IDRÆTSPROJEKTETS FORANDRINGSTEORI, marts 2017
|
|
- Søren Bendtsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 IDRÆTSPROJEKTETS FORANDRINGSTEORI, marts 2017 Idrætsprojektets forandringsteori er bindeleddet mellem strategi og praksis; en teori om den forandring, som organisationen vil skabe for målgruppen. Idrætsprojektet er forankret i Københavns Kommune Socialforvaltning og arbejder for at understøtte at børn og unge opnår en aktiv fritid med fritidsaktiviteter og/eller deltagelse i prosociale fællesskaber eller opnår en aktiv hverdag med deltagelse i skole-/uddannelsestilbud eller beskæftigelse. Idrætsprojektets organisation er funderet i faste medarbejdere på fuldtid og deltid, en fast ledelse og administration og herudover en række frivillig, som fungerer som support på det socialpædagogiske arbejde. Kvaliteten af både medarbejdere og frivilliges arbejde sikres gennem ugentlig sparring og undervisning, holdtræninger/supervision og gennem træning i metoden og faglig opkvalificering gennem workshops i regi af Idrætsprojektets Akademi. I forandringsteorien beskrives: hvad Idrætsprojektets organisation ønsker at opnå (effekter) for hvem (målgruppe) hvordan (indsatser) hvorfor (målsætninger) Mission og overordnede målsætninger Mission: Idrætsprojektets mission er i samspil med børn og unge med særlige behov at hjælpe dem med at opnå samme muligheder i civilsamfundets prosociale fællesskaber fritidsliv, skole, uddannelse og beskæftigelse - som andre børn og unge. Dette for at skabe varige forandringer, som muliggør, at de kan bidrage til og trives i samfundet og dermed opnå størst mulig livskvalitet. Overordnede målsætninger: 1. Idrætsprojektet arbejder for at hjælpe børn og unge med at ændre deres handle- og tankemønstre via aktiviteter 1 og deltagelse i fællesskab. 2. Idrætsprojektet inddrager børns og unges nuværende netværk og arbejder for, at der kan skabes nye og holdbare netværk, der rækker ind i voksenlivet. 3. Idrætsprojektet bygger bro i samarbejde med børn og unge på institution/tilbud/hjem/område til civilsamfundet og arbejder for at motivere og forberede dem til deltagelse i fritids-, skole-, -uddannelses eller jobtilbud. 4. Idrætsprojektet arbejder for, at børn og unge kan udvikle deres kompetencer i fritidslivet, i skolen/uddannelse eller på arbejdsmarked med henblik på, at de senere kan overføre og anvende disse kompetencer i andre sociale arenaer. 1 Idrætsprojektet definerer aktiviteter som alle former for idræt og bevægelse, samt andre fritidsaktiviteter som eksempelvis lektiehjælp, fag på Ungdomsskolen, madlavning, musikundervisning, tegning, osv. 1
2 Målgruppe Målgruppe Denne forandringsteori er målrettet individer tilknyttet myndighedscentre i Borgercenter Børn og Unge og Borgercenter Handicap i Københavns Kommunes Socialforvaltning, men målgruppen for Idrætsprojektets brobyggende indsats er ikke begrænset til denne gruppe og tilbydes til alle individer i alle aldre og med alle slags udfordringer. Tilsigtede effekter Idrætsprojektets mission er i samspil med børn og unge med særlige behov at hjælpe dem med at opnå samme muligheder i civilsamfundets prosociale fællesskaber fritidsliv, skole, uddannelse og beskæftigelse - som andre børn og unge. Dette for at skabe varige forandringer, som muliggør, at de kan bidrage til og trives i samfundet og dermed opnå størst mulig livskvalitet. Kortsigtede effekter: 2-3 måneder efter første møde. Mellemlangsigtede effekter: 9-12 måneder efter det første møde. Langsigtede effekter: 2 år efter første møde. Vi betragter børn og unge som indskrevet i Idrætsprojektet, når barnet eller den unge har takket ja til at være med, eller når myndighedens sagsbehandler har tilknyttet Idrætsprojektet til indsatsen med det første mål at indhente samtykke fra det deltagende barn eller unge. Vi måler effekterne med udgangspunkt i datoen, hvor samtykket fra barnet/den unge er givet, dvs. de kortsigtede effekter måles eksempelvis efter 2-3 måneder fra barnets eller den unges accept. Som oftest vil vi dog have haft forudgående kontakt med barnet eller den unge i form af motivations- og oplysningsarbejde. Vores målgruppe er stor og varieret, og de nedenstående effektkæder har således mange underpunkter, for at de kan rumme alle de forskelligartede effekter, som kan vidne om, at målet er nået. Ideen er, at nogle effekter viser sig hos nogle børn og unge, og andre effekter hos andre børn og unge bl.a. også afledt af den indsats, som barnet eller den unge modtager sideløbende fra andre instanser. Alle børn og unge vil således sandsynligvis ikke udvise alle effekter i forhold til en given målsætning. Effektkæde 1 i forhold til målsætning 1: Målsætning 1: Idrætsprojektet arbejder for at hjælpe børn og unge med at ændre deres handle- og tankemønstre via aktiviteter og fællesskab Kortsigtede effekter: føler sig motiveret til aktiviteter fra Idrætsprojektet. oplever at Idrætsprojektet er tilgængeligt og synligt. giver udtryk for drømme og ønsker i forhold til aktiviteter, og sammen med Idrætsprojektet finder han/hun muligheder for at indfri dem. 2
3 deltager i aktiviteter med Idrætsprojektet. Mellemlangsigtede effekter: mærker en positiv og foretrukken udvikling. oplever, at Idrætsprojektet altid følger op på og overholder aftaler. opdager og bliver opmærksom på egne styrker og ressourcer i samarbejde med Idrætsprojektet. tager selv initiativ til at kontakte Idrætsprojektet i forhold til aktiviteter. opfatter sig selv som aktiv og handlende, med mulighed for at påvirke sig selv og sin situation i et positivt samvær med andre. oplever kontinuerlig støtte fra Idrætsprojektets fællesskab. Langsigtede effekter: har ændrede vaner i forhold til kost, søvn og evt. misbrug. reflekterer over egen formåen og gør sig realistiske tanker om fremtidige muligheder. tager på egen hånd til aktiviteter, eventuelt med sit netværk, i Idrætsprojektet, Hele Vejen Rundt eller andre fritids-, skole-, uddannelses eller jobtilbud i civilsamfundet. oplever en øget sundhed, mere energi og overskud og generel veltilpashed ved aktiviteter med Idrætsprojektet. får mod på andre aktiviteter i civilsamfundet, gennem positive aktiviteter med Idrætsprojektet. oplever og beskriver sig selv som værende en del af et aktivt fritidsliv, et skoletilbud, uddannelsestilbud eller arbejdsmarkedet. oplever evt. sig selv som en ressource for andre børn og unge, som én der kan påvirke og motivere andre til at deltage i Idrætsprojektet eller andre fritids-, skole-, uddannelses eller jobtilbud. Effektkæde 2 i forhold til målsætning 2: Målsætning 2: Idrætsprojektet inddrager børn og unges nuværende netværk og arbejder for, at børn og unge kan skabe nye og holdbare netværk, der rækker ind i voksenlivet. Kortsigtede effekter: oplever åbenhed og får mulighed for at invitere sit netværk med til aktiviteter med Idrætsprojektet. oplever, i kraft af aktiviteter med Idrætsprojektet, alternativer til samværsformer med sit netværk. føler sig velkommen i Idrætsprojektets netværk. Mellemlangsigtede effekter: Barnets/den unges netværk deltager ind imellem i aktiviteter med Idrætsprojektet. Barnet/den unge oplever, at Idrætsprojektet spotter, udvikler og bakker op om netværkets mulighed for deltagelse i aktiviteter. 3
4 Barnet/den unge kommer ud i andre sociale arenaer via aktiviteter med Idrætsprojektet, hvor der vil være muligheder for at møde mennesker og skabe nye netværk. Langsigtede effekter: Oplever, at Idrætsprojektet er et engageret, vedholdende netværk ikke et midlertidigt institutionelt behandlingsnetværk. Udvider og fornyer sit eget netværk via aktiviteter med Idrætsprojektet. Barnets/den unges netværk er bevidst om, at det altid kan deltage i Idrætsprojektets aktiviteter og oplever, at fællesskabet i organisationen altid står til rådighed. Effektkæde 3 i forhold til målsætning 3: Målsætning 3: Idrætsprojektet bygger bro fra børn og unge på institution/tilbud/hjem/område til civilsamfundet og arbejder for at motivere og forberede dem til deltagelse i fritids-, skole-, -uddannelses eller jobtilbud. Kortsigtede effekter: er åben for, at Idrætsprojektet kan fortælle om civilsamfundets aktivitetsmuligheder. giver udtryk for drømme og ønsker i forhold til fritidslivet, skoletilbud, uddannelsestilbud eller arbejdsmarkedet deltager i aktiviteter med Idrætsprojektet, som forberedelse til senere deltagelse i civilsamfundet. Mellemlangsigtede effekter: oplever at blive fagligt, socialt og/eller praktisk klædt på til deltagelse i fritidsliv, skole, uddannelse eller beskæftigelse gennem deltagelse i aktiviteter med Idrætsprojektet. oplever, at Idrætsprojektet igangsætter tiltag i forhold til barnets/den unges ønsker og drømme om deltagelse i prosociale fællesskaber i civilsamfundet. lader sig følge og kommer til fritidsaktiviteter, i skoletilbud, i uddannelsestilbud, i praktik eller beskæftigelse i civilsamfundet. gør sig modtagelig for støtte fra Idrætsprojektet til at fastholde sine aktiviteter eller finde nye alternative aktivitetsmuligheder. Langsigtede effekter: opsøger selvstændigt aktiviteter alene eller med sit netværk i Idrætsprojektet eller andre fællesskaber og tilbud i civilsamfundet. oplever en udvikling fra drøm til virkeliggørelse, f.eks. i forhold til deltagelse i fritidsaktiviteter og skolegang. oplever og beskriver sig selv som en del af et aktivt fritidsliv, skolen, en uddannelse eller en 4
5 arbejdsplads. Effektkæde 4 i forhold til målsætning 4: Målsætning 4: Idrætsprojektet arbejder for, at børn og unge kan udvikle deres kompetencer i fritidslivet, i skolen/uddannelse eller på arbejdsmarked med henblik på, at de senere kan overføre og anvende disse kompetencer i andre sociale arenaer. Kortsigtede effekter: er med på, at Idrætsprojektet italesætter ressourcer og styrker, som barnet/den unge udviser i aktiviteterne med Idrætsprojektet. accepterer, at der sættes fokus på deres ressourcer og kompetencer. er med på, at Idrætsprojektet begynder at fortælle andre herunder f.eks. sagsbehandler eller forældre om de ressourcer og kompetencer, som barnet/den unge fremviser i aktiviteter med Idrætsprojektet. Mellemlangsigtede effekter: begynder selv at fortælle andre i sit netværk om kompetencer og ressourcer, som kommer frem i aktiviteter med Idrætsprojektet. begynder at få øje på, hvordan disse ressourcer kan hjælpe ham/hende på andre områder af livet. Langsigtede effekter: har en stærk fortælling om sig selv som en person, der har styrker og ressourcer, som kan gavne ham/hende på flere områder af livet. Identifikation af indsatser Idrætsprojektets overordnede indsats og metode Idrætsprojektets indsats tager udgangspunkt i en fælles aktivitet idræt, bevægelse, madlavning, musikundervisning, lektiehjælp m.m. Idrætsprojektet er inspireret af den narrative tilgang, idet vi arbejder for at fortælle alternative, foretrukne fortællinger om barnet/den unge med udgangspunkt i de fælles aktiviteter. Selvvalgte og engagerende aktiviteter har i sig selv en positiv effekt på bl.a. velbefindende, kognitive evner og koncentrationsevne, og denne effekt kan komme i fokus via den narrative tilgang, som gør det muligt at tykne spæde, men ønskede fortællinger om f.eks. engagement, motivation, succes, glæde og deltagelse. Hermed skabes grundlaget for en positiv og foretrukken selvopfattelse og en tro på, at det er muligt at påvirke egen livskvalitet og livssituation. Frivillige 5
6 Idrætsprojektets frivillige uddannes gennem Idrætsprojektets eget akademi gennem kurser og uddannelser, der tager udgangspunkt i Idrætsprojektets metode. De frivillige fungerer som support på den socialpædagogiske indsats de ansatte udfører både de individuelle træninger og på træninger i fællesskab. Desuden varetager de frivillige praktiske opgaver ved større events. Idrætsprojektets medarbejdere står for sparring, coaching, vejledning og koordinering af de frivillige. De frivillige er hovedsageligt studerende fra pædagog- og læreruddannelsen, men vi inddrager også andre typer af frivillige. Desuden fungerer nogle af de tidligere indskrevne børn og unge og deres netværk, samt tidligere deltagere i beskæftigelsesindsatsen, også som frivillige. Samarbejde med fællesskaber i almen- og civilsamfundet Idrætsprojektet har et tæt samarbejde med en række foreninger, skoler og virksomheder i København, og arbejder hver dag for at udbygge netværket af samarbejdspartnere, som, på samme måde som vi, byder børn og unge med særlige behov velkommen i fællesskabet. Hele Vejen Rundt er et eksempel på en sådan forening. Hele Vejen Rundt er en idrætsforening, som er drævet af frivillige kræfter, og som er åben for alle. Hele Vejen Rundts mission er, at forsøge at bryde marginaliseringen børn og unge med særlige behov kan opleve i mødet med civilsamfundets fællesskaber. Det handler altså ikke om, hvor medlemmerne kommer fra, eller hvad de laver til dagligt, men om at byde alle velkommen. Den overordnede metodes 5 grundprincipper: Idrætsprojektet metode baserer sig på fem grundprincipper, som er grundlæggende for alt arbejde som udføres. Uanset hvilke specifikke målsætninger eller effekter, som ønskes, så afspejles grundprincipperne i indsatsen. 1. Frivillighed det er frivilligt for børnene/de unge, om de ønsker at deltage i Idrætsprojektet. Alle får tilbuddet om at deltage i Idrætsprojektet, men det er det enkelte barn eller den enkelte unge, der bestemmer, om han/hun vil deltage. Frivilligheden lægger fundamentet for barnets/den unges oplevelse af sig selv som aktivt handlende subjekt. Frivilligheden udgør et fundament for at den enkelte kan bevæge sig i en ny retning og tage ejerskab over processen. 2. Tålmodighed afspejler sig i alle indsatser og i al interaktion med børn, unge og voksne, familier, netværk, samarbejdspartnere, foreninger, osv. Alle indsatser starter med tålmodighed, og arbejder målrettet for at skabe struktur i deltagerens hverdag og skabe forståelse for regler og normer i civilsamfundet. 3. Fleksibilitet kommer til udtryk gennem 4 parametre: 1) Idrætsprojektet er fleksibel med tid og arbejder på skæve tidspunkter for at imødekomme ønsker til aktiviteter, men altid med målet om at afspejle normaliteten i samfundet. 2) Idrætsprojektet tilrettelægger altid indsatsen efter den enkeltes behov og justere løbende forløbet, hvis behovet ændrer sig. 3) Idrætsprojektet inddrager altid den enkeltes netværk i indsatsen og arbejder om muligt helhedsorienteret med familien. 4) Idrætsprojektet accepterer og respekterer samarbejdspartneres forskellige arbejdsgange og metoder og er bevidste om at alle indsatser udføres i samarbejde med andre. 4. Motiverende afspejler sig ved at Idrætsprojektet forfølger deltagerens ønsker og drømme og baserer motivationsarbejdet på disse. Målet er, at deltageren herved oplever en egen lyst til at ville træne, lære og deltage. Idrætsprojektet bruger ingen tvang eller unødigt pres, men i stedet en evig insisteren på at være sammen. 6
7 5. Tro, håb og tryghed fordi Idrætsprojektet tror på deltagerne. Fordi Idrætsprojektet håber på, at deltagerne vil bevæge sig sammen med os og andre prosociale fællesskaber. Fordi Idrætsprojektet håber, at kunne vedholde deltagerne i civilsamfundets fritidsliv, skole, uddannelse og beskæftigelse. Og fordi Idrætsprojektet skaber trygge rammer, som danner grundlag for trivsel og udvikling. Specifikke indsatser i forhold til de fire effektkæder I det følgende beskrives de mere specifikke indsatser, Idrætsprojektet leverer for at sikre, at de tilsigtede effekter opnås. Vi gennemgår systematisk indsatserne i forhold til de fire målsætninger og deres respektive effektkæder. Indsatser i forhold til effektkæde 1 og målsætning 1: Idrætsprojektet arbejder for at hjælpe børn og unge med at ændre deres handle- og tankemønstre via aktiviteter og fællesskab. Idrætsprojektet: er til stede, eller møder op på institution/tilbud/hjem/område. er synlige: Omklædte, klar og parat til aktiviteter (vi har f.eks. altid sportstøj på med logo). tager initiativet i mødet med barnet/den unge, netværket og samarbejdspartnere (vi giver f.eks. hånd og præsenterer os). motiverer barnet/den unge via sms, telefonopkald, sociale medier og personligt møde. introducerer barnet/den unge til Idrætsprojektets tilbud via en positiv, anerkendende og ligeværdig dialog. møder og kontakter kontinuerligt barnet/den unge. bruger tid sammen med barnet/den unge på at afklare dennes ønsker, drømme og ressourcer. finder det rette tilbud og person(er) i vores organisation til at samarbejde med barnet/den unge i forhold til barnets/den unges ønskede aktiviteter. laver opnåelige målsætninger for barnets/den unges aktiviteter, så sandsynligheden for succes optimeres. udvider gradvist de udfordringer, som vi giver barnet/den unge, så de passer bedst muligt til hans/hendes aktuelle formåen. samler op på, når udfordringen har været for stor, og barnet/den unge f.eks. viser det, ved ikke at dukke op. Så taler vi med barnet/den unge og justerer eventuelt indsatsen. bliver ved med at give udtryk for, at vi tror på barnet/den unge. er vedholdende og bliver ved at skabe muligheder for samvær med barnet/den unge. fokuserer på og italesætter barnet/den unges positive udvikling bl.a. via billeder og feedback til barnet/den unge efter træning pr. sms, telefon og/eller facebook. har fokus på før-og-nu og barnets/den unges udvikling (f.eks. hvad barnet/den unge kan mestre). arbejder på at spotte ressourcestærke børn og unge i målgruppen, som kan være hjælpetrænere for andre børn og unge og i organisationen herunder har vi et særligt øje for børn og unge, som ønsker at give tilbage og være noget for andre børn og unge. tilbyder uddannelser og kurser(f.eks. instruktøruddannelsen via Idrætsprojektets Akademi). 7
8 Indsatser i forhold til effektkæde 2 og målsætning 2: Idrætsprojektet inddrager børn og unges nuværende netværk og arbejder for, at børn og unge kan skabe nye og holdbare netværk, der rækker ind i voksenlivet. Idrætsprojektet: inviterer altid barnet/den unge til at tage venner/familiemedlemmer med til visse aktiviteter. sørger for når barnet/den unge tager netværk med til aktiviteter at dette netværk er bevidst om, at mange af Idrætsprojektets tilbud også gælder for dem. finder ressourcer og styrker i barnets/den unges netværk i forhold til fritidsaktiviteter, skole, uddannelse eller arbejde. introducerer barnet/den unge og netværket for nye positive aktiviteter at være sammen om. introducerer barnet/den unge til Idrætsprojektets netværk. motiverer og fastholder barnet/den unge og dennes netværk i aktiviteter, bl.a. ved at få netværkets kontaktoplysninger og også skrive og ringe til dem i forbindelse med aktiviteter. samarbejder med barnets/den unges netværket om at fastholde, motivere og støtte barnet/den unge i aktiviteter ved at informere og være synlige bl.a. på sociale medier omkring aktiviteter. er åbne over for løbende at inddrage mennesker fra barnets/den unges eget netværk. bidrager til skabelsen af nyt netværk, f.eks. i forbindelse med forberedelse og udførelse af events og aktiviteter. arbejder på at introducere barnet/den unge til civilsamfundets aktivitetstilbud, hvor andre fællesskaber muliggøres. sikrer, at barnet/den unge og netværket er bevidst om, at de altid kan deltage i Idrætsprojektets aktiviteter, og at fællesskabet i organisationen står til rådighed. mister aldrig fokus på det enkelte barn eller den enkelte unge og hans/hendes individuelle behov, selvom vi har et vedholdende fokus på at inddrage og tilbyde fællesskab. sikrer, at barnet/den unge er bevidst om, at han/hun altid kan deltage i Idrætsprojektets fællesskab ved at sige det pr. telefon/ når vi besøger dem og ved at invitere dem til aktiviteter bl.a. via sociale medier. Indsatser i forhold til effektkæde 3 og målsætning 3: Idrætsprojektet bygger bro fra børn og unge på institution/tilbud/hjem/område til civilsamfundet og arbejder for at motivere og forberede dem til deltagelse i fritids-, skole-, -uddannelses eller jobtilbud. Idrætsprojektet: forbereder og kvalificerer barnet/den unge til deltagelse i aktiviteter i civilsamfundet ved at introducere tilbud og muligheder, motivere og tale med barnet/den unge om hans/hendes ønsker og drømme i forhold til aktiviteter. sørger for de praktiske foranstaltninger i forbindelse med at starte i f.eks. et fritidstilbud (f.eks. indmeldelse, medlemskab, kontingentindbetaling og følge barnet/den unge til aktiviteter) eller praktik (arbejdstøj, sikkerhedsko, osv.) 8
9 fastholder og støtter barnet/den unge i fritids- skole- og praktiktilbud via eksempelvis personlig træning, lektiehjælp eller andet. fastholder og støtter op om, at barnet/den unge selvstændigt kan passe sine aktiviteter, f.eks. ved at følge barnet/den unge. integrerer barnet/den unge i idrætsforening, aftenskole og/eller andre fritidstilbud, integrerer barnet/den unge i skoletilbud eller integrere den unge i praktik- eller jobtilbud. finder en løsning og evt. et andet aktivitetstilbud, hvis barnet/den unge oplever udfordringer i aktivitetstilbuddet og/eller i forhold til aktiviteten, der ikke umiddelbart kan løses. opsøger faciliteter og partnerskaber og sørger for et løbende samarbejde med dem for at sikre, at barnet/den unge får de samme muligheder i civilsamfundet som andre børn og unge. tilbyder uddannelser og kurser(f.eks. instruktøruddannelsen). Indsatser i forhold til effektkæde 4 målsætning 4: Idrætsprojektet arbejder for, at børn og unge kan udvikle deres kompetencer i fritidslivet, i skolen/uddannelse eller på arbejdsmarked med henblik på, at de senere kan overføre og anvende disse kompetencer i andre sociale arenaer. Idrætsprojektet: har fokus på det gode møde : giver hånd og introducerer sig selv og Idrætsprojektet og sætter allerede i første samtale fokus på barnets/den unges eventuelle positive tidligere erfaringer med aktiviteter. italesætter løbende barnet/den unges ressourcer og succeser over for barnet/den unge. giver feedback til barnet/den unge efter træning pr. sms, telefon og/eller facebook. er kontinuerligt i dialog med de professionelle samarbejdspartnere: feedback om barnet/den unges ressourcer. dokumenterer med billeder af barnet/den unge under aktiviteter med Idrætsprojektet, hvilke ressourcer og styrker barnet/den unge udviser. Billederne kan bringes ind i andre livsrum (f. eks. i familien) og kan også bruges som motivator inden næste træning. Fokus på før-og-nu og barnets/den unges udvikling (f.eks. hvad barnet/den unge kan mestre). Tilbyder barnet/den unge perspektiver på, hvordan hans/hendes styrker og ressourcer allerede bruges i/ vil kunne bruges i andre sociale arenaer. Forventningsafstemmer med og forbereder barnet/den unge, når han/hun skal introduceres for sociale arenaer. Eksponerer barnet/den unge for sådanne arenaer i forhold til deres individuelle kapacitet. Følger barnet/den unge ud i andre sociale arenaer, hvor hans/hendes ressourcer kan bruges og øves. Skaber fællesskab med barnet/den unge omkring det, der kan være svært fx at komme af sted til træning via bl.a. almengørelse. Lærer barnet/den unge at kommunikere om bl.a. afbud. Kommunikerer verbalt hele tiden i løbet af træningen og hjælper barnet/den unge med at sætte grænser for, hvad der er passende at tale om i den givne situation, og hvad barnet/den unge evt. i stedet bør tale med sin kontaktperson/en anden voksen om. 9
10 Organisatorisk kapacitet Midler til træningsudstyr til Idrætsprojektet og børn og unge. Midler til kontingenter til børn og unge. Cykler samt biler og busser, som kan transportere medarbejdere, frivillige og udstyr til aktiviteter. Fokus på fortsat rekruttering af frivillige, særligt fra uddannelsessteder i København. Midler til formidling om f.eks. aktiviteter og rekruttering af frivillige. Sikre at nye frivillige bliver screenet ved en opstartssamtale, hvorved der bliver indhentet straffeog børneattest, underskrevet tavshedserklæring og samarbejdsaftale. Eget akademi med mulighed for uddannelse og opkvalificering af deltagere, frivillige og ansatte. holde arrangementer for at styrke det sociale fællesskab i organisationen. løbende coaching, supervision og vejledning af fast personale og frivillige. udvikle og afholde uddannelser, workshops og andre initiativer med udgangspunkt i metoden. Adgang til kontor-, møde, hal- og træningsfaciliteter mange steder i København. Telefoner, computere, tablets og vpn-forbindelse til fast personale. Midler til efteruddannelse. 10
IDRÆTSPROJEKTETS FORANDRINGSTEORI, juni 2015
IDRÆTSPROJEKTETS FORANDRINGSTEORI, juni 2015 Idrætsprojektets forandringsteori er bindeleddet mellem strategi og praksis; en teori om den forandring, som organisationen vil skabe for målgruppen. Idrætsprojektet
Læs mereHåndbogen for medlemmer
Håndbogen for medlemmer Kære medlem af Idrætsprojektet For at gøre det hele lidt mere overskueligt, er denne håndbog udarbejdet til at give en kortfattet introduktion til en række almene praktiske ting,
Læs mereHÅNDBOGEN FOR MEDLEMMER
HÅNDBOGEN FOR MEDLEMMER 2018 Kære medlem af Idrætsprojektet For at gøre det hele lidt mere overskueligt, er denne håndbog udarbejdet til at give en kortfattet introduktion til en række almene praktiske
Læs mereIDRÆTSPROJEKTETS FORANDRINGSTEORI, september 2014
IDRÆTSPROJEKTETS FORANDRINGSTEORI, september 2014 Idrætsprojektets forandringsteori er bindeleddet mellem strategi og praksis; en teori om den forandring, som organisationen vil skabe for målgruppen. Idrætsprojektet
Læs mereStrategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune
Strategi for Handicap & Psykiatri Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereGyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede
1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereBrønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK
Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK Ønsket er, at politikken skal fremstå vedkommende, relevant, værdifuld og retningsskabende for hele området Forord Brønderslev Kommune har en ambition om,
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereLivet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab
Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Indhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer... 7 Mestring og medansvar... 8 Beskæftigelse og uddannelse...
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereFORBEREDELSESSKEMA inden det første besøg i forbindelse med godkendelse af nyt tilbud
FORBEREDELSESSKEMA inden det første besøg i forbindelse med godkendelse af nyt tilbud Baseret på socialtilsynenes kvalitetsmodel til brug ved nygodkendelser af tilbud. Ansøger bedes beskrive hvordan de
Læs mereFrivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme
Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er fri vilje og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund Kommune...7
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP
SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereDen Frivillig Gældsrådgivning Skive
Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Indledning Dette notat beskriver et forslag til etablering af en frivillig gældsrådgivning i Skive. Formål, indhold og organisering er kort beskrevet, ligesom der er
Læs mereEN NY SOCIALSTRATEGI
EN NY SOCIALSTRATEGI Socialstrategien er de politiske visioner for det sociale arbejde i København for børn, unge og voksne med sociale og psykiske udfordringer eller et handicap. Socialstrategien skitserer
Læs merePolitik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune
Politik for frivilligt socialt arbejde Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune Forord I Solrød Kommune er vi privilegerede. Vi har et alsidigt og stærkt frivilligt socialt engagement.
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereBørn og unge er fundamentet for fremtiden!
SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig
Læs mereLivsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune
Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber
Læs mereFAMILIENETVÆRK. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj. og Ishøj Kommune [SEPT. 2013] RødeKors.dk
FAMILIENETVÆRK [SEPT. 2013] Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj og Ishøj Kommune RødeKors.dk INDHOLD 1 Data vedrørende samarbejdspart i kommunen... 3 2 Data vedrørende Røde Kors-afdelingen
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereLivet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019
Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8
Læs mereUdvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget
Udvalgsplan 2014-2017 for Velfærds- og Sundhedsudvalget FØRSTEBEHANDLING VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalgets ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive
Læs mereUDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi
UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi Forord Odder Kommunes indsats- og anbringelsesstrategi retter sig primært mod børn og unge, hvis udvikling og trivsel ikke alene kan sikres gennem
Læs mereBalance mellem skole og eliteidræt - et dialogredskab. Highfive!
Balance mellem skole og eliteidræt - et dialogredskab Highfive! Et dialogredskab Highfive -folderen er et dialogredskab, som viser, hvordan man kan skabe et godt børneliv for elever, der dyrker eliteidræt.
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereEvaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN
Læs mereSERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE
SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE Vestmanna Allé 8 Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Mentorstøtten er et individuelt
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereMaglesøhus - Et døgntilbud til børn og unge med behandlingsbehov
Tryghed, omsorg & beskyttelse Maglesøhus - Et døgntilbud til børn og unge med behandlingsbehov Maglesøhus er et privat bosted, behandlingssted samt botræningstilbud, til børn og unge i alderen 12-26 år.
Læs mereHandicappolitik. Lige muligheder for alle
Handicappolitik Lige muligheder for alle Forord Dette er den 3. udgave af Frederikshavn Kommunes Handicappolitik siden kommunesammenlægningen i 2007. Handicappolitikken er blevet til i en fælles indsats,
Læs mereVærdierne ind under huden... 2. Overensstemmelse mellem værdier og adfærd... 2. Vi sætter ord på værdierne... 3
Vore værdier Indholdsfortegnelse Brug indholdsfortegnelsen til at komme hurtigt frem til et bestemt afsnit ved at klikke på den ønskede linie. Fra de enkelte sider kommer du hurtigt tilbage til indholdsfortegnelsen
Læs mereUddannelsesplan for PAU elever 2014
Kære Elev Velkommen til Vi glæder os til at lære dig at kende og håber på et godt samarbejde. På de følgende sider kan du læse om hvad vi står for og hvilke krav og forventninger du kan stille til os og
Læs mereEvaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET
Læs mereNæstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik
Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5
Læs mereUdkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune
Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune 2019 2022 Strategiens afsæt Udviklingen på arbejdsmarkedet går stærkt i disse år, ledigheden er faldende og flere bliver en del af arbejdsmarkedet.
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereBrydes en døgninstitution for unge under VIFU
DØGN Brydes en døgninstitution for unge under VIFU DØGNANBRINGELSE INTERNE & EKSTERNE VÆRELSER EFTERVÆRN OMSORG KONTINUITET VEDHOLDENHED Fleksibel, målrettet og individuelt tilrettelagt døgnanbringelse
Læs mereViborg Kommune i bevægelse
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereEvaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER
ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb
Læs mereSammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereMedborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik
Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereFAMILIENETVÆRK. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Egedal. og Egedal kommune 15. MAY RødeKors.dk
FAMILIENETVÆRK 15. MAY 2019 Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Egedal og Egedal kommune RødeKors.dk INDHOLD 1 Data vedrørende samarbejdspart i kommunen/anden samarbejdspart...3 2 Data vedrørende
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere
Læs mereIndholdsfortegnelse IDRÆTSPROJEKTET
IDRÆTSPROJEKTET TILBUD 2017 1 IDRÆTSPROJEKTET TILBUD 2017 2 3 Klik for at gå tilbage til denne side Klik for at gå til side INDHOLD Idrætsprojektet... 6 Fritidspakken... 14 Familiepakken... 20 Ingen Pauser
Læs mereJobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015
Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,
Læs mereMISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV
NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget
Læs mereMission Værdier Visioner
Mission Værdier Visioner 2 MISSION VÆRDIER VISIONER Udgivet af: Psykiatrien i Region Nordjylland, juni 2009 Illustrationer: Marianne Lipschitz Jørgensen Layout/Tryk: PrinfoAalborg/Vester Kopi 3 INDHOLD
Læs mereHandicap politik [Indsæt billede]
l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs merelev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune
lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereUdvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget
Udvalgsplan 2014-2017 for Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune
Læs mereUdvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED
Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mere10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber
10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet
Læs mereForebyggende indsatser for unge og familier
Kontakt og visitation For henvendelser vedr. visitation: Leder af VIFU Forebyg Bo Rasmussen 3113 7620 eu3t@kk.dk Leder af VIFU Kristian Skow Hopp 3118 6910 b74m@kk.dk For øvrige henvendelser og spørgsmål:
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereKalundborg kommune marts Handicappolitik
Kalundborg kommune marts 2009 Handicappolitik Grundlag og strategi: Kalundborg kommunes Handicappolitik opstiller en række prioriterede mål for udvalgte politikområder, hvilke tager udgangspunkt i FN s
Læs merePolitik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp
Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug
Læs mereForebyggelsesstrategi Sammen om børnene og de unge
Forebyggelsesstrategi Sammen om børnene og de unge 1 en nye forebyggelsesstrategi bygger på tankegangen om den rigtige indsats på det rigtige tidspunkt. Det stiller store krav til, at den enkelte medarbejder
Læs mereForeningsMentor i Tilst
ForeningsMentor i Tilst Projektresumé ForeningsMentor i Tilst har til formål at hjælpe børn og unge i udsatte positioner med at få en aktiv fritid. Frivillige foreningsmentorer bygger bro mellem foreninger
Læs mereUdkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme
Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereEN BY MED PLADS TIL ALLE
BY MED PLADS TIL ALLE SOCIALSTRATEGI 2018 BY MED PLADS TILINDHOLD ALLE 4 8 VÆRDIGT HELSTØBT OG LANGSIGT LØSNING SELVSTÆNDIGT SUND OG FAGLIGT STÆRK ORGANISATION 6 10 INTRODUKTION København skal være en
Læs mereSammen om trivsel Børne- og ungepolitik
Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige
Læs mereSTRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED
STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg vil vi skabe et arbejdsmarked i Odense præget af socialt ansvar og med
Læs mereStrategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019
Strategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune har et stort fokus på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:
Læs mereLigeværd Vejlbjergvej 8A, 8240 Risskov Tlf
www.ligevaerd.dk Ligeværd Vejlbjergvej 8A, 8240 Risskov Tlf. 86 20 85 70 Ligeværd mere værd Ligeværd ønsker at opnå et mere inkluderende samfund. Herved bliver vore borgere med særlige behov ligestillede
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap
Læs mereSagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens
Læs mereBilag 1. Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud
Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud Bilag 1 Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i sociale tilbud ved
Læs mereEn kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner
GLADSAXE KOMMUNE Kultur og Fritid Bilag 2: og hovedpointer fra arbejdsgrupper NOTAT Dato: 4. juni 2012 Af: Helena Jørgensen En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde Borgerne stiller større krav
Læs mereen by med plads til alle
by med plads til alle SocialStrategi 2018 by med plads til alle indhold 4 Et værdigt liv en helstøbt og langsigtet løsning Et selvstændigt liv 6 en sund og fagligt stærk organisation 10 introduktion København
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereGladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet
Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning
Læs mere- Projektbeskrivelse
- Projektbeskrivelse Baggrund og formål X-Mændene er en gruppe af unge voksne mænd bosiddende i og omkring Urbanplanen på Amager. Gruppen består af seks ildsjæle der arbejder for et socialt godt lokalsamfund.
Læs mereBørn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.
Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende
Læs mereBørn og unge former fremtiden
Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Høringsmateriale, godkendt af Børne- og Undervisningsudvalget 20. marts 2018 1 Indhold Indledning... 3 VISION... 4 Børn og unge
Læs mereStrategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,
Læs mereAlkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne
Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor
Læs mereMatchrace: Billederne i folderen er fra september 2018, hvor lederne i Djurslands Bank prøvede kræfter med at sætte kurs, at arbejde sammen og med at
Ledelsesværdier Matchrace: Billederne i folderen er fra september 2018, hvor lederne i Djurslands Bank prøvede kræfter med at sætte kurs, at arbejde sammen og med at koordinere den samlede indsats. Billederne
Læs mereErfaringer fra projekt. Kattunneq
Erfaringer fra projekt Kattunneq opkvalificering af grønlandske krisecentre i 2014-2019 Kattunneq Når kvinder og børn flytter på krisecenter, har de behov for mere end et sikkert, midlertidigt sted at
Læs mere