Medfører for lave vejbidrag modregning?

Transkript

1 Nyhedsmagasin for kommuner Nr. 01/2012 horten yder full-service juridisk rådgivning til kommuner, offentlige og private virksomheder Medfører for lave vejbidrag modregning? Forvaltningsloven 25 år - forvaltningsloven har siden sin ikrafttræden fået en stadig mere fremtrædende placering i den offentlige forvaltning Binder spildevandsplanen? Kommunerne løser opgaver sammen

2 Klavs V. Gravesen Afdelingsleder, Tvister i mange afskygninger Som advokater beskæftiger vi os i høj grad med tvister. Uenigheder mellem parter, der har et uforløst mellemværende. En gennemlæsning af dette nummer af Ret & Indsigt viser, at mange af artiklerne på en eller anden måde handler om forskellige former for tvister. For eksempel mødes kommunerne i denne tid af modregningskrav fra Forsyningssekretariatet. Modregningskravene skyldes fastsættelsen af vejbidraget helt tilbage fra Kommunernes Landsforening skønner, at de samlede krav kommer til at udgøre op mod ½ mia. kr. Der er derfor lagt op til en tvist mellem kommunerne og Forsyningssekretariatet. Kommunerne har vid adgang til at regulere ved hjælp af planer på såvel spildevands- som vandområdet. I forlængelse af, at vandsektorloven har forpligtet kommunerne til at udskille deres vand- og spildevandsforsyninger til selskaber, er spørgsmålet om planernes rets virkning blevet aktualiseret: Kan kom munerne binde selskaberne ved hjælp af planerne? En artikel belyser emnet, og der verserer en sag herom ved Naturstyrelsen. Ved Horten følger vi udviklingen i retstilstanden. Et andet spørgsmål om planer behandles i artiklen om de nye kommunale vandhandleplaner. I en anden artikel giver vi konkrete anvisninger på kommunernes myndighedsbeføjelser fra Vandhandleplanerne påvirker selskaberne, blandt andet fordi selskabernes udgifter, hvis forpligtelserne beskrives i overensstemmelse med Konkurrence ankenævnets praksis, kan indregnes i prisloftet som 1:1-omkostninger. Også her er der tvister på spil: Der verserer på ny en række principielle sager om vandselskabernes prislofter, denne gang for Tvisterne omhandler til dels stadig miljø- og servicemål, men fokus dette år er på det generelle og de individuelle effektiviseringskrav. Prislofterne for vandselskaberne er således fortsat en kilde til tvist og uvished. Der sker løbende justeringer af regelgrundlaget for prisloftet. Vi beskriver under Kort nyt på side 22 et udkast til ændring i prisloftbekendtgørelsen. Derudover er der netop sendt et udkast til ændring i vandsektorloven i høring. Se mere under nyheder på horten.dk. Husk, at du også kan abonnere på vores nyheder. Men livet og heldigvis også livet som advokat ved Horten involverer meget andet end tvister. Vi yder eksempelvis fremadrettet og strategisk rådgivning til mange af vores kunder. Herudover bistår vi kommuner og forsyninger med at etablere selskaber, der kan danne rammen om et samarbejde. Således har vi bistået en række fynske kommuner med at stifte Udvikling Fyn A/S, der skal udføre turist- og erhvervsfremmeopgaver for ejerkommunerne, og vi rådgiver en række vandforsyninger, der er ved at skabe Danmarks største vandselskab. Således udgør samarbejde og sameksistens også en del af dagligdagen ved Horten. Ret & Indsigt udgives af: Horten Philip Heymans Allé 7 Box Hellerup Telefon Telefax Ansvarshavende redaktør: Klavs V. Gravesen, kvg@horten.dk Enhver gengivelse, mangfoldiggørelse eller kopiering af indhold fra denne publikation er betinget af forudgående skriftlig tilladelse fra udgiver og/eller andre rettighedshavere. Indholdet i dette nyhedsmagasin kan ikke sidestilles eller erstattes med juridisk rådgivning. Horten er ikke ansvarlig for ukorrekte eller ufuldstændige tekster og figurer. Horten Ret & Indsigt produceres af 727 Redaktionen er afsluttet den 22. februar 2012 Titel: Ret & indsigt ISSN (Papirform): ISSN (Online): SIDE 02 RET & INDSIGT/LEDER

3 Indholdsfortegnelse Side 4 Den nye privatvejslov Målsætningen med den nye privatvejslov er at forenkle og tydeliggøre lovgivningen og gennemføre administrative lettelser. Spørgsmålet er, i hvilket omfang missionen er lykkedes? Side 7 Medfører for lave vejbidrag modregning? Forsyningssekretariatet lægger i en række udkast op til en ny praksis for beregning af vejbidrag og vil lede til modregning af ganske betydelige beløb i kommunernes bloktilskud. Men er grundlaget for Forsyningssekretariatets beregning korrekt? Side 8 Kommunerne løser opgaver sammen Hvilke opgaver kan kommunerne med fordel løse sammen? Hvilke forhold bør man være opmærksom på ved overvejelserne om at etablere eller formalisere et kommunalt samarbejde? Side 10 Ny dom fra Højesteret på vejområdet om gyldigheden af et standsningsforbud Læs om frifindelse af Københavns Kommune i en spændende sag om standsningsforbud. Side 13 Forvaltningslovens 25 år Den 1. januar i år var det 25 år siden, at forvaltningsloven trådte i kraft. Læs om den spændende udvikling. Side 14 Binder spildevandsplanen? Lovgivningen rummer ingen udtrykkelig bestemmelse herom, og fronterne er nu trukket skarpt op i en sag, der verserer i Naturstyrelsen. Side 15 Spildevandsudvalget har afgivet betænkning Spildevandsudvalget, der blev nedsat i efteråret 2010, har afgivet sin betænkning. Udvalget har haft til formål at analysere mulige ændringer af betalingsreglerne. Side 16 Vandhandleplaner og redskaber Kommunerne skal senest 22. juni 2012 udarbejde forslag til vandhandleplaner. I denne artikel ser vi nærmere på dette arbejde. Side 18 Profylaksebekendtgørelser så bliver din kontrakt ikke erklæret uden virkning! En kendelse fra Klagenævnet for Udbud slår fast, at Klagenævnet ikke har hjemmel til at tilsidesætte ordregivers vurdering af tilladeligheden af at indgå en kontrakt uden udbud, når ordregiver har offentliggjort en frivillig bekendtgørelse om beslutningen om at tildele kontrakt. Side 20 Udtrædelsesgodtgørelse Nogle varmeforbrugere stiller spørgsmålstegn ved, om de er forpligtede af varmeforsyningens leveringsbetingelser uden en udtrykkelig aftale underskrevet af varmeforbrugeren. Det gælder især, når det drejer sig om betingelserne for udtrædelse. Der er nu kommet ny domspraksis, som er med til at belyse dette. Side 22 Kort nyt Reglerne om prisloftregulering af vandselskaber justeres Side 23 Nyansatte jurister SIDE 03 RET & INDSIGT/INDHOLDSFORTEGNELSE

4 Anders Valentiner-Branth Henrik Sauer Den nye privatvejslov Målsætningen med den nye privatvejslov er at forenkle og tydeliggøre lovgivningen og gennemføre administrative lettelser. Spørgsmålet er, i hvilket omfang missionen er lykkedes? Vores erfaringer indtil videre Efter at have beskæftiget os med den nye privatvejslov i mere end et år er det vores opfattelse, at loven på nogle områder indeholder forenklinger og administrative lettelser. Disse lettelser ses imidlertid især på de mindre tunge områder. På en række af de tunge områder, vil kom munerne derimod næppe opleve den nye privatvejslov som en forenkling og en administrativ lettelse, da der på disse områder er indført en række meget komplekse regel sæt, der efter vores opfattelse først og fremmest giver borgerne en række rettigheder, og hvor der på nuværende tidspunkt er en række centrale problemstillinger, som de nye regler ikke giver svar på. Kan problemerne med den nye privatvejslov løses? Det er vores vurdering, at problemerne med den nye privatvejslov i nogen grad vil kunne afhjælpes i form af udfyldende regler og vejledninger. Der vil dog efter vores vurdering også være behov for at ændre loven på en række områder. Vi forventer, at der vil være behov for visse ændringer i den nye privatvejslov inden for en kortere tidshorisont f.eks. i forbindelse med, at Folketinget i den nærmeste fremtid skal behandle en ny lov om de offentlige veje. Det er i den sammenhæng afgørende vigtigt, at kommunerne hurtigt får synliggjort deres kommende erfaringer med den nye lov. Områder, hvor der er sket forenklinger og administrative lettelser Nye regler om offentliggørelse Blandt de områder, hvor den nye privatvejslov indebærer forenklinger og administrative lettelser, er det værd at nævne, at den nye lov SIDE 04 RET & INDSIGT/Den nye privatvejslov

