GENERALFORSAMLING 2015

Transkript

1 Ny adresse: Immerkær 42, 1. sal, 2650 Hvidovre GENERALFORSAMLING 2015 Onsdag den 28. oktober 2015 kl Cirkusbygningen, Jernbanegade 8, 1608 København V

2 8. ordinære generalforsamling Onsdag den 28. oktober 2015 kl i Cirkusbygningen Jernbanegade København V Dørene åbnes for indskrivning kl Tilmelding er nødvendig af hensyn til bespisningen Materiale til generalforsamlingen

3 Indholdsfortegnelse Indledning.. side 4 Dagsorden.. side 5 Dagsordenens punkt 1 - Valg af dirigenter side 6 Dagsordenens punkt 2 - Beretning..... side 7 De faglige områder: 2.1. Overenskomstområdet - emne oversigt.. side Arbejdsmiljøområdet - emne oversigt... side Det sociale område - emne oversigt side Samarbejdet med arbejdsgiverne: Samarbejdet med TDC... side TDC og medarbejderne... side TDC Drift / Døgncenter... side TDC Kapacitet. side TDC Channels / Butik / Wholesales... side TDC Erhverv / NetDesign / Hosting... side Ligebehandling i TDC... side De udlånte TDC er... side Samarbejdet med andre arbejdsgivere Eltel.. side Interne Tele Øst forhold: Afdelingskontor side Udvalg... side Netværk om Ligebehandling... side Tele Øst Bladet i papirformat udgået.. side Medlemsaktiviteter side 68 Dagsordenens punkt 3 - Forelæggelse af regnskab... side 70 Dagsordenens punkt 4 - Indkomne forslag... side 78 Dagsordenens punkt 5 - Budgetoversigt... side 79 Dagsordenens punkt 6 - Kontingenter.. side 80 Dagsordenens punkt 7 - Valg til bestyrelsen m.m.... side 81 Dagsordenens punkt 8 - Eventuelt side 83 Bestyrelse og faglige sekretærer i Tele Øst efter GF side 84 Teleforeningen af 2003 (Generalforsamlingsdagsorden) side 85 Praktiske oplysninger. side 86 3

4 Indledning ved formand John Schwartzbach Bestyrelsen beskriver i denne skriftlige beretning foreningens arbejde siden sidste generalforsamling i oktober I starten af 2015 opsagde Hovedstaden lejemålet med Tele Øst på 3. sal i Nyropsgade. Kammeradvokaten, som i forvejen lejer 4. salen, ønskede at udvide og derved leje 3. salen til en højere lejeindtægt end vi betalte. Tele Øst blev tilbudt at flytte ned på 1. sal, men senere skulle vi flytte på 2. sal. Samtidig stod pensionisterne og Idrætsforeningen til at miste deres foreningslokaler i Gl. Jernbanegade i Valby, som de har haft i mange år, til at skulle flytte ind i kælderen hos TDC i Borups Allé. Så kom idéen til at Teleforeningen kunne købe et medlemshus som fremadrettet skal rumme Tele Afdeling Øst, Pensionistklubber, Idrætsforeningen, medlemsaktiviteter med mere. TDC har været under pres i flere år, fordi telebranchen er under skarp konkurrence. Kunderne ser ofte på prisen, når de bestiller et abonnement og ikke på om der er ordnede forhold for de medarbejdere, der i virksomheden. Kunder har opsagt deres abonnement hos TDC og det har presset ledelsen til at finde besparelser for at fastholde afkastet til aktionærerne. Derfor valgte TDC at forsætte outsourcingen. Danmarks historiens største outsourcing skete da TDC outsourcede deres kundemedarbejdere til Sitel. Turen kom til teknikerne før sommerferien, hvor de stemte om og sagde ja til forringelser i deres aftaler for at undgå outsourcing og måske en utryg fremtid. Det samme kom også til vores medlemmer i TDC Channels som også måtte stemme om forringelser i aftaler. Efter flere hårde år dalede motivationen i TDC og TDC valgte at skifte deres administrerende direktør ud med Pernille Erenbjerg. Fra start meldte Pernille ud, at samarbejdet skal styrkes. Bestyrelsen håber at det vil lykkedes og vi igen får banket motivationen ind i dagligdagen. Mange af vores medlemmer har netop været i TDC i rigtig mange år og hjertet banker stadig for den gamle virksomhed og de vil gerne give en tørn fremadrettet. På den politiske side var det en meget turbulent tid for den socialdemokratiske regering. Så da valget kom, var det svært, efter hård kritik op til valget, pludselig at skulle vende strategien og komme med sin opbakning. Den chance greb Lars Løkke hurtigt og regeringsskiftet var en realitet. Der gik ikke lang tid før vi så resultaterne. F.eks. blev indførelsen af ID-kort på byggepladserne ikke til noget. Det ville ellers have gjort det lettere at opdage social dumping på danske arbejdspladser. Så nu er der igen banet vej for istandsættelse af millionvillaer på Strandvejen på kummerlige arbejdsvilkår. Vi skal som fagforening respektere befolkningens valg, men det skal ikke fraholde os fra at kæmpe for ordnede forhold på arbejdspladser og sikring af de svage i samfundet. I denne skriftlige beretning kan du læse detaljeret om vores indsats igennem dette generalforsamlingsår og i den mundtlige beretning på den kommende generalforsamling vil vi berette om det kommende år og de udfordringer, vi skal arbejde med. Vel mødt på generalforsamlingen. 4

5 Dagsorden 1. Valg af dirigenter side 6 2. Beretning side 7 3. Forelæggelse af årsregnskab side Indkomne forslag side Budgetoversigt side Kontingenter side Valg til bestyrelsen m.m. side Eventuelt side 83 5

6 Forretningsorden Dagsordenens punkt 1 Valg af dirigenter Stk. 1 Formanden åbner generalforsamlingen og forestår valg af 2 dirigenter. Stk. 2 Dirigenterne skal lede mødet upartisk og er pligtig til nøje at overvåge, at almindelige regler for mødeledelse og afstemning overholdes. Dirigenterne forestår: a) konstatering af generalforsamlingens lovlighed. b) valg af stemmetællere, dirigenterne vurderer antallet dog vælges mindst 3, valget sker ved håndsoprækning. c) kontrol af og meddelelse om fuldmagter og øvrige stemmeberettigede. Stk. 3 Derefter oplæses og godkendes dagsordenen. Stk. 4 Begæring af ordet skal afleveres skriftligt til dirigenten med oplysning om talerens navn og arbejdsplads. Stk. 5 Forslag om afslutning af debatten af en sag, eller begrænsning af taletiden kan stilles af såvel dirigenten som af medlemmerne hvorefter dirigenterne straks foretager afstemning om afslutning af en debat med de indtegnede talere. Kritiseres en deltager på generalforsamlingen fra talerstolen, skal denne gives adgang til at udtale sig. Formanden kan altid få ordet til afsluttende bemærkninger. Stk. 6 Kun forslag, der i henhold til vedtægterne er rettidigt indsendt, kan behandles på generalforsamlingen. Ved behandling af et forslag kan der stilles skriftlige ændringsforslag underskrevet med forslagsstillerens navn og arbejdssted. Forslagsstilleren og dernæst formanden kan altid få ordet til afsluttende bemærkninger. Stk. 7 Afstemninger om forslag sker ved håndsoprækning med stemmekort. Skriftlig afstemning kan begæres jf. vedtægterne. Hvor vedtægterne ikke giver særlige regler for afstemninger, afgøres disse med simpelt flertal. I tilfælde af stemmelighed er det fremsatte forslag bortfaldet. Stk. 8 Ved afstemninger om ændringsforslag sætter dirigenterne det mest vidtgående forslag under afstemning først. Stk. 9 Ved valg til bestyrelse m.m. kan dirigenterne beslutte at det skal ske ved skriftlig afstemning. Stk. 10 Medlemmer, der ikke deltager i mødet, kan kun modtage valg, såfremt der foreligger skriftlig accept fra den pågældende kandidat. Stk. 11 Gæster kan begære ordet under punktet "Eventuelt". Stk. 12 Dirigenterne er pligtige til at fratage en taler ordet, såfremt denne ikke holder sig til det foreliggende punkt. Stk. 13 Dirigenterne kan udskiftes, såfremt der er simpelt flertal for dette. Dirigenterne forestår denne afstemning. Stk. 14 Såfremt dagsordenen ikke kan færdigbehandles på den fastsatte generalforsamling, skal bestyrelsen indkalde til en ny generalforsamling, hvor dagsordenen færdigbehandles. Stk. 15 Der føres protokol over generalforsamlingens beslutninger. Protokollen godkendes og underskrives af dirigenterne. Stk. 16 Ændringer til den her gældende forretningsorden kan kun ske ved indsendelse af forslag herom. Ændringer vedtages jævnfør stk. 6. Ændringer får først virkning fra den efterfølgende generalforsamling. 6

7 Dagsordenens punkt 2 Beretning De faglige områder 2.1. Overenskomstområdet ved næstformand Carsten D. Nielsen samt faglig sekretær Bjarne L. Olsen Emne oversigt Overenskomstområdets arbejdsopgaver side Den lokale forhandlingsret i TDC. side Faglige sager i årets løb... side Fortsatte personalereduktioner i TDC.. side Drøftelser om ændringer af det tilpassede overenskomstgrundlag i TDC side Sagen om brug af 2-vejs GPS i TDC Drift... side Ændring af Funktionærlovens 2a om fratrædelsesgodtgørelse.. side Aldersdiskrimination set i relation til godtgørelse efter Funktionærlovens 2a.. side EU-dommen side Landsrettens dom side Private arbejdsgivere side TDC dømt for brud på Ligebehandlingsloven.... side Områder i TDC hvor overenskomsten ikke er sat i kraft... side Huawei.. side Overenskomstdækning Huaweis underentreprenører.. side Den danske Model Derfor skal vi værne om den. side Ryanair-sagen..... side De Gule Sider... side 26 7

8 Overenskomstområdets arbejdsopgaver Afdelingen har bemandet overenskomstområdet med Carsten D. Nielsen og Bjarne Lund Olsen. Overenskomstområdet i Dansk Metal Tele Øst varetager forhandlinger om aftalebaserede og lovbaserede løn- og arbejdsvilkår mv. i de sager, hvor afdelingen er forhandlingspart. Området bistår desuden TDC Landsklub med tilhørende virksomhedsklubber samt klubber og tillidsrepræsentanter uden for TDC mht.: bistand til forhandling med arbejdsgivere om løn-, arbejds- og pensionsvilkår support til medlemmer af samarbejdsudvalg support til medlemmer af selskabsbestyrelser bistand til udarbejdelse af lønstatistikker bistår med at foretage indberetninger til forbundet i sager som ønskes videreført Området bistår de medlemmer af afdelingen som ønsker: check af nye/ændrede ansættelsesbeviser check af lønsedler support i spørgsmål om løn- og ansættelsesvilkår, hvis de er ansat i en virksomhed uden for TDC, hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentanter I sagstyperne indgår også sager om direkte forskelsbehandling eller indirekte forskelsbehandling, i relation til køn, graviditet, ægteskabelig eller familiemæssig stilling, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Området repræsenterer normalt også afdelingen ved sager i det fagretslige system, f.eks. ved fællesmøder, Arbejdsretten, mæglingsmøder, faglige voldgifter, Afskedigelsesnævnet samt ved de almindelige domstole. I de tilfælde, hvor en arbejdsgiver har manglende betalingsevne, fremsætter overenskomstområdet om fornødent konkursbegæring overfor byretterne samt indberetter sagerne til Lønmodtagernes Garantifond (LG) Den lokale forhandlingsret i TDC For et par år siden skete der en ændring i den lokale forhandlingsret inden for det såkaldte tilpassede område i TDC. Nu er det Metals Landsklub i TDC med dertil hørende virksomhedsklubber som udøver forhandlingsretten ved de fleste lokale forhandlinger. Kort fortalt er den lokale forhandlingsret inden for det tilpassede område i TDC delegeret således: Ved disciplinære sager herunder individuelle afskedigelsessager er det den respektive teleafdeling, som har forhandlingsretten 8

9 Ved sager som kun vedrører én virksomhedsklub, er det den respektive virksomhedsklub, der har forhandlingsretten. Dette er der intet nyt i, for siden Telekommunikationsforbundets stiftelse i 1995 har de daværende fællesudvalg, som nu er omdøbt til virksomhedsklubber, haft den lokale forhandlingsret i denne type af sager Ved sager som vedrører mere end én virksomhedsklub, er det TDC Landsklubben som har forhandlingsretten Ved overenskomstfornyelser herunder fornyelse af særaftalerne er det som hidtil CO-industri, som har forhandlingsretten, men Teleafdelingerne har høringsret Der er af fagretslige årsager nogle undtagelser fra ovenstående oplistning. Det er naturligvis nærmere beskrevet og interesserede kan finde beskrivelsen på teleoest.dk/ok Delegeringen af forhandlingsretten betyder, at det i de fleste tilfælde er virksomhedsklubberne og Landsklubben som giver mandat til forhandlingerne, mens afdelingens rolle er at yde support og forhandlingsbistand til TDC Landsklub og virksomhedsklubberne. Det hele er gennemført ud fra et ønske om at udøve den lokale forhandlingsret så involverende og så tæt på medlemmerne som muligt Faglige sager i årets løb Foreningsåret har været et slags mellem-år, hvor der ikke har været forhandling om overenskomstfornyelse, fordi den nuværende overenskomst løber til Der har heller ikke i TDC i år været generel forhandling om lønregulering, fordi resultatet af lønforhandlingerne i 2014 gjaldt for en toårig periode. Men i 2016 skal der igen forhandles løn. Ikke desto mindre har afdelingen i årets løb haft flere ressourcekrævende opgaver. Det skyldes, at vi har ydet forhandlingsbistand til Landsklubben og virksomhedsklubber i blandt andet følgende sager: Protokol af 10. november 2014 om Regler for Vagthjul i Operations Center (ODC) - Døgncenteret Protokol af 28. november 2014 om overdragelse af medarbejdere fra TCS til TDC pr. 1. december 2014 Protokol af 3. december 2014 om forventede personalereduktioner i TDC i 2015 Protokol af 12. december 2014 om overdragelse af medarbejdere fra TREFOR til TDC Protokol af 15. januar 2015 om udlån og overdragelse af medarbejdere fra TDC A/S til Accenture A/S i København Protokol af 21. januar 2015 om overdragelse af Lyttevagten, Lyngby Radio til Staten 9

