Naturlige pesticider og grundvandet
|
|
- Ellen Dalgaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Som et indlæg i GMO-debatten initieret af Carsten Christophersen i Dansk Kemi, nr. 6/7, side 10-11, har vi modtaget denne artikel. Naturlige pesticider og grundvandet Er fremtidens grundvand i fare for forurening med planteproducerede pesticider? Ny forskning følger pesticidernes skæbne i jorden og deres vej mod grundvandet Af Lars Holm Rasmussen, Anne Louise Gimsing, Nanna Bjarnholt, Bjarne W. Strobel og Hans Chr. B. Hansen, Institut for Grundvidenskab og Institut for Plantebiologi, KVL Figur 1. Unge ørnebregner i Mørup Skov, Sorø Akademi, maj Foto: Lars Holm Rasmussen. De fleste planter syntetiserer toksiske stoffer (sekundære metabolitter, allelokemikalier). De kan indgå som del af plantens forsvar mod patogene organismer eller i konkurrencen med andre plantearter (allelopati) eller de fungerer som signalstoffer eller er»blevet tilovers«under evolutionen. Mange af stofferne er ganske giftige, og vi har fra barnsben lært at afholde os fra at stoppe guldregn, skarntyde, taks, fluesvamp og amerikansk olieplante i munden grundet planternes indhold af cytisin, coniin, taxol, muscimol og ricin. Selv grøntsager som cassava, bønne, kartoffel og kål indeholder toksiske stoffer, f.eks. cyanogene glucosider, lectiner, saponiner og glucosinolater. Menneskers eksponering over for plantetoksiner via føden er indlysende. En anden eksponeringsvej er gennem drikkevandet. Plantetoksiner kan via afsætning på jorden udvaskes til grundvandet på samme måde som andre organiske forureningsstoffer, f.eks. pesticider, detergenter og organiske opløsningsmidler. Plantetoksinerne produceres ofte i store mængder (adskillige kg pr. hektar) og har ofte en høj akut toksicitet. I mange tilfælde er toksinerne langt mere giftige end almindeligt anvendte pesticider. Derudover kan toksinerne afsættes fra planterødder i dybere jordlag, hvor den mikrobielle nedbrydning er lav, og en del af toksinerne har høj vandopløselighed og bindes derfor svagt til jordmateriale. GM-afgrøder Planter kan altså producere deres egne»pesticider«. Både ved konventionel forædling og ved moderne GM (genmodifikations)-teknikker kan udvikles planter, der har højere indhold af specifikke»naturlige pesticider«. Ift. konventionel forædling giver de nye GM-teknikker mulighed for hurtige og markante ændringer i en plantes produktion af bestemte toksiner, der evt. kan være»fremmede«for det økosystem, hvori planterne dyrkes. Som led i udviklingen af miljøvenlige GM-afgrøder er det vigtigt, at miljøkemikere forsker i hvilke»naturlige pesticider«, der giver mindst miljømæssig belastning. Der er i den forbindelse en betydelig viden fra forskningen i de konventionelle pesticider at trække på. De planteproducerede»pesticider«- om de så kommer fra en almindelig kulturplante eller en GM-plante - bør stilles over for de samme sikkerhedskrav, som konventionelle pesticider. Det indebærer minimal toksicitet over for ikkemål organismer, hurtig nedbrydning og stærk binding af stofferne og deres metabolitter i jord. Bt-afgrøder, dvs. afgrøder som f.eks. majs, ris, bomuld og kartoffel, der har fået indsat et særligt Cry-gen fra bakterien Bacillus thuringiensis, er i dag blandt de mest udbredte GMafgrøder. Cry-genet koder for et kda stort protein, der ødelægger epithelcellerne i visse patogene insektlarvers tarm, hvorved larverne dør. Toksinet er ikke giftigt for mennesker, men kan være giftigt for visse ikke-patogene organismer. Bt-toksinet Figur 2. Omdannelse af ptaquilosid (1) via den ustabile dienon (3) til pterosin B (5) samt eksempel på reaktionsprodukt med DNA (4). tilfredsstiller en række af miljøkravene til pesticider, herunder stærk binding til jordmateriale og ringe toksicitet over for de fleste ikke-mål organismer. Toksinet nedbrydes imidlertid langsomt i jord, og insekter kan opbygge resistens over for toksinet. Samtidig er det sandsynligt, at det kan transporteres partikelbårent til vandmiljøet [11]. Ved brug af GM-planter, der producerer»naturlige pesticider«som f.eks. cyanogene glucosider, glucosinolater, glucoalalkaloider og lectiner, der i modsætning til Bt-toksiner kun bindes svagt i jord, skal toksinernes mobilitet og nedbrydning undersøges grundigt, idet glucosiderne har et overordentlig højt udvaskningspotentiale. Alle afgrøder, der producerer»naturlige pesticider«, og ikke mindst GM-afgrøder, der er radikalt ændrede mht. produktion af bestemte stoffer, bør underkastes en undersøgelse af, om de pågældende»pesticider«påvirker dyrkningssystemets organismer, og om stofferne udvaskes til vandmiljøet. Det gælder også planter, der bruges til produktion af medicin. Undersøgelserne rummer en række interessante analytiske og miljøkemiske udfordringer, idet mange af stofferne ikke findes kommercielt, ekstraktions- og analysemetoder skal udvikles, stabiliteten, 14
2 sorptionen og den enzymatiske nedbrydning af stofferne i plante- og jordsystemet samt stoffernes toksicitet over for ikke-mål organismer i de relevante økosystemer skal kvantificeres. Om stofferne kan nå Figur 3. a. a-thujon, og b. b-thujaplicin. grundvandet eller udvaskes til vandløb og søer er stærkt afhængig af stoffernes stabilitet. Det ved vi desværre meget lidt om, og vi er derfor gået i gang med at undersøge naturlige toksiners miljøkemi i jord og grundvand. Undersøgelserne omfatter også mykotoksiner fra patogene svampe på landbrugsafgrøder. Nedenfor gives eksempler på nogle af de plantetoksiner, vi beskæftiger os med. Ptaquilosid fra ørnebregne Ptaquilosid, et norsesquiterpent glucosid, findes i ørnebregneslægten (figur 1), der er udbredt i skove og på heder. Ptaquilosid er akut toksisk, carcinogent og mutagent og forårsager en række sygdomme såsom Bovin Enzootisk Hæmaturi (tumorer i urinblæren hos kvæg) og cancer i fordøjelseskanalen hos mennesker [8]. Ptaquilosid findes i alle dele af ørnebregnen, med størst indhold i bladene (op til 1,5%, tørvægt, svarende til op mod 200 mg m -2 i den overjordiske biomasse). Nedbør vasker ptaquilosid ud af levende og døde plantedele (op til 700 µg L -1 i bladafdryp), og ptaquilosid er fundet i jord (op til 6 µg g -1 ) og i drænvand (op til 7 µg L -1 ) [9,10]. Ved to lejligheder er det fundet i brøndboringer (30-45 µg L -1 ) ved overfladenære grundvandsmagasiner [8]. Figur 4. Thujonindhold i jordprofil under Thuja plicata i Teglstrup Hegn ved Helsingør. Der er ingen grænseværdier for ptaquilosid i drikkevand, men en tolerabel koncentration i drikkevand kan estimeres til ca. 0,002 µg L -1 [6]. Ptaquilosids reaktioner i jord er kun sparsomt undersøgt, men at stoffet har stærkt alkylerende egenskaber, afspejles i dets mutagene egenskaber. Ved ph under 4 aromatiseres og hydroly- 15
3 Figur 5. Eksempel på glucosinolat, her 2-phenylethylglucosinolat (gluconasturtin). seres det til det ugiftige pterosin B, mens stoffet er relativt stabilt i området 4 til 7. Ved højere ph dannes en ustabil dienon, der antages at være det ultimative carcinogen (ptaquilsid er et præcarcinogen, der kræver basisk aktivering) (figur 2). Ptaquilosid bindes dårligt til jord. I danske jorde er der fundet fordelingskoefficienter (K d -værdier) mellem 0,001 og 1,35 L kg -1. Næsten al ptaquilosid findes derfor i jordvandet, hvorfra det udvaskes til grundvand. Ptaquilosid kan overleve i mere end 70 dage i kontakt med jord. Specielt i lerjorde samt i sandede underjorde er det stabilt [8]. Da ptaquilosid kan produceres i store mængder og er mobilt og stabilt i jordmiljøet, forventes stoffet at nå grundvandet. Drikkevandstruslen er størst ved overfladenære boringer. Flere stoffer fra skoven: Thujon og thujaplicin fra thuja Thujon er et bicyklisk monoterpenoid velkendt som det hallucinerende stof i absinth (figur 3). Thujon kan give epileptiske anfald, forstyrrelser i overførslen af nerveimpulser, nyre- og leverskader. Dets akutte toksicitet er relativ lav med en LD 50 på 45 mg kg -1 for mus [2], og stoffet har insekticid effekt [3]. Thujons neurotoksiske effekt skyldes blokering af GABAreceptorerne i centralnervesystemet [2]. Der findes a- og b- thujon med isomeri ved methylgruppen. Fordelingen mellem isomerer varierer mellem plantearterne. Ud over havemalurt, der bruges til absint, findes thujon også i høje koncentrationer i bl.a. thuja-arter, salvie, rejnfan og gråbynke. Friske kviste og nåle af danske kæmpethuja indeholder 2,2 til 6,6 g kg -1. Skovbunden under kæmpethuja består af delvist omsatte nåle og kviste; her er fundet thujon-koncentrationer på mg kg -1 tørstof afhængig af jordtypen. I de øverste cm af mineraljorden er indholdet ca. 1 mg kg -1 tørstof, og koncentrationen falder yderligere ned gennem jorden (figur 4). Jordvæske fra den øvre del af jorden under en thuja-bevoksning indeholder op til 15 µg L -1 thujon. Så trods det lave totalindhold i mineraljord er Figur 6. Initielle nedbrydningsreaktioner for glucosinolater. der en relativ høj koncentration i den mobile jordvæske. Det kan forklare thujons tilstedeværelse i de dybere jordlag. Tømmer af thuja-træ er meget bestandigt. Det skyldes træets indhold af thujaplicin, der dræber bakterier og svampe (figur 3). Træet er så og sige imprægneret fra naturens hånd, og tropolonforbindelsen er et af de vigtigste stoffer blandt de naturlige imprægneringsmidler. Thujaplicin er stærkt celletoksisk med hæmmende effekt mod bl.a. kræftceller, og stoffets antibakterielle effekt udnyttes kommercielt som konserveringsmiddel i bl.a. kosmetik og fødevarer. Stoffet er relativt vandopløseligt (1 mm for syreformen), men bindes stærkt til jorden [1]. Det findes i træets kerneved, og stoffet spredes først for alvor, når træet saves op og bruges som tømmer, hvorfra det kan forurene jord. Glucosinolater En vigtig gruppe af planteproducerede stoffer med pesticidegenskaber er glucosinolaterne. Glucosinolater er thioethere, der består af en b-thioglucosedel, en sulphoneret oxim og en variabel sidekæde, der er afledt af en aminosyre, men som ofte modificeres (figur 5). Mere end 120 forskellige sidekæder er beskrevet [12]. Glucosinolater produceres af planter fra familien Brassicaceae, der bl.a. omfatter raps, sennep og kål, og af planter i nogle få andre plantefamilier. Der er målt glucosinolat-produktioner på 0,8 45,3 mmol m -2 [4]. Når plantematerialet ødelægges, hydrolyseres glucosinolaterne, bl.a. til isothiocyanater, thiocyanater og nitriler (figur 6). Afhængigt af sidekædens struktur og det omgivende miljø kan der også dannes andre stoffer som f.eks. oxazolidin [12, 13]. Hydrolyseprodukterne er giftige for en lang række patogener som nematoder, bakterier, svampe, og insekter. De kan også hæmme spiring af frø, og de har et stort potentiale som naturligt pesticid [5,7]. Figur 7. Eksempler på nitrilglucosider (Glu=Glucose). Glucosinolater og deres hydrolyseprodukter påvirker dog også ikke-mål organismer. Det er vist, at isothiocyanater reducerer mængden af ammoniumoxiderende bakterier i jord, isothiocyanater er cytotoksiske, og at visse glucosinolaters hydrolyseprodukter er toksiske over for dyr og mennesker. Vi ved kun lidt om glucosinolater og isothiocyanaters kemi i jord. Undersøgelser tyder på, at glucosinolaterne ikke bindes i jord, mens isothiocyanaterne kan bindes betydeligt stærkere. Methylisothiocyanater bindes kraftigt i jord, hvor kun omkring 1% af det tilsatte stof ikke er bundet. Glucosinolater og isothiocyanater nedbrydes under bestemte forhold hurtigt i de øverste jordlag, f.eks. blev 2-phenylethyl-glucosinolat nedbrudt på 4 døgn, mens halveringstiden for tre isothiocyanater lå på 1,3 6,5 døgn [13]. Andre undersøgelser viser dog, at selv 30 dage efter tilsætning kunne methylisothiocyanat findes i jorden. Måske vil det vise sig, at glucosinolater, der udskilles i dybere jordlag, f.eks. fra rødder af raps, nedbrydes betydeligt langsommere pga. den lave enzymatiske aktivitet i disse jordlag. Pga. glucosinolaters og deres nedbrydningsprodukters meget forskellige mobilitet og toksicitet er hastigheden af den enzymatiske omdannelse i jord kritisk for risikovurdering af disse stoffer. Nitrilglucosider Betegnelsen nitrilglucosider dækker først og fremmest de cyanogene glucosider, der fraspalter HCN ved nedbrydning (figur 7 og 8). De produceres af en lang række vilde planter og kulturplanter og fraspalter HCN, når plantecellen ødelægges, og 16
4 17
5 stofferne kommer i kontakt med b-glucosidaser. Nogle cyanogene planter producerer også strukturelt beslægtede stoffer som eksempelvis rhodiocyanosider (figur 7). Deres primære nedbrydningsprodukter har nitril- og hydroxyl-grupperne bundet til forskellige kulstofatomer i molekylet, og derfor fraspaltes HCN ikke. Fraspaltet HCN er giftig for mennesker og dyr, som det kendes fra bl.a. bitre mandler (amygdalin) og cassava (linamarin og lotaustralin). Desuden er det kendt, at f.eks. hvidkløver (linamarin og lotaustralin) og sorghum (dhurrin) reducerer forekomsten af skadedyr i jorden og forøger udbyttet af den efterfølgende afgrøde [14]. Det er ikke undersøgt, om effekten skyldes de intakte glucosider, HCN eller noget helt tredje. Der er rhodiocyanosider, lotaustralin og flere andre lavmolekylære alifatiske Forskningen omkring plantetoksiner introducerer også nye bioetiske dilemmaer. Grænseværdien for konventionelle pesticider i drikkevand er i dag 0.1 mg L -1 uanset pesticidernes giftighed. For naturlige pesticider er der ikke fastsat nogen grænseværdier heller ikke for de relativt toksiske, som f.eks. for ptaquilosid, hvor en grænseværdi estimeres at ligge omkring 0,002 mg L -1. Dvs. at grænseværdierne, som de er formulerede i dag, faktisk ikke hjælper til at sikre befolkningens sundhed. Skal fremtidens grænseværdier for pesticider såvel de konventionelle som de naturlige - i drikkevandet fastlægges på grundlag af toksikologiske data? Det kan betyde, at grundvandsforureninger med f.eks. glyphosat og BAM er ligegyldige pga. stoffernes lave toksicitet, mens forurening med f.eks. ptaquilosid og andre naturlige pesticider må tages alvorligt. Figur 8. Nedbrydning af cyanogene glucosider resulterende i produktion af HCN. nitrilglucosider i naturmedicinpræparater. Enkeltstående forsøg med de rene stoffer antyder, at nitrilglucosiderne kan have farmakologiske effekter [15]. Transport fra planter til jord er stort set uudforsket område. Desuden findes der planter, som producerer nitrilglucosider, men K ow : Fordelingskoefficient, der angiver et stofs fordeling mellem n-octanol og vand (c octanol /c vand ; dimensionsløs). Udtryk for et stofs hydrofobicitet, herunder stoffets evne til at bindes til partikler af organisk materiale (humus) i f.eks. jord. K d : Fordelingskoeffient, der angiver et stofs fordeling mellem jordens faste fase og jordens vandfase (c jord /c jordvand ; enhed L kg -1 ). Udtryk for hvor stærkt et stof bindes til jord. ingen ß-glucosidaser i samme væv (f.eks. byg), eller hvor det er variabelt, om planterne indeholder både glucosidet og enzymet (f.eks. ørnebregner). De udskilte enzymer bindes til jorden og kan derved inaktiveres. I disse tilfælde - eller hvis stofferne fås fra planterødder uden cellebeskadigelse - vil intakte nitrilglucosider afsættes i jorden. Ligesom ptaquilosid og glucosinolaterne forventes nitrilglucosiderne at være meget mobile i jord og kunne udvaskes, idet de er stærkt opløselige, har lave K ow - værdier og hverken bindes til jordens organiske eller uorganiske partikler i nævneværdig grad. Foreløbige undersøgelser af prunasin viser, at stoffet ikke hydrolyserer i nævneværdig grad ved ph-værdier, som de findes i danske jorde. Og hvad så... Eksemplerne ovenfor viser, at de planteproducerede pesticider under visse omstændigheder er mobile og relativt persistente i geomiljøet. I de fleste tilfælde vil de naturlige pesticider være ligeså eller mere toksiske end de naturlige pesticider, vi bruger i dag. Samtidig står jordbruget over for anvendelse af nye GMafgrøder, der kan øge mængden af naturlige pesticider, der tilføres dyrkningsjorden. Der er derfor et stort behov for at få viden om de naturlige pesticiders miljøkemi i plante-jord-vandsystemet: Hvor store mængder stoffer deponeres i jorden fra de forskellige plantedele, hvad er den tidsmæssige variation i deponeringen, og hvordan er stoffernes abiotiske og enzymatiske nedbrydning samt deres sorptions- og transportegenskaber i jord? Svarene skal benyttes i forbindelse med udvikling af GMplanter med bedst mulig miljøprofil og ved planlægning af arealanvendelsen. -adresser Anne Louise Gimsing: angi@kvl.dk Bjarne Westergaard Strobel: bjwe@kvl.dk Hans Chr. B. Hansen: haha@kvl.dk Lars Holm Rasmussen: lhr@kvl.dk Nanna Bjarnholt: nnb@kvl.dk Referencer 1. Dyrskov, L., Strobel, B.W., Svensmark, B. og Hansen, H.C.B. ß- thujaplicin: new quantitative CZE method and adsorption to goethite. Journal of Agricultural and Food Chemistry, 52, Höld, K.M., Sirisoma, N.S., Ikeda, T., Narahashi, T. og Casida, J.E. a- Thujone (the active component of absinthe):?-aminobutyric acid type A receptor modulation and metabolic detoxification. Proceedings of the National Academy of Sciences, 97, Kéïta, S.M., Vincent, C., Schmidt, J.-P. og Arnason, J.T. Insecticidal effects of Thuja occidentalis (Cupressaceae) essential oil on Callosobruchus maculatus [Coleoptera: Bruchidae]. Canadian Journal of Plant Science, 81, Kirkegaard, J. A. og Sarwar, M. Biofumigation potential of brassicas - I. Variation in glucosinolate profiles of diverse field-grown brassicas. Plant and Soil, 201, Lazzeri, L., Baruzzi, G., Malaguti, L., og Antoniacci, L. Replacing methyl bromide in annual strawberry production with glucosinolate-containing green manure crops. Pest Management Science, 59, Miljøstyrelsen (1992). Sundhedsmæssig Vurdering af Kemiske Stoffer i Drikkevand. København. 7. Morra, M. J. og Kirkegaard, J. A. Isothiocyanate release from soilincorporated Brassica tissues. Soil Biology & Biochemistry, 34, Rasmussen, L.H. Ptaquiloside - an Environmental Hazard? Occurrence and Fate of a Bracken (Pteridium sp.) Toxin in Terrestrial Environments. Ph.d.-afhandling. Kemisk Institut, den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole, Frederiksberg Rasmussen, L.H., Jensen, L.S. og Hansen, H.C.B. Distribution of the Carcinogenic Terpene Ptaquiloside in Bracken Fronds, Rhizomes (Pteridium aquilinum) and Litter in Denmark. Journal of Chemical Ecology 29, a. 10. Rasmussen, L.H., Kroghsbo, S. Frisvad, J.C. og Hansen, H.C.B. Occurrence of the Carcinogenic Bracken Constituent Ptaquiloside in Fronds, Topsoils and Organic Soil Layers in Denmark. Chemosphere 51, b. 11. Stotzky, G. Release, persistence, and bilogical activity in soil of insecticidal proteins from Bacillus thuringiensis. p i Letourany, DK. og Burrows, B.E. (eds.) Genetically engineered organisms: assessing environmental and health effects. CRC Press, Boca Raton Sørensen, H. Glucosinolates: Structure-Properties-Function. In: Canola and Rapeseed. Production, chemistry, nutrition and processing technology, pp Van Nostand Reinhold, New York Warton, B., Matthiessen, J. N., og Shackleton, M. A. Glucosinolate content and isothiocyanate evolution - Two measures of the biofumigation potential of plants. Journal of Agricultural and Food Chemistry, 49, Widmer, T.L. og Abawi, G.S. Relationship between levels of cyanide in sudangrass hybrids incorporated into soil and suppession of Meloidogyne hapla. Journal of Nematology 34, Yoshikawa, M., Shimada, H., Shimoda, H., Murakami, N., Yamahara, J. og Matsuda, H. Bioactive constituents of Chinese natural medicines. Chemical & Pharmamaceutical Bulletin 44,
Effekter af planters indholdsstoffer i miljøet
Effekter af planters indholdsstoffer i miljøet Karina Knudsmark Jessing (jessing@plen.ku.dk) Postdoc Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Sektion for Miljøkemi og Fysik Planter producerer bioaktive
Læs mereBIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 9. august 2004 kl
STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2004 2004-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 9. august 2004 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.
Læs mereSkadedyr, forsvar og fjender
Skadedyr, forsvar og fjender Henrik Bak Topbjerg Institut for Agroøkologi - Afgrødesundhed Aarhus Universitet 1 2 3 Skadedyr tager pt. 18 % af potentiel udbyttet E, -C. Oerke / Journal of Agricultural
Læs mereLivet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet
Læs mereØkologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug
Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.
Læs merePlanters naturlige forsvar mod forskellige samtidige skadevoldere
Planters naturlige forsvar mod forskellige samtidige skadevoldere Lektor Thure P. Hauser Institut for Jordbrug og Økologi Københavns Universitet tpha@life.ku.dk www.ecogenomics.life.ku.dk Hvad er specielt
Læs mereHvorfor bliver der ikke udviklet nogen nye bekæmpelsesmidler?? Martin Clausen Syngenta Crop Protection Mob: 24 47 84 02
Hvorfor bliver der ikke udviklet nogen nye bekæmpelsesmidler?? Martin Clausen Syngenta Crop Protection Mob: 24 47 84 02 det gør der heldigvis også. men større krav, højere pris og længere tid. Hvad koster
Læs mereVinterkarse producerer forsvarsstoffer mod insekter
Plantekongres 2012-10. januar 2012 Session E3 Planters eget forsvar overfor insekter Vinterkarse producerer forsvarsstoffer mod insekter H H Vera Kuzina Poulsen, Postdoc vkp@life.ku.dk http://www.ecogenomics.life.ku.dk/
Læs merePesticider Fakta, forsigtighed og omtanke
Pesticider Fakta, forsigtighed og omtanke Pesticider fakta Lea Frimann Hansen Pesticider & Biocider Pesticider Fakta, forsigtighed og omtanke Indhold Hvad er pesticider? Vigtige begreber og definitioner
Læs mereKan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer?
Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer? Det er et åbent spørgsmål, om nogle af de mikrobiologiske bekæmpelsesmidler kan give sygdomme. Det er derfor nødvendigt at have eksperimentelle
Læs mereMuligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark
Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Jakob Tilma, kommunikationschef Dansk Planteværn, November 2016 Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i
Læs mereUdvaskning af pesticider fra danske golfbaner
DGA-ugen 14. november 2018 Udvaskning af pesticider fra danske golfbaner Resultater fra PESTGOLF Annette E. Rosenbom, Nora Badawi, Sachin Karan og Anne Mette D. Jensen Formål PESTGOLF At estimere skæbne
Læs mereJordens egne nanopartikler og fosformobilitet
Jordens egne nanopartikler og fosformobilitet Hans Christian Bruun Hansen Institut for Grundvidenskab og Miljø Dias 1 P ophobning i landbrugsjorde Fosfor-overskudet øges gennem 20. århundrede (toppen omkring
Læs mereDet lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.
Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?
ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,
Læs mereHar beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet?
Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet? Tage V. Bote, specialist, Jordforurening og EDD 1 Baggrund for min indlæg to delprojekter udført for
Læs mereANTIBAKTERIELLE PLANTER SOM FODERTILSÆTNING SOM ERSTATNING FOR ANTIBIOTIKA ELLER ZINK TIL FRAVÆNNINGSGRISE
ANTIBAKTERIELLE PLANTER SOM FODERTILSÆTNING SOM ERSTATNING FOR ANTIBIOTIKA ELLER ZINK TIL FRAVÆNNINGSGRISE Projekt: MAFFRA Multikomponent antibakteriel fodertilsætning til fravænningsgrise mod diarré.
Læs mereDIFLUFENICAN OG GODKENDELSESORDNINGEN
DIFLUFENICAN OG GODKENDELSESORDNINGEN NY TEKNOLOGI - 1926 Ingeniør Andersen mfl. (DSB s centralværksted) fremviser stolt udstyr til sprøjtning af banelegemer PESTICIDER I SMÅ PRIVATE VANDFORSYNINGER (N=628)
Læs mereATV VINTERMØDE 2019 DIOXINER ET OVERSET PROBLEM VED GAMLE LOSSEPLADSER?
ATV VINTERMØDE 2019 DIOXINER ET OVERSET PROBLEM VED GAMLE LOSSEPLADSER? Gitte Lemming Søndergaard og Britt Boye Thrane, Rambøll Niels Just og Kristian Dragsbæk Raun, Region Syddanmark BAGGRUND FOR OPGAVEN
Læs mereEkstramateriale til artiklen Hvad vil vi acceptere af kemikalier i drikkevand og fødevarer? Aktuel Naturvidenskab, nr. 6-2014, side 26-30.
Ekstramateriale til artiklen Hvad vil vi acceptere af kemikalier i drikkevand og fødevarer? Aktuel Naturvidenskab, nr. 6-2014, side 26-30. Forfatter: Nina Cedergren, professor Institut for Plante og Miljøvidenskab
Læs mereKamdyrkning (drill) et økologisk alternativ
Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28
Læs mereTørring og formaling af plantemateriale
Tørring og formaling af plantemateriale Dette notat er udarbejdet af Karin Dyrberg, Mette Søegaard Ejsing-Duun, Peter Sørensen og Karen Søegaard. Alle fra Jordnær gruppen i institut for Agroøkologi Aarhus
Læs mereHVAD ER PCB, OG HVORDAN OPFØRER DE SIG I JORDEN? JACQUELINE ANNE FALKENBERG, NIRAS. ATV-møde: PCB - jord og grundvand 1.
HVAD ER PCB, OG HVORDAN OPFØRER DE SIG I JORDEN? JACQUELINE ANNE FALKENBERG, NIRAS ATV-møde: PCB - jord og grundvand 1. NOVEMBER 2018 Hvad er PCB? Polychlorerede biphenyler 10 positioner på biphenyl strukturen,
Læs mereBælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp
Bælgsæds kvælstofeftervirkninger Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp 2 Indhold Sædskiftet og forfrugtsværdi Forfrugtsværdi af bælgsæd sammenlignet
Læs mereBIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU
STUDENTEREKSAMEN 2007 2007-BT-1 BITEKNLGI HØJT NIVEAU Torsdag den 31. maj 2007 kl. 9.00 14.00 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver samt 1 bilag i 2 eksemplarer. Det ene eksemplar af bilaget afleveres
Læs mereGMO - Følelser og Etik i Videnskab
GMO - Følelser og Etik i Videnskab Klaus Sall Sall&Sall Rådgivning www.sall.dk GMO - Følelser og Etik i Videnskab Hvad er en GMO Kontrol og Cencur i GMO-forskning Godkendelsen af GMO Konklusion Klaus Sall
Læs meregrønne > 8 forskerhistorier 2009
grønne > 8 forskerhistorier 2009 DET FRIE FORSKNINGSRÅD TEKNOLOGI OG PRODUKTION > AF MORTEN ANDERSEN, VIDENSKABSJOURNALIST MIKROBERNE SPISER GERNE OP OM FÅ ÅR VIL DANMARK OG DE ØVRIGE EU-LANDE STÅ MED
Læs mereModstandsdygtige biotek-kartofler
Modstandsdygtige biotek-kartofler Ved at flytte gener fra en afgrøde til en anden kan der forædles planter, der selv danner biologiske forsvarsmekanismer. Ud over at det kan øge udbytterne, specielt i
Læs mereBente Villumsen, COWI A/S. Afstandskrav til jordvarmeanlæg. Hvilke hensyn skal afstandskravene varetage?
Bente Villumsen, COWI A/S Afstandskrav til jordvarmeanlæg Hvilke hensyn skal afstandskravene varetage? Hvordan er bekendtgørelsens afstandskrav fremkommet? Hvornår er der grund til at skærpe afstandskravet?
Læs mereSammenhæng mellem klimaændringer og angreb af Fusarium
Sammenhæng mellem klimaændringer og angreb af Fusarium Jens Due Jensen - jensdue@life.ku.dk Ph.d.-studerende Institut for Plantebiologi og Bioteknologi Formål At belyse sammenhænge mellem mulige fremtidige
Læs mereAFSNIT 1: IDENTIFIKATION AF DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET / VIRKSOMHEDEN
Sikkerhedsdatablad AFSNIT 1: IDENTIFIKATION AF DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET / VIRKSOMHEDEN 1.1 Produktidentifikator TourTurf TAG - Green and Fairway er et 100 % organisk jordforbedringsmiddel og
Læs mereValgfrie uddannelseselementer
Valgfrie uddannelseselementer 2017-2019 Professionsbachelor i Jordbrugsvirksomhed Bachelor in Agricultural and Environmental Management Læringsmål og fagbeskrivelser - Første semester for studieretningerne
Læs mereVurdering af øget fosfortilførsel til jorden
Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience
Læs mereBioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve
Vejledende opgavesæt 1 Bioteknologi A Gymnasiale uddannelser 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 8 sider pgave 1. Genmodificeret ris Vitamin
Læs mereEr der flere farver i sort?
Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges
Læs mereEr mikroplast en af våre store miljøutfordringer?
Er mikroplast en af våre store miljøutfordringer? J e s Vo l l e r t s e n P r o f e s s o r i M i l j ø t e k n o l o g i v e d S e k t i o n f o r Va n d o g M i l j ø Institut for Byggeri og Anlæg,
Læs mereProjekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler
Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære
Læs mereBIOLOGI HØJT NIVEAU. Torsdag den 10. august 2000 kl. 9.00-14.00
STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2000 2000-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Torsdag den 10. august 2000 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5, 6 og 7 må kun to besvares.
Læs mereBIOLOGI HØJT NIVEAU. Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00
STUDENTEREKSAMEN MAJ 2000 2000-6-1 BIOLOGI HØJT NIVEAU Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5, 6 og 7 må kun to besvares. STORE
Læs mereForurening og potentialer for dyrkning af grøntsager i byen
Faculty of Science Forurening og potentialer for dyrkning af grøntsager i byen Naturgrundlaget 2 Jakob Magid og Jonas Duus Stevens Lekfeldt Urban Farming Seminar Jakob Magid Festauditoriet 4. februar 2016
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 B5 Indledning Mange mennesker har køkkenhave, hvor de dyrker forskellige grøntsager. Nogle har også et drivhus i haven. På den måde kan man i sommerhalvåret
Læs mereTEMADAG 23. JUNI 2010: EFTERAFGRØDER/MELLEMAFGRØDER- PÅVIRKER DET SYGDOMME OG SKADEDYR?
TEMADAG 23. JUNI 2010: EFTERAFGRØDER/MELLEMAFGRØDER- PÅVIRKER DET SYGDOMME OG SKADEDYR? Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret, Planteproduktion EFTERAFGRØDER SOM OMTALES: Olieræddike Sennep Græsser Rug/havre
Læs mereForbedring af næringsværdien af kassava
Forbedring af næringsværdien af kassava Kirsten Jørgensen, Susanne Jensen, Evy Olsen, Charlotte Sørensen, Rubini i Kannangara and Birger Lindberg Møller. Slide 1 Kassava er den tredie vigtigste afgrøde
Læs mereNedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder.
Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder. For at se detaljer om et stof klik på navnet. For at kommer tilbage til oversigten, klik på Tilbage
Læs mereUndersøgelse af udslip fra jordvarmeanlæg
Undersøgelse af udslip fra jordvarmeanlæg v/ Anne Krag, COWI A/S 1 Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi 2 Principskitse, jordvarmeanlæg Fra Miljøprojekt nr. 1238 2008 3 Tilladte stoffer,
Læs mereRENS-TEK - Andre Renseteknologier
RENS-TEK - Andre Renseteknologier Ozon og Avancerede Oxidations Teknologier - Muligheder for fremtidens recirkulerede anlæg? Civilingeniør, M.Sc. Morten Møller Klausen, DHI Rens-Tek Temadag, Ferskvandscenteret
Læs mereHvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering?
Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering? Svend Christensen Institutleder, professor Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN) Københavns Universitet Målrette
Læs merePilotområdebeskrivelse Aalborg syd
Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel
Læs mereFjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder?
Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder? Christian Nyrop Albers De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- Energi- og Bygningsministeriet
Læs mereClopico 650-129 5 liter
AGROS APS Buen 5, 6000 Kolding Tlf 30 13 23 27 E-mail: to@agros.dk Web: www.agros.dk 1. Identifikation af stoffet/materialet Produktnavn: Importør: 5 liter Agros Aps, Buen 5, 6000 Kolding Tel.: 30 13 23
Læs mereFødevarer er mere end mad
10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne
Læs mereKamme et alternativ til pløjning?
et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,
Læs mereANTIBAKTERIELLE PLANTER SOM FODERTILSÆTNING SOM ERSTATNING FOR ANTIBIOTIKA, ZINK OG KOBBER TIL FRAVÆNNINGSGRISE
ANTIBAKTERIELLE PLANTER SOM FODERTILSÆTNING SOM ERSTATNING FOR ANTIBIOTIKA, ZINK OG KOBBER TIL FRAVÆNNINGSGRISE Projekt: MAFFRA Multikomponent antibakteriel fodertilsætning til fravænningsgrise mod diarré.
Læs mereMikroplastik i spildevandsslam: Hvad er status på vores viden og hvilke udfordringer står vi overfor?
Mikroplastik i spildevandsslam: Hvad er status på vores viden og hvilke udfordringer står vi overfor? Annemette Palmqvist & Kristian Syberg Hvad er mikroplastik? Plastpartikler med en diameter < 5mm Opdeles
Læs mereSIKKERHEDSDATABLAD (MSDS)
E. Marker A/S Okslundvej 8, Bov DK-6330 Padborg Tlf.: +45 74 67 08 08 info@emarker.dk www.emarker.dk SIKKERHEDSDATABLAD (MSDS) 1. Produktnavn og producent 1.1. Produktnavn TourTurf TAG Turf Amenity Granules
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A )
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A2704-12) Landbrugsstyrelsen har, i bestillingen
Læs mereEr pesticid-cocktail Farlig for mennesker? Otto Meyer, rådgiver, toksikologi og risikovurdering
Er pesticid-cocktail Farlig for mennesker? Otto Meyer, rådgiver, toksikologi og risikovurdering Farligt? Ja, hvis eksponeringen er tilstrækkelig stor Toksikologiske undersøgelser Mutagene effekter Akut
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2014-29-22-00221/ dep sagsnr:28109 Den 20. oktober 2014 FVM 329 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014
Læs mereVirkning af gylleseparation på fordeling af tungmetaller, smitstoffer og steroid-hormoner i væske- og fiberfraktion
Virkning af gylleseparation på fordeling af tungmetaller, smitstoffer og steroid-hormoner i væske- og fiberfraktion Lars Stoumann Jensen, Olga Popovic og Anita Forslund LIFE, Københavns Universitet Martin
Læs mereNanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.
Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning
Læs mereVandkvalitet i sprøjten
Vandkvalitet i sprøjten DLG-vækstforum, onsdag den 18. januar 2012 Michael Rose, Cheminova A/S Emner 1. Indledning 2. Vandets renhed 3. Alkalisk hydrolyse Cypermethrin og Mavrik som eksempler 4. Hårdt
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereEt liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand
Et liv i haven uden gift Pas på dit drikkevand OM AT HAVE HAVE Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet tilløbet til ukrudt i haven. Det kan virke næsten umenneskeligt at skulle
Læs mereHvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab
AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for
Læs merePå grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men
På grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men skrevet hvorfra de er taget. De tre bøger, hvorfra illustrationerne
Læs mereFordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter
Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen
Læs merePesticidrester i fødevarer
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 140 Offentligt Pesticidrester i fødevarer Mette Holm Fødevarestyrelsen Import og kemiske forureninger Stor bevågenhed på pesticidrester
Læs mereAluminium. Er det sundhedsmæssigt egnet til brug i fødevareproduktionsudstyr? Helle Buchardt Boyd, Toksikolog, cand.brom., hbb@dhigroup.
Aluminium Er det sundhedsmæssigt egnet til brug i fødevareproduktionsudstyr? Helle Buchardt Boyd, Toksikolog, cand.brom., hbb@dhigroup.com Indhold Aluminiums giftighed - speciering - biotilgængelighed
Læs mereSammenligning af laboratorieforsøg med kemiske og biologiske metoder til oprensning af residual fri fase under grundvandsspejlet i Kærgård plantage
Sammenligning af laboratorieforsøg med kemiske og biologiske metoder til oprensning af residual fri fase under grundvandsspejlet i Kærgård plantage Mette Christophersen, Region Syddanmark Mange medforfattere..
Læs mereNy simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord
Ny simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord En nyudviklet simuleringsmodel (Daisy2D) øger forståelsen for, hvordan kemiske bekæmpelsesmidler som glyfosat kan ende i vores vandløb og
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2012 Skive
Læs mereBIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU
STUDENTEREKSAMEN 2005 2005-BT-1 BITEKNLGI HØJT NIVEAU Tirsdag den 17 maj 2005 kl 900 1400 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver samt et bilag i 2 eksemplarer Det ene eksemplar af bilaget afleveres sammen
Læs mereProteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde
Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle
Læs mereKlaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden
Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Fodergræs kvalitet Meget at vinde for landmand og miljø! Mere sukker Mere protein Bedre fiber sammensætning
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mere3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag
3y Bioteknologi A Lærere TK og JM Eksamensspørgsmål uden bilag 1: DNA, proteiner og gensplejsning Med inddragelse af de vedlagte bilag samt øvelsen med pglo skal du diskutere og vurdere brugen af DNA og
Læs mereEksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1
Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.
Læs mereN-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet
N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO Formål og mål At
Læs mereUdsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse?
Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Anne Mette Madsen a, Anne Winding b, Vinni Mona Hansen a,c, Jørgen Eilenberg c, Nicolai Vitt Meyling c,, Kira Tendal a og
Læs mereGeologi. Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018
Geologi Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018 Disposition Geologi- hvad betyder noget for grundvandsbeskyttelsen og indsatsplanlægning?
Læs merePilotområdebeskrivelse - Gjøl
Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse
Læs mereVeje til beskyttelse mod pesticider i det nye grundvand
Veje til beskyttelse mod pesticider i det nye grundvand ATV Vintermøde 6. MARTS 2019 Erfaringer fra klagenævnsafgørelse Hvad er vigtigt at inddrage? Grundvandsdannelse Grundvandskemi (fund af pesticider
Læs mereNy viden fra Bio-Value
Dansk Bioøkonomikonference 27. September 2018 Ny viden fra Bio-Value Danmarks største projekt om bioraffinering Henning Jørgensen Plante- og Miljøvidenskab Københavns Universitet BioValue forsknings og
Læs mere1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?
1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.
Læs mereDesphenyl-chloridazon
Desphenyl-chloridazon Generel info om chloridazon og nedbrydningsprodukter Søren Rygaard Lenschow ATV Vintermøde 6. MARTS 2018 Dagsorden Kemi og egenskaber Anvendelse og forbrug Status fund af desphenyl-chloridazon
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive
Læs mereTEMADAG 26. OKTOBER 2010: EFTERAFGRØDER/MELLEMAFGRØDER/ PÅVIRKER DET SKADEGØRERE?
TEMADAG 26. OKTOBER 2010: EFTERAFGRØDER/MELLEMAFGRØDER/ - PÅVIRKER DET SKADEGØRERE? Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret, Planteproduktion EFTERAFGRØDER SOM OMTALES: Olieræddike Sennep Græsser Rug/havre
Læs mereSådan styres kvælstofressourcen
Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereHerning HF og VUC 17bic / HP. kort forklare opbygningen af pro- og eukaryote celler og gennemgå forskelle mellem dem.
Hold: 17Bic02 (biologi C, Hfe) Underviser: Anna Sofie Pedersen Eksamensdato: 8. juni, 2018 ORDLYD FOR EKSAMENSSPØRGSMÅL 1-20 SPØRGSMÅL 1 og 2: Celler og cellefunktioner kort forklare opbygningen af pro-
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereE. Marker A/S Okslundvej 8, Bov DK-6330 Padborg AFSNIT 1: IDENTIFIKATION AF DET KEMISKE PRODUKT OF AF SELSKABET / VIRKSOMHEDEN
E. Marker A/S Okslundvej 8, Bov DK-6330 Padborg Tlf.: +45 74 67 08 08 info@emarker.dk www.emarker.dk Sikkerhedsdatablad AFSNIT 1: IDENTIFIKATION AF DET KEMISKE PRODUKT OF AF SELSKABET / VIRKSOMHEDEN 1.1
Læs mereBetydning af revision af en DS/EN ISO standard
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni
Læs mereØg jordens frugtbarhed med kompost
Øg jordens frugtbarhed med kompost Henning Sørensen, ØkologiRådgivning Danmark Klimadagsordenen har sat fokus på landbrugets muligheder for at indbygge mere kulstof i jorden. Det rejser spørgsmålene, om
Læs mereSCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITET. Insekticid Resistens. Michael Kristensen, Institut for Agroøkologi AU Flakkebjerg
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITET, Institut for Agroøkologi AU Flakkebjerg Insekter 2 Insekter som skadedyr Humane sygdomsvektorer; stikmyg der overfører fx malaria, dengue-feber, Veterinære sygdomsvektorer;
Læs merePCB'er udgør de en grundvandsrisiko? Niels Peter Arildskov, COWI. 2,4,5,3',5'-pentachlorbiphenyl
PCB'er udgør de en grundvandsrisiko? Cl Cl Cl Cl Cl 2,4,5,3',5'-pentachlorbiphenyl Niels Peter Arildskov, COWI 1 Generelle fysisk/kemiske egenskaber PCB'er er toksiske jo flere chlorgrupper, jo højere
Læs mereGør rede for cellernes opbygning. Kom herunder ind på forskellen mellem plante- og dyreceller.
1/2 Planter og vandmiljø Gør rede for cellernes opbygning. Kom herunder ind på forskellen mellem plante- og dyreceller. Beskriv plantecellens vigtige processer som fotosyntese og respiration. Forklar også
Læs mereKvælstofdynamik og kulstoflagring
Kvælstofdynamik og kulstoflagring Elly Møller Hansen Institut for Agroøkologi Fornavn Efternavn, Titel Evt. Arrangementsnavn Kvælstof (N) og kulstof (C) Kvælstof-balancer Ofte antaget: Overskud = tab ved
Læs mere