Baggrund for gasemission og monitering på danske deponier

Transkript

1 Baggrund for gasemission og monitering på danske deponier Peter Kjeldsen og Charlotte Scheutz Lossepladser State of the Art Møde i ATV Jord og Grundvand, 10. september 2014

2 Introduktion Danske lossepladser modtog indtil 1997 væsentlige mængder organisk affald Lossepladser som indeholder organisk affald producerer biogas (lossepladsgas eller deponigas) som typisk indeholder50-60 % (vol.) metan Produktionen af gas kan potentielt lede til mange miljøeffekter

3 Miljøpåvirkninger fra lossepladsgas Ozone depletion

4 Introduktion Danske lossepladser modtog indtil 1997 væsentlige mængder organisk affald Lossepladser som indeholder organisk affald producerer biogas (lossepladsgas eller deponigas) som typisk indeholder50-60 % (vol.) metan Produktionen af gas kan potentielt lede til mange miljøeffekter Bidraget til global opvarmning fra udslip af metan en af de vigtigste påvirkninger fra lossepladser Metan fra lossepladser udgør mellem 7 og 20% af de globale menneskeskabte kilder til metanemission

5 Metanbalancen

6 Håndtering af deponigas på danske affaldsdeponier På ældre pladser uden miljøgodkendelse fokuseres næsten udelukkende på faren for gasspredning via de omkringliggende områder og deraf relaterede påvirkninger (eksplosionsfare, lugtgener eller helseeffekter)

7 Det hele startede i Skellingsted Politiken,

8 Eksplosion grundet indtrængende lossepladsgas ved Skellingsted Losseplads

9 Håndtering af deponigas på danske affaldsdeponier På ældre pladser uden miljøgodkendelse fokuseres næsten udelukkende på faren for gasspredning via de omkringliggende områder og deraf relaterede påvirkninger (eksplosionsfare, lugtgener eller helseeffekter) Emissionen af metan til atmosfæren fra disse depoter er ikke reguleret af dansk lov Miljøgodkendte deponier er reguleret af Deponeringsbekendtgørelsen Der dannes også gas på flere miljøgodkendte deponeringsanlæg Bekendtgørelsen kræver den dannede gas håndteret

10

11 Bekendtgørelse om deponeringsanlæg - gas Bilag 1 stk. 11 og Bilag 2 stk. 8

12 Om Bekendtgørelsen og gas Meget generelle beskrivelser Opstillede og gennemførte moniteringsprogrammer har ikke altid været baseret på brug af op-to-date viden og metoder Fokus på gaskoncentrationer ingen fokus på gasemissioner Større fokus i samfundet på gas og drivhuseffekten efter at bekendtgørelsen blev skrevet Mulige målemetoder/udstyr er under kraftig udvikling Biocoverteknologien under kraftig udvikling

13 Kan vi gøre det bedre? Hvordan sikres en tilstrækkelig håndtering af gassen? Der kan vælges flere teknologier (udnyttelse, affakling, biofiltrering) Er koncentrationsmålinger tilstrækkeligt? Frekvensen er nævnt men hvor skal måles? Hvordan udnytter vi mulige moniteringsteknikker på en effektiv måde Hvordan sikre vi os at håndteringen er tilstrækkelig (ingen emission, lugt og fare for migration)? Hvornår skal emissionen måles? Hvornår kan vi stoppe med at monitere for gas? Kriterier og bagatelgrænser Er der udenlandske erfaringer vi kan trække på? DTU Miljø udarbejder Håndbog i monitering af gasemission fra danske deponier

14 Håndbog i monitering af gasemission fra danske affaldsdeponier Samarbejde mellem DTU Miljø og Miljøstyrelsen Formål: a. at give en kortfattet oversigt over forskellige benyttede målemetoder, herunder deres fordele, ulemper og begrænsninger. b. at videreformidle udenlandske erfaringer for monitering af gasemissionen fra deponier herunder eventuelt opstillede acceptniveauer for målte koncentrationer eller udslip c. at give en oversigt over de alternative mitigerings-teknologier, der benyttes - fra gasudnyttelsessystemer til etablerede biocoverløsninger, hvor mitigeringen baserer sig på optimering af metanoxidationen i jordlag eller etablerede biofiltre d. at opstille best-practise moniteringsprogrammer for de beskrevne mitigeringsteknologier på en oversigtlig og kortfattet form

15 Sektion om lossepladsgas Baggrund for gasemission og monitering på danske deponier, v/ Docent Peter Kjeldsen, DTU Miljø Overblik over målemetoder til bestemmelse af metanemission fra deponier fordele og ulemper, v/ lektor Charlotte Scheutz, DTU Miljø Pause Overblik over gasemissioner fra danske deponier målt med sporstofmetode (17 deponier), v/ lektor Charlotte Scheutz, DTU Miljø Erfaringer med biocovers i Danmark, v/ Docent Peter Kjeldsen, DTU Miljø Spørgsmål og diskussion