Udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal

Transkript

1 Københavns Kommune Kystdirektoratet Udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal VVM Teknisk baggrundsrapport nr. 3 Marine miljøkonsekvensvurderinger Marts 2009

2 Marine miljøkonsekvensvurderinger ved udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal Agern Allé Hørsholm Tlf: Fax: dhi@dhigroup.com Marts 2009 Klient Klientens repræsentant By & Havn Finn Jensen Projekt Marine miljøkonsekvensvurderinger ved udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal Projekt nr Forfattere Jesper Goodley Dannisøe, Bo Brahtz Christensen, Erik Aagaard Hansen, Karsten Mangor, Henrik Skov Dato 23. marts 2009 Godkendt af Opdateret endelig rapport JDA BBC ISH 23/03/09 Endelig Rapport JDA EAA ISH Revision Beskrivelse Udført Kontrolleret Godkendt Dato Nøgleord Klassifikation Åben Intern Tilhører klienten Distribution By & Havn Grontmij Carl Bro DHI Finn Jensen, Hans Vasehus Madsen Niels Lykkeberg JDA; BBC; KM Antal kopier

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING SAMMENFATNING BAGGRUND Omfang af anlægsaktiviteterne BASISUNDERSØGELSER Hydrauliske basisundersøgelser Basisbeskrivelse af de hydrauliske forhold i området Ekstreme vandstande Basisbeskrivelse af kystforholdene i området mellem Skovshoved og Nordhavnen samt tilstødende områder VURDERINGER AF VIRKNINGER PÅ MILJØET I ANLÆGSFASEN Hydrauliske forhold Udledning af vand under bygning af cellefangedæmninger Beregning af opblandingsforhold for udledt slaggefortrængningsvand ved cellefangedæmningen Beskrivelse af sedimentspredning fra uddybning langs den nye kaj Virkning af spredning af forurenet vand og sedimentspild på det omgivende havmiljø Beskrivelse af sedimentspredning fra bygning af indfatning Beskrivelse af sedimentspredning ved bundudskiftning af gytje Spildberegning for scenarium Spildberegning for scenarium Biologiske forhold Pattedyrsfaunaen ved Nordhavnen Påvirkning af den marine pattedyrsfauna under anlægsfasen Fuglefaunaen ved Nordhavnen Påvirkning af fuglefauna under anlægsfasen Marine miljøpåvirkninger relateret til afgravningsscenarium Marine miljøpåvirkninger relateret til afgravningsscenarium Påvirkninger af bundfauna i området Påvirkning af ålegræs i området VURDERING AF PÅVIRKNINGER I DRIFTSFASEN Hydrauliske og kystmorfologiske forhold Vurdering af ændrede strøm- og bølgeforhold efter bygning af krydstogtskaj og omfangsdæmning/spuns Projektets virkning på gennemstrømningsforholdene i Øresund Projektets virkning på de kystmorfologiske forhold, på aflejring og på tilsanding Projektets virkning på der evt. fremtidige projekt Øresundskysten Sedimentation i de uddybede områder Virkning af skibstrafik langs de nye kajer Virkningen af øget sejlads med krydstogtskibe gennem Øresund Udledning fra jorddepotets driftsfase: Opfyldning Udledning af vand fra opfyldning af deponi i DHI

4 6.2.1 Beregning af opblandingsforhold ved udledning fra depot Vandkvalitets- og biologiske forhold Projektets virkning på vandskifte og vandkvalitet i Svanemøllebugten Påvirkning af den marine pattedyrsfauna i driftfasen Påvirkning af fuglefauna i driftfasen Projektets påvirkning af badevandskvaliteten Projektets virkning på risikoen for ansamlinger af tang og ålegræs Beskrivelse af langtidseffekter af udledning af vand gennem indfatning Øget belastning fra bl.a. TBT grundet øget skibstrafik Kanalstudie Kanalens forløb Vandføringer og strømhastigheder i kanalen Kanalens indvirkning på badevandskvalitet Kanalens indvirkning på tang forhold Anbefalinger til afhjælpning af eventuelle virkninger SAMMENFATNING AF PÅVIRKNINGER Matrix Anlægsfasen Driftfasen Sammenfatning REFERENCES BILAG A B C D E VINDHÆNDELSER DATA FRA JORDDEPOTET PÅ PRØVESTENEN MAKSIMALVÆRDIER FOR KLASSE 4 JORD DATA FRA LAGUNEN VED PRØVESTENSDEPOTET DATA FRA PERKOLAT FRA KLASSE 4 DEPOT PÅ SELINEVEJ, AMAGER ii DHI

5 1 INDLEDNING Som et led i VVM-processen for udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal er der udarbejdet 11 tekniske baggrundsrapporter, som dokumenterer de undersøgelser og beregninger, der ligger til grund for vurderingerne af anlæggets virkninger på miljøet. Denne rapport udgør baggrundsrapport nummer 3. Figur 1.1 Oversigtskort over området hvor Nordhavnsudvidelsen skal etableres. Projektet indebærer en udvidelse af Nordhavn i form af en større opfyldning på søterritoriet. Nordhavn skal udvides med et næsten 1 mio. m 2 stort areal. Arealet vil blive fyldt op med ca. 10 mio. m 3 overskudsjord fra Københavnsområdet. I forbindelse hermed etableres der en modtage- og karteringsplads for tilkørt jord samt en ny krydstogtterminal som supplement til den nuværende i inderhavnen af Nordhavn, se Figur DHI

6 By & Havn har besluttet at flytte trafikken med krydstogtskibe ud af selve Københavns Havn og placere trafikken ved en ny krydstogtskaj, der foreslås bygget på den østlige side af den eksisterende Nordhavn, idet der også bygges ud mod nordøst. Den nye kaj bliver godt 1200 m lang og vil primært sikre den samme kapacitet som findes nu. Udbygning af krydstogtskajen bliver lavet sammen med en etablering af et depot for jord og restprodukter fra bygning af den nye Metro Cityring. Depotet etableres på den vestlige side af den nye kaj, idet det dog strækker sig længere mod nord. Bygning af et nyt landområde vil naturligvis påvirke vind, bølge og strømforholdene i lokalområdet. Denne tekniske baggrundsrapport har undersøgt ændringerne i de hydrografiske forhold, samt set på effekter af udledning af vand fra hhv. etablering af krydstogtskaj og depot. Desuden er der set på effekter af en nødvendig uddybning langs den nye krydstogtskaj, samt afgravninger for ændringer af sejlrenden ind til Københavns Havn og bundudskiftning af gytje i det nordøstlige hjørne af opfyldningsområdet. Vurderingerne er gennemført for de kemiske, fysiske og biologiske påvirkninger. Formålet med rapporten er at få beskrevet eksisterende forhold, og at få afdækket i hvor stort omfang opfyldningen og arbejdet med opfyldningen indvirker på hydrografien, kystmorfologien og det marine miljø. Endvidere at komme med forslag til afværgeforanstaltninger de steder hvor opfyldningen er vurderet til at forårsage uacceptable miljøpåvirkninger. Resultaterne i denne rapport er skabt ved at benytte en model for det marine område, dækkende vind, bølge- og strømforhold i Øresund fra en linie mellem Kullen og Hornbæk til Rødvig mod syd. Desuden er der gennemført en række inspektioner langs kysten fra Charlottenlund til Svanemøllebugten, samt den nordlige side af Nordhavn DHI

7 2 SAMMENFATNING Denne rapport har set på effekterne ved en udbygning af Nordhavnen med en ny krydstogtskaj og et depot. Krydstogtskajen opbygges med en spuns, der forventes fyldt med sand. Yderst mod det nordøstlige hjørne af depotområdet anlægges to spunsede cellefangedæmninger, der forventes opfyldt med slagger fra affaldsforbrænding, mens selve depotet vil modtage ren og forurenet jord, samt materialer fra boringen af Metro Cityringen. Der er undersøgt om denne udbygning kunne have en indflydelse på: Biologien (bundfauna, fugle, havpattedyr) Hydrografi (strømning, salt, vandudveksling, samt tangtransport) Kystmorfologi (sandvandring, strandpåvirkninger) Badevandskvalitet (ændringer i vandkvaliteten) Udledning af miljøfremmede stoffer fra hhv. krydstogtskaj og depot. Samlet set har undersøgelserne vist, at der primært vil ske små negative ændringer i tangtransport, kystforhold og badevandskvaliteten på udvalgte steder, mens udledninger fra bygningen af krydstogtskaj og depot, samt tilknyttede gravearbejder kun i ringe grad vil påvirke miljøet. For begge udledninger af vand fra de to dele af projektet, hvoraf afledning af vand fra opbygningen af de slaggefyldte indfatninger vil ske under anlægsfasen, mens afledning af vand fra depotet vil ske under driftfasen, vil forventede krav til udledning kunne opfyldes. Ved udbygning af Nordhavn ændres strømforholdene langs kysten fra Svanemøllebugten og op til Skovshoved en lille smule. Denne ændring vil kunne medføre, at der under særlige vind- og strømforhold kan komme lidt mere tang (tang og ålegræs) ind i Svanemøllebugten og derved påvirke den nye strand. Imidlertid vil sådanne ændringer i høj grad også være afhængige af de årlige variationer i væksten af tang og ålegræs. Samme ændringer i strøm- og bølgeforhold vil også kunne påvirke strande langs kysten. Der forventes en forøgelse af den sydgående transport af sand fra ca m 3 /år til ca m 3 /år, hvilket vil øge tilsandingen af Hellerup Havn. Desuden vil der være en tendens til, at Hellerup Strand drejer nogle få grader mod uret hvilket vil betyde, at den bliver lidt kortere, og skønsmæssige vil den blive reduceret med ca. 50 m ud af den nuværende totale længde på ca. 250 m. Dette vil ske i form af erosion i den nordlige del af stranden. Denne ændring forventes dog at kunne afbødes ved forlængelse af mole ved Hellerup Havn. En gennemregning af en hel række scenarier, hvor der blev udledt urenset spildevand fra regnvandsbetingede overløb i kystområdet fra Bellevue til Svanemøllebugten, viste at der ved særlige vind-, strøm og bølgeforhold kunne ske en lille forøgelse af perioder med forringet badevandskvalitet ved Charlottenlund Fort. Denne ændring forventes også at kunne reduceres, når der sker fuld udbygning af de spildevandstekniske anlæg i Gentofte Kommune. Samlet set vurderes udbygningen af Nordhavnen kun i mindre grad at påvirke omgivelserne negativt DHI

8 3 BAGGRUND Udbygningen af Nordhavn med en ny krydstogtkaj er foranlediget af et behov for at skabe bedre rammer for anløb af denne skibstype. Der er en række services, som i dag ikke kan opfyldes i de havneområder, hvor krydstogtskibene i dag anløber. Den nye kaj vil ikke øge kapaciteten væsentligt, men vil sikre bedre adgangsforhold for såvel skibe som de tilknyttede services. 3.1 Omfang af anlægsaktiviteterne Den nye krydstogtskaj forventes anlagt i forlængelse af den eksisterende havnefront ved Nordhavn, idet der dog skal ske en opfyldning i området nordøst for den eksisterende Nordhavn. Selve kajanlægget anlægges således at der skabes en godt 1 km lang mole. Denne mole anlægges som en spunset mole, hvor fyldmaterialet forventes at blive sand. Opfyldningen bag kajen forventes at ske med forurenet jord, samt materiale fra boringen af den nye Metro. I depotets perimeter mod nord anlægges to spunsede områder, der forventes fyldt med slagger fra affaldsforbrænding. Langs den nordlige del af depotet er der fundet en større mængde gytje, som delvist skal afgraves for at sikre stabile bundforhold for anlæggelsen af omfangsdæmningen. Flytning og genbrug af denne gytje vil medføre et spild, som er vurderet i denne rapport. For at kunne gennemføre udbygningen skal der ud over de nævnte opfyldninger også ske en mindre afgravning af havbund i området langs den nye kaj, samt afgravning langs den eksisterende sejlrende ind til havnen. Samlet set er der tale om en mindre afgravning DHI

9 Figur 3.1 Oversigt over inddelinger og placering af nye områder i udbygningen af Nordhavn. Omrpdet D-E og E-F udgøres at to lange smalle spunsede kasser, der forventes fyldt med slagger. I denne rapport bruges udtrykket Anlægsfase til den tidsperiode, hvor kajanlægget opføres og hvor omfangsdæmningen for jorddepotet anlægges, mens driftsfasen er den periode, hvor kajanlægget tages i brug og hvor der fortsat sker opfyldning af jorddepotet DHI

10 4 BASISUNDERSØGELSER 4.1 Hydrauliske basisundersøgelser Følgende afsnit beskriver opsætningen af to 3D hydrodynamiske modeller, der kan beskrive vanddybder, vind og tidevandsgenererede strømme, salt og temperatur i Øresund og København Havn. Der er anvendt to modelopsætninger baseret på brug af fleksible beregningsnet, idet denne model type giver mulighed for at benytte en langt højere detaljeringsgrad i Nordhavnsområdet og det indre af København Havn end alternative modeller og dermed inkludere vigtige forskelle mellem nuværende og fremtidige forhold. Det nye badeanlæg i Svanemøllebugten, som ventes at stå færdig i første halvår af 2009, er inkluderet i basis forholdene, såvel som i de fremtidige forhold. Formål Formålet med de to hydrauliske modelopsætninger er følgende: Vurdere opfyldningens indflydelse på vand og salt balancen gennem Øresund mellem Kattegat og Østersøen. Danne grundlag for en model til beregning af opholdstider og vandskifter i Svanemøllebugten for nuværende (basis) og fremtidige forhold. Danne grundlag for en model til beregning af tangforekomster ved Hellerup Strand/Havn og i Svanemøllebugten for nuværende og fremtidige forhold. Danne grundlag for en model til beregning og vurdering af vandkvaliteten i Svanemøllebugten og badeanlægget ved Islands Brygge for nuværende og fremtidige forhold. Danne grundlag for en model til beregning af sedimentspredning under byggeprocessen af den planlagte omfangsdæmning. Danne grundlag for en model til beregning af sedimentspredning som følge af uddybning langs kajer. Danne grundlag for en model til beregning af spredningen af udsivende stoffer fra opfyldningen af deponiet Basisbeskrivelse af de hydrauliske forhold i området Generel beskrivelse af strøm og vandstandsforhold Under stille vejrforhold bestemmes strømforholdene i Øresund af tidevandet og overskudstilførslen af ferskvand til Østersøen fra floder. I stille perioder er der derfor skiftende rolige strømforhold, men dog med overvejende nordgående strøm. I perioder med urolige vejrforhold har de regionale vind og lufttrykforhold omkring Østersøen og Kattegat stor indvirkning på vandudvekslingen gennem Øresund. Vinden bevirker, at der stuver vand op i enten Østersøen eller Kattegat afhængig af vindretningen. Kraftige vinde mellem vest og nordøst giver således anledning til højvande i den sydlige DHI

11 del af Kattegat og i Øresund, medens kraftige vinde fra sydøst giver anledning til lavvande i Øresund. Forskellen i vandstanden i Øresund og syd for Drogden tærskelen bestemmer strømretningen i Øresund. Kraftige vinde mellem sydvest og nordnordvest giver således anledning til sydgående strøm i Øresund, medens kraftige vinde mellem nordøst og syd giver anledning til nordgående strøm i Øresund. Herudover har den lokale vindpåvirkning også betydning for den lokale overfladestrøm i delområder af Øresund. Der er hyppigst lagdeling af vandet i Øresund fordi vandet i Kattegat har et saltindhold næsten som i de store oceaner, medens vandet i Østersøen er brakvand grundet den store tilførsel af ferskvand fra floder, der har deres udløb i Østersøen. Lagdelingen bevirker, at der ofte er en fersk nordgående overfladestrøm og en saltholdig sydgående bundstrøm. Nettostrømmen er dog nordgående på grund af vandtilførslen fra floder, der munder ud i Østersøen, idet Øresund, Storebælt og Lillebælt er eneste udløb fra Østersøen. Disse forhold ligger til grund for modelopsætningen. Den gradvise frembygning af Nordhavnen har medført mindre ændringer i strøm- og vandskifteforholdene i Svanemøllebugten og området øst for Hellerup Havn på grund af dannelse af et stadigt større område med idvande (modsat-rettet strøm langs kysten). Området strækker sig fra Svanemøllebugten og op til Skovshoved Havn. Idvandet opstår, som det fremgår af Figur 4.1 og Figur 4.2, for både nordgående og sydgående strømning, idet der dannes en modsatrettet strøm langs kysten DHI

12 Figur 4.1 Zone med idvande dannet under nordgående strømning. Den røde pil angiver idvandets strømningsretning. Under nordgående strømning bliver idvandet dannet som følge af at strømlinierne må slippe ved det nordøstlige hjørne af Nordhavnen og først igen nå kysten ved Skovshoved Havn. Strømmen i idvandet vil for disse situationer være lidt svagere end strømmen ude i Øresund og typisk være domineret af en stor langstrakt hvirvel med rotationsretning mod uret samt en række mindre hvirvler. Idvandets udstrækning er ingenlunde statisk, men ændres løbende som følge af vindforholdene og vandføringen gennem Øresund. Vandskiftet i området er derfor på trods af idvandet relativt godt. Under sydgående strømning bliver strømlinerne afbøjet mod øst ved det nordvestlige hjørne af Nordhavnen. Ligeledes er der en tendens til at strømlinerne må slippe kysten ud for Skovshoved Havn. Området med idvande vil derfor typisk være en anelse mindre for sydgående strømning end for nordgående strømning. Strømmen i idvandet vil være noget svagere en strømmen ude i Øresund og typisk være domineret af en langstrakt hvirvel roterende i retning med uret. Ligesom for nordgående strømning varierer idvandets udstrækning med vandføringen og vindforholdene i Øresund DHI

13 Figur 4.2 Zone med idvande dannet under sydgående strømning. Den røde pil angiver idvandets strømningsretning. Numerisk model For at få en så god beskrivelse af hydrodynamikken som muligt, er det valgt at opsætte den tredimensionelle (3D) hydrodynamiske model, således, at den dækker hele Øresund og København Kanal ud til Køge Bugt. En 3D model kan beregne vandets strømninger i alle retninger og man kan opdele vanddybden i en række lag. Beregningsnettet er konstrueret således at det dækker Øresund med en relativ god opløsning for derefter gradvist at forfines ind mod Nordhavn samt det indre af København Havn og Amager. Det anvendte beregningsnet og modelbatymetri (modellens beskrivelse af dybdeforhold) til simulering af basis forholdene er etableret i UTM-33 og vist i Figur 4.3. Batymetrien er fremkommet ved at interpolere mellem bundkoter ekstraheret fra C-MAP og pejlinger leveret af By & Havn. Pejlingerne fra By & Havn, som dækker området ved Nordhavn med stor tæthed, er konverteret fra System 34 til UTM Gennemført med Kort & Matrikelstyrelsens transformationsprogram, KMSTrans 2 Forskelle i modellen forårsaget af matematiske forhold (diskretiseringen) og ikke strøm, vind og andre fysiske påvirkninger fra naturen DHI

14 Figur 4.3 Beregningsnet og modelbatymetri dækkende Øresund og Københavns Kanal for de nuværende forhold (basis). Nettet angiver beregningspunkter. Området ved Nordhavn er opløst i et meget tæt beregningsnet. Effekten af opfyldningen på vand- og saltbalance gennem Øresund forventes at blive relativ lille. Det er derfor vigtigt at undgå, at effekter fra numerisk støj 2 kommer til at dominere forskellen på de to modelopsætninger. Dette kan sikres ved at benytte den eksakt samme rumlige inddeling i de to beregningsnet med undtagelse af opfyldningsområdet, som er skåret ud af beregningsnettet for de fremtidige forhold, idet man herved sikrer en identisk numerisk støj på de to løsninger. Forskellen på de to beregningsnet kan identificeres ved at sammenligne de to model udsnit vist i Figur 4.4 og Figur 4.5 for henholdsvis de nuværende (basis) og fremtidige forhold ved Nordhavn. 2 Forskelle i modellen forårsaget af matematiske forhold (diskretiseringen) og ikke strøm, vind og andre fysiske påvirkninger fra naturen DHI

15 Figur 4.4 Detaljeret udsnit af beregningsnettet og model batymetri for de nuværende forhold ved Nordhavn. Figur 4.5 Detaljeret udsnit af beregningsnettet og model batymetri for de fremtidige forhold ved Nordhavn. Valg af modelleringsperiode Vandudvekslingen gennem Øresund er styret af mindre tidevandssvingninger med en periode på 12,5 timer, som typisk er overlejret af mere langperiodisk svingninger. De langperiodiske svingninger er hovedsagelig relateret til passage af vejrsystemer (stormlavtryk), som er styrende for vandudvekslingen mellem Østersøen og Nordsøen. Endvi DHI

16 dere finder der en svag cirkulationsstrømning sted over vertikalen, som følge af den store forskel på salinitet i Nordsøen (Kattegat) og Østersøen, som kommer til udtryk ved en nordgående overfladestrømning og en sydgående tung bundstrøm. Den tunge højsaline bundstrøm bremses/blokeres af tærsklen ved Drogden i den sydlige del af Øresund, således at salttransporten ind til Østersøen typisk finder sted i form af en række skvulp hen over tærsklen. Set over en længere tidsskala er der en netto vandføring ud af Østersøen på grund af ferskvandsbidrag fra en række floder med udløb i Østersøen. Omvendt er der en modsatrettet transport af salt ind i Østersøen, som kompenserer for dette tab, og derved sikrer kvasi-stationære salinitetsforhold i Østersøen. Til at vurdere udbygningen af Nordhavns indvirkning på vand og salt balancen gennem Øresund mellem Kattegat og Østersøen er der valgt at tage udgangspunkt i perioden, som blev anvendt til studierne af den faste forbindelse over Øresund. Denne periode dækker 72 døgn, som er blevet udvalgt på baggrund af et indeks baseret på en statistisk analyse over fordelingen af strømhastigheder, varighed af strøm over en periode på 45 år, samt saltholdighedsvariation over en periode på 100 år, Ref. /3/. Perioden dækker over både stillestående og kraftige strømforhold, og repræsenterer derfor alle relevante situationer som bør belyses i en VVM-undersøgelse. For at kunne etablere randbetingelser til det fleksible beregningsnet er den regionale model, der blev benyttet i forbindelse med opførelsen af Øresundsforbindelsen, blevet genkørt. Den regionale model er en koblet version af MIKE 3, der dækker hele Øresund i en 900 meter opløsning. For at beskrive forholdene omkring den snævre passage mellem Helsingør og Helsingborg er der indlagt en finere batymetri med en opløsning på 300 meter i dette område. Modellen drives af målte tidsserier af vandstand fra henholdsvis Viken og Hornbæk på den nordlige rand og Klakshamn og Rødvig på den sydlige rand. Vandstande i modelleringsperioden Den hydrodynamiske model, der som nævnt er baseret på et fleksibelt beregningsnet, har tre åbne rande hvor vandstandselevationen skal foreskrives. På de åbne rande i Øresund er der anvendt linietidsserier, mens randen ud til Køge Bugt er foreskrevet ved hjælp af en punkttidsserie. Til illustration af forholdene i den modellerede 72 døgns periode er der i Figur 4.6 vist tidsserier af vandstanden i et punkt på de tre åbne rande. Heraf fremgår det at perioden i oktober og november er karakteriseret ved relativt rolige forhold, mens december indeholder en del ekstreme events, hvad angår både ind og udstrømning til Østersøen gennem Øresund DHI

17 Figur 4.6 Anvendte tidsserier af vandstanden på de tre åbne rande ved Køge Bugt (Avedøre), Øresund syd (Drogden) og Øresund Nord (Helsingør). Vindforhold i modelleringsperioden Vindpåvirkning af havoverfladen har stor betydning for strømningsprofilet ved overfladen og vil ofte virke forbedrende på vandskiftet i et område som Svanemøllebugten, hvor den medvirker til generering af vertikale cirkulationsstrømninger og forøget opblanding. Vindforholdene i modelleringsperioden er vist i form af en tidsserie for vindhastigheden ved Kastrup i Figur 4.7, og med de respektive vindretninger i Figur 4.8. Vindretningen er defineret positivt i urets omløbsretning og således at en retning på 270 svarer til at vinden blæser fra vest. Figur 4.7 Tidsserie af målte vindhastigheder ved Kastrup for den valgte modelleringsperiode DHI

18 Figur 4.8 Tidsserie af målte vindretninger ved Kastrup for den valgte modelleringsperiode. I Figur 4.9 er vindforholdene i beregningsperioden vist i form af en vindrose der angiver med hvilken hyppighed en given vindretning og vindhastighed forekommer i løbet af simuleringsperioden. Det ses at vind fra den sydvestlige og nordøstlige sektor dominerer. Figur 4.9 Vindrose til illustration af vindforholdene ved Kastrup i løbet af simuleringsperioden. Temperatur og salinitet i modelleringsperioden Densitetsdrevne strømninger opstår, når der er horisontale gradienter i havvandets densitet, hvilket ofte er tilfældet på grund af den store forskel mellem Nordsøen og Østersøen i salinitet. Vands densitet er en funktion af temperatur og salinitet. Det er derfor nødvendigt at foreskrive randbetingelser for salt og temperatur for at kunne inkludere de densitetsdrevne strømme i modellen. Randbetingelserne for temperatur og salinitet er beskrevet ved hjælp af 2D-vertikale tværsnit, som varierer i tid og sted. Felterne er etableret ved hjælp af information eks DHI

19 traheret fra den klassiske Øresundsmodel, som er blevet genkørt. I Figur 4.10 er temperatur og salinitet i et enkelt punkt tæt ved den nordre rand vist. Heraf ses at temperaturen falder løbende i løbet af perioden, mens saliniteten varierer med strømningsretningen i Øresund. Figur 4.10 Salt og temperatur variation i et punkt tæt på den nordlige rand i Øresundsmodellen Ekstreme vandstande Ekstreme vandstande i København er resultatet af tidevandet, men ikke mindst af indvirkningen af ekstreme meteorologiske forhold, så som regionale storme, på vandstandsforholdene i Nordsøen, Østersøen og de Indre Danske farvande. De normale såvel som de ekstreme vandstandsforhold i København skyldes således et samspil af mange faktorer, så som stormens varighed, lavtrykkets styrke, vindens hastighed og retning, vindstuvning i Nordsøen, Østersøen og i de Indre Danske Farvende og vandudvekslingen mellem disse farvande, som igen påvirkes at farvandenes form og dybdeforhold. Den mest pålidelige måde at forudsige ekstreme vandstandshændelser er således at foretage statistiske analyse af lange tidsserier af uafhængige ekstreme vandstandshændelser såfremt sådanne data forefindes. For Københavns vedkommende har der været foretaget vandstandsmålinger siden 1888, hvilket er en ideel baggrund for at foretage en ekstremanalyse. Kystdirektorater opdaterer løbende højvandstandsstatistikker for 55 stationer over hele Danmark, hvor den sidste opdatering stammer fra 2007, jævnfør Ref. 11. Ref. 11 giver følgende ekstremvandstande for middeltidshændelser på henholdsvis 20 år, 50 år og 100 år i forhold til Dansk Vertikal Reference 1990 (DVR90), hvilket er middelvandstanden i Ekstremvandstand, MT = 20 år. VS 20 = 1,31 m DVR90, spredning 0,05 m Ekstremvandstand, MT = 50år: VS 50 = 1,43 m DVR90, spredning 0,07 m Ekstremvandstand, MT = 100år: VS 100 = 1,52 m DVR90, spredning 0,09 m DHI

20 På grundlag af den angivne fordelingsfunktion i Ref. 11 for ekstremvandstandene er desuden udregnet vandstandene for middeltidshændelser på henholdsvis 1000 og 1000 år, men det skal pointeres at disse ekstrapolationer naturligvis er behæftet med noget større usikkerhed: Ekstremvandstand, MT = 1000år: VS 1000 = 1,81 m DVR90, spredning 0,20 m Ekstremvandstand, MT = år: VS = 2,10 m DVR90, spredning 0,32 m På grund af land- og havspejlsbevægelser sker der imidlertid i København en stadig relativ stigning af middelvandspejlniveauet. I perioden 1891 (som var tidspunktet for den tidligere benyttede vertikalreference DNN) til 1990 har stigningen været på 7 cm, eller i middel ca. 0,7 mm om året. Kystdirektorater angiver at alle vandstandsdata er blevet korrigeret på en sådan måde, at hver enkelt vandstandsobservation angiver højden over middel havpejlsniveauet på det tidspunkt, den blev målt, dvs. i forhold til middelvandstanden det pågældende år. Herved er det udelukkende den vandstand, der skyldes de astronomiske og meteorologiske forhold, dvs. tidevand og stormflod, som de disse forhold medfører, der indgår i statistikkerne. Der foregår til stadighed relative havspejlsændringer på grund af såvel landbevægelser siden afsmeltningen efter sidste istid som ændringer i havspejlsniveauet, og der vil formentligt i fremtiden ske en accelereret havspejlsstigning på grund af klimaændringer. Derfor vil middelvandstanden ændre sig som årene går, hvilket man bør tage hensyn til ved eksempelvis dimensionering af niveauet for opfyldninger og kystbeskyttelse til at kunne modstå en vis ekstremvandstand. Betragtes eksempelvis den dimensionsgivende vandstand for Nordhavnen for en middeltidshændelse på MT = 100 år fås følgende: Forskellen mellem DNN og DVR90 er de nævnte 7 cm. Hvis 100 års MTsikkerhedsniveauet også skal være til stede om ca. 100 år (år 2100, dvs. 110 år efter 1990) benytter man den beregnede 100 års MT-vandstand og lægger derefter (7/100)*110=8 cm til MT-vandstanden. ((7/100)*60 = 4 cm i år 2050) Herudover vil klimaændringer medføre en generel global havspejlsstigning i de kommende år. Effekten af klimaændringer på ekstreme vandstande er relateret til (i) generel stigning i middelvandspejlet, og (ii) ændringer i de meteorologiske cirkulationsmønstre og deraf følgende ændringer i stormfloder. Normalt ses kun på effekten grundet stigningen i middelvandspejlet. I nærværende analyse medtages begge effekter. I Tabel 4-1 er den globale stigning i middelvandspejlet angivet baseret på den seneste rapport fra Intergovernmental Panal on Climate Change (IPCC) fra 2007 (Ref. 12 ). Den globale stigning i middelvandspejlet inkluderer effekterne af temperaturudvidelser af vand og issmeltning. Ændringerne er angivet som 90 % konfidensintervaller af resultaterne fra de forskellige globale klimamodeller, der ligger til grund for IPCC rapporten og er beregnet som stigningen i middelvandspejl for perioden til Der er angivet resultater fra de tre scenarier, der oftest benyttes i klimastudier B2, A1B og A DHI

21 Tabel 4-1 Stigninger i middelvandspejl i år Scenarium B2 [m] Scenarium A1B [m] Scenarium A2 [m] Global stigning (90 % konfidensinterval) Stigning i de danske farvande (90% konfidensinterval) Centralt skøn for stigning for de danske farvande Centrals skøn for stigning benyttet i denne rapport 0,50 NB: Et centralt skøn for år 2050 er ca m. Figur 4.11 Lokal ændring i middelvandspejl. Udsnit af figur fra IPCC rapporten Ref. 12. Udover en global stigning i middelvandspejlet er der en lokal effekt grundet ændringer i vandets densitet og cirkulationsmønstre i havet. For de danske farvande er denne stigning på ca. 15 cm, se Figur Dette giver 90 % konfidensintervaller for de danske farvande for de tre scenarier som vist i Figur I denne rapport er der benyttet et centralt estimat for stigningen i middelvandspejl som vist nederst i tabellen. Effekten på de ekstreme vandstande grundet ændringer i stormfloder under fremtidigt klima er modelleret i CONVOY projektet (Ref. 13). I dette projekt blev der foretaget klimasimuleringer med en havmodel baseret på DHI s MIKE 3 modelsystem dækkende Østersøen, Nordsøen og de indre danske farvande. Havmodellen blev drevet af resultater fra DMI s regionale klimamodel HIRHAM baseret på A2 klimascenariet. Der blev foretaget simuleringer for 2 perioder: (reference) og Data vedrørende ekstreme vandstande for København er på nuværende tidspunkt ikke ekstraheret fra denne model, men på baggrund af data fra en nærliggende lokalitet skønnes ændringerne i stormmønsteret at give anledning til et ekstra bidrag til ekstremvandstanden i København på ca. 0,1 m for såvel år 2050 som år Det anbefales at verificere denne værdi i forbindelse med senere udarbejdelse af Belastnings-, Beregnings- og Dimensioneringsforudsætninger (BBD) for projektet DHI

22 De ekstreme vandstande med middeltidsintervaller MT = 50 år, MT = 100 år og MT = 1000 år i henholdsvis år 2050, år 2100 og år 2100 for København er summeret i Tabel 4-2. Tabel 4-2 Ekstreme vandstande i København i år 2050 og år 2100 inklusive effekter af klimaændringer relativ til DVR90 for en middeltidshændelse på MT = 100 år Midlertidige konstruktioner, Levetid L = 50 år Permanente konstruktioner Levetid 100 år MT = 50 år MT = 100 år MT = 1000 år Bidrag År 2050 År 2100 Statistik baseret på data V 50 = 1,43 m V 100 = 1,52 V 1000 = 1, Historisk trend i middelvandstand 0,04 m 0,08 0,08 Generel stigning i middelvandstand 0,20 m 0,50 0,50 Ændret stormmønster ~0,10 m ~0,10 ~0 10 Ekstremvandstand, datum 1,77 m 2,20 m 2,49 m DVR90 De angivne ekstremvandstande skal forstås som de vandstandsniveauer der overskrides med middeltidshændelserne henholdsvis MT = 50 år, MT = 100 år og MT = 1000 år for de fremskrevne vandstandsforhold i henholdsvis år 2050 og år Disse niveauer kan benyttes som foreløbige skøn til dimensionering af henholdsvis midlertidige konstruktioner og permanente konstruktioner i området idet det dog i forbindelse med detailprojekteringen vil være nødvendigt at definere teoretiske levetider for projektelementerne og for den acceptable risiko i % for oversvømmelse i levetiden. Ref. 43 angiver følgende sammenhæng mellem middeltidshændelser (MT), levetid (L) og risiko (R) for overskridelse af en given hændelse i %, jævnfør tabel 4.3. Tabel 4-3 Beregnet risiko R [%] for overskridelse af hændelse som funktion af Levetid ( L) og Middeltidshændelse (MT). Levetid (L) [år] Middeltidshændelse (MT) [år] , Det fremgår af tabellen at såfremt projektets permanente konstruktioner har en levetid på 100 år og de dimensioneres for en middeltidshændelse ligeledes på 100 år så vil der være en risiko på 63 % for at den dimensionsgivende vandstand V 100 = 2,20 m overskrides inden for levetiden på 100 år. Såfremt dette ikke er acceptabelt må man definere den DHI

23 acceptable risiko og herefter finde den relevante middeltidshændelse, som projektet skal projekteres for. Fastholdes levetiden til L = 100 år og den acceptabel risiko for overskridelse i løbet af levetiden vurderes til eksempelvis R = 10 % så fremgår det af tabellen af der skal benyttes en middeltidshændelse på MT = 1000 år, hvilket giver den dimensionsgivende vandstand V 1000 = 2,49 m. Hertil kan man vælge at addere en sikkerhedsafstand, som tager højde for de forskellige usikkerheder i forudsætningerne. For midlertidige konstruktioner, eksempelvis dæmninger som sikre depoter under opfyldning, kan levetiden sættes til ca. L = 50 år. Benyttes en middeltidshændelse på MT = 50 år fås således en dimensionsgivende vandstand på V 50 = 1,77 m, som overskrides med en sandsynlighed på 63 % Basisbeskrivelse af kystforholdene i området mellem Skovshoved og Nordhavnen samt tilstødende områder Kystforhold Sedimenttransport, kysterosion, aflejring af sand og tilsanding i havne langs kysten beskrives i dette afsnit. I nærområdet til Nordhavnen er der ingen kyster med naturlig uberørt strand idet området fra Nordhavnen over Svanemøllebugten, Tuborg Havn, Hellerup, Charlottenlund og op til Skovehoved har været udsat for intens by- og havneudvikling gennem mere end 100 år. Kystforholdene i området er kort beskrevet i det følgende på de forskellige delstrækninger på grundlag af en kystinspektion foretaget d og på grundlag af tidligere indsamlede informationer fra denne strækning. Selve Nordhavnsopfyldningen Man kan få et indtryk af den voldsomme udbygning af området ved at sammenligne luftfotoet i Figur 4.12, som er fra 1947 og med satellit billedet i Figur 4.13, som er fra En væsentlig del af den seneste opfyldning udgøres af det store område på den østlige side, som blev etableret i forbindelse med bygning af tunnel elementerne til Øresundsforbindelsen. Store områder står i dag ubenyttet hen DHI

24 Figur 4.12 Luftfoto 1947, Geodætisk Institut DHI

25 Figur 4.13 Satellit billede af Nordhavnen (ca. 2007), Svanemøllebugten og Tuborg Havn, Google Earth. Det ses tydeligt, at Nordhavnen, men også Svanemøllehavnen og Tuborg Havn, har undergået kraftige ud- og ombygninger i de forløbne ca. 60 år, hvilket har medvirket at åbningen af Svanemøllebugten mod Øresund er blevet indsnævret. Den eventuelle virkning af disse historiske forhold vil ikke blive yderligere analyseret i nærværende sammenhæng, idet nærværende rapport beskriver de eksisterende forhold (basisbeskrivelse) og projektets påvirkning på de eksisterende forhold. Sammenligning med tidligere forhold langs kysterne tjener dog til at belyse virkningen af de aktive kystprocesser i området. Indfatningen af Nordhavnsopfyldningen er i dag afsluttet med en stenkastning mod nord, se satellit billede af området i Figur 4.13 og de to øverste fotos i Figur Nord for Fiskerihavnen, som er beliggende i opfyldningens nordvestlige hjørne, er der nogle små bugter i forløbet af stenkastningen. Det var oprindelig meningen at der skulle være nogle små sandstrande i disse bugter, men dette blev opgivet da pladsen ikke tillod udformning af sandstrande, så nu er der 2 små indbugtninger i stenkastningen ud for fiskerihavnen, jævnfør Figur 4.14, midterste billede. Erosionsspor som de ses på det nederste foto i Figur 4.14 er tegn på at bølgerne skyller over stenkastningen ved højvande DHI

26 Figur 4.14 Nordlige afgrænsning af Nordhavnsopfyldningen, fotos d Øverst: Indfatningen, østlige retlinede del. Midt: Lille bugt ud for Fiskerihavnen. Nederst: Spor af erosion forårsaget af overskyl DHI

27 På vestsiden af opfyldningens nordvestlige hjørne, umiddelbart syd for indsejlingen til Fiskerihavnen, er der bygget en lille ralstrand med adgangsbro over stenkastningen, se foto i Figur Bemærk at der er en del aflejringer af frisk ålegræs på stranden. Figur 4.15 Nordhavnsopfyldningen, ralstrand på vestsiden, lige syd for indsejlingen til Fiskerihavnen. Svanemøllebugten I Svanemøllebugten er alle indfatninger udført som stenkastninger eller glacis med stenkastning ved foden. I bugtens inderste hjørne er der bygget en lodret spunsvæg, se foto Figur Formålet med spunsvæggen er at undgå, at tang lejrer sig på stenkastningen, samt at lette oprensning af tang, som lejlighedsvis samler sig i hjørnet, jævnfør afsnit om tangtransport, afsnit DHI

28 Figur 4.16 Den inderste del af Svanemøllebugten, glacis langs Strandpromenaden med stenkastning ved foden, spuns i rundingen og stenkastning ved Svanemøllehavnen i baggrunden. Tuborg Havn Tuborg Havn er indenfor de sidste 10 år udbygget med nogle fritliggende bølgebrydere ud for indsejlingen for at dæmpe bølgeuroen i havnen og havnen er desuden udbygget mod syd ind mod Svanemøllebugten. Indretningen af Tuborg havn har ligeledes undergået store ombygninger indenfor de sidste 10 år, der er dels fyldt op i dele af det tidligere havnebassin og der er udgravet nye kanaler næsten helt ind til Strandvejen og i den nordlige del af havnen, nord for vippebroen. Der er udført et friskningshul i nordmolen med henblik på at øge vandskiftet i kanalerne i den nordlige del af havnen, se Figur Det er oplyst af havnemester i Tuborg Havn, Ted Gräslund, at der ikke er tilsandingsproblemer i Tuborg Havn og at der ikke er oprenset i havneindsejlingen i de sidste mange år. Dette forhold stemmer godt overens med at der ikke er nogen strand på strækningen mellem Hellerup Havn og Tuborg Havn og at indsejlingen til Tuborg havn er beliggende på relative stor vanddybde og længere fra kysten end tilfældet er for Hellerup Havn. Desuden er der en dyb sejlrende ind til Tuborg Havn stammende fra dengang der var færgetrafik på havnen, hvilket betyder at der for nærværende er større dybder i indsejlingen til Tuborg Havn end der er brug for da havnen jo nu har status af en lystbådehavn DHI

29 Figur 4.17 Friskningshullet i nordmolen i Tuborg Havn. Tuborg Havn til Hellerup Havn Kyststrækningen mellem Tuborg Havn og Hellerup Havn er totalt beskyttet med stenkastninger og stenglacis; Denne kyststrækning anes i baggrunden af fotoet i Figur Umiddelbart syd for Hellerup Havn har Hellerup Roklub deres faciliteter og broer. Der er ofte tangansamlinger på disse broer, jævnfør Figur Figur 4.18 Kysten syd for Hellerup Havn, bemærk tangansamlinger på stenkastningerne og broerne tilhørende Hellerup Roklub DHI

30 Hellerup Havn til Charlottenlund Fort På strækningen fra Hellerup Havn til Charlottenlund Fort er kysten på størstedelen af strækningen beskyttet af lodrette støttemure, men der er også nogle få strækninger der er beskyttet med stenglacis og diger, samt nogle få korte strækninger, som henligger som næsten naturlig sandstrand uden nogen form for beskyttelse. Denne strækning er vist i Figur Der er 6 lokale strande langs Strækningen fra Charlottenlund Fort til Hellerup Havn, de 6 strande er kort blive beskrevet i det følgende: Charlottenlund Fort Mellem Charlottenlund Fort og Strandvænget er der en god offentlig strand med parkeringspladser, toiletter og en græsplæne, se Figur Strandlund Strand Strandlund bebyggelsen har en lille privat strandbugt, beliggende mellem to små korte høfder, som afgrænser bugten mellem to strækninger med stenglacis beskyttelse af dige. Strandvænget Strand En lille lokal strand ud for Strandvængets fællesareal og ud for to tilliggende ejendomme mod nord og syd, stranden fastholdes af en høfde i den sydlige ende, se Figur Lokal strand ved Bengtasvej Annasvej En lille lokal strand som fastholdes af en kort høfde ud for den sydlige afgrænsning af Annasvej, der er ofte tangansamlinger på stranden, se Figur Lokal strand mellem A.N. Hansens Alle og Lemchesvej Mellem A.N. Hansens Alle og Lemchesvej er der en meget smal lokal strand hvis tilstedeværelse sandsynligvis skyldes et overløbsbygværk ud for Lemchesvej, som ikke er helt nedgravet i havbunden, se Figur Hellerup Strand Hellerup Strand er dannet som en tilsandingskile nord for Hellerup Havns nordmole. Da molen ikke strækker sig ret langt ud fra kysten fanger den ikke al det tilførte sand, hvilket medfører at en del sand transporteres mod syd langs stranden og medfører tilsanding i indsejlingen til Hellerup Havn. Fotos fra Hellerup Strand er præsenteret i Figur Gentofte Kommune har for nylig opført en badebro, som er sikret mod ispåvirkning af en stenfyldt brohoved, som dog er af så begrænset en størrelse, at det ikke influerer nævneværdigt på transportforholdene. Tilsandingsforholdene i indsejlingen til Hellerup Havn er beskrevet i et efterfølgende afsnit DHI

31 Figur 4.19 Strækningen Tuborg Havn til Charlottenlund Fort, fra Google Earth DHI

32 Figur 4.20 Stranden syd for Charlottenlund Fort (Nov. 08) og strand ud for Sundvænget og Sigridsvej (sommeren 2007) DHI

33 Figur 4.21 Øverst: Strand ud for Bengtasvej/Annasvej, fastholdes af lille høfde mod syd, bemærk tangansamlinger. Nederst: Smal strand mellem A.N. Hansens Allé og Lemchesvej, bemærk delvis nedgravede overløbsbygværk ud for Lemchesvej DHI

34 Figur 4.22 Fotos af Hellerup Strand, bemærk de kraftige tangansamlinger. Charlottenlund Fort til Skovshoved Havn Kyststrækningen fra Charlottenlund Fort til Skovshoved Havn er vist i Figur Der er to lokale strande ud for Charlottenlund Fort samt en relativ smal strand ud DHI

35 Figur 4.23 Kyststrækning mellem Charlottenlund Fort og Skovshoved Havn, fra Google Earth. for Fluepapiret syd for Charlottenlund Søbad. Søbadet er sikret mod ispåvirkning af stenkastninger langs de nordlige og sydlige broer; lævirkningen af disse stenkastninger er medvirkende årsag til at der akkumuleres sand og tang i den lokale lille bugt mellem søbadet og kysten, jævnfør fotos i Figur Disse forhold er analyseret i Ref. 3. På strækningen mellem Charlottenlund Søbad og Skovehoved Havn er Vandstrandvejen beskyttet med et stenglacis med foranliggende stenkastning og afsluttet af en mur på toppen. Der er ingen strand på denne strækning, idet kysten er rykket kraftigt søværts i dette område i forbindelse med bygningen af Vandstrandvejen i 1930-erne. Der pågår DHI

36 dog en mindre transport af sand mod syd, som i Ref. 40 er vurderet til at være af størrelsesordenen 800 m 3 /år. Figur 4.24 Øverst: Området i læ af Charlottenlund Søbad, bemærk det lave vand og tangansamlingerne (der var højvande på ca. 0,3 m på fototidspunktet). Nederst: Stranden ud for Fluepapiret syd for søbadet. Der er ligeledes tangansamlinger på stenkastningen syd for søbadet og på stranden ud for Fluepapiret DHI

37 Kystforholdene i tilstødende områder Der er ingen sedimenttransport langs indfatningerne til Nordhavnsopfyldningerne, på tværs af Kronløbet eller videre mod syd forbi Trekroner. De eneste sandstrande syd for Nordhavn er de kunstige strande i Amager Strandpark. Transportforholdene på kyststrækningen Charlottenlund Hellerup Kysten mellem Charlottenlund Fort og Hellerup havn påvirkes af bølger og vandstandsvariationer, som styres af den nuværende udformning af kystområderne, herunder Nordhavns nuværende udformning. Ændringer i kystens udformning kan således medføre ændringer i kystområderne. Bølge- og vandstandsvariationer kan give anledning til følgende fænomener: o Bølgernes påvirkning af sandet i kystprofilet giver anledning til en transport af sand langs kysten, den såkaldte langstransport eller materialvandring o Såfremt der ikke er ligevægt mellem den mængde sand der tilføres en strækning og den mængde sand som transporteres ud af den samme strækning grundet langstransporten vil dette medføre erosion eller aflejring. Tilstedeværelsen af høfder og havnemoler vil typisk fange sand på deres opstrøms side i forhold til netto transportretningen, hvilket kan benyttes som indikatorer for de overordnede transportforhold på en given kyststrækning. Sandaflejringen nord for molen i Hellerup have indikerer således en sydgående netto langstransport o Den sydgående langstransporten medfører desuden tilsanding i indsejlingen til Hellerup Havn, idet sandet i mange år er transporteret forbi nordmolen o Den kombinerede påvirkning fra bølger og ekstremt højvande kan medføre oversvømmelse af de bag kystværnet beliggende arealer, så som private haver, vejarealer og parker Bølgerne på den aktuelle strækning dannes ved vindens påvirkning af vandoverfladen i Øresund. Størrelsen og hyppigheden af bølgerne bestemmes således af følgende parametre: o Vindens styrke, retning og hyppighed fra forskellige retninger o Det frie stræk over vandet, som påvirkes af vinden ved forskellige vindretninger o Vanddybden, idet lavt vand begrænser dannelsen af bølger o Herudover betyder de varierende dybdeforhold over bølgeudbredelsesområdet at bølgeudbredelsesretningen påvirkes, dette gælder specielt tæt på kysten hvor bølgerne drejes ind mod kysten af den aftagende vanddybde (bølgerefraktion) o Sluttelig bryder bølgerne når de kommer ind på lavt vand. Når bølgerne kommer skråt ind mod kysten dannes den såkaldte kystparallel bølgestrøm i brydningszonen. Kombinationen af bølgebrydningen og bølgestrømmen medfører at sandet transporteres langs kysten (langstransporten) DHI

38 Udstrækningen af vandområdet hvorover de bølger dannes, som påvirker kysten ud for Hellerup, har størst frit stræk i retningsintervallet NNØ til SØ, se Figur Dog bemærkes det at bølger fra SØ og sydligere retninger delvis afskæres af Nordhavn. Bølgeforholdene og langstransporten på strækningen er beregnet i afsnit 5. Figur 4.25 Oversigt over den del af Øresund, hvor der dannes bølger som påvirker kysten ud for Hellerup. Fra Google Earth DHI

39 Desuden er kystforhold i området tidligere beskrevet i forbindelse med undersøgelserne i Ref. 3, Ref. 40, Ref. 41 og Ref. 42. Det er i disse referencer og i afsnit 5 beskrevet at der er en lille sydgående langstransport på kyststrækningen mellem Skovshoved Havn til Hellerup. Det ses på satellit billedet i Figur 4.19 at der er en ca. 80 til 100 m bred bræmme med sand langs kysten fra Charlottenlund Fort til Hellerup Havn; det er i denne zone at sandet transporteres. Den frie transport af sand på strækningen fra Skovshoved Havn til Hellerup Havn er imidlertid til en vis grad blokeret af følgende forhold: o Skovshoved Havn blokerer effektivt for tilførsel af sand fra området nord for denne havn o Vandstrandvejen fra Skovshoved Havn til Charlottenlund Søbad er i 1930-erne bygget ud i vandet, hvorved transporten i dette område er væsentligt reduceret i forhold til hvad den ville have været hvis der var en naturlig strand på strækningen o Stenkastningerne omkring Charlottenlund Søbad fanger stort set al det sand, som kommer fra nord. Dette giver anledning til tilsanding i Søbadet af størrelsesordenen 700 m 3 /år. Det meste af dette sand oprenses, noget køres bort og andet spredes på stranden syd for Søbadet. Det fremgår således at kun en mindre mængde sand tilføres stranden mellem Charlottenlund Fort og Hellerup Havn. Det skal dog bemærkes at Gentofte Kommune med mellemrum tilfører sand til stranden ved Charlottenlund Fort, men ifølge oplysninger fra kommunen sker dette ikke regelmæssigt, sidste gang der blev tilført sand var for 6-7 år siden og det var mindre en 300 m 3. På grundlag af ovennævnte forhold skønnes det at der tilføres sandmængder af størrelsesordenen 500 m 3 /år fra nord til strækningen syd for Charlottenlund Fort. Det er i Ref. 40 sandsynliggjort at udbygningen af Nordhavnen fra 1965 og frem til den omtrentlige udbygning som vi kender den i dag, har medført en øgning af tilsandingen i Hellerup Havn. Oprensningsmængderne for årene 1972 til 1976 blev dengang oplyst. I forbindelse med nærværende undersøgelser har Hellerup Havn og Gentofte Kommune oplyst oprensningerne for perioden 2001 til Oplysninger for den mellemliggende periode har ikke kunnet oplyses af Havnen/Gentofte kommune. De oplyste oprensningsmængder er præsenteret i Tabel 4-4. Det skal bemærkes at der ikke har kunnet fremskaffes oplysninger om oprensningsmængder før 1972, men det vurderes at der også i denne periode har været foretaget oprensninger DHI

40 Tabel 4-4 Oprensningsmængder i indsejlingen til Hellerup Havn, oplyst af Hellerup Havn og Gentofte Kommune. Oprensningsår Oprenset mængde [m 3 /år] Gennemsnitlig årlig mængde [m 3 /år] Før 1972 Ingen oplysninger Gennemsnit ikke beregnet, da ingen oplysninger om mængderne har kunnet skaffes Ingen oplysninger Gennemsnit ikke beregnet, da ingen oplysninger om mængderne har kunnet skaffes Ingen oplysninger Gennemsnit i de 7 år med data 1327 Det fremgår at oprensningen i midten af 1970-erne var af størrelsesordenen 2300 m 3 /år og at den i perioden 2001 til 2008 var reduceret til ca m 3 /år. Dette tyder på en reduktion selv om man på grundlag af virkningen af Nordhavnens udbygning ville have forventet en øgning. Dette kan have flere årsager: o Der kan have været variationer i vind- og bølgeforhold som har på virket transportforholdene o Den til rådighed værende mængde af sand, som kan transporteres ned mod indsejlingen til Hellerup Havn, er efterhånden aftaget af følgende årsager: o Der tilføres kun ringe mængder af sand til strækningen fra nord efter at Charlottenlund søbad blev forstærket med stenkastninger o Der kan ikke tilføres sand til kysten ved tilbagerykning af kystlinien, idet denne er fastholdt af alle kystsikringskonstruktionerne o Lidt sand fanges af diverse små høfder o Det tilførte sand må således hovedsagelig stamme fra nedbrydning af kystprofilet, hvilket er en langsom proces idet det tilgængelige sandlags tykkelse sandsynligvis er ringe Det er oplyst fra Gentofte Kommunen/Hellerup Havn at det oprensede sand fra havneindsejlingen tidligere blev klappet på Middelgrunden, men at det fra år 2000 og fremefter er klappet i en lavning i havbunden ca. 400 m sydvest for Vedbæk Havn. I 2004, hvor det nye færgeleje til Oslo båden blev bygget, blev alt opgravet sand genbrugt til dette byggeri. Denne klappeprocedure medfører at det oprensede og klappede sand tages ud af kystens budget. Det er i overensstemmelse hermed konstateret at de lokale strande langs strækningen fra Charlottenlund Fort til nord for Hellerup Strand til stadighed bliver smallere og at vanddybden langsomt tiltager foran kystværnene. En del af det mod DHI

41 syd transporterede sand har derimod medført en langsom øgning af Hellerup strands længde og bredde, men væksten skønnes dog at være aftaget således at stranden for nærværende er stort set stabil. Ændringer på kysten har gennem årene ændret sandtransporten, som for eksempel Hellerup Havn. Udstrækningen af Hellerup Strand i 1932 fremgår af Figur Det kan oplyses at Hellerup havn blev opført i , dvs. at den sandansamling der ses i Figur 4.26 således har været ca 22 år om at udvikle sig til det beskedne stade som fremgår af fotoet. Det kan således konkluderes at langstransporten også dengang var relativ beskeden. På dette tidlige stadie i kystudviklingen er tilsandingen i indsejlingen til Hellerup Havn sandsynligvis ikke begyndt endnu, men dette er der ingen oplysninger om. Figur 4.26 Møllers Søbad 1932 og Hellerup strand. Lokalhistorisk Arkiv, GK. Sammenfatning af transportforholdene på kyststrækningen mellem Skovshoved Havn og Hellerup Havn På grundlag af ovennævnte gennemgang af historiske og nutidige informationer om transportforhold samt på grundlag af beregninger af transportforholdene som beskrevet i afsnit 6.1.3, kan der gives følgende sammenfattende beskrivelse af de nuværende transportforhold på strækningen mellem Skovshoved Haven og Hellerup Havn, jævnfør nedenstående tabel DHI

42 Tabel 4-5 Sammenfatning af transport-, erosions-, aflejrings-, oprensnings-, transportforhold, alle tal er gennemsnitlige årlige værdier i m 3 /år. Lokalitet/ Strækning Tilføres Aflejres Oprenses/ klappes Eroderes Netto trans. mod S Tilføres næste strækning SH SH til CS CS * FP CF CF til HS HS HH Forkortelser: Skovshoved havn: SH Charlottenlund Søbad: CS Fluepapiret (CS til CF): FP Charlottenlund Fort: CF Hellerup Strand (sandstranden lige nord for Hellerup Havn): HS Hellerup Havn: HH Note: * 700m 3 oprenses hvoraf 400 m 3 tilføres FP, resten klappes (gennemsnit) Tangforhold Med henblik at vurdere forekomst af ophobning af tang (tang er fællesbetegnelsen for løsrevet ålegræs og makroalger samt brune trådalger (fedtemøg) i kystnære områder i nærheden af Nordhavnsudbygningen, er der gennemført en inspektion af kystområdet den Herudover er der i forbindelse med tidligere projekter i området, jævnfør Ref. 3, Ref. 40, Ref. 41 og Ref. 42, gennemført besigtigelser i området fra Svanemøllebugten og til Charlottenlund Søbad helt tilbage fra Forekomst af planteplan og blågrønalger er ikke omfattet a nærværende rapport. Som baggrund for beskrivelsen af aflejringsforholdene for tang gives i det følgende en generel beskrivelse af vækstforholdene for ålegræs, makroalger og brune trådalger i Øresundsområdet. Ålegræs Ålegræs (Zostera marina) er den dominerende vegetationstype i store dele af de kystnære områder i Øresund. Ålegræs er en rodfæstet, flerårig blomsterplante, som vokser i sedimentet i kystzonen (på sandbund). Spredningen af ålegræs foregår overvejende ved en vegetativ vækst, men kan også foregå ved frøspiring. Planten består af korte oprette skud, som udgår fra en vandret jordstængel (rhizom), der forplanter sig i den øverste del af sedimentet. Hvert skud har 4-6 blade, som holdes oppe i vandsøjlen ved opdrift, idet bladenes massefylde er mindre end vands. Nye blade dannes hele året, men med størst frekvens om sommeren, hvor bladene også bliver længere end om vinteren. De ældste blade afkastes i takt med, at der dannes nye blade. Biomassen af ålegræs er maksimal i august, hvorefter biomassen reduceres kraftigt som følge af et stort bladtab. De afkastede blade samles på overfladen fordi deres massefylde er mindre end vands massefylde. I august og september kan der ofte dannes store drivende øer af ålegræsblade, som transporteres med vind og strøm. Flydende ålegræs akkumuleres typisk i lokale bugter og på lavt vand, hvor der kan gå i forrådnelse og give DHI

43 anledning til lugtgener. Herudover kan det skylles op på strande og stenkastninger ved pålandsvind, hvilket normalt kun giver anledning til æstetiske gener men kun sjældent til lugtgener. I Øresund vokser der typisk ålegræs på 1-6 meters dybde, og biomassen er oftest størst på 2-4 meters dybde. Ålegræssets udbredelse i forhold til kysten kan påvirkes af bølger og de tilhørende transportprocesser, ligesom ekstreme temperaturer både sommer og vinter kan være en begrænsende faktor. Desuden kan udbredelsen og tætheden af ålegræs påvirkes af eutrofieringsbetingede epifytiske alger og akkumulering af løstliggende algemåtter omkring planterne. På lavt vand kan ålegræs ædes af svaner. I forbindelse med registrering af sedimentkvalitet i det marine område ude for Nordhavnen, jævnfør Ref. 36 er bundfaunaen ligeledes observeret. De fleste prøver er taget på vanddybder større end 6 m og i overensstemmelse med ovennævnte beskrivelse af den maksimale voksedybde for ålegræs i Øresund på ca. 6 m er der ikke fundet ålegræs på disse dybe lokaliteter. Der er kun observeret ålegræs i to prøver, nemlig prøverne J5 og J6, som er taget på henholdsvis 6 m og 5,1 m vanddybde umiddelbart nord for Nordhavnsopfyldningen. Makroalger og brune trådalger (fedtemøg) I modsætning til ålegræs vokser makroalger normalt på et fast substrat af sten, skaller eller andre alger (epifyter). Eutrofieringsbetingede enårige brune trådalger (fedtmøg), som er et potentielt forureningsproblem i Øresund, kan vokse i løs tilstand. Væksten af trådalger starter om foråret på et fast substrat, og arterne (Ectocarpus sp. / Pilayella sp.) kan i løsrevet stand spredes med vind og strøm. Biomassen af trådalger øges kraftigt i løbet af maj og kulminerer i juni og juli, hvorefter algerne henfalder i løbet af august og september. Trådalger som driver i vandet, kan fanges af ålegræsbæltet og omslynge bladene som en slags pseudoepifyter. Desuden kan den nedsatte strømhastighed i ålegræsbæltet fremme akkumulationen af trådalger på sandpletterne mellem planterne. Herved kan der dannes tykke algetæpper, som forrådner på undersiden og kvæler bunddyrene. De iltfattige forhold under algerne og udviklingen af svovlbrinte i den øverste del af sedimentet kan skade ålegræsset. Desuden kan trådalgerne akkumuleres i læ af moler og på lavt vand langs strandene, hvor algerne kan går i forrådnelse og giver anledning til lugtgener og uæstetiske forhold. Observationer fra området Havneassistenten i Hellerup Havn og havnemesteren i Tuborg Havn er interviewet angående tangproblemer. Havneassistent Claus Schrøder, Hellerup Havn, anfører at der er en del opskylning af tang på Hellerup Strand, men at det ikke giver anledning til nævneværdige problemer idet det ofte bliver vasker væk igen ved højvande. Havnens personale river ind imellem tangen fra stranden sammen i bunker og lader det tørre. Somme tider bliver bunkerne skyllet væk igen ved højvande og få gange er den sammenrevne tang sendt til forbrænding. Der er en del tangansamlinger på Hellerup Roklubs lave broer og på kystkonstruktionerne langs den private kyststrækning syd for roklubben og ned mod Tuborg Havn, jævnfør billederne fra kystinspektionen DHI

44 I Tuborg havn kan der ved østenvind drive en del tang ind i havnebassinet, men ifølge KDY, havnemester Ted Gräslund, som er administrator af Tuborg Havn, har dette ikke indtil videre givet anledning til nævneværdige problemer. Kanalerne nord for vippe-broen administreres af Danejendomme, som oplyser at der ved pålandsvind (NØ-lig vind) ofte kommer tang ind gennem det friskvandshul som er indbygget i nordmolen, se Figur Herfra driver tangen videre ind i kanalsystemet hvor det midlertidigt lejrer sig på vandtrapperne og i vandet ud for disse i den vestlige del af kanalsystemet. Det giver anledning til æstetiske gener og lugtgener, men problemet løser sig oftest af sig selv, idet tangen driver bort igen ved fralandsvind. Danejendomme har forsøgt oprensning med grab fra lastbil en enkelt gang, men det var ikke den store succes idet det er umuligt at få det hele med. Tangforholdene i Svanemøllebugten blev ligeledes observeret i juli og august 2006 i forbindelse med undersøgelser i Svanemøllebugten, jævnfør af Ref. 3. Inspektionen den 27. juli 2006 viste vækstområder, jævnfør Figur 4.27, af blæretang og ålegræs tæt ved land, men der var ingen tegn på større ophobning af løsrevet tang langs kysten. Vækst af makroalger er normalt knyttet til en stenet bund, medens vækst af ålegræs primært kun forekommer i områder med sand. Disse forhold blev konstateret i forbindelse med prøvetagning af sedimenter. Figur 4.27 Billede fra kystsikringen Der er ingen ophobning af tang, hverken på forside eller bagside af stenkastningen. Der ses vækst af trådalger og blæretang på stenene. Inspektionen den 13.august gav et noget andet billede af tangforholdene i bunden af Svanemøllebugten. En større overflade ophobning af ålegræs og skarn befandt sig ud for den lodrette spunsvæg som er etableret i den inderste del af bugten, se foto i Figur Vinden var jævn fra nordøst DHI

45 Ved en tredje inspektionen den 22. August 2006, hvor der var en svag vestenvind, blev der kun konstateret meget beskedne tangforekomster, hvilket indikerer, at den nuværende udformning er i stand til at frigive tangen, når vind og overfladestrøm er rettet væk fra hjørnet af bugten. Det skal bemærkes at der ikke er opsamlet tang i den mellemliggende periode. I øjeblikket markeres en vandskibane af en række flydespærringer i bugten, som kan have en vis beskyttende effekt mod udefra kommende løsrevet ålegræs, som flyder i overfladen. Ved besøget den 22. august blev der konstateret en større ophobning af ålegræs langs en flydespærre og nær kystsikringen i det nordvestlige hjørne af Svanemøllebugten. Figur 4.28 Foto fra bunden af Svanemøllebugten d Der ses en større ophobning af tang (hovedsagelig løsrevet ålegræs) og strandskarn i det sydvestlige hjørne af Svanemøllebugten. Vandet er desuden helt grønt grundet forekomst af blågrønalger, som dog ikke er specielt knyttet til Svanemøllebugten. Den inderste del af Svanemøllebugten er udformet med en lodret spunsvæg for at hindre at tang aflejres permanent i området og for at lette eventuel oprensning. Dette virker nogenlunde efter hensigten, idet ålegræs/tang, som periodevis aflejres i vandet foran spunsen, i de fleste tilfælde flyder bort igen, jævnfør tidligere beskrivelse. Hvis der imidlertid forekommer aflejringer i badesæsonen og tangen begynder at lugte, så fjerner Københavns Havn tangen vha. en lastbil med grab. Den indsamlede tangmængde køres til deponering, hvor det ligger og tørrer indtil det kan køres til forbrænding. Tangen fjernes af hensyn til beboerne i området og af hensyn til gæster til det lille rekreative areal i bunden af bugten DHI

46 Oprensningsmængderne af tang i bunden af Svanemøllebugten for perioden 2003 til 2008 er anført i Tabel 4-6. De opgivne mængder er efter tørring. Tabel 4-6 Oprensede mængder tang ud for spunsen i bunden af Svanemøllebugten, vægt efter tørring. År Mængde (tons) 2008 (indtil september) 8, , , , , ,79 Af ovenstående ses at mængden af oprenset tang kan variere en del fra år til år. Det skal bemærkes at tangen indsamles uden hensyntagen til om vind og strømforhold vil kunne føre akkumulerede tangmængder væk fra området. Tallene kan bruges som basis for en vurdering af, om en ændring af kystforholdene ved Nordhavnens udbygning, kan ændre mængden af tang, der vil samle sig i bugten. Omkostningerne til bortskaffelse af tangen i 2005 udgjorde 271 kr./tons til forbrænding svarende til cirka kr. plus udgifter til vognmand etc. Oversigt over tangforhold i hele projektområdet og tilstødende områder På grundlag af observationer af tangaflejringer i området, dels ved en inspektion i november 2008 men også på basis af informationer fra tidligere inspektioner i området, er der i nedenstående tabel given en oversigt over tangaflejringsforhold i området DHI

47 Tabel 4-7 Strækning/Lokalitet Amager Strandpark Islands Brygge Ralstrand på vestsiden, lige syd for indsejling til fiskerihavn Svanemøllebugten Oversigt over aflejringsforhold for tang mellem Amager Strandpark og Charlottenlund søbad. Beskrivelse af strækning/lokalitet Eksponerede sandstrande og lagune Havnebad på pæle i havneløbet Ralopfyldning Kunstig bugt afgrænset med stenkastninger og lodret spuns i den inderste del mhp at lette oprensning af tang Tangaflejringer og oprensninger Der er mindre mængder tangaflejringer på strandene, men det meste tang flyder forbi. Der oprenses tang på strandene som deponeres på særlige lokaliteter i strandparken. Ingen nævneværdige tangaflejringer i lagunen Kun mindre problemer med tang, bassinerne er delvis afskærmet fra havneløbet Mindre mængder tangaflejringer Der oprenses gennemsnitlig ca 120 tons tang per år ud for spunsen. Det ville med tiden være drevet væk igen ved vestenvind men oprensningerne foretages hvis der er store tangansamlinger i badesæsonen, dels af hensyn til strandgæster og dels af hensyn til beboerne i området, idet der kan være lugtgener Tuborg Havn Havn med diverse kanaler Der driver en del tang ind i havnen og i kanalerne, dels gennem havneindsejlingen og dels gennem friskningshullet i nordmolen. Giver anledning til midlertidige lugtog æstetiske gener, forsvinder ofte af sig selv efter nogen tid. Oprensning forsøgt men opgivet. Tuborg havn til Hellerup Havn Strækning beskyttet med stenkastning Der er ofte store tangansamlinger på stenkastninger og på roernes broer i dette område, broerne renses manuelt efter behov. I øvrigt oprenses der ikke langs strækningen Hellerup Havn Havneindsejling Der aflejres en del tang og fedtemøg i indsejlingen, som oprenses sammen med oprensningen af tilsandingen Hellerup Strand Sandstrand Der skylles ofte tang op på stranden, i de fleste tilfælde forsvinder det af sig selv ved næste vestenvind og højvande. Indimellem rives tangen sammen og sendes til forbrænding Strand mellem Hellerup strand og Charlottenlund Fort Fluepapiret Charlottenlund Søbad Smal strand/lavt vand foran kystkonstruktioner, en del små høfder og mange badebroer Smal strand, overgang til land består dels af lave træspunsvægge, dels af stenkastninger og er til dels ubeskyttet Søbed på pæle, som dog er beskyttet af to bølgebrydere af sten En del tangaflejringer ved høfder og på lave vand, der oprenses ikke. Tangen forsvinder af sig selv ved vestenvind og højvande En del tangansamlinger, oprenses i sjældne tilfælde Der samles store mængder tang mellem søbadet og kysten. Oprenses jævnligt DHI

48 5 VURDERINGER AF VIRKNINGER PÅ MILJØET I ANLÆGSFASEN Anlægsfasen dækker perioden med bygning af krydstogtskajen, afgravning og flytning af gytje, samt etablering af omfangsdæmning/spuns om opfyldningsområdet. I selve anlægsfasen er der en række påvirkninger, der primært knytter sig til denne periode, herunder sedimentspredning under uddybning langs krydstogtskajen og afgravningerne i sejlrenden, samt udledning af vand fra cellefangedæmningerne under opfyldning med slagger. Desuden vil der være en sedimentspredning ved afgravning og flytning af gytje. Selve krydstogtskajen opfyldes med sand og forventes ikke at give anledning til forurening og spredning af sedimenter, da suspenderet sediment i sandindpumpningen forventes at være minimal. Desuden vil der være påvirkninger fra udledning af det regnvand, der falder i anlægsperioden og driftsfasen inden i den spunsede cellefangedæmning. Afsnittet giver en oversigt over de forventede påvirkninger. 5.1 Hydrauliske forhold Udledning af vand under bygning af cellefangedæmninger Ved opbygningen af cellefangedæmningerne etableres der en dobbelt spunsvæg. I denne lægges slagger og der sker en fortrængning af vand under denne proces. Da kassen er omkranset af en tæt spuns skal det fortrængte vand udledes ved pumpning. Det udledte vand har været i kontakt med slaggerne i kortere eller længere tid og er derfor påvirket af de stoffer, der kan frigives fra slaggerne. Der forudsættes at der sker en sedimentation eller filtrering før udledning, hvis partikulært materiale indeholder for høje niveauer af forureningskomponenter. Udvaskning fra den materiale, der fyldes i depotet, sker ved 3 mekanismer, se figuren nedenfor: 1. Frigivelse af stoffer når materialet hældes i bassinet. Dette kildeled er kun aktivt for opfyldning til og med vandlinjen. 2. Nedsivning af regnvand (infiltration) gennem den ifyldte materiale. Dette kildeled er aktivt i forbindelse med opfyldningen og konsolideringen af den deponerede materiale, men mindskes ved afdækningen med tæt belægning. 3. Diffusion af stoffer fra materialets porevand til bassinvandet. Dette kildeled antages at være aktivt under hele opfyldningsperioden for den del af opfyldningsfronten som befinder sig under vandlinien. Ved ihældning i et lukket bassin vil der generelt ske en opkoncentrering i bassinvandet. Geokemiske reaktioner og ligevægte vil dog styre/begrænse denne opkoncentrering DHI

49 Figur 5.1 De tre mekanismer som giver anledning til udvaskning af forurenende stoffer fra den ifyldte materiale til vandet i depotbassinet. Cellefangedæmning: Bredde: 20 meter Længde: ca meter Afgrænsning: Vandtætte spunsvægge Volumen: Under kote 0 m DVR90 beregnet med Surfer anvendt på dybdekort til ca m 3, middeldybde under kote 0 er dermed ca. 12 meter. Der planlægges opfyldning med andre materialer (sten/sand) til dæk. Efter planen opfyldes cellefangedæmningen af slagger fra affaldsforbrænding der overholder kategori 3 kravene fra genanvendelsesbekendtgørelsen, se Tabel 5-1. Slaggen leveres fra Nordsjællandske forbrændingsanlæg: ISK: I/S Kara (Roskilde), ISN: I/S Nordforbrænding ISV: I/S Vestforbrænding AMFOR: I/S Amagerforbrænding Tabel 5-1 Krav til faststofindhold (også kaldet totalindhold) jf. Genanvendelsesbekendtgørelsen, Ref. 49 Kategori 1 (mg/kg TS) Kategori 2 (mg/kg TS) Kategori 3 (mg/kg TS) Arsen 0 20 > 20 > 20 Bly 0 40 > 40 > 40 Cadmium 0-0,5 > 0,5 > 0,5 Chrom, total > 500 > 500 Chrom (VI) 0 20 > 20 > 20 Kobber > 500 > 500 Kviksølv 0 1 > 1 > 1 Nikkel 0 30 > 30 > 30 Zink > 500 > DHI

50 Tabel 5-2 Krav til eluatkoncentration (udtrykt i μg/l) (batchudvaskningstest (CEN EN ), jf. Genanvendelsesbekendtgørelsen, Ref. 49. Kategori 1 (µg/l) Kategori 2 (µg/l) Kategori 3 (µg/l) Klorid* Sulfat Natrium Arsen Barium Bly Cadmium Chrom, total Kobber Kviksølv 0-0,1 0-0,1 0,1-1 Mangan Nikkel Zink * Resultatet skal korrigeres for tilsat CaCl2 i forbindelse med udvaskningstesten for jord. Data til vurdering af slaggematerialerne er leveret af AFATEK (ISK, ISN og ISV slagger) og af Amagerforbrænding. Disse data omfatter faststofanalyser og udvaskningstest per 5000 tons slagger i perioden Herudover er der anvendt data fra DHI s interne databaser opsamlet i forbindelse med tidligere projekter omfattende slagger, specielt slagger fra ISV og AMFOR. I forbindelse med Ceres - Center for Restprodukter, gennemført DHI i projekter vedrørende marin anvendelse af slagger, Ref. 47 og Ref. 46. I projekterne blev der udført forsøg med AMFOR og ISV slagger fra 2003 og Resultaterne af forsøgene var blandt andet: for nogle (men ikke alle) stoffer øges udvaskningen med dybden med op til 1½- 2 gange ved 4-dobling af dybden når slagge hældes i dybe beholdere Ved test af ihældning af slagger i kar var der god sammenhæng med resultater i laboratorieskala (50 liter) og pilotskala (20 m 3 ), men ikke god sammenhæng med batchtest ved L/S (væske/faststof) = 2. Det foreslås at anvende laboratorium kartest i forbindelse med miljøvurdering af marin anvendelse af slagger. Ifølge dette burde der derfor gennemføres sådanne laboratorium kartest til vurdering af slaggeopfyldningen i krydstogtskajen. Til nærværende vurdering har det været nødvendigt at anvende de eksisterende data fra I Tabel 5-3 vises statistik for de løbende deklarationsprøver for kategori 3 slagge fra Amagerforbrænding for perioderne henholdsvis og perioderne Det fremgår at der er en stigning både i makroionerne Na og Cl og flere af metallerne, bl.a. Cu og As, medens sulfat falder. Stigningen i Cd synes at skyldes ændret detektionsgrænse DHI

51 Tabel 5-3 Statistik på udvaskningsdata fra AMFOR for perioderne og Alle værdier i ug/l antal prøver Gennemsnit min max spredning median Gennemsnit min max std.afv median As 49 1,05 0,4 3,15 0,8 0,7 4, ,47 4,2 Ba , ,62 66,5 Cd 49 0,17 0,025 0,55 0,13 0,12 1, ,1 0,01 1 Cl , Cr 48 41,5 4, , , ,36 28,5 Cu , Hg 49 0, , ,01 0,052 0,05 0,1 0,01 0,05 Mn 49 2,55 0,05 5 2,05 1,4 5, ,71 5 Na , Ni 49 5,5 0, ,6 4,35 10,868 2,5 27 5,47 9,35 Pb , ,5 11, ,90 10 Sulphate , Zn 49 37,5 0, , ,60 6,05 I Figur 5.2 og Figur 5.3 er der for perioden vist kurver over udviklingen af kategori 3 slagge fra AMFOR. As og Mo synes i perioden at være stærkt stigende mens Cu og Ni er faldende. Na og Cl er stigende medens Ca og SO 4 er faldende. ph er stigende og NVOC er faldende, hvilket kunne tyde på en bedre forbrænding i ovnene. Slaggerne ligger til modning i flere uger inden prøvetagning og klassificering og der sker her ændringer bl.a i ph og dermed udvaskningsegenskaberne. Der kunne således også være ændringer i modningsprocessen der spiller ind, måske oven i købet forskelle i klima. I Figur 5.4 og Figur 5.5 er der tilsvarende for perioden vist kurver over udviklingen af kategori 3 slagge fra ISK, ISN og ISV. Der tegner sig for ISV Vestforbrænding et billede der minder AMFOR-dataene med stigende ph, Na, Cl og stigende Arsen mens Ca, SO 4 og NVOC falder. For de lidt mindre værker ISK og ISN varierer tendenserne en del. På baggrund af disse forhold er der til brug for nærværende opgave valgt at anvende data fra den sidste 12 måneders periode ( ) til at sammenligne med og justere forsøgsresultaterne fra DHI

52 AF01-05 AF04-05 AF07-05 AF10-05 AF13-05 AF AF AF AF Af 14-06(2) AF 3-07 AF 6-07 AF 9-07 Af 12-07(2) AF AF 3-08 AF 6-08 AF01-05 AF04-05 AF07-05 AF10-05 AF13-05 AF AF AF AF Af 14-06(2) AF 3-07 AF 6-07 AF 9-07 Af 12-07(2) AF AF 3-08 AF 6-08 ug/l ug/l AF01-05 AF04-05 AF07-05 AF10-05 AF13-05 AF 02- AF AF AF Af 14- AF 3-07 AF 6-07 AF 9-07 Af 12- AF AF 3-08 AF 6-08 AF01-05 AF04-05 AF07-05 AF10-05 AF13-05 AF 02- AF AF AF Af 14- AF 3-07 AF 6-07 AF 9-07 Af 12- AF AF 3-08 AF 6-08 ug/l ug/l AF01-05 AF04-05 AF07-05 AF10-05 AF13-05 AF AF AF AF Af 14-06(2) AF 3-07 AF 6-07 AF 9-07 Af 12-07(2) AF AF 3-08 AF 6-08 AF01-05 AF04-05 AF07-05 AF10-05 AF13-05 AF AF AF AF Af 14-06(2) AF 3-07 AF 6-07 AF 9-07 Af 12-07(2) AF AF 3-08 AF 6-08 ug/l ug/l AF01-05 AF04-05 AF07-05 AF10-05 AF13-05 AF AF AF AF Af 14-06(2) AF 3-07 AF 6-07 AF 9-07 Af 12-07(2) AF AF 3-08 AF 6-08 AF01-05 AF04-05 AF07-05 AF10-05 AF13-05 AF AF AF AF Af 14-06(2) AF 3-07 AF 6-07 AF 9-07 Af 12-07(2) AF AF 3-08 AF 6-08 ug/l ug/l 2500 Kobber 16 Arsen AMFOR Linear (AMFOR) y = -6,73x , AMFOR Linear (AMFOR) y = 0,09x + 2, Nikkel 1,12 Cadmium 25 1,1 1, AMFOR Linear (AMFOR) y = -0,07x + 12,65 1,06 1,04 1,02 1 0,98 0,96 AMFOR Linear (AMFOR) y = -0,00x + 1,01 0 0, Bly AMFOR Linear (AMFOR) y = -0,04x + 12, Chrom AMFOR Linear (AMFOR) y = -0,08x + 47, Molybdæn 0,12 Barium 200 0, AMFOR Linear (AMFOR) y = 0,62x + 105,59 0,08 0,06 0,04 0,02 AMFOR Linear (AMFOR) y = -0,000x + 0, Figur 5.2 Udvaskningsdata i ug/l (eluater ved L/S=2) FOR AMFOR DHI

53 AF01-05 AF04-05 AF07-05 AF10-05 AF13-05 AF (2) AF AF AF Af 14-06(2) AF 3-07 AF 6-07 AF 9-07 Af 12-07(2) AF AF 3-08 AF 6-08 ug/l AF01-05 AF04-05 AF07-05 AF10-05 AF13-05 AF 02- AF AF AF Af 14- AF 3-07 AF 6-07 AF 9-07 Af 12- AF AF 3-08 AF 6-08 AF01-05 AF04-05 AF07-05 AF10-05 AF13-05 AF 02- AF AF AF Af 14- AF 3-07 AF 6-07 AF 9-07 Af 12- AF AF 3-08 AF 6-08 ug/l ms/cm AF01-05 AF04-05 AF07-05 AF10-05 AF13-05 AF AF AF AF Af 14-06(2) AF 3-07 AF 6-07 AF 9-07 Af 12-07(2) AF AF 3-08 AF 6-08 AF01-05 AF04-05 AF07-05 AF10-05 AF13-05 AF AF AF AF Af 14-06(2) AF 3-07 AF 6-07 AF 9-07 Af 12-07(2) AF AF 3-08 AF 6-08 ug/l AF01-05 AF04-05 AF07-05 AF10-05 AF13-05 AF AF AF AF Af 14-06(2) AF 3-07 AF 6-07 AF 9-07 Af 12-07(2) AF AF 3-08 AF 6-08 AF01-05 AF04-05 AF07-05 AF10-05 AF13-05 AF AF AF AF Af 14-06(2) AF 3-07 AF 6-07 AF 9-07 Af 12-07(2) AF AF 3-08 AF 6-08 ug/l ug/l Chlorid AMFOR Linear (AMFOR) y = 2,50x , NVOC AMFOR Linear (AMFOR) y = -0,95x + 102, Sulfat AMFOR Linear (AMFOR) y = -3,31x ,17 11,0 10,5 10,0 9,5 9,0 8,5 8,0 ph AMFOR Linear (AMFOR) y = 0,01x + 9, Calcium AMFOR Linear (AMFOR) y = -2,91x + 480, Ledningsevne AMFOR Linear (AMFOR) y = 0,00x + 5, Natrium y = 1,56x + 837,14 AMFOR Linear (AMFOR) Figur 5.3 Udvaskningsdata i ug/l (eluater ved L/S=2) FOR AMFOR DHI

54 januar 2004 august 2004 februar 2005 september 2005 marts 2006 oktober 2006 april 2007 november 2007 juni 2008 januar 2004 august 2004 februar 2005 september 2005 marts 2006 oktober 2006 april 2007 november 2007 juni 2008 mg/l mg/l januar 2004 august 2004 februar 2005 september 2005 marts 2006 oktober 2006 april 2007 november 2007 juni 2008 januar 2004 august 2004 februar 2005 september 2005 marts 2006 oktober 2006 april 2007 november 2007 juni 2008 mg/l mg/l januar 2004 august 2004 februar 2005 september 2005 marts 2006 oktober 2006 april 2007 november 2007 juni 2008 januar 2004 august 2004 februar 2005 september 2005 marts 2006 oktober 2006 april 2007 november 2007 juni 2008 mg/l mg/l 0,01 Arsen 2 Kobber 0,009 0,008 0,007 0,006 0,005 0,004 0,003 0,002 0,001 0 ISK ISN ISV Linear (ISK) y = -6,4E-07x + 2,8E-02 Linear (ISN) y = 5,2E-06x - 2,0E-01 Linear (ISV) y = 2,7E-06x - 1,0E-01 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 ISK ISN ISV Linear (ISK) y = -3,4E-04x + 1,4E+01 Linear (ISN) y = 5,9E-05x - 1,7E+00 Linear (ISV) y = 4,3E-04x - 1,6E+01 0,002 Cadmium 0,06 Nikkel 0,0018 0,0016 0,0014 0,0012 0,001 0,0008 0,0006 0,0004 0, ISK ISN ISV Linear (ISK) y = 8,1E-07x - 3,1E-02 Linear (ISN) y = 3,7E-07x - 1,4E-02 Linear (ISV) y = 2,9E-07x - 1,1E-02 0,05 0,04 0,03 0,02 0,01 0 ISK ISN ISV Linear (ISK) y = 5,5E-06x - 2,1E-01 Linear (ISN) y = 2,9E-06x - 1,1E-01 Linear (ISV) y = -3,0E-06x + 1,2E-01 0,2 0,18 0,16 0,14 0,12 0,1 0,08 0,06 0,04 0,02 0 Chrom ISK ISN ISV Linear (ISK) y = -3,1E-05x + 1,3E+00 Linear (ISN) y = 9,4E-05x - 3,6E+00 Linear (ISV) y = 3,7E-05x - 1,4E+00 0,05 0,045 0,04 0,035 0,03 0,025 0,02 0,015 0,01 0,005 0 Bly ISK ISN ISV Linear (ISK) y = 2,2E-06x - 8,1E-02 Linear (ISN) y = 7,3E-06x - 2,8E-01 Linear (ISV) y = 6,7E-06x - 2,6E-01 Figur 5.4 Udvaskningsdata (eluater ved L/S=2) FOR ISK, ISN og ISV Mg/l DHI

55 januar 2004 august 2004 februar 2005 september 2005 marts 2006 oktober 2006 april 2007 november 2007 juni 2008 januar 2004 august 2004 februar 2005 september 2005 marts 2006 oktober 2006 april 2007 november 2007 juni 2008 mg/l mg/l januar 2004 august 2004 februar 2005 september 2005 marts 2006 oktober 2006 april 2007 november 2007 juni 2008 januar 2004 august 2004 februar 2005 september 2005 marts 2006 oktober 2006 april 2007 november 2007 juni 2008 mg/l januar 2004 august 2004 februar 2005 september 2005 marts 2006 oktober 2006 april 2007 november 2007 juni 2008 januar 2004 august 2004 februar 2005 september 2005 marts 2006 oktober 2006 april 2007 november 2007 juni 2008 mg/l januar 2004 august 2004 februar 2005 september 2005 marts 2006 oktober 2006 april 2007 november 2007 juni 2008 januar 2004 august 2004 februar 2005 september 2005 marts 2006 oktober 2006 april 2007 november 2007 juni 2008 mg/l mg/l 1400 Chlorid 300 NVOC 1200 ISK 250 ISK ISN ISV Linear (ISK) y = -2,7E-01x + 1,1E+04 Linear (ISN) y = 1,2E-01x - 4,1E+03 Linear (ISV) y = 8,4E-02x - 2,6E ISN ISV Linear (ISK) y = -6,0E-02x + 2,4E+03 Linear (ISN) y = 1,4E-02x - 5,0E+02 Linear (ISV) y = -1,1E-02x + 4,9E Sulfat 13 ph ISK ISN ISV Linear (ISK) y = 1,4E-01x - 4,6E+03 Linear (ISN) y = -1,5E-01x + 6,7E+03 Linear (ISV) y = -3,1E-01x + 1,3E+04 12, , ,5 10 9,5 9 8,5 8 ISK ISN ISV Linear (ISK) y = -6,0E-04x + 3,4E+01 Linear (ISN) y = 4,7E-04x - 7,8E+00 Linear (ISV) y = 4,8E-04x - 7,8E Calcium 9 Ledningsevne ISK ISN ISV Linear (ISK) y = 8,1E-02x - 2,8E+03 Linear (ISN) y = -1,2E-01x + 4,8E+03 Linear (ISV) y = -9,6E-02x + 3,9E ISK ISN ISV Linear (ISK) y = -1,1E-03x + 4,6E+01 Linear (ISN) y = 7,3E-04x - 2,4E+01 Linear (ISV) y = 1,8E-04x - 3,2E Natrium 0,12 Zink 1200 ISK 0,1 ISK 1000 ISN 0,08 ISN ISV Linear (ISK) y = -2,9E-01x + 1,2E+04 Linear (ISN) y = 1,4E-01x - 4,6E+03 Linear (ISV) y = 5,4E-02x - 1,5E+03 0,06 0,04 0,02 0 ISV y = 8,5E-06x 1,8E-05x Linear --3,2E-01 6,9E-01 (ISK) y = 2,2E-05x Linear - 8,3E-01 (ISN) Linear (ISV) Figur 5.5 Udvaskningsdata (eluater ved L/S=2) FOR ISK, ISN og ISV , mg/l DHI

56 Ved forsøgene i , Ref. 46, blev der udført 2 parallelle forsøg for hver af slaggerne fra AMFOR og ISV. Forsøgsresultaterne er skaleret som følger: 1) Udvaskningsdata ved L/S=2 for askerne ved de to AMFOR forsøg er midlet. Udvaskningsdata ved L/S=2 for askerne ved de to 2 ISV forsøg er midlet. 2) Udvaskningsdata fra de sidste 12 mdr ( ) er midlet for de 4 anlæg (AMFOR, ISV, ISK og ISN) hver for sig. 3) Midlede data fra AFATEK er vægtede i forholdene (2xISV+1xISN+1xISK)/4, altså med dobbelt vægt til ISV. Det giver én middelværdi for AFATEK slaggerne. 4) Der er beregnet faktorer for hver stof for forholdet mellem udvaskningsdata fra forsøgene jf. 1), og de midlede og vægtede udvaskningsdata fra værkernes drift jf. 2) og 3) 5) Forsøgsresultaterne vedrørende udvaskning per L/S-interval er midlede for AMFOR- henholdsvis ISV-forsøgene 6) Faktorerne 4) er anvendt på de midlede forsøgsresultater 5) for AMFOR og ISV forsøgene 7) Endelig er resultaterne i 6) vægtede med 2 gange ISV og 1 gange AMFOR da der forventes leveret m 3 slagge fra AFATEK og m 3 slagge fra Amagerforbrænding. Produktet af beregningerne 1) - 7) er for hvert stof en sæt udvaskningstal (mg udvasket/kg slagge tilført) for hvert L/S-forhold fra ca. 1,6 til 0,3. Disse udvaskninger indgår i kildestyrkemodellen for Krydstogtskajen, jf. 1) i Figur 5.1 ovenfor. I modellen medregnes nedbør og fordampning ligeledes men kun i vandbalancerne. Udvaskning af eventuelle slagger over kote 0 som følge af nedbør er ikke medtaget i kildestyrkerne i driftsfasen da de er ubetydelige i forhold til udvaskning ved tilførsel af slaggen og vandfortrængning. Udvaskning ved diffusion er ubetydeligt i den korte opfyldningstid. I Tabel 5-4 er øvrige fysiske betingelser i kildestyrkemodellen anført. Blandt forsimplinger er at opfyldningshastigheden antages konstant over de 125 uger opfyldningen varer. Nedbør og fordampning regnes også konstante i tid. Resultater af beregningerne er en udpumpning af overskudsvand på maksimalt 2500 m3/uge. I Figur 5.6 og Figur 5.7 er de beregnede kildestyrker (kg/uge) og koncentrationer i det udpumpede vand anført. Bemærk at det IKKE er konservative værdier. Det er ekstrapolering af data fra en række forsøg i , hvor der er tages hensyn til ændringer i slaggeegenskaber siden. Det er dermed et centralt skøn for udvaskningen DHI

57 Konc. (ug/l) kg/uge Konc. (ug/l) kg/uge Konc. (ug/l) kg/uge Konc. (ug/l) kg/uge Tabel 5-4 Forudsætninger i kildestyrkemodellen for cellefangedæmningerne Udvaskning for cellefangedæmningen Nordlige del Østlige del Det antages at opfyldning sker over 30 uger Dybde er konstant 12,5 meter Der anvendes et tidsskridt på en uge - for hvert år ændres nedbør/fordampningsforholdene da der sker asfaltering Areal område m2 Vandstand fra start 12,5 12,5 m Vandvolumen i omr. fra start af opfyldning m3 Sedimenthøjde efter endt opfyldning 12,40 12,40 m Sedimentmængde ifyldt m3 Densitet sediment (kornrumvægt kg/m3 EFP, Ref. 52) Porøsitet sediment (EFP, Ref. 52) 0,54 0,54 Bulk densitet sediment (tør) kg/m3 Vandindhold sediment 0,15 0,15 Opfyldning per uge-antal uger (30 uger) m3/uge kg/uge m2/uge Fortrængning per uge 6.051, ,2 m3/uge Bruttonedbør 0,62 0,62 m/y Potentiel fordamp 0,58 0,58 m/y Fordampning/uge 0,01 0,01 m/uge Bruttoregn per uge 0,01 0,01 m/uge Vandhøjde for aftømning 12,50 12,50 m Tømmes til 12,40 12,40 m Nordhavn dæmning- slaggeopfyldning Nordhavn dæmning- slaggeopfyldning Tid (uger) 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Cu Cu 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0, Tid (uger) 0,04 0,035 0,03 0,025 0,02 0,015 0,01 0,005 0 As As Nordhavn dæmning- slaggeopfyldning Nordhavn dæmning- slaggeopfyldning Tid (uger) 0,07 0,06 0,05 0,04 0,03 0,02 0,01 0 Ni Ni Tid (uger) 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Ba Ba Figur 5.6 Kildestyrker (blå kurver) i kg/uge og koncentrationer i det udpumpede vand (rød kurve) cellefangedæmningen ca DHI

58 Konc. (ug/l) kg/uge Konc. (ug/l) kg/uge Konc. (ug/l) kg/uge Konc. (ug/l) kg/uge Konc. (ug/l) kg/uge Konc. (ug/l) kg/uge Konc. (ug/l) kg/uge Konc. (ug/l) kg/uge Nordhavn dæmning- slaggeopfyldning Nordhavn dæmning- slaggeopfyldning 0,16 0,14 0,12 0,1 0,08 0,06 0,04 0, Tid (uger) 0,001 0,0009 0,0008 0,0007 0,0006 0,0005 0,0004 0,0003 0,0002 0, Cd Cd 120 0, ,6 80 0,5 0,4 60 0,3 40 0,2 20 0, Tid (uger) Cr Cr Nordhavn dæmning- slaggeopfyldning Nordhavn dæmning- slaggeopfyldning 0,1 0,09 0,08 0,07 0,06 0,05 0,04 0,03 0,02 0, Tid (uger) 0,0007 0,0006 0,0005 0,0004 0,0003 0,0002 0, Hg Hg 250 1, , , ,6 0,4 50 0, Tid (uger) Mo Mo Nordhavn dæmning- slaggeopfyldning Nordhavn dæmning- slaggeopfyldning Tid (uger) 0,035 0,03 0,025 0,02 0,015 0,01 0,005 Pb Pb Tid (uger) 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0 Sb Sb Nordhavn dæmning- slaggeopfyldning Nordhavn dæmning- slaggeopfyldning 7 0,04 6 0, ,03 0, ,02 3 0, ,01 1 0, Tid (uger) Se Se 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, Tid (uger) 0,006 0,005 0,004 0,003 0,002 0,001 0 Co Co Figur 5.7 Kildestyrker (blå kurver) i kg/uge og koncentrationer i det udpumpede vand (rød kurve) cellefangedæmningerne I nedenstående tabel er alle værdierne opsummeret. Som det fremgår af den højre kolonne vil kobber være den komponent, der i max-koncentration vil overskride forventede krav mest. Derfor er der gennemført beregninger for denne komponent for at se på den forventede koncentration efter udledning. Dette er gjort i det efterfølgende afsnit DHI

59 Tabel 5-5 Opsamling af udvaskningsdata fra opfyldningen af cellefangedæmningerne. Stof I alt udledt [kg] Middel [μg/l] Max [μg/l] Forventet kravværdi [μg/l] Max/kravværdi Cu 36,64 199,92 443, ,8 As 0,40 2,39 4,00 0,11 36,3 Ni 1,10 6,03 9,36 0,23 40,7 Ba 20,37 111,22 178, ,9 Cd 0,01 0,08 0,15 0,2 0,8 Cr 12,31 67,19 102,25 3,4 30,1 Hg 0,01 0,03 0,09 0,05 1,8 Mo 15,35 83,74 191,32 6,7 28,6 Pb 0,53 2,91 4,94 0,34 14,5 Sb 4,80 26,21 41, ,1 Se 0,56 3,04 5,58 1 5,6 Co 0,08 0,45 0,90 1 0, Beregning af opblandingsforhold for udledt slaggefortrængningsvand ved cellefangedæmningen Slagge ifyldes over en periode på 30 uger i de to cellefangedæmninger, der tilsammen udgør den nordøstlige afgrænsning af deponiet. Der opfyldes i alt m 3 slagge, hvilket ifølge Tabel 5-4 svarer til en ugentlig vandfortrængning på 6051 m 3 /uge. Ved at sammenholde de maksimale udledningskoncentrationer i fortrængningsvandet angivet i Figur 5.8 og Figur 5.9 med de miljømæssige kvalitetskrav er det muligt at identificere hvilket tungmetal der potentielt er mest kritisk. For slaggeopfyldningen er det fundet at kobber udgør den potentielt største miljørisiko, idet der frigives relativt store mængder af kobber fra slaggerne. Den maksimale udledningskoncentration af vandopløst kobber er via kildestyrkeberegningen i afsnit fundet til 444 μg/l, mens middelkoncentrationen er fundet til 200 μg/l. Disse værdier skal sammenholdes med et forventet udledningskrav på maksimalt 1 μg/l i nærfeltet omkring udledningskilden. I løbet af opfyldningsperioden vil der blive udledt 36,6 kg vandopløst kobber til recipienten. For at finde den placering af udledningspunktet for fortrængningsvandet, som sikrer den bedste opblanding er der undersøgt 10 forskellige udledningsplaceringer langs kanten af deponiet. Herved er det fundet, at den bedste opblanding opnås ved at placere udledningen ved den nordøstlige spids af deponiet. Der er foretaget en spredning og fortyndingsberegning af de vandopløste tungmetaller i det udledte fortrængningsvand fra slagge ifyldningen, ved hjælp af den hydrodynamiske model. Den udførte beregning er konservativ i den forstand, at der er benyttet en konstant udledningskoncentration (444 μg/l) svarende til den ved hjælp af kildestyrkeberegningen fundne maksimalkoncentration igennem hele simuleringsperioden på 72 døgn. Maksimumkoncentrationen i udledningselementet er fundet i den første del af simuleringsperioden, hvor der er relative svage strømforhold i Øresund og dermed en ringe opblanding. Den benyttede modelopløsning svarer til at udledningselementet beskriver middelkoncentration indenfor en halvcirkel med en radius på cirka 50 meter omkring udledningspunktet. I Figur 5.8 er der vist et konturplot af de modellerede maksimumkoncentrationer af vandopløst kobber som forekommer i løbet af modelperioden. Den maksimale middelkoncentration i udledningselementet er fundet til 0,73 μg/l, hvilket er tæt på, men lavere end et forventet udledningskrav på 1 μg/l for kobber. Baseres beregningen i stedet på middelkoncentrationen (202 μg/l), finder man en maksimal DHI

60 middelkoncentration i udledningselementet på 0,33 μg/l, hvilket er tre gange lavere end det forventede udledningskrav. Figur 5.8 Maksimal udledning af kobber fra slagge under opfyldning af cellefangedæmningerne i anlægsfasen. For at kunne vurdere opblandingen af det udledte fortrængningsvand ved deponiets nordøstlige spids mere generelt, er der lavet et konturplot som viser den relative fortynding af et stof med en udledningskoncentration på 100 %. Resultatet af denne øvelse og beregning er vist i Figur 5.9. Beregningen har endvidere estimeret en fortyndingsfaktor 3 på 620 repræsenterende et 50 meters nærfelt omkring punktudledningen ved den nordøstlige spids af deponiet. Maksimalkoncentrationen i Figur 5.8 optræder derfor ved udledningspunktet med værdien 0,161 % (=1/620). Det relative fortyndingsplot kan efter- 3 Fortyndingsfaktoren angiver forholdet mellem udledningskoncentrationen og maksimumkoncentrationen i udledningselementet i løbet af modelperioden og er et mål for modellens initialopblanding. Fortyndingsfaktoren afhænger af modelopløsningen og lokale strømforhold. For denne opsætning svarer fortyndingsfaktoren til at den maksimale middelkoncentration indenfor en radius af cirka 50 m fra udledningspunktet fortyndes 620 gange i forhold til udledningskoncentrationen DHI

61 følgende bruges til at analysere øvrige tungmetaller, når blot udledningskoncentrationer og miljøkvalitetskrav er kendte. Figur 5.9 Beregning af fortyndingsforholdene ved udledning af fortrængningsvand fra cellefangedæmningerne. Udledning af en række miljøfremmede stoffer fra anlæggelse af cellefangedæmningen vil medvirke til en forøgelse af belastningen i området, men grundet de meget høje fortyndinger vil den resulterende koncentration i området blive ganske lille. For kobber gælder at det forekommer naturligt i havvand i koncentrationer mellem ½ og 1 µg/l. Kobber er et essentielt sporstof og indholdet i dyr reguleres i betydelig grad. Kobber bindes i høj grad i komplekser og til partikler, hvorved toksiciteten reduceres, da det især er de frie ioner som optages. Kobber (på ionform) er meget giftigt overfor både marine alger og dyr med laveste observerede koncentration som udløser effekter på ca. 5 µg/l. Forsøg med samme eller nærtstående arter viser meget stor variation i effektkoncentrationer, som antagelig skyldes forskellig grad af kompleksbinding i de enkelte forsøg. Der vil derfor med de beregnede kobberudledninger være koncentrationer på niveau med baggrundskoncentrationen DHI

62 5.1.3 Beskrivelse af sedimentspredning fra uddybning langs den nye kaj I forbindelse med opfyldningen ved Nordhavn vil der blive foretaget en mindre drejning og uddybning til -10 m af Kronløbet ved Svanegrunden samt en uddybning langs den nye krydstogtskaj til m. Drejningen af Kronløbet vil ligge tidligt i udførelsesfasen for at skaffe tilstrækkeligt med arbejdspladsområde. Uddybningen langs krydstogtskajen vil derimod først blive foretaget tæt på krydstogtsterminalens ibrugtagning, dvs. senest i foråret Uddybningsarbejderne vil altså ligge forskudt i forhold til hinanden og er derfor modelleret som to uafhængige hændelser. Der foreligger en rapport om sedimentforholdene i området (Ref. 43), af hvilken det fremgår, at bunden i begge afgravningsområder (kajen og Svanegrunden) begge steder består af sandet, gruset bund med mindre områder med sten, ler og mudder. I Ref. 54 er sedimenternes indhold af en række miljøfremmede stoffer undersøgt. Her viste det sig, at ingen af prøverne viste koncentrationer over den øvre aktionsgrænse, mens visse stoffer overskred den lave aktionsgrænse. Den øvre del af materialet ved krydstogtkajen er karakteriseret som byfyld udlagt i forrige årti. Materialet ved Svanegrunden forventes at være naturligt forekommende bundsediment (sand/silt/ler), og er derfor skønnet til at have en lidt lavere faldhastighed end materialet langs krydstogtkajen. Uddybninger forventes at blive udført med mekanisk skovl, idet dette er den anviste metode i Københavns Havn. Erfaringsværdier fra Storebæltsprojekter tilsiger et materialespild på 3-5 % (Ref. 37). I modelleringen er der anvendt den mest konservative værdi, som det fremgår af specifikationerne nedenfor. For de to afgravningsarbejder er der gjort følgende antagelser i modelsimuleringerne. Det er antaget at afgravningen foregår under relativt rolige bølgeforhold. Såfremt afgravningen udføres under urolige bølgeforhold vil sedimentet udfældes langsommere og spredningen af sedimentet blive forøget. Afgravning ved Svanegrunden/Kronløbet Teoretisk afgravningsvolumen: m 3 Forventet afgravningsvolumen: m 3 Afgravningsrate: m 3 /døgn Tørdensitet af afgravet materiale: kg/m 3 Spildrate: 5 % Faldhastighed: m/s Tørdensitet af aflejret materiale: 250 kg/m 3 Den anvendte faldhastighed svarer til en karakteristisk kornstørrelse på 0,015 mm. Da afgravningen forventes udført tidligt i forløbet er spredningsberegningen baseret på den eksisterende batymetri. Det forventede afgravningsvolumen er blevet forøget med m 3, idet der er taget hensyn til at afgravningen kun kan foretages med en vis tolerance og derfor i praksis vil blive større end den teoretisk beregnede. Den valgte tørdensitet af det aflejrede materiale indgår som en væsentlig parameter i de via modelberegningen fundne aflejringstykkelser. Den valgte tørdensitet svarer typisk til at det aflejrede materiale har ligget på bunden i en uges tid. Sedimentspildet flyttes løbende langs med Kronløbet og Svanegrunden i nordgående retning i løbet af den simulerede afgravningsperiode. Effekter af afgravningen gennemgås i afsnit DHI

63 Afgravning ved Krydstogtkajen Teoretisk afgravningsvolumen: m 3 Forventet afgravningsvolumen: m 3 Afgravningsrate: m 3 /døgn Tørdensitet af afgravet materiale: kg/m 3 Spildrate: 5 % Faldhastighed: m/s Tørdensitet af afgravet materiale: 250 kg/m 3 Den anvendte faldhastighed svarer til en karakteristisk kornstørrelse på 0,024 mm. Da afgravningen forventes udført efter etableringen af omfangsdæmningen er spredningsberegningen baseret på den fremtidige batymetri. Det forventede afgravningsvolumen er blevet forøget med m 3, idet der er taget hensyn til at afgravningen kun kan foretages med en vis tolerance og derfor i praksis vil blive større end den teoretisk beregnede. Den valgte tørdensitet af det aflejrede materiale indgår som en væsentlig parameter i de via modelberegningen fundne aflejringstykkelser. Den valgte tørdensitet svarer typisk til at det aflejrede materiale har ligget på bunden i en uges tid. Sedimentspildet flyttes løbende langs med Krydstogtkajen i nordgående retning i løbet af den simulerede afgravningsperiode. Effekter af afgravningen gennemgås i afsnit Virkning af spredning af forurenet vand og sedimentspild på det omgivende havmiljø Ved uddybning fjernes havbunden og de organismer, som findes i det optagne havbundsmateriale, kan forventes at gå til grunde som en direkte konsekvens af optagningsproces, transport til klapplads og klapning. Samtidig vil gravearbejdet uundgåeligt medføre et sedimentspild, som vil give anledning til synlige sedimentfaner og nedsat gennemsigtighed i vandet, hvilket potentielt kan have en skyggeeffekt på planter. I takt med at sedimentspildet spredes og fortyndes foregår der en sedimentation af spildmateriale, hvilket kan medføre tildækning af planter og dyr. Eventuelle effekter af sedimentspild afhænger af en række faktorer herunder følsomheden af de arter, som berøres af skygning og sedimentation samt af eksponeringens styrke og varighed. Arters følsomhed overfor uddybning og spild Tabel 5-6 viser en oversigt over følsomheden af ålegræs, udvalgte algearter samt bunddyr, som lever på lavt og dybere vand i Øresund. Tabellen skal læses således at den angiver om der er en høj, moderat, lav eller ingen påvirkning ved ændringer i sedimentforhold ved forskellige indgreb (uddybning, sedimentation). Arter, der har en høj følsomhed er således meget følsomme overfor påvirkninger og omvendt for arter med lav eller ingen følsomhed. Ålegræs er meget følsom overfor akut fjernelse af havbund og tildækning, men kun moderat følsom overfor selv langvarig eksponering af høje koncentrationer af suspenderet stof. Makroalger er generelt mindre følsomme end ålegræs. Bunddyr er generelt robuste overfor sedimentspild. Følsomheden overfor akut habitatfjernelse er lav eller moderat for mange arter, idet de som følge af et stort rekoloniseringspotentiale er i stand til hurtigt at gendanne tabte populationer DHI

64 Tabel 5-6 Danske arters følsomhed overfor akut fjernelse af havbund samt øget koncentration af suspenderet stof og øget sedimentation i forhold til eksponering på henholdsvis 100 mg/l og 5 cm tildækning af en måneds varighed. (Ref. 38, Ref. 39) Arter Vurdering af arternes følsomhed i forhold til den angivne ændring i de fysiske faktorer Substrat / habitattab ved uddybning Varighed af øget koncentration af suspenderet sediment som følge af sedimentspild Varighed af tildækning som følge af sedimentation af sedimentspild Akut fjernelse af havbund 100 mg/l i 1 måned 5 cm i 1 måned Blomsterplanter Zostera marina (Ålegræs) Meget høj Moderat Meget Høj Makroalger Cladophora rupestris Lav IF Lav Fucus vesiculosus Lav IF Moderat Furcellaria lumbricalis Moderat Moderat Moderat Børsteorme (Polychæter) Arenicola marina Moderat IF IF Capitella capitata Lav Meget lav Lav Hediste diversicolor Moderat IF IF Nephtys hombergi* Lav IF IF Polydora ciliata Moderat IF IF Spio filicornis Moderat IF Meget lav Muslinger Abra alba* Moderat IF IF Arctica islandica* Høj IF Moderat Cerastoderma lamarcki Høj IF Høj Corbula gibba* Moderat IF IF Macoma balthica Moderat IF IF Mya arenaria Moderat Lav Lav Mytilus edulis Moderat IF Lav Snegle Hydrobia ulvae Moderat IF Lav Krebsdyr Bathyporeia pelagica Lav Meget lav Lav Carcinus maenas Lav IF IF Corophium volutator Moderat Lav Moderat Crangon crangon Lav IF Lav Gammarus salinus Lav IF Lav Pighuder Asterias rubens* Moderat Lav Meget lav IF: Ikke følsom * Abra-samfund: karakteristiske arter Effekter af suspenderet stof Uddybningsarbejdet skønnes at strække sig over ca. 30 dage. Vurderingen af effekter baseres på organismernes følsomhed karakteriseret i Tabel 5-6og en beregnet overskridelseshyppighed af koncentrationer af suspenderet stof på henholdsvis 2 mg/l, 10 mg/l og 15 mg/l, hvilket er vist i hhv. Figur 5.10, Figur 5.11 og Figur En sedimentkoncentration på 2 mg/l forventes at svare til synlige sedimentfaner og koncentrationer på henholdsvis 10 mg/l og 15 mg/l forventes henholdsvist at kunne have en negativ effekt på vandringer hos sild og hæmme svaners fouragering af ålegræs på lavt vand. Med overskridelseshyppighed eller relativ overskridelses frekvens forstås, hvor DHI

65 stor en del af den skønnede graveperiode på ca. 30 dage det definerede kriterium er overskredet. Dvs. at en værdi på 0,15 i konturplottene svarer til at det definerede sedimentkoncentrations kriterium er overskredet i 15 % af graveperioden. I beregningerne er der ikke taget hensyn til den naturlige sedimentation i området, da der ikke foreligger konkrete måledata. Imidlertid forventes den naturlige sedimentation i en 30 dages periode at være ganske lille DHI

66 Figur 5.10 Overskridelseshyppighed af en sedimentkoncentration på 2 mg/l svarende til en synlig sedimentfane. Kronløbsafgravningen øverst, krydstogtkajen nederst DHI

67 Figur 5.11 Overskridelseshyppighed af en sedimentkoncentration på 10 mg/l, som kan påvirke vandringen hos sild. Kronløbsafgravningen øverst, krydstogtkajen nederst DHI

68 Figur 5.12 Overskridelseshyppighed af en sedimentkoncentration på 15 mg/l, som kan påvirke svaners fouragering af ålegræs. Kronløbsafgravningen øverst, krydstogtkajen nederst DHI

69 Sedimentspild ved den planlagte uddybning vil primært spredes nordøst og sydvest for uddybningsområdet. I størstedelen af tiden vil gravearbejdet give anledning til synlige sedimentfaner, men det afgørende for, om der vil være en påvirkning vil være koncentrationen, som nævnt tidligere. Der er tale om meget begrænset spredning, hvoraf det meste vil ligge inden for det egentlige havneområde, inklusiv sejlrenderne. Ved afgravningen af Kronløbet er der dog en svag fane, der bevæger sig sydover, men igen ganske begrænset. Belastningerne på hhv. 10 og 15 mg/l, som kunne have en effekt på hhv. silds vandring og på svaners fouragering er også af stærkt begrænset omfang. Det kan konkluderes på baggrund af ovenstående, at der ikke vil være kritisk forhøjede koncentrationer af suspenderet stof i området, ligesom sedimentspredningen ikke vil påvirke ålegræs eller svaners fouragering af ålegræs på lavt vand hverken i forbindelse med uddybningen af Kronløbet eller langs krydstogtskajen. Fiskevandringer i Øresund kan ikke forventes påvirket af sedimentspild i den korte uddybningsperiode i forbindelse med uddybningen af Kronløbet og langs krydstogtskajen. Effekter af sedimentation af spild Sedimentspildet ved gravearbejdet kan forventes at spredes og sedimentere i et område af Øresund både nord og syd for uddybningsområdet. Spredningen forventes som nævnt at være størst ved afgravningen af Kronløbet, hvorfor der vil kunne observeres aflejringer i et større område end ved afgravning af kajområdet ved Krydstogtkajen. Dette fremgår af Figur 5.13 og Figur Der er dog i begge tilfælde tale om særdeles beskedne aflejringstykkelser og sammenholdes disse med marine arters følsomhed overfor tildækning, som refereret i Tabel 5-6, vil man kunne se, at der kun forventes en direkte påvirkning i og lige ved siden af afgravningsområderne, hvor der alligevel sker stor fysisk ændring. Man kan således konkludere, at sedimentationseffekten ved de to gravearbejder er meget lille og at aflejringen af sedimentspild kun vil medføre en forbigående og marginal påvirkning af makroalger og bunddyr. Det skal dog tilføjes, at sedimentationsmønstret naturligvis er meget afhængig af de lokale vind- og bølgeforhold under afgravningerne og at der derfor kan forekomme afvigelser i både negativ og positiv form i forhold til det modellerede scenarium. Med reference til undersøgelsen af miljøfremmede stoffer i sedimenterne (Ref. 54), hvor ingen koncentrationer overskred det øvre aktionsniveau forventes afgravningerne ikke at ville medvirke til en øget forurening af områderne. Ved afgravningen frigives spildet fra hele den afgravede dybde, Belastningen ligger i de øvre lag og da der afgraves op til 1,5-2 m må man således forvente, at der kun i meget lille grad frigives miljøfremmede stoffer. Spildberegningerne viser at der vil ske en spredning af sediment i området, men det er også tydeligt fra ovenstående figurer, at den store sedimentation sker i de afgravede områder, hvorved hovedparten af den forurening, der måtte være i sedimentet, ender i samme område. Det sediment, der er så finpartikulært, at det spredes uden for graveområdet vil være en blanding af forurenede og uforurenede sedimenter, hvorfor den samlede koncentration af miljøfremmede stoffer i sedimentationsområderne næppe vil blive forøget. Det er vigtigt at fastslå, at sedimentationen sker i områder, der allerede er forurenede DHI

70 Figur 5.13 Maksimal aflejring af sedimentspild ( i cm) efter uddybningsperioden afslutning ved afgravning af Kronløbet. Resuspension er ikke medtaget i beregningerne. Figur 5.14 Maksimal aflejring af sedimentspild (i cm) efter uddybningsperiodens afslutning ved afgravning langs krydstogtkajen. Resuspension er ikke medtaget i beregningerne DHI

71 5.1.5 Beskrivelse af sedimentspredning fra bygning af indfatning En del af indfatningen vil blive placeret i område indeholdende et gytjelag som vil blive afgravet og erstattet med grusmaterialer. Der gennemføres pt. en spredningsberegning for afgravning af gytjen for at belyse dette problem separat. Det må forventes at spredningen og spildet fra denne opgravning vil blive en del mere kritisk end uddybningerne langs krydstogtkajen og Kronløbet, da materialet er mere løst end den omgivne havbund og derfor vil føre til et større spild. Desuden må der forventes en større spredning på grund af meget lave faldhastigheder for det mere finkornede og organiske materiale. Resultater af den omtalte beregning vil af tidsmæssige årsager blive leveret separat, idet problemet er blevet identificeret sent i forløbet Beskrivelse af sedimentspredning ved bundudskiftning af gytje I forbindelse med udvidelsen af Københavns Nordhavn er det nødvendigt at foretage en bundudskiftning af gytjeholdigt sediment, som følge af dårlige funderingsforhold langs det nordøstlige hjørne af indfatningen. Endvidere er der behov for at fjerne en gruslomme, som efterfølgende tætnes med afgravet gytje for at dæmme op for udsivning gennem bunden. Områderne med gytje og grus er vist på Figur 5.15 nedenfor. Gruslomme Gytje Gytje Figur 5.15 Oversigtskort for udvidelsen af Københavns Nordhavn. Området med gytje i det nordøstlige hjørne er indikeret med en stiplet konturlinie. I forbindelse med afgravningen af gytjen er der i det følgende undersøgt to koncepter (scenarier). I det første scenarium afgraves gytjen i en 1200 meter lang trapezformet rende beliggende hvor den fremtidige spunsede cellefangedæmning etableres. Afgravningsvolumenet for denne operation er skønnet til cirka m 3. Der uddybes til kote -18 meter i en bredde på cirka 30 meter. Gytjen påregnes gravet med spandkædema DHI

72 skine og efterfølgende deponeret i Lynettedepotet. Den resterende bundudskiftning udføres inden for en spunsvæg og vil derfor kun resultere i et internt spild. Udførelsesperioden for afgravningen langs den fremtidige indfatning vil vare 1½-2 måneder. I det andet scenarium tænkes krydstogtkajen og jorddæmningen udført før der foretages nogen form for sedimentafgravning. Dette medfører at området er delvist afskærmet og kun åbent mod nordøst. Gruslommen afgraves som det første, idet det efterfølgende skal tætnes med afgravet gytje. Spildet fra afgravningen af gruslommen skønnes at blive ubetydeligt på grund af de relativt høje faldhastigheder og områdets afskærmning. Bundudskiftningen af området med gytje udføres på en gang. Afgravningsvolumenet for denne operation er skønnet til m 3. Afgravningen påregnes udført med spandkædemaskine. Tætningen af gruslommen vil foregå ved hjælp af pumpning af gytjen (uden nævneværdig tilsætning af vand) fra en pramlosser gennem et rør ned på bunden, idet denne metode vil resultere i et beskedent spild. Udførelsesperioden vil vare 3-4 måneder. For begge afgravningsscenarier er det antaget, at de finder sted under relativt rolige bølgeforhold. Såfremt afgravningen udføres under urolige bølgeforhold vil sedimentet udfældes langsommere og spredningen af sedimentet blive forøget Spildberegning for scenarium 1 Spildberegningen for scenarium 1 er blevet udført på baggrund af de nedenfor skitserede forudsætninger. Tørstofvægten af det afgravede materiale er baseret på en vægtet middelværdi af fire borekerneprøver (B5, B7, B8 og B9). Humusindholdet i de fire prøver varierer fra 1,4 5,9 %. Erfaringsværdier for spildprocenten ved brug af en spandkædemaskine er baseret på erfaringer fra Storebælt /Ref. 37/ fundet i størrelsesorden 5 15 %. I de udførte beregninger er der anvendt et centralt skøn. Gytjeafgravning langs indfatning Estimeret afgravningsvolumen: m 3 Udførelsesperiode: 50 dage Afgravningsrate: 3000 m 3 /døgn Spildprocent for spandkædemaskine: 10 % Tørstofdensitet af afgravet materiale: 760 kg/m 3 Total spildmængde: tons Gennemsnitlig spildrate: 228 tons/døgn = 2,639 kg/s Karakteristisk faldhastighed: 0,02 mm/s Antaget tørstofdensitet af aflejret materiale: 300 kg/m 3 Den valgte tørstofdensitet af det aflejrede materiale indgår som en væsentlig parameter for de via modelberegningen fundne aflejringstykkelser. Den ovenfor antagne tørstofdensitet er valgt med udgangspunkt i den lange graveperiode og svarer til at det aflejrede materiale har ligget på bunden i en lille måneds tid. Sedimentspildet fra afgravningen flyttes løbende langs med den fremtidige cellefangedæmning i løbet af afgravningsperioden. Effekter af afgravningen gennemgås i afsnit og afsnit DHI

73 5.1.8 Spildberegning for scenarium 2 Spildberegningen for scenarium 2 er blevet udført på baggrund af de nedenfor skitserede forudsætninger. Tørstofvægten af det afgravede materiale er baseret på en vægtet middelværdi af fire borekerneprøver (B5, B7, B8 og B9). Humusindholdet i de fire prøver varierer fra 1,4 5,9 %. Erfaringsværdier for spildprocenten ved brug af en spandkædemaskine er baseret på erfaringer fra Storebælt /Ref. 37/ fundet i størrelsesorden 5 15 %. I de udførte beregninger er der anvendt et centralt skøn. Gytjeafgravning af hele området Estimeret afgravningsvolumen: m 3 Udførelsesperiode: 100 dage Afgravningsrate: 3000 m 3 /døgn Spildprocent for spandkædemaskine: 10 % Spildprocent ved udpumpning: 1 % Tørstofvægt af afgravet materiale: 760 kg/m 3 Spildmængde ved afgravning: tons Gennemsnitlig spildrate ved afgravning: 228 tons/døgn = 2,639 kg/s Spildmængde ved udpumpning: tons Gennemsnitlig spildrate ved udpumpning: 20,52 tons/døgn = 0,238 kg/s Total spildmængde: tons Karakteristisk faldhastighed: 0,02 mm/s Antaget tørstofvægt af aflejret materiale: 300 kg/m 3 Den valgte tørstofdensitet af det aflejrede materiale indgår som en væsentlig parameter for de via modelberegningen fundne aflejringstykkelser. Den ovenfor antagne tørstofdensitet er valgt med udgangspunkt i den lange graveperiode og svarer til at det aflejrede materiale har ligget på bunden i en lille måneds tid. Sedimentspildet fra afgravningen og udpumpningen i hullet flyttes løbende rundt i området i løbet af afgravningsperioden i form af kildeudledninger. Effekter af afgravningen gennemgås i afsnit Der er kun simuleret 50 dage, hvorfor de aflejrede sedimentmængder og lagtykkelser er opskaleret med en faktor 2. Koncentrationerne er ikke skaleret, men vil forekomme i dobbelt så lang tid som simuleret. 5.2 Biologiske forhold Pattedyrsfaunaen ved Nordhavnen Både marsvin (Phocoena phocoena), spættet sæl (Phoca vitulina) og gråsæl (Halichoerus grypus) forekommer i Øresund omkring Nordhavnen, forekomsten må dog for alle tre arters vedkommende betragtes som uregelmæssig. Ref. 25 beskriver på baggrund af visuelle og akustiske kortlægninger samt telesporing af marsvin i Øresund, at Øresund nord for Ven er et vigtigt område for arten i sommerhalvåret, hvorimod området ved København kun synes at anvendes som føde- og opvækstområde for meget få marsvin. Spættet sæl forekommer regelmæssigt på Saltholm, hvorimod gråsæl kun forekommer uregelmæssigt her (Ref. 19). For begge arters vedkommende gælder, at deres formodet DHI

74 primære raste- og fourageringsområder er knyttet til de lavvandede områder rundt om Saltholm Påvirkning af den marine pattedyrsfauna under anlægsfasen Både marsvin, spættet sæl og gråsæl er listet i Habitatdirektivets bilag 2 over hensynskrævende arter og marsvinet ligeledes i bilag 4 over arter der kræver streng beskyttelse. Disse bestemmelser betyder, at der er skærpede målsætninger for havpattedyr i Danmark. Det er således forbudt at dræbe eller udøve skadevoldende aktiviteter på marsvin, inklusiv bevidst forstyrrelse i form af kraftig undervandsstøj. Herudover har Danmark underskrevet aftalen om beskyttelse af småhvaler i Østersøen og Nordsøen (ASCOBANS), der også indeholder bestemmelser omkring reduktion af forstyrrelse (Resolution nr. 4). I forbindelse med anlægsarbejdet vil der især være undervandsstøj fra ramning/vibrering af spunsvæggen. Hos marsvin vurderede Nedwell (Ref. 21), at støjniveauer på 75 db(a) over artens høreevne kan lede til milde adfærdsændringer, og støjniveauer over 90 db(a) i forhold til høreevnen til kraftige adfærdsændringer. Ifølge DHI s oplysninger giver en rammemaskine, der rammer spuns, støj på ca. 124 db(a) for frekvensområdet under 1 khz., og målt 100 m fra rammemaskinen 76 db(a). Hvis rammemaskinen kun arbejder 20 minutter per time reduceres støjen med yderligere 5 db(a). Marsvin s hørelse dækker et forholdsvis bredt spektrum, med størst følsomhed overfor højere frekvenser. Deres høretærskel er ved frekvensområdet (Ref. 18): under 1 khz er db, for området mellem 1 og 8 khz db og for området mellem 16 og 140 khz db. På basis af disse værdier og marsvins høreevne vurderes de potentielle adfærdsændringer at være milde og kortvarige indenfor en ganske kort afstand til rammestedet. Det kan ikke udelukkes at marsvin, der opholder sig på rammestedet, vil kunne lide fysisk skade ved lydtrykket, men det mest sandsynlige er, at de omgående vil flygte. De potentielle adfærdsændringer hos spættet sæl og gråsæl som følge af rammeaktiviteterne er relativt vanskelige at vurdere, eftersom de to arter typisk reagerer mindre negativt på kraftige støjimpulser end marsvin (Ref. 23). Ved hjælp af satellitsporing viste en undersøgelse (Ref. 26) således, at spættede sæler passerede relativt tæt på vindmølleparken Horns Rev 1 under rammeaktiviteter. På den anden side viste en anden undersøgelse (Ref. 16) en reduktion på mellem 10 og 60 % i antallet af spættede sæler på Rødsand, beliggende 10 km fra anlægsarbejdet, under ramning. Sidstnævnte effekt var dog af kort varighed, og antallet af sæler på Rødsand forblev generelt uforandret gennem anlægsperioden. En konservativ vurdering af effekten på de to sælarter ved rammeaktiviteter omkring Nordhavnen vil derfor være på niveau med den beskrevne for marsvin. Som for marsvin kan det ikke udelukkes at sæler, der opholder sig på rammestedet, vil kunne lide fysisk skade ved lydtrykket, men igen er det mest sandsynligt, at de omgående forlader området DHI

75 Tabel 5-7 Dæmpning af støj som funktion af afstanden fra støjkilden samt beregnet støj fra ramning (124 db(a)) som funktion af afstanden Afstand M Støj fra ramning (støjkilde 124 db(a)) db 81,6 75, ,4 67,0 64,4 62,4 60,7 59,2 58,0 55,8 51,8 48,9 Der forventes ingen kumulative effekter af undervandsstøj på de tre havpattedyrarter, idet reaktionerne forventes at være kortvarige og der ikke planlægges samtidige anlægsarbejder med anvendelse af ramning i nærområdet. På grund af de skærpede målsætninger og de vurderede effekter af ramning på havpattedyr foreslås afværgeforanstaltninger implementeret i forbindelse med ramning af spunsvæggene, der effektivt vil forhindre dyrene i at opholde sig i umiddelbar nærhed af støjkilden (< 100 m). Metoder til bortskræmning af havpattedyr under ramning (som pingere og sælskræmmere) i forbindelse med etablering af havvindmølleparker kan med fordel anvendes (Ref. 10). Baseret på ovenstående vurderes det samlet, at de planlagte anlæg ved Nordhavnen kun medfører små eller ubetydelige effekter på havpattedyr i anlægsfasen Fuglefaunaen ved Nordhavnen De overvintrende vandfugle i Nordhavnsområdet overvåges hvert tredje år ved totaltællinger fra fly (DMU) som led i den landsdækkende NOVANA-overvågning. Sidste publicerede resultat af disse flytællinger er fra 2004 (Ref. 22). Resultaterne af tællingen i 2008 er endnu ikke publicerede, da de er forsinkede pga. de dårlige vejrforhold i vinteren Almindelige arter i Nordhavnsområdet er Lille Lappedykker (Tachybaptus ruficollis), Lille Skallesluger (Mergus albellus), Gråand (Anas platyrhynchos), Troldand (Aythya fuligula), Blishøne (Fulica atra) og Knopsvane (Cygnus olor). Antallet her er dog generelt lavere end i Sydhavnen-Kalveboderne, og der er ikke tale om forekomster af national eller international signifikans (Ref. 19, Ref. 20). På grund af den sparsomme vegetation forekommer der i yngletiden kun meget få vandfugle i området, ligesom antallet af landfugle generelt er lavt i Nordhavnsområdet. Udover beskyttelse af fugle i Europa ved udpegning af særligt vigtige områder har EF Fugledirektivet også pålagt medlemslandene retningslinjer for beskyttelsen af trækfugle generelt, herunder at særlige trækkorridorer skal beskyttes mod aktiviteter, der kan på DHI

76 virke deres funktion og status negativt. Københavns Havn udgør ikke en vigtig trækkorridor for fuglebestandene, der bevæger sig på tværs af Øresund. Fugletrækket langs Øresundskysten omkring København er kendetegnet ved et bredfrontet træk, og antallet og artsfordelingen i fugletrækket på den enkelte lokalitet vil derfor variere i forhold til de regionale vejrforhold Påvirkning af fuglefauna under anlægsfasen I relation til de mulige påvirkninger fra miljøfremmede stoffer, der via det kommende deponi optages i fuglenes føde under opfyldningsperioden peger modelberegningerne omkring udledningskoncentrationerne og de beregnede overskridelseshyppigheder på at koncentrationer af miljøfremmede stoffer kun sker i det umiddelbare nærområde, alt efter den valgte udledningskoncentration, på niveauer, der forventes at kunne overholde tidligere og nuværende grænseværdier, hvorved miljøkvalitetskravene vil blive overholdt i forbindelse med udledningen. Miljøkvalitetskravene tager hensyn til biomagnificering (ophobning i fødekæden) af f.eks. krom i højere dyr. Generelt finder man de laveste bio-magnificeringsværdier for planktivore (planktonspisende) arter, moderate værdier for muslingespisere og høje værdier for fiskespisende arter (Ref. 15). I Nordhavnsområdet og i Svanemøllebugten, hvor der forekommer relativt få fiskespisende vandfugle vurderes det derfor at være usandsynligt, at vandfuglefaunaen vil blive belastet af udledninger fra deponiet. Området ved opfyldningsdeponiet, der ligger indenfor spunsvæggene, kan periodisk under opfyldning i anlægsperioden besøges af fugle (især småfugle), der fouragerer i området og derved udsættes for forhøjede koncentrationer af miljøfremmede stoffer. Der vil formodentlig være tale om ganske få besøg i og med at opfyldningsmaterialet kun byder på meget begrænsede fourageringsmuligheder i form af plantedele og insekter. Under anlægsarbejderne vil der endvidere være forstyrrelse af de vandfugle, der opholder sig i lokalområdet. Som beskrevet ovenfor er den lokale fuglefauna ikke af speciel naturbeskyttelsesmæssig betydning. Dog opholder der sig flere vandfugle i området i vinterhalvåret end i yngletiden. De potentielle forstyrrelser af vandfugle vil derfor være mindst i perioden april september. Baseret på ovenstående vurderes det samlet, at de planlagte anlæg ved Nordhavnen kun medfører små eller ubetydelige effekter på fugle i anlægsfasen Marine miljøpåvirkninger relateret til afgravningsscenarium 1 I Scenarium 1 gennemføres der en afgravning, hvor det afgravede materiale transporteres væk fra området og deponeres på land. Derfor er der kun begrænsede påvirkninger. I Figur 5.16, Figur 5.17 og Figur 5.18 er vist udbredelse af suspenderet sediment med hhv. 2, 10 og 15 mg/l. Valget af disse koncentrationsniveauer er nærmere beskrevet i afsnit Det ses tydeligt, at udbredelse af faner med 2 mg/l er meget stor, mens den er betydeligt mindre for hhv. 10 og 15 mg/l. På de tre figurer er der indtegnet omridset af den nye inddæmning, samt 7m kurven. Denne 7m kurve er medtaget, da den angiver den maksimale udbredelsesdybde for ålegræs. Ålegræs anses for en meget vigtig art og derfor er det vigtigt, at denne i videst muligt omfang ikke påvirkes af grave- og anlægsarbejderne. Effekten på Ålegræs er beskrevet senere i dette notat DHI

77 Figur 5.16 Overskridelseshyppighed af en sedimentkoncentration på 2 mg/l svarende til en synlig sedimentfane. Den fremtidige opfyldning ved Nordhavn er indikeret på billedet sammen med en 7 meter dybdekontur som angiver en skillelinie for hvor der potentielt kan forefindes ålegræs. Figur 5.17 Overskridelseshyppighed af en sedimentkoncentration på 10 mg/l, som kan påvirke vandringen hos sild. Den fremtidige opfyldning ved Nordhavn er indikeret på billedet sammen med en 7 meter dybdekontur som angiver en skillelinie for hvor der potentielt kan forefindes ålegræs DHI

78 Figur 5.18 Overskridelseshyppighed af en sedimentkoncentration på 15 mg/l, som kan påvirke svaners fouragering af ålegræs. Den fremtidige opfyldning ved Nordhavn er indikeret på billedet sammen med en 7 meter dybdekontur som angiver en skillelinie for hvor der potentielt kan forefindes ålegræs. Selv om resultaterne viser en stor spredning af materiale fra graveaktiviteterne er der tale om ganske små mængder, der sedimenterer. I Figur 5.19 og Figur 5.20 er der vist to plots med hhv. en angivelse af den tykkelse, sedimentet vil lægge sig i, samt dem masse, der vil være per m 2. I den første figur ses, at der selv i de områder, hvor der sedimenterer mest kun vil ske en forøgelse på bunden svarende til 0,001-0,06 cm, hvilket er af mere teoretisk karakter end sporbart. Ser man på den aflejrede masse, målt i kg/m 2, er der igen tale om meget små mængder, gående fra gram DHI

79 Figur 5.19 Maksimal aflejring af sedimentspild (i cm) efter afgravningen af gytje i en rende langs den fremtidige indfatning af det nordøstlige hjørne. Resuspension er ikke medtaget i beregningerne. Figur 5.20 Aflejret masse i nærområdet som følge af gytjeafgravningen i en rende langs den fremtidige indfatning af det nordøstlige hjørne DHI

80 5.2.6 Marine miljøpåvirkninger relateret til afgravningsscenarium 2 Scenarium 2 repræsenterer en situation, hvor der afgraves den dobbelte mængde af scenarium 1. Desuden deponeres det afgravede igen, idet det forventes benyttet som bundtætningsmateriale inden for det afspunsede område. Forskellen fra scenarium 1 er stor og der ses højere koncentrationer i gravefasen, vist i Figur 5.21, Figur 5.22 og Figur De væsentligste koncentrationer findes primært inden for det afspunsede område, idet en del af koncentrationen kommer fra deponeringen af materialet. For hhv 10 og 15 mg/l suspenderet stof er der tale om faner meget lokalt, og der er kun en lille del af disse faner, der strækker sig ind over 7 m kurven, der i lighed med scenarium 1 er medtaget for at indikere potentielle ålegræsområder. Figur 5.21 Overskridelseshyppighed af en sedimentkoncentration på 2 mg/l svarende til en synlig sedimentfane. Den fremtidige opfyldning ved Nordhavn er indikeret på billedet sammen med en 7 meter dybdekontur som angiver en skillelinie for hvor der potentielt kan forefindes ålegræs DHI

81 Figur 5.22 Overskridelseshyppighed af en sedimentkoncentration på 10 mg/l, som kan påvirke vandringen hos sild. Den fremtidige opfyldning ved Nordhavn er indikeret på billedet sammen med en 7 meter dybdekontur som angiver en skillelinie for hvor der potentielt kan forefindes ålegræs. Figur 5.23 Overskridelseshyppighed af en sedimentkoncentration på 15 mg/l, som kan påvirke svaners fouragering af ålegræs. Den fremtidige opfyldning ved Nordhavn er indikeret på billedet sammen med en 7 meter dybdekontur som angiver en skillelinie for hvor der potentielt kan forefindes ålegræs DHI

82 Aflejringen af sediment efter afgravning er vist i Figur 5.24 og Figur Som for scenarium 1 er der tale om meget begrænsede områder, hvor den sedimenterede mængde udgør en væsentlig påvirkning. Grundet udførelsen af gravningen, hvor hovedparten af spildet foregår inden for det spunsede område, er belastningen uden for begrænset. Ser man på de områder, der får den største sedimentation, ligger disse primært inden for spunsen, samt i sejlrendeområdet. Selv i områderne uden for spunsen er der kun tale om aflejringstykkelser på 1-4 mm. Massemæssigt er der tale om mellem g/m 2. Figur 5.24 Maksimal aflejring af sedimentspild (i cm) efter afgravningen af gytje ved spidsen af den fremtidige inddæmning. Resuspension er ikke medtaget i beregningerne DHI

83 Figur 5.25 Aflejret masse i nærområdet som følge af gytjeafgravningen inden for omfangsdæmningen Påvirkninger af bundfauna i området De begrænsede påvirkninger, der kommer fra både scenarium 1 og 2 er af meget lokal karakter og forventes ikke at påvirke bundfaunaen i nævneværdig omfang. Hovedparten af sedimentationen vil foregå i de dybere dele af området og hovedparten dybere end 7 meter. Analyser af humusindholdet i prøver taget i gytjeområdet viser lave værdier for organisk stof, hvilket indikerer, at det organiske stof er omsat i gytjen. Derfor vil spredning af suspenderet sediment med lavt organisk indhold ikke nævneværdigt påvirke iltforholdene i området. Desuden er der tale om meget beskedne mængder der aflejres. Undersøgelser af bundfaunaens respons på sedimentation i Storebælt viste, at bundfaunaen faktisk kan blive påvirket positivt ved en lav sedimentation, idet der med sedimentationen bundfældes partikler af potentiel næringsmæssig værdi. Der forventes dog ingen væsentlig påvirkning af bundfaunaen som følge af den lille sedimentation idet det organiske stof formodes at være omsat og af ringe ernæringsværdi Påvirkning af ålegræs i området Ålegræs danner meget vigtige biotoper i de danske farvande og derfor er der oftest fok DHI

84 Ålegræs skygning Undersøgelser og eksperimenter af skygningseffekter på ålegræs blev gennemført i forbindelse med bygningen af Øresundsbroen /Ref. 56/, /Ref. 57/. Resultaterne viste, at hvis ålegræs skygges mere end 60 % (nedsætning af lysintensiteten) i en 3-måneders periode, så overlever ålegræsset ikke vinteren. Dette skyldes, at planterne bruger store mængder af energi på at danne flere blade for at kompensere for det manglende lys. Selv kortere perioder på 18 dage med op til 65 % skygning gav anledning til en reduktion i tætheden af ålegræsskud. Denne bladproduktion tærer således på lagrene af kulstof, der ellers skulle oplagres i rødderne og sikre overvintring og vækst næste vækstsæson. Undersøgelserne viste også, at ålegræssets maksimale dybdeudbredelse svarede til en dybde, hvor % af det synlige lys var til stede. I gennemsnit svarede dette til cirka 7 m dybde i Øresundsområdet. Suspenderet materiale vil også have en skyggende effekt på ålegræsset, men det er vigtigt at understrege, at varigheden af denne skygge effekt er en meget vigtig variabel. Nedenstående figur viser den forventede dybdeudbredelse af ålegræs ved konstante mængder af suspenderet materiale i vandsøjlen. Figur 5.26 Sammenhæng mellem koncentrationen af suspenderet materiale i vandsøjlen og ålegræssets dybdeudbredelse /Ref. 56/. Nordhavnsområdet Ålegræs er som nævnt ovenfor primært potentiel udbredt på lavvandede områder ned til en dybde på 7 m. I området ved Nordhavn er der lavet en kortlægning af ålegræssets udbredelse inden for og uden for det kommende inddæmmede område. Dækningsgraden af ålegræs fremgår af nedenstående figur fra /Ref. 58/ DHI

85 Figur 5.27 Kortlægning af ålegræssets udbredelse og dækningsgrad nordøst for den nyværende Nordhavn. Den røde stiplede linje angiver den fremtidige inddæmning. Ved afgravning for hhv. Krydstogtskaj, sejlrendeudvidelse og udskiftning af gytje er der tale om korte perioder og med vekslende strømforhold. Resultaterne af beregningerne viser, at max-koncentrationen for suspenderet materiale er ganske kortvarig. For de to første afgravninger er der meget begrænset spredning af materiale og der forventes ingen effekter af disse på ålegræsset. På afgravning af gytjen er der både tale om et mere finkornet materiale og en meget længere graveperiode på op mod 100 dage. Der arbejdes med 2 forskellige scenarier: Scenarium 1: m 3 ved indfatningskanten Scenarium 2: m 3 ved en bundudskiftning i den nordøstlige del af den nye indfatning. Som nævnt ovenfor er der for de to scenarier for gytjeafgravningen vist en overskridelsesprocent for hhv. 2, 10 og 15 mg/l suspenderet stof i vandfasen (Afsnit og 5.2.6). Som det ses af bl.a. Figur 5.21 er det primært i scenarium 2 at der sker en stor spredning af suspenderet stof. Overskridelseshyppighederne angiver i princippet hvor ofte der er en overskridelse, men den inkluderer ikke varigheden af denne overskridelse. For at eksemplificere dette er der udtrukket tre tidsserier i punkterne, P1, P2 og P3, der alle ligger inden for 7 m kurven. P1 ligger nord for den nye inddæmning, mens P2 ligger på Middelgrund. P3 ligger DHI

86 i bugten øst for den nye opfyldning, der hvor en undersøgelse har vist forekomst af ålegræs i op til 100 % dækning. Placeringen er vist i nedenstående figur. Figur 5.28 Placering af to punkter, P1, P2 og P3 for udtagning af tidsserier af suspenderet materiale, både for scenarium 1 og scenarium 2. P1 og P2 er taget tæt ved 7-m dybdekurven, som er vist som en sort linje. P3 er taget i et eksisterende ålegræsområde. I de nedenstående figurer kan man således se ændringerne i koncentrationen af suspenderet materiale for de to scenarier og de tre stationer. For station P1 i scenarium 1 er det tydeligt, at der sker mange overskridelser af 2 mg/l, men det er også tydeligt, at der ofte er tale om kortvarige toppe og at der det meste af tiden er betydeligt lavere koncentrationer. For P2 er der stort set kun tale om 2-3 overskridelser af 2 mg/l i perioden. Tilsvarende kan man se på figuren for at se overskridelser af hhv. 10 og 15 mg/l koncentrationer og her er det tydeligt, at der er tale om ganske få og meget kortvarige hændelser. På P3 er der perioder først i graveperioden, hvor der er nogle dage med høje koncentrationer, som efterfølges af en lang periode stort set uden overskridelser af 2 mg/l koncentrationen DHI

87 Figur 5.29 Scenarium 1, P1 øverst, P2 midt og P3 nederst. For scenarium 2 ses der tilsvarende en række overskridelser, men igen er der tale om kortvarige hændelser. Scenarium 2 giver lidt flere toppe på station P2, men igen er der tale om meget begrænsede perioder. På P3 er der kun ganske få toppe sidst i perioden. Det skyldes primært, at strømningsforholdene i området ikke fører det suspenderede materiale hen i P3-området og derfor vil der ikke kunne observeres påvirkninger af den eksisterende ålegræsbevoksning DHI

88 Figur 5.30 Scenarium 2, P1 øverst, P2 midt og P3 nederst. Konklusion. Analyserne af spredning af suspenderet materiale specielt under afgravning af gytjelagene viser, at der vil være overskridelser af 2 mg/l. Denne koncentration er primært sat, idet den anses for at være grænseværdien for at man kan se en sedimentfane i vandet. Den længste sammenhængende periode med over 2 mg/l findes på P3 i scenarie 1, idet der her er tale om øgede koncentrationer i flere sammenhængende dage. Der er ingen direkte forbindelse mellem de 2 mg/l og en skygning af ålegræs, men resultaterne viser alligevel, at der inden for 7 m kurven kun kortvarigt vil være højere koncentrationer, og at disse vil komme i pulser. Der kan man konkludere, at der er tale om så spredte hændelser, at der ikke vil være en skygningseffekt på ålegræs, der på nogen måde vil påvirke ålegræssets vækst DHI

89 Den dækning af ålegræs, der er fundet i Ref. 3., og som er beskrevet under station P3, kan ud fra beregningerne forventes at overleve stort set upåvirket, da der ikke vil være de store påvirkninger i det område. Det skyldes primært strømforholdene, der leder sedimentfanen uden om området og så igen det faktum, at der kun kortvarigt optræder høje koncentrationer DHI

90 6 VURDERING AF PÅVIRKNINGER I DRIFTSFASEN Driftsfasen dækker perioden, hvor krydstogtskajen er taget i brug og depotet er under opfyldning. For den slaggefyldte cellefangedæmning vil der ske en langsom udvaskning fra slaggerne. Der vil være etableret en tæt belægning, men der skal alligevel påregnes at 10 % af nedbøren, dvs. cirka 60 mm/år eller ca. 150 m 3 /år) trænger gennem belægningen, jf. genanvendelsesbekendtgørelsen. Etablering af drænlag og drænsystem kan dog minimere/hindre nedsivning til slaggerne. I selve depotet vil der under driftsfasen blive fyldt op med: Ren jord Forurenet jord af klasse 2, 3 og 4 Muck fra det kommende metrobyggeri i København Ved ifyldningen af materiale i kajen og depot (slagge, muck og jord) afgives der erfaringsmæssigt kemiske stoffer til vandet som kan medføre koncentrationer, der betragtes som forurening i forhold til efterfølgende udledning til recipient.. Både cellefangedæmning og depot er omkranset af tætte spunsvægge og indfatninger. Det vand, der fortrænges af de ifyldte materialer samt det regnvand, der falder på området, skal pumpes ud i Øresund efter passende sedimentation/filtrering, der hindrer udledning af forurenede partikler. Efterhånden som arealet fyldes op vil der for cellefangedæmningen ske en afdækning med tæt belægning og bortledning af overfladevand. Når depotet er fyldt op og nedlukket vil der potentielt være en fortsat udsivning fra den deponerede jord svarende til nettonedbøren på 250 mm, det vil sige m 3 /år for depotets 50 ha.. Efter gennemførelse af byggeprojektet, inklusiv uddybningerne af området vil der fortsat være en række forhold, der er ændret. Der vil med det foreslåede projekt dannes nye strømnings- og sedimentationsforhold i kystområdet og i Hellerup-Svanemøllebugten. Dette afsnit giver en vurdering af disse påvirkninger. 6.1 Hydrauliske og kystmorfologiske forhold Vurdering af ændrede strøm- og bølgeforhold efter bygning af krydstogtskaj og omfangsdæmning/spuns I det følgende er beskrevet hvilke ændringer og påvirkninger opfyldningen ved Nordhavn vil få for det lokale strømningsmønster og på bølgeforholdene i området nord for. Opfyldningen vil kun indvirke på de lokale strøm forhold og ikke influere på den regionale vand og salt balance mellem Kattegat og Østersøen (jævnfør afsnit 6.1.2). I alle beregninger er der taget hensyn til placering og udformning af en ny strand i Svanemøllebugten DHI

91 Strøm Til at belyse hvor meget og hvilke områder der vil få ændrede strømningsforhold er der blevet etableret 12 strømroser dækkende det områder hvor der kan forventes en effekt i en eller anden grad som følge af opfyldningen. Den geografiske placering af de 12 stationer er vist Figur 6.1. De 12 strømroser er blevet etableret på baggrund af modelkørslerne for både de eksisterende forhold og de fremtidige forhold. Strømroserne er etableret på baggrund af dybdemidlede strømhastigheder og indeholder information om strømretninger (den vej strømmen løber), strømhastigheder, samt hvor ofte de optræder. I midten af hver bølgerose er der angivet, hvor stor en del af tiden (i procent) der optræder rolige strømforhold (engelsk: calm), defineret ud fra minimumhastigheden angivet i strømpaletten til højre i plottet. Figur 6.2 indeholder modellerede strømroser for stationerne 1-4, startende med det laveste nummer for oven. Strømroserne i venstre side reflekterer de nuværende forhold mens strømroserne i højre side reflekterer de fremtidige forhold. Tilsvarende indeholder Figur 6.3 modellerede strømroser for stationerne 5-8, og Figur 6.4 for stationerne I det følgende er opfyldningens indvirkning på strømforholdene beskrevet for hver enkelt station. Figur 6.1 Punkter i området ud for Nordhavn, hvor der er etableret strømroser for nuværende og fremtidige forhold. Station 1: Stationen er placeret lidt indenfor Svanemøllebugtens munding. Strømforholdene vil blive svagt, men ikke mærkbart forandrede. Rolige strømforhold vil optræde en anelse DHI

92 mere hyppigt. Under sydgående strømning i Øresund vil hvirvelstrukturen ved Svanemøllebugtens munding blive svagt forandret, hvilket ses ved en mindre drejning af strømretningen på cirka 15 grader med uret. Ved Nordgående strømning i Øresund er der en svag tendens at strømmen kan blive en anelse stærkere. Station 2: Stationen er placeret cirka 600 meter nord for Svanemøllebugtens munding og cirka 600 meter øst for Hellerup Havn. Strømforholdene vil blive svagt, men ikke mærkbart forandrede. Rolige strømforhold vil optræde en anelse mindre hyppigt. Under sydgående strømning i Øresund vil der være en svag svækkelse af den inducerede hvirvelstruktur som dannes i området nord for Nordhavn og med en udstrækning op til Skovshoved, hvilket vil medføre en svag reduktion af de nordgående strømhastigheder. Ved nordgående strømning i Øresund vil der være en tendens til at den inducerede hvirvel som dannes nord for Nordhavn og op til Skovshoved bliver en anelse stærkere efter opfyldningen, hvilket ses af bølgeroserne i form af en svag forstærkning af de sydgående strømhastigheder. Station 3: Stationen er placeret cirka 300 meter fra kysten umiddelbart syd for Charlottenlund Fort. Strømforholdene vil blive svagt, men ikke mærkbart forandrede. Rolige strømforhold vil optræde en anelse mindre hyppigt. Generelt findes de samme tendenser som for station 2. En svag svækkelse af den nordgående strømning og en svag styrkelse af den sydgående strømning. Station 4: Stationen er placeret cirka 400 meter fra kysten midt på strækningen mellem Charlottenlund Fort og Skovshoved Havn. Strømforholdene vil blive svagt, men ikke synderlig mærkbart forandrede. Rolige strømforhold vil optræde en anelse mere hyppigt. Generelt findes den samme tendens som for station 2 og station 3. En svækkelse af den nordgående strømning og en mindre styrkelse af den sydgående strømning. Tendensen er forårsaget af at zonen med idvande nord for Nordhavn udvides som følge af opfyldningen. Station 5: Stationen er placeret cirka 300 meter nord for Nordhavn og cirka 600 meter øst for opfyldningen. Strømforholdene vil i dette område blive mærkbart forandrede som følge opfyldningens lævirkning. Rolige strømforhold vil optræde væsentlig mere hyppigt. Den største svækkelse af strømmen vil forekomme under sydgående strømning i Øresund på, hvor opfyldningens lævirkning er markant. Generelt vil der være en tendens til at hovedstrømningsretningerne drejes omkring 20 grader mod uret. Station 6: Stationen er placeret 750 meter mere nordligt end station 5. Strømforholdene vil i dette område blive mærkbart forandrede. Rolige strømforhold vil optræde væsentlig mere hyppigt. Størst svækkelse af strømmen vil forekomme under sydgående strømning i Øresund. Generelt vil der være en tendens til at strømmen drejes mod uret med cirka 20 grader for sydgående strøm i Øresund og med cirka 90 grader mod uret ved nordgående strømning, som følge af opfyldningens afbøjende virkning DHI

93 Station 7: Stationen er placeret 1000 meter nord for station 6 og cirka 1300 meter øst for kysten ved Charlottenlund Fort. Strømforholdene vil blive mærkbart forandrede. Rolige strømforhold vil optræde mere hyppigt som følge af hvirvelomdrejningspunkterne flyttes mod øst. De nordgående strømme i punktet vil blive svækket, mens de sydlige vil blive svagt forstærket. Station 8: Stationen er placeret cirka 300 meter nord for det vestlige hjørne af den nye opfyldning ved Nordhavn. Strømforholdene vil blive dæmpede og mærkbart forandrede. Rolige strømforhold vil optræde mere hyppigt. Desuden vil hovedstrømningsretningerne blive drejet mod uret med cirka 70 grader. Station 9: Stationen er placeret 1000 meter nord for station 8. Strømforholdene vil blive dæmpede og mærkbart forandrede. Rolige strømforhold vil optræde mere hyppigt som følge af at hvirvelomdrejningspunkterne flyttes mod øst. Særligt den nordgående strømning svækkes markant. Hovedstrømningsretningerne vil blive drejet cirka 20 grader mod uret. Station 10: Stationen er placeret 1000 meter øst for station 4 i området lidt syd for Skovshoved Havn. Strømforholdene vil blive dæmpede og mærkbart forandrede. Rolige strømforhold vil optræde en anelse mere hyppigt. Særligt de kraftigste nordgående strømme vil blive reduceret som følge af den østlige forskydning af hvirvleomdrejningspunkterne. Station 11: Stationen er beliggende cirka 400 meter øst for Skovshoved Havn. Strømforholdene vil blive svagt dæmpede. Spredningen i forhold til hovedstrømningsretningerne vil blive forøget. Rolige strømforhold vil optræde en anelse mere hyppigt. Station 12: Stationen er beliggende i Kronløbet umiddelbart øst i forlængelse af det nuværende Nordhavns nordøstlige kant. Strømforholdene vil blive markant ændret. Dels som følge af en forøget lævirkning, men også som følge af at strømmen afbøjes og tvinges til at løbe parallelt med kajen langs opfyldningen. Generelt vil strømmen blive dæmpet og drejet 40 grader mod uret. Endvidere vil rolige strømforhold optræde væsentligt mere hyppigt. Den ovenstående analyse af de 12 stationer viser at opfyldningen vil influerer og ændre på strømforholdene i hele område mod Nord op til Skovshoved Havn. Generelt i form af lidt svagere strømme og en forøget udstrækning af området med idvande. Konsekvensen af dette vil blive en forøget opholdstid og et lidt dårligere vandskifte i området nordvest for Nordhavn. Opholdstiderne skønnes dog forsat at være, så korte at de ikke vil udgøre noget problem for vandskiftet og dermed vandkvaliteten i området DHI

94 Figur 6.2 Modellerede strømroser for punkt 1-4 for nuværende forhold (venstre side) og fremtidige forhold (højre side) OBS: Vær opmærksom på forskellig strømskala i de 4 roser DHI

95 Figur 6.3 Modellerede strømroser for punkt 5-8 for nuværende forhold (venstre side) og fremtidige forhold (højre side) DHI

96 Figur 6.4 Modellerede strømroser for punkt 9-12 for nuværende forhold (venstre side) og fremtidige forhold (højre side) DHI

97 Umiddelbart øst for den nordøstlige spids af opfyldningen vil strømhastighederne blive forøget som følge af indsnævringen, der presser vandet sammen og dermed får det til at strømme hurtigere. Denne lokale hastighedsforøgelse vil på tidspunkter med kraftig strøm i Øresund virke generende for roere, som ønsker at passere rundt om Nordhavnsopfyldningen. I Figur 6.5 er der vist modellerede strømroser for de dybde-midlede hastigheder i punktet , , hvoraf den lokale forøgelse af strømmen som følge af opfyldningen klart fremgår. Overfladestrømmen som er af betydning for roerne vil som hovedregel altid være større end den dybde-midlede strømhastighed. De faktisk oplevede hastigheder må derfor forventes at være lidt højere end angivet i Figur 6.5. Figur 6.5 Modellerede strømroser for et punkt øst for det nordøstlige hjørne af opfyldningen. Vestre side: nuværende forhold, højre side: fremtidige forhold. Influensområde Til at illustrere hvor stort et område, der bliver influeret af opfyldningen i form af ændringer i strømforholdene er der i Figur 6.6 vist to kombinationsplot indeholdende dybdemidlet hastighedskonturer og strømpile. Det øverste plot illustrerer en karakteristisk hvirvelformation for de nuværende forhold, mens det nederste plot illustrerer de fremtidige forhold for en situation med nordgående strømning drevet af en jævnt faldende vandstand gennem Øresund ned mod Østersøen. Det ses at den fremtidige opfyldning vil føre til dannelse af en noget større zone med idvande, idet rotationspunktet skubbes mod øst. Endvidere ses en tendens til at hvirvlen bliver kraftigere på grund af opfyldningen, hvilket også understøttes af de observerede ændringer i strømroserne. I udkanten af Kronløbet ses det at strømhastighederne bliver forstærket med op mod 50 % som følge af at strømlinierne presses sammen forbi det nordøstlige hjørne af opfyldningen. Karakteristiske strømforhold er vist i Figur 6.7 for en situation med sydgående strømning. Det øverste plot illustrerer en karakteristisk hvirvelformation for de nuværende forhold, mens det nederste plot illustrerer de fremtidige forhold for en situation med strømning drevet af en jævnt faldende vandstand gennem Øresund og ud mod Kattegat. Det ses at den fremtidige opfyldning har en relativ lille effekt på hvirvlens udstrækning. Kun helt lokalt i nærheden af opfyldningen er der en signifikant forskel. Strømhastighederne vil blive svagt reduceret, generelt lille mere end hvad der kommer til udtryk i Figur 6.7. Ved Kronløbets begyndelse ud for det nordøstlige hjørne af opfyldningen vil strømhastighederne bliver forstærket med % i forhold til de nuværende forhold DHI

98 Figur 6.6 Strømmønstre (nu= øverst og i fremtiden = nederst) under nordgående strømning drevet af en jævn fordelt vandspejlshældning igennem Øresund. Karakteristiske hvirvler er vist med rødt DHI

99 Figur 6.7 Strømmønstre (nu= øverst og i fremtiden = nederst) under 2 sydgående strømninger og jævnt fordelt vandspejlshældning gennem Øresund DHI

100 Vindgenererede bølger Bølgemodelleringen inkluderer udelukkende vindgenererede bølger, mens dønninger og bølger fremkaldt af skibspassage ikke er vurderet, da de vindgenererede bølger vil være dominerende. Bølgemodellen beskriver bølgernes opvækst og udbredelse i hele Øresund under indflydelse af vind, bundfriktion, refraktion, retningsspredning, brydning og skygge effekter. For at kunne etablere repræsentative bølgeroser for Svanemøllebugten til Skovshoved Havn er det nødvendigt med kendskab til vindhændelsesfrekvensen. Denne information er blevet etableret på baggrund af tidsserier for middelvinden og tilhørende retninger målt ved Kastrup i perioden januar 1993 til juli Vindhændelser dækkende vinkelrummet fra 327 til 183 er herefter sorteret og inddelt i 636 klasser, som udgør det udfaldsrum af vindhændelser, der er blevet simuleret med henblik på etablering af bølgeroser for nuværende og fremtidige forhold. De 636 modellerede vindhændelser samt deres relative hyppighed er angivet i Bilag A. Vinkelrummet er valgt således at der er sikkerhed for at alle betydende vindkombinationer af betydning for bølgeforholdene i området er repræsenteret. Øvrige vindhændelser uden for vinkelrummet er vurderet til ikke at give bølger af betydning i området, og er derfor repræsenteret med et nul i de fundne bølgeroser. Da vindforholdene i Danmark er domineret af vestenvind, vil rolige bølgeforhold udgøre en relativ stor andel af bølgeroserne på grund af kystens østlige orientering. På baggrund af de foretagne bølgesimuleringer er der blevet etableret bølgeroser i 11 stationer med placering som angivet i Figur 6.8. Bølgeroserne er etableret på basis af de nuværende forhold og for de som følge af opfyldningen fremtidige forhold. Bølgeroser for de nuværende forhold er plottet i venstre side, mens bølgeroser for de fremtidige forhold er plottet i højre side. Bølgeroser for de tre stationer ved mundingen og inde i Svanemøllebugten er plottet i Figur 6.9. Det ses at bølgeforholdene i de to stationer inde i bugten ikke vil blive påvirket af den fremtidige opfyldning ved Nordhavn, idet skyggevirkningen er uforandret. For station 3 i mundingen af Svanemøllebugten ses opfyldningen at afskærme bølgerne fra sydøst. Middelbølgeretningen vægtet på baggrund af bølgeenergien ses at blive drejet cirka 6 grader mod uret. Endvidere ses en mindre svækkelse af bølgehøjden. Figur 6.8 Punkter i Svanemøllebugten og på strækningen fra Tuborg Havn til Skovshoved Havn, hvor der er etableret bølgeroser DHI

101 Figur 6.9 Modellerede bølgeroser for punkt 1-3 i Svanemøllebugten med nuværende forhold (til venstre) og fremtidige forhold (til højre). Bølgeretningen er den retning hvorfra bølgerne kommer DHI

102 Modelbaserede bølgeroser for station 4 til 6 langs Hellerup Strand er vist i Figur Det ses at opfyldningen har en blokerende virkning på de sydøstlige bølger. Desuden har den en omfordelende effekt, idet andelen af bølger fra øst stiger. Generelt indikerer bølgeroserne en tendens til at middelbølgeretningen drejes 5-6 mod uret udenfor brydningszonen på denne strækning. Endvidere svækkes bølgehøjderne en anelse. Figur 6.10 Modellerede bølgeroser for punkt 4-6 langs Hellerup Strand med nuværende forhold (til venstre) og fremtidige forhold (til højre) DHI

103 Figur 6.11 Modellerede bølgeroser for punkt 7-9 i området ud for Charlottenlund Fort med nuværende forhold (til venstre) og fremtidige forhold (til højre). Figur 6.11viser modelbaserede bølgeroser for station 7 til 9 som er placeret i området ud for Charlottenlund Fort. Som det er tilfældet langs Hellerup Strand ses opfyldningen at have en blokerende effekt på de indkomne bølger fra sydøst. Endvidere finder der en omfordeling sted, således at indkomne bølger fra øst bliver mere dominerende. Generelt indikerer bølgeroserne en ændring af middelbølgeretningen (energivægtet) på 4, DHI

104 udenfor brydningszonen på strækningen ud for Charlottenlund Fort. Desuden svækkes bølgehøjderne en anelse. Figur 6.12 Modellerede bølgeroser for punkt 10 og 11 langs strækningen mellem Charlottenlund Fort og Skovshoved Havn med nuværende forhold (til venstre) og fremtidige forhold (til højre). Modelbaserede bølgeroser for stationerne 10 og 11 som er placeret på strækningen mellem Charlottenlund Fort og Skovshoved Havn er vist i Figur Det ses at opfyldningen også på denne strækning har en blokerende effekt på de indkomne bølger fra sydøst. Der finder en mindre svækkelse og omfordeling af bølgerne sted. Generelt vil den bølgeenergivægtede middelbølgeretning på strækningen blive drejet 3-4 mod uret lige uden for brydningszonen som følge af opfyldningen. Information om de energivægtede middelbølgeretninger udenfor brydningszonen samt den signifikante bølgehøjde der overskrides med 12 timer pr år er angivet for de 11 stationer i Tabel 6-1. Tabellen indeholder informationer for både de nuværende og de som følge af opfyldningen ændrede forhold. Informationerne i tabellen er af væsentlig betydning for vurderingen af, hvordan langstransporten vil ændres på strækningen fra Skovshoved Havn til Hellerup Havn DHI

105 Tabel 6-1 Bølgeenergivægtede middelbølgeretninger i en række udvalgte punkter for nuværende og fremtidige forhold. Station Middelbølgeretning [grader] H s,12 timer [m] Punkt Vanddybde [m] Nuværende forhold Fremtidige forhold Ændring Nuværende forhold Fremtidige forhold 1 3,26 40,5 40,5-0,02 0,46 0,46 2 3,39 51,1 51,1-0,01 0,51 0,52 3 6,00 61,4 55,1 6,2 0,78 0,75 4 3,87 76,7 70,4 6,2 0,74 0,71 5 3,85 80,3 74,3 5,6 0,75 0,72 6 3,86 82,3 77,3 5,0 0,75 0,73 7 4,03 85,7 81,2 4,5 0,77 0,75 8 3,94 88,7 84,2 4,5 0,76 0,75 9 3,69 90,2 85,7 4,5 0,78 0, ,83 89,9 86,8 4,1 0,79 0, ,29 91,5 87,8 3,7 0,81 0,80 Af tabellen ses at bølgeforholdene forbliver uforandret inde i Svanemøllebugten. Opfyldningen vil derfor ikke føre til ændringer af eksponering og ligevægtsretning for nye kunstige strand som er under bygning i Svanemøllebugten. På strækningen fra Hellerup Havn og op til Skovshoved Havn vil den energivægtede middelbølgeretning drejes med 3-6 i retning mod uret. De største ændringer finder sted ved Hellerup Havn og aftager gradvist på strækningen op til Skovshoved Havn. Middelbølgehøjden vil blive svagt reduceret på strækningen, hvilket skyldes at bølgerne fra sydøstlige retninger dæmpes medens bølgerne fra østlige og nordøstlige retninger ikke ændres Projektets virkning på gennemstrømningsforholdene i Øresund Opfyldningsområdets indvirkning på vand- og saltbalancen gennem Øresund må forventes at være meget begrænset, idet opfyldningen finder sted i et område af Øresund med moderate vanddybder og som samtidig ligger delvist i læ af Nordhavn. Projektets indvirkning på gennemstrømningsforholdene i Øresund er belyst ved hjælp a numeriske modelberegninger for transport af vand og salt under de nuværende og fremtidige forhold. Effekten af opfyldningen er vurderet ved at beregne og sammenligne transporterne igennem de tre tværsnit angivet med turkis farve på Øresunds batymetrien vist i Figur Tværsnittene er placeret således at de reflekterer forholdene i den nordlige del af Øresund, i et tværsnit mellem Amager og Saltholm, samt igennem Københavns Kanal DHI

106 Øresund nord Københavns Kanal Amager-Saltholm Figur 6.13 Tværsnit hvorigennem vandføring og salt flux er beregnet for nuværende og fremtidige forhold. Vandføring I Figur 6.14 vises tre tidsserier. Den øverste tidsserie viser den beregnede vandføring gennem et snit i den nordlige del af Øresund for henholdsvis de nuværende og fremtidige forhold. Det ses at opfyldningen vil have en minimal effekt på vandføringen, idet de to kurver stort set ikke kan adskilles på plottet. Endvidere ses det at vandføringen varierer fra omkring m 3 /s sydgående til m 3 /s nordgående i løbet af modelleringsperioden. I den midterste tidsserie vises den beregnede vandføring gennem sundet mellem Amager og Saltholm for både de nuværende og fremtidige forhold. Det ses at opfyldningen influerer minimalt på vandføringen gennem sundet, idet de to kurver vist på plottet stort set ikke kan adskilles fra hinanden. Vandføringen i den modellerede periode er fundet til at variere fra omkring m 3 /s nordgående til m 3 /s sydgående DHI

107 Figur 6.14 Modellerede vandføringer gennem den nordlige del af Øresund (øverst), mellem Amager og Saltholm (midt), samt i Københavns Havn (nederst) for nuværende og fremtidige forhold som følge af opfyldningen ved Nordhavn DHI

108 Den nederste tidsserie i Figur 6.14 ses vandføring igennem Københavns Kanal for både de nuværende og fremtidige forhold. Strømningen mellem Øresund og Køge Bugt igennem Københavns kanal er primært styret af stigbordsanlægget ved Slusen i den sydlige del af havnen, som kører med en fast indstilling. Det ses af figuren at opfyldningen ved Nordhavn ikke vil have nogen identificerbar indflydelse på vandgennemstrømningen i Københavns Kanal. For at påvise de svage ændringer i de modellerede vandføringer der trods alt opstår som følge af opfyldningen ved Nordhavn er de beregnede vandføringen plottet i en række korrelationsplot. Figur 6.15 viser sammenhørende værdier af modellerede vandføringer igennem den nordlige del af Øresund for henholdsvis de nuværende og fremtidige forhold. Det ses at det primært er for tilfælde med sydgående strømning af størrelsesorden m 3 /s at der kan identificeres en forskel. Der er ingen systematisk tendens i forskellene, idet vandføringen for de fremtidige forhold i nogle tilfælde bliver svagt formindsket, mens de i andre bliver svagt forøget. Der kan derfor ikke påvises nogen resulterende effekt på gennemstrømningen gennem den nordlige del af Øresund som følge af opfyldningen. Figur 6.15 Korrelationsplot af modellerede vandføringer i den nordlige del af Øresund for nuværende forhold versus fremtidige forhold som følge af opfyldningen ved Nordhavn. Tilsvarende er der vist et korrelationsplot i Figur 6.16 for gennemstrømningen i sundet mellem Amager og Saltholm. Af plottet fremgår det at ændringer i vandføringen vil blive yderst minimale. Figur 6.17 viser et korrelationsplot af modellerede vandføringer igennem Københavns Kanal for nuværende forhold versus fremtidige forhold som følge af opfyldningen. Det ses at der kan forekomme svage forskelle når vandføringen veksler i området mellem 60 m 3 /s nordgående til 60 m 3 /s sydgående. Der er ingen klar systematisk tendens i forskellene og dermed heller ikke nogen indikation af en resulterende effekt fra opfyldningen på gennemstrømningen gennem Københavns Kanal DHI

109 Figur 6.16 Korrelationsplot af modellerede vandføringer mellem Amager og Saltholm for nuværende forhold versus fremtidige forhold som følge af opfyldningen ved Nordhavn. Figur 6.17 Korrelationsplot af modellerede vandføringer igennem Københavns Kanal for nuværende forhold versus fremtidige forhold som følge af opfyldningen ved Nordhavn. Akkumulerede vandføringer En eventuelt resulterende effekt på gennemstrømningen kan lettest identificeres ved at beregne de akkumulerede vandføringer. Denne er derfor blevet beregnet og plottet i Figur 6.18 for tværsnittet i den nordlige del af Øresund. Det ses at der i løbet af modelleringsperioden i middel er en udstrømning af vand fra Østersøen af størrelsesordenen 6800 m 3 /s og at denne ikke er påvirket af opfyldningen ved Nordhavn. Ligeledes er den akkumulerede vandføring igennem sundet mellem Amager og Saltholm plottet i Figur Det ses at den akkumulerede vandføring er uforandret og at den gennemsnitlige udstrømning fra Østersøen i løbet af den modellerede periode er af størrelsesordenen 2000 m 3 /s DHI

110 Figur 6.18 Modellerede akkumulerede vandføringer igennem den nordlige del af Øresund for nuværende og fremtidige forhold som følge af opfyldningen ved Nordhavn. Figur 6.19 Modellerede akkumulerede vandføringer mellem Amager og Saltholm for nuværende og fremtidige forhold som følge af opfyldningen ved Nordhavn. Figur 6.20 viser den akkumulerede vandføring igennem Københavns Kanal for både de nuværende forhold og de som følge af opfyldningen fremtidige forhold. Af plottet fremgår det at opfyldningen fører til en minimal svækkelse af den akkumulerede vandføring gennem Københavns kanal. Denne svækkelse vil der imidlertid kunne kompenseres for om nødvendigt ved hjælp af en minimal stigbordsjustering 4 af stigbordsanlægget nord for Sjællandsbroen. Den gennemsnitlige vandføring er i begge tilfælde omkring 15 m 3 /s i nordgående retning. 4 Ændring af stigbordsanlæggets overløbskoter, som regulerer strømningen igennem Københavns Kanal DHI

111 Figur 6.20 Modellerede akkumulerede vandføringer igennem Københavns Kanal for nuværende og fremtidige forhold som følge af opfyldningen ved Nordhavn. Salttransport Saltbalancen gennem Øresund er karakteriseret ved en højsalin indstrømning af vand fra Kattegat og en lavsalin udstrømning af vand fra Østersøen. Denne ind og udstrømning af saltvand vil tilsammen, set over en længere tidsskala, sørge for at opretholde samme salinitetsniveau i Østersøen, der sideløbende fortyndes af ferskvandstilførsel fra floder og vandløb. Mere forsimplet skal den akkumulerede salttransport igennem Øresund set over en længere periode (år) være tilnærmelsesvis lig nul for at samme salinitetsniveau i Østersøen kan opretholdes. Det er derfor af interesse at belyse om salttransporten gennem Øresund vil blive ændret som følge af opfyldningen ved Nordhavn. I Figur 6.21 er salttransportraten gennem et tværsnit i den nordlige del af Øresund vist for både de nuværende forhold og som følge af opfyldningen fremtidige forhold. Positive værdier angiver en nordgående transport af salt og negative værdier en sydgående transport. Det ses at kurverne er stort set sammenfaldende og at opfyldningen ved Nordhavn derfor vil have en minimal indflydelse på salttransporten i den nordlige del af Øresund. Figur 6.22 viser modellerede salttransportrater igennem sundet mellem Amager og Saltholm for både nuværende og fremtidige forhold. Som for den nordlige del af Øresund ses de to kurver at være stort set sammenfaldende. Der kan derfor ikke konstateres nogen betydende effekt på saltbalancen i den sydlige del af Øresund DHI

112 Figur 6.21 Modellerede salttransportrater igennem den nordlige del af Øresund for nuværende og fremtidige forhold som følge af opfyldningen ved Nordhavn. Figur 6.22 Modellerede salttransportrater gennem sundet mellem Amager og Saltholm for nuværende og fremtidige forhold som følge af opfyldningen ved Nordhavn. Figur 6-22 viser de modellerede salttransportrater igennem Københavns Kanal. Som for de to øvrige tværsnit er det heller ikke her muligt at identificere nogen ændringer af betydning i salttransporten DHI

113 Figur 6.23 Modellerede salttransportrater igennem Københavns Kanal for nuværende og fremtidige forhold som følge af opfyldningen ved Nordhavn. For bedre at kunne identificere de minimale forskelle i salttransportrater der trods alt er i modelberegningerne, er der i det følgende optegnet en række korrelationsplot. Figur 6.24 viser et korrelationsplot af modellerede salttransportrater igennem den nordlige del af Øresund for nuværende forhold versus fremtidige forhold som følge af opfyldningen. Det ses at det primært er for tilfælde med sydgående strømning, at der kan identificeres en forskel, men uden en systematisk tendens. Der kan derfor ikke konstateres nogen betydende resulterende effekt på saltbalancen i den nordlige del af Øresund. Figur 6.24 Korrelationsplot af modellerede salttransportrater i den nordlige del af Øresund for nuværende forhold versus fremtidige forhold som følge af opfyldningen ved Nordhavn. Figur 6.25 og Figur 6.26 viser tilsvarende korrelationsplot for henholdsvis sundet mellem Amager og Saltholm, og Københavns Kanal. I begge tilfælde kan der konstateres mindre forskelle, men at disse forskelle ikke har nogen entydig tendens. Der er derfor ingen indikationer på at opfyldningen ved lufthavn vil have nogen resulterende effekt på saltbalancen gennem Øresund DHI

114 Figur 6.25 Korrelationsplot af modellerede salttransportrater gennem sundet mellem Amager og Saltholm for nuværende forhold versus fremtidige forhold som følge af opfyldningen ved Nordhavn. Figur 6.26 Korrelationsplot af modellerede salttransportrater igennem Københavns Kanal for nuværende forhold versus fremtidige forhold som følge af opfyldningen ved Nordhavn. Akkumuleret salttransport En eventuelt resulterende effekt på saltbalancen mellem Østersøen og Kattegat kan lettest identificeres ved at beregne de akkumulerede salttransporter for de to situationer. Dette er gjort i Figur 6.27 som viser den akkumulerede salttransport gennem et tværsnit i den nordlige del af Øresund for både de nuværende og fremtidige forhold. Det ses at de to kurver er sammenfaldende i plottet, og at der derfor ikke vil være nogen resulterende påvirkning af saltbalancen i den nordlige del af Øresund. Tilsvarende plots er angivet i Figur 6.28 og Figur 6.29 for sundet mellem Amager og Saltholm og Københavns Kanal. I begge tilfælde er kurverne stort set sammenfaldende, hvorfor der ikke kan konstateres nogen resulterende virkning af opfyldningen ved Nordhavn på saltbalancen gennem Københavns Kanal og gennem sundet mellem Amager og Saltholm DHI

115 Figur 6.27 Modellerede akkumuleret salttransport igennem den nordlige del af Øresund for nuværende og fremtidige forhold som følge af opfyldningen ved Nordhavn. Figur 6.28 Modellerede akkumuleret salttransport gennem sundet mellem Amager og Saltholm for nuværende og fremtidige forhold som følge af opfyldningen ved Nordhavn DHI

116 Figur 6.29 Modellerede akkumuleret salttransport igennem Københavns Kanal for nuværende og fremtidige forhold som følge af opfyldningen ved Nordhavn Projektets virkning på de kystmorfologiske forhold, på aflejring og på tilsanding De generelle transporter og aflejringsforhold på kyststrækningen mellem Hellerup Havn og Skovshoved Havn er beskrevet i afsnit på grundlag af observationer i området og oprensningsmængder i Hellerup Havn. Herudover er der udført beregninger af transportforholdene med nuværende og fremtidige bølgeforhold. Disse to forskellige metoder giver anledning til følgende konklusioner vedrørende transport- og aflejringsforhold for kyststrækningen mellem Hellerup Havn og Charlottenlund Fort: Tabel 6-2 Transportforhold på strækningen Charlottenlund Fort til Hellerup Havn, nuværende og efter udbygning af Nordhavnen med Krydstogtskaj. Alle tal for transport, tilsanding og profilerosion er i m3/år. Alle ubenævnte tal i m 3 /år Nuværende forhold Fremtidige forhold Mod S Mod N Resulterende mod S Mod S Mod N Resulterende mod S Tilførsel fra strækningen N for Charlottenlund Fort (CF) Transport CF til HH Tilsanding/oprensning i indsejling til Hellerup Havn Profilerosion Charlottenlund Fort Hellerup Havn Profilerosion CF til HH Areal af aktive profil 80 x 1300 ~ m 2 80 x 1300 ~ m 2 Gennemsnitlig erosion i det aktive profil 0,8 cm 1,1 cm Det fremgår af tabellen at der er påvirkninger af udbygningen af Nordhavnen på transport-, aflejrings- og erosionsforholdene på kyststrækningen mellem Charlottenlund Fort og Hellerup Havn. Virkningerne er følgende: DHI

117 Den resulterende sydgående transport øges fra ca m 3 /år til ca m 3 /år Erosionen i kystprofilet øges i gennemsnit fra ca. 0,8 cm/år til ca. 1,1 cm per år Tilsandingen i indsejlingen til Hellerup Havn øges gennemsnitligt fra 1300 m 3 /år til ca m 3 /år Der vil være en tendens til at Hellerup Strand drejer nogle få grader mod uret hvilket vil betyde at den bliver kortere, skønsmæssige vil den blive reduceret med ca. 50 m ud af den nuværende totale længde på ca. 250 m. Dette vil ske i form af erosion i den nordlige del af stranden Der skal gøres opmærksom på at der vil forekomme meget store variationer i ovennævnte tendenser grundet variationer i vind og bølgeforhold. Desuden må det vurderes at de angivne middelværdier for transportrater, erosionshastigheder og tilsandingsmængder er øvre værdier grundet mangel på frit tilgængeligt sand i kystprofilet. Usikkerheden på de angivne tal er således betydelig, vel af størrelsesordenen 50 %, men det vurderes derimod at tendenserne til øget transport, erosion og tilsanding samt reduktion af længden af Hellerup Strand er meget sikre. Figur 6.30 Område med sandstrand som vil blive påvirket af opfyldningen ved Nordhavn DHI

118 6.1.4 Projektets virkning på der evt. fremtidige projekt Øresundskysten Der er i 2007 foretaget en undersøgelse på initiativ af Danmarks Naturfredningsforening benævnt: Øresundskysten, Udviklingsprojekt for kysten mellem Charlottenlund Fort og Hellerup Havn. Projektforslaget indeholder blandt andet forslag til fodring af stranden (tilførsel af sand) mellem Charlottenlund Fort og Hellerup Strand samt andre tiltag til styrkelse af den nuværende kystbeskyttelse. Baggrunden for forslaget til fodring af stranden er at forbedre muligheden for offentlig færdsel til fods langs strækningen, /41/. Det er ovenfor beskrevet at udbygning af Nordhavn vil øge den sydgående transportkapacitet langs kyststrækningen mellem Hellerup Havn og Charlottenlund Fort. Udbygningen af Nordhavn vil således have en virkning på stabiliteten af en eventuel strandfodring på denne strækning således, at det fodrede sand vil transporteres hurtigere mod syd end før udbygningen af Nordhavn, da det vurderes at transportkapaciteten forøges fra 1300 m3/år til 1600 m3/år. Der skal således fodres 300 m3/år mere sand for at opnå den samme stabilitet som før udbygningen af Nordhavn. Med denne ekstra sandfodring kan strandforbedringsprojektet således gennemføres med samme virkning som før udbygningen af Nordhavn Sedimentation i de uddybede områder Med reference til informationer fra By & Havn om oprensningsfrekvensen af havnens forskellige områder skønnes det, at der ikke vil ske en hurtig aflejring af sedimenter i de uddybede områder. Dette begrundes blandt andet med, at man ved uddybningerne ikke laver egentlige fordybninger, der kan virke som sedimentationsområder, men justerer bunden ind til den samme kote som den omkringliggende havbund. Der er naturligvis en vis sandsynlighed for materialevanding i området, men det anses ikke for sandsynligt, at der vil ske en sedimentation i de udgravede områder, som gør, at man ofte skal fjerne nyt sediment Virkning af skibstrafik langs de nye kajer Den nye krydstogtkaj vil som navnet antyder primært tage større krydstogtskibe. Disse vil grundet deres størrelse anløbe kajanlægget med meget lav fart og også forlade anlægget med en lav fart. Der er således ikke tale om store påvirkninger i kajområdet og derfor forventes der ikke at ville ske påvirkninger, som ikke allerede kendes fra de områder af Københavns Havn, hvor skibe af tilsvarende størrelse anløber. Det må forventes, at der under særlige manøvrer kan ske en ophvirvling af overfladesedimenter, der spredes i området. Med det internationale forbud mod brug af TBT i bundmalinger vil en væsentlig kilde til fremtidig forurening i havnesedimenterne være nedbragt betydeligt. Spredningsberegningerne for gravearbejderne langs den nye krydstogtkaj viste ganske begrænsede påvirkninger i det lokale område, hvorfor man må forvente, at tilsvarende vil gøre sig gældende for ophvirvlet sediment. De fleste bundlevende invertebrater kan godt tåle mindre sedimentationer uden at deres livsgrundlag forringes og derfor anses en lille sedimentation af suspenderet bundmateriale ikke at ville påvirke dem Virkningen af øget sejlads med krydstogtskibe gennem Øresund By & Havn A/S har klart tilkendegivet, at anlægget af den nye krydstogtkaj ikke gennemføres for at øge kapaciteten i havnen, men snarere for at flytte trafikken af store skibe ud af den indre havn. Derfor forventes anlæggelsen af den nye kaj ikke at ville medføre en øget sejlads med krydstogtskibe til/fra København og der vil derfor ikke være en øget påvirkning af havmiljøet DHI

119 6.2 Udledning fra jorddepotets driftsfase: Opfyldning Udledning af vand fra opfyldning af deponi Opfyldning med Muck fra Metrobyggeri I forbindelse med den videre udbygning af den Københavnske Metrotunnel, skal der anvendes en række kemikalier. En del af disse kemikalier vil forblive nede i undergrunden, medens den resterende del vil blive fjernet sammen med det opborede materiale. Det opborede materiale ønskes indbygget i Nordhavnen. Det overskydende vand er planlagt at blive afledt til Øresund via kontrolleret udpumpning. Herved kan nogle af borekemikalierne i det opborede materiale potentielt blive udvasket til det marine miljø og forårsage økotoksiske effekter på de vandlevende organismer. Det er i dette notat antaget, at de samme borekemikalier, som blev anvendt i forbindelse med etableringen af første etape af Metroen i København også anvendes i den videre udbygning. Der er i tidligere arbejder (Ref. 27, Ref. 28, Ref. 29) foretaget økotoksikologiske beregninger og vurderinger for planlagte indbygninger af muck, bl.a. for Nordhavn, Peberholmen og Kastrup Halvø. Nærværende notat redegør for de vurderinger, der er foretaget for indbygningen af det opborede materiale i Nordhavnen i forbindelse med udvidelsen af Københavns Metro. Den eventuelle forhøjelse af depotvandets ph, p.gr.a. kalkens basiske egenskaber, vurderes ikke har nogen væsentlig økotoksikologisk effekt eller betydning for nedbrydningen af borekemikalierne. Til vurdering af dette forhold kan det nævnes, at vand, der pumpes op fra en kalkholdigt undergrund, typisk har en ph-værdi på 7-8, hvilket er tæt på ph i havvand (ca. 8). Tabel 6-3 giver et skøn over de mængder muck, der er skønnet at skulle tilføres Nordhavnen. Transporten ud til deponeringsstedet vil dels foregå med splitpramme og dels med lastvogne. Deponeringen af muck i Nordhavnen vil foregå et særskilt område og mucken vil således ikke blive blandet med andet materiale. Tabel 6-3 Skønnede mængder muck (1000 m3), der skal tilføres Nordhavnen, jf. opgørelse af 20. november Leverandør År Nordhavnsvej Cityringen I alt Deponeringshastigheden af muck vil således variere gennem årene. I årene vil der deponeres ca m 3 om året svarende til en gennemsnitlig daglig deponeringshastighed på ca m 3 /dag DHI

120 Vand, der bliver fortrængt af indfyldningsmaterialerne samt regnvand vil blive afledt til Øresund. Vandmængden, der skal pumpes ud, svarer til den mængde vand, der fortrænges af mucken, samt regnvand. Regnes der med en gennemsnitlig deponeringshøjde på 10 m samt en årlig nettonedbør på 250 mm/år, kan den årlige nettonedbør, som skal pumpes ud fra depotet, beregnes til m 3 /år eller 104 m3/dag. Selve depotet regnes for at være tæt, hvorfor udpumpning af det overskydende vand kan foregå kontrolleret, ligesom der ikke forventes at være en indtrængen af vand. Kemikalier Ved etableringen af Københavns Metro benyttes en række borekemikalier. Produkterne, der blev benyttet ved etableringen af Metrotunnellen, kan inddeles i følgende produktgrupper: 1. Skum, som primært består af en række tensider og opløsningsmidler. 2. Skumpolymer, som primært består af en eller flere bindere, opløsningsmidler og eventuelle restmonomerer 3. Olie, som er en vegetabilsk olie 4. Fedt, som er en kompleks blanding af uorganiske stoffer, fedtsyrederivater, opløsningsmidler og detergenter. 5. Fugemasse 6. Beton Af disse produktgrupper forventes kun de første 4 at kunne genfindes i det opborede materiale (mucken). De to førstnævnte produkttyper benyttes primært, når der er behov for, at borehovedet skal arbejde under det aktuelle tryk i undergrunden (lukket tilstand). Den vegetabilske olie benyttes kun lejlighedsvis, mens fedtet bruges hele tiden. I tidligere udførte vurderinger (Ref. 27) blev det konkluderet, at fedtet, olien og skumpolymeren kun udgør en meget lille risiko for de vandlevende organismer. Der foretages derfor ingen vurdering for disse produktgrupper ved indfyldning af muck i Nordhavnen depotet. Det er endvidere konkluderet, at der primært skal fokuseres på muckens indhold af anioniske og non-ioniske tensider samt glykoler. Disse stammer alt overvejende fra skumproduktet. I forbindelse med etableringen af den første etape af Københavns Metro blev der jævnligt udtaget prøver til videre kemisk analyse af de stoffer, som er karakteriseret som de mest problematiske i forhold vandmiljøet. Tabel 6-4 angiver nogle af analyseresultaterne. Disse måleresultater danner baggrund for vurderingerne foretaget i nærværende notat. De værdier, der er angivet med fed, er de værdier, der anvendes. Tabel 6-4 Målte koncentrationer i muck-prøver. Fed angiver de værdier, der anvendes her. (Ref. 30, Ref. 31,Ref. 32,Ref. 33, Ref. 34). Stof (gruppe) Målte koncentrationer (mg/kg TS) Prøver taget Tørstofindhold 0,887 0,801 0,822 0,842 0,858 0,926 Anioniske tensider 3,0 5,8 6,1 5,8 2,6 <3,1 Non-ioniske tensider 0,25 2,2 0,15 0,26 0,28 0,55 Hexylenglykol 4,0 7,0 - - Butylglykol 4,5 10, DHI

121 Det fremgår af Tabel 6-4, at indholdet af anioniske tensider har varieret mellem 2,6 og 6,1 mg/kg TS. Det typiske indhold af non-ioniske tensider har været målt til mellem 0,15 og 0,55 mg/kg TS med en enkelt høj værdi på 2,2 mg/kg TS. Der har kun været foretaget få målinger for glykolerne. Ved samme målinger er stoffernes binding til muck målt. Disse er angivet i Tabel 6-5. Kun de anioniske tensider er fundet at binde sig til muck, med KD-værdier mellem l/kg. Tabel 6-5 Målte KD-værdier i muck-prøver (VKI, 1998d,e,f,g,h). Fed angiver de værdier, der anvendes her. Stof (gruppe) Målte K D (1/kg) Prøver taget Anioniske tensider 2,6 2,0 3,8 2,4 4,2 2,6 Non-ioniske tensider 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Hexylenglykol 0,0* 0,0 - - Butylglykol 0,0* 0,0 - - *)Grundet usikkerhed omkring de tidligere analyseresultater for glykolerne (VKI, 1998a), blev KD her sat lig med 0 kg/l. Stofferne vil blive nedbrudt i depotet. DHI har målt både den aerobe og den anaerobe nedbrydningshastighed af stofferne (Ref. 35). Resultater af disse undersøgelser er givet i Tabel 6-6. Det fremgår af tabellen, at samtlige stoffer har en kort halveringstid under aerobe forhold, samt at glykolerne også nedbrydes hurtigt under anaerobe forhold. Tensiderne nedbrydes langsommere under anaerobe end under aerobe forhold. Tabel 6-6 Stof(gruppe) Bestemte nedbrydningshastighedskonstanter og anvendte fordelingskoefficienter. k W (aerob) [d - 1 ] Halveringstid (aerob nedbrydning) [d] k W (anaerob) [d -1 ] Halveringstid (anaerob nedbrydning) [d] Anioniske tensider 0,39 2 0, Non-ioniske tensider * 0,39 2 0, Butylglykol** 0,078 9 >0,078 <9 Øvrige glykoler *** 0,078 9 >0,078 <9 * Nedbrydningshastigheden for de non-ioniske tensider er antaget identisk med nedbrydningshastigheden for de anioniske tensider ** Den aerobe nedbrydningshastighed antages at være større end den anaerobe nedbrydningshastighed, hvorfor det vurderes forsvarligt at sætte den aerobe nedbrydningshastighed for butylglykol lig med den anaerobe nedbrydningshastighed. *** Antagelse om at de øvrige glykoler nedbrydes og bindes tilsvarende butylglykol. I forbindelse med det tidligere arbejde, er der er også udarbejdet PNEC-værdier for stofferne, både for jord og vand. PNEC Human,jord er den maksimale koncentration i jorden, hvor der ikke forventes effekter på mennesker ved almindelig adfærd på jorden. Tabel 6-7 angiver disse værdier. Disse er også anvendt i nærværende. Tabel 6-7 Estimerede kvalitetskriterier etableret ved første metrobyggeri Stof/Stofgruppe PNEC Human,jord PNEC Jord PNEC Vand Anioniske tensider Non-ioniske tensider Glycerol Butylglycol Hexylenglycol Sum af anioniske + non-ioniske : 20 mg/kg TS 5700 mg/kg TS 760 mg/kg TS 1,0 mg/kg TS 5 mg/kg TS 0,001 mg/l (salt og fersk) 0,3 mg/kg TS 0,001 mg/l (salt og fersk) 0,3 mg/kg TS 0,05 mg/kg TS 0,6 mg/kg TS 2,9 mg/l (fersk) 0,035 mg/l (fersk) 5 mg/l (fersk) DHI

122 Reviderede PNEC-værdier for stofferne: glycerol, butylglycol, hexylenglycol Det blev besluttet, at gennemgå de PNEC-værdier, som blev anvendt for stofferne i tidligere arbejde, da der siden der er kommet nye data og analyser til. Der blev lavet en søgning, og det blev fundet, at der sidenhen er lavet risikovurderinger i EU/OECD for de tre glycoler og dermed afledt PNEC-værdier for disse. Disse anvendes herefter. De fundne værdier og de gamle værdier er angivet i Tabel 6-8. Det fremgår, at de tidligere anvendte PNEC-værdier for især glycerol og butylglycol var væsentligt under de nye PNEC-værdier, medens den nye værdi for PNEC (ferskvand) for hexylenglycol er stort set identisk med den tidligere anvendte værdi. Tabel 6-9 PNEC værdier for tre glycoler Stof Tidligere anvendt PNEC (ferskvand) PNEC (ferskvand) PNEC (havvand) Glycerol 2,9 mg/l 780 mg/l 1) 78 mg/l 1a) Butylglycol 0,035 mg/l 10 mg/l 2) 1 mg/l 2) Hexylenglycol 5 mg/l 4,3 mg/l 3) 0,43 mg/l 3) 1) SIDS Initial Assessment Report For Glycerol, CAS No SIAM 14. Paris, France, March a) Afledt fra PNEC (ferskvand), ved division med 10 2) European Union Risk Assessment Report. 2-BUTOXYETHANOL (EGBE). Part I Environment. CAS No: EINECS No: RISK ASSESSMENT 3) SIDS Initial Assessment Report for hexyleneglycol. SIAM 13. Bern, 6-9th November a) Afledt fra PNEC (ferskvand), ved division med 10 Beregning af stoftransport ud i Øresund I det følgende redegøres for de principper, der benyttes til beregning af stoftransporten fra mucken deponeret i Nordhavn og ud i Øresund. Der er gjort følgende antagelser/forudsætninger: at tilførslen af muck er jævnt fordelt ud over de enkelte år, hvilket giver en gennemsnitsberegning af tilførselshastigheden af borekemikalierne. at de koncentrationer, der er markeret i Tabel 6-4 kan benyttes til vurderingerne at borekemikalierne (undtagen de anioniske tensider) øjeblikkelig frigives til depotets vandmasser og at al frigivet stof umiddelbart opblandes i depotets vand en vis del af de anioniske tensider tilbageholdes i den faste matrice grundet binding til mucken. Andelen, der forbliver bundet i mucken beregnes ud fra KDværdien, og et gennemsnitlig tørstofindhold på 0,856 (se Tabel 6-4). Andelen, der forbliver bundet i mucken beregnes herved til 46%. at borekemikalierne bliver fuldstændig opblandet i det vand, der er i det indre bassin at borekemikalierne nedbrydes i vandet med en halveringstid som angivet i Tabel DHI

123 at der er aerobe forhold i depotvandet. Da både mucken og depotvandet forventes at være godt iltet, inden indfyldningen i Nordhavn depotet starter, og da det daglige iltforbrug ved nedbrydningen af borekemikalierne samt organisk materiale i mucken forventes at være meget behersket i forhold til iltningshastigheden af vandet i Nordhavn, vurderes det at være en rimelig antagelse. Akkumulere t = Ind - Ud - Omsat d( V C) dt 0 Qmuck muck TSmuck Cmuck ( Qmuck Qnettonedbør ) C k W V C Hvor: C er stofkoncentrationen i depotvandet (mg/m3) C 0 muck er stofkoncentrationen i mucken (mg/kg TS) (se Tabel 6-4) Ρmuck er densiteten af muck = 2300 kg/m3 TSmuck er tørstofindholdet i muck = kg TS/kg Qmuck er mængden af muck, der tilføres depotet pr. tidsenhed (m3/d). Qnettonedbør er nettonedbøren (664 m3/d). V er depotets vandvolumen (m3) kw er nedbrydningsraten for aerob nedbrydning(d-1) se Tabel 6-6. Ovennævnte differential ligning er løst numerisk. Tabel 6-10 Øvrige fysiske forudsætninger for muck-kildestyrkemodel Udpumpning fra muck-deponeringsområde i Nordhavnen. Lukket bassin. Højde af depot 10 m Deponeret mængde i alt Areal Nettonedbør Nettonedbør fra depotet Nettonedbør fra depotet Densitet TS m m m3/m2/år m3/år 104 m3/dag 2300 kg/m kg TS/kg muck For dette modelsystem er en differentiel massebalance for kemikalierne i bassinet opstillet: Nonioniske Anioniske Hexylen tensider tensider Glycerol glycol Butylglycol C0muck (mg/kg TS) kw %med vand År Startdag Slutdag Mængde (m3/år) DHI

124 Mængde (mg/dag) Koncentration ug/l Resultaterne af beregningerne fremgår af nedenstående Figur Tabel 6-10 viser den maksimale koncentration, der vil være i depotvandet under hele deponeringsforløbet. Tabellen viser endvidere forholdet mellem denne maksimale koncentration og PNEC (marin) for stofferne (RQ). Det fremgår heraf, at glycolerne næppe vil have effekter på de organismer, der lever i havmiljøet, da RQ er under 1. For de to tensidgrupper (anioniske og non-ioniske) er RQ lidt over 1, og der kræves således en fortynding på ca. 17 gange eller derover, for at udelukke effekter ved spidsbelastningen. Fortyndingsfaktoren i området tæt på udledningen er via numeriske modelberegninger fundet til 650. Udledningen vil derfor opfylde gældende miljøkvalitetskrav Anioniske tensider Non-ioniske tensider Glycerol Hexylenglycol Butylglycol dage Anioniske tensider Non-ioniske tensider Glycerol Hexylenglycol Butylglycol dage Figur 6.31 Resultater af kildestyrkeberegning for muck Tabel 6-11 Resultater af kildestyrkeberegning for muck Resultat Anioniske Non-ioniske Glycerol Hexylenglycol Butylglycol Stof tensider tensider Cmax (mg/m3) RQ = Cmax/PNEC (-) 17 3 <1 <1 <1 Tidspunkt (år) Tidspunkt (dag) Max mængde (mg/dag) Tidspunkt (år) Tidspunkt (dag) DHI

125 Opfyldning med forurenet jord Udover etableringen af krydstogtskajen og opfyldningen af muck fra tunnelbyggeri skal der ske opfyldning af forurenet jord i et specialdepot. Depotet skal godkendes til klasse 2, 3 og 4 jord jf. Sjællandsvejledningen. Der forventes deponeret 6,2 mio m 3, ca. 11,2 mio ton og det er her forudsat at maksimalt 1/70-del vil være klasse 4 jord. Sjællandsvejledningens klassificering er baseret på jordens faststofindhold af forureningskomponenter i jorden, Ref. 44. Den øvre grænse for klasse 4 jorden fremgår af Bilag C. For Miljøstyrelsen gennemfører DHI i øjeblikket et projekt der skal danne baggrund for jordkvalitetskriterier, bl.a. et krav til kategori 1 jord, der skal kunne genanvendes frit. I den forbindelse er der foretaget analyse af et stort antal sammenhængende datasæt for faststofindhold og udvaskningsegenskaber. For de foreslåede krav til kategori 1 jord er der vurderet følgende koncentration i udvaskningsforsøg. Tabel 6-12 Vurderede koncentrationer i udvaskningsforsøg med kategori 1 jord (fri genanvendelse) Stof Konc (μg/l) Stof Konc (μg/l) As 7,5 Sum af PAH 0,2 Ba 550 Naphthalen 1 Cd 0,21 Benz(a)pyren 0,01 Cr,total 18,5 Dibenz(a,h)anthracen 0,01 Cu 60 Sum af kulbrinter 9 Hg 0,09 C6-C10 7 Mo 11 C10-C15 9 Ni 6 C15-C20 9 Pb 0,65 C20-C40 9 Sb 1,65 Se 5 Zn 60 Til brug for nærværende vurderinger har Københavns Miljøcenter (KMC) fremsendt baggrundsdata. Disse består af bl.a. af målinger fra Prøvestensdepotet, som er et specialdepot for klasse 2 og 3 jord. Prøvestensdepotet er i perioden opfyldt med ca.4,2 mio ton forurenet jord. Tilsvarende Nordhavnsdepotet er Prøvestensdepotet etableret på ret stor vanddybde meter. Depotet er nu fyldt op til over kote 0. De modtagne målinger omfatter tilførte jordmængder (klasse 2 og 3) og kvartalsvise kemiske analyser for lagunevandet, jfr. Bilag D, den aflukkede vandmængde der står foran opfyldningsfronten, jf. Figur DHI

126 ug/l ug/l UG/L mg/l ug/l 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Analyser af lagunevand Prøvestensdepotet Ammonium-N Nitrogen, total Nitrat Linear (Ammonium-N) Linear (Nitrogen, total) Linear (Nitrat) 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Analyser af lagunevand Prøvestensdepotet Naphthalen Acenaphthylen Acenaphthen Flouren Phenanthren Anthracen Flouranthen Pyren Benzanthracen Chrysen/trihenylen Benz(bjk)flouranthen Benz(a)pyren Indenol(1,2,3)pyren Dibenz(a,h)anthracen 0,16 0,14 0,12 0,1 0,08 0,06 0,04 0,02 0 Analyser af lagunevand Prøvestensdepotet Cadmium Chrom Kobber Nikkel Bly Zink Kviksølv Analyser af lagunevand Prøvestensdepotet Benzen Toluen Ethylbenzen M+P-xylen O-xylen Total Kulbrinter C6-C10 >C10-C25 >C25-C35 Arsen 0,18 0,16 0,14 0,12 0,1 0,08 0,06 0,04 0,02 0 Analyser af lagunevand Prøvestensdepotet Trichlormethan 1,1,1-Trichlorethan Tetrachlormethan Trichlorethylen Tetrachlorethylen Jordtilførsel til Prøvestensdepotet (etape 2) Figur 6.32 Data fra Prøvestensdepotet, etape 2. Koncentrationer vist som 0 er værdier < detektionsgrænsen. Ved sammenligning mellem Tabel 6-12, for kategori 1 jord ( ren jord ) og Figur 6.33 analyser af lagunevand ved klasse 2 og 3 deponering, bemærkes at kun for enkelte målinger af PAH-forbindelse og olieforbindelser overskrider lagunevandet de vurderede rent jord -værdier for udvaskningsforsøg. Hertil kommenteres: Pilotforsøg med ihældning af forurenet jord i 5 meter høje vandfyldte kolonner har vist at ved ihældningsforsøg vil der, afhængigt af komponent, udvaskes en del mindre end i de standardisere batchudvaskningstest, Ref. 52 Ref. 52 Ifølge oplysninger vedrørende den løbende stikprøvekontrol for Prøvestensdepotet ligger størstedelen af den tilkørte jord omkring grænsen mellem ren jord og klasse 2 jord.. Af 98 stikprøver udtaget i 2008 var 31 klasse 1 jord, 65 klasse 2/3 jord og 2 klasse 4 jord. Stikprøverne er afbildet i Figur Gennemsnitskoncentrationerne for de 98 stikprøver er kun for benz(a)pyren og bly over klasse 1, og det skyldes hovedsageligt de 2 klasse 4 prøver. I forhold til grænsen til klasse 4 jord ligger gennemsnitskoncentrationen i middel 18 gange under, jf. Bilag B DHI

127 Den modtagne jord i et specialdepot vil typisk kun være forurenet med én eller 2 forureningskomponenter fra klassificeringen, typisk tungmetalforurening eller olie eller PAH-forurening. Derfor vil gennemsnittet af jorden i specialdepotet for hver enkelt komponent have en lavere koncentration end klassifikationen angiver Faststofresultater og kriterier for klasse 1 og 2 jord Faststofresultater og kriteriet for klasse 2 jord (éns med klasse 1) Pb Klasse 1 Sjællandsvejledning Klasse 2 Sjællandsvejledning Cr Cu Zn Klasse 2 Sjællandsvejledning Faststofresultater og kriteriet for klasse 1 jord 1,2 1 0,8 Faststofresultater og kriterier for klasse 1 og 2 jord Ni Klasse 1 Sjællandsvejledning 0,6 0,4 Cd Klasse 1 Sjællandsvejledning Klasse 2 Sjællandsvejledning 5 0, Faststofresultater og kriterier for klasse 1 og 2 jord Faststofresultater og kriterier for klasse 1 og 2 jord C6-C10 >C10-C25 >C25-C Benz(a)pyren Dibenz(a,h)anthracen Sum MST PAH Klasse 1 Sjællandsvejledning 50 0 total kulbrinter Klasse 1 Sjællandsvejledning Klasse 1 Sjællandsvejledning Klasse 1 Sjællandsvejledning 10 0 Klasse 1 Sjællandsvejledning Klasse 2 Sjællandsvejledning Klasse 2 Sjællandsvejledning Klasse 2 Sjællandsvejledning 25 Faststofresultater Fluoranthen 10 Benz(bjk)fluoranthen Indeno(1,2,3)pyren 5 0 Figur 6.33 Resultater fra stikprøvekontrol af jord tilført Prøvestensdepotet i I alt 98 prøver. Til vurdering af udvaskningen fra jorddeponeringen i Nordhavnen er der her foreslået at tage udgangspunkt i data fra Prøvestensdepotet, således at det dermed antages at forholdene omkring den tilkørte jord (typiske leverandører og forureningsniveau) vil være nogenlunde ens for de to depoter bortset fra deponeringen af klasse 4 jord. KMC har på Selinevej på Amager et klasse 4 jorddepot, hvorfra der sker perkolatopsamling som analyseres, jfr. Bilag E. På Prøvestensdepotet er der efter opfyldningen etableret en række boringen hvorfra der er udtaget vandprøver til bestemmelse af depotets perkolatkoncentration. Til vurdering af effekten af at der deponeres klasse 4 jord sammen med klasse 2/3-jorden er der taget udgangspunkt i disse 2 sæt data. Perkolatet fra klasse 4 depotet indeholder for metallerne i middel knap 5 gange mere end perkolatet fra Prøveste DHI

128 nen. For de organiske forbindelser indeholder klasse 4 perkolatet mindre eller samme niveau. Der er valgt følgende procedure til bestemmelse af kildestyrke for klasse 2 og 3 jord under opfyldningen: 1) For dataene fra lagunevandet i Prøvestensdepotet er alle koncentrationer under detektionsgrænsen sat til at have et indhold lig med detektionsgrænsen 2) Som maksimal koncentration af lagunevandet vælges 95 %-percentilen 3) For metallerne øges koncentrationerne med forholdet mellem klasse 4 perkolatet og Prøvestensperkolatet, for så vidt angår den del der er klasse 4 (1/70-del), For de organiske forbindelser er der ingen ændring. 4) Det skønnes at 80 % af den tilførte jord placeres under kote 0. Det skønnes at 1 m 3 jord fortrænger 0,9 m 3 vand der bortpumpes fra lagunes efter filtrering. 5) Ifølge den forventede jordtilførsel vil maksimum være i 2012 og medføre en udpumpning på m 3 lagunevand. Resultaterne af ovenstående er vist i Tabel Som nævnt ovenfor er forudsætningen at den jord der bliver leveret til jorddepotet koncentrationsmæssigt svarer til den jord der er blevet leveret til Prøvestensdepotet og til klasse 4 depotet på Selinevej. Hvis den leverede klasse 2/3 jord skulle indeholde gennemsnitsforurening helt op til maksimalværdien for klasse 3 jord ville udledningen blive i middel ca 20 gange større ved samme Kd-værdi for jorden. Tilsvarende er maksimalværdien for klasse 4 jord særdeles høj, så større mængder jord tæt på maksimalværdien vil også øge den samlede kildestyrke betragteligt, ved samme Kd-værdi for jorden. Tabel 6-13 Vurderede kildestyrker fra forurenet jord sammensat af forskellige mængder af klasse 2,3 og 4. Udledning Koncentration Forventet kravværdi Konc./kravværdi TUNGMETALLER kg/år μg/l μg/l Cadmium 1,21 2,89 0,2 14,4 Chrom 4,34 10,33 3,4 3,04 Kobber 4,23 10, ,1 Nikkel 39,11 93,02 0, Bly 8,92 21,22 0,34 62,4 Zink 20,98 49,90 7,80 6,40 Kviksølv 0,45 1,07 0,05 21,4 Arsen 12,82 30,50 0, CHLOREREDE μg/l μg/l OPLØS, Trichlormethan 0,0135 0,032 2,5 0,013 1,1,1-Trichlorethan 0,0168 0, ,02 Tetrachlormethan 0,0168 0, ,004 Trichlorethylen 0,0168 0, ,004 Tetrachlorethylen 0,0168 0, ,004 PAH'ere μg/l μg/l Naphthalen 0,0370 0,088 1,2 0,07 Acenaphthylen 0,0042 0, ,00 Acenaphthen 0,0172 0,041 0,38 0, DHI

129 Udledning Koncentration Forventet kravværdi Konc./kravværdi Flouren 0,0062 0,015 0,84 0,02 Phenanthren 0,0101 0,024 0,15 0,16 Anthracen 0,0063 0,015 0,1 0,15 Flouranthen 0,0201 0,048 0,1 0,48 Pyren 0,0164 0,039 0,005 7,79 Benzanthracen 0,0092 0,022 0,001 21,8 Chrysen/trihenylen 0,0101 0,024 0,01 2,41 Benz(bjk)flouranthen 0,0235 0,056 0,03 1,87 Benz(a)pyren 0,0130 0,031 0,05 0,62 Indenol(1,2,3)pyren 0,0121 0,029 0,002 14,4 Dibenz(a,h)anthracen 0,0042 0,010 0, Benz(g,h,i)perylen 0,0121 0,029 0, Sum 16 PAH'er 0,1261 0,300 GC-ANALYSER μg/l μg/l Benzen 0,0841 0, ,10 Toluen 0,0841 0, ,02 Ethylbenzen 0,0841 0, ,02 M+P-xylen 0,0841 0, ,02 O-xylen 0,0841 0,200 KULBRINTER μg/l μg/l Total Kulbrinter 5, ,000 C6-C10 4, , ,000 0,05 >C10-C25 7, ,000 2,000 9 >C25-C35 12, ,000 2, Opfyldning med ren jord Adskilt fra den forurenede jord vil der blive deponeret såkaldt ren jord (klasse 1 efter Sjællandsvejledningen). Der forventes deponeret 2 mio m 3, ca. 3,6 mio ton. Der er valgt følgende procedure til bestemmelse af kildestyrke for ren jord: 1) For data fra lagunevandet i Prøvestensdepotet er alle koncentrationer under detektionsgrænsen sat til at have et indhold lig med detektionsgrænsen 2) Som maksimal koncentration af lagunevandet vælges 25 %-percentilen 3) Det skønnes at 80 % af den tilførte jord placeres under kote 0. Det skønnes at 1 m 3 jord fortrænger 0,9 m 3 vand der bortpumpes fra lagunes efter filtrering. 4) Ifølge den forventede jordtilførsel vil maksimum være i 2012 og medføre en udpumpning på m 3 lagunevand DHI

130 Tabel 6-14 Vurderede kildestyrker fra klasse 1 (ren) jord Udledning kg/år Koncentration Forventet kravværdi Konc,/kravværdi TUNGMETALLER Kg/år μg/l μg/l Cadmium 0,71 2 0,2 10 Chrom 3, ,4 2,94 Kobber 3, Nikkel 7, ,23 87 Bly 7, ,34 59 Zink 7, ,8 2,56 Kviksølv 0,11 0,3 0,05 6 Arsen 7, , CHLOREREDE μg/l μg/l Trichlormethan OPLØS, 0,0071 0,02 2,5 0,008 1,1,1-Trichlorethan 0,0071 0,02 2 0,01 Tetrachlormethan 0,0071 0, ,002 Trichlorethylen 0,0071 0, ,002 Tetrachlorethylen 0,0071 0, ,002 PAH'ere μg/l μg/l Naphthalen 0,0035 0,01 1,2 0,01 Acenaphthylen 0,0035 0, ,00 Acenaphthen 0,0035 0,01 0,38 0,03 Flouren 0,0035 0,01 0,84 0,01 Phenanthren 0,0035 0,01 0,15 0,07 Anthracen 0,0035 0,01 0,1 0,10 Flouranthen 0,0035 0,01 0,1 0,10 Pyren 0,0035 0,01 0,005 2,00 Benzanthracen 0,0035 0,01 0,001 10,00 Chrysen/trihenylen 0,0035 0,01 0,01 1,00 Benz(bjk)flouranthen 0,0035 0,01 0,03 0,33 Benz(a)pyren 0,0035 0,01 0,05 0,20 Indenol(1,2,3)pyren 0,0035 0,01 0,002 5,00 Dibenz(a,h)anthracen 0,0035 0,01 0, Benz(g,h,i)perylen 0,0035 0,01 0, Sum 16 PAH'er 0,0089 0,025 GC-ANALYSER μg/l μg/l Benzen 0,0354 0,1 2 0,05 Toluen 0,0354 0,1 10 0,01 Ethylbenzen 0,0354 0,1 10 0,01 M+P-xylen 0,0354 0,1 10 0,01 O-xylen 0,0354 0,1 KULBRINTER μg/l μg/l Total Kulbrinter 4, ,25 C6-C10 1, ,03 >C10-C25 3, ,5 >C25-C35 5, , DHI

131 Koncentrationerne for ren jord kan virke høje og skyldes til dels høje detektionsgrænser i det foreliggende datamateriale Beregning af opblandingsforhold ved udledning fra depot. I nedenstående figur vises modellering af udledning af vand fra jorddepotet. Ved udledning fra jorddepotet anses nikkel for den mest potentielle kilde til forurening, idet den ligger højst i forhold til forventede udledningskrav på 0,23 μg/l. Der gøres opmærksom på, at udledningspunktet mod nordøst er valgt ud fra en serie modelleringer, hvor 10 punkter langs kanten af deponiet har været testet for at finde det punkt, der giver den største fortynding og derved også den mest optimale placering af et udledningspunkt. Beregningerne er helt analoge til de for slaggeopfyldningen tidligere viste, idet udledningen af overskudsvand foretages på samme sted. Fortyndingsforholdene er ligeledes vist i kapitel 5. Modelkørslerne er baseret på forventede udledningskrav til nikkel på 0,23 μg/l, se i øvrigt Tabel Udledningskoncentrationen før fortynding er på 93,02 μg/l. Resultaterne viser, at den maksimale middelkoncentration indenfor en halvcirkel med en radius lidt mindre end 50 meter omkring udledningspunktet maksimalt bliver 0,15 μg/l for nikkel, hvilket er lavere end det forventede udledningskrav og også lavere end baggrundskoncentrationerne. Nikkel forekommer naturligt i havvand som en divalent ion og med en baggrundskoncentration på mellem 0,2 og 0,7 µg/l. Den akutte toksicitet af nikkel varierer mellem 100 µg/l og op til 25 mg/l, med krebsdyr som de mest følsomme. Koncentrationer, som ikke giver kroniske effekter (NOEC), kan være så lave som 5-10 µg/l. Ved udledningen fra depotet vil der således være tale om ganske lave koncentrationer efter fortynding, som ud fra ovenstående ligger langt under det niveau, som forårsager effekter, og som svarer til baggrundskoncentrationen DHI

132 Figur 6.34 Maksimale koncentrationer af udledt nikkel fra forurenet jord under opfyldning i anlægsfasen. (μg/l) 6.3 Vandkvalitets- og biologiske forhold Projektets virkning på vandskifte og vandkvalitet i Svanemøllebugten Opfyldningens indvirkning på vandskiftet i Svanemøllebugten er blevet belyst ved hjælp af en række fortyndingsberegninger af et teoretisk opdriftsneutralt sporstof. De herved beregnede opholdstider af et udlagt sporstof kan bruges som indikator for hvorvidt vandkvaliteten i et område vil blive forbedret, upåvirket eller forringet. Metoden er dog kun indikativ, idet den ikke forholder sig til om hvorvidt det nye vand der tilføres området indeholder flere eller færre næringsstoffer end det fra området udledte. Vandskiftet er undersøgt for tre typer af karakteristiske strømningsforhold i Øresund og sammenlignet med de nuværende forhold. De tre udvalgte modelleringsperioder er hver især karakteriseret ved: Periode med relativt svage og vekslende strømforhold i Øresund Periode domineret af nordgående strømning i Øresund Periode domineret af sydgående strømning i Øresund DHI

133 Sporstoffets initialfelt (stedlige udbredelse) er identisk i alle beregninger. Initialfeltet anvendt til beregninger for de nuværende forhold er vist i Figur 6.35 og for de fremtidige forhold i Figur I begge plot er der indtegnet en gul linje som afgrænser området af Svanemøllebugten hvori fortyndingen er beregnet, og hvorover stoftransporten er beregnet. Initialfelterne er karakteriseret ved en stofkoncentration på 100 % i interesseområdet (vist med rødt) og 0 % udenfor (vist med grønt). Figur 6.35 Sporstof initial felt anvendt til modellering af nuværende forhold. Den gule linie afgrænser området af Svanemøllebugten hvori den relative fortynding er beregnet. Figur 6.36 Sporstof initial felt anvendt til modellering af fremtidige forhold. Den gule linie afgrænser området af Svanemøllebugten hvori den relative fortynding er beregnet DHI

134 Model resultater Fortyndingsberegningerne er udført for en syvdages periode, hvilket er rigeligt til at den gennemsnitlige initialkoncentration bliver mindre end 1 %, svarende til at det er væk. I Figur 6.37 er der vist den modellerede vandføring gennem sundet mellem Amager og Saltholm for den periode hvorover fortyndingsberegningen er udført. Det ses at den første del af perioden er karakteriseret ved en svag vekslende strømning, mens den sidste del af perioden er domineret af en svag nordlig dominans. Figur 6.37 Modelleret vandføring gennem farvandet mellem Amager og Saltholm for vandskiftberegningen som dækker en periode med relativt svage og vekslende strømforhold. Figur 6.38 Modelleret relativ fortynding af et vandopløst sporstof for nuværende forhold (sort kurve) og fremtidige forhold (blå kurve) i en periode med svage strømningsforhold i et Øresund. Den relative fortynding af sporstoffet inde i Svanemøllebugten er fundet ved at beregne den tilbageværende mængde i forhold til initialmængden. Resultatet af denne beregning er vist i Figur 6.38 Figur 6.38 for de nuværende forhold (sort kurve) og de fremtidige forhold (blå kurve). Det ses at vandskiftet bliver svagt forringet som følge af opfyldningen ved Nordhavn, idet denne resulterer i en forøgelse af området med idvande, og dermed svagere strømme i området. Selvom vandskiftet forringes som følge af opfyld DHI

135 ningen er det på ingen måde kritisk. Vandskiftet for hele Svanemøllebugten under et er generelt godt med opholdstider der ikke vil kunne føre til alge dannelse i større grad. Algeopvækst og algedannelse vil kun kunne forekomme i området, såfremt at det udefra tilførte vand er af en ringe kvalitet. For at kunne vurdere fortyndingen mere lokalt er der etableret en række billedsekvenser der viser hvordan fortyndingen varierer over tid og sted inde i Svanemøllebugten for henholdsvis de nuværende og de fremtidige forhold. Farvekoden for den relative stofkoncentration som er benyttet i alle fortyndingsplot fremgår af paletten vist i Figur 6.39 Figur 6.39 nedenfor. Figur 6.39 Farve palet anvendt for stofkoncentrationer i de efterfølgende konturplot. Figur 6.40 og Figur 6.41 viser en billedsekvens af den relative stofkoncentration ved vandoverfladen med de nuværende forhold (til venstre) og fremtidige forhold (til højre) efter henholdsvis 3 timer, 6 timer, 12 timer, 24 timer, 48 timer og 96 timer. Det ses at opfyldningen ved Nordhavn ændrer på strømningsmønstret i området, og at stofspredningen derfor bliver noget anderledes. Generelt er der en tendens til at fortyndingen foregår lidt langsommere som følge af opfyldningen. Ikke overraskende viser plottene at det dårligste vandskifte vil forekomme i de indre havnebassiner. Men, som det ses af de beregnede stofkoncentrationer efter 96 timer er der ingen indikationer på at der vil opstå lokale problemer med vandskiftet, som følge af opfyldningen DHI

136 Figur 6.40 Relativ stof koncentration ved overfladen efter 3 timer, 6 timer og 12 timer for de nuværende forhold (til venstre) og fremtidige forhold (til højre) i en periode med svagt vekslende strømningsforhold DHI

137 Figur 6.41 Relativ stof koncentration ved overfladen efter 24 timer, 48 timer og 96 timer for de nuværende forhold (til venstre) og fremtidige forhold (til højre) i en periode med svagt vekslende strømningsforhold DHI

138 Figur 6.42 viser vandføringen gennem sundet mellem Amager og Saltholm i perioden for fortyndingsberegningen karakteriseret ved en dominerende nordgående strømning. Som følge af den nordgående strømning i Øresund vil strømningsmønstret nord for Nordhavn være karakteriseret ved forekomsten af en stor langstrakt hvirvel med rotationsretning modsat uret og strømning langs kysten mod syd. Figur 6.42 Modelleret vandføring gennem farvandet mellem Amager og Saltholm for vandskifteberegningen som dækker en periode domineret af nordgående strømning. Den relative fortynding af sporstoffet i Svanemøllebugten i løbet af modelleringsperioden er illustreret i Figur 6.43 Figur 6.43 ved hjælp af et semi-logaritmisk plot for de nuværende forhold (sort kurve) og fremtidige forhold (blå kurve). Af plottet fremgår det, at den relative koncentration for hele området i begge tilfælde falder til under 1 % i løbet af to døgn, hvor der for situationen med vekslende og svage strømningsforhold tog omkring fire dage. Der vil derfor ikke optræde problemer med lokal algedannelse og opvækst under forhold som disse. Figur 6.43 Modelleret relativ fortynding af et vandopløst sporstof for nuværende forhold (sort kurve) og fremtidige forhold (blå kurve) i en periode domineret af nordgående strømning i Øresund DHI

139 I Figur 6.44 og Figur 6.45 er der vist en billedsekvens af fortyndingens forløb ved vandoverfladen med de nuværende forhold (til venstre) og fremtidige forhold (til højre) efter 3 timer, 6 timer, 12 timer, 24 timer, 48 timer og 96 timer. Figur 6.44 Relativ stof koncentration ved overfladen efter 3 timer, 6 timer og 12 timer for de nuværende forhold (til venstre) og fremtidige forhold (til højre) i en periode domineret af nordgående strømning i Øresund DHI

140 Det ses tydeligt af plottene at det rene vand (lilla farve i alle plot) føres langs kysten ind i bugten mens det forurenede skubbes ind i de vestlige bassiner for herefter gradvist at trækkes ud af bugten. Figur 6.45 Relativ stof koncentration ved overfladen efter 24 timer, 48 timer og 96 timer for de nuværende forhold (til venstre) og fremtidige forhold (til højre) i en periode domineret af nordgående strømning i Øresund DHI

141 Figur 6.46 viser vandføringen gennem sundet mellem Amager og Saltholm i perioden for fortyndingsberegningen karakteriseret ved en dominerende sydgående strømning i Øresund. Som følge af den sydgående strømning vil strømningsmønstret nord for Nordhavn være karakteriseret ved forekomsten af en stor langstrakt hvirvel med rotationsretning med uret og strømning langs kysten mod nord. Figur 6.46 Modelleret vandføring gennem farvandet mellem Amager og Saltholm for vandskifteberegningen som dækker en periode domineret af sydgående strømning. Den relative fortynding af sporstoffet i Svanemøllebugten i løbet af modelleringsperioden er illustreret i Figur 6.47 ved hjælp af et semi-logaritmisk plot for de nuværende forhold (sort kurve) og fremtidige forhold (blå kurve). Af plottet fremgår det, at den relative koncentration for hele området i begge tilfælde falder til under 1 % i løbet af 2½ døgn, hvor der for situationen med vekslende og svage strømningsforhold tog omkring fire dage. Der vil derfor ikke optræde problemer med lokal algedannelse og opvækst under forhold som disse. Figur 6.47 Modelleret relativ fortynding af et vandopløst stof for nuværende forhold (sort kurve) og fremtidige forhold (blå kurve) i en periode domineret af sydgående strømning i Øresund DHI

142 I Figur 6.48 og Figur 6.49 er der vist en billedsekvens af fortyndingens forløb ved vandoverfladen med de nuværende forhold (til venstre) og fremtidige forhold (til højre) efter 3 timer, 6 timer, 12 timer, 24 timer, 48 timer og 96 timer. Figur 6.48 Relativ stof koncentration ved overfladen efter 3 timer, 6 timer og 12 timer for de nuværende forhold (til venstre) og fremtidige forhold (til højre) i en periode domineret af sydgående strømning i Øresund DHI

143 Plottene viser at rent vand (markeret med lilla farve) skubbes ind i den østlige del af Svanemøllens åbning og at det forurenede vand føres mod nord langs med kysten. Figur 6.49 Relativ stof koncentration ved overfladen efter 24 timer, 48 timer og 96 timer for de nuværende forhold (til venstre) og fremtidige forhold (til højre) i en periode domineret af sydgående strømning i Øresund DHI

144 For hver af de tre karakteristiske strømningssituationer er fortyndingsperioderne T 50 (50 % fortynding) og T 90 (90 % fortynding) af et teoretisk opdriftsneutralt sporstof udregnet for hele Svanemøllebugten. Beregningerne er udført for de nuværende og efter inddæmningen fremtidige forhold. Fortyndingsperioderne er angivet i Tabel Tabel 6-16 Beregnede fortyndingsperioder T 50 og T 90 for vandskiftet i Svanemøllebugten. Nuværende forhold Fremtidige forhold Strømningsforhold T 50 [timer] T 90 [timer] T 50 [timer] T 90 [timer] Svagt vekslende ~8 55 ~10 77 Nordgående dominans ~13 33 ~12 34 Sydgående dominans ~6 45 ~7 46 Af tabellen fremgår det at fortyndingsperioderne i Svanemøllebugten er relativt korte for alle typer af karakteristiske forhold i Øresund med de nuværende forhold og fortsat vil være det efter opfyldingen ved Nordhavn. Halveringstiderne T 50 er langt mindre end hvad der normalt skal til for initiering af lokal algedannelse og opvækst. Der vil derfor kun kunne forekomme algedannelse og opvækst inde i Svanemøllebugten, som følge af en kraftig forringet vandkvalitet (øget tilførsel af næringssalte), som kunne tilføres fra regnvandsbetingede udløb i området udenfor. Anlæggelsen af den nye Nordhavn forventes ikke i sig selv at ville påvirke vandkvaliteten nævneværdigt, som også vist i dette afsnit. Påvirkningerne af området vil i givet fald komme fra tilførsel af næringssalte fra allerede etablerede udløb Påvirkning af den marine pattedyrsfauna i driftfasen Undervandsstøjen under driften af anlægget forventes ikke at give anledning til væsentligt forhøjede støjniveauer i Øresund. Marsvin, spættet sæl og gråsæl er medium sensitive overfor skibstrafik (kombineret effekt af støj og bevægelse), og eksisterende data tyder på en undvigelse af sejlruter for hurtigtgående skibe. Marsvin forekommer dog overalt i de indre farvande, inklusiv i de mere trafikerede dele. Kollisioner med marsvin er generelt indskrænket til hurtigtgående skibe, så der forventes således ingen eller meget små effekter i forbindelse med en eventuel stigning i trafikken med krydstogtsskibe på marine havpattedyr, herunder marsvin, under driften af anlægget, og der forventes ingen eller meget små kumulative effekter i forhold til den samlede drift af de planlagte anlæg ved Nordhavnen. Baseret på ovenstående vurderes det samlet, at de planlagte anlæg ved Nordhavnen kun medfører små eller ubetydelige effekter på havpattedyr i driftsfasen Påvirkning af fuglefauna i driftfasen Emissionen af olie fra skibe er især relevant i relation til uheld som kollisioner og grundstødninger. Risikovurderinger for havmiljøet som følge af olie- og kemikalieudslip i forbindelse med søulykker fra skibe gennem de danske farvande indikerer, at så godt som hele den internationale Transit ruten (T-ruten) er et højrisiko-område, hvorimod risikoen langs de øvrige skibsruter i danske farvande er markant mindre (Ref. 17). På denne baggrund og det faktum at risikoen for kollisioner ved Nordhavnen ikke ænd DHI

145 res som følge af projektet vurderes risikoen for større oliespild ved Nordhavnen ikke at stige i den nærmeste fremtid. Effekter af menneskelige aktiviteter på landfugletræk fokuserer generelt på barriereeffekter og risiko for kollision som følge af høje anlæg. Da der ikke planlægges høje bygninger, kraner eller lignende i forbindelse med anlægget forventes der kun ubetydelige barriereeffekter og en meget lav frekvens af kollisioner med trækkende fugle som følge af anlægget. Baseret på ovenstående vurderes det samlet, at de planlagte anlæg ved Nordhavnen kun medfører små eller ubetydelige effekter på fugle i driftsfasen Projektets påvirkning af badevandskvaliteten Den nuværende badevandskvalitet langs kyststrækningen nord for opfyldningen er generelt god, f.eks. har badevandskvaliteten ved Bellevue Strand/Charlottenlund Strand siden 1991 været god eller udmærket og kun i en enkelt ud af 91 målinger har grænseværdien for E.coli været overskredet. Badevandskvaliteten i området er vurderet på baggrund af den hydrodynamiske model samt modellering af E.coli bakterieudledninger fra overløbsbygværkerne inde i Svanemøllebugten samt fra Gentofte Kommunes overløb nord for området. Desuden er de generelle udledninger fra Damhusåens Renseanlæg og Lynetten inkluderet i modelleringen. Udledningspunkternes placeringer er vist i Figur 6.50 Figur 6.50 og badestrandene i Figur 6.51Figur Data for vurderingerne er taget fra en undersøgelse af badevandsforholdene i Svanemøllebugten (Ref. 3). Figur 6.50 Udledningspunkter for spildevand og E.coli bakterier. Udledningspunkterne U10.1, 10.2 og 14 er fra Københavns Kommune, mens resten er fra Gentoft Kommune DHI

146 For alle udledninger i Københavns Kommune er der anvendt værdier svarende til situationen efter en række gennemførte og omfattende udbygninger af overløbsbygværkerne. Disse forbedringer omfatter bl.a. rørlægning og udvidelse af bassinvoluminet af Lergravsparkens forsinkelsesbassin, hvilket har nedsat den gennemsnitlige samlede årlige aflastning til Svanemøllebugten/Svanemøllehavnen fra m 3 /år til m 3 /år. Til simulering af badevandskvaliteten (E.coli) er der anvendt en række sammenhørende tidsserier af spildevandsudledninger fra de tyve udløb fra en regnvejrshændelse fra den 24. maj Hændelsen er vurderet til at have en forventet returperiode på cirka 1 år for de lokale bygværker i Københavns Kommune. Valget af hændelsen blev gjort i samarbejde med kommunen for at finde en repræsentativ hændelse, hvor udledningen er stor nok til at få alle de viste bygværker aktiveret. Hændelsen gentages hvert fjerde døgn gennem den modellerede periode på 72 døgn for at kunne vurdere udbredelsesmønsteret for 18 hændelser, idet disse antages at dække stort set alle kombinationer af vind- og strømretning. Perioden på fire døgn er valgt for at sikre tilstrækkelig tid til nedbrydning og henfald af E.coli bakterierne, således at hændelserne er uafhængige. De valgte koncentrationer for hhv. de permanente udledninger og de regnvandsbetingede er angivet i Tabel Tabel 6-17 Anvendte udledningskoncentrationer af E.coli angivet som E.coli pr. 100 ml. Udløb Udledning fra renseanlæg Overløb Svanemøllebugten 2,3 x 10 6 Damhusåens renseanlæg 9 x ,8 x 10 6 Lynetten 75 x x 10 6 Gentofte Kommune 23 x 10 6 Figur 6.51 Strande og badeanlæg hvor eventuelle effekter på badevandskvaliteten er vurderet DHI

147 Når der udledes urenset spildevand til Øresund fra et overløb, er der en række faktorer, som er afgørende for, hvorvidt hændelsen kan føre til uacceptabelt høje bakteriekoncentrationer ved strandene i området. De to mest betydende er strømforhold og udledningsmængder, men også spredning, fortynding og henfald (inaktivering) af bakterierne er vigtige. Strømforhold, spredning og fortynding er fysisk betinget, dvs. primært styret af hydrodynamikken, mens henfald er en biologisk proces. For detaljer om nedbrydningsprocesser henvises til Ref. 3. Figur 6.52 Sammenligning af badevandskvalitet ved Svanemøllebugten, Hellerup Strand og Charlottenlund Fort for nuværende (sort linie) og fremtidige forhold (blå linie) DHI

148 Figur 6.53 Sammenligning af badevandskvalitet ved Islands Brygge og Amager Strandpark for nuværende (sort linje) og fremtidige forhold (blå linje). Modelleringerne viser, at der kan ses små ændringer i badevandskvaliteten i Svanemøllebugten, Hellerup Strand, Islands Brygge og Amager Strandpark. For forholdene ved Charlottenlund Fort er der imidlertid en klar ændring i negativ retning. I nedenstående Figur 6.54 Figur 6.54 ses denne ændring klart, når hændelserne rangordnes. De små ændringer i badevandskvaliteten skyldes en ændring af strømmønstret i området nord for Nordhavn, som ser ud til at være forskudt ca m mod nord i forhold til situationen uden udbygning af Nordhavnen. Den ene af de store hændelser (længst til højre i figuren) er kendetegnet ved at vinden de foregående 12 timer (før peaken indtræffer) er meget svag < 4 m/s (strømhastigheder under 0,1 m/s). Den sidste er lidt mere diffus. Det bedømmes derfor, at de svage vind- og strømforhold giver derfor en dårlig opblanding og derfor forøget potentiel sandsynlighed for forringet badevandskvalitet ved Charlottenlund. Tæt ved Charlottenlund Fort ligger et stort udløb ved Constantia, og udledninger herfra under ugunstige vind- og strømforhold vil således ikke blive fjernes/fortyndes under de fremtidige forhold, hvor Nordhavnen er blevet udbygget som foreslået. Det er dog vigtigt at pointere, at modelleringen er gennemført med langt flere hændelser end der normalt er, idet den samme store hændelse er gentaget for at se, om der under særlige vind- strøm og bølgeforhold sker en ændring i negativ retning, hvor koncentrationen af E.coli øges DHI

149 E-coli pr. 100 ml E-coli pr. 100 ml E-coli pr. 100 ml Svanemøllebugten Nuværende forhold Fremtidige forhold Hellerup Strand Nuværende forhold Fremtidige forhold Charlottenlund Strand Nuværende forhold Fremtidige forhold Figur 6.54 Rangordnede hændelser af E-coli ved Svanemøllen, Hellerup Strand og Charlottenlund Fort DHI

150 Ifølge Gentofte Kommunes spildevandsplan for (Ref. 55) er der regnet på en fremtidig reduktion på udledningen ved Constantia, som vil forbedre badevandsforholdene markant langs hele strækningen fra Svanemøllebugten til Skovshoved, men denne reduktion er ikke med i plan-perioden. Det skal dog i denne forbindelse nævnes at Gentofte Kommune allerede har et varslingssystem ved overløb fra bygværkerne og badning frarådes i disse situationer. Der vurderes således ikke at være risiko for påvirkning af menneskers sundhed ved den øgede risiko for utilfredsstillende badevandskvalitet, som en følge af projektets gennemførelse Projektets virkning på risikoen for ansamlinger af tang og ålegræs Tangproblemer langs den nyanlagte strand inde i Svanemøllebugten og på strækningen fra Tuborg Havn og op til Charlottenlund Fort vil enten være forårsaget af tang eller drivende løsrevet ålegræs, som i eftersommeren ofte forekommer som omkringdrivende ålegræs-tang øer i Øresund. En absolut kvantificering af omfanget er ikke muligt at angive på baggrund af det nuværende videngrundlag, men det kan konstateres, at der er udbredte områder bevokset med ålegræs i nærområdet, og der er gode betingelser for opvækst af tang (makroalger). Der er derfor lagt vægt på at lave en mere kvalitativ beskrivelse af tangfordelingsmønstre i dette område, da de i sidste ende er styret af vind og strømforhold, og derfor efterfølgende kan vurderes relativt til hinanden for de nuværende og fremtidige forhold for en række karakteristiske situationer. Tangmodelleringen er foretaget ved hjælp af en partikel model, der på baggrund af strømhastigheder ved vandoverfladen og vindpåvirkningen flytter og følger tangpartiklernes spor og eventuelle akkumulation. BOX 1: Tangmodellering Partikel modellen er blevet afviklet som et add-on modul til den hydrodynamiske model. Modellen er baseret på en Lagrange beskrivelse (fysikken beskrives ved at følge de enkelte partikler) i modsætning til de øvrige modeller som alle er Eulerske (fysikken beskrives i faste beregningspunkter). Tangpartiklerne fødes ved hjælp af en række foruddefinerede kilder, som frigiver en række tangpartikler til hvert beregningstidsskridt. Den enkelte partikel følges og flyttes herefter på baggrund af strømningsfeltet beregnet ved hjælp af den hydrodynamiske model kombineret med effekten af horisontal og vertikal dispersion. I modellen er dispersion inkluderet ved hjælp af en random walk procedure. Løsrevet ålegræs og overfladetang flyder og transporteres primært ved vandoverfladen. For at sikre at tangpartiklerne forbliver ved vandoverfladen i modellen, er der gjort følgende: Strømningsfeltet er beregnet af en tredimensional hydrodynamisk model, således at den vertikale hastighedsfordeling er opløst (største hastigheder optræder som regel ved vandoverfladen på grund af vindpåvirkning). Partiklerne modelleres som en første ordens sedimentationsproces. Nye frigivne tangpartikler placeres altid 0,1 meter fra vandoverfladen. Den vertikale dispersion er slået fra (dispersionskoefficienten er sat til nul). Tangpartiklernes faldhastighed er sat til nul DHI

151 Hvor meget, hvornår og hvor ålegræsset bliver frigivet er ikke muligt at modellere eksakt, men ved konservativt at placere en række kontinuerte kilder i to bånd lige udenfor interesseområdet, kan man finde nogle typisk trends for tangforholdene samtidig med at den relative sammenligning vil vise om akkumulation af tangforekomster i Svanemøllebugten og langs Hellerup Strand vil blive forværret som følge af opfyldningen ved Nordhavn. Placeringen af de kontinuerte tangkilder er vist i Figur 6.55 med røde symboler. Der er benyttet en identisk kildeplacering i modelleringen af de nuværende forhold. Figur 6.55 De kontinuert udledte tangkilders placering i modelområdet. Modellerne er blevet specificeret, således at der frigives 20 tangpartikler med en levetid på et døgn fra hver af de 45 kilder hvert 5 minut over en periode på 72 døgn. Levetiden på 24 timer er benyttet for at sikre en begrænsning af det maksimale antal tangpartikler i simuleringen og for at kunne påvise en kraftig korrelation mellem vindforhold og potentielle tangproblemer. Resultater Fra den simulerede periode på 72 døgn er der blevet udvalgt en række perioder med karakteristiske vind og strømforhold til at belyse hvilke konsekvenser opfyldningen ved Nordhavn må forventes at få for tangforholdene i Svanemøllebugten og langs kysten fra Tuborg havn og op til Charlottenlund Søbad. Tangophobninger (potentielle forekomster) er i det følgende indikeret ved hjælp af en farveskala og enheden kg/m 2, idet tangen ikke er jævnt fordelt over dybden, men primært befinder sig ved vandoverfladen DHI

152 De angivne absolutte værdier bør dog ikke overfortolkes, idet de er bestemt af hvor stor en masse der er valgt frigivet i simuleringen. Værdierne og farveskalaen fungerer derimod glimrende til at lave en relativ sammenligning mellem de nuværende og fremtidige forhold, samt til at sammenligne trends for en række karakteristiske strøm og vindforhold. Da tangpartiklerne har en levetid på 24 timer i modellen er det relevant at se på de forudgående 24 timers vind i forbindelse med tolkningen af tangtransporten i området. Der er derfor plottet en vindrose repræsenterende vindkarakteristika for de forudgående 24 timer ovenfor konturplottene af potentielle tangforekomster i området. Figur 6.56 viser to kort over simulerede tangforekomster for en situation med nordgående strømning i Øresund og en vejrsituation de foregående 24 timer karakteriseret ved middelvindhastigheder varierende fra 4-12 m/s og vindretninger fra Forhold af denne type er en af de mest kritiske med hensyn til akkumulation af udefra tilført overfladetang i Svanemøllebugten og langs strækningen nord for Tuborg Havn, idet vinden og overfladestrømning vil presse forekomster af tang ind mod kysten og Svanemøllebugten. Ved at sammenligne de nuværende forhold med de som følge af opfyldningen fremtidige forhold ses det tydeligt at vind- og strømforhold som disse vil føre til en potentiel forøgelse af tangophobning i området. De største forekomster må forventes at forefindes på nordsiden af Tuborg Havn og ud for den nyanlagte strand i Svanemøllebugten, idet pieren for enden af den nyanlagte strand vil forhindre tangen i at glide let forbi. Endvidere ses det at tangforekomsterne også vil være forøget i den inderste del af Svanemøllebugten (Nord for Svaneknoppen), hvor der i badesæsonen oprenses for tang ved hjælp af en lastbil med grab, såfremt der forekommer ophobninger og tangen begynder at lugte til gene for de nærmeste beboere. I Figur 6.57 Figur 6.57 er der vist plot af simulerede tangforekomster for en situation med sydgående strømning i Øresund og en vejrsituation de foregående 24 timer karakteriseret ved middelvindhastigheder varierende fra 8-12 m/s og vindretninger fra vinkelrummet Forhold af denne type ses at presse forekomster af overfladetang ind i Svanemøllebugten, men at forholdene inde i bugten ikke forværres som følge af opfyldningen. Til gengæld ses det at der må forventes en del ophobning af tang i området vest og nord for opfyldningen, som følge af den lokale ændring i strømningsmønsteret ved sydgående strømning DHI

153 Vind [m/s] Figur 6.56 Modellerede tang forekomster i Svanemøllebugten og langs strækningen fra Tuborg Havn op forbi Skovshoved havn for en situation med vind fra nordøst (se vindrose øverst) og nordgående strømning i Øresund. Venstre side: nuværende forhold, højre side: fremtidige forhold DHI

154 Vind [m/s] Figur 6.57 Modellerede tang forekomster i Svanemøllebugten og langs strækningen fra Tuborg Havn op forbi Skovshoved havn for en situation med vind fra nordnordøst (se vindrose øverst) og sydgående strømning i Øresund. Venstre side: nuværende forhold, højre side: fremtidige forhold. Figur 6.58 viser to kort af simulerede tangforekomster for en situation med vindhastigheder varierende mellem 4-12 m/s og vindretninger fra de forudgående 24 timer. Det ses at der for vind og strømforhold som disse ikke vil blive tilført udefrakommende overfladetang til området i Svanemøllebugten og langs strækningen fra Tuborg Havn og op til Charlottenlund Søbad. Tangproblemer vil derfor kun kunne opstå ved lokal frigivelse af ålegræs DHI

155 Vind [m/s] Figur 6.58 Modellerede tang forekomster i Svanemøllebugten og langs strækningen fra Tuborg Havn op forbi Skovshoved havn for en situation med vind fra sydsydøst (se vindrose øverst) og nordgående strømning i Øresund. Venstre side: nuværende forhold, højre side: fremtidige forhold. I Figur 6.59 er der vist to plots af simulerede tangforekomster for en situation nordgående strøm i Øresund og vindhastigheder varierende fra 4-12 m/s og retninger fra de forudgående 24 timer. Det ses at tangforekomster uden for lokalområde vil glide fri af området for både de nuværende og fremtidige forhold. Lugtgener fra tang vil derfor kun kunne opstå som følge af lokal frigivelse af ålegræs DHI

156 Vind [m/s] Figur 6.59 Modellerede tang forekomster i Svanemøllebugten og langs strækningen fra Tuborg Havn op forbi Skovshoved havn for en situation med vind fra sydsydvest (se vindrose øverst) og nordgående strømning i Øresund. Venstre side: nuværende forhold, højre side: fremtidige forhold. Figur 6.60Figur 6.60 viser simulerede tangforekomster for en situation med svage strømforhold i Øresund og vind fra forskellige nordlige retninger og vindhastigheder varierende 0-16 m/s. De kraftigste vinde i de forudgående 24 timer kommer primært fra nordøst, som er den vindretning der lettest leder drivtang fra Øresund ind mod Svanemøllebugten. Det ses, at det i modellen frigivne tang i begge tilfælde presses ind mod DHI

157 kysten, Svanemøllebugten og indsejlingen til København Havn med mulighed for tangophobning og lugtgener til følge. Vind [m/s] Figur 6.60 Modellerede tang forekomster i Svanemøllebugten og langs strækningen fra Tuborg Havn op forbi Skovshoved havn for en situation med vind fra skiftende nordlige retninger (se vindrose øverst) og svage strømforhold i Øresund. Venstre side: nuværende forhold, højre side: fremtidige forhold DHI

158 Vind [m/s] Figur 6.61 Modellerede tang forekomster i Svanemøllebugten og langs strækningen fra Tuborg Havn op forbi Skovshoved havn for en situation med vind fra øst (se vindrose øverst) og nordgående strømning i Øresund. Venstre side: nuværende forhold, højre side: fremtidige forhold. Figur 6.61 viser simulerede tangforekomster for en situation med nordgående strømning i Øresund og vind fra øst de forudgående 24 timer med hastigheder varierende fra 0-8 m/s. Det ses at mængden af tang vil kunne blive svagt forøget på strækningen fra Tuborg Havn og op til Charlottenlund som følge af opfyldningen ved Nordhavn under vind og strøm forhold som disse. Endvidere ses mængden af tang at blive svagt forøget inde i Svanemøllebugten DHI

159 Vind [m/s] Figur 6.62 Modellerede tang forekomster i Svanemøllebugten og langs strækningen fra Tuborg Havn op forbi Skovshoved havn for en situation med vind fra vestnordvest (se vindrose øverst) og sydgående strømning i Øresund. Venstre side: nuværende forhold, højre side: fremtidige forhold. I Figur 6.62 er vist simulerede tangforekomster for en situation med sydgående strømning i Øresund og vind af varierende styrke fra vest. Det ses at tangforekomsterne presses væk fra området og videre mod syd. Der vil derfor ikke kunne opstå problemer med store forekomster af tang og lugtgener under forhold som disse DHI

160 Sammenfatning De udførte simuleringer med overfladepartikler har vist at opfyldningen ved Nordhavn vil resultere i forøgede mængder af tang på strækningen fra Tuborg Havn og op til Charlottenlund Søbad samt inde i Svanemøllebugten i perioder domineret af vind med retninger fra det nordøstlige hjørne. Det må derfor forventes at oprensningsmængderne vil blive svagt forøgede i fremtiden. Hvad angår lugtgener vil opfyldningen ved Nordhavn ikke føre til nogen nævneværdige ændringer, idet det fortsat vil være de samme typer af hændelser, der vil resultere i problemer med tang. Endvidere har simuleringerne vist er der vil kunne forekomme ophobninger af tang ud for den nyanlagte strand inde i Svanemøllebugten, uafhængigt af opfyldningen ved Nordhavn. I perioder domineret af nordøstlig vind vil opfyldningen kunne forårsage en forøget tangaflejring langs den nyanlagte strand i Svanemøllebugten. Størrelsesordnen kan ikke angives, da den vil være meget afhængig af vækstforholdene de enkelte år. I øvrigt henvises til tabel 4.7 for en oversigt over tangforhold langs kysten Beskrivelse af langtidseffekter af udledning af vand gennem indfatning I kapitel 5 er resultaterne af belastningen af havområdet ved udbygningen vist. Her ses, at en etableret punktudledning i forbindelse med anlæggelse af cellefangedæmningen samt indfatningen til depotet ikke giver anledning til et koncentrationsniveau i havområdet, som forventes at overskride såvel tidligere som nye kravværdier. Dette er under en situation, hvor der sker en opfyldning og hvor der således er tale om en egentlig udledning. I den sene del af driftfasen er der ikke længere en egentlig udledning, idet denne stoppes, når cellefangedæmningen i første omgang og senere depotet er opfyldt. Idet der tages udgangspunkt i, at indfatningen er tæt vil der kun kunne ske en udsivning gennem bunden. I forhold til situationen, hvor depotet fyldes op og hvor der var store vandmængder, der skulle afledes, er vandmængden efter opfyldning lille. Koncentrationen af perkolatet vil være højere, men da den udsivende mængde tilsvarende er lav, forventes effekterne at være meget begrænsede. Der vil dog være tale om en meget lang proces, da udvaskningen af miljøfremmede stoffer vil fortsætte i mange hundrede år. Udsivning fra cellefangedæmning i driftfase og efter nedlukning Cellefangedæmningen vil få en tæt belægning og der regnes derfor med en lille nedsivning på ca. 60 mm/år eller ca. 150 m 3 /år For at mindske udledningen kan man etablere et drænlag og et drænsystem omkring kote 0 m DVR, der kan opsamle nedsivende regn og derved reducere den mængde vand, der ellers vil trænge ned gennem dæmningen og i sidste ende vil medføre en udsivning gennem bunden af dæmningen. Koncentrationen i perkolatet er vurderet ud fra kolonneforsøg med slagge fra I/S Vestforbrænding, Ref. 48. Kolonneforsøg simulerer bedst udsivning ved langsom perkolation gennem slaggerne. Forudsætninger: Det antages at den slagge der er ifyldt udvaskes til L/S=ca 1 i gennemsnit Der anvendes resultater fra kolonneforsøg med Vestforbrændingsslagge 2003, hvor DHI har lavet forsøg på 4 prøver. Der anvendes 95-percentilen af koncentrationerne ved L/S= DHI

161 De vurderede koncentrationer fremgår af Tabel 6-18 Tabel 6-18 Vurderede koncentrationer i perkolat fra cellefangedæmningen i driftperioden og efter nedlukning Stof As 1,287 Ba 28,075 Cd 0,100 Co 0,169 Cr 4,710 Cu 226,900 Fe 0,400 Hg 0,020 Mn 0,291 Ni 2,588 Pb 0,332 Koncentration i ug/l Udsivning fra jorddepot efter nedlukning Tilsvarende for slaggen vil den deponerede forurenede fra jorddepotet med klasse jord også efter nedlukning potentielt kunne medføre udsivning af forurenende stoffer som følge af nedsivende regnvand. Jorddepotet vil ikke have en tæt belægning efter nedlukning og nedsivningen svarer til nettonedbøren på 250 mm/år eller m 3 over depotets 50 ha Der kan etablere et drænlag og et drænsystem omkring kote 0 m DVR, der kan opsamle nedsivende regn og derved stærkt reducere den mængde vand, der ellers vil trænge ned gennem depotet og i sidste ende vil medføre en udsivning gennem bunden af depotet. Koncentrationer i perkolatet er vurderet ud fra perkolatdata fra boringerne på Prøvestensdepotet samt fra klasse 4 depotet på Selinevej på Amager. Der er, som det er beskrevet for lagunevandet i kapitel 5, foretaget en skalering af Prøvestensdataene for metaller som følge af de højere koncentrationer i klasse 4-perkolatet. Der er skaleret med 1/70-del af forskellen svarende til andelen af klasse 4 jord DHI

162 De vurderede koncentrationer fremgår af Tabel 6-19 Tabel 6-19 Vurderede koncentrationer i perkolat fra jorddepotet efter nedlukning Stof Koncentration i ug/l Arsen, As 11,996 Bly, Pb 4,031 Cadmium, Cd 0,577 Chrom (total), Cr 3,100 Kobber, Cu 12,886 Kviksølv, Hg 0,283 Nikkel, Ni 22,606 Tin, Sn 11,681 Zink, Zn 21,886 Total cyanid, CN 0,105 Benzen 0,687 Toluen 3,454 Ethylbenzen 0,378 Xylener 1,986 Naphtalen 0,923 Fluoranthen 0,096 Benzo(b+j)fluoranthen 0,011 Benzo(k)fluoranthen 0,011 Benz(a)pyren 0,011 Indeno(1,2,3-cd)pyren 0,011 Benzo(ghi)perylen 0,011 Dibenz(a,h)antracen 0,011 PAH, sum (MST - 6 komp.) 0,100 Kulbrinter C5-C10 9,423 Kulbrinter C10-C25 43,569 Kulbrinter C25-C35 12,381 Total kulbrinter 54, Øget belastning fra bl.a. TBT grundet øget skibstrafik TBT forureningen af sedimentet i de danske bælter er, på grund af den stærke skibstrafik, høj. I Tabel 6-20 er der præsenteret en række sedimentkoncentrationer af TBT. Tabel 6-20 Sedimentkoncentrationer af TBT. TS= tørstof. Alle data fra Atlas-databasen, Ref. 4 Farvand Min ( g/kg TS) Max ( g/kg TS) Lillebælt 28,8 6242,4 Storebælt - 7 Øresund 0, Data fra Atlas-databasen præsenteret i tabellen viser, at det laveste sedimentkoncentrationsniveau af TBT i 3 farvande findes i Storebælt, formentlig på grund af det faktum, at depositionen af TBT i Storebælt modvirkes af erosion i større grad end i de andre farvande, inddraget i Tabel Belastningen i Øresund er væsentlig højere end i Storebælt, men udbygning af krydstogtkajen vil næppe ændre på dette DHI

163 Fremtidig forurening af sediment med TBT Den Internationale Maritime Organisation IMO har indført et totalt forbud mod brugen af TBT som anti-begroningsmiddel til bl.a. søfartøjer og marine installationer. Dette forbud er i EU blevet ratificeret ved EU direktiv 2002/62/EF af juli Dette direktiv forbyder markedsførelse og anvendelse af TBT som biocid samt anti-begroningsmiddel til søfartøjer og marine installationer i EU efter 1. januar 2008 (EU, 2002, Ref. 5). I teorien betyder IMO konventionen og EU direktivet at skibe, der ikke lever op til kommissionens direktiv, ikke kan anløbe europæiske havne efter 1. januar Foranstaltninger til efterprøvning af, hvorvidt direktivet overholdes, er dog endnu ikke blevet fastlagt og stoppet for TBT emissioner fra skibe og andre marine installationer er derfor endnu teoretisk. Trafikmønsterets indflydelse på den fremtidige TBT belastning. Idet brugen af TBT som antifoulingsmiddel er forbudt jf. ovenstående og der ikke forventes et øget antal anløb vil etableringen af krydstogtskajen ikke medføre en forøget TBT belastning hverken lokalt eller i Øresund. 6.4 Kanalstudie Følgende afsnit beskriver hvilken betydning, det vil få for badevandskvaliteten og tangforholdene i Svanemøllebugten, at etablere en smal lavvandet gennemgående kanal fra Kalkbrænderiløbet i Svanemøllebugten ind til Skudehavnen og derfra via Skuderenden ud til Øresund. Undersøgelsen af kanalen er foretaget for den fremtidige udformning af Nordhavn Kanalens forløb Den undersøgte kanal har et retlinet forløb fra Kalkbrænderiløbet inde i Svanemøllebugten og ind til Skudehavnen, hvorefter den løber via Skuderenden ud til Øresund. Kanalen er undersøgt for et tværsnit med lodrette sider og bredde x dybde på 12 x 2 meter. Hverken C-map eller pejledata fra Havnen indeholder informationer om vanddybder i Skudehavnen og Skuderenden. Der er derfor antaget en dybde på 2 meter i mangel af bedre information. Kanalens forløb gennem Nordhavn og relevante stedbetegnelser er vist i Figur DHI

164 Figur 6.63 Kanalens forløb fra Kalkbrænderiløbet i Svanemøllebugten til Kronløbet i Øresund. Af figuren ses at den nye kanal er smallere end Skuderenden og vil derfor let komme til at virke som en bremse på gennemstrømningen. Strømningen i kanalen vil primært være drevet af vandspejlsforskelle mellem Kalkbrænderiløbet og Øresund. Vandføringen i kanalen vil på grund af det lille tværsnitsareal være meget beskedent og derfor kun indvirke svagt på forholdene inde i Svanemøllebugten. Kanalen er med dens beskedne tværsnitsdimensioner primært tiltænkt som en genvejspassage for roere, som dermed undgår en passage rundt om spidsen af Nordhavn. Det er forudsat i modellen, at der etableres broer, som mindst har samme tværsnit som kanalens forløb, således at der ikke skal regnes på yderligere indsnævringer i forløbet Vandføringer og strømhastigheder i kanalen De foretagne beregninger er baseret på de samme modelopsætninger som blev benyttet tidligere i studiet. Den eneste forskel er at den gennemgående kanal mellem Kronløbet og Kalkbrænderiløbet er blevet tilføjet i beregningsnettet for de fremtidige forhold i Nordhavn. Vandføringen i den foreslåede kanal mellem Kronløbet og Kalkbrænderiløbet er blevet modelleret og beregnet i den nye modelopsætning af de hydrodynamiske forhold. Resultatet er vist i Figur 6.64, hvor en positiv værdi indikerer strømning af vand fra Kalkbrænderiløbet i retning mod Kronløbet og en negativ værdi indikerer strømning den modsatte vej. Det ses at den maksimale vandføring i løbet af den modellerede periode på 72 døgn ikke overstiger 11 m 3 /s, når strømmen er rettet mod Kalkbrænderiløbet og 8 m 3 /s med retning mod Kronløbet. I middel over perioden er der en vandføring på 1,3 m 3 /s med retning mod Kalkbrænderiløbet DHI

165 Figur 6.64 Modellerede vandføringer og retninger i kanalen mellem Kronløbet og Kalkbrænderiløbet. Vandføringen i kanalen er meget beskeden set i forhold til de cirkulationsstrømme som forekommer ved mundingen af Svanemøllebugten. Kanalen vil derfor kun påvirke forholdene meget lokalt. De højeste strømhastigheder vil opstå i den nye smalle kanal mellem Skudehavnen og Kalkbrænderiløbet. Det er derfor af relevans at undersøge strømhastighederne på denne strækning for at få klarlagt om der vil kunne opstå strømhastigheder, som vil kunne hindre roere i at passere. Det vurderes at strømmen skal være mindst 0,5 m/s før den potentielt kan udgøre et problem for en roer (Pers Com). I Figur 6.65 er der vist modellerede strømhastigheder i kanalen mellem Kalkbrænderiløbet og Skudehavnen. Det ses at den dybde-midlede strømhastighed ikke overstiger 0,35 m/s, og derfor ikke bør kunne udgøre et problem for roere, selvom overfladestrømmen typisk er lidt højere end den dybde-midlede strøm. Figur 6.65 Modellerede strømhastigheder i kanalen mellem Kalkbrænderiløbet og Skudehavnen DHI

166 6.4.3 Kanalens indvirkning på badevandskvalitet Kanalens eventuelle indvirkning på badevandskvaliteten i Svanemøllebugten og de mest nærliggende strande og badeanlæg er undersøgt ved at gentage E.coli modelberegningen med kanalen inkluderet i beregningsnettet, samt i en situation, hvor Nordhavnen er blevet udbygget. Modelleringen bygger på E.coli bakterieudledninger fra overløbsbygværkerne inde i Svanemøllebugten samt fra Gentofte Kommunes overløb nord for området. Desuden er de generelle udledninger fra Damhusåens Renseanlæg og Lynetten inkluderet i modelleringen. Til simuleringerne af badevandskvaliteten (E.coli) er der anvendt en række sammenhørende tidsserier af spildevandsudledninger fra tyve udløb fra en regnvejrshændelse fra den 24. maj Hændelsen er vurderet til at have en forventet returperiode på cirka 1 år for de lokale bygværker i Københavns Kommune. Valget af hændelsen blev gjort i samarbejde med kommunen for at finde en repræsentativ hændelse, hvor udledningen er stor nok til at få alle de viste bygværker aktiveret. Hændelsen gentages hvert fjerde døgn gennem den modellerede periode på 72 døgn for at kunne vurdere udbredelsesmønsteret for 18 hændelser, idet disse antages at dække stort set alle kombinationer af vind- og strømretning. Perioden på fire døgn er valgt for at sikre tilstrækkelig tid til nedbrydning og henfald af E.coli bakterierne, således at hændelserne er uafhængige. Når der udledes urenset spildevand til Øresund fra et overløb, er der en række faktorer, som er afgørende for, hvorvidt hændelsen kan føre til uacceptabelt høje bakteriekoncentrationer ved strandene i området. De to mest betydende er strømforhold og udledningsmængder, men også spredning, fortynding og henfald (inaktivering) af bakterierne er vigtige. Strømforhold, spredning og fortynding er fysisk betinget, dvs. primært styret af hydrodynamikken, mens henfald er en biologisk proces. For detaljer om nedbrydningsprocesser henvises til Ref DHI

167 Figur 6.66 Sammenligning af badevandskvalitet ved Svanemøllebugten, Hellerup Strand og Charlottenlund Fort for fremtidige forhold uden kanal (sort linie) og fremtidige forhold med kanal (blå linie) DHI

168 Figur 6.67 Sammenligning af badevandskvalitet ved Islands Brygge og Amager Strandpark for fremtidige forhold uden kanal (sort linje) og fremtidige forhold med kanal (blå linje). Model sammenligningerne præsenteret i Figur 6.66 og Figur 6.67 viser at den undersøgte gennemgående kanal ikke vil få nogen nævneværdig betydning for badevandskvaliteten ved den ny strand i Svanemøllebugten eller de fire øvrige undersøgte steder, idet kurverne for udviklingen af E.coli stort set er sammenfaldende. I Figur 6.68 er de 18 hændelser rangeret og sammenlignet for den ny strand i Svanemøllebugten, Hellerup Strand og Charlottenlund Strand. Det ses at kanalen i et enkelt af de 18 tilfælde har en signifikant gunstig indvirkning på badevandskvaliteten. I de øvrige 17 tilfælde er der kun en minimal ændring, som ikke har nogen udpræget tendens. Ved Hellerup Strand og Charlottenlund Strand er der som forventet kun minimale forskelle, som ligeledes ikke har nogen udpræget tendens. Det kan derfor konkluderes at kanalen i den foreslåede udformning ikke vil få nogen betydning for badevandskvaliteten i det Københavnske område og nord herfor. Det er vigtigt at understrege, at resultaterne i figur 2-6 IKKE må sammenlignes med Figur 6.54, idet figuren nedenfor sammenligner den fremtidige situation, hvor Nordhavn er udbygget, med og uden kanal DHI

169 E-coli pr. 100 ml E-coli pr. 100 ml E-coli pr. 100 ml Svanemøllebugten Fremtidige forhold Med kanal Hellerup Strand Fremtidige forhold Med kanal Charlottenlund Strand Fremtidige forhold Med kanal Figur 6.68 Rangordnede hændelser af E-coli ved Svanemøllen, Hellerup Strand og Charlottenlund Fort for fremtidige forhold med og uden kanal DHI

170 6.4.4 Kanalens indvirkning på tang forhold Modelleringen af ålegræs og overfladetang er gentaget på baggrund af det nye beregningsnet, som indeholder den gennemgående kanal fra Kronløbet til Kalkbrænderiløbet inde i Svanemøllebugten. På de følgende sider (Figur Figur 6.75) er der lavet en række sammenligninger af den potentielle tangintensitet for en række forskellige vind og strømningsforhold i Øresund. De øverste plot repræsenterer den fremtidige udvikling af Nordhavn uden en gennemgående kanal, mens de nederste plot repræsenterer de fremtidige forhold med en kanal. En sammenligning plot for plot kommer hurtigt frem til at kanalen ikke vil få nogen nævneværdig betydning for forekomsten af overfladetang og ålegræs i området. Dette er ikke videre overraskende, idet den gennemgående kanal i modsætning til den fremtidige udbygning af Nordhavn ikke har nogen indvirkning på de overordnede strømningsmønstre DHI

171 Figur 6.69 Modellerede tang forekomster i Svanemøllebugten og langs strækningen fra Tuborg Havn op forbi Skovshoved havn for en situation med vind fra nordøst (se vindrose til højre) og nordgående strømning i Øresund. Øverst: fremtidige forhold uden kanal, nederst: fremtidige forhold med kanal DHI

172 Figur 6.70 Modellerede tang forekomster i Svanemøllebugten og langs strækningen fra Tuborg Havn op forbi Skovshoved havn for en situation med vind fra nordnordøst (se vindrose til højre) og sydgående strømning i Øresund. Øverst: fremtidige forhold uden kanal, nederst: fremtidige forhold med kanal DHI

173 Figur 6.71 Modellerede tang forekomster i Svanemøllebugten og langs strækningen fra Tuborg Havn op forbi Skovshoved havn for en situation med vind fra sydsydøst (se vindrose til højre) og nordgående strømning i Øresund. Øverst: fremtidige forhold uden kanal, nederst: fremtidige forhold med kanal DHI

174 Figur 6.72 Modellerede tang forekomster i Svanemøllebugten og langs strækningen fra Tuborg Havn op forbi Skovshoved havn for en situation med vind fra sydsydvest (se vindrose til højre) og nordgående strømning i Øresund. Øverst: fremtidige forhold uden kanal, nederst: fremtidige forhold med kanal DHI

175 Figur 6.73 Modellerede tang forekomster i Svanemøllebugten og langs strækningen fra Tuborg Havn op forbi Skovshoved havn for en situation med vind fra skiftende nordlige retninger (se vindrose til højre) og svage strømforhold i Øresund. Øverst: nuværende forhold, nederst: fremtidige forhold DHI

176 Figur 6.74 Modellerede tang forekomster i Svanemøllebugten og langs strækningen fra Tuborg Havn op forbi Skovshoved havn for en situation med vind fra øst (se vindrose til højre) og nordgående strømning i Øresund. Øverst: fremtidige forhold uden kanal, nederst: fremtidige forhold med kanal DHI

177 Figur 6.75 Modellerede tang forekomster i Svanemøllebugten og langs strækningen fra Tuborg Havn op forbi Skovshoved havn for en situation med vind fra vestnordvest (se vindrose til højre) og sydgående strømning i Øresund. Øverst: fremtidige forhold uden kanal, nederst: fremtidige forhold med kanal DHI

178 6.5 Anbefalinger til afhjælpning af eventuelle virkninger Undersøgelserne har vist, at der er nogle få områder, hvor der kan være en miljømæssig gevinst ved at ændre de gængse metoder ved anlæg og drift. Ved anlæggelse af cellefangedæmningen vil man anvende forbrændingsslagger, som ved gennemstrømning af vand vil frigøre tungmetaller. Her vil man kunne reducere eventuel udsivning af tungmetaller hvis man ved anlæggelse slutter med at fylde slagge til kote 0 og oven på slaggen lægger et drænlag (sand/grus) med dræn og herover rene materialer til terræn. Herved vil man kunne opsamle den nedbør, der kommer og derved reducere den mængde, der når ned til slaggen og videre ud gennem bunden på kajanlægget. Tilsvarende vil man kunne reducere en tilsvarende udsivning af forurenende stoffer fra depotet ved også her at anlægge et drænsystem i eller tæt ved kote 0 til opsamling af nedbøren og derved igen kunne reducere den vandmængde, der vil passere ud gennem bunden af depotet. De forventede påvirkninger af badevandskvaliteten ved Charlottenlund Fort under specielle strøm- og vindforhold bør undersøges nærmere for at få fastslået, om der faktisk opstår problemer. Da der i modelleringen ikke er gennemført separate beregninger for hvert udledningspunkt op langs kysten kan det ikke med sikkerhed fastslås, hvilket udledningspunkt, der mest sandsynligt forårsager påvirkningen. En gennemgang af de enkelte kilder peger dog på, at udløbet ved Constantia er den mest sandsynlige kilde til den konstaterede påvirkning. Påvirkningen vil under alle omstændigheder kunne reduceres ved at de lokale overløbsbygværker ombygges, således at aflastningsfrekvensen reduceres. Det er vurderet at der vil forekomme en øget sandtransport og erosion langs kyststrækningen ud for Hellerup i takt med udbygningen af Nordhavnen og at dette vil føre til øget tilsanding i indsejlingen til Hellerup Havn. Herudover er det vurderet at længden af Hellerup strand vil blive reduceret med op til 20 % efterhånden som udbygningen af Nordhavnen implementeres. Den øgede kapacitet af sydgående transport vil ikke hensigtsmæssigt kunne afhjælpes, men derimod vil den øgede erosion af 300 m 3 /år langs Hellerup kyststrækningen kunne imødegås ved eksempelvis sandfodring af kysten ud for Hellerup med en tilsvarende sandmængde. Hvordan dette i praksis kan udføres skal naturligvis planlægges nøje. Den øgede tilsanding i Hellerup Havn kan simplest afhjælpes ved at øge oprensningen tilsvarende, men tilsandingen kunne også reduceres ved at bygge en tværhøfde nord for indsejlingen. For at sikre den nuværende strand er det umiddelbart vurderet, at der skal etableres en høfde ca. 20 m nord for Nordmolens hoved med en længde på ca meter. Høfden skal danne en åben vinkel med stranden for at nedsætte risikoen for tangansamling. Det vil dog være nødvendigt at gennemføre en række simuleringer efter aftale med Gentofte Kommune, således at høfdens placering og længde kan dimensioneres til at løse opgaven optimalt. En skitse af den foreslåede høfde er præsenteret i Figur DHI

179 Figur 6.76 Skitse af foreslået høfde nord for indsejlingen til Hellerup Havn. Øverst: Plan. Nederst: To repræsentative snit i høfden. Bemærk at dybderne er baseret på dybderne i Havnelodsen. Denne løsning kan kun anbefales såfremt man ønsker radikalt at reducere tilsandingen i havneindsejlingen ud over hvad der måtte skyldes udbygningen af Nordhavnen. Reduktionen i længden af Hellerup strand kunne ligeledes imødegås ved bygning af ovennævnte høfde, som vil medføre, at det sand som for nærværende og i fremtiden tabes ud af området ved tilsandingen i indsejlingen og efterfølgende oprensning, ville blive tilbageholdt på Hellerup Strand, som derved ville vokse i bredde og længde. Igen kan en sådan afhjælpende foranstaltning kun anbefales i forbindelse med en generel løsning af de eksisterende problemer i området, idet en sådan løsning vil være vanskelig at tilpasse således at den lige akkurat kompenserer for virkningen af udbygningen af Nordhavnen DHI