PwC s Bankseminar. Ulrik Nødgaard. 20. november 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PwC s Bankseminar. Ulrik Nødgaard. 20. november 2014"

Transkript

1 PwC s Bankseminar Ulrik Nødgaard 20. november 2014

2 Agenda Sektoren Stresstest, AQR Kreditstandarder kreditundersøgelsen ILAAP Tilsynsdiamant - LCR, SE Realkreditdiamanten Afvikling og genopretning (BRRD) MREL 2

3 Pengeinstitutternes udlån og nettorenteindtægter Figur: Pengeinstitutters udlån og garantier Figur: Pengeinstitutters nettorenteindtægter Kilde: Finanstilsynet Kilde: Finanstilsynet Anm.: Nettorenteindtægter for halvåret 2014 er skaleret op med 2 for at kunne sammenligne med de foregående år. 3 nettorenteindtægter under pres

4 Pengeinstitutternes netto gebyrindtægter Kilde: Finanstilsynet 4 men til dels modgået af gebyrindtægter

5 Pengeinstitutternes nedskrivninger Figur: Pengeinstitutternes udgiftsførte nedskrivninger på udlån, 1. kvartal kvartal 2014 Tabel: Spredning på udgiftsførte nedskrivninger, 1. halvår % 25% Median 75% 90% Gennemsnit (vægtet) 1. halvår ,00 0,11 0,39 0,70 1,20 0,27 Kilde: Finanstilsynet 5 nedskrivningerne falder, men fortsat stor spredning

6 Før og efter CRR/CRDIV - Egentlige kernekapitalprocenter Figur: Egentlige kernekapitalprocenter ultimo 2013 og 1. halvår 2014 Kilde: Finanstilsynet 6 samlet set begrænset ændring

7 Egentlig kernekapitalprocent dekomponeret Figur: Udviklingen i den egentlige kernekapitalprocent for sektoren, ultimo 2013 til 1. halvår 2014 Anm.: CRD-IV fradrag er navnlig kapitalandele. Andet CET1 omfatter kapitaltilførsler, konverteringer mv. Andet REA afspejler både faldende udlån og stigende risikovægte på misligholdte eksponeringer mv. Kilde: Finanstilsynet 7 CRR/CRDIV effekter modgås af andre bevægelser

8 Landbrug kr. Spredning på driftsresultat for landbrugssektoren * 2016* Bedste tredjedel Gennemsnit Dårligste tredjedel Note:*Angiver prognose Kilde: Videncenter for landbrug 8 Landbrugets gns. indtjening for forventes at falde

9 Konsekvenser for pengeinstitutterne af pressede landbrug OIV-identifikation Individuelle nedskrivninger Gruppevise nedskrivninger Solvensbehov Svage eksponeringer > 2 pct. af kapitalgrundlaget Øvrige kreditrisici: Uddrag fra solvensbehovsvejledningen: Instituttet skal vurdere, hvorvidt der er særlige kreditrisici i den øvrige kreditportefølje (under 2 pct. af kapitalgrundlaget), som ikke er tilstrækkeligt dækket af søjle I kravet. Hvis dette er tilfældet, skal der afsættes kapital til dækning heraf Instituttet skal lade den fremtidige udvikling indgå i vurderingen, herunder at en branche med gode eksponeringer kan vise sig at give tab fremadrettet, hvis instituttet forventer, at flere kunder kan få finansielle problemer fremadrettet. 9

10 Stresstest 2014 EBA Alle medlemslande 123 kreditinstitutter fra 22 medlemslande Forudgående gennemgang af institutternes aktiver (AQR) Samlet kapitalbehov på EUR 24,2 mia. fordelt på 24 institutter (ultimo 2013) Aktuelt behov på i alt EUR 9,5 mia. ECB Eurolande 130 kreditinstitutter Forudgående gennemgang af institutternes aktiver (AQR) Samlet justering af egenkapital efter AQR på EUR 47,5 mia. Samlet kapitalbehov på EUR 24,6 mia. fordelt på 25 institutter (ultimo 2013) Aktuelt behov på i alt EUR 9,5 mia. 10

11 Danske deltagere fremstår robuste i stresstesten Danske Bank, Nykredit, Jyske Bank og Sydbank har deltaget i EU-stresstesten 2014 Forudgående gennemgang af institutternes aktiver (AQR), med henblik på at sikre retvisende udgangspunkt I stresstesten fremskrives deltagernes kapitalgrundlag i henholdsvis et basisog stress-scenarie under fælles metodiske principper De danske deltagere opretholder i stress-scenariet, ultimo 2016, en egentlig kernekapital (CET1) i intervallet 10,9-13,6 pct. betydeligt over EBA s tærskelværdi på 5,5 pct. Egentlig kernekapital (CET1) - pct. af samlet risikoeksponering (REA) Danske Bank Nykredit Jyske Bank Sydbank Før - AQR, 1/ Efter - AQR, 1/ Basisscenario, ultimo Stress-scenario, ultimo Stress-scenario, ultimo 2016 (fuld indfaset CRR/CRD4) også under fuld indfaset CRR/CRDIV

12 AQR - omfang AQR metode fulgt ECB tilgangen så tæt som muligt Udvalgte porteføljer af udlån (største erhverv, CRE, SME, Landbrug, Retail og enkelte mere institutspecifikke yderligere erhvervsporteføljer) Udvalgte porteføljer udgjorde % af RWA (excl. stater og institutter) Udtaget kombination af stikprøver og ikke-tilfældigt udvalgte engagementer I alt udtaget omkring konsoliderede engagementer overvejende blandt kreditmæssigt svage kunder eller kunder med forøget risiko Udtaget stikprøver på i alt omkring ejendomme 12

13 AQR - Resultater mdkk Nedskrivningsbehov Andre justeringer AQR justering Danske Bank Nykredit Jyske Bank Sydbank I alt Nedskrivningsbehovet var fordelt på både erhvervs- og privatkunder. Både manglende konstatering af OIV og nedskrivningens størrelse, når der var konstateret OIV, udgjorde væsentlige årsager til behovet for yderligere nedskrivninger. Endvidere var for positive vurderinger af ejendomme en medvirkende årsag. 13

14 Resultaterne for de 10 største europæiske banker Tre banker har i stress-scenariet CET1 kapitalprocenter som ligger tæt på EBA s tærskelværdi: 5,5 < CET1 < 7 SSM: BPCE (FR) og UniCredit (IT) Begge udgør en betydelig andel af hjemlandets BNP (>50 procent) Ikke-SSM: RBS (UK) Egentlig kernekapital (CET1) - pct. af samlet risikoeksponering (REA) HSBC (UK) BNP Paribas (FR) Crédit Agricole (FR) Santander (ES) Barclay (UK) Før - AQR, 1/ Efter - AQR, 1/ Basisscenario, ultimo Stress-scenario, ultimo Stress-scenario, ultimo 2016 (fuld indfaset CRR/CRD4) cont'd RBS (UK) BPCE (FR) UniCredit (IT) Deutsche Bank (DE) BBVA (ES) Før - AQR, 1/ Efter - AQR, 1/ Basisscenario, ultimo Stress-scenario, ultimo Stress-scenario, ultimo 2016 (fuld indfaset CRR/CRD4) Anm.: Rangordnet efter størrelsen af de samlede risikoeksponeringer (REA) 14 CET1 kapitalprocenter i intervallet 6,7-9,3 pct. i stress-scenariet, ult. 2016

15 Sammenligning af AQR justeringer 1/1-2014, pct. CET1 før AQR CET1 efter AQR AQR justering Danske Bank 13,9 13,7 0,2 Nykredit 15,6 15,5 0,1 Jyske Bank 15,2 14,9 0,3 Sydbank 13,8 13,7 0,1 Vægtet gennemsnit, Danmark 0,2 Vægtet gennemsnit, Sverige 0,3 Vægtet gennemsnit, SSM 0,4 Vægtet gennemsnit, EBA 0,4 15

16 AQR - Regnskabsmæssig CVA På baggrund af en risikovurdering er der et enkelt institut, der er blevet udtaget til AQR s Trading Book Review, som opgørelsen af den regnskabsmæssig CVA er en del af. Regnskabsmæssig CVA afspejler risikoen forbundet med forringelser i kreditværdigheden af modparten i en handel med et afledt finansielt instrument (kreditværdijusteringer). Regnskabsmæssig CVA skal opgøres for alle afledte finansielle instrumenter med positiv dagsværdi i form af et tilgodehavende for banken og for alle modparter. Kreditværdijusteringerne skal foretages over resultatopgørelsen som en kursregulering af de afledte finansielle instrumenter. Regnskabsreglerne, herunder de internationale regnskabsstandarder (IFRS), er principbaserede og anviser ikke formler for opgørelsen af regnskabsmæssig CVA. Dette i modsætning til kapitaldækningsreglerne for CVA (CVA risk charge). 16

17 AQR - Regnskabsmæssig CVA Udgangspunktet for AQR en har været, at den regnskabsmæssige CVA skal opgøres ved maksimal brug af observerbare kreditrelaterede markedsdata og tilnærmede værdi udledt heraf for modparter uden observerbare data. Fradraget i CET1 skyldes hovedsagligt, at instituttet i høj grad har gjort brug af interne data baseret på instituttets tabshistorik. 17

18 Øget fokus på CVA Som følge af krisen er der kommet øget fokus, også fra tilsynenes side, på derivater og den modpartsrisiko, der følger heraf. Der er også som følge af krisen kommet et særskilt kapitalkrav til dækning af CVA det såkaldte CVA risk charge som dog ikke skal beregnes for eksempelvis ikke-finansielle modparter. Det nye kapitalkrav har også bevirket, at der er kommet øget fokus på den regnskabsmæssige opgørelse af CVA, hvor markedsstandarden har bevæget sig i retning af større og større brug af kreditrelaterede markedsdata så som CDS spreads eller proxy spreads i opgørelsen. Denne udvikling indebærer også, at interne PD er fra IRB-modeller ikke kan anvendes i opgørelsen af regnskabsmæssig CVA uden et add-on, der tager højde for, at PD erne anvendes i en dagsværdiopgørelse. Det er i høj grad ovenstående betragtninger, der har givet anledning til fradraget i CET1 i AQR-øvelsen 18

19 Fremadrettet CVA fokus Tilsynet vil i resten af 2014 og fremadrettet have fokus på CVA også som følge af tilsynets øgede fokus på anvendelsen af derivater. Det er særligt den regnskabsmæssige CVA, der vil være fokus på, herunder: Opgørelsesmetode Input parametre Herudover vil der også blive set på: Prisning af CVA hvordan tager institutterne højde for CVA, når de priser derivater? CVA risk charge er instituttets beregning korrekt? Der har været konstateret mange fejlindberetninger i COREP. 19

20 Undersøgelse vedr. kreditstandarder ved ny-udlån (1) Finanstilsynet har i foråret gennemført en spørgeskema undersøgelse af gruppe 1 og 2 institutternes kreditstandarder ved nyudlån til brug for Det Systemiske Risikoråd Undersøgelsen omhandlede erhvervseksponeringer inden for de tre kategorier: Udlejningsejendomme Virksomhedsopkøb Store erhvervskunder (virksomheder større end SMV) Institutterne blev i undersøgelsen bedt om at vurdere ændringer i egne og markedets kreditstandarder fra 2012 til

21 Undersøgelse vedr. kreditstandarder ved ny-udlån (2) Undersøgelsen viste en øget konkurrence om de bedste erhvervskunder Den skærpede konkurrence har medført lempeligere kreditvilkår for de mest modstandsdygtige store kunder, de bedst beliggende udlejningsejendomme og i et vist omfang inden for virksomhedsopkøb Den lempeligere kreditpolitik ses ved f.eks. lavere priser og slækkede krav til egenfinansiering og sikkerhedsstillelse Udtalelser i forbindelse med halvårsregnskaberne bekræfter billedet 21

22 Fokus på ny-udlån Opblødning af kreditstandarder kan være udtryk for en tilbagevenden til en mere normal verden men vigtigt, at lempelser er velbegrundede, og at der ikke lempes på de forkerte så institutterne ikke gentager fortidens fejl i jagten på vækst Finanstilsynet vil til efteråret gennemføre en målrettet undersøgelse af kredit- og bevillingsstandarderne for nyudlån i udvalgte pengeinstitutter 22

23 Revideret solvensbehovsvejledning øvrige kreditrisici Et institut skal vurdere, hvorvidt der er særlige kreditrisici i den øvrige del af kreditporteføljen under 2 pct. af kapitalgrundlaget. Den reviderede solvensbehovsvejledning præciserer forventningerne og giver eksempler. Et institut skal vurdere, om der i kreditporteføljen under 2 pct. er : Områder eller brancher med en unormal høj andel af svage eksponeringer (dvs. eksponeringer med bonitet 1 eller 2c). Udsigt til snarlig forværring af boniteten i en given branche. En høj koncentration på en given branche, der anses som værende risikofyldt. Instituttet skal vurdere, hvorvidt disse risici er tilstrækkeligt kapitaldækket i søjle I, og vurderingen skal dokumenteres. 23 Høring indtil 18. november

24 Nyt fra 2015 tilsynsproces om likviditet Likviditetsområdet er med CRD IV kommet med i den tilsynsmæssige kontrol- og vurderingsproces Ifølge CRD IV, artikel 98, stk. 1e og stk. 2 skal den tilsynsmæssige kontrol og vurdering bl.a. omfatte institutternes eksponering for, måling og styring af likviditetsrisiko, herunder udvikling af analyser til alternative scenarier, forvaltning af risikoafbødningsinstrumenter (navnlig likviditetsbuffernes niveau, sammensætning og kvalitet) og effektive beredskabsplaner og med henblik herpå foretager de kompetente myndigheder regelmæssigt en omfattende vurdering af kreditinstitutternes overordnede styring af likviditetsrisikoen og fremmer udviklingen af sunde interne metoder Reviderede EBA guidelines om tilsynsmæssig kontrol og vurderingsproces Inkluderer som noget nyt bl.a. likviditetsområdet EBAs GL forudsætter input fra institutterne i form af institutternes egen vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici (ILAAP) Dansk implementering via Bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Forslag til revideret bekendtgørelse sendt i høring 10. okt (høring slutter 31. okt) 24

25 Et instituts vurdering af likviditetsposition og risici, proces Alle penge- og realkreditinstitutter skal fra 2015 opgøre og vurdere deres likviditetsposition og likviditetsrisici (ILAAP) årligt Overvejelserne skal dokumenteres og dokumentationen indsendes til tilsynet Dokumentationen på likviditetsområdet vil indgå i tilsynets vurdering af kreditinstitutterne på linje med dokumentation af solvensbehovet Proportionalitet både på indhold og proces: Institutterne kan vælge om dokumentationen skal være et særskilt dokument eller et særskilt afsnit i institutternes nuværende dokumentation for opgørelse af solvensbehovet Samme indberetningsfrist for dokumentation om solvensbehov hhv. likviditet Indberetningsfristen er 2. marts 2015 Pengeinstitutter i gruppe 4 skal ikke indberette Dokumentationen forventes at være mere omfattende for store og komplekse institutter end for små og simple institutter. Institutterne kan undlade at analysere emner, der ikke er relevante 25

26 Hvad skal institutterne opgøre og vurdere? Indhold i vejledning om opgørelse og vurdering af likviditetsposition og risici: Opgørelse og vurdering af likviditet likviditetsposition på kort og mellemlangt sigt behov for og tilvejebringelse af intradag likviditet likviditetsbuffer og likviditetsstresstests Opgørelse og vurdering af funding instituttets aktuelle funding profil funding planen markedsadgang til funding (både aktuelt og under stress) Beskrivelse og vurdering af risikostyring af likviditet og funding Instituttets egen vurdering af den samlede likviditetsposition og likviditetsrisikoniveau. Obligatoriske bilag: instituttets likviditetspolitik dokumentation for bestyrelsens behandling og godkendelse af dokumentationen for opgørelse og vurdering af likviditetsposition og -risici. 26

27 Likviditetsoverdækning og funding ratio i Tilsynsdiamanten Nuværende pejlemærker: Likviditetsoverdækning ( 152) > 50 % Funding ratio < 1 Tilsynet HAR tænkt og resultatet er: vi holder fast i de velkendte pejlemærker lidt endnu! Melding forår 2014: Tilsynet vil tænke over nye pejlemærker LCR er jo på vej 27 og analyserer igen i løbet af 2015

28 LCR delegeret retsakt (1) Kommissionen vedtog d. 10. oktober 2014 den delegerede retsakt for LCR. Retsakten er nu sendt videre til behandling i Parlamentet og Rådet. Parlamentet (simpelt flertal) og Rådet (kvalificeret flertal) kan nedlægge veto imod retsakten, men kan ikke kræve ændringer. Denne proces kan tage op til 6 måneder. LCR kravet vil, såfremt der ikke nedlægges veto, træde i kraft 1. oktober

29 LCR delegeret retsakt (2) I Danmark vil LCR kravet blive indfaset på linje med det i CRR anbefalede 2015 Jan-2016 Jan-2017 Jan-2018 Jan % 70% 80% 90% 100% Dog vil kravet for SIFIer blive på 100 pct. fra 2015, såfremt realkreditobligationer vurderes at have opnået en tilstrækkeligt favorabel behandling. Politisk beslutning i forligskredsen bag bankpakke 6. Ifølge den delegerede retsakt kan visse realkreditobligationer indregnes som level 1 aktiver i LCR, dog med et haircut på 7 pct. Desuden kan covered bonds samlet set højst udgøre 70 pct. af den samlede likviditetsbuffer. 152-kravet f0rventes fastholdt frem til udgangen af

30 Krav til realkreditobligationer for at kunne tælle med i LCR Udvalgte krav til niveau 1 dækkede obligationer i den delegerede retsakt om LCR: SDO, SDRO eller RO Dækkede obligationer vurderet som ECAI 1 (AAA til AA-) Seriestørrelse på min. 500 mio. EUR En overdækning af sikkerhedsstillelse på 2 % Ikke egen-udstedte Indgår i niveau 1 aktiver med et haircut på mindst 7 % Udvalgte krav til niveau 2a dækkede obligationer i den delegerede retsakt om LCR: SDO, SDRO eller RO Dækkede obligationer vurderet som ECAI 2 (A+ til A-) Seriestørrelse på min. 250 mio. EUR En overdækning af sikkerhedsstillelse på 7 % Ikke egen-udstedte Indgår i niveau 2a aktiver med et haircut på mindst 15 %. Må samlet udgøre max. 70 pct. af LCR likviditetsbuffer 30

31 Tilsynets forventninger til indfasning af LCR Niveauet på max 70 % dækkede obligationer i de likvide aktiver i LCR svarer ca. til den andel, som dækkede obligationer i dag udgør af de danske pengeinstitutters likvide buffer opgjort i henhold til 152 i FIL Nogle institutter holder flere realkreditobligationer end det, der kan tælles med i LCR portefølje-omlægninger kan være nødvendige Finanstilsynet vurderer, at indfasningen af LCR vil være håndterbar for de danske institutter Tilsynet bliver ofte mødt med udsagnet om, at LCR-kravet begrænser hvilke realkreditobligationer de danske kreditinstitutter må holde Det er ikke sandt Kreditinstitutterne må holde lige så mange dækkede obligationer, de vil Den delegerede retsakt om LCR sætter rammerne for, hvor mange dækkede obligationer, institutterne kan tælle med i LCR, og hvilken kvalitet de dækkede obligationer skal have i LCR 31

32 Tilsynsdiamanten Store eksponeringer, nyt pejlemærke Det nye pejlemærke skal imødegå den risiko, der knytter sig til et institut med mange engagementer 5-10 pct. af basiskapitalen, som ikke tæller med i det nuværende pejlemærke Summen af store eksponeringer sættes i forhold til egentlig kernekapital (CET1), da kun egentlig kernekapital med sikkerhed er fuldt tabsabsorberende i en going concern CET1 er stadig kapital af en højere kvalitet Formålet med diamanten er at begrænse risici på et tidligt tidspunkt. Hybrid kernekapital, der kun er tabsabsorberende i en stresset situation, er derfor mindre relevant her. Grænseværdien kalibreres i overensstemmelse med, at der anvendes CET1. Sum (SE20)/CET1 < grænseværdi Grænseværdien vil blive kalibreret under hensyntagen til, at sunde pengeinstitutter skal kunne drive profitabel bankvirksomhed Sektoren bliver inddraget og hørt, før grænseværdien fastsættes Dataindsamling i proces 32 grænseværdien er ikke fastlagt endnu

33 Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter (forslag 11. september 2014) Store eksponeringer Udlånsvækst Begrænsning af lån med kort funding Låntagers renterisiko Afdragsfrihed 33

34 Konsekvenser for realkreditinstitutters långivning Der er tale om en tilskyndelse til gradvis tilpasning mod en endnu mere robust realkreditsektor i lyset af sektorens store samfundsmæssige betydning og den risikoforøgelse, der er konstateret i sektoren. Diamanten understøtter en udvikling, der allerede er i gang i nogle institutter, og sætter nogle rammer for de institutter, der ikke har gjort så meget endnu. Det er vurderingen, at institutterne kan komme i mål inden 2018/2020 uden alt for store konsekvenser for udlånet. Der iværksættes en selvstændig pengeinstitutindberetning for at undgå, at de risikable lån flytter fra realkreditsektoren til pengeinstitutterne. 34

35 Konkurrencen til pengeinstitutter (I) Pengeinstitutter, der ikke udsteder SDO er: Alene målrettet afdragsfrihed. Målrettet udlån, hvor pengeinstitutter er i konkurrence med realkreditinstitutter, dvs. forskellige former for prioritetslån. Ikke den supplerende finansiering over lånegrænsen for realkredit. Indberetningerne fra institutterne i gruppe 1 og 2 skal være tilstrækkelige til, at Finanstilsynet kan beregne værdien af pejlemærket for det enkelte instituts lån og samtidig følge udviklingen i både tæller (afdragsfrie lån i LTV-båndet pct. af lånegrænsen for realkreditinstitutter) og nævner (samlet udlån med sikkerhed i ejerboliger og fritidshuse). Fokus på den fremadrettede vækst (frem for fx niveau af pejlemærke). Hvis væksten er for stor, vil Finanstilsynet gribe ind. 35

36 Konkurrencen til pengeinstitutter (II) Pengeinstitutter, der ikke udsteder SDO er: Lån under kr. undtages fra indberetningen For de mindre pengeinstitutter (gruppe 3) vil det være tilstrækkeligt med en mere overordnet (ikke LTV baseret) indberetning af omfanget af lån med pant i ejerboliger og fritidshuse. Institutter i gruppe 4 undtages fra indberetningen. Der vil blive set på, hvordan LTV-kravene for gruppe 1 og 2 kan formuleres, så de ikke påfører unødvendige byrder. Branchen vil blive inddraget i den konkrete udformning af indberetningsløsningen. Finanstilsynet vil iværksætte indberetningen allerede i 2015 for pengeinstitutter mhp. også at overvåge tilpasningsperiode 36

37 Høringssvar fra den offentlige høring Rejste problemstillinger: Afdragsfrihed: Konsekvenser for boligmarkedet uden for de større byer Forslag til alternative pejlemærkeformuleringer målrettet afdragsfrihed i udlånsporteføljerne Lån med kort funding: Overholdelse af pejlemærke vs. fleksibilitet ved planlægning af auktioner Forhold til pengeinstitutter: Er der behov for overvågning af tilsvarende bankprodukter? Behov for præcisering af hvordan produkterne skal overvåges 37 revideret version senere på året

38 Videre proces for tilsynsdiamanten 1. Offentlig høring af diamant afsluttet 2. Påbegyndelse af fast indberetning af diamantdata til Finanstilsynet [fra 2016] 3. Iværksættelse af diamant 1. januar 2018, dog 1. januar 2020 for pejlemærker om kort funding og afdragsfrihed 38

39 Initiativer for modvirkning af prisbobler på ejendomsmarkedet I vejledningen om sund kreditgivning anføres, at et pengeinstitut almindeligvis ikke må yde boliglån medmindre låntager stiller med en udbetaling på 5 pct. Initiativ 1 Krav om 5 pct. udbetaling ved pengeinstitutters ydelse af boliglån til privatkunder Krav fastsættes i god skik bekendtgørelse Fastsættelsen af nærmere principper i vejledningen om sund kreditgivning Initiativ 2 Positiv likviditet ved belåning af erhvervsejendomme Yderlig konkretisering af eksisterende krav i bekendtgørelsen om ledelse og styring (bilag 1) 39

40 Initiativ I: Udbetalingskrav på 5 pct. ved privatudlån Kunden skal stille med 5 pct. af ejendommens værdi i udbetaling ved boligkøb Udbetalingskrav Formål at sænke belåningsniveauet for derved at gøre kunderne mere robuste over for udsving i ejendomspriser Element af afprøvning af kundens opsparingsevne inden købet Vil mindske risiko for at låntager sætter sig for dyrt Erfaringerne fra finanskrisen peger på vigtighed af tiltaget I praksis Svarer til nuværende praksis hos institutterne Gennemføres ved ændring af bekendtgørelse om God Skik Hovedregel som kan fraviges ved særlig forsvarlighedsvurdering og kunderådgivning Tiltag kendes fra de øvrige nordiske lande Vil ikke presse aktuelt boligmarked, men beskytte mod fremtidige slækkelser i kreditpolitik Formentlig størst betydning i større byer med dyre boliger 40

41 Initiativ II: Positiv likviditet ved erhvervsudlån Krav om at erhvervsejendomme kan generere positiv likviditet. Omfatter ejendommens afkastpotentiale og kundens likviditet Skal imødegå problemet vedr. belåning alene ud fra antagelse om prisstigninger Formål at mindske institutternes sårbarhed ift. den spekulative del af ejendomssektoren I praksis 41 Vurdering af ejendommens indtjeningsmuligheder, samt kundens fremtidige likviditetssituation Krav om positiv likviditet kan fraviges ved særligt gode kunder, og på basis af en særlig grundig kreditvurdering Ændring og konkretisering af bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Omfatter både pengeinstitutter og realkreditinstitutter

42 BRRD - Den videre proces Banking recovery and resolution directive Præhøring september Høring oktober - november Fremsættelse december 2014 Ikrafttræden 1. juni

43 BRRD - Afviklingsmyndighed Ny arbejdsdeling mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet: Finanstilsynet afviklingsmyndighed, når instituttet er going concern Finansiel Stabilitet afviklingsmyndighed når instituttet er gone concern Arbejdsdelingen betyder, at Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet i fællesskab udarbejder afviklingsplaner. Finanstilsynet har ansvaret for den endelige beslutning, herunder påbud om at fjerne hindringer for afvikling Finanstilsynet vurderer i samarbejde med Finansiel Stabilitet kravet om nedskrivningsegnede passiver i forhold til det enkelte institut Finanstilsynet træffer afgørelse om eventuel nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter for at forsøge at holde instituttet going concern Finansiel Stabilitet skal vurdere om afviklingsbetingelserne er opfyldt. Her vil en væsentlig opgave være værdiansættelsen af instituttet samt selve afviklingshandlingen 43

44 BRRD - Genopretningsplaner Skærpelse af de gældende krav til udformningen af institutternes genopretningsplaner: Passende kriterier og procedurer til at sikre rettidig gennemførelse af genopretningsforanstaltningerne Bredt udvalg af genopretningsmodeller Scenarier med alvorlig makroøkonomisk og finansiel stress Foranstaltninger, som virksomheden kan træffe, når betingelserne for tidlig indgriben er opfyldt Genopretningsplaner skal både adressere de situationer, hvor der er tale om en betydelig forværring af den finansielle situation, og situationer hvor der er tale om en hastig forværring For institutter, som indgår i en koncern, vil udarbejdelsen af genopretningsplaner som udgangspunkt skulle ske på koncernniveau, evt. med koordinering i et tilsynskollegium 44

45 BRRD - Genopretningsplaner EBA: Reguleringsmæssig teknisk standard om indholdet af genopretningsplaner Retningslinjer om de forskellige scenarier i genopretningsplaner Proportionalitet: CRD IV: Institutter med balance under 1 mia. kr.: Ikke krav om genopretningsplan BRRD: Institutter med balance under 1 mia. kr.: Indsende kapitalfremskaffelsesplan Endelig får Finanstilsynet med BRRD styrkede indgrebsmuligheder, fx kan Finanstilsynet påbyde instituttet at nedtone risikoprofil, herunder likviditetsrisikoen, revidere strategi og struktur, og foretage ændringer i ledelsesstrukturen 45

46 BRRD - Genopretning, tidlig indgriben og afvikling Tidlig indgriben, art. 27 Afvikling, Genopretning art. 32 Buffer Søjle 2 46

47 Reaktion Trigger BRRD -Triggere og tilsynsreaktioner Brud på indikatorer i genopretningsplan Brud på buffere Overtrædelse eller forventet overtrædelse i nær fremtid af CRR/CRD IV bestemmelser Brud på søjle 1 krav eller forventet brud Genopretning Tidlig indgriben, art. 27 Afvikling, art. 32 Aktivering af kapitalbevaringsplan Evt. aktivering af genopretningsplan Krav om særlige foranstaltninger Evt. omstrukturering af gæld Krav til ledelsen Evt. afskedige ledelsen Overdragelse til afviklingsmyndighed 47

48 Bidrag til Garantiformuen og til ny afviklingsformue(1) Garantifonden for indskydere og investorer : Fremadrettet indskyder- og investorgarantiordningen (Garantiformuen) Bidrag i dag: Pengeinstitutternes samlede årlige bidrag til Fondens pengeinstitutafdeling udgør 2,5 promille af de dækkede nettoindskud, indtil pengeinstitutafdelingens formue (målniveau) overstiger 1. pct. af de dækkede nettoindskud Målniveauet forventes nået i 2015 forudsat ingen udbetalinger fra Fonden Bidrag efter gennemførelse af indskyderdirektivet (formentlig først fra 2016 afventer EBA retningslinjer om beregning af bidrag frist 3. juli 2015) Der vil blive fastsat årlige bidrag på baggrund af instituttets dækkede indskud (brutto) og risikoprofil. Højere risiko, medfører højere bidrag Målniveauet er 0,8 pct. af de dækkede indskud*, hvilket skal nås senest 3. juli Finansiel Stabilitet kan på vegne af Garantiformuen beslutte, at op til 30 pct. af de disponible finansielle midler kan udgøres af betalingsforpligtelser Målniveauet forventes nået i 2015 forudsat ingen udbetalinger fra Fonden/Garantiformuen 48 * Indskud op til EUR indgår i målniveauet

49 Bidrag til Garantiformuen og til ny afviklingsformue (2) Risikobaserede bidrag til Garantiformuen EBA retningslinjer Principper i retningslinjerne Objektivitet og gennemsigtighed Skal indeholde elementer fra alle kategorier: Kapital Likviditet og Funding Asset Quality Forretningsmodel og ledelse Potentielle tab for Garantiformuen Hver kategori indeholder obligatoriske indikatorer. 75 pct. af indikatorer er fastsat af EBA inkl. minimumsvægt Fleksibilitet overladt til medlemslandene* 25 pct. af indikatorerne kan fastlægges nationalt Bucket-metoden eller sliding scale Måske tærsklerne for bucket-metoden De mest risikable institutter skal som udgangspunkt betale fire gange mere end de mindst risikable 49 *Forbehold for endelig udformning

50 Bidrag til Garantiformuen og til ny afviklingsformue (3) Med BRRD indføres i tilknytning til Garantiformuen en afviklingsformue: Formål: Afviklingsmyndigheden skal på effektiv vis kunne anvende afviklingsværktøjerne og beføjelserne Målniveau: 1. pct. af de dækkede indskud (brutto) 31. december 2024 Mulighed for at niveauet består af 30. pct. betalingsforpligtelser Årlige bidrag, der fastsættes på baggrund af: 1) institutternes passiver fratrukket kapitalgrundlaget og dækkede indskud (det ikkerisikojusterede element) 2) en individuel fastsat risikojustering på baggrund af instituttets risikoeksponering, finansieringskilder, finansielle situation og kompleksitet m.v. Kommissionen beføjet til at udstede delegeret retsakt om risikobaseret bidrag og har igangsat arbejdet Afviklingsformuen afskilt fra Garantiformuen to forskellige formuer, der også anvendes forskelligt begge administreres af Finansiel Stabilitet 50

51 BRRD artikel 45 (MREL) Med gennemførslen af BRRD artikel 45, skal pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, fremadrettet opfylde et minimumskrav til nedskrivningsegnede passiver (MREL). Lovforslaget er sendt i høring. Artikel 45 foreslås gennemført i i lov om finansiel virksomhed. Direktivnær implementering. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed skal udarbejde tekniske standarder (RTS) der nærmere skal præcisere de kriterier, som det enkelte instituts krav til nedskrivningsegnede passiver skal fastsættes på baggrund af. 51

52 Store institutter MREL krav Afviklingsplan: Rekapitalisering. Medfører højt rekapitaliseringsbeløb (RB) Konsekvens: Forventeligt dobbelt så stort som kapitalkravet 52

53 Store institutter eksempel på nedskrivning og rekapitalisering 53

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I BEK nr 724 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juni 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr.122-0026 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I I medfør af 71 a, stk. 4, 71 b, stk. 6, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. september 2015

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,

Læs mere

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Læs mere

Vejledning om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter

Vejledning om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter Vejledning om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I *** Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og anvendelsesområde 2. Proportionalitet og forenklede genopretningsplaner

Læs mere

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 Den lille Bikubes bestyrelse har drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder

Læs mere

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver Er SIFI-kravene baseret på et for løst grundlag? Notat fra sekretariatet, september 2013 1 Konklusioner Ved overgang til Basel II regler i 0 erne, fik danske kreditinstitutter

Læs mere

En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar.

En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar. Realkreditforeningen takker for muligheden for at

Læs mere

PwC s bankseminar 2013. Ulrik Nødgaard. 13. november 2013

PwC s bankseminar 2013. Ulrik Nødgaard. 13. november 2013 PwC s bankseminar 2013 Ulrik Nødgaard 13. november 2013 Agenda Nedskrivninger Seneste udvikling i sektoren Ændring af 8+ vejledning Krisehåndteringsdirektiv og Bankunion AQR/CA IRB Likviditet, indfasning

Læs mere

SIFI At være eller ikke være

SIFI At være eller ikke være SIFI At være eller ikke være Jesper Berg Finansanalytikerforeningen 17.4.2013 18-04-2013 1 Hvorfor - fra Rasmus Klump til Armageddon et skridt for langt 18-04-2013 2 Agenda Forskellen på bank og realkredit

Læs mere

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer Afsnit I Baggrund En finansiel virksomhed må efter 182, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet

Læs mere

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16 Sparekassen Thy CVR-Nr. 24 25 58 16 Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital pr. 30. juni 2014 Risikorapport 30. juni 2014 - Sparekassen Thy Indholdsfortegnelse Indledning 3 Solvensbehov

Læs mere

Finansrådet. Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet

Finansrådet. Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet Finansrådet - Hotel Munkebjerg den 11. september 2006 Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet 1 Først vil jeg sige - tak for invitationen til at tale her i dag ved denne konference. Jeg

Læs mere

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OM OPGØRELSE AF RISIKOEKSPONERINGER, KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV 2015

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OM OPGØRELSE AF RISIKOEKSPONERINGER, KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV 2015 RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OM OPGØRELSE AF RISIKOEKSPONERINGER, KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV 2015 Risikooplysninger for 1. halvår 2015 for Saxo Privatbank A/S 1. Uddybning af metoder

Læs mere

Halvårsrapport For perioden 01.01.2014 30.06.2014

Halvårsrapport For perioden 01.01.2014 30.06.2014 Halvårsrapport For perioden 01.01.2014 30.06.2014 Coop Bank A/S CVR-nr. 34 88 79 69 / Indhold Indhold 3 Beretning Ledelsesberetning 3 Ledelsespåtegning 5 6 Halvårsregnskab Resultat- og totalindkomstopgørelse

Læs mere

Først beskrives de ændringer til regnskabsbekendtgørelsen, som har virkning fra og med aflæggelsen af årsrapporten for 2014.

Først beskrives de ændringer til regnskabsbekendtgørelsen, som har virkning fra og med aflæggelsen af årsrapporten for 2014. Til bestyrelsen og direktionen 12. december 2014 Orienteringsbrev fra Finanstilsynet om regnskabsaflæggelse for 2014 for kreditinstitutter m.fl. FINANSTILSYNET Århusgade 110 2100 København Ø Tlf. 33 55

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

Tilsyn, risikovægtede aktiver og kapital. 31. oktober 2013

Tilsyn, risikovægtede aktiver og kapital. 31. oktober 2013 Tilsyn, risikovægtede aktiver og kapital 31. oktober 2013 IRB fordele og udfordringer Med implementering af Basel II primo 2007 blev standardiserede risikovægte suppleret med muligheden for at anvende

Læs mere

Vejledning om risikostyring på likviditetsområdet for penge- og realkreditinstitutter

Vejledning om risikostyring på likviditetsområdet for penge- og realkreditinstitutter (xxxxxxxx) Udskriftsdato: xx. xxx 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin.,Finanstilsynet, j.nr. xxx-xxxx Vejledning om risikostyring på likviditetsområdet for penge-

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 2 Tilfredsstillende indtjening, solide økonomiske nøgletal og rekord mange nye kunder i Middelfart

Læs mere

Delårsrapport 1. 3. kvartal 2014

Delårsrapport 1. 3. kvartal 2014 28-10-2014 1 Delårsrapport 1. 3. kvartal 2014 Sydbanks plan for at øge lønsomheden skaber nu resultater Telekonference 28. oktober 2014 28-10-2014 2 Dagsorden Regnskabet for 1. 3. kvartal 2014 Indtjening

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister (Henrik Sass Larsen) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister (Henrik Sass Larsen) Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister (Henrik Sass Larsen) Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og

Læs mere

Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov.

Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Kapitalredegørelse for Frørup Andelskasse årsregnskab 214. Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og kapitalbehov 31.03.2015. CVR-nr. 65746018

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og kapitalbehov 31.03.2015. CVR-nr. 65746018 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og kapitalbehov 31.03.2015 CVR-nr. 65746018 Næstved afd. har fået godt fat siden åbningen i 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 1. Opdeling af internt opgjort tilstrækkeligt

Læs mere

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014.

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov

Læs mere

Halvårsrapport 2015. 1. halvår

Halvårsrapport 2015. 1. halvår Halvårsrapport 2015 1. halvår Halvårsrapport 2015 2 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning Side 4 Ledelsespåtegning Side 7 Hovedtal og nøgletal Side 8 Resultatopgørelse Side 9 Balance Side 10 Egenkapitalopgørelse

Læs mere

kraka Danmarks uafhængige tænketank

kraka Danmarks uafhængige tænketank kraka Danmarks uafhængige tænketank Risikovægte og SIFI-krav 31. oktober, 2013 Fire overordnede pointer: SIFI-aftalen ser umiddelbart ud til at være en del lempeligere end forslaget fra ekspertudvalget

Læs mere

Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter.

Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter. 1. Indledning og resume: Til bestyrelsen i Fælleskassen Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter. Formålet med denne rapportering er

Læs mere

CVR-nr. 34 88 79 69. Ledelsesberetning / Ledelsespåtegning / Halvårsregnskab / Selskabsoplysninger. Coop Bank A/S HALVÅRSRAPPORT

CVR-nr. 34 88 79 69. Ledelsesberetning / Ledelsespåtegning / Halvårsregnskab / Selskabsoplysninger. Coop Bank A/S HALVÅRSRAPPORT CVR-nr. 34 88 79 69 Coop Bank A/S HALVÅRSRAPPORT For perioden 01.01.2015 30.06.2015 INDHOLD 3 BERETNING Ledelsesberetning 3 Ledelsespåtegning 5 6 HALVÅRSREGNSKAB Resultat- og totalindkomstopgørelse 6 Balance

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 1 Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 2

Læs mere

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.03.2012 0 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1

Læs mere

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Til Københavns Fondsbørs 16. august 2007 Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Læs mere

Markedsudvikling i 2008 for realkreditinstitutter

Markedsudvikling i 2008 for realkreditinstitutter Markedsudvikling i 2008 for realkreditinstitutter 1. Konklusioner Realkreditinstitutterne er på den SDO baserede långivning forpligtet til stille supplerende sikkerhed, såfremt værdien af den belånte ejendom

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Konklusioner Resultat før skat er steget kraftigt i 2005 (rekord højt). Stigende nettorente- og gebyrindtægter og større kursgevinster på værdipapirbeholdninger.

Læs mere

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. september 2013

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2013 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2013 med følgende overskrifter: København, 29. januar 2014 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2013 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2014 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Tilstrækkelig kapitalgrundlag og solvensbehov 31.12.2014. CVR-nr. 65746018

Tilstrækkelig kapitalgrundlag og solvensbehov 31.12.2014. CVR-nr. 65746018 Tilstrækkelig kapitalgrundlag og solvensbehov 31.12.2014 CVR-nr. 65746018 Møns Bank har åbnet filial i Næstved i november 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 1. Beskrivelse af kapitalbehovsmodel

Læs mere

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN I henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20 er det sparekassen pålagt at offentliggøre oplysninger omkring sine finansielle risici og sine

Læs mere

Vedtagne love i 2. kvartal 2007

Vedtagne love i 2. kvartal 2007 Vedtagne love i 2. kvartal 2007 I 2. kvartal 2007 er der vedtaget fire love på Finanstilsynets område: Lov nr. 397 af 30. april 2007 Lov om ændring af lov om investeringsforeninger og specialforeninger

Læs mere

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 5 sider i alt Tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt BRFkredit offentliggør hermed tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt for realkreditobligationer,

Læs mere

Fastsættelse af solvenskrav. 1. Indledning

Fastsættelse af solvenskrav. 1. Indledning 26. august 2009 Fastsættelse af solvenskrav 1. Indledning Finanstilsynet foretog undersøgelse af Skælskør Bank A/S i perioden 16. 20. marts og 31. marts 1. april 2009. Undersøgelsen var primært rettet

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Fondsbørsmeddelelse nr. 8 6. maj 2003 Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Realkredit Danmark 1. kvartal 2003 1/7 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG

Læs mere

Danske Banks resultat i de første tre kvartaler af 2014: 10,1 mia. kr. efter skat Forventningerne til årets resultat opjusteres

Danske Banks resultat i de første tre kvartaler af 2014: 10,1 mia. kr. efter skat Forventningerne til årets resultat opjusteres Til redaktionen Koncernkommunikation Holmens Kanal 2-12 1092 København K Telefon 45 14 56 95 30. oktober 2014 Danske Banks resultat i de første tre kvartaler af 2014: 10,1 mia. kr. efter skat Forventningerne

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

Opgørelse af solvens

Opgørelse af solvens CS01 Opgørelse af solvens 1. Basiskapital efter fradrag (CS03, post 12)... 1 2. Vægtede poster i alt (CS06, post 8)... 2 3. Solvensprocent, jf. 124, stk. 2, eller 125, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed

Læs mere

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del Bilag 49 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 20. november 2012 [Det talte ord gælder] Samråd i ERU spørgsmål J: Hvad kan ministeren oplyse om Tønder

Læs mere

Halvårsrapport 2014. Søndergade 12A, Balling, 7860 Spøttrup CVR-nr. 10 757 711

Halvårsrapport 2014. Søndergade 12A, Balling, 7860 Spøttrup CVR-nr. 10 757 711 Halvårsrapport 2014 Søndergade 12A, Balling, 7860 Spøttrup CVR-nr. 10 757 711 Halvårsrapport 2014 2 Indholdsfortegnelse Oplysninger om Sparekassen Balling Side 3 Ledelsesberetning Side 4 Hovedtal og nøgletal

Læs mere

Stadil Sparekasse. Risikorapport pr. 31.12.2014

Stadil Sparekasse. Risikorapport pr. 31.12.2014 Stadil Sparekasse Risikorapport pr. 31.12.2014 Indholdsfortegnelse Side I Målsætninger og risikopolitikker 1 II Anvendelsesområde 2 III Kapitalgrundlag 3 V Individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

Februar 2014 Finansiel styringspolitik

Februar 2014 Finansiel styringspolitik Februar 2014 Finansiel styringspolitik Finansiel styringspolitik HAB Indholdsfortegnelse 1. Formål 1 1.1. Identifikation 1 1.2. Ikrafttrædelse 1 1.3. Retningslinjer 1 2. Intern bemyndigelse 2 2.1. Organisationsbestyrelsens

Læs mere

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2013 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 2 Resultat på 27,5 mio. kr. efter skat i Middelfart Sparekasse Middelfart Sparekasse leverer et

Læs mere

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning.

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Beslutning om størrelsen af Andelskassen Oikos nødvendige kapital og solvensbehov er truffet med baggrund i nedenstående beregning

Læs mere

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16 Sparekassen Thy CVR-Nr. 24 25 58 16 Halvårsrapport 2012 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning 1-4 Ledelsespåtegning 5 5 års hoved- og nøgletal 6 Resultatopgørelse 7 Balance 8 Kapitalbevægelser 9 Kernekapital,

Læs mere

Nedskrivninger udvalgte praktiske udfordringer Regelgrundlaget. PwC

Nedskrivninger udvalgte praktiske udfordringer Regelgrundlaget. PwC www.pwc.dk Praktiske udfordringer med opgørelse af nedskrivninger og solvens/solvensbehov v/statsautoriseret revisor Michael Laursen og statsautoriseret revisor Heidi Brander, Revision. Skat. Rådgivning.

Læs mere

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015.

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015. 9. september 2014 Nyhedsbrev Bank & Finans Implementering af Solvens II-Direktivet i dansk ret Finanstilsynet sendte den 28. august 2014 lovforslag ( Lovforslaget ) til implementering af dele af Europa-Parlamentets

Læs mere

Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn

Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn CVR. NR. 66 67 10 11 Risikorapport Pr. 31.12.2013 Risikorapport i henhold til Kapitaldækningsbekendtgørelsen I henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen bilag 20 skal

Læs mere

Den danske pengeinstitutsektor 2011 udgives af Niro Invest ApS, Dæmringsvej 21, DK-2900 Hellerup, tlf. +45 51 99 50 30, www.niroinvest.

Den danske pengeinstitutsektor 2011 udgives af Niro Invest ApS, Dæmringsvej 21, DK-2900 Hellerup, tlf. +45 51 99 50 30, www.niroinvest. 2 Den danske pengeinstitutsektor 2011 udgives af Niro Invest ApS, Dæmringsvej 21, DK-2900 Hellerup, tlf. +45 51 99 50 30, www.niroinvest.dk, e-mail: nicholas@niroinvest.dk. Nærværende rapport er baseret

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 27. marts 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 27. marts 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 27. marts 2009 26. marts 2009. Nr. 231. Bekendtgørelse om ansøgning om individuel statsgaranti efter lov om finansiel stabilitet I medfør af 16 b, stk. 3, 16 c, stk. 4 og

Læs mere

meretal Halvårsrapport 2010

meretal Halvårsrapport 2010 meretal Halvårsrapport 2010 Halvårsrapport, 1. halvår 2010 Broager Sparekasse Storegade 27, 6310 Broager CVR-nr. 66 32 85 11 / Reg.nr. 9797 Indholdsfortegnelse Oplysninger om Broager Sparekasse 6 Ledelsens

Læs mere

1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 4

1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 4 Indhold Side 1. Indledning... 3 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 4 2.1 Grundlag for kapitalstyring...4 2.2 Risikoidentifikation...4 2.3 Den interne vurdering

Læs mere

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2010 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov 2.1 Beskrivelse af solvensbehovsmodel

Læs mere

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Oplæg ved bankdirektør Martin Kviesgaard, 22. september 2015 Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Introduktion til GrønlandsBANKEN Forretningsomfang:

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S Den 15. februar 2007 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K. --------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse

Læs mere

Overskuddet understøttes af en rekordstor tilgang af nye kunder, af vækst i indlån og udlån og af fald i nedskrivninger på udlån.

Overskuddet understøttes af en rekordstor tilgang af nye kunder, af vækst i indlån og udlån og af fald i nedskrivninger på udlån. Halvårsrapport 2015 Overskud på 16,7 mio. kr. før skat Overskuddet understøttes af en rekordstor tilgang af nye kunder, af vækst i indlån og udlån og af fald i nedskrivninger på udlån. Overskrifter for

Læs mere

Halvårsrapport 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab. CVR-nr. 15134275

Halvårsrapport 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab. CVR-nr. 15134275 Halvårsrapport 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr. 15134275 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab er en del af Nordea koncernen. Nordeas vision er at være en Great European bank, anerkendt

Læs mere

Solvensbehov i FIH Koncernen 3. kvartal 2011

Solvensbehov i FIH Koncernen 3. kvartal 2011 Solvensbehov i Koncernen 3. kvartal 2011 Indholdsfortegnelse 1 Kapitalmål...3 1.1 Anvendte regulatoriske metoder...3 1.2 Basiskapital...3 1.3 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag...4 1.4 Metode...7 1.4.1 Stresstest

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 2 februar 2001. om et lovudkast om finansiel virksomhed efter anmodning fra Danmarks Økonomiministerium

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 2 februar 2001. om et lovudkast om finansiel virksomhed efter anmodning fra Danmarks Økonomiministerium DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 2 februar 2001 om et lovudkast om finansiel virksomhed efter anmodning fra Danmarks Økonomiministerium (CON/00/32) 1. Den 22. december 2000 modtog Den Europæiske

Læs mere

Investor seminar Søren Holm

Investor seminar Søren Holm Investor seminar Søren Holm 18. juni 2009 18-06-2009 1 Kapitalpolitik og kapitalberedskab Tab, priser og afkast Nykredits fundament finansiel bæredygtighed Stress test og kapitalstruktur Nykredit Realkredit

Læs mere

Bekendtgørelse om henlæggelse af beføjelser til Finanstilsynet

Bekendtgørelse om henlæggelse af beføjelser til Finanstilsynet (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 1912-0022 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL STABILITET 1. HALVÅR

DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL STABILITET 1. HALVÅR DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL STABILITET 1. HALVÅR 2014 DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL STABILITET 1. HALVÅR 2014 FINANSIEL STABILITET 1. HALVÅR 2014 Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014.

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Den 26. februar 2015 Til NASDAQ Copenhagen ------------------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse for DLR Kredit

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

IRB risikovægte for erhvervs- og institutporteføljerne

IRB risikovægte for erhvervs- og institutporteføljerne Bestyrelsen og direktionen for Danske Bank A/S Holmens Kanal 2-12 1092 København K 17. juni 2013 Ref. ls/mja/hkm/pl J.nr. 6250-0044 IRB risikovægte for erhvervs- og institutporteføljerne Finanstilsynet

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for Andelskassen Fælleskassen

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for Andelskassen Fælleskassen Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for Andelskassen Fælleskassen Baggrund Finanstilsynet har medio januar 212 udgivet en ny vejledning der nøje beskriver de forhold, et pengeinstitut skal overveje

Læs mere

Bekendtgørelse om indberetning af supplerende sikkerhed for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer

Bekendtgørelse om indberetning af supplerende sikkerhed for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer Bekendtgørelse om indberetning af supplerende sikkerhed for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer I medfør af 152 h, nr. 7, og 373, stk. 4 og 5, i lov om finansiel virksomhed,

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 12. august 2003 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1.

Læs mere

Aktuelle udfordringer i sektoren

Aktuelle udfordringer i sektoren Aktuelle udfordringer i sektoren Indlæg den 20. november 2014 PwC s Bankseminar i Middelfart v/direktør Jan Kondrup Lokale Pengeinstitutter jk@lopi.dk Er solen så småt ved at bryde igennem? Alt andet lige

Læs mere

Økonomikonferencen 2013. v. Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby

Økonomikonferencen 2013. v. Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Økonomikonferencen 2013 v. Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Disposition 1. Internationale tendenser og finansiel regulering 2. Reguleringen af den finansielle sektor og dets betydning for landbruget

Læs mere

10.1 Udlån (ekskl. repos/reverse)... 103 10.2 Udlånsvækst (ekskl. repos/reverse)... 106 10.3 Udlån (repos/reverse)... 109 10.

10.1 Udlån (ekskl. repos/reverse)... 103 10.2 Udlånsvækst (ekskl. repos/reverse)... 106 10.3 Udlån (repos/reverse)... 109 10. INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Den danske pengeinstitutsektor 2014... 21 2 Udgåede og nye pengeinstitutter... 23 3 Risikovurdering... 24 3.1 Introduktion... 24 3.2 Risikovurdering 2014... 24 3.3 Udvikling i risikovurderingsindeks

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL STABILITET 2. HALVÅR

DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL STABILITET 2. HALVÅR DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL STABILITET 2. HALVÅR 2014 DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL STABILITET 2. HALVÅR 2014 FINANSIEL STABILITET 2. HALVÅR 2014 Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Finansiel sta bi li tet D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 1 2

Danmarks Nationalbank. Finansiel sta bi li tet D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 1 2 Danmarks Nationalbank Finansiel sta bi li tet 2012 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 1 2 FINANSIEL STABILITET 2012 Det lille billede på forsiden viser et karakteristisk udsnit af Nationalbankens

Læs mere

Supplerende/korrigerende information til Årsrapport

Supplerende/korrigerende information til Årsrapport 1 Supplerende/korrigerende information til Årsrapport 2010 Cvr. Nr. 24 74 48 17 2 Indholdsfortegnelse Ledelsens påtegning...side 3 Revisionserklæringer...side 4 Redegørelse...side 6 Resultatopgørelse...side

Læs mere

Dragsholm Sparekasse

Dragsholm Sparekasse Redegørelse for beregning af solvensbehov for Dragsholm Sparekasse 5. september 2012 Side 1 Indholdsfortegnelse: Konsolidering Forretningsprofil Stresstest Kreditrisiko o Stigning i Sparekassens tabs-

Læs mere

Halvårsrapport 2012. 1. januar 30. juni 2012. Cvr.nr. 70558114

Halvårsrapport 2012. 1. januar 30. juni 2012. Cvr.nr. 70558114 Halvårsrapport 2012 1. januar 30. juni 2012 Cvr.nr. 70558114 Indhold Halvårsrapport 1. halvår 2012 SPAREKASSEN DJURSLAND Langgade 42, Vivild, 8961 Allingåbro Telefon 86 48 60 22 Telefax 86 48 68 19 CVR-nr.

Læs mere

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN I henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20 er det sparekassen pålagt at offentliggøre oplysninger omkring sine finansielle risici og sine

Læs mere

DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED ("SOLVENS II")

DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED (SOLVENS II) DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED ("SOLVENS II") 1 Formål og ikrafttræden Solvens II udgør grundstenen i den europæiske regulering af forsikrings-

Læs mere