OKT 2014 TEMA: Filmforlig

Transkript

1 65 OKT 2014 TEMA: Filmforlig 1

2 LEDER Bagom diskussionerne Kære læser I de seneste måneder har den indledende debat til filmforligsforhandlingerne bølget i medier, på diskussionstråde og ved branchehøringer. Der er mange stemmer og mange meninger om, hvilken vej dansk film skal bevæge sig de næste fire år. Men alle kan blive enige om én ting: Der er behov for, at der sker noget nyt, for der er røde tal. Forretningen hænger ikke sammen. På trods af kunstnerisk anderkendelse på alverdens festivaler og en gennemsnitlig markedsandel på omkring 30% er dansk film i krise. DANSKE FILMINSTRUKTØRER Nørre Voldgade 12, 2th 1358 Kbh K. Tlf: Fax: mail@filmdir.dk Ansvarshavende redaktører: Martin Strange-Hansen & Klaus Kjeldsen Redaktionsgruppe: Martin Strange-Hansen, Klaus Kjeldsen & Camilla Solkær Buskov Design e-types & Sandra Odgaard Tryk Glumsø bogtrykkeri A/S Oplag / 800 Løsningsforslagene og meningerne er mange, og hvis man følger debatten fra sidelinjen, er det nemt at miste overblikket. Vi har derfor i dette nummer forsøgt at skabe et overblik. At gå bagom diskussionerne og fremlægge de forskellige parters oplæg til filmforligsforhandlingerne, inklusiv vores eget i en forkortet form. Desuden har vi sat spotlight på et par af de hedeste emner i debatten og set på udenlandske initiativer indenfor selvsamme emner som blandt andet den israelske lowbudgetordning "Guerilla Film" og det canadiske Shorts-to-feature program. Take udkommer 4 gange årligt. Take er både et informationsblad og et debat-forum for aktuelle filmpolitiske diskussioner Alle indlæg er velkomne Næste deadline: 1. december 2

3 Der er mange stemmer og mange meninger om, hvilken vej dansk film skal bevæge sig de næste fire år. Men alle kan blive enige om en ting: Der er behov for, at der sker noget nyt, for der er røde tal. Forretningen hænger ikke sammen. På trods af kunstnerisk anderkendelse på alverdens festivaler og en gennemsnitlig markedsandel på omkring 30% er dansk film i krise. God læselyst! Redaktørerne Klaus Kjeldsen & Martin Strange-Hansen 3

4 På kanten af det nye forlig Af Christina Rosendahl Formand for Danske Filminstruktører Vi er er midt i forhandlingerne til en ny filmaftale, der skal udstikke rammerne for de næste fire års film. Den helt store debat er, at der mangler millioner kroner, navnlig på grund af faldende dvd-salg, som ikke opvejes af salget på de digitale platforme. Den samlede filmbranche mener, at teleindustrien skal ind og tage et økonomisk medansvar. Teleindustrien tjener penge på bl.a dansk film uden at afregne fornuftigt tilbage til dem, der tager den økonomiske risiko producenterne. Det udhuler dansk films økonomi. Igennem et år har der været møder mellem hele filmbranchen og teleindustrien om en ny model, men forhandlingerne er brudt sammen. Årsagen er, at to helt forskellige kulturer, en kommerciel branche (tele) og en filmbranche, der baserer sig på et offentligt-privat partnerskab, ikke kan finde melodien. Det samme gjorde sig gældende i sin tid, da politikerne pålagde TV at investere i dansk film. TV ville ikke bidrage, men hen ad vejen accepterede de, at det skulle de, og nu er TV en helt fast del af filmens forretningsmodel. Undervejs i vores seneste ugers færd på Christi- 4

5 Det er både godt og ædelt, at politikerne ikke vil blande sig i brancheaftaler, men det er de ganske enkelt nødt til nu, for der er noget meget mere alvorligt på spil end et armslængdeprincip. ansborg har kulturordførerne spurgt os: "Hvorfor skal vi politikere lave en aftale med teleindustrien, det bør I selv klare." Det er et rigtigt godt spørgsmål. Det er et hæderkronet princip i Danmark at lade parterne diskutere sig frem til aftaler, og dette princip styrker demokratiet. Det er både godt og ædelt, at politikerne ikke vil blande sig i brancheaftaler, men det er de ganske enkelt nødt til nu, for der er noget meget mere alvorligt på spil end et armslængdeprincip. Een udfordring er teleindustrien, der skal vende sig til, at der er forpligtelse forbundet med at tjene penge på statststøttede kulturprodukter. Men noget andet er, at vi har en biografsektor, der indtil nu har været vant til at have eneret på filmene. Det er ikke mærkeligt, at Nordisk Film, der ejer en stor del af landets biografsale og distribuerer op mod halvdelen af de danske spillefilm, kæmper for at beskytte deres markedsposition. Danmark på verdenskortet. Hvem sikrer det, som ikke umiddelbart er kommercielt, men som udvikler dansk film? Vi skal træde ind i en ny tid. Digitaliseringen udfordrer forretningsmodeller overalt og udfordrer demokratiet. Men internettets tid som teenager er ved at rinde ud. Internettet er ikke et parrallelsamfund, der bare kan have sine helt egne regler. Internettet ER samfundet, og i samfundet har vi kulturpolitik. Hvis vi vil sikre kvalitet på længere sigt, så skal internettets neutralitet tænkes ind i en ansvarlig ramme. Publikum er allerede flyttet ind i den digitale tidsalder og sidder bare og spørger forundret: hvor hulen blev dansk film af? Jeg forstår dem godt. Vi er bagud. Men vi kan komme op på højde og foran med klog og modig kulturpolitik. Danske Filminstruktørers visioner og løsningsforslag til forhandlingerne er nedfældet i vores filmudspil. Internettet er ikke et parrallelsamfund, der bare kan have sine helt egne regler. Internettet ER samfundet, og i samfundet har vi kulturpolitik. Hvis politikerne ikke blander sig nu og sikrer en ansvarlig model, der gavner hele filmbranchen, så kommer kæmpestore kommercielle mastodonter til at afgøre kulturpolitikken. Er det det, vi vil med dansk film? Alle vi i branchen skal huske, at udfordringerne ikke kun gælder vores egne faghjørner. Vi kommer alle til at skulle bidrage og bryde med fastlåste strukturer for hele den danske filmbranches skyld. Hvem skal sikre samfundssindet og de kulturelle værdier, kulturpolitiken og bidraget fra staten bygger på? God forhandlingslyst Hvem skal sikre kvaliteten i film, der fortæller, hvem vi er, og hvilken tid vi lever i? Film, der udfordrer, glæder og overrasker? Film, der sætter 5

6 Danske Filminstruktørers 12 anbefalinger til næste filmforlig Blandingen af offentlig og privat finansiering, de to ben, som danner grundlaget for dansk film, sikrer både udviklingen af filmkunsten og styrker filmenes kommercielle liv. Det er et godt system, som indtil nu har skabt tårnhøj kvalitet, der giver succes både kunstnerisk og kommercielt. Alligevel lider filmbranchen økonomisk på trods af, at pengene strømmer ind, blot ikke tilbage til den der skal skabe nye film og udvikle nye talenter. 6 Charlotte Gainsbourg i Nymphomaniac Director s Cut, Lars von Trier 2014

7 Der er især to sammenhængende ting, som er med til at svække dansk film. Den ene er den næsten monopollignende tilstand i distributionsleddet og den anden er modstanden mod nye vinduers kommercielle potentiale. Begge dele skader indtjeningen. Derfor leder alle efter den uforudsigelige succes med et forudsigeligt resultat: forringet risikovillighed, ensretning, kalkulering, repetition og kontrol af det kreative til følge - alt det den nødvendige statsstøtte skulle modvirke. Man søger desperat at tilpasse sig et kommercielt marked, der ikke fungerer. Det er absurd. Dette filmforlig må have skarpt fokus på at ville reetablere sundheden, genvinde fornuften og samtidigt sikre tilliden til skaberne, vovemodet og originaliteten. Dansk film skal fortsat gå på to ben, men hvis støttestruktur og forretning ikke gentænkes nu, så bliver krykker nødvendige. Forrykkes balancen blot yderligere mod det kommercielle, vil man komme til at gøre dansk film ubodelig skade. Filmforliget vil have et naturligt fokus omkring den økonomiske krise i dansk film, men flere penge redder ikke i sig selv dansk film. Vi skal til at tænke helt nyt. Danske Filminstruktører præsenterer her 12 nye ideer, der til sammen ambitiøst vil bringe dansk film ind i en ny tidsalder. Det er en fælles opgave, uanset tilsyneladende modsætninger, fortsat at kunne nå publikum med stærke filmiske fortællinger. > 7

8 12 anbefalinger til næste filmforlig 1 Telebranchen skal ind i dansk films forretnings -model, og der skal ses på bagvedliggende rettighedsaftaler Danske Filminstruktører mener, at teleindustrien skal integreres i dansk films finansierings- og distributionsmodel. Teleoperatørerne tjener penge på datatrafik på de digitale platforme og således også på film, som er statsstøttede, uden at de bidrager substantielt til filmenes økonomiske bæredygtighed. Flere nuværende og fremtidige aktører skal knyttes tættere på filmskabelsesprocessen. Det producerende led skal have større ejerskab og indflydelse på deres films mulighed for at opnå en god økonomi. Det Danske Filminstitut skal desuden formulere støttevilkår, som sikrer, at ethvert danskstøttet filmprojekt har mulighed for at skaffe den nødvendige finansiering og den bedst mulige efterfølgende indtjening. 2 Antallet af film skal op Danske Filminstruktører foreslår, at antallet af film sættes op fra film til film i forligsperioden, og der skal åbnes op for, at man kan produce-re low-budget og lowest-budget film på både Konsulentordningen, Markedsordningen og New Danish Screen. Minimum 20 af filmene skal produceres som low eller lowest-budget film i den næste forligs periode. Hvorfor? Fordi vi derved frigør os fra ensretning og amerikanisering. Der skal være plads til andet end det sikre. For at bevare dansk films høje niveau er det vigtigt, vi tænker langsigtet. Vi befinder os i et medielandskab, som er eksploderet de seneste år. 3 En ny low-budget-mode Danske Filminstruktører foreslår en ny low-budget model, som skal støtte film i spillefilmslængde. Den skal kunne søges på alle DFI s ordninger for spillefilm: Markedsordningen, Konsulentordningen & New Danish Screen. Der skal ikke oprettes en ny, særlig støtteordning for low-budget modellen med dyr administration til følge. Financieringen kan også foregå i et samarbejde med telebranchen. Low-budget film skal kunne modtage 5 mio. kr. i produktionsstøtte fra DFI. Derudover skal producenten kunne indhente yderligere finansiering på 1 mio. kr, således at det samlede budget ender på højest 6 mio. kr. Produktionsstøtte til low-budget skal tildeles senest ved 1. gennemskrivning af manus eller præsentation af en visuel pilot. Lowest-budget film skal kunne modtage 2,5 mio. kr. i produktionsstøtte fra DFI. Derudover skal producenten kunne finansiere yderligere 0,5 mio. dkk, således at det samlede budget ender på højest 3 mio. kr. Produktionsstøtte til lowestbudget film skal tildeles på basis af en synopsis og/eller en visuel præsentation af filmens idé, samt sammensætningen af de centrale kreative kræfter på filmen. 8

9 4 TV s engagement i dansk film Danske Filminstruktører støtter DFI s tanke om en opdeling af midlerne i en kulturelt forpligtet filmstøtte og et rådighedsbeløb for visningskøb til markedspriser, og foreslår derudover, at tvstationernes støtte til dansk film skal afspejle Det Danske Filminstituts støttepraksis, nemlig en balance i antallet af film støttet på henholdsvis Konsulentordningen og Markedsordningen på DFI. På den måde sikrer vi, at ingen film lades i stikken, og at tv-stationerne samtidigt har fleksibilitet i deres råderum. 5 Regional talentudvikling Danske filminstruktører mener, at den regionale indsats i Danmark skal foregå efter to hovedprincipper: at regional talentudvikling styrkes og at regional støtte til film fortsat gives ud fra filmfaglige kvalitetskriterier og ikke som erhvervsstøtte, hvorfor DFI fortsat skal uddele støtten. Den regionale talentudvikling, som varetages af filmværkstederne i Århus, Odense, Viborg og København skal styrkes via den foreslåede organisation Filmtalent. Alle danskere skal kunne spejle sig i de historier vores film fortæller. Derfor er det vigtigt at instruktører og manuskriptforfattere talentudvikles og rekrutteres fra alle dele af landet. Vi har også set, at tv-serier har modtaget støtte fra de regionale filmfonde, hvilket betyder, at fondene i princippet bruger filmpenge til tv-serier. Igen et eksempel på at filmstøtten ikke bliver brugt til film. Derfor er det fortsat DFI, der skal bevilge deres del af den regionale støtte og kompensere for de produktionelle merudgifter ved optagelser i regionerne. Dette skal sikre, at støtten går til kvalitet i filmene og ikke til erhvervspolitiske tiltag. Filmstøtte er kunst- og kulturstøtte. 6 Spillefilm og kvalitet Danske Filminstruktører vil styrke kvalitet og udvikling på Markedsordningen, bevare balancen i antallet af film mellem konsulent- og markedsordningen og indføre et loft over støtten til romertalsfilm. Dansk films styrke er synergien mellem de to spillefilmsordninger. Konsulentordningen er den kunstneriske hovedpulsåre, det er her filmsproget og talenterne udvikles. Markedsordningens primære støttefokus er de populærkulturelle kvaliteter. Synergien mellem de to ordninger har vist sit værd. Danmark har et af de højeste hjemmemarkedsandele i Europa, og publikum har kvitteret ved i stor stil at bakke begge ordninger op. Ser man alene på antal solgte biografbilletter, har Konsulentordningen de seneste 10 år solgt næsten 12.5 mio biografbilletter, mens Markedsordningen har solgt i omegnen af 15 mio. billetter. Danske Filminstruktører foreslår at styrke kvaliteten på Markedsordningen ved at indføre et nyt kvalitetskriterie, som skal være sekundært i forhold til publikumskriteriet. Det løft der begyndte med den nuværende filmaftale, skal nu færdiggøres ved at give redaktionen redskaberne til at kvalitetssikre filmene på Markedsordningen. Det kan ske ved at styrke udviklingen af filmene. 9

10 Danske Filminstruktører foreslår et loft over støtten på romertalsfilm, som træder i kraft ved den tredje film i en serie. De nye low-budgetfilm, som Danske Filminstruktører foreslår indført, skal holdes uden for regnskabet om balancen mellem de to støtteordninger. 7 Dokumentarfilmens vilkår og en ny festivalstrategi Danske Filminstruktører vil styrke dokumentarfilmens økonomi og muligheder via et ambitiøst vidensdelingsprojekt omkring nye finansieringsog distributionsmuligheder. Udviklingsprocessen af dokumentarfilm skal ikke bruges til at skabe salgsmateriale, trailere eller til at sikre filmens publikumssucces. Derudover foreslår Danske Filminstruktører en ny 3 sporet festivalstrategi for filmene. I efterdønningerne på rapporten om tilstanden i dansk dokumentarfilm og lukning af dokumentarafdelinger i store selskaber foreslår Danske Filminstruktører, at DFI skaber et ambitiøst vidensdelingsprojekt omkring nye finansierings- og distributionsmuligheder for danske dokumentarfilm. Dette projekt skal hjælpe danske dokumentarfilmsproducenter og instruktører med vidensdeling omkring nye markeder, rettigheder, digital distribution og international finansiering. Så indtægtsmulighederne og distributionen af filmene forbedres markant. Danske Filminstruktørers medlemmer oplever, at udviklingsprocesserne på DFI er blevet for langtrukne, og at den tunge administration hæmmer den kreative proces i så høj grad, at det går ud over filmene. I grove træk er der næsten kun blevet støttet to typer af dokumentarfilm: den store internationale festivalfilm i spillefilmslængde og den publikumsvenlige nationale tv-dokumentar. Alle de andre dokumentarformater, som tidligere udgjorde nogle af grundstenene i vores kulturelle filmarv, nemlig portrætfilmen, undervisningsfilmen, og de eksperimenterende dokumentarfilm, er nu næsten ikke-eksisterende. Denne mainstreamificering af det dokumentariske felt mener Danske Filminstruktører, der skal løses op for. Der er efterhånden opstået et indviklet system af afrapporteringer for hver enkelt trin i en produktion, og disse bremser filmenes fremdrift. DFI bør forpligtes til at foretage en grundig gennemgang af den bureaukratisering, der er sket over de sidste 10 år. Danske Filminstruktører foreslår en tresporet festivalstrategi. Kategori A: DFI s festivalafdeling forestår festivalformidling og strategiplanlægning fuldt ud. Kategori B: DFI, producent og instruktør deler ansvaret for en films festivalliv. Kategori C: Produktionsselskab og instruktør forestår selv hele festivalarbejdet for filmen. 8 Den korte films momentum Danske filminstruktører foreslår, at der oprettes en særlig pulje, som er målrettet samarbejder med on-line distributører uafhængigt af traditionelle vinduer. Puljen skal kunne søges af produktioner på tværs af værkstedsordningerne, NDS og de konsulentordninger, der arbejder med korte formater. 10

11 Dansk Films styrke er synergien mellem de to spillefilmsordninger. Konsulentordningen er den kunstneriske hovedpulsåre, det er her filmsproget og talenterne udvikles. Markedsordningens primære støttefokus er de populærkulturelle kvaliteter. Synergien mellem de to ordninger har vist sit værd. Danmark har et af de højeste hjemmemarkedsandele i Europa De helt korte film på mellem 2 og 15 minutter går deres sejrsgang på online medier. Vi ser helt nye typer af kortfilm opstå, og mange flere vil opstå fremover. Et filmforlig, der helt fortaber sig i spillefilm og overser, at denne filmiske disciplin nu vejrer gedigen distributiv og kommerciel morgenluft, er et forlig uden blik for den fremtid, der stirrer os i øjnene, når vi åbner hoveddøren for at gå ud i verden. Det ville være en stor fejltagelse. Det Danske Filminstitut skal skærpe opmærksomheden på og indsatsen for det korte format gennem en særlig pulje, der skal støtte udvikling af nye distributive veje og etablering af de dertil hørende bæredygtige forretningsmodeller. Støtten er målrettet udvikling af samarbejder med online distributører. 9 New Danish Screen Danske Filminstruktører foreslår, at der i den kommende forligsperiode kun produceres to formater på NDS. Et kort format (0-15 min) og film i spillefilmslængde. Alle mellemformaterne (24-28 min, min, min) skal nedlægges og pengene i stedet overføres til det korte format og spillefilm. Der produceres for tiden mere end 200 kortfilm årligt, og der findes snart ikke det unge menneske i landet, som ikke har prøvet at lave kortfilm. Talenter er teknisk dygtigere og mere hjemmevante, end de var for 15 år siden. Og det skal støttesystemet afspejle. I dette lys mener Danske Filminstruktører, at New Danish Screen skal gentænkes. At talentudvikle i spillefilmsformat er en god idé, fordi de nye talenter er klar til det. Derudover vil vi bevare muligheden for at lave film i et helt kort format. Dette korte format skal ikke være reserveret til nye talenter, men skal være en mulighed for alle instruktører til at arbejde ambitiøst i det korte format. 10 Universstøtte Danske Filminstruktører foreslår, at film med støtte fra Det Danske Filminstitut allerede i den tidlige udviklingsfase kan ansøge om supplerende universstøtte fra en pulje af samme navn. Støtten skal kunne ansøges af film støttet på de eksisterende ordninger, dermed favne alle genrer og støtte udvikling og produktion af berigende materiale, der uddyber og perspektiverer filmens fortællermæssige potentiale. En sådan støtte kan 11

