Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008"

Transkript

1 Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Sundhed og Trivsel Skolebørnsundersøgelsen Århus, 28 Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse på Rapporten er udarbejdet af Katrine Rich Madsen, Trine Pagh Pedersen og Mette Rasmussen Forskningsgruppen for Børn og Unges Sundhed Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

2 Skolebørnsundersøgelsen Århus, 28 Videncenter for Sundhed og Trivsel Chef for Videncentret, Poul Lundgaard Bak Sundhedskonsulent, Henriette Hansen Sundhedskonsulent, Susanne Hede Projektsundhedsplejerske, Anette Østergaard Projektsundhedsplejerske, Sheila Terp Forskningsgruppen for Børn og Unges Sundhed (FoBUS) Projektleder og adjunkt, Mette Rasmussen Professor, Bjørn Holstein Videnskabelig assistent Trine Pagh Pedersen Videnskabelig assistent Katrine Rich Madsen Forskningsleder, Pernille Due

3 Indholdsfortegnelse Forord Baggrund og formål Sådan gennemføres undersøgelsen Resultater fra Helbred og trivsel Sundhedsadfærd Elektroniske medier Sociale relationer og mobning Kropsopfattelse Perspektivering

4 Forord Videncenter for Sundhed og Trivsel i Århus Kommune og Forskningsgruppen for Børn og Unges Sundhed ved Københavns Universitet har indledt et samarbejde om forskning i børns sundhed og trivsel. Videncenter for Sundhed og Trivsel (VST) arbejder med sundhed og trivsel for alle - 18-årige børn og unge i Århus Kommune. VST har både fokus på børn og unges generelle sundhed og trivsel og på at sikre støtte til børn og unge med særlige psykiske, fysiske og sociale behov. Dette sker ikke mindst i samarbejde med de mange fagpersoner i kommunen, som er tæt på børn og unges hverdag. Endvidere bidrager VST også i samarbejde med uddannelses- og forskningsinstitutioner til at udvikle og formidle viden om sundhed og trivsel. Forskningsgruppen for Børn og Unges Sundhed er en tværfaglig gruppe ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Gruppen forsker i børn og unges helbred, trivsel og sundhedsvaner med særlig fokus på betydningen af sociale vilkår. I disse år har vi særlig fokus på overvægt blandt børn og unge, og i denne forskning forsøger vi ligeledes at forstå, hvorfor de fleste børn og unge er for lidt fysisk aktive og spiser for lidt frugt og grønt. Vi indsamler normalt data ved anonyme spørgeskemaundersøgelser i skoler, især ved den landsdækkende Skolebørnsundersøgelse (www.hbsc.dk), som gennemføres hvert fjerde år. Her spørger vi elever i femte, syvende og niende klasse om helbred, sundhedsadfærd, familie, venner og skole. Langt de fleste skoler følger vores opfordring til at deltage, og langt de fleste elever udfylder spørgeskemaet med stor omhu. I skoleåret 28/29 gennemførte vi i samarbejde med VST en tilsvarende undersøgelse i Århus Kommune, Skolebørnsundersøgelsen Århus, 28. Spørgeskemaundersøgelsen blev denne gang suppleret med objektive målinger af skoleelevernes højde og vægt indsamlet af to projektsundhedsplejersker. Dataindsamlingen blev finansieret af bevillinger fra Nordea Fonden. Denne rapport beskriver nøgleresultater fra i vinteren 29. Det står skolen frit for at anvende rapporten, som man finder det mest hensigtsmæssigt. Vi har haft den glæde, at næsten alle de skoler, vi henvendte os til, accepterede at deltage. Vi er meget taknemmelige for den støtte og opbakning til undersøgelsen, som vi har mødt blandt skoleledelse, sekretærer, lærere og elever. Rapporten er udarbejdet af videnskabelig assistent Katrine Rich Madsen, videnskabelig assistent Trine Pagh Pedersen og adjunkt Mette Rasmussen. 2

5 1. Baggrund og formål Forskningsgruppen for Børn og Unges Sundhed forsker i børn og unges helbred, trivsel og sundhedsvaner med særlig fokus på betydningen af sociale vilkår. Sundhedsvaner ændrer sig hele tiden, og det er vigtigt at rette opmærksomheden mod eventuelle uheldige udviklinger. I Skolebørnsundersøgelsen Århus, 28 har vi indsamlet spørgeskemadata om elevernes selvvurderede helbred, generelle trivsel, sociale relationer, sundhedsvaner (fysisk aktivitet og inaktivitet, stillesiddende adfærd og indtag af frugt og grønt), samt højde og vægt. Undersøgelsen er tilrettelagt således, at disse faktorer kan studeres i forhold til familiesocialgruppe og etnisk baggrund. Undersøgelsen sætter også fokus på nogle nye temaer, som vil udgøre vigtige bidrag til den fremtidige forskning om unges sundhed. Et eksempel er objektive målinger af skoleelevernes højde og vægt, hvorved vi får mulighed for at evaluere overensstemmelsen mellem skoleelevers selvrapporterede højde og vægt og tilhørende objektive mål. Et andet eksempel er data om overdreven brug af computere, herunder brug af internettet, computerspil og spillekonsoller. Tidligere studier indikerer, at overdreven brug af computerspil kan medføre afhængighed, problematiske relationer til familie og venner, reduceret præstation i skolen, psykiske problemer samt øget risiko for anden risikoadfærd. Dette er et nyt forskningsområde, og data fra Skolebørnsundersøgelsen Århus, 28 er de første af sin art. Vi kan derfor bidrage til afdækning af en række uafklarede spørgsmål om den sociale og adfærdsmæssige profil af unge med overdreven brug af computer. Analyserne af data om overdreven brug af computer er baseret på en bevilling fra Forskningsrådet for Samfund og Erhverv. 3

6 2. Sådan gennemføres undersøgelsen Undersøgelsen blev gennemført på udvalgte skoler i Århus Kommune fra september 28 til april 29. I undersøgelsen deltager 2.1 skoleelever i femte, syvende og niende klasse. Denne aldersgruppe er interessant af flere grunde. Det er et aldersinterval præget af en rivende udvikling: det rummer den begyndende pubertet med dens afgørende udvikling af biologi og psyke; de unge bliver i gennemsnit 2 kg større; det er her sundhedsvanerne for resten af livet dannes; det er et aldersinterval, hvor de unge fra at være stærkt underlagt forældrenes kontrol løsriver sig og påvirkes stadigt mere af kammeratgruppen. Udvælgelsen af skoler skete med henblik på en overrepræsentation af børn med anden etnisk baggrund end dansk og børn af lav socioøkonomisk baggrund. Tretten skoler, herunder, accepterede at deltage. Undersøgelsen på Åby Skole omfatter 2 elever, svarende til 98 % af de elever, der var til stede i klassen og 9 % af eleverne i de deltagende klasser. Dataindsamlingen på fandt sted i januar 29. Indledningsvis udfyldte eleverne i en klassetime (45 min) et spørgeskema, og efterfølgende blev hver elev tilbudt et besøg hos en projektsundhedsplejerske, som bestemte elevens højde og vægt. Hvis der var behov for yderligere samtale, fandt en sådan sted. Eleverne indgik i undersøgelsen frivilligt og med fuldstændig anonymitet. De måtte ikke skrive navn eller fødselsdato i spørgeskemaet, og de skulle aflevere deres udfyldte spørgeskema i en lukket konvolut, så ingen på skolen havde mulighed for at se de udfyldte skemaer. Uden på konvolutten skulle eleverne skrive navn, hvorefter sundhedsplejersken skrev den målte højde og vægt på konvolutten. På denne måde indsamlede vi objektive data om højde og vægt for hver elev, hvorefter vi har destrueret konvolutterne og dermed fjernet alle navne. Det er ikke muligt at identificere deltagerne, og undersøgelsen er dermed fuldstændig anonym. Forældre, som ikke ønskede, at deres børn deltog ved konsultationen hos sundhedsplejersken, fik via et brev, som eleven fik med hjem, mulighed for at fravælge dette. Kun forskergruppen fik de udfyldte skemaer at se. Vi giver ikke oplysninger videre om den enkelte skole, bortset fra at skolen selv modtager denne rapport. Spørgeskemaet er udviklet og omhyggeligt testet til netop denne aldersgruppe. Vi testede i sommeren 28 spørgeskemaet i en pilotundersøgelse i seks klasser på en skole i Århus Kommune. Vi vurderer, at spørgeskemaet fungerer endog meget godt. Næsten alle kan finde ud af at udfylde det, og langt de fleste gør sig meget umage med at udfylde det. Alle besvarede spørgeskemaer er gennemlæst spørgsmål for spørgsmål med stillingtagen til tvetydige svar; f.eks. elever som placerer et kryds midt mellem to afkrydsningsfelter, fordi de tilsyneladende mangler en nuancering i svarmulighederne. Efter grundig kontrol og fejlretning er vi nu sikre på at have en datafil af høj kvalitet. 4

7 3. Resultater fra De følgende afsnit præsenterer resultaterne for. Vi vil for hvert af de inkluderede temaer vise resultaterne i tabeller og/eller ved søjlediagrammer. For hver af disse følger en kort introducerende tekst, som understreger dets relevans samt en efterfølgende tekst, hvor resultaterne for sammenholdes med resultaterne fra den seneste nationale Skolebørnsundersøgelse. Det skal her bemærkes, at denne er gennemført i 26 og data er således ca. 2 år ældre end nærværende data fra. 3.1 Helbred og trivsel Undersøgelsen rummer forskellige mål for helbred; hyppigheden af almindelige symptomer og selvvurderet helbred. Desuden findes i spørgeskemaet et mål for almen trivsel, hvor eleverne har krydset sig af på en 11-punkts skala mellem 1 = det bedst mulige liv og = det værst mulige liv. Tabel 1 viser, hvor mange procent af eleverne på, som rapporterer at have hovedpine, mavepine, ondt i ryggen, opleve svimmelhed, dårligt humør, nervøsitet, besvær med at falde i søvn og/eller være ked af det mindst én gang om ugen. Sidste linje angiver, hvor mange procent som har mindst ét symptom dagligt. Tabel 1. Så mange procent af eleverne har symptomer mindst en gang om ugen. Den sidste linje viser, hvor mange procent som har mindst ét af de otte symptomer dagligt 5. klasse 7. klasse 9. klasse Total (n=26) (n=36) (n=37) (n=28) (n=36) (n=35) n=198 Har følgende symptom mindst én gang om ugen % % % % % % % - Hovedpine - Mavepine - Ondt i ryggen - Ked af det - Dårligt humør - Nervøs - Svært ved at falde i søvn - Svimmelhed Mindst ét af ovennævnte symptomer dagligt

8 Det er en ganske stor del af eleverne, som hyppigt døjer med disse symptomer. Symptomerne behøver ikke være udtryk for, at eleverne er syge, men godt er det ikke - specielt ikke for det mindretal, som har mindst ét af symptomerne hver dag (sidste linje i tabellen). Det er særligt pigerne i 7. og 9. klasse, der har mindst ét af symptomerne dagligt. For hovedpine ser vi, at det oftere er pigerne end drengene, der på hvert af de tre klassetrin angiver, at have dette symptom mindst én gang om ugen, og blandt pigerne er det særligt dem i 7. klasse, som angiver at have hovedpine mindst én gang om ugen. Endvidere er det pigerne i både 7. og 9. klasse, der oftest ser ud til at have problemer med mavepine. Kønsforskellen er tydelig for flere af de andre symptomer, som fremgår af tabel 1, og således er der en markant større andel af pigerne end drengene, der på alle tre klassetrin har problemer med ondt i ryggen, nervøsitet, at være ked af det samt at være i dårligt humør. Det er særligt pigerne i 7. klasse som ser ud til at have problemer med ovenstående symptomer. På trods af, at det som nævnt primært er pigerne der døjer med de ovennævnte symptomer, er det også værd at bemærke, at en relativt stor andel af drengene i fx 7. og 9. klasse ligeledes oplever at være i dårligt humør og være nervøs mindst én gang om ugen. Det er således ud fra tabel 1 tydeligt, at en stor andel af pigerne - særligt i 7. og 9. klasse - har problemer med flere af de ovennævnte symptomer. 6

9 Figur 1 viser elevernes svar på spørgsmålet om selvvurderet helbred. Selvvurderet helbred har ikke noget at gøre med medicinsk diagnostik, men er alligevel en vigtig indikator for, hvordan et menneske har det. Desuden ved man, at mennesker med et dårligt selvvurderet helbred har en forhøjet risiko for en ugunstig helbredsudvikling. Figur 1. Procentfordeling af elevernes selvvurderede helbred. Fordelt på køn % Dreng Pige 1 Virkelig godt Nogenlunde Godt Dårligt Betragter vi elevernes selvvurderede helbred, finder vi, at langt størstedelen af eleverne anser deres selvvurderede helbred som virkelig godt eller godt. Der ses imidlertid en kønsforskel ved denne vurdering, idet en langt større andel af drengene (44 %) end pigerne (25 %) anser deres helbred som virkelig godt. 7

