DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

Transkript

1 DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE NOVEMBER 2009

2 DETAILHANDELSREDEGØRELSE Detailhandelsredegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Planloven er ændret på detailhandelsområdet med virkning fra 1. juli Formålet med lovændringerne er at fremme butiksudviklingen i de centrale dele af byerne med henblik på at understøtte levende og varierede bymidter samt opretholde butikker i de mindre byer. Planloven kræver bl.a., at der skal gennemføres analyser af detailhandelsstrukturen, herunder en angivelse af, hvilket opland, hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i de mindre og mellemstore byer samt bymiljøet i de områder, der foreslås udlagt til butiksformål mv. Nye regler på detailhandelsområdet Med ændringen af Planloven pr. 1. juli 2007 er hovedintentionen at sikre, at butikkerne i videst muligt omfang placeres i byernes midte, og at udvikling i bydels- og lokalcentre ikke sker på bekostning af bymidterne. Lovændringerne betyder bl.a.: at udviklingen skal ske i bymidten, som afgrænses efter en statistisk metode, at kun byer med over indbyggere må udpege bydelscentre, at kommunerne frit kan planlægge for butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper, at definitionen af særligt pladskrævende udvalgsvarebutikker indsnævres, hvilket betyder, at køkkenbutikker ikke længere kan placeres uden for bymidten, og møbelbutikker så vidt muligt skal forsøges placeret i bymidten, at de maksimale butiksstørrelser for udvalgsvare- og dagligvarebutikker fastlægges til hhv m 2 og m 2 i bymidter. Overordnede mål for detailhandlen Det overordnede mål er, at detailhandlen i Vesthimmerlands Kommune som minimum skal fastholdes på det nuværende niveau, og at planlægningsrammen skal give mulighed for udvikling og modernisering af detailhandlen. Derved skal detailhandlen i kommunen som minimum følge udviklingen i forbruget og befolkningstilvæksten. Med udgangspunkt i kommunens bymønster opdeles byerne i tre kategorier, hvor der for hver kategori opstilles følgende mål: Aars styrkes som kommunens overordnede og bredt dækkende handelsby med god dækning inden for både udvalgsvarer og dagligvarer. Løgstør, Farsø og Aalestrup fastholdes som kommunens næststørste handelsbyer med bredt dækkende dagligvarehandel og de udvalgsvarebrancher, som byernes størrelse kan bære. De øvrige lokalbyer skal i videst muligt omfang bevare dagligvareforsyning gerne suppleret af enkelte udvalgsvarebutikker. 2

3 Figur 1: Kortet viser byer i Vesthimmerlands Kommune med større detailhandelskoncentrationer og større konkurrerende detailhandelsbyer i de omkringliggende kommuner. Generelle tendenser i forhold til forbrugspotentiale og arealbehov I de kommende år vil flere faktorer have indflydelse på detailhandlens udviklingsmuligheder i kommunen som helhed såvel som i lokalområderne. Især følgende faktorer vurderes at have betydning: Befolkningsudviklingen Udviklingen i internethandlen Detailhandlens udvikling i konkurrerende byer Udviklingen i privatforbruget Ovenstående faktorer indgår som grundlag for vurderingen af det fremtidige forbrugspotentiale og arealbehov i Vesthimmerlands Kommune. I vurderingen er der ikke taget højde for ændringer i turismen, som har betydning for udviklingen i handelslivet. 3

4 Befolkningstallet er steget med ca. 400 indbyggere fra 2004 til Befolkningsprognosen for Vesthimmerlands Kommune for de kommende 12 år forudsiger ifølge kommunens egen prognose et stagnerende befolkningstal frem til Befolkningsprognose for befolkningsudviklingen i hhv. Farsø, Løgstør, Aars og Aalestrup fremgår af skemaet: Udvikling i Stigning i % Udvikling i Stigning i % Farsø ,5 % ,8 % Løgstør ,9 % ,5 % Aars ,3 % ,1 % Aalestrup ,1 % ,0 % Med udsigt til et stigende befolkningstal i Aars og Aalestrup, vurderes der at være et befolkningsmæssigt grundlag for lokalt vækst i detailhandlen. Internethandel er i de senere år blevet mere udbredt i Danmark. Fortsætter den igangværende udvikling forventes andelen af danskernes private køb på internettet i 2020 at nå op på et niveau, der svarer til % af det samlede privatforbrug. Internethandlen forventes at medføre en reduktion i omsætningen i de fysiske butikker i byerne og dermed mindske det fremtidige arealbehov. Det forventes, at de seneste mange års strukturudvikling i detailhandlen vil fortsætte. Konsekvenserne skønnes at blive stadig færre og større butikker samtidig med en yderligere koncentration af udvalgsvarehandlen i de større byer over ca indbyggere. For Vesthimmerlands Kommunes vedkommende vurderes det, at strukturudviklingen vil medføre, at den lokale udvalgsvarehandel samles endnu mere i Aars. Dette forstærkes af byens vækst i indbyggertal og den generelle vækst i forbrug. Med baggrund heri vil der sandsynligvis blive behov for butiksetableringer i Aars med såvel dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Byrådet har valgt at lægge en optimistisk vurdering af den fremtidige forbrugstilvækst til grund for planlægningen. Den aktuelle finansielle krise peger på, at forbruget sandsynligvis ikke vil fortsætte med samme vækst som de kommende år, men set over en længere periode, som kommuneplanlægningen omfatter, vil forbrugsudviklingen sandsynligvis komme til at omfatte både perioder med lav vækst og perioder med høj vækst. Regionale forhold Nordjylland er karakteriseret ved at have Aalborg som den klart største by og regionens naturlige centrum. Der er herudover et spredt bymønster med mange mindre og mellemstore byer. Det afspejler sig i detailhandelsstrukturen som er meget decentral med Aalborg som dominerende handelsby og en detailhandel, der derudover er spredt i forholdsvis mange byer. Egnens største byer er også de stærkeste handelsbyer. Til gruppen af større handelsbyer, som vurderes at påvirke handelsbyerne i Vesthimmerlands Kommune, hører primært Aalborg og Viborg, Hobro, Støvring og Fjerritslev. På dagligvareområdet er indkøbsvanerne mere rettet mod de lokale og nære indkøbsmuligheder, og derfor er konkurrencen knap så kraftig. Det må dog forventes, at nogle af de omkringliggende byer uden for kommunen tiltrækker dagligvarehandel fra yderområderne i Vesthimmerlands Kommune, de steder, hvor handelsbyerne uden for kommunen ligger tættere på, end handelsbyerne indenfor kommunegrænsen. 4

5 Detailhandlen i Aars, Løgstør, Farsø og Aalestrup Som en overordnet indikator for udviklingen kan antallet af arbejdspladser i detailhandlen anvendes, se figur 2: Antal beskæftigede inden for detailhandel i Vesthimmerlands Kommune Aalestrup Farsø Løgstør Aars I alt Figur 2: Antal beskæftigede inden for detailhandlen i Vesthimmerlands Kommune. Kilde: Danmarks Statistik I perioden fra er der samlet kommet 16 færre arbejdspladser i detailhandlen i Vesthimmerlands Kommune. Antallet af detailhandelsarbejdspladser er vokset med ca. 4 % i Nordjyllands Amt og ca. 6 % på landsplan, og Vesthimmerland Kommune har haft en samlet negativ vækst på ca. 1 %. Fordelt på de 4 byer har der været en stigning på 12 % i antal arbejdspladser i Aars hvor det i Aalestrup har været stagnerende og faldende i hhv. Løgstør og Farsø. Rækkevidden af Vesthimmerlands Kommunes handelsopland er betinget af konkurrenceforholdene mellem de større byer i området og de historiske tilhørsforhold. Byernes detailhandelsmæssige tiltrækningskraft er bl.a. påvirket af den konkrete butikssammensætning, attraktiviteten af handelsmiljøet, infrastrukturen og historiske handelsforhold. Det vurderes, at kunderne i butikkerne i Vesthimmerlands Kommune som helhed kommer fra et opland, der i store træk svarer til Vesthimmerlands Kommunes geografiske udstrækning. Der kan måske være kunder fra Rebild Kommune omkring Nørager, der bruger Aars som indkøbsby, og andre lokale undtagelser. Herudover bidrager pendlere og turister til omsætningen i butikkerne i Vesthimmerlands Kommune. Der er i alt 4336, der pendler ind til Vesthimmerlands Kommune, der fordeler sig fra: Aalborg Kommune 1358 Rebild Kommune 801 Jammerbugt Kommune 623 Viborg Kommune 583 Mariagerfjord Kommune 432 Randers Kommune 107 Øvrige kommuner 432 Den samlede detailhandelsstruktur er karakteriseret ved at være centreret i kommunens 4 største byer; hovedbyen Aars og områdebyerne Løgstør, Farsø og Aalestrup. 5

6 I Aars er stort set al udvalgsvarehandel koncentreret langs Himmerlandsgade. Denne koncentration af udvalgsvarehandel i bymidten er en stor styrke, og der dannes et naturligt tyngdepunkt omkring torvet samt det store parkeringsanlæg på Søndergade. Bymidten er styrket yderligere ved indretningen af et nyt butikscenter ved Himmerlandsgade. Detailhandelsafgrænsningen i Aars blev i 2005 udvidet til også at omfatte det gamle baneareal mellem Banegårdsvej og Markedsvej. Pladskrævende varegrupper er overvejende placeret i den nordvestlige del af Aars, vest for Vestre Boulevard ved byens erhvervsområde. Løgstør kendetegnes ved at have 2 "butikscentre", hvor stort set al udvalgsvarehandel er koncentreret i midtbyen omkring Østerbrogade og al dagligvarehandel er koncentreret omkring det gamle baneareal ved Limfjordsvej. I Løgstør er de pladskrævende varegrupper overvejende placeret i den østlige og sydlige del af byen. I Farsø er stort set al udvalgs- og dagligvarehandel flyttet fra hovedgaden til Rådhuscenteret og den nye bymidte. I Farsø er de pladskrævende varegrupper overvejende placeret i den sydlige del af byen. I Aalestrup er udvalgsvarehandlen placeret langs byens hovedgade Vestergade/Borgergade. De større dagligvarebutikker er koncentreret i den vestlige del af butiksområdet. I Aalestrup er de pladskrævende varegrupper overvejende placeret i den nordlige del af byen langs Testrupvej. Der findes endvidere et mindre udbud af specielt dagligvarebutikker i landsbyerne og de mindre bysamfund. Planlovens muligheder resultatet af detailhandelsanalysen Jf. planloven skal ændringer af kommuneplanens detailhandelsafgrænsninger ske på baggrund af en analyse/statistisk metode jf. bek. nr. 193 af 11/9-07 og planlov af 1/ såfremt der indenfor afgræsningen er et samlet bruttoetageareal til butiksformål på mere end 5000 m 2. Dette er gældende i hhv. Aars, Løgstør, Farsø og Aalestrup. Principperne for den statistiske metode er beskrevet i bilaget, der er placeret bagest i denne rapport. Eksisterende detailhandelsafgrænsninger og resultatet af den statistiske metode anvendt på de 4 byer fremgår af figur

7 Figur 3: Eksisterende detailhandelsafgrænsning (vist med grøn skraveret signatur) og resultatet af den statistiske metode (vist med rød streg) for Aars. 7

8 Figur 4: Eksisterende detailhandelsafgrænsning (vist med grøn skraveret signatur)og resultatet af den statistiske metode (vist med rød streg for Løgstør. 8

9 Figur 5: Eksisterende detailhandelsafgrænsning (vist med grøn skraveret signatur) og resultatet af den statistiske metode (vist med rød streg) for Farsø. 9

10 Figur 6: Eksisterende detailhandelsafgrænsning (vist med grøn skraveret signatur) og resultatet af den statistiske metode (vist med rød streg) for Aalestrup. Analysen/den statistiske metode viser, at der ikke gives mulighed for udvidelse af eksisterende afgrænsning i hhv. Løgstør, Farsø og Aalestrup hvorfor disse afgrænsninger fastholdes. Dog vil der ske en mindre justering i Aalestrup i forhold til placering af en eksisterende butik, der grænser op til detailhandelsafgrænsningen. Analysen/den statistiske metode viser også, at der er mulighed for at udvide detailhandelsafgrænsningen i Aars. Den nye detailhandelsafgrænsning fremgår af figur 7: 10

11 Figur 7: Ny detailhandelsafgrænsning for Aars. Rammer til udbygning af detailhandlen Idet der kun sker udvidelse af detailhandelsafgrænsningen i Aars fastholdes de eksisterende rammer i hhv. Løgstør, Farsø og Aalestrup til udbygning i detailhandlen. De fremtidige rammer fastlægges således med udgangspunkt i regionplanerne til: Detailhandel Pladskrævende varer Løgstør 7000 m m 2 Farsø 3000 m m 2 Aalestrup 3000 m m 2 Fastlæggelse af ramme til udbygningen af detailhandlen i Aars er sket på baggrund af følgende analyse. I 2009 er det samlede antal butikker i Aars opgjort til 84 butikker. Heraf er der 30 butikker, der forhandler pladskrævende varer, hvilket vurderes at være tilfredsstillende for en by på størrelse med Aars. I 1999 blev der registreret 87 butikker og i en detailhandelsanalyse udarbejdet i 2005 blev der registreret 58 butikker i bymidten. Der har således i perioden fra 1999 til 2009 været stagnation i antallet af butikker. Aars har i dag en god dækning og et godt udbud, der sikrer, at kunderne kan bruge Aars som handelsby for mange former for indkøb, og har nået en størrelse, der sikrer en vis bredde i butiksudbuddet. Med udsigt til fortsat vækst i indbyggertallet vurderes det, at Aars har mulighed for at udvikle butiksudbudet. En større samling af byens butikker vil fremme den samlede konkurrencedygtighed. Rammer til udbygning af detailhandlen i Aars Der fastlægges en samlet ramme for udbygning af detailhandlen i Aars til m 2 til dagligvare- og udvalgsvarebutikker, der kan etableres indenfor detailhandelsafgrænsningen. Herudover fastlægges en ramme på m 2 til butikker med pladskrævende varer, som kan 11

12 etableres i både bymidten, hvis der kan findes plads, eller i sammenhæng med de eksisterende butikker med pladskrævende varer. Målet for dagligvarehandlen i Aars Byrådet ønsker, at fremtidige butiksetableringer, flytninger mv. skal fremme en mere koncentreret udvikling af byens detailhandel. Byrådet vil arbejde for at der i tråd med de senere års bestræbelser skabes større sammenhæng mellem de enkelte indkøbsområder, større tæthed i butiksbestanden og et attraktivt butiksmiljø i Aars bymidte. Målet for dagligvarehandlen i Aars er, at fremtidige butikslokaliseringer fortsat skal ske i bymidteområdet. Byrådet vurderer, at det fortsat er let at komme til bymidten fra alle dele af byen, ligesom rutebilstationen er centralt placeret. Derud over er Aars centralt beliggende i Vesthimmerlands Kommune, ligesom der er gode indfaldsveje fra oplandet, hvor Aggersundvej (rute 13) er hovedfærdselslinien i nordsydgående retning og Roldvej og Løgstørvej er hovedfærdselslinien i øst-vestgående retning. Lokalisering af nye dagligvarebutikker centralt i bymidteområdet vil være med til at skabe større sammenhæng og tæthed. Det vurderes som særlig vigtigt, at fremtidige dagligvarebutikker etableres i tilknytning til de eksisterende butikker langs Himmerlandsgade og Markedsvej. Udfordringen bliver dermed at undgå, at butikkerne strækker sig over et større område end byen kan bære. Butiksstørrelser Butiksstørrelserne i bymidten fastlægges til Planlovens maksimum, som er m 2 for dagligvarebutikker m 2 for udvalgsvarebutikker samt m2 for butikker med pladskrævende varer. Butikker der forhandler særligt pladskrævende varer Butikker der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer (byggemarkeder ved tømmerhandel max m 2 ), grus, sten- og betonvarer samt møbler er omfattet af Planlovens bestemmelser om særlig pladskrævende varer og kan placeres udenfor de udpegede arealer til butiksformål. For møbelbutikker gælder dog at butikker som udgangspunkt skal forsøges placeret i bymidten. Mulighederne for at indpasse større møbelforretninger i bymidterne vurderes i det enkelte tilfælde. Byrådet overfører afgrænsningen for butikker der forhandler særligt pladskrævende varegrupper fra de 4 gældende kommuneplaner og fastlægger en max. størrelse på m 2. Afgrænsningen for butikker der forhandler særligt pladskrævende varegrupper fremgår af de efterfølgende kortbilag. 12

13 Figur 8: Afgrænsning til butikker der forhandler pladskrævende varegrupper i Aars. Figur 9: Afgrænsning til butikker der forhandler pladskrævende varegrupper i Løgstør. 13

14 Figur 10: Afgrænsning til butikker der forhandler pladskrævende varegrupper i Farsø. Figur 11: Afgrænsning til butikker der forhandler pladskrævende varegrupper i Aalestrup. 14

15 BILAG Baggrund Planlovens nye detailhandelsbestemmelser, som trådte i kraft 1. juli 2007, tager afsæt i målsætningen om, at detailhandelsplanlægningen skal fremme udviklingen i bymidterne og i den centrale del af bydelene (bydelscentre), som kan udlægges i byer med mere end indbyggere. Planlovsrevisionen blev i efteråret 2007 fulgt op af en "Bekendtgørelse om afgrænsning af bymidter og bydelscentre", der fastsætter nærmere regler for, hvordan bymidter og bydelscentre afgrænses med udgangspunkt i en statistisk metode. Den statistiske metode skal kun tages i anvendelse, hvis afgrænsningerne af bymidter og bydelscentre ønskes ændret og under forudsætning af, at de enkelte centre har et samlet bruttoetageareal til butiksformål, der fremgår af kommuneplanen, på mere end m 2. De eksisterende afgrænsninger af bymidter og bydelscentre kan således opretholdes. I Vesthimmerlands Kommune betyder det, at den statistiske metode skal anvendes, hvis afgrænsningerne af bymidten i Farsø, Løgstør, Aars og Aalestrup ønskes ændret. Metode Den statistiske metode tager udgangspunkt i, at en bymidte karakteriseres ved stor oplevelsesrigdom, høj tæthed og variation i forskellige kunde- og publikumsorienterede funktioner, herunder butikker, kulturtilbud og privat og offentlig service. Vha. det centrale virksomhedsregister, CVR, der indeholder oplysninger om alle offentlige og private virksomheder, identificeres og stedfæstes byfunktionerne ud fra den angivne adresse, så hver registreret enhed kan vises på et kort. Variation i bymidten CVR opdeler virksomheder i forskellige hovedgrupper, hvoraf følgende i»"bekendtgørelse om afgrænsning af bymidter og bydelscentre" betragtes som funktioner, der spiller en rolle for livet i de centrale dele af byerne: 1. Detailhandel mv. 2. Hoteller, restauranter mv. 3. Transport 4. Pengeinstitutter, forsikring mv. 5. Forretningsservice mv. 6. Offentlig service 7. Sundhedsvæsen 8. Kultur mv. Ud fra den betragtning, at der i en bymidte skal være en blanding af funktioner, forudsættes det, at bymidten eller bydelscentret rummer mindst én enhed fra fire forskellige grupper, mindst to enheder registreret som detailhandel og mindst én enhed fra enten gruppe 6, 7 eller 8. Tæthed i bymidten betyder, at der ikke er for stor spredning mellem de kunde- og publikumsorienterede virksomheder. De konkrete afgrænsninger af bymidterne tager udgangspunkt i, at afstanden mellem funktionerne maksimalt må være 25 m, hvilket er i overensstemmelse med bekendtgørelsen. Der hvor der er maksimalt 25 m mellem funktionerne, er der tale om et sammenhængende kerneområde. Omkring kernerne, der opfylder kravene om variation og tæthed, lægges en randzone på 100 m. Tilsammen udgør kernen og randzonen den statistisk afgrænsede bymidte, som fremgår af kortene (de sorte afgrænsninger). Den fremkomne statistiske afgrænsning af bymidten er kun vejledende. Det betyder, at der kan ske udvidelse ud over den statistiske afgrænsning ved at inddrage arealer, der grænser op hertil. Udvidelser ud over den statistiske afgrænsning kræver, at kommunen redegør for, hvorfor det pågældende område ønskes inddraget i bymidten eller bydelscentret, mulige alternative områder, der kan inddrages, hvordan inddragelsen stemmer overens med den overordnede detailhandelsstruktur samt konsekvenserne for bymiljøet og trafikken. 15