Eyrún Jenný Bjarnadóttir Julie Leth Jespersen Kasper Thomsen

Transkript

1 156 SIDERS SAMFUND Aalborg Universitet Humanistisk Informatik 2. Semester Gruppe 15 Afleveringsdato 27. maj 2004 Vejleder Else Knuth-Winterfeldt Eyrún Jenný Bjarnadóttir Julie Leth Jespersen Kasper Thomsen Nikolaj Keldorff Peter Farsinsen Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 1

2 156 SIDERS SAMFUND Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Metode... 6 Tekst-, billed- og sprogbrugsanalyse... 6 MID i et mediehistorisk perspektiv... 8 Kulturanalyse... 8 Kvantitativ metode... 9 Operationalisering af kvantitativ metode... 9 Temarammeredegørelse Det videnskabsteoretiske grundlag Videnskabsteoretisk operationalisering Teori Roman Jakobson Stephen Toulmin Appelformer Billedanalyse Kulturanalytisk operationalisering og teoretisk standpunktsdefinition Interkulturelle kommunikationsredskaber af Iben Jensen MID i et mediehistorisk perspektiv MIDs modtagergruppe Danmarks integrationssituation Analyse Tekst- og sprogbrugsanalyse Struktur Forsidebillet på MID Velkommen som ny medborger i Danmark Danmark Et demokratisk retssamfund Den første tid som ny borger i Danmark Skik og brug Analyse af spørgeskema Indkomne data Repræsentative besvarelser Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 2

3 156 SIDERS SAMFUND Egne meninger og holdninger Erfaringer med MID Kulturanalytisk aspekt af MID At forklare og forstå det danske samfund Billedernes kulturrepræsentation og generelle kommunikationsproblemer Den danske forudforståelse om integration Danske, kulturelle fikseringspunkter Et kulturkritisk perspektiv og dansk-kulturel dobbeltmoral Diskussion Konklusion Procesbeskrivelse Ansvarsliste Litteraturliste Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 3

4 156 SIDERS SAMFUND Indledning Hvordan kan man formidle et samfund via en bog? Kan det virkelig lade sig gøre at skrive om et helt samfund i én bog? Hvordan kan det lade sig gøre at integrere indvandrere og flygtninge gennem en bog? Dette er blot nogle af de spørgsmål der dukkede op efter første møde med materialet Medborger i Danmark 1 udarbejdet af Integrationsministeriet. Et stykke materiale der for os umiddelbart synes at indeholde en masse interessante problemstillinger et projekt kan nu tage form. Materialet Medborger i Danmark Medborger i Danmark blev vi opmærksomme på gennem en medstuderende. Et stykke materiale udarbejdet af Integrationsministeriet til nye medborger? En bog om Danmark på 156 sider? Kan man det? Det vækkede vores interesse! Vi fandt ud af at materialet Medborger i Danmark, som vi for fremtiden benævner MID, fandtes på Internettet i form af bogen som pdf-dokument og i form af lyd-filer. Materialet er sprogversioneret til syv andre sprog. Disse er bosnisk-serbisk-kroatisk, engelsk, arabisk, somalisk, tyrkisk og farsi. Bogen var allerede sendt ud til alle sprogcentre til brug i undervisningen af nydanskere. Desuden kunne materialet bestilles via websiden i bogform i alle de forskellige sprogversioner. Ved nærmere undersøgelse af materialet fandt vi ud af, at det originale materiale var den danske version. Efter af den var blevet udarbejdet, var den blevet oversat til syv forskellige sprog og herefter indtalt i lydformat på de selv samme sprog. Desuden var der udarbejdet en folder 2 om materialet. De andre sprogversioner, samt lydversioner, bygger på den danske bog. Da den originale kilde var den danske bog valgte vi udelukkende at rette vores fokus mod denne. Umiddelbar undren Vi finder materialet Medborger i Danmark interessant, da det er en håndbog til nye borgere om det danske samfund. Den er sendt rundt til alle sprogcentre i Danmark med 1 Bilag 1. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Medborger i Danmark (2002). Herefter bliver der henvist til bogen som MID. 2 Bilag 2 Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 4

5 156 SIDERS SAMFUND en opfordring om, at den bliver benyttet i undervisningen af indvandrere og flygtninge der er kommet til landet. I Danmark er der en lang række problemstillinger i forbindelse med integration af flygtninge og indvandrere. Det er et emne, der konstant er til debat i medierne. Integration af flygtninge og indvandrere i Danmark er et ømtåleligt emne, som indeholder en masse kulturelle problemstillinger. Skal flygtninge for eksempel optage de danske værdier og integreres komplet i det danske samfund? Hvordan kan man formidle og kommunikere en kultur gennem en bog? Skal kultur ikke erfares og læres gennem erfaring? Efter valget er faldet på MID som analysemateriale, har en lang række spørgsmål meldt sig i forhold til formidlingen og indholdet. Da der gennem hele bogen er benyttet mange billeder er det interessant at se på, hvad de betyder for bogens formidling af information i et komplekst samfund. Hvad ligger der i billederne i bogen og hvilken betydning eller funktion har de? Hvordan er teksten i bogen skrevet? Ligger der specielle sproglige funktioner gemt i teksten og er der generelle sproglige træk, der siger noget om afsenderen? Ligeledes vil vi rette fokus mod det indholdsmæssige hvad er det der siges i teksten? Hvilke informationer er det der formidles i bogen? Lykkedes det? Hvad er erfaringen med materialet? Er det anvendeligt? Slutteligt er de kontekstuelle forhold interessante perspektiver. Hvilken kultur reflekterer bogens indhold? Hvilket billede tegnes der af det danske samfund og den danske kultur? Giver bogen en komplet kulturformidling af Danmark til sin modtager, eller mangler der nogle aspekter af det danske samfund? Denne undren i forhold til bogen er grundlaget for vores projekt. Vi har her fået præciseret og indsnævret vores fokus på bogen og hvilke svar vi vil søge besvaret gennem en analyse af MID. Slutteligt har vi formuleret vores overordnede undren i forhold til bogen og dens erklærede funktion. Hvordan formidler Integrationsministeriet information om det danske samfund i Medborger i Danmark? Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 5

6 156 SIDERS SAMFUND Metode Som udgangspunkt arbejder vi i projektet hermeneutisk, derfor afslutter vi hvert overordnet afsnit med en delkonklusion. Således får vi for det enkelte afsnit belyst, hvordan dette står i forhold til problemformuleringen. Vi gør dog i enkelte tilfælde også brug af fænomenologien, i de deskriptive dele af analysen. Disse to videnskabelige retninger uddybes i det videnskabsteoretiske afsnit. Herunder vil vi redegøre for, hvordan og ved hjælp af hvilke metoder og teorier vi vil gribe analysen an, samt med hvilket disse kan bidrage. Tekst-, billed- og sprogbrugsanalyse I tekst-, billede- og sprogbrugsanalysen vil vi gøre brug af en række værktøjer beskrevet herunder. Som udgangspunkt vil disse være en hjælp i analysen, men vil som sådan ikke være centrale heri. Analysen vil således tage udgangspunkt i MID og ikke det teoretiske værktøj, dette sker for ikke at presse den givne teori eller metode ned over teksten. Disse anvendes for at besvare problemformuleringen udelukkende på det tekstlige plan. Herunder vil vi komme ind på hvilke budskaber der formidles, hvordan disse fremstår, samt hvordan hhv. afsender og modtager kommer til syne i teksten. Valg af analyse materiale Idet bogens omfang ikke lægger op til en komplet analyse, vil denne analyse tage udgangspunkt i fire udvalgte afsnit, vi mener, er repræsentative for hele bogen, disse er som flg.: For- og bagsidebilledet Velkommen som ny medborger i Danmark s. 4-5 Danmark et demokratisk retssamfund Kapitel 2 s og 17 Den første tid som ny medborder i Danmark Kapitel 4 s Skik og brug Kapitel 12 s Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 6

7 156 SIDERS SAMFUND Valget af netop disse afsnit er truffet ud fra flere betragtninger. Dels mener vi, at det er vigtigt at se på det, der vil ligge til grund for modtagerens første indtryk af MID, herunder forsidebilledet og afsnittet Velkommen som ny medborger i Danmark. Det er interessant, da det kan være dette første indtryk, der får betydning for hvorvidt modtageren beslutter at læse videre eller ej. De resterende tre kapitler er valgt ud fra to betragtninger, dels pga. det emne de behandler, dels pga. placeringen i bogen. Det første Danmark et demokratisk retssamfund behandler det danske demokrati, samt den danske forståelse heraf. En del af målgruppen er formentligt kommet hertil, netop fordi der i deres hjemland ikke findes demokrati. Det er derfor interessant at se på hvad og ikke mindst hvordan dette formidles, da opfattelsen af demokrati kan være meget forskellig. Kapitlet Den første tid som ny medborger i Danmark er en lidt mere praktisk orienteret præsentation af det danske samfund. Hvori en lang række praktiske informationer formidles. Disse kan altså få stor indflydelse på den nye medborgers oplevelse af og i Danmark. Som det sidste kapitel i bogen findes Skik og brug. Heri præsenteres lidt sporadisk nogle danske traditioner, værdier og holdninger. Kapitlet behandler i stor grad uhåndgribelige emner, der alle har til fælles at de kan være svære at forstå for udenforstående eller folk der ikke tidligere har været præsenteret for disse. Overordnet er det altså en kort indførsel i den danskhed, der ikke umiddelbart kan dokumenteres. Toulmins Argumentationsmodel Toulmins argumentmodel kan være en hjælp til at påvise styrker og svagheder i afsenders argumentation. Modellen kan være en hjælp til at belyse, hvad der påstås i teksten både eksplicit og implicit, samt hvordan disse påstande underbygges. Vi tilsigter derfor at bruge argumentationsmodellen til at kortlægge med hvilken modalitet INM formidler de forskellige aspekter af samfundet, samt til at påvise hvad de eventuelt implicit formidler ud over det rent eksplicitte. Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 7

8 156 SIDERS SAMFUND Roman Jakobssons kommunikationsmodel For at se på selve kommunikationen i INM. Vil vi gøre brug af Roman Jakobsons kommunikationsmodel. Dette kan være en hjælp til at belyse, hvordan både afsender og modtager påvirker teksten. I dette tilfælde ved at se på hvordan de kommunikative funktioner kommer til udtryk. Her er vi særligt interesseret i at finde ud af hvornår afsender klart giver sine holdninger til kende og hvad der evt. gøres for at personalisere indholdet i forhold til modtager. Appelformer For at kunne sige noget om det overordnet indtryk af teksten, vil vi se på hvilke appeller der træder frem i teksten. Det kan være en hjælp til at sige noget om, hvordan MID kan påvirke modtageren. Billedanalyse Med udgangspunkt i Jørn Ingemann Knudsens teori om billedanalyse, vil vi se på hvordan billederne optræder i teksten, og hvordan de står i forhold til denne. MID i et mediehistorisk perspektiv I dette afsnit vil vi sætte MID i et medie historisk perspektiv, nærmere betegnet den historiske udvikling i det medierede samfund. Kulturanalyse Vi vil i kulturanalysen benytte Iben Jensens fire interkulturelle kommunikations redskaber som endnu et perspektiv på materialet. Disse redskaber bruger vi til at belyse erfaringspositionere, den kulturelle forudforståelse, den kulturelle selvforståelse og kulturelle fikseringspunkter. Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 8

9 156 SIDERS SAMFUND Kvantitativ metode Ved hjælp af en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse vil vi indsamle data, der kan være en hjælp til at bekræfte eller afbekræfte dels vores undren forud og i problemformuleringen. Spørgeskema-metoden defineres ved: En systematisk udspørgen af et større antal personer, som normalt udgør et repræsentativt udsnit af den relevante population. 3 Idet der ved anvendelse af denne metode ses bort for den kontekst, den enkelte respondents er i, vil de indsamlede data altså repræsentere generelle holdninger og meninger. Dette dog forudsat at respondentgruppen udgør et repræsentativt antal set i forhold til populationen. Disse objektive data vil altså være en hjælp til at kunne sige noget om materialet på et overordnet plan. Udarbejdelsen heraf, samt behandling af de indsamlede data vil i praksis tage udgangspunkt i de praktiske erfaringer vi har opnået igennem forelæsninger om kvantitativ metode samt databehandling vha. programmet SPSS. Operationalisering af kvantitativ metode Vores ønske var at indsamle data eller information, der på den ene eller anden vis kunne være en hjælp til at af- eller bekræfte dels de ideer og formodninger, vi havde i forhold til MID, men samtidig også de konklusioner, vores analyse ville føre frem til. Vi besluttede derfor, at de svar vi ønskede, skulle komme fra nye medborgere i Danmark, der havde erfaringer med MID frisk i hukommelsen. Som det allerede er beskrevet, er målgruppen forholdsvis stor og udefineret. Derfor har vi valgt at gøre brug af en kvantitativ metode i form af et spørgeskema, da denne tager udgangspunkt i den deduktive tankegang, hvor der sluttes fra det almene til det generelle. Således vil vi få et generelt indtryk af målgruppens erfaringer med MID. Kvalitative interviews har også været på tale, men dels 3 Kruuse, Emil, Kvantitative forskningsmetoder (2001), s. 239 Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 9

10 156 SIDERS SAMFUND pga. den sprogbarriere der naturligt vil være og dels af frygt for et, for de mange nationaliteter, ikke repræsentativt resultat, har vi fravalgt dette. Efter at have gjort det metodiske valg kontaktede vi sprogcentrene i hhv. Århus og Aalborg i håb om, at de ville stille tid og lokaler til rådighed for en omdeling af spørgeskemaet til en eller flere klasser. Eleverne i disse klasser er blandet på tværs af nationaliteter, og vi vil derved kunne opnå de repræsentative svar, der var sat som mål. De var villige til at hjælpe, men frarådede os, at omdele spørgeskemaer til eleverne. Begrundelsen herfor er, at selvom spørgsmålene bliver oversat vil det være usandsynligt, at svarene bliver afgivet på det rette grundlag. Dette dels fordi vi ikke deler kulturel forståelse med modtageren, dels fordi disse vil kunne være afskrækkede af uvisheden om, hvilke konsekvenser de afgivne svar vil kunne aflede. Dette har vi senere fået bekræftet af Janne Bang 4, der tidligere har forsøgt denne arbejdsmetode. På det grundlag, har vi besluttet at adspørge underviserne på sprogskolerne. Da de typisk underviser eleverne i hold af personer, har de en tæt kommunikation med disse. Gennem underviserne vil vi derfor dels kunne indhente data om egne oplevelser og erfaringer med MID, men samtidig også sekundære data om elevernes oplevelse af og respons herpå. Antallet af undervisere udgør pt i Århus og 47 6 i Aalborg. Dette er repræsentativt, fordi der på landsplan er ca undervisere 7, altså udgør de 167 antal undervisere 10,4 % af populationen. Med denne respondentgruppe, der er væsentlig anderledes end forventet, har vi udarbejdet spørgeskemaet ud fra fire overordnede emner vi finder relevante for belysningen af vores problemformulering. Disse er som flg.: Personlige oplysninger, samt kendskab til MID Egen anvendelse af MID Egen mening om MID Erfaringer med MID, herunder egne og elevernes 4 Janne Bang, Cand. Phil. Kom., Amanuensis Humanistisk Fakultet, Aalborg Universitet 5 Jf. telefonsamtale med Anne Marie Leth Wejdling, ansat v. Sprogcenteret i Århus d Jf. telefonsamtale med AnneMarie Nør-Hansen. Ansat v. Sprogcenteret i Aalborg d Jf. telefonsamtale med Informationsmedarbejder v. Integrationsministeriet. d Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 10

11 156 SIDERS SAMFUND Hvert af disse emner har vi så vidt muligt forsøgt at uddybe i form af en række spørgsmål der, hver på sin vis kan belyse dette. Yderligere har vi, i stor udstrækning givet mulighed for en uddybende kommentar til det enkelte spørgsmål, i tilfælde af, at de angivne valgmuligheder ikke er dækkende, eller af anden grund kræver uddybelse. Temarammeredegørelse Dette projekt er skrevet på 2. semester, Humanistisk Informatik på Aalborg Universitet i foråret Temarammen på semestret hedder Information og kommunikation i kulturel kontekst. I denne temaramme ligger der en intention om en viderebygning af de tekstanalytiske færdigheder, der er tilegnet på 1. semester. Målene med semesteret er, at den studerende skal opnå forståelse af et udvidet tekstbegreb og af begrebet tekst i kontekst. Desuden at de tekstanalytiske redskaber tilegnet på første semester fortsat øves i projektarbejdet. Det udvidede tekstbegreb skal forstås som et større objektiv at beskue tekster og kommunikation fra. Her er ikke blot tale om skriftsproglige tekster, men f.eks. også informationsformidling i konkrete situationssammenhænge. Tekst i kontekst kommer i forlængelse af det udvidede tekstbegreb. Her skal det tekstanalytiske arbejde ses i forhold til andre tekster (som en del af en større kontekst), de sammenhænge de optræder i og set i forhold til den samfundsmæssige og kulturelle kontekst, hvori de optræder. Projektets berettigelse I projektet arbejder vi med bogen Medborger i Danmark, som er udarbejdet af Integrationsministeriet. Den er ment som en håndbog om det danske samfund til nye borgere og er altså en kommunikation af et samfund til et individ. Med det udvidede tekstbegreb kan vi, i en analyse af bogen, se flere aspekter end blot det rent tekstanalytiske. Her er tale om kommunikation i en specifik kulturel kontekst, hvor nye borgere skal introduceres for danskernes væsen og deres samfundsstruktur. I bogen har vi at gøre med en kommunikation fra Integrationsministeriet, der repræsentere det offentlige Danmark til en ny borger, der kommer fra en anden kulturel baggrund end den danske. Derfor ligger der et medieret kommunikationsperspektiv, der er interessant i Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 11

12 156 SIDERS SAMFUND forhold til informationsformidling og forståelseskoder 8. Da denne bog er beregnet som materiale til brug i en integrationssituation, ser vi her, hvordan den repræsenterer tekst i kontekst. De forskellige kursers relation til temarammen På 2. semester støder man på et kursusforløb ved navn Billedmedier - levende billeders æstetik. Dette giver indblik i levende, så vel som statiske, billeders symbolik og meningsdannelse, samt den kommunikative værdi de besidder. Netop billeder kan være med til at udvide et tekstbegreb fra det rent sproglige niveau. Tekst og billeder optræder tit sammen og er i sig selv billeder af kommunikation. Teknologi, medier og kultur er navnet på et kursusforløb, der giver indsigt i de sammenhænge, der er mellem teknologier, medier og kulturer. Hvordan medier påvirker kultur og visa versa. Netop i dette kursus fokuseres der på det humanistiske perspektiv i en kulturel kontekst. Kendskab og forståelse for begrebet kultur gives i kurset Kvalitativ metode og kulturanalyse. Her er fokus rettet mod begrebet kultur. Hvad der kan forstås som værende kultur og hvordan en sådan kan analyseres. Desuden ses der på fænomener, der kan betragtes som tekst eller intertekstuelle og hvordan man tilnærmer sig disse begreber analytisk. Der gives ligeledes indblik i, hvordan man kan se tekster i forhold til andre tekster og hvordan der skabes betydninger af sådanne møder. Kvalitativ metode introduceres også i form af det kvalitative interview og den kvalitative deltagerobservation. Spørgeskemaer er en metode til at indsamle kvantitativ empiri og kan hjælpe til forståelse af en respondentgruppes mening og holdning til et givent emne. Denne kvantitative metode introduceres gennem kursusforløbet Kvantitative metoder. Her får den studerende redskaber til at udforme, bearbejde og analysere, de data en kvantitativ undersøgelse afleder. For at bedrive videnskab må man have en teoretisk vinkel at arbejde ud fra. Det videnskabsteoretiske grundlag udbygges i kurset Videnskabsteori, hvor den 8 Med forståelseskoder mener vi de kulturelt betingede sproglige koder der altid ligger i en tekst. Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 12

13 156 SIDERS SAMFUND humanistiske vinkel på problemstillinger, i forbindelse med fænomener som information, yderligere klarlægges. De forskellige kursers relation til projektet Medieudviklingen og mediernes historie er interessant i forhold til de informationsformidlingsmuligheder MID har. MID er et udslag for det danske samfund, der omgiver det og som det samtidig er en del af. Det forsøger at formidle et samfund til en uhomogen modtagergruppe, som i mange tilfælde ikke har andet tilfældes end, at de er nye borgere i Danmark. Derfor er det interessant i forhold til temarammen og de ovennævnte kursusforløb. Der sker en skriftlig og billedlig informationsformidling, der giver anledning til brug af tekstanalytiske redskaber fra 1. semester, samt billedanalytiske redskaber tilegnet gennem kurset Billedmedier. Kulturen der repræsenteres i form af bogen og dens indhold er materiale for et kulturanalytisk perspektiv, der kan se på, fra hvilken kultur, der formidles. Her er mulighed for en kulturanalyse af den kulturelle selvforståelse, afsenderen ligger for dagen gennem det skrevne. I analysen af bogen er der mulighed for en undersøgelse af, hvor og i hvilke sammenhænge denne benyttes. Her er den kvantitative metode et oplagt valg. Den giver mulighed for at samle meningsempiri fra de personer, der til daglig er i direkte kontakt med bogen og dens emner og problemstillinger. Det videnskabsteoretiske aspekt afløses i form af en stillingtagen til, hvilken eller hvilke arbejdsmetoder, der benyttes i analysen af det valgte materiale. Det videnskabsteoretiske grundlag Akademisk arbejde forholder sig til bestemte traditionelle retningslinier og materiale må behandles på en videnskabelig måde. For at forklare videnskabelige måder må vi først forklare begrebet videnskab. Videnskabsteori (teori om videnskab) beskæftiger sig med undersøgelser af, hvordan videnskabelige begreber og teorier kan dannes, bekræftes og/eller anvendes. Indenfor videnskaben findes der flere akademiske discipliner, som er blevet opdelt groft i de naturvidenskabelige, de samfundsvidenskabelige og de Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 13

14 156 SIDERS SAMFUND humanistiske videnskaber. I vores projektarbejde beskæftiger vi os med humanvidenskab, hvorved der skal forstås alle videnskaber som beskæftiger sig med mennesket som et væsen udstyret med bevidsthed og handlingsevne, der skaber meningsfulde artefakter og samfundssystemer 9. Under humanvidenskab falder bl.a. psykologi, teologi, jura, sociologi og antropologi. Inden for de enkelte videnskaber er der forskellige erfaringsteorier og tankegange, der gør sig gældende. I humanvidenskaberne er hermeneutikken den fremtrædende og traditionelle tankegang og ud fra hvilken man kan behandle en given problemstilling. I dette projekt gør vi bl.a. brug af de hermeneutiske retningslinier i forhold til de metoder, vi har valgt at bruge. Nogle steder i projektet anvender vi dog en anden videnskabelig metode, dvs. fænomenologi. Disse anvendelser bliver forklaret senere i afsnit om videnskabsteoretisk operationalisering i projektet. Retningslinierne for begge metoder bruger vi som et sæt arbejdsregler eller et kort over den videnskabelige arbejdsvej som vi følger for at opnå ny viden. Ydermere hjælper videnskabsteoriens begreber og metoder os til at nå frem til et resultat, der er væsentlige, og kan drages nytte af i humanistiske sammenhænge. Vi vil i dette afsnit opridse de grundlæggende idéer inden for hermeneutikken og de relevante begreber, som hører dertil. Ydermere beskriver vi den hermeneutiske cirkel og den hypotetisk deduktive metode. Selvom hovedvægten ligger på hermeneutikken, anvender vi også fænomenologien. Derfor vil vi i det følgende beskrive fænomenologi og nogle kendetegn for fænomenologisk tankegang og metode. Herefter fortsætter vi med et afsnit om videnskabsteoretisk operationalisering i projektet, hvor vi forklarer anvendelserne af hermeneutik og fænomenologi i projektarbejdet. Fænomenologi Fænomenologi stammer fra græsk. Bogstaveligt er fænomenologi en videnskab om fænomenerne. Den tjekkisk-tysk filosof Edmund Husserl ( ) bliver ofte betragtet som fænomenologiens grundlægger, men andre filosoffer har også udviklet 9 Jf. Collin Finn og Simon Køppe. Humanistisk Videnskabsteori (2003), s. 10. Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 14

15 156 SIDERS SAMFUND fænomenologien 10. Husserls formål var at studere bevidstheden, som det der karakteriser mennesket og kendetegner forskellen mellem mennesket fra andet (såsom uorganisk natur og planter). Udover at fænomenologi er en erkendelsesteori, er den også betragtet som en metode. Dette vender vi dog tilbage til lidt senere. I bund og grund søger fænomenologien efter et sikkert vidensgrundlag. Dvs. noget der ikke kan betvivles. Dette betyder, at dette noget er ikke logisk afledt, taget for givet eller interpreteret. Dette kaldes et fænomen. Et fænomen er det, der perciperes (ses, høres, opleves osv.) af et subjekt. Dvs. det der umiddelbart viser sig, men ikke som den er indholdsmæssigt 11. Fænomenets tilsynekomst for et subjekt er et grundlag for viden 12. For at nå frem til dette vidensgrundlag, er fænomenologien som en metode blevet udviklet. Metoden kaldte Husserl også fænomenologisk reduktion 13. Denne består i en specifik form for refleksion, koncentreret på den måde genstande er givet for bevidstheden på. Med metoden undersøges hvad der faktisk er givet eller kommer til syne for bevidstheden (dvs. fænomen) og hvad der kun indirekte repræsenteres gennem genstanden i bevidstheden. Reduktionen består i, at man forsøger at ignorere alt, der ikke er fænomen eller hvad der er givet. [Fænomenologien] kan ikke tage noget for givet, heller ikke sig selv. Den er, om man vil, en uendelig meditation. Den ved aldrig, hvor den er på vej hen. 14 Fænomenologien giver ikke en forståelse, men en beskrivelse af fænomener. For at opnå en forståelse af, hvad der er væsentligt, kan vi derved benytte en anden videnskabelig metode, hermeneutikken. 10 Jf. Zahavi Dan Fænomenologi (2003) s Af andre filosoffer, som har arbejdet med fænomenologi er bl.a. Martin Heidegger, Jean-Paul Sartre og Maurice Merleau-Ponty. Disse og deres fokuspunkter nævnes dog ikke nærmere her, da hovedformålet, er kort at opridse fænomenologi og dens tankegang. 11 Jf. Zahavi (2003) s Jf. Fænomenologi (uden årstal), se bilag 3 13 Jf. Ibid. 14 Zahavi (2003) s. 126 Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 15

16 156 SIDERS SAMFUND Hermeneutikkens udvikling at forstå og fortolke Hermeneutik beskriver, at kernen i humanvidenskaberne er fortolkning af noget, der har mening. Dette understreger netop den afgørende forskel på naturvidenskaberne og humanvidenskaberne. Naturvidenskaben søger forklaringer på fænomener, som ikke har meninger 15, imens formålet i humanvidenskab er at forstå. Ifølge etymologien kommer hermeneutik fra græsk 16 og betyder interpretation eller udlægningskunst. Allerede i det antikke Grækenland var der filosoffer som overvejede tolkning af filosofiske og poetiske tekster. Senere blev den hermeneutiske tankegang vigtig for forståelsen af teologiske tekster, da man mente at biblen og klassiske antikke tekster havde særligt sandhedsindhold, som burde efterleves. I 1700-tallet blev disse teorier udvidet af filosoffen og teologen Friedrich Schleiermacher ( ) til at omfatte alle tekster eller åndsprodukter og ikke blot særligt udvalgte klassiske autoritative eller hellige skrifter. Herefter er Schleiermacher blevet betragtet som den egentlige grundlægger af den moderne hermeneutik 17. Fra Schleiermachers tid er hermeneutikkens omfang blevet videreudviklet helt op til vores egen tid. Herefter vil vi kort redegøre for de filosoffer, som har været betydningsfulde for denne udvikling. I slutningen af 1800-tallet omfatter hermeneutikken alle former for menneskelig aktivitet og produkter af denne. Foregangsmanden for denne udvikling var filosoffen Wilhelm Dilthey ( ). De tyske filosoffer Martin Heidegger ( ) og Hans-Georg Gadamer ( ) udvidede betydningen af hermeneutikken yderligere og derefter er det blevet påstået, at al vor viden bygger på forståelse, der udbygges i en udlægning af det, vi ved noget om. Selvom hermeneutikken stadigvæk er i udvikling, kan det godt forsvares, at hermeneutik grundlæggende er en interpretationsmetode, eller opfattelse af forståelse. Hermeneutikken, som en metode, tager sigte på at opnå forståelse. Der søges en dannelse af en hypotese, der giver udtryk for det ønskede formål, dvs. forståelsen. 15 Jf. Paahus, Mogens Hermeneutik (2003) s Jf. Politikens Store Fremmed Ordbog (2003) s I ordbogen er der forklaret at hermeneutik er nydannet af græsk hermēneutikós som er adjektiv af ordet hermēneús, som betyder tolk. 17 Jf. Paahus (2003) s. 142 Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 16

17 156 SIDERS SAMFUND Den hermeneutiske metode er den hypotetisk deduktiv metode 18 anvendt på meningsfuldt materiale. Metoden kan forstås på den måde, at vi opstiller hypoteser om vores problem og forsøger at verificere eller falsificere disse. Om vi vælger at gøre hypoteserne eksplicitte og udarbejde hele projektet efter dem eller lade dem være implicitte og ikke arbejde målrettet med at efterprøve dem, afhænger af hvilken vinkel vi vælger at gribe projektet an med. Man kan betragte den hypotetisk deduktiv metode som en empirisk forskningsproces, hvor fremsatte hypoteser (mulige forklaringer på det givne problem) bliver afprøvet i form af iagttagelser. I arbejde med et meningsfulgt materiale vil individer sikkert reagere forskelligt, afhængigt af deres holdninger, forudsætninger og meninger, der ligger i bevidstheden i forvejen. Disse afhænger af den forståelseshorisont, hver individ har. Horisonten gør sig gældende på flere forskellige måder, når vi bedriver hermeneutik og forsøger at komme til forståelse 19. Den hermeneutiske cirkel Den centrale regel i hermeneutikken er at helheden må forstås ud fra dens dele, og delene ud fra helheden af meningsfuldt materiale 20. Reglen er blevet kaldt den hermeneutiske cirkel og stammer fra klassisk hermeneutik (dateret ). Den hermeneutiske metode er en beskrivelse af erkendelse gennem tolkning. Man sætter sig ind i enkelte dele af helheden af det meningsfulde materiale, for at forstå det i helhed. Omvendt forstås de enkelte dele ud fra helheden. Denne fremgangsmåde lægger op til, at man får indblik i flere forskellige forståelseslag i emnet, som man ud fra sin forståelseshorisont evt. ikke var opmærksom på før. Der findes fire måder at finde frem til sammenhængen mellem dele og helhed 21 : Helhed - delcirkel Vi må forstå en del af et værk ud fra den helhed den tilhører, og samtidig må helheden forstås på grundlag af delene. 18 Metoden er opstået i naturvidenskaben, men den er også til stede i humaniora, her anvendt på meningsfyldt materiale. 19 Føllesdal, Dagfinn mm. (1999) s Jf. Lyngdal, Lars Erik og Rolf Rønning. Vitenskapskritikk. (1977) s Jf. Føllesdal m.m. (1999), s Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 17

18 156 SIDERS SAMFUND Subjekt - objektcirkel Den helhed, vi forstår ud fra, omfatter ikke kun objektet men også os selv og vores forståelseshorisont. HDM-cirkel Hypotetisk-deduktiv metode (HDM), hvor vi går fra værket til hypoteser om, hvordan det skal fortolkes, og tilbage igen til værket for at efterprøve hypoteserne. Spørgsmål-svarcirkel Når vi forsøger at forstå, nærmer vi os værket med spørgsmål, som helt eller delvist besvares af det. Det fører til nye og reviderede spørgsmål, der igen leder til nye svar osv. Videnskabsteoretisk operationalisering I projektarbejde foregår der en videnstransformation, hvor viden omkring en bestemt problemstilling er blevet indhentet gennem empiriske undersøgelser og litteraturlæsning af relevante teorier og metoder. Transformationen bliver komplet når vi finder frem til ny viden som besvarer problemstillingen. Data- og informationsindsamling i dette projekt er både i litteratur om teorier og projektemnet og gennem empirisk undersøgelser, der leverer primær data (direkte kildedata som ikke er er bearbejdet). De videnskabelige metoder, vi har valgt at bruge til indhentning af erfaringsdata og kvantitativ metode, stammer fra empiri. Empiri går ud på at al viden om virkeligheden stammer fra sanseerfaringen og det anvendes i alle videnskaber, der tager udgangspunkt i noget der kan perciperes og observeres. I analyseafsnittet i dette projekt foretager vi tre slags analyse, tekst- og sprogbrugsanalyse af valgte kapitler og afsnit i MID og kulturanalyse. Endvidere har vi kvantitativ analyse af indsamlede spørgeskemaer. Disse vil vi kort forklare i forhold til deres anvendelse til videnskabsteoretiske retninger. Som før nævnt i det korte oprids af hermeneutikken, forsøger vi at opnå forståelse af det materiale (f.eks. en tekst), der skal analyseres. Det er ikke nok at kende materialet når der skal fastlægge en mening af det. En tekst kan udtrykke en bestemt betydning i kraft af sprogets ord og sætninger. I en analysesituation som vores af MID kan tekst- og sprogbrugsanalyse være anvendelig. Ord og udtryk kan skifte betydning gennem tiden, men også have forskellige betydninger for mennesker med forskellige forståelseshorisonter. Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 18

19 156 SIDERS SAMFUND Ifølge Føllesdal mm. 22 kan vi rette forståelsen af en tekst mod: Hensigten med den producerede tekst De tanker, der ønskes udtrykt i teksten Det teksten udtrykker for en given modtagergruppe, som regel den, teksten er skrevet for. Vi tager hensyn til disse punkter i tekstanalysen og til hvilke budskaber teksten egentligt indebærer i forhold til det, afsenderen (staten) ønsker at formidle. Fænomenologi anvendes i billedanalysen af billedmaterialet i MID. Det vi kan tage for givet, er f.eks. bestemte figurer af bestemt størrelse, farve og placering i forhold til hinanden. Det kan dog ikke tages for givet, ifølge metoden, at figurerne i billederne har en mening eller repræsenterer noget. Når vi fortolker vender vi tilbage til at bruge den hermeneutiske metode. Den kvantitative metode, vi har valgt, er repræsenteret i form af en spørgeskemaundersøgelse. Med spørgeskemaer indhentes information, som man søger efter i et standardiseret spørgeskema med faste svar-kategorier, giver statistiske resultater. Dermed kan vi få visse variablers fordeling i befolkningen (undervisere i sprogcentre) belyst. Bag en sådan kvantitativ humanistisk metode ligger en del hermeneutisk meningsarbejde. Der er ikke én korrekt måde at udforme et spørgeskema på, men der er dog mange ting, man må være opmærksom på og skal passe på. Der ligger flere diskussioner og meninger bag udformning af et spørgeskema, som dét, vi har udarbejdet i forhold til projektet; hvilke spørgsmål skal der stilles, i hvilken rækkefølge, til hvilket udsnit af et antal personer osv. Derudover skal man være opmærksom på at sætte sig i svarpersonernes sted, for at forestille sig, hvordan de muligvis kan forstå spørgsmålene og svare på dem. Faktisk går det ud på at udforme et kommunikationsforløb mellem spørgepersonen og svarpersonen, hvor man forsøger at finde frem til de rigtige spørgsmål, samt at have en generel idé om det mulige svar, uden dog at vide hvad det konkrete svar vil være. 22 Jf. Føllesdal mm. (1999) s. 93 Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 19

20 156 SIDERS SAMFUND På denne måde kan man sige, at brugen af spørgeskema er en form for hermeneutisk metode, hvor man arbejder med sin forståelseshorisont for svar og en form af gætteri over respondenternes svar. Ligeledes forsøger man at forestille sig, hvilken forståelseshorisont der kan ligge til grundlag for respondenternes svar. I vores tilfælde kan vi gå ud fra, at vores respondenter (undervisererne) i forvejen dels har en viden om formidling af dansk kultur, dels en viden om MID. Derfor kan vi beskæftige os med vores forestillinger om deres sandsynlige forforståelse. En kvantitativ metode, så som en spørgeskemaundersøgelse afsluttes med abduktive slutninger. Disse abduktive slutninger udformer hypoteser som generelle regler ud fra de svar den givne respondentgruppe har givet til et givent spørgsmål. Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 20

21 156 SIDERS SAMFUND Teori Vi vil i det følgende redegøre for de teorier og metodiske værktøjer, vi vil gøre brug af i analysen. Der er redegjort for vores valg af disse samt anvendelsen heraf i metode afsnittet. Roman Jakobson Roman Jakobsons teori 23 bygger videre på tidligere retoriske teorier. Disse har han videre udviklet til en kommunikations teori. Ifølge Roman Jakobson eksistere der følgende seks grundelementer i en kommunikationssituation. Kontekst Meddelelse Afsender Modtager Kontakt Kode Denne teori kan derfor være nyttig til at definere hvem afsender og modtager er, eller hvilken form for meddelelse der er tale om. Jakobson mener at de seks grundelementer hver i sær sætter spor i meddelelsen, og at der til hvert af de ovenstående elementer er følgende af nedenstående funktioner knyttet: Referentiel Poetisk Emotiv Konativ Fatisk Metakommunikativ Dvs. afsender står i forhold til den emotive funktion, kontekst den referentielle osv. 23 Jf. Drotner, Kirsten mm. Medier og kultur (1996) s. 176 Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 21

22 156 SIDERS SAMFUND Roman Jakobson mener at alle seks funktioner altid vil være mere eller mindre til stede. Den emotive funktion er til stede hvis afsender giver udtryk for sine egne følelser eller holdninger. Personlige pronominer f.eks. vi og jeg og følelsesladede ord er ofte tegn på, at den emotiv funktion, bliver benyttet. Den referentielle funktion vil være dominerende i de facts-orienterede tekster. Den fungerer ved at beskrive den kontekstuelle virkelighed. Den poetiske funktion kan ses, hvis teksten leger med sine egen udtryksformer eller rummer kreative træk så som; enderim, bogstavrim, rytme, metaforer, ordspil osv. Den fatiske funktion benyttes når, der ønskes at opretholde kontakt mellem afsender og modtager. Det kan være gennem sætninger, hvor det er vigtigere at de bliver sagt, end hvad der bliver sagt f.eks. hej, hvordan går det... fint hvad med dig. Et andet eksempel er pauseskærmen ved teknisk uheld, det er et forsøg på at opretholde kontakten. Den metakommunikative funktion ses ved brug af intertekstualitet, hvor en reklame henviser til en anden reklame, eller taler om sig selv f.eks. ved at gøre opmærksom på sig selv. Den konative funktion bliver benyttet, hvis afsender ønsker, at fremme en handling hos modtager, dvs. de fleste reklamer vil være domineret af denne funktion i og med at afsender ønsker at modtager skal købe et bestemt produkt. Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 22

23 156 SIDERS SAMFUND Stephen Toulmin I 1958 opstillede Stephen Toulmin 24 en grundmodel for argumentation. Den består af tre hovedelementer; påstand, belæg og hjemmel. Den ser ud som følgende: Belæg Styrkemarkør Påstand Hjemmel Rygdækning Gendrivelse Påstanden i en argumentation eller bevisførelse er det, afsender søger modtagers tilslutning til. Det er hvad der i en tekst kan sås tvivl om. I en reklame kunne det f.eks. være at Vi er de bedste på markedet. Belægget skal ses som begrundelsen for påstanden og må ikke kunne betvivles. Det skal endten være almen viden elle noget afsender og modtager begge er indforstået med. Belægget vil derfor ofte være markeret af ord som fordi eller da. I det pågældende eksempel kunne det være fordi vi har vundet den spektakulærer pris. Hjemmel er det der kombinerer belægget til påstanden, og er dermed med til at underbygge denne. Hjemmelen kan findes ved at spørge: Hvordan man kommer fra belæg til påstand. Hjemmel kan f.eks. være markeret af ordet eftersom eller ligge implicit i teksten. I dette tilfælde kan hjemmelen være eftersom at vi har vundet denne pris, er vi de bedste på markedet. Alle tre elementer kan være undladt og må rekonstrueres ud fra den givne sammenhæng. De tre elementer kan forekomme i en vilkårlig rækkefølge og på forskellige niveauer. De kan være en del af en overordnet argumentation og vil så blive kaldt makro-argumenter, men også være underordnede for denne og bliver så kaldt for mikro-argumenter. Udover de tre grundelementer kan der optræde tre andre, der kan være afgørende for, om modtager tilslutter sig påstanden. Disse tre er styrkemarkør, gendrivelse og rygdækning. 24 Jf. Drotner mm. (1996) s Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 23

24 156 SIDERS SAMFUND Styrkemarkøren viser hvordan afsender forholder sig til sin ytring. Det vil sige om afsender tager forbehold eller siger det eftertrykkeligt. Styrkemarkøren kan være sandsynligvis, formodentlig, måske, tilsyneladende osv. De viser om, der er tale om høj eller lav modalitet. Hvis der er tale om høj modalitet kunne ordet garantere optræde. Hvorimod hvis der er tale om lav modalitet, kunne det være et ord som sandsynligvis der blev anvendt. Dvs. den viser, hvor sikker afsender er på sin påstand. Gendrivelsen forsøger at pågribe et evt. modargument med ord som f.eks. medmindre og med fare for. Man forgriber her ved mulige indvendinger mod hjemmelen. Rygdækning I modsætning til gendrivelsen understøtter rygdækningen hjemmelen, f.eks. ved at bidrage med yderligere dokumentation f.eks statistiske oplysninger. Appelformer Modtager er gjort af både fornuft og følelser, og kan derfor være i tvivl om et argument er holdbart. For at virke overbevisende på modtager må afsender derfor appellere på forskellig vis. De tre måder afsender kan henvende sig til modtager på er ved at benytte logos-, ethos- eller pathos-appel 25. Logos-appel Afsender benytter logiske argumenter og demonstrere sandheden på en saglig måde. Der anvendes f.eks. konkrete eksempler, der ikke kan falsificeres. Det kan f.eks. være noget der kan måles, vejes eller statistiske oplysninger. Ved brug af logos-appel er afsender altid opmærksom på modtageres intellekt. Ethosappel Ved ethos-appel er det afsenders personlighed, der kommer i fokus og bliver fremstillet. Det kan være udstråling, troværdighed og karakter. Denne appels succes afhænger af, hvorvidt modtager kan lide afsender og om det lykkedes for afsender, at skabe nogen stabile følelser hos modtager. Afsender sælger sig selv og forsøger at få modtagers tillid. 25 Jf. Drotner mm. (1996) s Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 24

25 156 SIDERS SAMFUND Pathosappel Ved brug af pathos-appel forsøger afsender at vække følelser hos modtager, for på den måde at fange modtagers opmærksomhed og skabe overbevisning. Det kan være følelser som f.eks. vrede, harme, medlidenhed, begejstring, misundelse, forfærdelse eller helt op til et stadie af affekt. Der bliver brugt værdiladede ord for hurtigst muligt at opnå en reaktion. Pathos forbindes derfor med de kortvarige følelser. Billedanalyse Vores billedanalytiske teori er hentet fra websiden Bag websiden står Jørn Ingemann Knudsen. Han er uddannet i dansk på Københavns Universitet, og har deslige en uddannelse i musik fra Århus Universitet. Jørn Ingemann har undervist i mange forskellige sammenhænge, og har de sidste syv og et halvt år undervist voksne elever i dansk på Social og Sundhedsskolen i Hammer Bakker ved Aalborg. Jørn Ingemann beskriver sine teorier som analyse af reklamebilleder. Vi har valgt at benytte disse teorier som billedanalytiske teorier på billederne i MID, da disse billeder er placerede, i nogle tilfælde konstruerede og udvalgte til at indgå i en speciel sammenhæng. Reklamebilleder er ligeledes konstruerede billeder, der er designede til at sende specielle signaler, og derfor mener vi, at teori om reklamebilleder kan benyttes i vores tilfælde. I analyse af billeder, der skal fortælle modtageren noget og som indeholder symbolik, er der flere vigtige elementer. Det er væsentligt at se på afsenderen, hvilket produkt, ide, holdning eller lign. der bliver fremstillet og hvordan denne eksponeres samt hvilken billedtype der er tale om. Ligeledes er det vigtigt at se på billedelementerne som teksttyper, skrifttyper, størrelser og ikke mindst tekstens indhold. Der kan også være bevægelse i et billede. Lyset i et billede er ligeledes et vigtigt element. I forlængelse af lyset kommer farverne ind i billedet. Her skal man se på, hvordan billedet fremstilles rent farvemæssigt. Om der er brugt klare kontrastfarver, eller om farvernes sammenspil er mere neutralt. Valget af farver har ofte en ønsket effekt på modtager. Derfor kan man snakke om farvesymbolik. Socialt har vi gennem årene tillagt farver forskellig symbolik. Her er det 26 Jf. (2002) Bilag 5 Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 25

26 156 SIDERS SAMFUND værd at holde sig for øje, at farvesymbolik kan være forskellig fra den ene kulturelle kontekst til den anden. I nogle sammenhænge er rød f.eks. kærlighedens farve, og i andre er den et symbol på aggression og vrede. Lene Bjerregaard, psykoterapeut og arkitekt, har i bogen Brug farverne bevidst fra 1996 illustreret farvers betydning 27. I billeder kan man også tale om udtrykket kultursymbolik. Med dette menes forskellige værdimæssige symboler, der relaterer til for eksempel nutidens moderne samfund eller historie. Billeder kan siges at have enten logos-, ethos- eller pathos-appel. Brugen af disse appeller varierer dog en smule fra den måde hvorpå de bliver anvendt indenfor tekstanalyse. Når man skal analysere billeder, bør man ligeledes være opmærksom på forgrund, mellemgrund og baggrund. Med dette menes, hvilke billedelementer der er placeret hvor i billedet. Her får billedets forsvindingspunkt også betydning. Forsvindingspunktet i billedet, er dannet af synlige eller som oftest usynlige linjer, der markerer fokuspunktet i billedet. Det er i og omkring dette punkt at de vigtigste billedelementer befinder sig. Billedets perspektiv er endnu et vigtigt aspekt i billedanalysen. Her kan man tale om, at synsvinklen kan forstås på forskellige planer. At et billede f.eks. er komponeret ud fra et fugleperspektiv, kan forstås på et psykologisk plan, hvor man ser ned på billedobjekterne, motivet eller eksempelvis en person i billedet. Komposition I kompositionen kan afsender benytte sig af forskellige virkemidler. Man kan beskrive ethvert billedes komposition som en kulturbestemt kunstnerisk værdiforestilling om Orden, Balance og Klarhed 28. Ifølge Jørn Ingemann Knudsen kan man ud fra overstående sige, at afsender overordnet kan komponere billedet på to forskellige måder. Enten forsøger vedkomne at skabe orden, balance og klarhed, eller også forsøges det diametralt modsatte. Her ville det være at bryde balancen og klarheden, og derved stimulere eller pirre modtageren til eftertænksomhed. Et eksempel på dette kunne være hvis der gennem kompositionen stilles spørgsmål ved modtagers kulturbestemte og indgroede værdiforestilling om orden, klarhed og balance Jf. (2002) Bilag (2002) Bilag 5 29 Ibid. Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 26

27 156 SIDERS SAMFUND Kompositionsanalyse I analyse af billeder er kompositionsanalyse en vigtig brik især i tilfælde af konstruerede billeder. Den vil belyse forskellige kompositionsprincipper som kan spores i billedet. For eksempel er det hvor forskellige billedelementer er placeret, og hvilket billedkompositorisk princip billedet bygger på. Der kan altså være forskellige metoder afsender benytter sig af i forsøget på at formidle mening eller et budskab til en modtager. Nogle kompositionsformer bygger på at balancen og harmonien fastholdes i billedet, hvor andre netop bygger på at bryde med det traditionelle og rolige. Et eksempel på et kompositionsprincip i billeder er midter-komposition, hvor de eller det vigtigste billedelement(er) er placeret i eller lige omkring centrum af billedet. Det essentielle indenfor billedkompositionsprincipper er, at man skaber felter i billedet der påtvinger sig eller tager mere opmærksomhed end andre billedfelter. Her placeres fokus i billedet af afsenderen eller komponisten 30. I konstruerede billeder er der dog sjældent tale om at der kun er ét benyttet billedkompositorisk princip. Ofte komponeres billeder ud fra flere af de omtalte principper. Dog med primært fokus på ét kompositionsprincip, der er det styrende i billedet. Kulturanalytisk operationalisering og teoretisk standpunktsdefinition I en analyse af en integrationssituation, mellem indvandrere og flygtninge og det danske samfund, er det vigtigt at kunne danne sig et begreb om noget så abstrakt som kultur. I vores analyse vil vi forsøge at finde de aspekter i INMs fremstilling af det danske samfund, der siger noget om, fra hvilken kultur der formidles til INMs udefinerbare målgruppe af forskellig kulturel baggrund, samt hvilke problematikker der behandles og netop ikke behandles. Da vi selvfølgelig ikke kan definere et ensidigt kulturbegreb, har vi valgt nogle kulturelle aspekter vi særligt vil ligge vægt på, bl.a.: Måder at skelne på Billede af forskelshorisont Måder at samle eller samles på Billede af selvforståelse 30 Jf (2002) Bilag 5 Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 27

28 156 SIDERS SAMFUND For at kunne lave en analyse af en given kultur, kan man blandt andet beskæftige sig med: Studie af levet liv (hverdag, praksis) Studie af betydning (polysemi, åbenhed) Studie i oplysning (samtale, gætteri) Studie i gangbare handlinger og deres grundlag Overstående er basale definitioner af kultur og kulturanalyse, men da vi mere præcist beskæftiger os med, hvad man kan beskrive som en kulturs (Danmarks) formidling af sig selv til nye medborgere (nydanskere), har vi valgt at bruge teorier og metoder specifikt skabt med henblik på analyse at interkulturel kommunikation. Derfor har vi valgt at arbejde med Teorier og metoder udarbejdet af Iben Jensen i bogen Interkulturel kommunikation i komplekse samfund 31. Interkulturelle kommunikationsredskaber af Iben Jensen Dette teoretiske afsnit bygger udelukkende på Iben Jensens teorier og metoder i bogen om interkulturel kommunikation i komplekse samfund. Hendes redskaber er skabt på baggrund af forskellige teoretikere som Clifford Geertz 32 og Pierre Bourdieu 33. I Iben Jensens interkulturelle kommunikationsteori defineres fire forskellige redskaber til analyse og forståelse. Disse redegør vi for efterfølgende. Redskabernes funktion Redskaberne er tænkt som en hjælp til bedre at forstå andre kulturer, og ikke blot f.eks. i en undervisningssituation, reproducere tidligere forudforståelser. Det er nogle redskaber, der kan bruges til at vise kompleksiteten i en kultur. De interkulturelle redskaber skal fungere som en trampolin, så det bliver muligt at se problemstillinger og kulturer fra alle højder. De fire redskaber er erfaringsposition, kulturel forudforståelse, kulturel selvforståelse og kulturelle fikseringspunkter. I konstruktionen af redskaberne er der taget 31 Jensen, Iben Interkulturel kommunikation i komplekse samfund (2001) s Clifford Geertz ( ) kan ses som en af vor tids mest betydningsfulde sociologer. Hans arbejdsområder er etnisk forskellighed og dets betydning for den moderne verden. 33 Pierre-Félix Bourdieu ( ) var en af de mest kendte franske sociologer. Hans arbejdsfokus var kultursociologi. Grundlægger af begrebet habitus. Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 28

29 156 SIDERS SAMFUND udgangspunkt i individets oplevelser og fortolkninger. Det er sket på et common sense - niveau gennem empiriske og teoretiske studier. Iben Jensen siger, at de fire redskaber skal ses som relationelle dvs. at de er skabt i interaktion med andre, situationelle dvs. det er den konkrete situation som bestemmer hvordan de får betydning og konstruerer betydning i forhold til hinanden. De er tænkt som konstruktioner og forestillinger, der er i forandring på den måde, at de for den enkelte er virkningsfulde og handlingsanvisende, men at de forandrer sig over tid i relationer og situationer 34. Erfaringspositioner De erfaringer, vi har gjort os tidligere som individer, er afgørende for, hvordan vi tolker hinandens budskaber. De erfaringer nydanskere har med danskere, inden de kommer til og gennem hele intergrationsprocessen, kan være meget forskellige. Nogen kan have læst om Danmark og mødt danskere inden de kom hertil, i mens for nogen kan det være deres første møde med en anden kultur i det hele taget. Det giver naturligvis vidt forskellige erfaringspositioner. Erfaringspositionen dannes udfra individets erfaringshorisont. Det er det individet har set og oplevet som påvirker individets måde at fortolke på. Eller sagt helt enkelt så forstår vi verden ud fra vores erfaringer og vores oplevelser af verden begrænses af det vi har set og oplevet der hvor vi var. 35 Erfaringshorisonten skabes ud fra den position individet har, når det gør sine erfaringer. Den er ikke indviduel eller tilfældig. Kulturel forudforståelse Kulturel forudforståelse 36 dannes på grundlag af vores erfaringspositioner. Kulturel forudforståelse er, som ordet selv fortæller, en forståelse man har forud for en anden. Den er ikke statisk, men tages hele tiden op til vurdering, som vi gør os ny erfaringer. Vores kulturelle forudforståelse af de andre er de erfaringer, holdninger, følelser og viden vi har om dem. Det er mennesker, vi som individer ikke betragter som medlemmer af det 34 Jf. Jensen (2001) s Ibid. s Et andet ord herfor er for-forståelse. Vi vælger at benytte forudforståelse. Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 29

30 156 SIDERS SAMFUND kulturelle fællesskab, vi identificerer os med. Ved at skabe en kulturel forudforståelse forenkler vi virkeligheden, dvs. vi gør det nemmere for os selv at møde de andre. Vi skaber den på baggrund af vores egen kulturelle fællesskab, ud fra dets normer og værdier. Kulturel selvforståelse Kulturel selvforståelse skal forstås som den opfattelse, vi har af det identitetsbærende fællesskab vi er en del af. Det er den måde vi helst ser os selv, frem for hvordan vi rent faktisk er. Kulturelle fikseringspunkter For at noget kan være et kulturelt fikseringspunkt, må man nødvendigvis føle sig repræsenteret i den gældende problemstilling. Der skal være tale om noget, man føler man skal forsvarer, fordi man er en del af f.eks. et kulturelt fællesskab. Ordet fiksering kommer af at man, ligesom i en fremkaldelses proces af billeder, forsøger at fastholde noget så det ikke forgår. Man fiksere ens opfattelse af sig selv og hinanden. Brugen af betegnelsen punkter understreger, at det er et redskab skabt til præcist at indkredse de punkter, hvor man føler sig repræsenteret i en problemstilling. Fikseringspunkter kan ændres eller tages op til forhandling ligesom de andre begreber. Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 30

31 156 SIDERS SAMFUND MID i et mediehistorisk perspektiv Vi befinder os i dag i en kultur med det såkaldte massemedie. Masse giver associationer til en stor mængde mennesker, der modtager informationer igennem medierne. Denne betydning af ordet har fået stor kritik og ifølge John B. Thompson er det vigtigste forhold ved massekommunikation ikke antallet af mennesker, der modtager information, men snare at informationen er tilgængelig for et stort antal mennesker 37. Lars Qvortrup mener dog, at det handler om at begrænse den tilgængelige information, der når frem til én, da vi ellers ikke kan bearbejde alle de indtryk den giver 38. Et andet perspektiv er, at vi lever i en kultur med en masse medieformer. Op igennem historien har medierne udviklet sig gennem forskellige faser. Hvis man snakker om kommunikationskulturer, kan man groft skelne mellem fem faser: den mundtlige kultur, skriftkulturen, den trykte kultur, den audiovisuelle kultur og multimediekulturen 39. Den ene kultur har ikke afløst den anden, der er tale om at kulturerne har suppleret hinanden. Gamle medier er ikke blevet skiftet ud af de nye medier. Selvom vi i dag kan modtage vores nyheder gennem fjernsynet, vælger mange stadig at læse aviser for at danne sig et mere nuanceret billede af begivenhederne. Men selvom man nu kan få de samme fordele ved at læse avisen på Internettet, har dette ikke afløst papiravisen, da mange foretrækker dette format. Ud fra samme perspektiv kan man se på MID, der findes i flere formater. Hvert format har sine fordele til en given lejlighed, men også i forhold til tilgængelighed. Det kan derfor være givende, at se på den kommunikationskultur, MID er en del af, ud fra mediernes udvikling i et historisk perspektiv. Et særligt træk ved den mundtlige kultur er, at kommunikation har været fastlagt i tid og rum. Selvom det har været muligt at kommunikere til en større mængde af mennesker på en gang, har kommunikationen i langt højere grad haft nogle fysiske begrænsninger. Selv på sit mest primitive stadium har mennesket prøvet at overkomme disse begrænsninger. Bl.a. ved at konstruere bygninger med særlig akustik. Et særligt udviklet eksempel på dette udgøres af amfiteateret. Men selv her er det en nødvendighed at være til stede. Viden er primært blevet videreført via ansigt til ansigt kommunikation i det lokale samfund. Derfor forstod folk hovedsageligt historien ud fra slægtsfortællinger, fortællinger 37 Jf. Thompson, John B. Medierne og Moderniteten (2001) s Jf. Qvortrup, Lars Det hyperkomplekse samfund. (2002) s Jf. Drotner mm. (1996) s Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 31

32 156 SIDERS SAMFUND fra lokalsamfundets historie og i særlige tilfælde fra omrejsende fortællere, der var med til at holde den kollektive erindring i live. Den historiske reproduktion i den mundtlige kultur var derfor stærkt begrænset. Processen fra en mundtlig kultur mod den skriftlige kultur strakte sig over lang tid og selv da man kunne snakke om en reelt eksisterende skriftkultur, levede den mundtlige kultur sideløbende i bedste velgående. De tidligste udtryk for menneskeskabte symboler, som er bevaret i nutiden, udgøres af stenalderens stendysser og huleboernes tegninger af f.eks. bisoner. Men den første rigtige skriftkultur opstod i Mesopotamien (det nuværende Irak) og i Ægypten, med piktogrammerne, som er en form for symboltegn 40. Set i et globalt perspektiv var det først langt senere, at skriftkulturen udviklede sig i Europa. De første forsøg blev gjort i Grækenland i slutningen af det 3. årtusinde f. Kr 41. I nutiden har vi kendskab til mange filosofiske skrifter fra Antikken. I Middelalderen var det kun få privilegerede og i særdeleshed de gejstlige, der havde adgang til skriftkulturen. Bl.a. fordi at datidens uddannelsessteder blev drevet af munke og fordi de tilgængelige skrifter var dem, der gik i overensstemmelse med de religiøse budskaber. Reproduktion i den skriftlige kultur begrænsede sig til kopisters arbejde i klostrene. Omkring 90 % af datidens befolkning var bønder, der hverken kunne læse eller skrive 42. De havde dog adgang til den katolske kirkes kalkmalede ikonografier med dennes fastlagte symbolik. I den europæiske statsdannelses tidlige faser hjalp den religiøse elite magthaverne med at styre deres områder og magthaverne henviste til religiøs dogmatik for at legitimere deres styre. Men kirken mistede efterhånden politisk magt, samtidig med at der gradvist blev udbredt viden og lærdomssystemer af verdslig karakter. Dette forstærkedes med Gutenbergs opfindelse af trykpressen i det femtende århundrede. Trykpresserne, der efterhånden spredtes til resten af Europa fra Tyskland og derved indførte den trykte kultur, havde karakter af kommercielle virksomheder efter kapitalistiske principper 43. Mange af de tidligere tryksager blev fremstillet på latin og en betydelig del her af var stadig af religiøs karakter. Der var specielt mange udgaver af biblen, både på latin såvel som på 40 Jf. Jensen, Jørgen Det skrevne ord (1998) bilag 6 41 Jf. Ibid. 42 Jf. Drotner mm. (1996) s Jf. Thompson (2001) s. 64 Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 32

33 156 SIDERS SAMFUND lokale sprog. Men det gav et ambivalent forhold at bogtrykkere og forlæggere beskæftigede sig med at gøre symbolske former til vare, da de herved fulgte vareproduktionens principper, som var forholdsvist uafhængig, af den politiske og symbolske magt som kirken og staten udøvede. Kirken kunne nemlig ikke på samme måde styre trykkernes og forlæggernes aktiviteter, som det havde været muligt at styre skriverne, da de kopierede de skriftlige værker i hånden. Der blev gjort flere forsøg på at indføre censursystemer, der forbød trykning af bøger uden kirkens tilladelse. Dette skete dog med begrænset succes, hvilket bl.a. understreges af den rolle tryksagerne spillede i udbredelsen af reformationens budskaber fra Flere fik mulighed for at læse bibelen og derved danne deres tro ud fra egen fortolkning, frem for den katolske kirkes fremlæggelse af guds ord. Nogle af de tidligere trykkerier specialiserede sig i produktion af informationer, af mere verdslig art, om naturen og samfundet. Med polakken Copernicus nye verdensbillede fra år 1543, forblev verden ikke længere universets centrum. Med renæssancens idealisering af antikkens værker ændrede fokuset sig yderligere fra deocentrismen mod antropocentrismen. Selvom der herskede en udbredt analfabetisme og det derfor var den uddannede elite i byerne, der var hovedforbrugerne af trykte bøger, betød det dog ikke, at resten ikke var i kontakt med den trykte kultur. Det er sandsynligt, at skikken med højtlæsning gav et langt større modtagergruppe af det trykte medie end den relative lille gruppe, der kunne læse og skrive 45. I anden halvdel af det sekstende århundrede begyndte fremkomsten af periodiske udgivelser med nyheder og information, men oprindelsen til den moderne avis føres som regel tilbage til det syttende århundredes to første årtier, hvor udgivelserne blev mere regelmæssige 46. De fleste af disse tidlige former for aviser beskæftigede sig først og fremmest med udenrigsnyheder 47. Med nyheder fra resten af Europa blev kommunikationen derved adskilt i tid og rum. Det er væsentligt, at den trykte kultur gav grundlag, for en anden historieforståelse end den mundtlige kultur havde kunnet give, i og med at sekundære erfaringer nu kunne tilegnes i medieret form. 44 Jf. Thompson (2001) s Jf. Ibid. s Jf. Ibid. s Jf. Ibid. s. 78 Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 33

34 156 SIDERS SAMFUND Omfanget af trykkeriernes kommercialisering blev i løbet af det nittende århundrede stærkt forøget i overensstemmelse med den kapitalistiske økonomi, der havde eksisteret i Europa og andre steder i flere århundreder. På baggrund af denne fandt den industrielle revolution sted i Europa i slutningen af det attende og begyndelsen af det nittende århundrede. Den industrielle revolution medførte fremkomsten af nye teknologier. De teknologiske nyskabelser skete både indenfor det trykte medie, hvor det medførte en stigning i produktiviteten og en omlægning af arbejdsdelingen, ligesom det var tilfældet inden for andre områder af vareproduktionen. Det betød forandringer bl.a. i industriens finansielle grundlag og metoderne til økonomisk validering. Byerne tiltrak en stor andel af befolkningen fra landet, der kom for at søge arbejde i den nyopståede industri og herved deltog i urbaniseringen. Desuden voksede markedet for trykt materiale igennem anden halvdel af det nittende århundrede i takt med læsefærdighedens udbredelse. Det fik igen betydning for den kommercielle annoncerings rolle, da avisernes reklameindtægter var direkte forbundet til deres modtagergruppes størrelse og status 48. Reproduktion af information var blevet til massekommunikation, som blev formidlet igennem mere og mere forgrenede og komplekse netværker på et efterhånden globalt plan. De teknologiske nyskabelser udviklede også nye medier. Den audiovisuelle kultur opstod med indførelsen af telegrafsystemer til almindeligt brug i 1840 erne. I 1870 erne blev den elektromagnetiske transmission tilpasset til at kunne transmittere tale, hvilket banede vejen for den kommercielle udvikling af telefonnettet 49. Den senere udbredelse af radioen fra 1920 erne og fjernsynet fra slutningen af 1940 erne skete med stor hastighed, påvirket af medieindustriens kommercielle interesser, såvel som af et politisk ønske om at regulere, udvikle og styre de nye medier 50. De nye medier gav nye interaktionsformer. Mens telefonisk medieret interaktion stadig har karakter af dialog. Er fjernsynet og radioen, et udtryk for hvad Thompson kalder, medieret kvasi-interaktion, og har karakter af monolog. Thompson mener, at et særligt træk ved fjernsynets kvasi-interaktion er, at modtagerne i de fleste tilfælde er anonyme og usynlige, 48 Jf. Thompson (2001) s Jf. Ibid. s Jf. Ibid. s. 92 Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 34

35 156 SIDERS SAMFUND men nødvendige tilskuere til udsendelser de ikke direkte har nogen indflydelse på 51. Med Thompsons ord er afsenders handlinger på skærmen en optræden for fraværende. Den medierede interaktion har opnået en særlig betydning i den moderne verden, hvor den sekundære erfaringstilegnelse får endnu større betydning, end det var tilfældet for den trykte kultur. De audiovisuelle medier har været med til i endnu højere grad at nedbryde barriere i tid og rum og visualiteten har givet en ekstra dimension i oplevelsen af steder og situationer, individet ellers aldrig ville opnå erfaring fra. Desuden kan individet i stigende grad deltage i samfundslivet fra sit eget hjem, dog uden direkte at kunne indgå i dialog. Individet tvinges til at forholde sig til en langt større mængde informationer end tidligere. I det sociale liv får begrebet livsstil en særlig betydning i sammenhæng med dette. Individet reflekterer sig selv i de alternative måder af livsførelse, som medierne fremstiller og definerer i højere grad sin selvidentitet ud fra dem 52. Medierne har været med til at ændre forestillingen om mennesket som samfundets midtpunkt, ved at give os mulighed for at besidde forskellige iagttagerpositioner. Dette betyder at verden har mistet sit centrum og giver en oplevelse af at leve i et policentrisk samfund, hvor hovedproblemet er at verden er så kompleks, at den ikke kan kompleksitets-reduceres, hverken gennem troen på én Gud eller det menneskelige subjekt 53. Lige som moderniseringen af industriteknologien udvidede og skabte mere effektive energiteknologier, har vi i multimediekulturen computeren, i det komplekse samfund, til at reducere kompleksitet 54. Multimedier kan defineres som flere kombinerede medietyper som lyd, tekst og billede, der anvendes på en gang i en computer 55. Computerens egenskaber åbnede muligheden for nye former for behandling af information. Med Internettets udbredelse til kommercielt brug fra blev muligheder for medieret interaktion udvidet til også at omfatte en form for dialog. Dermed opstod der en ny udstrækning af dialog-begrebet fra den traditionelle ansigt-til-ansigt kommunikation i den mundtlige kultur. De nye medier åbnede altså for nye dimensioner af kommunikation, der gav mulighed for decentralisering 57. Man behøves ikke længere, at være til stede i samfundslivet centrum for at være aktivt deltagende. Det er f.eks. ikke længere altid 51 Jf. Thompson (2001) s Jf. Giddens, Anthony Modernitet og selvidentitet (1996) s Jf. Qvartrup (2002) s Jf. Ibid. s Jf. Politikkens Store Fremmedeordbog (2003) 56 Jf. Internet (2003), bilag 7 57 Jf. Jensen, Hans Siggaard og Ole Skovsmose, Teknologikritik et teknologisfilosofisk essay (1986) s. 62. Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 35

36 156 SIDERS SAMFUND nødvendigt, at indfinde sig på sin arbejdsplads, for at kunne leve op til de forventninger arbejdsmarkedet stiller. Fremkomsten af Internettet betyder også en udvidet tilgængelighed af informationer på et globalt plan, som individet kan opnå adgang til efter behov. Ifølge Lars Qvortrup handler det om, at begrænse den information der når frem til én, da det ellers ikke er muligt, at bearbejde alle de indtryk den giver 58. Søgemaskiner er blevet vigtige redskaber til sorteringen af informationer, såvel som til informationsformidlingen på nettet. Hvor lige fra enkelt individer, til hele underholdningsindustrier, produkt udbydere og statslige institutioner kan komme med deres bidrag til informationsstrømmen. Det er i denne sammenhæng at MID skal forstås. Eftersom materialet både forefindes i bogformat og multimedieformat på nettet, altså i tekstform, billedform og lydfil og endvidere på optil flere sprog. Dette gør ikke bare MID mere tilgængeligt, men det gør det også brugbart for en større uhomogen modtagergruppe, som den INM henvender sig til. MIDs modtagergruppe INMs materiale Medborger i Danmark har undertitlen en håndbog for nye borgere om det danske samfund. Dermed definerer INM materialets modtagergruppe, som nye borgere. Modtagergruppen bliver ikke nærmere defineret i MID. Integrationsminister Bertel Haarders ord, i en pressemeddelelse, omfatter en nærmere forklaring af MIDs anvendelse og modtagergruppe: Medborger i Danmark kan være med til at hjælpe indvandrere og flygtninge i gang med et godt og aktivt liv her i landet. Ved at give mulighed for at læse og lytte på både dansk og andre sprog sikres det, at flest muligt kan få den nødvendige viden tidligst muligt, samtidig med at danskindlæringen understøttes. 59 Udover at dette citat bekræfter de fordele vi har beskrevet at MIDs mange formater har, omtaler integrationsministeren også modtagergruppen som flygtninge og indvandrere. Vi finder det nødvendigt, at redegøre for den definition vi bruger af disse ord. 58 Jf. Qvortrup (2002) s Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Nu kommer Medborger i Danmark på otte sprog i både tekst og lyd (2003), bilag 8 Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 36

37 156 SIDERS SAMFUND En indvandrer er en person, som er født i et land, udenfor det land vedkomne for øjeblikket er bosiddende i. Det vil sige, at personen er at betragte som en indvandrer i det land, personen er immigreret til 60. En flygtning er også indvandret, men på et andet grundlag. En flytning flygter fra noget eller nogen. Det kan f.eks. være af personlige, politiske eller religiøse årsager, at vedkomne søger tilflugt uden for oprindelseslandet 61. Over for denne gruppe står danskerne. Ifølge INM er en person: [...] dansker, hvis mindst én af forældrene både er dansk statsborger og født i Danmark. Det har således ikke betydning, om personen selv er dansk statsborger eller født i Danmark. 62 Danmarks integrationssituation Grundet modtagergruppens store og uhomogene størrelse, kan vi ikke sige noget konkret om de forskellige individers kulturelle baggrund og derfor heller ikke om deres forståelseshorisont. Dette ville kræve en større forskning, der ville gå langt ud over dette projekts rammer. Modtagergruppen kommer fra en lang række forskellige oprindelseslande. Selv inden for grupper af samme etniske oprindelse og religion, vil der være store forskelle, i måden de fortolker og forholder sig til MID. Derfor har vi i det følgende holdt os til, gennem korte faktuelle facts, at opridse indvandringen til Danmark gennem de sidste år. I flere århundreder har Danmark modtaget tilflyttere, men det var dog i 1956, at Danmark iværksatte en organiseret integrationsindsats første gang 63. Dette var gjort af behov der opstod, da Sovjetunionen invaderede Ungarn, som resulterede i en stor flygtningestrøm derfra. Den danske stat besluttede at give asyl til omkring 1000 flygtninge fra Ungarn 64. I slutningen af 1960 erne blev arbejdskraft importeret til Danmark bl.a. fra Tyrkiet, Pakistan og Jugoslavien for at deltage i den voksende industri og økonomi i Danmark 65. Dette skete 60 Jf. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Årbog om udlændinge i Danmark 2003 (2003) s Jf. Flygtninge (2001) Bilag 9 62 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (2003) s Indenrigs- og Sundhedsministeriet Strukturkommissionens betænkning - Bind III" (2004) Bilag Jf. Ibid. 65 Jf. Indvandrere (uden årstal) Bilag 11 Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 37

38 156 SIDERS SAMFUND bl.a. for at besætte de jobs, danskerne ikke var interesseret i 66. Arbejderne havde forventninger om at tjene penge i Vesteuropa, hvor lønniveauet var højere end i hjemlandene. Disse var oftest unge mænd, der havde forestilling om at arbejde i Danmark for korte perioder og derefter rejse hjem igen. Det var dog mange der manglede viden bl.a. om det vesteuropæiske prisniveau, skattesystem og andre udgifter. Derfor kunne ikke alle spare så meget op, som de forventede og ikke alle vendte tilbage til sit hjemland efter arbejdstiden i Danmark 67. Antallet af indvandrere blev stadig højere og i 1970 var der næsten udenlandske statsborgere i Danmark 68. De politiske partier i Danmark forsøgte at forme indvandrerpolitik, men til at starte med manglede de styrke til at gøre det. Derfor blev der indført love om begrænsninger på antallet af indvandrere 69. Fra 1970 erne har der været begrænsninger på hvilke udlændinge, der kan komme til Danmark og få opholdstilladelse. Udvikling i statens integrationsindsats skyldes til dels ændringer i samfundsforholdene. I 2001 blev Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration oprettet. Hidtil havde flere forskellige ministerier ansvaret for udlændinge- og integrationspolitik. Den danske stat definerer formålet med integrationsindsatsen på efterfølgende måde: Formålet med integrationsindsatsen er at bidrage til, at udlændinge, der får opholdstilladelse, sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv. I tilknytning hertil har integrationsindsatsen til hensigt at bibringe den enkelte udlænding forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier og normer samt sikre, at udlændinge hurtigt bliver selvforsørgende. 70 På trods af begrænsningerne i indvandring var antallet af indvandrere og efterkommende i Danmark den 1. januar Dette svarer til 8 % af hele befolkningen i Danmark. Dette antal har været stigende især i de sidste ti år, hvor antallet af indvandrere i Danmark 66 Jf. Indvandrere (uden årstal) Bilag Flygtninge (2001) Bilag 9 68 Jf. Indvandrere (2001) Bilag Jf. Flygtninge (2001) Bilag 9 70 Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2004) Bilag 10 Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 38

39 156 SIDERS SAMFUND har steget med 61,9 % 71. De fleste kommer fra Tyrkiet (12,4 %), imens det andet største antal kommer fra Tyskland (5,9 %) og det tredje fra Irak (5,6 %) 71 Jf. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration(2003 a) Bilag 13 Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 39

40 156 SIDERS SAMFUND Analyse Vi vil i den følgende analyse anvende de valgte teorier, der er redegjort for i vores teoretiske afsnit, på Medborger i Danmark. Vi går i tekst-, sprog- og billedanalysen ikke i dybden med selve budskabet i teksten, da vi behandler disse aspekter i kulturanalysen. Vi mener kulturanalysen giver et mere overordnet/nuanceret perspektiv, der giver mulighed for at se materialet fra flere vinkler. Tekst- og sprogbrugsanalyse I det efterfølgende vil vi analysere selve kommunikationsmediet på det tekstnære plan. Dette sker i håb om at kunne belyse styrker og svagheder, dels i argumentation og sprogbrug, men også rent forståelsesmæssigt med udgangspunkt i modtagerens situation som ny medborger i Danmark. Struktur Idet MID er opdelt i kapitler, er den overordnede opbygning ensartet igennem hele bogen. For at undgå gentagelser i analysen, vil vi herunder kort præsentere bogen, dens layout og dens opbygning. Fysisk måler bogen 20,5*20,5cm. Den er indbundet med en kraftig for- og bagside af pap, sammenholdt af en spiralryg i metal. Bogen tæller ifølge indholdsfortegnelsen 154 sider, heri er forsidebilledet og afsnittet Hvordan bruges denne bog? medregnet. Den sidste side, samt bagsidebilledet er dog ikke medregnet. Bogen må altså siges, at være på 156 sider alle sider inklusiv. Bogens inddeling som sådan vil vi ikke uddybe, idet der på side 3 findes en fyldestgørende indholdsfortegnelse. I denne står følgende ikke opført: side 1 der er forsidebilledet, side 2 der er teksten Hvordan bruges denne bog? samt side 156 der er bagsidebilledet. Dette understreges med henblik på at undgå eventuelle misforståelser i forbindelse med henvisninger i analysen. Uden at uddybe dette nærmere, skal det blot konstateres, at man ved første gennemlæsning af indholdsfortegnelsen tydeligt ser, hvordan behandlingen af emner Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 40

41 156 SIDERS SAMFUND igennem bogen går fra at omhandle faktuelle forhold i f.eks. i Geografi og befolkning til værdier og holdninger i Skik og brug. Denne oplevelse underbygges yderligere ved gennemlæsning af bogen. Layout generelt I bogen ses en række typografiske ensartetheder. Dette er blandt andet valget af skrifttype. Der anvendes kun én og samme skrifttype i hele bogen. Denne er dog varieret i størrelse, fremhævelse og farve, alt afhængig af anvendelse. Den er ligeledes uden seriffer. Stort set alle bogens sider er opdelt i to spalter, hvor dette ikke gør sig gældende skyldes det primært, at der er indsat store billeder, eller for at understrege at den givne tekst skiller sig væsentligt ud fra det resterende. Al brødtekst er opsat med fast bagkant, suppleret med korrekt orddeling. Desuden er der anvendt halvanden eller dobbelt linjeafstand. Der er gjort brug af fem primære farver i bogen, disse er sort, hvid, rød, blå og gul. Anvendelsen heraf varierer ligeledes i forhold til brugen. Den gule ses dog kun som baggrundsfarve i bogens opslagsværk, altså fra side 128 til og med side 153. På stort set alle sider er der påført sidetal, dette er hhv. placeret i øverste venstre hjørne på venstresider, og øverste højre hjørne på højresider. Layout i kapitlerne Den tekst, der er opdelt i bogens 12 kapitler, udgør 121 af 156 sider. Som beskrevet tidligere er det primært i tre af disse 12 kapitler og forordet samt for- og bagsidebilledet, at vores analyse tager sit udgangspunkt. Idet strukturen i kapitlerne er ens, følger herefter en beskrivelse af denne. Den første side i hvert kapitel er et helsidebillede, og altid på venstreside. De øverste ca. 3cm er dækket af en mørkeblå bjælke, hvori kapitlets nummer og overskrift står anført med stor hvid skrift, der er venstrejusteret. På disse sider er der ikke påført sidetal. I de Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 41

42 156 SIDERS SAMFUND tilfælde hvor et kapitel slutter på en venstre side er den efterfølgende højreside lyseblå 72, der heller ikke er påført sidetal. Udover billederne først i hver kapitel, findes der stort set på hver anden side minimum et billede, dette uddybes nærmere i analysen. Sider med tekst er, som tidligere beskrevet, opdelt i to spalter, der hver for sig måler ca. 5,5 cm i bredden. Disse er i kapitlerne centreret horisontalt på siden. Siderne har desuden er margin på ca. 3cm i toppen og 1,5cm i højre og venstre side samt i bunden. I kapitlerne er der anvendt syv typer typografier, der adskiller sig fra hverandre og derfor kan identificere en given teksttype 73. I analysen vil der i forbindelse med inddragelse af citater fra, og henvisninger til bogen blive henvist på følgende måde (s. x, sp. z, l. y) det vil sige (Side x, Spalte z, Linje y). Forsidebillet på MID Billedet 74 forestiller en menneskeskikkelse af udefinerbart køn der står med en cykel, og ser ud over et hav eller en fjord. Personen er placeret på en høj kant mellem en græsplæne og vandet. Bag ved skikkelsen er der en badebro. Ud for personen ligger der en lige linje af sten ud i vandet. På den anden side af vandet ligger et aktivt industrikvarter, det ses i form af røg fra skorstenene. Folder man bogen ud, danner forsiden og bagsiden et billede, der til sammen forestiller en lang horisont. Til venstre i denne horisont er der en vindmøllepark ude midt i vandet. Langt ude til venstre i det fjerne kan der anes en lang bro. Midterst i billedet, dvs. både på forsiden og bagsiden er solen gemt bag nogle skyer. En del af teksten på forsiden er afsenders logo: Ministeriet for flygtninge, Indvandrere og Integration. I midten af dette er der en lille rød firkant med en hvid krone. Lidt til højre nedenunder, står titlen på bogen: Medborger i Danmark. Denne er skrevet i en neutral, sort, fed skrift. Under bogens navn, står bogens formål: En håndbog for nye borgere om det danske samfund. Det står skrevet med en tyndere, rød skrift. Da den sorte farve står i 72 MID, Se f.eks. s Jf. Bilag Jf. Bilag 15 Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 42

43 156 SIDERS SAMFUND kontrast til sin baggrund og rød står i kontrast til den grønne farve i billedet, bliver de begge fremhævet med den sorte som den dominerende overskrift. Skikkelsen er centrum i billedet ved hjælp af en diagonal læselinje 75. Den er placeret midt i horisonten. Med linjen fra stenene i vandet og linjen fra cement kanten, befinder den sig i et samlingspunkt af linjer, hvilket gør den centrum for billedet. En bogs forside er det første indtryk, man får som modtager af materialet og dets afsender. Det er her afsenderen har givet sig til kende, i form af det lille røde logo, der giver bogen autoritet allerede før den er blevet åbnet. Ministerier er statslige instanser. Dvs. en instans der er på det øverste plan i samfundet altså over den enkelte borger. Billede og tekst må ses som to adskilte lag der supplerer hinanden. Teksten er bevidst valgt og billedet kan både være opstillet, men også valgt ud fra nogle allerede eksisterende billeder. Vi mener, at denne skikkelse forstiller en nydansker, der skal integreres og starte et liv i Danmark. Cyklen symboliserer noget meget dansk og en frihed til at bevæge sig frit. I dette tilfælde kan cyklen være et udsagn om at selvom du kun har en cykel kan du stadigvæk komme rundt. Den tynde badebro i baggrunden fremviser at vi har rent badevand, på trods af den aktive industri lige på den anden side af fjorden. I kraft af skikkelsens silhuet kan man ikke umiddelbart bestemme dennes køn eller etniske oprindelse. Skikkelsen kan derfor repræsentere hvilken som helst person, og dette er ligesom den kønsløse facet af figuren med til, at modtageren kan identificere sig med skikkelsen. På stedet, hvor personen står i billedet, er der en tom græsplæne. På den anden side af vandet er der en fremtid med arbejde, symboliseret af industrien. En industri der ikke fremstår beskidt med røg og smog, som vi ellers kender den, men blågrå og ren. Da skikkelsen er vendt mod den anden side af vandet og ser i den retning, giver det et indtryk af, at personen skal ud på en rejse til den anden side. Der venter det positive Danmark, som her er symboliseret af. Foran ham venter en lang svømmetur, men på den anden side er målet - det danske samfund. Dette er illustreret som et idyllisk, ideelt og produktivt samfund. Personen kan blive en del af den danske kultur, i modsætning til naturen, hvor denne nu er placeret. Stenene i vandet kan hjælpe personen noget af vejen, men det er op til denne selv at bidrage og svømme resten af vejen over til det nye liv. 75 Jf. Bilag 15 Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 43

44 156 SIDERS SAMFUND Lyset hen over industrien giver et positivt udtryk af denne. Dette er en noget utraditionel skildring af industri. Lyset er kontrast til den mørke skikkelse, og det halv-mørke der omgiver personen. Denne lyskontrast er ligesom for naturen, hvor det mørke repræsenterer natten og lyset dagen. På billedet er det hverken dag eller nat. Personen er ved at gennemgå en forandring, ligesom den forandring naturen gennemgår, når solen står op, og det bliver lyst. Billedet er en opfordring til, at hvis personen, som modtageren kan identificere sig med, er parat til at yde en indsats, ligger der et nyt liv og venter derude. Det er på samme tid en løftet pegefinger om, at det dog kræver mod og en ihærdig indsats fra vedkomne. Havde billedet i stedet været forsiden på en turistbrochurer, kunne man forestille sig, at man i stedet ville se den lille havfrue sidde yndigt og spejde ud over vandet. I valget af netop dette billede kan det være meningen, at modtageren skal kunne identificere sig med personskikkelsen, der står på kanten at et nyt liv i et nyt land. Kompositionen, elementernes placering og farvesammenspillet med kontraster giver et indtryk af, at billedet er opstillet og taget til formålet. Delkonklusion Ud fra analysen mener vi, at det er en nydansker, på vej til at starte integrationsprocessen og derefter et nyt liv i Danmark. Danmark bliver her symboliseret både vha. vindmøllerne og den aktive, men meget rene industri. Det nye liv venter, hvis det vel og mærket lykkedes ham at svømme over på den anden side, ellers vil han ikke fuldt blive optaget i det danske samfund. Stenene er et symbol på, at han nok skal blive hjulpet noget af vejen. Det lyse overfor det mørke og kontrasterne i billedet skaber processen i billedet, der er noget nyt på vej. Velkommen som ny medborger i Danmark Afsnittet Velkommen som ny medborger i Danmark, på side fire og fem, er skrevet som et forord til MID. Det ligger efter den første præsentation Hvordan bruges denne bog? på side 2, hvor der som overskriften angiver, kort beskrives måden hvorpå MID er tiltænkt brugt. Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 44

45 156 SIDERS SAMFUND Side fire og fem består af afsnittets overskrift Velkommen som ny medborger i Danmark efterfulgt af underoverskriften Kære nye medborger., hvormed de indleder de efterfølgende 12 underafsnit. Der er i modsætning til resten af bogen, hvor der typisk er mindst et billede på hver anden side, ingen billeder i dette afsnit, som endvidere skiller sig ud fra resten af bogen ved ikke at være skrevet i spalter og ved at være trykt på lyseblå baggrund. Det man først ligger mærke til ved afsnittet, er den personlige stil, kendetegnet ved forord, som afsenderne benytter sig af. Det er skrevet i brevform, der følger den Aristoteliske opbygning, hvor afsender (vi) først byder modtager (dig) velkommen. Herefter en midte og til sidst en afslutning, hvor afsender endnu en gang byder modtager velkommen til Danmark og ønsker held og lykke med den nye tilværelse her. Den personlige stil, som afsender har anlagt, afspejles naturligt nok i teksten, hvor det tydeligt er den emotive funktion i samspil med den fatiske, der er dominerende i indledningen og afslutningen. Selvom der er tale om et ministerium som afsender, virker det som om at det er personerne bag udarbejdelsen af MID, der henvender sig direkte til læseren. Afsender referer gentagende gange til sig selv ved at bruge det personlige pronomen vi. Det fremgår klarest i første linie andet afsnit, hvor afsender udtrykker sit erklærede formål med udgivelsen af MID: Den bog, du har i hånden, har vi skrevet for at lette lidt på din hverdag. 76 Belægget for at det ifølge afsender er nødvendigt at lette på modtagers hverdag, er med stor indføling og et særdeles værdiladet ordvalg, beskrevet i første afsnit: At starte et nyt liv i et nyt land kan indebære store omvæltninger. Man møder nye mennesker og nye systemer. 77 (Vores understregninger). Ud over her at introducere afsnittets tema udviser afsenderne, som de selv skriver, stor forståelse for at den første tid kan opleves som uoverskuelig. Sjovt nok er det man der 76 MID, s. 4, l Ibid. s. 4. l Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 45

46 156 SIDERS SAMFUND møder nye mennesker og systemer, mens afsender, som nævnt, i andet afsnit skriver at bogen er formet som en generel orientering om det danske samfund, og hvad det vil sige at være ny medborger i Danmark, for at lette på din hverdag. Godt nok med den gendrivelse at der naturligvis ikke kan tegnes ét entydigt billede af det danske samfund. Denne direkte henvendelsesform gør sig altså, ud over i overskrifterne, specielt gældende i dette afsnit, samt i de to sidste afsnit. I de mellemliggende afsnit nedtones begge funktioner en del. Den emotive funktion er dog gennemgående i hele teksten, men ses her primært igennem afsenders holdningstilkendegivelse af de behandlede temaer. På det indholdsmæssige plan betyder nye mennesker og nye systemer, danskerne og det danske samfund. Det danske samfund beskrives som et mangfoldigt samfund, der bygger på nogle grundlæggende værdier. Dette uddybes i afsnit tre og fire, med en lang eksemplificering af både, hvad mangfoldig vil sige og hvilke værdier, der er tale om. Værdierne remses op, en efter en, hvorefter de bliver behandlet i de følgende afsnit: Det er værdier som demokrati, velfærd, frihed, lighed og gensidig respekt 78 Særligt gås der i dybden med hvad demokrati og velfærdssamfund vil sige. De andre emner behandles under disse hovedemner. Lige efter opremsningen af værdierne pointeres det, at disse ting medfører, at alle både har pligter og rettigheder. Denne dobbeltsidethed vendes der tilbage til under uddybelsen af hvert af emnerne. I afsnit fem forklares det, at den danske styreform er det repræsentative demokrati. Det siger sig selv, at dette ikke kan behandles uddybende i et enkelt afsnit og de vender da også tilbage til det i kapitlet Danmark Et demokratisk retssamfund. Men igen gives der en lang eksemplificering af hvad et repræsentativt demokrati indebærer. Det er her værd at ligge mærke til, at de ikke benytter sig af specifikke ord som ytringsfrihed eller religionsfrihed, men derimod forklare en række ting man frit kan gøre. Men som beskrevet i afsnit seks får man ikke alt den frihed uden ansvar. 78 MID, s. 4, l. 14. Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 46

47 156 SIDERS SAMFUND Demokratiet og medbestemmelsen er i det hele taget vigtigt på alle niveauer i samfundet. Det stiller krav til alle om at deltage i samfundets demokratiske processer. 79 At det er vigtigt på alle niveauer i samfundet illustreres ved, endnu en gang, at slutte afsnittet af med en lang række af eksempler på institutioner, hvorfra dette krav om deltagelse stilles. Mens de i næste afsnit kommer ind på, hvilken betydning det har for den enkelte. Det interessante her er at kravet stilles til alle, det vil sige, at afsender inkluderer sig selv i sin udtalelse. At de i afsnit syv kommer ind på betydningen for den enkelte person og familie forstærker dette ved at gøre det mere personligt. Der må kunne forventes tilslutning til sætningen: Det er rammer, der har til formål at sikre, at ingen udsættes for uretfærdigheder eller på anden måde lider skade. 80 Denne sætnings argumentative formål er et åbenlyst eksempel på pathos-appel og vi må her understrege dens emotive funktion i en ellers overvejende referentiel tekstdel. Det personlige præg forstærkes yderligere i afsnit otte, da dette afsnits eksemplificering går på problemstillinger med relevans for modtagergruppen: Det indebærer for eksempel, at samfundet ikke kan acceptere, at nogen diskrimineres på grund af deres køn, etniske oprindelse, hudfarve, overbevisning, seksuelle orientering eller handicap. 81 De to sidste eksemplers funktion er mest referentielle for problemstillinger i det danske samfund, mens de andre, inklusiv gentagelsen af eksemplet med uanset hudfarve fra afsnit fire, henvender sig til modtagergruppen og derved må siges at være af fatisk karakter. Denne funktion opnås ved hjælp af et formodentligt gennemtænkt paradigmatisk ordvalg. Diskrimination er et samfundsproblem, der kan ramme alle, inklusiv homoseksuelle og handikappede, mens racisme eksklusivt er møntet på folk af anden etnisk oprindelse. Afsender har undgået at benytte ord med en negativ konnotation og 79 MID, s 4. l Ibid. s. 5, l Ibid. s. 5, l Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 47

48 156 SIDERS SAMFUND opnår derved, at kunne behandle ømtålige emner som racisme, til at perspektivere og personalisere sin egen problemstilling, på en yderst behændig måde: Gensidig respekt og forståelse mellem mennesker og mellem grupper er afgørende for det danske samfund. 82 Dette betyder dog ikke, at afsender har holdt sig fra også at give eksempler fra andre kulturer på, hvad det danske samfund ikke kan acceptere, sådan som det er gjort med eksemplet om lemlæstende omskæring. I afsnit ni behandles det andet hovedemne, velfærdssamfundet. Afsender lægger ud med en påstand af stærk modalitet: At Danmark er et velfærdssamfund indebærer, at enhver efter bedste evne skal yde et bidrag til fællesskabet. 83 (Vores understregning). Igen gives der en lang række eksempler på, hvordan man yder et bidrag efter bedste evne. Og en gang til personliggøres emnet ved at relatere problemstillingen til den enkeltes og/eller modtagergruppens situation: Til gengæld kan fællesskabet, når det er nødvendigt, give den enkelte en hjælpende hånd og tage sig af de svageste i samfundet. 84 Denne gang går belæggets eksempler ikke så meget på noget specifikt for modtagergruppen som for det danske samfund. Alligevel er det klart, at det er henvendt til modtagergruppen. Det er det selvfølgelig i og med, at det er en håndbog for nye medborgere i Danmark, men det ligger også underforstået, at denne gruppe, specielt til at starte med, vil være i en situation, hvor det er nødvendigt. På det argumentative plan giver dette derfor rykdækning for næste afsnits pathos appelerende påstand om, at det er en udfordring for os alle, at fastholde og udvikle de beskrevne sider af det danske samfund. Denne påstands konativitet forstærkes af sætningen: både nye og gamle 82 MID, s. 5, l Ibid. s. 5, l Ibid. s. 5, l Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 48

49 156 SIDERS SAMFUND medborger. I dette afsnit er både afsender og modtager altså i samme båd. Det er de derimod ikke i næste og elvte afsnit. I Danmark tror vi på, at den mangfoldighed, som du og andre tilfører os udefra, kan give fornyelse og dynamik, og vi håber derfor, at du vil involvere dig aktivt i det samfund, du nu er en del af. 85 Her er der skabt et stærkt skel mellem vi, der i dette tilfælde må tolkes som INM som repræsentant for det danske folk og du, som ny medborger, der forhåbentligt aktivt kan tilføre fornyelse til det eksisterende samfund. Sætningen skaber et billede af en polarisering mellem to ekstreme modsætninger, der dog er fælles om at være forskellige. Integrationssituationen er dermed opridset. De to sidste afsnit benytter afsender til at ønske held og lykke med projektet. Som nævnt gøres dette, med en direkte henvendelsesform, gennem et ordvalg af personlige pronominer. Delkonklusion Forordets personlige stil, der understreger afsenders hensigt om, at bogen er skrevet som en hjælp til modtager, betyder at særligt den emotive og fatiske funktion gør sig gældende i indledningen og afslutningen. Under behandlingen af hovedemnerne demokrati og velfærdssamfund, som vi indholdsmæssigt ikke har gået i dybden med her, fordi vi senere behandler disse i kulturanalysen, er disse funktioner stadig til stede. På et overordnet plan er det dog den referentielle funktion, der er den dominerende her. Det er den helt indtil, at der til sidst henstilles til, at modtager involverer sig aktivt i samfundet, hvor den konative funktion tager over. Hverken den poetiske eller den metakommunikative funktion kommer til syne i forordet. De lange eksemplificeringer, der giver indtryk af, at afsender ikke udelader noget for at sikre sig ikke at blive misforstået, tjener flere formål. De udgør, som det var tilfældet i eksemplet om, at demokrati og medbestemmelse er vigtigt på alle niveauer i samfundet, en form for belæg for afsenders udtalelser. Andre gange virker de som en måde til indirekte at behandle svære problemstillinger på. Dette fremgik tydeligst i eksemplificeringen af, hvad et demokratisk samfund ikke kan acceptere, hvor eksemplerne 85 MID, s. 5, l Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 49

50 156 SIDERS SAMFUND var direkte henvendt til modtagergruppen. Særligt i dette tilfælde fik argumentationen et pathos appellerende præg. I det hele taget bærer forordet præg af at være mere en diskuterende tekst end resten af bogen. Danmark Et demokratisk retssamfund Kapitlet Danmark Et demokratisk retssamfund strækker sig fra side Det er 11 af bogens 156 sider. Af disse 11 sider udgør billederne knap 4. Strukturmæssigt er kapitlet opdelt i tre overordnede afsnit; Styreform (s ), Retssamfundet (s ) og Danmarks forhold til omverdenen (s ). Disse uddyber på hver sin vis kapitlets overskrift. De overordnede afsnit er ligeledes inddelt i underafsnit. Analysen af kapitlet vil tage sit udgangspunkt i denne opdeling. Layoutmæssigt afviger kapitlet ikke fra den generelle opbygning af bogen, der er beskrevet i et tidligere afsnit. Billedet s. 10 Første side i kapitlet er i takt med bogens generelle opbygning et billede, der har relevans i forhold til dettes indhold. Derfor er den øverste sjettedel af billedet også dækket af en mørk bjælke, hvori kapitlets nummer samt titel er anført. Fotografiet er taget i fugleperspektiv med kameraet roteret ca. 45 grader med uret. Billedet viser den danske folketingssal beliggende på Christiansborg. Det er digitalt redigeret, idet der er anvendt et transparent filter, der giver oplevelsen af, at billedet er en vandflade, hvori der er kastet en sten. Denne effekt kan beskrives som ringe i vandet, hvilket gør billedet utydeligt. Billedet viser primært de stole og borde, der udgør den overvejende del af salens installation. Disse er placeret i en halvcirkel omkring talerstolen, der kan anes i øverste højre hjørne. Ud for hver stol ligger der et eller flere ark papirer. Disse er placeret umiddelbart foran stemmepulten. Langt størstedelen af stolene er ubenyttede. Ved hjælp af føromtalte filter, er fokus mere specifikt rettet mod to personers samtale, idet de er placeret i ringenes udspring. Personerne, og dermed også fokus, er placeret Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 50

51 156 SIDERS SAMFUND nogenlunde midt for i salens højre side. Udover disse to personer anes der yderligere ca. 10 skikkelser på billedet. De kan dog ikke identificeres pga. billedets utydelighed. Disse opholder sig primært i salens venstre side. Der er megen dybde og til dels også bredde i billedet, men på grund af dets perspektiv er både bredde og højde begrænset. Det til trods for, at folketingssalen er et stort rum. Som udgangspunkt må billedet ses som værende et forsøg på, at illustrere kapitlets emne, hvilket umiddelbart er lykkedes. Selvom langt de fleste demokratiske processer ikke finder sted i folketingssalen, men nærmere i form af lobbyarbejde og rådsmøder, er salen dog udadtil det danske billede på demokrati. Alene salens opbygning vil for mange signalere et ting, eller plads for rådslagning, idet dette traditionelt sker i en cirkel. Den digitale effekt der er lagt hen over billedet gør dog denne identificering svær. Selv for os der mange gange har set billeder, interviews og tv-udsendelser fra folketinget. Har man derfor aldrig set folketinget, må det være svært eller måske endda umuligt, at danne sig begreb om, hvad det præcist er der er afbilledet. Der kan ligge flere symbolikker i valget af motiv og effekt i billedvalget. Det uoverskuelige og urolige billede kan være et symbol på, at et demokratisk retssamfund kan være en uhåndgribelig størrelse i kraft af, at det er en kompleks struktur, der består af en række instanser, der hver især både lever efter og opstiller en lang række regler og love. Desuden kan det være et bevidst valg for at sløre, hvad der egentligt er afbilledet. Bygningen, møblerne og dokumenterne deslige kunne for så vidt være at finde i en retssal. Altså kan billedet skabe associationer til andre kendte funktioner i et retssamfund. Der er dog også sandsynlighed for, at en nydansker aldrig har set et lignende lokale, og derfor ikke vil afkode billedet som andet end forvirrende og uforståeligt. Denne sidste option kan yderligere blive forstærket af, at der ikke er en billedtekst der beskriver, hvad der er afbilledet. Teksten s. 11 På side 11 findes den tekst, man naturligt læser samtidig med, eller efter man har set billedet. Her som i de andre kapitler er der i starten en kort indledning, der overordnet præsenterer kapitlets indhold. I dette tilfælde synes det dog at være mere forvirrende end en hjælp, da der allerede på de første fem linjer er fire henvisninger til bogens ordforklaring. Det til trods for at de fleste begreber uddybes senere i kapitlet. Derfor giver Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 51

52 156 SIDERS SAMFUND det en umiddelbar forvirring i læsningen, da der også er skrevet i én, lang sætning. Et eksempel herpå er ordet amtsråd 86. Den følgende forklaring i ordforklaringen supplerer i høj grad underafsnittet Kommuner og amtskommuner, der er at finde på side 13. I dette afsnit henvises der dog ikke til ordforklaringen. Med udgangspunkt i Jakobsons kommunikationsmodel ses ovenstående indtryk da også at være gældende for stort set alle underafsnit i afsnittet Styreform idet der er tale om referentielle funktioner der ufarvet, om end i kort form, præsenterer faktuelle informationer. Derfor ses også kun få andre kommunikative funktioner, eksempelvis i sætningen: Denne opdeling af magten skal forhindre magtmisbrug og sikre, at folkestyret forbliver stabilt 87 Det er uomtvisteligt at demokrati drejer sig om medbestemmelse og så vidt muligt retfærdighed for alle. Sætningen kan derfor ses som referentiel, da ovenstående er forklaringen på, hvorfor denne opdeling er foretaget. Den er dog samtidig et tydeligt tegn på INMs opfattelse af en ideel magtfordeling, og derfor kan man sige, at den primært er en emotiv funktion. Ved at gøre brug af Toulmins argumentmodel underbygges dette yderligere. Hele sætningen står alene som en påstand, der ikke eksplicit findes hverken belæg eller hjemmel for. Belægget synes implicit at være Når magten tredeles, bliver samfundet ikke indrettes efter et enkelt individs eller instans ønske. Hjemlen herfor vil derfor være og vi ønsker et stabilt samfund. Derfor står netop denne sætning i skarp kontrast til den oplevelse af billedet på side 10. Hvor der her tales om stabilitet, giver billedet en tydelig oplevelse af ustabilitet, forvirring og uorden. Endnu et eksempel på en emotiv funktion findes i underafsnittet Grundloven. Her gives en faktuelt historisk beskrivelse af grundlovens tilblivelse og udvikling. Nedenstående sætningen, skiller sig derfor også mærkbart ud. Det afløste enevælde, der havde givet kongen en usædvanlig magtfuld position siden Jf. MID, s. 11, sp. 1, l Ibid. s. 11, sp. 1, l Ibid. s. 11, sp. 1, l. 20 Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 52

53 156 SIDERS SAMFUND I stedet for blot at konstatere, at enevælden blev afløst, beskrives det i hvilken grad kongen havde magt ved brugen af ordet usædvanlig. Betydningen af ordet enevælde er netop, at al statsmagt er samlet ved en person. Modtager taget i betragtning kan denne tilkendegivelse tillægges stor betydning, idet en nydansker kan være på flugt fra et ikkedemokratisk styre, eller komme fra et land under en diktators magt. Det kan derfor være et følelsesladet emne, og appellere kraftigt til pathos. Det efterfølgende afsnit omhandler det danske kongehus. Teksten er som nævnt faktuel og ufarvet bortset fra et enkelt vi i sætningen: I dag har vi et konstitutionelt monarki [...] 89 Sætningen kan ses som en fatisk funktion, idet brugen af vi kan styrke eller genvække modtagerens interesse for teksten, eftersom denne nu er en del af det danske samfund. Det er interessant, at der til teksten findes et tilsvarende billede, det er dog først at finde på den efterfølgende side. Billedet s. 12 Billedet er et fotografi hvorpå Dronning Margrethe ses siddende foran en messehagel. Messehagelen er af et postkasserødt stof. På den synlige side er der påsyet eller vævet, dels et hvidt kors, dels en illustration af en guldkrone centreret på korset. Messehagelen hænger på en gine af menneskehøjde. Denne er placeret på et hvidt podium bag ved dronningen, der sidder rank og let tilbagelænet med benene over kors, støttende på den højre hånd. Hun er desuden iklædt almindeligt tøj i mørke farver. Podiet er placeret op af en lys væg i et neutralt rum. Messehagelen er i fotografiets fokus på grund af lyset, der falder ind fra venstre side. Lyset bevirker samtidig dels, at både dronningen og messehagelen kaster store skygger på den lyse bagvæg, dels at dronningen fremstår meget mørkt. Billedet er desuden taget i øjenhøjde. 89 MID, s. 11, sp. 2, l. 22 Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 53

54 156 SIDERS SAMFUND Nederst på side 12 findes der en tekst til billedet. Her forklares det hvem personen på fotografiet er, at det danske kongehus er populært blandt befolkningen, samt at kongehuset ses som repræsentant for en lang række af de danske værdier. Umiddelbart kunne personen på billedet være enhver dansk kvinde. Der er ingen tegn på, at der er tale om en dronning. Hvis billedet tydeligt skulle illustrere, at der er tale om en Dronningen, kunne hun have været placeret på en trone eller i det mindste en stol. Her fremstår hun blot som den almindelige jævne dansker siddende på noget, der er lavere end et almindeligt møbel. Bag hende står messehagelen hvorpå en lang række danske værdier er repræsenteret i form af flag, kors og krone. Den store skygge ginen kaster, kombineret med dronningens lave siddehøjde, får den til at fremstå som værende utrolig høj. Det hvide kors på den røde baggrund giver enhver, der har set det danske flag, associationer dertil. Det danske flag, der ifølge sagnet faldt ned til os, som vi siden hen er blevet så stolte af, så vi gør brug af det ved enhver lejlighed. Korset i sig selv har ligeledes en vigtig betydning, da det repræsenterer det faktum, at vi i Danmark har tradition for at være kristne. Slutteligt er der kronen, der repræsenterer vores monarki. Der er kort sagt tale om Gud, konge og fædrelandet i et og samme billede. Da vores monarki i billedteksten beskrives som symbol på en lang række danske værdier, kan disse umiddelbart indlæses i billedet. Dette forstærkes yderligere af, at dette er fysisk repræsenteret og dermed kan ses som garant for disse værdier. Netop monarkiet har for mange danskere en utrolig stor betydning. Det forhold kan siges at være udefinerbart på samme niveau som ordet hygge. Det kan skyldes, at overgangen fra enevælden til det konstitutionelle monarki forløb smertefrit samt at kongehuset, i modsætning til flere andre vestlige kongehuse, ikke har været ramt af skandaler. Ydermere er kongehuset engageret i det danske samfund og betragtes derfor som en del heraf, frem for blot en institution heri. Sammenspillet mellem den høje gine og den ranke dronning, gør billedet helt roligt, og udtrykker derfor en sikkerhed for en stabilitet i disse værdier og dermed samfundet. Denne tolkning forudsætter kendskab til det danske flag og traditionerne heromkring - den danske tro og ikke mindst det danske monarki. Specielt den danske flagtradition er så unik, at vi af nogle folkeslag bliver set som nationalister. Ligeledes kan monarkiet, eller tanken om det Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 54

55 156 SIDERS SAMFUND kongestyre kronen signalere virke skræmmende på andre, afhængig af hvilken styreform de er rejst fra. Dog vil billedteksten kunne afhjælpe en del af disse misforståelser. Tekst s. 12 I afsnittet Den lovgivende magt 90 underbygges det kraftigt, at Danmarks love er et resultat af en demokratisk proces. Det sker dels ved brugen af ordene åbent og gennemskueligt 91 om det danske folkestyre. Disse må i sammenhængen ses som positivt ladede. Dog står dette udtryk i skarp kontrast til billedet på side 10, der er beskrevet tidligere. Den demokratiske proces udbygges yderligere sidst i afsnittet, ved at understrege, at det som vælger, er muligt at påvirke beslutningstagerne gennem pressen. Her anvendes ordene kontrolleret og kritiseret, der uden kontekst normalt ikke tillægges en positiv værdi det kan de imidlertid her, da det jo netop betegner en mulighed for at blive hørt. Ydermere kan man ifølge Jakobsen tale om en poetisk kommunikativ funktion, idet der er tale om et bogstavrim, da begge ord starter med k. Alt i alt er uddybelsen i dette afsnit stærkt appellerende til logos. I det sidste afsnit om magtens tredeling Den dømmende magt 92 fremhæves fordelen ved denne tredeling igen, idet det understreges, at domstolene er uafhængige af både regering og folketinget. Det til trods for at det i indledningen af kapitlet er beskrevet. Afsnittet er derfor appellerende til pathos, idet INM understreger uafhængigheden mellem de tre magter. I afsnittet Kommuner og amtskommuner forklares det, hvordan disse love påvirker den amtslige og kommunale forvaltning. Denne eksemplificeret med sætningen: For eksempel har Folketinget vedtaget en integrationslov, der pålægger kommunerne at iværksætte initiativer, som fremmer integrationen [...] 93 Her går teksten for en kort bemærkning fra at være faktuel og meget generel omhandlende systemet, til at omhandle noget, der i allerhøjeste grad har betydning for 90 Jf. MID, s. 12, l Jf. Ibid. s. 12, l Jf. Ibid. s. 13, sp Ibid. s. 13, sp. 2, l. 26 Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 55

56 156 SIDERS SAMFUND modtageren, da dennes vilkår på den ene eller anden måde vil påvirkes. Hvad ordet fremmer konkret vil indebære er op til den enkelte kommune. Ligeledes er det op til den enkelte modtager om det opfattes positivt eller negativt. Uanset om modtagelsen skaber glæde eller frygt, vil det altså appellere til pathos. En anden vigtig information, der i samme grad har betydning for modtageren, findes i underafsnittet Valg og politisk deltagelse, hvor der skrives: For at kunne deltage i folketingsvalg og folkeafstemninger skal man have dansk indfødsret 94 Hvad der er interessant her er, at det beskrives, at det kræver dansk indfødsret, at kunne stemme til de to førnævnte afstemninger. Ordet indfødsret er endnu ikke uddybet i bogen, og der henvises ikke til side 28, hvor dette sker. Til trods for at modtageren rent faktisk ikke kan stemme, de første år denne opholder sig i Danmark, opfordres der alligevel hertil med teksten: At benytte sin stemmeret er en af de væsentligste dele af det at være medborger i Danmark 95 Dette er en tydelig konativ kommunikativ funktion, idet INM ytre et tydeligt ønske om modtagers deltagelse ved valg. Ligeledes er det en tydelig pathos-appel, idet der appelleres til modtagerens ønske om, at blive en rigtig eller fuldt integreret medborger. Billedet s. 15 Side 15 udgøres udelukkende af et billede, heraf er ca. 2/5 dækket af en lys blå bjælke, placeret til højre, denne indeholdende en beskrivende tekst. På billedet ses der syv personer, der tydeligt er af forskellig etnisk oprindelse. De sidder ved et ovalt bord, der angiveligt står midt i det lokale, hvoraf kun to af væggene er synlige. I baggrunden ses der flere møbler og blomster. På det ovale bord er der dækket op med pænt porcelæn. Der 94 MID, s. 14, sp. 1, l Ibid. s. 14, sp. 2, l. 11 Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 56

57 156 SIDERS SAMFUND står et frugtfad med en række eksotiske frugter og en del sodavand i glasflaske. Dertil kommer, at personerne hver især sidder med et eller flere ark papirer, bøger eller mapper foran sig. Personerne ser, på nær to, ud til at være koncentrerede om noget uden for billedets synsfelt - angiveligt en anden person. Fotografiet er taget fra øjenhøjde tværs over bordet, hvilket bringer en sort mand helt i forgrunden, sådan at han udgør ca. 25 % af billedet. Fokus ligger imellem de to personer ved bordenden og sodavandene midt på bordet. I den blå bjælke er overskriften på teksten Integrationsråd. Denne forklarer, hvordan der i nogle kommuner findes integrationsråd, hvis opgave er at vejlede kommunen om spørgsmål vedrørende integration. Ligeledes beskrives det, hvordan disse råd har mulighed for at påvirke Rådet for etniske minoriteter, der har til opgave, at rådgive den ansvarlige minister i sager, der har betydning for flygtninge og indvandrere. Billedet er et godt eksempel på, hvad den danske opfattelse af et møde er. Nemlig at man i en afslappet atmosfære har mulighed for, at lytte til og udtrykke synspunkter, hvorefter der i fællesskab kan nås til enighed om det givne emne. Det er en demokratisk proces, eller i hvert fald en del heraf, der er afbilledet. Som modtager må det være opløftende at se, hvordan man som borger i et nyt land kan påvirke sin egen situation uanset baggrund og politisk opfattelse. Billedet viser jo tydeligt, at der er personer fra mange forskellige lande. Teksten underbygger som sådan også denne oplevelse, idet den beskriver hvordan integrationsrådet har mulighed for indirekte, at påvirke den ansvarlige minister. Hvad der dog ikke nævnes er, hvornår og hvordan man har mulighed for, at indtræde i et sådant råd. Teksten s. 17 På side 17. begynder en forholdsvis lang udredelse af hvad Den udøvende magt er. Stort set hele afsnittet er referentielt, idet der udelukkende præsenteres faktuelle data. Den første side er dog specielt interessant, da der i de to første afsnit gøres stor brug af personlige pronominer, hvilket gør henvendelsesformen meget nærværende. Samtidig betyder det, at disse to afsnit skiller sig væsentlig ud fra resten af kapitlet. Et eksempel er sætningen: Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 57

58 156 SIDERS SAMFUND Det betyder, at de ting, du fortæller, ikke uden dit samtykke må videregives til andre for eksempel din arbejdsgiver eller læge 96 Der kan være flere grunde til, at der her er anvendt de personlige pronominer. Det bliver gjort meget tydeligt, idet modtageren kan identificere sig med teksten, at det for en nydansker er muligt og tilladt at sige sin mening, samt at oplyse personlige detaljer til en offentlig instans, uden at dette bliver sagt videre. Er den nye dansker politisk flygtning eller fra et diktatorisk styre, kan disse forhold være helt nye og ukendte. Afsnittet appellere således også til ethos, da det kan ses som et forsøg på at opnå modtagerens tillid. Ser man på den efterfølgende sætning: Du har ifølge forvaltningsloven ret til at få aktindsigt i egne sager. 97 Selvom emnet er et helt andet, er henvendelsesformen den samme. Det virker derfor umiddelbart som om at dennes funktion er fatisk, altså en vedligeholdelse af modtagerens interesse, i form af en påmindelse om, at det drejer sig om din person. En anden tolkning kan være, at de to afsnit ganske simpelt ikke er skrevet i sammenhæng med resten af tekste, idet de skiller sig væsentligt ud. Delkonklusion I dette kapitel behandles, hvad der i vid udstrækning ses som dét grundlæggende fundament for vores samfund, nemlig demokratiet. Som sådan viser analysen da også at afsnittet er overvejende referentielt, da emnet i sig selv er meget faktuelt. På et overordnet plan fremstår teksten, dog ikke som sådan, idet både afsender og modtager tydeligt optræder i teksten, hvilket gøre denne nærværende. Modtager bliver i vid udstrækning gjort til en aktiv del af teksten, idet der f.eks. anvendes ord som vi, det vedrører altså ikke kun afsender og dermed danskere. Dette underbygges yderligere i f.eks. inddragelsen af eksemplet om integrationsrådene. 96 MID, s. 17, sp. 1, l Ibid. s. 17, sp. 1, l. 21 Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 58

59 156 SIDERS SAMFUND Det kommer tydeligt, men dog implicit, til udtryk at afsender forholder sig positivt til den demokratiske styreform. Dette ses i form af en meget sparsom argumentation, der, hvis skrevet eksplicit, kunne virke dikterende. På denne måde formår INM således også at beskrive, hvad demokrati ikke er. At der optræder, om end kun fra tid til anden, andre funktioner end den referentielle, betyder altså at modtageren kan involvere sig følelsesmæssigt, frem for blot at se kapitlet som værende rent information. Den første tid som ny borger i Danmark Kapitel fire i MID hedder Den første tid som ny medborger i Danmark. Det er et kapitel der omhandler, hvordan man skal angribe det, at man er kommet til Danmark. Der beskrives, hvordan man kan lære dansk, hvilke tilbud der er til én og hvordan man får hjælp til diverse praktiske ting, når man kommer til landet. Desuden består kapitlet af to billeder på henholdsvis side 30 (helsidesbillede) og 33 (lille billede). Billedet s. 30 På den første side i dette kapitel er der et helsidesbillede. Oven over billedet står kapitlets overskrift, sammen med kapitelnummeret, i hvid skrift på mørkeblå baggrund. På billedet ser man et udsnit af et rum, der ligner et klasseværelse. I rummet er der røde og brune borde og ved disse sidder seks personer. Man ser ikke alle personer i deres fulde figur og den person, der sidder nederst i billedet, er faktisk kun repræsenteret ved toppen af sit hoved. Personerne i billedet ser ud til at være af forskellig etnisk herkomst, og de er i forskellige aldre. Billedet er et fotografi, som antageligt er taget af en stående fotograf. Derfor er vinklen skråt nedadgående, uden man dog kan kalde det fugleperspektiv. På bordene står flere kaffekopper. Yderst til højre i billedet er der et vindue, og ind af dette vindue falder der et naturligt hvidt dagslys. I toppen af billedet ser man gulligt lys, som kunne komme fra en elektrisk lyskilde. Kompositionen i billedet giver sig til udtryk ved indtil flere principper. I billedet kan man finde træk fra både totalkomposition, komposition der tager udgangspunkt i billedets Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 59

60 156 SIDERS SAMFUND skæring, og den geometriske figurkomposition 98. Sidstnævnte ses i de rektangler og trekanter billedelementerne danner. Bordene i billedet er rektangler og de seks personer i billedet sidder på rækker, der danner skrå linjer i billedet. Dette bevirker et indtryk af, at billedet er et udsnit af en undervisningssituation. Det totalkompositoriske princip ses i billedet, da der ikke er noget specielt billedobjekt i fokus. Det er så at sige hele rummet, der er i fokus og dermed alle de billedelementer, der måtte befinde sig deri. Personerne i billedet strækker sig over både for-, mellem- og baggrunden. Deres utraditionelle billedkompositoriske placering giver en speciel læseretning af personerne, som strækker sig i en ret vinkel fra nederste højre hjørne til øverste venstre hjørne, og herfra mod øverste højre hjørne. Denne læseretning og komposition medvirker et forsvindingspunkt, der ligger i vinduet yderst til højre i billedet. Billedet er i dynamisk bevægelse som følge af alle de diagonale linjer i billedet 99. Disse skaber en uro og i dette tilfælde et billede af en situation, hvor der ser ud til at være aktivitet. I billedet er den røde farve på bordene i midten af billedet meget dominerende. Til at understøtte afbilledingen af det aktive rum, kan den røde farve i dette billede siges at symbolisere aktivitet, forandring og bevægelse 100. Ser man billedet i sammenhæng med første spalte tekst i kapitlet på side 31, kan man se en direkte forbindelse til en undervisningssituation, hvor nye danske borgere eksempelvis undervises i sproget dansk. Altså en afbilleding af den danskundervisning, der tales om i dette kapitel. Teksten s. 31 Teksten i kapitel 4 starter på side 31 i et direkte sprog. Det er Roman Jakobsens fatiske funktion, der benyttes lige fra start. Denne bruges som ofte, når der skal siges noget vigtigt til læseren, og det er netop hvad INM vil her. 98 Jf. (2002) Bilag 5 99 Ibid. 100 Jf. Bilag 4 Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 60

61 156 SIDERS SAMFUND Så snart du får opholdstilladelse i Danmark, gælder det for alvor om at lære det danske samfund at kende og at komme i gang med et aktivt liv. 101 Hvad der her siges implicit er, at har man lige fået sin opholdstilladelse i Danmark, så bør man straks søge at integrere sig selv. Påbuddet om, at nydanskeren skal integrere sig, understreges af høj modalitet i sætningen. Det gælder ikke blot om at kende det danske samfund det gælder for alvor. Udover at det hermed også står implicit, så har INM skrevet med rødt ud for afsnittet, at man skal finde et arbejde. Underforstået ligger der en ethos-appel til læseren. Der tales til læserens forventede ønske om, at denne gerne vil være/blive dansker. Denne ethos-appel underbygges i 2. afsnit, hvor det beskrives, at vil man gerne integreres i det danske samfund, så er en af de bedste måder at få et arbejde. Den emotive funktion er også at finde her, da der tales til nydanskerens trang/behov/pligt til at forsørge sin familie. Dermed specificeres der et belæg for integration i nydanskeres egne familieforhold. Man kan tale om, at INM opstiller en argumentationsrække her for at modtageren skal integrere sig i Danmark og adaptere sig samfundets normer og værdier. Påstanden er, at hvis man som nydansker helt og holdet bliver integreret i det danske samfund og deltager aktivt heri, så vil man finde sig et godt job, og dermed kunne forsørge sin familie fuldstændigt. Belægget for denne påstand skal findes implicit. Lærer man ikke dansk, så kan man ikke få et job hurtigt, og man vil ikke kunne forsørge sin familie. Det er nok lidt hårdt sat op, men det er hvad der antydes som implicit belæg for påstanden. Hjemmelen findes i nødvendigheden af, at man skal have lært dansk før man kan få et dansk job. I starten af 3. afsnit beskrives det vanskelige, ved at få arbejde i Danmark og her er det værd at ligge mærke til, at når der nævnes noget negativt ved det danske samfund, så tales der ikke længere direkte til læseren. Her introduceres samtidig problematikken ved, at man evt. ikke kan det danske sprog. Gennem disse 3 afsnit føres der en indirekte argumentation af INM. Ethos-appellen til læseren er, at denne må have et ønske om, at blive dansk. Den udtrykker et ønske om, at læseren bør tage på højskole for at lære sproget, og hvad dansk kultur er, eller modtage 101 MID, s. 31, sp. 1, l. 1-4 Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 61

62 156 SIDERS SAMFUND undervisning for at lære dansk. Budskabet fra INMs side er helt klart, at læseren ønskes integreret hurtigst muligt i det danske samfund, og at vejen til at opnå denne integration går gennem det danske sprog og derefter et job på arbejdsmarkedet. Hjælp og vejledning i kommunen Efter denne præsentation af, hvordan starten på livet i Danmark bør foregå, introduceres nydanskeren for deres forbindelse til det offentlige, nemlig kommunen. Først siges det dog meget indirekte, at vedkomne ikke selv har nogen indflydelse på, hvor denne skal bo i landet. Dette tager den respektive kommune sig af. Det gælder dog kun for flygtninge der kommer til landet, men eftersom der er indvandrestop i Danmark pt. gælder det for alle der kommer til landet. Hvis du er flygtning, vil Udlændingestyrelsen ud fra en række hensyn og vurderinger finde den kommune, du skal bo i. 102 I andet afsnit vil INM igen formidle meget vigtig information om, hvordan nydanskeren skal forholde sig som helt ny borger. Derfor bruges den direkte tale igen for at fastholde kontakten mellem afsenderen og modtageren. Da al denne information kan virke tør og svær at forholde sig til, benyttes den fatiske funktion i nærmest overdreven grad i andet og tredje afsnit, hvor reglerne og procedurerne i forbindelse med personnumre og sygesikringsbeviser forklares. Grundet vigtigheden af disse emner har afsenderen valgt at bruge den fatiske funktion utroligt meget her for netop at understrege vigtigheden for modtageren. Teksten s Introduktion af nye borgere På side 32 fortsættes den indirekte argumentation for, at nydanskeren skal lære dansk, finde et arbejde, og dermed integrere sig selv i Danmark. Dette sker ved, at læseren introduceres for det introduktionsprogram, som den respektive kommune, vedkomne bor i, vil tilbyde. Dette introduktionsprogram omtales som det, der hurtigst muligt vil lære læseren dansk og at klare sig selv. 102 MID - s.31, sp. 2, l. 3-6 Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 62

63 156 SIDERS SAMFUND Her er det igen det positive, der fremhæves først og det negative, ved at man skal deltage, hvis man får introduktionsydelse, nævnes til sidst. Ligeledes skal man..stå til rådighed for arbejdsmarkedet De sproglige valg, der her er foretaget, afslører altså ikke, at læseren derfor kan risikere, at blive sendt ud i et arbejde, vedkomne ikke selv har lyst til eller valgt. Efter den overordnede præsentation af introduktionsprogrammet, forklares det herefter i tredje afsnit, hvad dette indeholder. Dette er ud over danskundervisning udarbejdelsen af en individuel kontrakt 104 mellem nydanskeren og dennes respektive kommune. Den individuelle kontrakt mellem nydansker og kommune er meget individuel, og dette understreges hele vejen igennem. Nydanskeren selv skal være med til at præge og forme den efter egne ambitioner, kvalifikationer og lyster. Denne indflydelse på egen skæbne hos nydanskeren er et eksempel på, hvordan afsenderen af denne tekst ønsker at skabe en pathos-appel hos modtageren. Modtageren skal netop ikke føle sig som et nummer i rækken, men som noget specielt et menneske, hvis behov og ambitioner, systemet ønsker at tage hensyn til og samarbejde med. Denne pathos-appel skal få modtageren til at føle sig velkommen. Teksten side 33 - Tolkebistand Allerede i første sætning, på side 33 i afsnittet Tolkebistand, benyttes Roman Jakobsons konative effekt, fra afsenders side, ved at pålægge modtager selv at tage ansvar for læring af dansk. Afsenderen INM ønsker her, at modtageren skal forstå, at det er vedkomnes eget ansvar at lære det danske sprog og aktivt bidrage til sin egen integration i Danmark. Denne funktion suppleres af en fortsat pathos-appel fra afsenderens side. Der appelleres til, at modtageren skal sørge for selv at yde mest muligt for at lære at tale dansk, som er adgangsbilletten til et dansk job. Motivationen for modtageren ligger stadig i forrige forklarede argumentation, som bygger på, at han eller hun ved at få et job kan opbygge et nyt og stabilt liv i Danmark og forsørge sin egen familie. 103 MID. s. 32, sp. 1, l Jf. Ibid. s. 32, sp. 2, l. 9. Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 63

64 156 SIDERS SAMFUND Sammen med den konative funktion ligger der den fatiske funktion i afsnittet, som gennem hele kapitlet har været dominerende. Denne fatiske funktion gør sig dog mest gældende i starten af afsnittet, hvor de informationer, der henvender sig direkte til modtageren ligger. Billedet side 33 På billedet nederst på side 33 ser man fem personer sidde i et rum. Der er her igen tale om et fotografi. Der er tre voksne i billedet og hvad der ser ud til at være to børn, der sidder med ryggen til os. På billedet ses noget af en tavle og et hvidt lærred. De to personer øverst til venstre, med front mod os, ser ud til at være af anden etnisk herkomst. Da billedet står under et afsnit om tolkebistand, er det meget sandsynligt, at dette billede skal forestille netop en situation, hvor der tolkes mellem f.eks. nydanskere, der ikke kan dansk og en dansk folkeskoleklasse. Her er vi altså igen tilbage i en undervisningssituation som på foregående billede. De vigtige elementer i billedet er de to personer i venstre del af dette og det er da også kun disse to personer, der står skarpt i billedet. De tre øvrige (en voksen og de to børn) er alle utydelige og ude af fokus i billedet. Disse tre personers hoveder danner en diagonal linje i billedet, fra nederste venstre hjørne til øverste højre og er med til at understrege, den skrådeling billedet har. Delkonklusion I dette kapitel er det primært den fatiske funktion, der gør sig gældende i henvendelsesformen fra afsender til modtager. INM formidler vigtig information om, hvad en nydansker skal og bør gøre, når denne kommer til Danmark. For at understrege vigtigheden af disse informationer og formidle dem tydeligst muligt, benyttes den fatiske funktion til, at skabe den helt personlige kontakt til modtageren. Dermed gøres informationerne mere vedkomne og håndgribelige for modtageren. Desuden understreges det for nydanskere gennem hele kapitlet, at det er gennem uddannelse og at sidde på skolebænken i den første tid, at man bliver rigtig integreret i Danmark. Dette forstærkes af det faktum, at de to eneste billeder i dette kapitel begge afspejler undervisningssituationer. Skik og brug Kapitel 12 i MID hedder Skik og brug. Kapitlet har lidt anderledes struktur end de fleste andre kapitler i bogen. Dette ses først i indholdsfortegnelsen, at Skik og brug ikke har Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 64

65 156 SIDERS SAMFUND underkapitler, men kun afsnit I kapitlet er der redegjort for nogle forskellige emner, der har meget til fælles med uudtalt viden og uskrevne regler. Dvs. at nogle ting ligger implicitte i den danske kultur, f.eks. fremgangsmåden i forskellige begivenheder. Bl.a. behandles helligdage, højtider, fester, humor, krop og sex. Afsnittene i kapitlet er ikke særlig lange. Det længste er 38 linier ( Krop og sex ) og det korteste er kun seks linier ( Alkohol og bilkørsel ). Kapitlet starter på side 122 med et helsides-billede og slutter på side 126 med et billede og tekst, der omhandler krop og sex. Der er også to andre billeder i kapitlet. Billede side 122 Billedet forestiller en slå katten af tønden situation på en gade. Der står en lille dreng og slår ud efter en tønde. I baggrunden står der en voksen og de andre børn, der venter på at komme til. Det er ikke typisk at en voksen deltager i børns leg. I dette tilfælde går vi derfor ud fra, at den voksne holder øje med, at der ikke er nogen, der kommer til skade og at alle følger reglerne samt at alle får lov til at slå. Drengen er i fokus, fordi han står så langt fremme i billedet. Han har en Darth Vader 105 maske på, der giver billedet et lidt dystert udtryk. Den slørede effekt fremhæver dette udtryk. Vi har undret os over, hvordan folk ser på billedet og dets dysterhed, hvis de ikke ved, hvad fastelavn er og hvilke begivenheder, der er i forbindelse med fastelavn, f.eks. at børnene klæder sig ud og at der bliver slået katten af tønden. Vil man da være i stand til at se, at det er en tønde, drengen slår ud efter? Under alle omstændigheder kan man se, at det er børn, der er klædt ud. Billede og tekst på side Jul Billedet forestiller et glashjerte, af den slags vi hænger på juletræet. Til billedet er der en tekst, som omhandler juleaften. Glashjertet, der er guldfarvet har en rød baggrund. Den røde farve giver en god kontrast til guldfarven. Vi mener at dette billede, ligesom det forrige, kan det være svært at forstå, hvis man ikke, er vant til traditionerne i forbindelse med en dansk jul. Teksten til billedet giver ikke nogen forklaring på glashjertet. Den fortæller ikke hvad hjertet bruges til eller hvad det er symbol på. Vi mener at billedet skal ses som et forsøg på at fremstille julen som hjerternes fest. Ved siden af billedet står teksten Jul. Meget nøgternt bliver det forklaret, hvordan de fleste danske familier fejrer jul. At julen kan fejres på mange måder fremgår dog ikke tydeligt. Teksten giver én version af, hvad dansk jul er. Hvis man ikke er kristen, men 105 Figur fra Star Wars universet. Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 65

66 156 SIDERS SAMFUND f.eks. ateist eller af en anden religion, vil man dog uundgåeligt konfronteres med denne, da det i vores samfund, er meget andet end blot en religiøs tradition. I resten af bogen bliver alle ord meget nøje forklaret eller eksemplificeret, men nisser bliver her hverken forklaret eller afbilledet. Den 1. november bliver alle butiksvinduer fyldt med nisser, så det kunne være oplagt at forklare nissens historie eller afbillede den. Billedet er et æstetisk et meget flot billede, men ville måske give mere mening, for en der ikke kender julen, hvis hjertets sammenhæng til julen blev forklaret. Tekst side Helligdage, mærkedage og højtider Skik og brug forekommer som et kapitel, hvor alt det, der ikke passede ind andre steder er blevet placeret. I første spalte bliver de vigtigste helligdage nævnt. Hvis modtager er muslim, Jehovas vidner eller buddhist, er det med stor sandsynlighed ikke dennes vigtige helligdage. Men da kristendommen er så indgroet en del af det danske samfund, virker det helt naturligt at informere om disse. Hvad der for nogen er reelt er en helligdag, er for andre blot er en fridag. Derudover gives der ingen oplysninger om at man skal være opmærksom på at alt på disse dage vil være lukket, hvilket må sige at være det essentielle i formidlingen. I denne fremstilling af de danske normer, hvad angår religion og højtider, gives et noget misvisende billede af, hvad det vil sige at være dansker. Da mange har et afslappet forhold til religion. Tekst på side Påske og pinse Påsken og pinsen beskrives meget kort og præcist. Bl.a. beskrives det at vi i påsken giver hinanden påskeæg. Disse helligdage og de traditioner vi forbinder hermed, kan være ukendte og uforståelige for en nydansker, igen fordi de kan være af anden eller ingen religiøs opfattelse. At æggene i denne sammenhæng betegnes som et frugtbarhedssymbol bliver f.eks. ikke nærmere forklaret og gækkebreve bliver slet ikke nævnt. Den religiøse baggrund er som allerede nævnt kort beskrevet på den forrige side, men de traditionelle begivenheder, der ikke har nogen religiøs oprindelse, uddybes ligeledes ikke. Tekst side Fester og sammenkomster I afsnittet redegøres der for, hvordan og ved hvilke lejligheder danskerne traditionelt holder fest. Første og andet underafsnit refererer til, hvordan fester er i det danske samfund. Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 66

67 156 SIDERS SAMFUND Afsnittene giver almen information, der opridser et billede af festlige lejligheder og begivenhedernes gang i Danmark. Det nye samfund, modtageren er ved at integreres i. Denne generelle beskrivelse, kendetegnes ved brugen af udtrykket man, som den dominerende tiltaleform i teksten. I slutningen af afsnittet ændrer teksten sig fra at være generelt beskrivende, til at være direkte henvendt til modtageren. Den dominerende tiltaleform bliver du, hvor det beskrives, at det er tradition at medbringe en lille ting 106 til værten ved festlige begivenheder. Bagefter kommer en nærmere definition af en lille ting, som f.eks. en flaske vin, chokolade eller en buket blomster. Dette skift af tiltaleform har en fatisk funktion, da den kan hjælpe til med at opretholde modtagerens interesse for teksten. Den uddybende definition af den lille ting giver udtryk for, at gavekulturen i Danmark består af ting, vi køber. Der kan dog være tvivl om, hvor meget den lille ting skal koste, hvilket kan virke forvirrende. Selvom en lille ting bliver defineret, må man dog ikke glemme, at modtagergruppen ikke er en veldefineret gruppe af mennesker med den samme baggrund og samme forståelseshorisont. Tværtimod er de en mosaik af individer, som er lige så forskellige som de er mange. Derfor kan det ikke tages for givet, at en lille ting har den samme betydning for alle. Udover evt. misforståelser af en lille ting, er der givet udtryk for, at der i Danmark er en stærk tradition for at give gaver ved forskellige begivenheder. Dette bliver understreget i den sidste linie i afsnittet, hvor der står: Er du inviteret til fødselsdag, forventes du at have en gave med. 107 Tiltaleformen er direkte og afsender henstiller til, at modtageren følger anvisningen. Der er dermed tale om en konativ kommunikativ funktion. Tekst side Børnefødselsdage Afsnittet har den samme struktur som Fester og sammenkomster. Det beskriver fremgangsmåden for en traditionel dansk børnefødselsdag. Også i slutningen af dette afsnit anvendes du, som den dominerende tiltaleform. I de første linier af afsnittet bliver det beskrevet, hvem der typisk bliver inviteret til børnefødselsdage. Nogle inviterer kun piger eller kun drenge 108. Det betyder dog ikke, at det ikke er tilladt at invitere begge køn, selvom det ikke eksplicit står der. Ifølge den danske fødselsdagstradition hører det sig til, 106 Jf. MID, s 124, sp. 1, l Ibid, s. 124, sp. 1, l Ibid. s. 124, sp. 2, l. 4-5 Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 67

68 156 SIDERS SAMFUND at synge fødselsdagssang og lege fælles lege 109. Det bliver dog ikke uddybet, hvilke lege der passende til børnefødselsdage. Måske kunne det have været en god idé, da lege kan være ganske forskellige, alt afhængig af hvilken kultur man er vokset op i. Her nævnes igen gaver. Det forventes, at de børn, der inviteres, har en gave med til fødselsdagsbarnet 110. Dermed stilles et krav. Selvom det også forholder sig sådan i andre lande, bliver det udtrykt som værende et krav og på den måde understreges behovet for at give gaver, når man bliver inviteret, som beskrevet i afsnittet før. Afsnittet tager ikke hensyn til modtagers tidligere erfaringer med gavekultur. Det må ses som en styrke, fordi det er umuligt at vide, hvordan gavekulturen er i modtagers hjemland, hvis den overhovedet er eksisterende. Tekst side Ironi og humor Afsnittet starter med en påstand. I Danmark er humor en væsentlig måde at omgås på 111. Dette gøres til grundlag for en nærmere beskrivelse af elementer i dansk humor, uden dog at der gives et konkret belæg for påstanden. Der ligger uden tvivl et erfaringsgrundlag bag, at MID behandler dansk humor, såsom: fordi dansk humor er ganske nem at misforstå og fordi et udsagns udtryk kan være langt fra den egentlige mening. Tonen på mange arbejdspladser er beskrevet som ret rå 112. Udtrykket rå og gåseøjnene omkring det kan give en forvirrende fornemmelse af den egentlige mening. Dog følger en forklaring om, at folk kan sige grove ting til hinanden uden, at det virker stødende. Ifølge afsnittets beskrivelse er ironi en stor del af dansk humor. Ironien er dog beskrevet som et udtryk for at, man er gode kammerater og respekterer hinanden 113, på trods af den rå tone. På den måde kan det være nemt at misforstå den mening, der ligger i den danske humor, som den er beskrevet her. Billede side 125 På side 125, på højre side, er der et lodret halvsides farvebillede. Det er ikke helt i fokus, men det viser en lille pige, der kigger ned på en hvid kage. Hendes læber er rundformede, 109 MID. s. 124, sp. 2, l Ibid. s. 124, sp. 2, l Ibid. s. 124, sp. 2, l Ibid s. 124, sp. 2, l Ibid. s. 124, sp. 2, l Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 68

69 156 SIDERS SAMFUND som om hun blæser på et stearinlys i kagen. Det tyder på en bevægelse i billedet. Billedets perspektiv er normal, da læseren er i den samme øjnehøjde som pigen. I forgrunden er der et flag og kagen, hvori der er stukket nogle danske flag og et tændt stearinlys. Pigen står i mellemgrunden. Hun er lyshåret og iført en lyseblå kjole. Hun har en guldfarvet krone på hovedet. Baggrunden er lys og strukturen antyder at billedet er taget indendørs. Over pigens hoved er der noget på væggen, der ser ud som om et billede i en ramme. Der et lysglimt i billedets glas, det kunne stamme fra en naturlig lyskilde, evt. dagslys som skinner ind i rummet. I mellemgrunden glimter skæret fra stearinlyset i pigens ansigt. Farverne i billedet er lyse, dog skaber den røde farve, i de danske flage, kontrast mod de bløde farver i baggrunden og i mellemgrunden. Billedteksten der står i forhold til billedet, findes på nederste højre del af siden. Den har overskriften Danskerne og Dannebrog. Nedenunder er der en indledende tekst, hvor Dannebrog er beskrevet som det danske flag og ligeledes, hvor det stammer fra. Bagefter fortælles det, til hvilke lejligheder flaget traditionelt bliver brugt. Der nævnes først de offentlige og så de private. Her bliver læseren informeret om, at flaget bliver brugt af danskerne bl.a. til fødselsdage. Der er varierende symbolik i billedet. Pigen er lyshåret og lys i huden, det tyder på at hun sandsynligvis er af skandinavisk oprindelse. Kronen på hendes hoved symboliserer det kongelige, men det betyder dog sandsynligvis ikke, at den lille pige stammer fra en kongelig familie. Den kan også ses som et udtryk for den traditionelle tendens hos kvinder til at pynte sig. Kronen kan også henvise til, at på et eller andet tidspunkt i livet, drømmer de fleste piger om at være prinsesse, om ikke andet, så for en dag. Nogle ønsker det hele livet og mange opfatter sig selve som prinsesser når de er små, hvor de iscenesætter sig selv ud fra den idylliske drømmeverden kendt fra eventyrene, hvor idealerne er egenskaber som et rent hjerte, skønhed og uskyldighed. Der er noget særligt ved en prinsesse. Hun er ikke den almindelige pige, der lever et almindeligt liv. Hun er noget specielt. At pigen blæser på lyset i kagen, er en tradition der findes i flere lande. I Danmark betyder det at de resterende tændte lys, man ikke når at blæse ud, symboliserer antallet af ens kærester. At blæse på lysene i en kage er et tegn på, at nogen har fødselsdag. Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 69

70 156 SIDERS SAMFUND Dermed kan vi slå fast, at den lille pige har fødselsdag. Billedteksten underbygger dette, da det beskrives, at Dannebrog symboliserer festlige begivenheder og at danskere ofte bruger flaget som dekoration. Dannebrog udgør derfor også en stor del af dansk hverdagskultur. Billedet har også relevans i forhold til afsnittene Fester og sammenkomster og Børnefødselsdage, da det viser en festlig begivenhed. Deri findes netop en forbindelse mellem billedet og teksten i kapitlet. Tekst side Tiden Afsnittet starter med en påstand, om at danskerne lever med uret og i høj grad bliver en styrkemarkør for påstandens indtryk. Gåseøjnene omkring med uret har forvirrende betydning, da udtrykket kan forstås på mange måder. Straks i den næste sætning stilles der et direkte krav fra danskerne, idet de henviser til danskerne i første sætning, til nydanskerne om, at komme til den aftalte tid. Sådan er det bare og det er ikke noget at argumentere om. Det ser ud som om, det er en ubøjelig uskreven regel. I slutningen af afsnittet ligger en påstand og et belæg implicit i teksten. Det er uacceptabelt at komme for sent til aftaler, ellers bliver modtageren upopulær. Ingen ønsker at være upopulær, især ikke hvis denne lige er flyttet til et nyt samfund. Styrkemarkøren ligger i udtrykket sikker 114. Tekst side Alkohol og bilkørsel I et meget kort afsnit, i form af to sætninger, er der redegjort for, at alkohol og bilkørsel er forbudt. Udtrykket socialt uacceptabelt ligger vægt på, at vække en stabil bevidsthed om, at det er forkert at køre bil, når man har drukket for meget alkohol. Hvilket betyder, at sætningen appellerer til pathos. Det er meget vigtig at gøre det klart for alle, ikke kun indvandrere, at alkohol og bilkørsel ikke hører sammen. Afsnittets placering i 12. kapitel i MID virker lidt forkert, da afsnittet handler om lovbrud. Det ville evt. passe bedre sammen med de andre afsnit, der handler om de lovmæssige elementer i Danmark. I kapitel 2, der handler om Danmark, som det demokratiske retssamfund, er der afsnit om forbrydelse og straf, der omhandler mange af de lovmæssige ting, alle burde vide. Grunden til at det ligger her kan dog være, at afsender ønsker at understrege, at det er socialt uacceptabelt. 114 Jf. MID s. 125, sp. 1, l. 6 Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 70

71 156 SIDERS SAMFUND Billede side 126 På side 126 er der et farvebillede, der udgør en tredjedel af sidens indhold. I billedets forgrund ligger to mennesker, side om side, på maven, på en grøn græsplæne. I baggrunden til højre ligger tre hvidmalede både på en mørk vandflade. På to af dem ses det danske flag. I mellemgrunden, midt på billedet, ses bådenes genskær i vandoverfladen. Her er det tydeligt, at vandet bølger lidt og skaber en rolig bevægelse i billedet. I vandet udfor den forreste båd ligger der en gul kugle. To fugle svømmer i vandet. Det mørke vand i baggrunden til venstre skaber en skarp kontrast til det lysegrønne græs i mellemgrunden. Menneskerne på billedet er begge mørkhårede. Personen der ligger forrest, er korthåret og den anden har en blå elastik i håret. Denne person har ikke sko eller strømper på. Den førstnævnte persons ansigt ses kun i profil, da denne kigger på den anden person, som smiler. De har hver en grøn glasflaske umiddelbart i nærheden. Flaskerne ser ud til at være Tuborg øl. Billedet er taget i let fugleperspektiv, hvilket tyder på at fotografen har taget fotoet stående. Billedets fokus er på de to mennesker. Da billedet er taget udendørs, er den eneste lyskilde dagslyset. Ud fra ansigtsformen, smykkerne på hænderne og pyntet i håret er det tydeligt at personen til højre, er en kvinde. Det er umiddelbart umuligt at kønsbestemme personen til venstre, da der ikke er klare tegn, der kan afgøre kønsforskellen. Personen er iklædt blå jeans, en hvid overdel og hvide sko. I vores kultur er det tøj, der kan bæres af begge køn. Derudover kan begge køn have kort hår i Danmark. Der er ingen billedtekst, men eftersom billedet er placeret over et af kapitlets største afsnit, Krop og sex, er det derfor sandsynligt, at tekst og billede står i forhold til hinanden. Teksten bliver analyseret herefter. I teksten står der, at der er sket en udvikling i samfundets forhold til frihed i seksuallivet. At personen, på billedet, ikke er kønsbestemt kan henvise til denne frihed. To mennesker kan godt være kærester, selvom de er af samme køn. Det er dog stadig plads til heteroseksualitet. Derfor kan personen på billedet også være en mand. Der findes også andre elementer i billedet, der kan henvise til andre tekster i kapitlet, f.eks. Alkohol og bilkørsel. Som før nævnt ses alkohol ofte som et socialt element i dansk hverdagskultur. Dette står i modsætning til det, der står i den første linie af Alkohol og Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 71

72 156 SIDERS SAMFUND bilkørsel. Modsætningen ligger i, at selvom alkohol er en del af kulturen, gælder der også strenge regler for køretøjer og alkohol i kombination. Derfor er det hverken lovligt eller social acceptabelt for personerne på billedet at føre et køretøj, hvis denne har drukket mere end hvad loven tillader. Symbolikken i billedet udspringer i høj grad af personernes aktivitet. De ligger i græsset, snakker sandsynligvis, og drikker øl. De ser afslappede ud, hvilket harmonerer godt med den stille og rolige baggrund. Personerne hygger sig. Hygge er et udefineret dansk begreb, der ikke eksisterer i andre kulturer, alligevel er den en vigtig del af dansk hverdagskultur og mentalitet. Det der i situationen i billedet kendetegner hygge er, at personerne åbenlyst slapper af, imens de nyder øl og det gode vejr. Teksten side Krop og sex Afsnittet om krop og sex begynder med en påstand, der har et eksplicit belæg bagefter. Der står at man møder sex og nøgenhed i samfundet, fordi den menneskelige krop, samliv og sex bl.a. bliver udstillet i medierne 115. I dette tilfælde står samfundet ikke kun for det danske samfund, men også i sammenhæng med den vestlige verden. Denne udvikling er blevet identificeret og genkendt overalt i den vestlige verden. Udviklingen medfører mere frihed og friere syn på seksualitet. Udover dette ligger også implicit i teksten, at modtageren må acceptere dette. Bagefter følger denne sætning: I de seneste årtier er der opstået nye samlivsformer, en større frihed for den enkelte til at bestemme over egen krop og bedre rammer for homoseksualitet 116. Sætningen støtter det ovenstående, men der ligger intet til forklaring for, hvad bedre rammer betyder. Faktisk vækker det spørgsmålet, om det er en god ting eller ej. I det efterfølgende bliver frihed under ansvar præsenteret. Ordene i udtrykket, er forståelige og giver mening for sig selv, men begrebsligt er det dansk. Alle er frie, så længe de tager ansvar, for det de gør, men der er dog grænser for dette. Næste sætning beskriver, at det er strafbart at have sex med en person under 15 år 117. Dette eksemplificer rammerne for frihed under ansvar, for at udelukke misforståelser om, hvor grænserne går. Det kunne også være muligt at se det som et knæk i teksten, da det ikke fremhæves som 115 MID s. 126, sp. 1, l Ibid. s. 126, sp. 1, l Jf. Ibid. s. 126, sp. 1, l Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 72

73 156 SIDERS SAMFUND et eksempel, kan det tolkes som værende den eneste begrænsning. Det bliver tydeligere i næste sætning, at der menes respekt af flere forskellige, både personlige og seksuelle, grænser. Det appellerer til logos, da uddybelsen har til formål at undgå misforståelse. Der er redegjort for, at mennesker frit kan tage sol iført lidt eller intet tøj. Det skal ikke tolkes som en opfodring til sex 118. Da kulturer kan være så forskellige, som de er mange, kan det også være forskelligt, hvordan disse ting bliver opfattet. I nogle samfund kan let påklædning misforstås som værende en opfodring til sex, hvorimod det i andre kulturer er naturligt. Delkonklusion I dette kapitel bliver redegjort for nogle forskellige ting i forhold til skik og brug i det danske samfund. Der er dog ikke noget kontinuum, der kendetegner kapitlet, da der skiftes fra et emne til et andet, fra afsnit til afsnit. Forskellige begivenheder er beskrevet og hvordan man normalt reagerer på disse i det danske samfund. I de fleste tilfælde i kapitlet har billederne relation til teksten. Selvom ikke alle billederne har en tilhørende billedtekst, er det muligt at fortolke situationerne, på billederne, på forskellige måder. Det er dog kun helsidebilledet i starten af kapitlet, der ser ud til at stå ude af sammenhæng med de følgende afsnit, da billedet hverken har en billedtekst eller situationen bliver beskrevet i kapitlet. Nogle steder ændres tiltaleformen fra generelle beskrivelser af begivenheder til direkte henvendelser til modtageren. Dette kan ses i brugen af anden persons pronomenet du, som det f.eks. ses i afsnittene Fester og sammenkomster og Børnefødselsdage. Udsagnsordet forvente bliver brugt i sammenhængende med denne tiltaleform. 118 MID s. 126, sp. 2, l. 9 Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 73

74 156 SIDERS SAMFUND Analyse af spørgeskema Af de 167 uddelte spørgeskemaer har vi desværre kun fået 21 retur, heraf 5 fra Århus og 16 fra Aalborg. Dette er således en svarprocent på 4,1 % fra Århus og 34 % fra Aalborg, alt i alt en samlet svarprocent på 12,6 %, hvilket udgør 1,3 % af populationen på 1600 undervisere. Til grundlag for denne lave svarprocent kan ligge en række faktorer, som vi herunder vil forsøge at gøre rede for. Først og fremmest mener vi, at det faktum, at vi ikke personligt havde mulighed for at udlevere og indsamle spørgeskemaerne, har en væsentlig betydning. Det ville dog, selv med en mindre respondentgruppe, være stort set umuligt at have udført i praksis, idet underviserne arbejder på forskellige tidspunkter og stort set aldrig er samlet. De indkomne besvarelser er altså udfyldt helt frivilligt. Der kan selvfølgelig argumenteres for, at dette kan have en negativ betydning for det endelige resultat. Idet man kan formode at besvarelserne er afgivet, fordi MID har haft respondentens interesse og derfor har forholdt sig positiv til denne. Samtidig mener vi at, hvad der minder om en tvungen besvarelse på samme måde, ville kunne påvirke resultatet negativt, idet dette ville kunne betyde at respondenten ville ligge en negativ distance til MID. Dette er med vores øjne altså en problemstilling, der er uundgåelig, uanset hvordan spørgeskemaet søges besvaret. Da spørgeskemaet skal besvares af egen fri vilje, spiller et par andre faktorer dog også ind. Rent fysisk fylder spørgeskemaet meget, idet det udgør ca. 10 A4 sider. Selve teksten og dermed spørgsmålene, udgør dog ikke megen af denne plads. Dels er der anvendt forholdsvis stor skrift, med rigeligt luft for at øge læsbar- og overskueligheden. Dels er der de førnævnte tomme linjer, der giver plads til respondentens evt. kommentarer og uddybelser. Alt i alt kan disse beslutninger, der er taget for at gøre besvarelsen så let som muligt betyde, at respondenten finder spørgeskemaet langt og uoverskueligt og derfor fravælger at besvare det. Efterfølgende er vi blevet opmærksomme på, at der på sprogcenteret i Århus i perioden for besvarelsen, var varslet 17 fyringer, det faktum kan selvfølgelig betyde at underviserne har valgt at priotere tiden anderledes. Hvad der, på den anden side har vist sig at være positivt, var medtagelsen af de mange muligheder for at komme med kommentarer og uddybelser til valg. Ikke alene har vi Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 74

75 156 SIDERS SAMFUND herigennem opnået en lang række supplerende data, der må betragtes som kvalitative. De vil derfor ikke som sådan påvirke det kvantitative resultat, men kan være en hjælp til at forstå disse. Eksempelvis har vi i spørgeskemaet spurgt ind til, hvordan det sproglige niveau i MID er i forhold til det sproglige niveau, eleverne er på. Vi blev dog først, i en af disse kommentarer, gjort opmærksomme på, at eleverne opdeles på tre linjer, alt efter netop, hvordan deres sproglige niveau er. Derfor har flere respondenter angivet i hvilken sproglig linje, de tager deres udgangspunkt. Indkomne data I de indkomne besvarelser, er det meget varieret, hvilke og i hvor stor grad spørgsmålene er besvaret. Kombineret med den lave svarprocent, betyder det at enkelte spørgsmål kun har én eller ingen besvarelser. De indledende spørgsmål (1-6) er besvaret af alle, for de resterende er der fællestræk, dog ikke i samme grad. Som udgangspunkt vil vi derfor se bort fra de spørgsmål med få besvarelser i selve analysen, og i stedet forsøge at fremhæve essensen af de resterende. Dette valg bunder i, at f.eks. et eller to svar ikke kan siges at være repræsentative for den samlede population på 1600, og derfor ikke et tegn på en generel tendens. I det efterfølgende er de anvendte data, i nogle tilfælde visualiseret i form af grafer disse er vedlagt som bilag. Vi skelner i analysen imellem spørgsmål med mange og få besvarelser. Få besvarelser er kendetegnet ved en svarprocent under 50 %, og mange besvarelser ved en svarprocent over 50 %, i vores tilfælde vil 11 ud af 21 besvarelser altså blive kategoriseret som mange. Denne definition er vores egen. Som beskrevet tidligere vil vi, ud fra spørgeskemaet forsøge, at udlede svar der kan afeller bekræfte vores undren i problemformuleringen, samtidig giver behandlingen af data materiale til nogle hypoteser, der er sekundære for selve projektet. Det kan være en hjælpe til forståelsen af responsen på spørgeskemaet. Herunder vil vi først se på nogle af de spørgsmål der ikke er besvaret og forsøge at udlede en begrundelse. Hypoteser: Der er tale om spørgsmål der kræver for indgående viden om materialet til at de kunne besvares. Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 75

76 156 SIDERS SAMFUND Det er de spørgsmål der omhandler indholdet der ikke er besvaret. Spørgsmål 27 lyder Hvordan har du oplevet dine kursisters reaktioner ved modtagelse af Medborger i Danmark? Dette er efterfulgt af en række forskellige svarmuligheder 119. Sammenholdt med hvor mange der har gjort brug af det 120 i deres undervisning findes en forklaring på den lave svarprocent. Eftersom at det kun er ni respondenter der delvist har brugt det i deres undervisning. De der slet ikke har brugt, eller kun henvist til MID, henviser da også i flere tilfælde til det ved besvarelsen af spørgsmål 27. Her må det tages i betragtning at det er et forholdsvist nyt materiale. Derfor kender mange respondenter til det, men kun få har endnu benyttet sig af det direkte i undervisningen. Spørgsmål 29 lyder Er det din erfaring at Medborger i Danmark rammer målgruppen, taget dennes store størrelse i betragtning? En kommentar til dette spørgsmål har været Hvis målgruppe?. Først og fremmest er spørgsmålet måske dårligt formuleret og dermed direkte uforståeligt. Dertil kommer det, at en besvarelse heraf kræver, at respondenten har oplevet målgruppen arbejde med materialet, for at se om det rammer. Som ved spørgsmål 27 er besvarelse heraf altså afhængig af anvendelse i undervisningen. Dette er derfor endnu et spørgsmål, som først vil kunne besvares, når underviserne har anvendt materialet i tilstrækkelig tid til at kunne gøre sig erfaringer med dette. Ud fra det ovenstående må vi altså sammenfatte, at det på nuværende tidspunkt ikke er frugtbart at lave en undersøgelse, der spørger ind til brugen og modtagelsen af materialet blandt kursisterne, fordi underviserne endnu ikke anvender dette i tilstrækkelig grad. Dette siger altså ikke noget om hvorvidt de kan lide materialet, men blot at de endnu ikke har gjort stor brug af dette i deres undervisning. Den efterfølgende analyse vil derfor primært være koncentreret om respondenternes egne meninger om, samt anvendelse af MID. Repræsentative besvarelser Hypoteser: Det er de spørgsmål der ikke nødvendigvis kræver så indgående et kendskab der er flest besvarelser på. 119 Jf. Spørgeskemaet, bilag Jf. Kendskab krydset med brug af MID, bilag 17 Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 76

77 156 SIDERS SAMFUND De spørgsmål med flest besvarelser ud over de indledende 1-6 er 7,8,12,13,16 og 17, disse vil vi herunder behandle. Spørgsmålene 6 og 7 spørger ind til respondentens kendskab til, og hvor de er blevet præsenteret for MID, hvis de er det. Det er derfor, ligesom spørgsmål 1-6 næsten alle der har besvaret disse. Det er for det første ikke spørgsmål, der kræver kendskab til materialet, og for det andet er spørgsmål 6 at betragte som et stopspørgsmål 121. De der ikke har noget kendskab til materialet, bliver nemlig bedt om at stoppe besvarelsen efter dette. De der har kendskab til bogen er i overensstemmelse med de oplysninger, vi fik forud for udarbejdelsen af spørgeskemaet, primært blevet præsenteret for dette igennem sprogcenteret. Der en enkelt respondent der intet kendskab har og en enkelt der er blevet præsenteret for det af en sagsbehandler. Af de resterende indledende spørgsmål kan vi ganske kort konstatere, at 5 ud af de 21 respondenter er mænd, resten kvinder. Gennemsnitsalderen er ~ 49 år, med 35 år som den yngste og 61 år som det ældste. Disse har i gennemsnit været ansat i ~ 14 år, med 3 år som den korteste og 21 år som den længste ansættelsesperiode. Heraf kan vi altså udlede, at respondenterne må siges at have en hvis erfaring med deres job, og dermed en rimelig baggrund for at bedømme materialet, set i forhold til hvad de har erfaring med. Det er altså med udgangspunkt i denne tidligere erfaring med andet materiale, bedømmelsen af MID må finde sit afsæt. En lang række af svarene tager dog også udgangspunkt i hvorvidt den givne respondent har anvendt materialet. Det er derfor relevant at belyse, i hvilken grad de har gjort brug af det og i hvor stor grad deres kendskab til materialet bunder heri. En krydsning mellem svarene i spørgsmål 8 og 6 122, viser altså, at den primære erfaring stammer fra bogen, dels er den dette medie, der har flest besvarelser med 13 svar, hvor de andre har max. 9. Dels ses det her, at der er 8 af de 13 der delvist har brugt den, hvorimod kun 2 delvist har brugt folderen og websitet. Samtidig ses det tydeligt, at de der har kendskab til bogen, har gjort brug heraf og at de der intet kendskab har, er sprunget spørgsmålet over. Kun ganske få har slet ikke brugt det, eller kun henvist til det. Disse mener dog samtidig, at de kun har et nogenlunde eller begrænset kendskab til MID. Det er altså en overvejende del af respondenterne, der har 121 Jf. Kendskab til MID, bilag Jf. Kendskab til MID krydset med brugen af folder/web/bog, bilag 19 Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 77

78 156 SIDERS SAMFUND gjort brug af bogen. Idet vi i projektet har valgt at behandle bogen, vil krydsninger mellem spørgsmål 8 derfor udelukkende tage udgangspunkt i anvendelsen af denne. Egne meninger og holdninger Spørgsmål spørger ind til undervisernes egne meninger om MID. Spørgsmål 12 lyder Hvad er din overordnede mening om Medborger i Danmark som undervisningsmateriale? Sammenholdes dette med spørgsmål ses det, at dem der ikke er så positivt stillet overfor materialet, er dem der selv vurdere deres kendskab til nogenlunde eller begrænset, eller helt har undladt at besvare spørgsmålet. De der mener, at materialet er godt eller til dels godt vurderer selv deres kendskab til godt eller nogenlunde. Sammenholdes spørgsmålet med spørgsmål 8 124, der vedrører anvendelsen af materialet i undervisningen, underbygges dette indtryk yderligere. Her ses det tydeligt, at den overvejende del af de, der rent faktisk har anvendt bogen, tilslutter sig, at det til dels er anvendeligt som undervisningsmateriale. Mens to af de fire, der tilslutter sig, at det er godt, har undladt at besvare spørgsmål 8 eller ikke har brugt bogen. Heraf kan vi altså udlede, at de der har anvendt materialet til en vis grad, finder det anvendeligt, hvorimod de der ikke har anvendt det, tror eller mener at det er anvendeligt. I spørgsmål 13 spørger vi ind til i hvor høj grad respondenten mener, at emnerne i materialet bliver behandlet på en fyldestgørende måde. Der er stor tilslutning til udsagnet Det er til dels fyldestgørende, dog tilslutter to sig udsagnet Det er ikke fyldestgørende. De samme to har vurderet deres kendskab til at være godt 125. Spørgsmål 16 omhandler det sproglige niveau i bogen 126. Her har næsten 50 % af dem der har besvaret spørgsmålet svaret, at niveauet det er for højt. Dette spørgsmål har vi fået en god uddybende kommentarer til. Jeg kan ikke vurdere niveauet i de fremmedsprogede versioner. Den danske version vil per se være både for svær og for let. Som nævnt i ovenstående, har vi ikke taget hensyn til, at undervisningen er opdelt efter elevernes niveau. Ligeledes har vi altså undladt at understrege, at vi i denne situation 123 Jf. Overordnet mening om MID som undervisningsmateriale krydset med kendskab, bilag Jf. Overordnet mening om MID som undervisningsmateriale krydset med brug i undervisningen, bilag Jf. Behandles emner fyldestgørende krydset med kendskab, bilag Jf. Mening om det sproglige niveau i MID, bilag 23 Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 78

79 156 SIDERS SAMFUND mener den danske version af MID. Dette kan måske være grunden til, at 10 respondenter har udeladt at besvare spørgsmålet. På svarene til spørgsmål 17 ses det tydeligt, at en overvejende del af respondenterne er positivt stemt overfor materialet. Ved at sammenholde dette spørgsmål med respondenternes kendskab, 127 viser det sig, at det er de, der har det bedste kendskab, der er mest positiv stemt overfor det. Dem der har et mindre godt kendskab til materialet, har ikke svaret. I dette tilfælde er det de samme 10 respondenter som ved spørgsmål 16. Spørgsmål omhandler brugen af billeder i MID. Fælles for dem alle er, at de har få besvarelser, nærmere betegnet ni. De er dog alligevel yderst interessante. Først og fremmest spørger vi i spørgsmål 18 ind til, hvad skikkelsen på for- og bagsidebilledet på MID symboliserer. De kvantitative svar herpå, er som sådan ikke interessante, idet ca. 50 % ikke har besvaret spørgsmålet. De sidste 50 % er delt mellem at mene, at det er en indvandrer, en dansker og sidst begge dele. Det er dog dette spørgsmål, der er afgivet flest kommentarer til. For at nævne et par eksempler: Vi er alle medborgere ideelt set Der er ikke mange indvandrer der cykler Indvandrer er sjældent på cykel Disse er tydelige eksempler på erfaringer opnået igennem arbejdet. Specielt den første sætning er et klart udtryk for et personligt ønske om ligeværdighed mellem nye og gamle medborgere. Spørgsmålene er interessante set i forhold til hinanden. Syv af de ni respondenter der har besvaret spørgsmålet mener, at billederne i MID er vigtige eller til dels vigtige for forståelsen. Alle ni er dog, i spørgsmål 20, enige om at billederne enten dårligt eller kun til en vis grad står i forhold til teksten. En enkelt respondent gør opmærksom på, at de kun står i forhold til teksten for en dansk læser. En overvejende del har i spørgsmål 21 ikke været i stand til at afgøre, hvorvidt antallet af billeder er passende. Dette skyldes måske uoverensstemmelsen, der kommer til udtryk imellem de to ovennævnte spørgsmål. Af 127 Jf. I hvilken grad er det lykkedes krydset med kendskab, bilag 24 Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 79

80 156 SIDERS SAMFUND dette kan vi altså udlede, at en del af respondenterne finder billederne vigtige, men at de ikke mener, at brugen af billeder i MID ikke til fulde er succesfuld. Spørgsmål 22, der består af en lang række modsatte udsagn, respondenten kan placere sig imellem, bekræfter disse hidtidige iagttagelser. Spørgsmålet er bevidst placeret afslutningsvis i afsnittet, for at fungere som kontrolspørgsmål. Den overordnede sum heraf, taget i betragtning at kun ni har besvaret det, er rigtig nok at langt de fleste respondenter forholder sig neutralt til materialet, underforstået, der er ingen der er dybt kritiske og ligeledes ingen der er ovenud begejstret. Erfaringer med MID Som nævnt tidligere har langt de fleste undervisere ikke anvendt materialet i tilstrækkelig grad til at kunne, besvare spørgsmål vedrørende brugen heraf. Dette kommer tydeligt til udtryk i svarene på spørgsmål 24-30, da det netop er dette disse omhandler. Langt de fleste spørgsmål er besvaret af seks personer eller færre. Dog er der givet kommentarer til langt de fleste spørgsmål, der på den ene eller anden vis enten forklarer hvorfor spørgsmålet ikke kan besvares, eller hvad et evt. svar kunne være. Først og fremmest ses det i spørgsmål 24, at stort set alle de der har besvaret dette, ser deres kursister benytte MID i bogform. Herefter er den overvejende 2. priotet websitet i form af lyd. Dette uddybes yderligere i spørgsmål 25, hvor kun en enkelt mener, at materialet ikke dækker et behov, der ikke tidligere var dækket. Spørgsmålet er desuden suppleret med flg. kommentarer: Det er det første materiale, de kan læse og høre på deres eget sprog. Vi har alt materialet, men udmærket med en samlet udgivelse Det skyldes i høj grad at de er tilgængelige på modersmål Der er altså enighed om at materialet ikke er overflødigt. Dog er alle i spørgsmål 26 enige om, at materialet kun "delvist dækker det behov kursisterne har. Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 80

81 156 SIDERS SAMFUND Afslutningsvist spørger vi ind til, hvorvidt underviseren mener, at det har nogen betydning at INM står bag bogen som afsender, frem for en politisk uafhængig instans. Fordelingen mellem de 10 svar der er afgivet er 50/50 fordelt mellem ja og nej. De uddybende begrundelser er primært afgivet i forbindelse med et ja. Eksempler herpå er: Det har stor betydning at mat. Er så billigt = 20kr. = stor udbredelse Jeg har som underviser endnu ikke oplevet nogen negative holdninger [...] tværtimod [ ] måske er alle reaktioner ikke kommet ud endnu En enkelt underviser er dog af en anden opfattelse, hvilket ses i kommentaren: Kursisterne er ikke alt for begejstrede for den siddende regering Til sidst i skemaet har vi givet plads til evt. uddybende kommentarer. Lang de fleste af disse underbygger de svar, den givne respondent har afgivet i spørgeskemaet. Hvad der er interessant er dog at disse også på et overordnet plan, beskriver de kvantitative resultater, idet denne vurdering af materialet, som værende middelmådigt, tydeligt går igen. [ ] på kursisternes eget sprog så fungere det godt i mangel af bedre. I en svagt fungerende klasse må jeg omskrive det sproglige niveau for at skabe interesse. Jeg mener at bogen er et godt idekatalog til underviserer, og opstår der via bogens indhold ad hoc- emner, kan man som underviser finde materialer til disse andetsteds. Den er meget summarisk kunne fint suppleres på nettet, hvor det let opdateres. Der mangler oversættelser til nogle sprog. Delkonklusion Med de forbehold, der er taget i indledningen til analysen af spørgeskemaet i mente, har den kvantitative metode altså givet mulighed for, at udlede nogle konklusioner, der til dels kan siges at være repræsentative for populationen. Først og fremmest må vi konkludere, at udbredelsen af materialet er stor, men at dette ikke gør sig gældende for anvendelsen heraf. Det har således bevirket, at vi stort set ikke kan sige noget om selve målgruppens Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 81

82 156 SIDERS SAMFUND modtagelse af materialet andet end, at det er positivt, at det er tilgængeligt på flere sprog, samt i flere formater. Dernæst kan vi konkludere at de, der har kendskab til materialet er positivt stemte for selve ideen. De mener dog, samtidig at materialet kun til dels er anvendeligt. Begrundelsen herfor findes først og fremmest i et for højt sprogligt niveau i forhold til det niveau de pågældende underviserer underviser på. Dette suppleres dog yderligere med, at brugen af billeder er vigtig, men i dette tilfælde ikke er anvendt som respondenter ønsker det. Ligeledes er de, der intet kendskab til MID positive stemte for ideen. Disse mener samtidig at materialet er godt. Alt i alt kan dette sammenfattes til at MID er blevet godt modtaget iblandt underviserne. Holdningerne til og meningerne herom er dog varierende. Tendensen er altså at materialet ikke ses som anvendeligt for sig selv, men dog heller ikke uanvendeligt. Kulturanalytisk aspekt af MID I MID behandles og formidles mange af de væsentlige problemstillinger ved integrationen af indvandrer og flygtninge, der kommer til Danmark. Disse problemstillinger er til dels universelle i integrationen af flygtninge og indvandre i mange lande, men der er også specifikke problemstillinger forbundet med det danske samfund. Dette er f.eks. den danske demokratiske struktur og den danske humor. Desuden begreber som hygge, jantelov og ytringsfrihed. Formålet med materialet er, at modtageren kan opnå forståelse for den danske kultur og det danske samfund. Den information materialet formidler kan måske sekundært være en motivation for, at integrere sig i samfundet. Et er, at bogen skal oplyse om det danske samfund, men den er også tænkt som et stykke undervisningsmateriale til de danske sprogcentre, og dermed som materiale i deres undervisning og integrationsarbejde med flygtninge og indvandre. I den følgende kulturanalyse af bogen og de lag den indeholder, vil vi belyse, hvordan kulturen formidles i materialet. Hvilke forståelsesproblemer der kan være i forbindelse med den danske kultur og måden den formidles på. Hvilket billede der skabes af Danmark og danskerne. Hvordan de sproglige koder i bogen virker i kommunikationen. Hvilke integrationsmæssige Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 82

83 156 SIDERS SAMFUND problemstillinger der behandles og forklares i materialet og hvilke der netop ikke behandles. Vores kulturanalytiske perspektiv på MID beskæftiger sig udelukkende med, hvad vi kan se fra vores erfaringsposition som danskere. Desuden kan vi kun analysere på afsenderen og kun gisne om modtageren og dennes forståelsesperspektiv, da vi ikke behandler information eller empiri, der beskriver denne. Derfor vil vi fokusere på afsenderen og dennes signaler og kun via de ting, vi kan sige om afsenderens afgivne signaler gisne om en modtagers fortolkning og forståelse eller netop mangel på samme. At forklare og forstå det danske samfund Gennem materialet MID forsøges det danske samfund med alle dets værdier, normer og moralbegreber formidlet til indvandre og flygtninge 128, der er kommet til Danmark. Denne formidling er ikke en simpel kommunikationssituation. Danmark er som en del af den vestlige verden et komplekst samfund med offentlige ranginddelinger af instanser og komplekse sociale konstellationer. Indførslen i den danske geografi i kapitel 1 er for så vidt simpel, men når en nydansker når til kapitel 2 er det straks lidt mere abstrakte og uhåndgribelige begreber, der forsøges forklaret. Det danske demokratiske samfund er en kompleks størrelse, som alle danskere har som en integreret del af deres personlighed, og dermed tager for givet. Men kommer man som flygtning, og gennem hele livet har været vant til et diktatorisk styre, kan et samfund byggende på demokrati være en svær størrelse at forstå. Én ting er at være bekendt med demokrati, en anden er at have levet i et. En nydanskers erfaring med demokrati kan selvfølgelig variere meget. I vores situation skal man dog være opmærksom på, at det er i en dansk kontekst begrebet skal forstås. Den danske værdiladning af ordet demokrati kan differentiere fra andre kulturers værdiladning heraf. Derfor kan en skriftlig forklaring af begrebet være noget usammenhængende og uforståelig for en nydansker. For at forstå og vide, hvad det danske demokrati er, må denne erfare, og dermed tilføje begrebet til sin erfaringshorisont. Selvfølgelig kan man ikke kategorisk gå ud fra, at alle personer denne bog er rettet mod, er lige uforstående. Andre har sandsynligvis allerede en forståelse for, hvad demokrati er 128 Indvandre og flygtninge der er kommet til Danmark kaldes populært nydanskere. Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 83

84 156 SIDERS SAMFUND og kan forholdsvis hurtigt tage kapitlets informationer til sig, og tilføje dem til den kulturelle forudforståelse vedkomne har om det danske samfund. I Danmark støder en nydansker på mange ting, der kan være svære at forstå. Den danske samfundsstruktur med ministerier, amter og kommuner er kompleks og kræver forklaring og erfaring med systemets virke. Hvordan kan man for eksempel gennem tekst forklare, hvad humor og ironi er i Danmark? Kan man forvente, at en nydansker forstår disse begrebers betydning i Danmark? INM kan kun forklare begreberne ud fra egen erfaringsposition, som værende en dansk statslig instans. For danskere kan det være svært at skulle forklare sin egen kultur. At sætte ord og begreber på det man er og den kultur man tilhører kan blive indforstået på en sådan måde, at man kommer til at udtrykke sig i egne kulturelle koder, som kun andre medlemmer at samme kultur forstår. Skulle en dansker for eksempel nævne noget karakteristisk dansk, kunne det være han sagde: hygge!. Det vil for enhver dansker få klokker til at ringe, og forståelse etableres hurtigt. Danskere har fra deres erfaringspositioner masser af referencer for, hvad humor er i den danske kultur. Som nydansker har man ikke den samme erfaringsposition, som danskere født og opvokset i Danmark. Derfor kan en nydansker, der ikke tidligere har haft erfaring med begrebet hygge, kun tilføje det til sin kulturelle forudforståelse om det danske samfund. For at begrebet kan tilføjes til erfaringspositionen, må vedkomne nødvendigvis opleve og erfare værdiladningen af begrebet. For at forklare begreberne humor og ironi beskriver INM disse to eksemplificeret ved hjælp af en af de situationer, hvor nydanskeren kan opleve, erfare og måske have forståelsesproblemer i forhold til dem. Denne begrebsforklaring er en god illustration af den problematik INM står overfor i formidlingen af det danske samfund til nydanskere. Det eneste mulige for INM er at beskrive samfundet, værdier og normer samt de begreber de finder essentielle i Danmark. Billedernes kulturrepræsentation og generelle kommunikationsproblemer MID er fyldt med billeder. De skal ses i relation til de emner de behandles sammen med. De billedliggører det danske samfund for læseren. At der er benyttet billeder i bogen i så udstrakt grad er ikke underligt, da billeder er en universel kommunikationsform, der benyttes i stort set alle kulturer. Dog kan der være kommunikationsmæssige problemer Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 84

85 156 SIDERS SAMFUND forbundet med brugen af billeder. Ser vi for eksempel på side 10, er der her et billede af folketingssalen. Det ligner i hvert fald folketingssalen, men som vi har erfaret i billedanalysen heraf kan det selv for en dansker kan det være svært at se. Billedet er placeret i det føromtalte kapitel, om det demokratiske retssamfund vi har her i Danmark. Billedet og placeringen af det i netop denne sammenhæng, finder enhver der er en del af den danske kultur ganske naturlig, men er man flygtning, og lige kommet til landet kender man ikke nødvendigvis til folketinget. Måske slet ikke til den danske beslutningscirkel 129 som billedet symboliserer? Her kan vi altså se, at det er danske koder, der ligger i billedet og dets symbolik. Man må være dansk eller have et indgående kendskab til den danske kultur for fuldt ud at forstå, hvilken symbolik der ligger i billedet. Samme mulige forståelsesproblematik finder vi i billedet på side 15, der også er behandlet i tidligere i analysen. Kender man ikke i forvejen til den danske mødekultur 130, hvor vi sætter os ned på samme niveau og taler om tingene i et rum, hvor de demokratiske spilleregler gælder ja så giver billedet ikke megen mening. Billeddelen af bogen repræsenterer afsenderens kulturelle selvforståelse, og det idealbillede denne har af sin egen kultur. Billedet side 15 viser en typisk dansk mødesituation. Den kulturelle selvforståelse hos afsenderen, som er det officielle Danmark i form af Integrationsministeriet, projekteres ved hjælp af billederne over i modtagerens kulturelle forudforståelse af den danske kultur. Måske har modtageren ikke selv oplevet en dansk mødesituation, men gennem billedet skabes der en forudforståelse for, hvor åbent og accepterende den er. Kommunikationsproblemet i billederne ligger i, at for at forstå de koder der f.eks. sendes i billedet fra folketingssalen, da skal man kunne forstå kulturkoden. Med kulturkoden menes der at man skal være i en erfaringsposition, hvor koden giver den intenderede mening. Dette kommunikationsproblem afspejler afsenderens kompleks. At kommunikere og forklare en kultur er én ting, at kommunikere og forklare den kultur man selv er en del af er en hel anden. Det gør i dette tilfælde, at afsenderen kommunikerer sin kultur i dennes koder i stedet for at forklare disse koder. 129 Jf. Knudsen, Anne Her går det godt send flere penge (2002) s Jf. Ibid. s Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 85

86 156 SIDERS SAMFUND Der kan også opstå interpersonelle kommunikationsproblemer. Bl.a. vores humor og brug af ironi i den daglige, sociale interaktion med hinanden og vores omgivelser, er en så forankret del af den danske kultur, at dens indforståethed må være meget svær at gennemskue for nydanskere og enhver der kommer i direkte kontakt med den. Denne forankring gør tit at danskere taler i kulturelt indforståede koder, der er komplekse i deres betydning. Danskere er mestre i at sige én ting, men i virkeligheden mene det stik modsatte. Selv denne kodetale kan skabe forståelsesproblemer danskere imellem. Derfor er det et af de aspekter ved den danske kultur, der kan være svært at opnå forståelse for ved hjælp af en skriftlig forklaring. Den danske humor og ironi er svær at forklare og som vi har set i tekstanalysen, får den heller ikke megen plads på side 124 under kapitlet Skik og brug. Humor er en facet i den danske kultur og er karakteristisk for den kommunikation der foregår i Danmark. Den danske forudforståelse om integration For at afdække de kulturelle koder i bogen yderligere, vil vi her sætte fokus på kapitlet Arbejde og arbejdsmarked. Dette kapitel kan specielt vise os de væsentlige aspekter af afsenderens erfaringsposition og kulturelle forudforståelse, der gør sig gældende i bogen. Der er en klar grund til at bogen er udarbejdet. Der må være et behov for sådant et stykke oplysningsmateriale, hvilket vores spørgeskema til dels også vidner om. Dette behov er man blevet klar over ud fra nogle erfaringer man har gjort sig, og disse erfaringer afspejler sig naturligt i materialet. En sådan afspejling finder vi i kapitel 8, hvor nydanskeren introduceres for det danske arbejdsmarked og de dertilhørende værdier. Afsenderens erfaringsposition fortæller, at det er vigtigt at introducere de muligheder, der er for job i Danmark og hvordan det danske arbejdsmarked fungerer i praksis. Afsender giver udtryk for en erfaring med at nydanskere ofte ender i ufaglærte job. Denne erfaringsposition afspejler sig f.eks. i valget af billedet på side 86, hvor et postbud af anden etnisk oprindelse er afbilledet. Der kunne være afbilledet en læge af anden etnisk herkomst end dansk på et af billederne. Hvorfor ser vi ikke en farvet direktør som leder et møde i en større dansk virksomhed? Afsenderens kulturelle erfaringshorisont fortæller, at det er nogle andre tendenser end disse der er gældende for, hvilke job nydanskere havner i, når de integreres i Danmark. Derfor kan vi gennem bogen se, hvordan disse erfaringer Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 86

87 156 SIDERS SAMFUND viser sig gennem de valgte eksempler og billeder. Det er typisk job, som de føromtalte ufaglærte stillinger, der nævnes som jobmuligheder for nydanskeren. Endnu et eksempel på afsenderens erfaringsposition skinner igennem på side 91, hvor der forklares det at starte en virksomhed i Danmark. Her er der valgt at eksemplificere en ny virksomhed med en restaurant et typisk beskæftigelsesvalg for nydanskere siger erfaringen. I sammenhæng med disse eksempler på, at informationen til nydanskeren er præget af afsenderens tidligere erfaring, ses det også, at det er vigtigt at man som nydansker i Danmark spiller efter danske regler. I forklaringen af hvad der er nødvendigt for at starte egen virksomhed, præciseres alle de regler og love, man skal overholde for at starte virksomhed. Danske, kulturelle fikseringspunkter Det danske folkefærd er unikt som ethvert andet folkefærd. Vi har kulturelle fikseringspunkter som alle andre kulturer. Specielle værdier, der fungerer som holdepunkter og viser de specielle karakteristika for en kultur er en kulturs fikseringspunkter. I Danmark er vores demokrati og ytringsfrihed kulturelle elementer, vi specielt værdsætter. I demokratiet har vi vores grundlov, som er noget af det mest håndgribelige fikseringspunkt i den danske kultur. Vi bygger i høj grad vores identitet som danskere på vores demokratiske værdier og deres centrale position i vores kultur. Derfor er det et aspekt ved det danske samfund, der er vigtigt at forklare i dets kompleksitet for nydanskere. Det er netop også i det demokratiske aspekt, at de lovmæssige spilleregler for samfundet er defineret. Vigtigheden af disse har derfor en central rolle i bogen, hvor de demokratiske spilleregler hele tiden forklares i deres betydning i forskellige tilfælde. De står ikke til forhandling, som andre kulturelle værdier. For at opholde sig i Danmark og være en del af samfundet må man acceptere disse prædefinerede regler. Gør man ikke dette er der risiko for at blive ekskluderet fra samfundet, og miste sine sociale rettigheder. Ytringsfriheden er endnu et af de dansk-kulturelle fikseringspunkter. I Danmark er vi glade for vores mulighed for at kunne ytre vores mening om alt. Denne ret giver sig specielt til udtryk gennem mediebilledet. Alle har ret til en mening i Danmark, og der er ikke nogen Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 87

88 156 SIDERS SAMFUND mening der er forkert. Nok kan man synes, at et andet menneske mener noget forkert om et vilkårligt emne, men vedkomne har altid ret til at mene det. Gennem aviser i form af læserbreve, kronikker, TV interviews og paneldiskussioner dyrkes denne danske grundværdi ytringsfriheden. Den offentlige debat er en essentiel del af det demokratiske samfund. Samfundet står altid til diskussion, og de regler vi handler efter kan ændres til hver en tid bare vi bliver enige om det. Disse kulturelle fikseringspunkter er essentielle dele af den danske kultur og samfundsforankring. Det er de elementer der gør os til danskere, og de står ikke til forhandling. Den danske kultur er bygget på demokratiske grundværdier, hvor alt kan forhandles, men ikke fikseringspunkterne. De står ikke til diskussion. De kan ikke ændres. De er samfundets og kulturens fundament og for at man kan være en del af det danske samfund og indgå i den danske kultur må dette fundament accepteres. Delkonklusion I det kulturanalytiske perspektiv af MID, har vi påpeget en række vigtige aspekter i formidlingen af det danske samfund. Der kan i en kommunikationssituation som denne være forståelsesproblemer forbundet med f.eks. det danske demokratibegreb. Desuden kan der ligge en formidlingsproblematik i, at en person eller organisation fra en kultur forsøger at forklare egen kultur og derved kommer til at kode denne forklaring i egne kulturkoder. Dermed kan den blive kulturelt indforstået. Billederne i bogen er med deres afbildning af personer i forskellige situationer i Danmark med til, at hjælpe modtageren til at kunne reflektere over sine egne muligheder i det danske samfund. Dog kan der ligge forståelsesproblemer i kraft af de mulige danske koder der kan ligge i billederne. Derudover bliver vi opmærksomme på, at det er afsenderens kulturelle selvforståelse der afspejler sig i bogen. Indholdet afspejler desuden afsenderens forudforståelse om nødvendig information i en integrationssituation, og denne er dannet ud fra afsenderens erfaringsposition. Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 88

89 156 SIDERS SAMFUND Et kulturkritisk perspektiv og dansk-kulturel dobbeltmoral Kultur kan beskrives på mange forskellige måder, da den kan have mange perspektiver. Netop dette gør kulturbegrebet så uhåndgribeligt. INM har en udlægning af det danske samfund, der i dansk kultur er en officiel opfattelse af emnet. Dette perspektiv er dog kun et ud af mange. For at demonstrere dette vil vi i det efterfølgende tage en drejning fra MID og give et eksempel på hvad et andet perspektiv kunne belyse. Her vil vi tage et kulturkritisk perspektiv på de problemstillinger der kan opstå i en integrationssituation. Det skal dog understreges, at efterfølgende kun er en perspektivering af nogle problemstillinger i dansk kultur ud af mange mulige. Kultur står til forhandling og diskussion siger Anne Knudsen 131. Som danskere skaber vi vores kultur og dermed også vores unikke, kulturelle selvforståelse. Gennem diskussion og forhandling med partneren, kollegerne eller direktøren skaber vi kulturelle spilleregler, gældende i forskellige interaktionssituationer og kommunikationssituationer. Denne vilje til at diskutere kultur, strækker vi dog kun et vist stykke. Når det for eksempel gælder flygtninges religionstraditioner, trækkes der grænser for den kulturelle accept. Som for eksempel omskæring af piger. Dette accepteres ikke i Danmark. Det er ulovligt og må ikke finde sted. Vores danske menneskesyn kategoriserer det som mishandling, hvor det grangiveligt opfattes som en nødvendighed hos de kulturer, der praktiserer dette. Her ser vi et eksempel på de interkulturelle problemstillinger og uoverensstemmelser, der kan skabe problemer i integrationsprocessen. Danskerne er et accepterende folk synes vi selv men der er grænser for vores åbenhed og kulturelle tolerance. Når det kommer til emner, der skaber konflikter med de grundlæggende værdier vores samfund bygger på, stopper tolerancen. I Danmark er enhver person, barn som voksen, beskyttet af nogle kulturelt forankrede rettigheder og regler. Handlinger og traditioner der bestrider disse rettigheder og regler accepteres ikke i Danmark. Den danske samtalekultur er helt speciel. Den bygger på en tradition der siger, at man helst skal sidde ned og tale sammen. Gerne omkring et bord i en social rundkreds. Så er alle på niveau med hinanden fysisk og derfor tales der ikke ned eller op til nogen. For at 131 Jf. Knudsen (2002) s. 9 Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 89

90 156 SIDERS SAMFUND deltage i en samtale i Danmark skal man være en del af gruppen. Gruppen er dem, der er danske og handler og lever efter den danske kulturs traditioner. Det opleves almindeligvis som betænkeligt, hvis nogen for eksempel vil fastholde en muslimsk tro og samtidig påstå, at de er danskere. Enten er man helt med i gruppen eller også er man slet ikke med. 132 Denne forståelse af hvornår man må være med i samtalen, er forvirrende for nydanskere. Det idealbillede de tit mødes med af det danske samfund, som åbent og tolerant, holder ikke i alle tilfælde. Især ikke når det kommer til det punkt, hvor vi diskutere og forhandler vores kultur. For at man kan være med til at forhandle den danske kultur og indgå som part i samtalen, skal man være en del af gruppen. Og det er her vi slutter den første dobbeltmoralske ring i den danske kultur. Som bekendt skal man jo være dansk og tilslutte sig de danske kulturværdier for at være en del af gruppen. Altså ser vi her en dansk stejlhed i forhold til en kulturforhandling med andre en dansker. Hvis man sætter den danske regel om, at man enten er helt med i samtalegruppen eller slet ikke deltager op mod den danske deltagelse og engagement i EU så dukker der på ny en dansk-kulturel dobbeltmoral op til overfladen. For netop i vores engagement i EU har vi forbehold overfor forhandlingssamtalen og de nye regler den kan afføde. En fintmasket kulturel Berlin-mur er sat op fra dansk side i forhold til de regler der gælder i EU-gruppen. Vi vil godt være med, men der er nogle punkter, som vi ikke ønsker at diskutere. Punkter vi selv i Danmark vil have fuld kontrol over. Derfor deltager vi kun delvist i EU-gruppen endnu en dansk-kulturel dobbeltmoral i forhold til den interkulturelle samtaleforhandling. Konflikter i forbindelse med integrationssituationer og interkulturel kommunikation spreder sig over mange aspekter i kultursammensmeltningen. Endnu en konfliktmulighed ligger for eksempel i det danske kvindesyn. Det tidligere kvindesyn i Danmark gjorde kvinderne til repræsentanter for poesien, naturen, det uskyldige, det blide og blomsterne. Kvinder var simpelthen bedre mennesker Knudsen (2002) s Ibid. s.48 Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 90

91 156 SIDERS SAMFUND Disse værdier tillægges kvinder til dels stadig i den danske kultur. Selvom kvinderne i dag har fået stemmeret, bliver direktører og opnået politisk magt. Kvinderne indgår i samfundet på samme betingelser og med samme rettigheder som mændene. Kvindernes roller, rettigheder og position i samfundet differentierer sig på mange punkter meget fra det kvindesyn, mange nydanskere kommer til landet med. Her hersker stadig sociale mønstre, hvor kvindernes roller og rettigheder er gammeldags set fra et dansk perspektiv. Disse kulturelle forskelligheder kan være med til at skabe kløft mellem kulturerne og afføde forståelseskonflikter. Danskerne vægter individets rettigheder højt i den kulturelle selvforståelse og derfor skabes der apati for medborgere, der ikke tilslutter sig disse værdier. Desuden kan mange nydanskere have svært ved, at møde og respektere det officielle system, da kontakten til det danske velfærdssystem oftest går gennem en kvindelig socialrådgiver eller lignende. Denne problematik kan give usikkerhed hos nydanskere og være meddelagtig i skabelsen af en kulturkløft hos nydanskere. De kan måske ikke sætte sig ind i den danske kultur og slet ikke tilslutte sig kvindesynet, da deres eget ligger så fjernt fra det danske. Den danske socialkonstruktion, hvor familiens skød mere eller mindre er afløst af en kultur, hvor familien er vennerne, kollegerne og velfærdssystemet er ny og umiddelbar uforståelig for mange mennesker, der kommer til Danmark. Organisationen familien er devalueret i dagens Danmark, hvor familien er kollegerne på arbejdet, og det sociale sikkerhedsnet er velfærdssystemet. Disse familieværdier eller mangel på samme er tit vidt forskellige fra den familietradition en nydansker har med i den kulturelle rygsæk. Her opstår endnu et paradoks i forhold til integrationen af nydanskere. Skal de optage den nye, danske familieopfattelse de præsenteres for og smide deres bedstemor på plejehjem, som den nye danske familietradition foreskriver? Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 91

92 156 SIDERS SAMFUND Diskussion Det var vores ønske, at vores projekt i langt højere grad skulle have haft fokus på spørgeskemaundersøgelsen og ikke i så høj grad, som vi har været tvunget til at have det, i bogen. Selvom fokuset blev ændret, har vi dog stadig benyttet resultaterne, som et af flere perspektiver på MID. Med afsæt i disse forskellige perspektiver vil vi her diskutere den viden vi har tilegnet os igennem analysen. Man kan spørge sig selv om, hvorfor det netop er bogformatet, der er valgt i denne tid, hvor nye interaktive medier vinder mere og mere frem? Styrken i bogen som medie ligger i den lange historie bogformatet bygger på. Dette giver formatet styrke og universalitet i formidlingen af information. MID bliver dog tidssvarende i forhold til de moderne medier, da den også formidles som bog via Internettet. Desuden er der lavet en lydversion af bogen, der f.eks. kan hjælpe læsebesværet, så de også kan benytte materialet. Hvad kan bogen så? Den kan tilbyde og formidle en meget stor mængde information på relativt få sider. Dette giver den en høj informationsværdi og den får karakter af opslagsværk i kraft af dens bredt favnende emneindhold. Desuden er den altid tilgængelig, og man kan således altid vende tilbage til den og slå emner op, hvis man finder dette nødvendigt. Hvis man skulle erfare alle de emner gennem interpersonel kommunikation, man informeres om gennem bogen, ville det sandsynligvis tage meget lang tid at opnå samme informationsforståelse. Gennem den sproglige analyse af de udvalgte tekststykker har vi fået belyst hvilke sproglige virkemidler, der kommer til udtryk i MID. Da de informationer der formidles overvejende er referentielle, kunne bogen hurtigt blive kedelig og tør læsning. Men ved periodisk brug af funktioner som den emotive, fatiske og konative bliver tekstens emner mere nærværende og kommunikationen mere direkte. Gennem denne variation af sprogbrugen differentierer bogen sig fra, hvad man normalt forstår som en håndbog eller et opslagsværk. Et andet aspekt heri er argumentationen i teksten. Tekstens autoritet ligger i, at INM repræsenterer den primære kilde til de oplysninger der formidles. INM taler på vegne af Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 92

93 156 SIDERS SAMFUND Danmark som samfund og folk. Derfor er argumentation unødvendig, og den del, der er argumenterende skrives implicit. Specielt sprogbrugen havde vores interesse i udarbejdelsen af vores spørgeskema. Vi ville gerne opnå en viden om, hvordan sprogbrugen bliver opfattet hos bogens brugere. Endnu et sprogligt aspekt i bogen er INMs brug at tiltaleformer. Alt afhængig af hvilket og hvor ømtåleligt et emne der er tale om, veksles der mellem direkte og indirekte tiltaleform. Dette giver sig til udtryk i, hvilke kommunikative funktioner der er dominerende i teksten. I MID er der mange billeder og tilstedeværelsen har en betydning for kommunikationen og modtagelsen heraf. De er tekst i kontekst og skal derfor ses som en del af helheden. Nogle steder i bogen er billedernes placering og motiv forvirrende for læsningen af teksten. I sådanne tilfælde kan der opstå tvivl om billedets betydning og intension. Man kan sige, at forsidebilledet står alene som en tekst. Det gør den dog kun ved et førstehåndsindtryk, da den ellers står i relation til bogen og dens budskaber som helhed. Billederne har også en vigtig forståelses- og personificeringsfunktion. Modtageren får mulighed for at relatere sig personligt til de emner der informeres om. Dette sker f.eks. i kapitlet Arbejde og arbejdsmarked. Gennem afbildningen af eksempler forholdt til teksten, kan man se teksten og dermed bedre forholde sig til den, i stedet for blot at skulle forholde sig til en bog med ren tekst. Gennem de kulturanalytiske perspektiver hvorudfra vi har analyseret bogen, er dens kulturelle problemstillinger blevet afdækket. MID indeholder mange forskellige informationer om det danske samfund. De grundpiller samfundet bygger på bliver ridset op og de lovmæssige spilleregler i Danmark bliver beskrevet. Desuden bliver samfundet og særligt hvordan modtageren kan indgå i samfundet, illustreret på billederne i de forskellige afsnit af bogen. Dog er der mulige forståelsesmæssige problemer forbundet med billederne. Nogle af billederne indeholder danske kulturelt betingede koder, som man kun forstår, hvis man har et omfattende dansk kulturelt erfaringsgrundlag. Indholdet af bogen afspejler afsenderens forudforståelse om, hvilken information der er nødvendig og passende i forbindelse med integration af nydanskere i det danske samfund. Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 93

94 156 SIDERS SAMFUND De danske kulturelle fikseringspunkter som ytringsfriheden, demokratiet og grundloven introduceres som fundamentet i den danske kultur. Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 94

95 156 SIDERS SAMFUND Konklusion Ud fra de empiriske aspekter af vores analyse af undervisernes erfaringsgrundlag med MID, kan vi konkludere, at det er for tidligt at udføre en spørgeskemaundersøgelse rettet mod at klarlægge brugbarheden af materialet. Grundet at underviserne endnu ikke besidder det erfaringsmæssige grundlag til at kunne udtale sig herom. Men vi kan bekræfte, at det er en fordel at bogen findes i så mange formater. Det betyder ikke bare at den lever op til nutidens forventninger om tilgængelighed, men også at den kan fungere som et opslagværk af en stor mængde information. Bogen er overvejende af referentiel karakter. Men den formidler ikke bare information om Danmark, idet den er udgivet af Danmark. Med andre ord, den er Danmark, eller endnu mere præcist formuleret, den er den danske offentligheds fremstilling af sig selv. Derfor argumenterer den generelt heller ikke for sin fremstilling af de behandlede aspekter af det danske samfund. Det har for det meste ikke været nødvendigt, for INM har autoriteten til at undlade at gøre det. Derudover er det vores erfaring, at der ligger en formidlingsproblematik i, at en dansk institution forsøger at forklare aspekter af sin egen kultur, fordi afsender uvægerligt i nogle tilfælde kommer til at kode denne forklaring i egne kulturkoder. Det er værd at være opmærksom på, at afsenders kulturelle selvforståelse afspejler sig i bogen. Derudover afspejles afsenders forudforståelse af nødvendig information i en integrationssituation desuden i valget af billeder og emner i MID. Derfor gør INM i håndbogen MID netop det, det officielle Danmark kan gøre. De formidler de rammer, inden for hvilke individet selv må erfare, hvad det vil sige at være medborger i Danmark. Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 95

96 156 SIDERS SAMFUND Procesbeskrivelse Gruppen blev dannet mandag d. 1. marts 2004 og vi var alle enige om, at emnet skulle være noget om Dansk kultur. Vi havde ved emnevalget ikke fundet noget specifikt materiale, men enkelte havde hørt om at Integrationsministeriet skulle have udgivet noget materiale, der efter sigende skulle ligge på nettet. Efter kun at være blevet fortalt om materialet, startede vi med at have ét overordnet spørgsmål, dette var Hvordan kan man formidle dansk kultur i en bog?. Indsnævring af problemformulering Efter en del diskussion blev vi enige om at integrationsmaterialet, problemstillinger i forbindelse med integration, samt formidlingen af den danske kultur til en anden kultur var spændende emner. Senere fandt vi ud af at MID, udover at ligge på Internettet i PDFformat, kunne findes samme sted med en lyd fil, samt i bogform, der kunne tilegnes for den nette sum af 20 kr. Så snart vi havde fået fat på materialet, blev vi opmærksomme på at dette ikke var intensionen med materialet. Efter en grundig gennemlæsning af MID opstod der en masse spørgsmål: - Hvordan bliver dette materiale modtaget? - Der mente nogle af os, at niveauet måske var for lavt, og derfor talte ned til folk. Hvilket kunne være blevet opfattet negativt, hvis det blev læst på modersmålet. Vi ville derfor meget gerne vide hvad modtagergruppen syntes om niveauet og sproget i materialet. - Hvor udbredt er materialet? - Besvarelsen på dette spørgsmål ville give os en fornemmelse af, hvorvidt underviserne har taget materialet i brug. Derefter ville vi spørge om hvorfor de brugte det eller evt. hvorfor de ikke brugte det. - Findes der andet materiale det erstatter? - Her ville vi finde ud af om underviserne i forvejen havde noget udmærket materiale og om det så var staten, der forsøgte at opfylde et behov der ikke eksisteret. Eller om materialet rent faktisk dækker et hidtil udækket behov. Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 96

97 156 SIDERS SAMFUND - Hvor anvendeligt er det? - Med besvarelser på dette materiale ønskede vi at finde ud af om det var fyldestgørende nok. Om det var de rigtige emner der blev behandlet eller om der var ting de syntes der manglede. Disse spørgsmål, samt mange flere, ville vi gerne have besvaret igennem en spørgeskemaundersøgelse. Besvarelserne ville vi stille op mod hvad vi var nået frem til i vores analyse, men også for at kunne tage udgangspunkt i noget empiri, som vi virkelig fandt interessant. Selvom vi ønskede at få alle disse spørgsmål besvaret, blev dette desværre ikke tilfældet, da vi kun fik 12,6 % af besvarelserne tilbage. Det var vores ønske, at vores projekt i langt højere grad skulle have haft fokus på spørgeskemaundersøgelsen og ikke i så høj grad, som vi har været tvunget til at have det, i bogen. Selvom fokuset blev ændret, benyttede vi dog stadig resultaterne, som et af flere perspektiver på MID. For at gøre vores analyse stærkere, har vi inddraget flere perspektiver på informationsformidling og indhold. Disse perspektiver var tekst-, sprog- og billedanalyse, kulturanalyse, samt at sætte det ind i et mediehistorisk perspektiv. Efter dette blev vores overvejelser konkretiserede til ét spørgsmål, der drejede sig om hvordan information om det danske samfund bliver formidlet, frem for hvad, der bliver formidlet. Vi havde således fundet frem til vores problemformulering: Hvordan formidler INM information om det danske samfund i Medborger i Danmark? Arbejdsmetode Da vi alle boede i lejligheder eller værelser egnet til gruppearbejde, ville vi ikke benytte os af grupperum på universitetet. Fra starten af gruppearbejdet diskuterede vi åbent hvilke arbejdsmetoder der var hensigtsmæssige og hvilke vi hver i sær havde gode erfaringer med. Det resulterede i en indforstået konsensus om arbejdsformen i projektet. Vores metode resulterede i to arbejdsmæssige principper: 1. I det tekst-, billed- og sprogbrugsanalytiske arbejde analyserede alle gruppens medlemmer de udvalgte tekststykker fra bogen. Ved følgende gruppemøde blev alle disse udsnit gennemgået og en fælles analyse af hvert udsnit blev udarbejdet i stikord gennem diskussion i plenum. Udsnittene blev herefter fordelt mellem gruppens medlemmer og hver især fik ansvar for at skrive stikordsanalysen om til et fyldestgørende analyseafsnit- Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 97

98 156 SIDERS SAMFUND 2. Når analyseafsnit var færdigskrevne blev disse mailet rundt til gruppens resterende medlemmer, og disse kom derefter med både indholdsmæssige og grammatiske rettelser til det skrevne. Dermed fik vi alle indflydelse på det skrevne ved hjælp af fælles analyse og rettelsesarbejde. I behandlingen af den kvantitative data fra spørgeskemaerne, MID i et mediehistorisk perspektiv, samt det kulturanalytiske perspektiv, blev disse emner fordelt mellem gruppens medlemmer. Det vil sige, at der var to mand på to af emnerne. Til hvert af disse emner blev der af de ansvarlige lavet en disposition og indholdet ridset op i form af stikord. Dette blev derefter diskuteret i gruppen, til enighed om indholdet var opnået. Derefter blev afsnittene skrevet og slutteligt blev de rettet af samtlige gruppemedlemmer i den endelige gennemlæsning af råmaterialet til projektet. Samarbejde i gruppen Fra starten af gruppearbejdet har det været tydeligt, at alle medlemmer i gruppen kom med vidt forskellige arbejdsformer i rygsækken fra tidligere projekter. Dette affødte konstruktive diskussioner, hvor alle disse forskellige arbejdsformer blev målt og vejet i forhold til vores projekt. At vi kom fra så vidt forskellige baggrunde gjorde, at vi alle måtte mødes med åbne sind og for de flestes vedkomne give sig i kast med nye arbejdsmetoder i forbindelse med projektarbejde. Fra starten af projektforløbet har stort set alle gruppens medlemmer været ramt af sygdom. Dette har til dels givet en turbulent arbejdsproces, hvortil også rejse til Island, samt bryllup i Spanien har bidraget. Disse faktorer har presset gruppen i forhold til den planlagte tidsplan for udarbejdelsen af de forskellige elementer af projektet, men ved fælles hjælp mener vi at have løst disse problemer på fornuftig vis. I forløbet har vi gennem et tæt samarbejde oparbejdet et godt venskab alle gruppemedlemmer imellem. Gruppesynergien er blevet styrket i form af hyggeaftner, fællesspisning og rart socialt samvær. Dette har medvirket til god arbejdsmoral og gå-på mod i gruppen. Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 98

99 156 SIDERS SAMFUND Samarbejde med vejleder I vores projektforløb er vi blevet vejledt af Else Knuth-Winterfeldt og igennem hele processen har vi haft fire vejledermøder. Det første møde gik med at diskutere emnet og det valgte materiale. Vi talte om hvilke vinkler der var interessante i forhold til materialet og emnet, og Else hjalp os til at få overblik over de muligheder vi havde. Ved det andet vejledermøde med Else fik vi gennemdiskuteret vores hidtidige problemformulering og vinkling på emnet og fik herved klarhed over, hvordan vi skulle angribe det fortsatte skrivearbejde. Til de tredje møde medbragte vi et roadmap over projektets endelige opbygning, og denne blev diskuteret med Else. Til dette møde var det planlagt at Else skulle have haft mulighed for at have læst det fortløbigt skrevne, men på grund af sygdom for gruppens vedkomne og dårlig kommunikation forhindret dette. Det sidste og fjerde vejledermøde lå kort før afleveringen af projektet. Her blev der gennemgået en del af den udarbejdede analyse og denne blev rettet. Vi havde den sidste diskussion om projektstrukturen og hovedemnerne, og planen for færdigskrivningen af projektet blev lagt. Generelt har samarbejdet med Else været meget givende. Vejledermøderne har ofte taget karakter af at være ukonkrete, men alligevel har det givet os nye vinkler og overblik i forhold til de diskuterede problemstillinger i projektet. Læringsprocessen Som det også var tilfældet i P1 projektet, har vi i dette projektforløb gennemgået en læringsproces. På dette semester har vi i langt højere grad følt, at vi har gået igennem en proces, hvor vi løbende har erfaret meget. Det har været en god læringsproces, hvor vi hele tiden har haft en god struktur over processen. Alle de forskellige kursusforløb, der tidligere har virket uoverskuelige er blevet konkretiserede igennem projektarbejdet, hvor kursernes redskaber er blevet benyttet. Vi har ved fælles hjælp opnået forståelse og erfaring i brugen af forskellige redskaber og perspektiver fra kurserne. Desuden har vi yderligere styrket vores erfaring med de tekst- og sprogbrugsanalytiske redskaber fra 1. semesters kurser, og yderligere lært hvordan tekstbegrebet kan udvides og beskues gennem forskellige objektiver. Det videnskabsteoretiske aspekt af projektskrivningen er ligeledes en viderbygning af kursusforløbet fra 1. semester samt kursusrækken her på 2. semester. Det har været spændende og udfordrende, at vi har Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 99

100 156 SIDERS SAMFUND været nødt til at forholde to forskellige videnskabsteoretiske retninger i forhold til vores projekt, da vi har valgt at benytte begge i projektarbejdet. Endnu engang føler vi, at vi har haft en god oplevelse med det projektorienterede gruppearbejde på Aalborg Universitet. Vi oplever en progression i vores udvikling af kompetencer hvilket er stimulerende og motiverende for vores fremtidige studietid på universitetet. Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 100

101 156 SIDERS SAMFUND Ansvarsliste Som vi også pointerer i procesbeskrivelsen, har alle i gruppen haft del i alle afsnit. Alle gruppemedlemmer har indgået i diskussioner og rettelser af alle afsnit. Denne ansvarsliste udtrykker blot, hvem der har været hovedansvarlig for de forskellige afsnit i projektet. Indledning Metode - Alle - Temarammeredegørelse: Nikolaj - Videnskabsteori: Eyrun - Metodiske overvejelser: Alle Teori - Stephen Toulmins argumentationsteori: Julie - Roman Jakobson: Julie - Appelformer: Julie - Reklamebilleder: Nikolaj - Kulturanalytisk operationalisering og teoretisk standpunktsdefinition: Nikolaj - Interkulturelle kommunikationsredskaber af Iben Jensen: Julie Mediehistorisk perspektiv Analyse - Kasper & Eyrun Bogen Medborger i Danmark - Side 4-5: Kasper - Side 10-15, 17: Peter - Side 30-33: Nikolaj - Side , forside- og bagsidebillede, tekst ( Påske og pinse ) s. 124: Julie - Side : Eyrun Kulturanalytisk perspektiv: Nikolaj Analyse af spørgeskemadata: Peter & Julie Kulturkritisk perspektiv - Nikolaj Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 101

102 156 SIDERS SAMFUND Diskussion - Alle Konklusion - Alle Procesbeskrivelse - Alle Andet - Forside: Nikolaj - Udarbejdelse af spørgeskema: Alle Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 102

103 156 SIDERS SAMFUND Litteraturliste Collin, Finn og Simon Køppe: Humanistisk Videnskabsteori (2003) DR Multimedie. Drotner, Kirsten, Klaus Bruhn Jensen, Ib Poulsen og Kim Schrøder: Medier og kultur. En grundbog i medieanalyse og medieteori (1996) Borgen/Medier. Føllesdal, Dagfinn, Lars Walløe og Jon Elster: Politikens bog om Moderne Videnskabsteori (1999) Politikens Forlag A/S. Giddens, Anthony: Modernitet og selvidentitet (1996) Hans Reitzels Forlag. Jensen, Hans Siggaard og Ole Skovsmose: Teknologikritik et teknologisfilosofisk essay (1986) Forlaget Systime. Jensen, Iben: Interkulturel kommunikation i komplekse samfund (2001) Roskilde Universitetsforlag. Knudsen, Anne: Her går det godt - send flere penge (2002) Gyldendal. Kruuse, Emil: Kvantitative forskningsmetoder i psykologi og tilgrænsende fag (2001) Dansk Psykologisk Forlag. Lyngdal, Lars Erik og Rolf Rønning: Vitenskapskritikk (1977) Universitetsforlaget. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration: Medborger i Danmark (2002) Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration: Årbog om udlændinge i Danmark Status og udvikling (2003) Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Politikkens Store Fremmedordbog (2003) Politikens Forlag A/S. Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 103

104 156 SIDERS SAMFUND Paahus, Mogens: Hermeneutik (2003) I Humanistisk Videnskabsteori. Collin, Finn og Simo Køppe (redaktion) DR Multimedie. Qvartrup, Lars: Det hyperkomplekse samfund. 14 fortællinger om informationssamfundet (2002) Gyldendal. Thompson, John B.: Medierne og moderniteten. En samfundshistorie om medierne (2001). Hans Reitzels Forlag. Zahavi, Dan: Fænomenologi (2003) I Humanistisk Videnskabsteori. Collin, Finn og Simo Køppe (redaktion) DR Multimedie. Internetkilder Flygtninge (2001) Fænomenologi (uden årstal) Indenrigs og Sundhedsministeriet: Strukturkommissionens betænkning - Bind III (2004) Indvandrere (2001) Internet (2003) Jensen, Jørgen: Det skrevne ord (1998) Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration: Nu kommer Medborger i Danmark på otte sprog i både tekst og lyd (2003) Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 104

105 156 SIDERS SAMFUND Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration: Årbog om udlændinge i Danmark 2003 (2003 a) Plads til os alle: Indvandrere (uden årstal) (2002) Gruppe 15 Humanistisk Informatik - Aalborg Universitet 2004 Side 105

106 Medborger i Danmark En håndbog for nye borgere om det danske samfund

107 Hvordan bruges denne bog? Denne bog er en generel orientering om det danske samfund, og hvad det vil sige at være ny medborger i Danmark. For at flest muligt kan få nytte af bogen, udgives den både på dansk og på en række andre sprog. Der er tale om en håndbog, du kan slå op i, når du har behov for at vide noget om et bestemt emne. Men du kan også vælge at læse bogen igennem fra ende til anden. Du kan finde rundt i bogen, dels ved at bruge indholdsfortegnelsen, dels ved at bruge registret bagest i bogen. En lang række ord i bogen er markeret med en stjerne*. Det betyder, at du kan finde en nærmere forklaring på ordet omme bag i bogen. Håndbogen kan selvfølgelig ikke give svar på alt. Derfor indeholder den også navne, adresser, telefonnumre samt hjemmeside- og adresser på myndigheder, hvor du kan få mere at vide eller blive henvist til en anden relevant institution eller organisation. Endvidere er der et afsnit med forskellige praktiske oplysninger om det danske samfund, hvor der henvises til relevante hjemmesideadresser. Bagest i bogen finder du også en fortegnelse over udvalgte institutioner og organisationer, der beskæftiger sig med integration af nye borgere eller har særlig interesse for personer med etnisk minoritetsbaggrund. Når det gælder love og regler, er de i sagens natur ikke gengivet i deres fulde ordlyd, men blot beskrevet i generelle vendinger. Endvidere sker der løbende ændringer af love og regler. Du kan derfor ikke bruge bogen til at finde ud af, hvilke rettigheder og pligter du har i alle tilfælde. I nogle tilfælde kan det alt efter hvad sagen drejer sig om være nødvendigt for dig at søge yderligere oplysninger for eksempel hos din kommune, hos en statslig myndighed, i dit boligselskab eller hos en advokat.

108 Indholdsfortegnelse Velkommen som ny medborger i Danmark Geografi og befolkning Danmark et demokratisk retssamfund Styreform Retssamfundet Danmarks forhold til omverdenen Indrejse og ophold Indvandring til Danmark At vende tilbage til sit hjemland Dansk indfødsret Den første tid som ny borger i Danmark Hjælp og vejledning i kommunen Introduktion af nye borgere Tolkebistand Bolig Boligstandarden er høj At finde et sted at bo Lejebolig Andelsbolig Ejerbolig Regler for boliger og boligområder Flytning Familie Familie og samfund Mange former for familie Parforhold Når samfundet træder til og hjælper At få barn Børn og unge Livet som ældre Når livet slutter Arbejde og arbejdsmarked Arbejdsliv i Danmark At finde et arbejde At starte egen virksomhed Aktiveringstilbud til ledige Økonomi og forbrug Styr på privatøkonomien Leje og køb på kredit Forsikringer Forbrugerrettigheder Det danske skattesystem Kultur og fritid At tænke og tale frit Religionsudøvelse i Danmark Folkeoplysning i Danmark Foreningslivet Sport og idræt Sundhed og sygdom Det danske sundhedsvæsen Sygesikringen og sygehusvæsenet Hos lægen På sygehuset Tandpleje Medicin Skik og brug Nogle praktiske oplysninger Her kan du få mere at vide Organisationer og institutioner af særlig betydning for nye borgere Statsamterne i Danmark Arbejdsformidlingerne i Danmark Skole og uddannelse Den danske uddannelsestradition Grundskolen Efter grundskolen Videregående uddannelser Det danske uddannelsessystem Statens Uddannelsesstøtte Voksenuddannelser Godkendelse af udenlandske uddannelser Dansk for voksne udlændinge Politiske partier Ordforklaringer Stikordsregister Kolofon

109 4 Velkommen som ny medborger i Danmark Kære nye medborger. At starte et nyt liv i et nyt land kan indebære store omvæltninger. Man møder nye mennesker og nye systemer. Man stifter bekendtskab med normer, værdier og traditioner, som måske er anderledes end dem, man er vant til. Især den første tid kan derfor rumme mange udfordringer og opleves som uoverskuelig. Den bog, du har i hånden, har vi skrevet for at lette lidt på din nye hverdag. Den er formet som en generel orientering om det danske samfund, og hvad det vil sige at være ny medborger i Danmark. Der kan naturligvis ikke tegnes ét entydigt billede af det danske samfund. Danmark er som de fleste lande et mangfoldigt samfund, som repræsenterer mange forskellige politiske, sociale, kulturelle og religiøse holdninger og overbevisninger. Forudsætningen for at mangfoldigheden kan udfolde sig er, at vi i Danmark har et samfundsmæssigt fællesskab, der hviler på nogle grundlæggende værdier. Det er værdier som demokrati, velfærd, frihed, lighed og gensidig respekt mellem mennesker uanset køn, alder, hudfarve og overbevisning. Alle har både pligter og rettigheder, og alle skal inden for lovens rammer kunne deltage i samfundets liv frit og på lige fod. Danmarks demokratiske opbygning indebærer, at landet styres gennem et repræsentativt demokrati, hvor borgerne frit kan vælge deres repræsentanter ved lokale og nationale valg. Demokratiet indebærer blandt andet også, at man kan tænke, tale og skrive frit, at man kan danne foreninger, og at man frit kan dyrke sin religion. Demokratiet og medbestemmelsen er i det hele taget vigtigt på alle niveauer i samfundet. Det stiller krav til alle om at deltage i samfundets demokratiske processer for eksempel i en kommune, i en fagforening, i en sportsklub, i beboerforeningen i den ejendom, hvor man bor, eller i bestyrelsen i børnenes skoler og børnehaver.

110 5 Demokratiske principper om ligeværd og frihed for alle giver gode muligheder for den enkelte person og familie til at skabe den tilværelse, som passer bedst for dem. Men de demokratiske principper sætter også nogle rammer for den enkeltes udfoldelsesmuligheder. Det er rammer, der har til formål at sikre, at ingen udsættes for uretfærdigheder eller på anden måde lider skade. Det indebærer for eksempel, at samfundet ikke kan acceptere, at nogen diskrimineres på grund af deres køn, etniske oprindelse, hudfarve, overbevisning, seksuelle orientering eller handicap, ligesom samfundet ikke kan acceptere, at nogen udsættes for vold eller lemlæstende omskæring. Gensidig respekt og forståelse mellem mennesker og mellem grupper er afgørende for det danske samfund. At Danmark er et velfærdssamfund indebærer, at enhver efter bedste evne skal yde et bidrag til fællesskabet blandt andet ved at uddanne sig, arbejde, betale skat og forsørge sig selv og sin familie.til gengæld kan fællesskabet, når det er nødvendigt, give den enkelte en hjælpende hånd og tage sig af de svageste i samfundet. Det indebærer blandt andet, at alle har ret til gratis læge- og hospitalshjælp, og at ældre og handicappede har ret til særlig støtte i hverdagen. Det indebærer også, at personer, der mangler et arbejde, kan modtage økonomisk støtte inden for et system af pligter og rettigheder, som kan hjælpe dem til at få en uddannelse eller få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er en udfordring for os alle både nye og gamle medborgere at fastholde og udvikle et fællesskab med demokrati, velfærd og gensidig respekt mellem mennesker. I Danmark tror vi på, at den mangfoldighed, som du og andre tilfører os udefra, kan give fornyelse og dynamik, og vi håber derfor, at du vil involvere dig aktivt i det samfund, du nu er en del af. Med disse ord vil vi byde dig velkommen i Danmark og ønske dig held og lykke med din nye tilværelse her i landet.

111 1 GEOGRAFI OG BEFOLKNING

112 7 Rigsfællesskabet En del af Norden Danmark er et lille, fladt land uden bjerge, som ligger næsten helt omgivet af vand mellem Østersøen og Nordsøen. Det består af halvøen Jylland og 406 øer. De største øer er Sjælland, Fyn, Lolland og Bornholm. Mange af de øvrige øer er meget små med kun få eller ingen indbyggere. De danske landsdele er omgivet af vand og mange steder forbundet af broer. Hovedstaden, som samtidig er landets største by, hedder København og ligger på Sjælland. I Jylland er de største byer Århus, Aalborg og Esbjerg, og på Fyn er den største by Odense. Når der tales om Danmark, tænker de fleste på Jylland og øerne. Men Grønland og ø-gruppen Færøerne i Atlanterhavet er også en del af det danske rigsfællesskab, selv om de har udstrakt hjemmestyre. Danmark er medlem af EU*, mens Grønland og Færøerne har valgt at stå udenfor. Danmark er en del af Norden, som desuden består af Sverige, Norge, Finland og Island. Mod syd grænser Danmark op til Tyskland. Danmark har endvidere et nært forhold til de baltiske lande Estland, Letland og Litauen på den anden side af Østersøen. Der bor godt 5,2 millioner mennesker i Danmark. Selv om der er mange dialekter, taler alle det samme sprog dansk. Cirka personer eller 5% af befolkningen er udenlandske statsborgere. Af dem kommer cirka fra Norden, EU og Nordamerika. Resten kommer fra Østeuropa, Mellemøsten og Afrika først og fremmest Tyrkiet, Pakistan, Irak, Iran, Somalia og det tidligere Jugoslavien. Danmark er i dag et højt industrialiseret videnssamfund, der satser på uddannelse og fornyelse. Et særkende er det høje miljømæssige stade, der også udmønter sig i en betydelig produktion inden for miljøteknologi og vindmølleproduktion. 5% er udenlandske statsborgere Videnssamfund Beskæftigede fordelt på erhverv I alt er knap 2,8 millioner mennesker i Danmark i arbejde. De fordeler sig på følgende erhverv: Procent (afrundet) Landbrug, fiskeri, råstoffer 4 Industri 17 Energi- og vandforsyning 1 Bygge- og anlægsvirksomhed 6 Handel, hotel, restauration 18 Transport, post, telekommunikation 7 Finansiering, forretningsservice m.v. 12 Offentlige og personlige tjenesteydelser 35 I alt 100,0 Danmark i tal, Danmarks Statistik 2002 GEOGRAFI OG BEFOLKNING

113 8 GEOGRAFI OG BEFOLKNING Veludbygget offentligt transportnet Danmark har en meget stor udlandshandel, hvoraf industrieksporten udgør cirka 75% og landbrugsproduktionen knap 12% af den samlede vareeksport. Danmark har mange veje og jernbaner og et veludbygget offentligt transportnet. Man kan bevæge sig gennem det meste af landet på de fleste tidspunkter med bus og tog. Endvidere skaber færger forbindelser på de steder, hvor der ikke er bygget bro. Cyklisternes land Danmark er blandt de lande i verden, hvor der er flest cyklister. I myldretiden i byerne kan man se rækker af cyklister mange med børn bagpå på vej til og fra arbejde og institutioner. De fleste steder er trafikken lagt an, så den tager hensyn til cyklister. Der er cykelstier og skiltning, der husker bilisterne på, at de skal tage hensyn til krydsende cyklister.

114 GEOGRAFI OG BEFOLKNING 9 København Roskilde Kilometer 0 50 Odense Nyborg Rødbyhavn Nakskov Maribo Næstved Haslev Ringsted Køge Slagelse Korsør Rønne Århus Hammel Ebeltoft Hadsten Nykøbing Randers Bjerringbro Nykøbing M Silkeborg Kolding Ringkøbing Svendborg Skælskør haderslev Vejen Bramming Varde Grindsted Nordborg Sønderborg Kerteminde Sorø Fåborg Vojens Assens Åbenrå Fredericia Horsens Odder Ikast Skanderborg Aalborg Nørresundby Støvring Hirtshals Hjørring Brønderslev Års Frederikshavn Sæby Skagen Grenaa Herning Holstebro Struer Skive Thisted Hanstholm Lemvig Viborg Vejle Billund Brande Skjern Holbæk Kalundborg Helsingør Hundested Hillerød Frederikssund Frederiksværk JYLLAND FYN SJÆLLAND SVERIGE TYSKLAND BORNHOLM Esbjerg Middelfart Ribe Tønder

115 2 DANMARK ET DEMOKRATISK RETSSAMFUND

116 Styreform 11 Den lovgivende, udøvende og dømmende magt Demokratiet blev indført i 1849 Danmark er et repræsentativt demokrati*. Det vil sige, at de vigtigste beslutninger bliver truffet af politikere i Folketinget*, i amtsrådene* og i kommunalbestyrelserne* der er valgt af befolkningen. Det er regeringen og Folketinget, der lovgiver. Regeringen og den offentlige forvaltning fører lovene ud i livet. Domstolene byretter, landsretter og Højesteret dømmer og udmåler straffe i tvister for eksempel mellem borgere indbyrdes, mellem borgere og private virksomheder, eller mellem borgere og myndigheder. Denne opdeling af magten skal forhindre magtmisbrug og sikre, at folkestyret* forbliver stabilt. Grundloven Det danske demokrati, folkestyret, blev indført i Det afløste enevælden*, der havde givet kongen en usædvanlig magtfuld position siden Grundlaget herfor var junigrundloven af 1849, som var Danmarks første demokratiske forfatning. Principperne heri er trods de ændringer grundloven har gennemgået fortsat at finde i den nuværende grundlov fra Kvinderne fik stemmeret ved en ændring af grundloven i Grundloven indeholder grundreglerne for statens styre og sikrer befolkningen en lang række basale rettigheder og friheder. Det er måske dem, der betyder mest for danskernes hverdag. Når folk taler om deres grundlovssikrede ret, er det for eksempel retten til at ytre sig frit, retten til at forsamle sig, retten til at danne foreninger, religionsfriheden og ejendomsretten, de taler om. Kongehuset Det danske monarki er det ældste i verden. I over 1000 år har der været konger og dronninger, prinser og prinsesser i Danmark. Den første danske konge, man har kendskab til, er Gorm den Gamle, som regerede i 900-tallet. Fra 1660 til 1849 blev landet regeret af enevældige monarker. I dag har vi et konstitutionelt monarki, der fungerer inden for demokratiets rammer. Det indebærer, at den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Lovene vedtages i Folketinget, men de skal underskrives af regenten. Kongehuset har ingen politisk magt, men varetager en lang række repræsenta- Grundlovssikrede rettigheder Verdens ældste monarki Konstitutionelt monarki DANMARK ET DEMOKRATISK RETSSAMFUND

117 12 DANMARK ET DEMOKRATISK RETSSAMFUND tive funktioner i Danmark og i udlandet. Grundlovsændringen i 1953 betød, at regenten ikke længere behøvede være en mand, men godt kunne være en kvinde. Den lovgivende magt Det nationale parlament, Folketinget, består af 179 medlemmer fra et bredt spektrum af politiske partier. Medlemmerne af Folketinget vælges for fire år ad gangen. Statsministeren kan dog opløse Folketinget og udskrive nyvalg, inden de fire år er gået. To af Folketingets medlemmer er valgt i Grønland og to på Færøerne. Det hører til folkestyrets vigtigste kendetegn, at det er åbent og gennemskueligt. Alle folketingsdebatter er derfor åbne for offentligheden og enhver kan tage kontakt til og stille spørgsmål til politikerne. Det politiske system bliver samtidig kontrolleret og kritiseret af vælgerne gennem pressen. Åbent for offentligheden Margrethe II Dronning Margrethe II har været Danmarks regent siden Det danske kongehus er meget populært i befolkningen. Det er på mange måder blevet et symbol på fællesskabet og på de ting, der samler borgerne i det danske samfund.

118 13 Den offentlige forvaltning Uafhængige domstole Byret og landsret Den udøvende magt Regeringen består af ministre fra et eller flere partier, og den ledes af en statsminister. Regeringen skal gå af, eller der skal udskrives Folketingsvalg, hvis et flertal i Folketinget ikke har tillid til den. Statsministeren udpeger ministrene, der får hver deres ansvarsområde. Ministerierne er sammen med kommuner og amtskommuner alle sammen dele af den udøvende magt, i daglig tale kaldet den offentlige forvaltning. Regeringens og ministeriernes væsentligste opgave er at forberede og administrere lovgivningen. Den dømmende magt De danske domstole er uafhængige. Det vil sige, at hverken regering eller Folketing kan bestemme, hvordan de skal dømme. I Danmark er der en Højesteret, to landsretter og 82 byretter. Endvidere er der en række særlige domstole, som tager sig af sager inden for bestemte sagsområder. Det gælder for eksempel Arbejdsretten og Sø- og Handelsretten. De fleste sager både civile sager og straffesager bliver i første omgang behandlet i byretten*. Hvis en afgørelse fra byretten bliver anket, kan den i langt de fleste tilfælde føres videre i landsretten*. Højesteret er landets øverste domstol. Det er en appelret. Det betyder, at den kun behandler sager, der er blevet anket normalt fra en af landsretterne. Højesterets domme kan ikke ankes. Man kan klage til Den Særlige Klageret, hvis man gerne vil have en straffesag genoptaget, eksempelvis fordi der er fremkommet nye oplysninger, eller fordi man er utilfreds med dommerens eller forsvarerens måde at behandle sagen på. Kommuner og amtskommuner Danmark er inddelt i kommuner og amtskommuner, der har selvstændigt valgte kommunalbestyrelser. Det er sket for at sikre, at flest mulige beslutninger træffes tæt på borgerne. Mens Folketinget og regeringen via love udstikker rammerne for, hvordan det danske samfund skal fungere, har kommuner og amtskommuner til formål at udfylde rammerne. For eksempel har Folketinget vedtaget en integrationslov*, der pålægger kommunerne at iværksætte initiativer, som fremmer integrationen af nye medborgere i Danmark. Højesteret Den særlige klageret Tæt på borgerne DANMARK ET DEMOKRATISK RETSSAMFUND

119 14 DANMARK ET DEMOKRATISK RETSSAMFUND Partier og borgerlister Kommunalt selvstyre Det regionale niveau Valgret Kommunerne har en borgmester og et antal medlemmer af kommunalbestyrelsen, som er valgt ved almindeligt valg. Der er valg til kommuner og amtskommuner hvert fjerde år. Til disse valg opstiller både partier og borgerlister*. Kommunerne kan på mange måder føre en individuel lokalpolitik. Derfor er der forskel på, hvor meget man betaler i skat fra kommune til kommune. Og hvor mange daginstitutioner og plejehjem, der er, og hvilke fritidsog kulturtilbud, der gives. Amtskommunerne varetager en række opgaver, som, man har fundet, bør løses på regionalt plan. Det gælder for eksempel dele af den kollektive trafik, driften af sygehusene og det overordnede miljøtilsyn. Valg og politisk deltagelse Alle, der er fyldt 18 år, har ret til at stemme ved og opstille til kommunalvalg. Borgere med statsborgerskab fra lande uden for EU* og Norden dog kun, hvis de har haft fast bopæl i Danmark i de sidste tre år forud for valget. For at kunne deltage i folketingsvalg og folkeafstemninger* skal man have dansk indfødsret. EU-borgere kan deltage i valg til Europa-Parlamentet* enten i bopælslandet eller hjemlandet. Ved valg og folkeafstemninger modtager alle et valgkort, som fortæller hvor og hvornår, man kan møde frem for at stemme. At benytte sin stemmeret er en af de væsentligste dele af det at være medborger i Danmark. Og det er en vigtig måde for den enkelte at få indflydelse på, hvordan vi skal indrette vores samfund og vores hverdag. Ønsker man at få indflydelse på, hvilke personer der bliver opstillet til de kommunale valg eller ønsker man selv at opstille kan man melde sig ind i et politisk parti eller stille op på en borgerliste. For at være med til at bestemme, hvem der skal opstilles til folketingsvalg, skal man være medlem af et politisk parti. Væsentlig del af medborgerskabet De politiske partier

120 15 Integrationsråd De fleste kommuner har forskellige råd om særlige emner. Det er for eksempel ældreråd, ungdomsråd og integrationsråd. Integrationsrådene har til opgave at vejlede kommunalbestyrelsen om den lokale integrationsindsats. Man kan få nærmere oplysning i sin kommune om, hvorvidt der er eller forventes oprettet et integrationsråd i kommunen, ligesom man kan opfordre kommunen til at oprette et sådant råd. Kommunen har pligt til at yde sekretariatsbetjening af integrationsrådet. De lokale integrationsråd vælger i forbindelse med kommunalvalgene repræsentanter til det landsdækkende Rådet for Etniske Minoriteter blandt flygtninge- og indvandrermedlemmerne. Dette organ skal rådgive ministeren for flygtninge, indvandrere og integration om spørgsmål af betydning for indvandrere og flygtninge.

121 Partier og interesseorganisationer Man kan få indflydelse på samfundet på flere måder end ved at stemme til valgene eller at være medlem af et politisk parti. For eksempel kan man blive aktiv i en forening, der har til formål at varetage en eller flere specielle interesser en interesseorganisation. Interesseorganisationer har stor betydning i det danske demokrati, fordi de deltager aktivt i den offentlige debat, og fordi de bliver bedt om at udtale sig om de forslag, der fremsættes fra politisk side. Når et lovforslag behandles i Folketinget, har det således som regel været sendt til høring forinden hos en række organisationer, der har en særlig viden om eller interesse for emnet. Interesseorganisationer som patientforeninger, kvindeorganisationer, miljøorganisationer eller organisationer på arbejdsmarkedet forsøger også af sig selv at påvirke politikerne til at fremsætte eller vedtage forslag, der gavner den sag, de arbejder for at fremme.

122 Retssamfundet 17 Tavshedspligt At Danmark er et demokrati indebærer også, at det er et retssamfund. Det vil sige, at den udøvende magt handler under demokratisk kontrol, og at domstolene fungerer uafhængigt af administrationen. Det indebærer også, at alle borgere har visse grundlæggende rettigheder og friheder, at borgerne har pligt til at overholde lovgivningen, og at de har krav på en retfærdig behandling både hos de administrative myndigheder og ved domstolene. De ansatte hos en offentlig myndighed har tavshedspligt. Det betyder, at de ting, du fortæller, ikke uden dit samtykke må videregives til andre for eksempel til din arbejdsgiver eller læge. Din ret og klagemuligheder i forhold til det offentlige I forvaltningsloven står der, hvordan de offentlige myndigheder skal behandle borgerne. Loven bestemmer blandt andet, at et afslag på en anmodning altid skal være begrundet. Og den siger, at det offentlige altid skal vejlede dig om eventuelle klagemuligheder. Loven indeholder regler om, hvor lang tid sagsbehandlingen må tage og hvilke oplysninger, du som borger har krav på at få. Loven udstikker med andre ord regler for sagsbehandlingen i ministerier, styrelser, råd og nævn og i kommuner og amtskommuner. DANMARK ET DEMOKRATISK RETSSAMFUND Aktindsigt Folketingets Ombudsmand Du har ifølge forvaltningsloven ret til at få aktindsigt i egne sager. Hvis du søger om det, kan du som regel få at vide, hvad der står i sagens dokumenter. Der kan dog gives afslag på ansøgninger om aktindsigt, hvis myndigheden skønner, at det kan skade en tredje person at give oplysningerne videre. Folketingets Ombudsmand vælges af Folketinget og behandler spørgsmål om fejl eller forsømmelser i den offentlige forvaltning. Det kan ske enten som følge af en klage eller på Ombudsmandens eget initiativ. Ombudsmanden er uafhængig af regeringen. Alle kan henvende sig til Ombudsmanden, hvis de mener, at en myndighed har overtrådt regler eller begået fejl i sagsbehandlingen. Man skal dog først afprøve de muligheder for klageadgang, der ellers findes på det berørte område. Det er gratis at henvende sig til Ombudsmanden.

123 18 DANMARK ET DEMOKRATISK RETSSAMFUND Man skal stilles for en dommer inden for 24 timer Bøde og fængsel Ubetingede og betingede domme Ikke dødsstraf Forbrydelse og straf Hvis en person mistænkes for at have begået en forbrydelse, er det politiet, der efterforsker, anklagemyndigheden, der rejser tiltale, og domstolene, der tager stilling til, om personen skal straffes. Hvis man bliver anholdt og sigtet for en forbrydelse, har man ret til inden for 24 timer at blive stillet for en dommer, som skal tage stilling til, om man skal varetægtsfængsles, mens sagen efterforskes. Som sigtet i en straffesag har man ikke pligt til at afgive forklaring under en afhøring, og man har ret til advokatbistand. Der findes to forskellige former for straf bøde og fængsel. Fængselsdomme kan enten være betingede eller ubetingede. Hvis man får en betinget dom, kommer man kun i fængsel, hvis man begår ny kriminalitet. Der kan dog også være knyttet andre krav til en betinget dom, for eksempel at man undergiver sig behandling. Der er ikke dødsstraf i Danmark, så fængselsstraf på livstid er den hårdeste straf, domstolene kan benytte. Unge under 15 år kan ikke straffes. I stedet vil der blive iværksat sociale foranstaltninger. Det kan for eksempel være, at den unge skal følge nogle bestemte kurser eller anbringes på en lukket døgninstitution. Både en betinget og en ubetinget dom kan få alvorlige konsekvenser. For hvis man er blevet dømt, kommer det til at stå i ens straffeattest, hvad man er dømt for, og hvilken straf man har fået. Det kan betyde, at det senere hen kan blive meget vanskeligt at få arbejde, for arbejdsgiveren kan nemlig kræve at se ens straffeattest inden en ansættelse. Fri proces Hvis man er part i en sag og ikke har en særlig høj indkomst, kan man søge om at få fri proces. Hvis man får fri proces, får man hjælp fra det offentlige til at betale advokatbistand og sagsomkostninger. Har man et juridisk problem, kan man også henvende sig til en retshjælp eller Advokatvagten. Her giver jurister gratis eller mod et beskedent beløb anonym rådgivning om løsning af juridiske problemer. Unge under 15 år Straffeattesten Hjælp fra det offentlige Retshjælp

124 19 Enhver kan henvende sig til politiet Demonstrationer SSP-samarbejdet Politiet Politiets grundlæggende opgave er at sikre ro og orden, sikre overholdelse af lovgivningen samt forhindre, efterforske og opklare kriminalitet. Enhver kan henvende sig til politiet for at få hjælp til at finde bortkomne sager eller personer og for at anmelde lovovertrædelser. For eksempel kan man gå til politiet, hvis man udsættes for tyveri eller vold, eller hvis man mener, man er blevet udsat for diskrimination. Det er også politiet, der udsteder pas og kørekort. Det er tilladt at demonstrere i Danmark, når blot demonstrationen er anmeldt til politiet. Politiet er også til stede ved demonstrationer. Deres opgave er at sørge for, at demonstrationen foregår fredeligt. Politiet arbejder mange steder sammen med skoler og sociale myndigheder i det såkaldte SSP-samarbejde (for Skole, Sociale myndigheder og Politi ) om at forebygge kriminalitet blandt unge. informere den anholdte om hans eller hendes rettigheder. Generelt er politiet en af de faggrupper i Danmark, som befolkningen har stor tillid til. Hvis man er utilfreds med den måde, man er blevet behandlet af politiet på, kan man klage til statsadvokaterne*. Statsadvokaternes behandling af en klagesag bliver tæt fuldt af politiklagenævnet*, der er en uafhængig instans, som har mulighed for at få indflydelse på, hvordan statsadvokaterne behandler sagen. Stor tillid til politiet DANMARK ET DEMOKRATISK RETSSAMFUND Regler for politiet Politiet er underlagt en række regler, som de skal følge, når de anholder eller afhører en person. De må ikke benytte eller true med vold. Og de skal Det er forbudt at tage loven i sin egen hånd ved for eksempel at slå på nogen, fordi de har generet én. Det kaldes selvtægt, og det er strafbart. Selvtægt forbudt

125 20 Danmarks forhold til omverdenen DANMARK ET DEMOKRATISK RETSSAMFUND Mange internationale forbindelser Internationale konventioner Som et lille land har Danmark interesse i at have et stærkt samarbejde på tværs af landegrænser. Danmark har derfor mange internationale forbindelser. For eksempel er Danmark medlem af den Europæiske Union (EU), Europarådet, de Forenede Nationer (FN) den Nord Atlantiske Traktats Organisation (NATO), Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling (OECD) og World Health Organisation (WHO). I den forbindelse har Danmark underskrevet en række internationale konventioner om beskyttelse af menneskerettigheder. For eksempel FN s konvention mod tortur, FN s konvention til bekæmpelse af alle former for racediskrimination, FN s konvention til bekæmpelse af alle former for diskrimination mod kvinder og FN s konvention om børns rettigheder. I forbindelse med sit medlemskab af Europarådet har Danmark tilsluttet sig den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der har fået stor betydning i dansk ret. Danmark har været medlem af EU siden 1973 dengang De Europæiske Fællesskaber (EF). Siden Danmark blev medlem, har EU fået indflydelse på flere og flere områder, og den danske befolkning har ofte været delt i to lejre i spørgsmålet om Danmarks forhold til EU. Gennem sit medlemskab af FN forsøger Danmark at bidrage til at hjælpe nødstedte og skabe fred og udvikling i verden samt at fremme respekten for menneskerettigheder. Danmarks medlemskab af den militære alliance NATO og den vestlige økonomiske organisation OECD knytter Danmark tæt sammen med USA, Canada og en lang række europæiske lande. Internationalt udviklingssamarbejde Danmark er et af de få lande i verden, der giver mere end FN s målsætning på 0,7% af bruttonationalindkomsten til udviklingssamarbejde med fattige lande i Afrika, Asien og Latinamerika. EU FN NATO

126 21 Den økonomiske bistand ydes både gennem FN og andre internationale organisationer og direkte fra Danmark til modtagerlandet. Bistanden er i høj grad baseret på et tæt samarbejde med de lande, der modtager hjælpen, så de selv kan tage ansvaret for udviklingen af deres samfund. Hjælp til de fattigste, fremme af ligestilling mellem kønnene, demokrati, menneskerettigheder og bæredygtighed er nogle af nøgleordene i dansk ulandsbistand. DANMARK ET DEMOKRATISK RETSSAMFUND

127 3 INDREJSE OG OPHOLD

128 Indvandring til Danmark 23 Besøg og ophold Indvandrere og efterkommere efter indvandrere i Danmark, cirkatal: 1980: : : Danmark har haft tilflyttere i århundreder. Foruden folk fra nabolande som Tyskland, Polen og Sverige, hvorfra der har været en jævn indvandring gennem tiderne, kan fremhæves hollænderne i begyndelsen af 1500-tallet, jøderne siden 1600-tallet samt de franske huguenotter i slutningen af 1600-tallet. I årene omkring 1970 hentede danske virksomheder arbejdere til landet fra især Tyrkiet, Pakistan, Jugoslavien og Marokko, og i de seneste år er personer fra lande verden over kommet til Danmark navnlig som flygtninge eller som familiesammenførte. For at komme ind i Danmark skal man have et gyldigt pas eller anden godkendt rejselegitimation. Udenlandske statsborgere, som ønsker at opholde sig i Danmark i mere end tre måneder, skal normalt have opholdstilladelse. Vil man til Danmark for at arbejde, skal man have både opholdsog arbejdstilladelse. Danmark har et særligt samarbejde med de nordiske lande Norge, Sverige, Finland og Island. Derfor er der særlige regler for nordiske statsborgere. Det samme gælder statsborgere fra lande, der er medlem af EU*og EØS* samt Schweiz. Nordiske statsborgere kan uden tilladelse rejse ind i og opholde sig i Danmark. Statsborgere fra EU/EØSlande og Schweiz kan få udstedt opholdsbevis hos statsamterne* efter de særlige EU-regler om den fri bevægelighed. Statsborgere fra en lang række lande skal have visum for at besøge Danmark. Det kan for eksempel være for at deltage i kulturelle begivenheder eller med henblik på forretnings-, turist- eller familiebesøg. Et visum giver ikke ret til at arbejde i Danmark, og normalt udstedes det for en periode på tre måneder. På Udlændingestyrelsens* hjemmeside findes en liste over de lande, hvis statsborgere skal have visum for at besøge Danmark. Visum skal søges, inden man rejser til Danmark. Det foregår normalt ved den danske repræsentation (ambassade m.v.) i udlændingens hjemland. Danmark deltager i Schengensamarbejdet, og et visum er derfor normalt gyldigt i hele Schengenområdet. Flygtninge og asylansøgere Danmark har tiltrådt FN s flygtningekonvention af 28. juli 1951 Genèvekonventionen og dermed forpligtet sig til at yde beskyttelse til personer, som er forfulgt på grund af blandt andet deres race, nationalitet, religion Visum Geneve-konventionen og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention INDREJSE OG OPHOLD Kilde: Danmarks Statistik og Integrationsministeriet.

129 24 INDREJSE OG OPHOLD eller politiske anskuelser. Sådanne personer opnår status af såkaldte konventionsflygtninge. 500 af de flygtninge, der hvert år kommer til Danmark, modtages på grundlag af en aftale med FN s højkommissær for flygtninge. Udover flygtningekonventionen har Danmark også tiltrådt andre internationale konventioner, for eksempel Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN's Torturkonvention, der blandt andet forpligter Danmark til at beskytte udlændinge mod at blive sendt tilbage til henrettelse, tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Hvis asylansøgeren får afslag, indbringes en klage automatisk for Flygtningenævnet. Flygtningenævnet kan enten fastholde Udlændingestyrelsens afslag eller ændre afgørelsen og give asyl. Hvis der gives afslag på asylansøgningen Asylansøgere Hvis asylansøgningen imødekommes En asylansøger er en udlænding, der ansøger om opholdstilladelse som flygtning i et andet land. Når en asylansøgning indgives i Danmark, tager Udlændingestyrelsen* stilling til, om sagen skal behandles her i landet eller i et andet EU-land, eller om ansøgeren eventuelt skal afvises til et sikkert tredjeland uden for EU. Hvis Udlændingestyrelsen vurderer, at asylansøgeren opfylder betingelserne for at få asyl, får den pågældende tilladelse til at blive i Danmark som flygtning. Herefter beslutter Udlændingestyrelsen, i hvilken kommune flygtningen skal bo.

130 25 De nærmeste familiemedlemmer Et ægteskab eller samliv skal være reelt Familiesammenføring Personer, som har fast bopæl i Danmark, kan efter udlændingeloven* få visse nære familiemedlemmer her til landet, hvis en række nærmere betingelser er opfyldt. Det kaldes familiesammenføring. Typisk drejer det sig om ægtefæller og mindreårige børn. Der kan ikke gives opholdstilladelse på grundlag af et ægteskab eller samlivsforhold, der ikke er reelt, men alene har til formål at skaffe ansøgeren en opholdstilladelse. Opholdstilladelse Opholdstilladelse med henblik på varigt ophold meddeles først og fremmest til flygtninge og familiesammenførte. Har man opholdstilladelse med henblik på varigt ophold, kan man normalt få tidsubegrænset opholdstilladelse efter en årrække, hvis man har ydet en indsats for at blive integreret i det danske samfund og i øvrigt opfylder en række betingelser. Blandt andet må man ikke have gæld af en vis størrelse til det offentlige eller have begået kriminalitet af en vis grovhed. Opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse INDREJSE OG OPHOLD Krav til bolig, økonomi, samliv m.m. Som betingelse for familiesammenføring forlanges det, at man opfylder en række særlige krav alt afhængig af, hvilken persongruppe man tilhører. Det kan for eksempel være krav om den herboendes bolig- og indtægtsforhold. Det kan også være krav om, at begge parter i et ægteskab er over 24 år, og at deres samlede tilknytning er større til Danmark end et andet land. Hensigten med disse krav er blandt andet at beskytte meget unge mennesker mod at blive presset ind i et ægteskab, som de ikke ønsker, og at sikre det bedst mulige udgangspunkt for integrationsprocessen. Hvis man har opnået sin opholdstilladelse ved svig eller er indberettet som uønsket til Schengeninformationssystemet*, risikerer man uanset om ens opholdstilladelse er tidsbegrænset eller tidsubegrænset at få opholdstilladelsen inddraget. En tidsbegrænset opholdstilladelse kan herudover inddrages i en række tilfælde blandt andet når det grundlag, der er angivet i ansøgningen eller opholdstilladelsen, er urigtigt eller ikke længere er til stede. Hvis man for eksempel er blevet familiesammenført med sin herboende ægtefælle og ikke længere lever sammen med den pågældende, vil man normalt få sin opholdstilladelse inddraget. Opholdstilladelsen kan inddrages eller bortfalde

131 26 At vende tilbage til sit hjemland INDREJSE OG OPHOLD Udvisning For flygtninge gælder det indtil der eventuelt gives permanent opholdstilladelse at man kan nyde det danske samfunds beskyttelse, så længe man risikerer at blive forfulgt ved tilbagevenden til sit hjemland. Dette indebærer blandt andet, at opholdstilladelsen vil kunne inddrages, hvis man rejser på ferie i hjemlandet. Endelig vil opholdstilladelsen uanset om den er tidsbegrænset eller ej som udgangspunkt bortfalde, hvis man opgiver sin bopæl i Danmark eller har længerevarende ophold uden for landet. En udlænding kan udvises af Danmark, hvis den pågældende dømmes for kriminalitet af en vis grovhed. Hvis du på et tidspunkt tænker på at vende tilbage til dit hjemland, men er i tvivl om forholdene i landet er sikre, eller om hvordan du og din familie skal klare jer økonomisk, kan du få råd og vejledning hos Dansk Flygtningehjælp. Desuden kan kommunen give dig og din familie økonomisk støtte til at vende tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Se også afsnittet om introduktion af nye borgere side 32. Hvis du overvejer at vende tilbage til dit hjemland eller tidligere opholdsland, skal du henvende dig til den kommune, du bor i. Kommunen vurderer ud fra din økonomiske situation, hvilken støtte du kan få. Støtten omfatter dækning af udgifter til rejsen, hjælp til transport af personlige ejendele, hjælp til etablering, hjælp til køb og transport af erhvervsudstyr, udgifter til sygeforsikring og til medbragt lægeordineret medicin. Råd og økonomisk støtte Kommunen vurderer Hvis du er kommet til Danmark som familiesammenført og ønsker at vende tilbage til dit hjemland, kan du kun få økonomisk hjælp, hvis du rejser tilbage sammen med den person, som du blev familiesammenført med. Særligt krav til familiesammenførte

132 27 Kun én gang Reintegrationsbistand Det er kun muligt at få hjælp til at vende tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland én gang. Hvis du er fyldt 65 år, eller hvis du er fyldt 55 år og er uarbejdsdygtig, kan du få en særlig støtte, som kaldes reintegrationsbistand. Det er en ydelse, som udbetales hver måned i fem år. Det er en betingelse for at få ydelsen, at du har tidsubegrænset opholdstilladelse og har opholdt dig i Danmark i mindst fem år. INDREJSE OG OPHOLD

133 28 Dansk indfødsret (statsborgerskab) INDREJSE OG OPHOLD Efter den danske grundlov er det Folketinget, der bestemmer, om en person kan få dansk indfødsret. Dette sker ved en særlig lov, som Folketinget vedtager med jævne mellemrum. For at kunne få dansk indfødsret skal du derfor opfylde de betingelser, som Folketinget fastlægger. Der stilles blandt andet krav om danskkundskaber, som skal dokumenteres med bevis fra et sprogcenter eller det øvrige uddannelsessystem. Der stilles herudover krav til varigheden af ophold i Danmark. Som udgangspunkt skal man have haft ophold i Danmark i mindst 9 år. For statsløse og flygtninge kræves kun 8 års ophold. Kriminalitet betyder, at man ikke kan blive dansk, før der er gået et vist stykke tid. Har man begået meget grov kriminalitet, kan det betyde, at man ikke kan blive dansk. Man kan endvidere ikke blive dansk, hvis man har forfalden gæld til det offentlige med hensyn til tilbagebetaling af bestemte offentlige ydelser og lån, samt skatter og afgifter. For at kunne søge dansk indfødsret skal du være fyldt 18 år. Du kan søge om dansk indfødsret hos politiet i den politikreds, hvor du bor. Politiet kan også fortælle dig, hvor lang tid det normalt tager at behandle en ansøgning. Nogle personer kan få dansk indfødsret ved erklæring. Ud over danskfødte og statsborgere i andre nordiske lande drejer det sig om unge ustraffede udlændinge, der har boet her i mindst 10 år. Du kan få nærmere oplysninger og et skema på det statsamt, der ligger dér, hvor du bor. Når du er blevet dansk statsborger, har du blandt andet ret til at få et dansk pas og til at stemme og stille op til folketingsvalg.

134

135 4 DEN FØRSTE TID SOM NY BORGER I DANMARK

136 Hjælp og vejledning i kommunen 31 Find et arbejde Højskolen er en god start Så snart du har fået opholdstilladelse i Danmark, gælder det for alvor om at lære det danske samfund at kende og at komme i gang med et aktivt liv. Meget af hverdagslivet i det danske samfund foregår på arbejdspladserne, og en af de bedste måder at komme ind i det danske samfund er at få et arbejde hurtigt. Så vil du også straks kunne komme i gang med at forsørge dig selv og din familie. Mange vil dog have vanskeligt ved straks at få et arbejde især fordi de endnu ikke kender det danske sprog godt nok. Se nærmere om dine muligheder i afsnittene om introduktion af nye borgere og om arbejde og arbejdsmarked. Læs side 32 og 84. Et godt alternativ er at tage på et ophold på en højskole*. Her er der en lang række muligheder for at lære danskerne og det danske samfund og sprog at kende. Se nærmere i afsnittet om folkeoplysning i Danmark på side 104. Alle nye borgere kan få hjælp og vejledning i den kommune, hvor de kommer til at bo på længere sigt. Hvis du er flygtning, vil Udlændingestyrelsen* ud fra en række hensyn og vurderinger finde den kommune, du skal bo i. Når du har fået opholdstilladelse, skal du henvende dig til den kommune, du bor i for at blive folkeregistreret. Hvis du har fået opholdstilladelse efter at have søgt om asyl, sørger Udlændingestyrelsen for, at du bliver registreret i den kommune, hvor du skal bo. Når du er blevet registreret, får du automatisk et personnummer. Det består af din fødselsdato og år samt fire cifre, som er forskellige fra person til person. Et personnummer kan se sådan ud: 23(dag) 04(måned) 54(år) Kvinder får som allersidste tal (her 6) et lige tal, mænd et ulige. Du skal bruge dit personnummer, når du henvender dig til offentlige myndigheder og institutioner. Når du er registreret i kommunen, bliver du automatisk tilmeldt den offentlige sygesikring og får et sygesikringsbevis. Læs side 110. Du får et personnummer Du får et sygesikringsbevis DEN FØRSTE TID SOM NY BORGER I DANMARK

137 32 Introduktion af nye borgere DEN FØRSTE TID SOM NY BORGER I DANMARK Introduktionsprogram Individuel kontrakt, undervisning og aktivering Den kommune, du bor i, tilbyder dig et introduktionsprogram, som skal hjælpe dig til hurtigst muligt at lære dansk og klare dig selv. Det er gratis at deltage i introduktionsprogrammet. Introduktionsprogrammet er et tilbud, men hvis du får introduktionsydelse, har du pligt til at deltage i programmets aktiviteter og stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Programmet tilbydes kun til personer med statsborgerskab uden for EU* og Norden. Et introduktionsprogram består af en individuel kontrakt, et kursus i samfundsforståelse, undervisning i dansk sprog og aktivering*. Den individuelle kontrakt er en forpligtende aftale mellem dig og kommunen, som I skal udarbejde sammen. Der kan eventuelt også inddrages andre i udarbejdelsen af kontrakten, sådan at det sikres, at den kommer til at indeholde de aktiviteter og tilbud, der er mest relevante for netop dig. Kontrakten kan for eksempel fastlægge, hvilket niveau for danskundervisning, du skal i gang med. Og den kan definere, hvilke aktiviteter og erfaringer, du i øvrigt har brug for, før du går i gang med at søge uddannelse eller arbejde. Kontrakten bør udarbejdes inden den første måned, efter at du har fået opholdstilladelse og bolig i kommunen. Din individuelle kontrakt har stor betydning for dig som ny borger i det danske samfund. Derfor er det vigtigt, at du stiller krav til den. For eksempel skal du sikre dig, at planen tager højde for dine forudsætninger og behov og indeholder konkrete muligheder for, at du kan udvikle og udnytte dine kvalifikationer. Hvis du på et tidspunkt, når forholdene i øvrigt tillader det, skulle ønske at vende tilbage til dit hjemland, kan dette også indgå i kontrakten. Det kan for eksempel ske i form af, at du i Danmark opnår forudsætninger for at varetage et erhverv i hjemlandet eller at deltage i et udviklings- eller genopbygningsprojekt. Se også afsnittet om at vende tilbage til sit hjemland på side 26. Stil krav til din individuelle kontrakt

138 Tolkebistand 33 Tolken er neutral Du har selv ansvar for at lære dig dansk hurtigst muligt eventuelt ved at følge den gratis danskundervisning. Hvis du imidlertid ikke kan tale dansk endnu, kan du i mange situationer få hjælp af en tolk. Det er de offentlige myndigheder, der vurderer, om du har brug for tolkning og har ansvar for at bestille tolken. Du får anvist en tolk, som du skal bruge. Tolken har ansvar for at tolke alt, hvad der bliver sagt så nøjagtigt som muligt og ikke bevidst udelade noget. Tolken har som den offentlige myndighed tavshedspligt og skal være neutral og upartisk. Tolken må ikke blande sig i samtalen, medmindre der er tale om at afklare usikkerhed. Gode råd om at tale gennem tolk: Tal ikke til tolken, men til den person, du faktisk taler med. Tal langsomt og tydeligt. Sig kun det, du ønsker, at tolken skal sige videre. DEN FØRSTE TID SOM NY BORGER I DANMARK

139 5 BOLIG

140 Boligstandarden er høj 35 Boligstandarden i Danmark er blevet markant forbedret siden 1950erne. Efterhånden som danskernes indkomster steg, blev der bygget større boliger. Samtidig fik familierne færre børn, og især siden 1960erne bor flere alene eller kun to i et hus eller en lejlighed. I 1955 boede op mod halvdelen af befolkningen i boliger med mindre end et værelse pr. beboer. 45 år senere var det almindeligt med et værelse til hver person i en familie. I 1970 manglede cirka en tredjedel af boligerne eget bad, wc eller centralvarme. I 2000 gjaldt det kun for syv procent, og det var især eget bad, de ikke havde. Næsten alle moderne boliger opvarmes med centralvarme eller fjernvarme. Det vil sige, at varmen kommer fra et centralt varmeværk, som bruger olie eller naturgas. Nogle få boliger opvarmes stadig med ovne til olie eller petroleum. Især i 1960erne flyttede mange danskere i enfamiliehuse. I 2000 boede dobbelt så mange i enfamiliehuse som i Samtidig faldt den andel af befolkningen, der bor i etageboliger, fra 50 til 30 procent. Antallet af ejerboliger er steget betydeligt. Ikke kun fordi langt de fleste enfamiliehuse er ejerboliger. Men også fordi mange etagelejligheder, som før var lejeboliger, er blevet omdannet til ejerboliger. Dog er mange nybyggede etageboliger lejeboliger. Priserne på leje- og ejerboliger varierer meget og afhænger af, hvor boligen ligger, hvor gammel den er, hvor stor den er, og hvor godt vedligeholdt den er. BOLIG

141 36 At finde et sted at bo BOLIG Leje, andel eller eje De fleste lejeboliger findes i ejendomme med flere etager. Mange af dem er bygget i store blokke, der ligger sammen i boligområder i de større byer. Kommunerne råder over et antal lejligheder, herunder ungdoms- og ældreboliger, som de kan henvise lejere til. Man skal opfylde bestemte betingelser for at blive henvist. Spørg din kommune om mulighederne. Der findes også private boligselskaber, som lejer lejligheder ud. Og nogle private husejere lejer et eller flere værelser ud. Det er sjældent, at enfamiliehuse lejes ud. De fleste enfamiliehuse er ejerboliger, som købes og sælges på det private boligmarked. Det er også muligt at købe lejligheder og rækkehuse. Nogle ejes af en andelsboligforening. Det vil sige, at man køber en andel og dermed retten til at bo i boligen. Hvis du skal finde et sted at bo, kan du: Spørge kommunens boligkontor. Skrive dig på en venteliste til en lejlighed i et boligselskab*. Se efter annoncer i dagblade eller distriktsblade*. Eller du kan selv indrykke en annonce. Søge på internettet. Her kan du gratis indrykke en annonce. Du kan få adgang til internettet på et bibliotek. Slå op under Boliganvisning på de gule sider* i en telefonbog. Sætte et opslag op i de lokale supermarkeder. Spørge familie, venner og bekendte. Se efter annoncer eller spørg dig for

142 Mange bor i eget hus I Danmark bor 63 procent af befolkningen i enfamiliehuse. Det er især par med børn, og langt de fleste af dem ejer selv deres hus. De fleste enfamiliehuse er parcelhuse, det vil sige, at huset ligge alene på en grund (en parcel). Nogle er rækkehuse. 30 procent af befolkningen bor i en lejlighed i en etageejendom. Det er især enlige uden børn. De fleste etageboliger er lejeboliger. Nogle bor i kollektive boliger, hvor de har hver sit værelse og er fælles om udgifter, madlavning og andre huslige opgaver. Mange unge deler en lejlighed eller bor alene til leje på et værelse hos en privat husejer. Studerende kan leje et kollegieværelse. På et kollegium bor mange studerende på hver sit værelse. Som regel har værelserne toilet og bad, mens man deler køkken og opholdsrum.

143 38 Lejebolig BOLIG Almen eller privat Ret og pligt Du har krav på en lejekontrakt Lejeboliger ejes af enten et privat eller alment boligselskab*. Du kan blive skrevet på en venteliste til en lejlighed. Det vil sige, at du kan leje lejligheden, når du står øverst på ventelisten. Men ventetiden kan være mange år. Spørg boligselskabet. De private boligselskaber har sjældent ventelister. Her er det ejeren, der afgør, hvem der skal have en ledig lejlighed. Lejekontrakt Både lejer og udlejer af en bolig har rettigheder og pligter. De fremgår af lejeloven. Den indeholder blandt andet regler for opsigelse af lejemålet. Som lejer kan du som regel sige op med tre måneders varsel. Og udlejeren kan ikke pludselig sætte dig på gaden, hvis du overholder dine forpligtelser. Lejeloven indeholder også regler om, hvor høj huslejen må være, hvem der skal vedligeholde boligen, og hvor mange der må bo i den. Ifølge lejeloven har du krav på en lejekontrakt, der indeholder de aftaler, som du og udlejeren indgår. Kontrakten skal blandt andet indeholde aftaler om, hvor lang tid i forvejen, du skal opsige lejemålet. Og den skal fastlægge, i hvilken stand lejligheden skal være, når du flytter fra den. Skriv ikke under på lejekontrakten, før du har læst også det med småt. Og heller ikke før du sammen med udlejeren har gennemgået lejligheden. Hvis lejligheden har fejl og mangler, så skriv dem ned, enten i lejekontrakten eller på et andet stykke papir, som både du og udlejeren skriver under. Hvis du opdager fejl og mangler i lejligheden, efter at du er flyttet ind, skal du meddele det til ejendommens vicevært inden 14 dage. Så kommer du ikke til at betale for skader, du ikke selv har lavet. Depositum eller indskud Du skal regne med at betale et depositum eller et indskud, inden eller samtidig med at du betaler den første husleje. Hvor stort det skal være, skal du og udlejeren aftale. Udlejeren kan bruge indskuddet til at betale for de skader, du eventuelt gør på lejligheden. Men hvis du efterlader lejligheden i samme stand, som du overtog den, har du krav på at få dit indskud tilbage, når du flytter. Hvis I er to ægtefæller, som skal bo sammen i lejligheden, kan I begge få jeres navn på lejekontrakten. På den måde har den ene ret til at blive boende, selv om den anden rejser væk, eller I bliver skilt. Gennemgå lejligheden for fejl og mangler Aftal depositum med udlejer Få begge navne på lejekontrakten

144 39 Der kan være grænser for, hvor mange man må bo pr. rum Søg kommunen om lån og tilskud Klagevejledning Hvor mange beboere? Nogle udlejere har i lejekontrakten indført en øvre grænse for antallet af beboere. Og kommunerne kan vælge at indføre en ordning, der betyder, at der ikke må bo flere end to pr. beboelsesrum i en lejlighed. Spørg kommunen, hvilke regler der gælder. Boligstøtte til lejebolig Du kan søge kommunen om lån til depositum til en lejebolig. Kommunen vurderer ud fra din økonomiske og sociale situation, om den vil give dig et lån. Du skal betale lånet tilbage, når du flytter. Som lejer kan du også søge kommunen om tilskud til huslejen, det kaldes boligsikring. Kommunen beregner beløbet ud fra: Hvor mange I bor i lejligheden. Hvor stor den er. Hvor stor huslejen er. Hvor stor jeres samlede indkomst i husstanden er. Pensionister kan søge om en særlig boligydelse. Hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse, kan du klage. Der skal i brevet fra kommunen være en klagevejledning, der oplyser, hvilke instanser du kan klage til og hvilke frister, der gælder for klagen. Fremleje Det er muligt at leje en lejlighed af en lejer eller en andelshaver. Det hedder fremleje og er tilladt i to år. Eller længere tid, hvis ejeren går med til det. Bytte I nogle udlejningsejendomme og andelsboliger er det muligt at bytte sin lejlighed med andre lejere. Det vil sige, at hvis du har en lejlighed, kan du bytte dig til en, der er større eller mindre. Eller til en lejlighed i et andet kvarter. Spørg i ejendommens administration*, om du kan bytte din lejlighed. Konflikter og klager Hvis du bliver uenig med din udlejer om for eksempel vedligeholdelse, bytte eller fremleje, kan du klage. Hvis du bor i en almen udlejningsejendom, kan du klage til et særligt beboerklagenævn. Spørg beboerforeningen* eller kommunen, hvordan du kontakter nævnet. Bor du i en privat udlejningsejendom, kan du klage til et huslejenævn*. Det samme gælder, hvis du kommer i konflikt med en nabo om for eksempel støj. Lej af en lejer Byt med en lejer BOLIG

145 40 BOLIG Råd om boligen Rådgivning Nogle store almene boligselskaber har en boligrådgiver, som kan hjælpe med gode råd og vejledning om forhold, der vedrører boligen. Her kan du også få hjælp til at forstå breve, som har med boligen at gøre. Beboerdemokrati De almene boligselskaber har et udbygget beboerdemokrati. Det vil sige, at beboerne vælger repræsentanter til et beboerråd eller en bestyrelse, som kan få indflydelse på for eksempel, hvordan fælles arealer skal indrettes. Beboernes repræsentanter kan også vedtage en husorden og sætte fælles aktiviteter i gang. Beboerdemokrati i de almene boligselskaber Også i de store private udlejningsejendomme kan beboerne vælge repræsentanter til at tage sig af deres interesser over for udlejeren. Beboernes repræsentanter har ret til at få udleveret ejendommens regnskaber og skal høres, for eksempel inden udlejeren sætter huslejen op eller går i gang med en større istandsættelse. Også mulighed for indflydelse i private ejendomme Du kan være med Som beboer i et boligområde kan du være med til at få naboskabet til at fungere bedre. Du kan være med til at vælge repræsentanter til beboerråd, bestyrelsen i andels- eller grundejerforeningen eller andre former for beboerrepræsentation. Du kan deltage i møder og aktiviteter, som beboerne arrangerer. Og du kan være aktiv både som valgt beboerrepræsentant og ved at foreslå aktiviteter for børn og voksne. På den måde kan du være med til at præge dit boligområde og møde dine naboer. Beboerhuse og fællesrum De fleste almene boliger og andelsboliger har beboerhuse eller fællesrum, hvor beboerne kan mødes til forskellige aktiviteter. Som beboer kan man leje beboerhuset, hvis man vil holde en fest. Til møder og fester Spørg, når du flytter ind, hvordan beboerne i området mødes, og om der er en beboerforening*.

146 Andelsbolig Ejerbolig 41 Du er med til at bestemme regler og aktiviteter Generalforsamlingen fastsætter husleje og andelspris En andelsbolig er et af flere huse eller en af flere lejligheder, som ejes og drives af en andelsboligforening. For at få en andelsbolig skal du købe en andel. På den måde er du medejer af hele ejendommen og har ret til en lejlighed. Ud over andelen skal du betale husleje til andelsforeningen. Som andelshaver er du automatisk medlem af andelsboligforeningen. Her kan du sammen med de andre andelshavere bestemme for eksempel hvilke aktiviteter, foreningen vil sætte i gang, eller hvilke regler, der skal gælde for foreningen og beboerne. De vigtigste beslutninger i andelsboligforeningen træffes på en årlig generalforsamling. Det er generalforsamlingen, der beslutter, hvad en andel skal koste, og hvor stor huslejen skal være. Nogle steder er prisen for en andel forholdsvis lav, mens den månedlige husleje er høj. Andre steder er det omvendt. Men de fleste andelsboliger koster mindre end en ejerbolig. En ejerbolig kan være et hus eller en lejlighed, som man køber. For at kunne købe en ejerbolig skal man være dansk statsborger. Men hvis du har opholdstilladelse, kan du måske få dispensation, hvis du søger om det. Du kan få et ansøgningsskema hos Justitsministeriet. Ejendomsmægler og advokat De fleste ejerboliger bliver solgt gennem en ejendomsmægler. Se annoncer i aviser, på internettet eller hos en ejendomsmægler i det område, hvor du vil købe en bolig. Ejendomsmægleren er først og fremmest sælgerens repræsentant, men kan også give køberen råd om regler og rettigheder i forbindelse med købet. Du kan vælge at købe uden ejendomsmægler. Men uanset hvad du vælger, er det en god idé at bruge en advokat. Herved sikrer du dig, at der bliver taget hensyn til dine interesser. Desuden har en advokat en forsikring, der dækker tab på grund af fejl, som advokaten eventuelt begår. Tilladelse til at købe fast ejendom Råd om regler og rettigheder Brug altid en advokat BOLIG

147 42 Regler for boliger og boligområder BOLIG Bank eller realkreditinstitut Lån Du kan låne penge til huskøb i en bank eller i et realkreditinstitut*. Banken vurderer dine muligheder for at betale lånet tilbage, inden de bevilger det. Her spiller det en stor rolle, om du har arbejde og fast indtægt. I et realkreditinstitut låner du mod at sætte dit hus i pant. Vicevært De fleste udlejningsejendomme og andelsboliger har en vicevært, som er ansat af ejeren til at tage sig af praktiske ting som for eksempel vedligeholdelse af fælles arealer. Viceværten kan også foretage smårepationer i lejlighederne eller tilkalde en håndværker. Viceværten kender ejendommens ordensregler og husorden. Ordner de praktiske ting De fleste udlejningsejendomme og andelsboliger har en husorden. Den er enten fastsat af husejeren eller besluttet af beboerne. En husorden kan indeholde regler for trappevask, oprydning, husdyr samt parkering af cykler og barnevogne. Er du i tvivl om, hvilke regler husordenen omfatter, så spørg viceværten eller en nabo. Spørg hvis du er i tvivl Affald Kommunerne har forskellige regler for, hvordan affald skal behandles. Mange steder skal borgerne sortere affaldet og smide det i de rigtige beholdere og containere. Det vil sige, at køkkenaffald, glas og papir skal i hver sin container. Sortering af affald Gammel maling, olie, batterier og medicinrester, som kan være farlige for miljø og sundhed, skal afleveres på Særlige regler for affald, som er farligt for miljø og sundhed

148 43 BOLIG Støj og hensyn Når mange mennesker bor tæt, er det særlig nødvendigt, at man tager hensyn til hinanden. Det vil sige, at man overholder husordenen og i det hele taget respekterer sine naboer og ikke støjer eller roder, så det generer andre. I en etageejendom kan man ikke undgå at høre naboerne. Fodtrin over gulvet, hævede stemmer, barnegråd og lyden fra tv og musikanlæg i ny og næ hører med til dagliglivet. Men når almindelig støj bliver til vedvarende larm, er det for meget. Hvis det ikke hjælper at tale med en støjende nabo, kan du tale med beboerforeningens bestyrelse eller klage til kommunens beboerklagenævn eller huslejenævn*. Det kan ende med, at den støjende beboer bliver tvunget til at flytte. et bestemt opsamlingssted. Større affald som møbler og køleskabe skal afleveres på en genbrugsplads*. Spørg kommunen, hvilke regler der gælder, hvor du bor. Antenner De fleste lejeboliger har en fælles antenneordning, som du automatisk er tilsluttet, når du flytter ind. Det kan enten være et hybridnet (kabel-tv), eller et fælles antenneanlæg. Som regel betaler man for antenneordningen sammen med huslejen. Fælles antenneordninger i lejerboliger

149 44 BOLIG Nogle grundejerforeninger har fælles antenne Antenneforeninger bestemmer kanaler Afgifterne er høje Du må kun selv sætte en antenne op, hvis du har fået tilladelse af husejeren. Hvis du bor i en ejerbolig, kan du selv sætte en antenne op. Men det kan være, at grundejerforeningen* har en fælles antenneordning. Mange fælles antenneordninger er etableret af en antenneforening. Her kan du være med til at beslutte, hvilke tv-kanaler man skal kunne se i dit boligområde. El, vand og varme I Danmark er det relativt dyrt at bruge el, vand og varme. Samfundet ønsker at begrænse forbruget af energi og på den måde beskytte miljøet. Derfor er afgifterne på forbruget af energi høje. Du kan selv spare på dit daglige forbrug af el, vand og varme ved for eksempel at: Lade tomme rum være mørke. Bruge elsparepærer. De er dyrere end almindelige pærer, men de har til gengæld en gennemsnitlig levetid, der er ti gange så lang. Tage brusebad i stedet for karbad. Vaske op i balje ikke i rindende vand. At bygge om Hvis du ejer din bolig, kan du indrette den og bygge den om indvendigt, som du vil. Af hensyn til sikkerheden er der dog visse regler for installation af el, vand og varme. Nogle af dem skal foretages af autoriserede håndværkere. Hvis du ikke overholder reglerne, gælder forsikringen ikke, hvis der sker skader. Hvis du vil foretage større udvendige ombygninger som for eksempel at bygge en kvist eller altan, eller hvis du vil bygge et udhus eller en carport, er der en række regler og love omkring størrelse og udformning. Kontakt derfor de kommunale myndigheder for på forhånd at have sikret dig de nødvendige tilladelser. Hvis du har en andel i en andelsboligforening, bør du undersøge, om foreningens vedtægter indeholder særlige begrænsninger, inden du går i gang med ombygninger. Hvis du er lejer, kan du foretage visse ændringer og forbedringer af boligen. Du kan frit sætte en vaske- eller en opvaskemaskine op, dog skal installationerne være godkendte. Hvis du vil foretage større ændringer som at Regler for el, vand og varme Rådfør dig på kommunen ved tilbygning Andelshavere skal orientere bestyrelsen Lejere skal aftale ændringer med udlejeren

150 45 Forsikringer En indboforsikring omfatter hele husstanden og kan dække ejendele som møbler, tøj, musikanlæg og tv, hvis de skulle blive stjålet eller ødelagt af for eksempel brand eller vand. Tyveri skal anmeldes med det samme til politiet, ellers får du ikke erstatning fra forsikringen. Erstatning ved tyveri, brand og vandskade BOLIG Selvom du bor på et lejet værelse i et hus eller i en lejlighed, er det vigtigt, at du sørger for at have en forsikring, der dækker dit indbo. Læs mere om forsikringer på side 97. Hvis du bor på et lejet værelse bygge et nyt køkken eller sætte badeværelset i stand, bør du få udlejerens tilladelse hertil. Du skal selv betale for arbejdet, men kan måske få nogle af pengene igen fra udlejeren, når du flytter. Tal med udlejeren eller ejendommens administration, inden du går i gang.

151 46 Flytning BOLIG Du skal give besked, når du flytter Alle kommuner registrerer, hvem der bor i kommunen. Hvis du flytter, skal du derfor give kommunen besked. Det skal ske senest fem dage efter, at du er flyttet. Få en flyttemappe på posthuset På posthuset kan du få en flyttemappe, som indeholder alle de blanketter og skemaer, du skal bruge for at melde flytning.

152

153 6 FAMILIE

154 Familie og samfund 49 Lige rettigheder og et fælles ansvar Det danske samfund hviler på respekten for det enkelte menneske og ansvaret for fællesskabet både i familielivet og i samfundslivet. Dette indebærer, at kvinder og mænd har samme rettigheder og pligter, og at de kan deltage i det politiske og økonomiske liv på lige fod. Det indebærer også, at den enkelte borger og familierne sammen med samfundet har et fælles ansvar for, at børn og unge får en god opvækst og uddannelse. Samfundet løser i samspil med familierne og den enkelte borger en lang række opgaver, som har at gøre med at hjælpe dem, der har svært ved at klare sig selv i dagligdagen. Den travle hverdag Erhvervsarbejde fylder meget i familiernes hverdag. I de fleste familier arbejder både mand og kvinde, og de arbejder nogenlunde lige meget. Især i familier med små børn bruger de voksne megen tid på arbejde og uddannelse. Det betyder mindre tid til familieliv og omsorg til for eksempel meget syge familiemedlemmer. Det er en af grundene til, at familierne i Danmark lader det offentlige løse nogle af de fælles opgaver. Det er således muligt for handicappede, syge og ældre, der ikke kan klare sig selv, at komme på dagcentre eller bo på plejehjem. FAMILIE Det er almindeligt, at små børn bliver passet i en daginstitution eller i dagpleje. Over 90 procent af de tre- til fem-årige bliver passet uden for hjemmet. Mange lidt større børn kommer efter skoletid i en skolefritidsordning eller et fritidshjem. Se side 73. Meget få danske kvinder er hjemmearbejdende. Men det er stadig kvinderne, der udfører det meste af husarbejdet i hjemmet. Dog er arbejdsdelingen blevet mere lige især i småbørnsfamilier, hvor kvinden er yngre og har en højere uddannelse og erhvervsarbejde.

155 50 Mange former for familie FAMILIE I begyndelsen af 1900-tallet var det almindeligt, at danske familier fik mange børn. Men i løbet af de næste hundrede år faldt antallet af børnerige familier samtidig med, at det blev mere almindeligt at bo alene eller kun to sammen. Hvor familierne i gennemsnit var på 4,3 personer i 1901, var de på 2,2 personer i De største ændringer er sket siden 1960erne. Familier bestående af far, mor og børn er stadig de mest almindelige, og tre fjerdedele af alle børn under 18 år boede i 2000 sammen med begge deres biologiske forældre. Mange bliver gift ret sent i livet, ligesom flere par lever sammen uden at være gift. En del ægtepar bliver skilt og finder måske nye partnere at leve sammen med. Det betyder, at børnene vokser op i familier med en ny far eller mor og halvsøskende. Desuden bor en del børn hos enlige forældre dog oftest sådan at de er på besøg hos den anden forælder meget tit. På denne måde er der i Danmark opstået forskellige former for familienetværk, som er anderledes og mere foranderlige end for hundrede år siden, men som ikke desto mindre kan være velfungerende og tæt sammenknyttede. Familietyper I 2002 var der i Danmark i alt knap 2,9 millioner husstande med i gennemsnit 2,2 personer i hver. De fordelte sig cirka således på følgende familietyper: 14 % var ægtepar med børn 4 % var andre par med børn 21 % var ægtepar uden børn 6 % var andre par uden børn 4 % var enlige med børn 49 % var enlige uden børn Kilde: Danmarks Statistik.

156 Parforhold 51 Ægteskab Ingen må tvinges til ægteskab Borgmester eller præst Et par må gifte sig, hvis begge er fyldt 18 år. Unge under 18 år skal søge statsamtet om særlig tilladelse. Endvidere gælder der særlige regler, hvis man ønsker at gifte sig med en person i udlandet og få denne familiesammenført til Danmark. Man må ikke være gift i forvejen, og man må ikke gifte sig med søskende eller slægtninge i lige linje. Det vil sige forældre, børn og bedsteforældre. Derudover må man selv bestemme, hvem man vil gifte sig med. Ægteskaber i Danmark indgås på helt frivilligt grundlag, og det er derfor strafbart at udøve tvang for at få nogen til at indgå et ægteskab, de ikke ønsker. Hvis en person er blevet tvunget til at indgå et ægteskab, kan ægteskabet omstødes. Et ægteskab kan indgås som borgerlig eller kirkelig vielse. Borgerlig vielse foretages af borgmesteren. Kirkelig vielse foretages af præster i folkekirken eller i et andet trossamfund, hvor præsten har bemyndigelse til at foretage vielser. Ægteskaber indgået i andre lande har normalt samme juridiske gyldighed i Danmark som ægteskaber indgået her i landet. Når man er gift, har man pligt til at sørge for hinanden økonomisk. Det kaldes gensidig forsørgelsespligt. Og som udgangspunkt er alt, hvad man ejer, fælleseje. Når man får børn, får man automatisk fælles forældremyndighed. Når mennesker vælger at bo sammen og måske få børn med hinanden uden at være gift, kaldes det et papirløst ægteskab. Når man lever uden papir på hinanden, har man ikke automatisk de samme juridiske og økonomiske forpligtelser over for hinanden, som hvis man er gift. Det har især betydning, hvis man har børn, og hvis man går fra hinanden. Hvis man får børn uden at være gift, er det moderen, der får forældremyndigheden. Medmindre forældrene bliver enige om at have fælles forældremyndighed*. Hvis et papirløst par går fra hinanden, må parterne selv finde ud af at dele, hvad de har, og hvis de har gæld, skal hver betale sin. Ligesom de må afgøre, hvor børnene skal bo. Kan de ikke blive enige, om hvem der skal have hvad, må det afgøres ved en retssag. Hvis de ikke kan blive enige om, Pligt til at forsørge hinanden Papirløst ægteskab Forældremyndighed Uenighed kan kræve retssag FAMILIE

157 52 FAMILIE Registreret partnerskab hos hvem børnene skal bo, kan de få hjælp af statsamtet*. Homoseksuelle har i Danmark de samme rettigheder og pligter som alle andre borgere, og de kan indgå et registreret partnerskab, som er juridisk bindende på samme måde som et ægteskab. Separation og skilsmisse En ægtefælle, som ikke mener at kunne fortsætte samlivet, har ret til at få separation. Separationen er en slags prøvetid, hvor parret bor hver for sig, men stadig er gift. Et ægtepar kan få skilsmisse, hvis de har været separeret i et år. Hvis de er enige om at ville skilles, kan de få skilsmisse efter seks måneder. Hvis skilsmissen skyldes utroskab eller vold, kan man blive skilt uden først at være separeret. Overpræsidiet*. Her kan man få vejledning om vilkårene for separation, skilsmisse, forældremyndighed, bodeling og økonomiske bidrag til børn eller tidligere ægtefælle. Den af forældrene, der ikke bor sammen med barnet, skal betale børnebidrag til den anden. Der er tale om et mindstebeløb, og man må gerne betale mere. Børnebidraget kan normalt trækkes fra i skat. Fri abort Børnebidrag I Danmark har der været fri abort siden Det betyder, at en kvinde har ret til at få en provokeret abort på et hospital inden udgangen af 12. graviditetsuge. I helt særlige tilfælde er det også muligt at få en senere abort. Hvis du ønsker abort, skal du kontakte din egen læge, som så henviser dig til hospitalet. En provokeret abort foretages som regel som et kirurgisk indgreb under fuld bedøvelse. Det er også muligt at få en medicinsk abort. Det vil sige en abort, der fremkaldes af piller. Deler ansvaret for børnene Hvis de har børn, afgør forældrene selv, hvordan de vil dele ansvaret for børnene. Hvis de ikke er enige i vilkårene for skilsmissen, kan de få hjælp i statsamtet*. I sidste instans kan sagen afgøres ved retten. Det er kvinden, som alene bestemmer, om der skal foretages en abort eller ej. Hvert år foretages omkring til aborter i Danmark. Nogle mener, det er for mange. Et af argumenterne mod abort er, at det er etisk forkert at afbryde liv. Den holdning, der ligger til grund for lovgivningen, er, at muligheden for fri abort er vigtig for at undgå, at kvinder sætter uønskede børn i verden eller sætter livet på spil ved illegale aborter. Hvis man ønsker at blive separeret og skilt, skal man henvende sig til statsamtet i det amt, hvor man bor. I København skal man henvende sig til

158 Når samfundet træder til og hjælper 53 Ingen må udsættes for vold Krisehjælp og krisecentre Få hjælp, inden det går galt Hvad der foregår inden for hjemmets fire vægge, tilhører privatlivet, som stat og kommune ikke blander sig i. Men ingen, hverken børn eller voksne, må udsættes for vold eller misbrug i familien. Hvis man bliver slået, truet eller tvunget til sex, kan man søge hjælp. Enten hos kommunen eller, hvis de findes i nærheden, krisecentre og rådgivningscentre. I en akut situation kan man flytte ind i et krisecenter, hvor det er muligt at få husly, indtil man har fundet ud af, hvad der videre skal ske. Samtidig er der mulighed for at få social, psykisk og pædagogisk støtte. Der er krisecentre flere steder i landet, både for mænd og kvinder. De fleste krisecentre er for kvinder, der har brug for beskyttelse mod en voldelig ægtemand eller en anden, der misbruger dem. Det er vigtigt at søge hjælp, inden det går så galt, at man må flytte til et krisecenter. Hvis du har brug for hjælp, kan du kontakte kommunen eller et rådgivningscenter, hvor du har ret til at være anonym. Børn og voksne med et fysisk eller psykisk handicap og deres familier kan få hjælp til at gøre hverdagen lettere. Formålet er, at mennesker med et handicap skal leve et liv, der er så aktivt og så tæt på et normalt liv som overhovedet muligt. Kommuner og amter har handicapkonsulenter, som kan give råd og vejledning om mulighederne for hjælpemidler, bolig, uddannelse og erhverv. De fleste børn med handicap bor hos deres forældre og bruger de almindelige børnehaver, skoler og fritidstilbud. Men nogle går i særlige børnehaver og skoler, hvor børnene trænes og undervises af specialuddannet personale. For unge og voksne er der specialundervisning, dag- og døgncentre, væresteder, beskyttede værksteder og arbejdspladser. Nogle bor i egen bolig og får personlig og praktisk hjælp fra det offentlige. Andre bor på en speciel institution, i et bofællesskab eller i en beskyttet bolig. Hjælp til børn og voksne med handicap Særlige tilbud FAMILIE

159 54 At få barn FAMILIE Undersøgelser hos læge og jordemoder En journal følger dig og barnet Gravide har ret til en række undersøgelser hos læge og jordemoder. Den første foregår hos din egen læge, når du er i 9. graviditetsuge. Du skal selv bestille tid til undersøgelsen. Lægen opretter en vandrejournal, som du skal have med til alle undersøgelser hos læge og jordemoder. Heri noterer læge og jordemoder, hvordan graviditeten udvikler sig. Formålet med undersøgelserne er at holde øje med, hvordan både du og barnet trives og opdage eventuelle problemer tidligt. Nogle amter tilbyder scanning med ultralyd*. Scanningen giver mulighed for at se, om barnet skulle have alvorlige fysiske defekter, eller om der er andre komplikationer. Du bestemmer selv, om du vil tage imod tilbuddet. Du må gerne have din mand eller en anden, for eksempel en veninde eller din mor, med til alle undersøgelser. gøre fødslen lettere og mindre smertefuld. Spørg jordemoderen, hvilke tilbud om fødselsforberedelse, der er, hvor du bor. Du kan have din mand eller en anden, som du gerne vil have med til fødslen, med på kurserne. De fleste fødeafdelinger tilbyder hjemmefødsel på lige fod med fødsel på afdelingen. Det er så en af afdelingens jordemødre, der kommer hjem til jer ved fødslen. De fødeafdelinger, der ikke har dette tilbud, kan henvise til et andet sted. Enkelte amter har en særlig ordning for hjemmefødsler, hvor bestemte jordemødre tager sig af både undersøgelserne under graviditeten og hjemmefødsler. Spørg, hver gang du er tvivl Hvis du vil føde hjemme Fødselsforberedelse Det kan være en god hjælp at gå til fødselsforberedelse, især hvis det er første gang, du skal føde. Her kan du lære noget om, hvad der sker med din krop under graviditeten, og hvordan barnet udvikler sig. Desuden lærer du øvelser i vejrtrækning og gør gymnastisk, som skal træne kroppen og Læge og jordemoder svarer gerne på alle de spørgsmål, du har under graviditeten. Så husk at spørge, hver gang du er i tvivl om noget. Hvad enten det drejer sig om fødestillinger, muligheder for smertelindring under fødslen eller noget helt tredje. Skriv dine spørgsmål ned på forhånd, så du ikke glemmer noget vigtigt. Fortæl også, hvis du har særlige ønsker til måden, fødslen skal foregå på eller til tiden efter fødslen, for eksempel til den kost du får på hospitalet eller klinikken.

160 55 FAMILIE Når fødslen går i gang Barnets far må gerne være med Når du føler, at fødslen er i gang, skal du ringe til hospitalets fødeafdeling. Her vil de fortælle, om det er tid til at tage afsted til hospitalet eller bede dig ringe igen. I skal selv sørge for transport til hospitalet. Husk en taske med toiletsager og det første sæt tøj til barnet. En fødsel er en betydningsfuld begivenhed, som det kan være rart at opleve sammen med en nær person. Mange fædre vælger at være med til fødslen, men er det ikke muligt, kan du have en anden med, som du er tryg ved, og som kan støtte dig undervejs. Du skal ikke føde på en bestemt måde. Du bestemmer selv, om du vil gå rundt, sidde eller ligge, mens du har veer. Mange steder er det muligt at komme i varmt karbad. Du kan få forskellige former for smertestillende behandling under fødslen. Det er jordemoderen, der vurderer, hvad der er bedst for dig. Skulle et kejsersnit blive nødvendigt, kan du vælge at blive fuldt bedøvet eller lokalbedøvet. Du bestemmer selv

161 56 FAMILIE Den første vigtige kontakt På barselsgangen Fødselsattest, navngivning og dåb Folkekirken registrerer alle Den første fysiske kontakt er betydningsfuld for både mor og barn. Derfor vil jordemoderen spørge, om du vil have barnet op på maven med det samme, efter at det er født. Det er en god idé at lægge barnet til brystet hurtigt efter fødslen. Dels fordi det på den måde er lettere at komme godt i gang med at amme. Dels fordi den første mælk, råmælken, indeholder næring og antistoffer, som er vigtige for barnet. Hvis du ikke ønsker at amme, skal du sige det til jordemoderen. Efter fødslen bliver du og barnet flyttet til en stue på barselsgangen*. Her kan du få hjælp til at passe barnet og vejledning i, hvordan du bedst kan amme, vaske og pleje den nyfødte. Når barnet er født, får forældrene en blanket, som de skal udfylde og aflevere eller sende til kirkekontoret i det sogn, hvor barnet er født. Kirkekontoret udsteder en fødselsattest. Det er Den Danske Folkekirke*, der på statens vegne registrerer alle nyfødte borgere, uanset religion. Det er også folkekirken, der registrerer alle nyfødte børns navne. Derfor skal I meddele til kirkekontoret, hvad barnet skal hedde. Det skal I gøre, senest når barnet er et halvt år. Barnet får så en fødsels- og navneattest. Barnet kan også navngives i forbindelse med dåb i folkekirken eller et andet anerkendt trossamfund. Barnet får så en fødsels- og dåbsattest. Attesten skal bruges senere, for eksempel i forbindelse med ansøgning om pas. Det er ikke tilladt at give barnet et fornavn, der kan blive til ulempe for barnet og for eksempel medføre drillerier. Kirkeministeriet har udsendt et cirkulære med navne, der er godkendte. Det kan ses på ministeriets hjemmeside. Man kan gennem kirkekontoret søge Kirkeministeriet om tilladelse til et navn, som ikke findes i cirkulæret. Hvis en af forældrene har eller har haft statsborgerskab i et andet land, kan I give jeres barn et navn, der ikke er godkendt i Danmark, hvis navnet er et almindeligt fornavn i det land, I begge eller den ene af jer kommer fra. Alle gravide har ret til at holde fri i en periode før og efter fødslen. Desuden kan barnets far få barselsorlov i en periode. Det offentlige og nogle private virksomheder har overenskomster eller aftaler om, at de ansatte får løn under barselsorloven. Forældre, som ikke får løn under barselsorloven, Fornavnet skal være godkendt Barselsorlov og forældreorlov

162 57 Sundhedsplejersken kommer på besøg kan få barselsdagpenge af kommunen. Det gælder også selvstændige, hvis de har haft virksomheden i mindst seks måneder. Forældre til mindre børn kan desuden få forældreorlov. Spørg om betingelserne i kommunens socialog sundhedsforvaltning. I har ret til gratis at få besøg af en sundhedsplejerske. I kan få det første besøg omkring en uge, efter at mor og barn er kommet hjem. Derefter aftaler I besøgene fra gang til gang. Sundhedsplejerskens opgave er at vejlede og rådgive jer, så I får den bedst mulige start med barnet. Sundhedsplejersken følger barnets udvikling ved at måle og veje det. Hun undersøger barnets reflekser og vurderer dets ernæringstilstand og dets sproglige og motoriske udvikling. Sundhedsplejersken lægger vægt på, hvordan hele familien fungerer og kan give råd om barnets udvikling og drøfter gerne de ting, som I er i tvivl om. Sundhedsplejersker er uddannede sygeplejersker, som har videreuddannet sig. Derfor kan de også svare på spørgsmål om, hvordan I skal pleje barnet, når det er sygt. Følger barnets udvikling FAMILIE Jeres barn kan få en række gratis helbredsundersøgelser hos familiens egen læge. Læs mere side 113. Undersøgelser hos egen læge Sundhedsplejersken kan sammensætte mødregrupper bestående af kvinder i nabolaget, som har født nogenlunde samtidigt. De mødre, der har lyst, mødes skiftevis hos hinanden for at snakke og udveksle erfaringer. Mødregrupper

163 58 Børn og unge FAMILIE Børn skal høres og gives omsorg I Danmark opfattes børn i almindelighed som selvstændige væsener, som voksne skal lytte til og inddrage i beslutninger, der vedrører dem selv, så snart de kan. Både i familier, daginstitutioner og skole lægges der vægt på, at børn lærer at tage ansvar og vise hensyn i det omfang, de kan i forhold til deres alder og modenhed. Børn har ifølge lovgivningen ret til omsorg og tryghed og skal behandles med respekt for deres person. Det er derfor forbudt og strafbart at slå børn eller på anden måde udøve vold mod dem. Dette gælder også omskæring af piger, der virker lemlæstende og har meget alvorlige følger for pigerne. Se også faktaboksen om omskæring på side 115. Langt de fleste børn under seks år går i dagpleje, vuggestue, børnehave eller er på anden vis sammen med andre børn i dagtimerne. Der er mange former for dagtilbud. Det er kommunerne, der har ansvar for at tilbyde pasning, og det er forskelligt fra kommune til kommune, hvor mange forskellige tilbud, der er. Men de mest almindelige er: Dagpleje. Det vil sige, at barnet er i et privat hjem sammen med andre børn, hvor de bliver passet af en dagplejer, der er godkendt af kommunen. Især for børn i alderen 0-3 år. Vuggestue, som er et dagtilbud for børn mellem 0 og 3 år. Børnehave, som er et dagtilbud for børn mellem 3 og 6 år. Udflytterbørnehave, det vil sige, at børnene tilbringer dagen på landet eller i skoven. Integreret institution. Det vil sige, at børn i alderen 0-6 år er sammen. Frit valg. Det vil sige en ordning, hvor kommunen giver økonomisk tilskud til forældre, der vælger at få deres barn passet privat. Vuggestue, dagpleje og børnehaver For at få jeres barn tilmeldt et pasningstilbud, skal I kontakte kommunens pladsanvisning. Hvis der ikke er I skal selv søge om plads

164 59 Hvis I flytter kommune Ring og aftal besøg Betaling plads med det samme, bliver barnet skrevet på en venteliste. Jo tidligere I får barnet skrevet op, des større er chancen for, at barnet kommer ind, hvor I ønsker. Hvis I ønsker, at barnet skal i vuggestue, skal I få det skrevet op lige efter fødslen. Hvis I flytter til en anden kommune, inden barnet er begyndt i en daginstitution, skal I kontakte den nye kommune og få barnet skrevet op på ventelisten der. I skal huske at oplyse, hvor længe barnet har været skrevet op, så I ikke kommer bagest i køen. Hvis I flytter til en anden kommune, når barnet går i en daginstitution, skal I kontakte den nye kommune og få barnet skrevet op. I har sandsynligvis mulighed for at beholde barnet i institution i den kommune, I flytter fra, i op til seks måneder, efter I er flyttet. I er altid velkomne til at besøge flere institutioner, inden I beslutter, hvor I gerne vil have jeres barn passet. Ring og aftal tid i forvejen, så I er sikre på, at personalet har tid til at tale med jer og vise jer rundt. I skal selv betale for en plads i en offentlig daginstitution. Men det offentlige betaler en del af udgiften, så I betaler ikke, hvad pladsen reelt koster. Hvis I har flere børn i institution, får I søskenderabat, og I kan desuden søge kommunen om delvis eller hel friplads. Spørg kommunen om de nærmere betingelser. Alle, som får kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge eller introduktionsydelse, skal være til rådighed for arbejdsmarkedet. Det vil sige, at man skal kunne begynde på et job, eller tage imod et tilbud om aktivering*, så snart det er der. Og det kan man ikke, hvis børnene ikke kan blive passet. Hvis I ikke allerede har fundet en mulighed for at få jeres barn passet, vil kommunen formentlig tilbyde jer en plads i en daginstitution eller dagpleje. Det skal I tage imod, hvis I vil undgå risiko for at miste den økonomiske støtte. I nogle kommuner er det muligt at få et økonomisk tilskud til at passe sine børn selv. En anden mulighed er at få tilskud til at ansætte en barnepige. Det er imidlertid op til de enkelte kommuner, om de vil yde de tilskud. En daginstitution er som regel delt op i flere stuer. Det vil sige, at børnene er delt i mindre grupper efter alder og andre særlige behov. De enkelte stuer Pligt til at få barnet passet Tilskud til privat pasning Dagligdag i en institution FAMILIE

165 60 FAMILIE Ikke kun pasning De kommunale dagtilbud er andet og mere end bare pasningsordninger. De har medarbejdere, som er uddannet i børnepædagogik, og som gør meget mere end at passe børnene. De sørger for, at børnene gennem sang, samtale, leg, gåture i naturen, ture til museer, teater og andre aktiviteter udvikler sig sprogligt, fysisk og psykisk. Og ved at være sammen med andre børn lærer børnene at have et socialt ansvar og vise hensyn til hinanden. Desuden får børnene legekammerater og lærer gennem dem og pædagogerne det danske sprog og samfundet at kende. På den måde er daginstitutioner med til at give børnene en ballast, som er en styrke for dem, når de skal i skole.

166 61 Fortæl om jeres barn Kontakt mellem institution og forældre har fast personale, som planlægger deres egne aktiviteter. Og det er som regel dem, I møder, når I bringer og henter jeres barn. Når jeres barn begynder i en institution, vil I på et møde få oplysninger om de regler og rutiner, der gælder for dagligdagen på stedet. Og I kan selv fortælle om jeres barn. Er der særlige forhold, som de ansatte bør kende til? Det kan for eksempel være barnets kostvaner eller problemer med særlige aktiviteter. Jo bedre de ansatte i institutionen kender barnet, des bedre kan de hjælpe og tage hensyn. God kontakt mellem jer som forældre og de ansatte i institutionen er en vigtig forudsætning for, at barnet trives. Som regel kan I på opslagstavler læse om planer og aktiviteter. Desuden kan I hver dag tale med de pædagoger, der har ansvar for jeres barn, og høre hvordan dagen er gået og selv fortælle, hvis der sker forandringer i familien, som har betydning for barnet. Hvis I har brug for længere tid til at tale med de ansatte, kan I bede om en forældresamtale. Mange daginstitutioner har tosprogede ansatte, som deltager i samtalerne. I det omfang, der ikke er tosprogede ansatte med kendskab til de nødvendige sprog, bliver der indkaldt en tolk. To gange om året har institutionen møder for alle forældre. Her fortæller pædagogerne om planerne for året og tager emner op til diskussion. Det forventes, at forældrene møder op, fordi de på møderne får vigtig information om, hvad der foregår i institutionen. Desuden kan forældrene selv komme med forslag til emner og aktiviteter for børn og forældre. På et af forældremøderne vælger forældrene repræsentanter til forældrebestyrelsen. Det er institutionens ledelse, der har ansvaret for den daglige drift. Men forældrebestyrelsen repræsenterer forældrenes ønsker og holdninger og har indflydelse på institutionens pædagogiske principper, og på hvordan de penge, institutionen råder over, skal bruges. Både forældrene og de unge selv kan opleve ungdomsårene som vanskelige. De unge forandrer sig fysisk og psykisk. De skal finde sig selv, løsrive sig fra forældrene og vise, at de er selvstændige. Samtidig med at det stadig er forældrene, der har ansvaret og Forældremøder Forældrebestyrelse Ung mellem to kulturer FAMILIE

167 62 FAMILIE sætter rammerne for de unges udfoldelser. Det kan være særlig svært for unge og forældre, der oplever den danske kultur som meget forskellig fra den, de kommer fra. De unge kan føle sig splittede mellem den ungdomskultur, de oplever i det danske samfund, og den kultur, de er vokset op med i hjemmet. Og forældrene har måske svært ved at forstå det danske samfunds normer og er bange for, hvordan det skal gå deres børn. Det er muligt at få professionel hjælp til at løse problemer, der er gået i hårdknude. Både forældre og unge kan få råd og vejledning sammen eller hver for sig. Spørg kommunen eller prøv en kriselinie eller telefonrådgivning. De er gratis, og man kan henvende sig anonymt. Hjælp til børn og familier med problemer Det er forældrenes ansvar at give deres barn kærlighed og omsorg og skabe trygge rammer for dets opvækst. Samfundet blander sig ikke, medmindre der er mistanke om, at barnet ikke trives. Hvis det er tilfældet, tager kommunen kontakt til familien og forsøger at hjælpe den med at løse problemerne. Familien eller et familiemedlem kan også selv bede om hjælp. Hvis problemet er meget alvorligt, kan barnet blive anbragt på en institution eller i familiepleje i en periode. Unge, der har alvorlige sociale problemer, og hvis forældre ikke kan tage sig af dem, kan bo på særlige institutioner, hvor de får hjælp til at komme i gang med en uddannelse eller et job. Det samme gælder unge under 15 år, som har begået kriminalitet.

168 Livet som ældre 63 Efterløn og førtidspension Pensionsalderen er normalt 65 år, men nogle vælger at forlade arbejdsmarkedet tidligere og får efterløn. Nogle har så store fysiske og psykiske problemer, at de ikke kan arbejde, men må have førtidspension. Der er særlige betingelser for at få efterløn og førtidspension. Spørg kommunen. FAMILIE Folkepension Aktive ældre Som pensionist har man ret til at få udbetalt folkepension. Hvis du har boet i Danmark i 40 år, fra du var 15 år, og til du går på pension, har du ret til fuld folkepension. Hvis du har boet kortere tid i Danmark, har du som udgangspunkt ret til en mindre pension. Det er kommunens pensionskontor, der beregner pensionen, og som kan oplyse, hvad du kan få. De ældre medborgere, der vil og kan, har mange muligheder for at dyrke interesser og leve et aktivt liv. Den danske ældrepolitik bygger på, at ældre skal have størst muligt ansvar og indflydelse på eget liv. Som ældre har du derfor mulighed for at være med til træffe beslutninger. Både på det personlige plan og i lokalområdet. Der findes således ældreråd, som vælges blandt ældre i kommunen og som rådgiver kommunen om forhold, der har særlig betydning for de ældre i området.

169 64 FAMILIE Hjemmehjælp De fleste ældre bor hjemme hos sig selv, så længe de kan. Det er muligt at få personlig pleje og hjælp til for eksempel rengøring og indkøb. Hvor meget hjælp, man får, afhænger af kommunens vurdering af behovet. Ældreboliger Beskyttet bolig eller plejehjem Hvis du er ældre og har særlige behov eller fysiske problemer, kan du søge kommunen om en ældrebolig. De er indrettet, så de egner sig til ældre og mennesker med handicap. Mange ældreboliger er tilknyttet et plejecenter, så det er nemt at tilkalde hjælp. Der kan være ventetid til en ældrebolig. Så det er en god idé at blive skrevet op i god tid. Ældre, som har brug for megen pleje, kan få en beskyttet bolig eller bo på et plejehjem. Her er der ansat personale til at tage sig af praktiske ting som madlavning, tøjvask og rengøring og til at hjælpe beboerne med personlig hygiejne. De ældre skal selv betale for de ydelser, de får. Men priserne er som regel ikke højere, end at de kan betales, selv om man kun får folkepension.

170 Når livet slutter 65 Dødsattest Begravelse Når et menneske dør, skal en læge skrive en dødsattest. Hvis dødsfaldet sker i hjemmet, skal en pårørende meddele det til lægen så hurtigt som muligt. Familien får dødsattesten sammen med en dødsanmeldelse, som skal afleveres til kirkekontoret i det sogn, hvor den døde boede. Det er Den Danske Folkekirke*, der på statens vegne registrerer alle dødsfald, uanset hvilket trossamfund den døde eller familien tilhører. Skifteretten* får automatisk besked, når et menneske dør og indkalder kort tid efter dødsfaldet den nærmeste familie. Her drøftes det, hvad der skal ske med dødsboet, det vil sige med det, som den døde har efterladt sig. Normalt skal den døde begraves eller brændes inden for otte dage. En bedemand kan hjælpe med alle de praktiske ting. Det er muligt at få økonomisk støtte, begravelseshjælp, fra kommunen. Hvis den døde skal begraves i et andet land, skal kommunen udstede et særligt ligpas, som skal følge den døde. Den Danske Folkekirke* råder over omkring kirkegårde, og alle borgere i Danmark har ret til at blive begravet på kirkegården i det sogn, hvor de bor. Som medlem af andre trossamfund end folkekirken har man ikke krav på, at ens traditioner og skikke i forbindelse med begravelse bliver imødekommet fuldt ud. Men man kan udtrykke sine ønsker over for kirkegårdens bestyrelse. På enkelte kirkegårde er der særlige afsnit for andre trossamfund end folkekirken. Desuden kan trossamfund uden for folkekirken få lov til at etablere deres egne begravelsespladser. Kirkeministeriet skal give tilladelsen, men trossamfundet skal selv skaffe et passende areal og betale udgifterne til køb og anlæg. En tilladelse kræver, at sundhedsmyndighederne har givet grønt lys, og at der er udarbejdet en lokalplan for området. Desuden skal der være regler for benyttelse og tilsyn med begravelsespladsen. Trossamfundet bestemmer selv, hvem der kan blive begravet på kirkegården kirkegårde Begravelsessteder for andre trossamfund Tilladelse til begravelsesplads FAMILIE

171 7 SKOLE OG UDDANNELSE

172 Den danske uddannelsestradition 67 Færre job til mennesker uden uddannelse Demokrati kræver en oplyst befolkning Danmark er et land med få naturlige råstoffer. Derfor er menneskene og deres viden og dygtighed landets vigtigste ressource. De senere års hastige teknologiske udvikling og globalisering forstærker behovet for, at vi dygtiggør os. Ellers sakker vi bagud i den internationale konkurrence og får sværere ved at udvikle vores velfærdssamfund. Uddannelse er også vigtig for den enkelte. I det moderne samfund bliver der færre og færre jobs til mennesker uden uddannelse. En flyttemand skal lære at løfte uden at skade ryggen. En rengøringsassistent skal kunne læse, hvordan et rengøringsmiddel skal bruges og virker. En kioskejer skal kunne føre moms- og skatteregnskab. Derfor har alle i Danmark adgang til en meget bred vifte af muligheder for at uddanne og dygtiggøre sig og til at udvikle sig personligt. Danmark har en tradition for folkeoplysning*, der er lige så gammel som det danske demokrati. Den hænger sammen med troen på, at en oplyst befolkning er en vigtig forudsætning for et velfungerende demokrati. Det betyder i praksis, at alle kan lære hele livet. For eksempel på højskole* eller aftenskole*, gennem undervisningsprogrammer i radio og på tv, eller ved at følge kurser på arbejdspladsen. Undervisningspligt Der er ni års undervisningspligt i Danmark. Et barn skal have undervisning, fra det er fyldt syv år. De fleste børn begynder dog med indskoling* i en børnehaveklasse, allerede når de er seks år. Efter de ni års skolegang er det frivilligt, om man vil videreuddanne sig. Langt de fleste tager en erhvervsuddannelse eller fortsætter på gymnasiet* eller hf*. Og mange tager en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. Deltagelse og samarbejde Det danske uddannelsessystem bygger på en høj grad af frihed og medbestemmelse. Fra de mindste klasser til universitetet kan elever og studerende tage del i beslutninger om skolen og uddannelsen. Og det forventes, at de gør det. Selve undervisningen er kendetegnet af læring af basale kundskaber, samtale og samarbejde. Børnene lærer fra første klasse at arbejde sammen i grupper og løse opgaver i fællesskab. De fleste fortsætter efter ni år Frihed og medbestemmelse Samarbejde og fællesskab SKOLE OG UDDANNELSE

173 68 Grundskolen SKOLE OG UDDANNELSE De større børn får mulighed for at hjælpe hinanden og sammen gå op til for eksempel gruppeeksamen. Og på de højere læreanstalter arbejder de studerende ofte i læsegrupper, som mødes privat og på uddannelsesstedet for at løse de stillede opgaver. Alle børn har adgang til gratis undervisning på lige vilkår i den danske folkeskole. Den omfatter et tilbud om en ét-årig børnehaveklasse fulgt af ni års grundskole og så eventuelt en ét-årig 10. klasse. Børnehaveklasse Der er undervisningspligt fra 1. til 9. klasse. Men langt de fleste børn begynder i børnehaveklasse, allerede når de er 5-6 år. I børnehaveklassen blandes leg og indlæring. Børnene lærer bogstaverne, synger, leger og arbejder med rim og remser. Formålet med børnehaveklassen er at give børnene en god fornemmelse af livet i skolen. De børn, som barnet møder i børnehaveklassen, kan være de samme, som bliver barnets klassekammerater i 1. klasse. Folkeskolen Den danske folkeskole er en enhedsskole. Det betyder, at børnene ikke bliver delt undervejs. De følges ad i samme klasse gennem hele skolegangen. Folkeskolen giver børnene en række basale kundskaber i for eksempel matematik, sprog, samfundsforståelse Børnene lærer at gå i skole Børnene følges i samme klasse Giver børnene basale kundskaber

174 og naturfag. Den skal også gøre dem fortrolige med dansk kultur og give dem forståelse for andre kulturer. Skolen skal desuden styrke elevernes personlige udvikling og stimulere deres fantasi og lyst til at lære. Får medbestemmelse og medansvar Elevråd bliver hørt Ingen karakterer før i 8. klasse Skolen skal forberede børnene på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved at give dem medbestemmelse og medansvar og ved at lære dem om rettigheder og pligter. Børnene lærer at give udtryk for deres egen mening. Og de får mulighed for at danne elevråd, som bliver hørt, når der skal træffes vigtige beslutninger på skolen. I de første år i folkeskolen bliver børnenes indsats evalueret mundtligt ved konsultationer mellem lærere og forældre. Egentlige karakterer, prøver og eksaminer møder børnene ikke før i 8. klasse. Frie grundskoler Forældre kan vælge en anden undervisning til deres barn end folkeskolens, for eksempel ved at sætte deres børn i en fri grundskole. Her skal de selv betale en del af udgifterne til undervisningen. Folkeskolens formål Den danske folkeskole har som grundlag en Folkeskolelov. Den siger indledningsvis om folkeskolens formål: 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

175 70 SKOLE OG UDDANNELSE Bygger på andet idégrundlag Samme niveau som folkeskolen På en fri grundskole kan idégrundlaget være et andet end folkeskolens. Det kan være bestemte pædagogiske holdninger eller en religiøs trosretning. Skolerne tilbyder i nogle tilfælde fag, som ikke findes i folkeskolen. Men loven kræver, at undervisningen i de frie grundskoler skal stå mål med den i folkeskolen. De skal altså give børnene danskkundskaber, faglig viden og samfundsforståelse på samme niveau som folkeskolen. Eleverne bor på skolen Satser på menneskelig udvikling Efterskole Man kan vælge at sende sit barn på efterskole et eller to år i 8., 9. og 10. klasse. Efterskolerne er en slags kostskoler, hvor eleverne bor. De deltager på skift i det daglige arbejde som madlavning og rengøring. Motiverne til at vælge efterskolerne er oftest, at den unge vil prøve noget andet end folkeskolen eller har brug for at komme hjemmefra i en periode. Undervisningen satser især på elevernes almene opdragelse, menneskelige udvikling og modning. Derfor lægger mange efterskoler stor vægt på kreative og praktiske fag som drama, musik, idræt, foto, landbrug og forskellige former for håndværk. Sådan bliver man meldt ind i skolen Barnet hører automatisk til en folkeskole i det skoledistrikt, hvor det har folkeregisteradresse. Forældrene får tilbud om at besøge skolen og tale med læreren i god tid, inden barnet begynder i børnehaveklassen. Forældrene vil i reglen modtage et brev om de praktiske forhold forbundet med skolestarten. I dette brev kan stå, at barnet skal have skoletaske, pennalhus og madpakke med den første dag. Eleverne medbringer almindeligvis madpakke hver dag. Et mindre antal skoler har etableret en madordning, andre steder har man en kantine, hvor børnene kan købe maden billigt. Forældre kan besøge skolen Husk ved skolestart

176 71 Man skal selv kontakte privatskolen Begge køn har samme fag Forældre, der ønsker at sende deres barn i en fri grundskole, kontakter selv skolen og får barnet skrevet på venteliste. Mange steder er man nødt til at skrive barnet op flere år før skolestart. Skolerne fortæller i god tid før skolestarten, om barnet er optaget eller ej. Undervisningen Lovgivningen rummer nogle minimumskrav til, hvad eleverne skal lære i skolen. Ud over disse krav bestemmer den enkelte skole, hvordan den vil tilrettelægge undervisningen. I folkeskolen bliver piger og drenge undervist i de samme fag. Det gælder både de boglige fag som dansk, engelsk, samfundsfag og matematik. Og de kreative fag. Begge køn lærer at sy, lave mad og bruge værktøj. I de mindste klasser går de til svømning og idræt sammen, men piger og drenge bader hver for sig. des blandt andet med til at give børnene forståelse for den historiske og kulturelle baggrund for mange af de moderne samfund, vi kender i dag. Der er mulighed for, at forældrene kan få deres barn fritaget fra undervisningen i kristendomskundskab, hvis de erklærer, at de selv sørger for barnets religionsundervisning. Hvis jeres barn har store problemer med at følge med i undervisningen, kan det få ekstra- eller specialundervisning. Det gælder for eksempel, hvis barnet lider af ordblindhed. Hvis barnet har svært ved at følge med SKOLE OG UDDANNELSE Oplysning om kristendom og andre religioner Kristendomsundervisningen handler om almenmenneskelige spørgsmål, der stilles og drøftes inden for såvel kristendom som andre religioner og livsopfattelser. Undervisningen har ikke et forkyndende sigte, men udelukkende et oplysende indhold. Undervisningen er såle-

177 72 SKOLE OG UDDANNELSE Seksualundervisning om følelser og krop Definition af et tosproget barn Sprogstimulering for førskolebørn Børnene får seksualundervisning i skolen. Her lærer de, hvordan kroppen fungerer. De snakker om forelskelse og kærlighed. Og de hører om, hvordan man får børn og hvordan man kan undgå det. Seksualundervisning er ikke et fag på skemaet. Læreren tager det op, når det falder naturligt i forhold til undervisningen og børnene. Undervisning i dansk som andetsprog og modersmålsundervisning Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. Kommunerne har pligt til at tilbyde tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, og som har behov for det, støtte til fremme af den sproglige udvikling, så de bedre kan lære dansk. Tilbuddet omfatter forskellige aktiviteter, der kan stimulere børnenes sproglige udvikling. andetsprog. Der gives støtteundervisning i dansk som andetsprog i børnehaveklassen og i klasse. Kommunerne skal tilbyde modersmålsundervisning til elever fra medlemsstater i Den Europæiske Union, fra lande som er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (Norge, Island og Liechtenstein), samt fra Færøerne og Grønland. Undervisningen vil dog i den enkelte skole eller kommune kun blive oprettet under visse forudsætninger, herunder at der tilmeldes et tilstrækkeligt antal elever. Kommunerne kan endvidere på frivilligt grundlag tilbyde modersmålsundervisning til elever fra andre lande. Kommunerne kan opkræve deltagerbetaling for denne undervisning. Modersmålsundervisning Undervisning i dansk som andetsprog Ved optagelse af tosprogede elever i folkeskolen træffer skolens leder efter en vurdering af elevens behov beslutning om, hvorvidt eleven skal henvises til særlig undervisning i dansk som

178 73 Pasning indtil fjerde klasse Fritidshjem og skolefritidsordning Børnene kan blive passet på fritidshjem eller i en skolefritidsordning (SFO), indtil de begynder i fjerde klasse. Her kan børnene lege med deres kammerater, lave lektier og slappe af. Fritidshjemmene lukker ved fem-seks tiden om eftermiddagen. I skal selv betale en del af udgifterne til pasningen, med mindre I får en friplads. Hvor meget, I skal betale, afhænger af jeres indtægt. SKOLE OG UDDANNELSE Klubber til de større børn Nogle kommuner har også fritidsklubber. Her kan børnene komme, når de er blevet for store til at bruge fritidshjem. Vigtig for det sociale liv i klassen Lejrskole Lejrskolen er en del af undervisningen i skolen. Den spiller samtidig en vigtig rolle for det sociale liv i klassen og for sammenholdet mellem eleverne. Mange opfatter lejrskolen som et af højdepunkterne i skolelivet. Inden børnene tager afsted, forbereder de sig ved at løse opgaver og skrive stile. På lejrskolen laver børnene mad sammen, tager på fiske- eller cykelture, laver bål, leger og bader i havet. Piger og drenge sover hver for sig på separate sovesale. Lejrskole i trygge rammer Lejrskolen er en del af undervisningen, som giver eleverne mulighed for at få konkrete oplevelser og erfaringer. Undervisningen foregår i trygge rammer under lærernes vejledning og opsyn. De praktiske spørgsmål angående mad, ophold og overnatning bliver på forhånd drøftet med forældrene, så alle kan være trygge ved at sende deres børn med på turen.

179 74 SKOLE OG UDDANNELSE Børn hjælper med at spare sammen til turen Hvor tit og hvor længe ad gangen, børnene kommer på lejrskole, er forskelligt fra skole til skole. Turen omfatter altid minimum et par overnatninger et sted i Danmark eller undertiden i et andet land. I de større klasser hjælper børnene ofte selv med til at spare sammen til lejrskoleophold i udlandet ved at arbejde i fritiden. Forældreindflydelse Folkeskoleloven giver forældre mulighed for at få indflydelse. Det sker gennem den bestyrelse, alle skoler har. Her sidder både repræsentanter for skolen og valgte repræsentanter for forældrene. Forældre deltager i skolelivet Skolen giver forældrene mange muligheder for at engagere sig i og få indflydelse på børnenes skolegang. De fleste forældre deltager i forældremøder, fester og andre arrangementer på skolen. På den måde får de et indblik i skoledagen, undervisningen og barnets trivsel og så møder de samtidig de andre forældre i klassen.

180 Efter grundskolen 75 Tre-fire årige erhvervsuddannelser I Danmark findes der en række uddannelser og kurser for dem, der har afsluttet 9. eller 10. klasse i grundskolen. Mange af dem er alene for unge, andre også for ældre aldersgrupper. Gymnasiale uddannelser Gymnasiale uddannelser varer to-tre år og giver adgang til videregående uddannelser. De almene gymnasiale uddannelser omfatter: Gymnasiet som er tre-årigt eller studenterkursus på to eller tre år. Begge afsluttes med studentereksamen. Højere forberedelseseksamen, hf, som er toårig. Erhvervsgymnasiale uddannelser, som varer to eller tre år. Det er højere teknisk eksamen, htx og højere handelseksamen, hhx. De kvalificerer både til arbejdsmarkedet og til videregående uddannelser. Erhvervs- og ungdomsuddannelser En række kurser og ungdomsuddannelser kan søges af såvel unge, som har bestået 9. eller 10. klasses afgangsprøve, som af ældre. Man kan vælge mellem knap hundrede forskellige erhvervsuddannelser, som varer tre-fire år. De indeholder både skoleundervisning og praktik på virksomheder. De giver adgang til en række job inden for områderne handel og kontor, finans, bygge- og anlæg, jern og metal, grafiske fag, transport og jordbrug. Man kan også vælge en toårig socialog sundhedsuddannelse. Den giver adgang til job som for eksempel social- og sundhedsassistent eller socialog sundhedshjælper. To årige social- og sundhedsuddannelser SKOLE OG UDDANNELSE

181 76 SKOLE OG UDDANNELSE Produktionsskoler Man skal selv skaffe en praktikplads Unge under 25 år kan komme på en af de hundrede produktionsskoler, der er spredt over landet. Her kombineres undervisning med fremstilling af forskellige produkter. Praktik Mange ungdomsuddannelser er sat sammen af teoretisk undervisning og praktikophold på en arbejdsplads. Man skal selv skaffe en godkendt praktikplads, og det kan være svært. Mange unge oplever den ene skuffelse efter den anden, når de forsøger at skaffe sig en praktikplads. Spørg en studievejleder På de enkelte skoler og uddannelsespladser er der studievejledere, der kan vejlede dig om, hvilken uddannelse der passer bedst til dit behov. Skolepraktik Hvis man ikke har fundet en praktikplads efter det første skoleophold, kan man i stedet komme i skolepraktik. Det er en blanding af værkstedsundervisning på skolen og almindelig praktik på en arbejdsplads. Man skal altså stadig finde en praktikplads, men kun til halvt så lang tid. Praktikløn Så længe man er i praktik, får man en praktikløn. Den er højere end Statens Uddannelsesstøtte, men lavere end en rigtig løn.

182 Videregående uddannelser 77 Antal og adgangskrav Har man afsluttet en gymnasial uddannelse, kan man fortsætte på en videregående uddannelse. Dem er der tre slags af: De korte videregående uddannelser på to år. Her kan man for eksempel blive laborant, markedsøkonom, elinstallatør eller maskintekniker. De mellemlange, der varer tre til fire år. Her kan man for eksempel blive lærer, pædagog, sygeplejerske eller socialrådgiver. De lange, som man tager på universiteter eller andre højere læreanstalter. Her kan man for eksempel blive læge, tandlæge, ingeniør eller gymnasielærer. Universitetsuddannelserne kan eventuelt suppleres med en ph.d. uddannelse, hvor man modtager løn og fungerer som forsker og underviser i en ca. tre-årig periode. Optagelse på en uddannelse Undervisningsministeriet bestemmer hvert år, hvor mange studerende der kan optages på de forskellige uddannelser. Udfra dette fastsættes adgangskravene til de enkelte uddannelser. Kravene kan både være baseret på karaktererne i den adgangsgivende eksamen og på, hvad man har lavet tidligere. Her tæller for eksempel erhvervserfaring, rejser og tidligere uddannelse. På nogle uddannelser er der optagelsesprøver. Det gælder typisk uddannelserne til de mere kreative eller håndværksmæssige fag som skuespiller, filminstruktør, journalist og designer. Mød studiet og de medstuderende På de fleste universiteter og højere læreanstalter begynder studiet med et rus-arrangement. Her bliver nye studerende introduceret til studiet og til hinanden gennem oplæg, diskussioner og festligt samvær. Ofte indgår der en hyttetur af et par dages varighed i arrangementet. Råd og sammenslutninger På alle uddannelsessteder kan de studerende organisere sig i faglige råd fagråd, studieråd eller elevråd. De varetager bredt de studerendes interesser og stiller krav til uddannelsens indhold og kvalitet. Alle har mulighed for at præge uddannelsens indhold ved at stille op til studieråd. På de fleste læreanstalter er der også en række sammenslutninger, der varetager forskellige gruppers interesser. Optagelsesprøver Alle kan præge uddannelsens indhold Sociale sammenslutninger SKOLE OG UDDANNELSE

183 78 Det danske uddannelsessystem SKOLE OG UDDANNELSE UNDERVISNINGSPLIGT VOKSENUDDANNELSER Alder Årstrin Korte videregående uddannelser Mellem lange videregående uddannelser Gymnasiale uddannelser Grundskole Lange videregående uddannelser ph.d. Erhvervs- og ungdomsuddannelser 6 0 Børnehaveklasse De angivne alderstrin er vejledende. Kilde: Bogen om Danmark, Danmarks Nationalleksikon A/S og forfatterne, 2001.

184 Aktivitetsmuligheder De mange råd og sammenslutninger på de højere læreanstalter giver de studerende en bred vifte af aktivitetsmuligheder og gode muligheder for at lære de øvrige studerende at kende. Ethvert uddannelsessted har sine egne traditioner for sport og fester og sit eget studiemiljø. Det er i høj grad op til eleverne eller de studerende at sætte præg på livet på uddannelsesstedet.

185 80 Statens Uddannelsesstøtte (SU) SKOLE OG UDDANNELSE Økonomisk støtte til at leve for Støtte, lån og erhvervsarbejde Undervisningen på de fleste uddannelser er gratis. Men som studerende har man brug for penge til at leve for for eksempel til bøger. Derfor yder staten økonomisk støtte til studerende, der går på en anerkendt og støtteberettiget uddannelse. Man kan få Statens Uddannelsesstøtte (SU), som er et fast månedligt beløb, der normalt ikke skal betales tilbage. Der er også mulighed for at få et lån, som skal betales tilbage med renter, når uddannelsen er afsluttet. Der er en særlig lav rente for studielån. Mange vælger at undgå lån. I stedet arbejder de i fritiden, mens de studerer, så de ikke forlader uddannelsen med en gæld.

186 Voksenuddannelser Godkendelse af udenlandske uddannelser 81 Mulighed for at supplere skoleuddannelse Almen voksenuddannelse Almen voksenuddannelse er et tilbud til alle over 18 år. Uddannelsen peger ikke frem mod et bestemt erhverv eller fagområde, men giver voksne mulighed for at supplere eller ajourføre deres skoleuddannelse inden for almene fag. Det vil sige fag som matematik, engelsk, naturfag, filosofi, psykologi, dansk som andetsprog, edb og samfundsfag. Har du en uddannelse taget uden for Danmarks grænser, kan det være relevant at afklare, om dine kvalifikationer kan anvendes i Danmark eller om du skal gennemgå en efteruddannelse for at kunne bruge din uddannelse. Hvis du er tilknyttet et kommunalt introduktionsprogram eller et andet aktiveringsprogram, kan du spørge din sagsbehandler til råds. Kan du bruge din uddannelse i Danmark? SKOLE OG UDDANNELSE Afsluttes med en prøve Uddannelsen kan afsluttes med en prøve, der svarer til 9. og 10. klasse eller hf-niveau. Undervisningen foregår på et Voksen Uddannelses Center (VUC). Undervisningen foregår både dag og aften, og kurserne starter flere gange om året. Den kan kort sagt finde sted på de tidspunkter, der passer dig bedst. Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser (CVUU) er det centrale sted i Danmark, hvor du kan henvende dig, hvis du ønsker en vurdering af din udenlandske uddannelse i forhold til det danske uddannelsessystem og arbejdsmarked. Hjælp til vurdering af udenlandske uddannelser

187 82 Dansk for voksne udlændinge SKOLE OG UDDANNELSE Danskundervisning til alle voksne med udenlandsk statsborgerskab Alle, som har udenlandsk statsborgerskab, er over 18 år og har opholdstilladelse i Danmark, tilbydes gratis undervisning i dansk og danske samfundsforhold. Undervisningen kan sluttes af med en prøve, der for eksempel kan bruges, hvis man vil starte på en uddannelse. Endvidere er det medmindre der er særlige grunde nødvendigt at have bestået prøven, hvis man vil opnå permanent opholdstilladelse eller dansk indfødsret. Deltager man i introduktionsprogrammet for nyankomne udlændinge, skal kommunen tilbyde kurset senest en måned efter, man er flyttet til kommunen. Undervisningen kan i praksis foregå på mange forskellige måder individuelt eller i større eller mindre grupper, i et kommunalt sprogcenter, på en erhvervsskole eller i en virksomhed eventuelt kombineret med fjernundervisning. Pligt til at deltage i danskundervisning Hvis man ikke finder et arbejde hurtigt efter ankomsten til Danmark, vil man have behov for at modtage det danske samfunds tilbud om økonomisk støtte introduktionsydelse. Forudsætningen for at modtage introduktionsydelse er, at man deltager aktivt i danskundervisning og aktiveringstilbud, og at man står til rådighed for arbejdsmarkedet, så man straks kan tage et job, når der viser sig en mulighed. Skolen registrerer på denne baggrund deltagernes fremmøde og har pligt til at give kommunen besked om forsømmelser. Ubegrundet fravær kan føre til, at kommunen nedsætter eller stopper den økonomiske hjælp. Økonomisk støtte kan blive nedsat

188 Dansk er indgangen til samfundet Dansk er indgangen til både uddannelse, arbejde og socialt samvær. Det er også vigtigt, at du lærer dansk, så du kan forstå dine rettigheder og pligter i det danske samfund. Ukendskab til loven fritager dig ikke fra at skulle rette dig efter den. De sikkerhedsregler, du støder på i din hverdag, er som regel også på dansk. Jo mere du omgås danskere, jo lettere er det at lære sproget. Så det gælder om at opsøge danskerne for eksempel i aftenskole, i idrætsaktiviteter eller andre fritidstilbud. Eller du kan være aktiv i lokale foreninger eller forældrebestyrelser. I mange lokalområder kan du få lektiehjælp og støtte til danskindlæring fra frivillige grupper i for eksempel Dansk Flygtningehjælp.

189 8 ARBEJDE OG ARBEJDSMARKED

190 Arbejdsliv i Danmark 85 At have et arbejde har stor betydning De fleste er tilknyttet arbejdsmarkedet Det at have et arbejde giver både selvrespekt og respekt fra andre, fordi det sætter en i stand til at forsørge sig selv og sin familie, og fordi det gør en i stand til at bidrage til fællesskabet. I Danmark er langt de fleste mennesker i den erhvervsaktive alder tilknyttet arbejdsmarkedet. Det gælder både mænd og kvinder, som der er næsten lige mange af på arbejdsmarkedet. De fleste arbejder for andre for private eller offentlige virksomheder som lønmodtagere. Men der er også mange, der er selvstændige erhvervsdrivende med egen forretning, restaurant, virksomhed eller landbrug. Beskæftigelse i Danmark. Arbejdsmarkedsstatus for de årige pr. 1. januar 2001 Antal i absolutte tal Pct. Beskæftigede % Arbejdsløse % Uden for arbejdsstyrken % I alt % Kilde: Danmarks Statistik 3% 22% 75% Det danske arbejdsmarked er meget specialiseret. Derfor søges der efter nogle kvalifikationer og færdigheder, der passer til arbejdsmarkedet. Det gælder, uanset om man skal arbejde med rengøring, i en fabrik, som ingeniør, eller på et plejehjem for ældre. Og det gælder, hvis man skal drive sin egen butik eller virksomhed. Om du skal starte med at benytte uddannelsestilbud eller forsøge at gå direkte i arbejde afhænger af, hvad du kan i forvejen. Har du ingen uddannelse overhovedet, er det måske mest realistisk at starte med ufaglært arbejde eventuelt efter nogle korte kurser, der sætter dig i stand til at bestride arbejdet. Det første job er måske ikke særlig godt betalt. Det er måske heller ikke inden for det område, du er uddannet i eller har mest lyst til. Men det kan give dig det kendskab til arbejdsmarkedet, der åbner døre til bedre job. I afsnittene om introduktionsprogrammet for nye borgere og om skole og uddannelse kan du læse mere om, hvordan du kan udvikle dine kompetencer, for eksempel gennem uddannelse eller virksomhedspraktik. Det specialiserede arbejdsmarked Hvad kan du i forvejen? Få kendskab til arbejdsmarkedet ARBEJDE OG ARBEJDSMARKED

191 86 ARBEJDE OG ARBEJDSMARKED Der er mange om jobbene Mangel på kvalificeret arbejdskraft Ingen er garanteret arbejde. Og når du går i gang med at søge, vil du opleve, at der er mange om buddet. Det er specielt svært at få et job, hvis man er uden uddannelse, og hvis man ikke taler dansk. Arbejdsløsheden er høj blandt de etniske minoriteter i Danmark også selv om den generelle arbejdsløshed er faldet i Danmark fra omkring 10% midt i 1990 erne til 5 % i Faldet betyder dog, at der nu er mangel på kvalificeret arbejdskraft i mange brancher. Etniske minoritetsborgere, der både taler dansk og har en uddannelse, bliver derfor stadigt mere efterspurgte. Den danske arbejdsmarkedsmodel Fredspligt i overenskomstperioden Det danske arbejdsmarked I Danmark indgår lønmodtagere og arbejdsgivere frivillige overenskomster om for eksempel løn, arbejdstid, uddannelse og regler om afskedigelse. Til forskel fra en række andre lande har der i Danmark ikke været tradition for at lovgive om disse forhold. Derfor taler man om den danske arbejdsmarkedsmodel. Regeringen blander sig kun sjældent i forhandlingerne på arbejdsmarkedet. Når en overenskomst er vedtaget af begge parter, er der fredspligt på det danske arbejdsmarked. Det vil sige, at der ikke må strejkes eller lock-outes i den periode, overenskomsten gælder. For øjeblikket gælder det på det danske arbejdsmarked, at fuld arbejdstid regnes som 37 timer om ugen med ferie på 5 uger med løn. Både mænd og kvinder har ret til barselsorlov. Der er strenge regler om arbejdsmiljø og sikkerhed. Og børn under 13 år må ikke arbejde uden for hjemmet. Det regulerede arbejdsmarked

192 87 Langt de fleste er i fagforening Sikrer ordnede forhold Foreningsfrihed Fagforeninger I Danmark er der en lang tradition for, at lønmodtagere er medlem af en fagforening. Fagforeningerne varetager medlemmernes interesser over for arbejdsgiverne og sikrer dem rimelige løn- og arbejdsvilkår. Også arbejdsgiverne er i høj grad organiserede i arbejdsgiversammenslutninger. De fleste arbejdsgivere samarbejder gerne med fagforeningerne. De ser det som en fordel, at de ansatte trives og føler sig trygge på arbejdspladsen. Samtidig sikrer det arbejdsgiverne ordnede forhold, hvad angår for eksempel lønstigninger, strejker og arbejdstid. Der er foreningsfrihed i Danmark. Derfor kan en arbejdsgiver ikke nægte nogen at være med i en fagforening. Omvendt kan kollegerne heller ikke kræve, at man er det. På de fleste arbejdspladser forventer kollegerne imidlertid, at man er medlem af den fagforening, der har overenskomst med arbejdsgiveren. Ellers er de bange for, at man ikke kan sikre ordentlige løn- og arbejdsforhold. Hvis du bliver arbejdsløs Hvis du mister dit arbejde, efter du er blevet arbejdsløshedsforsikret, skal du: Henvende dig på arbejdsformidlingen (AF) i det område, hvor du bor. Her bliver du registreret som arbejdsløs og får et dagpengekort, som du skal bruge for at få udbetalt dagpenge fra din a-kasse. Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det vil sige, at du skal tage et job med dags varsel, hvis du får det tilbudt. Du skal selv gøre en indsats for at finde arbejde, mens du modtager dagpenge. Lykkes det ikke, skal arbejdsformidlingen sørge for, at du får et tilbud om aktivering, hvor du kan dygtiggøre dig gennem for eksempel kurser eller praktik i en virksomhed. gruppe. Som medlem af en fagforening skal du betale fagforeningskontingent. Arbejdsløshedsforsikring Når du er kommet i arbejde, er det en god idé, at du melder dig ind i en arbejdsløshedskasse*. Den giver dig mulighed for at få hjælp og økonomisk understøttelse arbejdsløshedsdagpenge* hvis du bliver arbejdsløs. Udgifterne til såvel fagforeningskontingent som arbejdsløshedskasse kan trækkes fra i skat. ARBEJDE OG ARBEJDSMARKED Hvilken fagforening, du eventuelt bør organisere dig i, afhænger af, hvilken fagforening der organiserer din fag- Man skal være medlem af en a-kasse i et år, før man kan opnå ret til dagpenge ved arbejdsløshed.

193 88 ARBEJDE OG ARBEJDSMARKED Arbejdspladsen spiller en central rolle for de fleste Livet på arbejdspladsen Der er stor forskel på arbejdspladserne i Danmark. Men fælles for dem er, at de spiller en central rolle i de flestes liv. Et godt arbejdsliv, rare kolleger og gode arbejdsvilkår er med til at sikre en høj livskvalitet. Fester og alkohol på arbejdspladsen På langt de fleste arbejdspladser må man ikke drikke alkohol i arbejdstiden. Men ved forskellige sociale arrangementer på arbejdspladsen efter arbejdstid bliver der i mange tilfælde drukket alkohol. Det er i høj grad medarbejdernes eget ansvar at gøre arbejdspladsen til et rart sted at være. Her er samværet med kolleger en vigtig del. Problemer på arbejdspladsen Der kan opstå forskellige problemer på arbejdspladsen. Der kan være dårlige sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold. Der kan være dårligt samarbejde eller i sjældne tilfælde ligefrem chikane, hån eller trusler. Sådanne forhold skal man naturligvis ikke acceptere. Det vigtige samvær med kollegerne Det gælder den årlige juleafslutning, hvor man siger god jul og godt nytår til sine kolleger over en frokost. Det gælder ved udflugter og fester. Og nogle steder er det stadig kutyme at drikke en fyraftensøl fredag ved arbejdstids ophør. På de fleste arbejdspladser har de ansatte valgt en tillidsrepræsentant*, som repræsenterer dem over for arbejdsgiveren. Tillidsrepræsentanten er fagforeningens repræsentant på arbejdspladsen. De fleste har en tillidsrepræsentant Hvis du har problemer på din arbejdsplads eller føler dig dårligt eller uretfærdigt behandlet, så kontakt din tillidsrepræsentant. Denne kan så tage sagen op over for arbejdsgiveren eller fagforeningen. En tillidsrepræsentant er beskyttet mod at blive fyret og kan derfor gå ind i konflikter, som andre har svært ved. Har du ikke en tillidsrepræsentant, må du gå til din fagforening eller eventuelt direkte til ledelsen hvis der er problemer.

194 At finde et arbejde 89 Sikkerhedsrepræsentanten holder øje med arbejdsmiljøet Arbejdsskader skal meldes På mange arbejdspladser vælger de ansatte også en sikkerhedsrepræsentant*, der holder et vågent øje med arbejdsmiljøet. Sikkerhedsrepræsentanten skal sikre, at de ansatte for eksempel ikke arbejder ved farlige maskiner eller med sundhedsfarlige stoffer uden reglementeret sikkerhedsudstyr. Hvis du kommer til skade på arbejdspladsen, skal sikkerhedsrepræsentanten eller arbejdsgiveren sørge for, at det bliver meldt til Arbejdstilsynet* og Arbejdsskadestyrelsen* som en arbejdsskade. Herefter bliver der taget stilling til, om du kan få erstatning. Diskrimination Det er forbudt at diskriminere på arbejdsmarkedet på grund af køn, race, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering, national, social eller etnisk oprindelse. Hvis du er medlem af en fagforening, kan du få hjælp fra denne, hvis forbuddet krænkes. Det er svært at finde et job, hvis man ikke taler et nogenlunde dansk. Kravene til danskkundskab varierer fra fag til fag. Men selv ved ufaglært arbejde er det nødvendigt at kunne forstå instruktioner og manualer. Selv om der i dag er mangel på arbejdskraft i mange brancher, vil de, der taler dansk, komme først i jobkøen. Mange selv velkvalificerede udlændinge har problemer med overhovedet at komme til ansættelsessamtale. Der er desværre ikke andet at gøre end at blive ved, indtil man finder den arbejdsgiver, der kan se og bruge ens kvalifikationer. Det er op til dig selv at gøre en aktiv indsats for at få et arbejde. Og der er mange veje til et job: Kig i avisers og fagblades jobannoncer. Spørg eller skriv uopfordrede ansøgninger til de arbejdspladser, hvor du gerne vil arbejde. Brug dine personlige kontakter til andre, der allerede er på arbejdsmarkedet. Søg information og hjælp på Arbejdsformidlingen. Krav til danskkundskab Bliv ved med at søge De mange veje til et job ARBEJDE OG ARBEJDSMARKED

195 90 ARBEJDE OG ARBEJDSMARKED Søg information og råd i din fagforening. Søg job gennem private vikarbureauer. Søg på internettet (du kan få adgang til internettet på biblioteket). Indryk selv en annonce i en avis eller på internettet. Søg råd hos kommunen eller arbejdsformidlingen om, hvordan du kan forbedre dine kvalifikationer. Brug også selv samtalen til at spørge aktivt om de ting, du gerne vil vide om arbejdet, arbejdspladsen og forventningerne til dig. Når du bliver ansat, skal du have en ansættelseskontrakt. Den indeholder oplysninger om blandt andet: Løn og arbejdstid Ferie Mødetider Opsigelselsesvarsel Ansættelseskontrakt Den skriftlige ansøgning Jobsamtale Ansøgning og ansættelsessamtale I mange tilfælde vil du blive bedt om at sende en skriftlig ansøgning til et job. Du kan eventuelt få hjælp til at skrive ansøgningen på arbejdsformidlingen, kommunen eller i fagforeningen. Hvis du bliver indkaldt til en samtale om jobbet, vil der ofte være mere end en person til stede. Det kan for eksempel være chefen og en repræsentant for medarbejderne. I løbet af samtalen vil de selvfølgelig forsøge at få et indtryk af, om du er kvalificeret til jobbet og om du passer ind på arbejdspladsen. Det lægger arbejdsgivere vægt på: Et godt og forståeligt dansk svarende til de krav, jobbet stiller. Relevant erhvervserfaring. En klar og velformuleret skriftlig ansøgning, vedlagt et curriculum vitae det vil sige en kort beskrivelse af din uddannelsesbaggrund, arbejdsefaring, alder og interesser og dokumentation for dine kvalifikationer. For eksempel kopier af eksamensbeviser, kursusbeviser og anbefalinger. Ansøgningen må også gerne fortælle om fritidsinteresser, herunder eventuelt deltagelse i frivilligt arbejde. Evner og vilje til at arbejde både selvstændigt og i samarbejde med andre. Initiativrigdom. Fleksibilitet og åbenhed over for nye ting.

196 At starte egen virksomhed 91 Mange love og regler Det danske samfund har brug for mennesker med initiativ og lyst til at starte deres egen virksomhed. Men at etablere en ny virksomhed kræver omtanke og mange forberedelser. For uanset hvilken virksomhed der er tale om, er der en række love og regler, man skal kende og overholde. Virksomheden skal registreres hos de lokale told- og skattemyndigheder. Der skal løbende afleveres regnskaber til told- og skattemyndighederne. En restaurant skal søge spiritusbevilling, og køkkenet skal leve op til kravene fra sundhedsmyndighederne. Har man ansatte, skal der tegnes arbejdsskadeforsikring og sygeforsikring for dem. Hensigten er at beskytte borgerne og de ansatte mod blandt andet dårlig hygiejne, arbejdsulykker og skattesnyd. ARBEJDE OG ARBEJDSMARKED Søg råd og vejledning, inden du går i gang Inden man kaster sig ud i at blive selvstændig, er der gode muligheder for at få rådgivning. Du kan eksempelvis henvende dig på kommunen i det lokale erhvervskontor, hos en etableringsvejleder i amtsligt regi, hos Told og Skat og hos arbejdsformidlingen og høre nærmere. Via internettet kan du få overblik over rådgivningsmulighederne og information om love, regler, finansieringsmuligheder m.v.

197 92 Aktiveringstilbud til ledige ARBEJDE OG ARBEJDSMARKED Aktivering til dem, der ikke har fået job Danmark har et veludbygget sikkerhedsnet, der hjælper dem, der ikke har et forsørgelsesgrundlag, med at udvikle deres kvalifikationer og komme i gang på arbejdsmarkedet. Mens man således står til rådighed for arbejdsmarkedet, får man økonomisk hjælp i form af introduktionsydelse*, kontanthjælp* eller arbejdsløshedsdagpenge*. Systemet bygger på princippet om, at alle, der på nogen måde kan, skal være selvforsørgende og på princippet om, at pligter og rettigheder hænger sammen. Man har således pligt til at søge og modtage arbejde og til at passe det. Kan man ikke umiddelbart få et almindeligt arbejde, har man for at kunne modtage økonomisk støtte pligt til at tage mod samfundets tilbud om aktivering. Denne pligt indebærer, at forsømmelser og manglende pligtopfyldelse fører til sanktioner, som for eksempel at man helt eller delvis mister de økonomiske ydelser, man ellers havde ret til. Kommunale aktiveringstilbud Kommunerne skal blandt andet tilbyde erhvervsrettet aktivering* i forbindelse med introduktionsprogrammet for nyankomne borgere. Se nærmere herom i afsnittet om hjælp og vejledning i kommunen på side 31. Man kan igen få hjælp hos kommunen, hvis man stadig er arbejdsløs efter de første tre år i Danmark. Det kan man også, hvis man bliver ledig senere og ikke har en arbejdsløshedsforsikring. Kommunen skal tilbyde aktivering. Det indebærer, at den aktiverede skal dygtiggøre sig til at komme i gang med en uddannelse eller et arbejde, for eksempel gennem erhvervsfaglige kurser og jobtræning på virksomheder. Den økonomiske bistand, som man modtager, mens aktiveringen står på, er betinget af, at man yder en aktiv indsats. Man må således ikke udeblive fra kurser og praktikforløb uden en gyldig grund for eksempel at man er syg. Bliver man tilbudt et job, mens man er under aktivering, skal man tage det. Ellers risikerer man at miste introduktionsydelsen eller kontanthjælpen helt eller delvis. Dygtiggørelse gennem uddannelse eller arbejde Krav til aktiv indsats

198 93 Aktivering af forsikrede ledige Hvis du er medlem af en arbejdsløshedskasse* (se afsnittet om arbejdsløshedsforsikring), kan du på visse betingelser få aktiveringstilbud og økonomisk hjælp, hvis du igen bliver arbejdsløs. Formålet er, at du skal dygtiggøre dig for hurtigst muligt at få arbejde igen. ARBEJDE OG ARBEJDSMARKED Den væsentligste forskel mellem aktivering af ikke-forsikrede og forsikrede ledige er, at det er arbejdsformidlingen og ikke kommunen, der har ansvaret for de forsikrede.

199 9 ØKONOMI OG FORBRUG

200 Styr på privatøkonomien 95 Meget at holde styr på Der er mange ting at holde styr på i din private økonomi. På den ene side modtager du løn eller anden indkomst. På den anden side skal du betale husleje, varme, el, mad, tøj og mange andre ting. Og så skal du betale skat af den indkomst, du har. Betalingskort Hvis banken vurderer, at din økonomi er til det, kan du få et Dankort*. Det kan du bruge til at betale med langt de fleste steder. Det er også banken, der vurderer, om du kan få et kreditkort. Dankort ØKONOMI OG FORBRUG Elektroniske overførsler Automatisk betaling af regninger Konto i banken Stadig flere typer beløb bliver overført elektronisk til folks bankkonti. Det gælder for eksempel lønudbetalinger, kontanthjælp, børnebidrag og pension. Derfor har de fleste mennesker en bankkonto. Du kan gå ind i et hvilket som helst pengeinstitut og oprette en konto. Hvis du har en bankkonto, kan du aftale, at dine regninger bliver betalt automatisk direkte fra kontoen. Du kan for eksempel oprette en budgetkonto udelukkende til betaling af regninger. Og en opsparingskonto, hvor du får en særlig høj rente. Må ikke kræve dansk statsborgerskab Pengeinstitutter må ikke stille krav om, at du har dansk statsborgerskab for at låne dig penge. Forretninger må ikke kræve, at du har dansk statsborgerskab, for at du kan leje eller købe på kredit. Men de må gerne kræve, at du har fast indtægt og adresse i Danmark. Mange forretninger har kontosystemer. Det er den enkelte forretning, der vurderer, om du kan få udstedt et kontokort til en konto hos den. Lån og kredit i pengeinstituttet De fleste pengeinstitutter yder gerne lån og kreditter til deres kunder. Men det kræver, at du har en nogenlunde stabil indkomst og en fornuftig økonomi. Hvis du er selvstændig med uregelmæssige indtægter, kan en kassekredit være god at have. En kassekredit er en aftalt trækningsret tilknyttet en grundkonto. Du skal bare være opmærksom på, at renterne på en kassekredit er høje, og at en kassekredit forudsætter, at pengeinstituttet vurderer, at din økonomi er til det. Prisen for at oprette et lån er forskellig fra bank til bank. Og renternes størrelse afhænger af den type lån, du Kredit- og kontokort Krav om fornuftig økonomi Kassekredit Undersøg mulighederne

201 96 Leje og køb på kredit ØKONOMI OG FORBRUG Se dig godt for vil optage. Derfor kan det godt betale sig at undersøge, hvor du kan få lånet billigst. Økonomisk rådgivning I de fleste pengeinstitutter kan du få tilbud om rådgivning i forhold til din økonomi. Det kan for eksempel være om at lægge et budget eller at vurdere forskellige lånemuligheder. Før du engagerer dig i for eksempel større lån, bør du dog også selv undersøge tingene grundigt. Mange forretninger tilbyder kunderne at leje især dyre varer. Det kan for eksempel være køleskab, fryser, fjernsyn og video. Andre tilbyder, at du kan købe varen på kredit. Så låner du i princippet pengene til en bestemt rente. I de tilfælde skal du være opmærksom på, at renten ofte er forholdsvis høj. Samtidig skal du betale gebyr, når du opretter lånet. Hvis du lejer eller køber på kredit over et vist beløb, skal du skrive under på en kontrakt, som gør rede for betingelserne. Det er vigtigt, at du læser eller får forklaret kontrakten grundigt. Ellers risikerer du nogle ubehagelige overraskelser. Køb på kredit Gennemgå kontrakten grundigt Ikke uafhængig rådgivning Revisor til det komplicerede Selv om pengeinstituttet som regel giver en god og saglig rådgivning, skal du huske, at det ikke er en uafhængig rådgiver men en privat, kommerciel virksomhed. Hvis du har en kompliceret økonomi, for eksempel fordi du driver forretning, bør du kontakte en revisor. Hvis kontrakten brydes Betaler man ikke renterne og afdragene på sin gæld, risikerer man at blive registreret som dårlig betaler. Så kan man ikke leje eller købe på kredit igen hverken hos den, man skylder penge eller andre steder. Forlader man landet, inden man har betalt sin gæld, kan pengene inddrives via lokale inkassofirmaer, som danske virksomheder samarbejder med, der hvor man slår sig ned.

202 Forsikringer Forbrugerrettigheder 97 Private forsikringer Du kan beskytte dig selv og din familie ved hjælp af private forsikringer. Hvis du for eksempel bliver bestjålet, hvis din ejendom lider skade, eller du kommer ud for en ulykke, så du ikke kan arbejde så kan du få en erstatning der svarer til tabet, hvis du er forsikret. Vigtigst er en ansvarsforsikring. Den dækker skader, du forvolder på andre personer eller ting. Som forbruger har du rettigheder, der skal beskytte dig mod at blive snydt. Du har for eksempel ret til at få byttet eller repareret en vare, der er beskadiget eller som ikke lever op til det, sælgeren har lovet. Du skal blot henvende dig til sælgeren senest 12 måneder efter, at du har købt varen. Du skal medbringe kvitteringen. Og så Reklamation inden 12 måneder ØKONOMI OG FORBRUG Svært at vælge Der findes mange forsikringsselskaber og mange typer forsikringer. Fra livsog ulykkes- og ansvarsforsikring til husstands-, syge- og bilforsikring. Selskaberne har forskellige priser og vilkår, som det kan være svært at overskue. Det er for eksempel ikke altid, at den dyreste forsikring er den bedste. Du bør blandt andet tage stilling til, hvilke forsikringsydelser, du har behov for, hvor stor dækningen skal være og hvor stor en selvrisiko, der skal være. Lovpligtige forsikringer Nogle forsikringer har man pligt til at have. Du skal have en brandforsikring, hvis du ejer en bolig. Og du skal have ansvarsforsikringer, hvis du har hund, bil, motorcykel eller knallert. Ansvarsforsikringerne dækker skader på andre personer end én selv.

203 98 Det danske skattesystem ØKONOMI OG FORBRUG Hvis du fortryder Deklaration og mærkning skal du kunne bevise, at du ikke selv er skyld i fejlen. Du har ikke ret til at bytte en vare, som du fortryder at have købt. Alligevel kan det lade sig gøre i en del butikker. Nogle steder kan du få pengene tilbage. Andre steder får du et tilgodebevis på beløbet eller mulighed for at bytte varen til en anden vare i butikken. Du har ret til at få oplyst indholdet i de fødevarer, du køber, hvornår de er fremstillet, og hvor længe de er holdbare. Der findes en række forskellige ordninger om mærkning og kontrol af fødevarer. Det kan for eksempel være en garanti for, at en vare er fremstillet økologisk, eller at den er allergitestet. Klagemuligheder Hvis du ikke mener, at du er blevet behandlet retfærdigt af forretningen, sælgeren eller håndværkeren, når du har klaget over deres produkt, kan du klage til Forbrugerklagenævnet eller til et privat klage- og ankenævn. Det danske skattesystem fungerer på den måde, at alle privatpersoner betaler skat af deres indkomst til stat, amt og kommune. Medlemmer af folkekirken betaler kirkeskat, og virksomhederne betaler selskabsskat. Foruden indkomstskat betaler vi indirekte skatter i form af moms, hver gang vi køber en vare eller en serviceydelse. Desuden betaler vi afgifter på en række varer som benzin, alkohol og tobak. Hvis du er lønmodtager, bliver indkomstskatten automatisk trukket fra din løn, inden du får den udbetalt. Du skal hvert år udfylde en selvangivelse, som skal indeholde oplysninger dels om dine indtægter, dels om de fradrag, du har. Du modtager selvangivelsen i januar/februar, og den skal være indleveret senest 1. maj. Især for lønmodtagere gælder det, at skattemyndighederne allerede har mange af oplysningerne, fordi de indberettes automatisk. Direkte og indirekte skatter og afgifter Skattetræk og selvangivelse Du skal normalt indbetale et gebyr, når du indgiver klagen. Hvis du får medhold i din klage, får du pengene igen. Fradragsberettigede udgifter er særlige udgifter, der kan trækkes fra det indkomstgrundlag, hvorpå skattemyndighederne beregner skatten. Det er for eksempel renteudgifter til gæld, udgifter til fagforeningskontingent, arbejdsløshedsforsikring og Muligheder for fradrag

204 99 børnebidrag og i nogle tilfælde transportudgifter i forbindelse med arbejde. Desuden er der et særligt personfradrag, som ikke er knyttet til nogen bestemt udgift. Også når det gælder de fradragsberettigede udgifter, har skattevæsnet ofte oplysningerne i forvejen. For mange mennesker gælder det dog, at de selv skal sørge for at gøre opmærksom på nogle af deres fradragsberettigede udgifter. Hvor meget den enkelte betaler i skat, afhænger af størrelsen af indkomst og formue samt af mulighederne for fradrag. Dertil kommer, at skatteprocenterne er forskellige fra kommune til kommune og fra amt til amt. Skattesystemet er progressivt. Det betyder, at jo mere man tjener, jo højere er ens trækprocent. Formålet er, at de bredeste skuldre skal bære den tungeste del af byrden. Skattens størrelse Skatteprocenten stiger med indtjeningen ØKONOMI OG FORBRUG Finansiering af velfærdssamfundet Grundstenen i den danske velfærdsmodel er, at enhver, der er i stand til det, forsørger sig selv og sin familie og derudover yder sit bidrag til fællesskabet gennem skattesystemet. Skatterne har blandt andet til formål at opretholde et serviceniveau, der kan sikre alle borgere rimelige livsbetingelser uanset om de har få eller mange penge. Skatterne anvendes for eksempel til sundhedsvæsnet, uddannelse og forskning, bygning af veje og jernbaner, forsvaret, indsats for et bedre miljø samt sociale ydelser som folkepension, kontanthjælp og særlig hjælp til mennesker, der på forskellig måde har svært ved at klare sig selv.

205 10 KULTUR OG FRITID

206 At tænke og tale frit 101 Rige muligheder Kultur er mange ting Mange tilbud og høj deltagelse Danmark har et rigt kultur- og fritidsliv. Det udspringer blandt andet af landets historiske traditioner for folkeoplysning* og foreningsliv og friheden til at tænke og tale frit. Kulturlivet omfatter blandt andet de skabende kunstarter, presse og medier, borgernes engagement i ideer og religion og hverdagslivets vaner. Mange er medlem af foreninger eller interesseorganisationer, dyrker idræt eller modtager fritidsundervisning, tager på arrangerede udflugter eller går på højskole* (se også afsnittet om folkeoplysning på side 104). Andre tilbud er teater, biograf, museumsbesøg og udstillinger, foredrag og biblioteker. Nogle af aktiviteterne koster mange penge, men arbejdsløse, pensionister og studerende kan i nogle tilfælde få rabatter. De fleste større byer har turistkontorer, hvor man kan få oplysning om udbuddet af kunst og kultur i området. Man kan også få sådanne oplysninger på biblioteket eller via aviser, blade og internettet. En del af kulturlivet er også de traditioner og vaner, der knytter sig venskaber, sammenkomster, fester og fødselsdage. Medierne og den offentlige debat Friheden til at tænke og tale frit er en vigtig del af demokratiet. Det kommer blandt andet til udtryk i en fri presse og den offentlige debat. I Danmark præges hverdagen af mange forskellige tv- og radiokanaler, aviser og blade og en stigende kommunikation via internettet. Efterhånden er der også en del af disse medier, der henvender sig specielt til etniske mindretal. En stor del af medieverdenen er ren underholdning. Men den kulturelle, politiske og øvrige samfundsmæssige debat indtager en fremtrædende plads i mediebilledet. Og den frie debat er med til at sætte fokus på såvel problemer som løsninger af betydning for samfundet. Foreningsdanmark Vigtig del af demokratiet Også medier henvendt til etniske mindretal Det brede mediebillede Danmark er blandt de lande i verden, hvis befolkning har den højeste grad af foreningsmedlemskab. 73% er medlem af mindst to foreninger. Hvis man som ny borger vil lære andre mennesker at kende, kan deltagelse i foreningslivet være en god indgang. KULTUR OG FRITID

207 102 KULTUR OG FRITID Begrænsningerne for den frie presse Vi har en fri presse, som ikke er underlagt censur. Alligevel er der visse ting, som det ikke er tilladt at offentliggøre. For eksempel må medierne ikke afsløre statshemmeligheder, fremsætte injurier eller viderebringe nedværdigende, racistiske eller diskriminerende holdninger. Det betyder naturligvis ikke, at sådanne holdninger ikke må behandles af medierne. Det skal bare ske på en saglig måde eller for at skabe debat. Licensbetaling Danmarks Radio og TV2 er public service* stationer. De har pligt til at levere et bredt udbud af radio- og tv-programmer af interesse for alle dele af befolkningen. Grundlaget for public service medierne er blandt andet en radio- og fjernsynsafgift, også kaldet licens*, som alle med radio eller tv skal betale to gange årligt. Det er Folketinget, der fastsætter licensens størrelse. Tilmelding til licensbetaling sker via forhandleren, når man køber nyt tv eller radio. Man kan også kontakte Danmarks Radios licenskontor direkte.

208 Religionsudøvelse i Danmark 103 Alle kan frit dyrke deres religion Medlemskab af folkekirken Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, hedder det i den danske grundlov. I Danmark kan alle derfor frit dyrke den religion, de ønsker. Der findes og praktiseres da også mange forskellige religiøse overbevisninger ligesom mange er ateister og ikke tror på noget guddommeligt. Den Danske Folkekirke Ifølge Grundloven er den evangelisklutherske* kirke Den Danske Folkekirke* og understøttes som sådan af staten. Folkekirken varetager en række opgaver til gavn for samfundet som helhed. Det gælder for eksempel registrering af fødsler, navngivning og dødsfald. Det store flertal af befolkningen i Danmark cirka 85% er medlem af folkekirken. De fleste er blevet medlem ved som børn at blive døbt i kirken. Vil du som tilflytter fra udlandet gerne være medlem af folkekirken, er der følgende muligheder: Tilflyttere, som oplyser, at de er medlemmer af et andet evangeliskluthersk trossamfund end folkekirken, bliver ved registreringen i folkeregisteret gjort opmærksom på, at de fremover vil stå registreret som medlemmer af folkekirken (se også mere om folkeregistrering i afsnittet om hjælp og vejledning i kommunen på side 29). Er du døbt, men ikke i et evangeliskluthersk trossamfund, har du mulighed for at blive medlem af folkekirken ved at henvende dig til en præst i kirken, der hvor du får bopæl. Er du ikke døbt, kan du blive medlem af folkekirken ved at lade dig døbe. Medlemmer af folkekirken, der er ubegrænset skattepligtige her i landet, skal betale kirkeskat. Kirkeskatten bruges til driften af kirkerne og kirkegårdene. Kirkerne bruges til gudstjenester og kirkelige handlinger som for eksempel dåb, bryllup og begravelse. KULTUR OG FRITID

209 104 Folkeoplysning i Danmark KULTUR OG FRITID 150 forskellige trossamfund Godkendte og anerkendte trossamfund Ønsker man ikke længere at være medlem af folkekirken, kan man melde sig ud ved at henvende sig til præsten, hvor man bor. Sker udmelding inden seks måneder efter datoen for tilmeldingen til folkeregistret, har udmeldingen virkning fra denne dato. Andre trossamfund Der er mange andre trossamfund i Danmark end den evangelisk-lutherske* folkekirke. Man regner med, at der findes omkring 150 forskellige større eller mindre trossamfund i Danmark. Trossamfundene har ret til at ansætte præster imamer, rabbinere eller menighedsforstandere. Trossamfundene har også, inden for de almindelige regler om planlægning, ret til at opføre bygninger, der kan bruges til religionsudøvelse og kan få tilladelse til at anlægge en begravelsesplads. Trossamfundene kan endvidere drive skoler og udgive skrifter. Cirka 90 trossamfund, herunder islamiske, buddhistiske og hinduistiske, er godkendt i den forstand, at deres præster har ret til at forrette vielser. 11 trossamfund har opnået en særlig anerkendelse, hvilket giver dem ret til at forrette navngivning eller dåb samt vielser og udstede attester med samme gyldighed som folkekirken. Folkebibliotekerne Biblioteket er et godt sted at starte, hvis du vil finde ud af, hvad der foregår i kommunen, hvor du bor. Det er gratis at gå på biblioteket, og de fleste biblioteker har en bred vifte af tilbud. Ud over udlån af bøger, musik og video har mange biblioteker udstillinger, filmforevisninger, børneteater og foredrag. Du kan også få adgang til internettet, læse dagens aviser eller få hjælp til at finde bestemte oplysninger eller materialer. De fleste større biblioteker har en bibliotekar ansat til at hjælpe fremmedsprogede med at finde bøger og tidsskrifter. Har biblioteket ikke selv materialet, kan det bestilles fra Folkebibliotekernes Indvandrerbibliotek, som har over titler på omkring 100 sprog. Indvandrerbiblioteket låner ud til andre biblioteker, men er ikke åbent for offentligheden. Fritidsundervisning I Danmark er det udbredt at bruge sin fritid på at dygtiggøre sig inden for et bestemt fag eller område. Man kan for eksempel gå til syning, dramatik, dans, musik, kor- Start på biblioteket Fremmedsproget materiale Lær noget nyt i fritiden

210 105 Folkehøjskoler Kulturelle aktiviteter sang, edb, madlavning, sprog, filosofi eller historie. Højskolerne I midten af 1800-tallet opstod den tradition for folkeoplysning, som endnu i dag præger det danske samfund, og som gik ind for, at alle skal have mulighed for at lære og få viden om samfundet. Det var som et led i denne kulturelle bevægelse, at den danske folkehøjskole* blev grundlagt. I dag findes der landet over 87 tilskudsberettigede folkehøjskoler som regel blot kaldt højskoler. De tilbyder kurser inden for alt fra kreative fag og sport til boglige fag og mere generel samfundsoplysning. Man bor og spiser på skolen i den periode, højskolekurset varer. Det kan være fra en uge op til et år. Ud over undervisningen er opholdet ramme om en række kulturelle aktiviteter ekskursioner, fester og foredragsaftener. Har man ikke lyst til eller mulighed for at bo på højskolen, kan man bo hjemme og blot være dagelev. Ud over folkehøjskolerne findes der daghøjskoler. Her tager alle eleverne hjem til sig selv, når undervisningen er forbi. Højskolen er et godt mødested Højskolerne er en god indgang til det danske samfund. De formidler på en åben måde både den danske kulturarv og en lang række andre emner. Og de tilbyder en god måde at komme i kontakt med almindelige danskere. Aftenskolerne Endelig er der mange, der modtager fritidsundervisning på en af landets mange aftenskoler*. Mange af aftenskolerne har tilbud, der henvender sig specielt til nyankomne medborgere. Kurserne koster penge, men da skolerne får tilskud fra det offentlige, skal kursisterne ikke selv betale alle udgifterne. Tilbud til nyankomne KULTUR OG FRITID

211 106 Foreningslivet KULTUR OG FRITID Mennesker med fælles interesser En af de ting, der kendetegner det danske fritidsliv mest, er foreningskulturen. En forening er en sammenslutning af mennesker med fælles interesser faglige, politiske, kulturelle eller andre. Foreninger af særlig interesse for indvandrere og flygtninge Der findes mere end 200 foreninger af særlig interesse for indvandrere og flygtninge kulturelle foreninger, politiske foreninger og venskabsforeninger. De har til formål at styrke båndene mellem flygtninge og indvandrere indbyrdes og i relation til danskere samt at aflive myter og fordomme på begge sider. Bred vifte af interesser Der findes et utal af foreninger, organisationer og klubber. Idrætsforeninger, partiforeninger, boligforeninger, kunstforeninger, indvandrerforeninger, religiøse foreninger og foreninger for folk med en særlig hobby. Der er også foreninger, der arbejder for at varetage interesserne for mennesker med handicap, forskellige patientgrupper, ældre eller homoseksuelle. Og foreninger der arbejder for en bestemt politisk sag, for eksempel miljø eller dyrevelfærd. Endelig findes der også mødesteder, klubber og kulturhuse, som ofte er knyttet til et boligområde, hvor folk spiller kort, debatterer, dyrker en fritidsinteresse eller lytter til foredrag. Alle kan starte forening Alle har ret til at starte en forening. Det kræver blot, at man holder et møde en stiftende generalforsamling hvor man fastlægger foreningens formål og vedtægter.

212 Sport og idræt 107 I og uden for sportsklub Mange især børn og unge dyrker forskellige former for sport i deres fritid. Nogle gør det som medlemmer af sportsklubber og dyrker for eksempel fodbold, håndbold, tennis, gymnastik eller svømning. Andre foretrækker rulleskøjteløb, jogging og andre gratis sportsgrene, som man kan dyrke, når man har lyst. KULTUR OG FRITID Begrænset betaling Forældrene hjælper til I næsten alle kommuner findes der idrætsanlæg, som man kan benytte nogle gange mod betaling. Næsten alle former for organiseret motion og idræt drives af foreninger eller organisationer, som man kan blive medlem af. Medlemskabet koster også noget, men kommunen giver støtte, så brugerbetalingen er til at overkomme selv med en stram økonomi. Det er almindeligt, at forældre støtter deres børns deltagelse i frivillig idræt for eksempel ved at betale kontingent og ved at hente og bringe børnene.

213 11 SUNDHED OG SYGDOM

214 Det danske sundhedsvæsen 109 Behandling og forebyggelse Det danske sundhedsvæsen lægger vægt på både at forebygge og behandle sygdomme. Forebyggelse indebærer, at man ikke mindst gennem at oplyse om en sund levevis prøver at nedbringe risikoen for sygdom. Behandlingen kan bestå i at lindre og helbrede, når nogen bliver syge eller kommer ud for ulykker. Fortæl og spørg For de fleste er sundhed og sygdom følsomme og personlige områder, der er forbundet med stærke traditioner. Derfor kan der nemt opstå misforståelser og konflikter, når forskellige kulturers sundhedsopfattelser mødes. Især hvis det også er svært at forstå hinanden. Det er vanskeligt at give udtryk for sine ønsker og forventninger på et andet sprog. Og det kan være svært for det danske sundhedspersonale at informere godt nok om forløbet af behandlingen eller om de rettigheder og pligter, du har som patient. SUNDHED OG SYGDOM Sygdomme der hænger sammen med livsstil Nogle af de mest almindelige sygdomme i Danmark er kræft, sukkersyge, hjerte-karsygdomme og andre lidelser, der har tæt sammenhæng med folks livsstil. De er blandt andet forårsaget af overvægt, rygning, et stort forbrug af alkohol og for lidt motion. Derfor er det vigtigt, at du fortæller om dine ønsker og forventninger for eksempel til behandlingen eller maden. Af hensyn til de andre patienter og hygiejnen er det vigtigt, at du er lydhør over for personalets måde at gøre tingene på og respekterer de krav, de stiller. Nedsat livskvalitet og store udgifter Det er sygdomme, der betyder nedsat livskvalitet for mange, og som hvert år koster sundhedsvæsenet mange milliarder kroner. Det er baggrunden for, at myndighederne satser på forebyggelse og fremme af sundheden. Det sker ved at prøve at lære befolkningen at spise mere grønt og mindre fedt, at ryge og drikke mindre og at dyrke mere motion.

215 110 Sygesikringen og sygehusvæsenet SUNDHED OG SYGDOM Alle har en praktiserende læge Sygesikring betales over skatten Alle, der bor i Danmark, får tildelt en praktiserende læge. Det er denne læge, du først skal henvende dig til, hvis du bliver syg. Din praktiserende læge kan rådgive dig om sygdomsforebyggelse og behandle dig for en række lidelser. Det er også din praktiserende læge, der bedst kan vurdere, om du eventuelt har brug for anden behandling eller skal undersøges af en speciallæge. Det er den offentlige sygesikring og det offentlige sygehusvæsen, der sikrer, at du kan komme til lægen eller blive behandlet på sygehuset, når du har brug for det. Udgifterne betales over skatterne, og behandling er således gratis for patienten. Til gengæld skal du selv betale en del af udgifterne til for eksempel medicin, briller, tandlæge og andre behandlinger, som falder uden for lægens eller sygehusets regi. Der findes dog forskellige muligheder for tilskud, afhængig af ens situation og indkomst. Når du bliver folkeregistreret i din kommune, bliver du automatisk bedt om at vælge, hvilken praktiserende læge du vil have og om det for eksempel skal være en mand eller en kvinde. Udgifter man selv skal betale Frit valg af læge Bagefter får du automatisk tilsendt et sygesikringsbevis. Det er et lille gult plastickort med dit navn, adresse, personnummer og navnet på din praktiserende læge. Sygesikringsbeviset er din dokumentation for, at du har ret til at få ydelser fra sygesikringen. Medbring dit sygesikringsbevis Du bør altid medbringe det, når du skal til lægen, tandlægen, på skadestuen eller indlægges på sygehus. Du skal også have det med, hvis du rejser uden for Danmark.

216 Hos lægen 111 Bestil tid Hvis du skal til lægen, skal du ringe og bestille tid. De fleste læger har åbent mellem 8.00 og på hverdage og har telefontid om morgenen. Du vil normalt få en tid senest fem hverdage, efter at du har ringet. Men er du meget sløj, kan lægen som regel finde en tid samme dag. SUNDHED OG SYGDOM Undersøgelse, behandling eller henvisning Lægen undersøger dig og beslutter så, hvad der videre skal ske. Det kan være, du skal have en recept på medicin. Men det er langt fra alle tilstande, der kan helbredes med medicin. Måske skal du henvises til en speciallæge for eksempel en hudlæge eller en gynækolog. Lægen kan også henvise dig til en kiropraktor eller en fysioterapeut, hvis du har dårlig ryg. Her skal du selv betale for noget af behandlingen. Besøg hos din praktiserende læge Kom til den aftalte tid. Ring afbud i god tid, hvis du bliver forhindret. Så kan en anden overtage din tid. Lægen kan være optaget af en akut patient, så du først kommer til lidt efter din aftalte tid. Kom alene eller højst sammen med én anden person. Uden for lægens konsultationstid Endelig kan lægen henvise dig til at blive undersøgt eller indlagt på et sygehus. Lægevagt og akut hjælp Hvis du har brug for lægehjælp uden for lægens konsultationstid altså efter klokken på hverdage og hele døgnet i weekender og på helligdage skal du ringe til lægevagten. Nummeret på den lokale lægevagt, kan du blandt andet finde i telefonbogen for dit lokalområde. Når du ringer til lægevagten, bliver du udspurgt om din/patientens tilstand. Hvor alvorlig er en eventuel skade? Har du/patienten feber og hvor meget? Ud fra svarene vil lægevagten vurdere, om der skal komme en læge på hjemmebesøg eller om I selv skal opsøge lægevagten eller en skadestue. Spørgsmål om patientens tilstand

217 112 SUNDHED OG SYGDOM Brug kun lægevagten, når det er nødvendigt Når det skal gå hurtigt Du vil også blive spurgt om dit/patientens personnummer. Ring kun til lægevagten, hvis det er nødvendigt eller hvis du er i tvivl om, hvorvidt tilstanden er alvorlig. Alarm 112 I akutte og livstruende situationer skal du straks ringe til alarmcentralen på 112. Det kan være, hvis en pulsåre er skåret over, hvis patienten ikke kan trække vejret eller har stærke smerter i brystet. kan føre til ondt i kroppen. Har du ondt i ryg, mave eller hoved uden påviselig fysisk årsag eller sover du dårligt så vil lægen undersøge, om årsagen er psykisk. Så bliver du spurgt, hvordan du har det i det hele taget. Om du har mange bekymringer. Om du har problemer i dit ægteskab. Om du savner dit hjemland og din familie. Eller om du har været udsat for traumatiske oplevelser har siddet i fængsel, oplevet krig eller er blevet torteret. Spørger om dine problemer På alarmcentralen beder man om dit navn, adresse og det telefonnummer, du ringer fra. Derefter sørger alarmcentralen for, at der bliver sendt en ambulance eller anden relevant hjælp. Lægen har tavshedspligt, så du kan trygt fortælle om dine problemer. Hvad du fortæller, går hverken videre til myndighederne eller til andre personer. Lægen har tavshedspligt Ondt i sjælen Tolkning Offentlige myndigheder har pligt til at sørge for, at deres budskaber bliver forstået. Derfor skal lægen sikre sig, at du kan forstå, hvad der bliver sagt og at han eller hun selv kan forstå dig. Er det ikke tilfældet, skal lægen sikre dig tolkebistand. Psykiske problemer I Danmark er det efterhånden almindelig anerkendt, at ondt i sjælen Afhængig af samtalens forløb vil lægen måske vurdere, at dine symptomer ikke kan behandles med medicin alene. I stedet vil lægen måske henvise dig til en psykolog eller anden relevant behandling. En del mennesker søger hjælp hos en psykolog til at løse deres problemer eller komme over for eksempel en skilsmisse eller en stor sorg. Psykologhjælp

218 113 Program for undersøgelser Helbredsundersøgelse af børn og unge Fra et barn er fem uger til det er 15 år bliver det tilbudt mindst ni forebyggende helbredsundersøgelser hos lægen efter et nøje fastlagt program. De syv undersøgelser finder sted, inden barnet begynder i skolen. SUNDHED OG SYGDOM Spørgsmål om barn og familie Ved den første undersøgelse spørger lægen om familiens generelle situation, om amning og søvn og om barnets udvikling og trivsel. Barnet bliver undersøgt grundigt, og lægen vejleder om barnets kost og om, hvordan man bedst stimulerer barnet. Senere drejer undersøgelserne sig også om barnets evne til at bevæge sig, dets brug af sanserne, dets sproglige udvikling, skolemodenhed og hverdagsliv. Bestil selv tid Undersøgelserne skal gøre lægen opmærksom på eventuelle problemer med barnets trivsel og helbred, som der bør sættes ind overfor. Forældrene skal selv bestille tid til helbredsundersøgelsen, indtil barnet begynder i skolen.ved sundhedsplejerskens første besøg får de udleveret en lille bog, hvor der blandt andet står, hvornår undersøgelserne anbefales. Vaccinationer Alle børn kan blive vaccineret mod en række sygdomme, der kan være dødelige.vaccinationerne er gratis og gives ofte i forbindelse med de forebyggende helbredsundersøgelser. Vaccinationsprogrammet for børn omfatter difteri, stivkrampe, kighoste, polio, mæslinger, fåresyge, røde hunde og meningitis. Gratis vaccinationer

219 114 SUNDHED OG SYGDOM Betaling for vaccinationer ved udlandsrejser Kvinder, der ikke har haft røde hunde, og ikke er vaccineret imod dem, bør lade sig vaccinere, inden de bliver gravide. Får kvinden røde hunde under graviditeten, har hun nemlig en betydelig risiko for at føde et barn med handicap. Man skal selv betale for særlige vaccinationer i forbindelse med udlandsrejser. Alder Vaccinationsprogrammet 3 måneder Difteri-stivkrampe-kighoste-polio 1, haemophilus influenzae type B* 5 måneder Difteri-stivkrampe-kighoste-polio 2, haemophilus influenza type B* 12 måneder Difteri-stivkrampe-kighoste-polio 3, haemophilus influenzae type B* 15 måneder Paraplyvaccine 1 (mæslinger, fåresyge, røde hunde) 2 år Poliosukker 1** 3 år Poliosukker 2** 4 år Poliosukker 3** 5 år Difteri-stivkrampe 4 12 år Paraplyvaccine 2 (mæslinger, fåresyge, røde hunde) 18 år Røde hunde (kvinder) * Mod meningitis og strubelågsbetændelse forårsaget af bakterien haemophilus influenzae type B ** Fra 1. juli 2001 skal de 2-årige ikke længere have poliodråber, men i stedet en difteri-stivkrampe-kighoste-polio vaccination i 5 års alderen. De større børn, der er begyndt med poliodråber, vaccineres færdig med disse ved 3 og 4-årsundersøgelsen.

220 115 Omskæring af piger er forbudt Omskæring af piger er en alvorlig lemlæstelse af kroppen og kan medføre infektioner, barnløshed, livslange smerter, psykiske problemer og mange andre sundhedsmæssige problemer. Det er derfor forbudt og strafbart at omskære piger. For omskæring af drenge, gælder der særlige regler. Spørg din praktiserende læge. SUNDHED OG SYGDOM

221 116 På sygehuset SUNDHED OG SYGDOM Frit sygehusvalg Du kan blive indlagt på sygehuset akut på grund af en pludseligt opstået skade eller tilstand. Eller du kan blive indlagt på sygehuset til behandling efter en henvisning fra din læge. Der er frit sygehusvalg i Danmark. Nogle patienter ønsker at komme på et bestemt sygehus. Det kan være, fordi det ligger i nærheden af, hvor deres familie bor eller fordi der er en kortere ventetid på behandling. Man skal give sin læge besked om, på hvilket sygehus man ønsker at blive undersøgt eller indlagt. Sygehusene er indrettet, så 1-4 patienter deler en stue. Kvinder og mænd ligger på separate stuer. Der er hver dag stuegang med læge og sygeplejersker. Lægen tilser patienten, lægger planer for undersøgelser og behandling og giver den indlagte mulighed for at stille spørgsmål. Regler om mad og besøg På sygehusene er der faste besøgstider. Der er også en forventning om, at syge mennesker får fred og ro. Spørg derfor på afdelingen, hvor mange Indretning af stuer Stuegang Fred og ro også i besøgstiden

222 117 Sygehuset sørger for mad, tøj og hygiejne Specielle ønsker til kosten Forældre kan overnatte hos syge børn besøgende, der er velkomne ad gangen. Kommer man uden for besøgstiden, skal man være ekstra stille. Og kan patienten gå oppe, bør patient og besøgende forlade stuen og i stedet opholde sig i fællesrummet, så længe besøget varer. Sygehuset sørger for, at patienterne får mad, vasket tøj, kommer i bad og bliver hjulpet med, hvad de ellers har brug for. Bortset fra frugt må man ikke medbringe mad til patienten, da den kan indeholde ting, der ikke indgår i patientens kostplan. Har du som indlagt specielle ønsker til maden er allergiker, vegetar eller spiser ikke svinekød skal du sige det til personalet. Så får du en særlig kost. Den mad, sygehuset serverer, er kun for de indlagte. Besøgende kan på nogle sygehuse købe mad i en kantine. På andre kan de købe madbilletter til hospitalsmaden. Børn på sygehuset De fleste sygehuse tilbyder forældre at overnatte, når deres barn er indlagt. Forældre til syge børn må gerne være på hospitalet uden for besøgstiden. Nogle steder skal forældrene selv betale for deres mad. Hvis du har et alvorligt sygt barn under 14 år, kan du efter aftale med din arbejdsgiver og kommune få godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste, hvis du går ned i tid eller holder helt fri, mens dit barn er indlagt. På psykiatrisk sygehus Hvis du har så alvorlige psykiatriske problemer, at du ikke kan fungere i hverdagen, vil din læge måske tilbyde dig at blive indlagt på et psykiatrisk sygehus. Her vil du blive tilbudt samtale- og eventuelt medicinsk behandling. Du er selv med til at tilrettelægge forløbet af behandlingen. Og du møder mennesker i samme situation som dig selv. På en stor del af de psykiatriske sygehuse er der enestuer til de fleste patienter. Er man til fare for sig selv eller sine omgivelser og nægter at lade sig indlægge frivilligt, kan man blive tvangsindlagt på en lukket psykiatrisk afdeling. Behandlingen her er den samme som på en åben afdeling. Blot kan man ikke forlade stedet uden opsyn. Godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste Samtaler og medicinsk behandling Tvangsindlæggelse SUNDHED OG SYGDOM

223 118 Tandpleje SUNDHED OG SYGDOM Gratis tandpleje fra 0 til 18 år Tandpleje for børn og unge Alle børn i Danmark tilbydes gratis tandpleje fra de er 0 til 18 år. De kommer til tandlæge en til to gange om året. Her lærer de at passe på deres tænder og får behandlet og reguleret tænderne, hvis det er nødvendigt. Den effektive forebyggelse betyder, at børn i Danmark har en tandsundhed, som er blandt de bedste i verden. De fleste børn har få eller ingen huller. Tandtab og tandudtrækning er meget sjældne. Barnet indkaldes som regel til tandlæge, inden det fylder to år. Selv om barnet endnu ingen tænder har, er det en god idé at komme. Så kan barnet møde tandlægen og se klinikken og forældrene få vejledning i at passe på barnets tænder. Selv om mælketænderne falder ud i løbet af barneårene, skal man alligevel passe på dem, mens de er der. Ellers risikerer man at gøre skade på de blivende tænder, der kommer bagefter. I de fleste kommuner foregår tandlægebesøget i en klinik i tilknytning til en skole. Nogle mindre kommuner har i stedet aftale med en privat tandlæge. Men også her er børnenes tandpleje gratis for forældrene. Pas også på mælketænderne Når barnet begynder i skole, bliver det automatisk indkaldt til undersøgelse via skolen. Tandplejepersonalet kommer også ud og underviser børnene i, hvordan de skal passe deres tænder. Skoletandplejen Så længe børnene går i de mindre klasser, er det en god ide, at forældrene følger dem til tandlægen. Når børnene bliver større, kan de gå selv. Hvis der skal foretages større behandlinger, vil forældrene altid blive taget med på råd.

224 119 Find din egen private tandlæge Tandlægebesøg som rutine Tandpleje for voksne Voksne over 18 år skal selv finde en privat tandlæge, for eksempel i den lokale telefonbog. Man skal selv betale for undersøgelser og behandling, men den offentlige sygesikring giver et tilskud til mange af ydelserne.tilskuddet trækkes automatisk fra på regningen. En privat sygeforsikring kan hjælpe med til at betale omfattende behandlinger eller store operationer. Det anbefales, at man går til rutinemæssige undersøgelser hos tandlægen cirka to gange om året og ikke kun når der er noget galt, eller det gør ondt. På den måde bliver det opdaget i god tid, hvis der for eksempel er ved at opstå et hul i en tand. Så bliver behandlingen ikke så omfattende eller dyr. man, at problemerne vokser sig større, end de var til at begynde med. Kommunerne skal yde omsorgstandpleje til folk, der ikke selv kan komme hen til en tandlæge. Det vil typisk sige ældre eller folk med omfattende handicap. I de tilfælde skal patienten selv kun dække en mindre del af udgifterne. Akut tandlægehjælp Får du pludselig og voldsom tandpine uden for tandlægens åbningstid, er der som regel en døgnåben tandlægevagt i nærheden. Du kan finde nummeret i den lokale telefonbog. Omsorgstandpleje SUNDHED OG SYGDOM Bestil tid Også langvarige behandlinger Præcis som hos lægen skal du bestille tid i forvejen og komme til den aftalte tid. Hvis du kommer regelmæssigt til tandlægen, bliver du automatisk indkaldt skriftligt til undersøgelse. Ikke alle behandlinger kan klares med et enkelt tandlægebesøg. Behandlingen kan strække sig over længere tid, for eksempel hvis tænderne skal reguleres. Det er vigtigt ikke at afbryde behandlingen i utide. Ellers risikerer

225 120 Medicin SUNDHED OG SYGDOM Kun godkendt medicin Med og uden recept Et lægemiddel kan kun forhandles her i landet, hvis det er godkendt ved en markedsføringstilladelse, der enten er udstedt af Europakommissionen eller af Lægemiddelstyrelsen i Danmark. I Danmark skelner man mellem receptpligtige lægemidler og håndkøbslægemidler. Receptpligtige lægemidler må kun udleveres på apoteket efter en læges anvisninger (recept). Håndkøbslægemidler kan købes uden recept. Det er muligt at købe alle håndkøbslægemidler på apoteket. Endvidere er det på en række andre steder som materialister og supermarkeder, der er godkendt til salg af håndkøbslægemidler, muligt at købe visse midler for eksempel mod lettere smerter, ondt i halsen og hoste samt til rygeafvænning. Ved køb af visse lægemidler yder den offentlige sygesikring tilskud. Det sker for at sikre, at det at være syg og have behov for medicin, ikke bliver en for stor økonomisk belastning for den enkelte. Tilskuddets størrelse afhænger af den enkelte persons forbrug af medicin med tilskud i løbet af en periode på ét år. Spørg din læge eller dit apotek, hvis du vil have mere at vide om tilskud til medicin. Tilskud til medicin De lægemidler, som kun sælges på apoteker, sælges til samme priser over alt i landet.

226

227 12 SKIK OG BRUG

228 123 Helligdage, mærkedage og højtider I løbet af året er der en række helligdage og mærkedage, som markeres ved, at børnene har fri fra skole, de fleste voksne har fri fra arbejde, og butikkerne er helt eller delvist lukkede. På helligdage holdes gudstjeneste i folkekirken. De vigtigste helligdage fejres i forbindelse med de tre store højtider, som er julen, hvor man fejrer Jesu fødsel, påske hvor Jesu korsfæstelse, død og opstandelse er i centrum, og pinsen, som er Helligåndens fest. Der er mange traditioner knyttet til højtiderne, ikke mindst til julen, og for de fleste er højtiderne en god anledning til at være sammen med familie, slægt og venner. Andre helligdage er: Nytårsdag, 1. januar. Store Bededag, der har baggrund i en række bededage, som for mange år siden blevet slået sammen. Kristi Himmelfartsdag, hvor de kristne fejrer, at Jesus er opfaret til Himlen. De vigtigste mærkedage er: 1. maj, arbejderbevægelsens internationale kampdag. 5. juni, grundlovsdag, hvor man fejrer Danmarks Riges Grundlov. Danmark fik sin første grundlov i SKIK OG BRUG Jul Juleaften er den 24. december, hvor familierne samles, spiser sammen og giver hinanden gaver. De fleste danser om juletræet, et grantræ med pynt og stjerne i toppen, og synger julesalmer og sange. Mange går også i kirke til julegudstjeneste. På gader og i butikker begynder julen allerede i november. Der pyntes med gran, hjerter, engle og nisser. I december holdes der julefrokoster på arbejdspladserne, og børnene laver julegaver og julepynt i børnehaver, fritidshjem og skoler. Mange børn har en julekalender, ligesom tv-kanalerne sender julekalenderprogrammer, som tæller dagene fra 1. til 24. december. Den 25. og 26. december, som kaldes første og anden juledag, samles mange familier til julefrokost.

229 124 SKIK OG BRUG Påske og pinse Fester og sammenkomster I Danmark holder man fest ved mange forskellige lejligheder: bryllup, barnedåb, konfirmation, fødselsdage og ved højtiderne. Når man har fået en ny bolig, har afsluttet en uddannelse, skal ud at rejse eller bare fordi man har lyst. Så inviterer man venner, familie eller arbejdskolleger til mad og drikke og nogle gange bliver der danset til ud på aftenen. Hvis du bliver inviteret til fest eller middag, er det en god idé at have en lille ting med til værten. En flaske vin, en buket blomster, chokolade eller andet. Er du inviteret til fødselsdag, forventes du at have en gave med. Påsken falder hvert år i marts eller april, pinsen i maj eller juni. Ud over de religiøse traditioner, hvor de kristne fejrer Jesu opstandelse fra de døde, er der i påsken tradition for, at man giver hinanden påskeæg. Det er som regel æg lavet af chokolade. Æggene er et gammelt frugtbarhedssymbol. I pinsen har nogle den tradition at stå tidligt op og se solen danse og holde pinsefrokost for eksempel ved at have en madkurv med i skoven. Børnefødselsdage Mange forældre til børn i børnehaveog skolealderen inviterer barnets venner eller klassekammerater til børnefødselsdag. Nogle inviterer kun pigerne eller kun drengene. Lagkage, boller og kakao eller sodavand samt at synge fødselsdagssang og lege fælles lege hører med til en traditionel dansk børnefødselsdag. Det forventes, at de børn, der inviteres, har en gave med til fødselsdagsbarnet. Hvis du er tvivl om, hvilken og hvor stor en gave, dit barn skal have med, så spørg de andre forældre. Ironi og humor I Danmark er humor en væsentlig måde at omgås på. Og mange betjener sig desuden meget af ironi. Det betyder, at tonen især på mange arbejdspladser undertiden kan virke ret rå. Folk kan finde på at sige ting til hinanden, som lyder grove, og som man som ny i sammenhængen nemt kan blive forskrækket over. Men ofte er det blot udtryk for, at man er gode kammerater og respekterer hinanden, selvom man også driller hinanden lidt. Tiden Danskerne lever i meget høj grad med uret. De forventer, at du kommer til den aftalte tid, hverken før

230 125 eller efter. Det gælder både arbejdsmæssige og private aftaler og det gælder aftaler med læger, tandlæger og offentlige myndigheder. At komme for sent eller udeblive uden en meget god forklaring er en sikker måde at blive upopulær på. SKIK OG BRUG Alkohol og bilkørsel Det er ulovligt og socialt uacceptabelt at køre bil, når man har drukket for meget alkohol. Det er ikke tilladt at have mere end 0,5 promille alkohol i blodet, når man skal køre for eksempel bil eller motorcykel. Danskerne og Dannebrog Ifølge en legende faldt det danske flag, Dannebrog, ned fra himlen under et slag i Estland den 15. juni Offentlige myndigheder og privatpersoner flager på særlige flagdage. Det er helligdage, kongelige personers fødselsdage og nationale mærkedage som for eksempel grundlovsdag den 5. juni. Desuden bliver Dannebrog brugt af danskerne i mange andre, uofficielle sammenhænge. Der er for eksempel flag på bordet til fødselsdage og jubilæer. Og der er flagguirlander på mange juletræer og i forbindelse med juleudsmykningen på gader og i butikker. Den udbredte brug af flaget er en gammel tradition og ikke udtryk for, at danskerne er specielt nationalistiske.

231 126 SKIK OG BRUG Krop og sex Uanset om man bryder sig om det eller ej, møder man nøgenhed og sex mange steder i samfundet. Aviser og blade bringer artikler om sex og samliv, og reklamer udstiller den menneskelige krop. Det er udtryk for en almindelig samfundsudvikling, som har medført et friere syn på seksuallivet. I de seneste årtier er der opstået nye samlivsformer, en større frihed for den enkelte til at bestemme over egen krop og bedre rammer for eksempel for homoseksualitet. Der er tale om frihed under ansvar. Det vil sige, at der er grænser for, hvad man må og ikke må. Det er strafbart at have sex med en person under 15 år, og ingen må tvinges til noget, de ikke har lyst til. Udgangspunktet er, at man skal respektere hinandens personlige og seksuelle grænser. Det er for eksempel ikke en opfordring til sex, når mennesker tager sol i parken og på stranden eller bader med lidt eller intet tøj på. Ligesom kropslige signaler i moden ikke skal tolkes som opfordring til sex. Seksuelle overgreb skal anmeldes til politiet, så den eller de skyldige kan blive retsforfulgt. Der kan være stor forskel på, hvornår unge mennesker i det danske samfund påbegynder et aktivt seksualliv. Men det er helt almindeligt for et ungt menneske at have en kæreste, og langt de fleste kæresteforhold bygger på gensidig sympati og respekt.

232

233 128 Nogle praktiske oplysninger PRAKTISKE OPLYSNINGER Alarm I akutte og livstruende situationer som ulykker, brand, overfald og akut sygdom: Ring 112. Apoteker På apoteker kan du købe medicin på recept og håndkøbsmedicin i dagtimerne, det vil som regel sige mellem kl. 9 og kl på alle hverdage undtagen lørdag, hvor de fleste lukker kl. 13 eller kl. 14. Derudover findes håndkøbsudsalg, som sælger håndkøbsmedicin i de almindelige åbningstider og som kan tage imod recepter og bestille medicinen fra et apotek. En række supermarkeder og tankstationer sælger visse former for håndkøbsmedicin som for eksempel smertestillende midler og midler mod hoste. Apotekerne har døgnåbent på skift. Hvilke apoteker der har døgnåbent, kan du få at vide ved at ringe til det nærmeste apotek eller via hjemmesiden Du skal betale et gebyr for at købe medicin uden for normal åbningstid. Banker Bankerne har normalt åbent fra kl. 10 til kl. 16 mandag, tirsdag, onsdag og fredag. De fleste har længere åbent om torsdag, det vil sige fra kl. 10 til kl eller kl. 18. Mange banker har pengeautomater, hvor det er muligt at hæve penge med Dankort* og kreditkort. Biblioteker Alle kommuner har biblioteker, hvor det er gratis at låne bøger, cd er og videofilm, og hvor det er muligt at få adgang til internettet. De fleste hovedbiblioteker har åbent mellem kl. 10 og kl. 19 på hverdage, dog kun mellem kl. 10 og kl. 13 eller kl. 14 om lørdagen. Bibliotekerne har filialer, der som regel har kortere åbningstider. Spørg i din kommune. Butikker Alle butikker må holde åbent døgnet rundt fra kl. 6 mandag til kl. 17 lørdag. Desuden må de holde åbent fire søndage om året. Mindre butikker, der især sælger mad, drikke og andre dagligvarer, må holde åbent alle søndage.

234 129 Generelt har mindre butikker, for eksempel tøjbutikker, åbent fra mandag til torsdag mellem kl. 10 og kl. 18. De har lidt længere åbent fredag og lukker tidligt om lørdagen. Mange store supermarkeder og varehuse har åbent fra kl. 8 eller kl. 9 om morgenen til kl. 20 eller kl. 21 om aftenen. Museer Der findes omkring 300 forskellige museer over hele landet. Halvdelen er statslige eller får tilskud fra staten. Der skal betales entré de fleste steder, men mange har gratis entré for børn og nogle statslige museer, for eksempel Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst, har gratis adgang om onsdagen. Offentlige kontorer De fleste offentlige kontorer har bestemte telefontider og tider for personlig henvendelse. Mange har lidt længere åbent om torsdagen og lukker tidligt om fredagen. De fleste myndigheder, for eksempel kommunerne, amterne og ministerierne har hjemmesider med information og mulighed for selvbetjening. Hvis du vil vide mere, kan du spørge i din kommune eller se på Offentlig trafik Danmark har et udbygget net af offentlig trafik, både på landsplan og lokalt. Det er muligt at købe månedskort og rabatkort til både busser og tog. Spørg på togstationer, rutebilstationer eller i kommunen, hvis du vil vide mere. Eller se på hjemmesiden Post Nogle kiosker sælger frimærker, men ellers sælges frimærker på alle posthuse. Posthusene ekspederer breve, pakker og indbetalinger til ind- og udland. Du kan også give besked om adresseændring og få en flyttemappe på det lokale posthus. Desuden er det muligt at bestille billetter til blandt andet teaterforestillinger, koncerter og sportsarrangementer på posthusene. De lokale posthuse har forskellige åbningstider, men de fleste har åbent på hverdage i tidsrummet mellem kl og kl. 17. Torsdag til kl Lørdag til kl. 13. På hjemmesiden kan du se alle postkontorers åbningstider. Breve til både ind- og udland skal lægges i en af de røde postkasser, som findes overalt i boligområderne. På postkassen kan du se, hvornår den tømmes. PRAKTISKE OPLYSNINGER

235 130 PRAKTISKE OPLYSNINGER Telefon Telefonautomater findes på mange offentlige steder. Herfra kan du ringe med enten mønter eller med særlige betalingskort, som kan købes i kiosker og supermarkeder. Alle lokalområder har en lokal telefonbog, som omdeles til alle husstande med post. Den indeholder foruden telefonnumre en række praktiske oplysninger om kommunen, lægevagten, politi, foreninger, museer, kort over lokalområdet og de gule sider med oplysninger om erhvervsdrivende i området. Du kan også finde telefonnumre via oplysningen på telefonnummer 118 eller hjemmesiden

236 Her kan du få mere at vide 131 Internet Information om det danske samfund på dansk. Information om det danske samfund på albansk, arabisk, kurmanji, persisk, somali, tyrkisk, vietnamesisk, bosnisk, serbisk, kroatisk, fransk, engelsk og dansk. Information om det danske samfund på engelsk, tysk, fransk og spansk. Telefon 1881, telefon til samfundet. Dansk og engelsksproget betjening. Bibliotek Dit lokale bibliotek kan hjælpe med yderligere oplysninger. Din kommune På hjemmesiden kan du finde de kommunale adresser, web- og e-postadresser, telefonnumre med mere. Du kan også ringe til KL (landsforening for de danske kommuner) på telefon og få disse oplysninger. DR Nyheder International Nyheder på engelsk, tyrkisk, arabisk, bosnisk/serbisk/kroatisk, urdu og somalisk. Kan findes på adressen: på telefon eller på DR Tekst-TV side 171, 172, 173 og 174. Factsheet Denmark Serie af informationsblade med generelle oplysninger om Danmarks historie, politik, økonomi, kultur m.v. på engelsk, tysk, fransk og spansk. Fås ved henvendelse til Udenrigsministeriet, Asiatisk Plads 2, 1448 København K Telefon: Hjemmeside: E-post: um@um.dk På Let Dansk Avis for læsesvage danskere samt indvandrere og flygtninge, der endnu ikke er helt fortrolige med det danske sprog. Udkommer ti gange om året med nyheder, kultur og sport. Fås bl.a. på sprogcentre eller ved henvendelse til Kroghs Forlag, Chr. Hansens Vej 3, 7100 Vejle Telefon Hjemmeside: E-post: kf@kroghsforlag.dk PRAKTISKE OPLYSNINGER

237 132 Organisationer og institutioner af særlig betydning for nye borgere PRAKTISKE OPLYSNINGER Dansk Flygtningehjælp Borgergade 10, 3. sal Postboks København K Telefon: Hjemmeside: E-post: drc@drc.dk Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade København K Telefon: Hjemmeside: E-post: inm@inm.dk Humanitær organisation, der yder hjælp til flygtninge samt information og rådgivning om integration og repatriering. Mellemfolkeligt Samvirke (MS) Borgergade København K Telefon: Hjemmeside: E-post: ms@ms.dk Forening, der arbejder for mellemfolkelig forståelse, integration, oplysningsarbejde, frivillighedsprogrammer med mere. Varetager opgaver vedrørende den overordnede udlændinge- og integrationspolitik samt indfødsret. Klageinstans vedrørende Udlændingestyrelsens afgørelser om familiesammenføring, visum og opholdstilladelse på grund af beskæftigelse eller særlige grunde. Rådet for Etniske Minoriteter Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade København K Telefon: Hjemmeside: E-post: rem@inm.dk Rådgiver integrationsministeren i spørgsmål af betydning for indvandrere og flygtninge. Vælges blandt repræsentanter for de kommunale integrationsråd.

238 Statsamterne i Danmark 133 Udlændingestyrelsen Ryesgade København Ø Telefon: Hjemmeside: E-post: udlst@udlst.dk Behandling af sager vedrørende udlændinges adgang til og ophold i Danmark, herunder sager vedrørende asyl, familiesammenføring, opholdsog arbejdstilladelse og visum. Klageinstans for afgørelser i sager om opholds- og arbejdstilladelse efter de særlige EF/EØS-regler. Statsamterne varetager sager vedrørende blandt andet separation, skilsmisse, ægtefællebidrag, børnebidrag, forældremyndighed, samværssager, indfødsret, navne og fri proces. Desuden behandler statsamterne sager om opholds- og arbejdstilladelse efter de særlige EF/EØS-regler. Hjemmeside: Københavns Overpræsidium Hammerensgade København K Telefon: E-post: overpraesidiet@statsamt.dk PRAKTISKE OPLYSNINGER Statsamtet København Hejrevej København NV Telefon: E-post: koebenhavn@statsamt.dk Statsamtet Frederiksborg Roskildevej 10 A 3400 Hillerød Telefon: E-post: frederiskborg@statsamt.dk Statsamtet Roskilde Algade Roskilde Telefon: E-post: roskilde@statsamt.dk

239 134 PRAKTISKE OPLYSNINGER Statsamtet Vestsjælland Slagelse Sorø Telefon: E-post: vestsjaellands@statsamt.dk Statsamtet Storstrøm Brovejen Nykøbing F Telefon: E-post: storstroems@statsamt.dk Statsamtet Bornholm Storegade Rønne Telefon: E-post: bornholm@statsamt.dk Statsamtet Fyn Slottet Indgang A, 1. sal Nørregade Odense C Telefon: E-post: ftn@statsamt.dk Statsamtet Sønderjylland H.P. Hanssens Gade Aabenraa Telefon: E-post: soenderjylland@statsamt.dk Statsamtet Ribe Bøge Allé Ribe Telefon: E-post: ribe@statsamt.dk Statsamtet Vejle Vedelsgade 17 B 7100 Vejle Telefon: E-post: vejle@statsamt.dk Statsamtet Ringkjøbing Holstebrovej 31 Postboks Ringkøbing Telefon: E-post: ringkjøebing@statsamt.dk Statsamtet Århus Marselis Boulevard Århus C Telefon: E-post: aarhus@statsamt.dk Statsamtet Viborg St. Sct. Hansgade Viborg Telefon: E-post: viborg@statsamt.dk Statsamtet Nordjylland Aalborghus Slot Slotspladsen Aalborg Telefon: E-post: nordjylland@statsamt.dk

240 Arbejdsformidlingerne i Danmark 135 Arbejdsformidlingen (AF) er den instans, du skal henvende dig til, hvis du søger arbejde. Der er 14 AF-regionskontorer, der alle har deres egen hjemmeside med lokal information til jobsøgende og arbejdsgivere. Hjemmeside: AF Bornholm Regionskontor Tornegade 5 Postboks Rønne Telefon: Hjemmeside: AF Frederiksborg Regionskontor Datavej Birkerød Telefon: Hjemmeside: E-post: frederiksborg@af.dk AF Fyn Regionskontor Dannebrogsgade Odense C Telefon: Hjemmeside: AF Nordjylland Regionskontor Vestre Havnepromenade Aalborg Telefon: Hjemmeside: E-post: nordjylland@af.dk AF Ribe Regionskontor Teglværksgade Esbjerg Telefon: Hjemmeside: AF Ringkøbing Regionskontor Nørregade Herning Telefon: Hjemmeside: AF Roskilde Regionskontor Jernbanegade Roskilde Telefon: Hjemmeside: AF Storkøbenhavn Regionkontor Vesterbrogade København V Telefon: Hjemmeside: AF Storstrøm Regionskontor Vestensborg Allé Nykøbing Falster Telefon: Hjemmeside: www storstroem.af.dk E-post: PRAKTISKE OPLYSNINGER

241 136 Politiske partier PRAKTISKE OPLYSNINGER AF Sønderjylland Regionskontor Bjergparken Bjerggade 4 K 6200 Aabenraa Telefon: Hjemmeside: E-post: soenderjylland@af.dk AF Vejle Regionskontor Fiskergade Vejle Telefon: Hjemmeside: E-post: afvejle@post4.tele.dk AF Vestsjælland Regionskontor Smedelundsgade Holbæk Telefon: Hjemmeside: E-post: af-region.vestsjaelland@af-dk.dk AF Viborg Regionskontor Fælledvej Viborg Telefon: Hjemmeside: E-post: af-region.viborg@af-dk.dk AF Århus Regionskontor Søren Frichs Vej 38 K, st Åbyhøj Telefon: Hjemmeside: E-post: region.aarhus@af.dk Fortegnelse over partier, der pr. 1. oktober 2002 er opstillingsberettigede til folketingsvalg. Dansk Folkeparti Christiansborg 1240 København K Telefon: Hjemmeside: E-post: df@ft.dk Enhedslisten - De Rød-Grønne Studiestræde 24, 1. sal 1455 København K Telefon: Hjemmeside: E-post: landskontoret@enhedslisten.dk Konservative Folkeparti, Det Nyhavn 4 Postboks København K Telefon: Hjemmeside: E-post: info@konservative.dk Kristeligt Folkeparti Allégade 24 A, 1. sal 2000 Frederiskberg Telefon: Hjemmeside: E-post: krf@ft.dk

242 137 Minoritetspartiet Frederiksgade 22, 2. sal 8000 Århus C Telefon: Hjemmeside: E-post: info@minoritetspartiet.dk Radikale Venstre, Det Christiansborg 1240 København K Telefon: Hjemmeside: E-post: radikale@radikale.dk Venstre, Danmarks Liberale Parti Søllerødvej Holte Telefon: Hjemmeside: E-post: venstre@venstre.dk PRAKTISKE OPLYSNINGER Socialdemokraterne Thorvaldsensvej København V Telefon: Hjemmeside: E-post: socialdemokratiet@net.dialog.dk Socialistisk Folkeparti Christiansborg 1240 København K Telefon: Hjemmeside: E-post: sf@sf.dk

243 138 Ordforklaringer ORDFORKLARINGER Aftenskole Undervisning, som er frivillig og foregår i fritiden. Det kan være mange forskellige former for undervisning for eksempel sprog, historie, informationsteknologi, filosofi og kreative fag. Undervisningen giver ingen formel kompetence, og der er ingen eksamen. Det er som regel et oplysningsforbund*, som står for undervisningen. Aktindsigt Ifølge Offentlighedsloven har enhver adgang til dokumenter, som findes hos de statslige eller kommunale myndigheder. Aktindsigt kan nægtes i en række tilfælde, for eksempel af hensyn til andres privatliv, statens sikkerhed eller det offentliges økonomiske interesser. Hvis man er part i en sag, har man udvidet adgang til dokumenter i sagen. Aktivering Borgere, som modtager introduktionsydelse*, kontanthjælp* eller arbejdsløshedsdagpenge*, har ret og pligt til at tage imod et tilbud om aktivering. Det er kommunerne, der tilrettelægger og tilbyder aktivering til modtagere af introduktionsydelse og kontanthjælp. Mens det er arbejdsformidlingen, der står for aktiveringstilbud til ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge. Aktivering kan omfatte vejledning om muligheder for uddannelse og arbejde, jobtræning hos offentlige eller private arbejdsgivere eller særlige uddannelsesaktiviteter. Alment Boligselskab Et alment boligselskab er en forening, der virker på non-profit basis og varetager en række boligsociale hensyn. Et alment boligselskab har konkret som formål at opføre, udleje, administrere, vedligeholde og modernisere offentligt støttet byggeri. De boligsociale hensyn varetages blandt andet ved, at kommunerne i et vist omfang kan henvise personer fra socialt vanskeligt stillede grupper til en almen bolig. Enhver, der er fyldt 15 år, kan mod en mindre årlig afgift blive skrevet op på et boligselskabs venteliste og får en bolig, når han eller hun står for tur. Amtsråd Danmark er pr inddelt i 13 amtskommuner, som tager sig af større lokale opgaver som sygehusvæsen, sygesikring, gymnasieskoler, natur- og miljøbeskyttelse og vedligeholdelse af landeveje. Amterne styres

244 139 af amtsrådet, som er et folkevalgt råd på mindst ni og højst 31 medlemmer. Amtsråd vælges for fire år ad gangen. Arbejdsløshedsdagpenge Arbejdsløshedsdagpenge er en økonomisk ydelse, som man kan modtage, hvis man mister sit arbejde, og hvis man er medlem af en arbejdsløshedskasse (a-kasse). Arbejdsløshedskasse En arbejdsløshedskasse eller a-kasse er en privat forening af lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende med det formål at sikre medlemmerne økonomisk hjælp, hvis de bliver arbejdsløse. A-kasser er tæt knyttede til fagforeningerne, men man kan godt være medlem af en a-kasse uden at være medlem af en fagforening. Arbejdsskadestyrelsen Arbejdsskadestyrelsen er en statslig organisation under Socialministeriet. Dens opgave er at administrere arbejdsskadelovgivningen, som indeholder bestemmelser om mulighederne for at få erstatning efter en arbejdsskade. Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet er en offentlig myndighed, hvis opgave er at medvirke til at skabe et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø på arbejdspladserne. Det gør den ved at føre tilsyn med virksomhederne, udarbejde regler og udgive information om arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet har kontorer i alle amter og i Københavns og Frederiksberg Kommune. Barselsgang En barselsgang er en afdeling på et hospital, hvor kvinder er indlagt sammen med deres nyfødte barn umiddelbart efter fødslen. Beboerforening Forening dannet af beboere, som er lejere hos samme boligselskab. Foreningen varetager beboernes interesser over for udlejeren. Bibelen Bibelen er alle kristnes hellige skrift. Bibelen er opdelt i to dele, Det Gamle og Det Nye Testamente. Det Gamle Testamente blev oprindeligt skrevet på hebraisk og handler især om forholdet mellem Gud og det jødiske folk. Det nye testamente blev oprindeligt skrevet på græsk og fortæller om Guds søn, Jesus Kristus, hans tidligste ORDFORKLARINGER

245 140 ORDFORKLARINGER tilhængere og den første kristne kirke. For kristne er Jesus Kristus Bibelens hovedperson. Den seneste danske oversættelse af Bibelen er fra 1992 og kaldes Margrethe den II s danske bibel. Borgerliste En borgerliste er en liste med ikkepartipolitiske kandidater til et kommunalvalg. Borgerlister dannes for at fremme særlige lokale interesser, som ikke dækkes af de politiske partier. Byret Byretten er første instans i det danske retssystem. Her behandles civile sager og de fleste straffesager. Dankort Dankort er et særligt dansk betalingskort, som er oprettet af pengeinstitutterne og baseret på et landsdækkende system for elektronisk overførsel af pengebeløb. De gule sider De gule sider er de sider i en telefonbog, hvor man finder oplysninger om erhvervsvirksomheder. Distriktsblade Distriktsblade er lokale ugeaviser, som finansieres af annonceindtægter og uddeles gratis. Ejendommens administration Ansatte som på ejerens vegne administrerer en ejendom. Det vil sige sørger for lejekontrakter, modtager husleje, ansætter vicevært og har kontakten til lejerne i administrative spørgsmål. Enevælde Er et politisk system, hvor en konge eller fyrste har uindskrænket magt. Danmark havde forskellige former for enevælde i perioden EU Den Europæiske Union hed indtil 1993 EF, De Europæiske Fællesskaber. Samarbejdet har udviklet sig gradvist siden de første seks lande tiltrådte Romtraktaten i Danmark blev medlem af EF efter en folkeafstemning* i EU omfatter nu 15 europæiske lande. Det er foruden Danmark: Belgien, Det forenede kongerige Storbritannien og Nordirland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Luxemburg, Portugal, Spanien, Sverige, Tyskland og Østrig.

246 141 Europa-Parlamentet Europa-Parlamentet har 626 medlemmer, som er valgt af befolkningerne i de 15 lande, der er medlem af Den Europæiske Union (EU). Medlemmerne vælges for fem år ad gangen. Antallet af medlemmer afhænger af landenes størrelse. Danmark har 16 medlemmer. Evangelisk-luthersk Den danske Folkekirke er en evangelisk-luthersk kirke. Det vil sige, at den hører til de kristne kirker, som ved reformationen i 1500-tallet skiltes fra den romersk-katolske kirke. Den evangelisk-lutherske kirkes lære bygger på Bibelen og tre bekendelsesskrifter fra de ældste kristne kirker og desuden på Den augsburgske bekendelse, som blev skrevet ved reformationen, samt på Luthers lille Katekismus, en lærebog om kristendom, som blev skrevet af den tyske munk Martin Luther. Folkeafstemning Ved en folkeafstemning stemmer befolkningen direkte om en bestemt beslutning, som parlamentet har taget eller vil tage. Folkeafstemninger kan være enten bindende eller vejledende for parlamentet. Ifølge den danske grundlov skal blandt andet ændringer af grundloven og spørgsmål om suverænitetsafgivelse til overstatslige myndigheder afgøres ved en folkeafstemning. I Danmark har folkeafstemninger senest været brugt i forbindelse med forholdet til EU. Folkehøjskole Folkehøjskolen i daglig tale blot kaldt en højskole er en særlig form for kostskole for unge og voksne, som opstod i Danmark i midten af tallet. Ideen med folkehøjskolerne er at give unge og voksne indsigt i kultur- og samfundslivets større sammenhænge. På højskolerne undervises i der for eksempel i musik, billedkunst, idræt, filosofi og samfundsforhold. Undervisningen giver ingen formel kompetence, og eleverne skal ikke til eksamen. Folkekirke Den evangelisk-lutherske kirke er ifølge grundloven Den Danske Folkekirke. Ordet folkekirke signalerer, at flertallet af befolkningen er medlemmer af den, og at den har en nærmere forbindelse med staten end andre trossamfund. Staten skal ifølge grundloven understøtte folkekirken, og Folketinget fastsætter ved lov retningslinierne for folkekirkens styre, men staten blander sig normalt ikke i livet inden ORDFORKLARINGER

247 142 ORDFORKLARINGER for kirken. Folkekirkens gudstjenester er offentlige, og folkekirkens medlemmer kan uden videre få foretaget kirkelige handlinger som dåb, konfirmation, vielse og begravelse. Folkekirkens præster og kordegne har fra gammel tid den opgave at stå for den grundlæggende registrering af alle, der fødes i Danmark. En undtagelse er dog i Sønderjylland, hvor det er en personregisterfører, der står for registreringen. Folkekirkens præster fungerer desuden som begravelsesmyndighed, der skal give tilladelse, før afdøde kan blive begravet eller kremeret. Folkeoplysning Folkeoplysning er undervisning og oplysning for voksne om almene emner og uden henblik på erhverv. Det er især oplysningsforbund, folkehøjskoler, biblioteker og kulturelle, kirkelige eller politiske organisationer, der organiserer folkeoplysning. Se også aftenskole*. Folkestyre Folkestyre er det samme som demokrati. Folketinget Folketinget er Danmarks nationale parlament. Folketinget har 179 medlemmer, hvoraf to er fra Grønland og to fra Færøerne. Medlemmerne vælges for maksimalt fire år ad gangen. Statsministeren kan udskrive valg inden udløbet af de fire år. Valget sker ved forholdstalsvalg. Det vil sige, at de opstillede partier får det antal mandater i Folketinget, der svarer til den andel af stemmerne, de fik ved valget. Forældremyndighed Forældremyndigheden er forældrenes pligt til at tage sig af deres barn og tage beslutninger om barnets personlige forhold ud fra, hvad der er til barnets bedste. Forældre, der er gift, har automatisk fælles forældremyndighed. Hvis forældrene er ugifte, er det moderen, der får forældremyndigheden, medmindre forældrene aftaler noget andet. Hvis forældrene bliver separeret eller skilt, skal der tages stilling til, hvem der skal have forældremyndigheden. Forældrene kan aftale fortsat at have fælles forældremyndighed.

248 143 Genbrugsplads Det er kommunernes opgave at sørge for, at mest muligt affald bliver genbrugt. Derfor har kommunerne genbrugspladser, hvor man kan sortere sit affald og aflevere det i containere til for eksempel pap, glas, jern og haveaffald. Desuden skal miljøfarligt affald afleveres for sig. Grundejerforening En forening dannet af private grundejere i et boligområde, som behandler spørgsmål af fælles interesse for eksempel om vedligeholdelse af fortove og om eventuelle fælles faciliteter. Huslejenævn Alle kommuner skal have et huslejenævn. Flere kommuner kan have et fælles huslejenævn. Huslejenævnet består af tre medlemmer. De to vælges af kommunen efter indstilling fra lokale lejer- og grundejerforeninger. Den tredje, formanden, er jurist og vælges af statsamtmanden. Huslejenævn behandler klager over huslejens størrelse og lejlighedens stand samt andre vilkår i lejeforholdene. Højskole Se folkehøjskole*. Håndkøb En række former for medicin kan købes i håndkøb, det vil sige uden, at man har en recept fra lægen. Indskoling Perioden fra børnene går i børnehaveklassen til og med 2. klasse kaldes også indskolingsperioden. I den periode gør skolen og lærerne en særlig indsats for at vænne eleverne til skolemiljøet. Formålet er at styrke den enkelte elevs faglige, musiske, motoriske og sociale udvikling. Integrationslov Folketinget vedtog i 1999 Lov om integration af udlændinge i Danmark også kaldet integrationsloven. Det overordnede formål med loven er at bidrage til, at nyankomne flygtninge og indvandrere sikres mulighed for at deltage på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv. Desuden er formålet, at nyankomne borgere hurtigt bliver i stand til at forsørge sig selv, og at den enkelte får en forståelse af det danske samfunds grundlæggende normer og værdier. Loven pålægger kommunerne at skaffe flygtninge et sted at bo og sørge for, at alle nyankomne flygtninge og indvandrere tilbydes et introduktionsprogram. ORDFORKLARINGER

249 144 ORDFORKLARINGER Alle, der er omfattet af integrationsloven, tilbydes et kursus i samfundsforståelse og danskundervisning. Hvis man ikke forsørges på anden måde, omfatter introduktionsprogrammet desuden tilbud om erhvervsog uddannelsesrettet aktivering* samt udbetaling af introduktionsydelse*. Introduktionsydelse Introduktionsydelse er et beløb, som kommunerne udbetaler til nye borgere, som er omfattet af integrationsloven*, og som ikke kan forsørge sig selv eller bliver forsørget af en anden. Kommunalbestyrelse Danmark er pr inddelt i 271 primærkommuner i daglig tale kommuner. En kommune er en offentlig myndighed, der løser forskellige opgaver i lokalsamfundet. I kraft af det såkaldte kommunale selvstyre giver lovgivningen på mange områder vide rammer for, at kommunen selv kan træffe beslutninger. Endvidere løser kommunerne opgaver især på det sociale område efter mere detaljerede regler i lovgivningen. Kommunerne ledes af en kommunalbestyrelse, som vælges hvert fjerde år af og blandt borgerne i kommunen. Kontanthjælp Borgere, som ikke har indtægt eller formue og derfor ikke kan forsørge sig selv eller deres familie, kan få kontanthjælp. Det vil sige, at man af kommunen får et beløb, som man kan leve for. Betingelsen for at få kontanthjælp er, at man udnytter de muligheder, man har for at få arbejde eller tager imod kommunens tilbud om aktivering*. For nye borgere er kontanthjælp ikke relevant i de første tre år, hvor de er omfattet af integrationsloven*. Landsret Danmark har to landsretter: Østre Landsret, som ligger i København, og Vestre Landsret, som ligger i Viborg. Landsretterne behandler retssager om afgørelser truffet af myndigheder, straffesager, hvor der er mistanke om mere alvorlige forbrydelser, og afgørelser som er truffet i byretten, men appelleret til landsretten. Licens Licens er den brugerafgift, radio- og fjernsynslicens, man betaler, når man ejer en radio eller et tv. Det er en betaling for retten til at modtage programmer. Licensen bruges til at finansiere Danmarks Radio både tv og radio og TV2, som alle har en

250 145 såkaldt public service* forpligtelse. Licensen fordeles mellem DR og TV2 efter en procentfordeling, som Kulturministeriet fastsætter. Lægdommer Lægdommere er personer, som uden at være juridiske dommere medvirker i straffesager enten som nævninger eller som domsmænd. Overpræsidiet Københavns Overpræsidium er en statslig myndighed, der dækker det samme geografiske område som Københavns Kommune. Overpræsidiet ledes af en overpræsident og tager sig af nogenlunde de samme opgaver som statsamterne*. Oplysningsforbund Oplysningsforbund er organisationer, som koordinerer og administrerer oplysningsarbejde især i forbindelse med fritidsundervisning. Se også aftenskoler*. Politiklagenævn Der findes politiklagenævn for København, Sjælland, Fyn, Aalborg, Viborg og Sønderborg. De medvirker ved statsadvokaternes* behandling af klager over politiet og anmeldelser af strafbare forhold, som politipersonale har begået i tjenesten. Et politiklagenævn består af en advokat, der er formand, og to lægdommere*. Public service Public service bruges som betegnelse for uafhængige og ikke-kommercielle radio- og tv-kanaler, der har som formål at sende programmer for hele befolkningen. Danmarks Radio (DR) er en public service virksomhed, der ifølge radioloven skal sende programmer, som er alsidige, kulturelle og oplysende. Realkreditinstitut Realkredit er et lån, som optages med sikkerhed i fast ejendom. Når man får et realkreditlån, stiller man sit hus i pant for lånet. Det er et realkreditinstitut, der yder den form for lån. De fungerer således som en slags specialbanker. Repræsentativt demokrati Et repræsentativt demokrati er en styreform, hvor folket vælger medlemmerne til et repræsentativt organ. I Danmark til Folketinget*, amter* (amtskommuner) og kommuner *(primærkommuner). ORDFORKLARINGER

251 146 ORDFORKLARINGER Rigsfællesskab Økonomisk, juridisk og sprogligt fællesskab, som knytter Danmark, Færøerne og Grønland sammen i ét rige under den danske grundlov. Færøerne og Grønland har udstrakt selvstyre inden for rigsfællesskabet. Scanning med ultralyd En scanner er et apparat, som bruges til systematisk at undersøge et område. Scanning med ultralyd vil sige, at man ved hjælp af ultralydbølger kan se billeder af for eksempel kroppens organer eller et foster i livmoderen. Ved hjælp af ultralydsscanning kan man se, hvor stort fosteret er, hvilket køn det har, og om det har alvorlige misdannelser. Holland, Italien, Luxemburg, Portugal, Spanien, Sverige,Tyskland og Østrig samt Norge. Det indebærer, at personer fra de lande, som er med, frit kan krydse grænserne mellem landene, det vil sige uden grænsekontrol. Danmark har været med i Schengensamarbejdet siden Sikkerhedsrepræsentant En sikkerhedsrepræsentant er valgt af kollegerne på sin arbejdsplads til at repræsentere medarbejderne over for arbejdsgiveren i spørgsmål om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. En sikkerhedsrepræsentant vælges for to år på samme måde som en tillidsrepræsentant* og skal gennemgå en særlig uddannelse. Schengeninformationssystemet Som noget centralt i Schengensamarbejdet* er der etableret et elektronisk net, så alle politikontorer og konsulater i lande i Schengenområdet har adgang til oplysninger om indberettede personer og eftersøgte genstande og køretøjer. Schengensamarbejdet Schengensamarbejdet er et samarbejde mellem EU-landene Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Skifteretten Skifteretten er en afdeling af en byret*. Den behandler dødsboer, konkursboer og spørgsmål om deling af ægtefællers formue efter en skilsmisse. Statsadvokat En statsadvokat er den offentlige anklager i straffesager ved landsretterne*.

252 147 Statsamt Statsamterne er statens regionale organer og dækker de samme geografiske områder som amterne. Der er 14 statsamter og Københavns Overpræsidium*, der har nogenlunde samme funktion som statsamterne. Statsamterne ledes af en statsamtmand og har blandt andet opgaver i forbindelse med separation, skilsmisse, forældremyndighed og samværsret. Desuden har statsamtet sekretariatsopgaver for tilsynsrådene, som fører tilsyn med, at kommunerne overholder lovgivningen. Tillidsrepræsentant En tillidsrepræsentant vælges af og blandt kolleger på en arbejdsplads for to år.tillidsrepræsentanten skal varetage medarbejdernes interesser over for arbejdsgiveren. Desuden er tillidsrepræsentanten sin faglige organisations repræsentant på arbejdspladsen. Udlændingestyrelsen Udlændingestyrelsen hører under Integrationsministeriet. Dog træffer styrelsen afgørelser uafhængigt af ministeriet. Udlændingestyrelsen tager sig af en lang række forhold i forbindelse med udlændinges indrejse og opholdsgrundlag i Danmark for eksempel asyl, familiesammenføring, visum og arbejdstilladelse. Udlændingestyrelsen træffer afgørelser om konkrete ansøgninger og informerer om betingelserne for indrejse og ophold. Varetægtsfængsling En varetægtsfængsling er frihedsberøvelse af en person, som er mistænkt for at have gjort noget strafbart. ORDFORKLARINGER Udlændingeloven Udlændingeloven indeholder regler om udlændinges indrejse og ophold i Danmark, herunder regler om visum, arbejds- og opholdstilladelse og udvisning.

253 148 Stikordsregister STIKORDSREGISTER A Abort 52 Adgangskrav, uddannelse 77 Advokat, boligkøb 41 Advokatbistand 18 Advokatvagten 18 Affald 42 Afgift 98 Afstraffelse 58 Aftenskole 67, 105 Aktindsigt 17 Aktivering 32, 59, 87, 92 Alarm , 128 Alkohol 88, 125 Amning 56 Amtskommune 13 Amtsråd 11 Andelsbolig 36, 41 Andelsboligforening 41, 44 Andelshaver 41, 44 Ansvarsforsikring 97 Ansættelseskontrakt 90 Ansættelsessamtale 90 Ansøgning 90 Antenne 43 Antenneforening 44 Antenneordning 43 Apotek 128 Arbejde 31, 84, 85, 88 Arbejdsformidlingen 87, 89 Arbejdsfortjeneste, tabt 117 Arbejdsgiversammenslutning 87 Arbejdsløshed 86 Arbejdsløshedsdagpenge 87, 92 Arbejdsløshedsforsikring 87 Arbejdsløshedskasse (a-kasse) 87, 92 Arbejdsmarked 84, 86 Arbejdsmarkedsmodel, den danske 86 Arbejdsmiljø 86, 89 Arbejdssikkerhed 87 Arbejdsskade 89 Arbejdsskadestyrelsen 89 Arbejdssøgning 89 Arbejdstid 86 Arbejdstilladelse 23 Arbejdstilsynet 89 Asylansøger 23, 24 Asylansøgning 24 B Bank 128 Bankkonto 95 Barselsdagpenge 57 Barselsgang 56 Barselsorlov 56 Beboerdemokrati 40 Beboerforening 39, 40 Beboerhus 40 Beboerklagenævn 39, 43 Beboerråd 40 Befolkning 6 Begravelse 65 Begravelseshjælp 65 Begravelsesplads 65, 104 Begravelsessted 65 Beskæftigelse 85 Besøgstid 116 Betalingskort 95 Bibliotek 104, 128 Bilkørsel 125 Bodeling 52 Bolig 34 Bolig, beskyttet 53 Boliganvisning 36 Boligbytte 39 Boligrådgivning 40 Boligselskab 38 Boligsikring 39 Boligstandard 35 Boligstøtte 39 Borgerliste 14 Brandforsikring 97 Butik 128 Byret 13 Bøde 18 Børn 58 Børnebidrag 52 Børnefødselsdag 124 Børnehave 58 Børnehaveklasse 68 Børnepasning 58, 59 C Censur 102 CV (curriculum vitae) 90 CVUU (Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser) 81 Cyklister 8

254 149 D Daghøjskole 105 Daginstitution 59 Dagpenge 87 Dagpleje 58 Dankort 95 Danmarks Radio 102 Dannebrog 125 Dansk Flygtningehjælp 26 Danskundervisning 32, 72, 82 Debat, den offentlige 101 De Gule Sider 36 Demokrati 11, 101 Demokrati, repræsentativt 11 Demokratisk retssamfund 10 Demonstration 19 Depositum 38 Diskrimination 89 Distriktsblade 36 Dom, betinget 18 Dom, ubetinget 18 Domstole 11, 13 Dødsanmeldelse 65 Dødsattest 65 Dødsbo 65 Dødsfald 65 Dødsstraf 18 Dåb 56 Dåbsattest 56 E Efterløn 63 Efterskole 70 Ejendommens administration 39 Ejendomsmægler 41 Ejerbolig 35, 36, 41 Eksamen 69 El 44 Elevråd 69 Enevælde 11 Enhedsskole 68 Enlig forælder 50 Erhverv 7 Erhvervsuddannelse 67, 75 Erstatning 45 EU (Europæiske Union, Den) 7, 20, 23 Europa-Parlamentet 14 Europarådet 20 Evangelisk-luthersk kirke 103 EØS 23 F Fagforening 87, 88, 89 Familie 49, 50 Familiesammenføring 25, 26 Familietyper 50 Fest 124 Flagdage 125 Flygtning 23 Flygtningenævnet 24 Flytning 46 Flyttemappe 46 FN (De Forenede Nationer) 20 Folkeafstemning 14 Folkekirke, Den Danske 56, 65, 103 Folkeoplysning 67, 101, 104, 105 Folkepension 63 Folkeskole 68, 70 Folkeskoleloven 69, 74 Folkestyre 11 Folketinget 11, 12 Folketingsdebatter 12 Folketingsvalg 14 Forbrug 94 Forbruger 97 Forbrugerklagenævnet 98 Forbrydelse 18 Foreningsfrihed 87 Foreningsliv 101, 106 Forsikring 45, 97 Forsørgelsespligt 51 Forvaltning, den offentlige 11, 13 Forvaltningslov 17 Forældrebestyrelse 61 Forældreindflydelse 74 Forældrekonsultation 69 Forældremyndighed 51, 52 Forældremøde 61, 74 Forældreorlov 56 Fradrag 98 Fremleje 39 Friplads 59, 73 Fritid 100 Fritidshjem 73 Fritidsklub 73 Fritidsundervisning 104 STIKORDSREGISTER

255 150 STIKORDSREGISTER Fælleseje 51 Fællesrum 40 Fængsel 18 Fødeafdeling 55 Fødsel 55 Fødselsattest 56 Fødselsforberedelse 54 Førtidspension 63 G Genbrugsplads 43 Generalforsamling, forening 106 Geneve-konventionen 23 Geografi 6 Godkendelse, udenlandsk uddannelse 81 Graviditet 54 Grundejerforening 40, 44 Grundloven 11, 103, 123 Grundskole 68 Grundskole, den frie 69, 71 Gymnasium 67, 75 H Halvsøskende 50 Handicap 53 Helbredsundersøgelse, barn 57, 114 Helligdage 123 HF (højere forberedelseseksamen) 67, 75 HHX (højere handelseksamen) 75 Hjemmefødsel 54 Hjemmehjælp 46 Hjemvending 26 Homoseksualitet 52 Hovedstad 7 HTX (højere teknisk eksamen) 75 Humor 124 Husleje 38 Huslejenævn 39, 43 Husorden 42 Hustrubidrag 52 Højesteret 13 Højskole 31, 67, 101, 105 Højtider 123 I Idræt 107 Indboforsikring 45 Indfødsret, dansk 28 Indlæggelse 116, 117 Indskoling 67 Indskud 38 Industrieksport 7 Indvandrebibliotek, Folkebibliotekernes 104 Institution, integreret 58 Integrationslov 13 Integrationsråd 15 Interesseorganisation 16 Internettet 104 Introduktionsprogram 32 Introduktionsydelse 32, 82, 92 Ironi 124 J Jobtræning 92 Jordemoder 54 Jul 123 Julefrokost 123 K Karakter 69 Kirkegård 65 Kirkekontor 56 Kirkeskat 103 Klagemulighed 17 Klageret, den særlige 13 Klagevejledning, bolig 39 Kolleger 88 Kommunalbestyrelse 11, 13 Kommune 13, 26 Kongehuset 11 Kontanthjælp 92 Kontorer, offentlige 129 Kontrakt, individuel 32 Konventioner, internationale 20 Kost, sygehus 117 Kostskole 70 Kredit 95 Kriminalitet 62 Krisecenter 53 Krisehjælp 53 Kriselinie 62 Kristendomsundervisning 71 Krop 126 Kultur 100 Kørekort 19

256 151 L Landbrugsproduktion 8 Landsret 13 Lejebolig 36, 38 Lejekontrakt 38 Lejeloven 38 Lejemål, opsigelse af 38 Lejrskole 73 Lektiehjælp 83 Licens 102 Ligpas 65 Livsstilssygdom 109 Lokalpolitik 14 Læge, praktiserende 110 Lægevagt 111 Lægevalg 110 Læsegruppe 68 Lån, bank 95 Lån, huskøb 42 M Magt, den dømmende 11, 13 Magt, den lovgivende 11, 12 Magt, den udøvende 11, 13 Medborgerskab 14 Medicin 111, 120 Medicintilskud 120 Medier 101 Menneskerettigheder 20 Menneskerettighedskonvention, Den Europæiske 20, 23 Ministerier 13 Modersmålsundervisning 72 Moms 98 Monarki, konstitutionelt 11 Museum 129 Mærkedage 123 Mødregruppe 57 N NATO (Den Nord Atlantiske Traktats Organisation) 20 Navne, godkendte 56 Navneattest 56 Navngivning 56 Norden 7 O OECD (Organisation for Økonomisk Samarbejde og Udvikling) 20 Ombudsmand 17 Ombygning 44 Omskæring 115 Opholdstilladelse 23, 25 Optagelse, uddannelse 77 Ordensregler 42 Overenskomst 86 Overpræsidiet 52 P Parforhold 21 Partnerskab, registreret 52 Pas 19 Pasningstilbud 58 Parti 14, 19 Pensionsalder 63 Personnummer 31 Pinse 123 Pladsanvisning 58 Plejecenter 64 Plejehjem 64 Politi 19 Politiklagenævnet 19 Post 129 Praktik 76 Produktionsskole 76 Privatskole 71 Proces, fri 18 Psykiatri 117 Psykologhjælp 112 Public service 102 Påske 123 R Realkreditinstitut 10 Recept 120 Regeringen 11, 13 Reintegrationsbistand 26 Reklamation 97 Religionsudøvelse 103 Religionsundervisning 71 Repræsentant, forældrebestyrelse 61 Retshjælp 18 Retssamfund, demokratisk 10, 17 Rettigheder, grundlovssikrede 11, 19 Revisor 96 Rigsfællesskab 7 Rusarrangement 77 Råd, uddannelse 77 STIKORDSREGISTER

257 152 STIKORDSREGISTER Rådgivning, økonomisk 96 Rådgivningscenter 53 S Samfund 49 Sammenkomst 124 Sammenslutning, social 77 Scanning, ultralyd 54 Schengensamarbejdet 23 Selvangivelse 98 Selvstyre, kommunalt 14 Selvtægt 19 Separation 52 Sex 126 SFO (skolefritidsordning) 73 Sikkerhedsrepræsentant 89 Skat 98 Skifteretten 65 Skikke 122 Skilsmisse 38, 50, 52 Skole 66 Skolestart 70 Skoletandpleje 118 Social- og sundhedsforvaltning 57 Social- og sundhedsuddannelse 75 Speciallæge 110, 111 Specialundervisning 71 Sport 107 Sprog 7 SSP-samarbejde (skole, sociale myndigheder og politi) 19 Statsadvokaterne 19 Statsamt 23 Statsborgerskab 28 Statsminister 13 Studielån 80 Studievejleder 76 Stuegang 116 Stemmeret 14 Straf 18 Straffeattest 18 Styreform 11 SU (Statens Uddannelsesstøtte) 80 Sundhed 108 Sundhedsplejerske 57 Sundhedsvæsen, det danske 109 Sygdom 108 Sygeforsikring, privat 119 Sygehusvalg, frit 116 Sygehusvæsen 110 Sygesikring, den offentlige 31, 110, 119,120 Sygesikringsbevis 31, 110 Søskenderabat 59 T Tandlæge, privat 119 Tandlægevagt 119 Tandpleje 118 Tavshedspligt 17, 33, 112 Telefon 130 Telefonrådgivning 62 Tiden 124 Tidsbestilling, læge 111 Tidsbestilling, tandlæge 119 Tilbygning 44 Tillidsrepræsentant 88 Tilskud, børnepasning 58 Told & Skat 91 Tolk 61 Tolkebistand 33, 112 Tosprogede børn 72 Trafik, offentlig 129 Transport 8 Trossamfund 104 Trækprocent 99 TV Tvangsindlæggelse 117 Tvangsægteskab 51 Turistkontor 101 Tyveri 45 U Uddannelse 66, 77 Udflytterbørnehave 58 Udgift, sygdom 110 Udlændingeloven 25 Udlændingestyrelsen 23, 24, 31 Udviklingssamarbejde 20 Udvisning 25 Undervisning 32, 71 Undervisningspligt 67, 68 Ungdomsbolig 36 Ungdomskultur 62 Ungdomsuddannelse 75 Unge, kriminalitet 19 Utroskab 52

258 153 V Vaccination, børn 113 Vaccination, ved udlandsrejse 114 Valg 14 Valgkort 14 Valgret 14 Vand 44 Vandrejournal 54 Varedeklaration 98 Varetægtsfængsling 18 Varme 44 Velfærdsamfund 99 Venteliste, børnepasning 59 Vicevært 42 Videnssamfund 7 Vielse 51 Vikarbureau 90 Virksomhed, etablering af 91 Visum 23 Voksenuddannelse 81 Vold 52 VUC (Voksen Uddannelses Center) 81 Vuggestue 58 Ø Økonomi 94 STIKORDSREGISTER W WHO (World Health Organisation) 20 Æ Ægteskab 51 Ægteskab, papirløst 51 Ægteskab, voldeligt 52 Ældrebolig 36, 64 Ældrepolitik 63 Ældreråd 63

259 154 Kolofon Titel: Medborger i Danmark En håndbog for nye borgere om det danske samfund. Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade København K Telefon: E-post: inm@inm.dk Redaktion: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration i samarbejde med IT- og Telestyrelsens Rådgivning. Redaktionen er sluttet 1. oktober ISBN: udgave, 1. oplag: Dansk sprogversion, december Oplag: stk. Tekst: Annie Hagel, Bjarne Hesselbæk og Maja Plesner i samarbejde med Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Grafisk design og lay-out: Mark Gry Christiansen. Tryk: a-s Holbæk Eksprestrykkeri, Holbæk. Billedredaktion: Michael Daugaard. Fotos: Per Morten Abramsen (112), Mark Andersen (118), Lars Bahl (19, 24, 26, 36, 37, 38, 45, 68, 74, 81), Claus Bonnerup (86), Anders Clausen (87), Jacob Dall (22) Michael Daugaard (For- og bagside, 8, 24, 28, 30, 33, 34, 40, 43, 50, 55, 58, 66, 69, 73, 76, 79, 80, 91, 94, 96, 97, 105, 107, 111, 122), Jan Djenner (6, 120, 126), Anne-Li Engström (48, 78, 123), Per Folkver (110), Klaus Holsting (43, 75, 108), Teit Hornbak (16, 84), Nikolaj Howalt (71), Sonja Iskov (60), Mikael Jonsson (88), Stuart MacIntyre (100), Kissen Møller Hansen (57), Heine Pedersen (103), Poul Rasmussen (113), Henrik Saxgren (12, 116), Mikal Schlosser (125), Stig Stasig (46, 62, 102), Søren Svendsen (63), Henrik Sørensen (83), Mikkel Østergaard (10, 17) Danmarks kort: Kampsax/Cowi. Projektstyring: IT- og Telestyrelsens Rådgivning. Anders Michael Jensen og Signe Borup

260 Medborger i Danmark udgives på otte sprog: Arabisk Bosnisk-kroatisk-serbisk Dansk Engelsk Farsi Somali Tyrkisk Urdu Publikationen kan købes hos: Danmark.dk s Netboghandel IT- og Telestyrelsen Tlf Pris: 20,00 kr. inkl. moms. Bogen er tilgængelig på Integrationsministeriets hjemmeside:

261

262

263