Banken - sådan skaber du det bedste samarbejde. 6. Juni 2011

Transkript

1 Banken - sådan skaber du det bedste samarbejde 6. Juni 2011

2 Min baggrund Carlo Chow Erhvervserfaring: Bankuddannet 30 års erfaring fra den finansielle sektor 18 år på direktionsniveau, heraf 12 år som adm. direktør Projektleder og EW-konsulent i Væksthus Hovedstadsregionen Uddannelse: Executive Management Programme, INSEAD Executive MBA Cand.merc. i ledelse, strategisk og finansiel planlægning HD i Regnskabsvæsen Statsaut. ejendomsmægler og valuar

3 Har været hele turen igennem banken - så spørg om alt med penge

4 Præsentationen besvarer tre spørgsmål Hvad vurderer banken, når de modtager en låneforespørgsel fra en virksomhed? Hvordan fungerer det daglige samarbejde mellem bank og virksomhed, og hvad skal man være opmærksom på? Hvilke håndtag kan banken dreje på, hvis et engagement kører skævt og hvilke gode råd kan gives?

5 Banken ønsker følgende informationer

6 Låneforespørgsel og kreditpolitik Afbalancering mellem risiko og indtjening: Risici og sikkerhed: Er investeringen fornuftig? Er ledelsen kompetent? Hvor meget kapital er der brug for? Hvad er den forudkalkuleret risiko, og hvilken sikkerhed kan banken få? Indtjening og gode kundeforhold: Fastholde og øge antallet af gode kunder Fastholde og øge forretningsomfanget med kunderne (udlån, indlån,følgefor.,balance II) Skabe øget indtjeningen på kunderne Kvalificeret og velunderbygget lånesagsbehandling Skelner mellem Ærlige tab og Ærgelige tab

7 Kunder der ikke ydes kredit til. Der er registreret i RKI Kreditinformation Der er registreret i checkmisbrugerkartotektet Hvorpå banken tidligere har konstateret tab Der er kendt som konkursryttere Hvis omdømme og fortid er af en sådan karakter, at forretningsforbindelse kan skade bankens anseelse Der er registreret som uønskede Der ikke vil forsyne banken med tilstrækkelige oplysninger til sikring af en kvalificeret kreditvurdering eller en efterfølgende tilstrækkelig engagementsvurdering Ikke deltage i finansielle transaktioner, som har eller kan skønnes at få offentlighedens negative bevågenhed Brancher med ekstraordinær stor konkursrisiko

8 Finansieringsbehov hos erhvervskunden Udgangspunkt: Dække ethvert finansieringsbehov Afbalanceret finansieringsstruktur: Egenkapital- og fremmedfinansiering Lang- og kortfristet gæld Bank, leasing, factoring, kreditforening og leverandørfinansiering Afvikling: HR: Det finansierede driftsøkonomiske alder, max. 20 år U: Finansiering af køb af virksomhed (særlig risici), max. 10 år De fleste banker vil være eneste bankforbindelse (helkundeforhold)

9 Kreditvurdering af erhvervskunden Kreditvurdering består i at vurdere viljen og evnen til at tilbagebetale lån Vilje Evne

10 Kreditvurdering af erhvervskunden Kreditvurdering består i at vurdere viljen og evnen til at tilbagebetale lån Vilje Evne Vurdering Stjernekunder. Potentiale. Plattenslagere. Afslag Har formentlig været gennem rådgivning Kræver dog rådgivning, vækstplaner, budgetsimulering Bliver frasorteret

11 Kreditvurdering bygger bl.a. på.. Revideret regnskabsmateriale Opdateret revideret balance Budgetforudsætninger og budget for kommende år Styrkeprofil Bankens strategi for engagementet Kreditgivningen baseres på bankens forventninger til de fremtidige forhold hos kunden og i mindre grad på historiske og familiemæssige forhold

12 Eksempel på en styrkeprofil

13 Bankens styrkeprofil vs. væksthjulet

14 Rating af erhvervskunder Formål: Hjælp til styring og overvågning af bankens kreditportefølje Sikre ensartet vurdering af bankens risiko på erhvervskunder Differentiere prissætningen Opnå et billede af porteføljens risikoprofil til brug ved opgørelse af solvensbehov Nøgletal: Årsregnskabsdata Vurdering af virksomhedsbeskrivelsen, herunder styrkeprofil Virksomhedens branche og udsigterne for denne branche Ratingklasser: 10 risikoklasser, der indgår i den samlede kreditvurdering.

15 Risikoklassificering af erhvervskunderne Ratingklasse 1 Ratingklasse 2 Ratingklasse 3 Ratingklasse 4 Ratingklasse 5 Ratingklasse 6 Ratingklasse 7 Ratingklasse 8 Ratingklasse 9 Ratingklasse 10 Uden risiko Minimal risiko Beskeden risiko Normal risiko Forøget risiko Risikobetonet Risikofyldt Riskofyldt Risikofyldt Default Kilde: Arbejdernes Landsbank, Risikorapport 2010 Rating viser, risikoen for at kunden indenfor en periode på 12 måneder defaulter

16 Opgørelse af blankoandel Engagement Engagement med Jens Hansen: Billån Boliglån Engagement med Hansen Export A/S: kr Kassekredit Anlægslån Ramme for terminsforretninger (5-10%) Konsolideret engagement i alt Sikkerheder ifølge sikkerhedsoversigt Blancoandel Blancoandel: I rimelig forhold til fremtidige indtjenings- og konsolideringsevne I rimelig forhold til den beregnede hæftende egenkapital Likviditetsmæssige situation samt balancens sammensætning indgår med stor vægt

17 Belåningsværdier af sikkerheder Belåningsværdi: Beregningsgrundlag x belåningsværdi/100 minus kontant indfrielsesbeløb på foranstående lån Sikkerhedstype Belåningsværdi % Indlån 100 Børsnoterede stats- og realkreditobligationer 95 Danske virksomhedsobligationer 80 Unoterede obligationer 0 Danske aktier noteret på godkendte børser 70 Udenlandske aktier noteret på godkendte børser 0-65 Aktier og anparter i koncernforbundne selskaber 0 Investeringsforeningsbeviser 85 Pantebrev i ejerboliger og fritidshuse 70 Gældsbreve 0 Ejerpantebrev i ejerbolig 80 Ejerpantebrev i fritidshus 70 Pantebrev i andelsbolig 80

18 Belåningsværdier af sikkerheder (forts.) Sikkerhedstype Belåningsværdi % Pantebrev i ubebyggede grunde 50 Pant i biler 70 Lystbåde 70 Virksomhedspant, fordringer (beregnes af seneste års laveste saldo) 40 Virksomhedspant, råvarer 0 Virksomhedspant, halvfabrikata 0 Virksomhedspant, færdigvarer 30 Ophørende livspolice 0 Pant i goodwill og lejerettigheder 0 Fakturabelåning 70 Kautioner / garantier fra stat, regioner, kommuner, Vækstfonden Kautioner fra EKF 80 Øvrige kautioner 0

19 Kaution for engagementet Sikkerheder Generelt Kaution Privat kaution Erhvervskaution Koncern Lån flere koncernselskaber Andre sikkerheder Ægtefælle Bemærkninger Banken ønsker højest opnåelig sikkerhedsmæssig afdækning Hovedregel: selvskyldnerkaution. Hvis flere solidarisk hæftelse Ikke erhvervsmæssig interesse udvise forsigtighed Hovedaktionær/anpartshaver: Som hovedregel skal hovedaktionær/anpartshaver påtage sig selvskyldnerkaution for alt mellemværende. Evt. kan kautionen beløbsbegrænses <> engagementets størrelse Moderselskabet afgiver selvskyldnerkaution for dets datterselskabers forpligtelser over for banken. Og den ultimative ejer for moderselskabet Krydshæftelse og krydsdækning både for så vidt angår sikkerheder og selvskyldnerkautioner Styringspant så andre ikke disponerer mod bankens interesse Tinglyste pantsætningsforbud Tilbagetrædelseserklæringer Hvis aktivet tjener til fælles brug eller begge ægtefæller er aktive i virksomheden, da også selvskyldnerkaution af ægtefælle/samleverske

20 Prissætning af engagement Generelt: jo bedre (let realisable) sikkerheder => jo mindre blankoandel = > jo mindre egenkapitalbinding og jo større indtjening pr. kapitalbindingskrone Opgørelse af rentemarginal: Pengeinstitut er en fantastisk forretning. Man tjener i weekenderne, i ferierne og det er lige før, man tjener flere penge, når der lukket. Rentesats Udlån 7 % Indlån 1 % Rentemarginal 6%

21 Prissætning af engagement Generelt: jo bedre (let realisable) sikkerheder => jo mindre blankoandel = > jo mindre egenkapitalbinding og jo større indtjening pr. kapitalbindingskrone Opgørelse af rentemarginal og dækningsbidrag: Pengeinstitut er en fantastisk forretning. Man tjener i weekenderne, i ferierne og det er lige før, man tjener flere penge, når der lukket. Rentesats Rentesats Udlån 7 % Omsætning 7 % Indlån 1 % Vareforbrug 1% Rentemarginal 6% Dækningsbidrag 700%

22 Forsikringsforhold Driftstab forsvarlig dækning? Netbankindbrudsforsikring? Anlæg forsvarlig dækning? Nøglepersoner og medarbejdere Dødsfaldsdækning Invaliditetsrisiko

23 Miljøforhold For at undgå at virksomheders miljøforhold kan medføre tab skal: 1. miljøforholdene undersøges 2. miljøforholdene skal beskrives i virksomheder med potentielle miljøproblemer

24 Præsentationen besvarer tre spørgsmål Delkonklusion (1): Kreditvurdering består af virksomhedens vilje og evne til at tilbagebetale lån. Kreditvurdering bygges på regnskaber, styrkeprofil, rating og blankoandel Hvordan fungerer det daglige samarbejde mellem bank og virksomhed, og hvad skal man være opmærksom på? Hvilke håndtag kan banken dreje på, hvis et engagement kører skævt og hvilke gode råd kan gives?

25 Samarbejdet med banken - kundeperspektiv Sparringspartner Åben og ærlig dialog Gennemførelse af transaktioner Flere kontaktpersoner afhængig af transaktionstype Evt. indlevering af regnskabsopfølgning Årlig genforhandling / rebevilling

26 Samarbejdet med kunde - bankperspektiv Løbende dialog med kunderne Minimere tab => tæt, decentral styring og central opfølgning på engagementer med tabsrisiko Identificere engagementer, der ønskes styrket eller afviklet. Rådgiver udarbejder handlingsplan for udvikling i kundeporteføljen Virksomhedsbeskrivelse og rating vurderes løbende, mindst en gang om året i forbindelse med rebevilling

27 Faresignaler i kundeforholdet Ønskescenarie: Bevilget kreditter for det næste år. Budget opfyldes. Minimum arbejde Faresignaler: Stort tidsforbrug på banale spørgsmål Hyppige ubevilgede overtræk Behov for returnering / afvisning af betalinger, f.eks. A-skat Dialog signalerer, der ikke er styr på bogføring og likviditet Hyppige låneforespørgsler om forhøjelser Udlæg foretages i bankens sikkerheder af efterstående panthaver Uventet indkaldelse til tvangsauktion Pludselig fald i antallet af transaktioner og eller saldo Manglende betalinger af pantsatte forsikringspolicer Markant resultatafvigelse i forhold til det indleverede budget

28 Rebevilling - Forbered dig godt til møde Dårlig eller ingen forberedelse til mødet med banken er ofte medvirkende til, at banker siger nej til at låne en virksomhed penge. Jo mere grundig og engageret, du er jo større tillid kan banken få til, at du kan overvinde svære tider, så de ikke mister deres penge. Et pengeinstitut lever af at låne penge ud til kunderne men overlever af at få disse tilbage igen

29 Skab et komplet øjebliksbillede Klargør opdateret materiale om din virksomheds økonomi: Seneste årsregnskab Opdateret balance Budgetopfølgning Budget for den kommende periode, der viser likviditetsbehovet Gældende strategiplan Ordrebog og oversigt over givne tilbud og mulige nye ordrer Undersøg om værdien af sikkerhederne for lån og kreditter, er faldet Præsentation af dit firmas profil, produkter og ydelser Ejerstruktur og organisationsstruktur Har du en personligt ejet virksomhed, så find seneste årsopgørelse fra SKAT, ægtefælles seneste lønseddel og privatbudget

30 Gør banken klar til mødet Du kan tage teten ved at sætte dagsordenen på bankmødet. Skriv en dagsorden: Hvad er vigtigt at få drøftet og få på plads i banken. Send dagsordenen til banken FØR mødet, så den kan sikre, at de rette specialister og beslutningstagere deltager i mødet. Send også dit opdaterede materiale tidsnok til, at banken kan nå at forberede sig

31 Skab hjemmebanefordele Inviter banken ud til din virksomhed og hold mødet der. Stil med lige så mange personer, som banken gør, for at skabe ligevægt omkring bordet. Vælg de relevante personer. Skab et godt førstehåndsindtryk ved at være velsoigneret og venlig. Hvis dit danske sprog ikke er så godt, så tag en med, der mestrer det bedre. Ikke præsentationer og materiale på engelsk Sørg for, at der ser pænt og præsentabelt ud i virksomheden

32 Se banken som en god kunde Vis rundt i firmaet og vis virksomhedens produkter Sørg for forplejning til mødet Fortæl hvordan virksomheden tidligere har overvundet svære tider Vis al din drivkraft og energi samt troen på virksomhedens fremtid Tal altid sandt og forti intet. Sig ordrebogen er tom, hvis det er. Start med det negative og parker det ved at forklare det. Fokuser så på alt det positive Undgå at provokere banken ved at gå ind til mødet med en attitude, der signalerer, at du ser det som en selvfølge, at du får, hvad du forlanger.

33 Forklar de dårlige tal godt Tal taler ikke for sig selv. Især ikke,hvis de ikke ser så lovende ud. Men samtidig kan der være mange gode grunde til, at du fortsat tror på en sund udvikling i din virksomhed. Forbered dig derfor godt på at forklare årsagerne til de tal, banken formentlig også vil spørge kritisk til. Endnu vigtigere er det, at du erkender svagheder og beskriver, hvordan du vil løse udfordringerne. Forklar også budget og business case for dine løsninger. Brug virksomhedens økonomikyndige, revisor eller økonomisk rådgiver til at hjælpe dig, hvis dette ikke er din stærke side

34 Rebevilling vurderes ofte på kolde facts Positivt Resultat Kalkuleret risiko Svært (muligt ved ansvarlig kapital) Svært (muligt ved fuld dækket basis) Glem det Negativt Positiv Soliditet Negativ

35 Rebevilling vurderes ofte på kolde facts tkr. Positivt Resultat 0 Kalkuleret risiko Svært (muligt ved ansvarlig kapital) 0 Svært (muligt ved fuld dækket basis) Glem det Negativt tkr. Positiv tkr. Soliditet Negativ tkr.

36 Branchen vurderes som neutral af banken Stor forskel i indtjening og konsolidering i grossistleddet mens bankerne undgår detailbutikkerne Store bindinger i færdigvarelagre Store forudbetalinger til leverandører mv. Store udestående fordringer Forholdsvise store tab på debitorer Valutakursrisiko Operationel risiko Store huslejeforpligtelser (lagre, showroom mv.)

37 Vækstkaution en finansieringsmulighed Lån op til 10 mio. kr. Typisk lånestørrelse ca. 2 mio. kr. 75 % tabskaution af Vækstfonden Stiftelsesprovision på 2 % af lånebeløbet Løbende provision: 1,25 % af lånebeløbet Låneformål: Fornyelse og udvikling Ejerskifte Opstart af ny virksomhed Investeringer Driftsfinansiering i tilknytning til ovenstående formål

38 Eksportkaution og SMV-eksportgaranti Eksportkaution: For eksportvirksomheder og underleverandører Drifts- og oparbejdningskreditter i banken Max. 50 % af eksportomsætningen Max. kaution for 50 mio. kr. i eksportkredit Kaution af Eksportkreditfonden for 80 % af kreditterne Løbetid af kautionen op til 3 år Præmien beregnes individuelt Eksportgaranti, herunder SMV-garanti: Målrettet små og mellemstore virksomheder (< 250 ansatte og < 50 mio Euro i omsæt.) Tilbyde køber langfristet kredit for en konkret eksportordre (> 180 dage) Din virksomhed får pengene, når I leverer varen Banken får sikkerhed fra EKF for op til 100% af risikoen Præmien afhænger af risiko, varighed, køber og landets forhold

39 Optimering af arbejdskapital Køb af råvarer Salg af færdigvarer Kunde betaling Produktions- og lagertid Kundekredit Leverandørkredit Behov for arbejdskapital Optimering af arbejdskapital handler om at optimere processer for at mindske pengebindinger i debitorer og varelagre og opnå gode leverandørkreditter. Dette kan måles ved at anvende Cash Conversion Cycle (CCC), der er et udtryk for det antal dage, der går fra I foretager udbetalingen for den indkøbte råvare, til indbetalingen for færdigvaren modtages. CCC kan udtrykkes på følgende måde: Debitordage (DSO) + lagerdage (DIO) kreditordage (DPO) = x dage (behovet for arbejdskapital)

40 Inspiration, likviditetsforbedring Nedenstående tabel viser likviditetsforbedring p.a. ved forbedring af DSO (debitordage), DPO (kreditordage) eller DIO (lagerdage). Omsætning/ Vareforbrug Antal dage kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr.

41 Inspiration, rentebesparelse Nedenstående tabel viser rentebesparelse p.a. (ved en rente på 7 %) ved forbedring af DSO (debitordage), DPO (kreditordage) eller DIO (lagerdage). Omsætning/ Vareforbrug Antal dage kr. 671 kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr.

42 Inspiration, kontantrabatter Følgende tabel kan give et hurtigt overblik over renteomkostning eller -gevinst ved kontantrabatter: Bemærk: i tabellen er antallet af rentedage p.a. 360 Eksempel: 10 dage 2 % eller 30 dage netto = 20 dage => 36 % i rente

43 Factoring 80% belåning af udestående debitorer Likviditet med det samme Debitorstyring, indbetalinger og rykkerprocedure Selektiv debitorforsikring Kurssikring ved eksportsalg Online-løsning tilbydes af factoringselskabet Kan ikke gå sammen med virksomhedspant! medmindre banken fraskriver sig fordringspantet

44 Præsentationen besvarer tre spørgsmål Delkonklusion (1): Delkonklusion (2): Kreditvurdering består af virksomhedens vilje og evne til at tilbagebetale lån. Kreditvurdering bygges på regnskaber, styrkeprofil, rating og blankoandel En åben og ærlig dialog og et minimum af arbejde med virksomheden er at foretrække. Faresignaler kan få indflydelse på den årlige rebevilling. Vist eksempler på forskellige relevante finansieringsformer Hvilke håndtag kan banken dreje på, hvis et engagement kører skævt og hvilke gode råd kan gives?

45 Håndtag banken kan tage i brug Krav om månedlig budgetopfølgning Ikke dække likviditetsbehov, før virksomheden er på rette kurs Indsætte mentor / observatør i virksomheden. Rapportering til banken Kræve yderligere sikkerhed for engagementet Kræve indskud fra den eller de ultimative ejere Nedskrive maksimum for kreditterne Forhøje udlånsrenten, da risikoen er blevet større Indføre provision af maksimum, da styring af kunden er vokset Give kunde et par måneder til at finde et andet pengeinstitut Hvis aktierne er pantsat med stemmeretten, da indvælge bankens folk i bestyrelsen eller afsætte direktionen og indsætte ny direktør Hvis aktierne er pantsat med stemmeretten, da sælge aktier/anparter Hvis der er hensættelse på kunden, da tilbyde akkord mod indfrielse Opsige virksomhedens kreditter og realisere sikkerhederne Få ejeren som medspiller, hvis virksomheden skal afvikles. Tilbyd gulerod

46 Analyse viser store regionale forskelle Sp11. Har finanskrisen bevirket, at det er sværere at skaffe finansiering til din virksomheds aktiviteter? 1/2 Total Virksomhedens primære branche Mærker ingen forskel i pengeinstituttets adfærd Oplever det er meget svære at få et kortvarigt overtræk på KK Pengeinstituttet har nedskrevet min kredit Pengeinstituttet har forhøjet udlånsrenten på virksomhedens kassekredit Håndværk / byggeri 54,1% 15,8% 3,4% 10,6% 107 Handel/butik 64,0% 13,6% 1,0% 16,2% 155 Tjenestesektor (ex. advokat, revisor, reklamebureau, Webdes 79,3% 4,6% 1,9% 4,7% 152 Andet, noter venligst hvad: Antal 71,9% 6,0% 0,5% 10,2% 107 Køn Kvinde 77,0% 10,2% 1,2% 6,5% 168 Mand 63,8% 9,7% 1,8% 12,3% 353 Regioner Region Hovedstaden 67,7% 12,3% 2,4% 4,9% 166 Region Sjælland 63,7% 15,0% 0,9% 11,0% 80 Region Syddanmark 71,5% 9,0% 0,7% 11,7% 102 Region Midtjylland 63,6% 8,0% 2,9% 12,0% 109 Region Nordjylland 76,6% 1,6% 0,0% 19,7% 63 Total 68,1% 9,9% 1,6% 10,5% 521

47 Analyse viser store regionale forskelle Sp11. Har finanskrisen bevirket, at det er sværere at skaffe finansiering til din virksomheds aktiviteter? 2/2 Total Pengeinstituttet har indført provision af maksimum Pengeinstituttet har krævet yderligere sikkerhed Pengeinstituttet har opsagt virksomhedens kassekredit Andre grunde, notér Antal Virksomhedens Håndværk / byggeri 0,0% 1,7% 1,7% 12,8% 107 primære branche Handel/butik 0,0% 2,4% 1,4% 1,4% 155 Tjenestesektor (ex. advokat, revisor, reklamebureau, Webdes 0,4% 1,8% 0,4% 6,8% 152 Andet, noter venligst hvad: 0,0% 4,1% 0,7% 6,5% 107 Køn Kvinde 0,0% 1,3% 0,0% 3,7% 168 Mand 0,2% 3,0% 1,5% 7,6% 353 Regioner Region Hovedstaden 0,4% 1,3% 1,5% 9,6% 166 Region Sjælland 0,0% 4,9% 2,6% 1,9% 80 Region Syddanmark 0,0% 2,9% 0,0% 4,2% 102 Region Midtjylland 0,0% 2,1% 0,7% 10,7% 109 Region Nordjylland 0,0% 2,1% 0,0% 0,0% 63 Total 0,1% 2,4% 1,0% 6,4% 521

48 Hypoteser om analyseresultatet Nordjylland har flest, små selvstændige lokale pengeinstitutter Større konkurrence og større fleksibilitet Kreditgivning på baggrund af personlige relationer og mindre på likviditetsbudgetter og kolde facts Arbejdsløsheden og fluktuationer har været højere i Nordjylland Lavere lønninger, lavere husleje og mere stabil arbejdskraft giver relativt bedre regnskaber for nordjyske firmaer end i Hovedstaden I Nordjylland får man højere renter eller mere sikkerhed for den øgede risikoen frem for at nedskrive kreditten I Nordjylland er huspriserne ikke faldet så meget som i Hovedstaden Spar Nord Bank med markedsandel på 20-30% i Nordjylland har ekspanderet kraftigt i hele Danmark. Vækststrategi har betydet, at de formentlig ikke har strammet op på hjemmemarkedet.

49 Den korte version Send konen ned og forhandle med banken Flyt til Nordjylland, så er mulighederne for kredit større Skift branche til Tjenestesektoren. De har mærket finanskrisen Skift branche til Tjenestesektoren. De har mærket finanskrisen mindst.

50 10 gode råd til virksomheden 1. Ikke masseudsende låneansøgninger til andre PI, hvis man mangler likviditet 2. Adskil privat og erhvervsengagement af hensyn til konsolideringsreglerne 3. Undgå at blive registreret i RKI eller sørg for hurtigt at blive slettet igen 4. Underspil over for banken. Hold hvad I lover. Overopfyld budgetterne 5. Vær på forkant i god tid, hvis der er behov for overtræk eller kreditforhøjelse 6. Pantsat ikke alle aktiverne fra starten. Hav altid sikkerheder at tilbyde 7. Gå efter en beløbsbegrænset kaution især hvis der er flere ejere 8. Undgå af din ægtefælle påtager sig kaution og indgå evt. en ægtepagt 9. Indfør styringsværktøjer, så der hele tiden er overblik over økonomien 10. Vær altid godt forberedt til møder med banken og vær altid ærlig i dialogen

51 Præsentationen besvarer tre spørgsmål Delkonklusion (1): Delkonklusion (2): Delkonklusion (3): Kreditvurdering består af virksomhedens vilje og evne til at tilbagebetale lån. Kreditvurdering bygges på regnskaber, styrkeprofil, rating og blankoandel En åben og ærlig dialog og et minimum af arbejde med virksomheden er at foretrække. Faresignaler kan få indflydelse på den årlige rebevilling. Vist eksempler på forskellige relevante finansieringsformer Hvis virksomheder ikke performer, har banken mange håndtag at dreje på. Analyse viser, at virksomheder i Nordjylland behandles bedst under finanskrisen. Der gives 10 gode råd til virksomheder

52 Spørgsmål? Kontaktinformationer: Carlo Chow Telefon: