DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE"

Transkript

1 DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE NOVEMBER 2009

2 DETAILHANDELSREDEGØRELSE Detailhandelsredegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Planloven er ændret på detailhandelsområdet med virkning fra 1. juli Formålet med lovændringerne er at fremme butiksudviklingen i de centrale dele af byerne med henblik på at understøtte levende og varierede bymidter samt opretholde butikker i de mindre byer. Planloven kræver bl.a., at der skal gennemføres analyser af detailhandelsstrukturen, herunder en angivelse af, hvilket opland, hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i de mindre og mellemstore byer samt bymiljøet i de områder, der foreslås udlagt til butiksformål mv. Nye regler på detailhandelsområdet Med ændringen af Planloven pr. 1. juli 2007 er hovedintentionen at sikre, at butikkerne i videst muligt omfang placeres i byernes midte, og at udvikling i bydels- og lokalcentre ikke sker på bekostning af bymidterne. Lovændringerne betyder bl.a.: at udviklingen skal ske i bymidten, som afgrænses efter en statistisk metode, at kun byer med over indbyggere må udpege bydelscentre, at kommunerne frit kan planlægge for butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper, at definitionen af særligt pladskrævende udvalgsvarebutikker indsnævres, hvilket betyder, at køkkenbutikker ikke længere kan placeres uden for bymidten, og møbelbutikker så vidt muligt skal forsøges placeret i bymidten, at de maksimale butiksstørrelser for udvalgsvare- og dagligvarebutikker fastlægges til hhv m 2 og m 2 i bymidter. Overordnede mål for detailhandlen Det overordnede mål er, at detailhandlen i Vesthimmerlands Kommune som minimum skal fastholdes på det nuværende niveau, og at planlægningsrammen skal give mulighed for udvikling og modernisering af detailhandlen. Derved skal detailhandlen i kommunen som minimum følge udviklingen i forbruget og befolkningstilvæksten. Med udgangspunkt i kommunens bymønster opdeles byerne i tre kategorier, hvor der for hver kategori opstilles følgende mål: Aars styrkes som kommunens overordnede og bredt dækkende handelsby med god dækning inden for både udvalgsvarer og dagligvarer. Løgstør, Farsø og Aalestrup fastholdes som kommunens næststørste handelsbyer med bredt dækkende dagligvarehandel og de udvalgsvarebrancher, som byernes størrelse kan bære. De øvrige lokalbyer skal i videst muligt omfang bevare dagligvareforsyning gerne suppleret af enkelte udvalgsvarebutikker. 2

3 Figur 1: Kortet viser byer i Vesthimmerlands Kommune med større detailhandelskoncentrationer og større konkurrerende detailhandelsbyer i de omkringliggende kommuner. Generelle tendenser i forhold til forbrugspotentiale og arealbehov I de kommende år vil flere faktorer have indflydelse på detailhandlens udviklingsmuligheder i kommunen som helhed såvel som i lokalområderne. Især følgende faktorer vurderes at have betydning: Befolkningsudviklingen Udviklingen i internethandlen Detailhandlens udvikling i konkurrerende byer Udviklingen i privatforbruget Ovenstående faktorer indgår som grundlag for vurderingen af det fremtidige forbrugspotentiale og arealbehov i Vesthimmerlands Kommune. I vurderingen er der ikke taget højde for ændringer i turismen, som har betydning for udviklingen i handelslivet. 3

4 Befolkningstallet er steget med ca. 400 indbyggere fra 2004 til Befolkningsprognosen for Vesthimmerlands Kommune for de kommende 12 år forudsiger ifølge kommunens egen prognose et stagnerende befolkningstal frem til Befolkningsprognose for befolkningsudviklingen i hhv. Farsø, Løgstør, Aars og Aalestrup fremgår af skemaet: Udvikling i Stigning i % Udvikling i Stigning i % Farsø ,5 % ,8 % Løgstør ,9 % ,5 % Aars ,3 % ,1 % Aalestrup ,1 % ,0 % Med udsigt til et stigende befolkningstal i Aars og Aalestrup, vurderes der at være et befolkningsmæssigt grundlag for lokalt vækst i detailhandlen. Internethandel er i de senere år blevet mere udbredt i Danmark. Fortsætter den igangværende udvikling forventes andelen af danskernes private køb på internettet i 2020 at nå op på et niveau, der svarer til % af det samlede privatforbrug. Internethandlen forventes at medføre en reduktion i omsætningen i de fysiske butikker i byerne og dermed mindske det fremtidige arealbehov. Det forventes, at de seneste mange års strukturudvikling i detailhandlen vil fortsætte. Konsekvenserne skønnes at blive stadig færre og større butikker samtidig med en yderligere koncentration af udvalgsvarehandlen i de større byer over ca indbyggere. For Vesthimmerlands Kommunes vedkommende vurderes det, at strukturudviklingen vil medføre, at den lokale udvalgsvarehandel samles endnu mere i Aars. Dette forstærkes af byens vækst i indbyggertal og den generelle vækst i forbrug. Med baggrund heri vil der sandsynligvis blive behov for butiksetableringer i Aars med såvel dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Byrådet har valgt at lægge en optimistisk vurdering af den fremtidige forbrugstilvækst til grund for planlægningen. Den aktuelle finansielle krise peger på, at forbruget sandsynligvis ikke vil fortsætte med samme vækst som de kommende år, men set over en længere periode, som kommuneplanlægningen omfatter, vil forbrugsudviklingen sandsynligvis komme til at omfatte både perioder med lav vækst og perioder med høj vækst. Regionale forhold Nordjylland er karakteriseret ved at have Aalborg som den klart største by og regionens naturlige centrum. Der er herudover et spredt bymønster med mange mindre og mellemstore byer. Det afspejler sig i detailhandelsstrukturen som er meget decentral med Aalborg som dominerende handelsby og en detailhandel, der derudover er spredt i forholdsvis mange byer. Egnens største byer er også de stærkeste handelsbyer. Til gruppen af større handelsbyer, som vurderes at påvirke handelsbyerne i Vesthimmerlands Kommune, hører primært Aalborg og Viborg, Hobro, Støvring og Fjerritslev. På dagligvareområdet er indkøbsvanerne mere rettet mod de lokale og nære indkøbsmuligheder, og derfor er konkurrencen knap så kraftig. Det må dog forventes, at nogle af de omkringliggende byer uden for kommunen tiltrækker dagligvarehandel fra yderområderne i Vesthimmerlands Kommune, de steder, hvor handelsbyerne uden for kommunen ligger tættere på, end handelsbyerne indenfor kommunegrænsen. 4

5 Detailhandlen i Aars, Løgstør, Farsø og Aalestrup Som en overordnet indikator for udviklingen kan antallet af arbejdspladser i detailhandlen anvendes, se figur 2: Antal beskæftigede inden for detailhandel i Vesthimmerlands Kommune Aalestrup Farsø Løgstør Aars I alt Figur 2: Antal beskæftigede inden for detailhandlen i Vesthimmerlands Kommune. Kilde: Danmarks Statistik I perioden fra er der samlet kommet 16 færre arbejdspladser i detailhandlen i Vesthimmerlands Kommune. Antallet af detailhandelsarbejdspladser er vokset med ca. 4 % i Nordjyllands Amt og ca. 6 % på landsplan, og Vesthimmerland Kommune har haft en samlet negativ vækst på ca. 1 %. Fordelt på de 4 byer har der været en stigning på 12 % i antal arbejdspladser i Aars hvor det i Aalestrup har været stagnerende og faldende i hhv. Løgstør og Farsø. Rækkevidden af Vesthimmerlands Kommunes handelsopland er betinget af konkurrenceforholdene mellem de større byer i området og de historiske tilhørsforhold. Byernes detailhandelsmæssige tiltrækningskraft er bl.a. påvirket af den konkrete butikssammensætning, attraktiviteten af handelsmiljøet, infrastrukturen og historiske handelsforhold. Det vurderes, at kunderne i butikkerne i Vesthimmerlands Kommune som helhed kommer fra et opland, der i store træk svarer til Vesthimmerlands Kommunes geografiske udstrækning. Der kan måske være kunder fra Rebild Kommune omkring Nørager, der bruger Aars som indkøbsby, og andre lokale undtagelser. Herudover bidrager pendlere og turister til omsætningen i butikkerne i Vesthimmerlands Kommune. Der er i alt 4336, der pendler ind til Vesthimmerlands Kommune, der fordeler sig fra: Aalborg Kommune 1358 Rebild Kommune 801 Jammerbugt Kommune 623 Viborg Kommune 583 Mariagerfjord Kommune 432 Randers Kommune 107 Øvrige kommuner 432 Den samlede detailhandelsstruktur er karakteriseret ved at være centreret i kommunens 4 største byer; hovedbyen Aars og områdebyerne Løgstør, Farsø og Aalestrup. 5

6 I Aars er stort set al udvalgsvarehandel koncentreret langs Himmerlandsgade. Denne koncentration af udvalgsvarehandel i bymidten er en stor styrke, og der dannes et naturligt tyngdepunkt omkring torvet samt det store parkeringsanlæg på Søndergade. Bymidten er styrket yderligere ved indretningen af et nyt butikscenter ved Himmerlandsgade. Detailhandelsafgrænsningen i Aars blev i 2005 udvidet til også at omfatte det gamle baneareal mellem Banegårdsvej og Markedsvej. Pladskrævende varegrupper er overvejende placeret i den nordvestlige del af Aars, vest for Vestre Boulevard ved byens erhvervsområde. Løgstør kendetegnes ved at have 2 "butikscentre", hvor stort set al udvalgsvarehandel er koncentreret i midtbyen omkring Østerbrogade og al dagligvarehandel er koncentreret omkring det gamle baneareal ved Limfjordsvej. I Løgstør er de pladskrævende varegrupper overvejende placeret i den østlige og sydlige del af byen. I Farsø er stort set al udvalgs- og dagligvarehandel flyttet fra hovedgaden til Rådhuscenteret og den nye bymidte. I Farsø er de pladskrævende varegrupper overvejende placeret i den sydlige del af byen. I Aalestrup er udvalgsvarehandlen placeret langs byens hovedgade Vestergade/Borgergade. De større dagligvarebutikker er koncentreret i den vestlige del af butiksområdet. I Aalestrup er de pladskrævende varegrupper overvejende placeret i den nordlige del af byen langs Testrupvej. Der findes endvidere et mindre udbud af specielt dagligvarebutikker i landsbyerne og de mindre bysamfund. Planlovens muligheder resultatet af detailhandelsanalysen Jf. planloven skal ændringer af kommuneplanens detailhandelsafgrænsninger ske på baggrund af en analyse/statistisk metode jf. bek. nr. 193 af 11/9-07 og planlov af 1/ såfremt der indenfor afgræsningen er et samlet bruttoetageareal til butiksformål på mere end 5000 m 2. Dette er gældende i hhv. Aars, Løgstør, Farsø og Aalestrup. Principperne for den statistiske metode er beskrevet i bilaget, der er placeret bagest i denne rapport. Eksisterende detailhandelsafgrænsninger og resultatet af den statistiske metode anvendt på de 4 byer fremgår af figur

7 Figur 3: Eksisterende detailhandelsafgrænsning (vist med grøn skraveret signatur) og resultatet af den statistiske metode (vist med rød streg) for Aars. 7

8 Figur 4: Eksisterende detailhandelsafgrænsning (vist med grøn skraveret signatur)og resultatet af den statistiske metode (vist med rød streg for Løgstør. 8

9 Figur 5: Eksisterende detailhandelsafgrænsning (vist med grøn skraveret signatur) og resultatet af den statistiske metode (vist med rød streg) for Farsø. 9

10 Figur 6: Eksisterende detailhandelsafgrænsning (vist med grøn skraveret signatur) og resultatet af den statistiske metode (vist med rød streg) for Aalestrup. Analysen/den statistiske metode viser, at der ikke gives mulighed for udvidelse af eksisterende afgrænsning i hhv. Løgstør, Farsø og Aalestrup hvorfor disse afgrænsninger fastholdes. Dog vil der ske en mindre justering i Aalestrup i forhold til placering af en eksisterende butik, der grænser op til detailhandelsafgrænsningen. Analysen/den statistiske metode viser også, at der er mulighed for at udvide detailhandelsafgrænsningen i Aars. Den nye detailhandelsafgrænsning fremgår af figur 7: 10

11 Figur 7: Ny detailhandelsafgrænsning for Aars. Rammer til udbygning af detailhandlen Idet der kun sker udvidelse af detailhandelsafgrænsningen i Aars fastholdes de eksisterende rammer i hhv. Løgstør, Farsø og Aalestrup til udbygning i detailhandlen. De fremtidige rammer fastlægges således med udgangspunkt i regionplanerne til: Detailhandel Pladskrævende varer Løgstør 7000 m m 2 Farsø 3000 m m 2 Aalestrup 3000 m m 2 Fastlæggelse af ramme til udbygningen af detailhandlen i Aars er sket på baggrund af følgende analyse. I 2009 er det samlede antal butikker i Aars opgjort til 84 butikker. Heraf er der 30 butikker, der forhandler pladskrævende varer, hvilket vurderes at være tilfredsstillende for en by på størrelse med Aars. I 1999 blev der registreret 87 butikker og i en detailhandelsanalyse udarbejdet i 2005 blev der registreret 58 butikker i bymidten. Der har således i perioden fra 1999 til 2009 været stagnation i antallet af butikker. Aars har i dag en god dækning og et godt udbud, der sikrer, at kunderne kan bruge Aars som handelsby for mange former for indkøb, og har nået en størrelse, der sikrer en vis bredde i butiksudbuddet. Med udsigt til fortsat vækst i indbyggertallet vurderes det, at Aars har mulighed for at udvikle butiksudbudet. En større samling af byens butikker vil fremme den samlede konkurrencedygtighed. Rammer til udbygning af detailhandlen i Aars Der fastlægges en samlet ramme for udbygning af detailhandlen i Aars til m 2 til dagligvare- og udvalgsvarebutikker, der kan etableres indenfor detailhandelsafgrænsningen. Herudover fastlægges en ramme på m 2 til butikker med pladskrævende varer, som kan 11

12 etableres i både bymidten, hvis der kan findes plads, eller i sammenhæng med de eksisterende butikker med pladskrævende varer. Målet for dagligvarehandlen i Aars Byrådet ønsker, at fremtidige butiksetableringer, flytninger mv. skal fremme en mere koncentreret udvikling af byens detailhandel. Byrådet vil arbejde for at der i tråd med de senere års bestræbelser skabes større sammenhæng mellem de enkelte indkøbsområder, større tæthed i butiksbestanden og et attraktivt butiksmiljø i Aars bymidte. Målet for dagligvarehandlen i Aars er, at fremtidige butikslokaliseringer fortsat skal ske i bymidteområdet. Byrådet vurderer, at det fortsat er let at komme til bymidten fra alle dele af byen, ligesom rutebilstationen er centralt placeret. Derud over er Aars centralt beliggende i Vesthimmerlands Kommune, ligesom der er gode indfaldsveje fra oplandet, hvor Aggersundvej (rute 13) er hovedfærdselslinien i nordsydgående retning og Roldvej og Løgstørvej er hovedfærdselslinien i øst-vestgående retning. Lokalisering af nye dagligvarebutikker centralt i bymidteområdet vil være med til at skabe større sammenhæng og tæthed. Det vurderes som særlig vigtigt, at fremtidige dagligvarebutikker etableres i tilknytning til de eksisterende butikker langs Himmerlandsgade og Markedsvej. Udfordringen bliver dermed at undgå, at butikkerne strækker sig over et større område end byen kan bære. Butiksstørrelser Butiksstørrelserne i bymidten fastlægges til Planlovens maksimum, som er m 2 for dagligvarebutikker m 2 for udvalgsvarebutikker samt m2 for butikker med pladskrævende varer. Butikker der forhandler særligt pladskrævende varer Butikker der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer (byggemarkeder ved tømmerhandel max m 2 ), grus, sten- og betonvarer samt møbler er omfattet af Planlovens bestemmelser om særlig pladskrævende varer og kan placeres udenfor de udpegede arealer til butiksformål. For møbelbutikker gælder dog at butikker som udgangspunkt skal forsøges placeret i bymidten. Mulighederne for at indpasse større møbelforretninger i bymidterne vurderes i det enkelte tilfælde. Byrådet overfører afgrænsningen for butikker der forhandler særligt pladskrævende varegrupper fra de 4 gældende kommuneplaner og fastlægger en max. størrelse på m 2. Afgrænsningen for butikker der forhandler særligt pladskrævende varegrupper fremgår af de efterfølgende kortbilag. 12

13 Figur 8: Afgrænsning til butikker der forhandler pladskrævende varegrupper i Aars. Figur 9: Afgrænsning til butikker der forhandler pladskrævende varegrupper i Løgstør. 13

14 Figur 10: Afgrænsning til butikker der forhandler pladskrævende varegrupper i Farsø. Figur 11: Afgrænsning til butikker der forhandler pladskrævende varegrupper i Aalestrup. 14

15 BILAG Baggrund Planlovens nye detailhandelsbestemmelser, som trådte i kraft 1. juli 2007, tager afsæt i målsætningen om, at detailhandelsplanlægningen skal fremme udviklingen i bymidterne og i den centrale del af bydelene (bydelscentre), som kan udlægges i byer med mere end indbyggere. Planlovsrevisionen blev i efteråret 2007 fulgt op af en "Bekendtgørelse om afgrænsning af bymidter og bydelscentre", der fastsætter nærmere regler for, hvordan bymidter og bydelscentre afgrænses med udgangspunkt i en statistisk metode. Den statistiske metode skal kun tages i anvendelse, hvis afgrænsningerne af bymidter og bydelscentre ønskes ændret og under forudsætning af, at de enkelte centre har et samlet bruttoetageareal til butiksformål, der fremgår af kommuneplanen, på mere end m 2. De eksisterende afgrænsninger af bymidter og bydelscentre kan således opretholdes. I Vesthimmerlands Kommune betyder det, at den statistiske metode skal anvendes, hvis afgrænsningerne af bymidten i Farsø, Løgstør, Aars og Aalestrup ønskes ændret. Metode Den statistiske metode tager udgangspunkt i, at en bymidte karakteriseres ved stor oplevelsesrigdom, høj tæthed og variation i forskellige kunde- og publikumsorienterede funktioner, herunder butikker, kulturtilbud og privat og offentlig service. Vha. det centrale virksomhedsregister, CVR, der indeholder oplysninger om alle offentlige og private virksomheder, identificeres og stedfæstes byfunktionerne ud fra den angivne adresse, så hver registreret enhed kan vises på et kort. Variation i bymidten CVR opdeler virksomheder i forskellige hovedgrupper, hvoraf følgende i»"bekendtgørelse om afgrænsning af bymidter og bydelscentre" betragtes som funktioner, der spiller en rolle for livet i de centrale dele af byerne: 1. Detailhandel mv. 2. Hoteller, restauranter mv. 3. Transport 4. Pengeinstitutter, forsikring mv. 5. Forretningsservice mv. 6. Offentlig service 7. Sundhedsvæsen 8. Kultur mv. Ud fra den betragtning, at der i en bymidte skal være en blanding af funktioner, forudsættes det, at bymidten eller bydelscentret rummer mindst én enhed fra fire forskellige grupper, mindst to enheder registreret som detailhandel og mindst én enhed fra enten gruppe 6, 7 eller 8. Tæthed i bymidten betyder, at der ikke er for stor spredning mellem de kunde- og publikumsorienterede virksomheder. De konkrete afgrænsninger af bymidterne tager udgangspunkt i, at afstanden mellem funktionerne maksimalt må være 25 m, hvilket er i overensstemmelse med bekendtgørelsen. Der hvor der er maksimalt 25 m mellem funktionerne, er der tale om et sammenhængende kerneområde. Omkring kernerne, der opfylder kravene om variation og tæthed, lægges en randzone på 100 m. Tilsammen udgør kernen og randzonen den statistisk afgrænsede bymidte, som fremgår af kortene (de sorte afgrænsninger). Den fremkomne statistiske afgrænsning af bymidten er kun vejledende. Det betyder, at der kan ske udvidelse ud over den statistiske afgrænsning ved at inddrage arealer, der grænser op hertil. Udvidelser ud over den statistiske afgrænsning kræver, at kommunen redegør for, hvorfor det pågældende område ønskes inddraget i bymidten eller bydelscentret, mulige alternative områder, der kan inddrages, hvordan inddragelsen stemmer overens med den overordnede detailhandelsstruktur samt konsekvenserne for bymiljøet og trafikken. 15

Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009

Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009 Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009 - på et sundt og bæredygtigt grundlag 1 H - Detailhandel Kort H.1 - Ebeltoft Ifølge planlovens 11e stk. 4 skal der redegøres for den del af kommuneplanen, der

Læs mere

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser. Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed

Læs mere

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget

Læs mere

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS HESSELBJERG SEJERSLEV EJERSLEV FLADE SØNDER DRÅBY SUNDBY BJERGBY SOLBJERG ØSTER JØLBY ERSLEV TØDSØ DRAGSTRUP ERSLEV INDUSTRI VODSTRUP FRØSLEV ELSØ TÆBRING OVTRUP MOLLERUP LØDDERUP NYKØBING FREDSØ RAKKEBY

Læs mere

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper 4.10 Detailhandel pladskrævende varegrupper Kortbilag nr. 4.10.1 Beliggenhed af detailhandel i Sønderborg Kommune Analyse af detailhandlen Der er i forbindelse med kommuneplanen foretaget en analyse af

Læs mere

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder.

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder. Notat om detailhandel og engroshandel Dette notat har til formål, at give en introduktion til nogle af begreberne i forbindelse med detailhandel med udgangspunkt i planlovens bestemmelser (bek. nr. 587

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Dagens indhold. Afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Showrooms og pladskrævende varer Aflastningsområder redegørelseskrav

Dagens indhold. Afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Showrooms og pladskrævende varer Aflastningsområder redegørelseskrav Detailhandel Dagens indhold Status De politiske intentioner Den nye formålsbestemmelse Planlovsændringerne: Størrelse og placering Afgrænsning af bymidter og bydelscentre Showrooms og pladskrævende varer

Læs mere

Baggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan Detailhandel i Lemvig Kommune

Baggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan Detailhandel i Lemvig Kommune Baggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan 2013-25 Detailhandel i Lemvig Kommune Plan & Projekt, april 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Lokale og regionale forhold... 3 Butiksstruktur... 5 Byernes udviklingsmuligheder...

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO

NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO NOVEMBER 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Silkeborgs centrale butiksområde Mål Silkeborg Kommune vil: Sikre en positiv udvikling i handelslivet med en varieret og dynamisk butiksstruktur,

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08.

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan 2007 2018 Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08. 1 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplantillæg: Kommuneplanen

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Detailhandel. Detailhandelsanalyse

Detailhandel. Detailhandelsanalyse Detailhandel Definition af detailhandel Detailhandel rummer lokaler eller bygninger, hvorfra der sælges varer. En butik er en fast forretningsenhed, hvorfra der sælges varer til private, dvs. slutbrugeren.

Læs mere

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden I forbindelse med revision af kommuneplanen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker kommunen at udvide bymidten med et område,

Læs mere

AREALBEHOVET I VINGE INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2. 3 Vurdering af forudsætninger og faktorer 3

AREALBEHOVET I VINGE INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2. 3 Vurdering af forudsætninger og faktorer 3 FREDERIKSSUND KOMMUNE AREALBEHOVET I VINGE NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og indledning 1 2 Metode 2 3 Vurdering

Læs mere

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til Vækst og Plan Maj 2015 Nykøbing Landevej Ndr.Ringgade Pilegårdsvej Sorøvej Skovsøviadukten Kommuneplantillæg nr. 13 til Slagelse Kommuneplan 2013 Redegørelse jf. planlovens 11e, stk. 4 Kommuneplantillæggets

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

KOMMUNEPLAN Tillæg nr F OR S LAG

KOMMUNEPLAN Tillæg nr F OR S LAG KOMMUNEPLAN 20 13 Tillæg nr. 12 - F OR S LAG Centerområde 3.C.1 og butiksrummelighed i Ørbæk bymidte Redegørelse I Kommuneplan 2013 er der i Ørbæk bymidte en restrummelighed på 1000 m2 butiksareal til

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1. til Hedensted Kommuneplan 2013-2025. Lokalcenter Hedensted Syd. Forslag

Kommuneplantillæg nr. 1. til Hedensted Kommuneplan 2013-2025. Lokalcenter Hedensted Syd. Forslag Kommuneplantillæg nr. 1 til Hedensted Kommuneplan 2013-2025 Lokalcenter Hedensted Syd Forslag December 2013 Redegørelse Baggrund Nærværende kommuneplantillæg er udarbejdet i forlængelse af en tidligere

Læs mere

Redegørelse. Planlægning for udvidelse af aflastningscenter ved Holstebrovej i Viborg og for udvalgsvarebutikker over m² jf. lov om frikommuner

Redegørelse. Planlægning for udvidelse af aflastningscenter ved Holstebrovej i Viborg og for udvalgsvarebutikker over m² jf. lov om frikommuner Redegørelse Planlægning for udvidelse af aflastningscenter ved Holstebrovej i Viborg og for udvalgsvarebutikker over 2.000 m² jf. lov om frikommuner 1 2 Redegørelse Planlægning af udvidelse af aflastningscenter

Læs mere

STRUER KOMMUNE MAJ 2009

STRUER KOMMUNE MAJ 2009 STRUER KOMMUNE MAJ 2009 UDDRAG AF TEMAPLAN DETAILHANDEL EN FOR STRUER KOMMUNE FØR KOMMUNESAMMENLÆGNINGEN REDUCERET UDGAVE SOM FØLGE AF INDARBEJDELSE I STRUER KOMMUNEPLAN 2009-2020 HVAD BETYDER DET? DEFINITION

Læs mere

2 REGELSÆTTET OMKRING DETAILHANDELSPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET. T: D: Sortemosevej 2 F:

2 REGELSÆTTET OMKRING DETAILHANDELSPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET. T: D: Sortemosevej 2 F: Notat Dragør Kommune SYDSTRANDSCENTERET 15. november 2011 Udarbejdet af MST Kontrolleret af Godkendt af 1 BAGGRUND FOR OPGAVEN På Kommunalbestyrelsens møde den 27. oktober blev det besluttet at opfordre

Læs mere

BRAMMING. Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vardevej 1-3. Vardevej. 8. september 2010

BRAMMING. Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vardevej 1-3. Vardevej. 8. september 2010 BRAMMING Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vardevej 1-3 8. september 2010 Vardevej Notatet er udarbejdet af COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Tlf: 99 36 77 00 Kontaktinfo: Jens Bay Mail:

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY

NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY MARTS 2016 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY RAPPORT MARTS 2016 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY RAPPORT PROJEKTNR. A081438 DOKUMENTNR. 1 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 4 Lov nr. 535 af 6. juni 2007 om ændring af lov om planlægning (Revision af detailhandelsbestemmelserne)

Indholdsfortegnelse. 4 Lov nr. 535 af 6. juni 2007 om ændring af lov om planlægning (Revision af detailhandelsbestemmelserne) Sortebog Lov nr. 535 af 6. juni 2007 om ændring af lov om planlægning (Revision af detailhandelsbestemmelserne) (lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007) Side: Indholdsfortegnelse 4 Lov nr. 535 af 6.

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Udvidelse af butiksområde i Viborg bymidte. Tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder

Udvidelse af butiksområde i Viborg bymidte. Tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder Udvidelse af butiksområde i Viborg bymidte Tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder Vedtaget af Byrådet d. 23. september 2015 Indhold og offentliggørelse

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND KOMMUNE NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND

Læs mere

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG Plan og Byg Januar 2015 Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG Redegørelse for udlæg af nyt bydelscenter ved Ndr. Ringgade/Valbyvej i Slagelse Kommuneplantillæg nr. 16 omfatter

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23

Indholdsfortegnelse. Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23 Kommuneplan 2013 Indholdsfortegnelse Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23 2 Kommuneplantillæg > Forslag til tillæg 01 - detailhandel

Læs mere

DETAILHANDLEN I PANDRUP INDHOLD. 1 Sammenfatning 2. 2 Baggrund 3

DETAILHANDLEN I PANDRUP INDHOLD. 1 Sammenfatning 2. 2 Baggrund 3 OKTOBER 2015 REMA EJENDOM DANMARK A/S DETAILHANDLEN I PANDRUP NYE BUTIKKER I PANDRUP ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Sammenfatning

Læs mere

Detailhandelsplanlægningens

Detailhandelsplanlægningens Detailhandelsplanlægningens Hvad er meningen med reglerne? Del 1 Mia Christiernson, arkitekt Rasmus Hee Haastrup, byplanlægger By- og Landskabsstyrelsen, november 2010 Hvad vil vi med vore bymidter? Fremme

Læs mere

Udvidelse af Skagen bymidte

Udvidelse af Skagen bymidte Debatoplæg Udvidelse af Skagen bymidte Foroffentlighedsfase Indkaldelse af idéer og synspunkter 09.09.2016-23.09.2016 Baggrund Ét af Frederikshavn Kommunes fire vækstspor er Oplevelser & Turisme. Hvert

Læs mere

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Centerstruktur Centerstruktur Detailhandelsplanlægningen baserer sig i forslag til Kommuneplan 2009 på indholdet i detailhandelstillæg nr. 89

Læs mere

3.1 Strategiske udviklingsmål. 3.2 Status og perspektiver

3.1 Strategiske udviklingsmål. 3.2 Status og perspektiver 3. Detailhandel 43 3.1 trategiske udviklingsmål Vision Greve har og skal også i fremtiden have en central rolle i regionens handelsliv. Der skal være en veludviklet handelsstruktur, hvor bymidterne i Hundige,

Læs mere

Odsherred Kommune Detailhandelsrapport 2008

Odsherred Kommune Detailhandelsrapport 2008 Odsherred Kommune Detailhandelsrapport 2008 Oktober 2008 AFSNITSTITEL Hovedstruktur Kommuneplan Forord........ 3 Redegørelse Baggrund....... 4 Mål........ 5 Generel udvikling i detailhandlen... 6 Regionale

Læs mere

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandelsplan Kommuneplantillæg nr. 5 Sydfalster Kommune 2003 Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandel/butiksstruktur i Sydfalster Kommune REDEGØRELSE Indledning I 1997 vedtog Folketinget en ændring af

Læs mere

december 2011 Detailhandelsplanlægningen i praksis

december 2011 Detailhandelsplanlægningen i praksis december 2011 Detailhandelsplanlægningen i praksis Detailhandelsplanlægningen i praksis COWI A/S for Naturstyrelsen Layout & fotos af COWI A/S December 2011 2 Indhold Detailhandelsplanlægningen i praksis...1

Læs mere

November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel

November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel November 2013 Detailhandel 2 Effekter ved frikommuneforsøg 3 Indhold 4 Sammenfatning 7 Metode 8 0-alternativet 10 Udvidelse af viborg bymidte 18 store udvalgsvarebutikker i viborg bymidte 22 Ny centerstruktur

Læs mere

Notat. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan. Centerstrukturen i Esbjerg by

Notat. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan. Centerstrukturen i Esbjerg by Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 24. maj 2016 Sagsid 14/19345 Telefon direkte 76 16 33 10 E-mail mosto@esbjergkommune.dk Notat Centerstrukturen i Esbjerg by Esbjergs fokus på bymidten Esbjerg Kommune har

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Udvalgets overvejelser og anbefalinger

Udvalgets overvejelser og anbefalinger Udvalgets overvejelser og anbefalinger Planlægning er et gode, som medvirker til at skabe kvalitet i byerne Detailhandlen spiller en afgørende rolle for bymidtens og byens liv. Hvordan byerne ser ud og

Læs mere

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej 2007 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 6 Rammebestemmelser

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20 Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer Tillæg nr. 20 til KOMMUNEPLAN 09 Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at skabe mulighed

Læs mere

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejdede med temaet i sidste planperiode, hvor der blev udarbejdet en fælles, regional analyse på tværs af den københavnske

Læs mere

Målsætninger Byrådet vil arbejde for at styrke og sikre en god og varieret detailhandel i kommunen.

Målsætninger Byrådet vil arbejde for at styrke og sikre en god og varieret detailhandel i kommunen. 9 Detailhandel I dette kapitel beskrives detailhandelsstrukturen i kommunen, hvor der bl.a. på baggrund af en analyse af detailhandelen, er udpeget bymidter, bydelscentre og lokalcentre i byerne og givet

Læs mere

gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer?

gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer? gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer? Detailhandel i Gladsaxe Kommune Det er Byrådets ønske at styrke detailhandlen inden for kommunen, så flere borgere vælger at handle

Læs mere

Udvalget for Planlægning og Detailhandel

Udvalget for Planlægning og Detailhandel Udvalget for Planlægning og Detailhandel Til drøftelse på udvalgets 4. møde den 31. januar 2006 Pkt. 5 Sekretariatet J. nr. 014-00133 Ref. BVP/MCH Den 23. januar 2006 Oplæg til debat om byer og bykvalitet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23

Indholdsfortegnelse. Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23 Kommuneplan 2013 Indholdsfortegnelse Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23 2 Kommuneplantillæg > Forslag til tillæg 01 - detailhandel

Læs mere

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK PÅ HADSUNDVEJ I AALBORG

NY DAGLIGVAREBUTIK PÅ HADSUNDVEJ I AALBORG JANUAR 2016 DANSK BUTIKSTJENSTE A/S NY DAGLIGVAREBUTIK PÅ HADSUNDVEJ I AALBORG RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2016 DANSK

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan Forslag

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan Forslag Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2017 Forslag 2 Hvad er et tillæg til kommuneplanen Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning. Hvert fjerde år skal kommuneplanen revideres, men ønskes

Læs mere

Høje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper

Høje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Høje-Taastrup kommune Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion 3 2. Forhandlere af særligt pladskrævende varegrupper

