TK s Ungdomsgård Tuborgvej NV. Udviklingsplan

Transkript

1 TK s Ungdomsgård Tuborgvej NV. Udviklingsplan

2 Indholdsfortegnelse: Side 1. Forord. 5. Præsentation af Institutionen. 20. Fritidshjemmets udviklingsplan og indsatsområder. 40. Fritids-junior og ungdomsklubbens udviklingsplan og indsatsområder. 51. Personale og ledelse. 53. Signaler til forvaltning og politikere. 53. Økonomi og budget. 55. Evalueringsplan. 56. Vedligeholdelse. 57. Godkendelse af udviklingsplanen. 58. Kilde og litteraturangivelse. Download udviklingsplanen på TK s hjemmeside til læsning/udskrift. På hjemmesiden suppleres udviklingsplanen med:..sundhedspolitik...tk som arbejdsplads. 2

3 Forord: Velkommen til TK s Ungdomsgård som er en stor, velfungerende børne- og unge institution i Københavns NordVest kvarter. Institutionen rummer børnehave, fritidshjem og fritids- og ungdomsklub for børn og unge i alderen 3-17 år. TK s Ungdomsgård er hver dag omdrejningspunkt for ca. 400 børn og unges fritidsliv. Her kan man i trygge rammer slappe af, lege, knytte venskaber, blive udfordret og lære af alle de spændende aktiviteter som TK tilbyder. Her har vi glade børn og unge samt en god, velfungerende og stabil personalegruppe som ser muligheder frem for begrænsninger. Desuden prioriterer vi det gode forældresamarbejde højt. At TK har flere afdelinger giver mulighed for at forældre og barn ikke behøver ikke skifte institution når barnet bliver ældre et barn der starter i TK s børnehave, kan når barnet skal i skole forsætte i fritidshjemmet, og i 4. klasse er barnet sikret en plads i og en automatisk overflytning til fritidsklubben inden man som 14 årig kan gå i ungdomsklubben indtil man fylder 18-år. Kort om denne udviklingsplan. Udviklingsplanen beskriver de vigtigste områder af institutionens virke for da der sker så meget på TK, har vi været nødt til at begrænse os og alliere os med vor hjemmeside, hvor yderligere relevante oplysninger for brugere i TK s ungdomsgård vil være at finde. Ønsker du flere oplysninger - er du altid velkommen til at henvende dig. Udviklingsplanen er ikke statisk for perioden og vil derfor kontinuerligt blive opdateret og ændret i takt med evt. ændringer i børne- og personalegruppen, politiske tiltag, samfundets krav, økonomisk virkelighed, erfaringsopsamling mv. Ligeledes vil fokuspunkter, handleplaner og evalueringer hvert år blive opdateret. TK s børnehaves årsplan med læreplan og indsatsområder er beskrevet separat som en selvstændig plan og indgår ikke i denne udviklingsplan. Kan downloades på TK s hjemmeside 3

4 Formålet med udviklingsplanen?..formålet er at institutionen kan videreudvikle sit interne styringsværktøj med såvel langsigtet, strategisk og kortsigtet planlægning og dokumentation af eks. det pædagogiske arbejde... at give mulighed for opnåelse af et fælles værdigrundlag blandt personale og brugere...at styrke samspillet og dialogen mellem politikere, forvaltningen, personale, forældre, børn og unge og danne grundlag for forvaltningens dialog med institutionen, herunder det pædagogiske tilsyn, og forvaltningens dokumentation til politikerne... at synliggøre en nødvendig prioritering i institutionens mål og opgaver, samt skabe balance mellem fokus på politiske og ledelsesmæssige strategier og fokusområder og institutionens egne principper som de er formuleret i samarbejde med institutionsbestyrelsen...at afspejle lokale behov som institutionen anser som væsentlige i forhold til det pædagogiske arbejde og arbejde internt og eksternt i bydelen og dermed kunne være et redskab til dokumentation af institutionens arbejde med bl.a. fælles politiske indsatsområder. Københavns kommunes børne- og ungepolitik, budgetter og lovgivning (bl.a. dagtilbudsloven/serviceloven) fastlægger de overordnede rammer, mål og værdier for institutionens virke. 4

5 Præsentation af TK s ungdomsgård. TK s ungdomsgård Tuborgvej NV Institutionsleder Søren Pedersen. Kontor: tks@tk-ungdomsgaard.dk Hjemmeside: TK s Ungdomsgård er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Københavns Kommune. TK s Ungdomsgård er pr en selvstændig klynge. TK s Ungdomsgårds formål (uddrag af TK s vedtægter)....den selvejende institution TK s ungdomsgårds formål er at virke for gennemførelsen af et folkeligt, socialt og forebyggende arbejde med mangfoldighed gennem tilbud af fritidsaktiviteter for børn og unge fortrinsvis fra NV-kvarteret igennem TK s Terrænsportsafdeling, TK s børnehave, TK s fritidshjem og TK s fritids- og ungdomsklub...den selvejende institution TK s ferielejres formål er at virke til fremme af weekend- og ferieaktiviteter, ligeledes fortrinsvis for børn og unge fra NV-kvarteret. TK har intet politisk formål. Lidt TK historie. TK er stiftet 16. april 1943 af Ingeniør Holger Søndergård. TK står for Terrainsports Kredsene (Tagensbo-Bispebjerg og Emdrup), et navn som var en del af tidsånden dengang, men som ikke klinger så moderne i dag, men bogstaverne hænger ved som et lokalt brand. Fra 1943 og frem til 1971 holdt TK til på lokale skoler (gymnastiksale) og mødelokaler bl.a. i Grundtvigskirkens Krypt, i Bispeparken og i kælderen på Charlotte Munchs vej. Ungdomsgården blev bygget i perioden og blev taget i brug af Fritids- og Ungdomsklubben d. 1. september I 1988 blev fritidshjemmet oprettet og 1. juni 1993 startede udflytterbørnehaven op. En mindre del af Birkemoselejren blev købt i 1946 og resten i TK s Skovhytte, hvor udflytterbørnehaven holder til, blev købt

6 TK s afdelinger kort beskrevet: Børnehaven er normeret til 30 børn (4-6 år) og er en udflytterbørnehave. Børnehaven har åbent hverdag Kl der er opsamlingssted på TK s ungdomsgård. Kl kører børnene og personale i TK s bus op til Skovhytten som er beliggende Engledsvej 1, 3550 Slangerup. Kl er de tilbage på Ungdomsgården. Personalenormeringen er en afdelingsleder, 3 pædagoger og 1 pædagogmedhjælper samt en rengøringsassistent. Børnehave : / bornehave@tk-ungdomsgaard.dk Afdelingsleder: Wenche Nordberg. Plads i børnehaven sker gennem pladsanvisningen. Fritidshjemmet er normeret til 96 børn (0-3 klasse) og har åbent hverdage kl og kl På skolefridage og i ferier er der åbent hele dagen kl Personalenormeringen er en afdelingsleder, 5 pædagoger og 2 pædagogmedhjælpere. Fritidshjem: tksfritidshjem@tk-ungdomsgaard.dk Afdelingsleder: Michael Bjørkvad. michael@tk-ungdomsgaard.dk Fritidshjemmet er skoletilknyttet Holbergskolen Frederiksborgvej 216, 2400 NV, men modtager også børn fra andre kommunale- og private skoler. Plads i Fritidshjemmet sker gennem pladsanvisningen. Fritids- og juniorklubben er normeret til 155 børn/unge (4-7 klasse) og har åbent hverdage kl På skolefridage og i ferier er åbningstiden kl Personalenormeringen er 1 afdelingsleder, 5 pædagoger og 2 uuddannede/anderledes uddannet personale. Fritidsklub/juniorklub: leif@tk-ungdomsgaard.dk Afdelingsleder: Leif Forup. Indmeldelse i Fritids/juniorklubben foregår direkte i klubben. Ungdomsklubben er normeret til 145 unge og har åbent på hverdage kl Personalet består af fastansatte fra fritids/juniorklub og et antal timelønnet medarbejdere med forskellig uddannelses baggrund. Ungdomsklub: Afdelingsleder Kim Steen Hansen kimhc@tk-ungdomsgaard.dk Indmeldelse i Ungdomsklubben foregår direkte i klubben. TK sport og friluftsliv er et aftentilbud for børn og unge i alderen 7-12 år hver tirsdag kl Her kan børnene deltage i natur- og friluftsaktiviteter, som rummer sport, idræt og boldspil, leg og bevægelse, spejderaktiviteter, socialt samvær samt weekend- og sommerture. Afdelingen skal ses som et åbent tilbud til kvarteret børn, både TK s egne medlemmer og børn fra andre institutioner og sammenhænge i lokalområdet. Det er et mål at dette åbne tilbud skal kunne tiltrække såkaldte foreningsløse børn. Personalet består af 2 timelønnede medarbejdere og 1 fastansat (fritidshjem). 6

7 Tlf.: ( ). Indmeldelse i afdelingen sker direkte til møderne. Teknisk og administrativt personale. Udover det pædagogiske personale er ansat 3 service- og rengøringsmedarbejdere (2 på 32 timer og en på 30 timer), En pedel (37 timer), 1 regnskabsfører (32 timer) samt en chauffør (37 timer). Desuden TK modtager pædagogstuderende, PAU studerende, skolespraktikanter og praktikanter i arbejdstræning mv. Bestyrelser. TK s ungdomsgård har en såkaldt 2-strenget bestyrelsesmodel. Begge bestyrelser har en formand og en næstformand. En Institutionsbestyrelse der består af 9 personer, heraf er de 2 forældrerepræsentanter og de øvrige 7 valgt fra TK s kredsråd (repræsentantskab) som er sammensat af personer med kendskab og tilknytning til TK og lokalområdet. Institutionsbestyrelsen har det overordnede ansvar for institutionen, dvs. arbejdsgiver-, pædagogisk- og økonomisk ansvar. Institutionsbestyrelsen ansætter Forstanderen, som varetager institutionens drift. Der afholdes min. ca. 4 møder om året. Formand er Kirsten Petersen og næstformand er Merete Borup. En Forældrebestyrelse der består af 2 forældrevalgte fra børnehaven og 3 forældrevalgte fra fritidshjemmet samt 1 personalerepræsentant fra henholdsvis børnehaven og fritidshjemmet. Herudover vælges i hver afdeling 2 suppleanter der ligesom afdelingslederne deltager i forældrebestyrelsesmøderne. Ligeledes deltager Forstanderen i møderne efter behov. Forældrebestyrelsen fastlægger principperne for børnehavens og fritidshjemmets pædagogiske arbejde. Det betyder at afdelingernes udviklingsmål skal kunne udledes af forældrebestyrelsens overordnede krav og forventninger til institutionens pædagogiske arbejde. Der afholdes ca. 6-8 møder om året. 7

8 Forældresamarbejde Forældre har hovedansvaret for deres barns trivsel, opdragelse og udvikling, samt en unik indsigt i deres eget barns liv. Fritidsinstitutionen har hovedansvaret for et godt forældresamarbejde. Netop forældrenes viden om deres børn gør dem til fritidsinstitutionens vigtigste samarbejdspartner. Partnerskabet indebærer, at fritidsinstitutionen og forældrene samarbejder og har et fælles ansvar for børnenes udvikling. Forældresamarbejdet består dels i arbejdet i forældrebestyrelsen og dels i det daglige samarbejde mellem medarbejderne og det enkelte barns forældre. De forældre, der sidder i forældrebestyrelsen, vælges af og blandt forældrene på forældremødet i oktober måned. Når børnene oplever, at deres forældre deltager aktivt i deres hverdag, giver det en opfattelse af sammenhæng og helhed, hvor de hjemlige oplevelser kan kædes sammen med oplevelserne i institutionen. Derfor er det vigtigt, at medarbejderne er opmærksomme på, at deres daglige dialog med forældrene er med til at danne sammenhæng i børnenes hverdag. Da forældrene har mulighed for at få indflydelse på de pædagogiske principper i fritidsinstitutionen, har forældrene også et medansvar for institutionens liv og udvikling. Det betyder, at fritidsinstitutionen bl.a. skal....sikre sig forældrenes samtykke til samarbejdet mellem børns forskellige arenaer...inddrage forældre i fokus på børns overgange...inddrage bestyrelse/råd og øvrige forældre aktivt i en positiv dialog om institutionens pædagogik og virke...løbende udvikle og styrke forældresamarbejdet...sikre formidlingen til forældrene om det enkelte barns trivsel og udvikling, dagligt og generelt...samarbejde med forældrene om børnemiljøvurderingen...inddrage forældre i det enkelte barns hverdag i fritidsinstitutionen med henblik på sammenhængende overgange for barnet. Vidensoverdragelse i forbindelse med overgange kræver forældres samtykke, da det kun er tilladt for pædagoger og f.eks. lærere at udveksle oplysninger om elever/børn, hvis forældrene har givet tilladelse hertil, og i disse situationer kun om konkret aftalte emner. Det er ikke praksis på institutionen at inddrage forældre i personalesager. 8

