Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog ved Professionshøjskolen VIA University College i Ikast, Viborg og Thisted

Transkript

1 Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog ved Professionshøjskolen VIA University College i Ikast, Viborg og Thisted Akkreditering af eksisterende udbudssted Indstilling til Akkrediteringsrådet April 2013 Sagsnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog ved Professionshøjskolen VIA University College i Ikast, Viborg og Thisted 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på:

3 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 6 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstederne 10 4 Vurdering af de enkelte kriterier 13

4 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen VIA University Colleges udbud af uddannelsen til professionsbachelor som pædagog i Ikast, Viborg, Thisted. EVA indstiller udbudsstederne til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om de enkelte kriterier for relevans og kvalitet er opfyldt. (Se en kort oversigt over kriteriernes vurdering nedenfor. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 4). Indstillingen bygger desuden på en vurdering af antallet af problemer og deres karakter, om problemerne er forbundne, og i hvilken grad institutionen har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. Ekspertpanelet og EVA vurderer, at Professionshøjskolen VIA UC s udbud af uddannelsen til pædagog i Ikast, lever op til samtlige kriterier for relevans og kvalitet, og ønsker at fremhæve følgende: Udbudsstederne har en god kontakt med repræsentanter fra beskæftigelsesområderne, fx gennem studierådene, hvor repræsentanter fra kommuner og regioner og faglige organisationer drøfter centrale temaer for uddannelsen. Undervisere fra alle tre udbudssteder deltager i forsøgs- og udviklingsprojekter med inddragelse af repræsentanter fra professionen og har kontakt med professionen, fx gennem løbende samarbejde med praktikvejledere og undervisning af bl.a. pædagoger. Derudover indhenter underviserne viden om relevant forskning, bl.a. gennem deltagelse i konferencer og oplæg på de årlige konferencer for alle underviserne. Disse aktiviteter sikrer, at uddannelsen på de tre udbudssteder samlet set er baseret på ny viden fra professionen, udviklingsbaseret viden og viden fra forskning. Udbudsstedernes kvalitetsarbejde er velorganiseret og baseret på løbende inddragelse af bl.a. studerende, aftagere og praktiksteder. De tre udbudssteder har et fælles system til evaluering af undervisningen, der bl.a. omfatter, at længere fagforløb evalueres af de studerende både midtvejs og ved afslutningen. Udbudsstedernes undervisergruppe er velkvalificeret og holder sig fagligt ajour bl.a. gennem videndeling om forsøgs- og udviklingsprojekter og viden fra forskning på møder og konferencer for underviserne på alle tre udbudssteder. Tilrettelæggelsen og gennemførelsen af praktikken er hensigtsmæssig, og udbudsstederne sikrer, at de studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis, fx ved at de studerendes erfaringer fra praktikken løbende inddrages i undervisningen, og ved at de studerende udarbejder skriftlige opgaver på baggrund af de tre praktikperioder. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedernes dimittender har tilfredsstillende beskæftigelsestal. For at nedbringe og forebygge frafald på udbudsstederne har udbudsstederne iværksat en række tiltag, herunder en række studiestøttende aktiviteter i regi af studievejledningen. Dette er også med til at understøtte, at de studerende når uddannelsens mål for læringsudbytte i tilfredsstillende grad. Alt i alt vurderer ekspertpanelet, at den uddannelse, der udbydes på udbudsstederne, er af tilfredsstillende kvalitet. 4

5 Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstederne opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) Undervisere (kriterium 8) Praktik (kriterium 9) Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) Internationalisering (kriterium 12) Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Mere information Ekspertpanelets vurderinger af, om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 5

6 2 Indledning Denne akkrediteringsrapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen VIA University Colleges eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor som pædagog i Ikast,. Institutionen har valgt at lade de tre udbudssteder akkreditere samlet, og EVA har som følge heraf udarbejdet én akkrediteringsrapport med én samlet indstilling til Akkrediteringsrådet. I ekspertpanelets vurdering af, om de enkelte kriterier er opfyldt, fremgår det, om begrundelsen for vurderingen er fælles for de tre udbudssteder, og/eller om dele af begrundelsen kun gælder for udbudsstedet i hhv. Ikast, Viborg eller Thisted. Det skal i øvrigt bemærkes, at vurderingen af, om de enkelte kriterier er opfyldt, bestemmes af vurderingen af det udbudssted, som får den ringeste vurdering, og at der altså ikke er tale om et gennemsnit af vurderingerne for de tre udbudssteder. Denne praksis skyldes, at der er tale om minimumskriterier, dvs. kriterier, som hvert enkelt udbudssted skal opfylde. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbudsstederne. Se sidst i dette afsnit, hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeren træffer herefter beslutning om endelig godkendelse. Godkendelse gives til en institutions udbud af en uddannelse uden binding til geografiske steder, men under forudsætning af, at alle de steder, institutionen udbyder uddannelsen, er blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering er en faglig vurdering af, om et udbudssted lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 3 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbudsstederne. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består dels af professionshøjskolens skriftlige redegørelse og bilag og dels af de oplysninger, som ekspertpanelet og EVA har fået under besøgene på udbudsstederne. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbudsstederne, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for, hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af pædagoguddannelsen. De vejledende grænseværdier er fastlagt på baggrund af datamateriale, der er opgjort ens 6

7 på alle udbudsstederne. Der gælder samme vejledende grænseværdier for alle steder, hvor uddannelsen udbydes. Hvis et eller flere af udbudsstedernes nøgletal ligger over de vejledende grænseværdier, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold, som institutionen mener, har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende oplysninger, er den indgået i ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Om dette er tilfældet, fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4. Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt gælder for uddannelsen, og som er fastlagt i Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, BEK nr. 616 af 01/06/2012. Organisering Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af de krav, EVA stiller til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Janne Hedegaard Hansen, ph.d. i social- og specialpædagogik, cand.scient.pol. Lektor ved Insti-tut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Tidligere direktør i Fonden for Kvalitetsudvikling, Viden og Dokumentation og tidligere lektor ved pædagoguddannelsen på CVU Storkøbenhavn. Erfaring fra en lang række udviklings- og forskningsprojekter inden for det special- og socialpædagogiske område og fra konsulentopgaver og udviklingsprojekter vedrørende dokumentation, kvalificering og udvikling af pædagogisk praksis. Forfatter til en række publikationer og videnskabelige artikler inden for det pædagogiske fagområde. Kirsten Balle, cand.pæd., lærer. Skoleleder på Glostrup Skole. Tidligere uddannelseschef ved Professionshøjskolen UCC; har bl.a. bidraget til implementeringen af en ny pædagoguddannelse, tidligere rektor ved Roskilde Pædagogseminarium og tidligere underviser ved Pædagoguddannelsen i Jelling og Læreruddannelsen i Jelling. Forfatter til en række publikationer om evaluering, pædagogik og uddannelse. Maj-Brit Mørch Lützhøft, studerende ved Pædagoguddannelsen København, Professionshøjskolen UCC, specialiseringen mennesker med nedsat funktionsevne, linjefaget værksted, natur og teknik. Studievejleder og tutor ved Pædagoguddannelsen København, medlem af uddannelsesstedets fællesråd. Christian de la Porte Simonsen, cand.pæd. i almen pædagogik, pædagogisk diplomuddannelse, master i offentlig ledelse, pædagog. Chef for dagtilbud og læring i Holbæk Kommune. Tidligere daginstitutionschef, pædagogisk konsulent og faglig leder i Ballerup Kommune og tidligere dag-institutionsleder på daginstitutioner i Ballerup Kommune. Tidligere formand for uddannelsesudvalget for pædagoguddannelsen og tilknyttet efter- og videreuddannelser på Professionshøjskolen UCC. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. 7

8 Evalueringskonsulent Camilla Franzisca Hansen og evalueringskonsulent Hanne Maria Elsnab fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Specialkonsulent Christel Sølvhjelm har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet sådan: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) efter EVA s skriftlige vejledning fra april 2012, som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet og bedt institutionen om at indsende supplerende oplysninger ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på udbudsstederne. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen I Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. står der: 1, stk. 3. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 3. 7, stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 5. EVA indstiller et godkendt udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set er opfyldt. Stk. 6. EVA indstiller et godkendt udbud til betinget positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet 8

9 set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, jf. 15, stk Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. 9

10 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstederne Præsentation af uddannelsen på udbudsstederne Dette afsnit indeholder institutionens egen præsentation af udbudsstederne taget direkte fra institutionens redegørelse. Adresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på følgende adresser: Pædagoguddannelsen i Ikast Bøgildvej Ikast Pædagoguddannelsen i Viborg Prinsens Allé Viborg Pædagoguddannelsen i Thisted Lerpyttevej Thisted Studiets struktur Studiet ved Pædagoguddannelsen Midt-Vest udbydes i henholdsvis Ikast,. Studiet på de tre udbudssteder har sit fundament i samme studieordning, praktikhåndbog, eksamensguide mv. Desuden er studiet organiseret indenfor en fuldt integreret organisationsramme og studiestruktur. I det følgende redegøres kort for ledelsens særlige organisering, da denne er central for forståelsen af akkrediteringsredegørelsen. Studiet ved Pædagoguddannelsen Midt- Vest ledes af uddannelseslederen, som har det overordnede ansvar for studiet. Uddannelseslederen udgør i samarbejde med afdelingslederne for de tre udbudssteder i henholdsvis Ikast, Viborg og Thisted og lederen af PAU/det studieadministrative område ledelsesteamet. Ledelsesteamet har delegeret ledelsesopgaverne mellem sig på vegne af alle tre udbudssteder. Afdelingslederen i Viborg har særligt ansvar for planlægningen af pædagoguddannelsen Midt-Vest. Afdelingslederen i Ikast har særligt ansvar for eksamen for pædagoguddannelsen Midt-Vest. Afdelingslederen i Thisted har særligt ansvar for praktikken for pædagoguddannelsen Midt-Vest. Den administrative leder har særligt ansvar for de studieadministrative opgaver og særligt tilrettelagte udviklingsopgaver i pædagoguddannelsen Midt-Vest. Overblik over studiets sammensætning for udbudsstederne i Ikast,. Skemaet illustrerer studiets struktur mht. fagforløbenes rækkefølge og illustrerer ligeledes fagforløbenes forskellige længder. 10

11 De centrale fagområder De centrale fagområder er bekendtgørelsesfastsat, jf. bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog (BEK 1122 af 27/09/10). Uddannelsen er semesteropdelt og normeret til 3½ studenterårsværk, svarende til 210 ECTS-point. Fælles fagforløb for alle studerende er pædagogik (43 ECTS-point), dansk, kultur og kommunikation (28 ECTS-point), individ, institution og samfund (18 ECTS-point), praktikuddannelsen (74 ECTS-point), bachelorforløbet (12 ECTS-point) og det tværprofessionelle element (8 ECTS-point). Desuden skal alle studerende vælge et linjefag og et specialiseringsforløb. Der kan vælges et af følgende linjefag, svarende til 30 ECTS-point: værksted, natur og teknik (VNT), udtryk, musik og drama (UMD) eller sundhed, krop og bevægelse (SKB). Der kan vælges specialisering, svarende til 5 ECTS-point, ud over elementer fra pædagogik, linjefag og praktikuddannelse: børn og unge (B&U), mennesker med nedsat funktionsevne (MNF) og mennesker med sociale problemer (MSP). Antal studerende og undervisere på uddannelsen på udbudsstederne Antal indskrevne studerende aktuelt: Ikast 303 Viborg 642 Thisted 175 Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år Dato og årstal Antal optagne studerende Ikast Antal optagne studerende Viborg Antal optagne studerende Thisted 1/ / / / / / Antal undervisere og årsværk Ikast Viborg Thisted Antal undervisere Antal årsværk 8 28,5 8,5 11

12 De 3 udbudssteder har en fælles personalegruppe, og underviserne er organiseret i faggrupper på tværs af udbudsstederne, og flere undervisere underviser på alle tre udbudssteder. De centrale praktiksteder De centrale praktiksteder for pædagoguddannelsen er dagtilbud (herunder vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, SFO er, klubber), børnehaveklasser, skole-, dag- og døgntilbud for børn og unge med funktionsnedsættelser, dagtilbud med basisgrupper og støttetilbud for børn med sociale problemer, skole- og behandlingstilbud for børn og unge med sociale problemer, døgntilbud for børn og unge med sociale problemer, bosteder, arbejdstilbud og dagcentre for voksne med funktionsnedsættelser, bocentre og aktivitetstilbud indenfor socialpsykiatrien, bosteder, ambulatorier, rådgivningscentre og dagcentre for voksne med misbrug og andre sociale problemer, opsøgende projekter for hjemløse, asylcentre, sikrede afdelinger for unge med dom til anbringelse, krisecentre og familieinstitutioner samt opsøgende gadeteams for børn og unge. 12

13 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Fælles for de tre udbudssteder Ekspertpanelet konstaterer, at 5 % af udbudsstedernes dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens er ikke over den vejledende maksimumgrænse på 11 %, som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Det skal bemærkes, at datamaterialet ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i vurderingen. Gælder kun for udbudsstedet i Ikast For dette udbudssted er ledigheden blandt dimittenderne 5 %. Gælder kun for udbudsstedet i Viborg For dette udbudssted er ledigheden blandt dimittenderne 5 %. Da datamaterialet fra udbudsstedet i Viborg også omfatter dimittender fra pædagoguddannelsen i Thisted i 2010, er det samme datamateriale lagt til grund for vurderingen af begge udbudssteder. Gælder kun for udbudsstedet i Thisted For dette udbudssted er ledigheden blandt dimittenderne 5 %. Da datamaterialet fra udbudsstedet i Viborg også omfatter dimittender fra pædagoguddannelsen i Thisted i 2010, er det samme datamateriale lagt til grund for vurderingen af begge udbudssteder. 13

14 Dokumentation: Statistik over aktiviteten for nyuddannede dimittender fra professionsbacheloruddannelsen til pædagog er baseret på data fra Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, Uddannelsesstatistikkens Elevregister og Danmarks Statistiks Institutionsregister for Uddannelsesinstitutioner,

15 Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet, at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Fælles for de tre udbudssteder Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstederne har kontakt til et felt af aftagere, som er dækkende for de aftagere, uddannelsen retter sig mod. Aftagerfeltet omfatter pædagogiske tilbud inden for uddannelsens tre specialiseringsområder, fx dagtilbud for børn, døgntilbud for mennesker med funktionsnedsættelser og behandlingstilbud for mennesker med sociale problemer. Udbudsstederne har bl.a. kontakt med relevante aftagere gennem udbudsstedernes studierådsmøder, hvor repræsentanter fra hhv. kommuner og regioner og de faglige organisationer deltager sammen med undervisere, studerende og ledelsesrepræsentanter fra udbudsstederne. Studierådene mødes mindst to gange årligt, en gang lokalt på de tre udbudssteder og en gang samlet for alle tre udbudssteder. På studierådsmøderne drøftes bl.a. inddragelse af aftagere, centrale problematikker i forbindelse med praktikken og studentertilfredshedsundersøgelser. Afdelingslederne og uddannelseslederen deltager i studierådsmøderne. Udbudsstederne har i øvrigt kontakt med aftagere i form af kontakt med de respektive kommuner. Fx har udbudsstederne i Ikast og Thisted regelmæssige møder med repræsentanter fra børnog unge-afdelingerne i kommunerne. Udbuddene får desuden viden om aftagerfeltet gennem udbudsstedernes samarbejde med praktikstederne, bl.a. gennem kontaktlærernes besøg på praktikstederne i løbet af de studerendes praktik. Viden fra praktikstederne tilgår udbudsstedernes ledelse via kontaktlærerne og praktikkoordinatoren. Derudover får udbudsstederne viden fra aftagere om uddannelsens relevans via aktiviteter, der går på tværs af VIA s udbud af pædagoguddannelsen, bl.a. to-fire årlige møder i uddannelsesudvalget, hvor relevante aftagere drøfter uddannelsen og aftagerundersøgelser. Udbudsstederne er repræsenteret i uddannelsesudvalget af uddannelseschefen for pædagoguddannelsen på VIA. Viden tilgår også udbudsstederne gennem VIA s tænketank for fremtidens pædagoguddannelse, der skal give anbefalinger til en kommende fælles studieordning for alle VIA s udbud af pædagoguddannelsen. Udbudsstederne får desuden viden fra aftagerfeltet gennem samarbejde med Region Midtjylland, FTF Midtjylland og kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstederne har en tilfredsstillende kontakt med sine dimittender. Udbudsstederne har kontakt med uddannelsens dimittender gennem dimittendundersøgelser, som er blevet gennemført for alle hold, der dimitterede i januar 2011 og juni I disse undersøgelser besvarer dimittenderne bl.a. spørgsmål om deres læringsudbytte fra uddannelsen set i forhold til deres nuværende beskæftigelse og om uddannelsens kobling mellem teori og praksis. 15

16 Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstederne gennem ovenstående aktiviteter indhenter viden, der kan bruges til at sikre uddannelsens fortsatte relevans på udbudsstederne, og at ledelsen anvender denne viden. Udbudsstederne har redegjort for en række eksempler fra alle tre udbudssteder på, at viden indhentet fra aftagere og dimittender drøftes og anvendes af ledelsen. På udbudsstederne i blev der fx på baggrund af et ønske fra praktikstederne om, at de studerende fik et større kendskab til praksisfeltet inden valg af praktiksted, afholdt arrangementer i 2012, hvor praktikstederne kunne præsentere sig for de studerende inden deres valg af praktiksted. Et eksempel på brug af viden fra aftagerne på udbudsstedet i Ikast er, at et samarbejde med Ikast-Brande og Herning Kommuner om begrebet inklusion har ført til, at underviserne inddrager viden fra kommunerne om inklusion i undervisningen. Et eksempel på anvendelse af viden indhentet fra dimittenderne er, at ledelsen på baggrund af resultaterne af en dimittendundersøgelse om, at dimittenderne i mindre grad vurderede, at de havde anvendt ny viden og forskning i løbet af uddannelsen, bl.a. har besluttet at bruge faggruppemøder, lærerforsamlinger og lærerkonferencer mere målrettet til videndeling. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2 og følgende bilag: Bilag 2.01 Referat af mødet i arbejdsgruppen om samarbejdet mellem institutionsområdet og uddannelsesstedet (Ikast) Bilag 2.02 Referat fra møde mellem Thisted kommunes dagpasningsområde og pædagoguddannelsen Thisted Bilag 2.03 Forretningsorden for uddannelsesudvalget for pædagoguddannelsen i VIA Bilag 2.04 Medlemsliste over tænketanken for pædagoguddannelsen i VIA Bilag 2.05 Dimittendundersøgelse 2011 hold S07, Viborg Bilag 2.06 Dimittendundersøgelse 2011 hold S07, Ikast Bilag 2.07 Dimittendundersøgelse 2011, hold S07, Thisted Bilag 2.08 Dimittendundersøgelse forår 2012 hold V08, Viborg Bilag 2.09 Dimittendundersøgelse forår 2012 hold V08, Ikast Bilag 2.10 Gensyn med pædagoguddannelsen, Viborg Bilag 2.11 Arrangement for tidligere og nuværende studerende på pædagoguddannelsen, Ikast Bilag 2.12 Program for karriere og alumnedag for pædagoguddannelsen i Thisted Bilag 2.13 Koncept forn aftagerinddragelse, pædagoguddannelsen Midt-Vest, februar 2012 Bilag 2.14 Referat fra studierådsmøde 22/5-2012, Viborg Bilag 2.15 Invitation til fyraftensarrangement, Ikast Bilag 2.16 Referat af møde af mellem Ikast pædagoguddannelse og Ikast- Brande Kommune Bilag 2.17 Referat af indledende møde i arbejdsgruppen til fremme af samarbejdet mellem institutionsområdet og uddannelsesstedet, Ikast Bilag 2.18 Referat af studierådsmøde d , Thisted Bilag 2.19 Praktiktræf Pædagoguddannelsen i Viborg Bilag 2.20 Mail fra afdelingsleder Mette Nysted til Thisted Kommune af 26. juli 2012 Bilag 2.21 Studieaktivitetsmodellen Bilag 2.22 Referat af ledermøde d Bilag 2.23 Dagsorden for faggruppemøde Bilag 2.24 Referat af lærerforsamling d Bilag 2.25 Praktikopgave i 1. praktikperiode, 2010 Bilag 2.26 Praktikopgave 1. praktikperiode den pædagogiske relation 16

17 Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning: Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Fælles for de tre udbudssteder Ekspertpanelet vurderer, at underviserne på de tre udbudssteder løbende tilegner sig viden om centrale tendenser inden for udbuddets beskæftigelsesområder. Underviserne får bl.a. ny viden fra de relevante beskæftigelsesområder, i kraft af at flere af dem underviser pædagoger og pædagogmedhjælpere på efter- og videreuddannelse og derigennem får indblik i opgaver og udfordringer, der er aktuelle for pædagogisk arbejde. Viden fra efter- og videreuddannelsesaktiviteter formidles til de øvrige undervisere på udbudsstederne på bl.a. faggruppemøder. Ekspertpanelet vurderer, at det systematiske samarbejde mellem undervisere og praktikvejledere, som også kommer til udtryk i et nært samarbejde om den første praktikperiode, er en vigtig kilde til praksisnær viden for underviserne. Underviserne har kontakt med praktikstederne, bl.a. når de udarbejder læringsmål for praktikken i samarbejde med de studerende og praktikvejledere, og når de som kontaktlærere besøger de studerende i løbet af deres praktikperioder. Udviklingsprojekter som fx det treårige projekt Inklusion i teori og praksis, der blev gennemført i perioden , hvor undervisere samarbejdede med repræsentanter fra beskæftigelsesområderne, er også med til at give underviserne relevant viden. Nogle undervisere var direkte involveret i de delprojekter, mens andre får videreformidlet den viden, der indsamles på møder i faggrupperne eller i andre sammenhænge. Derudover inviterer udbudsstederne aftagere til at være gæsteundervisere, og de er ligeledes en kilde til, at underviserne får ny viden om centrale tendenser inden for beskæftigelsesområdet. Underviserne orienterer sig desuden i ny viden fra beskæftigelsesområderne via artikler og links formidlet af udbudsstedernes biblioteker. VIA udgiver to gange årligt onlinemagasinet Pædagogisk Extract, hvor underviserne bl.a. får viden om praksisfeltet formidlet af andre undervisere og videncentermedarbejdere. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3 og følgende bilag: Bilag 3.01 Tværprofessionelle dage oktober 2011 Bilag 3.02 Læseplan for sprogforløbet i DKK for 10D, Ikast Bilag 3.03 Praktikhåndbogen praktikken i pædagoguddannelsen Midt-Vest, august

18 Bilag 3.04 Læseplan for sprogforløbet hold V10x forår 2012 Bilag 3.05 Læseplan for individ i institutionen - institutionen i samfundet 10B, Ikast Bilag 3.06 Læseplan for specialiseringen 2011, Thisted Bilag 3.07 Æstetik og pædagogik-konference, workshopper. 18

19 Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Fælles for de tre udbudssteder Ekspertpanelet vurderer, at underviserne på udbudsstederne løbende tilegner sig relevant viden inden for de beskæftigelsesområder, som udbudsstederne er rettet mod. Underviserne får bl.a. denne viden gennem deltagelse i forsøgs- og udviklingsprojekter, deltagelse i lærerforsamlingsmøder og lærerkonferencer på tværs af udbudsstederne og brug af udbudsstedernes biblioteker. Undervisere fra alle tre udbudssteder har deltaget i forsøgs- og udviklingsprojekter i perioden Fx har en underviser fra Ikast deltaget i et projekt om musik for demensramte i regi af Videncenter for Omsorg, Liv og Aldring. Som led i projektet er der udarbejdet et kandidatspeciale, som anvendes i specialiseringsforløbet om mennesker med nedsat funktionsevne for studerende på udbudsstedet i Ikast. På udbudsstedet i Viborg har to undervisere deltaget i et projekt om sprogvurdering og sprogpædagogik, hvor der indgik observationer i daginstitutioner, og en forsker fra Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik var tilknyttet som sparringspartner. Projektet har resulteret i to artikler i hhv. en antologi og et fagtidsskrift. På udbudsstedet i Thisted deltager en underviser fx i et forsøgs- og udviklingsprojekt om brug af ipads i børnehaver i regi af Videncenter for Børn og Unges Kultur. De tre udbudssteder har desuden i samarbejde gennemført et treårigt projekt, Inklusion i teori og praksis, med deltagelse af undervisere fra alle tre udbudssteder i en række delprojekter. Projektets overordnede fokus lå på inkluderende pædagogisk praksis i samarbejde med studerende, institutioner, undervisere og et eksternt tilknyttet forskningsmiljø. Ud over deltagelse i projekter holder underviserne sig ajour med viden og erfaringer fra forsøgsog udviklingsarbejde gennem videndelingsaktiviteter. Udbudsstederne understøtter bl.a., at den viden, underviserne opnår ved deltagelse i netværk og forsøgs- og udviklingsprojekter og gennem deltagelse i VIA s forsøgs- og udviklingsnetværk, dækker alle professionshøjskolens udbud af pædagoguddannelsen. Afdelingslederen på udbudsstedet i Ikast er koordinator for dette netværk og har gennem samarbejdet i ledelsesteamet ansvar for at sikre, at undervisere på alle tre udbudssteder bliver gjort opmærksom på relevante informationer på internettet, i nyhedsbreve, i databaser mv. Underviserne indhenter desuden viden om forsøgs- og udviklingsarbejde gennem VIA s elektroniske portal PURE (Publication and Research Platform), udbudsstedernes biblioteker, nyhedsbreve og netværksmøder. Viden om forsøgs- og udviklingsarbejde bliver desuden delt på en årlig lærer- 19

20 konference for alle undervisere på de tre udbudssteder, to lærerforsamlingsmøder for alle undervisere pr. semester med eksterne oplægsholdere og i faggrupper, der samler alle underviserne på tværs af de tre udbudssteder en gang pr. semester. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4 og 14, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 4.01 Forsknings- og udviklingsoversigt for videncenter for Socialpædagogik og socialt arbejde bilagslisten Pædagoguddannelsen Viborg, Ikast og Thisted - akkreditering Bilag 4.02 Ansøgningsskema, forsknings- og udviklingsprogrammer i PSH Bilag 4.03 Forsknings- og udviklingsområde, PSH, Bilag 4.04 Politik og strategi for forskning og udvikling i PSH Bilag 4.05 PSH, Oversigt over projekter og ansøgninger Bilag 4.06 Studerendes deltagelse i forskning og udvikling i PSH Bilag 4.07 Notat om implementering af PURE Bilag 4.08 Inddatering fra pædagoguddannelsen Midt-Vest Bilag 4.09 Vejledning til UC viden for studerende Bilag 4.10 Notat om aftagertilfredshed Bilag 4.11 Faglige mål med medienetværket Bilag 4.12 Referat fra medienetværksmødet 8/ Bilag 4.13 Inklusion i teori og praksis, 1/ til 31/ Bilag 4.14 Forventninger til delprojekterne vedr. afslutning og formidling Bilag 4.15 Eksempel på evalueringsspørgsmål til delprojekterne Bilag 4.16 Information om undersøgelsesmetoder og design i specialiseringsperioden Bilag 4.17 Specialiseringsopgave, 3. praktikperiode Bilag 4.18 Projektskitse til delprojekt inklusion i teori og praksis Bilag 4.19 Læseplan, projekt sprogstimulering og tværfaglighed, uge 50 hold S10ABC Bilag 4.20 Studiekreds: udsatte børn i daginstitutioner Bilag 4.21 Projektbeskrivelse, uge 17-20, Thisted. 20

21 Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Fælles for de tre udbudssteder Ekspertpanelet vurderer, at underviserne på de tre udbudssteder løbende tilegner sig relevant viden fra forskningsfelter, der er relevante for uddannelsens fagområder. Underviserne tilegner sig bl.a. viden om ny, relevant forskning gennem de nyhedsbreve om projekter og samarbejder med forskningsinstitutioner, som VIA s videncentre sender til alle undervisere, og gennem den information om nye forskningsresultater, som offentliggøres på videncentrenes hjemmesider. Underviserne tilegner sig også viden fra relevante forskningsfelter gennem professionshøjskolernes fælles elektroniske videnportal, som giver adgang til bl.a. publikationer fra videncentrenes forskningsog udviklingsarbejde. Udbudsstederne får bl.a. viden gennem involvering i forskningsprojekter, fx et projekt om livshistorier, hvor en ph.d.-studerende og tre undervisere fra udbudsstederne deltog. Et andet eksempel er projektet Når evidens møder den pædagogiske hverdag, som var et samarbejde med Aalborg Universitet, hvor to undervisere fra Viborg deltog. Viden fra dette projekt blev formidlet til alle underviserne på lærerkonferencen i Underviserne ajourfører sig løbende via forskningslitteratur og konferencer. Senest deltog en underviser i Pædagogiklærerforeningens årlige konference, og to undervisere deltog i en konference, hvor forskningsviden om dramapædagogik blev præsenteret. Underviserne holder sig desuden ajour om ny forskningsviden gennem udbudsstedernes biblioteker, som giver adgang til databaser med forskningsartikler og udsender en månedlig nyhedsmail til underviserne om ny litteratur etc. Aktuelt er tre ph.d.-studerende er tilknyttet de tre udbudssteder. Ekspertpanelet vurderer, at de ph.d.-studerende udvikler forskningsbaseret viden i tæt samspil med udbudsstederne og videreformidler relevant forskningsviden til underviserne på de tre udbudssteder. Udbudsstedet i Thisted har ikke nogen ph.d.-studerende tilknyttet, men ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets undervisere samlet set får tilstrækkelig forskningsviden via andre kilder. Underviserne på de tre udbudssteder er organiseret i faggrupper på tværs af udbudsstederne. Faggrupperne mødes to gange om året og er bl.a. forum for drøftelse af forskningsviden. Fx har undervisere holdt oplæg om en ph.d.-afhandling og et forskningsophold i udlandet. I øvrigt holdes der oplæg med forskningsbaseret indhold på lærerforsamlingsmøder to gange pr. semester, 21

22 hvor undervisere fra de tre udbudssteder deltager. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 5 og følgende bilag: Bilag 2.23 Dagsorden for faggruppemøde Eksempler Bilag 3.06 Specialisering 2011 pædagoguddannelsen i Thisted Bilag 4.04 Politik og strategi for forskning og udvikling i Pædagogisk-Socialfaglig Højskole Bilag 5.01 Notat: Phd. Strategi for PSH 2011 Bilag 5.02 Notat: phd. Strategi og ansøgningsproces 2011 Bilag 5.03 Oversigt over phd er i VIA UC Bilag 5.04 Skærmprint: elektroniske tidsskrifter Bilag 5.05 Skærmprint: Studienet.viauc.dk/kompetenceudvikling/ucviden Bilag 5.06 Skærmprint: tilgængelige almene og pædagogfaglige databaser Bilag 5.07 Kommissorium og procesplan for tænketank Bilag 5.08 Program for d 18/ fremtidens pædagoguddannelse Bilag 5.09 Medlemmer af tænketank fremtidens pædagoguddannelse Bilag 5.10 Medlemmer af uddannelsesudvalget for pædagoguddannelsen i VIA Bilag 5.11 Projektbeskrivelse af phd.: ungdom og social polarisering Bilag 5.12 Resumé af Michael Blumes phd. Afhandling: bevægelsens skabende energi Bilag 5.13 Projektbeskrivelse: rum og pædagogik Bilag 5.14 Projektansøgning til BUPL: Æstetisk pædagogisk praksis Bilag 5.15 Projektansøgning til pædagogiske udviklingsprojekter: aktionslæring om kreative Bilag processer i kulturelle rammer Bilag 5.16 Mail fra afdelingsleder Poul S. Folmersen: dagsorden for afdelingsmøde d. 26/ Bilag 5.17 Ansøgning om støtte til forskningsprojekt: Når evidens møder den pædagogiske hverdag et aktionsforskningsprojekt Bilag 5.18 Program personalekonference i Midt-Vest, august 2012 Bilag 5.19 Accept af workshop præsentation på dramaboreale, Island, august 2012 Bilag 5.20 Accept af paper dramaboreale, Island, august 2012 Bilag 5.21 Power Point præsentation: En teoretisk belysning af anerkendelse Bilag 5.22 Aftale om implementering af underviseres viden i undervisning Bilag 5.23 Læseplan for S11B PKS Bilag 5.24 Læseplan for specialisering V10XY fælles oplæg Bilag 5.25 Læseplan for forløbet Mennesker med nedsat funktionsevne bilagslisten Pædagoguddannelsen Viborg, Ikast og Thisted akkreditering-3 Bilag 5.26 Læseplan for linjefag SKB, kernefaglighed 10D Bilag 5.27 Læseplan for SKB linjefag, fordybelse 10 D Bilag 5.28 Power Point fra undervisning, specialisering i mennesker med sociale problemer. 22

23 Kriterium 6: Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 2 at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Fælles for de tre udbudssteder Ekspertpanelet vurderer, at de overordnede mål for læringsudbytte, der gælder for uddannelsen på udbudsstedet, er på professionsbachelorniveau. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte for pædagoguddannelsen, som pr. 1. juni 2012 er fastlagt i bilag 10 til bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for professionsbachelor i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Ekspertpanelet vurderer, at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens elementer. I udbudsstedernes fælles studieordning er der beskrevet læringsmål for 26 uddannelseselementer, der tilsammen dækker de faglige kompetencemål, der er beskrevet i bekendtgørelsen, og som fremgår af bilag til studieordningen. Læringsmålene er ikke opdelt i viden, færdigheder og kompetencer, som mål for læringsudbytte er. Ekspertpanelet vurderer dog, at sammenhængen er tilfredsstillende. Ud over en beskrivelse af målene for uddannelsens elementer er der også en beskrivelse af elementernes vægtning i ECTS-point. ECTS-fordelingen på uddannelsens elementer svarer til den ECTS-fordeling, der er beskrevet i uddannelsens bekendtgørelse. Ifølge pædagoguddannelsens bekendtgørelse består de tre obligatoriske fag af pædagogik med et omfang af 43 ECTS-point, dansk, kultur og kommunikation (DKK) med et omfang af 28 ECTS-point og individ, institution og samfund (IIS) med et omfang af 18 ECTS-point. Derudover indeholder uddannelsen linjefag med et omfang af 30 ECTS-point, praktikuddannelse med et omfang af 74 ECTS-point, bachelorprojekt med et omfang af 12 ECTS-point og specialisering med et omfang af 35 ECTS-point, hvoraf 30 ECTS-point er fra hhv. pædagogik (10 ECTS-point), linjefaget (5 ECTS-point) og praktikuddannelsen (15 ECTS-point). Der indgår også et tværprofessionelt element i uddannelsen med et omfang af 8 ECTS-point, som indgår i ECTS-pointene for uddannelsens fag og faglige elementer. 23

24 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1-10 og følgende bilag: Bilag 6.01 Studieordning for pædagoguddannelsen Midt-Vest, august 2012 Bilag 6.02 Studieplaner for VIA pædagoguddannelsen Midt-Vest, juni