Læs mere

Temamøde 19. september 2012

Temamøde 19. september 2012 Brønderslev bymidte Temamøde 19. september 2012 Aktuelle udfordringer 110 105 100 95 90 85 80 2000M01 2000M07 2001M01 2001M07 2002M01 2002M07 2003M01 2003M07 2004M01 2004M07 2005M01 2005M07 2006M01 2006M07

Læs mere

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2 REMA 1000 NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2

Læs mere

Detailhandelsstrukturen i Viborg Kommune

Detailhandelsstrukturen i Viborg Kommune Tillæg nr. 17 til Regionplan 2005 Viborg Amtsråd August 2005 Detailhandelsstrukturen i Viborg Kommune - udvidelse af et byggemarked i Overlund VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-4-03 Tillæg

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 1 Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 Ændring af detailhandelsbestemmelser Marts 2012 INDLEDNING 2 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanen indeholder en overordnet hovedstruktur for

Læs mere

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Forslag til tillæg nr. 24 har været i offentlig høring

Læs mere

DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2

DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2 FREDERIKSSUND KOMMUNE DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND NOTAT INDHOLD 1 Baggrund og indledning 1 2 Metode 2 3 Butiksmiks og omsætningen i butikkerne 3 4 Vinge og den regionale konkurrence 5 4.1

Læs mere

N O T A T. Intro. Indholdsfortegnelse

N O T A T. Intro. Indholdsfortegnelse N O T A T Til Økonomi- og Erhvervsudvalget Kopi Klik her for at angive tekst. Fra Land, By, Kultur - Planlægning Emne Forslag til tilretning af kommuneplanens detailhandelsstruktur for de enkelte byer

Læs mere

Bydelscentre og lokalcentre i Viborg by. Tillæg nr. 11 til Kommuneplan for Viborg Kommune Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder

Bydelscentre og lokalcentre i Viborg by. Tillæg nr. 11 til Kommuneplan for Viborg Kommune Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder Bydelscentre og lokalcentre i Viborg by Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder Indhold og offentliggørelse Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Der er udtrykt et ønske om at vurdere, hvorvidt rummeligheden i de udlagte lokalcentre er passende samt, om nogle af dem kan true et andet.

Der er udtrykt et ønske om at vurdere, hvorvidt rummeligheden i de udlagte lokalcentre er passende samt, om nogle af dem kan true et andet. Dagligvarebutikker i lokalcentre Der er udtrykt et ønske om at vurdere, hvorvidt rummeligheden i de udlagte lokalcentre er passende samt, om nogle af dem kan true et andet. Der er fem lokalcentre i Halsnæs

Læs mere

Tillæg nr. 89 til Kommuneplan 2005 Detailhandel

Tillæg nr. 89 til Kommuneplan 2005 Detailhandel Hovedstruktur og retningslinjer Tillæg nr. 89 til Kommuneplan 2005 Detailhandel Randers Kommune ønsker med dette kommuneplantillæg at fastsætte rammerne for detailhandel i hele kommunen, primært Paderup

Læs mere

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur Samlet detailhandelsstruktur Ved nedlæggelsen af Hovedstadsrådet i 1989 blev Regionplan 1989 for hovedstadsområdet fastlagt som en fælles ramme for de 5 amters videre regionplanlægning. Den trafikale og

Læs mere

4. april 2014 Teknik & Miljø /es

4. april 2014 Teknik & Miljø /es 4. april 2014 Teknik & Miljø /es NOTAT ICP s notat om bymidteafgrænsning i Aakirkeby vurderes ikke at kunne danne grundlag for kommunens detailhandelsplanlægning Bornholms Regionskommune har den 26. marts

Læs mere

Gladsaxe Kommune 4. september 2014

Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Jens Chr. Petersen Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Udviklingstendenser Udviklingen i antal butikker i DK 1969 til 2010 Mængdemæssig udvikling i udvalgsvareomsætningen i DK E-handel mangler i denne statistik

Læs mere

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplanrevision Justering af detailhandelsrammer og -struktur

Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplanrevision Justering af detailhandelsrammer og -struktur Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplanrevision 213 Justering af detailhandelsrammer og -struktur Dragør Kommune - Februar 217 1 Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplanrevision 213, er vedtaget af Dragør

Læs mere

Vejledning om detailhandelsplanlægning FORSLAG

Vejledning om detailhandelsplanlægning FORSLAG Vejledning om detailhandelsplanlægning FORSLAG Titel Vejledning om detailhandelsplanlægning Udarbejdet af Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Redaktion Jens Schultz Hansen Rasmus Hee Haastrup Omslag

Læs mere

2.2. Tema om erhverv - Detailhandel

2.2. Tema om erhverv - Detailhandel 2.2. Tema om erhverv - Detailhandel Byrådets visioner og mål: mulighed for, at både bymidter og lokalcentre skal have mulighed for at udvikle sig med mere detailhandel og for at omdanne butiksarealer over

Læs mere

Detailhandelsanalyse Langeland Kommune

Detailhandelsanalyse Langeland Kommune Detailhandelsanalyse Langeland Kommune 2008 Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 COWI A/S i samarbejde med Langeland Kommune Layout: COWI A/S Fotos: COWI A/S Indhold

Læs mere

Udviklingen i region-, kommune- og lokalplanlægningen. Miljø- og energiministerens redegørelse 2000 til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Udviklingen i region-, kommune- og lokalplanlægningen. Miljø- og energiministerens redegørelse 2000 til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Udviklingen i region-, kommune- og lokalplanlægningen for detailhandelsstrukturen Miljø- og energiministerens redegørelse 2000 til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 1 Titel Udviklingen i region-,

Læs mere

Tillæg nr. 3 Ændring af bymidteafgrænsning i Lendemarke

Tillæg nr. 3 Ændring af bymidteafgrænsning i Lendemarke Tillæg nr. 3 Ændring af bymidteafgrænsning i Lendemarke Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 14 2005 Forslag. Butikker for særligt pladskrævende varegrupper. Ishøj Kommune

Kommuneplantillæg nr. 14 2005 Forslag. Butikker for særligt pladskrævende varegrupper. Ishøj Kommune Kommuneplantillæg nr. 14 2005 Forslag Butikker for særligt pladskrævende varegrupper Ishøj Kommune Kommuneplantillæg nr. 14 Forslag Butikker for særligt pladskrævende varegrupper Indhold 2 Formål 3 Redegørelse

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Redegørelse om detailhandelsplanlægning

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Redegørelse om detailhandelsplanlægning Miljøministeriet Naturstyrelsen Redegørelse om detailhandelsplanlægning 2011 1. december 2011 KOLOFON Titel: Redegørelse om detailhandelsplanlægning 2011 Udgiver: Miljøministeriet, december 2011 Ansvarlig

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov om planlægning (Fornyelse af detailhandelsbestemmelserne)

Forslag. til. Lov om ændring af lov om planlægning (Fornyelse af detailhandelsbestemmelserne) Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 69 Offentligt 8. november 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning (Fornyelse af detailhandelsbestemmelserne) 1 I lov om planlægning, jf.

Læs mere

Ved større projekter skal der efter planlovens

Ved større projekter skal der efter planlovens Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv

Læs mere

DETAILHANDELSANALYSE 2016 INDHOLD. 1 Sammenfatning 2

DETAILHANDELSANALYSE 2016 INDHOLD. 1 Sammenfatning 2 FREDERIKSBERG KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE 2016 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Sammenfatning 2 2 Antal butikker og butiksareal

Læs mere

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg & detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg Produktivitetskommissionen har iværksat et frontalt angreb på planlovens restriktioner

Læs mere

Detailhandelsanalyse. Detailhandelsanalyse Assens. Hedensted Kommune

Detailhandelsanalyse. Detailhandelsanalyse Assens. Hedensted Kommune Detailhandelsanalyse Detailhandelsanalyse Assens Hedensted Kommune 2008 2008 Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse, Hedensted Kommune, 2008 COWI A/S i samarbejde med Hedensted

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Ny detailhandelsramme for rammeområde 1.C14 Kirkestræde, Smedelundsgade og Jernbanevej i Holbæk Holbæk Kommune har den 6.

Læs mere

TILLÆG NR. 11 TIL KOMMUNEPLAN 2013

TILLÆG NR. 11 TIL KOMMUNEPLAN 2013 FORSLAG TIL TILLÆG NR. 11 TIL KOMMUNEPLAN 2013 FOR RAMMEOMRÅDE EO.E.11 HILLERØD KOMMUNE BY OG MILJØ Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den fysiske udvikling i kommunen og fastlægger

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Kommuneplantillæg for detailhandel og centerområder

TÅRNBY KOMMUNE. Kommuneplantillæg for detailhandel og centerområder TÅRNBY KOMMUNE Kommuneplantillæg for detailhandel og centerområder ORIENTERING Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en overordnet hovedstruktur for den fysiske udvikling i kommunen herunder udviklingsmulighederne

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE KORUP BYDELSCENTER TILLÆG TIL HOVEDSTRUKTUR OG ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 9 KORUP HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel for hovedstadsområdet

Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel for hovedstadsområdet 1 Forslag til Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel for hovedstadsområdet Høringsfrist til 25. april 2008 Forslag til landsplandirektiv

Læs mere

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE Detailhandlen i byerne Tal, Tendenser og Erfaringer Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 1 1. Bymidterne er udfordet Detailhandlens udvikling 130 Siden 2007 er omsætningen i detailhandlen

Læs mere

Byrådscentret Naturstyrelsen har i sit høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2014 bemærket, at;

Byrådscentret Naturstyrelsen har i sit høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2014 bemærket, at; NOTAT Byrådscentret 09-04-2014 Redaktionel justering af detailhandelstabeller til Kommuneplan 2014 Naturstyrelsen har i sit høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2014 bemærket, at; Den samlede eksisterende

Læs mere

NOTAT. Den nye planlov

NOTAT. Den nye planlov NOTAT Dato: 29. juni 2017 Den nye planlov Folketinget har vedtaget en ny planlov, og den trådte i kraft den 15. juni 2017. Ændringerne omfatter følgende emner, som har betydning for Ringsted Kommune: Planlovens

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af bymidter, bydels- Centre og aflastningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af bymidter, bydels- Centre og aflastningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet Om beliggenheden af bymidter, bydels- Centre og aflastningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet

Læs mere

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø 1 1.0. Indledning ICP er af Reitan Ejendomsudvikling A/S blevet bedt om at udarbejde en redegørelse for de planlægningsmæssige forhold i Lokalcenter Søbækken

Læs mere

Regionplan 1997-2008. Detailhandel REGIONPLAN 1997-2008 TILLÆG 9

Regionplan 1997-2008. Detailhandel REGIONPLAN 1997-2008 TILLÆG 9 1 Regionplan 1997-008 TILLÆG LÆG 9 Detailhandel August 001 3 Indhold Indledning... 4 Retningslinier... 5 Kap. 3 Detailhandel... 5 3.1 Planlægning i de afgrænsede detailhandelsområder... 5 3. Planlægning

Læs mere

Taastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup

Taastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup Taastrup, Kuldysssen Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup November 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser ved etablering af en Lidl dagligvarebutik ved Kuldyssen i Taastrup

Læs mere

September 2014 Detailhandelsanalyse

September 2014 Detailhandelsanalyse September 2014 Rapport 2 3 Indhold 5 Sammenfatning 12 Butiksanalyse 32 forbrugsudvikling og arealbehov 38 Detailhandel ved Horsens Havn 42 ordforklaring 44 Branchefortegnelse 4 5 Sammenfatning Der er gennemført

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 25. oktober 2012 Detailhandlen på Fyn Odense 160.000 indbyggere Svendborg 27.000 indbyggere Nyborg

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere