PwC s Bankseminar. Ulrik Nødgaard. 20. november 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PwC s Bankseminar. Ulrik Nødgaard. 20. november 2014"

Transkript

1 PwC s Bankseminar Ulrik Nødgaard 20. november 2014

2 Agenda Sektoren Stresstest, AQR Kreditstandarder kreditundersøgelsen ILAAP Tilsynsdiamant - LCR, SE Realkreditdiamanten Afvikling og genopretning (BRRD) MREL 2

3 Pengeinstitutternes udlån og nettorenteindtægter Figur: Pengeinstitutters udlån og garantier Figur: Pengeinstitutters nettorenteindtægter Kilde: Finanstilsynet Kilde: Finanstilsynet Anm.: Nettorenteindtægter for halvåret 2014 er skaleret op med 2 for at kunne sammenligne med de foregående år. 3 nettorenteindtægter under pres

4 Pengeinstitutternes netto gebyrindtægter Kilde: Finanstilsynet 4 men til dels modgået af gebyrindtægter

5 Pengeinstitutternes nedskrivninger Figur: Pengeinstitutternes udgiftsførte nedskrivninger på udlån, 1. kvartal kvartal 2014 Tabel: Spredning på udgiftsførte nedskrivninger, 1. halvår % 25% Median 75% 90% Gennemsnit (vægtet) 1. halvår ,00 0,11 0,39 0,70 1,20 0,27 Kilde: Finanstilsynet 5 nedskrivningerne falder, men fortsat stor spredning

6 Før og efter CRR/CRDIV - Egentlige kernekapitalprocenter Figur: Egentlige kernekapitalprocenter ultimo 2013 og 1. halvår 2014 Kilde: Finanstilsynet 6 samlet set begrænset ændring

7 Egentlig kernekapitalprocent dekomponeret Figur: Udviklingen i den egentlige kernekapitalprocent for sektoren, ultimo 2013 til 1. halvår 2014 Anm.: CRD-IV fradrag er navnlig kapitalandele. Andet CET1 omfatter kapitaltilførsler, konverteringer mv. Andet REA afspejler både faldende udlån og stigende risikovægte på misligholdte eksponeringer mv. Kilde: Finanstilsynet 7 CRR/CRDIV effekter modgås af andre bevægelser

8 Landbrug kr. Spredning på driftsresultat for landbrugssektoren * 2016* Bedste tredjedel Gennemsnit Dårligste tredjedel Note:*Angiver prognose Kilde: Videncenter for landbrug 8 Landbrugets gns. indtjening for forventes at falde

9 Konsekvenser for pengeinstitutterne af pressede landbrug OIV-identifikation Individuelle nedskrivninger Gruppevise nedskrivninger Solvensbehov Svage eksponeringer > 2 pct. af kapitalgrundlaget Øvrige kreditrisici: Uddrag fra solvensbehovsvejledningen: Instituttet skal vurdere, hvorvidt der er særlige kreditrisici i den øvrige kreditportefølje (under 2 pct. af kapitalgrundlaget), som ikke er tilstrækkeligt dækket af søjle I kravet. Hvis dette er tilfældet, skal der afsættes kapital til dækning heraf Instituttet skal lade den fremtidige udvikling indgå i vurderingen, herunder at en branche med gode eksponeringer kan vise sig at give tab fremadrettet, hvis instituttet forventer, at flere kunder kan få finansielle problemer fremadrettet. 9

10 Stresstest 2014 EBA Alle medlemslande 123 kreditinstitutter fra 22 medlemslande Forudgående gennemgang af institutternes aktiver (AQR) Samlet kapitalbehov på EUR 24,2 mia. fordelt på 24 institutter (ultimo 2013) Aktuelt behov på i alt EUR 9,5 mia. ECB Eurolande 130 kreditinstitutter Forudgående gennemgang af institutternes aktiver (AQR) Samlet justering af egenkapital efter AQR på EUR 47,5 mia. Samlet kapitalbehov på EUR 24,6 mia. fordelt på 25 institutter (ultimo 2013) Aktuelt behov på i alt EUR 9,5 mia. 10

11 Danske deltagere fremstår robuste i stresstesten Danske Bank, Nykredit, Jyske Bank og Sydbank har deltaget i EU-stresstesten 2014 Forudgående gennemgang af institutternes aktiver (AQR), med henblik på at sikre retvisende udgangspunkt I stresstesten fremskrives deltagernes kapitalgrundlag i henholdsvis et basisog stress-scenarie under fælles metodiske principper De danske deltagere opretholder i stress-scenariet, ultimo 2016, en egentlig kernekapital (CET1) i intervallet 10,9-13,6 pct. betydeligt over EBA s tærskelværdi på 5,5 pct. Egentlig kernekapital (CET1) - pct. af samlet risikoeksponering (REA) Danske Bank Nykredit Jyske Bank Sydbank Før - AQR, 1/ Efter - AQR, 1/ Basisscenario, ultimo Stress-scenario, ultimo Stress-scenario, ultimo 2016 (fuld indfaset CRR/CRD4) også under fuld indfaset CRR/CRDIV

12 AQR - omfang AQR metode fulgt ECB tilgangen så tæt som muligt Udvalgte porteføljer af udlån (største erhverv, CRE, SME, Landbrug, Retail og enkelte mere institutspecifikke yderligere erhvervsporteføljer) Udvalgte porteføljer udgjorde % af RWA (excl. stater og institutter) Udtaget kombination af stikprøver og ikke-tilfældigt udvalgte engagementer I alt udtaget omkring konsoliderede engagementer overvejende blandt kreditmæssigt svage kunder eller kunder med forøget risiko Udtaget stikprøver på i alt omkring ejendomme 12

13 AQR - Resultater mdkk Nedskrivningsbehov Andre justeringer AQR justering Danske Bank Nykredit Jyske Bank Sydbank I alt Nedskrivningsbehovet var fordelt på både erhvervs- og privatkunder. Både manglende konstatering af OIV og nedskrivningens størrelse, når der var konstateret OIV, udgjorde væsentlige årsager til behovet for yderligere nedskrivninger. Endvidere var for positive vurderinger af ejendomme en medvirkende årsag. 13

14 Resultaterne for de 10 største europæiske banker Tre banker har i stress-scenariet CET1 kapitalprocenter som ligger tæt på EBA s tærskelværdi: 5,5 < CET1 < 7 SSM: BPCE (FR) og UniCredit (IT) Begge udgør en betydelig andel af hjemlandets BNP (>50 procent) Ikke-SSM: RBS (UK) Egentlig kernekapital (CET1) - pct. af samlet risikoeksponering (REA) HSBC (UK) BNP Paribas (FR) Crédit Agricole (FR) Santander (ES) Barclay (UK) Før - AQR, 1/ Efter - AQR, 1/ Basisscenario, ultimo Stress-scenario, ultimo Stress-scenario, ultimo 2016 (fuld indfaset CRR/CRD4) cont'd RBS (UK) BPCE (FR) UniCredit (IT) Deutsche Bank (DE) BBVA (ES) Før - AQR, 1/ Efter - AQR, 1/ Basisscenario, ultimo Stress-scenario, ultimo Stress-scenario, ultimo 2016 (fuld indfaset CRR/CRD4) Anm.: Rangordnet efter størrelsen af de samlede risikoeksponeringer (REA) 14 CET1 kapitalprocenter i intervallet 6,7-9,3 pct. i stress-scenariet, ult. 2016

15 Sammenligning af AQR justeringer 1/1-2014, pct. CET1 før AQR CET1 efter AQR AQR justering Danske Bank 13,9 13,7 0,2 Nykredit 15,6 15,5 0,1 Jyske Bank 15,2 14,9 0,3 Sydbank 13,8 13,7 0,1 Vægtet gennemsnit, Danmark 0,2 Vægtet gennemsnit, Sverige 0,3 Vægtet gennemsnit, SSM 0,4 Vægtet gennemsnit, EBA 0,4 15

16 AQR - Regnskabsmæssig CVA På baggrund af en risikovurdering er der et enkelt institut, der er blevet udtaget til AQR s Trading Book Review, som opgørelsen af den regnskabsmæssig CVA er en del af. Regnskabsmæssig CVA afspejler risikoen forbundet med forringelser i kreditværdigheden af modparten i en handel med et afledt finansielt instrument (kreditværdijusteringer). Regnskabsmæssig CVA skal opgøres for alle afledte finansielle instrumenter med positiv dagsværdi i form af et tilgodehavende for banken og for alle modparter. Kreditværdijusteringerne skal foretages over resultatopgørelsen som en kursregulering af de afledte finansielle instrumenter. Regnskabsreglerne, herunder de internationale regnskabsstandarder (IFRS), er principbaserede og anviser ikke formler for opgørelsen af regnskabsmæssig CVA. Dette i modsætning til kapitaldækningsreglerne for CVA (CVA risk charge). 16

17 AQR - Regnskabsmæssig CVA Udgangspunktet for AQR en har været, at den regnskabsmæssige CVA skal opgøres ved maksimal brug af observerbare kreditrelaterede markedsdata og tilnærmede værdi udledt heraf for modparter uden observerbare data. Fradraget i CET1 skyldes hovedsagligt, at instituttet i høj grad har gjort brug af interne data baseret på instituttets tabshistorik. 17

18 Øget fokus på CVA Som følge af krisen er der kommet øget fokus, også fra tilsynenes side, på derivater og den modpartsrisiko, der følger heraf. Der er også som følge af krisen kommet et særskilt kapitalkrav til dækning af CVA det såkaldte CVA risk charge som dog ikke skal beregnes for eksempelvis ikke-finansielle modparter. Det nye kapitalkrav har også bevirket, at der er kommet øget fokus på den regnskabsmæssige opgørelse af CVA, hvor markedsstandarden har bevæget sig i retning af større og større brug af kreditrelaterede markedsdata så som CDS spreads eller proxy spreads i opgørelsen. Denne udvikling indebærer også, at interne PD er fra IRB-modeller ikke kan anvendes i opgørelsen af regnskabsmæssig CVA uden et add-on, der tager højde for, at PD erne anvendes i en dagsværdiopgørelse. Det er i høj grad ovenstående betragtninger, der har givet anledning til fradraget i CET1 i AQR-øvelsen 18

19 Fremadrettet CVA fokus Tilsynet vil i resten af 2014 og fremadrettet have fokus på CVA også som følge af tilsynets øgede fokus på anvendelsen af derivater. Det er særligt den regnskabsmæssige CVA, der vil være fokus på, herunder: Opgørelsesmetode Input parametre Herudover vil der også blive set på: Prisning af CVA hvordan tager institutterne højde for CVA, når de priser derivater? CVA risk charge er instituttets beregning korrekt? Der har været konstateret mange fejlindberetninger i COREP. 19

20 Undersøgelse vedr. kreditstandarder ved ny-udlån (1) Finanstilsynet har i foråret gennemført en spørgeskema undersøgelse af gruppe 1 og 2 institutternes kreditstandarder ved nyudlån til brug for Det Systemiske Risikoråd Undersøgelsen omhandlede erhvervseksponeringer inden for de tre kategorier: Udlejningsejendomme Virksomhedsopkøb Store erhvervskunder (virksomheder større end SMV) Institutterne blev i undersøgelsen bedt om at vurdere ændringer i egne og markedets kreditstandarder fra 2012 til

21 Undersøgelse vedr. kreditstandarder ved ny-udlån (2) Undersøgelsen viste en øget konkurrence om de bedste erhvervskunder Den skærpede konkurrence har medført lempeligere kreditvilkår for de mest modstandsdygtige store kunder, de bedst beliggende udlejningsejendomme og i et vist omfang inden for virksomhedsopkøb Den lempeligere kreditpolitik ses ved f.eks. lavere priser og slækkede krav til egenfinansiering og sikkerhedsstillelse Udtalelser i forbindelse med halvårsregnskaberne bekræfter billedet 21

22 Fokus på ny-udlån Opblødning af kreditstandarder kan være udtryk for en tilbagevenden til en mere normal verden men vigtigt, at lempelser er velbegrundede, og at der ikke lempes på de forkerte så institutterne ikke gentager fortidens fejl i jagten på vækst Finanstilsynet vil til efteråret gennemføre en målrettet undersøgelse af kredit- og bevillingsstandarderne for nyudlån i udvalgte pengeinstitutter 22

23 Revideret solvensbehovsvejledning øvrige kreditrisici Et institut skal vurdere, hvorvidt der er særlige kreditrisici i den øvrige del af kreditporteføljen under 2 pct. af kapitalgrundlaget. Den reviderede solvensbehovsvejledning præciserer forventningerne og giver eksempler. Et institut skal vurdere, om der i kreditporteføljen under 2 pct. er : Områder eller brancher med en unormal høj andel af svage eksponeringer (dvs. eksponeringer med bonitet 1 eller 2c). Udsigt til snarlig forværring af boniteten i en given branche. En høj koncentration på en given branche, der anses som værende risikofyldt. Instituttet skal vurdere, hvorvidt disse risici er tilstrækkeligt kapitaldækket i søjle I, og vurderingen skal dokumenteres. 23 Høring indtil 18. november

24 Nyt fra 2015 tilsynsproces om likviditet Likviditetsområdet er med CRD IV kommet med i den tilsynsmæssige kontrol- og vurderingsproces Ifølge CRD IV, artikel 98, stk. 1e og stk. 2 skal den tilsynsmæssige kontrol og vurdering bl.a. omfatte institutternes eksponering for, måling og styring af likviditetsrisiko, herunder udvikling af analyser til alternative scenarier, forvaltning af risikoafbødningsinstrumenter (navnlig likviditetsbuffernes niveau, sammensætning og kvalitet) og effektive beredskabsplaner og med henblik herpå foretager de kompetente myndigheder regelmæssigt en omfattende vurdering af kreditinstitutternes overordnede styring af likviditetsrisikoen og fremmer udviklingen af sunde interne metoder Reviderede EBA guidelines om tilsynsmæssig kontrol og vurderingsproces Inkluderer som noget nyt bl.a. likviditetsområdet EBAs GL forudsætter input fra institutterne i form af institutternes egen vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici (ILAAP) Dansk implementering via Bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Forslag til revideret bekendtgørelse sendt i høring 10. okt (høring slutter 31. okt) 24

25 Et instituts vurdering af likviditetsposition og risici, proces Alle penge- og realkreditinstitutter skal fra 2015 opgøre og vurdere deres likviditetsposition og likviditetsrisici (ILAAP) årligt Overvejelserne skal dokumenteres og dokumentationen indsendes til tilsynet Dokumentationen på likviditetsområdet vil indgå i tilsynets vurdering af kreditinstitutterne på linje med dokumentation af solvensbehovet Proportionalitet både på indhold og proces: Institutterne kan vælge om dokumentationen skal være et særskilt dokument eller et særskilt afsnit i institutternes nuværende dokumentation for opgørelse af solvensbehovet Samme indberetningsfrist for dokumentation om solvensbehov hhv. likviditet Indberetningsfristen er 2. marts 2015 Pengeinstitutter i gruppe 4 skal ikke indberette Dokumentationen forventes at være mere omfattende for store og komplekse institutter end for små og simple institutter. Institutterne kan undlade at analysere emner, der ikke er relevante 25

26 Hvad skal institutterne opgøre og vurdere? Indhold i vejledning om opgørelse og vurdering af likviditetsposition og risici: Opgørelse og vurdering af likviditet likviditetsposition på kort og mellemlangt sigt behov for og tilvejebringelse af intradag likviditet likviditetsbuffer og likviditetsstresstests Opgørelse og vurdering af funding instituttets aktuelle funding profil funding planen markedsadgang til funding (både aktuelt og under stress) Beskrivelse og vurdering af risikostyring af likviditet og funding Instituttets egen vurdering af den samlede likviditetsposition og likviditetsrisikoniveau. Obligatoriske bilag: instituttets likviditetspolitik dokumentation for bestyrelsens behandling og godkendelse af dokumentationen for opgørelse og vurdering af likviditetsposition og -risici. 26

27 Likviditetsoverdækning og funding ratio i Tilsynsdiamanten Nuværende pejlemærker: Likviditetsoverdækning ( 152) > 50 % Funding ratio < 1 Tilsynet HAR tænkt og resultatet er: vi holder fast i de velkendte pejlemærker lidt endnu! Melding forår 2014: Tilsynet vil tænke over nye pejlemærker LCR er jo på vej 27 og analyserer igen i løbet af 2015

28 LCR delegeret retsakt (1) Kommissionen vedtog d. 10. oktober 2014 den delegerede retsakt for LCR. Retsakten er nu sendt videre til behandling i Parlamentet og Rådet. Parlamentet (simpelt flertal) og Rådet (kvalificeret flertal) kan nedlægge veto imod retsakten, men kan ikke kræve ændringer. Denne proces kan tage op til 6 måneder. LCR kravet vil, såfremt der ikke nedlægges veto, træde i kraft 1. oktober

29 LCR delegeret retsakt (2) I Danmark vil LCR kravet blive indfaset på linje med det i CRR anbefalede 2015 Jan-2016 Jan-2017 Jan-2018 Jan % 70% 80% 90% 100% Dog vil kravet for SIFIer blive på 100 pct. fra 2015, såfremt realkreditobligationer vurderes at have opnået en tilstrækkeligt favorabel behandling. Politisk beslutning i forligskredsen bag bankpakke 6. Ifølge den delegerede retsakt kan visse realkreditobligationer indregnes som level 1 aktiver i LCR, dog med et haircut på 7 pct. Desuden kan covered bonds samlet set højst udgøre 70 pct. af den samlede likviditetsbuffer. 152-kravet f0rventes fastholdt frem til udgangen af

30 Krav til realkreditobligationer for at kunne tælle med i LCR Udvalgte krav til niveau 1 dækkede obligationer i den delegerede retsakt om LCR: SDO, SDRO eller RO Dækkede obligationer vurderet som ECAI 1 (AAA til AA-) Seriestørrelse på min. 500 mio. EUR En overdækning af sikkerhedsstillelse på 2 % Ikke egen-udstedte Indgår i niveau 1 aktiver med et haircut på mindst 7 % Udvalgte krav til niveau 2a dækkede obligationer i den delegerede retsakt om LCR: SDO, SDRO eller RO Dækkede obligationer vurderet som ECAI 2 (A+ til A-) Seriestørrelse på min. 250 mio. EUR En overdækning af sikkerhedsstillelse på 7 % Ikke egen-udstedte Indgår i niveau 2a aktiver med et haircut på mindst 15 %. Må samlet udgøre max. 70 pct. af LCR likviditetsbuffer 30

31 Tilsynets forventninger til indfasning af LCR Niveauet på max 70 % dækkede obligationer i de likvide aktiver i LCR svarer ca. til den andel, som dækkede obligationer i dag udgør af de danske pengeinstitutters likvide buffer opgjort i henhold til 152 i FIL Nogle institutter holder flere realkreditobligationer end det, der kan tælles med i LCR portefølje-omlægninger kan være nødvendige Finanstilsynet vurderer, at indfasningen af LCR vil være håndterbar for de danske institutter Tilsynet bliver ofte mødt med udsagnet om, at LCR-kravet begrænser hvilke realkreditobligationer de danske kreditinstitutter må holde Det er ikke sandt Kreditinstitutterne må holde lige så mange dækkede obligationer, de vil Den delegerede retsakt om LCR sætter rammerne for, hvor mange dækkede obligationer, institutterne kan tælle med i LCR, og hvilken kvalitet de dækkede obligationer skal have i LCR 31

32 Tilsynsdiamanten Store eksponeringer, nyt pejlemærke Det nye pejlemærke skal imødegå den risiko, der knytter sig til et institut med mange engagementer 5-10 pct. af basiskapitalen, som ikke tæller med i det nuværende pejlemærke Summen af store eksponeringer sættes i forhold til egentlig kernekapital (CET1), da kun egentlig kernekapital med sikkerhed er fuldt tabsabsorberende i en going concern CET1 er stadig kapital af en højere kvalitet Formålet med diamanten er at begrænse risici på et tidligt tidspunkt. Hybrid kernekapital, der kun er tabsabsorberende i en stresset situation, er derfor mindre relevant her. Grænseværdien kalibreres i overensstemmelse med, at der anvendes CET1. Sum (SE20)/CET1 < grænseværdi Grænseværdien vil blive kalibreret under hensyntagen til, at sunde pengeinstitutter skal kunne drive profitabel bankvirksomhed Sektoren bliver inddraget og hørt, før grænseværdien fastsættes Dataindsamling i proces 32 grænseværdien er ikke fastlagt endnu

33 Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter (forslag 11. september 2014) Store eksponeringer Udlånsvækst Begrænsning af lån med kort funding Låntagers renterisiko Afdragsfrihed 33

34 Konsekvenser for realkreditinstitutters långivning Der er tale om en tilskyndelse til gradvis tilpasning mod en endnu mere robust realkreditsektor i lyset af sektorens store samfundsmæssige betydning og den risikoforøgelse, der er konstateret i sektoren. Diamanten understøtter en udvikling, der allerede er i gang i nogle institutter, og sætter nogle rammer for de institutter, der ikke har gjort så meget endnu. Det er vurderingen, at institutterne kan komme i mål inden 2018/2020 uden alt for store konsekvenser for udlånet. Der iværksættes en selvstændig pengeinstitutindberetning for at undgå, at de risikable lån flytter fra realkreditsektoren til pengeinstitutterne. 34

35 Konkurrencen til pengeinstitutter (I) Pengeinstitutter, der ikke udsteder SDO er: Alene målrettet afdragsfrihed. Målrettet udlån, hvor pengeinstitutter er i konkurrence med realkreditinstitutter, dvs. forskellige former for prioritetslån. Ikke den supplerende finansiering over lånegrænsen for realkredit. Indberetningerne fra institutterne i gruppe 1 og 2 skal være tilstrækkelige til, at Finanstilsynet kan beregne værdien af pejlemærket for det enkelte instituts lån og samtidig følge udviklingen i både tæller (afdragsfrie lån i LTV-båndet pct. af lånegrænsen for realkreditinstitutter) og nævner (samlet udlån med sikkerhed i ejerboliger og fritidshuse). Fokus på den fremadrettede vækst (frem for fx niveau af pejlemærke). Hvis væksten er for stor, vil Finanstilsynet gribe ind. 35

36 Konkurrencen til pengeinstitutter (II) Pengeinstitutter, der ikke udsteder SDO er: Lån under kr. undtages fra indberetningen For de mindre pengeinstitutter (gruppe 3) vil det være tilstrækkeligt med en mere overordnet (ikke LTV baseret) indberetning af omfanget af lån med pant i ejerboliger og fritidshuse. Institutter i gruppe 4 undtages fra indberetningen. Der vil blive set på, hvordan LTV-kravene for gruppe 1 og 2 kan formuleres, så de ikke påfører unødvendige byrder. Branchen vil blive inddraget i den konkrete udformning af indberetningsløsningen. Finanstilsynet vil iværksætte indberetningen allerede i 2015 for pengeinstitutter mhp. også at overvåge tilpasningsperiode 36

37 Høringssvar fra den offentlige høring Rejste problemstillinger: Afdragsfrihed: Konsekvenser for boligmarkedet uden for de større byer Forslag til alternative pejlemærkeformuleringer målrettet afdragsfrihed i udlånsporteføljerne Lån med kort funding: Overholdelse af pejlemærke vs. fleksibilitet ved planlægning af auktioner Forhold til pengeinstitutter: Er der behov for overvågning af tilsvarende bankprodukter? Behov for præcisering af hvordan produkterne skal overvåges 37 revideret version senere på året

38 Videre proces for tilsynsdiamanten 1. Offentlig høring af diamant afsluttet 2. Påbegyndelse af fast indberetning af diamantdata til Finanstilsynet [fra 2016] 3. Iværksættelse af diamant 1. januar 2018, dog 1. januar 2020 for pejlemærker om kort funding og afdragsfrihed 38

39 Initiativer for modvirkning af prisbobler på ejendomsmarkedet I vejledningen om sund kreditgivning anføres, at et pengeinstitut almindeligvis ikke må yde boliglån medmindre låntager stiller med en udbetaling på 5 pct. Initiativ 1 Krav om 5 pct. udbetaling ved pengeinstitutters ydelse af boliglån til privatkunder Krav fastsættes i god skik bekendtgørelse Fastsættelsen af nærmere principper i vejledningen om sund kreditgivning Initiativ 2 Positiv likviditet ved belåning af erhvervsejendomme Yderlig konkretisering af eksisterende krav i bekendtgørelsen om ledelse og styring (bilag 1) 39

40 Initiativ I: Udbetalingskrav på 5 pct. ved privatudlån Kunden skal stille med 5 pct. af ejendommens værdi i udbetaling ved boligkøb Udbetalingskrav Formål at sænke belåningsniveauet for derved at gøre kunderne mere robuste over for udsving i ejendomspriser Element af afprøvning af kundens opsparingsevne inden købet Vil mindske risiko for at låntager sætter sig for dyrt Erfaringerne fra finanskrisen peger på vigtighed af tiltaget I praksis Svarer til nuværende praksis hos institutterne Gennemføres ved ændring af bekendtgørelse om God Skik Hovedregel som kan fraviges ved særlig forsvarlighedsvurdering og kunderådgivning Tiltag kendes fra de øvrige nordiske lande Vil ikke presse aktuelt boligmarked, men beskytte mod fremtidige slækkelser i kreditpolitik Formentlig størst betydning i større byer med dyre boliger 40

41 Initiativ II: Positiv likviditet ved erhvervsudlån Krav om at erhvervsejendomme kan generere positiv likviditet. Omfatter ejendommens afkastpotentiale og kundens likviditet Skal imødegå problemet vedr. belåning alene ud fra antagelse om prisstigninger Formål at mindske institutternes sårbarhed ift. den spekulative del af ejendomssektoren I praksis 41 Vurdering af ejendommens indtjeningsmuligheder, samt kundens fremtidige likviditetssituation Krav om positiv likviditet kan fraviges ved særligt gode kunder, og på basis af en særlig grundig kreditvurdering Ændring og konkretisering af bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Omfatter både pengeinstitutter og realkreditinstitutter

42 BRRD - Den videre proces Banking recovery and resolution directive Præhøring september Høring oktober - november Fremsættelse december 2014 Ikrafttræden 1. juni

43 BRRD - Afviklingsmyndighed Ny arbejdsdeling mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet: Finanstilsynet afviklingsmyndighed, når instituttet er going concern Finansiel Stabilitet afviklingsmyndighed når instituttet er gone concern Arbejdsdelingen betyder, at Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet i fællesskab udarbejder afviklingsplaner. Finanstilsynet har ansvaret for den endelige beslutning, herunder påbud om at fjerne hindringer for afvikling Finanstilsynet vurderer i samarbejde med Finansiel Stabilitet kravet om nedskrivningsegnede passiver i forhold til det enkelte institut Finanstilsynet træffer afgørelse om eventuel nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter for at forsøge at holde instituttet going concern Finansiel Stabilitet skal vurdere om afviklingsbetingelserne er opfyldt. Her vil en væsentlig opgave være værdiansættelsen af instituttet samt selve afviklingshandlingen 43

44 BRRD - Genopretningsplaner Skærpelse af de gældende krav til udformningen af institutternes genopretningsplaner: Passende kriterier og procedurer til at sikre rettidig gennemførelse af genopretningsforanstaltningerne Bredt udvalg af genopretningsmodeller Scenarier med alvorlig makroøkonomisk og finansiel stress Foranstaltninger, som virksomheden kan træffe, når betingelserne for tidlig indgriben er opfyldt Genopretningsplaner skal både adressere de situationer, hvor der er tale om en betydelig forværring af den finansielle situation, og situationer hvor der er tale om en hastig forværring For institutter, som indgår i en koncern, vil udarbejdelsen af genopretningsplaner som udgangspunkt skulle ske på koncernniveau, evt. med koordinering i et tilsynskollegium 44

45 BRRD - Genopretningsplaner EBA: Reguleringsmæssig teknisk standard om indholdet af genopretningsplaner Retningslinjer om de forskellige scenarier i genopretningsplaner Proportionalitet: CRD IV: Institutter med balance under 1 mia. kr.: Ikke krav om genopretningsplan BRRD: Institutter med balance under 1 mia. kr.: Indsende kapitalfremskaffelsesplan Endelig får Finanstilsynet med BRRD styrkede indgrebsmuligheder, fx kan Finanstilsynet påbyde instituttet at nedtone risikoprofil, herunder likviditetsrisikoen, revidere strategi og struktur, og foretage ændringer i ledelsesstrukturen 45

46 BRRD - Genopretning, tidlig indgriben og afvikling Tidlig indgriben, art. 27 Afvikling, Genopretning art. 32 Buffer Søjle 2 46

47 Reaktion Trigger BRRD -Triggere og tilsynsreaktioner Brud på indikatorer i genopretningsplan Brud på buffere Overtrædelse eller forventet overtrædelse i nær fremtid af CRR/CRD IV bestemmelser Brud på søjle 1 krav eller forventet brud Genopretning Tidlig indgriben, art. 27 Afvikling, art. 32 Aktivering af kapitalbevaringsplan Evt. aktivering af genopretningsplan Krav om særlige foranstaltninger Evt. omstrukturering af gæld Krav til ledelsen Evt. afskedige ledelsen Overdragelse til afviklingsmyndighed 47

48 Bidrag til Garantiformuen og til ny afviklingsformue(1) Garantifonden for indskydere og investorer : Fremadrettet indskyder- og investorgarantiordningen (Garantiformuen) Bidrag i dag: Pengeinstitutternes samlede årlige bidrag til Fondens pengeinstitutafdeling udgør 2,5 promille af de dækkede nettoindskud, indtil pengeinstitutafdelingens formue (målniveau) overstiger 1. pct. af de dækkede nettoindskud Målniveauet forventes nået i 2015 forudsat ingen udbetalinger fra Fonden Bidrag efter gennemførelse af indskyderdirektivet (formentlig først fra 2016 afventer EBA retningslinjer om beregning af bidrag frist 3. juli 2015) Der vil blive fastsat årlige bidrag på baggrund af instituttets dækkede indskud (brutto) og risikoprofil. Højere risiko, medfører højere bidrag Målniveauet er 0,8 pct. af de dækkede indskud*, hvilket skal nås senest 3. juli Finansiel Stabilitet kan på vegne af Garantiformuen beslutte, at op til 30 pct. af de disponible finansielle midler kan udgøres af betalingsforpligtelser Målniveauet forventes nået i 2015 forudsat ingen udbetalinger fra Fonden/Garantiformuen 48 * Indskud op til EUR indgår i målniveauet

49 Bidrag til Garantiformuen og til ny afviklingsformue (2) Risikobaserede bidrag til Garantiformuen EBA retningslinjer Principper i retningslinjerne Objektivitet og gennemsigtighed Skal indeholde elementer fra alle kategorier: Kapital Likviditet og Funding Asset Quality Forretningsmodel og ledelse Potentielle tab for Garantiformuen Hver kategori indeholder obligatoriske indikatorer. 75 pct. af indikatorer er fastsat af EBA inkl. minimumsvægt Fleksibilitet overladt til medlemslandene* 25 pct. af indikatorerne kan fastlægges nationalt Bucket-metoden eller sliding scale Måske tærsklerne for bucket-metoden De mest risikable institutter skal som udgangspunkt betale fire gange mere end de mindst risikable 49 *Forbehold for endelig udformning

50 Bidrag til Garantiformuen og til ny afviklingsformue (3) Med BRRD indføres i tilknytning til Garantiformuen en afviklingsformue: Formål: Afviklingsmyndigheden skal på effektiv vis kunne anvende afviklingsværktøjerne og beføjelserne Målniveau: 1. pct. af de dækkede indskud (brutto) 31. december 2024 Mulighed for at niveauet består af 30. pct. betalingsforpligtelser Årlige bidrag, der fastsættes på baggrund af: 1) institutternes passiver fratrukket kapitalgrundlaget og dækkede indskud (det ikkerisikojusterede element) 2) en individuel fastsat risikojustering på baggrund af instituttets risikoeksponering, finansieringskilder, finansielle situation og kompleksitet m.v. Kommissionen beføjet til at udstede delegeret retsakt om risikobaseret bidrag og har igangsat arbejdet Afviklingsformuen afskilt fra Garantiformuen to forskellige formuer, der også anvendes forskelligt begge administreres af Finansiel Stabilitet 50

51 BRRD artikel 45 (MREL) Med gennemførslen af BRRD artikel 45, skal pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, fremadrettet opfylde et minimumskrav til nedskrivningsegnede passiver (MREL). Lovforslaget er sendt i høring. Artikel 45 foreslås gennemført i i lov om finansiel virksomhed. Direktivnær implementering. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed skal udarbejde tekniske standarder (RTS) der nærmere skal præcisere de kriterier, som det enkelte instituts krav til nedskrivningsegnede passiver skal fastsættes på baggrund af. 51

52 Store institutter MREL krav Afviklingsplan: Rekapitalisering. Medfører højt rekapitaliseringsbeløb (RB) Konsekvens: Forventeligt dobbelt så stort som kapitalkravet 52

53 Store institutter eksempel på nedskrivning og rekapitalisering 53

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 1. Solvensrapport kvartal 2016pr. 31. marts 2017 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 2016 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig overdækning... 7 Solvensmål... 7 Solvensrapport

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 1. kvartal 2016pr. 30. juni 2016 Solvensrapport Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. juni 2014) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Tillæg til risikorapport

Tillæg til risikorapport 2016 Tillæg til risikorapport 31.3.2017 Tillæg til risikorapport 2016-31.3.2017 1 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 31. marts 2017 Indledning Tillæg til risikorapporten udarbejdes kvartalsvis

Læs mere

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.3.213 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1 Intern

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31. december 2013) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal

Læs mere

Risikorapport pr. 30. juni 2013

Risikorapport pr. 30. juni 2013 pr. 30. juni 2013 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2013 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...

Læs mere

Mere robust ejendomsfinansiering

Mere robust ejendomsfinansiering Finanstilsynet 11. september 2014 Mere robust ejendomsfinansiering Tilsynsdiamanten opstiller en række pejlemærker for, hvad Finanstilsynet som udgangspunkt anser for realkreditvirksomhed med forhøjet

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. september 2015

Læs mere

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8 TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q2 2017 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse

Læs mere

Finanstilsynet introducerer 'Tilsynsdiamanten' for pengeinstitutter

Finanstilsynet introducerer 'Tilsynsdiamanten' for pengeinstitutter Bestyrelsen og direktionen for [udeladt] DIREKTØREN 25. juni 2010 Finanstilsynet introducerer 'Tilsynsdiamanten' for pengeinstitutter Finanstilsynets mission er at arbejde for finansiel stabilitet og tillid

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 31.12.2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 1. Beskrivelse af solvensbehovsmodel 3 2. Opdeling af tilstrækkeligt kapitalgrundlag / solvensbehovet på

Læs mere

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I BEK nr 724 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juni 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr.122-0026 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 25. oktober 2017) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 Den lille Bikubes bestyrelse har drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder

Læs mere

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I I medfør af 71 a, stk. 4, 71 b, stk. 6, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,

Læs mere

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV WWW.SPKS.DK 1. KVARTAL 2013201420152016 INDIVIDUELT KAPITALBEHOV SPAREKASSEN SJÆLLAND-FYN A/S I CVR: 36 53 21 30 Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland - Fyn koncernen Redegørelse vedrørende individuelt

Læs mere

Tillæg til risikorapport for 2016 vedrørende kapitaldækning udarbejdet i henhold til reglerne i CRR artikel

Tillæg til risikorapport for 2016 vedrørende kapitaldækning udarbejdet i henhold til reglerne i CRR artikel Tillæg til risikorapport for 2016 vedrørende kapitaldækning udarbejdet i henhold til reglerne i CRR artikel 433-455 Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2017. Udgivet den 8. maj 2017. Indholdsfortegnelse

Læs mere

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8 TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q1 2016 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse

Læs mere

Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015

Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015 Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1 risiko redegørelse 1. halvår 2015 Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 2 indhold 1. Indledning... 3 2. Anvendelsesområde... 3 3. Kapitalgrundlag... 3 4. Kapitalkrav...

Læs mere

Risikorapport pr. 30. juni 2014

Risikorapport pr. 30. juni 2014 pr. 30. juni 2014 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2014 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...

Læs mere

Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015)

Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015) Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015) CVR nr. 34 47 90 89 Indhold Side 1. Indledning 3 2. Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag 3 3. Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 5. august 2015) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

Nye kapitalkrav efter finanskrisen

Nye kapitalkrav efter finanskrisen Nye kapitalkrav efter finanskrisen Her kan du læse om de konkrete stramninger i allerede vedtagne kapitalkrav, som er indført siden finanskrisen, og som har medført, at -koncernen skal forøge sin egentlige

Læs mere

Høringsnotat: Vejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg under 8+ metoden.

Høringsnotat: Vejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg under 8+ metoden. Finanstilsynet 9. august 2013 J.nr.: 123-0004 /mhj Høringsnotat: Vejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg under 8+ metoden. Et udkast

Læs mere

Vejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg

Vejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg Finanstilsynet Vejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg under 8+ metoden 1. Formål Formålet med denne vejledning er at beskrive Finanstilsynets

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 30. april 2015) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces for

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q1 2017

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q1 2017 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q1 2017 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

Fastsættelse af solvenskrav og dispositionsbegrænsende

Fastsættelse af solvenskrav og dispositionsbegrænsende Bestyrelsen og direktionen for Andelskassen J.A.K. Slagelse Løvegade 63 4200 Slagelse 2. marts 2015 J.nr. 6250-0077 Fastsættelse af solvenskrav og dispositionsbegrænsende foranstaltninger Finanstilsynets

Læs mere

Høring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter

Høring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 47 Offentligt Høring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter - Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 13. november 2014 Tilsynsdiamant

Læs mere

Lokale Pengeinstitutters. Årsmøde Ulrik Nødgaard 26. maj 2011

Lokale Pengeinstitutters. Årsmøde Ulrik Nødgaard 26. maj 2011 Lokale Pengeinstitutters Årsmøde 2011 Ulrik Nødgaard 26. maj 2011 Indfasning af nye krav til kapitalgrundlag og -struktur, 2013-19 14 % af RWA 12 Konjunkturbuffer Bevaringsbuffer +1,875% +2,5% 10 8 +0,625%

Læs mere

Individuelt solvensbehov 30. september 2012

Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Solvensbehov og den tilstrækkelige basiskapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte BankNordik s Individuelle solvensbehov. Beskrivelse

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 18. august 2016) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces

Læs mere

Den Danske Finansanalytiker Forening. Fremtidssikring af dansk realkredit!

Den Danske Finansanalytiker Forening. Fremtidssikring af dansk realkredit! Den Danske Finansanalytiker Forening Torsdag den 12. december 2013 Fremtidssikring af dansk realkredit! Vicedirektør Kristian Vie Madsen Finanstilsynet 1 Lovforslag L 89 fremsat 28. november 2013. Forventes

Læs mere

MREL OG TLAC - OVERBLIK OG STRATEGISK BETYDNING

MREL OG TLAC - OVERBLIK OG STRATEGISK BETYDNING MREL OG TLAC - OVERBLIK OG STRATEGISK BETYDNING A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP December 2015 Made simple: Med implementeringen af BRRD vil alle finansielle institutter i EU fremadrettet

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet...3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Krise, regulering og tilsyn

Krise, regulering og tilsyn Krise, regulering og tilsyn Ulrik Nødgaard Finanstilsynet Fokusområder i kølvandet på krisen 1. Mere og bedre kapital 2. Bedre likviditetsstyring 3. Større stødpuder i solvensen og mindre procyclikalitet

Læs mere

Salling Banks oplysningsforpligtelse, bilag 20, punkt 510

Salling Banks oplysningsforpligtelse, bilag 20, punkt 510 Salling Banks oplysningsforpligtelse, bilag 20, punkt 510 Indholdsfortegnelse 5. ICAAP og 8+ metoden... 2 6. Den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet... 3 7. Kommentar til opgørelsen af den tilstrækkelige

Læs mere

Vejledning om opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici for kreditinstitutter

Vejledning om opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici for kreditinstitutter (xxxxxxxx) Udskriftsdato: xx. xxx 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin.,Finanstilsynet, j.nr. xxx-xxxx Vejledning om opgørelse og vurdering af likviditetsposition

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Læs mere

Fastsættelse af solvenskrav og dispositionsbegrænsende

Fastsættelse af solvenskrav og dispositionsbegrænsende Østjydsk Bank A/S Bestyrelsen og direktionen Østergade 6-8 9550 Mariager 3. juli 2014 FINANSTILSYNET Århusgade 110 2100 København Ø Fastsættelse af solvenskrav og dispositionsbegrænsende foranstaltninger

Læs mere

Analyse af udviklingen i kreditstandarder for nyudlån

Analyse af udviklingen i kreditstandarder for nyudlån Finanstilsynet 30. april 2014 Analyse af udviklingen i kreditstandarder for nyudlån 1. Indledning Finanstilsynet har foretaget en analyse af, hvorvidt konkurrencesituationen blandt pengeinstitutterne giver

Læs mere

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16 Sparekassen Thy CVR-Nr. 24 25 58 16 Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital pr. 30. juni 2014 Risikorapport 30. juni 2014 - Sparekassen Thy Indholdsfortegnelse Indledning 3 Solvensbehov

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2015

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2015 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2015 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet... 3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET. Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013

DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET. Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013 DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013 Egenkapital i forskellige brancher Egenkapital i pct. af balancen for brancher,

Læs mere

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Salling Bank gør opmærksom på, at redegørelsen er opbygget således,

Læs mere

Nyhedsbrev. Bank & Finans. Januar 2015

Nyhedsbrev. Bank & Finans. Januar 2015 Januar 2015 Nyhedsbrev Bank & Finans Nye regler om kapitalbuffere De nye regler om kapitalbuffere implementerer kapitel 4 i CRD IV 1. De nye regler om kapitalbuffere blev vedtaget ved Lov nr. 268 af den

Læs mere

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver Er SIFI-kravene baseret på et for løst grundlag? Notat fra sekretariatet, september 2013 1 Konklusioner Ved overgang til Basel II regler i 0 erne, fik danske kreditinstitutter

Læs mere

Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr.

Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr. Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015 GER-nr. 80050410 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar.

En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar. Realkreditforeningen takker for muligheden for at

Læs mere

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer Afsnit I Baggrund En finansiel virksomhed må efter 182, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet

Læs mere

Sparekassen Sjælland A/S

Sparekassen Sjælland A/S Risikooplysninger Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkeligt kapitalgrundlag pr. 30-09-2015 Sparekassen Sjælland A/S Lovgrundlag Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2017

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2017 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2017 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet... 3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 14. august 2014) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces

Læs mere

ILAAP-rapportering. Likviditetsstyring og- ricici. Hals Sparekasse

ILAAP-rapportering. Likviditetsstyring og- ricici. Hals Sparekasse ILAAP-rapportering Likviditetsstyring og- ricici Hals Sparekasse 31.12.2014 Indholdsfortegnelse 1. Risikostyring på likviditetsområdet 1.a Vurdering af sparekassens likviditetsmæssige kompleksitet 1.b

Læs mere

Vejledning om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter

Vejledning om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter Vejledning om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I *** Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og anvendelsesområde 2. Proportionalitet og forenklede genopretningsplaner

Læs mere

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2016

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2016 Realkreditinstitutter Halvårsartikel 2016 1 Halvårsartikel 2016 for realkreditinstitutter Hovedtal for realkreditinstitutternes halvårsregnskaber Realkreditinstitutternes samlede overskud før skat faldt

Læs mere

Vejledning om opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici for kreditinstitutter. Høringsversion - Oktober 2014

Vejledning om opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici for kreditinstitutter. Høringsversion - Oktober 2014 Vejledning om opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici for kreditinstitutter Høringsversion - Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Del 1: Praktiske forhold om dokumentation

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 1. Beskrivelser af solvensbehovsmodel 3 2. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier 5 3. Kommentarer

Læs mere

Finansrådets direktørkonference. Hindsgavl Slot 31. august 2015 Kristian Vie Madsen

Finansrådets direktørkonference. Hindsgavl Slot 31. august 2015 Kristian Vie Madsen Finansrådets direktørkonference Hindsgavl Slot 31. august 2015 Kristian Vie Madsen Oversigt Konsekvensen af lave renter Er indtjeningen i pengeinstitutterne under pres? Boligboble? Hvad kan gøres? Tilsynsdiamanten

Læs mere

1. Indledning Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 6

1. Indledning Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 6 Solvensbehov 2015 1 1. Indledning 3 2. Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag 3 3. Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 6 4. Solvensmæssig overdækning 7 2 1. Indledning Nærværende tillæg

Læs mere

ULØ-høring i Folketinget om finansiering af fast ejendom i landdistrikterne

ULØ-høring i Folketinget om finansiering af fast ejendom i landdistrikterne Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 192 Offentligt ULØ-høring i Folketinget om finansiering af fast ejendom i landdistrikterne 24. februar 2016 Trust me I am a banker 2 Agenda

Læs mere

Direktør Ulrik Nødgaards tale på Lokale Pengeinstitutters årsmøde den 8. maj 2014

Direktør Ulrik Nødgaards tale på Lokale Pengeinstitutters årsmøde den 8. maj 2014 Finanstilsynet Det talte ord gælder Direktør Ulrik Nødgaards tale på Lokale Pengeinstitutters årsmøde den 8. maj 2014 Indledning Tak for invitationen til at tale for jer her i dag på årsmødet. Jeg bemærkede

Læs mere

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.3. kvartal 2016

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.3. kvartal 2016 Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København

Læs mere

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2015

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2015 Realkreditinstitutter Halvårsartikel 2015 1 Halvårsartikel 2015 for realkreditinstitutter Hovedtal for realkreditinstitutternes halvårsregnskaber Realkreditinstitutterne fik et samlet overskud før skat

Læs mere

Vestjysk Bank Tillæg til Risikorapport

Vestjysk Bank Tillæg til Risikorapport 3. kvartal 2016 Vestjysk Bank Tillæg til Risikorapport Indledning Denne risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 43 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 43 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 43 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 29. oktober 2014 Kommissionens delegerede forordning (EU) Nr. /.. af 10.10.2014 om supplerende

Læs mere

Konsekvenser og implikationer af BIS IV

Konsekvenser og implikationer af BIS IV www.pwc.dk Konsekvenser og implikationer af BIS IV Lars Norup November, 2016 Basel IV - Indhold 1. Baggrund og Historik 2. BIS IV de væsentligste ændringer 3. BIS IV - de overordnede konsekvenser 4. Afsluttende

Læs mere

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV WWW.SPKS.DK INDIVIDUELT KAPITALBEHOV 2011201220132014201520 CVR: 29 15 78 12 SIDEN 1825 Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014.

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov

Læs mere

Risikorapport. 1. halvår 2016

Risikorapport. 1. halvår 2016 Risikorapport 1. halvår 2016 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.

Læs mere

SIFI At være eller ikke være

SIFI At være eller ikke være SIFI At være eller ikke være Jesper Berg Finansanalytikerforeningen 17.4.2013 18-04-2013 1 Hvorfor - fra Rasmus Klump til Armageddon et skridt for langt 18-04-2013 2 Agenda Forskellen på bank og realkredit

Læs mere

PwC s bankseminar 2013. Ulrik Nødgaard. 13. november 2013

PwC s bankseminar 2013. Ulrik Nødgaard. 13. november 2013 PwC s bankseminar 2013 Ulrik Nødgaard 13. november 2013 Agenda Nedskrivninger Seneste udvikling i sektoren Ændring af 8+ vejledning Krisehåndteringsdirektiv og Bankunion AQR/CA IRB Likviditet, indfasning

Læs mere

21.08.2014 10042. Risikorapport

21.08.2014 10042. Risikorapport 21.08.2014 10042 Risikorapport 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.

Læs mere

Bekendtgørelse om Afviklingsformuen 1)

Bekendtgørelse om Afviklingsformuen 1) BEK nr 8 af 0/07/05 (Gældende) Udskriftsdato: 4 oktober 07 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin, jnr 5/059 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Høringsnotat: Tilsynsdiamant for pengeinstitutter justering af pejlemærke for store engagementer

Høringsnotat: Tilsynsdiamant for pengeinstitutter justering af pejlemærke for store engagementer Finanstilsynet 9. juli 2015 BANK A Høringsnotat: Tilsynsdiamant for pengeinstitutter justering af pejlemærke for store engagementer Forslag til justering af tilsynsdiamanten for pengeinstitutter, pejlemærke

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

Tillæg til risikorapport

Tillæg til risikorapport Tillæg til risikorapport Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 31. marts 2016 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 11. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 5/2015 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Indledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici...

Indledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici... 2 Indledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici...5 Markedsrisici...6 Operationelle risici... 7 Øvrige forhold...8 8.

Læs mere

Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov.

Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Kapitalredegørelse for Frørup Andelskasse årsregnskab 214. Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov.

Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Kapitalredegørelse for Københavns Andelskasse halvårsrapport 2017. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Indholdsfortegnelse: 1. Beskrivelse af

Læs mere

Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012

Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012 Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte vestjyskbanks individuelle solvensbehov. Beskrivelse

Læs mere

Hvordan virker samspillet mellem direktion og bestyrelse i en bank,

Hvordan virker samspillet mellem direktion og bestyrelse i en bank, Hvordan virker samspillet mellem direktion og bestyrelse i en bank, og hvilke problemstillinger har finanskrisen og reguleringen medført Foreningen til udvikling af bestyrelsesarbejde i Danmark Peter Schütze

Læs mere

SOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014

SOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014 SOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014 MERKUR, DEN ALMENNYTTIGE ANDELSKASSE Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag I henhold til bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen skal bestyrelsen og direktionen

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 9. november 2015 Selskabsmeddelelse nr. 8/2015 Periodemeddelelse 1. januar 30. september 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013

Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013 Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013 Indledning Den interne proces for vurdering og opgørelse af solvensbehovet ( ICAAP Internal Capital Adequacy Assessment Proces) er udgangspunktet

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister (Henrik Sass Larsen) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister (Henrik Sass Larsen) Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister (Henrik Sass Larsen) Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og

Læs mere

Særlige problemstillinger ved revision af pengeinstitutters årsregnskaber for 2014

Særlige problemstillinger ved revision af pengeinstitutters årsregnskaber for 2014 15. januar 2015 Særlige problemstillinger ved revision af pengeinstitutters årsregnskaber for 2014 Til inspiration og vejledning af FSR - danske revisorers medlemmer har FINU (foreningens Finansielle udvalg)

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.1.2016 COM(2016) 21 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om vurdering af hensigtsmæssigheden af definitionen af "justeret kapitalgrundlag",

Læs mere