Subprimekrisen i USA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Subprimekrisen i USA"

Transkript

1 Bachelorafhandling 2009 Forfatter: Kim Lauridsen 6. semester Vejleder: Erik Madsen Subprimekrisen i USA Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

2 Abstract The subprime crisis began in the summer of 2006, and was a historical turning point in the global economy, as losses from bad loans affected the financial sector worldwide. The subprime crisis happened because of a speculative bubble on the real estate market. There was a general understanding among the Americans that the housing prices could only go up. Unfortunately they were wrong, and the bubble burst. In the wake of the crisis, some economist believes that the ongoing rise in the real estate prices was because of the low interest rate held by the Federal Reserve in the period The American economy ended after the DotCom bubble in a small recession, and therefore The Federal Reserve lowered the rate substantially. The claimed hypothesis is not easy to prove, but according to a Keynesian model the FED rate seems to have been too low in the period The indebted real estate owners went bankrupt. They were dependent on an ongoing rise in equity, and when that failed, they couldn t maintain their mortgage. That of course had a bad effect on the economy in the financial sector, and because of that, the interbank market collapsed. The banks were afraid of lending money to each other, because they didn t know how exposed the particular bank was to subprime loans. The American Government and the Federal Reserve found themselves compelled to rescue the financial markets, as a passive strategy would have fatale consequences for the world economies. The bailout resulted in two rescue packages valued up to 800 billion dollars. The Federal Reserve also introduced some new lending facilities where troubled banks could bid on loans of values between 20 and 150 million dollars. The bank who offered the highest interest rate got the loan. This type of loan was among other things established to stabilize the interbank market. A purpose which several central bankers believe is fulfilled and a hypothesis which can t be rejected using Ordinary Least Square. The responsibility for the subprime crisis is not easy to place. The crisis is a mix of several things, but the most important issue is probably the problem with moral hazard, and how it spoiled the innovative loan market in USA. A big part of all new loans was approved by loan agents, which was a new player in a busy loan market. The loan agents only assignment was to approve the applicants, and then distribute the loan to the bank that would provide the borrower with the money. The agent would then get a provision which was dependent on the size of the interest rate he got on the loan. Therefore the agents often gave the borrower a more expensive loan than they had to. Moral hazard was a problem several places in the financial system. The rating

3 agencies are just one among many who have also been criticised for their act before the subprime crisis really began. In a historical perspective the United States have had many crisis with common features to the subprime crisis. The Great Depression was also characteristic by great optimism where people, as before the subprime crisis, didn t believe that the prices could go down. Once again the optimists were proven wrong, and history suggests that there is no such thing as an ongoing rise in prices. Looking at some of the historical crisis it s unrealistic to believe that crisis can be completely avoided in the future. Crises are forgotten over time and the question is not if, but when a new crisis will strike.

4 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING METODE OG STRUKTUR BOLIGMARKEDET I USA PRISUDVIKLINGEN PÅ BOLIGER FED S PENGEPOLITIK Den neutrale rente Kritik af modellen DELKONKLUSION LÅNEMARKEDET I USA SUBPRIMELÅN SPREDNING AF RISIKO OG MORALSK HASARD DELKONKLUSION UDVIKLINGEN I SUBPRIMEKRISEN INTERBANKMARKEDETS KOLLAPS REGERINGS- OG CENTRALBANKSINDGREB REDNINGSPAKKER TERM AUCTION FACILITY-EFFEKTEN DELKONKLUSION HVEM ER ANSVARLIG FOR KRISEN DELKONKLUSION KAN KRISER UNDGÅS? KRISER I USA SAMMENLIGNING AF KRISERNE DELKONKLUSION KONKLUSION KILDELISTE Side 1 af 51

5 1. Indledning Subprimekrisen begyndte i sommeren 2006, og var et historisk vendepunkt i den globale økonomi. Kort sagt er subprimekrisen opstået som følge af en spekulativ boble på boligmarkedet, hvor den generelle opfattelse blandt boligejere, investorer mfl. var, at boligpriserne ikke kunne falde. De tog imidlertid fejl, og boblen bristede. De gældsatte boligejere, som tidligere betalte renter og afdrag med lån i friværdien var ikke længere i stand til at betale af på lånet, og flere måtte aflevere husnøglen til långiveren. Dette fik alvorlige økonomiske konsekvenser for den amerikanske økonomi. De globale pengemarkeder frøs til, og lånevilligheden i finansverdenen var i bund. Subprimekrisen har siden udviklet sig til en finansiel krise, som på globalt plan har kostet adskillige milliarder. Den amerikanske regering har iværksat flere redningsplaner til finanssektoren. Blandt andet har man tilført sektoren ny kapital i form af en hjælpepakke på 700 mia. dollars. Enkelte finanshuse stod dog ikke til at redde, og regeringen afviste derfor at yde finansiel støtte til disse. Dette har medført en del konkurser i den amerikanske finanssektor. De store realkreditinstitutter Fannie Mae og Freddie Mac blev i september 2008 overtaget af den amerikanske regering. Et krak af en af de to giganter ville føre til en fuldstændig nedsmeltning af det finansielle marked, og konsekvenserne af dette ville være usammenlignelige med noget man tidligere har oplevet. Siden subprimekrisens begyndelse har arbejdsløsheden i USA været stigende, dollaren har været volatil og den generelle tillid til økonomien har været faldende. Motivationen for at behandle den amerikanske subprimekrise i følgende bachelorafhandling kommer af en generel økonomisk interesse. Formålet med opgaven er at komme med en klar redegørelse for hvad der satte krisen i gang. Et spørgsmål som de fleste almene borgere ikke kender svaret på. Subprimekrisen, der som nævnt har udviklet sig til en finansiel krise er skyllet ind over verdensøkonomien med voldsom fart, og private såvel som virksomheder er ramt af fænomenet. Der er ingen tvivl om at subprimekrisens alvor i USA er på højde med The Great Depression som hærgede i 1930 erne. Spørgsmålet er hvad der ligger til grund for krisen, og hvordan så mange kunne tage så grueligt fejl? Side 2 af 51

6 1.1 Problemformulering Opgaven vil besvare følgende problemformulering: Hvad ligger til grund for subprimekrisen i USA, og hvordan har krisen udviklet sig? Hvem kan holdes ansvarlig, og hvordan, hvis muligt undgås kriser i fremtiden? Dette kan yderligere specificeres i nedenstående delspørgsmål: o Hvordan har boligpriserne i USA udviklet sig? Og hvilken rolle har Den Amerikanske Centralbank spillet i dette? o Hvordan er det amerikanske lånemarked struktureret? Herunder hvordan fungerer subprimelånemarkedet? o Hvordan har subprimekrisen udviklet sig? o Hvad har regeringen gjort for at afværge situationen? o Hvem, om nogen kan holdes ansvarlig for krisen? o Hvordan undgås kriser i fremtiden, og kan kriser i det hele taget undgås? 1.2 Afgrænsning Subprimekrisen har påvirket den globale økonomi, og af hensyn til opgavens relativt begrænsede omfang, vil der i indeværende opgave kun blive fokuseret på krisen i USA. Det var her den blussede op i sommeren 2006, og det er i grove træk chokkene herfra, der har ramt de øvrige økonomier. Endvidere vil der i opgaven ikke blive lagt særlig vægt på aktiemarkedet og udviklingen i samme, da det ses som en afledt effekt af subprimekrisen, og den økonomiske nedgang som den amerikanske økonomi er blevet skubbet ind i. I forbindelse med strukturen på det amerikanske lånemarked vil der udelukkede blive fokuseret på subprimelånene, da det primært er disse som har forårsaget krisen. Ligeledes vil en del af de afledte subprime produkter ikke blive behandlet, da det vil gøre opgaven for omfattende og uoverskuelig. Side 3 af 51

7 1.3 Metode og struktur Metode Der vil i opgaven blive benyttet empirisk materiale i form af artikler, bøger og i et enkelt tilfælde en dokumentarfilm. En del bøger er ikke blevet anvendt direkte som kildemateriale, men er blevet læst for at ligge en solid basisviden for opgaveskrivningen. Til at finde artikler er databasesystemet på Handelshøjskolen i Aarhus blevet brugt. Dette giver adgang til en lang række seriøse tidsskrifter med brugbare informationer. Opgaven vil benytte sig af forskellige metoder, som opgaveløser i uddannelsestiden er blevet bekendt med. Der vil i opgaven blive benyttet en del figurer, da dette giver et godt illustrativt overblik over det skrevne. Ligeledes vil økonometriske metoder blive benyttet, herunder OLS. Struktur Opgaven vil være bygget kronologisk op, da det letter læsningen og forståelsen af forløbet. Opgaven vil være stillet op på følgende måde: Afsnit 2: Udviklingen på boligmarkedet i USA Afsnit 3: Lånemarkedet i USA Afsnit 4: Udviklingen i subprimekrisen Afsnit 5: Regerings- og Centralbanksindgreb Afsnit 6: Hvem er ansvarlig for krisen? Afsnit 7: Kan kriser undgås? Side 4 af 51

8 2. Boligmarkedet i USA Boligmarkedet i USA har siden 2000 og frem til 2006 været inde i en rivende udvikling. En generel adfærdsændring blandt den amerikanske befolkning, og deres syn på det at eje en bolig var blot en af de faktorer, som sendte boligpriserne i vejret. Et boligkøb blev i højere grad betragtet som en investering end et køb af et forbrugsgode, og den generelle opfattelse af at huspriserne ikke kunne falde tiltrak investorer, som blot ville score en hurtig og risikofri gevinst. Dette var med til at sende andelen af boligejere op fra i 1994 at være 64,2 pct. til i 2005 at toppe på 69,0 pct (Callis 2009 s. 5). I dette afsnit vil udviklingen på det amerikanske boligmarked belyses. Udviklingen på dette betragtes af flere økonomer som et af fundamenterne for den igangværende krise. Afsnittet vil ligeledes komme med bud på årsagen til boligboblen. 2.1 Prisudviklingen på boliger Til at indlede afsnittet vil opgaven først redegøre for DotCom krisen, som hærgede på aktiemarkedet fra IT-sektoren gav i perioden et afkast på pct. Sektorens markedsværdi var 6 pct. af den samlede værdi på aktiemarkedet, og 20 pct. af omsætningen målt på volumen var IT-aktier. Der var i sektoren opstået en boble 1, som bristede i sensommeren Dette fik på kort tid de seneste to års stigninger til at forsvinde, og faldene tog yderligere til, da terrorangrebene på World Trade Center den 11. september 2001 indtraf (Ofek 2003 s.1). Den amerikanske økonomi blev som følge heraf sendt ind i en lavkonjunktur med en mindre recession til følge. Økonomien var under pres og Federal Reserve 2 (FED), som på daværende tidspunkt var under ledelse af Alan Greenspan, sænkede styringsrenten for at hjælpe økonomien i gang. FED blev grundlagt i 1913, da man efter flere årtier med finansielle kriser havde behov for at skabe stabilitet i finanssektoren. FED s opgave blev blandt andet, at styre landets pengepolitik og så vidt muligt opretholde fuld beskæftigelse, stabile priser samt moderate og stabile lange renter (Fox 2005 s.1). Den ledende rente i USA har siden 1995 udviklet sig som nedenstående graf angiver: 1 Definition: Når prisen på et aktiv stiger til mere end aktivets fundamentale værdi. Ved huse er den fundamentale værdi den værdi huset har som bolig eller det den indbringer i husleje. 2 På dansk betegnes FED som: Den Amerikanske Centralbank Side 5 af 51

9 7 FED styringsrente Figur 1: Kilde: Datastream Som det fremgår af figuren begyndte FED i 2001, hvor den amerikanske økonomi befandt sig i en recession at intervenere i obligationsmarkedet. Den lempelige pengepolitik fortsatte hele året, og fra at have lagt på 6,5 pct. ved årets begyndelse var styringsrenten ved udgangen af 2001 faldet til 1,75 pct. Centralbanken fortsatte imidlertid lempelserne, og renten nåede bunden i løbet af 2003, hvor den lå på 1,0 pct. Centralbanken fastholdte den lave rente et stykke ind i Den rigelige likviditet gav sig til udtryk i stigende huspriser, da en lav rente alt andet lige sætter gang i investeringerne. I perioden efter 2001 opstod der, på trods af den kortvarige recession, blandt amerikanerne en opfattelse af, at boligpriserne kun kunne stige. Dette fik efterspørgslen efter boliglån til at stige, hvilket fik antallet af långivere til at vokse. Långiverne delte den amerikanske befolknings opfattelse mht. boligpriserne, og de begyndte derfor at slække på deres godkendelseskrav til boliglån (Schiller 2008 s. 29). De mildere godkendelseskrav åbnede op for en ny låntype, som benævnes subprimelån, hvilket behandles i et senere afsnit. Da subprimekrisen bredte sig, og de ledende økonomiske indikatorer forværres i midten af 2007 var FED tilbageholdende med at sænke renten. Inflationen var i forbindelse med de kraftigt stigende oliepriser hoppet i vejret, og lå som det fremgår af figur 2 på et tidspunkt helt oppe på 4 pct., hvilket er noget mere end de 2 pct., som er centralbankens inflationsmål. Side 6 af 51

10 6% Inflationen i USA 5% 4% 3% 2% 1% 0% Jan 2007 Mar 2007 May 2007 Jul 2007 Sep 2007 Nov 2007 Jan 2008 Mar 2008 May 2008 Jul 2008 Sep 2008 Nov 2008 Jan 2009 Figur 2: Kilde: Datastream Den økonomiske nedgang tvang dog FED ud i nogle kraftige rentesænkninger, og i dag er rentevåbnet ikke længere brugbart, da renten ligger mellem 0 0,25 pct. Derfor kan FED i dag kun benytte kvantitative metoder, som blandt andet kan bestå af opkøb af realkreditobligationer. Udviklingen i boligpriserne i USA vises i nedenstående graf. Dataene kommer fra Standard & Poors Case-Shiller indeks, som her angiver indekstal for seks geografisk fordelte storbyer samt et samlet gennemsnitligt indeks for ti forskellige amter, hvori der også indgår en række af de omkringliggende kommuner. Indekset er udarbejdet af økonomerne Karl Case og Robert J. Shiller, og er i dag et særdeles anerkendt prisindeks for udviklingen på boligmarkedet. indeks S&P Case-Shiller (2000 = 100) MN-Minneapolis MNXR NC-Charlotte CRXR NV-Las Vegas LVXR NY-New York NYXR OH-Cleveland CEXR WA-Seattle SEXR S&P 10 Composite År Figur 3: Kilde: Standard & Poors Side 7 af 51

11 Som det fremgår af figuren, har udviklingen i boligpriserne været forskellige alt efter, hvilken by observationerne er foretaget i. Las Vegas og New York er utvivlsomt de to byer, hvor stigningen i boligpriserne har været størst. Herefter kommer Seattle og Minneapolis, som i begyndelsen af 2006 lå omkring indeks 170. Charlotte og Cleveland udviser ingen synlige bobletendenser i analyseperioden, og udviklingen har tilnærmelsesvis været lineær med undtagelse af de seneste år. De ikke eksisterende bobletendenser kommer da også til udtryk i de to byers moderate prisfald efter krisens begyndelse. Som det fremgår af det samlede S&P 10 Composite har den gennemsnitlige prisudvikling været voldsomt stigende, og toppen blev nået i sommeren 2006 i indeks 225, hvilket svarer til en prisstigning på 125 pct. siden 2000, som er basisåret. 2.2 FED s Pengepolitik Flere økonomer har efter boligboblen bristede kritiseret Den Amerikanske Centralbank for at have holdt renten for lav i perioden Dette menes, at have været en væsentlig årsag til de kraftigt stigende boligpriser, da en lavere rente som bekendt øger de private investeringer. Denne påstand vil i det efterfølgende blive undersøgt ud fra en artikel (Atesoglu 2007), som baseres på John Maynard Keynes teori om den neutrale rente 3 (Keynes 1964 s ). Artiklen har været trykt i et Keynesiansk tidsskrift, hvor holdningerne ofte er meget venstreorienterede, og dermed stik modsat liberalisternes holdninger. Liberalisterne tror ikke på statslig intervention, mens keynesianismen modsat mener, at central regulering er fordelagtig. John Maynard Keynes teorier har været banebrydende for makroøkonomien som vi kender den i dag, og har samtidig dannet grundlag for statslig intervention i økonomierne. Artiklen kommer med et forslag til en ny pengepolitisk regel, som ud fra målet om stabile lange renter giver et bud på en teoretisk rigtig styringsrente alt efter output gappets størrelse og fortegn. Formålet med modellen er at klarlægge om FED i perioden efter DotCom krisen holdte renten på et for lavt niveau i forhold til det modellen forslår. 3 Defineres som den rente, der fastlægges vha. pengepolitik med et ønske om at styre den økonomiske aktivitet. Side 8 af 51

12 2.2.1 Den neutrale rente I det nedenstående afsnit estimeres den neutrale rente for USA. Estimeringen er baseret på data fra perioden Den endelige model er brugbar under normale og stabile forhold. Prischok kan påvirke økonomien, og gøre modellen ustabil. De benyttede renter i modellen er nominelle, da man på den måde kommer udover problemet om ustabile priser. Eksempelvis har olieprisen de seneste år været særdeles volatil, og inflationen blev derfor påvirket kraftigt. I denne undersøgelsen antages det, at økonomien har været stabil, hvilket simplificerer modellen. En af FED s vigtigste opgaver er at opretholde fuld beskæftigelse, men da fuld beskæftigelse kan opfattes og måles forskelligt benytter denne model sig af det potentielle BNP, som et mål for produktionen ved fuld beskæftigelse. Output gappet (Qg) kan derfor måles som den procentuelle forskel mellem det faktiske BNP og det potentielle BNP. I nedenstående figur sammenlignes Qg med den lange rente, som i dette tilfælde er den 10-årige Treasury Bond (R). Som det tidligere er nævnt er en af FED s vigtigste opgaver, at holde de lange renter på et moderat og stabilt niveau. Derfor sammenholdes den 10-årige Treasury Bond her med output gappet. Som det fremgår af figuren er der samvariation mellem de to linier. Den eneste undtagelse er tilsyneladende , hvor de to bevæger sig modsat af hinanden årig Treasury bond og Output gap, pct. US treasury Output Gap % Figur 4: Kilde: Datastream & St. Louis FED Figur 4 ligger op til, at der en empirisk relation mellem de to variable, og hvis en sådan relation eksisterer, så kan den give et estimat på den neutrale lange rente, som opstår når økonomien producerer et output, der svarer til produktionen ved fuld beskæftigelse. For at finde den neutrale rente estimeres følgende regression: Side 9 af 51

13 R t = β 0 + β Qg R = 10 årig Treasury Qg = Output gap 1 t + ε t (1) Hvor β 0 er skæringspunktet. Sagt på en anden måde er det der, hvor den lange rente er neutral, hvis der produceres et output, som svarer til produktionen ved fuld beskæftigelse. Til at estimere modellen anvendes ordinary least squares (OLS), hvilket giver følgende tabel: Korrigeret for Reestimering, udvidet datasæt Atesoglu's model seriekorrelation, udvidet datasæt Variabel Koefficient T-statistik Koefficient T-statistik Koefficient T-statistik Konstant 5, ,9571 5,521 39,51 4, ,3635 β 1 0,2897 4,9333 0,301 3,56 0,2635 3,7662 AR(1) ,8151 1,4854 R-squared 0,3107 0,212 0,8824 Tabel 1: Udarbejdet i EViews 6.0 Det skal i tabel 1 (venstre kolonne) bemærkes, at der ved et output gap (Qg) på 0 er en estimeret værdi af den neutrale lange rente på 5,04 % 5 %. Dette betyder, at når den lange rente ligger på 5 %, så producerer økonomien ifølge modellen et output, som svarer til produktionen ved fuld beskæftigelse. I Atesoglu s model er de to koefficienterne noget højere, men det kan skyldes det mindre datasæt, som han benytter i sin estimering. Ved en nærmere undersøgelse af Durbin-Watson statistikken (som indgår i det originale EViews output) tyder det på, at der er seriekorrelation. En Durbin-Watson statistik kan antage en værdi mellem 0 og 4, og alt efter antallet af grupper og observationer er der en øvre og en nedre værdi. Den simple grænse for nul seriekorrelation er ca. 2, som her vil blive benyttet. Værdien i testet er 0,1920, man kan derfor ikke afvise, at der er seriekorrelation. På trods af dette kan koefficienterne stadig være unbiased og konsistente, men samtidig giver det en vis usikkerhed i forbindelse med t- statistikkerne og dermed også p-værdierne. Det betyder endvidere at OLS ikke længere er BLUE (Best Linear Unbiased Estimator), hvilket er ønskeligt når man estimerer en model. Det påpeges i Atesoglu s estimering at seriekorrelation ikke kommer til at give nogle problemer, men som man kan se i korrelogrammet i bilag 1, B1 er der first-order seriekorrelation. I det udvidede datasæt, hvor der korrigeres for dette ændrer det ved koefficienterne. Konstantens koefficient falder til ca. 4,75 mens Betaen på output gappet falder til ca. 0,25. Det betyder, at den neutrale lange rente ved kor- Side 10 af 51

14 rektion for seriekorrelation og med et output gap (Qg) på 0 pct. er 4,75 pct. I nedenstående figur tages der udgangspunkt i den simple estimering, hvor der ikke korrigeres for seriekorrelation. I de videre estimeringer vil der dog stadig blive lavet en estimering, hvor der, hvis nødvendigt, korrigeres for seriekorrelation. Med estimatet af den neutrale rente kan der udvikles en ny pengepolitisk regel. I figur 5 holdes rentespændet (Rg), som består af forskellen mellem de faktiske data for den 10-årige Treasury Bond (R) og de teoretiske data, der er beregnet på baggrund af ovenstående estimering op mod styringsrenten (F), som fastsættes af FED. 7 6 FED's styringsrente og rentespændet FED's styringsrente Rentespænd Figur 5: Kilde: Datastream Figur 5 indikerer en positiv relation mellem F og Rg. Der vil i det nedenstående blive udført en regression af de to variable, hvilket vil give et bud på den teoretisk rigtige styringsrente, som fastsættes af Den Amerikanske Centralbank. F F = FED' s styringsre nte Regressionen køres igen vha. OLS, og det udførte test står i kolonnen til venstre i nedenstående tabel: Korrigeret for Reestimering, udvidet datasæt Atesoglu's model seriekorrelation, udvidet datasæt Variabel Koefficient T-statistik Koefficient T-statistik Koefficient T-statistik Konstant 4, ,9062 4,209 23,7 3,6002 3,9279 β 1 0,9598 3,6141 1,242 7,44-0,2192-1,5285 AR(1) ,5515 1,3915 AR(2) ,6159-5,4906 R-squared 0,1948 0,541 0,9514 Tabel 2: Udarbejdet i EViews 6.0 t = β + β Rg 0 Rg = Rentespænd 1 t + ε t (2) Side 11 af 51

15 Som det fremgår af reestimeringen med det udvidede datasæt kan man ved et rentespænd (Rg) på 0 pct., hvilket blandt andet er påvirket af Qg konstatere, at den neutrale FED styringsrente er 4,0982 pct. 4,1 pct. ved fuld beskæftigelse (Qg = 0). Ved et output gap (Q) > 0 skal styringsrenten sættes højere, hvilket stemmer fint overens med økonomiske teorier i højkonjunkturer. Omvendt skal der ved et output gap < 0 sættes en lavere rente. Atesoglu får i sin model en konstant på 4,209, mens hans betaværdi på rentespændet er 1,242. Han hævder endnu engang, at seriekorrelation ikke er noget problem, datasættet som er benyttet i denne opgave kan ikke afvise dette og bilag 1, B2 viser at der er second-order seriekorrelation. Estimeringen, som er korrigeret for seriekorrelation i tabel 2 er lavet på baggrund af de korrigerede data i tabel 1, så der er i begge estimeringer er korrigeret for seriekorrelation. Konstanten får en værdi på ca. 3,6 og β 1 får en negativ koefficient på 0,22, hvilket ikke umiddelbart giver nogen mening. Den tilknyttede t-statistik på β 1 giver en p-værdi som nærmer sig 13 pct, hvilket betyder at modellen er insignifikant og dermed ikke brugbar. Det kan derfor konstateres, at der ved korrektion for seriekorrelation ikke er nogen signifikant sammenhæng mellem rentespændet og FED renten. På trods af, at det benyttede datasæt ikke er det samme som Atesoglu s er der så stor sammenhæng mellem de to modeller, at der er sandsynlighed for, at Atesoglu s model også burde være korrigeret for seriekorrelation. I nedenstående afsnit afgrænses der fra den korrigerede model. I stedet sammenlignes den ovenstående model (2) (Reestimering, udvidet datasæt), som angiver den teoretisk rigtige FED styringsrente med faktiske historiske data for renten. 7 6 Teoretisk og Faktisk FED styringsrente Teoretisk FED styringsrente Faktisk FED styringsrente Figur 6: Kilde: Datastream Som det fremgår af figur 6 ligger den faktiske rente i perioden over den teoretiske styringsrente, som er estimeret på baggrund af output gappet i økonomien. Dette betyder at FED i den- Side 12 af 51

16 ne periode har ført en for stram pengepolitik. Man kan argumentere for hvorvidt recessionen i 2001 kunne have været undgået, hvis en mere lempelig pengepolitik havde været ført. I perioden lå den faktiske styringsrente langt under den teoretiske styringsrente. Den lave rente kan have haft en effekt på udviklingen i boligpriserne, som i denne periode steg markant. Den estimerede model foreslår i perioden et mere stabilt renteniveau, som ligger i omegnen af 3-4 pct, hvorimod det faktiske niveau i samme periode ligger mellem 1-2 pct. Økonomernes påstand om, hvorvidt FED har holdt renten for lavt i forhold til den teoretisk rigtige rente ved stabile forhold kan derfor ud fra den forklarede model ikke afvises Kritik af modellen Selve økonometrien som modellen er bygget op omkring kan kritiseres for sin enkelhed. I artiklen skriver forfatteren, at der er problemer med seriekorrelation i modellen, da Durbin Watson statistikken er under den simple grænse. Han forholder sig imidlertidig ikke til problemet og skriver, at på trods af seriekorrelation, så kan koefficienter stadig være unbiased og signifikante. Ved yderligere undersøgelse af residualerne ses det, at der er first-order seriekorrelation i estimeringen af model 1 (Se bilag 1, B1). Det gør ikke modellen insignifikant, men ændrer dermed på koefficienterne. Der er ligeledes seriekorrelation i model 2, og her bliver p-værdien ved korrektion for dette ca. 13 pct., hvilket gør modellen insignifikant (Se bilag 1, B2 og B3). Endvidere ændres fortegnet på den uafhængige variabel også, hvilket får ideen bag modellen til at falde til jorden. Det at forfatteren skriver, at seriekorrelation ikke er et problem når det tilsyneladende er det er kritisabelt. Det skal dog nævnes, at analyseperioden for modellen i opgaven, og artiklen er forskellige, så forskelligheden i dataene kan have haft en mindre indflydelse. Modellen kan kritiseres for sin enkelhed, da en teoretisk rigtig rente i periode t kræver, at man kender output gappet i samme periode. En rentenedsættelse er dog fremtidig, mens output gappet opgøres i slutningen af hvert kvartal. Man kan derfor argumentere for at styringsrenten i praksis altid vil halte efter den teoretisk korrekte rente. Side 13 af 51

17 8 6 FED styringsrente og output gap Output Gap % FED Rate Figur 7: Datastream & St. Louis FED I ovenstående figur tyder det på at FED gjorde det rigtige med at sænke renten i perioden , da output gappet var negativt. Ligeledes hævede de renten da konjunkturerne så ud til at rette sig igen. Det er svært at svare på, om FED har holdt renten for lavt ud fra figur 7, og om de eventuelt skulle have sat renten op efter konjunkturstigningen mellem første og andet kvartal i Figuren indikerer dog i højere grad et incitament til at holde renten lav, da output gappet efter 2001 aldrig blev positivt. Det skal dertil siges, at output gappet kan måles på forskellige måder, og jf. vismandsrapporten fra efteråret 2008, var output gappet i USA marginalt positivt fra , hvilket ikke stemmer overens med ovenstående måling. Et andet interessant spørgsmål er hvorvidt det er lykkedes FED, at fastholde de stabile og moderate lange renter. Modellen forholder sig ikke til den hypotese, at risikopræmien mellem de lange og de korte rente i krisetider stiger. Den antager blot at styringsrenten, og den lange rente i grove træk følges ad. Ved at finde rentespreadet mellem den 10-årige statsobligation og FED renten ses det i figur 8, at rentespreadet i nedgangstider har været større end i opgangstider. Det er altså lettere for FED, at holde de lange renter stabile og moderate i højkonjunkturer. På trods af det høje rentespread i perioden var lånte penge dog stadig billige, og den 10-årige statsobligation lå med en rente omkring 4-5 pct Output gap og rentespread Output gap Rentespread Figur 8: Kilde: St. Louis FED Side 14 af 51

18 2.3 Delkonklusion På trods af, at DotCom krisen sendte den amerikanske økonomi i en kortvarig recession steg boligpriserne. Udviklingen var meget forskellig alt efter, hvor i landet målingen var foretaget. Det var især i de store byer Las Vegas og New York, at priserne eksploderede mens tendenserne i Charlotte og Cleveland var noget mere moderate. Den Amerikanske Centralbank menes at have en del af skylden for den boble, som opstod på boligmarkedet. I kølvandet af recessionen sænkede de renten markant, og styringsrenten ramte bunden i 2003 på 1,0 pct. Der blev renten fastholdt, og rentestigningerne kom først i midten af En keynesiansk model, som søger at fastlægge den teoretisk rigtige styringsrente ud fra udviklingen i output gappet og den lange rente er sidenhen blevet udviklet, og ved en estimering af denne kan påstanden om, at FED har holdt renten for lavt da heller ikke afvises. Modellen er imidlertid usikker, da den tager udgangspunkt i stabile priser. Modellen kan også kritiseres for sin simplificering, da den ikke korrigerer for seriekorrelation. Ligeledes antager den at FED renten og den lange rente har et stabilt rentespread. Det ses dog i figur 8, at rentespreadet i nedgangstider er større, da bankerne kræver en større risikopræmie. Der var flere ting, som spillede ind på udviklingen i boligpriserne. En af tingene var som tidligere nævnt en generel tiltro til fortsat stigende priser. Denne tiltro gav sig til udtryk i det amerikanske lånemarked, som siden årtusindeskiftet udviklede sig markant. I næste afsnit vil det amerikanske lånemarked og dets innovationer blive beskrevet, og kritiseret. Side 15 af 51

19 3. Lånemarkedet i USA Det amerikanske lånemarked ændrede sig i takt med den øgede optimisme på boligmarkedet. En lang række innovationer slog igennem, og en af de mest omdiskuterede låntyper subprime stod for en stigende del af de samlede udlån. Innovationen stoppede dog ikke her, og de store investeringsbanker begyndte at samle lånene i pakker for derefter at videresælge dem til investorer. Dette blev gjort for at sprede risikoen, hvilket stemmer fint overens med økonomisk teori, men til trods for dette gik det galt. Dette afsnit vil beskæftige sig med det amerikanske lånemarked, og hvordan dette i årene inden subprimekrisen udviklede sig. Ligeledes vil der blive set på mulige årsager til sammenbruddet af lånemarkedet. 3.1 Subprimelån Som tidligere nævnt var subprimelånene, og de nært beslægtede Alt-A lån en væsentlig årsag til den igangværende subprimekrise, hvilket navnet også antyder. Subprimelån var et innovativt produkt, som sikrede at familier med lave indkomster fik mulighed for at eje en bolig. Bankerne løb med denne type lån en større risiko, og nogle af kendetegnene ved de husholdninger, som søgte et subprimelån var ofte at: De ikke havde pengene til udbetalingen på et hus. De ingen kredithistorie havde, eller også havde de tidligere haft problemer med at betale tilbage på et lån. De ikke kunne dokumentere en fast indkomst. Et sidste kendetegn, som sidenhen har vist sig at være eksisterende var, at låntagerne i enkelte tilfælde løj om deres indkomst for at få godkendt et lån. De amerikanske låntagere fik alle fortaget en kreditvurdering inden de blev godkendt til lån. Kreditvurderingen gav sig til udtryk i en FICO score, som kunne antage værdien Jo lavere Side 16 af 51

20 ens score var jo større var bankens risiko ved at udlåne penge. I nedenstående tabel gives en oversigt over fordelingen af FICO scoren og den typiske Loan-to-value 4 ratio for de forskellige låntyper. Prime Jumbo Alt-A Subprime Loan-to-value pct pct pct pct. Låntagerens FICO Tabel 3 Til trods for den øgede risiko blev subprimelånene særdeles populære, og i perioden voksede subprimelånene med mere end 800 pct. og stod i sammen med Alt-A lånene for ca. 36 pct. af alle de nye udstedte lån (Gorton 2009 s ). Tabel 4: Kilde: Subprime Mortgage Credit Derivatives Eftersom subprimelånene stod for den største andel af de risikofyldte lån, vil designet på denne type lån blive beskrevet i det efterfølgende. Subprimelånenes design Ideen med subprimelånene var som sagt, at give husholdninger med lavere indkomst mulighed for at købe egen bolig. Men hvordan kunne et produkt, som påførte långiveren en større risiko blive så anerkendt? Ideen var at både låntager og långiver fik en gevinst ved stigende boligpriser på kort sigt. Og da der på dette tidspunkt var en tro på, at boligpriserne kun kunne stige, lød subprimelånene som en gave til den finansielle verden. De fleste subprimelån blev kaldt hybridlån, eftersom de både indeholdte en fast og en variabel rente (Gorton 2009 s. 13). De mest kendte var 2/28 og 3/27. Det betød ganske enkelt, at man de 2 3 før- 4 Definition: Lånet størrelse kontra aktivet værdi. Svarende til belåningsgraden hos realkreditforeninger i Danmark Side 17 af 51

Hvad skete der og hvad man kan gøre fremadrettet. Ask holme

Hvad skete der og hvad man kan gøre fremadrettet. Ask holme Hvad skete der og hvad man kan gøre fremadrettet Ask holme Agenda Finanskrisen set fra offentlighed Hvad skete der? Optakten De gode tider Optakten Bankerne og deres produkter og incitamenter Krisen Systemet

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Kommer der inflation efter krisen? - Weimar tilstande vildt overdrevne

Kommer der inflation efter krisen? - Weimar tilstande vildt overdrevne Kommer der inflation efter krisen? - Weimar tilstande vildt overdrevne Regeringerne og centralbankerne kæmper side om side for at stoppe den økonomiske krise spørgsmålet er, om de kortsigtede initiativer

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Krisen alle så, men ingen reagerede på?

Krisen alle så, men ingen reagerede på? Krisen alle så, men ingen reagerede på? The credit crisis has exceeded anything I have imagined Virtually no one had foreseen the meltdown of the mortgage market. Alan Greenspan, Financial Times 24/10

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

FINANSKRISEN: HVORDAN KUNNE DET SKE? HVAD KAN DER GØRES?

FINANSKRISEN: HVORDAN KUNNE DET SKE? HVAD KAN DER GØRES? FINANSKRISEN: HVORDAN KUNNE DET SKE? HVAD KAN DER GØRES? Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for De Økonomiske Råd November 2008 Finanskrisen: Hvordan

Læs mere

Kul, olie, gas og CO2

Kul, olie, gas og CO2 Kul, olie, gas og CO2 Prisudvikling i lyset af den finansielle krise Henrik Gaarn Christensen Senior Portfolio Manager Energy Markets Dong Energy Brændslernes udvikling siden 27 5 1 15 2 25 jan-7 mar-7

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter NR. 6 SEPTEMBER 2011 Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter Under sommerens uro på de finansielle markeder søgte investorerne mod sikre aktiver. Obligationer klarede

Læs mere

Fokus High Yield obligationer

Fokus High Yield obligationer 12. maj 2015 Fokus High Yield obligationer Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Renten på danske statsobligationer er negativ helt ud til løbetider på fem år og selv hvis man

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer?

Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer? Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer? Christian Heebøll d. 4. juni 2014 NB. Foreløbige resultater Motivation: Boligprisudvikling har haft en central betydning

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Bekymring tynger boligmarkedet

Bekymring tynger boligmarkedet NR. 8 OKTOBER 2014 Bekymring tynger boligmarkedet Kun 2,7 pct. af danskerne overvejer at købe hus, ejerlejlighed eller fritidsbolig det næste halve år. Dermed er købsinteressen nede på et af de laveste

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked!

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Nyhedsbrev Kbh. 3.nov 2014 Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Oktober måned blev en meget urolig måned. En vækstforskrækkelse fra Tyskland og uro i verden i form af Ebola og Ukraine/Rusland krisen

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD).

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD). 24.1.214 : Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af,87 % 222 (USD). Hvorfor: Tilbyder en attraktiv rente i USD. Renterne ser ikke ud til at være prissat korrekt. Derfor er der et kurspotentiale.

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Aktiemarkedet efter finanskrisen. Direktør Søren Astrup Formuepleje

Aktiemarkedet efter finanskrisen. Direktør Søren Astrup Formuepleje Aktiemarkedet efter finanskrisen Direktør Søren Astrup Formuepleje Danske aktier: - hvorfor blev 2009 godt? 2008 burde indtræffe én gang på 200 år (100/0,5) 14 12 Fordeling af aktieafkast i Danmark 1925-2009

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 1. oktober 2015 DET TALTE ORD GÆLDER Tak for indbydelsen til nu for tredje gang at tale på Realkreditrådets årsmøde.

Læs mere

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked 9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere

Læs mere

Lyspunkter i en usikker tid

Lyspunkter i en usikker tid NORDEA PRIVATE BANKING PRIVATE BANKINGNYT MAJ 2012 Lyspunkter i en usikker tid Efter en solid start på året er usikkerheden for en stund vendt tilbage. Vi vurderer, at den globale økonomi er på vej i den

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Hvad er en obligation?

Hvad er en obligation? Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder

Læs mere

Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje

Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje Investment Research General Market Conditions 28. april 2015 Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje Der er i kølvandet på de ekstremt lave renter kommet øget fokus på risikoen

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

NYHEDSBREV JANUAR 2014

NYHEDSBREV JANUAR 2014 NYHEDSBREV JANUAR 2014 MARKEDSKOMMENTAR JANUAR 2014 PFA INVEST - NYHEDSBREV JANUAR 2014 CENTRALBANKERNE SATTE SCENEN FOR DE FINANSIELLE MARKEDER I 2013 2013 blev et år der igen var præget af centralbankernes

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA februar 015 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Brasiliens BNP-vækst var beskedne 0,1% i 3. kvartal 014,

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo august 2011 I august opnåede afdelingen et afkast på 1,20% og har dermed givet et afkast i 2011 på 4,98%. kilde: Egen produktion Afdelingens afkast for august skyldes altovervejende den

Læs mere

Aktiv allokering 3 6 måneders horisont

Aktiv allokering 3 6 måneders horisont Aktiv allokering måneders horisont Investeringskomitéen Markedsføringsmateriale. november Kaotiske markeder ekstrem usikkerhed Investeringskomitéen afholdte onsdag den 9. november ordinært møde. På dette

Læs mere

Afdragsfrihed er oftest midlertidig

Afdragsfrihed er oftest midlertidig NR. 9 DECEMBER 2013 Afdragsfrihed er oftest midlertidig Godt 40 pct. af låntagere med afdragsfrihed planlægger at betale afdrag når 10-årsperioden udløber. Ny undersøgelse foretaget for Realkreditforeningen

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 23. marts 2009 Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 Boligmarkedet er i øjeblikket ramt af en række kraftige økonomisk slag, der har sendt markedet i tovene. Der er dog store regionale forskelle,

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. juni 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden marts Gældskrisen i eurozonen har udviklet sig fra slemt til meget værre, og enorme redningspakker har været nødvendig for

Læs mere

Lidt om finanskrisen, redningspakker og risikostyring i liv & pensionssektoren. Peter Løchte Jørgensen FDC konference 19. maj 2009

Lidt om finanskrisen, redningspakker og risikostyring i liv & pensionssektoren. Peter Løchte Jørgensen FDC konference 19. maj 2009 Lidt om finanskrisen, redningspakker og risikostyring i liv & pensionssektoren Peter Løchte Jørgensen FDC konference 19. maj 2009 Oversigt Opsummering af og baggrund om den finansielle krise Reaktioner

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør DANMARKS NATIONALBANK Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør Fastkurspolitik og historik Fastkurspolitik siden 1982 Kroner per euro 9.0 8.5

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Formuepleje i landbruget

Formuepleje i landbruget Formuepleje i landbruget Hvordan bliver man rig? 1. Psykologi 2. Sammensætning af værdipapirer 3. Investeringsstrategi 4. Markedets forventninger og indikatorer 5. De bedste foreninger Psykologi Nej, nej,

Læs mere

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring P R E S S E M E D D E L E L S E Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring "Nettoudlånet til ejerboliger blev på 13 mia. kr. i 2. kvartal. Det er det højeste niveau siden 4. kvartal 2009.

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009 DANMARKS NATIONALBANK Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009 Det talte ord gælder Recessionen i verdensøkonomien ser nu ud til at være slut. Væksten

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder

Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder 25. marts 2015 Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder Priserne på ejerlejligheder i København er steget med hele 42 % siden starten af 2009, og især over de seneste tre år er det gået stærkt

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 8 2008

ØkonomiNyt nr. 8 2008 ØkonomiNyt nr. 8 2008 Finanskrisen Det liberaliserede mar ked Likviditets og kapitalkrise Den kommende rentetilpasning Fast forrentede lån Valuta Den økonomiske krises betydning for landbr ugets finansielle

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Schweiz: Opdatering på CHF CHF fortsat en fornuftig fundingvaluta

Schweiz: Opdatering på CHF CHF fortsat en fornuftig fundingvaluta Schweiz: Opdatering på CHF CHF fortsat en fornuftig fundingvaluta Jens Nyholm, Cheføkonom jny@sparnord.dk (tlf. 96 34 40 57) Michael Sand, FX Sales Analyst msa@sparnord.dk (tlf. 96 34 29 23) 19. marts

Læs mere

Credit Insight - investeringsanalyse

Credit Insight - investeringsanalyse 6. maj 2008 6. maj 2008 Credit Insight - investeringsanalyse Positiv korrektion er forbi i kreditmarkedet Af Head of Credit Research, Ole Trøst Nissen, otn@nykredit.dk, 44551866 Vi forventer en negativ

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet. Udgivet 4. juni 2014

MIRANOVA ANALYSE. Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet. Udgivet 4. juni 2014 MIRANOVA ANALYSE Udgivet 4. juni 2014 Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet Når omkostningerne æder dit afkast Lige nu tales der meget om de lave renter på obligationer,

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1 TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET side 1 HVOR SKAL AFKASTET KOMME FRA? side 2 AKTIV ALLOKERING Hvad bidrager mest til porteføljens afkast og risiko Strategiske (langsigtede)

Læs mere

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet 12. maj 214 Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet Polariseringen på det danske boligmarked tog til i 213, hvor handelsaktiviteten lå langt under normalt i mange områder af landet, mens

Læs mere

Status på andelsboligmarkedet

Status på andelsboligmarkedet 5. marts 212 Status på andelsboligmarkedet Interessen om andelsboligmarkedet har været jævnt stigende gennem de seneste mange år i takt med, at andelsboligmarkedet i højere grad minder om ejerboligmarkedet

Læs mere