Huseftersyn. Tilstandsrapport for ejendommen. Sælger: Skov- og Naturstyrelsen. By Bagenkop. Udløbsdato Lb. nr.

Transkript

1 for ejendommen Sælger: Skov- og Naturstyrelsen dresse Lundevej 2 Postnr Dato y agenkop Udløbsdato Kommunenr./Ejendomsnr Matrikel/Ejerlav: 45CR Hesselbjerg y, Humble Internt sagsnummer sba Indhold Vigtige oplysninger om huseftersyn 2 for ejendommen 6 Registrering af bygningens tilstand (noter) 8 Sammenfatning af huseftersyn - beboelsesdelen 13 Sælgers oplysninger om ejendommen 15 ygningskonstruktioner - oplysninger til ejerskifteforsikring 20 esøg Har du behov for yderligere information om huseftersynet og tilstandsrapporten, kan du besøge hjemmesiden På hjemmesiden kan du blandt andet hente forskellige foldere med nyttig information om huseftersynsordningen.

2 Vigtige oplysninger om huseftersyn Når du skal købe eller sælge hus eller lejlighed, har du brug for at vide noget om huseftersyn, tilstandsrapport og ejerskifteforsikring. Her får du en kort introduktion og et hurtigt overblik, men du kan finde meget mere information om huseftersyn på hjemmesiden Huseftersyn bliver udført af en bygningssagkyndig, som Ministeriet for y, olig og Landdistrikter har beskikket. Den bygningssagkyndige repræsenterer hverken køber eller sælger. Hans opgave er at give et professionelt og uvildigt billede af bygningens synlige skader. ygningssagkyndige er fagfolk, som har mindst fem års erfaring med bygningsundersøgelser eller tilsyn med byggeri, og som har fået en efteruddannelse i reglerne for huseftersyn. eskikkelsen kræver desuden, at den bygningssagkyndige har en gyldig ansvarsforsikring, som kan dække fejl begået i tilstandsrapporten i mindst 5 år. Den bygningssagkyndiges gennemgang af huset tager udgangspunkt i huse af tilsvarende alder og type og altså ikke et nyt hus. Du skal derfor være opmærksom på, at forhold, som er almindelige for disse huse, ikke nødvendigvis nævnes som skader i tilstandsrapporten. Disse almindelige forhold ved hustypen kan du i stedet læse mere om i den generelle hustypebeskrivelse, som er vedlagt. Hvis du er utilfreds med din tilstandsrapport Den bygningssagkyndige bør finde alle synlige skader og forhold, som kan give skader. Du kan naturligvis klage, hvis den sagkyndige har overset synlige skader eller lavet andre fejl, så tilstandsrapporten giver et forkert indtryk af huset. Du kan klage til Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige, som behandler klager fra både købere og sælgere over tilstandsrapporter, som er udarbejdet af beskikkede bygningssagkyndige. Du skal dog forelægge din klage for den bygningssagkyndige, inden du klager til nævnet. Du kan læse om reglerne for klager og hente et klageskema på eller ved at ringe til nævnet på tlf Nævnet træffer afgørelser, så parterne i en hushandel slipper for retssager. De fleste sager bliver afgjort inden for ca. 6 måneder. Nævnet udfører også løbende kvalitetskontrol af de bygningssagkyndiges arbejde. Du kan derfor komme ud for at blive kontaktet af en af nævnets syns- og skønsmænd, som vil bede om lov til at gennemgå din ejendom. Det er naturligvis frivilligt, om du vil deltage. Tre vigtige ting, du skal vide om rapporten: En tilstandsrapport er en skadesrapport Den bygningssagkyndige foretager en visuel gennemgang af huset. Ved gennemgangen anvendes en systematisk metode, som afdækker synlige skader eller forhold, som kan udvikle sig til skader. Du får ikke oplysninger om ejendommens generelle vedligeholdelsesstand eller om f.eks. forventet restlevetid for bygningsdele, bortset fra oplysning om den forventede restlevetid for hovedbygningens tag. en kan derfor ikke sammenlignes med en varedeklaration. Omfatter synlige skader Der kan være skjulte skader, som den bygningssagkyndige ikke har mulighed for at finde. Eftersynet handler om synlige forhold ved huset, som har givet - eller senere kan risikere at give - en skade. Ejerskifteforsikringen kan beskytte mod omkostninger til skader, som ikke er synlige. Høj karakter er ikke nødvendigvis det samme som høj udgift Der er ikke en direkte sammenhæng mellem den karakter, som den bygningssagkyndige giver en skade og prisen på at udbedre skaden. Der kan være skader, som hurtigt og billigt kan udbedres, men som bliver alvorlige for huset, hvis der ikke gøres noget. lvorlige skader får en høj karakter (K2 eller K3), uanset om de er billige eller dyre at udbedre. Den sagkyndige kan også bruge karakteren UN. Denne karakter skal forstås som en advarselslampe, der tændes. Her er noget, som kræver en nærmere undersøgelse, end eftersynet har mulighed for. DK-2630 Taastrup Side 2 af 21

3 Til dig, der skal købe Du kan bruge tilstandsrapporten som hjælp til at vurdere den fysiske tilstand af den ejendom, du er interesseret i at købe. Når sælger har fået foretaget et huseftersyn, skriver den bygningssagkyndige en tilstandsrapport. Rapporten beskriver de skader eller tegn på skader, som den bygningssagkyndige har fundet ved huseftersynet. Derudover består rapporten af sælgers oplysninger om ejendommens tilstand. Hver skade i tilstandsrapporten har en karakter, der viser, hvor alvorlig skaden er for den enkelte del af bygningen. Karaktererne er en byggeteknisk vurdering. Den siger ikke noget om, hvor meget det vil koste at udbedre en skade. Sådan foregår et huseftersyn Den bygningssagkyndige vurderer huset ud fra det, han umiddelbart kan se. Han må gerne bruge enkle tekniske hjælpemidler, men fjerner ikke gulvtæpper, sænkede lofter osv. Derfor kan der være skader, som den bygningssagkyndige ikke kan opdage, og som derfor ikke fremgår af tilstandsrapporten. Hvad kigger den bygningssagkyndige efter? Huseftersynet afdækker altså synlige skader, som reducerer bygningens funktion og værdi nævneværdigt. Det kan f.eks. være svampeskader, konstruktionsfejl eller sætningsskader. Huseftersynet afdækker også tegn på skader eller fysiske forhold, der kan udvikle sig til en skade. Her er en liste med eksempler på forhold, som den bygningssagkyndige ikke holder øje med: El- og vvs-installationernes funktion Sædvanligt slid og normal vedligeholdelsesstand Småting, som ikke påvirker bygningens brug eller værdi særlig meget ygningens placering på grunden ygningens planløsning ygningens indretning Løsøre, f.eks. hårde hvidevarer Udendørs svømmebassiner og pumpeanlæg Markiser og baldakiner Installationer uden for bygningerne ygningens æstetik og arkitektur ygningens lovlighed (bortset fra åbenlyse overtrædelser af bygningslovgivningen) Karaktersystemet Den bygningssagkyndige giver hver skade - og de forhold der kan medføre skader - en karakter, der svarer til, hvor alvorligt forholdet er: Kosmetiske skader (KO) Mindre alvorlige skader (K1) lvorlige skader (K2) Kritiske skader (K3) ør undersøges nærmere (UN) Du skal være opmærksom på, at der kan være skader i et hus, som den bygningssagkyndige ikke har mulighed for at opdage, og som derfor ikke er nævnt i tilstandsrapporten. Du skal også være opmærksom på, at forhold, som er typiske for huse af den pågældende type og alder, ikke nødvendigvis nævnes i tilstandsrapporten. Hvis der f.eks. er fugt i kælderen på et ældre hus, vil det kun blive nævnt i tilstandsrapporten, hvis fugten giver nærliggende risiko for skader på bygningen. DK-2630 Taastrup Side 3 af 21

4 Tillæg og allonger til tilstandsrapporten en kan være suppleret af et tillæg. Tillægget kan indeholde oplysninger om forhold, som ikke skal fremgå af tilstandsrapporten, men det kan også indeholde oplysninger, som uddyber tilstandsrapportens oplysninger. Tillægget er ikke en del af tilstandsrapporten og er ikke omfattet af huseftersynsordningen. Klager over tillægget kan derfor ikke indbringes for Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige. En allonge er derimod en tilføjelse til - eller korrektion af - oplysninger i tilstandsrapporten. llongen er en del af tilstandsrapporten og er derfor omfattet af huseftersynet. En allonge kan kun udarbejdes i tilstandsrapportens gyldighedsperiode, som er 6 måneder. Eleftersyn Du skal være opmærksom på, at der udover tilstandsrapporten også er krav om en elinstallationsrapport, for at der kan tegnes ejerskifteforsikring. Læs mere om dette på hjemmesiden Om ejerskifteforsikring Ejerskifteforsikringen kan sikre dig mod større udgifter til bl.a. skjulte skader. Størrelsen på en eventuel erstatning afhænger af bygningens alder. Dette vil være beskrevet i detaljer i tilbuddet på ejerskifteforsikring. Udgifter til mindre skader, vedligeholdelse samt udbedring af almindeligt slid og ælde må du normalt selv betale for. Forhold, der er anført i tilstandsrapporten eller elinstallationsrapporten, er ikke dækket af ejerskifteforsikringen, medmindre forholdet er klart forkert beskrevet. Ejerskifteforsikringen dækker heller ikke forhold, der er normale for husets type og alder. Du kan læse mere om ejerskifteforsikring på Ejerskifteforsikring Når du køber et hus, kan du tegne en ejerskifteforsikring, hvis der er udarbejdet en tilstandsrapport. Huseftersynet og eleftersynet samt rapporterne er altså grundlaget for ejerskifteforsikringen. Hvis du ikke tegner en ejerskifteforsikring, skal du normalt selv betale alle udgifter til udbedring af husets skader, hvad enten de er nævnt i en rapport eller ej. Der kan være forskel på, hvad forsikringen dækker men det fremgår af tilbuddet og betingelserne fra forsikringsselskabet. Lovgivningen fastsætter dog nogle minimumskrav for dækningens omfang. Sælger skal fremskaffe et tilbud på en ejerskifteforsikring og tilbyde at betale halvdelen af præmien. Du må gerne vælge et andet selskab, men sælger er kun forpligtet til at betale halvdelen af præmien på den tilbudte forsikring, uanset hvilken forsikring du vælger. DK-2630 Taastrup Side 4 af 21

5 Til dig, der skal sælge Ved et huseftersyn vurderer en bygningssagkyndig, om bygningen er i dårligere stand end en tilsvarende bygning af samme alder og type. Den bygningssagkyndige gennemgår hver enkelt del af bygningen for at afdække synlige skader og tegn på skader. Det er dig som sælger, der skal bestille huseftersynet. Efter huseftersynet får du en tilstandsrapport fra den bygningssagkyndige. Du skal også bestille et eleftersyn, som skal udføres af en autoriseret elinstallatørvirksomhed, der gennemgår din ejendoms elinstallationer. Efter eleftersynet får du udleveret en elinstallationsrapport. Du kan læse mere om eleftersynet på hjemmesiden: Du skal præsentere tilstandsrapporten og elinstallationssrapporten for køberen sammen med et tilbud om en ejerskifteforsikring, inden køber underskriver købsaftalen. Kun på den måde kan du blive fritaget for det normale 10-årige sælgeransvar. Du kan kun blive fritaget for ansvaret, hvis du opfylder følgende tre punkter: Den bygningssagkyndige har udarbejdet eller fornyet tilstandsrapporten mindre end seks måneder før den dag, hvor køberen modtager rapporten. Der er udarbejdet en elinstallationsrapport mindre en 12 måneder før den dag, hvor køberen modtager rapporten. Du fremskaffer et tilbud på en ejerskifteforsikring og tilbyder at betale halvdelen af præmien. Du sikrer dig, at køberen er klar over, at dit 10-årige sælgeransvar er bortfaldet. Du skal dog være klar over, at du som sælger fortsat kan komme til at hæfte for: Forhold uden for bygningen (f.eks. forurenet jord) Ulovligheder (f.eks. bygninger eller bygningsdele, der er opført i strid med gældende regler) Hvis du bevidst eller groft uagtsomt har givet ukorrekte oplysninger i forbindelse med huseftersynet (f.eks. ved at fortie skjulte skader, du har kendskab til) DK-2630 Taastrup Side 5 af 21

6 for ejendommen Ejendommen besigtiget: Starttidspunkt: 09:30 Sluttidspunkt: 12:00 Vej: Lundevej 2 Postnr.: 5935 y: agenkop Sælger: Navn: Skov- og Naturstyrelsen Vej: Haraldsgade 53, Postnr.: 2100 y: København Ø Telefon: Ukendt Mobiltlf.: Ukendt Ukendt Følgende materiale forelå: R-ejermeddelelse af: Tidligere tilstandsrapport lb.nr.: Forelå ikke, se nedenfor Energimærke: Udarbejdes samtidigt ndre bygningsoplysninger: Evt. tidligere tilstandsrapport forsøgt fremskaffet (bla. via HEWE), og er ikke fundet. Der forelå tegninger af 1981 ved eftersynet. Der kan være enkelte bygningsdele i Hustypebeskrivelsen, der ikke stemmer overens med dette hus. Nærværende tilstandsrapport er udfærdiget under forudsætning af, at der i købsaftalen er angivet at landbrugspligten ophæves. Jf. ejer er ejenommen ved at blive udmatrikuleret og det er kun de bygninger der fremover kommer til at tilhøre denne ejendom, der er besigtiget. ygningsbeskrivelse: oligtype: Stuehus til nedlagt landbrug Ejendommen: Nedlagt landbrug Hustype: indingsværkshus Tagets restlevetid: Ifølge huseftersynsordningens tabel for restlevetider kan bygningens tag (bygning ) forventes at holde 10 år eller længere. Note: Tabelopslag for tagets restlevetid er i dette tilfælde baseret på tagbelægningen Tabelopslag for tagets enkelte dele viser følgende forventede restlevetider: Tagbelægning: 10 år eller længere Undertag: taget er opført uden undertag Inddækning: 10 år eller længere Forventet restlevetid for bygningens tag Ovenfor er angivet den forventede restlevetid for taget, som er baseret på den del af bygningens tag, der har den korteste forventede restlevetid. Vær opmærksom på, at der er tale om en gennemsnitsbetragtning baseret på et opslag i en tabel, som tager udgangspunkt i tagets alder og anvendte byggematerialer. Der foretages altså ikke et individuelt skøn, og der tages derfor ikke højde for særlige forhold som f.eks. slid fra vind og vejr. Vær endvidere opmærksom på, at eventuelle skader, som medfører, at bygningens tags funktion vil svigte inden for overskueligt tid, omtales i tilstandsrapporten under pkt..1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten. ygnr. ygn. nvendelse Oplysningerne i skemaet er ikke baseret på faktisk opmåling, men indhentet fra foreliggende materiale, herunder R-ejermeddelelse eller lignende. lle bygninger er omfattet af huseftersynet. ygningerne er opdelt i selvstændige litra, hver gang bygningers konstruktion, funktion eller opførelsesår skifter. Rigtigheden i opgørelsen af arealernes størrelse er ikke den bygningssagkyndiges ansvar. emærkninger Opført år Etager ud over kælder og tagetage ebygget areal m2 Udnyttet tagetage m2 rutto etageareal m2 Total Kælder olig Erhverv 1 eboelse Stald Er der bygningsdele, som er gjort utilgængelige? ý Ja Nej ygning DK-2630 Taastrup Side 6 af 21

7 2. Er der bygningsdele, der normalt er tilgængelige, som ikke har kunnet besigtiges? Hulrum over nedhængte træloft i bryggers, skunke mod vest pga. manglende eller overtapeseret skunklemme, tagrum er besigtiget fra loftslem pga. manglende gangbro, tagrum på er besigtiget fra fast loft med plade pga. risiko for gennemtrædning. 3. Er der specielle bemærkninger til termoruder? Eventuelle synligt punkterede eller revnede termoruder fremgår af rapporten. Da vejrforhold og snavs kan gøre det vanskeligt at konstatere, om en termorude er punkteret, tages der forbehold for yderligere punkterede ruder. 4. Er sekundære bygninger i en så dårlig stand eller har så ringe byggeteknisk værdi, at det ikke tjener noget formål at foretage og udfærdige tilstandsrapport for disse bygninger? 5. Er der afvigelser i forhold til R? (Den bygningssagkyndiges markering af, hvorvidt der er åbenlyse afvigelser i forhold til R. Oplysningerne er ikke baseret på faktisk opmåling). R-ejermeddelse stemmer ikke overens med de faktiske forhold. Jf. ejer er ejendommen ved at blive udmatrikuleret. R skal tilrettes af ejer. ý ý ý ý DK-2630 Taastrup Side 7 af 21

8 Registrering af bygningens tilstand Karakterer: HUSK: Karakteren siger ikke noget om prisen for at udbedre skaden. En Kritisk skade (K3) kan være relativt billig at udbedre, mens en mindre alvorlig skade (K1) kan være dyr at udbedre. Ingen bemærkninger I Kosmetiske skader eskriver skader eller forhold, som kan påvirke købers indtryk af bygningen. Mindre alvorlige skader eskriver skader, som ikke har nogen indflydelse på bygningsdelens eller bygningens funktion. lvorlige skader eskriver skader, som medfører, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette vil ikke medføre skader på andre bygningsdele. Kritiske skader eskriver skader, som vil medføre, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette svigt risikerer at medføre skade på andre bygningsdele. ør undersøges nærmere eskriver forhold, hvis konsekvens ikke kan fastlægges tilstrækkeligt ved den visuelle gennemgang. Det kan være en alvorlig skade, derfor bør art, omfang og konsekvenser altid afklares. K0 K1 K2 K3 UN Hvis køber vælger at købe ejendommen, uden at forholdet er undersøgt nærmere, bærer køber selv risikoen. En note er den bygningssagkyndiges vurdering af og skøn over skadeårsager og konstruktioner. ygn.: Karakter: Registrering og note: eboelse. Primære bygningsdele 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten 1.1 Tagbelægning/rygning K1 Partielt ses mos- og algedannelser på tag. K2 K3 Stråtaget ses stedvist nedslidt herunder ved kvist i sydgavl, delvist manglende strå ved kvist mod vest, ved kip samt ved "vandrender" hvor vand fra kviste ledes ind på tagfladen samt ved skorsten. Note: Stråtaget har en tykkelse på ca. 15cm. Hul under kvist mod vest stammer fra besøg af mår. I tagrum kunne ses lysindfald ved skorsten samt tagfladedel, Note: Utæthed i taget giver risiko for opfugtning af spær, lægter mv. samt øvrige indvendige konstruktioner. 1.5 Udvendigt træværk ved tag K2 Sternbrædder ved sydgavl samt brædder ved kvist mod øst er nedslidte og har råd eller begyndende råd Isolering K2 Isolering i tagrum og skunke ligger nedtrådt efter besøg af mår og har dermed varierende tykkelse og isoleringsevne Gangbro K1 Der er ikke udført gangbro. Note: Tagrum er besigtiget fra loftslem. DK-2630 Taastrup Side 8 af 21

9 Registrering af bygningens tilstand - fortsat ygn.: Karakter: Registrering og note: 1.16 emærkninger til skorsten K1 Få afskalninger på skorsten. K1 Skjolder på skorsten på 1 sal skønnes at stamme fra mår i tagrum. 2. Ydervægge 2.1 Facader/gavle K1 Enkelt revne i murværk ved tavle (murværk mellem bindingsværk) mod øst samt enkelt afskalning. Enkelte afskalninger ved tavler mod vest. K2 K2 Der er rådangreb i dele af det oprindelige bindingsværk, specielt mod syd og vest. Dele af bindingsværk ved sokkel ses overpudset. Note: Råd i dele af bindingsværk må forventes med husets alder. indingsværk må ikke overpudses idet pudsen holder på fugten og derved nedbrydes træværket. Der ses revner og delvist løsnet puds i sydgavl. 3. Vinduer og døre 3.1 Døre K2 Rådangreb i dækbrædt ved bagdør. K3 Nedslidt bundstykke ved hoveddør. Note: Vurderes at være årsag til opfugtet gulv indenfor døren. 3.2 Vinduer K2 Enkelte termorude mod vest ses punkteret. K2 K1 Kvistvindue mod vest er nedslidt. Vindue i kvist mod syd trænger til overfladebehandling. 3.3 Fuger K2 Enkelte løse mørtelfuger mod vest. 4. Fundament/sokler 4.2 Sokkel K2 Pudsafskalninger på sokkel mod vest, delvist mod øst samt løsnet pudskant mod syd. K1 Der ses enkelte mindre revner i sokkel hele vejen rundt. 4.3 Udvendige trapper K1 Trappe revner fra ved sokkel og har pudsrevner. 5. Kældre/krybekældre/terrændæk 5. Ingen bemærkninger 6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers) 6.1 Gulvkonstruktion/-belægning K2 Der er få gulvklinker i bryggers der mangler vedhæftning til underlaget. Enkelt revnet klinke ved bagdør. K3 Der er partielt gulvklinker i badeværelse der mangler vedhæftning til underlaget. Note: Risiko for indtrængen af vand. 6.2 Vægkonstruktion/-belægning K3 Der er enkelte vægfliser indenfor vådzonen i badeværelse (bruseniche) der mangler vedhæftning til underlaget. Note: Risiko for indtrængen af vand. Vådzone i badeværelse omfatter hele gulvet, de nederste 10cm af alle vægge samt DK-2630 Taastrup Side 9 af 21

10 Registrering af bygningens tilstand - fortsat ygn.: Karakter: Registrering og note: vægge ved bruseniche ud til 0,5m fra kant af bruseniche. Ved badekar 0,5m på hver side af karet helt til loft og ved håndvask ligeledes 0,5m omkring vasken til gulv. K1 Der er enkelte vægfliser udenfor vådzonen i badeværelse der mangler vedhæftning til underlaget. 6.3 Fuger K3 Fugerevne i bruseniche og ved væghjørner. Der mangler fugemasse ved gulvafløb. Note: Fugeslip i vådzone kan være anledning til vandnedsivning til gulvvarme og tilstødende konstruktioner.. Sekundære bygningsdele 7. Gulvkonstruktion og gulve 7.1 Gulvkonstruktioner K2 Fugtskjolder på gulv ved hoveddør. 7.2 elægninger K2 Trægulv ved trappe buer op og har åbne samlinger. Øvrige trægulve i stue har også tildens til at bue op stedvist samt har vaskebrædt effekt. Note: Skyldes formodentligt, at huset har været uopvarmet et stykke tid. K1 K1 Enkelte klinker i køkken mangler fuld vedhæftning til underlaget. Note: Klinker er lidt hule når man banker på dem. Trægulve på 1 sal har slidspor efter alm. daglig brug. 7.3 ndet Fuge K1 Løsnet fuge ved klinkegulv mod trægulv ved køkken samt ved brændeovn. 8. Indervægge/skillevægge 8.1 Indvendige vægge K2 Vægpuds mangler stedvist fuld vedhæftning til underlaget. Note: Puds lyder hult når man banker på det. 8.2 Vægbeklædninger K1 Få vægfliser over køkkenbord mangler fuld vedhæftning til underlaget. 9. Lofter/etageadskillelser 9.2 Loftbeklædning K1 Fugtskjolder på loftet på 1 sal efter mår. Note: Målt 9% relativ fugt. Fugtprocenten skal ligge over 15% for at give anledning til skade. 10. Indvendige trapper 10. Ingen bemærkninger C. Installationer 11. VVS-installationer 11.1 Vandinstallationer K2 Utæthed ved afspærringsventil før vandmåler. Note: Der er gulvafløb lige under ventil. K2 Der forekommer tegn på korrosion under køkkenvask Varmeinstallationer K1 Overløb for begge sikkerhedsventiler er ikke ført til afløb. Note: Overløb fra sikkerhedsventil skal jf. gældende regler føres til afløb og udmunde synligt herved. Stald DK-2630 Taastrup Side 10 af 21

11 Registrering af bygningens tilstand - fortsat ygn.: Karakter: Registrering og note:. Primære bygningsdele 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten 1.1 Tagbelægning/rygning K1 Partielt ses mos- og algedannelser på tag. Note: Mos på tag mod nord ses fjernet med rive. K3 K2 Stråtag mod vest er nedslidt og der ses lysindfald i tagrum. Note: Risiko for opfugtning af spær og lægter i tagrum. Flere lægter ses knækket. Mangelfuldt stråtag ved hjørne mod bolig. 1.8 Spær og lægter K2 Flere lægter mod vest ses knækket. K2 Hanebånd hænger og ses delvist forstærket Gangbro K1 Der er ikke udført gangbro. Note: Tagrum er set fra fast plade over lille rum. 2. Ydervægge 2.1 Facader/gavle K2 Der er rådangreb i oprindeligt bindingsværk. Enkelte steder ses bindingsværk overpudset. Note: indingsværk må ikke overpudses idet pudsen holder på fugten og derved nedbrydes træværket. K2 Hushjørne mod nord-vest har sat sig. Der ses revner i murværket samt løsnet samling på bindingsværk. 3. Vinduer og døre 3.1 Døre K2 Gamle døre er med råd og er nedslidte. K2 Nedslidt taglem mod øst. 3.2 Vinduer K2 Flere revnede eller manglende ruder. 3.4 Sålbænke K2 Der er ikke lavet sålbænke. Der mangler fuld tætning ved vinduer. 4. Fundament/sokler 4.2 Sokkel K2 Generelt enkelte mindre revner herunder mod nord. K3 K2 Sokkelhjørne mod nord-vest har sat sig. Note: Der ses revner i sokkel, murværk samt bindingsværk er løsnet. Stedvist løsnet sokkelpuds generelt. 5. Kældre/krybekældre/terrændæk 5.1 Gulvkonstruktion K1 Revner i gulvet.. Sekundære bygningsdele 8. Indervægge/skillevægge 8.1 Indvendige vægge K2 Revner i enkelte indvendige vægge. Revne i hjørne mod nord-vest. Enkelte pudsafskalninger. DK-2630 Taastrup Side 11 af 21

12 Registrering af bygningens tilstand - fortsat ygn.: Karakter: Registrering og note: 9. Lofter/etageadskillelser 9.1 Lofter/etageadskillelser K3 Risiko for gennemtrædning af rafter anvendt som loftsbrædder. Note: Risiko for personskade. K2 jælkelag/etageadskillelse hænger lidt/buer ned. Note: Må forventes med husets alder K1 orebiller i træværk i etageadskillelse inc. stolperne. Note: Ses ofte i ældre trækonstruktioner. DK-2630 Taastrup Side 12 af 21

13 Sammenfatning af huseftersyn - for beboelsesdelen ygningsdel/installation: Vurdering: I K0 K1 K2 K3 UN Note. Primære bygningsdele 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten X 2. Ydervægge 1 2 X 3. Vinduer og døre X 4. Fundament/sokler Kældre/krybekældre/terrændæk X 6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers). Sekundære bygningsdele Generelle kommentarer til bygningernes tilstand: X 7. Gulvkonstruktion og gulve 3 2 X 8. Indervægge/skillevægge 1 1 X 9. Lofter/etageadskillelser 1 X 10. Indvendige trapper X C. Installationer 11. VVS-installationer 1 2 X Huset er generelt i rimelig pæn stand og tilstanden afviger ikke væsentligt fra den forventede tilstand med husets alder. Der er dog enkelte vedligeholdelses arbejder at udføre, for at imødegå skader og for fortsat at kunne opretholde en god levetid. Stald er i rimelig stand dog med bemærkninger til spec. taget og hushjørne. DK-2630 Taastrup Side 13 af 21

14 Karakterer: I: Ingen bemærkninger K0: Kosmetiske skader K1: Mindre alvorlige skader K2: lvorlige skader K3: Kritiske skader, der medfører skader på andre bygningsdele UN: ør undersøges nærmere (Det kan være en alvorlig skade; derfor bør art, omfang og konsekvenser altid afklares) En note er den bygningssagkyndiges vurdering af og skøn over skadeårsagen og konstruktioner. HUSK: Karakteren siger ikke noget om prisen for at udbedre skaden. En Kritisk skade (K3) kan være relativt billig at udbedre, mens en mindre alvorlig skade (K1) kan være dyr at udbedre. eskikket bygningssagkyndig: Navn: Steen øje ndersen Firma: Rådgivende Ingeniørfirma Rævdal ps. Vej: Sunekær 1 Postnr.: 5471 y: Søndersø Telefon: Mobiltlf.: Telefax: sba@raevdal.dk Rapportdato: DK-2630 Taastrup Side 14 af 21

15 Sælgers oplysninger om ejendommen Til sælger: Dine svar i spørgeskemaet giver den bygningssagkyndige det bedst mulige grundlag for at udarbejde en tilstandsrapport. Spørgsmålene drejer sig navnlig om forhold, som den bygningssagkyndige ikke altid kan se, men som en sælger normalt vil have kendskab til. Du skal være opmærksom på, at den bygningssagkyndiges undersøgelse som udgangspunkt omfatter alle bygninger på grunden. Ud over beboelsesbygningen gælder det f.eks. garager, carporte, overdækkede terrasser, skure og udhuse m.v. Du skal derfor give oplysninger om alle bygninger på grunden. Det er vigtigt, at du ud fra dit kendskab til ejendommen besvarer spørgsmålene så præcist og korrekt som muligt. Det gælder ikke alene forhold ved ejendommen, som er opstået og/eller udbedret i din ejertid, men også hvis du har kendskab til forhold, som ligger forud for din ejertid. Det anbefales, at du gennemgår spørgeskemaet med den bygningssagkyndige. Særligt bør du rådføre dig med den bygningssagkyndige, hvis du er i tvivl om forståelsen af et eller flere spørgsmål, herunder eventuelle fagudtryk. Det skyldes, at forkerte oplysninger efter omstændighederne vil kunne medføre et erstatningsansvar. emærk, at spørgsmålene er generelle. Det skyldes, at skemaet skal dække alle typer boliger. Der kan derfor være spørgsmål, som ikke er relevante for netop din ejendom. Du har på sidste side i skemaet mulighed for at uddybe dine svar og/eller komme med yderligere bemærkninger om forhold ved ejendommen, som ikke dækkes af de stillede spørgsmål. Til køber: Spørgeskemaet er udfyldt på baggrund af sælgers kendskab til ejendommen. Du skal i den forbindelse være opmærksom på, at sælger ikke i alle tilfælde har et dækkende kendskab til forholdene ved ejendommen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor forholdene ligger før sælgers overtagelse af ejendommen eller adskillige år tilbage. Du skal være opmærksom på at sælgers besvarelse ikke har garantivirkning. 0. Oplysninger om bestilling af tilstandsrapporten 0.1 Hvordan fandt du den bygningssagkyndige? Hvis på anden vis, angiv hvilken. Via anden internetside 0.2 Har du en ejendomsmægler til at bistå med salget af din ejendom? Hvis ja, hvem? ngiv venligst firmanavn og evt. lokalafdeling og adresse. Ja Nej Ved ikke 1. Generelle oplysninger 1.1 Hvor mange år har du ejet ejendommen? I hvilken periode har du boet på ejendommen? Udlejet som tjenstebolig indtil nov. 2007, siden udlejet til 1.2 Er der foretaget tilbygninger, ombygninger eller større renoveringer (f.eks. udskiftet tag, fjernet bærende konstruktioner eller foretaget indgreb heri, indretning af bad/toilet i rum, der ikke tidligere har været anvendt hertil, m.v.)? Hvis ja, hvilke og hvornår? Udvidelse af 1 sal i 1981 ý Er det sket med bygningsmyndighedernes tilladelse? ý 1.3 Er bygninger eller dele af bygninger udført helt eller delvist som selvbyg? Hvis ja, hvilke dele af bygningerne? 1.4 Har der været foretaget reparationer efter fugt-, råd-, svampe- eller insektskader i: - kælder/krybekælder/ventileret hulrum? Hvis ja, hvilken, hvor og hvornår? DK-2630 Taastrup Side 15 af 21

16 Sælgers oplysninger om ejendommen - fortsat 2. Tage - yder- og indervægge/skillevægge? Hvis ja, hvilken, hvor og hvornår? indingsværket repareret/udbedret for ca. 16 år siden. - vinduer/døre? Hvis ja, hvilken, hvor og hvornår? - lofter/etageadskillelser? Hvis ja, hvilken, hvor og hvornår? - gulve? Hvis ja, hvilken, hvor og hvornår? - tage Hvis ja, hvilken, hvor og hvornår? 2.1 Er eller har taget været utæt (herunder ved skotrender eller inddækninger)? Hvis ja, hvor? Er utæthederne udbedret? Hul i stråtaget 2.2 Er der, eller har der været, skader i/ved skorsten (f.eks. løbesod, revner, utætheder eller afskallinger)? Hvis ja, hvilke og hvornår? 2.3 Er der, eller har der været, utætte tagrender eller nedløb? Hvis ja, hvor? Er utæthederne udbedret? 2.4 Er adgangen til skunkrum blokeret? Hvis ja, hvordan? Hvilke skunkrum er der ikke adgang til? For toppen af trappen Hvis nej, hvor er adgangslemmene placeret? 2.5 Er adgangen til tagrum blokeret? Hvis ja, hvordan? Ingen loftslem 3. Yder- og indervægge/skillevægge 3.1 Er der revner eller andre skader, som er dækket af møbler eller andet inventar? Hvis ja, hvor? 3.2 Er der fugtpletter eller mug/skimmel, som er dækket af møbler eller andet inventar? Hvis ja, hvor? Ja Nej Ved ikke ý ý ý ý 4. Fundamenter/sokler 4.1 Er huset piloteret eller ekstrafunderet i forbindelse med opførelsen? Hvis ja, hvor? 4.2 Er huset efterfunderet (dvs. piloteret eller ekstrafunderet efter opførelsen)? Hvis ja, hvor og hvornår? Vestsiden har betonstøbning ved fundament. 4.3 Er der sætningsskader, som er udbedret? Hvis ja, hvor, hvornår og af hvem? ý ý ý Er der i den forbindelse udarbejdet geoteknisk rapport? 5. Kælder / krybekælder / ventileret hulrum DK-2630 Taastrup Side 16 af 21

17 Sælgers oplysninger om ejendommen - fortsat 5.1 Er der kælder/krybekælder/ventileret hulrum? 5.2 Er adgangen til krybekælder blokeret? Hvis ja, hvordan? 5.3 Har der været trængt vand gennem kælderydervægge eller op gennem gulvet (ikke gulvafløb)? Hvis ja, hvor og hvor ofte? 5.4 Har der været konstateret fugtproblemer i kælderen/krybekælderen/ventilerede hulrum? Hvis ja, hvor? 5.5 Er der helt eller delvist dræn langs husets fundament? Hvis ja, hvor og hvornår er det etableret? 5.6 Er der en grundvandspumpe? Hvis ja, hvor og fungerer pumpen? Ja Nej Ved ikke ý 6. Gulve 6.1 Er der skader (f.eks. revner eller fugtskader) ved de gulve, som er dækket af tæpper, møbler eller andet inventar? Hvis ja, hvor? 6.2 Er der møbler eller andet inventar, som er klodset op som følge af skæve gulve? Hvis ja, hvor? Gulvet for neden af trappen er skævt 7. Vinduer og døre 7.1 Er der punkterede termoruder (dugruder)? Hvis ja, hvor? 7.2 Er der vinduer og døre, der ikke fungerer (f.eks. vinduer og døre som ikke kan åbne og lukke uden at binde, som har defekte greb og låsetøj eller som er utætte over for nedbør)? Hvis ja, hvilke vinduer og døre fungerer ikke? 8. Lofter/etageadskillelser 8.1 Er der udført nedsænkede lofter (dvs. nyt loft opsat under det gamle)? Hvis ja, hvor? 9. Vådrum (badeværelse, toilet, bryggers) 9.1 Er der, eller har der været, problemer med afløb (f.eks. stoppede afløbsrør eller opstigende kloakvand)? Hvis ja, hvilke og hvor ofte? 9.2 Er der løse/revnede fliser på gulv eller vægge? Hvis ja, hvor? 10. VVS-installationer 10.1 Fyldes der vand på varmeanlægget mere end én gang årligt? Hvis ja, hvor ofte? Hvor lang tid tager det at fylde anlægget efter? 10.2 Er dele af VVS-installationerne (dvs. vandinstallationer, varmeanlæg og afløb) udført af personer uden autorisation? Hvis ja, hvilke? ý ý DK-2630 Taastrup Side 17 af 21

18 Sælgers oplysninger om ejendommen - fortsat 10.3 Er der udført reparationer efter rørskader (vandskader)? Hvis ja, hvor og af hvem? 10.4 Er der, eller har der været, rørskade på kloak/skjulte rør? Hvis ja, hvor? Er rørskaden udbedret? 10.5 Er der varmeinstallationer og/eller termostatventiler, der ikke virker? Hvis ja, hvor? Ja Nej Ved ikke ý DK-2630 Taastrup Side 18 af 21

19 Sælgers øvrige bemærkninger vedrørende fejl og mangler: ndet: Skov- og Naturstyrelsen Dato Underskrift - ejer/sælger ý Sælger var til stede ý Sælger havde udarbejdet sælgeroplysningerne før huseftersynet Oplysninger har ikke kunnet fremskaffes på grund af: DK-2630 Taastrup Side 19 af 21

20 ygningskonstruktioner - oplysninger til ejerskifteforsikring Vær opmærksom på, at oplysningerne i dette afsnit er beregnet til forsikringsselskabernes udarbejdelse af tilbud om ejerskifteforsikring. Oplysningerne kan ikke betragtes som en garanti for korrekt materialeangivelse eller konstruktionsudformning. ygn.: Uddybende oplysninger: 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten Sadeltag Åskonstruktion Taghældning - >35 grader Tagbelægning - Stråtag Skorsten - Muret Sadeltag Åskonstruktion Taghældning - >35 grader Tagbelægning - Stråtag 2. Ydervægge Massiv murværk indingsværk Dele af bindingsværk ses udskiftet. Formur - Murværk med puds agmur - Tegl/kalksandsten agmur - Let pladekonstruktion Massiv murværk indingsværk Formur - Murværk med puds agmur - Tegl/kalksandsten 3. Vinduer og døre Træ Træ Metal 4. Fundament/sokler eton ndet; Type: Syldsten eton ndet; Type: Syldsten 5. Kældre/krybekældre/terrændæk Terrændæk Støbt i beton Drænlag/kapillarbrydende lag; Type: Ukendt Terrændæk Støbt i beton Drænlag/kapillarbrydende lag; Type: Ukendt 6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers) Vægkonstruktioner, organisk Vægkonstruktioner, uorganisk Gulvkonstruktioner, uorganisk DK-2630 Taastrup Side 20 af 21

21 ygningskonstruktioner - oplysninger til ejerskifteforsikring Vær opmærksom på, at oplysningerne i dette afsnit er beregnet til forsikringsselskabernes udarbejdelse af tilbud om ejerskifteforsikring. Oplysningerne kan ikke betragtes som en garanti for korrekt materialeangivelse eller konstruktionsudformning. ygn.: Uddybende oplysninger: 7. Gulvkonstruktion og gulve Gulv på strøer eller bjælker Trægulv på beton Stuer Klinkegulv på beton ryggers, bad og køkken. 8. Indervægge/skillevægge Inder-/skillevægge - Murværk Inder-/skillevægge - Let pladekonstruktion Inder-/skillevægge - Murværk 9. Lofter/etageadskillelser 10. Indvendige trapper 11. VVS-installationer Olie/centralvarme Olietank fra 2008 Gulvvarme; Type: Vandbåret i badeværelse. ndet; Type: rændeovn DK-2630 Taastrup Side 21 af 21

22 Version maj 2012 HUSEFTERSYN HUSTYPEESKRIVELSE indingsværkshus Opført i perioden: ca VIGTIG INFORMTION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom på, at huset ikke kan sammenlignes med et nybygget hus, fordi vind og vejr samt daglig brug med tiden vil have slidt på huset. Som fremtidig husejer er det også vigtigt at være opmærksom på, at huset løbende skal vedligeholdes. I tilstandsrapporten får du et overblik over, hvilke synlige skader huset har. Derudover kan der være tidstypiske byggetekniske forhold ved huset, der må forventes ved hustypen. Disse forhold er som udgangspunkt ikke registreret i tilstandsrapporten, fordi de er sædvanlige for hustypen. Du bør derfor læse denne typebeskrivelse grundigt især OS-punkterne så du ved, hvilke forhold der typisk må forventes ved den pågældende hustype. Hvis der er tilbygninger på det oprindelige hus, vil disse kunne være beskrevet for sig i en særskilt hustypebeskrivelse. Vær opmærksom på, at der også kan være foretaget andre typer af bygningsændringer f.eks. tilbygning af kviste, efterisolering m.v. Sådanne ændringer er ikke omfattet af hustypebeskrivelsen, der kun gælder den oprindelige hustype. Samtidig skal det understreges, at typebeskrivelsen er generel og uafhængig af den udarbejdede tilstandsrapport og den tegnede ejerskifteforsikring. Efter selve hustypebeskrivelsen finder du information om det oprindelige kloaksystem, herunder hvordan kloakken må formodes at være konstrueret, hvad den formodes at være konstrueret af, og hvornår den må forventes at være udtjent. Du bør desuden være opmærksom på informationen på de bagerste sider om gasarten radon, herunder ikke mindst hvad du kan gøre for at løse et eventuelt radonproblem.

23 HUSEFTERSYN HUSTYPEESKRIVELSE KONSTRUKTION Fundament/gulve indingsværkshuset er opført på fundament af syldsten (kampesten). Det er traditionelt ikke ført til frostfri dybde (90 cm). Fundamentet er derfor ikke sikret mod bevægelser eller opstigende grundfugt. Omkring huset er der ofte stenbelægning med fald væk fra bygningen. Gulve er udført direkte oven på jorden (f.eks. på et stampet lerlag) og er derfor ikke sikret mod fugt nedefra. Vægge indingsværkshuset er udført med bærende og stabiliserende bindingsværk i yder- og indervægge (typisk 5 x 5 tømmer). Udfyldning i bindingsværket (tavl) er typisk tegl (eventuelt ubrændte sten) med et tyndt lag kalkmørtel og kalket. Indvendige vægge er bindingsværk, lersten eller simple bræddeskillevægge med puds. Tag Tagdækningen er strå, og loftsrummet er normalt ikke udnyttet. Tagkonstruktionen er traditionelt udført med træ i spinkle dimensioner og med rafter til at bære stråtaget. jælkelaget mod loftsrummet er sjældent dimensioneret, således at loftsrummet umiddelbart kan omdannes til beboelse. Loftet er ofte udført med frilagte/synlige træbjælker med bagsiden af gulvbrædderne som loft. Der er oprindelig ingen isolering. Skorstenen er muret og ofte kalket. Installationer Ingen (el-, vand- og afløbsinstallationer samt varmeanlæg er tilført bygningen senere). MINISTERIET FOR Y, OLIG OG LNDDISTRIKTER SIDE 2

24 HUSEFTERSYN HUSTYPEESKRIVELSE OS-PUNKTER Fundament/gulve Gulve (tegl, træ m.v.) udført direkte på jord kan give fugtproblemer, som eventuelt kan medføre råd og svampeangreb og/eller skimmelvækst (herunder lugtgener). Tagrender benyttes ikke på stråtage. Derfor vil en del af regnvandet fra stråtaget ramme den nederste del af ydervæggen og syldstensfundamentet. Hvis der er fald mod bygningen, kan vand samles ved huset. Dette kan bevirke pudsafskalning og utætheder i det udfyldende murværk samt fugtophobning i bindingsværket. Vægge Tag indingsværkets trækonstruktion (yder- og indervægge) er ofte uden fugtspærre (fugtbeskyttende lag af f.eks. asfaltpap). Fugt kan derfor eventuelt suges op i konstruktionen, hvilket kan medføre mørkfarvning*. Væggene er normalt ude af lod, dvs. at de kan hælde lidt udad eller indad. Stråtaget er ofte grobund for mos, især på tagflader, der vender mod nord, eller hvis der er skygge fra høje træer i nærheden. Mosset udgør ikke umiddelbart nogen fare for tætheden, men restlevetiden kan falde markant, hvis mosset får lov til at brede og udvikle sig. Der kan i nogle tilfælde forekomme utætheder ved detaljer i taget, f.eks. skorstens gennemføring (inddækning) og rygning, hvor regn og sne kan trænge ind. Rygningen kræver hyppigt vedligehold for at forblive tæt. Er der kviste i stråtaget, er overgangen mellem den nederste del af vinduet (bundstykket) ofte udført af overlappende, vandretliggende brædder (sålbænk). Hvis sålbænken er utæt, kan det medføre fugtproblemer. Hvis en uudnyttet tagetage tænkes inddraget til beboelse, skal man være opmærksom på, om bjælkelaget kan klare belastningen. Hvis der er store bjælkeafstande og/eller bjælker i små dimensioner, kan det være nødvendigt med omfattende forstærkninger. Vedligehold ndre punkter Hustypen kræver løbende vedligeholdelse på grund af de fugtfølsomme konstruktioner. Der skal normalt regnes med jævnlig (i nogle tilfælde årlig) gennemgang og udbedring af bindingsværk, overfladebehandling af sokkel, kalkning af tavl m.v. for at sikre holdbarheden. En ændring af husets ydre (f.eks. supplerende isolering af vægge, gulv, tag etc.) skal være udført korrekt efter gældende konstruktionsprincipper for at undgå fugtproblemer. De fleste bindingsværkshuse er smalle, har lav loftshøjde og mange vinduer, hvilket var en del af datidens bygningskultur. *) Mindre omfang af mørkfarvning må forventes på overflader, som er særligt udsatte for fugt, eller som har ringe isolering. Mørkfarvning skyldes ofte støvfigurer (ansamling af støv), men kan undertiden være skimmelvækst. Sådanne overflader bør være tilgængelige og jævnligt kunne rengøres. MINISTERIET FOR Y, OLIG OG LNDDISTRIKTER SIDE 3