9 Fysiske rammer. TK s Ungdomsgård består af en stor vinkelbygning i flere etager. I den ene fløj parallel med Tuborgvej er der kælder, stueetage og første sal. I den anden fløj er der stueetage, 1. sal og 2. sal. Bygningen rummer adskillige opholds- og aktivitetsrum, kontor, og sportshal mv.. Det bebyggede areal omfatter 4140 m2. - Udendørs findes legeplads, fodboldbane mv. Ungdomsgården er aldersopdelt således at hver afdeling her sine egne basislokaler. Herudover benytter hver afdeling de øvrige fælles fysiske rammer f.eks. sportshal mv. Hver aldersgruppe har således som basis aktivitets- og opholdsrum der er specielt indrettet til denne aldersgruppe. Ferielejrene. TK s Ferielejre Birkemoselejren og TK s Skovhytte administreres af Søren Pedersen i samarbejde med bestyrelsen for ferielejrene. Ferielejrene er en selvejende fond, og har ingen fælles økonomi med TK s Ungdomsgård. Birkemoselejren drift dækkes ved hjælp af udlejningsvirksomhed, fortrinsvis institutioner, klubber og skoler samt selvfølgelig TK selv. Private kan også leje i det omfang lejren er ledig. TK s Skovhytte anvendes dagligt af TK s udflytterbørnehave og lejes ikke ud. Al henvendelse vedrørende ferielejrene skal ske til TK s Ungdomsgård. Uddannelsesinstitution Institutionen modtager hvert år studerende fra fortrinsvis Frøbel og UUC Hovedstaden (pædagogseminar)., fordelt som 3 mdr. øvelsespraktik og første og anden lønnet praktik i en periode på ½ år. TK har de sidste 2-3 år i hver halvårsperiode som regel haft 1 studerende i øvelsespraktik og 3 lønnede studerende som placeres i henholdsvis børnehave, fritidshjem og klubafdeling. Der er udarbejdet praktikvejledning/uddannelsesplan i hver afdeling. Institutionernes ønsker om studerende i praktik meddeles Børne- og ungeforvaltningen Bispebjerg der indstiller til Seminarierne. Sammen med Pædagogseminariet har vi udarbejdet en uddannelsesplan der præsenterer institutionen og er tilgængelig på seminariet for den studerende ved valg af praktikplads. TK er et meget populært sted som praktikplads. 9

10 Praktikvejleder. En pædagog har taget/skal i 2011 tage praktikvejlederuddannelsen på BUF-akademi, og er sammen med institutionslederen ansvarlig for de studerende og deres uddannelsesforløb i samarbejde med Seminariets praktikkoordinator og den enkelte studerendes praktikvejleder på institutionen. Institutionens busser. Institutionen har 4 busser. Den store bus har plads til 58 personer. Bussen er indregistret første gang i 1998, ejes af Københavns Kommune men som TK s alene har brugsret til. Bussen vedligeholdes af Københavns Brandvæsen. Bussen benyttes til skolekørsel om morgenen af fritidshjemmets børn, herefter kl køres børnehavens børn og personale til Skovhytten hvor de afhentes kl (fredage kl.14.15) med ankomst til institutionen kl (fredag kl. 15.). Midt på dagen afhentes fritidshjemsbørnene på Holbergskolen, Nogle dage op til 3 afhentninger på skolen. Bussen kører ca. 160 km og transporterer t/retur ca. 160 børn og voksne om dagen. Bussen benyttes endvidere til udflugter og lejrture. Desuden ejer Institutionen 3 minibusser til 9 personer incl. Føreren som benyttes til ture, lejrture, indkøb, skolekørsel m.m. Alle 4 busser gennemgår lovpligtigte syn hvert år. Der forefindes sikkerhedsseler til alle passagerer i alle busser. Desuden er der i minibusserne de lovpligtige sæder til mindre børn Den store bus køres af en fastansat chauffør, de øvrige minibusser af fastansat personale. Samarbejde. I en stor institution som TK s Ungdomsgård er der mange både interne og eksterne samarbejdspartnere. Det er vigtigt for os, at have et godt samarbejde med alle samarbejdspartnere både kolleger, forældre, skoler og lokale institutioner, medarbejdere i PPR, medarbejdere på kommunen, pædagogiske konsulenter og mange andre. For os i TK betyder samarbejde: At være fælles om noget og tage fælles stilling At føle fælles ansvar at tage ansvar og at få ansvar At være fleksibel At have indsigt og vise interesse At have overblik 10

11 At være åben og deltagende aktiv og engageret At være lydhør og opsøgende At kunne motivere At have og skabe tillid At få opbakning At være med i demokratisk proces Eks. på TK s tværfaglige samarbejdspartnere i arbejdet med børn og unge. Børne- og Ungeforvaltningen Bispebjerg. herunder Børne- og familieteam, PPR Pædagogisk/psykologisk rådgivning, BUF Akademi, Sprognetværk, Inklusionskoordinator, sundhedsplejerske og opsøgende teams mv.. SSP-samarbejdet lokaludvalg og ledergruppe. Lokalt klubforum/klubbydelsplan. Holbergskolen og de øvrige til skolen tilknyttede fritidshjem/klubber Drivhuset, Skrænten og Kantorparken, herunder integrationsmedarbejder på skolen. Grundtvigskirken. Lokale sportsklubber og foreninger. Kulturorganisationer. Samarbejdet foregår både på ledelsesplan og på personale- og børneplan med fælles aktiviteter for områdets institutioner I dette samarbejde skal der indgå en vidensdeling, udveksling af erfaringer og fastholdelse af lokale netværker. TK som arbejdsplads er.... En rummelig arbejdsplads.. En mangfoldig arbejdsplads med ligestilling både etnisk, aldersmæssigt og mellem kønnene og med respekt for forskellighed... En sund arbejdsplads med personalepolitikker der sikrer fastholdelse af personalet. Principper for TK som arbejdsplads kan downloades fra TK s hjemmeside. 11

12 TK s vision, mission og pædagogiske identitet. Ungdomsgårdens vision er: Udfra de politisk udstukne rammer og mål at sikre et kvalificeret, pædagogisk tilbud i trygge rammer, som fremmer børn og unges trivsel, sundhed, udvikling og læring i dynamisk proces med forældre, politikere og personale.. Mission - Dette indebærer at....tk skal være en synlig del af lokalsamfundet, og i kraft af åbenhed, nytænkning og kvalitet et uomgængeligt aktiv i lokalområdets institutionstilbud...personalet med interesse, engagement og høj faglig kvalitet bidrager til, at børnene trives og sikres så gode muligheder for at udvikle fysiske, personlige og sociale færdigheder, så alle børn i deres voksenliv vil anse tiden i fritidsinstitutionen for at have været afgørende for deres videre livsforløb...tk udover at være en selvstændig arena i børns liv også er et bindeled, der bygger bro mellem børns forskellige arenaer og skaber harmoni, sammenhæng og helhed for det enkelte barns oplevelse af overgangen fra den ene arena til den anden...tk tilbyder et rum for udvikling, hvor børn og forældre møder et spændende børnemiljø præget af fællesskab, udfordringer og udviklingsmuligheder...udviklingsrummet skal være præget af, at børn har oplevelsen af at høre til et fællesskab, hvor de har mulighed for indflydelse, og hvor man lytter, anerkender og tager hensyn til hinanden. TK s pædagogiske grundværdier, principper, teorigrundlag og metoder. Arbejdet i afdelingerne tager afsæt i Københavns Kommunes værdigrundlag med de fire kerneværdier: respekt, ligeværd, dialog og tillid. Med tanke på værdierne skal personalet med en anerkendende pædagogik møde børn med respekt for deres forskelligheder. Ligeværdigheden kommer til udtryk ved, at alle børn anerkendes for deres individuelle behov og på lige fod tilgodeses i planlægningen og udfoldelsen af aktiviteter i fritidsinstitutionen. Gennem dialog skal børn sikres medbestemmelse og medindflydelse på et grundlag, der er præget af gensidig tillid mellem børn, forældre og det pædagogiske personale. Kendetegn ved samfundet i dag (Pædagogisk perpektivplan): Dagens samfund er blandt andet kendetegnet ved hurtige og mange forandringer. Forandring er blevet et slags grundvilkår for det moderne samfund. Hovedudfordringen for nutidens børn er derfor at udvikle kompetencer, som sætter dem i stand til at kunne håndtere nye krav og forudsætninger. Normer, rutiner og sædvaner ændrer sig dog ikke i samme hurtige takt som teknologiske, økonomiske og politiske forhold. Børnene skal derfor både kunne tilpasse sig det eksisterende samfund og kunne kapere, at det forandrer sig konstant. 12

13 Et andet kendetegn er, at værdier, normer og holdninger i større udstrækning er til forhandling, og det enkelte individ i højere grad selv skal vælge og tage stilling. På den måde stilles der krav til barnet om at vælge mellem utallige muligheder og aktivt vælge egne værdier, normer og holdninger. Børnene færdes daglig i både hjem og dagtilbud og skal kunne håndtere de to verdeners sociale forskelligheder og vilkår. Københavns Kommune har både et medansvar for og en almen interesse i, at børnene vokser op som sunde og kompetente medborgere, der lever det gode liv og er i stand til at videreføre og udvikle samfundet. Syn på børn og deres udvikling Pædagogisk Perspektivplan er baseret på en antagelse om, at børns udvikling foregår i en vekselvirkning mellem deres egen aktivitet og omverdenens krav og forventninger. Det betyder blandt andet, at en vigtig forudsætning for børns trivsel og udvikling er, at der gives rum for medbestemmelse og medansvar, så børnene senere kan indgå i demokratiske processer. For at understøtte den bedste trivsel og udvikling, må man have følgende børnesyn: Børn er selvstændige individer, der aktivt bidrager til egen udvikling via relationer og krav til omgivelserne. Børn er et produkt af det samfund, de lever i, de sociale relationer de indgår i og de krav, der stilles til dem. Børn har fra de bliver født brug for tæt følelsesmæssig relation til voksne. Børn fødes med biologiske forudsætninger, men de har brug for aktivt samvær med og positiv interesse fra andre mennesker for at udvikle deres alsidige personlighed. Det enkelte barn er unikt og har krav på at blive mødt med respekt for sin person og baggrund. Børn er født med mange potentialer og har lyst til at lære og udforske verden, men udviklingshastigheden varierer fra barn til barn. Opdragelsesværdier (Pædagogisk perspektivplan). Opdragelsesværdier forstås som egenskaber, normer eller holdninger, som det er ønskeligt at barnet tilegner sig gennem barndommen. Forældre og personale er i spørgeskemaundersøgelse i Københavns Kommune blevet spurgt, hvilke værdier, de synes skal være grundlaget for pædagogikken i kommunens dagtilbud. Der tegner sig et fælles værdigrundlag, med følgende 4 værdier: Selvværd Hensyntagen til andre Selvstændighed Tolerance Ved selvværd forstås en grundlæggende tilstand, hvor barnet udvikler tillid til egen formåen, og har en følelse af, at jeg er noget værd. 13

14 Ved hensyntagen til andre forstås, at barnet udviser begyndende empati over for andre mennesker, og at det kan udskyde egne behov, så andres behov også kan tilgodeses. Ved selvstændighed forstås, at barnet frigør sig fra afhængighed og selv bliver i stand til at handle, både hvad angår praktiske færdigheder og i forhold til psykiske og sociale kompetencer. Ved tolerance forstås en åbenhed og fordragelighed over for andre mennesker uanset etnicitet, religion, social og kulturel baggrund. (pædpers) Fritidshjemmet og klubbens udviklingsmål tager sit udgangspunkt i Københavns Kommunes målsætning for fritidshjem og Klubområdet. Børnehavens udviklingsmål tager udgangspunkt i pædagogisk perspektivplan og lov om pædagogiske læreplaner. TK s overordnede indsatsområder. Inklusion - Anerkendelse læring. Vi ønsker at arbejdet med disse mål er styret af ligeværdige og demokratiske relationer mellem børn og voksne som en grundlæggende forudsætning for udvikling af kompetencer. Vort mål er at skabe et alsidigt og bredt udviklingsorienterede miljø med udgangspunkt i børnenes aktiviteter. Institutionen skal være med til at sikre, at børn oplever sammenhæng mellem deres livs forskellige arenaer både i dagligdagen og i et fremtidsperspektiv. Vi ønsker at være en institution med inkluderende og anerkendende lærings- og udviklingsmiljøer, der er inspirerende, udfordrende, stimulerende og kompetenceudviklende. TK skal være et frirum/et sted, hvor der er mulighed for bare at være, og udvikle sig til et selvstændigt ansvarligt individ hvor man har mulighed for at lære, og få erfaringer, ved selv at afprøve ting. Vi lægger vægt på en pædagogik, som veksler mellem en moderat voksen-strukturering på den ene side, og børns muligheder for at kunne udforske et rigt miljø bestående af legetøj og kammerater uden styring fra de voksne, på den anden. Her får børnene lov til at følge deres egne interesser, de voksne guider og støtter børnene, men er tilbageholdene med at styre aktiviteter. Vi ønsker en institution hvor glæde, tryghed, trivsel, omsorg, medindflydelse, social ansvarlighed, fællesskab, netværk, venskab, vort andet hjem er positive nøgleord i forståelsen institutionens virke. Således at vi i fællesskab skaber et godt miljø for såvel voksne som børn, så forældre, børn, unge, personale og andre føler glæde ved at komme i Ungdomsgården. 14

15 At glæden i vores hverdag smitter af på børn og voksne og på hinanden, så alle føler sig værdsat og respekteret i et godt sammenhold og fællesskab. Vi ønsker at give børn, unge og forældre mulighed for at agere i demokrati, og sikre at alle får en optimal indflydelse og medbestemmelse, så man oplever det at have en mening, har betydning. Institutionens arbejde med Inklusion. Inklusion er fællesskabets pædagogik. Definition af Inklusion. Inklusion er en vedvarende proces, der handler om at skabe åbne og udviklingsorienterede miljøer, hvor alle børn og unge oplever sig selv som aktive deltagere i fællesskabet. Målet er at alle børn og unge skal ses, anerkendes og værdsættes som de unikke personer de er, og dermed sikres faglig, personlig og social udvikling. At have inklusion som pædagogisk strategi vil sige, at individet og organisationen indgår i et ligeværdigt samspil om mål, der er defineret i fællesskab ud fra individuelle og fælles behov og med skelen til almene mål. Inklusion kan ses som et brud med grundlæggende antagelser omkring bl.a. læring, undervisning, børn, mangelsyn, definitionsmagt mv.. Fokus flyttes med andre ord fra barnet eller den unge (objekt) og det særlige behov (mangler) til læringsmiljøer og sociale fællesskaber og hvordan disse kan udvikles, så de inkluderer/rummer alle børn og unges behov. Vi ønsker at udfordre grænser så flest mulige børn og unge kan inkluderes. Det betyder dog ikke at alle børn kan inkluderes det er dog ikke en egenskab ved det enkelte barn der afgør om det kan det er en egenskab ved fællesskabet. (Bent Madsen NVIE). Vi vil i vort arbejde med inklusion fokusere på at forbedre tilgangen til de børn og unge, der er i større risiko for marginalisering og eksklusion med udgangspunkt i: Socialt Inkluderende Praksis-Analyse Modellen er udviklet af cand. mag. Carsten Pedersen. SIP analysemodellen anvendes til, at analysere en case eller en praksisfortælling, som medarbejderen selv producerer. SIP analysemodellen består af følgende fire spørgsmål: 1. Hvad skaber udsatte positioner (i fortællingen)? 2.Hvad giver adgang til deltagelse (i fortællingen)? 15

16 3.Hvilke dilemmaer står personalet i (i fortællingen)? 4.Hvilke handlingsalternativer er der? Metoden i praksis Der kan arbejdes med praksisfortællinger og SIP analyse i mange forskellige sammenhænge og med forskellige udgangspunkter. Man kan vælge at se på bestemte aktiviteter i institutionen eller i klassen og undersøge hvilke inklusions- og eksklusionsmekanismer, der er på spil i f.eks. samlingen, garderoben eller på legepladsen og i frikvarteret. Man kan også tage udgangspunkt i bestemte børnegrupper og f.eks. se på deres indbyrdes relationer og kommunikation, eller man kan skrive fortællinger ud fra ønsket om, at imødekomme et enkelt barns behov bedre og ved hjælp af analysen se efter hvilke hindringer for leg, læring og deltagelse, der er på spil. Løbende Uddannelse og opdatering af vore medarbejderes viden, således at der er en eller flere pædagoger i hver afdeling der sikrer og udvikler inklusionsarbejdet. Tværfagligt samarbejde med relevante samarbejdspartnere for at sikre børn og unges inklusion. Institutionens arbejde med Integration. Integrationsarbejdet i fritidsinstitutionen omhandler alle børn og forældre, idet integration bygger på gensidighed. Det vil sige, at alle familier uanset etnisk, kulturel, religiøs eller politisk orientering respekterer hinandens forskelligheder og kan inspirere hinanden kulturelt. Integration er en dynamisk proces, hvor nye kulturer skabes. Den model, vi har valgt at tage udgangspunkt i, er den kooperative integrationsmodel. Det er den integrationsmodel, vi syntes passer bedst til inklusionsbegrebet samt til anerkendende relationer. I sin teori beskriver Ivy Schousboe 1 en person, som skal integreres med begrebet integrationspersonen. Det eksisterende fællesskab beskrives som det etablerede fællesskab. Modellen tager afsæt i at skabe et fællesskab med rum for alle også dem med særlige behov. Fællesskabet accepterer, at integrationspersonen har særlige behov og deltagelses muligheder. Det forventes af det etablerede fællesskab, kan have visse krav med hensyn til de acceptable rammer. Det fælles miljø er af stor betydning, for etablering af det sociale fællesskab, hvor forskellighed ses som potentiale, og hvor alle er en del af samfundet/gruppen 1 Ivy Schoubo integrationsformer. 16

17 Forskellighed er et potentiale, hvis udvikling og betydning både afhænger af forskellighedens art og af, hvorledes man gør brug af den. Integrationspersonen skal have selvbestemmelse, evne til at øve indflydelse på egne livsomstændigheder på baggrund af egne oplevelser, behov og handlemuligheder. I den kooperative integrationsmodel eksisterer der ingen individer udenfor fællesskabet, idet det tages for givet at alle har været der fra begyndelsen, og der arbejdes hen imod at ingen ekskluderes fra det eksisterende fællesskab. Ivy Schousboes integrationsmodel lægger op til, at individet er integreret med samfundet og ikke i samfundet. Modellen stiller store krav om deltagelse fra alle parter, for derved at sikre en forbedring og udvikling for det enkelte individ og hele gruppen. Modellen viser, at forholdet mellem individuelle og fælles mål, kan variere enkeltperson og gruppen imellem. Hvis gruppen har en bred vifte af handlemuligheder, øges pladsen til det enkelte individs udviklingstempo og lader hele gruppen være sammen på differentierede præmisser, hvilket har en foregribende effekt. Integrationspersonen har således i denne kooperative integrationsform i princippet den størst tænkelige mulighed for personlig udvikling. Forekommer det nødvendigt at behandle enkelt individer, foregår behandlingen i så normale sammenhænge, som man anser for muligt. Ivy Schouboe definerer kooperativ integration som den form for integration, der giver de mest omfattende og oplagte udviklingsperspektiver og muligheder for barnet. Kooperativ integration indebærer en fælles og foranderlig målbestemmelse, et positivt syn på forskelligheder og en velartikuleret strategi i håndtering af uenigheder og konflikter. Kooperativ integration i praksis: Mål: Målene er fælles og sættes af alle. Målene er almene og sikrer både de individuelle og de fælles behov og interesser. Målene er fleksible og kan ændres undervejs, i fællesskab. Personens bidrag: Er ønsket. Den enkelte formodes at rumme særlige egenskaber, som kan føre til nye udviklingsmuligheder for alle. Forskelligheder: Forskelligheder er positive, de respekteres, anerkendes og udforskes. Konfliktstrategi: Uenigheder og konflikter opfattes som selvfølgelige. Der er udviklet en strategi til håndtering af konflikter. Dynamik: kooperativ integration er baseret på dialog. 17

18 I pædagogisk praksis indebærer det at integration praktiseres som institutionens almindelige pædagogiske praksis, der gælder alle børn, med deres særlige udviklingsbehov og interesser. Integration handler hermed om en grundlæggende pædagogisk indstilling til andre mennesker, hvor målet er at forbinde ligheder og forskelligheder og den enkelte til det fælles. Det er en løbende proces, der involverer alle deltagere i en given kontekst, både de der er der i forvejen og de ny tilkomne. Institutionens arbejde med anerkendelse Vi arbejder ud fra en anerkendende pædagogik, der i sprog og handling virker befordrende for børns selvværd, lyst til og mulighed for at indgå i forpligtende fællesskaber. Vi trives kun godt, når vi anerkendes som mennesker. Uden anerkendelse mærker vi et savn, med negative følelser - og vi kan herudfra udvikle uhensigtsmæssige mestringsstrategier. Anerkendelse omfatter i vores forståelse bl.a.:..at blive set - som man er...at blive taget alvorligt...at blive mødt som værende ligeværdig..at opleve at være OK, blot som man er Vi ønsker og søger altså anerkendelse, men flere forhold skal imidlertid være opfyldt for, at vi også kan modtage anerkendelse:..vi skal have fornemmelsen af, at den gives uden bagtanker..den skal være givet til èn uden at blive fulgt af et præstationskrav..den skal gives uden betingelser Til gengæld er anerkendelse noget, vi virkelig kan mærke, når vi får den. Anerkendelse vækker vores selvfølelse og skaber fundamentet for, at vi kan udvikle et stabilt selvværd. Dét, at blive anerkendt, er et helt basalt menneskeligt behov. Vi har så megen brug for anerkendelse, at vi som individer kan blive særdeles ihærdige i vores søgen efter at opnå den og ofte går hele vejen i denne søgen. Det betyder, at vi relationelt søger indtil vi finder menneskelige relationer, som vil os. Uanset hvor længe og hvor intenst vi skal søge, eller uanset hvor afvigende kontakter vi skal finde, så bliver vi ved og om ikke andet lykkes det måske at finde andre, som er lige så lidt anerkendte som mennesker som én selv hvorudfra vi kan anerkende hinanden som dem, de andre ikke vil lege med. Anerkendelse versus ros Ofte forveksles anerkendelse med ros. Det er en forståelig forveksling, da begge begreber vedrører en positiv tilgang til andre mennesker. Vi har også som mennesker brug for begge 18

19 dele. Den store udfordring heri er, at vi kan have svært ved at optage ros på en hensigtsmæssig måde, hvis anerkendelsens fundament ikke er i orden. Da kan ros blive den drivende kraft som bevirker, at vi gør noget alene for at kunne blive rost. Selvtilfredsstillelsen ligger da ikke i at kunne gøre det, der nu er tale om, men i at blive rost, fordi man gør det /kan det. Man kan sige, at anerkendelse knytter an til den dybe selvværdsfølelse, mens ros knytter an til selvtillid. Anerkendelse og relationer Relationen bliver selvsagt særdeles vigtig i forbindelse med anerkendelse. Det er i mødet imellem mennesker, at anerkendelsen kan komme til udtryk. Det relationelle felt, der opstår mellem to mennesker, er der, hvor vi kan give tegnene, sætte ordene på og i hele kontakten være og agere anerkendende. Når relationen nu er så vigtig i forhold til anerkendelse, skal pædagogerne have fokus på at optimere de relationer, vi indgår i. Her vil vi tage udgangspunkt i den personlige relationskompetence. Relationskompetence er i vores forståelse: De personlige færdigheder, den enkelte har og forstår at tage i anvendelse for at fremme forholdet til en eller flere andre i en social kontekst. De er således forskellige og personlige og dermed ikke et generelt fænomen. Vi ønsker som fagpersoner at arbejde med udvikling af personlig relationskompetence, inspireret ud fra programmet ICDP (International Child Development Programme), hvori man har beskrevet en række samspilskompetencer. Som man har kunnet vise alle har betydning for udviklingen af den gode relation. ICDP beskriver disse samspilskompetencer som væsentlige: 1) Vis positive følelser vis, du er glad for barnet. 2) Juster dig efter barnet og følg dets udspil. 3) Tal med barnet om ting, det er optaget af og prøv at få følelserne med i samtalen. 4) Giv ros og anerkendelse for det, barnet selv er i stand til at klare. 5) Hjælp barnet med at rette opmærksomheden ét sted hen, sådan at I får en fælles oplevelse af ting i omgivelserne. 6) Giv mening til barnets oplevelse af omverdenen ved at beskrive det, I oplever sammen, og ved at vise følelser og entusiasme. 7) Uddyb og giv forklaringer når du oplever noget sammen med barnet. 8) Hjælp barnet med at kontrollere sig selv ved at sætte grænser for det, på en positiv måde ved at lede det, vise positive alternativer og ved at planlægge sammen. Kilde: Henning Rye (2002): 19

20 Det vil vi gerne nå med anerkendelse....at respektere andre og deres forskelligheder..at have en positiv tilgang til hinanden..at vi har tillid til hinanden..at man tør sige sin mening, og man føler sig taget alvorlig..at vi giver mulighed for, at ønsker, og ideer kan blive til virkelighed..at man ved troen på andre fremmer deres selvværd samt deres kreativitet/fantasi..at blive aktivt lyttende og give plads til refleksion Institutionens arbejde med læring Vores tilgang til grundsynet for læring er: Relativt varige ændringer i handlemønstre baseret på erfaring, forståelse og øvelse, således at de bliver til erkendelse. Læring sker således gennem direkte praktisk omgang med den sociale og fysiske omverden i et moderat voksenstruktureret læringsmiljø. Forenklet kan man se læring på 2 måder som top down tænkningen som prioriterer en mål/middel-didaktik, hvor børns læring tilrettelægges efter bestemte del- og endemål. Voksenperspektivet og kontrollen er dominerende. Denne tilgang arbejder tillige med såkaldt operationaliseret dokumentation og evaluering for at teste, om målene er nået. (f.eks. ved hjælp af skemaer og test). Vi arbejder med modsætningen som vi kalder bottomup-tilgangen med hverdagsliv og praksis i centrum. Læring sker ikke gennem instruktion, men via barnets egne lærende/legende aktiviteter. Børneperspektivet og børns perspektiv er i centrum sammen med den refleksive praktiker i hverdagsteori og erfaring. Hverdagslivet har sin egen læringsstruktur, hvor enhver situation i princippet indbyder til læring. Evaluering består i at reflektere over og diskutere sin læringspraksis som erfaringsproces for både børn og pædagoger. Den handler ikke om hvorvidt man har nået eksterne mål, men en vurdering af, hvor man er i processen, og hvor man skal hen. 2 Kompetenceudvikling finder sted i mellemmenneskelige dialoger. Udvikling sker i relationer hvor mening, betydning og handlemuligheder rekonstrueres for barnet. Det er i sociale transaktionen at aktører i gensidighed skaber mening og afprøver denne. Herved skabes barnets forståelse af forholdet mellem sig selv, den anden/andre og dermed handlingens betydning og ens egne muligheder. (Dion Sommer). 2 Dion Sommer børn i senmoderniteten. 20

21 Demokratisk dannelse Vi vil gerne medvirke til at udvikle og skabe rum for børnenes medbestemmelse og medansvar samt forståelse for demokrati - og som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evne til at indgå i forpligtende fællesskaber og tage ansvar i og uden for institutionen. Forskellige børn har forskellige forudsætninger for at indgå i de demokratiske beslutningsprocesser. Det er derfor en pædagogisk opgave at støtte det enkelte barn, så medbestemmelse bliver en mulighed for alle, og barnet bliver i stand til at anvende og håndtere indflydelse. Omfanget af børn medbestemmelse skal afvejes i forhold til alder, evner og forudsætninger. Vi ser medbestemmelse som en kultur, en samværsform og en væsentlig metode i det pædagogiske arbejde. Dialog og samtale er nøgleord og medbestemmelsen skal sikre, at børn og unge har indflydelse på deres liv her og nu, men også sikre at der opdrages til at de på længere sigt både kan og har lyst til at deltage i de demokratiske processer i samfundet. Traditioner Vi afholder faste traditioner i løbet af året, idet vi tror at traditioner skaber bånd mellem mennesker og kontinuitet i tilværelsen. Fx Familiedag Kr. himmelfartsdag på Birkemoselejren, FN-dag med opsendelse af balloner, 3-klasseafslutning i fritidshjemmet med leg og optræden, påske-, pinse- og juletraditioner i værksteder, lygtefest og sommerfest i børnehaven, indefodboldstævne for byens børn og unge, koloniophold, tivolidag, legetøjskræmmermarked mv. Naturoplevelser og koloni TK ønsker at give børnene bevidsthed og erfaringer i og om naturen og miljøet de færdes i. Udelivet skal medvirke til, at børnene lærer om naturens ressourcer og bliver opmærksomme på de muligheder for leg og oplevelser, der findes i naturen. Ligeledes ønsker vi at inddrage børnene i omsorg for naturen og miljøet. I overensstemmelse med TK s formålsparagraf tilbydes børnene derfor weekend- og koloni ophold både på TK s ferielejre og i udlandet for de større børn og unge. 21

22 Institutionens arbejde med læsepolitik. På fritidsområdet er der fokus på at skabe både større sammenhæng og variation mellem skole- og fritidsdelen i børnenes dagligdag. I dagtilbudsloven af 1. august 2007 bliver der lagt vægt på, at det pædagogiske arbejde i fritidsinstitutionerne respekterer børnenes egne valg, og at institutionerne samtidig tilbyder aktiviteter, der styrker børns udvikling og læring. Fritidsinstitutionen skal fremme børns sproglige og kropslige udtryksformer samt give børnene medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Der skal være en sammenhængende overgang mellem skole og fritidsinstitution, og fritidsinstitutionen skal give børnene mulighed for lektielæsning. Læsning læres ikke i skolen alene. Det sociale, kulturelle og sproglige miljø i barnets tidlige liv og uden for skolen har stor betydning for udvikling af såvel tale- som skriftsprog. En god talesprogsudvikling er en vigtig forudsætning for en god skriftsprogsudvikling. Grundlaget for denne udvikling skabes i 0-6 års alderen og skal til stadighed stimuleres. Det er dermed af betydning for børns læseudvikling, at der foregår en tidlig og målrettet indsats for, at børnene kan udvikle deres sprog. Læsning og skrivning skal bruges aktivt i de miljøer, hvor børn og unge færdes. Forældre og personalet i dagtilbud er væsentlige aktører. Barnet udvikler sig gennem dagligdagens relationer, i samspillet i hjemmet og i institutioner, gennem medier og det omgivende samfund i øvrigt. Indsats Ifølge læsepolitikken skal fritidshjem og Klubben sætte fokus på, at:..etablere stimulerende miljøer, hvor skriftsproglige aktiviteter naturligt indgår i dagligdagen.. være opmærksom på og tage initiativer i forhold til de børn, som har størst behov for at beskæftige sig med skriftsproglige aktiviteter, herunder lektielæsning...etablere meningsfulde miljøer, som giver mulighed for stimulering af børn og unges mange udtryksformer, herunder bl.a. aktivt brug af medier (tekst, lyd, video, billeder)..præsentere børn og unge for skøn- og faglitteratur som giver dem lyst til at læse..inddrage børn og unge i beslutninger og demokratiske processer og derved fremme udviklingen af deres kommunikative evner.. give børn og unge mulighed for at kommunikere på flere sprog. Institutionens arbejde med læsepolitik i praksis. Fritidshjem..FH støtter op om skolens lektiecafe og afhenter disse børn senere på dagen...børn med særlige behov deltager i mindre grupper hvor de understøttes i at udtrykke sig over for de andre børn i gruppen. 22

23 Børnene har mulighed for at deltage i..musik og sang 2 gange om ugen...rollespil...tema om billedkunst og æstetik med f.eks. Hans Scherfigs billeder som udgangspunkt, som senere skal anvendes som udendørs udsmykning (2011)...tegning om maling i værkstedet..legegruppen 2 gange om ugen med opgaver, legetøj, kommunikationsspil mv...børnene tilmelder sig aktiviteter ved at skrive deres navn på tilmeldingslisten...blyant og papir er hele tiden tilgængeligt for børnene som de bl.a. anvender til beskeder og information til hinanden...tegneserier og børnebøger er tilgængeligt for børnene..opslagtavler med personalets og børnenes beskeder, opslag mv. Fritidsklub+JuniorKlub+UngdomKlub.. netadgang med chat på arto og facebook, samt spil på internettet med andre udenfor...børnene har mulighed for at spille computerspil som er på engelsk... klubben har udarbejdet en mediepolitik der skal medvirke til en hensigtsmæssig it-adfærd i det daglige arbejde med børn og unge herunder fokus på chatfora, webblogs og mobiltelefoni...børnene i FK skriver selv deres teaterstykker feks. til jul...børnene/de unge.. Fotoplancher opsættes fra ture, sportsstævner og weekend og sommerkolonier... læsestof, vi unge, børnenes rekordbog, klubblade, tegneserier, ungdomsbøger er tilgængeligt i klubbens hyggestuer... Rum til lektielæsning personalet i ungdomsklubben hjælper medlemmer med lektier i sprog og matematik som dog er begrænset af personalets kompetence... ungdomsklubbens hjemmeside med information til klubbens medlemmer o.a...personalet spørger løbende børnene om deres interesser...skriftlig information til børnene om mødetider på koloniture, sportsstævner, mv...børnene får udleveret skemaer til f.eks. børnemiljøundersøgelse og andre interne undersøgelser. 23

24 ..børnene/de unge kan medbringe lovlige film video og film og se dem i biografen, et hyggerum i klubben.. Dette anvendes også af de 2- sprogede medlemmer af klubben...skriveværktøjer er tilgængelige i værksted og skranken medlemmerne skriver beskeder, gækkebreve, fødselsdagkort, dagbøger mv...klubben tilbyder børnene/de unge at spille brætspil og quizspil hvor børnene læser spørgsmål op samt kortspil, magic (engelsk) og gometi...når der kommer information fra fritids/juniorklubben, informeres forældrene pr. mail, så de kan følge informationen op med deres børn/unge...afholdelse af børnemøder, hvor børnene er delt op i mindre grupper, således at det bliver mere trygt at sige noget her frem i et stort forum...helligdagskalender er sat op på Institutionens opslagtavler, hvor der også er andre informationer bl.a. har folk ude fra mulighed for at få opslag på opslagstavlerne med information om hvad der sker i bydelen... Arbejdet med læsning og skrivning indgår ofte i klubbens daglige pædagogiske aktiviteter...miljøer med blade, tegneserier mv. Børn og medier. Børn i dag lever deres liv i endnu flere forskellige fora end tidligere generationer. Samtidig er medierne i stadig højere grad nærværende, ligegyldigt hvor man befinder sig. Mediekommunikationen foregår gennem reklamer, radio, bøger, blade, TV, internet, computerspil, SMS er, mails osv. med børnene som ivrige aktører, der på eksperimenterende og legende vis udforsker nye verdner og muligheder. Den øgede medieanvendelse giver børn muligheder for at kommunikere med og deltage i mange forskelligartede relationer og samværsformer og muligheder for at tilegne sig øgede kommunikative kompetencer til at begå sig i en verden, der betjener sig af mediekommunikation. Medierne bruges aktivt af børn i fritidsinstitutioner og i fritiden sammen med andre børn, uden der nødvendigvis er voksne, der er bekendte med eller deltager i, hvad børnene foretager sig. Det gør det desto mere nødvendigt, at børn fra en tidlig alder udvikler en grad af kritisk tilgang til medierne, og det stiller høje krav til børns skelnen mellem fakta og fiktion. Børnene skal eksempelvis være i stand til at kunne indleve sig i kammeraters oplevelse af, hvad det betyder at få en SMS, der ikke kun er positiv. Og ikke mindst skal børnene vide noget om, hvilke oplysninger de kan videregive på internettet. 24

25 TK er opmærksom på børnenes håndtering og tilgang til medierne og vil støtte dem i at udvikle en kritisk og hensigtsmæssig tilgang og brug heraf. Den fritidspædagogiske udfordring består i at rumme børnenes mediekultur en kultur, der ofte kan synes fremmed og vanskelig at forholde sig til. Derfor er det særlig vigtigt, at det pædagogiske personale fører dialog med børnene om anvendelsen af medierne, for herigennem sammen med børnene at skabe rammerne for mediehåndteringen i institutionen. Det betyder, at fritidsinstitutionen skal..inddrage børnene i dialog om anvendelsen af medier, eksempelvis hvilke sms er er rare/ikke rare at få, eller hvilke oplysninger kan man videregive...efterleve de aldersbegrænsninger, der står nævnt på de forskellige medieprodukter...vide, hvad computeren i institutionen bruges til, hvilke sider besøges på internettet og hvilke spil, der spilles. Sundhedspolitik. Vision for Institutionens Sundhedpolitik. Institutionen skal understøtte børn i at træffe sunde valg og udvikle en bevidsthed om, hvad der er sundt. Ved at gøre det sunde sjovt kan institutionen bidrage til udviklingen af en positiv dynamik om sundhed. Også for helt små børn kan man arbejde ud fra dette perspektiv. Ved at give børnene gode oplevelser med at gøre noget, der er sundt, f.eks. gennem musik, sang, bevægelse og leg, kan børnene udvikle en positiv indstilling til at leve sundt og med kompetencer hertil. Samtidig vil en sund levevis understøtte børns lærings- og udviklingsmuligheder. De pædagogiske tilbud og tilbuddene om fysisk aktivitet mv. skal rumme et sundhedsfremmende perspektiv, ligesom den fysiske indretning og anvendelsen af lokaler skal anskues i et sundhedsperspektiv. Forældreinddragelse og inddragelse af børn. En af Institutionen og forældrebestyrelsen opgaver er at inddrage forældrene i arbejdet med sundhed i institutionen. Institutionen fokuserer på metoder til inddragelse af børnene i sundhedsarbejdet og på de voksne som rollemodeller for børnene. At få børnene med i formuleringen af sundhedsmål er et skridt i udviklingen af børnenes handlekompetencer og vil være med til at sætte sundhed i fokus i institutionens dagligliv. Institutionen og dens forældrebestyrelse indarbejder derfor hvert år et sundhedstema i institutionens indsatsområder/focuspunkter. Valget af sundhedstema afspejler den vægtning 25

26 af sundhedsarbejdet, som institutionen beslutter sig for det pågældende år, fx at vælge at sætte fokus på leg og bevægelse, på mobning eller oplevelser i nærmiljøet. Sundhedstemaet indarbejdes herefter i institutionens aktivitetsplaner. I 2010 var sundhedstemaet hygiejne og motion og bevægelse. TK s sundhedspolitik kan downloades i sin helhed på TK s hjemmeside. Udviklingsplan for TK's fritidshjem Udviklingsplanen for fritidshjemmets tager udgangspunkt i Københavns kommunes målsætninger for fritidshjem og KKFOèr Fritidshjemmets udviklings plan er en del af TK`s udviklings plan. Den er opdelt med de kommunale krav og forventninger. Derefter en definition af hoved begreber og gennemgang af de forskellige målsætninger. Ud fra en beskrivelse af børnegruppen, afsluttes planen med de indsats punkter vi vil lægge vægt på den næste årstid og en plan for evaluering. For at sikre at udviklingsplanen afspejler børnenes situation i samfundet, har vi inddraget forældrene gennem diskussion af de forskellige temaer og vi har gennemført en børnemiljøundersøgelse. Formål. Fritidsinstitutionernes overordnede formål er at sikre, at børn har et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Beskrivelse af fritidshjemmet: Fritidshjemmet er normeret til 96 børn (0-3 klasse) og har åbent hverdage kl og kl På skolefridage og i ferier er der åbent hele dagen kl Personalenormeringen er 1 pædagogisk leder, 5 pædagoger, 2 pædagogmedhjælpere og praktikanter. Fritidshjem: tksfritidshjem@tk-ungdomsgaard.dk Pædagogisk leder: Michael Bjørkvad. michael@tk-ungdomsgaard.dk Fritidshjemmet er skoletilknyttet Holbergskolen Frederiksborgvej 216, 2400 NV, men modtager også børn fra andre kommunale- og private skoler. Fysiske rammer Fritidshjemmet er det første man møder når man kommer igennem porten til TK. Fritidshjemmet har til huse i den østlige fløj og består af tre etager, i kælderen har vi et stort lege/ kreativt rum, hvor vi bla. har vores børnehaveklassegruppe nede en gang om ugen. I kælderen har vi også et grovværksted hvor man kan save, hamre og male. I stue etagen har 26