5 indeholder nye regler om offentliggørelse af en række af de afgørelser, der træffes i medfør af loven. Hidtil har der været en række formkrav til offentliggørelsesformen (stedlige blade osv.), men med den nye lov overlader man det til den enkelte kommune at vurdere, hvordan offentliggørelsen mest hensigts mæssigt kan ske. Det fremgår også af lovens forarbejder, at en offentliggørelse på kommunens hjemmeside i mange tilfælde vil være tilstrækkelig. Loven har fået en formålsbestemmelse Loven indeholder endvidere, som noget helt nyt, en formålsbestemmelse i 1. Formålsbestemmelsen angiver, som det er normalt, en række bredt formulerede formål. Selvom disse formål måske ikke i sig selv indeholder noget nyt i forhold til, hvad der allerede, også uden en formålsbestemmelse, har været anerkendt som lovens generelle formål, så har det dog alligevel betydning, at formålene nu er lovfæstede. Hvis en borger ønsker at anfægte en konkret afgørelse, der er truffet i medfør af en regel i privatvejsloven, så har borgeren nu fået et mere håndfast redskab, hvis borgeren mener, at afgørelsen strider mod de formål, der kan varetages efter loven. Omvendt kan kommunen selvfølgelig også med større styrke påberåbe sig de lovfæstede formål til støtte for sine afgørelser mv. Eksempler på områder, hvor kommunerne vil opleve store udfordringer, og hvor der kan være behov for at ændre eller supplere lovens regler Nye regler om nedklassificering Der er kommet nye regler om nedklassificering af offentlige veje til private fællesveje. Reglerne findes i 90 i lov om offentlige veje, men er vedtaget samtidig med og taget med som 105, nr. 3 og 4, i den nye privatvejslov, og dermed må også disse bestemmelser anses som en integreret del af den nye privatvejslov. Det er blevet betydeligt æ SIDE 05 RET & INDSIGT/Den nye privatvejslov

6 vanskeligere at nedklassificere en offentlig vej. Nogle vil nok sige, at det nærmest er blevet umuligt. For det første er der indført en karensperiode, der betyder, at nedklassificeringen tidligst kan få effekt fire år efter beslutningen er truffet. For det andet skal der udarbejdes tilstandsrapporter, som ikke alene skal dokumentere, at vejen lever op til visse krav vedrørende restlevetid, men også at vejen f.eks. er forsynet med et tilstrækkeligt vejafvandingssystem i forhold til nedbørsmængder. Ikke mindst det sidste skal nok give nogle betydelige udfordringer. Ikke overraskende er kommuner og borgere begyndt at interesse sig for, om det er muligt at aftale sig ud af ovennævnte krav. Vejdirektoratet har i udtalelse af 3. maj 2011 tilkendegivet, at procedurereglerne efter omstændighederne kan fraviges, hvis der er enighed herom mellem grundejerne og kommunen. Vejdirektoratet begrunder dette med, at der ikke ses at være et selvstændigt offentligretligt formål med bestemmelserne. Vejdirektoratet peger dog samtidig på noget meget centralt, nemlig at lovens procedureregler skal beskytte grundejerne. Derfor bør kommunen efter Vejdirektoratets opfattelse give grundejerne grundig information om konsekvenserne ved en fravigelse af reglerne, ligesom kommunen bør indgå en skriftlig aftale med grundejerne og i denne aftale beskrive vejens tilstand på overdragelsestidspunktet. samme resultat som Vejdirektoratet. Da loven er helt ny, og da vejloven er under revision, finder vi det derfor meget uhensigts mæssigt, hvis kommunerne henvises til at støtte ret på Vejdirektoratets tvivlsomme tilkendegivelse. Der findes i øvrigt andre eksempler på, at en efterlevelse af administrationens råd kan indebære en urimelig usikkerhed for kommunerne. Vi kan i den forbindelse henvise til sagen om delegation af myndighedsudøvelse, hvor Transport ministeriet m.fl. havde sagt god for, at kommunerne kunne udføre parkeringskontrol hos hinanden. Da Folketingets Om budsmand valgte at gå ind i sagen, var opbakningen fra myndighederne svær at få øje på. Vejdirektoratet angiver samtidig i sin udtalelse, at en række andre krav skal være opfyldt i forhold til information, aftalegrundlaget osv. Hvad sker der så, hvis disse krav ikke er opfyldt i den konkrete sag? Bliver overdragelsen underkendt? Efter vores opfattelse formentlig. Det er derfor vores vurdering, at det eneste rigtige ville have været at lovregulere området, da der er tale om en problemstilling af stor praktisk betydning, og hvor det forekommer urimeligt at overlade det til kommunerne at agere på et så usikkert retligt grundlag. Nye regler om optagelse af privat fællesveje Af den nye lovs 58, stk. 1, følger endvidere, at kommunen af egen drift jævnligt skal vurdere, om en vej har sådan betydning for den almene færdsel, at den bør optages som offentlig vej. Samtidig giver loven borgerne krav på, at der foretages trafiktællinger, og hvis disse tællinger viser, at den gennemgående motorkørende færdsel udgør mere end 50 % af den samlede motorkørende færdsel på vejen, er kommunen forpligtet til enten at optage vejen som offentlig vej eller at nedbringe den gennemgående færdsel til mindre end 50 %. Disse trafiktællinger skal nok give kommunerne udfordringer. Hvor mange tællinger skal foretages, hvor hyppigt, på hvilke tidspunkter af døgnet og kan kom munen undlade at give oplysninger om, hvornår tællingerne foretages med risiko for, at nogen sørger for en livlig gennemgående trafik i det pågældende tidsrum? Spørgsmålene er mange, og indtil videre er der kun få svar. Nye regler om vejbelysning Den nye privatvejslov indeholder også nye regler om vejbelysning. Vi vil senere vende tilbage med en særskilt artikel om dette emne. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Anders Valentiner- Branth, avb@horten.dk eller advokat Henrik Sauer, hsa@horten.dk. Vi mener, at kommunerne her overlades til at agere på et retsgrundlag, som er meget usik kert. For det første kan man rejse spørgsmål ved, om Vejdirektoratet har ret i, at reglerne kan fraviges ved aftale. Det er ikke det normale udgangspunkt, jf. f.eks. sagen om parkering i de københavnske bro kvarterer. I denne sag udtalte Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en udtalelse af 8. april 2003, at det ikke var lovligt, at kommunen på privatretligt grundlag havde indgået aftaler til varetagelse af formål, der er omfattet af den lovgivning, der gælder for reguleringen af færdsels mæssige foranstaltninger på private fællesveje [ ]. Hertil kommer, at vi anser det for tvivlsomt, om f.eks. en domstol vil nå til SIDE 06 RET & INDSIGT/Den nye privatvejslov

7 Klavs V. Gravesen Rikke Søgaard Berth David Salomonsen fuldmægtig Medfører for lave vejbidrag modregning? Forsyningssekretariatet har sendt en række udkast til afgørelser om modregning i høring ved kommunerne. Udkastene lægger op til en ny praksis for beregning af vejbidrag og vil lede til modregning af ganske betydelige beløb i kommunernes bloktilskud. Vejbidrag Det følger af betalingslovens 2a, stk. 11, at kommuner skal betale vejbidrag til spildevandsselskabet for afledning af vejvand på kommunale veje. Vejbidraget kan ifølge bestemmelsen udgøre op til 8 % af spildevandsselskabets årlige udgifter til kloakledningsanlæg. Princippet for beregning af det kommunale vejbidrag præciseres i betalingslovens lovforarbejder: På grund af at vejvandets mængde er vanskelig at måle og ofte afledes direkte til recipient, bør der ikke betales driftsbidrag. Som det fremgår udtrykkeligt af citatet, skal der ikke beregnes driftsbidrag til spilde vandsselskabet. Dette understreges tillige af Miljøstyrelsens vejledning 1, hvoraf det fremgår, at Det er således alene anlægsudgifter til kloakledningsanlæggene, der indgår i beregning af vejbidraget. I Forsyningssekretariatets udkast til afgørelse beregnes imidlertid et såkaldt omkostningsægte vejbidrag, hvori der tillige indgår driftsomkostninger. Da Forsynings 1 Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001. sekretariatets omkostningsægte vejbidrag omfatter såvel drifts- som anlægsudgifter, vil det typisk være højere, end det vejbidrag kommunerne har beregnet i henhold til betalingsloven. Stoploven Det følger af stoploven, at kommuner skal registrere uddelinger fra og vederlag ved afståelse af vand- og spildevandsforsyninger. Uddelinger og vederlag modregnes i kommunens bloktilskud efter 60/40-reglerne. Det er Forsyningssekretariats vurdering, at det udgør en sådan modregningspligtig uddeling efter stoploven, hvis et vejbidrag er fastsat til et beløb, der er lavere end det omkostningsægte vejbidrag. Det er vanskeligt at se, at Forsyningssekretariatets omkostningsægte vejbidrag er i overensstemmelse med betalingslovens ordlyd, lovens forarbejder eller Miljøstyrelsens vejledning. Dette synspunkt støttes af, at Naturstyrelsen i et notat af 4. februar 2011 har anført følgende om beregningsgrundlaget: Bidraget skal således ikke afspejle de faktiske totale omkostninger ved afledning af regnvand fra vejene, men skal alene afspejle de faktiske meromkostninger, som tilledning af vejvandet medfører for de årlige omkostninger til kloakledningsanlæggene mv. [ ]. (Vores fremhævning) Det bemærkes, at hovedhensynet bag vedtagelsen af stoploven, der udgør en del af udmøntningen af den politiske aftale om vandsektorens forhold fra februar 2007, var at sikre, at ingen kommuner blev fristet til at opnå en stor engangsindtægt ved at afhænde den kommunale vand- og spildevands forsyning. Dette følger af stoplovens for arbejder, og der ikke er holdepunkter for at antage, at det har været lovgivers hensigt, at stoploven skulle regulere beregningen af vejbidrag. På baggrund af ovenstående bør kommunerne være opmærksomme på, om de udkast til afgørelser som Forsyningssekretariatet har udsendt, er truffet på det rette grundlag Hvis du har spørgsmål til fastsættelsen af vejbidrag eller reglerne om modregning, er du velkommen til at kontakte advokat Klavs V. Gravesen, kvg@horten.dk, advokat Rikke Søgaard Berth, rsb@horten.dk eller advokatfuldmægtig David Salomonsen, dsa@horten.dk. SIDE 07 RET & INDSIGT/Medfører for lave vejbidrag modregning?

