforandringer og begrænsede resurser - med kritisk fokus på husdyrfoder og biomasse til energi forord Hvorfor dette hæfte? Verdenssamfundet oplever for

Læs mere

Hvad gør EU for mig? EU s nye borgerinitiativ. Ligestilling i EU. Læs også om...

Hvad gør EU for mig? EU s nye borgerinitiativ. Ligestilling i EU. Læs også om... EU i hverdagen!_avis:layout 1 05/03/10 10.46 Page 1 EU i hverdagen Hvad gør EU for mig? Med Lissabon-traktaten får du som EU-borger mulighed for mere direkte indflydelse. Retningslinjerne i EU s nye borgerinitiativ

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb. En vejledning i mulighederne for at tage sociale hensyn ved offentlige indkøb

Sociale hensyn ved indkøb. En vejledning i mulighederne for at tage sociale hensyn ved offentlige indkøb Sociale hensyn ved indkøb En vejledning i mulighederne for at tage sociale hensyn ved offentlige indkøb Denne publikation støttes under EU-programmet for beskæftigelse og social solidaritet (2007-2013)

Læs mere

evm.dk Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015

evm.dk Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015 evm.dk Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015 Marts 2012 2 Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015 Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders

Læs mere

SKOV. Indhold SKOV klima og mennesker. klima og mennesker 1 SKOVE OG KLIMAFORANDRING SIDE 4 2 ØKOSYSTEMER I FORANDRING SIDE 18 SIDE 34

SKOV. Indhold SKOV klima og mennesker. klima og mennesker 1 SKOVE OG KLIMAFORANDRING SIDE 4 2 ØKOSYSTEMER I FORANDRING SIDE 18 SIDE 34 Indhold SKOV klima og mennesker 1 SKOVE OG KLIMAFORANDRING NATURGEOGRAFI / SAMFUNDSFAG / HISTORIE / SPROGFAG 1A Menneskets udledninger af drivhusgasser i skoven - Et historisk perspektiv 1B Introduktion

Læs mere

Mulighedernes samfund

Mulighedernes samfund Mulighedernes samfund Regeringsgrundlag November 2007 VK Regeringen III 2 Mulighedernes samfund Regeringsgrundlag VK Regeringen III November 2007 2 Indhold Side 1. Mulighedernes samfund... 5 2. Fortsat

Læs mere

Skat der virker. Grønnere stærkere sundere. Tag ansvar

Skat der virker. Grønnere stærkere sundere. Tag ansvar Skat der virker Grønnere stærkere sundere Tag ansvar Skat der virker Radikale Venstre ønsker en skat, der virker. Et skattesystem, der gør Danmark grønnere, stærkere og sundere. Regeringens skattereform,

Læs mere

Vejen til et styrket byggeri i Danmark. regeringens byggepolitiske strategi

Vejen til et styrket byggeri i Danmark. regeringens byggepolitiske strategi Vejen til et styrket byggeri i Danmark regeringens byggepolitiske strategi November 2014 Vejen til et styrket byggeri i Danmark regeringens byggepolitiske strategi Vejen til et styrket byggeri i Danmark

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Oktober 2013 Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Oktober 2013 Danmark uden affald 5 Indhold Forord... 7 Danmark uden affald... 9 Danmark

Læs mere

NYE GLOBALE MÅL FOR UDVIKLING OG BÆREDYGTIGHED

NYE GLOBALE MÅL FOR UDVIKLING OG BÆREDYGTIGHED POSITIONSPAPIR FRA DE DANSKE CIVILSAMFUNDSORGANISATION- ER I FORBINDELSE MED UDARBEJDELSEN AF DE NYE GLOBALE UD- VIKLINGS- OG BÆREDYGTIGHEDSMÅL (POST-2015 DAGSORDENEN). RESUMÉ Med vedtagelsen af FN s Millennium

Læs mere

Klimarigtigt byggeri. vi kan, hvis vi vil!

Klimarigtigt byggeri. vi kan, hvis vi vil! Klimarigtigt byggeri vi kan, hvis vi vil! Vurderinger og anbefalinger fra en arbejdsgruppe under Teknologirådet, september 2008 Klimarigtigt byggeri vi kan, hvis vi vil! Rapport og anbefalinger fra projektet

Læs mere

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Vækst med vilje Trykt i Danmark, maj 2002 Oplag: 4000 ISBN: Trykt udgave 87-7862-141-0 ISBN: Elektronisk udgave 87-7862-143-7 Produktion: Schultz Grafisk

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 21.5.2003 KOM (2003) 284 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET om modernisering af selskabsretten og forbedret

Læs mere

vi arbejder for miljøet miljøstyrelsen stiller skarpt

vi arbejder for miljøet miljøstyrelsen stiller skarpt vi arbejder for miljøet miljøstyrelsen stiller skarpt indhold forord 3 miljøstyrelsens opgaver 4 en organisation i udvikling 6 pejlemærker for fremtiden 8 erhvervsudvikling 10 miljøteknologi 12 kemikalier

Læs mere

ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN

ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN R E G E R I N G S G R U N D L A G OKTOBER 2011 REGERINGEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN R E G E R I N G S G R U N D L A G OKTOBER 2011 REGERINGEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Danmark og EU-Kommissionen vedrørende de europæiske struktur- og investeringsfonde 2014-2020.

Partnerskabsaftale mellem Danmark og EU-Kommissionen vedrørende de europæiske struktur- og investeringsfonde 2014-2020. Partnerskabsaftale mellem Danmark og EU-Kommissionen vedrørende de europæiske struktur- og investeringsfonde 2014-2020. Den Europæiske Hav- og Fiskerifond Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Læs mere