25 Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2 at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3 at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at det faglige indhold i uddannelsens fag har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til de læringsmål, der er beskrevet for de enkelte fag. Institutionen redegør på tilfredsstillende vis for det faglige indhold i fire udvalgte fag på udbudsstederne og viser herunder, hvordan det metodefaglige indhold understøtter udviklingen af de studerendes kompetencer. Institutionen har redegjort for fire følgende fag: pædagogik, kultur og samfund (PKS), første semester; værksted, natur og teknik, kernefaglighed, fjerde semester; udtryk, musik og drama, fordybelse, femte semester og specialiseringen (dette faglige forløb har et metodefagligt indhold), femte eller sjette semester. Ekspertpanelet vurderer, at underviserne anvender hensigtsmæssige undervisnings- og arbejdsformer, som understøtter, at de studerende når de tilsigtede læringsmål. Følgende undervisningsog arbejdsformer anvendes på udbuddet: projektarbejde, holdundervisning, workshops, forelæsninger, vejledning, studiekredse og forlagte undervisnings- og arbejdsformer, fx samarbejde med brugere og børn i deres egne miljøer. Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen på udbudsstederne er tilrettelagt på en måde, som understøtter de studerendes realisering af mål for læringsudbytte. Af uddannelsesbekendtgørelsen for pædagoguddannelsen fremgår det, hvilke fag der skal indgå i uddannelsen og på hvilke semestre fagene skal udprøves, ligesom krav til sammenhæng mellem forskellige dele af uddannelsen fremgår. Uddannelsen er tilrettelagt, så de tre obligatoriske fag har indbyrdes sammenhæng og sammenhæng med uddannelsens øvrige fag og faglige elementer. Det valgte linjefag har sammenhæng med uddannelsens obligatoriske fag, med specialiseringen og med praktikuddannelsen, og specialiseringen indgår som en del af både faget pædagogik, linjefaget og praktikuddannelsen. Uddannelsen er desuden tilrettelagt med et tværprofessionelt element, som sammensættes med elementer fra de grundlæggende fag og faglige elementer, hvor den studerende skal opnå forudsætninger for at kunne deltage i forbindelse med samarbejde med personer fra andre professioner om løsning af konkrete opgaver. Uddannelsen er tilrettelagt, så den teoretiske og praktiske uddannelse kombineres i en vekselvirkning med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem uddannelsesforløbet. Uddannelsens tre praktikperioder er tilrettelagt med en progression, så der løbende inddrages flere per- 25

26 spektiver på det pædagogiske arbejdes kompleksitet, og så den studerende gradvist går fra at deltage og reflektere over institutionens praksis til at være udøvende, igangsættende og reflekterende med hensyn til egen pædagogiske praksis. I den første praktikperiode er der fokus på den konkrete pædagogiske relation, den anden praktikperiode omfatter institutionelle perspektiver, og den tredje praktikperiode skal sætte den pædagogiske opgave i relation til samfundsmæssige forandringsprocesser. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7, interview med ledelsen under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 3.06 Specialisering 2011 Pædagoguddannelsen i Thisted, hold 09E Bilag 4.16 Information om undersøgelsesmetoder og design i specialiseringsperioden Bilag 4.17 Specialiseringsopgave, 3.praktikperiode Bilag 6.01 Studieordningen kap , afsnit 5, side 20, Bilag 6.02 Studieplaner side 1-2 Bilag 7.01 Læseplan for PKS, S11A, Viborg Bilag 7.02 Læseplan for PKS, 11A, Ikast Bilag 7.03 Læseplan for PKS S11 E, Thisted Bilag 7.04 VNT, læseplan PVS10AB, Viborg Bilag 7.05 VNT, kernefag læseplan 10AB, Ikast Bilag 7.06 Læseplan for hold PTS10E, VNT kernefaglighed, Thisted Bilag 7.07 UMD fordybelse, linjefag 2011, Viborg Bilag 7.08 UMD fordybelse, linjefag 2011, 09AB, Ikast Bilag 7.09 UMD fordybelse, linjefag 2011, Thisted Bilag 7.10 Læseplan, specialisering for S09, fælles oplæg, Viborg Bilag 7.11 Studie og læseplan for specialiseringsforløbet for 09AB, Ikast Bilag 7.12 Læseplan for forløbet mennesker med nedsat funktionsevne, Ikast Bilag 7.13 Gæsteoplæg, Viborg Bilag 7.14 Gæstelærer i specialiseringsforløbet, 7/ Bilag 7.15 Læseplan PVS09AB, VNT specialisering, Viborg Bilag 7.16 Læseplan for VNT, specialiseringsforløbet med 09AB januar 2012, Ikast Bilag 7.17 Læseplan for hold 09E. VNT, didaktisk forløb, Thisted Bilag 7.18 Læseplan for didaktisk forløb UMD S09AB, Viborg Bilag 7.19 Læseplan for UMD i specialiseringsforløbet med 09AB januar 2012, Ikast Bilag 7.20 Læseplan for didaktisk forløb UMD specialisering, Thisted Bilag 7.21 Læseplan for didaktisk forløb SKB S09AB, specialisering 2012, Viborg Bilag 7.22 Læseplan for SKB i specialiseringen 09AB, IKast Bilag 7.23 Specialisering S08H-SKB-læseplan, didaktisk projekt, Thisted Bilag 7.24 Didaktisk forløb, linjefag, specialisering, mini dadaktisk opgave for hold E, Thisted Bilag 7.25 Undersøgelsesmetoder læseplan for S09 specialisering Bilag 7.26 Læseplan for uge 4 i specialiseringsforløbet 09AB januar 2012, Ikast Bilag 7.27 Om dataindsamling i forbindelse med inklusionsprojekt og 3. praktik, Thisted Bilag 7.28 Læseplan S09AB studiedage 1, uge 12, Viborg Bilag 7.29 Studieplan 3. praktikperiode den pædagogiske profession 09AB, Ikast Bilag 7.30 Hold 9E, studieuger 12 og 24, 2012, Thisted. 26