8 Rikke Søgaard Berth Malene Graff Louise Høgh Kommunerne løser opgaver sammen Kommuner vælger i stadigt stigende omfang at løse opgaver sammen. Et sådant samarbejde kan give mulighed for at anvende den enkelte kommunes ressourcer bedst muligt. I denne artikel giver vi eksempler på, hvilke opgaver kommunerne med fordel kan løse sammen, og vi gør opmærksom på nogle af de forhold, man bør være opmærksom på ved overvejelserne om at etablere eller formalisere et kommunalt samarbejde. Endelig beskriver vi, hvordan fem fynske kommuner konkret har formaliseret deres samarbejde om turist- og erhvervsfremmeopgaver. Hvilke opgaver kan kommuner samarbejde om? Kommuner kan ofte med fordel arbejde sammen på en række områder, som ikke har karakter af at udgøre borgernære serviceydelser. Det gælder eksempelvis opgaver, hjælpemiddeludlevering og erhvervs- og turistfremme. Inden kommuner etablerer et formaliseret samarbejde, f.eks. i et fælles aktieselskab, skal forretningsmodellen for samarbejdet klarlægges. Hvilke opgaver skal udføres af selskabet, efter hvilke principper skal afregning ske, hvordan skal selskabet styres, og hvordan skal ejernes indbyrdes forhold reguleres? Herudover er det hensigtsmæssigt, at de juridiske rammer for samarbejdet klarlægges tidligt i forløbet. Kommunerne kan som udgangspunkt arbejde sammen om de opgaver, som de har hjemmel til at udføre selv, og som ikke har karakter af myndighedsudøvelse. SIDE 08 RET & INDSIGT/Kommunerne løser opgaver sammen

9 Når kommuner etablerer et selskab, der skal løse opgaver for ejerne, vil selskabets aktivitet blive anset som erhvervsmæssig aktivitet. Det kræver hjemmel, både når en kommune selv udøver erhvervsvirksomhed, og når en kommune er (med)ejer af et selskab, der udøver erhvervsvirksomhed. Det må for det første undersøges, om muligheden for at arbejde sammen har hjemmel i den skrevne lovgivning, f.eks. i særlovgivning eller erhvervsfremmeloven. Alternativt kan de ulovbestemte grundsætninger i kommunalfuldmagten evt. udgøre hjemmelsgrundlaget eller hjemmel kan i visse særlige tilfælde findes i lov 548 om kom muners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder, og kommuners og regioners deltagelse i selskaber. I de uskrevne grundsætninger om kommunalfuldmagtsreglerne er en af de vigtigste grundsætninger om kommunal erhvervsaktivitet, at en kommune i eget regi (dvs. i den kommunale forvaltning) kan udøve erhvervsaktivitet i form af produktion til eget brug, f.eks. drive et vaskeri, der vasker linned mv. til kommunens egne institutioner. På baggrund af en noget ældre udtalelse fra Indenrigsministeriet om madproduktion i et fællesejet kommunalt selskab, antages det, at denne grundsætning om produktion til eget brug også medfører, at flere kommuner sammen kan eje et selskab, der producerer til ejerkommunernes eget brug. Dermed kan flere kommuner med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne i fællesskab eje et selskab, der udfører opgaver for ejerkommunerne, så længe dette alene sker til kommunernes eget brug. For så vidt angår spørgsmålet om myndig heds udøvelse, dvs. de opgaver der eksempelvis består i at træffe afgørelser, udstede påbud mv., gælder, at en kommune ikke kan overlade myndighedsudøvelse til andre organer, heller ikke til et 100 % kommunalt ejet selskab, medmindre der er særlig lovhjemmel hertil. Der kan derfor som udgangspunkt alene udføres opgaver, som har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed i et kommunalt ejet selskab. Styringen af selskabet kan have stor betydning. I nogle tilfælde vil kommunerne fortsat ønske en stor grad af politisk indflydelse på selskabets varetagelse af opgaverne, mens det i andre tilfælde vil være et udtrykkeligt ønske at løsrive selskabet fra den politiske sfære. Her har både valget af organiseringsform og de konkrete aftaler, ejerne indgår om indholdet af vedtægter, ejeraftale mv., betydning. Bestyrelsens sammensætning pådrager sig naturligt stor opmærksomhed. Ofte arbejdes med en indkøringsfase med en konstellation, der sikrer politisk repræsentation i bestyrelsen, og derefter overgang til en mere forretningsorienteret ledelse. Eksterne bestyrelsesmedlem mer kan bidrage med indsigt i brancher mv., ligesom medarbejder repræsentation også hvor det ikke er påkrævet efter lovgivningen kan sikre transparens og forankring i organisationen. I forbindelse med, at en eksisterende opgave udskilles fra kommune til selskab, vil medarbejderne typisk blive virksomhedsoverdraget til selskabet. Det betyder, at deres ansættelse fortsætter på uændrede vilkår, nu blot med selskabet som arbejdsgiver. Tjenestemænd udlånes. Kommunerne skal derfor kunne identificere, hvilke medarbejdere, der har udført de opgaver, der udskilles til selskabet. I den forbindelse bør der være fokus på at informere medarbejdere så hurtigt som muligt, så de ikke føler usikkerhed om deres ansættelsesmæssige forhold. Ovenstående er alene et udpluk af de overvejelser, kommunerne skal gøre sig. Hertil kommer eksempelvis skatte- og momsmæssige spørgsmål, spørgsmål om itsystemer, økonomi mv. Når selskabsformen er valgt, kan de endelige dokumenter for den valgte organisationsform udarbejdes. For aktieselskaber vil det typisk dreje sig om overdragelsesaftaler (beskrivelse af kommunernes indskud i selskabet), ejer aftale, vedtægter, forretningsorden og standardaftale om samhandel mellem kommune og selskab. Efter en periode med et mere uformelt samarbejde, blev den fælles organisering af opgaverne formaliseret ved etableringen af selskabet Udvikling Fyn A/S. Organisationsformen gav anledning til en række overvejelser, herunder om der skulle arbejdes sammen i et aktieselskab eller i et 60-fællesskab, en fond eller en forening. Efter en nøje gennemgang og vurdering af fordele og ulemper, særligt vedrørende styringsredskaber, udbudsretlige problemstillinger, økonomi og kommunernes mulighed for at udtræde af samarbejdet, faldt valget på aktieselskabsformen. Formålet med selskabet er at skabe Danmarks stærkeste erhvervs- og turismeorganisation for at skabe vækst på Fyn. Det formaliserede samarbejde giver faste rammer, hvor der samles viden og ekspertise om opgaverne, så kommunerne kan drage fælles nytte heraf. Medarbejderne på området er overdraget til Udvikling Fyn A/S. Udvikling Fyn A/S ledes af en bestyrelse, der består af borgmestrene fra ejerkommunerne samt 15 repræsentanter fra det private erhvervs liv samt kultur-, videns- og uddannelsesinstitutioner. En sådan sammensætning af bestyrelsen giver dels en politisk forankring i den enkelte ejerkommune, og samtidig sikres en professionel viden fra de repræsenterede fagområder og brancher. Læs mere om selskabet på Hvis du har spørgsmål til artiklen eller i øvrigt har lyst til at høre mere om samarbejder på tværs af kommuner, er du velkommen til at kontakte advokat Rikke Søgaard Berth, rsb@horten.dk, advokat Malene Graff, mgr@horten.dk eller advokat Louise Høgh, loh@horten.dk. Forberedelse af et samarbejde i selskabsform Som en del af forretningsmodellen skal kom munerne fastlægge, hvilke konkrete opgaver der skal udføres i selskabet, og om kommunerne skal være forpligtede til at benytte selskabet til at få udført alle opgaver af denne karakter. Herudover skal der under hensyntagen til hjemmelsgrundlaget for selskabet tages stilling til, om selskabet skal handle med andre end ejerne. Konkret eksempel på et formaliseret, kommunalt samarbejde i aktieselskabsform Horten har bistået fem fynske kommuner med at etablere Udvikling Fyn A/S, der skal udføre turist- og erhvervsfremmeopgaver for ejerkommunerne. Inden etableringen af Udvikling Fyn A/S varetog hver enkelt kommune deres egne turist- og erhvervsfremmende aktiviteter. SIDE 09 RET & INDSIGT/Kommunerne løser opgaver sammen

10 Anders Valentiner-Branth Henrik Sauer Alex Puggaard Jesper Husmer Vang fuldmægtig Ny dom fra Højesteret på vejområdet om gyldigheden af et standsningsforbud Ny dom fra Højesteret Højesteret har ved dom af 28. november 2011 frifundet Københavns Kommune i en sag, hvor en erhvervsdrivende fra gågaden Rosen gården i København blandt andet havde gjort indsigelse mod gyldigheden af kom munens afgørelse om at indføre et tids begrænset standsningsforbud i Rosengården. Herved blev landsrettens dom ændret, da Højesteret kom frem til, at en manglende parts høring af den erhvervsdrivende ikke havde været konkret væsentlig, og at der derfor ikke var grundlag for at fastslå, at det af Københavns Kommune indførte standsnings forbud var ugyldigt. Herudover fandt Højeste ret det godtgjort, at kommunens af gørelse var båret af saglige hensyn (ej magtfordrejning), og at afgørelsen om indførelse af standsningsforbuddet var proportional. Endelig fandt Højesteret ikke, at afgørelsen om standsningsforbuddet udgjorde ekspropriation i forhold til virksomheden, da der ikke var grundlag for at fravige udgangs punktet om, at der var tale om en erstatnings fri generel regulering. Baggrund Københavns Kommune besluttede i efteråret 2007 med samtykke fra politiet at indføre et tidsbegrænset standsningsforbud (klokken 11-17) i Rosengården, der er en offentlig vej i den centrale del af København, i medfør af færdselslovens 92. Københavns Kommune foretog ikke før beslutningen partshøring af beboere og erhvervsdrivende m.fl. i Rosengården, ligesom kommunen ikke begrundede sin afgørelse om indførelse af standsningsforbuddet. Kommunens afgørelse om indførelse af standsningsforbuddet fik imidlertid en erhvervsdrivende i Rosengården til at klage til Rigspolitiet. Den erhvervsdrivende gjorde i den forbindelse blandt andet gældende, at den pågældendes virksomhed i særlig grad blev berørt af standsningsforbuddet, og at der derfor burde være foretaget en partshøring af virksomheden, inden kommunen traf afgørelse om at indføre standsningsforbuddet. Rigspolitiet fandt ikke, at den erhvervsdrivende var klageberettiget i forhold til Københavns Kommunes indførelse af standsningsforbuddet, da virksomheden ikke havde den fornødne væsentlige, direkte og individuelle interesse i sagen. Den erhvervsdrivende indbragte herefter sagen for Østre Landsret. Landsrettens dom Landsretten fandt, at virksomheden havde en retlig interesse i søgsmålet. Landsretten lagde i den forbindelse til grund, at driften af virksomheden i et ikke ubetydeligt omfang kræver, at virksomhedens ansatte har mulig hed for at aflevere og afhente materialer og værktøj i løbet af en arbejdsdag, herunder også i det af standsningsforbuddet omfattede tidsrum. SIDE 10 RET & INDSIGT/Ny dom fra Højesteret på vejområdet om gyldigheden af et standsningsforbud

11 Henset til at virksomheden var specifikt nævnt i en række klager vedrørende overtrædelse af det allerede eksisterende parkeringsforbud i gågaden, og henset til, at kommunen burde have indset, at virksomheden kunne adskille sig fra almindelig butiksvirksomhed i gaden med hensyn til behovet for kortvarige standsninger, fandt landsretten endvidere, at virksomheden havde en så væsentlig, direkte og individuel interesse i sagen, at virksom heden måtte anses for part under sagen og derfor burde have været partshørt, inden der blev truffet afgørelse om indførelse af standsningsforbuddet. Da landsretten ikke fandt, at Københavns Kommune havde godtgjort, at det var utvivlsomt, at en partshøring af virksomheden ikke ville have medført en anden afgørelse, erklærede landsretten standsningsforbuddet for ugyldigt. Københavns Kommune valgte at anke landsrettens dom til Højesteret. Vores vurdering af partshøringsproblematikken på baggrund af Højesterets dom Af dommen kan udledes, at Højesteret anser en kommunes beslutning om at indføre et standsningsforbud på en offentlig vej med hjemmel i færdselslovens 92, stk. 1, nr. 1, som en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Der er tale om en generel regulering, hvis sigte alene er at regulere objektivt bestemte situationer (standsninger i et givent tidsrum), og som alene rammer en abstrakt personkreds, men standsningsforbuddets generelle karakter ændrer ikke på, at der træffes en afgørelse i forvaltningslovens forstand. De kommunale vejforvaltninger må på denne baggrund indstille sig på, at når de ofte med samtykke fra politiet fastsætter, hvad der skal være ret på et offentligretligt grundlag med hjemmel i f.eks. vejlovene eller færdselsloven, da har de dermed truffet en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Det afgørende i forhold til om partsrettighederne i forvaltningsloven herefter skal overholdes i sådanne sager, hvor der er truffet en afgørelse af generel karakter, er om afgørelsen berører enkelte borgere eller SIDE 11 RET & INDSIGT/Ny dom fra Højesteret på vejområdet om gyldigheden af et standsningsforbud æ

12 erhvervsdrivende på en så væsentlig og individuel måde, at der er parter i sagen. Højesteret anførte i dommen følgende om denne vurdering: Henset til baggrunden for, at kommunen genoptog sagen, og efter det ovenfor anførte om selskabets brug af muligheden for at standse i Rosengården finder Højesteret, at selskabet på trods af standsningsforbuddets generelle karakter måtte anses for at være så væsentligt og individuelt berørt heraf, at selskabet skulle tillægges partsstatus. Med anvendelsen af formuleringen, at selskabet var part på trods af afgørelsens generelle karakter, sender Højesteret et signal om, at det fortsat er hovedreglen, at der ikke er parter i sådanne generelle sager. Dette ændrer imidlertid ikke på, at kommunerne også fremover bør være opmærksomme på, at der ved indførelse af standsningsforbud i medfør af færdselslovens 92 kan være beboere og/eller erhvervsdrivende, der bliver berørt af standsningsforbuddet på en så væsentlig og individuel måde, at de må betragtes som parter i forhold til kommunes afgørelse om indførelse af standsningsforbuddet, og at de derfor skal partshøres og have en begrundelse mv. Dette skal kommunerne være særligt opmærksom me på, når en sag er taget under behandling på baggrund af klager over en enkelt virksomheds adfærd, eller hvis der i øvrigt er forhold i sagen, der indebærer, at enkeltpersoner eller selskaber må anses for at kunne have en helt særlig interesse i sagen. Vi vil på baggrund af ovennævnte anbefale, at kommunen foretager en vurdering af de forvaltningsprocessuelle regler, og at jo mere indgribende beslutninger kommunen agter at træffe, jo mere opmærksomme er kommunen på de forvaltningsprocessuelle regler under behandlingen af sagen. Er der tvivl om, hvorvidt nogen har partsstatus i en konkret sag eller bør kommunen under alle omstændigheder henset til sagens karakter inddrage borgerne i behandlingen af sagen, anbefaler vi endvidere, at kommunerne meropfylder sine forpligtigelser ved at ind drage borgere og erhvervsdrivende f.eks. i forbindelse med beslutninger om at indføre standsningsforbudszoner mv. i de pågældende gader, hvilket blandt andet kan ske ved udsendelsen af en orienteringsskrivelse om den påtænkte regulering. Inddragelsen af beboere og erhvervsdrivende skal i givet fald ske blandt andet med henblik på en konstatering af, om der måtte være nogle i gaden, som i særlig grad vil blive berørt af et eventuelt standsningsforbud. Viser der sig at være beboere eller erhvervsdrivende, der i særlig grad bliver berørt af det påtænkte standsningsforbud, bør der fore tages en egentlig partshøring af de på gældende, ligesom en efterfølgende afgørelse om indførelse af en standsningsforbudszone vil skulle begrundes over for disse, jf. forvaltningslovens 24 og 25. De øvrige beboere og erhvervsdrivende, som har reageret på kommunens orienteringsskrivelse, bør i givet fald også orienteres om kommunens afgørelse. Kommunen bør i den forbindelse nævne, at brevet med afgørelsen alene er til orientering, og at kommunen i øvrigt ikke har anset de pågældende som parter i sagen. Dommens betydning for anvendelsen af ugyldighedslæren Det er meget glædeligt, at Højesteret ændrer på landsrettens dom i forhold til vurderingen af, om den konstaterede partshørings mangel skulle føre til ugyldig hed. Højesteret fandt det således ikke godtgjort, at der ved partshøring af virksomheden, inden der blev truffet afgørelse om standsningsforbud, ville være fremkommet noget, som kunne føre til en anden afgørelse. På denne baggrund fandt Højesteret heller ikke grundlag for at fastslå, at afgørelsen om standsningsforbud var ugyldig som følge af manglende partshøring af virksomheden (den manglende partshøring var konkret uvæsentlig). Kommunen havde efter landsrettens dom arbejdet med at dokumentere grundlaget for kommunens beslutning yderligere, og både kommunen og politiet havde udarbejdet notater om deres behandling af sagen, der er gengivet i sagsfremstillingen i Højesterets dom. Kommunen havde også efterfølgende gennemført en partshøring af selskabet og på den baggrund truffet beslutning om at indføre standsningsforbuddet på ny, således at standsnings forbuddet også kunne håndhæves i perioden mellem landsrettens og Højesterets dom. Højesteret citerer kommunens efterfølgende afgørelse i sagsfremstillingen i dommen fra side 4 til side 7, og der er derfor grund til at tro, at indholdet af den efterfølgende afgørelse også har haft betydning for Højesterets vurdering af den konkrete sag. Dette understreger efter vores vurdering betydningen af, at de kommunale vej forvaltninger grundigt overvejer, i hvilket omfang de kan forsøge at reparere på konstaterede fejl på et så tidligt stadie af sagens behandling som muligt. Det vil stort set altid være vores anbefaling, at konstaterede fejl skal søges repareret. Ofte vil det være forbundet med administrativt besvær og betydelige omkost ninger f.eks. i forhold til tilbagebetalingen af allerede pålagte parkeringsafgifter, hvis betydningen af en afmærkning skal ophæves, indtil der er truffet en afgørelse, som ikke er fejlbehæftet. I sådanne sager vil efterfølgende reparationer imidlertid også kunne tillægges betydning, hvilket denne sag viser, og vejmyndighederne skal derfor også undersøge, om der kan tages nogle tiltag hertil. Læs Højesterets dom på Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte advokat Anders Valentiner-Branth, avb@horten.dk, advokat Henrik Sauer, hsa@horten.dk advokat Alex Puggaard, pug@horten.dk eller advokatfuldmægtig Jesper Husmer Vang, jhv@horten.dk. SIDE 12 RET & INDSIGT/Ny dom fra Højesteret på vejområdet om gyldigheden af et standsningsforbud

13 Anders Valentiner-Branth Jesper Husmer Vang fuldmægtig Forvaltningsloven 25 år Den 1. januar i år var det 25 år siden, at forvaltningsloven trådte i kraft. Forvaltningsloven har siden sin ikrafttræden fået en stadig mere fremtrædende placering i den offentlige forvaltning. Derfor har en redaktionskomite bestående af professor, dr.jur. Steen Rønsholdt, Københavns Universitet, afdelingschef Jens-Christian Bülow, Justitsministeriet, direktør Jens Møller, Folketingets Ombudsmand, og kontorchef Jens Olsen, Folketingets Ombudsmand, i samarbejde med DJØF Forlag valgt at fejre lovens jubilæum med udgivelsen af et fest skrift bestående af artikler skrevet af en række fremtrædende jurister inden for offentlig ret. Festskriftet, der udkom den 20. januar 2012, indeholder i alt 18 artikler. Af redaktionskomiteens liste over mulige bidragsydere til festskriftet fremgår, at advokat Anders Valentiner-Branth, som den ene af kun to advokater, er blevet bedt om at bidrage med en artikel til festskriftet. Det er vi meget glade for i Horten, idet dette giver os mulighed for at videreformidle nogle af de mange erfaringer, vi har gjort os på det forvaltningsretlige område som følge af vores tætte og gode samarbejde blandt andet med mange af landets kommuner. Anders Valentiner-Branths artikel til festskriftet har fået titlen Forvaltningsloven kan bidrage til en mere effektiv forvaltning også efter 25 år. I artiklen kommer vi blandt andet ind på, hvordan det er vores erfaring, at forvaltningsmyndigheder med fokus på en proaktiv tilgang til forvaltningsloven og de forvaltningsretlige krav i øvrigt vil kunne opnå en meget effektiv forvaltning, der leverer rigtig god kvalitet. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Anders Valentiner- Branth, avb@horten.dk eller advokatfuldmægtig Jesper Husmer Vang. SIDE 13 RET & INDSIGT/Forvaltningsloven 25 år

14 Mogens Moe Rikke Søgaard Berth Binder spildevandsplanen? I de fleste kommuner foregår samarbejdet mellem kommunens tekniske forvaltning og spildevandsselskabet gnidningsfrit og i vidt omfang på basis af den spildevandsplan, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. Men efter kloakforsyningen er blevet udskilt, hænder det, at spildevandsselskaber vil gå deres egne veje. Et af de mere påtrængende spørgsmål er så, om spildevandsplanen binder selskabet. Lovgivningen rummer ingen udtrykkelig bestemmelse herom, og fronterne er nu trukket skarpt op i en sag, der verserer i Naturstyrelsen. Spildevandsplaner var et vigtigt element i den første udgave af miljøbeskyttelsesloven. Formålet var at sikre et bedre overblik over spildevandet og få kommunerne til at forbedre rensningen. Siden har de af og til tjent politiske formål, f.eks. i forbindelse med kloakering af sommerhusområder. Dengang havde man ideer om, at spildevandsplaner var bindende for borgerne. Men senere, i 1990 erne, fremsatte Miljøstyrelsen udtalelser om, at spildevandsplaner ikke er bindende. Det var dog stadig indlysende, at ingen, heller ikke kommunen selv, kunne foretage noget, der var i strid med spildevandsplanen. Sommerhusområder og landsbyer blev endda kloakeret alene på grundlag af vedtagelser af en spildevandsplan, og tilslutningsbidrag blev opkrævet på dette grundlag. Der har altid været et vist slør i spildevandsplanerne. Læser man reglerne, tror man, at alle mulige detaljer om f.eks. private ledninger og forsyningens ledninger er skrevet ind i planerne. Men nok er de detaljerede, men sjældent så meget. En hel del dispositioner foretages også, selvom de måske strengt taget ville kræve en ændring af spildevandsplanen. Spildevandsplanen lægger ofte op til nye investeringer, men nogle er blevet udskudt, fordi pengene ikke var der. Alt i alt har det dog nok været hovedreglen indtil 2010, at kloakforsyningen udviklede sig i overensstemmelse med spildevandsplanen. Men når et spildevandsselskab nu erklærer, at det ikke vil kloakere et areal, der er udpeget til byggemodning, at det ikke vil udføre projekter, der er opført i spildevandsplanen, og at det i stedet vil udføre nogle andre projekter, har man fjernet sig en hel del fra det, der var meningen med spildevandsplanen. Hvis retsstillingen er, at spildevandsselskaberne ikke er bundet af spildevandsplanerne, må man spørge, om kommunerne overhovedet bør bruge tid på at udarbejde planerne. I så fald er kommunens redskab over for selskaberne snarere aftaler med det samarbejdsvillige spildevandsselskab og påbud til det mere egenrådige. Mere naturligt forekommer det synspunkt, at spildevandsselskabet skal rette ind efter spildevandsplanen i samme omfang, som den kommunale kloakforsyning hidtil har skullet. Efter indførelsen af prisloftet, er der dog opstået endnu en vinkel på spørgsmålet om spildevandsplanernes retsvirkning. Det følger således af Forsyningssekretariatets praksis, som stadfæstet af Konkurrenceankenævnet, at spildevandsplanerne kan have betydning for et spildevandsselskabs mulighed for at indregne omkostninger i prisloftet. Hvis et selskab har omkostninger til at opnå et miljø- eller servicemål, der fremgår tilstrækkeligt konkret af spildevandsplanen og derved anses for at være bindende for selskabet kan disse omkostninger indregnes som 1:1-omkost ninger i prisloftet. I forbindelse med klagerne over prisloftet for 2011 har Konkurrence anke nævnet anset nogle formuleringer i planerne for at være for bløde, mens andre har berettiget til indregning i prisloftet. Der er således ikke blevet sat spørgsmålstegn ved den bindende virkning af spildevandsplaner med tilstrækkeligt konkrete krav. Naturstyrelsen behandler for tiden en henvendelse fra en forsyning, der vil gå sine helt egne veje. Det bør få Naturstyrelsen til at tage klar stilling til, hvad meningen med spildevandsplanerne er. Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte advokat Mogens Moe, mmo@horten.dk eller advokat Rikke Søgaard Berth. SIDE 14 RET & INDSIGT/Binder spildevandsplanen?

15 Mogens Moe Marie Bockhahn Spildevandsudvalget har afgivet betænkning Spildevandsudvalget, der blev nedsat i efteråret 2010, har afgivet sin betænkning. Udvalget har haft til formål at analysere mulige ændringer af betalingsreglerne. Udvalget har haft fokus på at skabe en mere kostægte betalingsstruktur og at øge incita mentet til alternativ afledning af regnvand. Udvalget vurderer, at en indførelse af et regnvandsbidrag vil være hovedløsningen til at skabe et incitament til alternativ afledning af regnvand. Forskellige løsningsmodeller for beregning af regnvandsbidraget er vurderet. Modellerne beregner størrelsen af regnvandsbidraget ud fra enten grundarealet, det be fæstede areal eller det reducerede tilsluttede areal forstået som det faktiske areal, der afleder regnvand til kloakken. Den sidste model forventes at give det mest retvisende billede af den faktiske afledte regnvandsmængde, men er samtidig også den løsning, som vil være mest administrativ tung at løfte. De løsningsmodeller, som udvalget har vurderet i forhold til at skabe en mere omkostningsægte betalingsstruktur er: 1. en forøgelse af det faste bidrag. 2. en trappemodel med differentierede takster alt efter forbrug. 3. en opdeling af taksterne i en kloak- og en rensetakst, hvor der betales for henholdsvis transport og rensning af spildevand. 4. en ændring af tilslutningsbidraget. 5. en ændring af reglerne for særbidrag ved i stedet at indføre renseklasser. 6. alternativ afledning af spildevand. Udvalgets analyser viser helt overordnet, at en mere kostægte betalingsstruktur vil betyde, at boliger og små vandforbrugende virksomheder vil komme til at betale mere i afledningsbidrag, mens store vandforbrugende virksomheder vil opleve et fald i deres udgifter til afledningsbidrag. I forhold til tilslutningsbidrag foreslår udvalget en model, hvor der kan opkræves supplerende tilslutningsbidrag, når der opføres tæt boligbebyggelse på et tidligere erhvervsareal. Herudover har udvalget vurderet en model for opkrævning af vejbidrag, som kan øge incitamentet til alternativ afledning af vejvand fra kommunale veje. I stedet for den faste procentsats for vejbidrag, som er gældende i dag, foreslås med modellen, at bidraget beregnes pr. m 2 vejareal, og at bidraget beregnes på baggrund af de variable omkostninger ved behandling af regnvandet i forsyningerne. Hvis man tog de faste omkostninger med i beregning af taksten pr. m 2 vejareal, ville omkostningerne til vejbidrag stige meget betydeligt fra det nuværende niveau. Den løsning er ikke vurderet, da udvalgets kommissorium forudsætter, at modellerne ikke medfører offentlige merudgifter. Den nuværende regering synes ikke at have taget stilling til, om udvalgets rapport skal give anledning til ændring af betalingsloven. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Mogens Moe, mmo@horten.dk eller advokat Marie Bockhahn, mbb@horten.dk SIDE 15 RET & INDSIGT/Spildevandsudvalget har afgivet betænkning æ

16 Mogens Moe Vandhandleplaner og redskaber Kommunerne skal senest 22. juni 2012 udarbejde forslag til vandhandleplaner. Forslaget skal gennem en offentlig høring, og derefter skal handleplanen vedtages senest 22. december Vandhandleplanen må ikke foregribe det præcise indhold af de aftaler eller afgørelser, der træffes i forbindelse med gennemførelsen af vandhandleplanen. Men skal arbejdet med handleplanenerne have mening, er man også nødt til at have de nødvendige redskaber i form af myndighedsbeføjelser og penge. I denne artikel har vi nogle indledende bemærkninger om redskaber, og ellers uddyber vi på de seminarer, som Horten afholder i marts. Bestemmelsen, om at handleplanen ikke må foregribe det præcise indhold, er noget tilbageholdende, men tankegangen må være, at kommunen skal have rum til at ændre kurs, hvis indsigelser viser, at det er rigtigt. Det præcise indhold kommer først i næste runde, hvor der indgås aftale eller meddeles påbud eller lignende Dog skal man lige huske, at der ikke kan laves om på de mange og ret præcise krav, som staten har stillet i sine 23 planer. Denne artikel behandler kommunernes redskaber til opfyldelse af vandplanerne. Andre, og også meget væsentlige redskaber, ligger hos Fødevareministeriet. Det gælder dels reglerne om gødning og efterafgrøder, dels kravet om 10 m randzone (hvor vi dog endnu venter på, at Fødevareministeriet sætter den i kraft). Myndighedsbeføjelser I 2012 når kommunerne næppe at bruge deres myndighedsbeføjelser, men man skal alligevel overveje i forbindelse med handleplanen, om man har det nødvendige redskab til at gennem føre det enkelte projekt i handleplanen. Der er groft sagt to typer af redskaber: myndighedsbeføjelser og penge. Nedenfor gives nogle eksempler på myndighedsbeføjelser Eksempler på projekter i handleplanerne, som dog ikke må foregribe det præcise indhold Projekter Lovhjemmel til gennemførelse Regnvandsbassiner miljøbeskyttelsesloven (Mbl.) 30 Forbedring af renseanlæg Mbl. 30 Spildevand i det åbne land Mbl. 30 Industrielle spildevandsudledninger (kun få) Mbl. 30 Flytning af kildeplads (meget få) vandforsyningsloven (Vfl.) Boringsnære Beskyttelsesområder BNBO (ikke obligatorisk endnu) Mbl. 24 Vandløb, vedligeholdelse vandløbsloven (VL) Vandløb, fysiske forhold (åbning af rørlagt løb, fjernelse af spærring, restaurering) VL Etablering af vådområder (N) VL Etablering af fosforådale (P) VL Restaurering af søer VL SIDE 16 RET & INDSIGT/Vandhandleplaner og redskaber

17 2013 Eksempler på udmøntning af handleplan 1. Yderligere sagsforberedelse - Ændring af spildevandsplan (hvis denne fortsat er egnet styringsmiddel) - VVM for større projekter - Lokalplan for visse regnvandsbassiner - Indsatsplaner til grundvandsbeskyttelse 2. Konkrete beslutninger - Aftale med (evt. påbud mod) forsyningsselskaber - Påbud til ejere af ejendomme i det åbne land om spildevand - Påbud til industrivirksomheder - Forlængelse eller nægtelse af forlængelse af vandindvindingstilladelser (udløber et år efter handleplanens vedtagelse) - Påbud om BNBO (relevant allerede 2012, jf. 40 mio.-pulje) - Ændring af vandløbsregulativ - Påbud vedr. vandløbs fysiske forhold - Aftaler om vådområder, fosforådale og restaurering af søer 3. Ankesager - Klager, navnlig fra landmænd, over elementer i handleplanen Fysisk gennemførelse af endelige beslutninger - Klager, særlig fra landmænd, over afgørelser vedr. vandløb Penge Selv vil kommunerne næppe råde over midler af betydning til gennemførelse af handleplanerne. Fra statens side er der tilsyne ladende lagt op til, at finansieringen af projekterne skal komme fra anden side. Forsyningerne vil have mulighed for at indregne vandplanprojekter i prisloftet. Det er imidlertid en betingelse fra Forsyningssekretariatets side, at der er stillet præcise krav til den forsyning, der vil gennemføre et spildevands- eller drikkevandsprojekt. Her bliver man nødt til at lære af den hidtidige praksis fra Forsyningssekretariatet og ankeinstansen, Konkurrenceankenævnet. Ved de vandløbsrelaterede projekter er det tanken, at finansieringen vil komme fra staten eller fra landdistriktsmidler. Foreløbig mangler man dog et operationelt samspil mellem de kommunale planer og denne type finansiering. Når man kommer så langt, vil det næste problem formentlig blive kødannelser på grund af de begrænsede midler. Ved projekter som restaurering af søer er det svært at se andre finansieringskilder end kommunekassen. Handleplanerne bliver derfor en vanskelig balancegang med de rammer, som staten har udstukket. Der skal være myndigheds be føjelser og/eller penge bag de enkelte projekter. Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte advokat Mogens Moe, mmo@horten.dk Horten afholder miljøbrunch om kommunale vandhandleplaner fredag d. 23. marts og mandag d. 26. marts. Læs mere og tilmeld dig på horten.dk/arrangementer. SIDE 17 RET & INDSIGT/Vandhandleplaner og redskaber

18 Andreas Christensen Martin Stæhr Christian Marquard Svane fuldmægtig Profylaksebekendtgørelser så bliver din kontrakt ikke erklæret uden virkning! En kendelse fra Klagenævnet for Udbud slår fast, at Klagenævnet ikke har hjemmel til at tilsidesætte ordregivers vurdering af tilladeligheden af at indgå en kontrakt uden udbud, når ordregiver har offentliggjort en frivillig bekendtgørelse om beslutningen om at tildele kontrakt. Anvendelse af profylaksebekendtgørelse som værn mod sanktionen uden virkning I medfør af håndhævelsesloven kan Klagenævnet for Udbud erklære en kontrakt for uden virkning, hvis kontrakten i strid med udbudsreglerne er indgået uden en forudgående udbudsprocedure. I medfør af håndhævelseslovens 4, stk. 1, kan en ordregiver dog beskytte sig mod at få en udbudspligtig kontrakt erklæret for uden virkning ved at offentliggøre en bekendtgørelse med henblik på frivillig forudgående gennemsigtighed i EU-Tidende, en såkaldt profylaksebekendtgørelse. Beskyttelsen i lovens 4, stk. 1, forudsætter, at tre betingelser er opfyldt: 1. Ordregiver skal offentliggøre bekendtgørelsen i EU-Tidende forud for kontraktindgåelsen. 2. Kontrakten må ikke indgås inden udløbet af ti kalenderdage regnet fra dagen efter den dag, hvor bekendtgørelsen er blevet offentliggjort. 3. Ordregiver skal vurdere, at indgåelsen af kontrakten uden forudgående udbudsbekendtgørelse er tilladt i henhold til de fællesskabsretlige udbudsregler. Det følger af forarbejderne til håndhævelsesloven, at den tredje betingelse ikke er opfyldt, hvis ordregiver har foretaget en åbenbart urigtig vurdering af, om kontrakten kan indgås uden udbud. Det skulle således umiddelbart være muligt for Klagenævnet at erklære en kontrakt for uden virkning, hvis en ordregiver i oplagt ond tro havde offentliggjort en profylaksebekendtgørelse og efterfølgende uberettiget havde indgået kontrakt uden udbud. Klagenævnets kendelse af 5. december 2011 Klagenævnet for Udbud har i en kendelse af 5. december 2011 reelt elimineret kravet om, at ordregiver skal være i god tro for at kunne afskære risikoen for uden virkning ved offentliggørelse af en profylakse bekendtgørelse. I den sag, der lå til grund for Klagenævnets kendelse, havde ordregiver på grundlag af en ulovlig rammeaftale tildelt en ordre ved direkte tildeling. Ordregiver havde imidlertid inden kontraktindgåelsen offentliggjort en profylaksebekendtgørelse i EU-Tidende og havde afventet en ti-dages stand still-periode. Disse udbudsretlige manøvrer var efter Klagenævnets opfattelse tilstrækkelige til, at kontrakten ikke efterfølgende kunne erklæres for uden virkning af Klagenævnet. Med henvisning til kontroldirektivet og ordlyden af håndhævelsesloven 4, stk. 1, konstaterede Klagenævnet således, at der ikke er lovhjemmel til, at Klagenævnet kan tilsidesætte ordregiverens vurdering af tilladeligheden af at indgå en kontrakt uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse i en situation, hvor der er offentliggjort en profylaksebekendtgørelse i EU-Tidende. I lyset af kendelsen må det således forventes, at Klagenævnet heller ikke i fremtidige sager vil tage stilling til, om den ordregivende SIDE 18 RET & INDSIGT/Profylaksebekendtgørelser så bliver din kontrakt ikke erklæret uden virkning!

19 myndighed har foretaget en åbenbart urigtig vurdering af, om den indgåede kontrakt har kunnet indgås uden forudgående udbud, så længe der er offentliggjort en profylaksebekendtgørelse i EU-Tidende. Profylaksebekendtgørelsen praktisk anvendelsesområde Mange danske ordregivere har allerede fået øjnene op for de lyksaligheder, der er forbundet med profylaksebekendtgørelsen. Hver eneste uge offentliggør danske ordregivere profylaksebekendtgørelser i EU-Tidende. Profylaksebekendtgørelsen bør altid overvejes, hvis man som offentlig ordregiver har til hensigt at indgå kontrakt uden udbud, og der er den mindste tvivl om, hvorvidt dette er i overensstemmelse med EU-udbudsreglerne. Det kan eksempelvis være i følgende situationer: - Ved direkte kontraktindgåelse i henhold til en af udbuds direktivernes undtagelsesbestemmelser. - Ved direkte tildeling af kontrakt på baggrund af en tvivlsom rammeaftale. - Ved videreførelse af kontrakt med ny leverandør/entreprenør i konkurssituation. - Hvis tilbud ved licitation eller annoncering overstiger relevant EU-tærskelværdi. - Ved ændringer af en tidligere udbudt kontrakt. Offentliggørelse af en profylakse bekendtgørelse kan i disse tilfælde udgøre et solidt værn mod Klagenævnets eventuelle modsatrettede holdning til, om kontrakt kunne indgås uden udbud. Klagenævnet har i januar 2012 for første gang erklæret indgåede kontrakter for uden virkning. Denne uheldige skæbne kunne være undgået, hvis de pågældende ordregivere havde offentliggjort profylaksebekendtgørelser i EU-Tidende, inden kontrakterne blev indgået. Har du spørgsmål til ovennævnte, er du velkommen til at kontakte advokat Andreas Christensen, ac@horten.dk, advokat Martin Stæhr, mst@horten.dk eller advokatfuldmægtig Christian Marquard Svane, cms@horten.dk. SIDE 19 RET & INDSIGT/Profylaksebekendtgørelser så bliver din kontrakt ikke erklæret uden virkning!

20 Eigil Worm René Frisdal Jensen Udtrædelsesgodtgørelse Hvad skal der til for at varmeforbrugere forpligtes af varmeforsyningers leveringsbetingelser Inden for varmeforsyningslovens område stiller nogle forbrugere spørgsmålstegn ved, om de er forpligtede af varmeforsyningens leveringsbetingelser uden en udtrykkelig aftale underskrevet af varmeforbrugeren. Det gælder især, når det drejer sig om betingelserne for udtrædelse. Der er nu kommet ny domspraksis, som er med til at belyse dette. Vilkåret om udtrædelsesgodtgørelse Det er et almindeligt vilkår i Dansk Fjernvarmes standardleveringsbetingelser, at en forbruger, der ønsker at ophøre med at aftage varme, skal betale en udtrædelsesgodtgørelse, der modsvarer den pågældende forbrugers del af anlægsgælden. Ifølge praksis efter varmeforsyningsloven skal der dog ikke betales udtrædelsesgodtgørelse, hvis varmeforsyningen er veldrevet, dvs. at priserne ikke er unormalt høje, og hvis der er kommet nye forbrugere, der kan overtage den udtrædende forbrugers andel af gælden. Når disse to betingelser ikke begge er opfyldt, skal forbrugeren rydde op efter sig ved at betale sin del af anlægsgælden, idet der nu vil være færre forbrugere tilbage til at betale resten af anlægsgælden over de løbende varmepriser. Udtrædelsesgodtgørelse udgør ofte ret betydelige beløb og har givet anledning til en del tvister, hvor forbrugerne ikke har ment, at de havde accepteret en sådan forpligtelse. Bestemmelser i andelsselskabernes vedtægter Da en meget stor del af varmeforsyningerne er organiseret som forbrugerejede andelsselskaber, har disse varmeforsyninger indskrevet kravet om udtrædelsesgodtgørelse i deres vedtægter. Hvor forbrugeren er andelshaver, giver dette ikke anledning til særlige problemer. Det har derimod givet anledning til en hel del sager, hvor forbrugerne har været kunder, men ikke andelshavere, i andelsselskabet. Domstolene har her taget stilling til, om en forbruger ved at aftage varme bliver medlem af andelsselskabet og dermed forpligtet af vedtægterne. Det ligger klart i retspraksis, at aftag af varme ikke kan medføre, at man bliver medlem af et andelsselskab. Varmeforsyningerne må derfor være om hyggelige med at sikre sig, hvem af deres kunder, der kan anses for at være andelshavere. Varmeforsyningerne, som er andelsselskaber, vil således ofte tillige skulle levere varme til ikke-andelshavere. Der bør her udarbejdes særskilte leveringsbetingelser til denne kundekategori, hvilket Dansk Fjernvarme har udarbejdet et standardforslag til. I de pågældende leveringsbetingelser, må det anføres, hvis der skal betales udtrædelsesgodtgørelse. Det vil normalt ikke være tilstrækkeligt, at man i leveringsbetingelserne for et andelsselskab henviser til vedtægternes bestemmelser og vilkår, da rækkevidden af vedtægterne, herunder en bestemmelse om udtrædelsesgodt gørelse, vil kunne være uklar for en ikke ikke-andelshaver. Vilkår for ikke-andelshavere Hvor der er udarbejdet klare leveringsbetingelser for ikke-andelshavere, har forbrugerne i nogle tilfælde ment, at de ikke var forpligtede af disse leveringsbetingelser uden udtrykkeligt at have accepteret dem. I fire parallelle sager, hvor Horten bistod den pågældende varmeforsyning, har Retten i Lyngby netop haft anledning til at tage stilling til spørgsmålet om, hvad der skal til for, at forbrugeren bliver bundet af leveringsbetingelserne. Der var tale om en varmeleverandør, der var organiseret som et anpartsselskab, hvorfor leveringsbetingelserne kun vedrørte almindelige forbrugere, uden at der kunne opstå spørgsmål om, hvorvidt de var andels havere. Afgørelserne i de fire sager er omtalt nærmere senere i artiklen. Varmeforsyningsområdets særpræg Varmeforsyningsområdet er specielt sammenlignet med salg af mange andre løbende ydelser ved, at det er underlagt en meget tæt offentligretlig regulering. Anlæg skal planlægges via offentlige projekter og varmevirksomheden får monopol på fjernvarmeforsyningen, ligesom varmeforsyningen i sit område til gengæld også har SIDE 20 RET & INDSIGT/Udtrædelsesgodtgørelse - Hvad skal der til for at varmeforbrugere forpligtes af...

21 forsyningspligt. Der må desuden kun opkræves omkostningsbestemte priser. disse havde været behørigt anmeldt til Energitilsynet. Herefter forpligtes varmeforbrugerne af leveringsbetingelserne ved at aftage varmen. Varmeforsyningens priser og leveringsbetingelser skal anmeldes til Energitilsynet for at være gyldige. Energitilsynet kan udøve en rimelighedscensur og tilsidesætte urimelige vilkår og priser. Det er denne censur, der har resulteret i de nævnte betingelser for, at udtrædelsesgodtgørelse kan kræves betalt. Hvis der sker ændringer i leverings bestem melserne, skal dette anmeldes, og forbrugerne skal tilsvarende oplyses herom med et passende varsel. Praksis ved f.eks. ejerskifte Det vil i praksis ofte være således, at ejeren af en fast ejendom blot aftager fjernvarmen, uden at der nødvendigvis indgås nogen formel aftale herom, og dette også gælder en ny ejer. Ejeren er dog naturligvis til gengæld fuldt ud klar over, at der aftages fjernvarme. Set fra varmeforsyningens synspunkt vil der derfor være tale om, at man sjældent finder behov for at indgå en udtrykkelig aftale med f.eks. nye ejere af ejendommen, der blot fortsætter med varmeaftaget, idet varmeforsyningen først og fremmest skal opfylde forpligtelsen til at anmelde sine leveringsbetingelser til Energitilsynet, hvor de er offentligt tilgængelige. Henset til den offentlige regulering af pris og vilkår udtalte retten, at forbrugerne ved at aftage fjernvarme og betale for de løbende ydelser reelt havde indgået en aftale med varmeleverandøren om at etablere et kunde forhold på de vilkår, som var anmeldt til Energitilsynet. For en enkelt af de fire forbrugere lå det endvidere klart, at denne i forbindelse med sin erhvervelse af ejendommen havde modtaget et velkomstbrev fra varmeforsyningen med dennes leveringsbetingelser, hvilket blot bestyrkede, at forbrugeren blev bundet af disse ved herefter at aftage varmen. Retten fandt dog som nævnt, at også de andre forbrugere, hvor modtagelsen af leveringsbetingelserne ikke blev lagt til grund, på samme måde blev bundet af leveringsbetingelserne blot ved at aftage varmen. Retten har ved disse domme skåret igennem og fastlagt en klar og enkel retsstilling, hvorefter det afgørende er, at varmeforsyningsvirksomheden har udarbejdet klare leveringsbetingelser og anmeldt disse til Energitilsynet. Det optimale er dog naturligvis, at varmeforsyningen sender et velkomstbrev til nye ejere med sine leveringsbetingelser, som det var tilfældet i en af sagerne, hvor ejerskiftet var sket for relativt nylig. I øvrigt blev varmeforsyningens leveringsbestemmelser, som svarede til Dansk Fjernvarmes bestemmelser, ikke tilsidesat. Mulig anke Tre af de fire domme er blevet anket til landsretten. Der verserer i øvrigt for en anden byret en parallel sag om udtræden af et større antal forbrugere i det samme varmeforsyning s anlæg, hvor de samme spørgsmål er fremme. Denne sag vil først blive afgjort i De fire nu afsagte domme giver imidlertid et klart bidrag til fastlæggelsen af retsstillingen i disse situationer. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Eigil Worm, ewo@horten.dk, eller advokat René Frisdal Jensen, rfj@horten.dk. De nye domme I de fire sager, hvor Horten bistod varmeforsyningen, mente forbrugerne ikke, at de var bundet af leveringsbetingelsernes bestem melser herunder om udtræden. Retten gav i de fire sager dog varmeforsyningen medhold i, at der skulle betales udtrædelsesgodtgørelse. Retten lagde vægt på, at forbrugerne ved erhvervelse af ejendommen var klar over, at der var tale om fjernvarme, og at de fra erhvervelsen havde aftaget fjernvarmen og betalt herfor. Retten fandt, at når det drejer sig om fjern varme, havde forbrugerne grund til at forvente, at der kunne være særlige vilkår om bindingsperioder og betaling af godtgørelse ved udtrædelse. Forbrugerne havde ikke foretaget nogen særlige undersøgelser heraf, fra de købte ejendommene, og til de valgte at træde ud, men havde efter rettens opfattelse hele tiden kunnet gøre sig bekendt med pris og vilkår, da SIDE 21 RET & INDSIGT/Udtrædelsesgodtgørelse - Hvad skal der til for at varmeforbrugere forpligtes af...

22 KORT NYT Sidste nyt: Afgørelse om spildevandsplaner Naturstyrelsen: Spildevandsplaner binder ikke Den sag, som er omtalt på side 14, er netop afgjort af Naturstyrelsen. Styrelsen anser ikke forsyningsselskaberne som bundet af aftalen. Reglerne om prisloftregulering af vandselskaber justeres Naturstyrelsen sendte den 9. januar 2012 et forslag til ændring af prisloftbekendtgørelsen i høring. Høringen blev afsluttet den 31. januar Ved redaktionens slutning var de endelige ændringer af prisloftbekendtgørelsen endnu ikke kendt, men i det følgende omtales de væsentligste ændringer af bekendtgørelsen, som Naturstyrelsen har lagt op til i det udsendte udkast. Naturstyrelsens forslag til ændring af prisloftbekendtgørelsen vedrører foruden nogle mindre justeringer og præciseringer af bekendtgørelsen følgende nye hovedelementer: - Mulighed for, at vandselskaber med driftsunderskud kan få forøget deres driftsomkostninger i forhold til perioden Nye regler om efterregulering ved afvigelser i forhold til det fastsatte prisloftet - Ændring af reglerne om straksafskrivning af anlæg, der tages ud af drift - Mulighed for, at vandselskaber, der har afholdt omkostninger til fusion, kan undtages fra det individuelle effektiviseringskrav. Forøgelse af driftsomkostningerne Opgørelsen af driftsomkostninger tager udgangspunkt i omkostningerne i perioden fra Forslaget indeholder en ny bestemmelse om, at driftsomkostningerne kan øges midlertidigt for selskaber, som har fået fastsat væsentlig lavere driftsomkostninger i prisloftet end deres faktiske driftsomkostninger. Der er dog foreslået en øvre grænse, således at driftsomkostningerne i 2013 maksimalt kan udgøre 95 % af selskabets faktiske driftsomkostninger i Forslaget indeholder endvidere en bestemmelse, som sikrer, at de pågældende selskaber også vil kunne indhente efterslæbet for Overholdelse af prisloftet Forslaget indeholder regler om, at der skal ske efterregulering, når et vandselskabs indtægter har været større eller mindre end det blev forudsat ved udmeldelse af prisloftet. Som en del af disse regler skal der tages stilling til, hvordan indtægter fra tilslutningsbidrag kan udjævnes. Høringsforslaget indeholder forslag til to forskellige måder at udjævne indtægterne fra tilslutningsbidragene. Ændring af reglerne om straksafskrivning af anlæg Hvis et anlæg tages ud af drift, skal der i dag ske straksafskrivning af restværdien. For at give en mere jævn likviditet foreslår Naturstyrelsen, at den historiske eller gennemførte investering fortsat afskrives efter den oprindelige levetid. Det foreslås, at en eventuel salgssum i forbindelse med at anlægget tages ud af drift, f.eks. ved salg af en bygning, medregnes i opgørelsen af, om prisloftet er overholdt. Fusionsomkostninger Forslaget indebærer, at Forsyningssekretariatet i særlige tilfælde kan undlade at fastsætte et individuelt effektiviseringskrav for vandselskaber i det følgende års prisloft, når selskabet har haft betydelige ekstraomkostninger til rådgivere mv. i forbindelse med fusion med andre vandselskaber. Har du spørgsmål til ovennævnte, er du velkommen til at kontakte advokat Rikke Søgaard Berth, rsb@horten.dk, advokat Line Markert, lma@horten.dk eller advokat René Frisdahl Jensen, rfj@horten.dk. SIDE 22 RET & INDSIGT/kort nyt

23 Nyansatte jurister i Horten Siden sidste nummer har vi i Horten budt velkommen til følgende jurister: Andrias Árnason Helmsdal, M&A Kenny Michael Andersen Cand.merc.jur., Bank&Finans Foreningen for Kommunal- og Forvaltningsret i Danmark byder i 2012 på følgende medlemsmøder Berettigede forventninger - særligt med henblik på forventningsprincippet og håndhævelse v/professor, dr.jur. ved Aarhus Universitet, Søren Højgaard Mørup 13. marts i København 15. marts i Aarhus Forvaltningsloven fylder 25 år v/professor, dr.jur. ved Københavns Universitet, Niels Fenger, om god forvaltningsskik og advokat Anders Valentiner-Branth, Horten, om opnåelsen af en mere effektiv forvaltning 19. april i Aarhus 25. april i København (samtidig afholdes foreningens generalforsamling) Udbetaling Danmark særligt om den forvaltningsretlige konstruktion v/kommitteret Jon Andersen, Folketingets Ombudsmand og souschef Jane Vitu, Pensionsstyrelsen 11. september i København 12. september i Aarhus Ombudsmandsinstitutionen i en ny tid mission og prioriteringer v/folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen 6. november i København 13. november i Aarhus Se endvidere foreningens hjemmeside og medlemsorienteringer for nærmere oplysninger om tidspunkt og sted for årets arrangementer Sekretariat: aktieselskabet Horten v/ advokat Anders Valentiner-Branth ( ) og advokat Line Markert ( ) SIDE 23 RET & INDSIGT/NYANSATTE JURISTER

24 Horten er blandt landets førende advokat firmaer. Vi rådgiver erhvervslivet og den offentlige sektor inden for alle juridiske specialer og har mere end 50 års erfaring som juridisk rådgiver for en lang række af landets kommuner, kommunale selskaber, offentlige myndigheder og virksomheder. Vi er 235 medarbejdere, heraf 110 jurister, der står klar til at tage hånd om din virksomheds eller kommunes behov for løsningsorienteret juridisk rådgivning. Ret & Indsigt på horten.dk Du kan også læse nye og gamle udgaver af Ret & Indsigt på vores hjemmeside Her kan du ligeledes opdatere dine abonnementsoplysninger og tilmelde dig Ret & Indsigt som onlinemagasin samt Hortens elektroniske nyhedsbreve inden for en lang række juridiske specialer. Horten Philip Heymans Allé 7 Box Hellerup Tlf Fax info@horten.dk