25 HUSEFTERSYN HUSTYPEESKRIVELSE Generel beskrivelse af kloaksystemer Denne beskrivelse indeholder information om det oprindelige kloaksystem for de angivne perioder, herunder hvordan kloakken må formodes at være konstrueret, hvad den formodes at være konstrueret af, og hvornår den må forventes at være udtjent. Det bemærkes, at flere forskellige forhold kan have indflydelse af restlevetiden, f.eks. store træer, dårligt vedligeholdt offentlig kloak eller rør udført i dårlig kvalitet. Kloaksystemet eller afløbssystemet fra en ejendom består af en afløbsinstallation (eventuelt med dræn), stikledning, hovedkloak og renseanlæg. fløbsinstallationen er den del af et kloaksystem, der er beliggende i selve bygningen og i jorden på ejendommens grund. Grundejeren ejer i dag kun den del af stikledningen, som befinder sig på grunden. Kloaksystemer fra før 1920 fløbsinstallationer fra før 1920 er typisk udført af glaserede lerrør. Efter år 1900 blev det almindeligt at montere en septiktank på afløbet fra toilet. I denne periode blev der normalt ikke kloakeret på landet. De oprindelige afløbsinstallationer fra denne periode, som endnu ikke er udskiftet eller renoveret, har normalt ingen eller kun ringe restlevetid. Kloaksystemer fra 1920 til 1970 fløbsinstallationer fra denne periode er oftest udført af præfabrikerede betonrør eller glaserede lerrør. fløbsrørene blev overvejende samlet ved hjælp af tjæret pakgarn og fint opslemmet ler, cementmørtel eller asfalt. I slutningen af perioden afløstes pakgarnet af gummiringe. De fra byerne kendte kloakopbygninger blev i slutningen af perioden også udbredt til ejendomme på landet. Toiletafløb blev i perioden fortsat ført til en septiktank. I takt med at der etableredes offentlige kloakker blev mange septiktanke sløjfet. Endvidere blev der i perioden i stigende grad etableret dræning af husene, hvor drænene tilsluttes afløbsinstallationerne. åde lerrør og betonrør har normalt lang levetid, dog er levetiden for betonrør normalt lidt kortere end for lerrør. For både lerrør og betonrør opstår der ofte problemer med samlingerne, hvorfor afløbssystemet, hvis dette ikke efterfølgende har været renoveret, samlet set har begrænset restlevetid. Kloaksystem fra 1970 til nu I denne periode blev afløbsinstallationer både rør og brønde typisk udført i plast. I starten af 70 erne blev rørene samlet med løse gummiringe, som senere hen blev afløst af fastsiddende gummiringe. Der er i perioden sket en væsentlig produktudvikling, hvor materialernes kvalitet forbedres. I år 2000 blev der indført nye regler til udformning af kloakanlæg, og der blev stillet krav om uddannelse og kvalitetssikring, der samlet set betyder, at kvaliteten forbedres betydeligt. Særligt for ejendomme på landet bemærkes det, at der bruges nedsivningsanlæg, hvor spildevandet renses i septiktank og derefter siver ned i undergrunden. Siden omkring år 2000 har det været almindeligt at etablere minirensningsanlæg, beplantet filteranlæg eller pileanlæg i forbindelse med rensning af spildevandet, inden det ledes videre til vandløb, grøfter m.v. Regnvand håndteres i stigende grad via faskiner og efterfølgende nedsivning. Endvidere etableres der ofte omfangsdræn, der tilsluttes afløbsinstallationerne. Der er endnu ikke set tegn på nedbrydning af plastrør. Er rørinstallationen udført korrekt, må der forventes at være en betydelig restlevetid for kloaksystemet ( år). MINISTERIET FOR Y, OLIG OG LNDDISTRIKTER SIDE 4

26 HUSEFTERSYN HUSTYPEESKRIVELSE Radon i danske huse Radon kan være et problem i nogen huse, men det kan løses nemt og billigt Hvad er radon? Radon er en naturligt forekommende, radioaktiv gasart, der kan trænge ind i huset fra undergrunden huse i Danmark anslås at have for højt radonniveau. Radon lugter ikke og kan ikke ses eller smages, men det kan ved langvarig påvirkning være sundhedsskadeligt, og det er en medvirkende årsag til ca. 300 tilfælde af lungekræft om året. Sundhedsrisikoen ved radonudsættelse er cirka 25 gange større for rygere end for ikke-rygere. Ved radonniveauer mellem q/m 3, anbefaler Energistyrelsen, at du nedbringer radonniveauet via forbedringer af ventilation samt tætning af revner i fundamentet og utætheder ved rørsammenføringer. Ved radonniveauer over 200 q/m 3, kan det være nødvendigt med mere omfattende tiltag, som f.eks. etablering af radonsug (et særligt ventilationssystem under bygningen). Husk også, at radonniveauet generelt er højere i kælderog stueplan, hvor der er direkte kontaktflade mellem gulv og jord. Især kælderrum har ofte et dårligere indeklima end resten af huset, og kælderrum er derfor først og fremmest beregnet til opbevaring ikke til beboelse. Hvor kommer radon fra? Radon kommer fra jorden under huset. Din boligs stand og konstruktion har betydning for, hvor meget radon der er i dit hus. Det meste radon trænger ind i huse gennem revner og sprækker i fundamenter, stuegulv og betondæk, kældergulve, ydervægge i kælder og utætheder ved rørgennemføringer i fundamenter m.v. Radonkortet På Radonkortet på næste side kan du se, at mængden af radon i jorden varierer landet over. Kortet viser, hvor stor en andel af enfamiliehuse, som Sundhedsstyrelsen vurderer, har et radonniveau over 200 q/m 3. Kommunevurderingerne er et udtryk for, at risikoen for at bo i et hus med for høje radonniveauer er forskellig alt efter hvor i landet du bor. Der er f.eks. større risiko for radon på Sjælland og Øerne end i Vestjylland. Hvad gør jeg ved det? Du kan nemt og billigt foretage en radonmåling i dit hjem. Radon måles i bequerel per kubikmeter (q/m³). Måler du over 100 q/m 3, anbefaler Energistyrelsen, at radonniveauet nedbringes. Læs meget mere på Du kan på læse meget mere om radon, hvordan du bestiller en radonmåling, og hvordan du kan reducere radonniveauet i dit hus. Du kan desuden indtaste oplysninger om dit hus og straks få svar på, om der er særlig risiko for radon. Radonsikring er lovkrav i nybyggeri I 1998 blev der indført et krav i bygningsreglementet om, at nyt byggeri skal radonsikres. Er dit hus opført efter 1998, er det således opført med radonsikring. Selvom dit hus er opført efter 1998, kan der være for høje radonniveauer i dit hus, hvis radonsikringen ikke fungerer. Det kan være fordi, at der er for lavt ventilation og luftskift i dit hus, eller hvis den membran i fundamentet, der skal sikre, at der ikke trænger radon ind fra jorden, er gennembrudt. I ygningsreglement 2010 er det for nybyggeri præciseret, at kravet om radonsikring skal sørge for, at radonindholdet ikke overstiger 100 q/m 3 i indeklimaet. Ejeren af et hus, der er opført efter 30. juni 2010, har således krav på at radonniveauet ikke overstiger 100 q/ m 3. Det er den professionelle bygherre, der har ansvaret for, at radonsikringen overholder kravet om max. 100 q/m 3. MINISTERIET FOR Y, OLIG OG LNDDISTRIKTER SIDE 5

27 HUSEFTERSYN HUSTYPEESKRIVELSE Radonkort ndel af husstande med over 200 q/m 3. Lav Høj 0 % 0,3 % 1 % 3 % 10 % 30 % MINISTERIET FOR Y, OLIG OG LNDDISTRIKTER SIDE 6