10 Når vi betragter elevernes angivelser af deres almene trivsel i figur 2, er der igen en stor del af eleverne, der placerer sig i den gode ende af skalaen. En kønsforskel tilsvarende den i figur 1 forekommer ligeledes i figur 2, og således er det igen en større del af drengene (46 %) end pigerne (36 %), der betragter deres liv som det bedst mulige. Der er heldigvis ingen elever, der angiver, at de har det værst mulige liv. Figur 2. Procentfordeling for elevernes svar på spørgsmålet om almen trivsel. Fordelt på køn % Dreng 6 Pige Det værst mulige liv Det bedst mulige liv Af tallene ovenfor i tabel 1 over elevernes rapportering af symptombelastning ses det tydeligt, at det særligt er pigerne i 7. og 9. klasse, som har mindst ét symptom dagligt. Dette i overensstemmelse med, at pigerne generelt rapporterer et ringere selvvurderet helbred end drengene. At det ligeledes primært er pigerne, der vurderer deres almene trivsel lidt dårligere end drengene (figur 2), stemmer også overens med resultaterne fra tabel 1. Her er det netop pigerne, der oftere angiver at have problemer med at være ked af det, være i dårligt humør samt have problemer med nervøsitet. For hovedpine og mavepine er det igen særligt de ældre piger, som ofte har symptomer. Det er her nærliggende at forestille sig, at dette primært skyldes, at pigerne overgår til puberteten i denne periode. Når eleverne svarer på, hvor ofte de er kede af det, i dårligt humør eller nervøse, er det ligeledes pigerne, som rapporterer, at dette ofte sker. Derudover er det værd at bemærke, at også en relativt stor andel af drengene i 7. og 9. har problemer med dårligt humør og nervøsitet mindst én gang om ugen. Helt overordnet er det særligt pigerne i 7. klasse, som ser ud til at være mest udsat for de ovenstående symptomer. Sammenligner vi disse resultater fra Åby 8

11 Skole med resultaterne fra Skolebørnsundersøgelsen fra 26, er tendensen til at det oftest er pigerne, der oplever langt de fleste symptomer, at genfinde i begge undersøgelser. At det netop er pigerne i 7. klasse på, der skiller sig så markant ud fra de resterende elever, er dog særligt for. Dette afspejles ligeledes i andelen med mindst ét symptom dagligt, hvor det igen er pigerne i 7. og 9. klassetrin på der i højere grad plages af daglige symptomer, end det ses i Skolebørnsundersøgelsen fra 26. Når vi sammenligner elevernes selvvurderede helbred og almene trivsel ligger Åby Skole fint i overensstemmelse med Skolebørnsundersøgelsen fra 26. Selvom det heldigvis er få, der angiver at have et lavt selvvurderet helbred og dårlig almen trivsel, er det selvfølgelig stadig vigtigt at have fokus på denne lille gruppe af elever. 9

12 3.2 Sundhedsadfærd Vi har stillet mange spørgsmål om elevernes måltids-, spise- og motionsvaner, da disse emner er en central del af undersøgelsen. Den vigtigste grund til denne interesse for sundhedsadfærd er, at sundhedsadfærd dannes i de unge år, og for de fleste mennesker videreføres sundhedsadfærden ind i voksenlivet, hvor den har stærk indflydelse på helbredsudviklingen videre i livet. Tabel 2 viser nogle nøgletal for elevernes måltids- og spisevaner. Tabel 2. Så mange procent af eleverne har regelmæssige måltidsvaner, spiser dagligt frugt og grøntsager og spiser ofte slik og drikker ofte sodavand. 5. klasse 7. klasse 9. klasse Total (n=26) (n=36) (n=37) (n=28) (n=36) (n=35) n=198 Måltidsvaner % % % % % % % Morgenmad fem hverdage om ugen Frokost fem hverdage om ugen Spiser aftensmad sammen med forældre hver dag Spisevaner Frugt mindst dagligt Grøntsager mindst dagligt Slik og chokolade 2-4 dage om ugen eller oftere Cola eller anden sodavand 2-4 dage om ugen eller oftere Ser man på tallene i tabel 2 for måltidsvaner, fremgår det, at eleverne oftere springer frokosten end morgen- og aftensmaden over, samt at denne adfærd ligger nogenlunde konstant med alderen. ne i 7. klasse skiller sig dog en smule ud fra de resterende elever, idet kun 59 % i forhold til ca. 7 % spiser frokost fem hverdage om ugen. Desuden ser vi, at det særligt er de ældste elever samt pigerne i 7. klasse, der møder i skole uden at have spist morgenmad, hvor langt størstedelen af de yngre elever spiser dette måltid dagligt. Hyppigheden af aftensmad er ikke medtaget i tabellen. Dette måltid indtages i højere grad hver dag, men dog lidt sjældnere blandt eleverne i 9. klasse, og derudover ser vi ikke de store kønsforskelle. Som det fremgår af tabel 2, er der en tendens til, at andelen der spiser aftensmad sammen med deres forældre hver dag falder markant med alderen, og det er således kun ca. halvdelen 1

13 af eleverne, der i 9. klasse dagligt spiser sammen med deres forældre i forhold til henholdsvis 88 % af drengene og 69 % af pigerne i 5. klasse. Med hensyn til elevernes spisevaner ser vi, at det særligt er pigerne der indtager frugt dagligt, mens drengene ligger markant lavere. I 5. klasse ses dog ikke en sådan forskel mellem kønnene. Med hensyn til det daglige indtag af grøntsager er pigernes indtag igen højere, når vi ser på eleverne i 7. klasse. Betragter vi derimod de resterende elever i 5. og 9. klasse, er der ingen kønsforskel og ca. 7 % af eleverne indtager således dagligt grøntsager. Vi ser en tendens til en alderseffekt, når vi ser på andelen af elever, som spiser slik og chokolade mindst 2-4 dage om ugen, idet forbruget stiger, jo ældre eleverne er. Særligt blandt drengene i 9. klasse er andelen med et hyppigt slik- og chokoladeindtag stort, og her spiser tre ud af fire slik eller chokolade mindst 2-4 dage om ugen. For de elever som indtager sodavand mindst 2-4 dage om ugen, er der en stor kønsforskel, og markant flere drengene har således et højt indtag, hvilket kan genfindes på alle tre klassetrin. Alderseffekten er ikke helt så tydelig for indtaget af sodavand som for indtaget af slik og chokolade, men det er dog stadig blandt eleverne i 9. klasse at indtaget af størst. 11

14 Figur 3-5 illustrerer elevernes motionsvaner. Af figur 3 ses det, at hele 34 % af drengene men kun 18 % af pigerne er fysisk aktive mindst en time om dagen i 6-7 dage om ugen. Betragter vi derimod de elever, der kun er fysisk aktive mindst en time om dagen i -1 dag om ugen, udgør denne andel en foruroligende stor del af pigerne, nemlig 15 % i forhold til kun 6 % af drengene. Det er derfor tydeligt, at figur 3 afspejler en kønsforskel i det antal af dage om ugen, eleverne er fysisk aktive mindst en time om dagen. Figur 3. Procentfordelingen af eleverne efter, hvor mange dage om ugen de er fysisk aktive mindst en time om dagen. Fordelt på køn % Dreng Pige -1 dag 2-3 dage 4-5 dage 6-7 dage 12

15 Foruden at spørge eleverne om, hvor mange dage om ugen de er fysisk aktive i en time eller mere, spørger vi dem også om hvor mange timer om ugen, de er så fysisk aktive, at de bliver forpustede eller svedige. Af figur 4 ser vi igen kønsforskellen, som vi så i figur 3, og således udgør hele 64 % af drengene men kun 37 % af pigerne den gruppe af elever, der er fysisk aktive mindst 4-6 timer om ugen. Dette understreges endvidere af, at hele 11 % af pigerne er helt inaktive. Figur 4. Procentfordelingen af eleverne efter, hvor mange timer om ugen, de er fysisk aktive. Fordelt på køn % Dreng Pige 14 Ingen Ca. en halv time om ugen Ca. en time om ugen 2-3 timer om ugen 4-6 timer om ugen 7 timer om ugen eller mere De fleste børn og unge dyrker fysisk aktivitet nogle timer om ugen i deres fritid, og idrætstimerne i skolen burde sikre, at alle får rørt sig i det mindste et par timer om ugen. Men i Skolebørnsundersøgelsen fra 26 opdagede vi, at ganske mange, især de store piger, skipper idrætstimerne og på den måde gør en aktiv indsats for at undgå fysisk aktivitet. Derfor har vi også i denne undersøgelse spurgt eleverne, hvor ofte de er med i skolens idrætstimer (se figur 5). 13

16 Figur 5. Procentfordelingen af eleverne efter hvor tit de er med i skolens idrætstimer. Fordelt på klassetrin % Femte Syvende Niende Altid De fleste gange Højst halvdelen af timerne Aldrig Af figur 5 ses det, at en stor del af eleverne i 5. klasse altid deltager i skolens idrætstimer, samt at andelen bliver mindre, jo ældre eleverne er. Således er det kun ca. halvdelen af eleverne, som altid deltager, og 12 % som enten aldrig deltager eller kun deltager i højst halvdelen af timerne i 9. klasse. Det skal desuden bemærkes, at det generelt er drengene, der i forhold til pigerne altid deltager i skolens idrætstimer (tal ikke vist). Selv om de fleste børn og unge dyrker fysisk aktivitet nogle timer om ugen, så er det alligevel de færreste, der lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om ca. en times fysisk aktivitet om dagen. En faktor, som er af betydning for børn og unges niveau af fysisk aktivitet, er hvorvidt de opmuntres til at dyrke sport eller motion af deres forældre. Tabel 3 viser, hvor mange procent af eleverne, som meget eller noget bliver opmuntret til at dyrke sport eller motion af henholdsvis deres mor og far. Det ses af tabellen, at der er en tendens til, at særligt pigerne opmuntres til sport eller motion af deres mor, imens drengene oftere angiver at opmuntres til sport eller motion af deres far - en tendens der udviskes med alderen. 14

17 Tabel 3. Procent af eleverne som meget eller noget bliver opmuntret af deres mor og far til at deltage i sport eller motion 5. klasse 7. klasse 9. klasse Total (n=26) (n=36) (n=37) (n=28) (n=36) (n=35) n=198 Procent som meget eller noget bliver opmuntret til at deltage i sport eller motion af - Mor - Far % % % % % % % Regelmæssigheden af måltider har vist sig at være en vigtig faktor for blandt andet kostvaner, udvikling af overvægt samt trivsel og indlæring i skolen. Det er tydeligt på baggrund af tallene fra, at eleverne særligt springer frokosten over, samt at morgenmaden ligeledes - og i stigende grad - springes over. Aftensmaden indtages også sjældnere med forældrene, jo ældre eleverne er. Sammenligner vi resultaterne med Skolebørnsundersøgelsen fra 26, er der på en større andel af de yngste elever samt pigerne i 9. klasse, der spiser morgenmad fem hverdage om ugen. De ældste piger er i særlig risiko for at springe morgenmaden over, og det er derfor positivt, at netop denne gruppe af elever på n ligger pænt. Et fælles familie-aftenmåltid bliver ligeledes mere sjældent, jo ældre eleverne er. Dette er i overensstemmelse med, at de fleste børn med stigende alder i større udstrækning har aktiviteter ud af hjemmet. Til forskel fra det mønster man generelt ser blandt danske skoleelever, er der på Åby Skole en del flere elever, som spiser frugt og grøntsager dagligt. Denne forskel er særlig tydelig blandt de yngste elever, men er dog stadig at se på alle tre klassetrin. I Skolebørnsundersøgelsen fra 26 var der er en tydelig kønsforskel på indtaget af både frugt og grønt, således at pigerne spiste markant mere af dette end drengene. Her afviger ligeledes fra landsgennemsnittet, da kønsforskellen primært kun kan spores blandt de ældre elever. I fuld overensstemmelse med Skolebørnsundersøgelsen fra 26 stiger indtaget af slik og chokolade med stigende alder på Åby Skole. Endvidere er det også vigtigt at understrege, at indtaget blandt både drengene og pigerne på alle tre klassetrin på er markant lavere end indtaget i landsgennemsnittet. For indtaget af sodavand gælder det på, at en større andel af drengene end pigerne drikker sodavand mindst 2-4 dage om ugen. Når vi sammenligner disse resultater med Skolebørnsundersøgelsen fra 26, ser vi tilsvarende tendenser, men igen har dog et generelt lavere indtag af sodavand end eleverne fra Skolebørnsundersøgelsen fra 26. Helt generelt viser resultaterne for slik, chokolade og sodavand således, at eleverne på har et lavere indtag end vi ser for hele landet i Skolebørnsundersøgelsen fra 26. Hvad angår måltidsog kostvaner ser vi desuden, at disse i flere af tilfældene bliver mindre hensigtsmæssige, jo ældre eleverne er, samt at det desuden synes at være drengene, der er særligt udsatte, hvad angår usunde kostvaner. 15

18 Kønsforskellene i fysisk aktivitet ser modsatte ud, og her er det pigerne, som er særligt udsatte, når det gælder et lavt niveau af fysisk aktivitet. For eksempel er det særligt pigerne, som er helt inaktive eller som har et meget lavt niveau af fysisk aktivitet. Disse kønsforskelle er i overensstemmelse med resultaterne fra Skolebørnsundersøgelsen fra 26, men hvad angår andelen af elever som er fysisk aktive, ligger Åby Skole dog med et lidt lavere niveau særligt blandt. At vi på ser en tendens til en lavere deltagelse i skolens idrætstimer, jo ældre eleverne er, er at genfinde i Skolebørnsundersøgelsen fra 26. Der er imidlertid den forskel, at andelen af deltagende elever i 5. klasse på er markant højere end landsgennemsnittet, og deltagelsen af elever i 9. klasse på omvendt er lavere end landsgennemsnittet. 16

19 3.3 Elektroniske medier Unges brug af elektroniske medier er ofte på dagsordenen i den offentlige debat. På den ene side er der en interesse i at gøre Danmark til en af verdens førende nationer på it-området, hvilket kræver tilvænning til de nye medier. På den anden side hævder mange sundhedsforskere, at den truende fedmeepidemi blandt andet skyldes, at stadigt flere unge tilbringer mere tid foran computeren og dermed ikke motionerer. Tabel 4 giver nøgletal om brugen af elektroniske medier blandt elever på. I tabel 4 ser vi, at det primært er de ældste drenge, der bruger mere end tre timer om dagen på at se TV og video, samt at drengene generelt bruger mere tid på dette end pigerne. Kønsforskellen er endnu tydeligere blandt de elever, som bruger mere end 3 timer om dagen på computerspil, og særligt drengene i 7. klasse er den gruppe, som bruger meget tid på computerspil. Når vi betragter elever, der bruger mere end tre timer om dagen på at surfe og chatte på internettet, ser vi en tydelig alderseffekt, idet der med stigende alder bliver flere elever, der bruger mere tid på denne aktivitet. Tabel 4. Så mange procent af eleverne bruger mindst 3 timer om dagen på elektroniske medier 5. klasse 7. klasse 9. klasse Total (n=26) (n=36) (n=37) (n=28) (n=36) (n=35) n=198 Brug af elektroniske medier % % % % % % % Ser TV og video mindst 3 timer om dagen i hverdage Bruger computer til spil mindst 3 timer om dagen i hverdage Bruger computer til chat, Internet og lektier mindst 3 timer om dagen i hverdage

20 Vi har i undersøgelsen spurgt ind til elevernes egen holdning til brug af computere og spillekonsoller. Elevernes svar er præsenteret i tabel 5. Disse spørgsmål er konstrueret til Skolebørnsundersøgelsen Århus, 28, og der er ikke tidligere spurgt til dette i Skolebørnsundersøgelserne. Tabel 5. Elevernes egen holdning til brug af computer fordelt på køn og klassetrin. Så mange procent svarer 5. klasse 7. klasse 9. klasse Total (n=26) (n=36) (n=37) (n=28) (n=36) (n=35) n=198 Jeg bruger for meget tid på % % % % % % % - computerspil - surfe og chatte på internettet - spillekonsol Jeg bliver i dårligt humør, når jeg ikke kan - spille computerspil - surfe eller chatte på internettet - spille på spillekonsol Mine forældre synes, jeg bruger for meget tid på - computerspil - surfe og chatte på internettet - spillekonsol Det ses af tabel 5, at det særligt er drengene, der synes, at de bruger for meget tid på computerspil, mens det derimod særligt er pigerne, der synes, de bruger for meget tid på at surfe og chatte på internettet. Blandt både pigerne og drengenes ses det, at jo ældre de er, jo færre synes, at de bruger for meget tid på at spille computer en tendens der er omvendt for pigerne, når det gælder at surfe og chatte på internettet. En generelt mindre andel af eleverne synes, at de bruger for meget tid på spillekonsol, og det er særligt drengene, der har denne mening. Tabel 5 viser ydermere, at hver fjerde dreng i 5. klasse bliver i dårligt humør, når de ikke kan komme til at spille computer. Når det gælder surf og chat på internettet er det derimod pigerne i 9. klasse, som angiver at blive i dårligt humør, hvis de ikke kan komme til det. Desuden ses det, at elevernes angivelser af, hvorvidt deres forældre synes, de bruger for meget tid på computere og spillekonsoller, er i god overensstemmelse med deres egen holdning til, om de bruger for meget tid på surf og chat på internettet samt spillekonsoller. 18

21 Sammenligner vi med Skolebørnsundersøgelsen fra 26 er andelen af elever, som ser mindst 3 timer TV eller video samt bruger computeren til chat, internet og lektier om dagen meget tilsvarende elevernes forbrug på. Kun drengene i 5. klasse på skiller sig ud fra landsgennemsnittet, og har et noget lavere tidsforbrug til TV og video. Sammenligner vi derimod tidsforbruget på computerspil skiller pigerne i 5. klasse og drengene i 7. klasse sig særligt ud med et markant højere forbrug på n end de tilsvarende grupper i landsgennemsnittet. Det er et interessant fund, at det særligt er de ældste piger, der selv synes, de bruger for meget tid på at surfe og chatte på internettet, og at det også særligt er dem, der bliver i dårligt humør, når de ikke har mulighed for at surfe og chatte. De ældste drenge synes primært, at de bruger for meget tid på computerspil, men de bliver ikke i lige så høj grad i dårligt humør, hvis de ikke har mulighed for at spille. Dette mønster kan tænkes at afspejle, at pigerne i højere grad end drengene anvender computeren i deres sociale kontakt med deres kammerater, og at det netop derfor er særligt hårdt, hvis de ikke har adgang til computeren. Brugen af elektroniske medier til social kontakt afspejles også i spørgsmålet om brug af telefon og internet i kontakten med venner, hvor det særligt er de ældste elever, der anvender disse elektroniske medier til kontakt med venner (se afsnit 3.4). Tal som disse fra tydeliggør, at elektroniske medier udgør en vigtig komponent i mange unges sociale liv. Dette vækker en række interessante spørgsmål som for eksempel, hvorvidt denne elektroniske kontakt erstatter den egentlige kontakt med elevernes sociale netværk, og hvad de eventuelle konsekvenser af dette kan være? Ligeledes er det selvfølgelig relevant at vurdere, hvornår forbruget af computer bliver af en sådan omfang, at det må beskrives som problematisk? Dette er alle spørgsmål, som vi i de kommende år håber at kunne belyse med data fra Skolebørnsundersøgelsen Århus,

22 3.4 Sociale relationer og mobning Et af de videre formål med en undersøgelse som denne er at analysere unges sundhedsvaner i relation til deres levekår og hverdag. Blandt andet derfor er det relevant at opnå viden om elevernes sociale relationer til forældre og venner. Gode sociale relationer virker stimulerende for trivsel, helbred og indlæring. Tabel 6 giver nogle nøgletal om elevernes sociale relationer. Tabel 6. Nøgletal om elevernes sociale relationer fordelt på køn og klassetrin. Så mange procent svarer at de har 5. klasse 7. klasse 9. klasse Total (n=26) (n=36) (n=37) (n=28) (n=36) (n=35) n=198 Har nemt ved at tale med følgende om noget der plager % % % % % % % - Far - Mor - Bedste ven/veninde - Kammerater af eget køn - Kammerater af det andet køn Ingen eller kun én nær. - drengeven - pigeven Samvær med venner. - efter skoletid mindst tre dage om ugen mindst tre aftener om ugen Ud fra tabellen om elevernes sociale relationer ses det, at størstedelen af eleverne har nemt ved at tale med deres mor om noget, der plager dem. Der er nogen færre særligt blandt pigerne - der har nemt ved at tale med deres far. Derudover ser der ud til at være en tendens til, at fortroligheden til begge forældre falder jo ældre eleverne er. Til gengæld tyder det på, at de elever der har nemt ved at tale med deres bedste ven/veninde om de problemer de har, stiger med alderen, og at det særligt er pigerne, der har let herved. Tabel 6 viser yderligere andelen af elever, som kun har ingen eller én nær drengeven eller pigeven. Her ser vi, at andelen af både drenge og piger, som oplever dette med en ven af samme køn, er relativt lille, men størst blandt drengene i 5. klasse, hvor 8 % oplever dette. Vi spørger også til, hvor ofte eleverne er sammen med venner efter skoletid og om aftenen. Her ser vi, at samværet med venner efter skoletid er størst blandt drengene og pigerne i 5. klasse og drengene i 7. klasse, imens samvæ- 2

23 ret med venner mindst tre aftener om ugen er lavest blandt de yngste elever og efterfølgende stiger med alderen. Vi har i undersøgelsen også målt elevernes kontakt med venner via telefon og internet. Elevernes svar ses af figur 6. Figuren viser, at særligt eleverne i 9. klasse anvender telefon og internettet til kontakt med venner dagligt. Syvende klasse er ikke illustreret, men samlet set sker der en stigning i forbruget med alderen. Desuden finder vi ikke de store kønsforskelle i brugen af telefon og computer til kontakt med venner. Figur 6. Procentfordelingen af eleverne efter hvor ofte de taler med deres venner i telefon, sender sms-beskeder eller har kontakt over internettet. Fordelingerne er vist for femte og niende klassetrin % Femte Niende 21 Sjældent eller aldrig 5-6 dage om ugen 1-2 dage om ugen Hver dag 3-4 dage om ugen Mobning i skolerne har i en årrække været på dagsordnen i Danmark. Interessen for mobning skyldes, at skadevirkningerne heraf er så betydelige, og at mange skoler har været meget effektive til at begrænse mobning. Interessen for mobning findes både nationalt og lokalt. Der er sket en positiv udvikling med hensyn til mobning i den sidste halve snes år, men det er stadig essentielt at være opmærksom på temaet. 21

24 Af figur 7 ses det, at en stor del af eleverne, særligt i niende klasse, aldrig bliver mobbet, mens at der er lidt færre der i femte klasse aldrig er blevet mobbet. Endvidere viser figuren, at 5 % af eleverne i femte klasse, har oplevet månedlig mobning. I figuren er syvende klasse ikke vist, eftersom de placerer sig mellem femte og niende klasse. Desuden er der ikke de store kønsforskelle i data, og disse er derfor ikke opdelt på køn. Figur 7. Procentfordelingen af eleverne efter, hvor ofte de er blevet mobbet i de sidste par måneder. Fordelingerne er vist for femte og niende klassetrin % Femte Niende Ikke blevet mobbet Ca. 1 gang om måneden 1-2 gange Flere gange om ugen 2-3 gange om måneden 22

25 Når vi betragter andelen af elever i figur 8, der er med til at mobbe andre, angiver langt de fleste elever i 5. klasse, at de ikke har været med til at mobbe andre, og kun 8 % har udsat andre for mobning indenfor de sidste par måneder. I 9. klasse stiger andelen af elever der mobber imidlertid, og her angiver hele 22 %, at have deltaget i mobning af andre mindst en til to gange indenfor de sidste par måneder. I tabellen er 7. klasse ikke vist eftersom de placerer sig mellem 5. og 9. klasse. Desuden er der ikke tydelige kønsforskelle. Figur 8. Procentfordelingen af eleverne efter, hvor ofte de har været med til at mobbe andre i de sidste par måneder. Fordelingerne er vist for femte og niende klassetrin % Femte 13 4 Niende 1 4 Ikke mobbet andre Ca. 1 gang om ugen 1-2 gange Flere gange om ugen 2-3 gange om måneden s elevers rapportering af hvem de kan snakke fortroligt med viser, at graden af fortrolighed til begge forældre falder, jo ældre eleverne er, samt at fortroligheden med mor højere end med elevernes far. At fortroligheden til forældrene er faldende med alderen, men stigende med alderen i forhold til bedste ven/veninde, er helt i overensstemmelse med Skolebørnsundersøgelsen fra 26. Lige såvel som at tendensen til at fortroligheden til elevernes mor generelt er lidt højere end til elevernes far også kan genfindes i Skolebørnsundersøgelsen fra 26. I sammenligning med landsgennemsnittet har en mindre andel af eleverne på ingen eller kun én nær ven. På trods af dette, er det selvfølgelig stadig vigtigt at have fokus på de få elever, som har ingen eller kun én ven, idet disse må antages at opleve en vis grad social isolation. 23

26 I forhold til data fra Skolebørnsundersøgelsen fra 26 er eleverne på generelt lidt sjældnere sammen med venner efter skole og om aftenen end eleverne fra Skolebørnsundersøgelsen fra 26. Kun drengene i 7. klasse skiller sig ud og er langt oftere sammen med venner efter skoletid end den tilsvarende gruppe drenge på landsgennemsnittet. Resultaterne for andelen af elever som oplever mobning viser, at ligger pænt i forhold til Skolebørnsundersøgelsen fra 26, og specielt blandt eleverne i 5. klasse er andelen der oplever mobning lavere blandt eleverne på. Ligeledes er der langt færre der på oplever regelmæssig mobning. Betragter vi gruppen af elever, som selv mobber andre ser vi samme tendens - blot tydeligere; At andelen der mobber på i forhold til Skolebørnsundersøgelsen fra 26 er lavere, og igen er det særligt eleverne i 5. klasse, som skiller sig ud. Der er således tale om en relativt lille andel af elever, som både oplever mobning og selv deltager i mobning af andre. På trods af dette, er det naturligvis stadig vigtigt at handle på problemet, således at antallet af elever der både udsættes for mobning og mobber andre bliver stadigt mindre. 24

27 3.5 Kropsopfattelse Der er i stigende grad fokus på unges kropsopfattelse. De unges kropsopfattelse er under påvirkning af mange faktorer. Således har den store fokus på overvægt i den vestlige verden samt mediernes idealdannelse sandsynligvis betydning for, hvorledes unge betragter deres egen krop. Hvorledes børn og unge opfatter og trives med deres krop spiller en stor rolle for deres trivsel og velvære. Figur 9. Procentfordelingen af eleverne efter, hvorledes de opfatter deres krop. Fordelt på køn % Dreng Pige 3 Alt for tynd Passende Alt for tyk Lidt for tynd Lidt for tyk Af figur 9 ses det, at ca. 7 % af eleverne på synes, at de har en passende krop. Flere piger end drenge synes dog, at de er lidt for tykke, mens flere drenge end piger synes, at de er lidt for tynde. Resultaterne fra er nogenlunde i overensstemmelse med resultaterne for Skolebørnsundersøgelsen fra 26, der er dog en del flere piger på, som er tilfredse med deres krop end der er i Skolebørnsundersøgelsen fra 26, hvilket må betragtes som meget positivt. Alligevel er der både blandt drengene og pigerne en relativt stor gruppe, som i større eller mindre grad mistrives med deres krop. Dette er naturligvis vigtig viden i det generelle arbejde for at højne børn og unges trivsel. 25

28 4. Perspektivering I en undersøgelse som denne har hver enkelt skole områder, hvor den ligger pænt og områder, hvor den ligger mindre pænt. Det er vores erfaring, at ingen skole ligger i top på alle områder, og ingen skole ligger i bund på alle områder. Denne rapport viser, at generelt ligger pænt, når vi sammenligner med resultaterne fra Skolebørnsundersøgelsen fra 26. Kun enkelte steder ligger skolen knap så pænt. Man kan på baggrund af en rapport som denne ikke vurdere om eventuelle negative tendenser dækker over alvorlige problemer eller småproblemer som for længst er overstået. Og vi ved ikke, om glædelige tendenser skyldes en varig kvalitet ved skolen eller en kort opblomstring. Det overlader vi trygt til jer at vurdere. Ligeledes er det jer, som bedst vurderer, om tallene skal give anledning til nogle initiativer af forebyggende eller sundhedsfremmende karakter. Vi håber, at rapporten kan bidrage til en konstruktiv debat på jeres skole. Der er to begrænsninger ved denne rapport. Den første begrænsning er, at den kun beskriver tilstanden for jeres elever, men den giver ingen forklaringer. Det er vanskeligt at konkludere noget om årsager fra en undersøgelse af denne type, og det er vores erfaring, at man skal være meget forsigtig med fortolkninger. Det er let at finde på fortolkninger, og forskellige læsere finder let på hver sine, mens det er langt sværere at dokumentere forklaringer på, at børn og unge har det på den ene eller den anden måde. Den anden begrænsning er, at ingen undersøgelse dækker alle emner. De fleste af de deltagende skoler har nogle stærke sider, som slet ikke omfattes af undersøgelsen, og derved kan vores rapport komme til at sætte skolen i et skævt lys, fordi vi retter opmærksomheden mod ét irriterende problem i en ellers velfungerende hverdag. Alligevel håber vi, at rapporten kan være en inspiration for skolen og en anledning til at drøfte elevernes sundhed og trivsel. 26

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Antal søskende: Alder: Dato for Indledende samtale: Vægt: Højde: BMI: Dato for 3. måneders samtale: Vægt: Højde:

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Vibeskolen. Unges dagligdag 2012

Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Vibeskolen. Unges dagligdag 2012 Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Unges dagligdag 2012 Thora Majlund Kjærulff og Trine Pagh Pedersen Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Sundhed og trivsel

Læs mere

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Bjørn Holstein Syddansk Universitet Statens Institut for Folkesundhed Sunde elever lærer bedst Sundhed understøtter skolens kerneopgave

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til Børn og Unge-udvalget Drøftelse Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen 1. Indledning Der er udarbejdet et notat om trivsel og fravær i udskolingen med udgangspunkt

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Indskolingen: 0. 3. klasse...4 0. klasse...5 1. klasse...10 2. klasse...15 3.

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Adresse Mors mobil-nr. Mors navn Mors adresse Fars mobil-nr. Fars navn Fars adresse Antal søskende alder Skemaet

Læs mere

Skolebørnsundersøgelsen 2014 Ellemarkskolen. Skolebørnsundersøgelsen 2014. Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse

Skolebørnsundersøgelsen 2014 Ellemarkskolen. Skolebørnsundersøgelsen 2014. Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse Skolebørnsundersøgelsen 2014 Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse Sommeren 2014 Gitte Mie Christensen og Bjørn Holstein Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Skolebørnsundersøgelsen 2014

Skolebørnsundersøgelsen 2014 Skolebørnsundersøgelsen 2014 Sundhed og trivsel blandt elever i femte klasse Sundhed og trivsel blandt elever i femte og syvende klasse Sommeren 2014 Julie Kamstrup Dam og Bjørn Holstein Forskningsprogrammet

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser i Vejen Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser i Vejen Kommune Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7- klasser i Vejen Kommune December 26 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Datakvalitet 5 14 Statistisk usikkerhed 6 15 Repræsentativitet

Læs mere

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for årgang - Kommune Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Formål Formålet med sundhedsprofilen for. årgang er at følge sundhedsadfærden blandt. klasseeleverne

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt 5., 6., 7. og 9. klasses elever på Kirsebærhavens skole Kjærulff, Thora; Pagh Pedersen, Trine

Sundhed og trivsel blandt 5., 6., 7. og 9. klasses elever på Kirsebærhavens skole Kjærulff, Thora; Pagh Pedersen, Trine Syddansk Universitet Sundhed og trivsel blandt 5., 6., 7. og 9. klasses elever på Kirsebærhavens skole Kjærulff, Thora; Pagh Pedersen, Trine Publication date: 2012 Document Version Tidlig version også

Læs mere

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL SUNDHED OG TRIVSEL: ET MÅL I SIG SELV, ET MIDDEL TIL LÆRING At være sund og trives handler om at have det godt fysisk,

Læs mere

Skælskør Skole. Skolebørnsundersøgelsen Slagelse 2014. Statens Institut for Folkesundhed. Sundhed og trivsel blandt elever i femte til niende klasse

Skælskør Skole. Skolebørnsundersøgelsen Slagelse 2014. Statens Institut for Folkesundhed. Sundhed og trivsel blandt elever i femte til niende klasse Gitte Mie Christensen Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Skælskør Skole Skolebørnsundersøgelsen Slagelse Sundhed og trivsel blandt elever i femte til niende klasse Skælskør Skole, Skolebørnsundersøgelsen

Læs mere

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2013 I procent, antal i parentes

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2013 I procent, antal i parentes =0 Er du dreng eller pige? Dreng 50% (1.458) Pige 49% (1.437) Manglende svar 0% (9) Sådan er jeg for det meste: Meget glad 70% (2.039) Glad 26% (760) Ikke glad 3% (83) Hvad synes du om klassen? Meget glad

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune Odense Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser i Odense Kommune November 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Repræsentativitet 5 14 Datakvalitet 7 15 Statistisk

Læs mere

Fredericia Kommune. Børneprofil 4.- 6. klasse. December 2009

Fredericia Kommune. Børneprofil 4.- 6. klasse. December 2009 1 Fredericia Kommune Børneprofil 4.- 6. klasse December 2009 2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Baggrund og hovedresultater... 3 Kapitel 2: Relationer og trivsel... 11 Relationen til forældrene... 13 Relationen

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012

Sundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012 Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed 2012 Sundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012 Forfattere: Thora Majlund Kjærulff, Katrine Rich Madsen og Bjørn E. Holstein I

Læs mere

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2011 I procent, antal i parentes

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2011 I procent, antal i parentes =0 Er du dreng eller pige? Dreng 51% (1.232) Pige 49% (1.198) Manglende svar 0% (8) Sådan er jeg for det meste: Meget glad 74% (1.808) Glad 22% (544) Ikke glad 3% (75) Hvad synes du om klassen? Meget glad

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Skoleåret 212-213 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Side Indledning 3. Generel trivsel, skoletrivsel 4. Selvvurderet helbred

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt 5., 6., 7. og 9. klasses elever på Vibeskolen Kjærulff, Thora Majlund; Pagh Pedersen, Trine

Sundhed og trivsel blandt 5., 6., 7. og 9. klasses elever på Vibeskolen Kjærulff, Thora Majlund; Pagh Pedersen, Trine Syddansk Universitet Sundhed og trivsel blandt 5., 6., 7. og 9. klasses elever på Kjærulff, Thora Majlund; Pagh Pedersen, Trine Publication date: 2012 Document Version Indsendt manuskript Link to publication

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever Skoleåret 211-212 Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Baggrund 3 1.Indskoling Helbredsklager, Skoletrivsel.4 Måltidsvaner

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009

Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009 Bilag 2 Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009 Jo Coolidge og Søren Krue, Kommunallæger 43 Sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2008/2009 Baggrund I forbindelse

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Klassetrinsgruppering=0-3 klasse

Klassetrinsgruppering=0-3 klasse Resultatskema: Hvordan har du det? 1 Klassetrinsgruppering=0-3 klasse Er du dreng eller pige? Dreng 56% (126) 51% (5.378) Pige 44% (99) 49% (5.197) Manglende svar 0% (1) 0% (7) Sådan er jeg for det meste:

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet 2. maj 21 Danskere spiser i gennemsnit 3 g om dagen Den landsdækkende

Læs mere

Resultatskema klasse: Hvordan har du det? 2010 Skole: Malling Skole, Klasse: AI1 I procent, antal i parentes

Resultatskema klasse: Hvordan har du det? 2010 Skole: Malling Skole, Klasse: AI1 I procent, antal i parentes Resultatskema 0.-3. klasse: Hvordan har du det? 2010 Skole: Malling Skole, Klasse: AI1 (AI1) Er du dreng eller pige? Dreng 48% (12) 49% (71) 51% (1.400) Pige 52% (13) 51% (73) 49% (1.369) Manglende svar

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010.

Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010. Notat Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010. Det 10. element er Albertslund kommunes skole for 10. klasse elever. Skolen har i alt 8 forskellige temalinier: Idræts linie, Kreativ-musisk

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Udskolingsprofil 9. årgang

Udskolingsprofil 9. årgang Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 2012-2013 og 2013-2014 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste. Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse. Skoleåret

Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste. Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse. Skoleåret Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2015-2016 Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2016/2017 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen Skanderborg GRUNDLAG

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 12. marts 2010 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Skolebørnsundersøgelsen 2002

Skolebørnsundersøgelsen 2002 Pernille Due og Bjørn E. Holstein, red. Skolebørnsundersøgelsen 2 2. reviderede udgave www.hbsc.dk Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab 3 Skolebørnsundersøgelsen 2 2. reviderede udgave,

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Uret ringer hver 1½ min. Så skifter man stol. En hen i rækken 2011. Sundhed med prikker

Uret ringer hver 1½ min. Så skifter man stol. En hen i rækken 2011. Sundhed med prikker Uret ringer hver 1½ min. Så skifter man stol. En hen i rækken 2011 Sundhed med prikker Indhold 1. Indledning Sundhed med prikker... 3 1.1 Baggrund.... 3 1.2 HBSC og Sundhed med prikker... 3 1.3 Sundhed

Læs mere

UNG & KØN. Kønsperspektivet i unges trivsel og sundhedsadfærd i starten af det 21.århundrede

UNG & KØN. Kønsperspektivet i unges trivsel og sundhedsadfærd i starten af det 21.århundrede UNG & KØN Kønsperspektivet i unges trivsel og sundhedsadfærd i starten af det 21.århundrede 2003 Kønsforskelle i unges trivsel og livsstil Udgiver: Ligestillingsministeriet Skindergade 38, 2. 1159 Kbh.

Læs mere

Spørgsmål til barnet/den unge

Spørgsmål til barnet/den unge Spørgsmål til barnet/den unge Afsnit 1 1. Jeg vil gerne lære at spise sundt 2. Jeg vil gerne lære måder at få motion på 3. Jeg vil gerne tabe mig 4. Min familie vil gerne have, at jeg taber mig Afsnit

Læs mere

VARDE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Social og Sundhedsafdelingen SKOLESUNDHEDSPROFILEN

VARDE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Social og Sundhedsafdelingen SKOLESUNDHEDSPROFILEN SKOLESUNDHEDSPROFILEN PRÆSENTATION Børn, Forebyggelse og Trivsel Louise Thastrup Børn og Læring: Søren Meinert Skousen Mette Matthisson Sundhed og Rehabilitering: Mai Bjørn Sønderby Sara Møller Olesen

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9)

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9) RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym GRUNDLAG Horsens - Klassetrin (7) RESPONDENT

Læs mere

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010 undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen

Læs mere