12 kun gives med en klar vision om, hvordan det berigende materiale skal bruges og supplere filmens univers i mødet med publikum. 11 Lancering Danske Filminstruktører foreslår oprettelsen af en ny tidlig, udviklingsstøtte inden for lancering. Lanceringsstøtten skal rette sig mod alle film. Denne udviklingsstøtte skal kunne søges allerede fra treatmentfasen. Udviklingsstøtten skal være fuldfinansieret af DFI, og der skal ikke være krav om medfinansiering fra en distributør. Midler fra puljen kan f.eks. søges til: At tilknytte en social media og marketing producer. At identificere hvad det er, der kommunikeres stærkest i denne film. At identificere filmens publikum. Identificere hvilket community filmen har. Udformning af en helt tidlig kommunikationsstrategi. Identificere nye samarbejdspartnere i forhold til at skabe så stærk en dialog med publikum som muligt. At identificere langsigtet succeskriterie for filmens møde med publikum. At undersøge mulighed for at skabe lancerende undervisningsmateriale. 12 En distributiv overhalingsbane Biografvinduet vil fortsat, og indtil der i løbet af den kommende forligsperiode løsnes op for konkurrenceparametrene i vindues-strukturen, være spillefilmens mest økonomisk indbringende vindue. Derfor er det helt naturligt, at producenterne fortsat vil prioritere en aftale om biografdistribution højest. Danske Filminstruktører foreslår et differentieret biografholdback, en overhalingsbane, som afgøres på baggrund af performance i biografen den første weekend. Dette skal sikre, at alle film får udnyttet deres maksimale publikumsmæssige og kommercielle potentiale. En overhalingsbane betyder, at en film, der ikke har performet tilfredsstillende i premiere-weekenden i biografen, skal gives mulighed for at nå ud til publikum på andre distributionsplatforme i god tid, inden filmen forsvinder fra offentlighedens hukommelse. Danske Filminstruktører foreslår, at DFI helt skal kunne løse producenten fra en indgået aftale med distributøren, frikøbe MG en og dermed åbne mulighed for, at der kan indgås nye aftaler om filmens distribution, således at filmen kan nå ud til de danskere, der har betalt for den. Dette skal sikre, at alle film får udnyttet deres maksimale publikumsmæssige og kommercielle potentiale. 12 Så meget godt i vente, Phie Ambo 2014 Lene Maria Christensen og Nikolaj Lee Kaas i Sover Dolly på ryggen?, Hella Joof 2012 Sonja Richter i Kvinden i buret, Mikkel Nørgaard 2013

13 13

14 fremt Resume af DFI s op Film Nikolaj Lee Kaas 14 og Fares Fares i Kvinden i buret, Mikkel Nørgaard 2013

15 læg til filmforlig for iden 15

16 DFI's målsætning for den kommende filmaftale bygger på tre grundpiller. Den første er at styrke kvaliteten i kunstnerisk og kulturel forstand, det næste er at udvikle diversiteten, og endelig skal volumen fastholdes, så både fornyelsen og holdbarheden fastholdes. > Især to forhold der er vigtige i forhold til det nye fireårige forlig: For det første er statslig finansiering forudsætningen for dansk filmproduktion. Danmark ligger højt i markedsandelen i forhold til lande vi normalt sammenligner os med. Hvis en produktion skal fastholdes på dette høje niveau, så er det DFI's konklusion, at fokus på kvalitet skaber resultater. For det andet har den digitale udvikling betydet en udhuling af en række af de traditionelle indtjeningskilder på spillefilmområdet. Det truer udviklingen og innovationen i dansk film. Der mangler mill kr. hvert år. > DFI peger på fire forskellige måder til at løse den finansielle knude dansk film sidder midt i. Modeller der alle har plus og minus. DFI ser ikke status quo, som en løsning. Det er DFI's opgave, set i den økonomiske udfordrings lys, at finde frem til en løsning, som kan indebære en prioritering for at fastholde kvaliteten i dansk film. Man kan øge den offentlige filmstøtte, et quick fix, der ikke bidrager til udviklingen af nye forretningsmodeller. Man kan omlægge fordelingen af indtægter, så en højere andel går til producenterne. Dette indebærer en række udfordringer i forhold til salgsledet. Man kan skabe en ny måde at afsætte film på gennem at inddrage de digitale stramning tjenester. Man kan omfordele licensmidlerne, hvilket indebæreren nytænkning af den måde tvstationerne er inde i dansk film på. 16

17 Enten evner vi sammen at tilføre området nye ressourcer - eller også skal vi have modet til skarpt at prioritere indsatsen med udgangspunkt i et højt, kvalitativt ambitionsniveau. DFI's oplæg til filmaftale samler sig i fire indsatsområder: Støttesystemet, Talentudviklingen, De levendebilleder i skolen og nøglen til levende erindring. STØTTESTSYEMET Filminstituttet ønsker i den kommende aftaleperiode at udvikle og styrke kvalitetsdimensionen i alle dele af støttesystemet. Diversiteten skal udvikles. Der skal være både nyskabende film, med et lille publikum og de brede film, der tager emner op til vores fælles overvejelse. Diversitet betyder også, at DFI vil støtte fortællinger fra og om alle dele af landet. Ligesom det betyder, at der skal sikres en forskellighed hos dem, der producerer og medvirker i filmene, dog uden at DFI mener, at dette er noget som opnås gennem kvoter, det skal ske gennem den løbende diskussion af skævhederne i systemet. 25% af støttemidlerne skal anvendes til film for børn og unge, som loven forpligter DFI til. Der skal være en balance i filmudbuddet mellem de populære film, der ofte ligger i markedsordningen og de kunstneriske film, der overvejende støttes af konsulenterne. I dag er der denne balance; der støttes det samme antal film på de to ordninger. Resultatet er, at den nuværende offentlige finansieringsmodel understøtter det sikre og velkendte og ikke fremmer det nyskabende og originale. Det er efter Filminstituttets vurdering afgørende for dansk film, at der etableres bedre finansiering for særligt de kunstneriske film, at der arbejdes på at skabe nye indtægter til producenterne, og at tvstationernes visningskøb finder mere ligeligt vej til alle film. DFI ønsker at opretholde den genreopdeling, der er i dag. En samlet ordning vil ikke kunne den nødvendige faglige kompetence, som det støttesystem, som danner grundlaget for DFI. Spillefilm På spillefilmsområdet ligger udfordringen i at forringelsen af filmøkonomien har ført til en mainstreamificering af dansk film. Det betyder at de brud, som er set tidligere ikke finder plads, ligesom det et svært for nye kræfter at finde indpas. Dansk film er et økosystem, hvor de brede filmer afhængige af, at der hele tiden udvikles nye talenter og nye filmiske fortælleformer, og hvor de kunstneriske film omvendt er afhængige af en økonomisk bæredygtig branche. Antallet af spillefilm: Støtten skal ikke smøres for tyndt ud. Der skal årligt støttes 20 film med dansk hovedproducent, desuden skal der afsættes penge til film med et lavt støttebehov, som færdiggørelse af film og lowbudget. Desuden skal der støttes 5 til 9 film med udenlandsk hovedproducent og dansk medproducent. Dokumentarfilm Dokumentarfilm har gennem de seneste 10 år været inde i en kvalitativ og rivende udvikling. Og til trods for at DFI støtter alle former, så er det de internationalt bårne film og de film, som får tv stationernes interesse, der bliver produceret. Det har ramt de kunstnerisk udfordrende og eksperimenterende film. 17

18 Filminstituttet vil, i den kommende aftaleperiode, have fokus på de kunstnerisk udfordrende dokumentarfilm, der afprøver nye dokumentariske fortælleformer, f.eks. hybridfilm, animerede dokumentarfilm og tværmedielle produktioner med dokumentarisk indhold. Det er dokumentariske genrer, som tv-stationerne sjældent ønsker at medfinansiere, og det kan derfor blive nødvendigt, at Filminstituttet fremover finansierer flere film uden eller med ringe bidrag fra tvstationerne. Antallet af dokumentarfilm skal fastholdes på 30 til 35 film årligt. Kommer man under dette er det svært at fastholde en diversitet i filmudbuddet, ligesom det vil være svært at fastholde de kræfter, der skal til for at sikre en fremtidig kvalitet i og udvikling af genren. DFI vil sikre at alle danske dokumentarfilm når ud til et bredt publikum også efter de kommercielle vinduer er brugt. Det sker gennem Filmcentralen. Dette skal ske så de kommercielle muligheder ikke afkortes. Kort fiktion Den korte fiktion bliver især lavet udenfor DFI. På værkstederne og i andre ordninger laves der årligt i omegnen af 170 kortfilm. Der er dog enkelte områder, hvor DFI fortsat vil bevare støtten til den korte fiktion hos konsulenterne og på New Danish Screen: Kort fiktion til børn i førskolealderen og i indskolingen, der ikke har kompetencerne til at følge og forstå længere fiktion. Det vil typisk være helt korte formater, enkeltstående korte fiktionsfilm eller korte fiktionsserier. Korte fiktionsformater som er udviklet til og skal distribueres på digitale og mobile platforme, f.eks. netfiktion og webisodes, et serielt format på internettet. Korte lowest budget fiktionsformater som led i talentudvikling på New Danish Screen. Animation i korte og mellemlange formater som er nødvendige for udviklingen af dansk animation, men som ofte er meget vanskelige at finansiere via andre kanaler. New Danish Screen NDS skal støtte talenters udvikling og er DFI's forpost i medielandskabet. Det er her de nye fremtoninger i billedverdenen mødes. Der er fire områder, som definerer NDS: film, serielle formater, tværmedielle projekter og innovation. Film er det centrale støtteområde. Der skal ydes støtte til fiktion, dokumentar og hybridfilm. Her skal der støttes flere spillefilm, mens de traditionelle korte formater nedprioriteres. Den korte fiktion vil fremover i højere grad skulle hente støtte på filmværkstederne. Støtte til serielle formater er alene udviklingsstøtte. Der skal etableres samarbejde med tv. Støtte til tværmedielle projekter bør alene være udviklingsstøtte til konceptualisering og udvikling af univers. Det tidligere forligsstøtte til nye selskaber fortsættes. Der kan gives støtte til udvikling af nye selskaber, der modtager produktionsstøtte fra NDS. Digitale spil Der vil efter Filminstituttets vurdering være et samlet støttebehov til digitale spil på millioner kroner årligt. En styrkelse af dansk spiludvikling forudsætter en støttesum til udvikling på 8-10 millioner kroner årligt. En produktionsstøtteordning har som minimum behov for det samme beløb. Filminstituttet foreslår, at licensmidlerne bidrager med 15 millioner kroner om året, som øget støtte til udvikling og produktion af digitale spil. 18

19 Filminstituttet ønsker i den kommende aftaleperiode at udvikle og styrke kvalitetsdimensionen i alle dele af støttesystemet Tværmedielle produktioner Der er tale om et område, der er svær at forudsige. Derfor bør ordningen til en start være meget rummelig og i stand til at støtte både udvikling af universer og fortællinger, som ikke er bundet alene til et af de traditionelle medier, og som særligt henvender sig til målgrupper, som de traditionelle medier har svært ved at tiltrække. Filminstituttet foreslår derfor, at licensmidlerne bidrager med 3 millioner kroner om året. Public service puljen Puljen skal have 60 til 70 mill kr årligt, heraf skal 50 til 60 mill gå til tv drama. Med dette omfang kan puljen årligt støtte 2-3 store dramaserier, 1-2 miniserier, 1-2 komedieserier og 6-8 dokumentarserier. Fra 2013 skal 25 % af puljens midler til tvprogrammer anvendes til børn under 14 år. Efter Filminstituttets opfattelse bør puljen i fremtiden ikke støtte radio. Public service puljen har siden starten i 2007 været underlagt et meget nøje regelsæt. Det er en hæmsko i den nutidige film og tv verden. Der er brug for at støttebestemmelser bliver vejledende. Regionalt og internationalt Filminstituttet bør fortsat afsætte 28 millioner kroner til regional filmproduktion, og ordningen bør fortsat gælde for alle genrer. Filminstituttet ønsker fremover at styrke og udvide arbejdet med international rådgivning og koproduktion TALENTUDVIKLING: Der er et stort antal steder rundt om i landet, hvor filmtalenter søger hen for at finde plads i filmbranchen. Steder der er yderst forskellige, fra DIY-projekter til heloffentlige uddannelser. DFI er ikke hovedaktør i dette felt, men støtter rundt omkring. DFI foreslår en fælles organisation, som det kalder FilmTalent. Formålet med FilmTalent er både kreativt og kommercielt. Det er ønsket, at FilmTalent skal samle filmværkstederne, Super16, Super8, 18Frames, regionale filmaktiviteter, Station Next, Filmhøjskolen og en række af de vækst- og innovationsinitiativer, der for øjeblikket nyder støtte. På sigt skal der etableres et samarbejde med Filmskolen. FilmTalent skal være en selvstændig juridisk enhed. Og for at sikre den regionale talentudvikling bør FilmTalent ligge udenfor hovedstadsområdet. DE LEVENDE BILLEDER I SKOLEN: Det levende billede er især levende for børn og unge. Det sker for en stor del udenfor skolen. Skoleforliget i 2013 vil bringe filmen mere ind i skolen. DFI vil bidrage til dette gennem Filmcentralen, hvor der skal etableres et nyt online univers for børn og unge, der skal integreres med FILM X, så den oplevende, analyserende og skabende dimension samarbejdes. DFI foreslår at der skabes et samarbejde med Undervisningsministeriet og læreruddannelserne om at udvikle tilbud i film i skolen og på uddannelsen til lærer. Nøglen til levende erindring: Filmarven ligger på DFI's arkivhylder i deres dåser. Tidligere kom den ud i foreninger, skoler og hvor der nu stod en projektor. I dag er arven reelt uden værdi og betydning, og er på kanten af glemmebogen. En del af denne arv kan revitaliseres gennem en bevilling på 10 mill kr i den næste forligsperiode. 19

20 Resume af Producentforeningens oplæg til filmforlig DANSK FILM - ET FÆLLES ANSVAR 1. Flere penge til finansiering Dansk film er præget af en økonomi hvor de fleste film indebærer økonomisk tab for dem, der investerer og skal tage en risiko. Det har medført færre film og en tendens til at gå efter det sikre. For at komme ud af den klemme skal der tilføres 80 mill. De 60 mill. er det som mangler og for at antallet af film kan komme op med 4 til 5 film, skal der findes 20 mill. 17,5 mill. kommer fra medieforliget. Resten skal findes hos teleoperatørerne og på finansloven. 2. Flere film = større succes Fremgangen og kvaliteten i dansk film har været baseret på et stort og flerstrenget udbud fordi mange nye ideer og mange projekter skaber flere muligheder for succes. Tendensen til færre danske film betyder en risiko for mere ensartede film. Den nye aftale skal sætte 25 til 30 film i gang om året. Et minimum er Større andel af indtjening til filmene En films liv har tidligere været biograf, dvd/video og derefter på dansk tv. I dag skaber digitaliseringen nye mu- lighed for at vise film. Imidlertid kan indtjeningen herfra ikke opveje faldet fra dvd-markedet. Producenternes forhandlingsposition over for de store monopoler i afsætningsledet er svag. Derfor skal aftalen sikre, at samarbejdet med vod tjenesterne standardiseres gennem DFI's støttevilkår. 4. Samspil mellem bio og VOD Danske film skal ud til publikum og på så mange platforme så hurtigt som muligt. Biograferne skal bibeholde deres visningsvindue. Det kan i visse tilfælde forkortes. Der skal etableres en forsøgsordning med elektronisk køb(est), det sker 3,5 måned efter premieren og varer en måned. Efter dette vindue kan filmene komme på vod. 5. Mest muligt ud af den offentlige filmstøtte For at sikre succes i fremtiden bør der være en ligelig budgetmæssig fordeling mellem konsulent- og markedsordningen, der skal bruges en halvdel til hver ordning. 20

21 Blodets bånd, Christian Sønderby Jepsen og Pernille Bervald Jørgensen 2013 Det er et fælles ansvar at sikre dansk film. Sådan lyder grundsætningen i producenternes oplæg til filmforliget for de næste fire år. Den økonomiske krise truer med at gå ud over kvaliteten og antallet af danske film. Det vil i følge oplægget føre til "mindre omsætning i filmbranchen og lavere vækst i samfundet." Færre film betyder færre priser og mindre omtale i verden. Oplægget omhandler fiktions/spillefilmen. Det peger på otte konkrete udspil til løsning på den økonomiske krise dansk film befinder sig i på trods af, at de danske film både i udlandet og herhjemme i biograferne har en succes som aldrig før. De administrative byrder er vokset de senere år, så indtægterne er reduceret markant. Administrations procenten sættes op fra 8 til 15%, eller der indføres et producenthonorar. Kravet om tilbagebetaling af forbrugt usikkerhedsmargin afskaffes. 6. Fokuseret talentudvikling Talent og udviklingen af talent er afgørende for dansk film. Derfor skal der være ordning for debut og eksperiment. Det sker kun i det lange spillefilmsformat og gøder grobunden for arbejdet med spillefilm på til det store marked. Overgangen fra kortfilm til spillefilm er vanskelig. Kortfilmen er umulig at få distribueret for producenterne. Derfor skal der i New Danish Screen ordningen kun produceres spillefilm. 7. Regionale filmfonde Dansk film skal afspejle hele Danmark, den gode fortælling er overalt. Det sker gennem de regionale fonde, der går ind med investering, som skal tilbagebetales. Deres midler er begrænsede, hvilket gør det umuligt at få en lokal produktion volumen. Produktionsmiljøer udenfor hovedstadsområdet skal støttes med erhvervs- og beskæftigelsesmidler og administreres af de regionale filmfonde. DFI's regionale pulje er kulturstøtte. Den skal støtte de ekstraudgifter, der er ved at producere udenfor København. DFI's regionale filmstøtte skal i det enkelte projekt følges af støtte fra regionale filmfonde. 8. DR og TV2 s engagement er kulturstøtte Tv- stationerne er med i finansieringen af danske film og kan vise dem på tv. Tv visningen sikrer, at alle danskere får mulighed for at se dansk film. DR og TV2 kræver flere rettigheder for deres kulturstøtte, bl.a. streaming. Det truer filmens økonomi. Denne sikres ved at fastholde standardkontrakten, som kun skal omfatte visning på tv. Hvis stationerne vil vise dem på andre platforme, skal ske særskilt betaling. 21

22 Resume af Brancheforeningen Danske Biografers (DB) oplæg til filmforlig BIOGRAFERNE ER GRUNDPILLEN I FILMBRANCHENS FREMTIDIGE SUCCES Only God Forgives, Nicolas Winding Refn 2013 Blodets bånd, Christian 22 Sønderby Jepsen og Pernille Bervald Jørgensen 2013 Jakob Cedergren og Helle Fagralid i Sorg og glæde, Nils Malmros 2013

23 Den uenighed, som filmbranchen i øjeblikket er præget af, skal hovedsagligt tillægges Det Danske Filminstituts mislykkede ambition "om at gøre tro til viden". Man har krævet eksperimenter, som ingen ud over de danske biografer har interesseret sig for. Danske politikere er blevet "præsenteret for drømmescenarier, fejlbehæftede undersøgelser og personlige ambitioner op til den aktuelle filmaftale". DB mener ikke, at der er grundlag for at sammenligne filmbranchens vilkår med de erfaringer, som musikbranchen har gjort med digitaliseringen. Der er forskel på at lave en film og en sang. Så længe en film vises i biografen, er der ikke samme grad af pirateri. Film er produceret til biograferne, musik til enhver højtaler. Biografen er med til at gøre opmærksom på en film og skabe indtægter til filmen, noget tilsvarende er ikke tilfældet for musik. Musik kan afspille, mens man laver andet, en film skal man koncentrere sig om. En film ses oftest kun en gang, musik kan spilles igen og igen. Derfor er der efter DBs mening ingen mulig sammenligning. DB anbefaler at lade den næste filmaftale være baseret på sund fornuft og de fakta som - trods alt -foreligger på området". DB har fire anbefalinger til Filmaftalen : Ingen statslig eller statsinstitutionel indblanding i biografvinduet I DFI's forslag til ny filmaftale er en afkortning af hold back foreslået til 2 måneder. Det vil efter DB's mening vende op og ned på økonomien i dansk film og ikke tilføre nye midler. Desuden vil det øge vandringen fra biograf til de digitale platforme. Det er især succes i biografvinduet, der har sikret film et liv i hjemmebiografen. Der er ingen erfaringer fra udlandet på, at en sådan model vil virke. Tvært om har disse vist en nedgang i antallet af biografgæster. Det vil gå ud over især de mindre biografer. I yderste konsekvens vil det gøre amerikanske film mere attraktive for biograferne, da disse vil have et biovindue på de hidtidige 4 måneder. Desuden vil et biovindue på 2 måneder øge den ulovlige download, fordi film bliver hurtigere tilgængelig i en digitaliseret form. Teleselskaberne bør betale afgift til dansk film Teleselskaberne tjener millioner på dansk film, både på lovlig stramning og ulovlig download, uden at betale for det. I Frankrig, Belgien og Tyskland er der ordninger så teleindustrien støtter landenes filmindustri. Det sker uden krav om at afkorte biovinduet. Noget tilsvarende bør ske i Danmark i form af en teleafgift. Staten må omgående træde i karakter over for de mægtige teleoperatører, som ikke alene tjener millioner af kroner på den lovlige trafik, streaming på nettet genererer, men også på den illegale! Denne filmafgift er ikke alene rimelig, den er også nødvendig for dansk films fremtid". Ligevægt i støtten til kunstneriske og populærkulturelle film DB anbefaler, at der sikres en ligevægt mellem konsulentfilm og markedsordningen. Ifølge DB er den nuværende ubalance til fordel for de kunstneriske film med 65% overfor 35% til de populærkulturelle film. Det er måden, at diversiteten sikres i biografernes udbud til fordel for publikum, hvilket vil give filmbranchen en saltvandsindsprøjtning. Filmenes art bør klart defineres i de forskellige støtteordninger DB anbefaler politikerne nøje at beskrive, hvilke filmtyper man i den næste filmaftale ønsker, de forskellige støtteordninger skal understøtte og i hvilken grad. Film er ikke blot film. Der er biograffilm, tv-film, web-film, kortfilm og dokumentarfilm. Hver af disse filmtyper har deres helt egen umiskendelige kendetegn. 23

24 Resume af Dansk Folkepartis oplæg til filmforlig Flere folkelige film Dansk Folkeparti har 10 anbefalinger, som i 2025 skal få den dansksprogede del af solgte biografbilletter op på 40% 24 Lene Maria Christensen og Mia Lyhne i Sover Dolly på ryggen?, Hella Joof 2012 Ekstra Bladet uden for citat, Mikala Krogh 2014

25 1. Ny filmkonsulentordning Markedsordningen og den kunstneriske ordning skal slås sammen. Det giver ikke mening at skelne mellem kunstneriske og populære film. Den nye konsulentordning skal basere sig på principperne for markedsordningen. Der skal ansættes flere specialiserede konsulenter: Børn og unge, tv-dramatik, konsulent for brede fortællinger, konsulent for historiske fortællinger, konsulent for dokumentarfilm og spilkonsulent. 2. Computerspil styrkes og New Danish Screen nedlægges Dansk Folkeparti vil lave to spilordninger. DFI skal administrere den ene: spiludviklingssporet, skal bruges "til at udvikle den gode computerspilside" 80 mill./ fire år. Pengene til dette skal komme fra nedlæggelsen af New Danish Screen. Restprovenuet på 32 mill. skal gå til "unge filminstruktører, der får mulighed for at udfolde deres talent i tv-branchen". Den anden er en "vækstfond for computerspil", som skal ligge under Erhvervsministeriet. 100 mill. skal komme fra erhvervslivet. 3. Rekruttering til filmmiljøet fra hele Danmark skal fremmes Der skal nedsættes et udvalg, der skal kigge på, hvordan rekrutteringen til filmmiljøet sker. "Dansk Folkeparti er optaget af at sikre et mangfoldigt filmmiljø. Det kræver at der rekrutteres bredt...er det rigtigt, at filmbranchen ledes af mennesker, der bor nord for København og på Frederiksberg?." 4. Analyse af distribution og filmproduktion Filmselskaber og biografselskaber er ofte en og samme ting. Analysen skal klarlægge, hvad denne sammenblanding betyder og skal forholde sig til, om man skal lovgive mod at være både filmproducent og filmdistributør. 5. Indtjeningen for filmproducenterne skal forbedres Det skal være mere attraktivt at investere i dansk film. Der skal laves en analyse af, hvordan der skabes bedre betingelser for film- og tv produktion. Det vil på sigt skabe arbejdspladser. 6. Dansk sprog og kultur har forrang Kun dansksprogede film skal kunne støttes, men 4-8 film kan rettes mod det nordiske marked. DF vil "øremærke midler til mindst en stor film om året med udgangspunkt i den danske historie. Filmen må gerne vær nyskabende, nytænkende, nytolkende." Der afsætte penge til at digitalisere ældre kort- og dokumentarfilm. 7. Regionale produktionsmiljøer styrkes De regionale filmfonde skal styrkes. Desuden skal Film X flyttes til provinsen og Station Next skal styrke sine regionale tiltag i provinsen. 8. Brancheaftale i stedet for lovindgreb og statslig indblanding DF er ikke enig i, at DFI skal kunne diktere hold back og de forskellige vinduer i distributionen, som forudsætning for støtten. "DF ønsker i stedet at bevare brancheaftale uden indblanding fra Folketing eller statslige institutioner såsom Dansk Filminstitut, fordi parterne i filmbranchen er bedre til at forhandle sig frem til en fornuftig ordning.." 9. Aftale mellem teleoperatørerne og filmproducenterne DF ser helst, at der indgås en frivillig aftale, men kan dette ikke lade sig gøre, så skal et hurtigt arbejdende udvalg finde ud af om et lovindgreb som i Frankrig kan komme på tale. 10. Wikipedia Alle danske film skal have en Wikipedia side på dansk og engelsk. 25

26 Resume af Venstres oplæg til filmforlig FÆRRE PULJER, FLERE FILM Venstre har ni forslag til filmaftalen , som skal sikre, at det høje niveau bevares og udvikles samtidig med, at den folkelige forankring bevares. Teleselskaberne skal ikke pålægges en skat, økonomien finder Venstre i den nyindgåede medieaftale og omlægninger hos DFI. Venstre vil styrke filmen udenfor København. Det skal ske gennem at styrke de regionale puljer, styrke uddannelserne, der er alternativ til Den Danske Filmskole og gennem en ny pulje til udvikling af biografen. Venstre afholdte i juni en stor filmhøring, mange af branchens anbefalinger er at finde i nærværende oplæg. 1. Flere film Der skal være færre puljer og mindre bureaukrati, DFI skal effektivisere med 5%. Cinemateket skal lukkes. New Danish Screen omlægges til low budget pulje. Konsulenternes indflydelse skal reduceres. "Filmkonsulenterne har i dag hvert deres kongedømme og Venstre ønsker, at disse skel bliver mindre markante. Støtten skal derfor i højere grad gives til den gode ide, og ikke ud fra på forhånd fastsatte kvoter til eksempelvis børnefilm, dokumentar eller spillefilm." Effektiviseringerne og besparelserne skal bruges til at øge antallet af film, der årligt støttes. 2. Færre kortfilm, flere spillefilm Venstre mener ikke, at kortfilmen har relevans for unge instruktører, derfor skal antallet reduceres og pengene bruges til spillefilm. 3. Styrk computerspil Spil både til konsol, computer og smartphones er en branche i vækst. Vi skal styrke samspillet mellem filmmediet og videospil. 4. Styrk animation Venstre ønsker at styrke animationsmiljøet. Danmark har en førerposition, når det gælder animation, og der er et stort eksportpotentiale. Flere midler til Videncenter for Animation i Viborg og animationsuddannelse Filmskolen. 26

27 Nymphomaniac Director s Cut, Lars von Trier Styrk de regionale filmfonde De regionale filmfonde skal understøtte lokale filmmiljøer, som i Århus. De skal ikke blot være københavnske "ekskursioner". De lokale filmfonde skal fjernes fra DFI's tilsyn og der skal føres kontrol med, at støtten kommer lokalområderne til gavn. 6. Alternativer til Filmskolen Venstre mener, at det er vigtigt med alternativer til Filmskolen, da det styrker både konkurrencen og kreativiteten i filmmiljøet som helhed. 7. Mere fleksibel distribution Venstre ønsker en større fleksibilitet, en kortere hold-back periode, så andre platforme end biografen kan komme hurtigere i brug. Fleksibiliteten i hold-back skal efter Venstres mening bestemmes af rettighedshaverne. Biografernes dominerende stilling i hold-back skal ændres. 8. Bekæmpelse af illegal download I samarbejde med telebranchen skal en ny samlet politienhed finde løsninger op ulovlig download. 9. Fremtidens biografer Venstre foreslår en biograf udviklingspulje på 4 mill. kr. Den skal især fokusere på nye tiltag hos de mindre biografer og sikre, at hele Danmark fortsat har mulighed for at se film i biografen. Venstre foreslår derudover, at branchen i fællesskab identificerer områder, der i dag gør driften vanskelig for små, lokale biografer. Biografmarkedet er domineret af store kæder, men der findes også en række mindre, uafhængige biografer. Der skal være plads til begge dele. 27

28 Resume af Det Konservative Folkepartis oplæg til filmforlig Synspunkter om et nyt filmforlig Det Konservative Folkeparti ønsker gode vilkår for at skabe nye danske film. Der bør i høj grad være fokus på kvalitet og på at styrke talentudviklingen. Der skal være en balance mellem den brede folkelige film, den kunstneriske film og eksperimenterende projekter, hvor nye talenter kan få støtte til nye projekter. Det gøres gennem syv forslag. 1. Den nuværende ordning med en markedsordning og en konsulentordning fungerer grundlæggende godt. Men der skal mere fokus på kvalitet. New Danish Screen bibeholdes for at sikre en fortsat udvikling af talenter, og indsatsen i de regionale filmværksteder bør forankres, så der sker den fornødne erfaringsudveksling. Der skal fortsat ske en fordeling af midler til regional filmproduktion så vidt muligt, således at det understøtter et lokalt og regionalt produktionsmiljø. 2. Teleindustrien har en indtjening på streaming af film. Derfor er det naturligt, at teleindustrien bidrager til at finansiere udviklingen af nye danske film. Som udgangspunkt må det være op til aktørerne på markedet at forhandle en sådan finansiering i første halvår af Derefter er det op til partierne bag filmforliget at gøre status og overveje et eventuelt politisk initiativ. 3. Der skal sættes mere effektivt ind over for ulovlig download af film. I den forbindelse skal der 28

29 Only God Forgives, Nicolas Winding Refn 2013 nedsættes en hurtigt arbejdende taskforce, der kan fremlægge en handlingsplan i løbet af første halvår Meget tyder på, at markedet for salg af film til streamingtjenester ikke fungerer effektivt. Producenterne skal kunne opnå en fornuftig indtjening, så der kan skabes det fornødne overskud til at reinvestere i nye film. Derfor bør konkurrencemyndighederne vurdere, om der er tale om, at nogen udnytter en dominerende markedsposition til at presse priserne. Resultatet af undersøgelsen skal ligge i løbet af første halvår Danske film og digitale spil, der har en kulturel kvalitet, bør udover de eksisterende støttemuligheder have mulighed for at søge om risikovillig kapital eller lånekapital til nye projekter inspireret af Vækstfonden. 6. Vilkårene for at producere film i Danmark skal være konkurrencedygtige. Derfor bør der iværksættes en analyse af vilkårene i en række andre lande med henblik på at skabe mere lige konkurrencevilkår. 7. Der bør være politisk opbakning til åbning af et EST efter den periode, hvor filmene har været vist i biografen, men inden de er til rådighed for leje i streamingtjenesterne. Aktørerne på markedet indgår selv en aftale herom. Efter første halvår bør partierne bag en filmaftale gøre status på, om der er behov for politisk at understøtte en sådan aftale. 29