Måling af kunders indkøbsadfærd og butiksloyalitet inden for dagligvaresektoren

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Måling af kunders indkøbsadfærd og butiksloyalitet inden for dagligvaresektoren"

Transkript

1 måling af kunders 03/05/00 8:52 Side 7 Måling af kunders indkøbsadfærd og butiksloyalitet inden for dagligvaresektoren Nyt standardværktøj til belysning af kunders købsadfærd og loyalitet. Resumé Med udgangspunkt i den stigende fokus på kundeloyalitet diskuteres i artiklen behovet for at kunne foretage operationel måling af butiksloyaliteten inden for detailhandelen. På denne baggrund præsenteres et generelt værktøj til systematisk måling af relevante aspekter af kundernes butiksloyalitet. Herefter demonstreres det på baggrund af et omfattende empirisk materiale fra to forskellige perioder (1994 og 1996), hvorledes det udviklede værktøj - Indkøbsprofilkortet - kan anvendes til måling af butiksloyaliteten inden for dagligvaresektoren i Danmark. Af Ole Stenvinkel Nilsson og Jørgen Kai Olsen Indledning Danmark er et af de lande i Europa, hvor konkurrencen i dagligvaresektoren er stærkest. Dette skyldes dels, at butiksdækningen generelt er meget tæt i Danmark, dels at specielt priskonkurrencen er blevet skærpet betydeligt i de senere år. Således fandtes der i 1980 kun 16 dagligvarediscount-butikker mod hele 759 i 1997 (jfr. Butiksstrukturkommissionens rapport, 1998). En yderligere årsag til den stærke konkurrence er det forhold, at størsteparten af distributionen er koncentreret på ganske få meget store kæder, samt at en række mindre - ofte frivillige kæder på de centrale handlingsparametre, pris, sortiment, beliggenhed og markeds- 7

2 måling af kunders 03/05/00 8:52 Side 8 føring, ofte lægger sig meget tæt op ad de store. En egentlig positionering med egen identitet fra de enkelte kæders side ses således kun undtagelsesvis. På denne baggrund må det forventes, at kundernes præference for den enkelte kæde er lav, med tilhørende lav butiksloyalitet til følge. Omvendt betyder vaner og rutiner en del på dette område, som må antages at være præget af lav involvering i det enkelte indkøb. Dette kunne trække i retning af en rutinisering af indkøbssituationen på få udvalgte butikker og dermed en - i adfærdsmæssig, men ikke nødvendigvis i mental henseende - høj loyalitet. Uanset hvilken af disse hypoteser der er den rigtige, er interessen for at måle kundernes indkøbsadfærd og butiksloyalitet naturligvis stor på et marked præget af denne struktur. Og interessen bliver ikke mindre af, at antallet af kunder på det danske marked, ligesom det er tilfældet på de fleste markeder i den vestlige verden, er stagnerende. Vækst hos den enkelte udbyder kan derfor kun opnås ved enten at sælge mere til de nuværende kunder eller især - ved at erobre kunder fra konkurrenterne. Begge strategier kræver viden om kundernes adfærd og loyalitet. Hidtil har der været en påfaldende mangel på systematiske og regelmæssige analyser inden for dette vigtige område. Mens der på mærkevareområdet er en mangeårig tradition for regelmæssige og standardiserede målinger af et mærkes position - fx i form af Markedskortet, der blev udviklet af Otto Ottesen (1981), og i dag udgives af de fleste større analyseinstitutter - findes der ikke tilsvarende standardiserede og regelmæssige kortlægninger af konkurrencesituationen på dagligvareområdet. Dette forekommer umiddelbart mærkeligt i betragtning af, at de fleste af de data, som er nødvendige til denne form for analyse, allerede indsamles i forbindelse med de større analyseinstitutters løbende beskrivelse af danskernes mediavaner, interesser, forbrug og meninger. Men måske er forklaringen, at der har manglet et værktøj til systematisk bearbejdning af disse data med henblik på beregning af centrale nøgletal for forbrugernes indkøbsadfærd og butiksloyalitet. Et sådant værktøj er imidlertid udviklet i efteråret 1997 i form af Indkøbsprofilkortet, (Jørgen Kai Olsen, 1997), og dermed er rammerne skabt for en løbende registrering og analyse af centrale adfærdsdimensioner på dette vigtige område. I denne artikel skal vi dels præsentere Indkøbsprofilkortets teoretiske indhold og form (afsnit 3), dels vise, hvorledes Indkøbsprofilkortet kan anvendes i praksis (afsnit 4) med udgangspunkt i et omfattende empirisk materiale fra dansk dagligvarehandel. Indledningsvis vil vi dog kort diskutere begrebet loyalitet, der spiller en vigtig rolle ved beskrivelsen af forbrugernes indkøbsadfærd. Begrebet loyalitet Interessen for kundeloyalitet er ikke af ny dato. For eksempel definerer Jacoby og Chestnut (1978) mærkeloyalitet som en 1) biased (dvs. ikke-tilfældig), 2) adfærdsmæssig respons (fx køb), 3) udtrykt over tid, 4) af en beslutningsenhed, 5) med hensyn til et eller flere mærker blandt en mængde af sådanne mærker, 8 Ledelse & Erhvervsøkonomi 1/2000

3 måling af kunders 03/05/00 8:52 Side 9 6) som resultat af en psykologisk vurderingsproces. Selv om denne definition fokuserer på adfærd (genkøb) som det væsentligste element, fremhæves i det sidste punkt det væsentlige, at adfærd alene ikke skaber loyalitet. Holdning, som den kommer til udtryk gennem den mentale bearbejdning af alternativer, spiller også en væsentlig rolle for skabelse af loyalitet. Dick og Basu (1994) understreger dette forhold ved at betragte loyalitet som relationen mellem et individs relative præference og genkøbsadfærd. Skematisk kan forholdet illustreres som i figur 1. Figur 1. Relation mellem relativ præference, genkøbsadfærd og loyalitet efter Dick og Basu (1994). Genkøbsadfærd/frekvens Høj Lav Høj Relativ præference Lav Loyalitet Tilsyneladende loyalitet Latent loyalitet Ingen loyalitet Begrebet relativ præference anvendes ud fra en argumentation om, at selv om kunden har stærk positiv holdning over for den enkelte udbyder, udmønter denne holdning sig ikke nødvendigvis i adfærd, hvis kunden har samme grad af positiv holdning over for en eller flere konkurrenter. I sådanne tilfælde vil den relative præference være lav, udtrykt ved det forhold, at kunden er indifferent over for flere alternative udbydere, og selv høj genkøbsfrekvens bør i sådanne tilfælde kun opfattes som tilsyneladende loyalitet. Ud fra en teoretisk synsvinkel bør måling af loyalitet derfor omfatte såvel holdning som adfærd. Det har imidlertid været vanskeligt at etablere ét enkelt mål for loyalitet, som omfattede begge disse dimensioner. De talrige studier af kundetilfredshed, som i tidens løb har været gennemført, viser at tilfredshed ofte er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for genkøb. Selv tilfredse kunder skifter leverandør uden grund. Andre studier har anvendt købsintentioner som et operationelt udtryk for loyalitet, Cronin og Taylor (1992), Fornell (1992). Tankegangen er, at man ved at spørge til købsintentioner får udskilt den tilsyneladende loyalitet, idet lav relativ præference må forventes at give sig udtryk i en tilfældig fordeling af de fremtidige køb mellem udbyderne, og dermed ikke i den systematiske adfærd, som er pkt. 1) af Jacoby og Chestnuts definition af loyalitet. Ofte finder man imidlertid ringe sammenhæng mellem købsintentioner og faktisk adfærd, således at købsintentioner må betragtes som en forholdsvis begrænset indikator for loyalitet. Laaksonen (1993) har diskuteret dette forhold specielt for dagligvaresektoren. Da hverken kundetilfredshed eller købsintentioner er pålidelige indikatorer for genkøbsadfærd, er der efter vor opfattelse ingen vej uden om at inddrage faktisk indkøbsadfærd som i det mindste en del af grundlaget for måling af loyalitet. Vigtigheden heraf understreges af, at selv om ægte loyalitet omfatter såvel positiv holdning som genkøbsadfærd er der næppe tvivl om, at den adfærdsmæssige dimension af de fleste virksomheder vil blive opfattet som den Måling af kunders indkøbsadfærd og butiksloyalitet inden for dagligevaresektoren 9

4 måling af kunders 03/05/00 8:52 Side 10 væsentligste af de to faktorer. Mägi (1998, 1999) har udmærkede oversigter over studier af loyalitet på dagligvareområdet. Dette er baggrunden for, at vi i det følgende opstiller et nyt markedsanalytisk værktøj Indkøbsprofilkortet - til måling af det adfærdsmæssige element i begrebet kundeloyalitet på dagligvareområdet, vel vidende, at dette værktøj kun fortæller en del - men efter vor opfattelse altså også den væsentligste del om kundeloyaliteten på dagligvareområdet. Værktøjet har den yderligere fordel, at det kun bygger på data, som allerede er tilgængelige eller som let kan indsamles i standardiseret form. Derfor er værktøjet egnet til at indgå som led i en løbende kortlægning af loyaliteten på dette vigtige område. Den teoretiske redegørelse for Indkøbsprofilkortet bringes nedenfor i afsnit 3, mens vi i afsnit 4 vil gøre rede for konkrete empiriske resultater af anvendelsen af Indkøbsprofilkortet. Indkøbsprofilkortet Indkøbsprofilkortet kan defineres som en let overskuelig samling af nøgletal, der giver relevant information, dels om en målgruppes generelle indkøbsadfærd, dels om målgruppens specielle indkøbsadfærd (loyalitet) i relation til en given butik eller - hvad der ofte er mere relevant i praksis - i relation til en given butikskæde. Indkøbsprofilkortet består af 4 hovedtyper af oplysninger: a. Oplysninger om det totale marked. b. Oplysninger om den betragtede butikskæde. c. Oplysninger om forbrugernes butiksloyalitet. d. Oplysninger om butikskædens konkurrenter. Oplysningerne i gruppe a omfatter en række nøgletal til karakteristik af det samlede marked. Nøgletallene beskriver målgruppens størrelse, antal butikskæder på det betragtede marked, det gennemsnitlige antal indkøb pr. måned pr. forbruger, det gennemsnitlige antal besøgte butikskæder pr. måned pr. forbruger og den gennemsnitlige omsætning pr. indkøb. Oplysningerne i gruppe b omfatter en række nøgletal, der giver en generel karakteristik af en given butikskæde nemlig den butikskæde, som Indkøbsprofilkortet opstilles for. Det drejer sig primært om butikskædens kundeandel, besøgsandel og markedsandel. Herudover er kædens kunder beskrevet ved de samme nøgletal, som for hele markedet findes i gruppe a. Ved at sammenligne de generelle nøgletal for markedet med de kædespecifikke nøgletal får man værdifuld generel viden om kundegruppens karakteristika, fx om en kæde hovedsagelig bruges til storindkøb eller til mindre suppleringskøb. Nøgletallene i gruppe c repræsenterer en segmentering af kædens kunder i meget loyale, noget loyale og mindre loyale kunder, både med hensyn til besøgsandelen og med hensyn til budgetandelen (dvs. den andel af kundens samlede budget til dagligvarer, der anvendes i den betragtede butikskæde). Disse adfærdsmæssige nøgletal suppleres med summarisk information om ikke-kundernes tilfredshed med og oplevede tilgængelighed af kæden. Denne del 10 Ledelse & Erhvervsøkonomi 1/2000

5 måling af kunders 03/05/00 8:52 Side 11 udgør således et loyalitetskort for kædens kunder. Ved at sammenligne loyalitetskortet for forskellige kæder, får man et billede af de enkelte kæders loyalitetsmæssige styrker og svagheder. Endelig indeholder gruppe d en række nøgletal om kundernes adfærd i relation til kædens konkurrenter. Nøgletallene omfatter såvel besøgsandel som budgetandel og beregnes både for kædens kunder og - til sammenligning - for kædens ikke-kunder. Indkøbsprofilkortet kan opstilles for en hvilken som helst målgruppe og for en hvilken som helst butikskæde. Endvidere kan det benyttes såvel i en statisk som i en dynamisk analyse. I en statisk analyse kan Indkøbsprofilkortet opstilles for forskellige målgrupper og/eller butikskæder på et bestemt tidspunkt. Herefter kan de opstillede kort sammenlignes med hensyn til hvert nøgletal på det betragtede tidspunkt. I en dynamisk analyse kan Indkøbsprofilkortet opstilles for én eller flere butikskæder for en række på hinanden følgende perioder. Herefter kan de opstillede kort sammenlignes med hensyn til den tidsmæssige udvikling i nøgletallene. Både den statiske og den dynamiske analyse vil blive empirisk belyst i afsnit 4 nedenfor. Den teoretiske udvikling af Indkøbsprofilkortet er dels inspireret af Otto Ottesens Markedskort, som beskriver forbrugernes valg af mærke, dels baseret på forfatternes egne flerårige arbejder, til dels inden for helt andre fagområder end det foreliggende. Nedenfor har vi kort skitseret udviklingen som en støtte for den modelorienterede og teoretisk interesserede læser. Markedskortet er som nævnt udviklet af Otto Ottesen (1981). Olsen (1994) udvikler et generelt begrebsapparat og opstiller et sæt centrale nøgletal, der beskriver forbrugernes valg af mærke på et segmenteret marked. Begrebsapparatet videreudvikles i Nilsson og Olsen (1995), således at det nu også beskriver forbrugernes valg af indkøbssted. Endvidere er det i Olsen og Nilsson (1997) vist, hvorledes de parametre, der indgår i den opstillede model, kan estimeres med udgangspunkt i et foreliggende talmateriale. I Olsen (1997) og i Olsen og Nilsson (1998) præsenteres en første udgave af Indkøbsprofilkortet, og det vises, hvordan man med udgangspunkt i hypotesen om helt tilfældig adfærd kan opstille teoretisk baserede standarder for en række af de centrale nøgletal, som på denne måde kan fungere som nulpunkter på en loyalitetsskala. Herved bliver det muligt at måle graden af loyalitet over tid, på tværs af segmenter og mellem forskellige kæder. Olsen, Nilsson og Lind (1998) rummer de første empiriske resultater af en omfattende tværsnitsundersøgelse af loyaliteten blandt de 9 største supermarkedskæder i Danmark. En del af disse resultater diskuteres nedenfor sammen med resultater af en dynamisk analyse af butiksloyaliteten, omtalt i Olsen og Nilsson (1998). Indkøbsprofilkortet beskriver indkøbsadfærden og butiksloyaliteten i en given periode for en given målgruppe og for en given butikskæde. Periodelængden må vælges således, at den er relevant i relation til forbrugernes indkøbsadfærd for den betragtede vareart. Pe- Måling af kunders indkøbsadfærd og butiksloyalitet inden for dagligevaresektoren 11

6 måling af kunders 03/05/00 8:52 Side 12 riodelængden kan fx være en uge, en måned eller et kvartal. Derimod vil et år sikkert være for lang en periode for de fleste varearter. Da Indkøbsprofilkortet i denne artikel opstilles for forbrugernes valg af dagligvarekæde, er det fundet hensigtsmæssigt at benytte én måned som periodelængde. (Men en uge kunne naturligvis også have været en mulighed). Målgruppen kan være det totale marked eller et hvilket som helst markedssegment, for eksempel light users, medium users og heavy users, mænd og kvinder eller personer i en bestemt aldersklasse. I det følgende vil vi kalde enhver person, der tilhører målgruppen for en forbruger. På tilsvarende måde kan den butikskæde (evt. den butik), som Indkøbsprofilkortet opstilles for, være en hvilken som helst af de på markedet værende butikskæder. Ideen med Indkøbsprofilkortet er i virkeligheden, at det bør opstilles løbende for alle (større) butikskæder på markedet. Kun herved får man etableret det sammenligningsgrundlag, der gør det muligt at analysere indkøbsadfærden og butiksloyalitetsstrukturen simultant på hele markedet. Det er klart, at det kun undtagelsesvis vil være således, at alle målgruppens forbrugere handler i den butikskæde, som Indkøbsprofilkortet opstilles for. I det følgende vil vi kalde en person fra målgruppen, der mindst én gang i løbet af en måned besøger (dvs. foretager indkøb i) den betragtede butikskæde, for en kunde. Mængden af kunder i den betragtede butikskæde er altså en (ægte) delmængde af mængden af forbrugere i målgruppen. I det tilfælde, hvor der opstilles Indkøbsprofilkort for flere af markedets butikskæder, er det klart, at den samme forbruger meget vel kan være kunde (dvs. foretage mindst ét indkøb pr. måned) i flere butikskæder. Begrebet en forbruger er altså defineret i relation til det totale marked (målgruppen), mens begrebet en kunde er defineret i relation til en ganske bestemt butikskæde - nemlig den butikskæde, som Indkøbsprofilkortet opstilles for. Indkøbsprofilkortet segmenterer som nævnt kunder efter henholdsvis deres besøgsandel i en given kæde og den budgetandel, de lægger i kæden. For begge dimensioners vedkommende anvendes de grænser, der er vist i tabel 1. En præcis definition af alle nøgletal og den grafiske opsætning af Indkøbsprofilkortet fremgår af figur 2, hvor et Indkøbsprofilkort for en fiktiv butikskæde, kæde B, er opstillet. Da datamaterialet her i afsnit 3 alene tjener det formål at illustrere de generelle nøgletal i Indkøbsprofilkortet, og da vi ikke har haft rådighed Tabel 1. Segmenter i Indkøbsprofilkortet Grænser Besøgsandel Budgetandel 0 procent Ikke-kunde Ingen budgetandel Under 10 procent Besøger sjældent kæden Lille budgetandel procent Besøger af og til kæden Normal budgetandel Mindst 50 procent Besøger ofte kæden Stor budgetandel 12 Ledelse & Erhvervsøkonomi 1/2000

7 måling af kunders 03/05/00 8:52 Side 13 over omsætningstal til beregning af budgetandele, har vi valgt at simulere det her benyttede datasæt. I afsnit 4 viser vi imidlertid empirisk, hvad der rent faktisk kan beregnes af resultater ved hjælp af Indkøbsprofilkortet baseret på data, der indsamles som standard af flere af de store analyseinstitutter. Figur 2. Indkøbsprofilkort Butikskæden B Hele markedet Det totale marked: Målgruppens størrelse : (1000 stk.) 1000 Antal butikskæder på det totale marked: 3 Antal indkøb pr. måned pr. forbruger: 12.8 Antal besøgte butikker pr. måned pr. forbruger: 2.5 Omsætning pr. indkøb pr. forbruger (kr.): 168 Den betragtede butikskæde: Andel af forbrugerne der er kunder i butikskæden (%): 89.4 Andel af forbrugernes indkøb der foretages i butikskæden (%): 27.4 Andel af kundernes indkøb der foretages i butikskæden (%): 28.4 Antal indkøb i butikskæden pr. måned pr. forbruger: 3.5 Antal indkøb i butikskæden pr. måned pr. kunde: 3.9 Omsætning pr. indkøb pr. kunde (kr.): 148 Butikskædens markedsandel mht. omsætningen (%): 24.1 Forbrugernes butiksloyalitet mht. antal besøg: Kunder i kæden B (%): 89.4 Ikke kunder i kæden B (%): 10.6 Besøger ofte kæden B (%): 6.8 (7.6% af kunderne) Besøger af og til kæden B (%): 78.7 (88.0% af kunderne) Besøger sjældent kæden B (%): 3.9 (4.4% af kunderne) Kæden B har ingen butikker i nærheden (%): 7.9 (74.5% af ikke-kunderne) Kæden B er ikke tilfredsstillende (%): 2.7 (25.5% af ikke-kunderne) Måling af kunders indkøbsadfærd og butiksloyalitet inden for dagligevaresektoren 13

8 måling af kunders 03/05/00 8:52 Side 14 Forbrugernes butiksloyalitet mht. budgetandelen: Kunder i kæden B (%): 89.4 Ikke kunder i kæden B (%): 10.6 Anvender stor budgetandel i B (%): 9.3 (10.4% af kunderne) Anvender normal budgetandel i B %):73.8 (82.6% af kunderne) Anvender lille budgetandel i B (%): 6.3 (7.0% af kunderne) Kæden B har ingen butikker i nærheden (%): 7.9 (74.5% af ikke-kunderne) Kæden B er ikke tilfredsstillende (%): 2.7 (25.5% af ikke-kunderne) Besøgsandelen hos butikskædens konkurrenter: Andel af det samlede antal indkøb Andel af det samlede antal indkøb pr. måned, der foretages af pr. måned, der foretages af butikskædens kunder i: butikskædens ikke-kunder i: Butikskæden C 63.8 Butikskæden C 79.4 Butikskæden A 7.8 Butikskæden A 20.6 Budgetandelen hos butikskædens konkurrenter: Andel af det samlede budget Andel af det samlede budget pr. måned, der anvendes af pr. måned, der anvendes af butikskædens kunder i: butikskædens ikke-kunder i: Butikskæden C 69.4 Butikskæden C 85.3 Butikskæden A 5.6 Butikskæden A 14.7 Ovenstående Indkøbsprofilkort er opstillet for en målgruppe på 1 million forbrugere. Der er 3 butikskæder A, B og C på markedet og Indkøbsprofilkortet opstilles for butikskæden B. En forbruger foretager i gennemsnit 12,8 indkøb pr. måned og besøger i gennemsnit 2,5 af de 3 butikker, hvilket tyder på, at der hersker ringe butiksloyalitet på det betragtede marked. Forbrugerne køber i gennemsnit for 168 kr. ved et givet indkøb. 89,4% af markedets 1 million forbrugere er kunder i butikskæden B (dvs. besøger kæden mindst én gang om måneden). I gennemsnit foretager kunderne 3,9 besøg i butikskæden pr. måned, hvilket svarer til, at de placerer 28,4% af deres indkøb i kæden (og altså hele 71,6% i de to andre kæder A og C). Når kunderne foretager 14 Ledelse & Erhvervsøkonomi 1/2000

9 måling af kunders 03/05/00 8:52 Side 15 indkøb i kæden B, køber de kun for 148 kr., mens en typisk forbruger køber for 168 kr. ved et indkøb på hele markedet. (Butikskæderne A, B og C under ét). B s markedsandel mht. omsætningen, som er 24,1%, er som følge heraf også noget mindre end B s markedsandel mht. antallet af besøg, som er 27,4%. Af oplysningerne om forbrugernes butiksloyalitet mht. antal besøg fremgår det, at 6,8% af forbrugerne besøger butikskæden ofte, at 78,7% af forbrugerne besøger butikskæden af og til, og at 3,9% af forbrugerne besøger butikskæden sjældent. Endvidere fremgår det af skemaet, at årsagen til at 10,6% af forbrugerne ikke er kunder i butikskæden er, at 7,9% af forbrugerne ikke bor eller arbejder i nærheden af en af B s butikker, og at 2,7% af forbrugerne ikke finder butikskæden tilfredsstillende (fx pga. kædens prisniveau, varesortiment eller betjening). Endvidere fremgår det af oplysningerne om forbrugernes butiksloyalitet mht. budgetandelen, at 9,3% af forbrugerne anvender en stor del af deres samlede budget til dagligvarer i butikskæden B, mens 73,8% af forbrugerne anvender en normal del og 6,3% af forbrugerne anvender en lille del af deres budget til dagligvarer i B. De resterende 10,6% af forbrugerne er af de ovenfor nævnte årsager ikke kunder i butikskæden. Det bemærkes, at der er tydelige forskelle på forbrugernes loyalitet med hensyn til henholdsvis antal besøg og budgetandelen. Butikskædens konkurrencesituation i relation til de to konkurrenter A og C fremgår af de to sidste blokke af Indkøbsprofilkortet. Besøgsandelen hos B s konkurrenter fremgår af den første af disse blokke. Det ses, at B s kunder (der som nævnt ovenfor foretager 28,4% af deres samlede antal indkøb hos B selv) foretager hele 63,8% af deres indkøb i butikskæden C, mens de resterende 7,8% foretages i butikskæden A. C er altså tydeligvis B s største konkurrent (mht. antal besøg). Dette følger også af det forhold, at de forbrugere, der ikke er kunder i B, placerer 79,4% af deres indkøb i C og de resterende 20,6% i A. Endelig fremgår den budgetandel, som forbrugerne anvender hos B s konkurrenter, af Indkøbsprofilkortets sidste blok. Også i relation til budgetandelen er det tydeligt, at butikskæden C er B s største konkurrent. B s kunder (der anvender 25,0% af deres samlede budget til dagligvarer hos B selv) anvender nemlig hele 69,4% af deres budget hos C og kun de resterende 5,6% hos A. Også for de forbrugere, der ikke er kunder i B, gælder det, at C opnår langt den største budgetandel nemlig 85,3% - mens de resterende 14,7% placeres hos A. Det bemærkes, at C er en noget hårdere konkurrent for B med hensyn til budgetandelen end med hensyn til besøgsandelen. Empiriske anvendelser af Indkøbsprofilkortet Problemstillingen i dette afsnit er at vise, hvorledes det i det teoretiske afsnit udviklede Indkøbsprofilkort kan anvendes i en konkret problemstilling i praksis nemlig til en sammenlignende empirisk analyse af indkøbsadfærden og butiksloyaliteten for en række danske super- Måling af kunders indkøbsadfærd og butiksloyalitet inden for dagligevaresektoren 15

10 måling af kunders 03/05/00 8:52 Side 16 markedskæder. Det er første gang konkurrencestrukturen i den danske dagligvaresektor er analyseret på denne måde. Undersøgelsen omfatter i alt 9 supermarkedskæder nemlig Super Brugsen, Netto, Kvickly, Føtex, Fakta, Daglig Brugsen, Aldi, Favør og Irma - og disse kæder har under ét en omsætning, der udgør ca. 80% af den totale dagligvareomsætning i Danmark. Den empiriske undersøgelse er gennemført med to års mellemrum, således at man dels kan sammenligne de 9 kæder på samme tidspunkt, dels kan studere udviklingen over de to år, hvorved man bliver i stand til at afgøre, om visse af de 9 kæder har haft en gunstigere udvikling end andre af kæderne. Data til undersøgelsen er fra 1994 og 1996 og stammer fra Gallups løbende undersøgelse af Den danske befolknings interesser, forbrug og meninger. Datasættet fra 1994 omfatter 6652 respondenter, og det tilsvarende datasæt fra 1996 omfatter 8598 respondenter. Det er vigtigt at bemærke, at det talmateriale, vi har fået stillet til rådighed af Gallup, kun giver oplysning om antallet af indkøb i de 9 supermarkedskæder og ikke giver oplysning om omsætningens størrelse pr. indkøb. Disse vigtige oplysninger må naturligvis fremskaffes, hvis man skal have det fulde udbytte af det opstillede Indkøbsprofilkort. De manglende oplysninger kan enten fremskaffes ved at udvide Gallup s spørgeskema med en række spørgsmål om forbrugernes anvendelse af deres samlede budget til dagligvarer, eller ved at basere hele dataindsamlingen på paneldata, således som det fx gøres af analyseinstituttet GfK. Endvidere giver talmaterialet, som det i øjeblikket foreligger fra Gallup, heller ikke mulighed for at foretage en opdeling - efter årsag - af de forbrugere, der ikke er kunder i den betragtede butikskæde. For at foretage denne opdeling kræves det imidlertid kun, at der tilføjes et enkelt spørgsmål på Gallups spørgeskema. Endelig er det vigtigt at bemærke, at det kun er datasættet fra 1996, der foreligger på individniveau. Datasættet fra 1994 foreligger desværre kun på aggregeret niveau, dvs. for samtlige 6652 respondenter under ét. Dette forhold reducerer muligheden for at foretage loyalitetsmæssige sammenligninger mellem de to perioder (jfr. nedenfor). Men problemet er heldigvis ikke et generelt problem. Fremtidige data til konstruktion af Indkøbsprofilkortet vil altid kunne baseres på individdata. Det foreliggende datamateriale giver dels en række generelle informationer om indkøbsadfærden på dagligvaremarkedet i Danmark, dels en række specifikke oplysninger for de enkelte kæder. Det er ikke muligt inden for rammerne af denne artikel at præsentere det omfattende materiale i sin fulde udstrækning. Den interesserede læser henvises derfor til Olsen og Nilsson (1998) og Olsen, Nilsson og Lind (1998) for talmæssige detaljer. Analysen af datamaterialet viser, at mens en gennemsnitlig forbruger i 1994 aflagde besøg i én af de 9 supermarkedskæder 15,5 gange om måneden, var tallet i 1996 steget til 18,2 gange, svarende til en stigning på ca. 17%. I samme periode var antallet af forskellige kæder, en forbruger besøgte i løbet af en måned, steget fra gennemsnitlig 2,4 til 3,7, svarende til en stigning på ca. 54 %. Det fremgår altså 16 Ledelse & Erhvervsøkonomi 1/2000

11 måling af kunders 03/05/00 8:52 Side 17 allerede af de generelle resultater af undersøgelsen, at loyaliteten, udtrykt som tilhørsforhold til kun en enkelt eller få kæder, er faldet kraftigt i perioden. Hvor stor en andel, de enkelte kæder har haft i denne udvikling, fremgår af kundeandelen i tabel 2. Tabellen viser desuden en række andre interessante nøgletal for hver af de 9 kæder. Tabel 2. Oversigt over kundenøgletal for 9 danske supermarkedskæder Kæde Kundeandel Forbrugernes besøgsandel Meget loyale forbrugere Super Brugsen 49,4 63,8 23,3 20,9-13,9 Netto 38,2 59,2 18,7 20,0-10,1 Kvickly 32,7 53,0 11,7 11,7-5,0 Føtex 28,5 50,7 10,4 11,6-7,0 Fakta 22,9 41,0 9,8 10,7-3,8 Daglig Brugsen 16,8 32,4 7,8 9,1-5,2 Aldi 17,3 29,4 6,0 5,9-1,5 Favør 17,1 24,5 6,9 5,8-1,9 Irma 15,8 20,9 5,5 4,3-1,5 Gennemsnit 26,5 41,7 11,1 11,1-5,5 Ses på forbrugernes besøgsandel fremgår det, at Super Brugsen og Netto er de 2 største af de 9 butikskæder med en samlet andel på over 40% af samtlige forbrugeres indkøb pr. måned. Denne position er uændret fra 1994 til 1996, men som det fremgår, har Super Brugsen tabt terræn til Netto i perioden. (Upublicerede analyser viser, at denne tendens er fortsat efter 1996). Kvickly, Føtex og Fakta har ligget nogenlunde konstant i perioden med % af samtlige indkøb pr. måned, hvilket svarer til den gennemsnitlige besøgsandel for de 9 butikskæder. Daglig Brugsen har i perioden haft pæn fremgang og nærmer sig i 1996 de øvrige tre i denne gruppe. Irma, Favør og Aldi er de mindste kæder og har hver ca. 5% af markedet, med Favør og Irma som tabere i denne gruppe. Andelen af forbrugere, der besøger en given butikskæde ofte, er defineret som den andel af samtlige forbrugere, der foretager mere end 50 % af deres samlede antal indkøb i den betragtede butikskæde. Det bemærkes, at denne definition udelukker, at forbrugerne kan være (stærkt) loyale overfor mere end én butikskæde. Tabellen viser derfor en fordeling af samtlige loyale kunder på de 9 kæder. Tallene for de enkelte kæder fremgår for 1996 af den sidste kolonne i tabel 2. Når de tilsvarende tal ikke bringes for 1994, skyldes det, at dette datasæt, som nævnt ovenfor, ikke foreligger på individniveau. Måling af kunders indkøbsadfærd og butiksloyalitet inden for dagligevaresektoren 17

12 måling af kunders 03/05/00 8:52 Side 18 Af tabellen fremgår det, at Super Brugsen har klart den største andel af loyale forbrugere med 13,9%, efterfulgt af Netto med 10,1%. Føtex skiller sig ud ved også at have mange loyale forbrugere - nemlig 7%. Den gennemsnitlige butikskæde har en andel på 5,5% loyale forbrugere. Endelig viser tabellen, at Aldi, Favør og Irma har en meget lille andel af loyale forbrugere på under 2%. Summen af andelene for de 9 butikskæder udtrykker samtidigt, at 49,5% af alle forbrugerne er loyale, idet de foretager over 50% af deres indkøb pr. måned i èn bestemt butikskæde. Den information er interessant ud fra en markedsbetragtning, fordi den giver et samlet billede af andelen af loyale forbrugere. I en dynamisk analyse, hvor butiksloyaliteten studeres over tiden, kan dette mål for markedets samlede loyalitet benyttes til at bekræfte/afkræfte hypotesen om at forbrugernes loyalitet er en markedsbestemt (påvirkelig) størrelse, eller om det, som nogle forfattere hævder, i højere grad er en personlig iboende egenskab, Reynolds, et. al (1975). Dette kan fx gøres ved at segmentere det totale marked efter karakteristika hos forbrugerne (fx køn, alder, indkomst og husstandsstørrelse) og opstille og analysere separate Indkøbsprofilkort over tid for hvert segment. Set fra den enkelte kædes synsvinkel er det imidlertid mere interessant at studere andelen af kædens kunder, som er loyale. Denne andel kan beregnes ud fra tabel 2 ved at dividere andelen af loyale forbrugere med kundeandelen det tilsvarende år. Denne beregning er for 1996 gennemført i tabel 3. Tabel 3. Andel af meget loyale kunder i de enkelte kæder Kæde Meget loyale kunder 1996 Super Brugsen 21,8 Netto 17,1 Kvickly 9,4 Føtex 13,8 Fakta 9,3 Daglig Brugsen 16,1 Aldi 5,1 Favør 7,8 Irma 7,2 Gennemsnit 13,2 Tabel 3 viser flere interessante forhold. For det første ses, at de to største kæder samtidig er dem, der har den højeste andel af loyale kunder, hvorimod Føtex, som størrelsesmæssigt rangerer efter Kvickly, har markant flere loyale kunder end denne. Endvidere bemærkes den meget høje andel af loyale kunder i Daglig Brugsen, hvilket uden tvivl til dels kan tilskrives lokaliseringen af denne kæde i områder med lav butiksdækning og dermed relativt få konkurrenter. Endelig bemærkes det overraskende forhold, at kæderne Favør og Irma begge har en ganske pæn andel af loyale kunder, hvorimod Aldi ligger helt i bund, hvad angår kundeloyalitet. Denne struktur afspejler til en vis grad den måde, hvorpå kunderne bruger de forskellige kæder. En kæde, som kun bruges til storindkøb en gang om ugen, vil efter denne opgørelse få en lav andel af meget loyale kunder, hvilket naturligvis ikke er et retvisende billede af markedssituationen. Derfor får opgørelsen i tabel 3 først for alvor interesse, når bereg- 18 Ledelse & Erhvervsøkonomi 1/2000

13 måling af kunders 03/05/00 8:52 Side 19 ningen gentages over tid, eller hvis den suppleres med opgørelser over budgetandele. Desværre har det foreliggende talmateriale ikke muliggjort disse analyser. Konklusion Denne artikel har præsenteret et nyt markedsanalytisk værktøj Indkøbsprofilkortet der repræsenterer en standardiseret, let overskuelig og løbende registrering af forbrugernes indkøbsadfærd og butiksloyalitet inden for dagligvaresektoren. Indkøbsprofilkortet består af 4 hovedtyper af oplysninger om henholdsvis 1. det totale marked. 2. den betragtede butikskæde. 3. forbrugernes butiksloyalitet. 4. butikskædens konkurrenter. For hver af disse oplysninger indeholder Indkøbsprofilkortet en række centrale nøgletal, der belyser forbrugernes indkøbsadfærd og butiksloyalitet mere detaljeret. Indkøbsprofilkortet kan opstilles for hele markedet under ét eller for et hvilket som helst markedssegment. Endvidere kan det som vist i artiklen - benyttes såvel ved en statisk som ved en dynamisk analyse af indkøbsadfærden og butiksloyaliteten. Med et sådant værktøj vil detailhandelen efter vor opfattelse langt bedre end det er tilfældet i dag blive i stand til at vurdere udviklingen i loyalitet og dermed kædernes konkurrencesituation. Som det fremgår af artiklen, indsamles langt de fleste af de data, der er nødvendige for at opstille Indkøbsprofilkortet, allerede i dag af flere analyseinstitutter. Det er vores vurdering, at det ikke vil frembyde de store vanskeligheder at udvide den nuværende dataindsamling med de få oplysninger om indkøbsbeløb og tilfredshed med kæderne, som er nødvendige for at datagrundlaget for Indkøbsprofilkortet bliver komplet. Summary The increasing focus on customer loyalty provides a background to the discussion why it is necessary to measure store loyalty operationally within the retail trade. A general tool is presented to measure relevant aspects of customer store loyalty systematically. Having considered comprehensive empirical material from two periods (1994 and 1996), it is discussed how this tool - the Shopping Profile Map - can be applied to measure store loyalty within the grocery sector in Denmark. Måling af kunders indkøbsadfærd og butiksloyalitet inden for dagligevaresektoren 19

14 måling af kunders 03/05/00 8:52 Side 20 Litteratur Dick, A.S. and K. Basu: Customer Loyalty: Towards an Integrated Framework. Journal of The Academy og Marketing Sciences, vol. 22, no. 2, Fornell, C.: A National Customer Satisfaction Barometer: The Swedish Experience. Journal of Marketing, vol. 55, no. 1, Jacoby, J. and R.W. Chestnut: Brand Loyalty Measurement and Management. John Wiley & Sons, New York, Laaksonen, M.: Retail Patronage Dynamics. Learning about Daily Shopping Behavior in Contexts of Changing Retail Structures. Journal of Business Research, vol. 28, no. 1-2, Mägi, Anne: Store Loyalty from a Patronage Pattern Perspective. Proceedings from the 27 th EMAC Conference on Marketing Research and Practice. Stockholm, Mägi, Anne: Store Loyalty? An Empirical Study of Grocery Shopping. Stockholm School of Economics, Nilsson, Ole Stenvinkel og Jørgen Kai Olsen: Measuring Consumer Retail Store Loyalty. Paper presented at ACR Conference on European Advances in Consumer Research, Copenhagen, Nilsson, Ole Stenvinkel og Jørgen Kai Olsen: Forbrugernes butiksloyalitet er en mangelvare Markedsføring, 16, Olsen, Jørgen Kai: Mærkevalgfordelingen på et segmenteret marked. Research Paper, Institut for Afsætningsøkonomi, Handelshøjskolen i København, Olsen, Jørgen Kai og Ole Stenvinkel Nilsson: Estimation af kundernes indkøbshyppighed og butiksloyalitet på et segmenteret marked. Research Paper, Center for Detailhandelsstudier, Institut for Afsætningsøkonomi, Handelshøjskolen i København, Olsen, Jørgen Kai: Indkøbsprofilkortet. Working Paper, Center for Detailhandelsstudier, Institut for Afsætningsøkonomi, Handelshøjskolen i København, Olsen, Jørgen Kai og Ole Stenvinkel Nilsson: The Shopping Profile Map - A parsimonious description of shopping behavior and store loyalty. Paper presented at 27 th EMAC Conference on Marketing, Research and Practice, Stockholm, Olsen, Jørgen Kai, Ole Stenvinkel Nilsson og Robert Lind: Analyse af indkøbsadfærden og butiksloyaliteten for 9 danske supermarkedskæder. Working Paper, Center for Detailhandelsstudier, Institut for Afsætningsøkonomi, Handelshøjskolen i København,1998. Olsen, Jørgen Kai og Ole Stenvinkel Nilsson: Den illoyale danske forbruger. Working Paper, Center for Detailhandelsstudier, Institut for Afsætningsøkonomi, Handelshøjskolen i København, Ottesen, Otto: Innføring i markedskommunikasjon. Nyt Nordisk Forlag / Arnold Busck, København, Reynolds, F.D., W.R. Darden, and W.S. Martin: Developing an Image of the Store-Loyal Customer. Journal of Retailing, vol. 50, no. 4, Ledelse & Erhvervsøkonomi 1/2000

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik REMA 1000 ved Strib Landevej 75 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik September 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Workshop 3 Udnyt dit brandpotentiale DLF Juni 2012

Workshop 3 Udnyt dit brandpotentiale DLF Juni 2012 Workshop 3 Udnyt dit brandpotentiale DLF Juni 2012 1 Livet som brand er ikke altid lige let Stigende private label andel Stigende discount andel Økonomisk krise Nye afgifter Øget prispres, hvis volumen

Læs mere

Det nye Markedskort - gamle data på nye måder

Det nye Markedskort - gamle data på nye måder et nye Markedskort - gamle data på nye måder f professor arsten Stig Poulsen, Jysk nalyseinstitut /S et er i år netop 0 år siden, at Markedskortet blev introduceret af Otto Ottesen, kendt professor i afsætningsøkonomi

Læs mere

DANSKERNES FRUGT & GRØNT FORBRUG

DANSKERNES FRUGT & GRØNT FORBRUG DANSKERNES FRUGT & GRØNT FORBRUG PRÆSENTATION AF GFK MARTS 2016 1 Agenda Introduktion til GfK Panelmetode og spørgeskema undersøgelsen Adfærd i dagligvaremarkedet og frugt og grønt adfærd Overordnede resultater

Læs mere

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Rema 1000, Farum Hovedgade 50 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Fusionen mellem Dagrofa A/S og KC Storkøb, Korup A/S

Fusionen mellem Dagrofa A/S og KC Storkøb, Korup A/S Side 1 af 6 Fusionen mellem Dagrofa A/S og KC Storkøb, Korup A/S Journal nr.3:1120-0401-20/service/osk Rådsmødet den 29. august 2001 Beslutning vedrørende virksomhedsovertagelse jf. konkurrencelovens 12

Læs mere

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT 2016 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe 6»» Den økologiske omsætning 8»» Salget fordelt på salgskanaler 12»» Salget fordelt

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Levendefødte børn efter i København 1992-1998 Nr. 27. 1. september 2 Levendefødte efter Levendefødte børn opgjort efter moderens nationalitet. København

Læs mere

Detailbarometer November 2010

Detailbarometer November 2010 Detailbarometer November 2010 Indhold Detailhandlens omsætning og forbrugertillid... 3 Detailhandlens omsætningsbarometer Dansk Erhvervs indikator... 5 Branchespecifikke omsætningstal... 6 Fødevarer og

Læs mere

Fortrolig. Pressemeddelelse (version 1.0)

Fortrolig. Pressemeddelelse (version 1.0) Hanne Kühl Hejgaard Offentliggørelse; 24. oktober 2011 Kl. 05.00 Fortrolig Pressemeddelelse (version 1.0) TELEBRANCHEN 2011 DANMARK - Call me, der er en del af Telia Danmark har på privatmarkedet for mobiltelefoni

Læs mere

Innovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev

Innovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev Innovater A/S Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev 23. maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Omsætningsmuligheder for to dagligvarebutikker i Haderslev 3 2. Dagligvarehandelen i den nordlige

Læs mere

Til markedsanalyse er der knyttet en række begreber. Her vil kun de vigtigste blive omtalt.

Til markedsanalyse er der knyttet en række begreber. Her vil kun de vigtigste blive omtalt. Begrebsapparatet Til markedsanalyse er der knyttet en række begreber. Her vil kun de vigtigste blive omtalt. 5 kriterier for vurdering af kilder/data Sekundære data / desk research Primære data / field

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 Indhold Om 2017 undersøgelsen... 2 Undersøgelsens brug af indeks... 3 Læsning af grafik... 4 Overblik over kommunes image... 5 Udvikling af

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

Markedsanalyse II. Kvantitativ metode

Markedsanalyse II. Kvantitativ metode SYDDANSK UNIVERSITET HD 2. DEL AFSÆTNINGSØKONOMI Obligatorisk opgave i faget Markedsanalyse II. Kvantitativ metode Foråret 2005 Til den obligatoriske opgave i Markedsanalyse II hører en opgave, et spørgeskema

Læs mere

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 1. Stiger udgifterne år for år? På baggrund af tal fra det Fælleskommunale Sundhedssekretariat ser udviklingen i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi i

Læs mere

Effekter & virkningsgrader af markedsføring Casestudie af tilbudsaviser i detailhandlen

Effekter & virkningsgrader af markedsføring Casestudie af tilbudsaviser i detailhandlen Casestudie af tilbudsaviser i detailhandlen Claus Varnes & Per Østergaard Jacobsen Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi Observationer fra tidligere analyser Maksimering frem for optimering Strategi

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

Automatisk Guitartuner. Der skal foretages desk research såvel som field research.

Automatisk Guitartuner. Der skal foretages desk research såvel som field research. Markedsundersøgelse Metode Der skal foretages desk research såvel som field research. o Hovedvægten vil blive lagt på desk research til at skaffe alle nødvendige oplysninger. o Det vil blive suppleret

Læs mere

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik Solrød Center Konsekvenser af etablering af discountbutik Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Solrød kommune 10 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Solrød

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE FORSIKRING 2013

PRESSEMEDDELELSE FORSIKRING 2013 PRESSEMEDDELELSE FORSIKRING 2013 DATO: 11. NOVEMBER 2013 RELEASE: KL. 05.00 EPSI DANMARK GENERELLE RESULTATER - FORSIKRINGSBRANCHEN 2013 EPSIs undersøgelse 2013 af forsikring i Danmark er baseret på omkring

Læs mere

Taastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup

Taastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup Taastrup, Kuldysssen Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup November 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser ved etablering af en Lidl dagligvarebutik ved Kuldyssen i Taastrup

Læs mere

Landsplanafdelingen, Miljøministeriet

Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Synergieffekter mellem bymidter og eksterne centre December 2005 1. Interviewanalyser For at belyse i hvor stort et omfang, der er synergieffekter imellem større

Læs mere

Hjælp mig med at arbejde med mine kundedata (Customer Intelligence)

Hjælp mig med at arbejde med mine kundedata (Customer Intelligence) Hjælp mig med at arbejde med mine kundedata (Customer Intelligence) Kundelivstidsværdi, Customer Insights, Customer Life Time Management, Customer Life Time Value, CRM strategi, kundeloyalitet osv. Det

Læs mere

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Fremskrivning af uddannelsesniveauet Teknisk baggrundsnotat 2016-2 1. Indledning Der er i de sidste ti år sket en beskeden fremgang i befolkningens

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Salgsledelse og salgskultur

Salgsledelse og salgskultur Salgsledelse og salgskultur - en how-to-do bog for salgsledere Bog 1 Salgsplatform og segmentering af kunder 1 Udvikling af virksomhedens og den enkelte sælgers salgsplatform Inspire to exceed expectations

Læs mere

E-handel runder 80 mia. kr. i 2014

E-handel runder 80 mia. kr. i 2014 3. KVARTAL NOVEMBER 2014 E-handel runder 80 mia. kr. i 2014 AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen tegner i 2014 igen

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT MAJ 2015 Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj okologi.dk 87 32 27 00 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe

Læs mere

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark [0] Dansk KundeIndex 2003 skadesforsikring Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark Hovedresultater Indledning og metode For tredje år i træk gennemføres en samlet kundetilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Virksomhedstilfredshed 2004 Erhvervsskoler

Virksomhedstilfredshed 2004 Erhvervsskoler Virksomhedstilfredshed 04 Erhvervsskoler KVU & MVU - Benchmarkingrapport Rapporten er baseret på besvarelser fra i alt 129 samarbejdende virksomheder Deltagende skoler: Århus Tekniske Skole Odense Tekniske

Læs mere

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Style & Wellness College Aalborg. Style & Wellness College Aalborg.

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Style & Wellness College Aalborg. Style & Wellness College Aalborg. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 202 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 64,5 Administration og information 68,4 58,4 Rekruttering af elever 60,5 70,2 Skoleperiodernes indhold Motivation 69,8 76,9

Læs mere

Økologisk Markedsnotat

Økologisk Markedsnotat Økologisk Markedsnotat Juni 2014 [Skriv her] Silkeborgvej 260-8230 Åbyhøj - www.okologi.dk - 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske marked... 3 Den økologiske markedsandel for 23

Læs mere

Construction College

Construction College VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaunsøgelse Uddannelser: Vindmølleoperatør 72,9 57,9 Administration og information Rekruttering af elever 63,6 Skoleperiones indhold Motivation 67,6

Læs mere

Salg & Service. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Salg & Service. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052429_SalgServ-D 08/09/05 13:28 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 5 sider Casebaseret eksamen Salg & Service Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Konkurrencesituationen

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Originalt emballagedesign

Originalt emballagedesign Originalt emballagedesign Af Jesper Clement Designer mdd, Ph.D. i marketing Underviser i emballagedesign på DMJX En undersøgelse af hvad re-design af emballager kan medføre Hvilket emballagedesign er bedst?

Læs mere

QUANTIC: Telefon: Daniel Kim Soren. Telefon: Januar 2016 Lars Fiskbæk

QUANTIC: Telefon: Daniel Kim Soren. Telefon: Januar 2016 Lars Fiskbæk QUANTIC: Januar 2016 Lars Fiskbæk Telefon: +45 2279 5947 E-mail: lfi@quantic.dk Daniel Kim Soren Telefon: +45 4091 9966 E-mail: dso@quantic.dk Indholdsfortegnelse Baggrund og analysesetup 3 Markedsandel

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat

Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat Indhold: Om notatet... 1 Indledning... 2 Bogbarometret... 4 2008-9... 4 Forlagenes salg fordelt på salgskanaler ifl. Bogbarometret

Læs mere

CASEEKSAMEN. Salg service C. 26. maj 2015 INDHOLD. (lmo)

CASEEKSAMEN. Salg service C. 26. maj 2015 INDHOLD. (lmo) CASEEKSAMEN Salg service C 26. maj 2015 På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen mellem

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Figur 1: Fordeling af tab på ejerboliger (i perioden 2009-2013) Milliardtab i land- og yderkommuner 35% 43% 23%

Figur 1: Fordeling af tab på ejerboliger (i perioden 2009-2013) Milliardtab i land- og yderkommuner 35% 43% 23% NR. 10 DECEMBER 2014 Milliardtab i land- og yderkommuner Selv om land- og yderkommuner står for 32 pct. af udlånsporteføljen, stammer hele 43 pct. af sektorens tab fra disse kommuner. Realkreditinstitutternes

Læs mere

Forbrug af økologisk frugt og grønt

Forbrug af økologisk frugt og grønt Forbrug af økologisk frugt og grønt Af Sinne Smed 4 I DETTE KAPITEL ser vi på mulige årsager til den høje vækst i den økologiske mængdeandel for frugt og grønt. Vi har brugt en model baseret på observerede

Læs mere

Kan en grøn forsyningskæde gå hånd i hånd med øget produktivitet?

Kan en grøn forsyningskæde gå hånd i hånd med øget produktivitet? Kan en grøn forsyningskæde gå hånd i hånd med øget produktivitet? Jesper Kronborg Jensen Erhvervsph.d.-studerende Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse Syddansk Universitet 6000, Kolding, Danmark

Læs mere

Interviewundersøgelse i Faaborg

Interviewundersøgelse i Faaborg Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview

Læs mere

Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune

Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune BLST Miljøcenter Odense Bilag 1 marts 2011 Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune I forbindelse

Læs mere

Bilag 1: Projektbeskrivelse

Bilag 1: Projektbeskrivelse Bilag 1: Projektbeskrivelse Dette notat beskriver de aktiviteter, der gennemføres i forbindelse med samarbejdsaftalen mellem ChoosEV og DTU Transport. Baggrund Brugerne af den tidligere generation af elbiler

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Salgsmål % 24% 39% 14% Hvor tæt kommer I på jeres salgsmål i 2016 / antal sælgere i salgsafdeling

Salgsmål % 24% 39% 14% Hvor tæt kommer I på jeres salgsmål i 2016 / antal sælgere i salgsafdeling Salgstrends 2017 Hvor tæt kommer I på jeres salgsmål i 2016 / antal sælgere i salgsafdeling Salgsmål 2016 Over 110% 101-110% 100% 7% 16% 24% 47% når salgsbudgettet for 2016. 47% af sælgerne mener, at deres

Læs mere

Økonomisk Barometer for Region Midtjylland, marts 2013

Økonomisk Barometer for Region Midtjylland, marts 2013 Økonomisk Barometer for, marts 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA., MA & PRAKTIKANT CHRISTOFFER RAMSDAL HANSEN, STUD. SCIENT. POL Nøgletal for Danmark oplevede i 2012 en recession

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

Salg & Service NIVEAU: C. 26. maj 2015 INDHOLD

Salg & Service NIVEAU: C. 26. maj 2015 INDHOLD CASEEKSAMEN Salg & Service NIVEAU: C 26. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Runde 2: November 2014

Runde 2: November 2014 Runde 2: November 2014 INDHOLD Metode Forbrugeradfærd Mærkekendskab Mærkeevaluering Opsummering Målgruppestudie METODE Formål: At måle opfattelse og overvejelse af Cphbusiness, med hensigt på at kunne

Læs mere

Floradania Marketing. Exit undersøgelse 2011. Oktober 2011. 2010 Side 1

Floradania Marketing. Exit undersøgelse 2011. Oktober 2011. 2010 Side 1 Floradania Marketing Exit undersøgelse 2011 Oktober 2011 2010 Side 1 Indhold Undersøgelsens formål 3 Metode og målgruppe 4 Key findings 5 Resultater 7 Om undersøgelsen 16 Kontakt 18 2010 Side 2 Undersøgelsens

Læs mere

Økonomisk barometer for Region Syddanmark, marts 2013

Økonomisk barometer for Region Syddanmark, marts 2013 Økonomisk barometer for, marts 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA, MA & PRAKTIKANT CHRISTOFFER RAMSDAL HANSEN, STUD. SCIENT. POL Nøgletal for Danmark oplevede i 2012 en recession

Læs mere

Netto A/S' overtagelse af SUMA Dagligvarer A/S

Netto A/S' overtagelse af SUMA Dagligvarer A/S Netto A/S' overtagelse af SUMA Dagligvarer A/S Journal nr.3:1120-0401-10, ahj/service 28. marts 2001 Beslutning vedrørende virksomhedsovertagelse jf. konkurrencelovens 12 c, stk. 7 Resumé 1. Advokat Lasse

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

2 Markedsundersøgelse

2 Markedsundersøgelse 2 Markedsundersøgelse Når man overvejer at lancere et nyt produkt, er det nødvendigt at foretage en undersøgelse af markedet, så man kan danne sig et overblik over de muligheder markedet byder på, og de

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

Sammenfatning Danskernes brug af pakketjenester, juni 2015. 2015 Side 1

Sammenfatning Danskernes brug af pakketjenester, juni 2015. 2015 Side 1 Sammenfatning Danskernes brug af pakketjenester, juni 2015 2015 Side 1 Indhold Baggrund Side 3 Hypoteser Side 4 Borgere og mindre virksomheder i landområder er fortsat afhængige af befordringspligten (Post

Læs mere

Markedet for økologi. Efterspørgsel og forbrugertillid. Mette S. Meldgaard

Markedet for økologi. Efterspørgsel og forbrugertillid. Mette S. Meldgaard Markedet for økologi Efterspørgsel og forbrugertillid Mette S. Meldgaard Den Økologiske markedsandel % af den totale fødevareomsætning i dansk dagligvarehandel 6,5 6 5,5 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0

Læs mere

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4*

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4* 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Nøglehulsmærket 2008 Undersøgelsen er gennemført i Danmark, Sverige og Norge i perioden medio december 2008 til primo januar 2009 Side 1 Summary med grafer

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder VELFUNGERENDE MARKEDER 05 2017 Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder Offentlige ordregivere gennemfører årligt op imod 3.000 EU-udbud i Danmark. Konkurrencen om opgaverne bidrager

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Media College Aalborg

Media College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 202 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 55,9 Administration og information 64,5 47,7 Rekruttering af elever 63,2 63,8 Skoleperiodernes indhold Motivation 69, 77,7

Læs mere

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Technology College Aalborg. Technology College Aalborg.

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Technology College Aalborg. Technology College Aalborg. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 202 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Automatik og proces 6,9 77, 4, Administration og information Rekruttering af elever 60, 70,6 Skoleperiodernes indhold Motivation

Læs mere

Investoranalysen 2014

Investoranalysen 2014 Danske investorers syn på rådgivning og information i forbindelse med investeringsbeviser. 1 Indhold Introduktion 3 Investorprofil.4 Investortyper.5 Information.6 Rådgivning..9 Sådan blev undersøgelsen

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Kundetilfredshedsundersøgelse Hovedrapport

Kundetilfredshedsundersøgelse Hovedrapport Kundetilfredshedsundersøgelse 2 Hovedrapport Samlet resultat 2 3 Tilfredshed og Loyalitet Grafen til højre viser den samlede score for tilfredshed og loyalitet blandt de adspurgte kunder. Tilfredshed handler

Læs mere

Markedsføring af dansk oksekød kan producenten tjene flere penge" v. Karsten Borrisholt, Varechef i Irma

Markedsføring af dansk oksekød kan producenten tjene flere penge v. Karsten Borrisholt, Varechef i Irma Markedsføring af dansk oksekød kan producenten tjene flere penge" v. Karsten Borrisholt, Varechef i Irma Naturligvis kan producenten det!!! Hvis han har det til salg, som kunden efterspørger Har han det?????

Læs mere

Nukissiorfiit Kundeundersøgelse 2015. Nukissiorfiit Svarprocent: 24% (1454/5977)

Nukissiorfiit Kundeundersøgelse 2015. Nukissiorfiit Svarprocent: 24% (1454/5977) Kundeundersøgelse 215 Svarprocent: 24% (1454/5977) Indhold Indhold Introduktion Indledning og konklusion 3 Resultatparametre Tilfredshed, Loyalitet 6 Strategiske indsatsparametre Hvor skal der sættes ind

Læs mere

2. En mere fleksibel løsning der er endnu nemmere at anvende for den enkelte bruger

2. En mere fleksibel løsning der er endnu nemmere at anvende for den enkelte bruger CatMan Solution V3 er klar til at blive rullet ud Vi arbejder hele tiden på mange fronter, for at sikre jer endnu bedre og hurtigere adgang til den viden der kan genereres fra store mængder af data. Lancering

Læs mere

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse?

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Forfatter: Lars Dagnæs, Institut for Transportstudier Emneplacering: Godstransport og Logistik, transportknudepunkter Indledning

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

Kundetilfredshedsundersøgelse 2012. Hovedrapport

Kundetilfredshedsundersøgelse 2012. Hovedrapport Kundetilfredshedsundersøgelse 2 Hovedrapport Samlet resultat 2 3 Tilfredshed og Loyalitet Grafen til højre viser de samlede score for tilfredshed og loyalitet blandt de adspurgte kunder. På de næste sider

Læs mere

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Overvægten af virksomheder, der mener, at Danmarks økonomiske situation er værre. på nuværende tidspunkt sammenlignet med samme tidspunkt sidste

Overvægten af virksomheder, der mener, at Danmarks økonomiske situation er værre. på nuværende tidspunkt sammenlignet med samme tidspunkt sidste Forårsfornemmelser hos små og mellemstore virksomheder Efter et kvartal, hvor humøret hos de små og mellemstore virksomheder var i frit fald, begynder forårsoptimismen så småt at spire ude hos landets

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

LoyaltyInsight. Kundeorientering - loyale kunder er vejen til vækst

LoyaltyInsight. Kundeorientering - loyale kunder er vejen til vækst LoyaltyInsight Kundeorientering - loyale kunder er vejen til vækst Artiklen Kundeorientering - loyale kunder er vejen til vækst er skrevet af Loyalty Group til Børsens Ledelseshåndbog juli 2011. Artiklen

Læs mere

Aktuelle strategier for øget kundeorientering

Aktuelle strategier for øget kundeorientering Klaus Lund & Partnere Bernstorff Slot Jægersborg Alle 93 DK-2820 Gentofte Tema: Aktuelle strategier for øget kundeorientering +45 70 26 29 99 kontakt@klauslund.dk Besøg os på www.klauslund.dk Interview

Læs mere

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Af Mette Wier og Laura Mørch Andersen, AKF I et FØJO-projekt om forbrugernes interesse i økologiske fødevarer kortlægges danskernes

Læs mere

Økonomisk barometer for Region Nordjylland, marts 2013

Økonomisk barometer for Region Nordjylland, marts 2013 Økonomisk barometer for, marts 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA, MA & PRAKTIKANT CHRISTOFFER RAMSDAL HANSEN, STUD. SCIENT. POL Nøgletal for Danmark oplevede i 2012 en recession

Læs mere

Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse. N OTAT DI's lokalt erhvervsklima 2015 - Sammenhæng mellem virksomheders vurderinger og statistiske rammevilkår Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Læs mere

1. Indledning og sammenfatning Dansk Industri offentliggjorde den 4. september 2013 deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

1. Indledning og sammenfatning Dansk Industri offentliggjorde den 4. september 2013 deres årlige erhvervsklimaundersøgelse. N OTAT DI's erhvervsklimaundersøgelse 2013 - kommentarer til undersøgelsesmetode og resu l- tater. 1. Indledning og sammenfatning Dansk Industri offentliggjorde den 4. september 2013 deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Læs mere

Mængdeandel 25% 20% 15% 10% Figur 1: Mængdeandelen (%) af økologisk frugt og grønt for forskellige segmenter

Mængdeandel 25% 20% 15% 10% Figur 1: Mængdeandelen (%) af økologisk frugt og grønt for forskellige segmenter ICROFS nyt 1/2009 Medierne rolle i det øgede forbrug af økologi Mediernes øgede fokusering på at økologi er sundt samt omtale af fund af pesticider i frugt og grønt kan måske være en del af forklaring

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

ANALYSE. Udviklingen i HD-uddannelsernes prisniveau - 2012. www.fsr.dk

ANALYSE. Udviklingen i HD-uddannelsernes prisniveau - 2012. www.fsr.dk Udviklingen i HD-uddannelsernes prisniveau - 2012 ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere