Genetisk og epi-genetisk studie af børn fra ekstrem fede mødre baseret på. den danske fødselskohorte Bedre Sundhed for Mor og Barn
|
|
- Karen Juhl
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Genetisk og epi-genetisk studie af børn fra ekstrem fede mødre baseret på den danske fødselskohorte Bedre Sundhed for Mor og Barn Protokol, juni 2013 Thorkild IA Sørensen, Ellen Aagaard Nøhr og Camilla Schou Andersen I samarbejde med George Davey Smith og Caroline Relton 1
2 Kort beskrivelse af det oprindelig GOYA projekt Dette projekt bygger videre på et allerede eksisterende projekt kaldet GOYA som tidligere er blevet godkendt af BSMB s styregruppe (ref.nr ). GOYA er et case-kohorte studie udtaget fra BSMB, indeholdende 2451 ekstremt fede kvinder som cases, samt en tilsvarende gruppe tilfældigt udvalgte kvinder som kohorte gruppe. Baggrund Den globale forekomst af fedme hos børn er eksploderet indenfor de sidste årtier (1, 2) og øger risikoen for mange helbredskomplikationer både i barndommen, ungdommen og voksenlivet (3, 4). Dog har meget få studier haft succes med langtidsvirkende effekter af forebyggelse og behandling (5, 6). Udover den meget velkendte genetiske påvirkning (7), er der også flere miljømæssige faktorer i fostertilstanden som muligvis influerer på senere risiko for udvikling af fedme (8, 9), inklusiv moderens ernæring og livsstilfaktorer. Der er dog stadig et meget stort og udækket behov for at få afklaret genetiske varianter for udviklingen af fedme, samtidig med at få en bedre forståelse for hvordan epi-genetik (et mål for hvordan generne bliver udtrykt), genetik og miljøfaktorer spiller sammen, for på den måde at blive bedre til at identificere individer i højrisikogruppe og udføre mere effektive forebyggelsesindsatser. Formål I det aktuelle projekt, ønsker vi at udføre genetiske og epi-genetiske analyser (methyleringsanalyser) på børnene fra mødrene med genotyping. Dette vil muliggøre identifikation af mulige gener og livsstilfaktorer (inkl. kost, motion, rygning) hos moren under graviditeten, som i samspil med barnets genetiske og epigenetiske profil ved fødslen, samt vækst og ernæring i det første leveår, enten op- eller nedregulerer genudtryk og derved sænker eller øger risikoen for fedme i spædbarns-alderen, barndommen og pre-puberteten. Fedme vil blive undersøgt ved brug af både BMI samt taljeomfang når denne information er tilgængelig. Da vi har morens DNA og forhåbentlig også får barnets DNA til rådighed er det yderligere muligt at importere formodet information om farens genetiske profil og på den måde få en dybdegående viden om hvordan samspillet mellem forældrenes gener indvirker på barnets genetiske profil og dets risiko for udvikling af fedme. Formål 1 At udføre et genetisk associationsstudie, hvor genomet hos en gruppe børn af ekstremt overvægtige mødre og en gruppe børn af tilfældigt udvalgte mødre sammenlignes for at påvise almindelige genetiske polymorfier associeret med udvikling af fedme i det første leveår, omkring skolealderen (7 år) og pre-pubertet (11-12 år). Publikation: The genetic predisposition for obesity development in infancy, childhood and pre-puberty Formål 2 At undersøge den genetiske sammenhæng mellem forældre og børns genetiske disponering for at udvikle fedme i det første leveår, omkring skolealderen (7 år) og pre-pubertet (11-12 år). 2
3 Publikation: The parental genetic influence on the child s genetic profile and risk of obesity development in infancy, childhood and pre-puberty. Formål 3 At undersøge samspillet mellem morens genetiske profil (og farens genetiske profil når dette bliver muligt), forskellige miljømæssige faktorer under graviditeten (moderens kost, rygning, og fysiske aktivitet, inklusiv ændringer af disse når data tillader det), og barnets epigenetiske profil ved fødslen i forhold til risikoen for udvikling af fedme i det første leveår, omkring skolealderen (7 år) og pre-pubertet (11-12 år). Publikationer: Maternal gene-diet interactions, the child s methylation status at birth and obesity development in infancy, childhood and pre-puberty. Maternal gene-smoking interactions, the child s methylation status at birth and obesity development in infancy, childhood and pre-puberty. Interactions between maternal genes and physical activity during pregnancy, the child s methylation status at birth and obesity development in infancy, childhood and pre-puberty. Parental genes, maternal lifestyle factors during pregnancy (diet, smoking and physical activity), the child s methylation status at birth and obesity development in infancy, childhood and pre-puberty. Metode: Population Studiet tager udgangspunkt i det allerede eksisterende GOYA studie. Inklusionskriterierne for GOYA var fødsel af et levendefødt barn samt kendt prægravid BMI. Kvinder med sjældne fedmerelaterede sygdomme blev ekskluderet. Herefter blev følgende stikprøve bestående af en case- og en kohorte-gruppe udtaget: Cases: 2451 kvinder udvalgt som gruppen med det højeste prægravide BMI (gennemsnits BMI var 36.9 kg/m 2 ), hvor der samtidig blev taget hensyn til den generelle alders- og paritetsfordeling i kohorten. Kontroller: 2450 tilfældigt udvalgte kvinder fra den resterende kohorte. Da nogle af disse kvinder manglede DNA, var genotyping muligt på 1960 cases og på 1948 kvinder fra kohorten og på disse kvinder er der udført en genome-wide genotyping (GWAS). Fra GOYA kvinderne med genotyping, ønsker vi at udtrække børnene med tilgængeligt navlesnor, og udføre en GWAS på disse børn. Derudover ønsker vi at udføre epigenetiske analyser på de samme børn men hvor der samtidig er information om barnets vægt og højde ved 7 år, samt farens vægt og højde fra det 4. interview, hvilket giver os 901 cases og 996 3
4 kohorte børn. Liste med lbgravnr i forhold til de epi-genetiske analyser er blevet sendt afsted til Inger Kristine Meder, for at tjekke om disse antal passer. Analyser Økonomiske midler til udførelse af en GWAS vil blive søgt igennem fondsmidler, og en ansøgning er allerede sendt afsted til Det Strategiske Forskningsråd. Det er endnu ikke planlagt hvor disse analyser vil foregå. De epigenetiske analyser (methylerings analyser) er allerede planlagt til at blive betalt og udført af vores britiske samarbejdspartnere i Bristol, Professor George Davey Smith og Professor Caroline Relton, School of Social and Community Medicine, Bristol Universitet, når godkendelse fra VEK, Datatilsynet, samt BSMB s ledelses- og styregruppe er opnået. Til de epigenetiske analyser, vil DNA fra navlesnorsprøverne efter aftale blive ekstraheret, opmålt og gjort klar til afsendelse ude på Statens Serum Instituttet. Det mest økonomiske og hensigtsmæssige er at bruge 200µl navlesnorsblod til ekstrahering, da man derved opnår det bedste resultat og da det også er minimumsmængden til de fleste analyse kit. En buffy coat per barn vil blive transporteret til Bristol. Der forventes at skulle bruges 1µl ekstraheret DNA. Overskydende DNA vil blive returneret til BSMB s biobank, så det kan blive brugt i andre studier. Tilsvarende procedure vil blive anvendt til de fremtidige genetiske analyser (GWAS) af børnene. Materiale Data fra moderens GWAS og barnet genetiske og epi-genetiske profil i samspil med informationer om relevante miljømæssige faktorer under graviditeten samt i barnets første leveår inddrages. Yderligere ønsker vi at inddrage information om barnets antropometri ved fødsel, i det første leveår, ved 7 år, samt ved 11 år. Datasikkerhed Da alle deltagerne i BSMB er tildelt et uigennemskueligt, krypteret løbenummer, som kun kan kobles sammen med deres CPR-nummer ved hjælp af en speciel datafil, og også alle biologiske prøver er identificeret via dette løbenummer, vil det efter afsendelse til Bristol ikke være muligt at bryde koden. Når resultaterne af de epigenetiske analyser foreligger, vil data i krypteret form transporteres til Danmark samt forblive i Bristol, til de videre statistiske analyser. En kopi af datamaterialet vil samtidig anbringes i BSMB s databank samt i Dansk Data Arkiv. Samme procedure vil naturligvis blive brugt når de genetiske analyser bliver mulige, uafhængigt af om analyserne bliver kørt i Bristol, eller med andre fremtidige samarbejdspartnere. Alle implicerede partnere i dette projekt er fra forskningsinstitutioner med indgående kendskab til fastelagte regler for dataopbevaring og sikkerhed. Alle forholdsregler vil blive taget, for at sikre den enkelte kvindes og hendes barns anonymitet samt at data ikke kommer i uretmæssige hænder. Afdelingen i Bristol har yderligere stor ekspertise i epi-genetiske analyser og alle anvendte metoder vil være af nyeste teknologi og af højeste kvalitet. Etiske overvejelser 4
5 De planlagte analyser baseres på allerede indsamlede blodprøver samt oplysninger, der allerede findes i BSMB. Hverken kvinderne eller børnene skal derfor kontaktes igen. Retur omkostninger af evt. overskydende DNA er planlagt til at blive betalt af Institut for Sygdomsforebyggelse. Der vil ikke blive udført analyser som ligger ud over ansøgningen. Alle oplysninger behandles fortroligt og med de registerforskrifter, der gælder for BSMB. Projektet er samtidig blevet anmeldt til Videnskabs Etisk Komité og Datatilsynet, hvorfra vi venter på godkendelse. Projektdeltagere og institutionstilknytning Projektet er et internationalt samarbejdsprojekt, med danske og engelske partnere. Ingen af de deltagende partnere har økonomiske interesse i forskning af fedme. Danske samarbejdspartnere: Professor Thorkild IA Sørensen, Institut for Sygdomsforebyggelse, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, en del af Københavns Universitet, Region H. Ph.d. Camilla Schou Andersen, Institut for Sygdomsforebyggelse, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, en del af Københavns Universitet, Region H. Professor Ellen Aagaard Nøhr, Syddansk Universitet og Odense Universitets Hospital. Engelske samarbejdspartnere: Professor George Davey Smith, School of Social and Community Medicine, University of Bristol, UK Professor Caroline Relton, School of Social and Community Medicine, University of Bristol, UK and Institute of Genetic Medicine, Newcastle University, UK. References 1. World Health Organisations - Population-based prevention strategies of childhood obesity. Report of the WHO Forum and Technical Meeting Available from. 2. de OM, Blossner M, Borghi E. Global prevalence and trends of overweight and obesity among preschool children. Am J Clin Nutr 2010;92(5): Baker JL, Olsen LW, Sørensen TIA. Childhood body-mass index and the risk of coronary heart disease in adulthood. N Engl J Med 2007;357(23): Reilly JJ, Kelly J. Long-term impact of overweight and obesity in childhood and adolescence on morbidity and premature mortality in adulthood: systematic review. Int J Obes (Lond) 2011;35(7):
6 5. Monasta L, Batty GD, Macaluso A, Ronfani L, Lutje V, Bavcar A, van Lenthe FJ, Brug J, Cattaneo A. Interventions for the prevention of overweight and obesity in preschool children: a systematic review of randomized controlled trials. Obes Rev 2011;12(5):e107-e Summerbell CD, Douthwaite W, Whittaker V, Ells LJ, Hillier F, Smith S, Kelly S, Edmunds LD, Macdonald I. The association between diet and physical activity and subsequent excess weight gain and obesity assessed at 5 years of age or older: a systematic review of the epidemiological evidence. Int J Obes (Lond) 2009;33 Suppl 3:S Silventoinen K, Rokholm B, Kaprio J, Sørensen TIA. The genetic and environmental influences on childhood obesity: a systematic review of twin and adoption studies. Int J Obes (Lond) 2010;34(1): Gluckman PD, Hanson MA, Cooper C, Thornburg KL. Effect of in utero and early-life conditions on adult health and disease. N Engl J Med 2008;359(1): Junien C, Nathanielsz P. Report on the IASO Stock Conference 2006: early and lifelong environmental epigenomic programming of metabolic syndrome, obesity and type II diabetes. Obes Rev 2007;8(6):
Genetisk, epi-genetisk og metabolomic studie af svær overvægt hos børn baseret på. den Danske Fødselskohorte Bedre Sundhed for Mor og Barn
Genetisk, epi-genetisk og metabolomic studie af svær overvægt hos børn baseret på den Danske Fødselskohorte Bedre Sundhed for Mor og Barn Protokol, Oktober 2014 Ellen Aagaard Nøhr, Afd. For Epidemiologi,
Læs mereHvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Læs mereKommissorium for Referencegruppen for Bedre sundhed i generationer
København, 2. oktober 2018 Kommissorium for Referencegruppen for Bedre sundhed i generationer 1. Baggrund for det nationale fødselskohorteprojekt og dets organisation Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen,
Læs mereEpidemiologiprojekt. Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408
+ Epidemiologiprojekt Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408 + Problemformulering Er der nogen sammenhæng mellem alkohol og rygning under graviditet og spædbarnsdødelighed samt alkohol og rygning under
Læs mereVedtægter for styregruppen for den nationale fødselskohorte Bedre Sundhed for Mor og Barn.
København, 20. september 2007 Opdateret november 2014 Vedtægter for styregruppen for den nationale fødselskohorte Bedre Sundhed for Mor og Barn. 1. Baggrund for det nationale fødselskohorteprojekt og dets
Læs mereAssociation mellem maternal rygning og risiko for overvægt hos børn
BSMB j. nr 2010-35 Titel Association mellem maternal rygning og risiko for overvægt hos børn Protokol Udarbejdet af Susanne Eifer Møller, studerende på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, SDU. Sundhedsplejerske.
Læs mereSocial ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten
Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten Hvad forstår vi egentlig ved social ulighed i sundhed, hvordan er den sociale ulighed tidligt i livet i Danmark, og hvad kan vi gøre ved den? Laust
Læs mereForebyggelse af fedme blandt udsatte børn. Berit L Heitmann
Centre of Research in Childhood Health Forebyggelse af fedme blandt udsatte børn Ved Berit L Heitmann 1 Paradox: Vi ved, fra interventionsstudier, at det er muligt at ændre både kosten og den fysiske aktivitet
Læs mereOvervægt hos børn og unge betydningen af fysisk inaktivitet
Overvægt hos børn og unge betydningen af fysisk inaktivitet Bente Klarlund Pedersen Torsdag den 7.februar ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN WWW.VIDENSRAAD.DK Svært overvægtige børn rapporterer
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Læs mereTeknologirådets handlingsoplæg Maj 2011. Målrettet forebyggelse en præsentation af arbejdsgruppens anbefalinger til et handlingsoplæg
Teknologirådets handlingsoplæg Maj 2011 Målrettet forebyggelse en præsentation af arbejdsgruppens anbefalinger til et handlingsoplæg Berit L Heitmann, Målrettet forebyggelse af fedme et handlingsoplæg
Læs mereInternational Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health
Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion
Læs mereDen tidlige ernærings betydning for udvikling af overvægt og fedme senere i livet
Den tidlige ernærings betydning for udvikling af overvægt og fedme senere i livet Videncenter for Forbyggelse 7. Februar 2019 Kim Fleischer Michaelsen Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet
Læs mereStress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen
Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Søvn 2 Baggrund søvn og fedme Prævalensen af overvægt og fedme blandt børn er stigende Stigningen kan ikke udelukkende forklares ved ændringer i traditionelle
Læs mereEn blodprøve kan afsløre den rette diæt
En blodprøve kan afsløre den rette diæt Mads Fiil Hjorth Adjunkt madsfiil@nexs.ku.dk Institut for Idræt og Ernæring Sektion for fedmeforskning Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs merePREVention of diabetes through lifestyle Intervention and population studies in Europe and around the World
PREVention of diabetes through lifestyle Intervention and population studies in Europe and around the World 1 16.00 Velkommen 16.05 PREVIEW projektets status og foreløbige resultater 16.30 Hvad viser mine
Læs mereSocial ulighed i overvægt
Overvægt Social ulighed i overvægt Af Carina Sjöberg Brixval og Camilla Schmidt Morgen Biografi Carina Sjöberg Brixval er kandidat i folkesundhedsvidenskab og arbejder som akademisk medarbejder på Statens
Læs mereKomponenter i gestationel vægtstigning
Vægtstigning under graviditet: t Udfald hos mor og barn Jordemoder Ellen Aagaard Nøhr Lektor ved Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITET Jordemoderforeningens temadage om graviditet og overvægt Januar
Læs mereLuftforurening og støj fra gadetrafik ved boligen og risiko for. lav fødselsvægt, abort, dødfødsel og spædbarnsdød, udvikling af
d. 9.4.2015 Luftforurening og støj fra gadetrafik ved boligen og risiko for lav fødselsvægt, abort, dødfødsel og spædbarnsdød, udvikling af graviditetsdiabetes, graviditetsudløst forhøjet blodtryk og målinger
Læs mereEr der evidens for sammenhæng mellem kraftig vægtøgning i de første levemåneder og overvægt som voksen?
Er der evidens for sammenhæng mellem kraftig vægtøgning i de første levemåneder og overvægt som voksen? Forskningstræningsopgave Udarbejdet af Charlotte Breum-Leer Birthe Nørby Madsen Marts 2013 Almen
Læs mereHvorfor forebyggelse af fedme blandt normalvægtige højrisikobørn?
Hvorfor forebyggelse af fedme blandt normalvægtige højrisikobørn? Berit L. Heitmann Prof., Ph.D. Enheden for Epidemiologisk Kostforskning, Institut for Sygdomsforebyggelse Research Unit blh@ipm.regionh.dk
Læs merePerspektiver på fysisk aktivitet
Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede
Læs mereBørn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD
Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD ADHD er den mest udbredte børnepsykiatriske lidelse i Danmark, men vi mangler stadig viden om, hvorfor ADHD opstår. Et ph.d.- projekt har
Læs mereOvervægt blandt børn og unge -årsager og forekomst
Overvægt blandt børn og unge -årsager og forekomst Mette Rasmussen Cand. Scient., Ph.d., adjunkt Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Temamøde om overvægt hos børn og unge Middelfart,
Læs mereSociale relationer, helbred og aldring
Sociale relationer, helbred og aldring Rikke Lund læge, ph.d., lektor Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte,
Læs mereBiologiske signaler i graviditeten - Genetisk information
Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information 2 Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt studie, der udføres af Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut. Før
Læs merebørnekohorte * Projektet Odense Børnekohorte skal følge 4.000 børn fra fosterstadiet til de fylder 18 år.
Odense børnekohorte * Projektet Odense Børnekohorte skal følge 4.000 børn fra fosterstadiet til de fylder 18 år. Alle kvinder, der er bosat i Odense Kommune, og som er gravide i perioden den 1. januar
Læs mereSundhedseffekter. Vægtkontrol
Sundhedseffekter Vægtkontrol I modsætning til den gængse opfattelse, at mejeriprodukter «feder», viser en stigende mængde forskning, at mælk og mejeriprodukter kan spille en positiv rolle for vægtkontrol
Læs mereHVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?
HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk
Læs mere1ste Nationale Jordemoderfaglige Forsknings- og udviklingsdag Rigshospitalet, København 3. okt 2008 Mette Juhl
Motion i graviditeten og vækstmål ved fødslen 1ste Nationale Jordemoderfaglige Forsknings- og udviklingsdag Rigshospitalet, København 3. okt 2008 Mette Juhl Baggrund (1) 3 okt 2008 Mette Juhl Statens Institut
Læs mereFedme handler ikke (altid) om kalorier
Fedme handler ikke (altid) om kalorier Tine Jess, forskningsleder, dr.med Thorkild IA Sørensen, professor, dr.med Danish Obesity Research Center Institut for Sygdomsforebyggelse Dogmet om at fedme skyldes...
Læs mereKOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK
KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK VELKOMMEN INDENFOR I BIOBANKEN SIDEN 2012 HAR DANMARK HAFT EN NATIONAL BIOBANK. Biobanken på Statens Serum Institut
Læs mereUniverselle indsatser for børn og deres familier
Universelle indsatser for børn og deres familier Hvad ved vi og hvad vil vi gerne vide? Miriam Wüst VIVE Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd Konference: Tidlig indsats hvad virker? 12.
Læs mereUdvalgte data på overvægt og svær overvægt
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær
Læs mereNy vejledning fra Sundhedsstyrelsen
Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen Ernæring til Spædbørn og Småbørn; en vejledning til sundhedspersonale SKOT III kohorten Ph.d. projekt omkring spædbørn med høj vægt ved/ Melanie Wange Larsson Department
Læs mereDet bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark
Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at diagnosticere genetisk betingede sygdomme i Danmark, efter at forskere har nået første milepæl i kortlægningen af
Læs mereMotion under graviditeten forskning og resultater
Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.
Læs mereHvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start
Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start Program Baggrund for at intervenere på søvn Hvordan intervenerer vi på søvn? Baggrund for at intervenere på stress Hvordan
Læs mereNår hele befolkningen er et kohorte studie
Når hele befolkningen er et kohorte studie De danske registre er unikke en investering i milliardklassen følge hvert individ fra vugge til grav sygdommes vandring gennem generationer (gen/miljø) millioner
Læs mereRund og gravid - en undersøgelse af svangreomsorgen til svært overvægtige gravide
Rund og gravid - en undersøgelse af svangreomsorgen til svært overvægtige gravide Inge Øster 30. november 2011 Specialeprotokol udført ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse, Aarhus Universitet Faglig
Læs mereSocial ulighed i overvægt blandt børn
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 18, 2015 Social ulighed i overvægt blandt børn Matthiessen, Jeppe Published in: E-artikel fra DTU Fødevareinstitutet Publication date: 2014 Document Version Forlagets
Læs mereADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen
ADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen Professor, Niels Bilenberg FOCUS - Forskningscenter for Udviklingsforstyrrelser BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark ADHD : Hvorfor væsentligt at beskæftige
Læs mereFarmakoepidemiologi Den grimme ælling
Farmakoepidemiologi Den grimme ælling Jesper Hallas Professor i klinisk farmakologi Syddansk Universitet DSKFs jubilæumsmøde April 2016 Outline Datakilder i Danmark Anvendelser DKs position Hvilke ændringer
Læs mereDanish National Birth Cohort (DNBC)
Danish National Birth Cohort (DNBC) Application form for access to data and biological samples ref. no 2014-19 Project title: Applicant: Other partners taking part in the project Names and work addresses:
Læs mereCamilla van Deurs. Associate partner Arkitekt MAA PhD Lektor i Urban Design. Gehl Architects. Menneskevenlige byer er sunde byer!
Menneskevenlige byer er sunde byer! Middelfart april 2013 Camilla van Deurs Associate partner Arkitekt MAA PhD Lektor i Urban Design Vores filosofi arbejder for at skabe byer som er - levende - sunde -
Læs mereThe aim of this dissertation was to investigate the association between fertility treatment and somatic diseases in childhood.
English summary Background The use of fertility treatment is increasing worldwide. Fertility treatment circumvents natural conception by means of hormonal stimulation of the woman as well as chemical and
Læs mereFedme: Hvad skal vi dog gøre?
Fedme: Hvad skal vi dog gøre? 12. oktober, 2016 Claus Juhl Overlæge, PhD, Sydvestjysk Sygehus Emner Går det godt med vægten i DK? Hvad betyder overvægt og hvad betyder det at tabe sig? (Om)veje til vægttab
Læs mere1. Undersøgelsesmetoder, der hører under begrebet omfattende kortlægning
Version 5 RETNINGSLINJER for Komitésystemets behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med omfattende kortlægning af individets arvemasse Holbergsgade 6 DK-1057 København K Tel +45 7226
Læs mereFørste trimester screening for svangerskabsforgiftning
Første trimester screening for svangerskabsforgiftning Kan vi tidligt i graviditeten finde de kvinder, der har øget risiko for udvikling af svangerskabsforgiftning senere i graviditeten? Tillykke med din
Læs mereFokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold
Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold PICO 1 Bør voksne patienter (over 18 år) med Body Mass Index (BMI) mellem 40 og 50 kg/m 2 uden specifikke fedmerelaterede komplikationer
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereOvervægt og dårlig ernæring medfører. Problemerne. Hvor store er problemerne?
Hvor store er problemerne? Kim Fleischer Michaelsen Institut for Human Ernæring Leder af OPUS skole interventionen Problemerne Overvægt og Fedme Risiko for sygdomme senere i livet Social ulighed Dårlig
Læs mereSøger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt.
Deltagerinformation Projekttitel: DD2 - Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, journal nr. S-201000082. Søger personer med
Læs mereAnvendelse af data - hvad kan vi lære?
Vi i Børn og Unge- ledelse og effekt 19. Marts 2015, Vingsted Centret Anvendelse af data - hvad kan vi lære? Carsten Obel Mindhood- Program for mental børnesundhed (www.mindhood.au.dk) Institut for folkesundhed,
Læs mereGenetisk laktose-intolerance og comorbiditet
SLUTRAPPORT Genetisk laktose-intolerance og comorbiditet Mejeribrugets ForskningsFond OKTOBER 2015 Dato 21. oktober 2015 Side 1 af 7 Slutrapport 2015 for samarbejdsprojekter under MFF 1. Projektets titel
Læs mereLandbrug og Fødevarers Videnskabelige orienterings møder september 2011 Den tidlige væksts betydning for udvikling af livsstilssygdomme
Landbrug og Fødevarers Videnskabelige orienterings møder september 2011 Den tidlige væksts betydning for udvikling af livsstilssygdomme Kim Fleischer Michaelsen Institut for Human Ernæring Københavns Universitet
Læs mereBody Composition and Cardiovascular Health in School- aged Children Heidi Klakk
Body Composition and Cardiovascular Health in School- aged Children The Childhood Health, Activity and Motor Performance School Study Denmark An evaluation on the health effect of sport schools in the
Læs mereFysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Læs mereDu vil inden for en uge blive ringet op, hvor denne deltagerinformation vil blive uddybet, og hvor du kan stille de spørgsmål, du har herom.
Deltagerinformation Kliniske og økonomiske effekter af kommunalt forankret digital livsstilscoaching målrettet overvægtige med eller i risiko for diabetes og hjertekarsygdom. Protokol for et 2-årigt randomiseret
Læs mereBlodprøveanalyser og biobank fra navlesnorsblod hos nyfødte
Deltagerinformation Blodprøveanalyser og biobank fra navlesnorsblod hos nyfødte Tilbud til alle, der fødes på Rigshospitalet og Herlev Hospital Hvis du ønsker at deltage i projektet, kan du finde samtykkearket
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereEnsomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Læs mereDeltagerinformation. Kære mulig deltager
Deltagerinformation Kliniske og økonomiske effekter af kommunalt forankret digital livsstilscoaching målrettet overvægtige med eller i risiko for diabetes og hjertekarsygdom. Protokol for et 2-årigt lodtræknings
Læs mere6. OVERVÆGT. Definition af overvægt. I 2006 blev overvægt i Danmark relateret til 55.000 hospitalsindlæggelser,
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 6. OVERVÆGT I år 2000 valgte WHO at betegne den stadigt stigende forekomst af overvægt som en fedmeepidemi (1). En global undersøgelse af udviklingen i Body
Læs mereBETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB
BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB CHRISTINA MOHR JENSEN, PSYKOLOG, PH.D. AALBORG UNIVERSITETS HOSPITAL & AALBORG UNIVERSITET HVORFOR SÆRLIGT SÅRBARE? ADHD symptomer kan nu og her
Læs mereResultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT
Resultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT Pernille Due Workshop: Forskning i effekt af folkesundhedsindsatser Den Nordiske Folkesundhedskonference 2017 Centret
Læs mereBlødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR
Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede
Læs mereUdvikling af ADHD symptomer hos førskolebørn i Odense Børnekohorte. SAFARI Jette Asmussen Børne og Ungdoms psykiatri Odense
Udvikling af ADHD symptomer hos førskolebørn i Odense Børnekohorte SAFARI Jette Asmussen Børne og Ungdoms psykiatri Odense SAFARI undersøger risikofaktorer i opvækstmiljøet der medvirker til at øge risikoen
Læs mereSocial ulighed i Sundhed: Empiri og årsager
Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller
Læs mereForskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater
Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereSusanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006
Økonomi og sundhedsgevinster i kommunal tobaksforebyggelse Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomisk: Rygning
Læs mereGenetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet
Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk
Læs mereStatus for internationale forskningsresultater: trafikstøj og sundhed
Status for internationale forskningsresultater: trafikstøj og sundhed Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Professor Institut for Naturvidenskab og Miljø Roskilde Universitet
Læs mereForebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse
Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Kort om forebyggelse Indhold Hvorfor betaler det sig at satse på forebyggelse? Hvorfor er det vigtigt at prioritere forebyggelse? Danskerne lever usundt Livsstilssygdomme
Læs mereBiologiske Signaler i Graviditeten
Biologiske Signaler i Graviditeten Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt studie, der udføres af Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut. Før du beslutter, om du vil
Læs mereSkriftlig information til forsøgspersoner
Skriftlig information til forsøgspersoner Dette er information til dig, som deltager som forsøgsperson i forskningsprojektet Helbredsmæssige følger af graviditetsdiabetes. Den følgende information beskriver
Læs mereVurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning
Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Epidemiologisk forskning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet mv@soci.au.dk At belyse en videnskabelig hypotese ved
Læs mereKlakk, Heidi. PhD thesis: Body Composition and Cardiovascular Health in School-aged Children. 2013
Content Preface... 2 List of Papers... 2 Thesis at a glance... 3 Dansk Resume... 4 English summary... 7 This is a short version of my PhD thesis: Body Composition and Cardiovascular Health in School-aged
Læs merekøbenhavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet DELTAGERINFORMATION OM FORSKNINGSPROJEKTET SKOT III MØDRE
københavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet DELTAGERINFORMATION OM FORSKNINGSPROJEKTET SKOT III MØDRE Hvem kan deltage 3 Aktiviteter i forsøget 3 Oversigt over aktiviteter i forsøget
Læs mereEpidemiology of Headache
Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,
Læs mereSøger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt.
Deltagerinformation Projekttitel: DD2 - Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, journal nr. S-201000082. Søger personer med
Læs mereTendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed
Tendenser i sundhed blandt børn og unge Årsmøde om skolesundhed Nyborg strand 10. Juni 2014 Carsten Obel Professor, speciallæge i almen medicin, PhD Sektion for almen medicin Aarhus Universitet Hvad er
Læs mereDeltagerinformation 10-01-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE
INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereSAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte
SAFARI Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte Professor Niels Bilenberg Børne- og ungdomspsykiatri, Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark & Odense Universitets
Læs mereMålet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?
Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende
Læs mereDepressive spektrum forstyrrelser hos 7-9-årige børn - metodologiske problemstillinger i inklusionsfasen
Depressive spektrum forstyrrelser hos 7-9-årige børn - metodologiske problemstillinger i inklusionsfasen Rikke Wesselhöft Ph.d. stud. MD, Syddansk Universitet Niels Bilenberg Professor, ph.d. MD, Syddansk
Læs merePersonlig medicin: Styr på teknologien og de kloge hoveder
Personlig medicin: Styr på teknologien og de kloge hoveder Onsdag den 26. oktober kl. 13:00 17:30 i Aulaen på Aarhus Universitet Hvordan sikrer vi os de kloge hoveder, vi skal bruge? Anders Børglum Professor
Læs mereBetingelser for. leg og bevægelse dagtilbuddet. Disposition
Betingelser for Disposition leg og bevægelse i dagtilbuddet 1) Hvor fysisk aktive er børnehavebørn 2) Hvorfor fokus på fysisk aktivitet i børnehavealderen 3) Odense børnehaveprojektet 4) Tværsnitsstudier
Læs mereUdfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen
SEAHEALTH og SIMAC Seminar om sundhedsledelse Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Hvad er fakta? Hvorfor er det sådan? Hvad er konsekvenserne?
Læs mereDD2 - Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes. Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, journal nr. S
Deltagerinformation Projekttitel: Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, journal nr. S-20100082. Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt.
Læs mereORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER
Læs mereFejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011
Fejlkilder Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Læringsmål Tilfældig variation Selektionsproblemer Informationsproblemer Confounding Effekt modifikation
Læs mereKORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter
KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter Birger og Birthe Randers Kommune 30.000 borgere 30-49 år Birger tømmer postkassen og går en tur på www.tjekdithelbred.dk
Læs mereFedmerelateret!sygdom!efter!graviditet!og!fødsel.! Et!follow5up!studie!af!88.000!mødre!i!Den!Nationale!Fødselskohorte.!
Fedmerelateretsygdomeftergraviditetogfødsel. Etfollow5upstudieaf88.000mødreiDenNationaleFødselskohorte. Ph.D.protokol Jordemoder,cand.scient.san.MetteBliddal Gynækologisk ObstetriskafdelingD,OUH LektorEllenAagaardNøhr
Læs mereMotion som forebyggelse og medicin, hvordan?
Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Idræt, sundhed og sociale faktorer København, 26. februar 2008 Der kræves QuickTime og et TIFF (LZW)-komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede.
Læs mere