10 Lokalaftale 36 om særlige ansættelsesvilkår mv. Field Force-området, herunder lokalaftale 32.6 af 26. februar 2015 om ansættelse på timeløn i Drift og Kapacitet samt lokalaftale 4.A.2 om fleksibel arbejdstilrettelæggelse i Kapacitet Lokalaftale 4.J.12. af 16. marts 2016 om tilkald i TDC Operations, IT, Fullfilment Mobile and Online, OIMA Protokol af 16. marts 2015 om hjemmevagt i Operations, OIM og Channels, SMIX Supplement af 29. juni 2015 til Bilag til Lokalaftale 32.2 i TDC Channels Lokalaftale 4.F. om TDC Butik af 2. juli 2015, med tilhørende konsekvensændringer af Lokalaftale 19 om Elever Lokalaftale 37 om særlige ansættelsesvilkår mv. i TDC Channels, Order Management Igangværende forhandlinger om særlige ansættelsesvilkår mv. i TDC Channels, Sales & Support Nogle af ovenstående forhandlinger er beskrevet nærmere i Kapitel 2.4. i beretningerne fra de enkelte virksomhedsklubber. Her i Kapitel 2.1. vil vi omtale et lille udpluk af de øvrige kollektive sager. Herudover har Tele Øst desværre mange individuelle sager, hvor et medlem er kommet i klemme overfor arbejdsgiveren eller sager om medlemmer, der mener, at de er blevet afskediget på et usagligt grundlag. Heldigvis er langt de fleste af sådanne individuelle sager endt med, at der bliver indgået forlig med arbejdsgiverne. Vi vil kun i begrænset omfang, og hvor sagerne har principiel betydning, omtale de individuelle sager her i beretningen Fortsatte personalereduktioner i TDC I december 2014 var der forhandling mellem Landsklubben og TDC om TDC s påtænkte afskedigelser i TDC meddelte under forhandlingerne, at ud over afskedigelser ville TDC fortsat vurdere om der skal gennemføres yderligere outsourcing og offshoring, som følge af FOM-projektet. FOM projektet omtales nærmere i Kapitel

11 Landsklubben er ikke enige i, at det er nødvendigt for TDC at afskedige medarbejdere som følge af overtallighed eller gennemføre yderligere outsourcing/offshoring i Det er landsklubbens opfattelse, at TDC i stedet for afskedigelser burde satse på bedre kundeservice i alle led, og stoppe brugen af vikarer og entreprenører inden TDC påtænker at afskedige flere medarbejdere. På trods af uenigheden blev der indgået en protokol, hvor Landsklubben: For det første erklærede sig uenig i at foretage uønskede afskedigelser. For det andet tog forbehold for at føre sager om usaglig afskedigelse. For det tredje med TDC aftalte muligheder for omskoling, intern jobformidling, jobcenteraktiviteter og proces for gennemførelse af afskedigelserne i De konkrete afskedigelser i TDC beskrives nærmere nedenfor under de enkelte virksomhedsklubber i punkt 2.4 fra side Drøftelser om ændringer af det tilpassede overenskomstgrundlag i TDC mellem DI og CO-industri Industriens Hus på Rådhuspladsen i København Forud for overenskomstfornyelsen i 2014 krævede TDC massive forringelser i overenskomstgrundlaget. TDC ønskede såkaldte markedskonforme løn- og ansættelsesvilkår, dvs. aftaler som efter TDC s opfattelse er sammenlignelige med de vilkår, som gælder hos TDC s konkurrenter i ind- og udland. Herover mente Dansk Metal teleafdelingerne, at vores vilkår sagtens kan understøtte et konkurrencedygtigt TDC, ligesom vi ønskede at alle selskaber i TDC Group bliver overenskomstdækket. 11

12 I forbindelse med overenskomstfornyelsen pr. 1. marts 2014 blev der for TDC-området mellem Dansk Industri og CO-industri udfærdiget det sædvanlige protokollat over hvilke protokollater fra industriforliget den 9. februar 2014 som havde virkning på det tilpassede overenskomstgrundlag. Endvidere blev der udarbejdet et protokollat, som indebærer, at der i overenskomstperioden optages drøftelser mellem DI og CO-industri, med bistand af TDC og Dansk Metal om ændringer af det tilpassede overenskomstgrundlag. Det skal ske på baggrund af udviklingen siden afslutningen af tilpasningsforhandlingen i 2001 og parternes ønske om forandring. Drøftelserne gik i gang i august 2014 og der har været forskellige sonderende møder mellem parterne. Drøftelserne har været afbrudt af pauser siden årsskiftet 2014/2015 på grund af forhandlinger i vinters om inhouse-cases for Field Force området for TDC Drift og Kapacitet samt forhandlinger i sommers for TDC Channels. Det er planen at Dansk Industri, TDC, CO-industri og Dansk Metal genoptager drøftelserne i sensommeren 2015 og måske er der nyt at fortælle i den mundtlige beretning på generalforsamlingen. Landsklubben er fortsat af den opfattelse, at der slet ikke er behov for generelle forringelser i overenskomstgrundlaget. Aftalerne om inhouse-cases samt den nye butiksaftale har effektivt aflivet den myte som TDC s koncernledelse ønsker at fortælle omverdenen: At Metal teleafdelingerne og Landsklubben er stive og forstokkede som blot fastholder eksisterende rettigheder og ikke følger med tiden til skade for konkurrenceevnen. Forhandlingerne om de forskellige inhouse-cases samt den nye aftale for TDC Butik har nemlig bevist, at Landsklubben og medlemmerne er indstillet på at aftale ændringer i overenskomstgrundlaget for at matche konkrete tilbud fra eksterne tilbudsgivere, hvis arbejdspladserne kan bevares i TDC i Danmark på løn- og arbejdstidsregler, som ikke er ringere end det øvrige danske arbejdsmarked Sagen om brug af 2-vejs GPS i TDC Drift (Afskedigelsesnævns- og brudsager) I 2013 oplevede vi at TDC Drift bortviste et medlem af Dansk Metal Tele Øst som kørte hjem for at spise frokost i frokostpausen. Bortvisningen skete uden forudgående påtaler eller advarsler. TDC Drifts baggrundsmateriale i sagen var data hentet fra 2- vejs GPS systemet, selv om TDC Drift ikke havde varslet, at man ville bruge GPS data til kontrolforanstaltninger, som virksomheden skal i henhold til DA / LO aftalen om kontrolforanstaltninger. Arbejdsretten i København Denne bortvisning resulterede i at der blev anlagt tre sager: En sag for Afskedigelsesnævnet mellem LO og DA om usaglig bortvisning og afskedigelse, en sag 12

13 om brud på LO/DA-aftalen om kontrolforanstaltninger, herunder brud på Lokalaftale nr. 27 om Etiske regler i forbindelse med produktionsplanlægning i Operations, Kapacitet og Drift, samt en sag om brud på Lokalaftale 9.A. om opsigelse, fordi TDC, forud for afskedigelsen af vores medlem, ikke havde indhentet udtalelse fra Tele Øst, dvs. ikke havde foretaget høring. Som vi omtalte på sidste års generalforsamling behandlede Afskedigelsesnævnet den usaglige afskedigelse den 11. december 2013 og opmanden konkluderede at forseelsen ikke var så alvorlig at den kunne karakteriseres som kvalificeret misligholdes af ansættelsesforholdet. Opmandens begrundelse var, at TDC havde kendt til forholdet et godt stykke tid uden at påtale forholdet og at afskedigelsen derfor var i strid med LO/DA Hovedaftalens 4 stk. 3. Dommeren dømte TDC til at betale en godtgørelse til vores medlem for urimelig afskedigelse på kr. Siden da har der været en række forberedende møder i Arbejdsretten vedr. de to andre brudsager, dvs. sagerne om brud på hhv. LO/DA-aftalen om kontrolforanstaltninger og brud på Lokalaftale 9.A. I foråret 2015 udtalte Arbejdsretten, at spørgsmålet om brud på Lokalaftale nr. 27 om Etiske regler i forbindelse med produktionsplanlægning i Operations, Kapacitet og Drift i først omgang skal behandles via en faglig voldgift, dvs. som en sag om fortolkning. Den faglige voldgift er berammet til december 2015 og hvis vi får medhold i sagen om, at der var tale om brud på aftalen, vil sagen skulle tilbage til Arbejdsretten, som kan behandle spørgsmålet om brud på LO/DA-aftalen om kontrolforanstaltninger samt spørgsmålet om bod. Den tredje sag, dvs. sagen om brud på Lokalaftale 9.A., fordi Tele Øst ikke var blevet hørt inden TDC foretog afskedigelsen, forventer vi, at Arbejdsretten meget snart berammer sagen, således at den sag kan finde sin endelige afklaring Ændring af Funktionærlovens 2 a om fratrædelsesgodtgørelse Et stort flertal i Folketinget bragte i februar 2015 Funktionærlovens regler om fratrædelsesgodtgørelse i overensstemmelse med EU-retten. Tidligere indebar reglerne, at funktionæren havde ret til én måneds fratrædelsesgodtgørelse, svarende til én måneds løn, efter 12 år anciennitet, to måneders fratrædelsesgodtgørelse efter 15 år og tre måneders fratrædelsesgodtgørelse efter 18 år. Loven er ændret således, at funktionærer, som afskediges Folketingssalen, fotograf: Anders Hviid med en anciennitet på mindst 12 år, har ret til en fratrædelsesgodtgørelse svarende til én måneds løn og efter en anciennitet på mindst 17 år har funktionæren ret til en godtgørelse svarende til tre måneders løn. Godtgørelsen gives nu for lang og tro tjeneste, og derfor er det ikke længere en betingelse, at man fortsat forfølger sin erhvervsmæssige karriere. 13

14 Det vil sige, at man f.eks. også har ret til godtgørelsen, hvis man går på efterløn eller pension. Lovændringen trådte i kraft fra 1. februar 2015 for opsigelser som er sket efter denne dato. Dvs. opsigelser som skete før 1. februar 2015 skete efter hidtidige regler, selv om man fratrådte efter 1. februar Derfor forblev en lang række sager uløste. Det drejer sig om sager, som var opstået på baggrund af EU-domstolens afgørelse for oktober 2010 og frem til lovændringens ikrafttrædelse. Disse sager omtales på de følgende sider Aldersdiskrimination set i relation til godtgørelse efter Funktionærlovens 2a I januar 2014 stadfæstede Højesteret en række domme fra Landsretten som følge af, at EU-domstolen i oktober 2010 underkendte den restpraksis, som hidtil var om Funktionærlovens 2a. De pågældende sager som Højesteret i januar 2014 behandlede angik alene lønmodtagere som var ansat hos offentlige arbejdsgivere, og retsstillingen er derfor fortsat uafklaret for lønmodtager, som var ansat hos private arbejdsgivere. Det fremgik af den daværende lov, at en EU-domstolens store retssal funktionær der opsiges, med en anciennitet på 12, 15 eller 18 år, har ret til en fratrædelsesgodtgørelse på 1, 2 eller 3 måneders løn. Det fremgik endvidere af loven, at denne ret mistes, hvis funktionæren "vil oppebære" folkepension eller ret til en med arbejdsgiveren aftalt pensionsordning, hvis funktionæren er indtrådt i den pågældende pensionsordning før det fyldte 50 år. Det fremgår klart af forarbejderne til den daværende lov, at hensigten med fratrædelsesgodtgørelsen var, at lindre overgangen til ny beskæftigelse for funktionærer, som har været ansat i samme virksomhed i mange år. I Danmark er forarbejderne til en lov et så vigtigt fortolkningsbidrag til forståelse af loven, at det betragtes som en del af loven EU-dommen Indtil EU-domstolens afgørelse var restpraksis således, at den ældre funktionær med lang anciennitet, ikke havde krav på fratrædelsesgodtgørelse, uanset om vedkommende konkret anvendte muligheden for at få udbetalt alderspension eller undlod at hæve sin pension. EU-dommen udsprang fra en sag som var anlagt af Ingeniørforeningen i Danmark på vegne af et 14

15 medlem der blev afskediget af Region Syddanmark. Han havde en levealder, der gjorde at han kunne få alderspension. Men han valgte ikke at få udbetalt sin alderspension da han blev fyret. Han fortsatte derimod sin erhvervsmæssige karriere. Og på grund af den retspraksis som var, fik han ikke godtgørelse, selv om han havde mindst 12 års anciennitet. Det mente han var aldersdiskrimination i strid med EU-retten. Og EU-domstolen gav ham ret i, at den danske retspraksis var i strid med beskæftigelsesdirektivets bestemmelser om forbud mod aldersdiskrimination. EU-domstolen lagde vægt på hensigten med Funktionærlovens 2a. Og som en præmis for dommen anførte EU-domstolen, at den pågældende ældre funktionær, da vedkommende blev fyret, kunne dokumentere, at vedkommende reelt fortsatte med at forfølge sin erhvervsmæssige karriere og ikke gik på alderspension. Allerede heraf kan udledes, at ældre funktionærer med mindst 12 års anciennitet ikke kan bruge den afsagte EU-dom til at kræve fratrædelsesgodtgørelse, hvis vedkommende ikke efter opsigelsen har forfulgt sin erhvervsmæssige karriere dvs. bevaret sin tilknytning til arbejdsmarkedet Landsrettens dom I 2013 afsagde Landsretten dom i sagerne, men de blev alle anket til Højesteret. Spørgsmålet som Landsretten tog stilling til var blandt andet, hvordan man afklarer om en funktionær har forfulgt sin erhvervsmæssige karriere, hvilket EU-domstolen havde som præmis for sin afgørelse var tilfældet i den konkrete sag. Men alle sager er jo ikke ens. Der blev udtaget en række prøvesager for funktionærer i forskellige situationer i håb om at kunne afdække generelle retningslinjer. Landsretten lagde vægt på, at den ældre funktionær ikke skal kunne omgå reglerne. Det kan f.eks. ske ved at funktionæren blot udtaler, at vedkommende vil forblive på arbejdsmarkedet, men reelt ikke gør noget aktivt for f.eks. at søge nye jobs. Derfor fandt Landsretten, at det er op til funktionæren at bevise, at vedkommende vitterlig har forfulgt sin erhvervsmæssige karriere. I de konkrete sager som var rejst for landsretten fik 8 funktionærer ikke medhold i, at der skulle betales fratrædelsesgodtgørelse, medens 3 funktionærer fik medhold. Alle sager blev dog anket til Højesteret. Oprindeligt blev prøvesagerne anlagt mod såvel offentlige arbejdsgivere som en privat arbejdsgiver. Under sagen valgte den private arbejdsgiver at foretage udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse og sagen blev derfor hævet. Højesteret stadfæstede landsrettens afgørelser, men for det første udtalte Højesteret, at der hverken på baggrund af beskæftigelsesdirektivet, EU-Domstolens dom af 12. oktober 2010, funktionærlovens forarbejder eller anden lovgivning kunne udledes generelle retningslinjer for, i hvilke tilfælde en medarbejder kan anses for midlertidigt at have givet afkald på sin alderspension med henblik på at forfølge en erhvervsmæssig karriere. 15

16 Højesteret udtalte, at en fastlæggelse af sådanne generelle retningslinjer vil rejse spørgsmål af politisk karakter om den generelle afgrænsning af retten til fratrædelsesgodtgørelse, og at denne afgrænsning må foretages af lovgivningsmagten. Endvidere udtalte Højesteret, at der ved dommen ikke var taget stilling til, hvorvidt en privat arbejdsgiver efter EU-Domstolens dom af 12. oktober 2010 er forpligtet til at betale fratrædelsesgodtgørelse Private arbejdsgivere Højesterets bemærkning, at der ved dommen ikke var taget stilling til, hvorvidt en privat arbejdsgiver efter EU-Domstolens dom af 12. oktober 2010 er forpligtet til at betale fratrædelsesgodtgørelse, har bevirket, at sager anlagt mod private arbejdsgivere ikke som håbet kunne finde sin afklaring. For eksempel mener TDC A/S fortsat ikke, at de er forpligtet til at betale fratrædelsesgodtgørelse til en række af vores medlemmer. TDC vil først tage stilling til dét spørgsmål, når Højesteret har behandlet en sag der verserer for Højesteret anlagt mod netop TDC A/S. I august 2014 besluttede Højesteret imidlertid at anmode EU-domstolen om en ny udtalelse i sagen. De spørgsmål, som Højesteret har sendt til EU-domstolen, blev af Højesteret afsagt ved kendelse af 22. september Og først når EU-domstolen har behandlet sagen, vil Højesteret kunne afslutte sagerne om private arbejdsgiveres pligt til at betale godtgørelse iht. Funktionærlovens 2.a til funktionærer med høj anciennitet, som blev afskediget før lovændringen 1. februar Vi kan i den forbindelse oplyse om, at de aftaler om suspension om forældelse af tidsfrister som teleafdelingerne har indgået med TDC på baggrund af konkrete medlemmers henvendelse, først udløber i sommeren Som omtalt ovenfor har en ændring af Funktionærloven pr. 1. februar 2015 bevirket, at der for funktionærer som er afskediget efter 1. februar 2015 ikke længere er tvivl om, hvorvidt de er berettiget til godtgørelse efter funktionærlovens 2a TDC dømt for brud på Ligebehandlingsloven Louise Zetterquist, som er medlem af Dansk Metal Tele Øst, arbejdede som timelønnet i TDC. Louise var først ansat som vikarbureauvikar i TDC Channels og efter fire måneders tilfredsstillende arbejde blev hun ansat som timelønnet i TDC Channels på Lokalaftale I følge timelønsaftalen skulle hun fastansættes senest efter 11 måneder. Det fremgår blandt andet af lokalaftalen at 16

17 "Der kan således alene ansættes timelønnede medarbejdere, hvis formålet er, at de under ansættelse som timelønnede er under oplæring og at de efterfølgende fastansættes efter maksimalt 11 måneder, hvis de er egnet hertil." Eftersom der ikke var overtallighed i området, havde hun en forventning om, at hun ville blive fastansat den 1. november 2013, fordi hun med udgangen af oktober 2013 havde været timelønnet medarbejder i 11 måneder. I starten af oktober 2013 meddeler hun sin leder, at hun er gravid og forventer ad nedkomme i april Og knap tre uger efter hun fortalte det til lederen og få dage før udgangen af oktober 2013, dvs. umiddelbart før end at Louise ifølge Lokaftalen skulle fastansættes, fortæller lederen pludselig Louise, at TDC havde besluttet at Louise var uegnet til fastansættelse. Det bliver Louise meget overrasket over at høre. Louise var af TDC under udsat for flere stop-prøver. Først da hun skiftede fra at være bureauvikar efter fire måneder og siden som timelønnet medarbejder i 11 måneder, der var også løbende samtaler mellem Louise og lederen under ansættelsen. I ingen af tilfældene havde lederen givet Louise påtaler og advarsler. Efter næsten 15 måneders ansættelse og få dage før fastansættelse skulle ske iht. Lokalaftalen, mente ledelsen pludselig, at Louise var uegnet til fastansættelse. Louise kontaktede herefter Dansk Metal Tele Øst som protesterer over for TDC. Det var tydeligt for Tele Øst, at den eneste årsag til, at Louise ikke blev fastansat skyldtes, at Louise var gravid og at begrundelsen uegnet blot var et forsøg på at omgå loven. Sagen forhandledes, men der kunne ikke opnås enighed mellem TDC og Tele Øst. Dansk Metal Tele Øst besluttede i samråd med Louise at stævne TDC for brud på ligebehandlingsloven. Desværre trak sagen ud på grund af lang ventetid i byretten. Men dommen kom den 20. marts 2015, hvor Retten på Frederiksberg udtalte: "...LEDERENS forklaring om, at sagsøger ikke ydede den ønskede arbejdsindsats er - udover den som bilag A fremlagte handlingsplan, der har en generel karakter - ikke underbygget af andre oplysninger i sagen. Sagsøgers performancetal (bilag 10) er således tilfredsstillende, og der er ikke meddelt påtaler eller advarsler. Retten finder på denne baggrund ikke, at sagsøgte har løftet sin bevisbyrde for, at beslutningen om ikke at fastansætte sagsøgeren ikke var helt eller delvis begrundet i sagsøgers graviditet.... Sagsøger har herefter krav på en godtgørelse efter ligebehandlingslovens 2, jf. 14. Retten finder, at godtgørelsen passende kan fastsættes skønsmæssigt til kr. med renter som påstået". Dansk Metal Tele Øst havde nedlagt påstand om en højere godtgørelse, fordi vi mente, at sagen skulle sidestilles med afskedigelse af en gravid medarbejder. Hvis ikke, at Louise var blevet gravid, var hun nemlig blevet fastansat, fordi det var forudsat i lokalaftalen, at hun skulle fastansættes medmindre hun var uegnet eller der var overtallighed. 17

18 Men retten begrunder sin afgørelse med: "Parterne har indgået en tidsbegrænset ansættelsesaftale efter retningslinjerne i den på området gældende lokalaftale. Uanset at det efter de afgivne forklaringer må lægges til grund, at det var usædvanligt, at sagsøger på et så sent tidspunkt i den tidsbegrænsede periode fik at vide, at hun ikke ville blive tilbudt fastansættelse, og uanset at indholdet af LEDERENSs mail af 16. september 2013, finder retten ikke, at sagsøger er bibragt en sådan berettiget forventning om fastansættelse, at beslutningen om ikke at fastansætte hende må sidestilles med en egentlig opsigelse". Den del af dommen mener hverken Louise eller Dansk Metal Tele Øst er korrekt. Tværtimod mener vi at Louise netop havde en berettiget forventning om fastansættelse, fordi hun jo har rettens ord for, at hun ikke var uegnet og fordi der ikke var overtallighed. På den baggrund har advokat Henrik Karl Nielsen, som repræsenterer Dansk Metal Tele Øst, i samråd med Louise besluttet at anke sagen til Østre Landsret for at få TDC dømt til at betale en højere godtgørelse. Østre Landsret domsforhandler sagen den 2. maj 2016 og formentlig i slutningen af maj eller begyndelsen af juni 2016 vil Landsretten komme med sin afgørelse Områder i TDC hvor overenskomsten ikke er sat i kraft I kraft af TDC s medlemskab af DI vil et nyt selskab opkøbt af TDC eller et nyetableret selskab i TDC som hovedregel blive omfattet af Industriens Overenskomst for arbejdere og Industriens Funktionæroverenskomst for funktionærer. For at Industriens Funktionæroverenskomst træder i kraft, kan TDC dog kræve, at vi dokumenterer at mindst 50 % af de administrative medarbejdere (herunder sælgere) er medlemmer af teleafdelingerne. Det skyldes en bestemmelse i Industriens Funktionæroverenskomst den såkaldte 50%-regel, som Tele Øst hele tiden har ønsket fjernet fra overenskomsten. Den såkaldte 50%-regel gælder i virksomheder uden for det tilpassede overenskomstgrundlag i TDC. Ikke alene på industriens område, men på det meste af det overenskomstdækkede private danske arbejdsmarked for kontor- og handelsarbejde. Et af de relativt store selskaber i TDC, hvor overenskomsten ikke er sat i kraft pga. 50%-reglen er Telco ApS. Arbejdsretlig indebærer det, at virksomheden er dækket af Industriens Funktionæroverenskomst den er bare ikke trådt i kraft. Men i og med at virksomheden 18

19 er dækket af overenskomsten selv om den ikke er sat i kraft er der forbud mod i overenskomstperioden at konflikte sig til at opnå en overenskomst. Den såkaldte fredspligt gælder også for selskaber omfattet af 50%-reglen, selv om overenskomsten ikke er trådt i kraft. Der vil imidlertid være tale om en rigtig god forretning, hvis de ansatte vælger at lade sig organisere, så vi kan komme over den magiske grænse på 50%. I samme øjeblik, at vi over for ledelsen i TDC, kan dokumentere, at mere end 50% af de ansatte i Telco ApS er organiseret, vil Industriens Funktionæroverenskomst træde i kraft. Det vil blandt andet indebære: ret til 5 årlige feriefriedage, hvis man har en anciennitet på mindst 6 måneder ret til ekstra penge hver måned sat ind på medarbejderens fritvalgs-løn-konto, hvis man har en anciennitet på mindst 6 måneder. Pr. 1. marts 2015 udgør beløbet 1,7% af den pensionsgivende løn. Og det stiger næste år til 2% ret til op til 2 ugers selv-valgt-uddannelse hvert år ret til en pensionsordning, hvor arbejdsgiveren betaler 8% og medarbejderen 4% ret til løn under graviditets- barsel og forældreorlov ret til fri med løn på barns første sygedag ret til 5 dages fri med løn ved barns hospitalsindlæggelse ret til at vælge en tillidsrepræsentant som på medlemmernes vegne kan forhandle løn- og arbejdsvilkår med ledelsen Det månedlige kontingent til fagforeningen vil allerede efter første måned med overenskomst blive mere end tjent ind igen. 50 % reglen er en skamplet på Den danske Model. Det er én af grundene til, at vi aktivt arbejder for at afskaffelse af 50 % reglen, som for vores vedkommende er et meget højt prioriteret krav ved overenskomstfornyelserne. I årets løb har pressen navnlig avisen.dk - skrevet adskillige artikler om arbejdsforholdene i Telco. Og, det har ikke været positiv læsning. Der har været overskrifter som f.eks.: TDC ydmyger unge ansatte med plasticlort og håne-hat Natascha efter løn-ultimatum: Jeg er færdig med TDC TDC til unge ansatte: Gå ned i løn eller bliv fyret Er det ikke Telco-medarbejdernes egen skyld, når de ikke melder sig ind? Nej. For allerførst skal man huske på, at der er tale om unge mennesker i Telco ApS som måske er på arbejdsmarkedet for første gang. De har måske ikke hørt så meget om fordelene ved at være medlem af en fagforening. Vi forsøger løbende at komme i dialog med medarbejderne i Telco ApS, så vi kan forklare, at det er en rigtig god idé at melde sig ind i fagforeningen, og at kontingentet meget hurtigt tjener sig selv ind igen. 19

20 Vores arbejde bliver besværliggjort af, at TDC Group har nægtet os adgang til de lokationer, hvor Telco-medarbejder befinder sig. Desuden er personaleudskiftningen meget stor i Telco ApS. TDC søger bevidst efter unge medarbejdere, som ønsker at holde en pause i deres studie. Medarbejderne bliver der ikke så længe. Og tit oplever vi, at medarbejdere i Telco som vi har fået overbevist om medlemsskab af fagforeningen, hurtigt får nyt job i andre virksomheder. Det hænger naturligvis også sammen med de dårlige arbejdsvilkår. Vi fortsætter ufortrødent arbejdet. For det er værd at huske på, at hvis vi blot på ét tidspunkt kan dokumentere 50%-medlemsdækning, vil overenskomsten gælde fremover, også selv om nogle medlemmer herefter får nyt job andet stedt. Hvis medarbejderne alligevel er der kort tid - kan det så ikke være lige meget med overenskomst? For det første, er det ikke alle medarbejderne i Telco, som kun bliver der kort tid. For det andet, bevirker dårlige løn- og arbejdsforhold i Telco, at presset på løn- og arbejdsvilkårene i TDC og resten af branchen bliver trukket med ned. Der er tale om en negativ spiral. For det tredje, er det vigtigt, at vi i Danmark nu og i fremtiden har fuldtidsjob med rimelige løn- og arbejdsvilkår, så almindelige lønmodtagere kan leve af ét fuldtidsjob. Ellers ender det med working poor (arbejdende fattige) som vi ser i stor stil små 200 km fra København, nemlig i Tyskland. Her er et stigende antal tyske lønmodtagere nødt til at have mere end ét fuldtidsjob for at forsørge sig selv. Derfor handler sagen ikke kun om medarbejderne i Telco ApS. Det er naturligvis synd for dem. Og vi vil fortsætte arbejdet med at organisere medarbejderne og dermed hjælpe dem. Men kampen handler i endnu højere grad om fremtidens arbejdsmarked og den måde vi i Danmark ønsker at indrette vores samfund på. I Danmark skal vi kunne leve at kun ét fuldtidsjob. Vi skal ikke have tyske tilstande i Danmark. Derfor er det vigtigt, at vi alle er med til at forklare vores kolleger i blandt andet Telco, at det er en god idé at melde sig ind i en rigtig fagforening, så vi under at arbejdsforhold som i f.eks. Telco breder sig til større dele af samfundet Huawei TDC har siden marts 2014 benyttet Huawei Technologies ApS til at drive sit mobilnetværk. Dansk Metal Tele Øst har sammen med Dansk Metal Tele Vest overenskomst med virksomheden som er indmeldt i Dansk Erhverv Arbejdsgiverforening. Der er tale om en tiltrædelsesoverenskomst til Industriens Overenskomst. I årets løb har der været nogle sager som har krævet afdelingens medvirken. 20

21 F.eks. har det været nødvendigt at tage retslige skridt fordi Huawei i flere tilfælde ikke har afregnet rettidigt til Feriekonto. Når en virksomhed er kommet bagud med betalingen til Feriekonto, sender Feriekonto brev til de berørte medarbejdere, således at de kan rette henvendelse til deres faglige organisation med henblik på inddrivelse af det skyldige beløb. Vi har ikke fantasi til at forestille os, at der er problemer med Huaweis betalingsevne, snarere skyldes det efter vores opfattelse bureaukrati og sjusk med betalingerne. På et såkaldt fællesmøde mellem DA, LO, Dansk Erhverv og Dansk Metal den 4. marts 2015 erkendte arbejdsgiversiden, at der var indbetalt for sent til Feriekonto. Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Erhverv pålagde virksomheden fremover at betale rettidigt. Der har heller ikke efterfølgende været problemer med for sene indbetalinger til Feriekonto. Derimod har Industriens Pension i sommeren 2015 rettet henvendelse til Dansk Metal, fordi Huawei ikke har fået afregnet al skyldig pension til tiden. Dansk Metal har derfor 31. juli måtte skrive til Dansk Erhverv, for at få arbejdsgiverforeningen til at forklare Huawei vigtigheden af også at afregne pension rettidigt. Det viste sig, at Huawei fejlagtigt var kommet til at afregne pensionen til PFA i stedet for Industriens Pension, som er det pensionsselskab Huawei iht. Overenskomsten skal betale til. Sagen er herefter bragt i orden Overenskomstdækning Huaweis underentreprenører TDC s nye 4G-netværk blev landsdækkende i Forud var der en periode i 2014 og frem til marts 2015, hvor Huawei benyttede underentreprenører til at opsætte de nye mobilmaster. Desværre var nogle af underentreprenørerne udenlandske selskaber som aflønnede deres medarbejdere på forhold langt fra danske løn- og arbejdsforhold. Det førte til, at Tele Øst i juni 2014 fik Metal til via LO at etablere konflikt mod underentreprenørerne Pencom og Constructel. Det var endvidere nødvendigt fra den 5. juni 2014 at etablere sympatikonflikt, men det lykkedes efter få ugers konflikt for Dansk Metal og Dansk El-Forbund at opnå overenskomst med de to selskaber. 21

22 Desværre hyrede Huawei bare flere nye udenlandske selskaber, som heller ikke aflønnede efter danske arbejdsforhold. Derfor måtte Tele Øst i efteråret 2014 på ny anmode Dansk Metal og LO om at etablere konflikt og varsle sympatikonflikt mod selskaberne Electronic Control Systems, 3GNS og Sirtel. I efteråret 2014 opererede de to selskaber dog ikke længere i østdanmark, da udbygningen af 4G-netværket var nået til først Fyn og Sønderjylland og senere til resten af Jylland. Tele Øst måtte derfor give stafetten videre til Metal Odense, Metal Sønderjylland og Metal Tele Vest, så de kunne forsøge at få Huaweis resterende underentreprenører overenskomstdækket. Så vidt vides er alle Huaweis underentreprenører for tiden enten overenskomstdækket eller ude af landet. Men det har været en tidskrævende kamp med at få selskaberne overenskomstdækket. En af Huaweis underentreprenører, Electronic Control Systems, i færd med at swoppe en mobilmast på Islands Brygge i København Det har også været en nødvendig kamp. Hele fundamentet for det danske velfærdssamfund er ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Udlændinge skal være velkomme til at arbejde i Danmark, men det forudsætter at det sker på danske løn- og arbejdsvilkår Den danske Model Derfor skal vi værne om den Danmark er blandt de rigeste lande i verden. Flere andre lande er også meget rige, men i Danmark får en stor del af befolkningen glæde af rigdommen, fordi den bliver mere retfærdigt fordelt. Det skyldes ikke mindst Den danske Model, som består af tre dele: kollektive overenskomster, høj organisationsgrad, trepartssamarbejde mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, Den danske Model bevirker, at hovedparten af danske lønmodtagere er omfattet af overenskomster i modsætning til mange andre lande, som vi normalt sammenligner os med. Det betyder f.eks. at mindstelønnen i Danmark er mere end dobbelt så høj end i eksempelvis USA eller Tyskland - også når der tages højde for de relativt højere leveomkostninger i Danmark. Desværre er det ikke alle arbejdsgivere som frivilligt ønsker at tegne overenskomst. I så fald kan der varsles og iværksættes konflikt mod virksomheden, der ikke vil tegne overenskomst. Og hvis 22

23 denne konflikt, som vil blive benævnt hovedkonflikten, er lovlig, kan der lovlig varsles sympatikonflikt. En sympatikonflikt medfører, at medlemmer af fagforeningen i overenskomstdækkede virksomheder, ikke må udføre arbejde til støtte for den virksomhed, der er omfattet af hovedkonflikten. Men konflikterne er kun effektive, hvis fagbevægelsen har en høj organisationsgrad, dvs. at hovedparten af lønmodtagerne er medlem af de overenskomstbærende faglige organisationer. En høj organisationsgrad er også selve forudsætningen for, at danske arbejdsgivere ønsker at tegne overenskomster med fagforeninger. Kun derved kan arbejdsgiverne sikre sig det de efterspørger: en høj opbakning blandt deres medarbejderne om indgåede kollektive aftaler, arbejdsro uden arbejdsnedlæggelser i overenskomstperioden og systemer som flytter uenigheder ud af virksomheden via det fagretslige system og som løser uenigheder. Selv ved de tilbagevendende overenskomstfornyelser er arbejdskonflikter sat i system og når de en sjælden gang bryder ud, afvikles de på en civiliseret måde uden store samfundsskadelige konsekvenser. Selv om mange lønmodtagere i de senere år har valgt at være uorganiserede, eller valgt at være medlem hos de gule, har det private arbejdsmarked i Danmark fortsat en relativ høj organisationsgrad, også sammenlignet med f.eks. vores nordiske naboer i Sverige og Norge, som i nogen udstrækning regulerer løn- og arbejdsvilkår på samme måde som i Danmark. Alligevel er der grund til hele tiden at være opmærksom på, at organisationsgraden fortsat er relativ høj samt hele tiden arbejde for at flest mulige lønmodtagere organiserer sig i en rigtig fagforening. Den danske Model forudsætter også, at regeringen og Folketinget respekterer arbejdsdelingen mellem arbejdsmarkedets parter og lovgivningsmagten. Trepartssamarbejdet mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter bevirker blandt andet en fælles forståelse om kun i begrænset omfang at lovgive om løn- og arbejdsvilkår og som altovervejende hovedregel, sker det efter høring af arbejdsmarkedets parter. I de senere år har Danmark være udfordret med mange udenlandske virksomheder og medarbejdere, som har ønsket at byde sig til på den danske arbejdsmarked. Netop fordi løn- og arbejdsvilkårene i Danmark ikke er reguleret via lovgivning, har samfundet en stor opgave i sikre, at udenlandsk arbejdskraft ikke undergraver danske lønninger, således at velfærdssamfundet udhules og vi alle langsom bliver fattigere og fattigere. Det kræver et samspil mellem fagbevægelsen og myndighederne. Fagbevægelsen kan som nævnt varsle konflikt over for arbejdsgivere som ikke ønsker at tegne overenskomst. Og myndighederne som f.eks. politi, Skat, Told og Arbejdstilsynet kan sikre hurtig sagsbehandling, ved mistanke om ulovligheder, f.eks. momsunddragelse, illegal arbejdskraft, og manglende overholdelse af arbejdsmiljøregler. Det forudsætter, at myndighederne bevillingsmæssigt er i stand til det, hvilket igen kræver penge på finansloven. Ligeledes kræver det politiske tiltag som f.eks. indførelse af ID-kort på arbejdspladser. 23

24 Ved finanslovsforliget for 2015 opnåede den daværende regering med Socialdemokraterne og Radikale enighed med SF og Enhedslisten om indførelse af ID-kort på navnlig byggepladserne, således at fagforeninger og myndigheder lettere kan opdage fusk og social dumping. Desværre nåede lovforslaget ikke at blive vedtaget ved 3. behandling i Folketingen inden at folketingsvalget blev udskrevet til den 18. juni Og der er desværre ikke længere flertal for forslaget i det nuværende Folketing. Ligeledes har den nuværende Skatteminister fra Venstre bebudet at ændret skatteloven, således at Skat fremover altid skal have dommerkendelse, hvis Skat skal ransage en virksomhed. Det vil betyde lettere spil for virksomheder der f.eks. beskæftiger illegal arbejdskraft og som måske kun er i Danmark i kortere tid. Det er blot to eksempler på, at det ændrede flertal efter folketingsvalget, kan risikere at svække danske lønmodtagerrettigheder og dermed det danske velfærdssamfund. Finansminister Claus Hjort Frederiksen udtalte i slutningen af august 2015, at der er behov for en indslusningsløn, således at medarbejdere med kun meget ringe erfaring får en mindre løn end mindstelønnen. Han mener, at Den danske Model har den mangel, at medarbejdere med svage kompetencer ikke får mulighed for at få en fod indenfor på arbejdsmarkedet. Men i virkeligheden har Danmark allerede en indslusningsløn. Det kalder vi for elevløn og dét sikrer, at lønmodtagerne bliver uddannet. Det vil være en rigtig god idé, at arbejdsgiverne tager flere elever ind. Men Claus Hjort Frederiksens forslag om en indslusningsløn er derimod blot et andet ord for løntrykkeri. Så det må vi klart afvise. Hans forslag vil medføre tilstande som vi ser mindre end under 180 km syd for København, i Tyskland, med working poor, arbejdende fattig, hvor tyske lønmodtager ikke kan leve af ét fuldtidsjob. De har brug for to job for at blive mætte hver dag og få tag over hovedet, eller også er de, på trods af et fuldtidsjob, nødt til om aftenen at stille sig op i køen til suppegryderne. Suppegryderne er begyndt at dukke op flere og flere steder i Tyskland, hvor der bliver uddelt gratis aftensmad til de arbejdende fattige. 24